Spring til indhold

Retsinformation

1988 BTL 95 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM KOMMUNERS OG AMTSKOMMUNERS BIDRAG TIL STATSLIGE OG PRIVATE SKOLER OG KURSER NR L 95 1988-89, 1. SAMLING

1988/1 BTL 95Betænkning over lovforslagFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som

denne har besvaret skriftligt. Udvalget har modtaget en skriftlig

henvendelse fra Kommunernes Landsforening. Denne henvendelse vil blive

optrykt som bilag til denne betænkning. Der er af undervisnings- og

forskningsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger. Herefter indstiller et flertal (udvalget med

undtagelse af Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer)

lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Et

mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet henviser

til, at lovforslagets første del indeholder en mulighed for en ændring i

byrdefordelingen, når kommuner og amtskommuner pålægges at betale 71 pct. af

rammetilskuddene frem for 65 pct. af de faktiske tilskud. Vi mener ikke, at

økonomien i kommunerne og amtskommunerne i dag er til, at der kan overvæltes

flere udgifter lokalt og slet ikke udgifter, som fastlægges centralt.

Lovforslaget giver ligeledes mulighed for betydelige forskydninger mellem

kommunerne, hvis statstilskuddet eller rammetilskuddet skævdeles efter andre

kriterier end elevtallet. Mindretallet har stor forståelse for ønsket om en

administrativ lettelse og henviser derfor til Kommunernes Landsforenings

model, der netop skulle sikre denne, samtidig med at der undgås uheldige

slagsider. (Henvendelsen fra Kommunernes Landsforening findes som bilag til

betænkningen). Hvad angår lovforslagets anden del om finansieringen af

refusionstilskud for ekstraudgifter til lærertimer og hjælpemidler til elever

med svære handicap, er der tale om en 100 pct. overvæltning på kommuner og

amtskommuner, som vi på ingen måde kan acceptere, ligesom der er tale om en

uacceptabel adskillelse mellem beslutningskompetence og økonomisk ansvar. Et

andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil

hverken stemme for eller imod ved 3. behandling. Mindretallet vil undlade at

stemme ved lovens endelige vedtagelse, fordi konsekvenserne af at ændre

Læs alt

bidraget fra det gennemsnitlige statstilskud pr. elev til rammetilskud kan

betyde uforudsigelige forskydninger mellem landets kommuner.

Ændringsforslag

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et

flertal (udvalget med undtagelse af S og SF):

Til § 10 1) Paragraffen udgår.

Til § 11 2) Stk. 1 affattes således: »Loven træder i kraft

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar

1989.« 3) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke: »Stk. 3. Regler,

der er udstedt i medfør af den tidligere lov, forbliver indtil videre i

kraft.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Det foreslås, at paragraffen udgår som en konsekvens af

Undervisnings- og Forskningsministeriets nye departementale struktur, der

omfatter både ministeriets afdelinger og direktorater.

Til nr. 2 Ændringsforslaget stilles, fordi lovforslaget først kan vedtages

efter den 1. januar 1989.

Til nr. 3 Ændringsforslaget stilles, fordi det muligvis ikke kan nås at

færdigbehandle det nye cirkulære, der skal udsendes i medfør af det vedtagne

lovforslag. Et udkast til cirkulære er sendt til udtalelse hos bl.a. de

kommunale organisationer. Eva Møller (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Merete

Aarup (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Povl Brøndsted (V) Pia Dahl (FP) Marianne

Jelved (RV) Bente Juncker (CD) nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte

Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S)

Frank Jensen (S) Lone Møller (S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen

(SF)

Bilag

KOMMUNERNES LANDSFORENING

20. december 1988

Folketingets Uddannelsesudvalg Undervisningsministeren har 9. november

1988 fremsat forslag til lov om kommuners og amtskommuners bidrag til

statslige og private skoler og kurser samt forslag til lov om ændring af lov

om friskoler og private grundskoler m.v. (Lovforslag nr. L 95 og L 94).

Kommunernes Landsforening skal i den anledning fremføre følgende

bemærkninger: Lovforslagene svarer i det store og hele til de forslag, der

blev fremsat den 13. januar 1988, og Kommunernes Landsforening skal derfor,

hvad angår undervisning af elever med svære handicap og oprettelse af private

specialskoler, henholde sig til sin skrivelse til Folketingets

Uddannelsesudvalg af 7. april 1988. Kommunernes Landsforening udtalte

følgende: »Undervisningsministeren foreslår en ny bidragsordning for

privateskoleundervisning af elever med svære handicap. Ordningen indebærer,

at udgifterne til denne undervisning dækkes fuldt ud af amter og kommuner,

men at de samlede kommunale udgifter bliver uændrede, fordi udgifterne til

almindelige privatskoleelever bliver mindre. Forslaget har efter Kommunernes

Landsforenings opfattelse den uheldige konsekvens, at staten gennem

godkendelse af lønudgifter til specialundervisning kan overvælte samtlige

udgifter hertil på amtskommunerne og kommunerne. Denne adskillelse mellem

beslutningskompetence og økonomisk ansvar er principielt uacceptabel. Dertil

kommer, at besparelsen for (amts)kommunerne ved, at et handicappet barn

undervises i en privatskole, er mindre end udgifterne ved at undervise barnet

i de offentlige skoler. Landsforeningen skal derfor foreslå, at staten også

på dette område betaler 35 pct. af udgifterne. Lovforslagene indebærer

endvidere, at der indføres hjemmel for oprettelse af friskoler for svært

handicappede. Sådanne skoler vil efter Kommunernes Landsforenings opfattelse

medføre en udtynding af elevgrundlaget på de eksisterende specialskoler og

endvidere være samfundsmæssigt uhensigtsmæssige, idet de samlede udgifter til

undervisning af svært handicappede elever må forventes at stige.«

Kommunernes Landsforening skal yderligere bemærke følgende: Hvad angår

forslaget til lov om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og

private skoler og kurser, skal landsforeningen understrege, at det er af stor

betydning for landsforeningen, at der sker en mere forudsigelig fastsættelse

af kommunernes udgifter til de private skoler. Dette skal ses på baggrund af,

at størrelsen af den årlige vækst i bidraget til de private skoler betydeligt

har oversteget væksten i kommunernes folkeskoleudgifter pr. elev, og på

baggrund af de store efterreguleringsbeløb af kommunernes bidrag til de

private skoler senest i 1987. Kommunernes Landsforening har som konsekvens

heraf over for Undervisningsministeriet forudsat, at der hverken ved en

ændring af bidragsloven eller senere sker forhøjelse af de årlige rammebeløb

ud over, hvad der kan tilskrives den almindelige lønudvikling, og at der ikke

vil ske efterregulering af de kommunale bidragsbeløb ud over ændringer, som

følger af pris- og lønudviklingen, samt at bidragsbeløbene udmeldes så

tidligt, at de kan indgå i den kommunale budgetlægning. Kan

Undervisningsministeriet ikke gennem den foreslåede ændring af bidragsloven

sikre en sådan styring af udgifterne til de private skoler, har Kommunernes

Landsforening foreslået Undervisningsministeriet, at kommunernes og

amtskommunernes bidrag til statslige og private skoler og kurser fremover

fastsættes ved en årlig pris- og lønregulering af et fast takstbeløb pr.

elev, eventuelt med udgangspunkt i bidragsbeløbet fra 1989. Hvad angår

forslaget til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.,

skal landsforeningen tilføje, at forslaget om privatskolers ret til at

oprette skolefritidsordninger ikke giver anledning til bemærkninger, idet det

fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at skolefritidsordningerne ikke

bliver tilskudsberettigede.

Med venlig hilsen

Thorkild Simonsen

/ Peter Gorm Hansen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter