Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om deltagelse i arbejdsmiljøforskningsprojekter

2003/1 BSF 13Beslutningsforslag som fremsatFolketinget21. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 21. oktober 2003 af Line Barfod (EL),

Keld Albrechtsen (EL), Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

og Søren Søndergaard (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om deltagelse i arbejdsmiljøforskningsprojekter

Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår

at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer i

administrative forskrifter med henblik på at give Arbejdstilsynet hjemmel til

at pålægge bestemte virksomheder og brancheforeninger at deltage i

forskningsprojekter vedrørende arbejdsmiljø, hvor det vil være nødvendigt for

forskningsprojektets gennemførelse, og således, at reglerne kan træde i kraft

senest den 1. juli 2004.

Bemærkninger til forslaget

Baggrunden for forslaget er en konkret sag fra 1999, jf.

artikel i Fagbladet SiD den 17. maj 2002. Arbejdsmiljørådet bevilgede ca.

500.000 kr. til medfinansiering af Arbejdsmiljøinstituttets (AMI)

forskningsprojekt, der havde til formål nærmere at karakterisere kilderne til

manganpåvirkninger på støberier. En central del af projektet omhandlede

målinger på støberivirksomheder. Projektet blev imidlertid aldrig

færdiggjort,

fordi virksomhederne og Danske Støberiers BrancheForening (DSBF) ikke ville

medvirke.

Denne blokering af AMI’s forskningsprojekt kunne og kan

lade sig gøre, da der ikke er hjemmel i lov om arbejdsmiljø, jf.

bekendtgørelse

af lov om arbejdsmiljø, LBK nr. 784 af 11. oktober 1999, til at påbyde

virksomheder eller brancher at deltage i forskningsprojekter. Lovens § 21

omhandler alene spørgsmålet om, at Arbejdstilsynet kan påbyde virksomheder at

foretage konkrete undersøgelser af arbejdsmiljøforholdene på virksomheden.

Igen i oktober 2002 afviste brancheforeningen at medvirke

Læs alt

til en ny undersøgelse, der skulle kortlægge støberiarbejderes risiko for at

få

manganforgiftning. Det skete med begrundelsen: »Mangan er trods alt et

problem

for en lille gruppe mennesker, og mangan hører til fortidens synder.«, jf.

artikel i Fagbladet SiD den 6. oktober 2002. Afvisningen skete på trods af

henstillinger fra beskæftigelsesministeren, Arbejdstilsynet og SiD.

Som et led i indsatsen for et sundt og sikkert arbejdsmiljø

er det afgørende, at arbejdsmiljøforskningen kan foregå frit og uhindret af

enkelte branchers eller virksomheders særlige interesser.

Det er vigtigt at understrege, at den fri adgang til

arbejdsmiljøforskning ikke indebærer et indgreb i den personlige integritet.

Altså indebærer det ikke en tvang over for de ansatte på virksomhederne til

at

lægge krop til helbredsundersøgelser og lign., ud over hvad der følger af

gældende regler og aftaler.

Som mangansagen illustrerer det, har forskningen et

dobbeltsidigt formål. Dels det forebyggende arbejdsmiljøarbejde, og dels

hensynet til at opnå tilstrækkelig medicinsk og teknisk viden til at kunne

fastslå sammenhængen mellem arbejdsmiljøet og eventuelle skadelige

påvirkninger

af mangan med henblik på anerkendelse af manganskader som erstatningsgivende

arbejdsskader.

Sammenhængen mellem forskning og det forebyggende arbejde

belyses bedst på baggrund af forholdene på Det Danske Stålvalseværk i

Frederiksværk. Efter at såvel Arbejdstilsynet som virksomhedens ledelse og

medarbejderrepræsentanter i årtier havde overset de mulige skadelige

påvirkninger af arbejdet med mangan, blev der i 1996 igangsat en undersøgelse

af de ansatte i samarbejde med Arbejdsmedicinsk Klinik i Hillerød, jf.

rapport

udarbejdet af Arbejdsmedicinsk Klinik i Hillerød: »Tværsnitsundersøgelse af

manganudsatte arbejdere på Det Danske Stålvalseværk«, 1996. Denne

undersøgelse

blev den direkte baggrund for, at manganpåvirkningerne og de følgende

medicinske skader kunne påvises. Efterfølgende blev der iværksat en række

foranstaltninger på Stålvalseværket med det formål at forebygge manganskader

blandt de ansatte.

Hvad angår sammenhængen mellem forskning og den medicinske

dokumentation, der skal danne baggrund for anerkendelse af eventuelle

arbejdsskader, er mangansagen også illustrativ. I undersøgelsen

»Manganudsættelse på 3 jernstøberier på Fyn« fra 1997 konkluderede forskerne

blandt andet, at støberiarbejderne var manganbelastede, og at denne

belastning

kunne måles i blodet i form af forhøjede blodmanganværdier (Undersøgelsen var

vedlagt beskæftigelsesministerens besvarelse af § 20-spørgsmål nr. S 1886 fra

23. april 2002).

Men som seniorforsker ved AMI Jesper Kristiansen påpegede i

forlængelse af undersøgelsen, er der endnu ikke en veldokumenteret sammenhæng

mellem mangan i blodet og helbredsrisiko, og videre sagde han: »Der er ikke

tvivl om, at manganen kommer fra arbejdsmiljøet. Derimod ligger det ikke

klart,

hvor kilderne til mangan er, og hvordan man optager det i krop og hjerne,

hvor

det gør skade.«, jf. artikel i Fagbladet SiD den 10. september 2002.

Det kan tilføjes, at Arbejdstilsynets redegørelse om mangan

fra juni 2002, jf. Arbejdsmarkedsudvalget alm. del – bilag 254 fra

folketingsåret 2001-02, 2. samling, også konkluderede, at » der er behov for

mere forskningsmæssig viden om mangans betydning for arbejdsmiljøet.«

Manganforgiftning må, på baggrund af de alvorlige

konsekvenser, det har for de ramte i form af hjerneskader og påvirkninger af

centralnervesystemet, siges at være en af de erhvervssygdomme, hvor den

manglende forskning betyder, at åbenlyse arbejdsskader ikke anerkendes på

trods

af de alvorlige følger for de skadede.

Et eksempel er den skade, der har invalideret

støberiarbejder Knud Pedersen, som efter 34 års arbejde i støv og røg fra

bl.a.

mangan ikke har fået sin manganforgiftning anerkendt som en arbejdsskade, jf.

artikel i Fagbladet SiD den 2. maj 2002. Knud Pedersen fik i 1961 arbejde på

jernstøberiet Kongeåen i Vamdrup. I 1995 kom de første symptomer på en

arbejdsskade, og i 1997 blev han sygemeldt. To speciallæger har stillet

diagnosen: manganforgiftning. Men Arbejdsskadestyrelsen vil ikke anerkende

sygdommen og tildele erstatning. Det er bl.a. sket med den begrundelse, at

man

ikke ved nok om sammenhængen mellem manganforgiftning og arbejdet på

støberierne.

I aftalen om en arbejdsskadereform indgår fremskaffelse af

viden og ny forskning, der kan belyse, om lidelser kan optages på

erhvervssygdomsfortegnelsen, som et vigtigt element.

Der er tilsyneladende en bred enighed blandt

Folketingets partier om, at der er brug for moderniseringer af

arbejdsskadelovgivningen, også hvad angår erhvervssygdomme, og at det bl.a.

skal ske gennem en forstærket arbejdsmiljøforskning.

Forslagsstillerne er helt enige i målsætningen og ser det

som positivt, at der også i forbindelse med arbejdsskadereformen afsættes

yderligere midler til forskning.

Men med udgangspunkt i sagen om mangan er det åbenlyst, at

der er brug for en ændring i arbejdsmiljøloven, så forskningsprojekter ikke

skal stå og falde med, om enkelte virksomheder eller brancher kan blokere for

projekternes gennemførelse.

Mangansagen er her kun fremhævet som eksempel, mens

forslaget til folketingsbeslutning selvfølgelig er generelt gældende uanset

arbejdsmiljøpåvirkningernes art og uanset, hvilke brancher eller virksomheder

der er tale om.

Skriftlig fremsættelse

Line Barfod

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om deltagelse i arbejdsmiljøforskningsprojekter.

(Beslutningsforslag nr. B 13).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter