Spring til indhold

Retsinformation

1988 BTL 215 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (FORENKLING AF STYRELSESREGLER M.V.) II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STYRELSEN AF KOMMUNERNES SKOLEVÆSEN OG AF VIRKSOMHED EFTER LOV OM FRITIDSUNDERVISNING M.V. (OPHÆVELSE AF REGLERNE OM STYRELSE AF KOMMUNERNES FOLKESKOLER) NR L 215 1988-89, 1. SAMLING

1988/1 BTL 215Betænkning over lovforslagFolketinget13. juni 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslagene i en række møder og har

herunder stillet spørgsmål til undervisnings- og

forskningsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige henvendelser

fra:

Ahlberg, Tom, skoleborgmester i København,

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund,

Danmarks Lærerforening,

Danmarks Skolelederforening,

Dansborgskolen, Hvidovre,

Dansk Folkeoplysnings Samråd,

Direktoratet for Københavns Kommunale Skolevæsen,

Foreningen »Far«,

Foreningen Far & Mor, til støtte for børn og forældre,

Københavns Kommune,

Københavns Lærerforening,

Lauterbach, Jørgen, civ.ing., Lejre,

Lærerne ved Frydenhøjskolen i Hvidovre,

Nørgaard, Torsten, cand.jur., Virum, og

Skole og Samfund.

Der er af undervisnings- og forskningsministeren og af nogle mindretal

stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det

Konservative Folkepartis, Venstres, Det Radikale Venstres og Kristeligt

Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslagene til vedtagelse med de

af undervisnings- og forskningsministeren stillede ændringsforslag.

Det er efter flertallets opfattelse væsentligt, at flest mulige forældre

deltager i valget af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen. Flertallet

ønsker, at der fastsættes en fælles valgdato gældende for hele landet.

Ifølge de gældende regler indledes valgene med et orienterende møde for

Læs alt

alle skolens forældre. Som optakt til dette møde anbefales det, at

klasseforældrerepræsentanterne tager initiativ til, at der i de enkelte

klasser afholdes møder, hvor der orienteres om det kommende valg og om

vigtigheden af at deltage i valghandlingen.

Det er vigtigt, at forældrene sørger for, at den skolepolitiske debat

eksisterer på skolen både op til valgene og i de mellemliggende perioder.

Forligspartierne (Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre

og Det Radikale Venstre) har i enighed behandlet og aftalt nedenstående i

forbindelse med ministerens fastsættelse af regler om valg af medlemmer til

skolebestyrelsen:

»De regler om valg af forældrerepræsentanter, som ministeren

fastsætter i henhold til § 39 d, skal optages i vedtægten for styrelsen af

kommunens skolevæsen. Det fremgår af bemærkningerne til § 39 d, stk. 1, at

der ikke er tilsigtet nogen ændring med hensyn til, hvem der er valgbare, og

hvem der er stemmeberettigede i forhold til de i dag gældende regler.

De valgregler, der i dag gælder for valg til skolenævn, er temmelig

komplicerede, men da de er kendte og indarbejdede i kommunerne, og da de i

øvrigt er i overensstemmelse med principperne i lov om kommunale valg, bør de

opretholdes med færrest mulige ændringer.

Der bør dog gives mulighed for, at forældre, som er bortrejst på

valgdagen, kan afgive brevstemme inden for de sidste f.eks. 14 dage før

valgdatoen ved henvendelse til skolelederen. Skolelederen opbevarer de

afgivne brevstemmer indtil valgdatoen.

Med hensyn til forældrerepræsentation for specialklasserækker foreslås

følgende model. Specialklasserækkens forældre opstiller mindst en

kandidatliste, der omfatter minimum 2 kandidater (da der også skal være en

suppleant). Den forælder, der opnår flest stemmer, bliver medlem af

skolebestyrelsen (ved stemmelighed lodtrækning), også selv om der måtte være

7 eller flere af de almindelige klassers forældre, der får flere stemmer, end

den specialklasseforælder, der får flest stemmer. Det skal i alle tilfælde

sikres, at bestyrelsen tiltrædes af mindst een repræsentant for

specialklasserækken.«

I den vejledende styrelsesvedtægt, som undervisnings- og

forskningsministeren vil udarbejde, vil følgende anbefalinger vedrørende valg

af medarbejderrepræsentanter blive medtaget:

»at skolelederen indkalder samtlige medarbejdere, der gør tjeneste

ved den pågældende skole, til en fælles valghandling,

at medarbejdernes stemmer fastsættes til 1 stemme pro persona (subsidiært

at kun medarbejdere med et ansættelsesomfang på mere end 1/3 af fuld tid

tillægges stemmeret),

at alle medarbejdere kan stemme på alle kandidater.«

Det er flertallets opfattelse, at der ved førstkommende lejlighed bør

skabes mulighed for åremålsansættelse af skoleledere.

Vedrørende ankemulighederne i det under I anførte lovforslag (L 215) har

ministeren tilkendegivet, at konkrete afgørelser, dvs. afgørelser vedrørende

eleverne, som træffes af skolelederen, kan indklages for kommunalbestyrelsen

som ankeinstans.

Skolebestyrelsens beslutninger kan ikke indkaldes for anden myndighed.

Skolelederen står som garant for, at der ikke udføres ulovlige

beslutninger på skolen, og vil i givet fald være forpligtet til at undlade at

udføre en sådan beslutning og om nødvendigt sætte sin egen lovlige beslutning

i stedet. Herudover hører spørgsmålet om skolebestyrelsens eventuelle

ulovlige beslutninger under kommunalbestyrelsens tilsyn på den måde, at

kommunalbestyrelsen kan udstede eller justere retningslinjer for

skolebestyrelsens virksomhed.

Forligspartierne har i enighed behandlet og aftalt nedenstående vejledende

retningslinjer for det pædagogiske råd.

Sammensætning:

Til at rådgive skolens leder nedsættes et pædagogisk råd. Det pædagogiske

råd består af alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre

pædagogiske opgaver på skolen. Skolens leder er medlem af rådet. Alle

medlemmer har pligt til at deltage i rådets møder.

Rådet skal udtale sig om alle spørgsmål, der forelægges det af

skolebestyrelsen eller af skolens leder. Rådet kan af egen drift udtale sig

om pædagogiske forhold af betydning for skolen.

Rådets udtalelser fremsendes gennem skolens leder.

Mødeleder:

Kommunalbestyrelsen beslutter, om skolens leder skal lede rådets møder,

eller om rådet selv skal vælge sin mødeleder. Hvis kommunalbestyrelsen

beslutter, at rådet skal vælge sin mødeleder, bør kommunalbestyrelsen

samtidig beslutte, om valget skal gælde for en bestemt periode, eller om det

skal overlades til rådet selv at afgøre valgperiodens længde.

Til at varetage en valgt mødeleders funktioner ved dennes forfald kan der

vælges en suppleant. (I tilfælde af forfald varetages skolelederens funktion

som mødeleder af viceskoleinspektøren eller en udpeget stedfortrædende

leder).

Mødeafholdelse:

Det pædagogiske råd holder møde, når det ønskes af skolens leder.

Mødelederen eller en fjerdedel af rådets medlemmer kan dog altid forlange

rådet indkaldt til møde med angivelse af punkter til dagsordenen.

Rådets møder afholdes som regel uden for undervisningstiden.

Mødelederen fastsætter tid og sted for møderne, indkalder medlemmerne samt

fastsætter dagsordenen.

Protokol:

Mødelederen, eventuelt en valgt sekretær, fører under møderne rådets

protokol. Mindretal kan forlange sine opfattelser tilføjet protokollen i kort

form og medsendt rådets udtalelser.

Rådets protokol oplæses ved mødets afslutning og underskrives af

mødelederen.

Forretningsorden:

Det pædagogiske råd fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) udtaler:

Folkeskolens placering i samfundet skifter karakter i disse år, ligesom

familie- og arbejdsmønstre har været under kraftige forandringer.

Folkeskolen er for det første på vej ud af sin traditionelle placering,

både pædagogisk og strukturelt, hvilket er en udvikling, som både er ønsket

og understøttet, også af Socialdemokratiet.

Folkeskolen er for det andet en del af skiftet i den offentlige sektor.

Nye opgaver og nye strategier, større kvalitetskrav til service og

opgaveløsning er folkeskolen en aktiv partner i.

Den tid, hvor folkeskolen kunne løse sin opgave alene gennem ren

lærerstyret undervisning, er uigenkaldeligt forbi. I mere end 20 år har der

været en markant bevægelse i retning af at udvide grænserne for folkeskolens

virksomhed for at give en bred og grundlæggende uddannelse og kulturindføring

til alle elever i skolen for hele folket.

Nye medarbejdergrupper er blevet tilknyttet skolen, og et tættere

samarbejde skal udvikles med social-, kultur- og sundhedsforvaltningen i

årene fremover.

Nye samarbejdsrelationer, som alle sammen vil betyde en øget forbindelse

til omverdenen. De vil medvirke til at skabe en helt anden arbejdssituation i

folkeskolen i takt med, at skolens ansvarsområde bliver udvidet, så skolen

fremstår som både lære- og værestedet for lokalsamfundets borgere i alle

aldre og for hele folket.

Folkeskolen skal som del af servicetilbuddet i fremtiden også være præget

af fleksibilitet, decentralisering af ansvar og kompetence, ledelses- og

medarbejderudvikling. Med lovforslaget (L 215) stilles nye krav til leder- og

personalepolitikken. Til nye lederegenskaber hører egen kvalificering og

personlig udvikling og evne til demokratisk medspil, politisk flair, visioner

og forståelse for omstilling og fornyelse.

Dette er af stor betydning for folkeskolens hele evne til at holde sig på

»omdrejningshøjde« med en familie og et samfund under konstant

forandring.

Denne demokratiseringsbølge har ført til, at Socialdemokratiet har

argumenteret for, at medarbejderne på skolen som arbejdsplads skal have

stemmeret, og at det åbne lærerråd, som nu bliver det pædagogiske råd, selv

vælger sin formand eller mødeleder.

Med det indgåede forlig sikrer Socialdemokratiet disse muligheder. Med

dette lovforslag er der efter Socialdemokratiets opfattelse ydet et vigtigt

bidrag på vejen til »Fremtidens Skole«.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) er enig i de

intentioner, der ligger i det under I anførte lovforslag (L 215) om at give

den enkelte skole større selvforvaltning. SF fremsatte i januar 1988 forslag

til folketingsbeslutning om selvforvaltning og demokrati i folkeskolen.

Selvforvaltning indebærer, at så mange beslutninger og afgørelser som muligt

træffes i fællesskab af ansatte og brugere på de enkelte skoler. Det skal ske

på baggrund af en politisk fastlagt økonomisk ramme. Men det siger sig selv,

at der er grænser for selvforvaltning bl.a. af hensyn til retssikkerhed og

solidaritet. Sådanne grænser skal fastlægges centralt. SF mener, at L 215 på

mange måder afstikker rigtige retningslinjer for selvforvaltning for den

enkelte skole. De grænser for selvforvaltning, som SF mener skal være til

stede, skal ikke fastlægges i denne lov, men er tidligere blevet fastlagt. SF

var således imod, da et flertal i Folketinget (alle partier med undtagelse af

SF) ændrede grænserne for, hvor mange elever der må være i klasserne, og i

hvilket omfang der må ske samlæsning.

SF's modstand mod dette lovforslag skyldes, at det begrænser

medarbejderindflydelsen. SF synes, at det er fint, at forældre i højere grad

inddrages i beslutningsprocessen omkring skolerne. Men SF er imod, at det

skal gå ud over lærernes indflydelse. Ligeledes finder SF, at

elevindflydelsen er alt for utilstrækkelig. Endelig finder SF, at lederens

indflydelse bliver alt for stor i forhold til medarbejdernes indflydelse.

Styrkelse af lederens indflydelse kan let medføre, at den øgede

forældreindflydelse alligevel ikke vil vise sig i praksis. Det er i denne

forbindelse påfaldende, at det i lovforslaget fremhæves, at skolelederen har

retten til at lede og fordele arbejdet. Det er hidtil aldrig blevet slået

fast i anden lovgivning, at det er lederens ret, uanset at det har været

sådan i praksis. Dette kan kun opfattes som en præcisering af, at

skolelederen skal have betydelig større indflydelse end medarbejderne i

forhold til, hvad der gælder i dag.

På denne baggrund har SF stillet en række ændringsforslag, der giver de

ansatte og eleverne betydelig større indflydelse. Efter SF's opfattelse skal

både forældre, ansatte og elever have stemmeret i skolebestyrelserne. Dette

vil give en mere ligelig indflydelse, men også en mere ligelig

ansvarsfordeling. Efter SF's opfattelse er det vigtigt, at alle grupper på

skolerne tildeles indflydelse og dermed også ansvar. Det er også SF's

opfattelse, at det nuværende system med lærerråd fungerer udmærket, og at der

derfor ikke er grund til afgørende ændringer heri. I det omfang der i dag er

regler, som medfører administrativt besvær eller lignende, skal de

selvfølgelig ændres. Men i det omfang lærerrådene bidrager til at give

beslutningstagerne den bedste mulighed for at træffe beslutningerne, er der

ikke grund til at foretage ændringer. Endelig er det for SF en selvfølge, at

et lærerråd eller et pædagogisk råd selv konstituerer sig med formand m.v.

SF kan godt acceptere, at de nuværende skolekommissioner afskaffes.

Derimod mener SF, at det er vigtigt, at der i alle kommuner nedsættes fælles

rådgivende organer, som kan være med til at tilrettelægge den fælles

skolepolitik. Dette er ikke mindst vigtigt i de større kommuner, hvor

skolekommissionerne har haft en samlende funktion for kommunens skolepolitik.

På denne baggrund indstiller SF det under I anførte lovforslag (L 215) til

vedtagelse med de af mindretallet stillede ændringsforslag. Hvis de af

mindretallet stillede ændringsforslag bliver vedtaget, indstiller SF det

under II anførte lovforslag (L 216) til vedtagelse med det stillede

ændringsforslag. I modsat fald vil SF undlade at stemme i forbindelse med det

under II anførte lovforslag.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslagene til vedtagelse med de af undervisnings- og

forskningsministeren stillede ændringsforslag. Dette betyder dog ikke, at

Fremskridtspartiet er udelt begejstret, men alene, at lovforslagene

indebærer, at styrelsesreglerne for folkeskolen tilnærmer sig de

styrelsesregler, som Fremskridtspartiet finder rigtigst.

Et tredje mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)

indstiller det under I anførte lovforslag (L 215) til forkastelse ved

3. behandling, men vil dog stemme for det af mindretallet stillede

ændringsforslag. Mindretallet vil undlade at stemme for det under II anførte

lovforslag (L 216), såfremt det under I anførte lovforslag vedtages.

Ændringsforslag

til

I. Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen

(Forenkling af styrelsesregler m.v.)

Til § 1

Af et mindretal (CD):

1) Nr. 1 affattes således:

»1. § 4, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om

formålet med undervisningen i de enkelte fag eller faggrupper og udsender

læseplaner. Undervisnings- og forskningsministeren kan udsende eksempler på

timeplaner.«»

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et

flertal (udvalget med undtagelse af CD):

2) Det under nr. 20 benævnte »Kapitel 5« ændres til:

»Kapitel 5 a«.

Af et mindretal (SF):

3) I den under nr. 20 foreslåede § 39 b udgår stk. 1, nr.

1-5, og i stedet indsættes:

»1) Antallet af bestyrelsesmedlemmer.

2) Antallet af repræsentanter for særlige forældregrupper.

3) Fremgangsmåden ved valg af repræsentanter til skolebestyrelsen.

4) Sammensætning af fælles rådgivende organ for kommunens skolevæsen jf. §

39 g, stk. 3.«

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et

flertal (udvalget med undtagelse af SF og CD):

4) I den under nr. 20 foreslåede § 39 b affattes stk. 1,

nr. 1, således:

»1) Antallet af forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen.«

Af et mindretal (SF):

5) Den under nr. 20 foreslåede § 39 c affattes således:

»§ 39 c. Ved hver selvstændig skole oprettes en skolebestyrelse, der

består af en ligelig repræsentation af:

1) Forældre valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over

børn, der er indskrevet i skolen,

2) lærere og øvrige medarbejdere valgt af og blandt skolens medarbejdere,

3) elever valgt af elevrådet.

Stk. 2. Skolebestyrelsen består af 9, 12 eller 15 medlemmer.

Stk. 3. Formanden for skolebestyrelsen udpeges blandt

forældrerepræsentanterne.

Stk. 4. Skolens leder er bestyrelsens sekretær og deltager i bestyrelsens

møder uden stemmeret.

Stk. 5. Forældrerepræsentanternes valgperiode er 4 år. De øvrige

medlemmers valgperiode er 1 år. Personer, der er ansat ved skolen, kan ikke

være forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren udarbejder retningslinjer

for, hvornår elever på grund af manglende myndighed ikke kan have

stemmeret.«

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et

flertal (udvalget med undtagelse af SF og CD):

6) I den under nr. 20 foreslåede § 39 c affattes stk. 1,

nr. 1, således:

»1) 5 eller 7 repræsentanter for forældrene valgt af og blandt

personer, der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen,

jf. dog § 39 d, stk. 1. Antallet af forældrerepræsentanter skal være 7, hvis

medarbejderrepræsentanterne tillægges stemmeret. Antallet af

forældrerepræsentanter skal ligeledes være 7, hvis skolen omfatter en

specialklasserække, og forældrerepræsentation for denne skal udgøre mindst

1.«

Af et mindretal (SF):

7) I den under nr. 20 foreslåede § 39 f udgår stk. 2.

8) Den under nr. 20 foreslåede § 39 g affattes således:

»§ 39 g. Ved hver skole dannes et lærerråd. Rådet består af alle

medarbejdere, der varetager undervisningsmæssige og pædagogiske opgaver på

skolen. Undervisnings- og forskningsministeren udformer nærmere

retningslinjer for lærerrådets opgaver og funktioner. Lærerrådet konstituerer

sig selv.

Stk. 2. Ved hver skole danner eleverne et elevråd.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen opretter et fælles rådgivende organ for

kommunens skolevæsen.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget indebærer, at ministeren forpligtes til at udsende

læseplaner, og at læseplanerne er bindende for skolerne.

Til nr. 2

Ændringsforslaget er redaktionelt.

Til nr. 3, 5, 7 og 8

Ændringsforslagene indebærer en ligelig repræsentation af elever, forældre

og ansatte.

Bestyrelsens størrelse afhænger af skolens størrelse og af, hvor mange

antal »særlige forældregrupper« der findes på skolen.

Ændringsforslaget (nr. 8) om, at kommunalbestyrelsen opretter et

fællesrådgivende organ for kommunens skolevæsen, indebærer, at

kommunalbestyrelsen skal oprette et sådant organ, som bl.a. diskuterer

skolens overordnede og fremtidige skolepolitik. Endelig indebærer

ændringsforslaget, at der ved hver skole dannes et lærerråd med ret til at

konstituere sig selv og at vælge egen formand.

Til nr. 4

Hvis skolen omfatter en specialklasserække, skal skolebestyrelsen mindst

omfatte en forældrerepræsentant, der repræsenterer forældre til elever i

specialklasserækken. Det vil efter udtalelse fra skolebestyrelsen kunne

bestemmes, at f.eks. forældre til børn, der modtager specialundervisning i

andre organisationsformer end specialklasserækker, er med til at udpege

den/de nævnte repræsentant/er.

Til nr. 6

Hensigten med ændringsforslaget er at undgå, at det samlede antal

deltagere i skolebestyrelsens møder bliver uhensigtsmæssigt stort. Afgørelsen

af, om der skal være 5 eller 7 forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen,

træffes som hovedregel af kommunalbestyrelsen under hensyntagen til skolens

elevtal, klassetal, skoledistrikts geografiske udstrækning og lignende

forhold. Hvis det besluttes at tillægge medarbejderrepræsentanterne

stemmeret, skal antallet af forældrerepræsentanter under alle omstændigheder

være 7.

Antallet af forældrerepræsentanter skal ligeledes være 7, hvis der på

skolen findes en specialklasserække.

Undervisnings- og forskningsministeren kan med hjemmel i § 39 d, stk. 1,

fastsætte bestemmelser om kredsen af valgbare og stemmeberettigede ved valg

af forældrerepræsentanter.

Elevrådet udpeger elevrepræsentanterne til skolebestyrelsen. Hvis eleverne

i stedet for at oprette et elevråd danner en elevforsamling eller lignende,

udpeger denne elevrepræsentanterne.

Ændringsforslag

til

II. Forslag til lov om ændring af lov om styrelsen af kommunernes

skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v.

(Ophævelse af reglerne om styrelse af kommunernes folkeskoler)

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et

flertal (udvalget med undtagelse af CD):

Til § 1

1) I den under nr. 41 foreslåede affattelse af § 57, stk. 1,

indsættes før »amtskommunal« ordene: »kommunal eller«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget er redaktionelt.

Eva Møller (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Merete Aarup (KF) Inge

Dahl-Sørensen (V) Anna Lise Vesterby (V) Pia Dahl (FP) Marianne Jelved (RV)

Bente Juncker (CD) nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte Andersen (S)

Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S) Frank Jensen

(S) Lone Møller (S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter