Forslag til folketingsbeslutning om deltagelse i arbejdsmiljøforskningsprojekter
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 21. oktober 2003 af Line Barfod (EL),
Keld Albrechtsen (EL), Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
og Søren Søndergaard (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om deltagelse i arbejdsmiljøforskningsprojekter
Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår
at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer i
administrative forskrifter med henblik på at give Arbejdstilsynet hjemmel til
at pålægge bestemte virksomheder og brancheforeninger at deltage i
forskningsprojekter vedrørende arbejdsmiljø, hvor det vil være nødvendigt for
forskningsprojektets gennemførelse, og således, at reglerne kan træde i kraft
senest den 1. juli 2004.
Bemærkninger til forslaget
Baggrunden for forslaget er en konkret sag fra 1999, jf.
artikel i Fagbladet SiD den 17. maj 2002. Arbejdsmiljørådet bevilgede ca.
500.000 kr. til medfinansiering af Arbejdsmiljøinstituttets (AMI)
forskningsprojekt, der havde til formål nærmere at karakterisere kilderne til
manganpåvirkninger på støberier. En central del af projektet omhandlede
målinger på støberivirksomheder. Projektet blev imidlertid aldrig
færdiggjort,
fordi virksomhederne og Danske Støberiers BrancheForening (DSBF) ikke ville
medvirke.
Denne blokering af AMI’s forskningsprojekt kunne og kan
lade sig gøre, da der ikke er hjemmel i lov om arbejdsmiljø, jf.
bekendtgørelse
af lov om arbejdsmiljø, LBK nr. 784 af 11. oktober 1999, til at påbyde
virksomheder eller brancher at deltage i forskningsprojekter. Lovens § 21
omhandler alene spørgsmålet om, at Arbejdstilsynet kan påbyde virksomheder at
foretage konkrete undersøgelser af arbejdsmiljøforholdene på virksomheden.
Igen i oktober 2002 afviste brancheforeningen at medvirke
Læs alt
til en ny undersøgelse, der skulle kortlægge støberiarbejderes risiko for at
få
manganforgiftning. Det skete med begrundelsen: »Mangan er trods alt et
problem
for en lille gruppe mennesker, og mangan hører til fortidens synder.«, jf.
artikel i Fagbladet SiD den 6. oktober 2002. Afvisningen skete på trods af
henstillinger fra beskæftigelsesministeren, Arbejdstilsynet og SiD.
Som et led i indsatsen for et sundt og sikkert arbejdsmiljø
er det afgørende, at arbejdsmiljøforskningen kan foregå frit og uhindret af
enkelte branchers eller virksomheders særlige interesser.
Det er vigtigt at understrege, at den fri adgang til
arbejdsmiljøforskning ikke indebærer et indgreb i den personlige integritet.
Altså indebærer det ikke en tvang over for de ansatte på virksomhederne til
at
lægge krop til helbredsundersøgelser og lign., ud over hvad der følger af
gældende regler og aftaler.
Som mangansagen illustrerer det, har forskningen et
dobbeltsidigt formål. Dels det forebyggende arbejdsmiljøarbejde, og dels
hensynet til at opnå tilstrækkelig medicinsk og teknisk viden til at kunne
fastslå sammenhængen mellem arbejdsmiljøet og eventuelle skadelige
påvirkninger
af mangan med henblik på anerkendelse af manganskader som erstatningsgivende
arbejdsskader.
Sammenhængen mellem forskning og det forebyggende arbejde
belyses bedst på baggrund af forholdene på Det Danske Stålvalseværk i
Frederiksværk. Efter at såvel Arbejdstilsynet som virksomhedens ledelse og
medarbejderrepræsentanter i årtier havde overset de mulige skadelige
påvirkninger af arbejdet med mangan, blev der i 1996 igangsat en undersøgelse
af de ansatte i samarbejde med Arbejdsmedicinsk Klinik i Hillerød, jf.
rapport
udarbejdet af Arbejdsmedicinsk Klinik i Hillerød: »Tværsnitsundersøgelse af
manganudsatte arbejdere på Det Danske Stålvalseværk«, 1996. Denne
undersøgelse
blev den direkte baggrund for, at manganpåvirkningerne og de følgende
medicinske skader kunne påvises. Efterfølgende blev der iværksat en række
foranstaltninger på Stålvalseværket med det formål at forebygge manganskader
blandt de ansatte.
Hvad angår sammenhængen mellem forskning og den medicinske
dokumentation, der skal danne baggrund for anerkendelse af eventuelle
arbejdsskader, er mangansagen også illustrativ. I undersøgelsen
»Manganudsættelse på 3 jernstøberier på Fyn« fra 1997 konkluderede forskerne
blandt andet, at støberiarbejderne var manganbelastede, og at denne
belastning
kunne måles i blodet i form af forhøjede blodmanganværdier (Undersøgelsen var
vedlagt beskæftigelsesministerens besvarelse af § 20-spørgsmål nr. S 1886 fra
23. april 2002).
Men som seniorforsker ved AMI Jesper Kristiansen påpegede i
forlængelse af undersøgelsen, er der endnu ikke en veldokumenteret sammenhæng
mellem mangan i blodet og helbredsrisiko, og videre sagde han: »Der er ikke
tvivl om, at manganen kommer fra arbejdsmiljøet. Derimod ligger det ikke
klart,
hvor kilderne til mangan er, og hvordan man optager det i krop og hjerne,
hvor
det gør skade.«, jf. artikel i Fagbladet SiD den 10. september 2002.
Det kan tilføjes, at Arbejdstilsynets redegørelse om mangan
fra juni 2002, jf. Arbejdsmarkedsudvalget alm. del – bilag 254 fra
folketingsåret 2001-02, 2. samling, også konkluderede, at » der er behov for
mere forskningsmæssig viden om mangans betydning for arbejdsmiljøet.«
Manganforgiftning må, på baggrund af de alvorlige
konsekvenser, det har for de ramte i form af hjerneskader og påvirkninger af
centralnervesystemet, siges at være en af de erhvervssygdomme, hvor den
manglende forskning betyder, at åbenlyse arbejdsskader ikke anerkendes på
trods
af de alvorlige følger for de skadede.
Et eksempel er den skade, der har invalideret
støberiarbejder Knud Pedersen, som efter 34 års arbejde i støv og røg fra
bl.a.
mangan ikke har fået sin manganforgiftning anerkendt som en arbejdsskade, jf.
artikel i Fagbladet SiD den 2. maj 2002. Knud Pedersen fik i 1961 arbejde på
jernstøberiet Kongeåen i Vamdrup. I 1995 kom de første symptomer på en
arbejdsskade, og i 1997 blev han sygemeldt. To speciallæger har stillet
diagnosen: manganforgiftning. Men Arbejdsskadestyrelsen vil ikke anerkende
sygdommen og tildele erstatning. Det er bl.a. sket med den begrundelse, at
man
ikke ved nok om sammenhængen mellem manganforgiftning og arbejdet på
støberierne.
I aftalen om en arbejdsskadereform indgår fremskaffelse af
viden og ny forskning, der kan belyse, om lidelser kan optages på
erhvervssygdomsfortegnelsen, som et vigtigt element.
Der er tilsyneladende en bred enighed blandt
Folketingets partier om, at der er brug for moderniseringer af
arbejdsskadelovgivningen, også hvad angår erhvervssygdomme, og at det bl.a.
skal ske gennem en forstærket arbejdsmiljøforskning.
Forslagsstillerne er helt enige i målsætningen og ser det
som positivt, at der også i forbindelse med arbejdsskadereformen afsættes
yderligere midler til forskning.
Men med udgangspunkt i sagen om mangan er det åbenlyst, at
der er brug for en ændring i arbejdsmiljøloven, så forskningsprojekter ikke
skal stå og falde med, om enkelte virksomheder eller brancher kan blokere for
projekternes gennemførelse.
Mangansagen er her kun fremhævet som eksempel, mens
forslaget til folketingsbeslutning selvfølgelig er generelt gældende uanset
arbejdsmiljøpåvirkningernes art og uanset, hvilke brancher eller virksomheder
der er tale om.
Skriftlig fremsættelse
Line Barfod
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om deltagelse i arbejdsmiljøforskningsprojekter.
(Beslutningsforslag nr. B 13).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om et dansk gmo-moratorium Retsinformation · 10. maj 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om gennemførelse af tiltag til forebyggelse af vold og voldtægt Retsinformation · 2. december 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om bedre behandling af EU-sager Retsinformation · 2. december 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om, at regeringen bør undlade at fremsætte lovforslag om forsøg med salg af almene boliger Retsinformation · 25. februar 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om bedre dyrevelfærd ved transport af dyr Retsinformation · 7. december 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod pesticidrester i fødevarer Retsinformation · 28. november 2003