1988 BTL 111 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (KLASSESTØRRELSER, SKOLENEDLÆGGELSER OG SAMLÆSNING M.V.) NR L 111 1988-89, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som
denne har besvaret skriftligt.
Udvalget har endvidere modtaget skriftlige henvendelser fra Kommunernes
Landsforening og Skole og Samfund.
Der er af undervisnings- og forskningsministeren stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis,
Venstres, Det Radikale Venstres, Fremskridtspartiets og Kristeligt
Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det
af undervisnings- og forskningsministeren stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget)
ønsker at redegøre endeligt for sin stillingtagen til lovforslaget ved 3.
behandling, eftersom Socialdemokratiet ikke mener at have fået en fuldstændig
garanti fra ministeren for, at de frigivne penge, som fremkommer ved brug af
L 111, ikke bare i 1989, men også i de kommende år, fuldstændig tilfalder
kommunerne til brug til andre formål, ligesom Socialdemokratiet stadig
finder, at ministerens bemyndigelse i § 15, stk. 2, er fuldstændig
uacceptabel af hensyn til det kommunale selvstyre.
Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet ønsker i øvrigt at udtale følgende:
I 1975 indgik 5 partier - Socialdemokratiet, Venstre, Det Radikale
Venstre, Kristeligt Folkeparti og Socialistisk Folkeparti - et forlig om
folkeskolen. Det er med dyb beklagelse, mindretallet må konstatere, at
regeringen har fremsat et forslag uden nogen forudgående forhandlinger med
forligsparterne.
Mindretallet har siden da forhandlet om og været medvirkende til alle de
justeringer, der har været foretaget af folkeskoleloven ud fra det
overordnede synspunkt, at det er vigtigt, at folkeskolen arbejder på et så
Læs alt
bredt politisk grundlag som muligt.
Mindretallet frygter, at adgangen til øget samlæsning kombineret med en
lempelse af reglerne om klassekvotienternes størrelse vil betyde forringede
vilkår for de svagere elever. I de yngste klasser vil der kunne samlæses i 35
pct. af klassens samlede timetal. I de ældste klasser vil der ved
ikke-kursusdelt undervisning kunne samlæses i 43 pct. og ved kursusdelt
undervisning helt op til 54 pct. af de obligatoriske timer. Dette bevirker,
at klassen som social enhed kan komme i fare. Dette forstærkes af den friere
adgang til at etablere ikke-årgangsdeling i hele grundskolen.
Mindretallet vender sig ligeledes skarpt mod bemyndigelsen til at
fastsætte bestemmelser, der regulerer kommunernes forbrug af lærerløntimer
pr. elev. Det indskrænker kommunernes selvforvaltning, og de nuværende rammer
for lærerskematimer pr. elev på de enkelte klassetrin baseret på et
gennemsnitligt elevtal forsvinder. Mindretallet finder det uacceptabelt, at
bestemmelsen om det maksimale gennemsnit falder helt ud.
Mindretallets udgangspunkt har været en enhedsskole, hvor den lokale
indflydelse var optimal. Derfor er mindretallet klart imod, at folket i et
lokalområde, skoledistrikt, fratages retten til at få en folkeafstemning i
forbindelse med en skolenedlæggelse.
Mindretallet finder det meget beklageligt, at den demokratiske tradition,
der blev introduceret af Venstre den 21. oktober 1955, nu afskaffes.
Venstre foreslog i § 2, stk. 4, i forslaget til ny folkeskolelov:
»En skole kan ikke nedlægges, såfremt 80 pct. af alle, der i
vedkommende skoledistrikt har valgret til kommunalbestyrelsen, skriftligt
begærer skolen opretholdt og der gennemsnitligt i en periode på 5 år har
været mindst 20 i undervisningen deltagende børn«. I bemærkningerne til
forslaget hedder det bl.a., at bestemmelsen »sigter på at understrege
forældrenes indflydelse på skolevæsenets ordning.«
Med udgangspunkt heri blev de principper, der hidtil har været gældende,
formuleret således i § 5, stk. 2, i folkeskoleloven fra 1958:
»Har en kommunalbestyrelse med henblik på en centralisering af
skolevæsenet inden for en enkelte kommune eller sammen med en eller flere
nabokommuner truffet beslutning om nedlæggelse af en distriktsskole, skal
dette bekendtgøres i de stedlige dagblade. Fremsætter mindst 80 pct. af de
beboere i det pågældende skoledistrikt, der har valgret til
kommunalbestyrelsen, inden en måned efter bekendtgørelsen skriftlig begæring
derom, skal der af kommunalbestyrelsen foranstaltes en afstemning angående
spørgsmålet om skolens nedlæggelse. Stemmeberettigede ved afstemningen er de
beboere i skoledistriktet, der har valgret til kommunalbestyrelsen. De
nærmere regler om afstemningen fastsættes af undervisningsministeren. Bliver
resultatet af afstemningen, at mindst 80 pct. af de stemmeberettigede ønsker
skolen opretholdt, kan den kun nedlægges, såfremt kommunalbestyrelsen efter
førstkommende ordinære kommunevalg på ny træffer beslutning herom.«
80 pct. blev opfattet som et ret strengt krav. Derfor blev der foreslået
en lempelse af den socialdemokratiske undervisningsminister, Knud Heinesen, i
forbindelse med fremsættelsen af forslag til ny folkeskolelov i 1972. Men da
forslaget ikke blev vedtaget, følte Venstre åbenbart, at ønsket om en
lempelse var så stærkt, at dette blev foreslået særskilt ændret af
undervisningsminister Tove Nielsen.
Denne ændring, der helt svarede til formuleringerne i Knud Heinesens
forslag til ny folkeskolelov, havde følgende ordlyd:
»Har en kommunalbestyrelse besluttet at nedlægge en skole, skal dette
bekendtgøres i et eller flere af de lokale blade. Fremsætter mindst 50 pct.
af de beboere i det pågældende skoledistrikt, der har valgret til
kommunalbestyrelsen, inden 4 uger efter bekendtgørelsen skriftlig begæring
derom, skal kommunalbestyrelsen afholde en afstemning om skolens nedlæggelse.
Stemmeberettigede ved afstemningen er de beboere i skoledistriktet, der har
valgret til kommunalbestyrelsen. De nærmere regler om sådanne afstemninger
fastsættes af undervisningsministeren. Bliver resultatet af afstemningen, at
mindst 75 pct. af de stemmeberettigede ønsker skolen opretholdt, kan den
først nedlægges efter udløbet af den følgende valgperiode og da kun,. hvis
kommunalbestyrelsen på ny træffer beslutning herom. Der kan ikke over for
denne beslutning begæres afstemning blandt beboerne.«
Venstres interesse i en lempelse sås allerede i forbindelse med debatten
om Knud Heinesens forslag til ny folkeskolelov. Her udtalte Venstres
ordfører, Brøndlund Nielsen, den 17. januar 1973: »Det er et tiltalende
træk ved forslaget, at det letter demokratiets vilkår med hensyn til en
befolknings mulighed for at bevare en skole - denne regel, der nu giver
lettere adgang til for en befolkning at stemme om en skoles opretholdelse.
Men er reglen om, at et sådant afstemningsresultat kun har betydning indtil
næste kommunevalg, rigtig?»
Også De Radikale har altid været stærkt optaget af folkeafstemningstanken.
Det var således en radikal undervisningsminister, Jørgen Jørgensen, der
fremsatte forslaget om folkeafstemning i folkeskoleloven i 1958.
Også i forbindelse med behandlingen af Tove Nielsens forslag den 19. april
1974 udtalte De Radikales ordfører, Bilgrav-Nielsen, sig meget positivt og
ønskede en mere vidtgående lempelse end den, venstreregeringen foreslog:
»Man forlanger altså, at 50 pct. skal skrive under på, at der skal
være afstemning. Det var måske mere rimeligt, hvis man sagde, at en tredjedel
af de stemmeberettigede var nok, og at man ved selve afstemningen kunne nøjes
med at forlange mere end 50 pct. af de stemmeberettigede eller måske af de
afgivne stemmer. Det er altså lidt svært, synes jeg, uden videre at
acceptere, at det skal være særlige krav til en demokratisk afstemning. Vel,
det er ikke et større problem for os, dette her betegner jo et skridt i den
rigtige retning, men lad os prøve lige at lukke lidt op for den drøftelse,
når vi kommer til udvalgsarbejdet.«
Tankegangen fra Bilgrav-Nielsen blev fulgt op i et ædringsforslag stillet
af Socialistisk Folkeparti og Retsforbundet. Heri blev det foreslået, at der
kun skulle være krav om 30 pct. til at ønske folkeafstemning, og at der kun
skulle kræves 60 pct. for, at skolen skulle opretholdes.
Dette ændringsforslag blev dog ikke vedtaget i Folketinget. Men det
resulterede i, at Venstres undervisningsminister, Tove Nielsen, fremsatte et
ændringsforslag, som indebar, at der nok skulle være 50 pct. til at kræve
folkeafstemning, men at det var nok, at der var 60 pct. af de
stemmeberettigede, der ønskede skolen opretholdt ved selve afstemningen.
Under behandlingen i Folketinget den 30. maj 1974 var der adskillige
politikere, der gerne ville have æren af det stillede ændringsforslag.
Således udtrykte Bilgrav-Nielsen, »at man stemmer for det
ændringsforslag, der ifølge teksten er stillet af undervisningsministeren,
men som i realiteten er et radikalt forslag.« SF's ordfører, Kristine
Heltberg, udtrykte det på den måde: »Det glæder mig, at
undervisningsministeren har stillet det ændringsforslag, vi nu ser, og som vi
kan gå ind for. Det falder godt i tråd med, hvad vi forslog under 2.
behandling. Det er sådan set ligegyldigt, hvem der skal have æren for det, om
det er De Radikale eller undervisningsministeren.«
Derefter blev forslaget vedtaget, og alle var tilsyneladende glade. Alle
ville gerne have æren af, at kravene til folkeafstemning nu var lettere at
opfylde.
Mindretallet beklager stærkt, at traditionen med folkets ret til
folkeafstemning i et lokalområde, skoledistrikt, nu er brudt.
Mindretallet ønsker at fastholde kvaliteten af undervisningen i
folkeskolen. Alt i alt lægger dette forslag op til alvorlige forringelser af
de muligheder, både af pædagogisk og faglig karakter, som folkeskolen har
givet indtil nu.
Et fjerde mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stillingtagen til lovforslaget og det stillede
ændringsforslag ved 2. behandling.
Ændringsforslag
Til § 2
Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et
mindretal (KF, V, RV, KRF og FP):
1) Paragraffen affattes således:
»§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Skolenedlæggelser i henhold til den under § 1, nr. 4, foreslåede procedure
kan dog tidligst finde sted 1. august 1990, og nedlæggelsesplanerne skal være
fremlagt senest 1. december 1989.
Stk. 2. Nedlæggelse pr. 1. august 1989 af skoler, der ligger mindre end
1,5 km fra den skole eller de skoler, hvortil den overvejende del af eleverne
overflyttes, kan finde sted efter reglerne om vedtagelse af skoleplaner.
Stk. 3. Skolenedlæggelser, hvor der har været afholdt afstemning i medfør
af den hidtil gældende § 22, stk. 5, 5. pkt., kan gennemføres efter udløbet
af den kommunale valgperiode 1. januar 1986-31. december 1989.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Hensigten med ændringsforslaget er at undgå fortolkningsproblemer med
hensyn til spørgsmålet om, på hvilket tidspunkt en skolenedlæggelsesplan
senest kan fremsættes.
Endvidere er det hensigten at undgå den utilsigtede virkning, at ingen
skoler vil kunne nedlægges før 1. august 1990, heller ikke de skoler, der
efter de hidtil gældende regler ville kunne nedlægges uden iværksættelse af
en særlig procedure, dvs. de skoler, der ligger mindre end 1,5 km fra den
skole eller de skoler, hvortil hovedparten af eleverne overflyttes.
Eva Møller (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Merete Aarup (KF) Inge
Dahl-Sørensen (V) Povl Brøndsted (V) Mogens Elvensø (FP) Marianne Jelved (RV)
Bente Juncker (CD) nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte Andersen (S)
Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S) Frank Jensen
(S) Lone Møller (S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF)
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 4 møder. Udvalget
har herunder stillet spørgsmål til undervisnings- og
forskningsministeren, som denne har besvaret i samråd. Et af de
spørgsmål, udvalget forud for afgivelsen af betænkning stillede til
undervisnings- og forskningsministeren, og dennes svar herpå er
optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.
Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige henvendelser
fra Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening.
Undervisnings- og forskningsministeren har over for udvalget
tilkendegivet, at § 15, stk. 2, skal forstås således, at ministeren ikke kan
behandle kommunerne enkeltvis. Bestemmelsen kan bruges til at gennemføre
generelle principper for fastlæggelse af ressourceforbruget pr. elev.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Socialistisk Folkepartis og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget)
lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger
efter 2. behandling.
Det er flertallets opfattelse, at midler, der frigøres som følge af denne
lov, udmøntes i overensstemmelse med aftalen mellem regeringen og Kommunernes
Landsforening fra juni 1988.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse, idet der henvises til
mindretallets udtalelse i betænkningen. Mindretallet føler sig ikke beroliget
ved den tilkendegivelse, som ministeren har givet om, hvordan § 15, stk. 2,
skal udmøntes.
Et andet mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil
undlade at stemme til lovforslaget.
Eva Møller (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Merete Aarup (KF) Inge
Dahl-Sørensen (V) Povl Brøndsted (V) Pia Dahl (FP) Marianne Jelved (RV) Bente
Juncker (CD) nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte Andersen (S) Helle
Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S) Frank Jensen (S) Lone
Møller (S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF)
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren og
dennes besvarelse heraf
Spørgsmål 12:
Hvor høj en procent kan alt i alt samlæses, når en 3. klasse f.eks. kan
læse historie, geografi, biologi og idræt sammen, eller hvor høj en procent
bliver det for en 8. klasse, der kan læse historie, samtidsorientering, idræt
og valgfag sammen, begge dele foruden anden undervisning, som kan være lig
med 25 pct. af det samlede timetal?
Svar:
Spørgsmålet synes at forudsætte, at en klasse - ud over faget idræt - kan
samlæse historie, geografi og biologi samt derudover samlæse 25 pct. af det
samlede timetal.
Dette er ikke korrekt. Det beror tilsyneladende på en sammenblanding af
begreberne ikke-fagdelt undervisning og samlæsning.
En 3. klasse kan samlæse faget idræt med en anden klasse + 25 pct. af det
samlede timetal.
Helt konkret betyder dette, at hvis klassen har f.eks. 20 timer om ugen,
heraf 2 idrætstimer, kan der ske samlæsning i følgende omfang:
25 pct. af 20 timer = 5 timer, hvortil kommer 2 idrætstimer. Samlæsning i
alt 7 timer svarende til 35 pct. af klassens samlede ugentlige timetal.
Omfanget af samlæsning på 8. klassetrin afhænger af, om klassen får
undervisning i regning/matematik og engelsk som kursusdelt undervisning med
holddannelse på tværs af parallelklasser eller som ikke-kursusdelt
undervisning, jf. § 8 i folkeskoleloven.
Ved kursusdelt undervisning udgør omfanget af samlæsning inkl. de
kursusdelte hold på tværs af flere 8. klasser for en 8. klasse med 24
obligatoriske elevtimer, heraf 4 timer i regning/matematik og 3 timer i
engelsk:
25 pct. af (24 - (4 + 3)) = 4, hvortil kommer idræt med 2 timer og de 7
timer kursusdelt undervisning, i alt 13 timer svarende til 54 pct. af de
obligatoriske timer.
Ved ikke-kursusdelt undervisning i § 8-fagene i 8. klasse udgør
samlæsningsomfanget:
25 pct. af 24 timer = 6 timer + 2 timer idræt = 8 timer af de
obligatoriske timer.
For den samme elev som ovenfor nævnt bliver det totale samlæsningsomfang
43 pct.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1996 BTL 136 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (STYRELSESREGLER M.V.) NR L 136 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 6. juni 1997
- 1990 BTL 98 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE AF LÆRERE TIL FOLKESKOLEN NR L 98 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 10. juli 1991
- 1988 BTL 215 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (FORENKLING AF STYRELSESREGLER M.V.) II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STYRELSEN AF KOMMUNERNES SKOLEVÆSEN OG AF VIRKSOMHED EFTER LOV OM FRITIDSUNDERVISNING M.V. (OPHÆVELSE AF REGLERNE OM STYRELSE AF KOMMUNERNES FOLKESKOLER) NR L 215 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 13. juni 1989
- 1988 BTL 59 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE NR L 59 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1987 BTL 137 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE NR L 137 1987-88, 1. SAMLING Retsinformation · 21. maj 1988
- 1988 BTL 112 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AMTSKOMMUNERS OVERTAGELSE AF VISSE STATSSKOLER OG -KURSUS M.V. (ÆNDRING AF NEDLÆGGELSESKOMPETENCEN) NR L 112 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989