Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af elektricitet, lov om energiafgift af visse mineralolieprodukter m.v. og lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

1999/1 BTL 52Betænkning over lovforslagFolketinget11. januar 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den

8. december 1999

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af naturgas og bygas,

lov om afgift af elektricitet, lov om energiafgift af visse

mineralolieprodukter m.v. og lov om afgift af stenkul, brunkul og koks

m.v.

(Ændring af proceslisten og afgift af rumvarme)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som

denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller

mundtlige henvendelser fra:

Dalum Papir A/S,

Danske Slagterier,

Deloitte & Touche for Heat Transfer A/S og Hydro Aluminium

Tønder A/S,

Esbjerg Fiskeindustri,

Faaborg Værft A/S,

Haldor Topsøe A/S,

Mejeriforeningen,

Plastindustrien i Danmark,

Rockwool International A/S og

Turismens Fællesråd.

Der er af skatteministeren og af et mindretal stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Venstres, Det

Læs alt

Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis, Centrum-Demokraternes,

Kristeligt Folkepartis og Frihed 2000 s medlemmer af udvalget) lovforslaget

til vedtagelse med det af skatteministeren under nr. 1 stillede

ændringsforslag og de af et mindretal stillede ændringsforslag.

Såfremt de af mindretallet stillede ændringsforslag forkastes ved

2. behandling, vil flertallet stemme for de af skatteministeren under nr. 7,

10, 13 og 16 stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialdemokratiets og Det Radikale

Venstres medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse

med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis og

Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Ændringsforslag

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, V,

KF, DF, CD, RV, KRF og FRI):

1) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af

nr. 3 i bilaget til loven affattes sidste pkt.

således:

»

Tilbagebetalingen ydes dog

højst for 0,1 kWh elektricitet og 2 MJ brændsel pr. kg

ostepulver med et tørstofindhold på mindst 90 pct., højst

0,7 kWh elektricitet og 14 MJ brændsel pr. kg vallebaserede

mælkeprodukter samt kaseiner og kaseinater med et tørstofindhold

på mindst 90 pct. og højst 0,35 kWh elektricitet og 7 MJ

brændsel pr. kg af andre fremstillede mælkebaserede produkter med

et tørstofindhold på mindst 90 pct.«

Af et mindretal (CD), tiltrådt af et mindretal (V,

KF, DF, KRF og FRI):

2) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»

01. I nr. 11 i bilaget

til loven ophæves sidste pkt., og i stedet

indsættes:

»

Elektricitet anvendt ved

fremstilling af de under litra a og b nævnte varer er dog også

omfattet. Det samme er elektricitet anvendt ved fremstilling af de under

litra c og d nævnte noter, i det omfang elektriciteten er anvendt til

ventilation af lokaler, hvori produktionen foregår.««

3) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»

02. I nr. 16 i bilaget

til loven ophæves 2. og 3. pkt.«

4) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»

03. I nr. 30 i bilaget

til loven ændres i 1. pkt. »slabs og

knipler« til: »slabs,

knipler og andre støbte emner«, og efter

»lignende varer af jern og stål« indsættes: »samt

efterbehandling af andre støbte emner, «.«

Til § 2

5) I det under nr. 2 foreslåede § 10, stk. 5,

nr. 6, ændres i 1. pkt. »hvor der

foretages smeltning af jern og stål« til:

»hvor der smeltes og anvendes smeltet jern,

stål og andre metaller«, og i sidste

pkt. ændres: »at der smeltes mindst 10 t

jern og stål om dagen « til: »at der smeltes mindst 1 t jern, stål og andre

metaller om dagen«.

6) Det under nr. 2 foreslåede § 10, stk. 5, nr.

7, affattes således:

»

7) Afgiften af varme og varer omfattet af stk.

4, der forbruges i virksomheder, der fremstiller varer af armeret

hærdeplast, når varmen m.v. anvendes til opvarmning af lokaler,

hvori der foretages hærdning af emner fremstillet af armeret

hærdeplast, og som ikke er omfattet af nr. 2. Der kan dog højst

ydes tilbagebetaling for 2/3 af det samlede forbrug af varme og varer i

sådanne lokaler.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S og

RV):

7) Det under nr. 2 foreslåede § 10, stk. 5, nr.

7, affattes således:

»

7) Afgiften af varme og varer omfattet af stk.

4, der forbruges i virksomheder, der fremstiller varer af armeret

hærdeplast, når varmen m.v. anvendes til opvarmning af lokaler,

hvori der foretages hærdning af emner fremstillet af armeret

hærdeplast, og som ikke er omfattet af nr. 2. Der kan dog højst

ydes tilbagebetaling for 1/3 af det samlede forbrug af varme og varer i

sådanne lokaler.«

Til § 3

Af et mindretal (CD), tiltrådt af et mindretal (V,

KF, DF, KRF og FRI):

8) I det under nr. 2 foreslåede § 11, stk. 4,

nr. 4, ændres i 1. pkt. »hvor der

foretages smeltning af jern og stål« til:

»hvor der smeltes og anvendes smeltet jern,

stål og andre metaller«, og i sidste

pkt. ændres »at der smeltes mindst 10 t

jern og stål om dagen« til: »at der smeltes mindst 1 t jern, stål og andre

metaller om dagen«.

9) Det under nr. 2 foreslåede § 11, stk. 4, nr.

5, affattes således:

»

5) Afgiften af varme og varer omfattet af stk.

3, der forbruges i virksomheder, der fremstiller varer af armeret

hærdeplast, når varmen m.v. anvendes til opvarmning af lokaler,

hvori der foretages hærdning af emner fremstillet af armeret

hærdeplast, og som ikke er omfattet af nr. 1. Der kan dog højst

ydes tilbagebetaling for 2/3 af det samlede forbrug af varme og varer i

sådanne lokaler.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S og

RV):

10) Det under nr. 2 foreslåede § 11, stk. 4,

nr. 5, affattes således:

»

5) Afgiften af varme og varer omfattet af stk.

3, der forbruges i virksomheder, der fremstiller varer af armeret

hærdeplast, når varmen m.v. anvendes til opvarmning af lokaler,

hvori der foretages hærdning af emner fremstillet af armeret

hærdeplast, og som ikke er omfattet af nr. 1. Der kan dog højst

ydes tilbagebetaling for 1/3 af det samlede forbrug af varme og varer i

sådanne lokaler.«

Til § 4

Af et mindretal (CD), tiltrådt af et mindretal (V,

KF, DF, KRF og FRI):

11) I det under nr. 2 foreslåede § 11, stk. 5,

nr. 6, ændres i 1. pkt. »hvor der

foretages smeltning af jern og stål« til:

»hvor der smeltes og anvendes smeltet jern,

stål og andre metaller«, og i sidste

pkt. ændres »at der smeltes mindst 10 t

jern og stål om dagen« til: »at der smeltes mindst 1 t jern, stål og andre

metaller om dagen«.

12) Det under nr. 2 foreslåede § 11, stk. 5,

nr. 7, affattes således:

»

7) Afgiften af varme og varer omfattet af stk.

4, der forbruges i virksomheder, der fremstiller varer af armeret

hærdeplast, når varmen m.v. anvendes til opvarmning af lokaler,

hvori der foretages hærdning af emner fremstillet af armeret

hærdeplast, og som ikke er omfattet af nr. 2. Der kan dog højst

ydes tilbagebetaling for 2/3 af det samlede forbrug af varme og varer i

sådanne lokaler.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S og

RV):

13) Det under nr. 2 foreslåede § 11, stk. 5,

nr. 7, affattes således:

»

7) Afgiften af varme og varer omfattet af stk.

4, der forbruges i virksomheder, der fremstiller varer af armeret

hærdeplast, når varmen m.v. anvendes til opvarmning af lokaler,

hvori der foretages hærdning af emner fremstillet af armeret

hærdeplast, og som ikke er omfattet af nr. 2. Der kan dog højst

ydes tilbagebetaling for 1/3 af det samlede forbrug af varme og varer i

sådanne lokaler.«

Til § 5

Af et mindretal (CD), tiltrådt af et mindretal (V,

KF, DF, KRF og FRI):

14) I det under nr. 2 foreslåede § 8, stk. 4,

nr. 6, ændres i 1. pkt. »hvor der

foretages smeltning af jern og stål« til:

»hvor der smeltes og anvendes smeltet jern,

stål og andre metaller«, og i sidste

pkt. ændres »at der smeltes mindst 10 t

jern og stål om dagen« til: »at der smeltes mindst 1 t jern, stål og andre

metaller om dagen.«

15) Det under nr. 2 foreslåede § 8, stk. 4, nr.

7, affattes således:

»

7) Afgiften af varme og varer omfattet af stk.

3, der forbruges i virksomheder, der fremstiller varer af armeret

hærdeplast, når varmen m.v. anvendes til opvarmning af lokaler,

hvori der foretages hærdning af emner fremstillet af armeret

hærdeplast, og som ikke er omfattet af nr. 2. Der kan dog højst

ydes tilbagebetaling for 2/3 af det samlede forbrug af varme og varer i

sådanne lokaler.«

Af skatteministeren, tiltrådt af mindretal (S og

RV):

16) Det under nr. 2 foreslåede nye § 8, stk. 4,

nr. 7, affattes således:

»

7) Afgiften af varme og varer omfattet af stk.

3, der forbruges i virksomheder, der fremstiller varer af armeret

hærdeplast, når varmen m.v. anvendes til opvarmning af lokaler,

hvori der foretages hærdning af emner fremstillet af armeret

hærdeplast, og som ikke er omfattet af nr. 2. Der kan dog højst

ydes tilbagebetaling for 1/3 af det samlede forbrug af varme og varer i

sådanne lokaler.«

Bemærkninger

Til nr. 1

I lovforslaget er der foreslået en regel for, hvor

stor en del af energiforbruget ved fremstillingen af mælkebaserede

produkter med et tørstofindhold på mindst 90 pct. der kan

henregnes til tung proces. Reglen er uafhængig af, hvor meget vand der

fjernes under tørringsprocessen. Det foreslås her at ændre

bestemmelsen, så der tages hensyn til mængden af vand, som

fjernes under tørringsprocessen.

I stedet for én mængde energi pr. kg for alle

mælkebaserede produkter med et tørstofindhold på mindst 90

pct. foreslås det, at produkter, hvor der fjernes en mindre

mængde vand, kun får adgang til at henregne en mindre

mængde energi til tung proces, mens produkter, hvor der fjernes en

større mængde vand, får adgang til at henregne en

større mængde energi til tung proces. Endelig vil der være

en regel for andre produkter, hvor der fjernes en gennemsnitlig mængde

vand.

Det skal endvidere præciseres, at opgørelsen

af mængden af de forskellige tørrede mælkeprodukter sker i

de virksomheder, der foretager tørringen til mindst 90 pct.

tørstof.

Den foreslåede ændring skønnes ikke at

have provenumæssige konsekvenser.

Til nr. 2

Produktionen af mineralsk uld og glasuld er en

kontinuerlig proces, hvor hele procesforløbet skal gennemløbes

for at fremstille det salgbare produkt. Det virker ulogisk at opsplitte en

kontinuerlig proces, som ikke kan deles i forskellige satser med hensyn til

refusion af afgifter.

Den skønnede meromkostning for statskassen vil

være 6 mio. kr. Beløbet forudsættes finansieret af den

foreslåede nye pulje på 175 mio. kr. til industrien (L 50).

Til nr. 3

En væsentlig del af processen ved fremstilling af

fiskemel er tørreprocessen. Uden en tørreproces kan fiskemel

ikke fremstilles, og det må derfor opfattes som en integreret del af

produktionsforløbet.

Den skønnede meromkostning for statskassen vil

være 2 mio. kr. Beløbet forudsættes finansieret af den

foreslåede nye pulje på 175 mio. kr. til industrien (L 50).

Til nr. 4

I den oprindelige tolkning af nr. 30 i proceslisten var

det klart, at såvel det samlede produktionsforløb på Det

Danske Stålvalseværk, som reelt er to uafhængige

produktionsforløb, som den samlede nedsmeltning og støbning

på støberier var omfattet af nr. 30 på proceslisten.

Imidlertid har Told og Skat efterfølgende (gældende fra 1.

januar 1999) lavet en indskrænkende fortolkning, så

støbeprocessen på støberier ikke længere er

omfattet. Der er ingen logik i dette, når den tilsvarende

støbeproces på Det Danske Stålvalseværk er omfattet.

Det er kun den tekniske udformning af ellers identiske operationer, der er

forskellig i de to typer af processer.

Den skønnede meromkostning for statskassen vil

være 3 mio. kr. Beløbet forudsættes finansieret af den

foreslåede nye pulje på 175 mio. kr. til industrien (L 50).

Til nr. 5, 8, 11 og 14

Ændringerne vil sikre en langt mere ligelig

behandling af store og små støberier og

jernstøberier.

Den skønnede meromkostning for statskassen vil

være 3 mio. kr. Beløbet forudsættes finansieret af den

foreslåede nye pulje på 175 mio. kr. til industrien (L 50).

Til nr. 6, 9, 12 og 15

Anvendelse af ordet »hærdeplast« giver en

mere præcis betegnelse for produktet. Der er ikke tale om en

realitetsændring i forhold til brug af ordet »glasfiber«.

Det er helt afgørende for produktion af

plasthærdeprodukter, at der opretholdes en konstant temperatur under

hele hærdningsforløbet. Temperaturen skal opretholdes også

i alle de timer, hvor der ikke pågår arbejde i lokalerne. Det er

derfor mere i tråd med realiteterne, hvis 2/3 af den anvendte rumvarme

medfører tilbagebetaling af afgifter.

Den skønnede meromkostning for statskassen vil

være 5 mio. kr. Beløbet forudsættes finansieret af den

foreslåede nye pulje på 175 mio. kr. til industrien (L 50).

Til nr. 7, 10, 13 og 16

I L 52 er det foreslået, at 1/3 af den varme, der

anvendes til opvarmning af lokaler, hvori der hærdes emner af

glasfiber, kan henregnes til let proces i stedet for rumvarme. Der kan

imidlertid også anvendes andre fibermaterialer m.v. end glasfiber i

sådanne processer, og ofte anvendes forskellige fibermaterialer

samtidig i de samme varer. Andre fibermaterialer m.v. kan være kulfiber

og naturfibre af f.eks. hamp, hør eller halm eller træ og

plastskum. Der er endvidere ikke forskel på de krav, der stilles til

temperaturer m.v. ved anvendelsen af forskellige fibermaterialer.

For at undgå fortolkningsmæssige problemer og

problemer med en urimelig konkurrence mellem varer fremstillet på

grundlag af forskellige fibermaterialer m.v. foreslås det her at udvide

bestemmelsen til at omfatte alle varer af armeret hærdeplast.

Da glasfiber skønnes at udgøre ca. 90 pct.

af alle armerede hærdeplastprodukter og kulfiber m.v. ofte anvendes

sammen med glasfiber, skønnes forslaget ikke at have

provenumæssige konsekvenser af betydning.

Jens Peter Vernersen (S)

nfmd.

Pernille Blach Hansen (S) Anna-Marie Hansen (S)

Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S)

Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD)

Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL)

Kristian Jensen (V)

Mariann Fischer Boel (V) fmd.

Svend Aage Jensby (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF)

Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF)

Klaus Kjær (DF) Kim Behnke (FRI)

Lignende dokumenter