1988 BTL 215 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (FORENKLING AF STYRELSESREGLER M.V.) II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STYRELSEN AF KOMMUNERNES SKOLEVÆSEN OG AF VIRKSOMHED EFTER LOV OM FRITIDSUNDERVISNING M.V. (OPHÆVELSE AF REGLERNE OM STYRELSE AF KOMMUNERNES FOLKESKOLER) NR L 215 1988-89, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslagene i en række møder og har
herunder stillet spørgsmål til undervisnings- og
forskningsministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige henvendelser
fra:
Ahlberg, Tom, skoleborgmester i København,
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund,
Danmarks Lærerforening,
Danmarks Skolelederforening,
Dansborgskolen, Hvidovre,
Dansk Folkeoplysnings Samråd,
Direktoratet for Københavns Kommunale Skolevæsen,
Foreningen »Far«,
Foreningen Far & Mor, til støtte for børn og forældre,
Københavns Kommune,
Københavns Lærerforening,
Lauterbach, Jørgen, civ.ing., Lejre,
Lærerne ved Frydenhøjskolen i Hvidovre,
Nørgaard, Torsten, cand.jur., Virum, og
Skole og Samfund.
Der er af undervisnings- og forskningsministeren og af nogle mindretal
stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det
Konservative Folkepartis, Venstres, Det Radikale Venstres og Kristeligt
Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslagene til vedtagelse med de
af undervisnings- og forskningsministeren stillede ændringsforslag.
Det er efter flertallets opfattelse væsentligt, at flest mulige forældre
deltager i valget af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen. Flertallet
ønsker, at der fastsættes en fælles valgdato gældende for hele landet.
Ifølge de gældende regler indledes valgene med et orienterende møde for
Læs alt
alle skolens forældre. Som optakt til dette møde anbefales det, at
klasseforældrerepræsentanterne tager initiativ til, at der i de enkelte
klasser afholdes møder, hvor der orienteres om det kommende valg og om
vigtigheden af at deltage i valghandlingen.
Det er vigtigt, at forældrene sørger for, at den skolepolitiske debat
eksisterer på skolen både op til valgene og i de mellemliggende perioder.
Forligspartierne (Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre
og Det Radikale Venstre) har i enighed behandlet og aftalt nedenstående i
forbindelse med ministerens fastsættelse af regler om valg af medlemmer til
skolebestyrelsen:
»De regler om valg af forældrerepræsentanter, som ministeren
fastsætter i henhold til § 39 d, skal optages i vedtægten for styrelsen af
kommunens skolevæsen. Det fremgår af bemærkningerne til § 39 d, stk. 1, at
der ikke er tilsigtet nogen ændring med hensyn til, hvem der er valgbare, og
hvem der er stemmeberettigede i forhold til de i dag gældende regler.
De valgregler, der i dag gælder for valg til skolenævn, er temmelig
komplicerede, men da de er kendte og indarbejdede i kommunerne, og da de i
øvrigt er i overensstemmelse med principperne i lov om kommunale valg, bør de
opretholdes med færrest mulige ændringer.
Der bør dog gives mulighed for, at forældre, som er bortrejst på
valgdagen, kan afgive brevstemme inden for de sidste f.eks. 14 dage før
valgdatoen ved henvendelse til skolelederen. Skolelederen opbevarer de
afgivne brevstemmer indtil valgdatoen.
Med hensyn til forældrerepræsentation for specialklasserækker foreslås
følgende model. Specialklasserækkens forældre opstiller mindst en
kandidatliste, der omfatter minimum 2 kandidater (da der også skal være en
suppleant). Den forælder, der opnår flest stemmer, bliver medlem af
skolebestyrelsen (ved stemmelighed lodtrækning), også selv om der måtte være
7 eller flere af de almindelige klassers forældre, der får flere stemmer, end
den specialklasseforælder, der får flest stemmer. Det skal i alle tilfælde
sikres, at bestyrelsen tiltrædes af mindst een repræsentant for
specialklasserækken.«
I den vejledende styrelsesvedtægt, som undervisnings- og
forskningsministeren vil udarbejde, vil følgende anbefalinger vedrørende valg
af medarbejderrepræsentanter blive medtaget:
»at skolelederen indkalder samtlige medarbejdere, der gør tjeneste
ved den pågældende skole, til en fælles valghandling,
at medarbejdernes stemmer fastsættes til 1 stemme pro persona (subsidiært
at kun medarbejdere med et ansættelsesomfang på mere end 1/3 af fuld tid
tillægges stemmeret),
at alle medarbejdere kan stemme på alle kandidater.«
Det er flertallets opfattelse, at der ved førstkommende lejlighed bør
skabes mulighed for åremålsansættelse af skoleledere.
Vedrørende ankemulighederne i det under I anførte lovforslag (L 215) har
ministeren tilkendegivet, at konkrete afgørelser, dvs. afgørelser vedrørende
eleverne, som træffes af skolelederen, kan indklages for kommunalbestyrelsen
som ankeinstans.
Skolebestyrelsens beslutninger kan ikke indkaldes for anden myndighed.
Skolelederen står som garant for, at der ikke udføres ulovlige
beslutninger på skolen, og vil i givet fald være forpligtet til at undlade at
udføre en sådan beslutning og om nødvendigt sætte sin egen lovlige beslutning
i stedet. Herudover hører spørgsmålet om skolebestyrelsens eventuelle
ulovlige beslutninger under kommunalbestyrelsens tilsyn på den måde, at
kommunalbestyrelsen kan udstede eller justere retningslinjer for
skolebestyrelsens virksomhed.
Forligspartierne har i enighed behandlet og aftalt nedenstående vejledende
retningslinjer for det pædagogiske råd.
Sammensætning:
Til at rådgive skolens leder nedsættes et pædagogisk råd. Det pædagogiske
råd består af alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre
pædagogiske opgaver på skolen. Skolens leder er medlem af rådet. Alle
medlemmer har pligt til at deltage i rådets møder.
Rådet skal udtale sig om alle spørgsmål, der forelægges det af
skolebestyrelsen eller af skolens leder. Rådet kan af egen drift udtale sig
om pædagogiske forhold af betydning for skolen.
Rådets udtalelser fremsendes gennem skolens leder.
Mødeleder:
Kommunalbestyrelsen beslutter, om skolens leder skal lede rådets møder,
eller om rådet selv skal vælge sin mødeleder. Hvis kommunalbestyrelsen
beslutter, at rådet skal vælge sin mødeleder, bør kommunalbestyrelsen
samtidig beslutte, om valget skal gælde for en bestemt periode, eller om det
skal overlades til rådet selv at afgøre valgperiodens længde.
Til at varetage en valgt mødeleders funktioner ved dennes forfald kan der
vælges en suppleant. (I tilfælde af forfald varetages skolelederens funktion
som mødeleder af viceskoleinspektøren eller en udpeget stedfortrædende
leder).
Mødeafholdelse:
Det pædagogiske råd holder møde, når det ønskes af skolens leder.
Mødelederen eller en fjerdedel af rådets medlemmer kan dog altid forlange
rådet indkaldt til møde med angivelse af punkter til dagsordenen.
Rådets møder afholdes som regel uden for undervisningstiden.
Mødelederen fastsætter tid og sted for møderne, indkalder medlemmerne samt
fastsætter dagsordenen.
Protokol:
Mødelederen, eventuelt en valgt sekretær, fører under møderne rådets
protokol. Mindretal kan forlange sine opfattelser tilføjet protokollen i kort
form og medsendt rådets udtalelser.
Rådets protokol oplæses ved mødets afslutning og underskrives af
mødelederen.
Forretningsorden:
Det pædagogiske råd fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.
Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af
udvalget) udtaler:
Folkeskolens placering i samfundet skifter karakter i disse år, ligesom
familie- og arbejdsmønstre har været under kraftige forandringer.
Folkeskolen er for det første på vej ud af sin traditionelle placering,
både pædagogisk og strukturelt, hvilket er en udvikling, som både er ønsket
og understøttet, også af Socialdemokratiet.
Folkeskolen er for det andet en del af skiftet i den offentlige sektor.
Nye opgaver og nye strategier, større kvalitetskrav til service og
opgaveløsning er folkeskolen en aktiv partner i.
Den tid, hvor folkeskolen kunne løse sin opgave alene gennem ren
lærerstyret undervisning, er uigenkaldeligt forbi. I mere end 20 år har der
været en markant bevægelse i retning af at udvide grænserne for folkeskolens
virksomhed for at give en bred og grundlæggende uddannelse og kulturindføring
til alle elever i skolen for hele folket.
Nye medarbejdergrupper er blevet tilknyttet skolen, og et tættere
samarbejde skal udvikles med social-, kultur- og sundhedsforvaltningen i
årene fremover.
Nye samarbejdsrelationer, som alle sammen vil betyde en øget forbindelse
til omverdenen. De vil medvirke til at skabe en helt anden arbejdssituation i
folkeskolen i takt med, at skolens ansvarsområde bliver udvidet, så skolen
fremstår som både lære- og værestedet for lokalsamfundets borgere i alle
aldre og for hele folket.
Folkeskolen skal som del af servicetilbuddet i fremtiden også være præget
af fleksibilitet, decentralisering af ansvar og kompetence, ledelses- og
medarbejderudvikling. Med lovforslaget (L 215) stilles nye krav til leder- og
personalepolitikken. Til nye lederegenskaber hører egen kvalificering og
personlig udvikling og evne til demokratisk medspil, politisk flair, visioner
og forståelse for omstilling og fornyelse.
Dette er af stor betydning for folkeskolens hele evne til at holde sig på
»omdrejningshøjde« med en familie og et samfund under konstant
forandring.
Denne demokratiseringsbølge har ført til, at Socialdemokratiet har
argumenteret for, at medarbejderne på skolen som arbejdsplads skal have
stemmeret, og at det åbne lærerråd, som nu bliver det pædagogiske råd, selv
vælger sin formand eller mødeleder.
Med det indgåede forlig sikrer Socialdemokratiet disse muligheder. Med
dette lovforslag er der efter Socialdemokratiets opfattelse ydet et vigtigt
bidrag på vejen til »Fremtidens Skole«.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) er enig i de
intentioner, der ligger i det under I anførte lovforslag (L 215) om at give
den enkelte skole større selvforvaltning. SF fremsatte i januar 1988 forslag
til folketingsbeslutning om selvforvaltning og demokrati i folkeskolen.
Selvforvaltning indebærer, at så mange beslutninger og afgørelser som muligt
træffes i fællesskab af ansatte og brugere på de enkelte skoler. Det skal ske
på baggrund af en politisk fastlagt økonomisk ramme. Men det siger sig selv,
at der er grænser for selvforvaltning bl.a. af hensyn til retssikkerhed og
solidaritet. Sådanne grænser skal fastlægges centralt. SF mener, at L 215 på
mange måder afstikker rigtige retningslinjer for selvforvaltning for den
enkelte skole. De grænser for selvforvaltning, som SF mener skal være til
stede, skal ikke fastlægges i denne lov, men er tidligere blevet fastlagt. SF
var således imod, da et flertal i Folketinget (alle partier med undtagelse af
SF) ændrede grænserne for, hvor mange elever der må være i klasserne, og i
hvilket omfang der må ske samlæsning.
SF's modstand mod dette lovforslag skyldes, at det begrænser
medarbejderindflydelsen. SF synes, at det er fint, at forældre i højere grad
inddrages i beslutningsprocessen omkring skolerne. Men SF er imod, at det
skal gå ud over lærernes indflydelse. Ligeledes finder SF, at
elevindflydelsen er alt for utilstrækkelig. Endelig finder SF, at lederens
indflydelse bliver alt for stor i forhold til medarbejdernes indflydelse.
Styrkelse af lederens indflydelse kan let medføre, at den øgede
forældreindflydelse alligevel ikke vil vise sig i praksis. Det er i denne
forbindelse påfaldende, at det i lovforslaget fremhæves, at skolelederen har
retten til at lede og fordele arbejdet. Det er hidtil aldrig blevet slået
fast i anden lovgivning, at det er lederens ret, uanset at det har været
sådan i praksis. Dette kan kun opfattes som en præcisering af, at
skolelederen skal have betydelig større indflydelse end medarbejderne i
forhold til, hvad der gælder i dag.
På denne baggrund har SF stillet en række ændringsforslag, der giver de
ansatte og eleverne betydelig større indflydelse. Efter SF's opfattelse skal
både forældre, ansatte og elever have stemmeret i skolebestyrelserne. Dette
vil give en mere ligelig indflydelse, men også en mere ligelig
ansvarsfordeling. Efter SF's opfattelse er det vigtigt, at alle grupper på
skolerne tildeles indflydelse og dermed også ansvar. Det er også SF's
opfattelse, at det nuværende system med lærerråd fungerer udmærket, og at der
derfor ikke er grund til afgørende ændringer heri. I det omfang der i dag er
regler, som medfører administrativt besvær eller lignende, skal de
selvfølgelig ændres. Men i det omfang lærerrådene bidrager til at give
beslutningstagerne den bedste mulighed for at træffe beslutningerne, er der
ikke grund til at foretage ændringer. Endelig er det for SF en selvfølge, at
et lærerråd eller et pædagogisk råd selv konstituerer sig med formand m.v.
SF kan godt acceptere, at de nuværende skolekommissioner afskaffes.
Derimod mener SF, at det er vigtigt, at der i alle kommuner nedsættes fælles
rådgivende organer, som kan være med til at tilrettelægge den fælles
skolepolitik. Dette er ikke mindst vigtigt i de større kommuner, hvor
skolekommissionerne har haft en samlende funktion for kommunens skolepolitik.
På denne baggrund indstiller SF det under I anførte lovforslag (L 215) til
vedtagelse med de af mindretallet stillede ændringsforslag. Hvis de af
mindretallet stillede ændringsforslag bliver vedtaget, indstiller SF det
under II anførte lovforslag (L 216) til vedtagelse med det stillede
ændringsforslag. I modsat fald vil SF undlade at stemme i forbindelse med det
under II anførte lovforslag.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslagene til vedtagelse med de af undervisnings- og
forskningsministeren stillede ændringsforslag. Dette betyder dog ikke, at
Fremskridtspartiet er udelt begejstret, men alene, at lovforslagene
indebærer, at styrelsesreglerne for folkeskolen tilnærmer sig de
styrelsesregler, som Fremskridtspartiet finder rigtigst.
Et tredje mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)
indstiller det under I anførte lovforslag (L 215) til forkastelse ved
3. behandling, men vil dog stemme for det af mindretallet stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil undlade at stemme for det under II anførte
lovforslag (L 216), såfremt det under I anførte lovforslag vedtages.
Ændringsforslag
til
I. Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen
(Forenkling af styrelsesregler m.v.)
Til § 1
Af et mindretal (CD):
1) Nr. 1 affattes således:
»1. § 4, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om
formålet med undervisningen i de enkelte fag eller faggrupper og udsender
læseplaner. Undervisnings- og forskningsministeren kan udsende eksempler på
timeplaner.«»
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af CD):
2) Det under nr. 20 benævnte »Kapitel 5« ændres til:
»Kapitel 5 a«.
Af et mindretal (SF):
3) I den under nr. 20 foreslåede § 39 b udgår stk. 1, nr.
1-5, og i stedet indsættes:
»1) Antallet af bestyrelsesmedlemmer.
2) Antallet af repræsentanter for særlige forældregrupper.
3) Fremgangsmåden ved valg af repræsentanter til skolebestyrelsen.
4) Sammensætning af fælles rådgivende organ for kommunens skolevæsen jf. §
39 g, stk. 3.«
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af SF og CD):
4) I den under nr. 20 foreslåede § 39 b affattes stk. 1,
nr. 1, således:
»1) Antallet af forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen.«
Af et mindretal (SF):
5) Den under nr. 20 foreslåede § 39 c affattes således:
»§ 39 c. Ved hver selvstændig skole oprettes en skolebestyrelse, der
består af en ligelig repræsentation af:
1) Forældre valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over
børn, der er indskrevet i skolen,
2) lærere og øvrige medarbejdere valgt af og blandt skolens medarbejdere,
3) elever valgt af elevrådet.
Stk. 2. Skolebestyrelsen består af 9, 12 eller 15 medlemmer.
Stk. 3. Formanden for skolebestyrelsen udpeges blandt
forældrerepræsentanterne.
Stk. 4. Skolens leder er bestyrelsens sekretær og deltager i bestyrelsens
møder uden stemmeret.
Stk. 5. Forældrerepræsentanternes valgperiode er 4 år. De øvrige
medlemmers valgperiode er 1 år. Personer, der er ansat ved skolen, kan ikke
være forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen.
Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren udarbejder retningslinjer
for, hvornår elever på grund af manglende myndighed ikke kan have
stemmeret.«
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af SF og CD):
6) I den under nr. 20 foreslåede § 39 c affattes stk. 1,
nr. 1, således:
»1) 5 eller 7 repræsentanter for forældrene valgt af og blandt
personer, der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen,
jf. dog § 39 d, stk. 1. Antallet af forældrerepræsentanter skal være 7, hvis
medarbejderrepræsentanterne tillægges stemmeret. Antallet af
forældrerepræsentanter skal ligeledes være 7, hvis skolen omfatter en
specialklasserække, og forældrerepræsentation for denne skal udgøre mindst
1.«
Af et mindretal (SF):
7) I den under nr. 20 foreslåede § 39 f udgår stk. 2.
8) Den under nr. 20 foreslåede § 39 g affattes således:
»§ 39 g. Ved hver skole dannes et lærerråd. Rådet består af alle
medarbejdere, der varetager undervisningsmæssige og pædagogiske opgaver på
skolen. Undervisnings- og forskningsministeren udformer nærmere
retningslinjer for lærerrådets opgaver og funktioner. Lærerrådet konstituerer
sig selv.
Stk. 2. Ved hver skole danner eleverne et elevråd.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen opretter et fælles rådgivende organ for
kommunens skolevæsen.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget indebærer, at ministeren forpligtes til at udsende
læseplaner, og at læseplanerne er bindende for skolerne.
Til nr. 2
Ændringsforslaget er redaktionelt.
Til nr. 3, 5, 7 og 8
Ændringsforslagene indebærer en ligelig repræsentation af elever, forældre
og ansatte.
Bestyrelsens størrelse afhænger af skolens størrelse og af, hvor mange
antal »særlige forældregrupper« der findes på skolen.
Ændringsforslaget (nr. 8) om, at kommunalbestyrelsen opretter et
fællesrådgivende organ for kommunens skolevæsen, indebærer, at
kommunalbestyrelsen skal oprette et sådant organ, som bl.a. diskuterer
skolens overordnede og fremtidige skolepolitik. Endelig indebærer
ændringsforslaget, at der ved hver skole dannes et lærerråd med ret til at
konstituere sig selv og at vælge egen formand.
Til nr. 4
Hvis skolen omfatter en specialklasserække, skal skolebestyrelsen mindst
omfatte en forældrerepræsentant, der repræsenterer forældre til elever i
specialklasserækken. Det vil efter udtalelse fra skolebestyrelsen kunne
bestemmes, at f.eks. forældre til børn, der modtager specialundervisning i
andre organisationsformer end specialklasserækker, er med til at udpege
den/de nævnte repræsentant/er.
Til nr. 6
Hensigten med ændringsforslaget er at undgå, at det samlede antal
deltagere i skolebestyrelsens møder bliver uhensigtsmæssigt stort. Afgørelsen
af, om der skal være 5 eller 7 forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen,
træffes som hovedregel af kommunalbestyrelsen under hensyntagen til skolens
elevtal, klassetal, skoledistrikts geografiske udstrækning og lignende
forhold. Hvis det besluttes at tillægge medarbejderrepræsentanterne
stemmeret, skal antallet af forældrerepræsentanter under alle omstændigheder
være 7.
Antallet af forældrerepræsentanter skal ligeledes være 7, hvis der på
skolen findes en specialklasserække.
Undervisnings- og forskningsministeren kan med hjemmel i § 39 d, stk. 1,
fastsætte bestemmelser om kredsen af valgbare og stemmeberettigede ved valg
af forældrerepræsentanter.
Elevrådet udpeger elevrepræsentanterne til skolebestyrelsen. Hvis eleverne
i stedet for at oprette et elevråd danner en elevforsamling eller lignende,
udpeger denne elevrepræsentanterne.
Ændringsforslag
til
II. Forslag til lov om ændring af lov om styrelsen af kommunernes
skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v.
(Ophævelse af reglerne om styrelse af kommunernes folkeskoler)
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af CD):
Til § 1
1) I den under nr. 41 foreslåede affattelse af § 57, stk. 1,
indsættes før »amtskommunal« ordene: »kommunal eller«.
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget er redaktionelt.
Eva Møller (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Merete Aarup (KF) Inge
Dahl-Sørensen (V) Anna Lise Vesterby (V) Pia Dahl (FP) Marianne Jelved (RV)
Bente Juncker (CD) nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte Andersen (S)
Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S) Frank Jensen
(S) Lone Møller (S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Præcisering af folkeskolens formål, ekstra timer i dansk og historie, elevplaner, offentliggørelse af landsresultater af test, præcisering af det kommunale ansvar samt etablering af nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen) Retsinformation · 2. juni 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen (Udskydelse af solnedgangsklausul vedr. bestemmelse om antimobning) Retsinformation · 25. februar 2022
- 1996 LSF 136 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN(STYRELSESREGLER M.V.) Retsinformation · 16. juni 1997
- Byrettens dom i sag om ansættelsesanciennitet i forbindelse med skift mellem 2 skoler i samme kommune ændres, således at kommunen frifindes Domsdatabasen · 26. november 2012
- Forslag til Lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Forenkling vedrørende uddannelsesråd og -udvalg) Retsinformation · 2. maj 2002
- Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgerne som undervisere på sagsøgte skole, uden at være omfattet af en overenskomst, har krav på aflønning på samme vilkår som voksenundervisere på daghøjskoler, når henses til lov om tidsbegrænset ansættelse og deltidsloven Domsdatabasen · 29. november 2010