1989 BTL 75 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM GYMNASIET M.V. NR L 75 1989-90, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som
denne har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Amtsrådsforeningen i Danmark,
Dansk Ungdoms Fællesråd,
Gymnasieskolernes Lærerforening,
Gymnasieskolernes Rektorforening,
Italiensklærerforeningen,
Lærerrådene ved gymnasierne i Københavns Amt,
Matematiklærerforeningen,
Nykøbing Katedralskole,
Religionslærerforeingen for Gymnasieskolerne og HF,
Russisklærerforeninigen og
Viborg Katedralskole.
Der er af undervisnings- og forskningsministeren og af nogle mindretal
stillet ændringsforslag, hvorom der henvises til de ledsagende bemærkninger.
Udvalget har noteret sig, at undervisnings- og forskningsministeren over
for udvalget har oplyst følgende vedrørende forskellige elementer i
lovforslaget:
Fordelingsudvalg
Undervisnings- og forskningsministeren agter i henhold til bemyndigelsen
i lovforslagets § 5, stk. 3, at udstede en bekendtgørelse, som i lighed med
den eksisterende bekendtgørelse opretter fordelingsudvalg i amtskommunerne
med den opgave at fordele de af rektorerne optagne ansøgere. Fordelingen skal
ske således, at ansøgerne optages på den skole, de har søgt, såfremt der er
plads, ligesom ansøgernes ønsker herudover skal følges mest muligt. Der kan
således ikke henvises elever eller klasser til andre skoler, så længe skolens
kapacitet ikke overskrides. Fordelingsudvalget nedsættes som i dag i henhold
Læs alt
til en bekendtgørelse og omfatter rektorerne i den pågældende amtskommune
samt 1-3 repræsentanter for amtskommunen.
Økonomistyring
Hensigten med bestemmelsen i § 16, stk. 3, om, at ministeren kan
fastsætte bestemmelser, som regulerer amtskommunernes driftsudgifter pr.
elev, er at undgå en standardglidning som den, der har fundet sted på
folkeskoleområdet. Med standardglidning tænkes der ikke på
arbejdstidsforkortelse og lignende.
Ungdomsårgangene vil i de kommende år blive stærkt reduceret. Hvis en
deraf følgende elevnedgang ikke imødegås på den rigtige måde, vil der ske en
standardglidning forstået som en forøgelse af udgifterne pr. elev.
Der er ikke med bestemmelsen påtænkt en sænkning af standarden i forhold
til den standard, der har været karakteristisk i 1980'erne.
Pædagogisk råd m.v.
Det har ikke været tanken, at lærere og elever skal inddrages i mindre
omfang end hidtil i skolernes pædagogiske virke. Det vil således være
naturligt, at f.eks. spørgsmål om skolens undervisningstilbud, om time- og
fagfordelingsplaner, om forsøgsundervisning, om principper for ekskursioner
og om koordinering af elevernes arbejdsbyrde drøftes med pædagogisk råd og
elevrådet. Herudover vil det pædagogiske råd være et udmærket forum for
drøftelse af alle pædagogiske spørgsmål på skolen.
Det fremgår af ændringsforslag nr. 2, at det pædagogiske råd selv
fastsætter sin forretningsorden og vælger sin formand.
Lærernes og elevernes medbestemmelse sikres herudover ved deres medlemskab
af skolebestyrelsen, ligesom man lokalt kan beslutte at oprette et
fællesudsvalg i lighed med det, der eksisterer i dag.
Bestyrelsen
Den præcise sammensætning af bestyrelsen er ikke fastlagt i lovforslaget,
som hermed åbner mulighed for forskellige ordninger, ligesom der også kan
være forskel på bestyrelsernes kompetence afhængig af amtsrådenes
beslutninger om at tillægge dem yderligere kompetenceområder. Denne frihed
til at finde frem til den sammensætning, man lokalt finder mest
hensigtsmæssig, anses for at være en fordel.
Det forventes dog, at man vil stræbe efter en rimelig fordeling mellem
repræsentanter udefra og fra skolen selv. Den mindst mulige bestyrelse vil
efter lovforslaget være på 5 medlemmer, nemlig 3 udefra og 2 fra skolen. En
bestyrelse på f.eks. 9 medlemmer forventes også at have en fordeling mellem
disse to grupperinger, så de udefra kommende ikke bliver antalsmæssigt
dominerende.
Andre uddannelser på skolen
En gymnasieskole kan efter lovforslaget omfatte kurser til andre
uddannelser. Der lægges ikke hermed op til en ændring af den eksisterende
uddannelsesstruktur, men der åbnes mulighed for et samarbejde mellem
forskellige uddannelsesinstitutioner. En sammenlægning af to
uddannelsesinstitutioner vil ikke være det normale, men kan ske f.eks. for at
fastholde et uddannelsestilbud i tyndt befolkede områder, hvis der sker en
nedgang i ansøgertallet, eller hvor andre lokale forhold taler for det.
Pædagogisk tilsyn
Bestemmelsen i § 15, stk. 2, om mulighed for at omgøre afgørelser truffet
i forbindelse med eksamen betyder ikke, at ministeren kan gribe vilkårligt
ind. Ifølge lovforslaget skal der udarbejdes regler (en bekendtgørelse) om
omgørelse af eksamen. Af disse regler skal det fremgå, under hvilke
betingelser ministeren kan gribe ind. Bestemmelsen er en sikkerhedsventil,
som kun kommer i brug i helt ekstraordinære tilfælde.
Deregulering
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at det er
hensigten at søge gennemført en række bekendtgørelsesændringer, således at
skolerne kan få flere frihedsgrader, så de får en reel mulighed for
alternative løsninger inden for nogle rammer. Disse regelændringer vil ikke
blive gennemført uden en høring af de berørte parter, og de vil tillige blive
drøftet med de partier, der står bag vedtagelsen af loven.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til
vedtagelse med de under nr. 2-4 og 6-10 stillede ændringsforslag.
Ændringsforslag nr. 4, der er stillet af Socialdemokratiet og Socialistisk
Folkeparti, indebærer, at muligheden for brugerbetaling bortfalder.
Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) ønsker samtidig at give udtryk for, at SF fortsat er af den
opfattelse, at den ideelle styring af gymnasier sker ved, at det først og
fremmest er de mennesker, der er på skolen, dvs. lærere og elever, som har
hovedindflydelsen. Dette har SF tidligere givet udtryk for ved fremsættelse
af beslutningsforslag nr. B 89, folketingsåret 1987-88. Da SF imidlertid har
konstateret, at der er et klart flertal for den styrelsesstruktur, som ligger
i lovforslaget, har SF opfattet det som sin væsentligste opgave at få drejet
lovforslaget lidt i den retning, som SF ønsker. For SF er det i den
forbindelse vigtigt, at lærerne selv vælger deres formand i det pædagogiske
råd, og at lærerne bl.a. derved er mere synliggjort i beslutningsprocesserne.
Endelig betragter SF det som vigtigt, at forligspartierne er enige om i
betænkningen at fremhæve, at det pædagogiske råd mindst vil få de samme
arbejdsområder at varetage, som hidtil har ligget i lærerrådet. Derudover er
det også for SF vigtigt, at elevrådet fremhæves, samtidig med at der også
lægges op til, at der kan nedsættes fællesudvalg som i dag. På denne måde er
det SF's opfattelse, at de samarbejdsformer, som i dag findes på gymnasierne,
fortsat vil kunne opretholdes.
Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og Det
Radikale Venstres medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
vedtagelse med de af undervisnings- og forskningsministeren stillede
ændringsforslag.
Et andet mindretal (Kristeligt Folkepartis og Fremskridtspartiets
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det
under nr. 1 og de af undervisnings- og forskningsministeren stillede
ændringsforslag.
Ændringsforslag
Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et mindretal (FP):
Til § 3
1) Paragraffen udgår.
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 13
2) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
» Stk. 3. Det pædagogiske råd fastsætter selv sin
forretningsorden og vælger sin formand.«
Til § 16
3) Stk. 1 og stk. 2 affattes således:
»De offentlige gymnasieskoler drives af amtsrådene, som herunder
sikrer midler til efteruddannelse af personalet.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan yde tilskud til
forsøgs- og udviklingsarbejde, til efteruddannelse og eventuelt til andre
formål.«
Til § 17
Af et mindretal (S og SF), tiltrådt af et mindretal (CD):
4) Paragraffen affattes således:
» § 17. Undervisningen på de offentlige gymnasieskoler er
vederlagsfri.«
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et
mindretal (KF, V, FP, RV og KRF):
5) Paragraffen affattes således:
» § 17. Undervisningen på de offentlige skoler er
vederlagsfri.
Stk. 2. De undervisningsmidler, der er nødvendige for
undervisningen, skal af amtsrådet stilles til rådighed for eleverne uden
betaling, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at
eleverne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for
fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling
for skolens elever eller for gruper af elever på skolen.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan delegere sin
beføjelse efter stk. 3 til vedkommende amtsråd eller til skolen efter
amtsrådets bestemmelse, jf. § 8, stk. 3.«
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 19
6) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
» Stk. 2. Amtskommunerne betaler bidrag til staten for de i
stk. 1 nævnte elever efter bestemmelserne i lov om kommuners og amtskommuners
bidrag til statslige og private skoler og kurser (bidragsloven).
Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
ordningen og kan herunder fravige § 6 i bidragsloven.«
Til kapitel 6
7) Kapiteloverskriften affattes således:
»Befordring for elever i ungdomsuddannelser«.
Til § 29
8) Stk. 1 affattes således:
»Lovens § 15 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
De øvrige bestemmelser træder i kraft den 1. januar 1991. Lov om
gymnasieskoler og studenterkursus, jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 18.
november k1987, ophæves.«
9) Stk. 5 affattes således:
» Stk. 5. I lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen bortset
fra folkeskolen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 437 af 20. juni 1989, foretages følgende ændringer:
1. I lovens titel indsættes efter »folkeskolen«
ordene: »og gymnasieskolen«.
2. §§ 38, 41 og 42 ophæves.
3. Kapitel 6 og kapitel 8 ophæves.
4. § 67 med hertil hørende overskrift ophæves.
5. §§ 72 a og 72 b med hertil hørende overskrift
ophæves.
6. I overskriften til § 73 udgår ordene »og
lærerråd«, og § 73, stk. 2-4, ophæves.
7. § 76 med hertil hørende overskrift og § 76 b
ophæves.
8. § 78 ophæves.
9. § 80 ophæves.
10. §§ 80 a og 80 b ophæves.'
Til § 33
10) Paragraffen affattes således:
» § 33. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,
som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Forslagsstillerne finder ikke, at der er nogen begrundelse for fritagelse
for religionsundervisning i gymnasiet. Faget har et så alment idehistorisk
præg, at alle bør deltage i undervisningen.
I øvrigt finder forslagsstillerne, at bestemmelsen indeholder en vis
diskrimination af medlemmer af folkekirken, idet undervisning i andre
religioner end kristendom indgår i undervisningen som en væsentlig del af
fagets indhold.
Til nr. 2
Efter det fremsatte lovforslag skal amtsrådet træffe beslutning om,
hvorvidt rektor skal lede det pædagogiske råd, eller rådet selv skal vælge en
formand. Med dette ændringsforslag slås det fast, at rådet selv fastsætter
sin forretningsorden og vælger sin formand.
Til nr. 3
Ændringerne vedrører efteruddannelsen. Den fremtidige ordning af
gymnasielærernes efteruddannelse tænkes gennemført således, at det
principielt er amtskommunernes opgave at sikre midler til lærernes
efteruddannelse, og at betalingen skal dækkes af skolernes bevillinger, men
at staten kan yde tilskud til de enkelte kurser. Der skal således fortsat
afsættes midler på finansloven til efteruddannelse, og staten får herved
mulighed for bl.a. at sikre efteruddannelse af særlig betydning for
gymnasiets udvikling, sikre de små fags efteruddannelse, afholde konferencer
og lignende. For finansåret 1991 søges en uændret bevilling på 13 mio. kr.
Ministeriet vil fortsat udbyde kurser, herunder i samarbejde med de
faglige foreninger, således som det sker i dag. Også disse kurser vil blive
omfattet af tilskudsordningen. Men det foreudses, at flere parter vil give
efteruddannelsestilbud til skolerne.
Til nr. 4
Ændringsforslaget indebærer, at brugerbetaling ikke er mulig.
Til nr. 5
Af den foreslåede ændrede affattelse af § 17 fremgår det i stk. 3, at der
med udgangspunkt i, at undervisningsmidlerne normalt er gratis for eleverne,
kan træffes bestemmelse om, at eleverne i et begrænset omfang selv skal
anskaffe undervisningsmidler. Det gælder således ordbøger, lommeregnere,
papir og lignende til eget brug, herunder fotokopier. Men herudover åbnes der
mulighed for, at eleverne i et vist omfang selv køber og dermed kommer til at
eje lærebøger, der kan have en varig værdi for de pågældende elever. Det
forudsættes dog, at det offentlige som hidtil afholder størsteparten af
udgifterne til de undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen.
Hensigten er at åbne for en mulighed for en forøgelse af bogindkøbene i
det omfang, eleverne for fremtiden kommer til selv at anskaffe
undervisningsmidler. Undervisnings- og Forskningsministeriet vil således ikke
kræve bloktilskudsregulering for elevbetaling af undervisningsmidler ud over
ordbøger, lommeregnere, papir og lignende til eget brug, herunder fotokopier.
Med hensyn til den vederlagsfri undervisning bemærkes det, at opholds- og
rejseudgifter i forbindelse med ekskursioner og lignende ikke betragtes som
undervisningsudgifter.
Til nr. 6
Det foreslås, at amtskommunerne bidrager til staten efter bestemmelserne i
lov om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og
kurser (bidragsloven). Der foreslås endvidere indført en hjemmel for
ministeren til at fastsætte nærmere regler om bidragsordningen, herunder til
at fravige § 6 i bidragsloven. Ifølge § 6 i bidragsloven anses en elev inden
for gymnasieområdet for hjemmehørende i den amtskommune, hvor elevens
folkeregisterkommune er beliggende. Den foreslåede bemyndigelse vil bl.a.
blive anvendt til at fastsætte regler om, at en elev, der optages på en skole
i udlandet, anses for at være hjemmehørende i den amtskommune, hvor elevens
folkeregistgerkommune på optagelsestidspunktet er beliggende.
Til nr. 7
Der er tale om en redaktionel ændring.
Til nr. 8
Da bestemmelsen i lovens § 15 allerede skal kunne anvendes ved den
kommende eksamen, foreslås det, at bestemmelsen træder i kraft snarest
muligt.
Ikrafttrædelsestidspunktet foreslås i øvrigt rykket frem til 1. januar
1991 bl.a. af hensyn til bestemmelsen i § 17. I året 1990 er der på
finansloven optaget en tekstanmærkning, som giver den fornødne hjemmel til at
kræve, at eleverne selv anskaffer sig ordbøger, lommeregnere, papir og
lignende til eget brug, samt til at lade amtskommunerne opkræve betaling for
fotokopier. Denne hjemmel, der overføres til gymnasieloven, må derfor træde i
kraft 1. januar 1991. Hertil kommer, at det af hensyn til
styringsbestemmelserne er hensigtsmæssigt, at ikrafttrædelsestidspunktet er
begyndelsen af et finansår.
Til nr. 9
Ændringsforslaget er dels redaktionelt, dels en konsekvens af det af
kulturministeren fremsatte forslag til lov om støtte til folkeoplysning (L
115).
Eva Møller (KF) fmd. Annelise Gotfredsen (KF) Merete Aarup (KF)
Inge Dahl-Sørensen (V) Else Winther Andersen (V) Pia Dahl (FP) Marianne
Jelved (RV) Jette Pors (CD) nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte
Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S)
Frank Jensen (S) Lone Møller (S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen
(SF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 BTL 140 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM KURSUS TIL HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN OG OM STUDIEFORBEREDENDE ENKELTFAGSUNDERVISNING FOR VOKSNE M.V. NR L 140 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 20. juni 1990
- 1986 BTL 183 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM GYMNASIESKOLER OG STUDENTERKURSUS (ÆNDRING AF GYMNASIETS STRUKTUR) NR L 183 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 826 Retsinformation · 21. maj 1988
- 1989 LSF 75 FORSLAG TIL LOV OM GYMNASIET M.V. Retsinformation · 14. juni 1990
- 1988 BTL 37 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ERHVERVSSKOLER II. FORSLAG TIL LOV OM ERHVERVSUDDANNELSER NR L 37 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1991 BTL 208 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM GYMNASIET M.V. OG AF LOV OM KURSUS TIL HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN OG OM STUDIEFORBEREDENDE ENKELTFAGSUNDERVISNING FOR VOKSNE M.V. (TILSKUDS- OG BIDRAGSBESTEMMELSER M.V.) NR L 208 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 25. maj 1992
- Forslag til Lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område Retsinformation · 6. april 2000