Spring til indhold

Retsinformation

1989 BTL 75 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM GYMNASIET M.V. NR L 75 1989-90, 1. SAMLING

1989/1 BTL 75Betænkning over lovforslagFolketinget20. juni 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som

denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Amtsrådsforeningen i Danmark,

Dansk Ungdoms Fællesråd,

Gymnasieskolernes Lærerforening,

Gymnasieskolernes Rektorforening,

Italiensklærerforeningen,

Lærerrådene ved gymnasierne i Københavns Amt,

Matematiklærerforeningen,

Nykøbing Katedralskole,

Religionslærerforeingen for Gymnasieskolerne og HF,

Russisklærerforeninigen og

Viborg Katedralskole.

Der er af undervisnings- og forskningsministeren og af nogle mindretal

stillet ændringsforslag, hvorom der henvises til de ledsagende bemærkninger.

Udvalget har noteret sig, at undervisnings- og forskningsministeren over

for udvalget har oplyst følgende vedrørende forskellige elementer i

lovforslaget:

Fordelingsudvalg

Undervisnings- og forskningsministeren agter i henhold til bemyndigelsen

i lovforslagets § 5, stk. 3, at udstede en bekendtgørelse, som i lighed med

den eksisterende bekendtgørelse opretter fordelingsudvalg i amtskommunerne

med den opgave at fordele de af rektorerne optagne ansøgere. Fordelingen skal

ske således, at ansøgerne optages på den skole, de har søgt, såfremt der er

plads, ligesom ansøgernes ønsker herudover skal følges mest muligt. Der kan

således ikke henvises elever eller klasser til andre skoler, så længe skolens

kapacitet ikke overskrides. Fordelingsudvalget nedsættes som i dag i henhold

Læs alt

til en bekendtgørelse og omfatter rektorerne i den pågældende amtskommune

samt 1-3 repræsentanter for amtskommunen.

Økonomistyring

Hensigten med bestemmelsen i § 16, stk. 3, om, at ministeren kan

fastsætte bestemmelser, som regulerer amtskommunernes driftsudgifter pr.

elev, er at undgå en standardglidning som den, der har fundet sted på

folkeskoleområdet. Med standardglidning tænkes der ikke på

arbejdstidsforkortelse og lignende.

Ungdomsårgangene vil i de kommende år blive stærkt reduceret. Hvis en

deraf følgende elevnedgang ikke imødegås på den rigtige måde, vil der ske en

standardglidning forstået som en forøgelse af udgifterne pr. elev.

Der er ikke med bestemmelsen påtænkt en sænkning af standarden i forhold

til den standard, der har været karakteristisk i 1980'erne.

Pædagogisk råd m.v.

Det har ikke været tanken, at lærere og elever skal inddrages i mindre

omfang end hidtil i skolernes pædagogiske virke. Det vil således være

naturligt, at f.eks. spørgsmål om skolens undervisningstilbud, om time- og

fagfordelingsplaner, om forsøgsundervisning, om principper for ekskursioner

og om koordinering af elevernes arbejdsbyrde drøftes med pædagogisk råd og

elevrådet. Herudover vil det pædagogiske råd være et udmærket forum for

drøftelse af alle pædagogiske spørgsmål på skolen.

Det fremgår af ændringsforslag nr. 2, at det pædagogiske råd selv

fastsætter sin forretningsorden og vælger sin formand.

Lærernes og elevernes medbestemmelse sikres herudover ved deres medlemskab

af skolebestyrelsen, ligesom man lokalt kan beslutte at oprette et

fællesudsvalg i lighed med det, der eksisterer i dag.

Bestyrelsen

Den præcise sammensætning af bestyrelsen er ikke fastlagt i lovforslaget,

som hermed åbner mulighed for forskellige ordninger, ligesom der også kan

være forskel på bestyrelsernes kompetence afhængig af amtsrådenes

beslutninger om at tillægge dem yderligere kompetenceområder. Denne frihed

til at finde frem til den sammensætning, man lokalt finder mest

hensigtsmæssig, anses for at være en fordel.

Det forventes dog, at man vil stræbe efter en rimelig fordeling mellem

repræsentanter udefra og fra skolen selv. Den mindst mulige bestyrelse vil

efter lovforslaget være på 5 medlemmer, nemlig 3 udefra og 2 fra skolen. En

bestyrelse på f.eks. 9 medlemmer forventes også at have en fordeling mellem

disse to grupperinger, så de udefra kommende ikke bliver antalsmæssigt

dominerende.

Andre uddannelser på skolen

En gymnasieskole kan efter lovforslaget omfatte kurser til andre

uddannelser. Der lægges ikke hermed op til en ændring af den eksisterende

uddannelsesstruktur, men der åbnes mulighed for et samarbejde mellem

forskellige uddannelsesinstitutioner. En sammenlægning af to

uddannelsesinstitutioner vil ikke være det normale, men kan ske f.eks. for at

fastholde et uddannelsestilbud i tyndt befolkede områder, hvis der sker en

nedgang i ansøgertallet, eller hvor andre lokale forhold taler for det.

Pædagogisk tilsyn

Bestemmelsen i § 15, stk. 2, om mulighed for at omgøre afgørelser truffet

i forbindelse med eksamen betyder ikke, at ministeren kan gribe vilkårligt

ind. Ifølge lovforslaget skal der udarbejdes regler (en bekendtgørelse) om

omgørelse af eksamen. Af disse regler skal det fremgå, under hvilke

betingelser ministeren kan gribe ind. Bestemmelsen er en sikkerhedsventil,

som kun kommer i brug i helt ekstraordinære tilfælde.

Deregulering

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at det er

hensigten at søge gennemført en række bekendtgørelsesændringer, således at

skolerne kan få flere frihedsgrader, så de får en reel mulighed for

alternative løsninger inden for nogle rammer. Disse regelændringer vil ikke

blive gennemført uden en høring af de berørte parter, og de vil tillige blive

drøftet med de partier, der står bag vedtagelsen af loven.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med de under nr. 2-4 og 6-10 stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag nr. 4, der er stillet af Socialdemokratiet og Socialistisk

Folkeparti, indebærer, at muligheden for brugerbetaling bortfalder.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af

udvalget) ønsker samtidig at give udtryk for, at SF fortsat er af den

opfattelse, at den ideelle styring af gymnasier sker ved, at det først og

fremmest er de mennesker, der er på skolen, dvs. lærere og elever, som har

hovedindflydelsen. Dette har SF tidligere givet udtryk for ved fremsættelse

af beslutningsforslag nr. B 89, folketingsåret 1987-88. Da SF imidlertid har

konstateret, at der er et klart flertal for den styrelsesstruktur, som ligger

i lovforslaget, har SF opfattet det som sin væsentligste opgave at få drejet

lovforslaget lidt i den retning, som SF ønsker. For SF er det i den

forbindelse vigtigt, at lærerne selv vælger deres formand i det pædagogiske

råd, og at lærerne bl.a. derved er mere synliggjort i beslutningsprocesserne.

Endelig betragter SF det som vigtigt, at forligspartierne er enige om i

betænkningen at fremhæve, at det pædagogiske råd mindst vil få de samme

arbejdsområder at varetage, som hidtil har ligget i lærerrådet. Derudover er

det også for SF vigtigt, at elevrådet fremhæves, samtidig med at der også

lægges op til, at der kan nedsættes fællesudvalg som i dag. På denne måde er

det SF's opfattelse, at de samarbejdsformer, som i dag findes på gymnasierne,

fortsat vil kunne opretholdes.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og Det

Radikale Venstres medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til

vedtagelse med de af undervisnings- og forskningsministeren stillede

ændringsforslag.

Et andet mindretal (Kristeligt Folkepartis og Fremskridtspartiets

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det

under nr. 1 og de af undervisnings- og forskningsministeren stillede

ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et mindretal (FP):

Til § 3

1) Paragraffen udgår.

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 13

2) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

» Stk. 3. Det pædagogiske råd fastsætter selv sin

forretningsorden og vælger sin formand.«

Til § 16

3) Stk. 1 og stk. 2 affattes således:

»De offentlige gymnasieskoler drives af amtsrådene, som herunder

sikrer midler til efteruddannelse af personalet.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan yde tilskud til

forsøgs- og udviklingsarbejde, til efteruddannelse og eventuelt til andre

formål.«

Til § 17

Af et mindretal (S og SF), tiltrådt af et mindretal (CD):

4) Paragraffen affattes således:

» § 17. Undervisningen på de offentlige gymnasieskoler er

vederlagsfri.«

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et

mindretal (KF, V, FP, RV og KRF):

5) Paragraffen affattes således:

» § 17. Undervisningen på de offentlige skoler er

vederlagsfri.

Stk. 2. De undervisningsmidler, der er nødvendige for

undervisningen, skal af amtsrådet stilles til rådighed for eleverne uden

betaling, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at

eleverne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for

fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling

for skolens elever eller for gruper af elever på skolen.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan delegere sin

beføjelse efter stk. 3 til vedkommende amtsråd eller til skolen efter

amtsrådets bestemmelse, jf. § 8, stk. 3.«

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 19

6) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

» Stk. 2. Amtskommunerne betaler bidrag til staten for de i

stk. 1 nævnte elever efter bestemmelserne i lov om kommuners og amtskommuners

bidrag til statslige og private skoler og kurser (bidragsloven).

Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

ordningen og kan herunder fravige § 6 i bidragsloven.«

Til kapitel 6

7) Kapiteloverskriften affattes således:

»Befordring for elever i ungdomsuddannelser«.

Til § 29

8) Stk. 1 affattes således:

»Lovens § 15 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

De øvrige bestemmelser træder i kraft den 1. januar 1991. Lov om

gymnasieskoler og studenterkursus, jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 18.

november k1987, ophæves.«

9) Stk. 5 affattes således:

» Stk. 5. I lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen bortset

fra folkeskolen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 437 af 20. juni 1989, foretages følgende ændringer:

1. I lovens titel indsættes efter »folkeskolen«

ordene: »og gymnasieskolen«.

2. §§ 38, 41 og 42 ophæves.

3. Kapitel 6 og kapitel 8 ophæves.

4. § 67 med hertil hørende overskrift ophæves.

5. §§ 72 a og 72 b med hertil hørende overskrift

ophæves.

6. I overskriften til § 73 udgår ordene »og

lærerråd«, og § 73, stk. 2-4, ophæves.

7. § 76 med hertil hørende overskrift og § 76 b

ophæves.

8. § 78 ophæves.

9. § 80 ophæves.

10. §§ 80 a og 80 b ophæves.'

Til § 33

10) Paragraffen affattes således:

» § 33. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan

ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,

som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Forslagsstillerne finder ikke, at der er nogen begrundelse for fritagelse

for religionsundervisning i gymnasiet. Faget har et så alment idehistorisk

præg, at alle bør deltage i undervisningen.

I øvrigt finder forslagsstillerne, at bestemmelsen indeholder en vis

diskrimination af medlemmer af folkekirken, idet undervisning i andre

religioner end kristendom indgår i undervisningen som en væsentlig del af

fagets indhold.

Til nr. 2

Efter det fremsatte lovforslag skal amtsrådet træffe beslutning om,

hvorvidt rektor skal lede det pædagogiske råd, eller rådet selv skal vælge en

formand. Med dette ændringsforslag slås det fast, at rådet selv fastsætter

sin forretningsorden og vælger sin formand.

Til nr. 3

Ændringerne vedrører efteruddannelsen. Den fremtidige ordning af

gymnasielærernes efteruddannelse tænkes gennemført således, at det

principielt er amtskommunernes opgave at sikre midler til lærernes

efteruddannelse, og at betalingen skal dækkes af skolernes bevillinger, men

at staten kan yde tilskud til de enkelte kurser. Der skal således fortsat

afsættes midler på finansloven til efteruddannelse, og staten får herved

mulighed for bl.a. at sikre efteruddannelse af særlig betydning for

gymnasiets udvikling, sikre de små fags efteruddannelse, afholde konferencer

og lignende. For finansåret 1991 søges en uændret bevilling på 13 mio. kr.

Ministeriet vil fortsat udbyde kurser, herunder i samarbejde med de

faglige foreninger, således som det sker i dag. Også disse kurser vil blive

omfattet af tilskudsordningen. Men det foreudses, at flere parter vil give

efteruddannelsestilbud til skolerne.

Til nr. 4

Ændringsforslaget indebærer, at brugerbetaling ikke er mulig.

Til nr. 5

Af den foreslåede ændrede affattelse af § 17 fremgår det i stk. 3, at der

med udgangspunkt i, at undervisningsmidlerne normalt er gratis for eleverne,

kan træffes bestemmelse om, at eleverne i et begrænset omfang selv skal

anskaffe undervisningsmidler. Det gælder således ordbøger, lommeregnere,

papir og lignende til eget brug, herunder fotokopier. Men herudover åbnes der

mulighed for, at eleverne i et vist omfang selv køber og dermed kommer til at

eje lærebøger, der kan have en varig værdi for de pågældende elever. Det

forudsættes dog, at det offentlige som hidtil afholder størsteparten af

udgifterne til de undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen.

Hensigten er at åbne for en mulighed for en forøgelse af bogindkøbene i

det omfang, eleverne for fremtiden kommer til selv at anskaffe

undervisningsmidler. Undervisnings- og Forskningsministeriet vil således ikke

kræve bloktilskudsregulering for elevbetaling af undervisningsmidler ud over

ordbøger, lommeregnere, papir og lignende til eget brug, herunder fotokopier.

Med hensyn til den vederlagsfri undervisning bemærkes det, at opholds- og

rejseudgifter i forbindelse med ekskursioner og lignende ikke betragtes som

undervisningsudgifter.

Til nr. 6

Det foreslås, at amtskommunerne bidrager til staten efter bestemmelserne i

lov om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og

kurser (bidragsloven). Der foreslås endvidere indført en hjemmel for

ministeren til at fastsætte nærmere regler om bidragsordningen, herunder til

at fravige § 6 i bidragsloven. Ifølge § 6 i bidragsloven anses en elev inden

for gymnasieområdet for hjemmehørende i den amtskommune, hvor elevens

folkeregisterkommune er beliggende. Den foreslåede bemyndigelse vil bl.a.

blive anvendt til at fastsætte regler om, at en elev, der optages på en skole

i udlandet, anses for at være hjemmehørende i den amtskommune, hvor elevens

folkeregistgerkommune på optagelsestidspunktet er beliggende.

Til nr. 7

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 8

Da bestemmelsen i lovens § 15 allerede skal kunne anvendes ved den

kommende eksamen, foreslås det, at bestemmelsen træder i kraft snarest

muligt.

Ikrafttrædelsestidspunktet foreslås i øvrigt rykket frem til 1. januar

1991 bl.a. af hensyn til bestemmelsen i § 17. I året 1990 er der på

finansloven optaget en tekstanmærkning, som giver den fornødne hjemmel til at

kræve, at eleverne selv anskaffer sig ordbøger, lommeregnere, papir og

lignende til eget brug, samt til at lade amtskommunerne opkræve betaling for

fotokopier. Denne hjemmel, der overføres til gymnasieloven, må derfor træde i

kraft 1. januar 1991. Hertil kommer, at det af hensyn til

styringsbestemmelserne er hensigtsmæssigt, at ikrafttrædelsestidspunktet er

begyndelsen af et finansår.

Til nr. 9

Ændringsforslaget er dels redaktionelt, dels en konsekvens af det af

kulturministeren fremsatte forslag til lov om støtte til folkeoplysning (L

115).

Eva Møller (KF) fmd. Annelise Gotfredsen (KF) Merete Aarup (KF)

Inge Dahl-Sørensen (V) Else Winther Andersen (V) Pia Dahl (FP) Marianne

Jelved (RV) Jette Pors (CD) nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte

Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S)

Frank Jensen (S) Lone Møller (S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen

(SF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter