1996 BTL 106 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF AFFALD OG RÅSTOFFER NR L 106 1996-97, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra Dansk Industri og Danske Fjernvarmeværkers Forening.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Centrum-Demokraternes
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal inden for flertallet (Enhedslistens medlem af udvalget)
ønsker, at der i tilknytning til afgiftsforhøjelsen iværksættes en aktiv
indsats for at omlægge affaldsområdet i økologisk retning med henblik på
løbende reduktion af forbrænding og deponering af affald og slam, og som
drejer håndteringen i mere decentral retning, end de store centrale systemer,
som ses i dag. Således ser Enhedslisten behov for nye initiativer på følgende
områder:
1. Gennemførelse af en kraftig reduktion af emballagemængderne i
dagligvarehandelen.
2. Sikring af slam som en ressource, der kan bruges som gødning i bl.a.
økologisk landbrug gennem nye initiativer, som udfaser især industriens
bidrag af miljøfremmede stoffer i slammen.
3. Fremme af decentrale økologiske spildevandssystemer.
Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og
Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
forkastelse ved 3. behandling.
Et flertal inden for mindretallet (Venstres og Det Konservative
Folkepartis medlemmer af udvalget) bemærker, at dyngerne af affald vokser
hvert år med op til 50 pct. Der mangler sammenhæng i forhold til hele
affaldspolitikken. Mindretallet mener, at der mangler en samlet vurdering af
problematikken. Det er derfor ærgerligt, at man ikke får benyttet lejligheden
til at gennemføre en overordnet affaldspolitik. I stedet for bruges loven til
at dække de udgifter, som finanslovsaftalen med venstrefløjspartierne koster.
Regeringen strammer altså skatteskruen endnu en gang. Lovforslaget har rent
Læs alt
fiskal karakter. Det indgår ikke i genanvendelsespolitikken.
Venstre og Det Konservative Folkeparti vil ikke være med til at finansiere
Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens ideologiske forslag. Venstre og Det
Konservative Folkeparti mener, at hvis befolkningen og erhvervslivet skal
have respekt for Folketingets gode hensigter med miljøet, så skal afgifterne
ikke bruges som skatteskrue.
Et mindretal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af
udvalget) frygter, at afgiftsforhøjelsen vil resultere i øget illegal
deponering af affald på landbrugets arealer samt på offentlige p-pladser m.v.
Afgifter skal afspejle de faktiske omkostninger og ikke være en del af de
almindelige skattestigninger, som følger af regeringens finanslovsforlig med
venstrefløjen.
Jacob Buksti (S) nfmd. Dorte Dinesen (S) Klaus Hækkerup (S) Anna-Marie
Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen
(EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Charlotte
Antonsen (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte
Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kim Behnke (FP) Dansk Folkeparti havde ikke
medlemmer i udvalget.
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder og har
herunder stillet et spørgsmål til skatteministeren, som denne har
besvaret skriftligt. Udvalgets spørgsmål til skatteministeren og
dennes svar herpå er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Brancheforeningen Dansk Returpapir & -plast,
Dansk Industri,
Dansk Skovforening,
Danske Fjernvarmeværkers Forening,
GenvindingsIndustrien,
I/S Amagerforbrænding og
I/S Vestforbrænding.
En henvendelse fra Dansk Industri af 11. december 1996 og
skatteministerens kommentar til henvendelsen er ligeledes optrykt som bilag
til betænkningen.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Centrum-Demokraternes
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og
Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
forkastelse.
Jacob Buksti (S) nfmd. Dorte Dinesen (S) Klaus Hækkerup (S) Anna-Marie
Hansen (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen
(EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Charlotte
Antonsen (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte
Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kim Behnke (FP) Dansk Folkeparti havde ikke
medlemmer i udvalget.
Bilag
Udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes besvarelse heraf og
henvendelsen fra Dansk Industri af 11. december 1996 samt skatteministerens
kommentar hertil
Spørgsmål 3:
Hvilke overvejelser har ministeren gjort sig vedrørende afgift for
restprodukter fra elproduktion på kraftværker?
Svar:
I handlingsplanen for affald og genanvendelse fra 1992 er det nævnt, at
det skal overvejes at lade deponering af restprodukter fra energisektoren
være omfattet af affaldsafgiften.
En sådan vurdering af, om afgiftsfritagelsen for deponering af
restprodukterne skal videreføres eller ophæves, vil ske ud fra en vurdering
af de fremtidige anvendelsesmuligheder for restprodukterne (flyveaske, jord,
slagger m.v.).
Dansk IndustriDen 11. december 1996
DK-1787 København V
Folketingets Skatteudvalg
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Forslag til ændring af lov om afgift af affald og råstoffer - L
106
Til orientering vedlægges kopi af brev med bilag, som i dag er overbragt
til skatteminister Carsten Koch.
Med venlig hilsen
Peter Mikkelsen
Den 10. december 1996
Notat vedrørende Lovforslag nr. L 106
Forslag til Lov om ændring af lov om afgift og råstoffer
Forslaget har baggrund i regeringens stemmeaftale med SF om finansloven
1997. Ud over utilfredshed med den forøgede byrde på industriens
konkurrenceevne, som forslaget indebærer, har DI en række bemærkninger til de
miljø- og erhvervsmæssige aspekter af forslaget.
Forbrænding af biomasse
Med forslaget opstilles der i § 9, stk. 3, i loven om afgift af affald og
råstoffer en liste over de affaldstyper, der er fritaget for afgift. Det
drejer sig både om biomasseprodukter og andre produkter.
Der har igennem det seneste års tid været ført forhandlinger mellem
industrien og Miljøstyrelsen om en definition af, hvilke former for biomasse
der kan undtages fra forbrændingsafgiften. Så sent som i efteråret har der
til høring været udsendt et udkast til bekendtgørelse med hjemmel i
miljøbeskyttelsesloven om definition af biomasse, der anvisningsfrit (og
dermed afgiftsfrit) kunne forbrændes.
Det må derfor undre, at der ikke er henvist hertil med et ord i forslaget
eller bemærkningerne. Med det foreliggende udkast er der således lagt op til
uoverensstemmelser mellem miljøbeskyttelseslovgivningen og
afgiftslovgivningen.
Dette bibringer efter DI's opfattelse urimelig forvirring.
Kommunernes anvisningspligt
Kommunerne har i vidt omfang benyttet en såkaldt »passiv« eller
stiltiende anvisning over for virksomheder med eget deponi efter
kraftvarmeanlæg. Disse virksomheder er omfattet af registrerings- og
afgiftspligten, hvis de modtager kommunalt anvist affald. Flere virksomheder
har uden nogen kommunal anvisning i god tro bortskaffet deres eget
produktionsaffald for så at modtage en regning på affaldsafgiften fra Told
& Skat på baggrund af en »passiv« kommunal anvisning.
En afgørelse ved Østre Landsret har netop underkendt denne praksis med
»passiv« eller stiltiende anvisningspligt over for virksomheder,
der bortskaffer produktionsaffald på eget deponi. Østre Landsrets afgørelse
(nov. 1996, 11. afd. nr. B-0785-95) siger: »Registreringspligt med den
deraf følgende pligt til at betale afgift må som hævdet af sagsøger kræve, at
anvisning sker udtrykkeligt og klart.«
Af bemærkningerne til lovforslaget (nr. 6 og 7) fremgår imidlertid
følgende: »Det præciseres, at det ikke er en betingelse for
registreringspligten, at kommunalbestyrelsen har foretaget en aktiv
anvisning.«
DI finder det helt uacceptabelt, at der trods landsrettens afgørelse
lægges op til en cementering af praksis med passiv anvisning. Afgørelsen
nævnes end ikke, og den manglende retssikkerhed på området, hvor virksomheder
i god tro bortskaffer eget affald for senere at blive præsenteret for en
regning for afgiften, fortsætter og forværres med de øgede afgiftssatser.
Samforbrænding af affaldsprodukter
Der foreslås indføjet en ny bestemmelse som § 11, stk. 4, hvorefter
medforbrænding af affald med henblik på udnyttelse af materialer i affaldet i
virksomhedens produktion bliver registrerings- og afgiftspligtigt.
Denne bestemmelse om afgift på affald, der indgår i samforbrænding med
andre produkter i en forbrændingsproces med henblik på videre udnyttelse, vil
modarbejde genbrug af en lang række sekundære råvarer, som mange virksomheder
i de senere år netop har søgt genanvendt.
DI finder derfor denne bestemmelse helt uacceptabel og i strid med den
danske affaldspolitik i øvrigt.
Afgift på forbrænding af slam
Afgiften på forbrænding af slam er en ren fiskal afgift, og bemærkningen
om, at indførelsen af afgiften vil skabe et incitament til andre anvendelser
af slammet end forbrænding, holder ikke stik i praksis. Det er andre forhold,
der bestemmer anvendelsen af slammet, herunder muligheden for anvendelse på
landbrugsjord. Og her er det de gældende grænseværdier, der er afgørende.
Fritaget for afgift foreslås homogene biprodukter og affaldsprodukter, der
ved forbrænding indgår i virksomhedernes produkter.
Cheminova, som er et af DI's medlemmer, fremstiller et gødningsprodukt
kaldet »Cheminova-fosfat«. Produktet fremstilles på grundlag af
slam fra virksomhedens renseanlæg, der har en sådan karakter, at det kan
anvendes direkte som råvare i gødningsindustrien.
Som et led i produktionsudviklingen planlægger virksomheden i samarbejde
med Kemira at etablere et såkaldt kalcineringsanlæg, hvorved produktet
underkastes en varmebehandling, således at den organiske fraktion fjernes.
Der forventes behandlet ca. 22.000 ton tørstof pr. år.
DI opfatter denne proces som forarbejdning af et homogent biprodukt og
vurderer derfor, at processen ikke vil være omfattet af den kommende afgift
på forbrænding af slam. Lovforslaget er ikke klart på dette punkt, men det
ville være åbenlyst urimeligt, hvis den beskrevne proces blev pålagt afgift.
Miljømæssige konsekvenser
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at hensigten er at understøtte
regeringens prioritering på affaldsområdet.
Både de ovenfor anførte bemærkninger og andre eksempler viser efter DI's
opfatelse, at der er negative miljømæssige konsekvenser af forslaget. F.eks.
vil loven hæmme anvendelsen af kutterspåner til spånpladeproduktion, således
at råvarer af god kvalitet anvendes til afgiftsfri forbrænding.
Spånpladeproduktionen bliver dermed af konkurrencemæssige grunde tvunget til
at anvende råvarer af dårligere kvalitet, som ville være blevet belagt med
afgift, såfremt de blev forbrændt. Afgiften har således en meget
uhensigtsmæssig indvirkning på anvendelsen af både primære og sekundære
råvarer og er i direkte modstrid med regeringens affaldspolitik.
Erhvervsmæssige konsekvenser
Det fremgår af bemærkningerne, at kompensationsordningerne til
genanvendelsesvirksomheder, som f.eks. papirproduktion og genbrug af skrot,
opretholdes med uændrede takster, dvs. at der kompenseres 120 kr. pr. ton til
forbrænding og 155 kr. pr. ton til deponi, svarende til at virksomhedernes
egenbetaling udgør 40 kr. pr. ton.
Med de øgede afgiftstakster, der foreslås indført pr. 1. januar 1997, vil
virksomhedernes egenbetaling øges til 90-140 kr. pr. ton til forbrænding og
180 kr. pr. ton til deponi, altså en stigning på flere hundrede procent.
Dette medfører en uacceptabel usikkerhed for de berørte virksomheder. DI
må derfor anmode om, at der snarest muligt findes en acceptabel løsning også
på den problemstilling.
SkatteministerietDen 12. december 1996
Departementet
Til Folketingets skatteudvalg
Ad L 106 - bilag 4
Dansk Industri har i en henvendelse til udvalget anført, at forslaget har
en række uheldige konsekvenser bl.a. med hensyn til forbrænding af biomasse,
samforbrænding af affaldsprodukter og indførelsen af afgift på forbrænding af
slam på spildevandsanlæg. DI mener ligeledes, at der med forslaget fortsat
vil herske tvivl om den kommunale anvisningspligt. Endvidere har Dansk
Industri kommentarer til de miljømæssige og erhvervsmæssige konsekvenser i
lovforslaget.
Hertil bemærkes:
Ad. Forbrænding af biomasse
Hvad angår forbrænding af biomasse, henvises der til besvarelsen af bilag
3.
Ad. Den kommunale anvisningspligt
I lovforslaget lovfæstes de hidtidige administrative regler for
registreringspligten.
Registreringspligten udløses ved deponering eller forbrænding af affald,
der er omfattet af den kommunale anvisningspligt. Som nævnt i bemærkningerne
til lovforslaget fastslås det således, »at det ikke er en betingelse for
registreringspligten, at kommunalbestyrelsen har foretaget en aktiv
anvisning«. Der kan således ikke længere herske tvivl om, hvornår
registreringspligten indtræder, og forslaget kan siges at rette op på den
usikkerhed, DI fremfører der måtte herske på området.
Ad. Samforbrænding af affaldsprodukter
Med den foreslåede bestemmelse i forslagets § 1, nr. 10, fritages den del
af affaldet, der kan indgå i virksomhedens produkter, for afgiften. Herved
skabes incitament til øget genbrug, når virksomhederne i øget omfang søger at
udnytte materiale fra det affald, der forbrændes. DI fremfører, at
bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 7, vil modarbejde genbrug af en lang
række sekundære råvarer, som mange virksomheder i de seneste år netop har
søgt genanvendt. Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at
virksomhederne kun bliver afgiftspligtige af det anvisningspligtige affald og
ikke af anden forbrænding med henblik på udnyttelse i produktionsprocessen.
Efter de hidtil gældende regler ville virksomheden blive registreringspligtig
og dermed afgiftspligtig af alt affaldet. Jeg stiller mig derfor noget
uforstående over for dette synspunkt, idet de to nævnte bestemmelser netop
sigter til at fremme øget genbrug.
Ad. Afbrænding af slam
DI anfører, at afgiften er af ren fiskal karakter. Efter de gældende
regler har slam, der er blevet deponeret eller forbrændt uden for
spildevandsanlæg, været omfattet af afgiftspligten. Det foreslås, at også
slam, der forbrændes på spildevandsanlæg, omfattes af afgiften. Afbrændingen
af slam på spildevandsanlæg sidestilles med slam, der afbrændes på
forbrændingsanlæg uden for disse anlæg. Forslaget vil derfor kunne medvirke
til en højere genanvendelsesprocent for det slam, der opfylder
kvalitetskravene for genanvendelse.
Cheminova Agro A/S producerer gødningsproduktet
»Cheminova-fosfat«, der består af presset, tørret og granuleret
slam fra et biologisk kemisk spildevandsrensningsanlæg. Cheminovafosfaten
indeholder små rester af pesticider, som er uønsket i gødningsprodukter.
I dag afsættes Cheminovafosfat efter bestemmelserne i slambekendtgørelsen
i samtlige jyske amter.
Cheminova Agro A/S har imidlertid planlagt at etablere et såkaldt
kalcineringsanlæg, hvor den organiske del af slammet forbrændes. Efter
kalcineringen vil produktet udelukkende bestå af uorganiske salte. Formålet
med den beskrevne forbrændingsproces er at fremtidssikre afsætningen af
produktet, idet forbrændingen vil bringe affaldsproduktet på en sådan form,
at det kan anvendes som råvare direkte i gødningsindustrien.
Cheminova Agro A/S forespørger, om ovennævnte proces vil være omfattet af
afgift i henhold til lovforslaget.
Den beskrevne proces må efter Miljøstyrelsens umiddelbare opfattelse
sidestilles med slamforbrænding, hvor der på tilsvarende vis sker en
forbrænding af den organiske del af slammet.
Der skelnes ikke i det fremsatte lovforslag mellem slam fra kommunale og
industrielle rensningsanlæg.
Regeringen finder generelt ikke, at forbrænding af industrielt
spildevandsslam bør fritages for afgiften, dels fordi afgiften i lige høj
grad bør anspore til genanvendelse af kommunalt og industrielt
spildevandsslam, og dels fordi en række virksomheder herved ville kunne undgå
afgiften på slamforbrænding ved at etablere selvstændige rensningsanlæg med
slamforbrænding.
Efter det, der er oplyst over for mig, er der foreløbig kun tale om, at
Cheminova planlægger at etablere et særligt kalcineringsanlæg.
Jeg er dog indstillet på at tage kontakt til Cheminova med henblik på at
få nærmere oplysninger om det planlagte anlæg. På det grundlag er jeg
indstillet på at overveje, om der er behov for særlige regler på dette
område.
Ad. Miljømæssige konsekvenser
DI fremhæver, at forhøjelsen af affaldsafgiften ud over de ovenstående
eksempler også vil have andre negative miljømæssige konsekvenser.
Forslaget sikrer en øget tilskyndelse til genbrug i forhold til
forbrænding og deponering, hvilket er i overensstemmelse med regeringens
prioritering på affaldsområdet. Hvad angår spørgsmålet om spånplader, som DI
nævner i henvendelsen, henvises til besvarelsen af bilag 3.
Ad. Erhvervsmæssige konsekvenser
Det fremgår af bemærkningerne, at kompensationsordningen for genbrug
foreløbigt bliver videreført, men at der i 1997 vil blive indledt et
udvalgsarbejde, der skal undersøge, om ordningen giver
genanvendelsesvirksomhederne tilstrækkeligt store incitamenter til øget
genanvendelse.
Carsten Koch
/ Carsten Vesterø Jensen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1996 LSF 106 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF AFFALD OG RÅSTOFFER Retsinformation · 27. december 1996
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love (Omlægning af affaldsforbrændingsafgiften) Retsinformation · 27. juni 2009
- 1996 BTL 217 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF NATURGAS OG BYGAS (AFGIFTSFORHØJELSER M.V.) NR L 217 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 4. juli 1997
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne, afgift på erhvervenes energiforbrug, afgiftsmæssig ligestilling af central og decentral kraft-varme, afgift på smøreolie m.v. og forhøjelse af affaldsafgiften) Retsinformation · 6. august 2009
- 1992 LSF 304 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF AFFALD OG RÅSTOFFER (FORHØJELSE AF AFFALDSAFGIFTEN) Retsinformation · 20. juli 1993
- 1996 BTL 105 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TILSKUD TIL ELPRODUKTION (BEGRÆNSNING AF TILSKUD TIL NATURGASBASERET KRAFTVARME M.V.) NR L 105 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 14. januar 1997