1988 BTL 241 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE NR L 241 1988-89, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som
denne har besvaret skriftligt.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og
udtaler:
Mindretallet har med forundring og skuffelse set det tredje forligsparti,
Det Radikale Venstre, bryde SU-forliget ved at tilslutte sig det foreliggende
lovforslag. Forundringen er ikke blevet mindre efter, at det er blevet klart,
at heller ikke den dagsorden, som alle partier i Folketinget med undtagelse
af Fremskridtspartiet vedtog den 18. maj 1989, har ændret Det Radikale
Venstres og de øvrige regeringspartiers holdning. Ifølge den pågældende
dagsorden skulle alle overførselsindkomster reguleres i takt med udviklingen
i årslønnen for beskæftigede. Som følge af denne vedtagelse bibeholder alle
øvrige overførselsindkomster deres hidtidige regulering i 1989, så kun
SU-modtagere får forringet købekraften af deres indkomst. Som det fremgår af
svarene på spørgsmål 3-7, der er optrykt som bilag til betænkningen, følger
de foreslåede reguleringer af SU-satserne langt fra lønudviklingen for
beskæftigede. De studerende må derfor se frem til, at deres studiestøtte vil
sakke bagud både sammenlignet med prisudviklingen og med lønudviklingen.
Formålet med SU-reformen, at sætte de studerende i stand til at koncentrere
sig om deres studier, er dermed svækket.
Da der i offentligheden og tilsyneladende også i administrationen har
været nogen usikkerhed om SU-lovens overgangsbestemmelser, ønsker
mindretallet at præcisere, at ingen ved reformens gennemførelse måtte stilles
ringere end efter den gamle ordning. Derfor bibeholdt de, der allerede var
indskrevet som studerende den 15. marts 1988, en samlet støtteperiode på
Læs alt
sædvanlig studietid plus et år samtidig med, at de fik de forhøjede
støttesatser. Endvidere fikde studerende, der var indskrevet den 15. marts
1988 og fyldt 22 år, en forhøjet ramme for studielån. Endelig kunne de, der
havde overskredet også de hidtidige støtteperioder, optage statskautionerede
lån i en overgangsperiode.
Hvad angår muligheden for at benytte klippekortordningen, herunder
adgangen til at benytte ubrugte klip til dobbelt støtte i sidste studieår,
har ældre studerende samme adgang til at benytte ordningen som nye
studerende. Det er dog kun klip opsparet efter klippekortordningens
ikrafttræden den 1. august 1989, der kan benyttes til dobbelt støtte.
Eventuelle perioder uden studiestøtte før den 1. august 1989 kan ikke give
adgang til fordoblet studiestøtte.
Det Radikale Venstre har oplyst, at partiet er enig i denne fortolkning af
overgangsbestemmelserne.
Ved lovens vedtagelse blev der givet ministeren en bemyndigelse til at
indplacere ældre studerende i klippekortsystemet. Mindretallet beklager, at
ministeren ikke i sin vejledning af uddannelsesinstitutionerne har præciseret
ovenstående.
Eva Møller (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Merete Aarup (KF) Inge
Dahl-Sørensen (V) Anna Lise Vesterby (V) Pia Dahl (FP) Marianne Jelved (RV)
Bente Juncker (CD) nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte Andersen (S)
Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S) Frank Jensen
(S) Lone Møller (S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF)
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren og
dennes svar herpå
Spørgsmål:
Ministeren bedes bekræfte, at både Finansministeriet og Økonomiministeriet
forventer en lønudvikling på 3,5-4 pct. for arbejdsmarkedet.
Svar:
Jeg kan oplyse, at Finansministeriet i overenskomstperioden 1989/91
forventer en samlet lønudvikling på 3,5-4 pct. for arbejdsmarkedet
(lønudviklingen for en timelønnet industriarbejder).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for baggrunden for, at SU-taksterne kun skal
reguleres med 1,34 pct. i det kommende studieår, når overenskomstresultatet
for tjenestemands- og overenskomstansatte inden for statens område indeholder
løn- og arbejdsforholdsforbedringer, der langt overstiger de foreslåede
reguleringssatser for SU-taksterne.
Svar:
Jeg kan oplyse, at der i forbindelse med aftale- og
overenskomstforhandlingerne for perioden 1989/91 er aftalt en generel
lønforbedring på 1,5 pct., hvoraf 0,77 pct. ydes pr. 1. april 1989. De
resterende 0,73 pct. ydes pr. 1. april 1990.
Ud over de generelle lønstigninger vil lønnen blive reguleret med den
stigning, der er en følge af tilpasningsklausulen. Pr. 1. april 1989 giver
tilpasningsklausulen en yderligere lønstigning på 0,57 pct. Den samlede
lønforbedring for offentligt ansatte pr. 1. april 1989 udgør herefter 1,34
pct.
Herudover er der i perioden 1989/90 afsat 1 pct. af lønsummen pr. 31.
marts 1989 til særlige formål, herunder pension, tillæg, jubilæumsgratiale
samt forbedring af barsels- og adoptionsorlov. Da disse midler ikke kommer
alle ansatte til gode, er de ikke medtaget i den foreslåede regulering af
SU-satserne.
For så vidt angår lønstigningen pr. 1. april 1990 har
Finansministeriet skønnet, at den samlede stigning vil udgøre 2,13 pct. Ved
beregningen er der medtaget den generelle lønforbedring på 0,73 pct. samt et
skøn over den stigning, der er en følge af tilpasningsklausulen.
Da lovforslaget således både har taget hensyn til lønstigningen pr. 1.
april 1989 og den forventede lønstigning pr. 1. april 1990, kan jeg ikke være
enig i, at ovrenskomstresultatet for tjenestemands- og overenskomstansatte
inden for statens område indeholder løn- og arbejdsforholdsforbedringer, der
langt overstiger den foreslåede regulering af SU-satserne.
Spørgsmål:
Der udbedes en detaljeret redegørelse for offentlige arbejdsgiveres
omkostningsudvikling pr. ansat i overenskomstperioden fordelt på generelle
lønforhøjelser, puljeordninger og sociale forbedringer.
Svar:
Efter at man har været i kontakt med Budgetdepartementet, skal man oplyse,
at det ikke er muligt at give en detaljeret redegørelse for offentlige
arbejdsgiveres omkostningsudvikling pr. ansat i overenskomstperioden 1989/91.
Budgetdepartementet har dog oplyst, at der forventes en årsstigning fra
1988 til 1989 på 3,0 pct. i omkostningrne pr. offentligt ansat. Årsstigningen
fra 1989 til 1990 forventes at blive på 2,75 pct. I stigningen er også
medtaget nedsættelsen af arbejdstiden pr. 1. september 1990.
Spørgsmål:
Der udbedes et skøn over prisudviklingen i 1989 og 1990.
Svar:
Det kan oplyses, at reguleringspristallet for januar 1989 er opgjort til
105,0 med januar 1988 = 100. Finansministeriet skønner, at
reguleringspristallet for januar 1990 vil stige til 107,7.
Efter de nugældende bestemmelser vil SU-satserne pr. 1. august 1989 og pr.
1. august 1990 blive reguleret på grundlag af reguleringspristallet for
henholdsvis januar 1989 og januar 1990.
Spørgsmål:
Der udbedes en oversigt over, hvilken betydning lovforslaget vil få for
alle satser i SU-loven.
Svar:
Jeg henviser til nedenstående oversigt. Beløbssatser vedrørende støtteåret
1989/90:
---------------------------------------------------------------------
Ifølge Regulering Regulering
loven: 5 pct.: 1,34 pct.:
---------------------------------------------------------------------
Stipendium og studielån
(Højeste beløb)
Stipendium hjemmeboende 22.000 kr. 23.100 kr. 22.295 kr.
Stipendium udeboende 36.000 kr. 37.800 kr. 36.482 kr.
Studielån 16.000 kr. 16.800 kr. 16.214 kr.
Egenindkomst
Fribeløb (egenindkomstg.) 34.000 kr. 35.700 kr. 34.456 kr.
Egenformuegrænse 100.000 kr. 105.000 kr. 101.340 kr.
Tillæg pr. barn 14.100 kr. 14.900 kr. 14.900 kr.
Forældreindkomst
(kun 18-årige)
Nedre grænse for
maksimalt stipendium 167.700 kr. 176.100 kr. 169.947 kr.
Øvre grænse for stipendium 274.700 kr. 288.500 kr. 278.381 kr.
Fradrag pr. søskende 17.800 kr. 18.700 kr. 18.039 kr.
Stipendium til hjælp til
dækning af undervisnings-
afgifter (maksimalt) 14.500 kr. 15.300 kr. 14.694 kr.
Overgangsordninger
(påbegyndt videregående
uddannelse før 15. marts
1988) Studielån
(udeboende - 22 år før
15. marts 1988) 19.700 kr. 20.700 kr. 19.964 kr.
Statsgaranteret lån
(overskredet tiden for
stipendium) 47.400 kr. 49.800 kr. 48.035 kr.
Uddannelsessøgende i en
videregående uddannelse,
som fravælger støttetid,
kan øge egenindkomsten
pr. fravalgt støttemåned
med 5.700 kr. 6.000 kr. 5.776 kr.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1988 BTL 124 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM SAMMENLÆGNING OG NEDLÆGGELSE AF SEMINARIER NR L 124 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1987 BTL 137 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE NR L 137 1987-88, 1. SAMLING Retsinformation · 21. maj 1988
- 1988 BTL 215 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (FORENKLING AF STYRELSESREGLER M.V.) II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STYRELSEN AF KOMMUNERNES SKOLEVÆSEN OG AF VIRKSOMHED EFTER LOV OM FRITIDSUNDERVISNING M.V. (OPHÆVELSE AF REGLERNE OM STYRELSE AF KOMMUNERNES FOLKESKOLER) NR L 215 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 13. juni 1989
- 1989 BTL 75 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM GYMNASIET M.V. NR L 75 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 20. juni 1990
- Betænkning over Forslag til lov om fremme af besparelser i energiforbruget Retsinformation · 24. juni 2000
- 1988 BTL 59 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE NR L 59 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989