1992 BTB 10 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPFORDRING TIL AT TRÆKKE AKTSTYKKE NR. 22 OM YDELSE AF EN STATSGARANTI PÅ 500 MIO. KR. TIL FÆRØERNE TILBAGE FRA FINANSUDVALGET NR B 10 1992-93, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har
herunder stillet spørgsmål til statsministeren og økonomiministeren,
som disse har besvaret dels skriftligt, dels i samråd. Nogle af
udvalgets spørgsmål til statsministeren og dennes svar herpå er
optrykt som bilag til betænkningen. Endvidere er optrykt et
spørgsmål stillet i henhold til Folketingets Forretningsordens § 20
samt nogle avisartikler. Endelig er Rigsombudets oversættelse fra
færøsk af revisionspåtegninger på regnskabet for 1990 for
Investeringsfonden for Færøerne og af Sjovinnubankens årsregnskab
for 1991 optrykt som bilag til betænkningen.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets medlem) beslutningsforslaget til forkastelse .
Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af
udvalget) tilkendegiver, at spørgsmålet om, hvorvidt Sjovinnubankin skal
reddes, og hvorledes det i givet fald skal ske, mere er et færøsk anliggende
end et dansk, og det understreger, at det ikke er Sjovinnubankin, som ved
aktstykket får en statsgaranti, men nogle veksler udstedt af det færøske
landsstyre.
Mindretallet ønsker at yde denne statsgaranti i erkendelse af den
alvorlige situation, Færøerne er kommet i efter den dramatiske nedgang i
fiskefangsterne og det mærkbare fald i priserne på fisk og fiskeprodukter,
samt i respekt for den solidaritet, som rigsfællesskabet gensidigt kræver af
sine medlemmer.
Mindretallet udtrykker på samme tid sin beundring for de anstrengelser,
man på Færøerne gør for at rette økonomien op, og sin bekymring for den
indblanding i Færøernes indre anliggender, som aftalen rummer.
Havde mindretallet været taget med på råd, før aftalen blev indgået, havde
det anbefalet mindre indgribende vilkår i aftalen, hvad angår færøske
budgetspørgsmål, ligesom mindretallet ikke ville have draget IMF-økonomer ind
i et af rigsfællesskabets anliggender.
Læs alt
Et andet mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem
af udvalget) anser det for nødvendigt under Færøernes akutte krise at give
den påtænkte garantistillelse.
Socialistisk Folkeparti har ikke dermed taget stilling til det fremtidige
niveau for bloktilskuddene til Færøerne. Dette niveau må finde et leje, hvor
der tages hensyn til skatteevnen på Færøerne i forhold til Danmark.
Hvis Færøerne med det færøske folketingsmedlem Oli Breckmanns ord »i
alt fald aldrig vil have så høje skatteprocenter som i Danmark«, så er
det efter SF's opfattelse uholdbart, hvis danske skatteydere i stedet skal
finansiere bloktilskud, hvorved levestandarden på Færøerne bringes op over
det danske niveau.
Hvis denne situation, når den økonomiske krise er overstået, igen opstår,
anser SF en reduktion af bloktilskuddet for nødvendig.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
beslutningsforslaget til vedtagelse uændret .
Fremskridtspartiet er af den opfattelse, at de oplysninger, der er
fremkommet under udvalgsbehandlingen, klart understreger, at der er
betænkeligheder. Den foreslåede statsgaranti til Færøerne på en halv milliard
kroner bliver givet, uden at der i betingelserne er nogen
sanktionsmuligheder, såfremt Færøernes landsstyre ikke opfylder den aftale,
der er indgået med den danske regering den 6. oktober 1992.
I den oprindelige aftale mellem den danske regering og det færøske
landsstyre, som er optrykt som bilag til beslutningsforslaget (bilag II), var
der et punkt 12, som fastslog, at der ville ske modregning i de årlige danske
betalinger af bloktilskud til Færøerne, såfremt der skete misligholdelse af
nationalbanklån eller statsgaranti.
Da der senere fremkom oplysninger om, at de udlandslån, som var optaget af
det færøske landsstyre, kunne opsiges, såfremt de økonomiske forhold på
Færøerne ændrede sig, herunder også en ændring i de danske bloktilskud,
accepterede den danske regering at slette denne eneste sikre garanti for, at
lånet ikke kunne misligholdes uden konsekvenser.
At denne garanti blev slettet, uden at det klart blev præciseret i det
aktstykke nr. 22, der senere kom til Finansudvalget, er dybt kritisabelt,
særlig fordi aktstykket var tænkt vedtaget bag lukkede døre i Finansudvalget,
uden at de danske skatteydere, som i sidste ende skal betale den færøske dans
om guldkalven, havde andre oplysninger end de forsikringer, der fremkom i
statsministerens pressemeddelelse af 6. oktober 1992.
Befolkningen kendte derfor kun pressemeddelelsen, hvor det blev
understreget, at den nævnte garanti bare var en formssag, og at den aldrig
ville blive udløst, på grund af den indbyggede klausul om modregning.
Fremskridtspartiet har fundet det nødvendigt at stille 51 spørgsmål,
hvoraf de vigtigste er optrykt som bilag til denne betænkning, for at der
ikke senere kan rejses tvivl om, at hele Folketinget burde være klar over, at
garantien efter ændringen i den oprindelige aftale egentlig mest har karakter
af en gavecheck.
Det må undre enhver, at ingen partier bortset fra Fremskridtspartiet har
fundet anledning til at få denne sag belyst og undersøgt, idet der kun er
stillet de spørgsmål, Fremskridtspartiet har stillet.
Det er en kendsgerning, at den velvilje, som regeringen her har udvist
over for den færøske befolkning, ikke bliver udvist over for nogen del af den
danske befolkning, uanset at Færøerne bevisligt har levet over evne. Færøerne
har dels haft årlige gaver i form af de danske bloktilskud på næsten 1 mia.
kr. pr. år, dels optaget enorme udlandslån.
Det betyder, at færingerne reelt har en højere levestandard end de fleste
danskere, deres boligstandard er højere end den danske, de har flere og
større biler end danskerne, de har udviklet det ene prestigeprojekt i form af
tunnelbyggeri og anden infrastruktur efter det andet. F.eks. kostede tunnelen
på Kalsø, som skulle betjene den sidste bygd med tre huse, ca. 30 mio. kr.,
altså 10 mio. kr. pr. hus. Dette skal ses i lyset af de nedskæringer og
udskydelser, der i mange års danske finanslove er sket af udbygningen af det
danske vejnet.
Det færøske skattetryk er væsentligt lavere end det danske, og efter
udtalelser af færøske politikere skal dette ikke ændres. Det vil med andre
ord sige, at danskerne skal acceptere en lavere levefod, for at færingerne
kan bevare deres lave skattetryk.
Det er en skændsel, når den danske regering ingen betænkeligheder har ved
at indføre betaling for nødvendig hjemmehjælp til danske pensionister.
Desuden har regeringen ikke andet tilovers for den økonomiske krise, der har
ramt hele den danske fiskerflåde på grund af EF's absurde nedskæringer i
kvoterne, end et tværministerielt udvalg.
De danske ejere af fast ejendom skal på grund af den 19. almindelige
vurdering betale ekstraskatter på næsten 4 mia. kr. Der er ikke grænser for
de horrible eksempler, der kan nævnes, hvor danske skatteydere belastes, for
at færingerne kan opretholde dansen om den danske guldkalv.
Fremskridtspartiet forudser, at den omhandlede garanti ikke ret længe har
karakter af en garanti, men hurtigt bliver en egentlig gave eller et tab.
Dertil kommer, at der er regulær udsigt til, at det færøske samfund ikke
ændrer kurs, men fortsætter med belånte prestigeprojekter og andet
overforbrug. Derfor vil den færøske regering givet komme med nye krav inden
for kort tid.
Fremskridtspartiet er dybt foruroliget over, at det danske Folketing ikke
har nogen som helst reservation, når det gælder bortødsling af skatteydernes
penge til formål, der overhovedet ikke bliver til gavn for den danske
befolkning.
Svend Auken (S) fmd. Jacob Lindenskov (S) Poul Nielson (S) Erling Olsen
(S) Henning Rasmussen (S) Nyrup Rasmussen (S) Stavad (S) Holger K. Nielsen
(SF) Mimi Jakobsen (CD) Grethe Fenger Møller (KF) nfmd. Gammelgaard
(KF) Aagaard (KF) Peter Brixtofte (V) Ivar Hansen (V) Kirsten Jacobsen (FP)
Niels Helveg Petersen (RV) Kofod-Svendsen (KRF)
Bilag 1
Nogle af udvalgets spørgsmål til statsministeren og dennes svar
herpå
Spørgsmål 2:
»Det bedes oplyst, hvilke personsammenfald, slægtskabsforhold eller
andre habilitetsproblemer der foreligger mellem ledelsen af eller større
aktionærer i Sjovinnubankin og ledelsen af Færøernes Investeringsfond
og/eller det færøske landsstyre.«
Svar:
Statsministeriet ligger ikke inde med oplysninger om evt.
habilitetsproblemer ved behandling af sager i Sjovinnubankin, Færøernes
Investeringsfond og landsstyret. Det må være op til disse institutioner selv
at tage stilling hertil ved behandlingen af de konkrete sager.
Spørgsmål 3:
»Hvilke konsekvenser vil det have for bevillingen, hvis det færøske
landsstyre ikke varetager et finanslovforslag med balance mellem indtægter og
udgifter, jf. aftalen af 6. oktober 1992, punkt 8? Vil statsgarantien/lånet
da blive annulleret?»
Svar:
Konsekvensen vil være, at det statsgaranterede lån fra Nationalbanken, som
har en løbetid på 6 måneder, kræves betalt, når det udløber, jf. punkt 9 i
aftalen, hvoraf det fremgår, at staten kun indtræder som långiver, såfremt de
efter punkt 8 anførte foranstaltninger er gennemført.
Svar på spørgsmål 5:
Ifølge det for Finanstilsynet oplyste er Sjovinnubankin ejet af
fiskeeksportvirksomheden L/K Føroya Fiskasøla, Torshavn, med ca. 1/3,
Forsikringsselskabet Tryggingarsambandid, Torshavn, med ca. 1/3 og ca. 4.000
mindre aktionærer. Der foreligger ikke oplysninger om, at der blandt de
mindre aktionærer skulle være nogle, der besidder mere end 5 pct. af
aktierne.
Efter nedskrivningen af den nuværende aktiekapital og den påtænkte
kapitaludvidelse vil alene Finansieringsfonden af 1992 besidde over 5 pct. af
aktierne i banken.
Spørgsmål 7:
»Kan det bekræftes, at statsadvokaten for særlig økonomisk
kriminalitet har forberedt efterforskningsskridt, der kan berøre
Sjovinnubankin, dens ledelse eller dens forretningsforbindelser, og hvilke
oplysninger kan der i bekræftende fald gives herom?»
Svar:
Regeringen er ikke bekendt med, at politiet skulle have foretaget
efterforskningsskridt, der berører Sjovinnubankins bestyrelse m.v.
Spørgsmål 8:
»Har Finanstilsynet foretaget undersøgelser af Sjovinnubankins
solvens og likviditet og herunder bankens vurdering af pantesikkerhed for
stillede udlån og garantier, og i benægtende fald: Vil regeringen gøre det
til et vilkår for den påtænkte statsgaranti, at der foretages en sådan
undersøgelse?»
Svar:
Finanstilsynet har i august og september måned 1992 foretaget en
undersøgelse af Sjovinnubankin.
Ved undersøgelsen blev alle bankens større engagementer gennemgået. De
gennemgåede engagementer svarer til 60 pct. af bankens udlån og garantier.
Undersøgelsen svarer til en normal undersøgelse af en tilsvarende dansk
bank. Finanstilsynet vil også i fremtiden foretage undersøgelser af
Sjovinnubankin.
Spørgsmål 9:
»Der ønskes en redegørelse for, hvilke betingelser der skal opfyldes,
for at de udenlandske lån kan opsiges.«
Svar:
Den juridiske vurdering af risikoen for, at de udenlandske lån kan
opsiges, er foretaget af Chemical Investment Bank Limited, som er agent og
kreditor for nogle af udlandslånene, samt i Nationalbanken og i
Justitsministeriets lovafdeling.
De juridiske vurderinger er noget forskellige, men ingen tør afvise, at
modregning kan være i strid med såkaldte »negative
pledge«-klausuler, som går ud på, at der ikke må stilles ny eller
supplerende sikkerhed for andre lån, og/eller med »no adverse
change«-klausuler, som går ud på, at lån kan kræves indfriet, hvis der
sker en væsentlig forværring af de økonomiske forhold. Risikoen forøges af
»cross-default«-bestemmelser, hvorefter lån kan kræves indfriet,
hvis et andet lån skal indfries på grund af overtrædelse af
lånebetingelserne.
Svar på spørgsmål 10:
I 1991 fandt Finanstilsynet, at udviklingen i de færøske pengeinstitutters
engagement med landsstyret og de færøske kommuner var dårlig, især på
baggrund af landsstyrets stramme likviditet. Efter en inspektion på Færøerne
og en række møder med de færøske pengeinstitutter blev der sendt en skrivelse
til Føroya Banki og Sjovinnubankin, og det blev pålagt bankerne at udarbejde
en aftale med landsstyret om, hvorledes der skulle ske en indfrielse eller
afvikling af de for landsstyret garanterede engagementer. Samtidig henledtes
opmærksomheden på den dårlige økonomi i enkelte kommuner.
Svar på spørgsmål 11:
Landsstyrets udlandslån er optaget i en række banker i flere lande.
Restgælden på lånene var ultimo 1991 på i alt 1.600 mio. kr. Landsstyret har
i 1992 optaget udlandslån på i alt 660 mio. kr. 1992-lånene har alle været
treårige, medens tidligere lån typisk var lidt mere langfristede.
Statsministeriet er bekendt med, at rentesatsen i 1992 har været højere end
ved optagelsen af danske statslån i udlandet.
Spørgsmål 12:
»Er regeringen bekendt med, om Sjovinnubankin har ydet ulovlige
aktionærlån til personer eller selskaber, der er nærstående i forhold til
bankens ledelse?»
Svar:
Regeringen er bekendt med, at der er ydet aktionærlån til personer og
selskaber, der er nærstående i forhold til bankens ledelse. Dette er ganske
almindeligt i pengeinstitutter og fuldt ud lovligt.
I den gældende danske bank- og sparekasselov kræves der Finanstilsynets
tilladelse til at yde lån til selskaber og personer, der dominerer
pengeinstitutter. Denne bestemmelse findes ikke i den færøske banklov.
Spørgsmål 13:
»Kan regeringen eftertrykkeligt dementere, at aktstykket om 500 mio.
kr. statsgaranti vil blive efterfulgt af færøske ønsker om yderligere
garantier eller kapitaltilførsel?»
Svar:
Det er regeringens håb, at en statsgaranti på 500 mio. kr. vil være
tilstrækkelig. Regeringen kan imidlertid ikke udelukke, at der senere kan
komme færøske ønsker om yderligere garantier eller kapitaloverførsel. Således
har Statsministeriets rådgivende udvalg vedrørende Færøerne i sin seneste
rapport givet udtryk for, at den økonomiske krise må forventes at blive dyb
og langvarig, og at alle områder i samfundet er blevet ramt.
Spørgsmål 14:
»Hvilke oplysninger kan gives om Moodys eller andre anerkendte
analyseinstitutters vurdering af Færøernes og Sjovinnubankins
kreditværdighed? Hvilken kreditværdighedskategori benyttes, og hvad er den
normalt benyttede internationale lånerente ved kreditengagementer med
debitorer med denne kreditværdighed, når der ikke i forbindelse med kreditten
ydes dansk statsgaranti?»
Svar:
Der foreligger ikke efter det oplyste kreditvurdering af Færøerne eller
Sjovinnubankin fra Moodys eller andre anerkendte kreditvurderingsinstitutter.
Spørgsmål 15:
»Hvilke oplysninger kan regeringen give om de på Hotel Hafnia
indledte efterforskningsskridt, der er iværksat af bagmandspolitiet?»
Svar:
Rigsombudsmanden på Færøerne har indhentet følgende oplysninger:
Anklagemyndigheden har den 4. september 1991 i en sag vedrørende
finansieringsforholdene i forbindelse med bygningen af byggenr. 46 M/C
»Heygadrangur« på P/F Skala Skipasmidja rejst tiltale mod
direktøren for det aktieselskab, som lod skibet bygge, mod selskabets
juridiske rådgiver og mod to personer, der var administrerende direktører på
værftet i byggeperioden, for bedrageri over for Færøernes landsstyre.
Tiltalen vedrører det forhold, at de tiltalte ikke har haft evne eller
vilje til at tilvejebringe den egenkapital på 10 pct. af kontraktprisen, 87,5
mio. kr., som er et i lovgivningen fastsat krav for offentlig støtte. Herved
forledte de tiltalte landsstyret til at yde kaution for byggelån,
leveringsgaranti, støttelån m.v., som landsstyret ikke måtte påtage sig eller
yde.
Landsstyret påførtes herved et tab på ikke under 8,7 mio. kr. og påførtes
en væsentlig risiko for yderligere formuetab.
Landsstyrets samlede tab ved at indgå i projektet er opgjort til ca. 72
mio. kr.
De tiltalte har under sagen nægtet sig skyldige, idet de bl.a. har gjort
gældende, at landsstyret ikke befandt sig i en vildfarelse med hensyn til den
manglende egenkapital.
Sagen er under domsforhandling, der afsluttes med procedure den 9.-11.
november 1992.
Anklagemyndigheden er politimesteren på Færøerne. Sagen er efterforsket af
Rigspolitichefens rejseafdeling.
Vidneførslen har været omfattende. Der er bl.a. foretaget afhøring af
lagmanden, to tidligere lagmænd, andre politikere, embedsmænd i landsstyrets
administration, advokater, personer fra finansieringsinstitutioner, herunder
færøske banker.
Spørgsmål 16:
»Vil det være fornuftigt at betinge kapitaltilførslen af, at
personer, der er under afhøring af statsadvokaten for særlig økonomisk
kriminalitet, ikke, hverken direkte eller indirekte, må deltage i
administrative funktioner vedrørende statsgarantien/kapitaltilførslen på de
500 mio. kr.?»
Svar:
Nej, der er ingen påviselig sammenhæng mellem Sjovinnubankins krise og den
retssag, som omtales i svaret på spørgsmål nr. 15.
Spørgsmål 19:
»Der bedes om Nationalbankens vurdering af den påtænkte
garantistillelse.«
Svar:
Danmarks Nationalbank har svaret følgende:
Efter aftalens vilkår vil lån fra Nationalbanken skulle afløses af
statslån, når en række nærmere fastsatte økonomisk-politiske
stabiliseringstiltag er gennemført. Nationalbankens medvirken til en sådan
overgangsfinansiering er betinget af, at der foreligger statsgaranti for
tilbagebetaling af beløbet efter 6 måneder.
Spørgsmål 20:
»Vil regeringen sikre, at fremtidigt provenu af eventuelle andre
udlandslån, der måtte blive optaget af Færøernes landsstyre eller
Investeringsfonden for Færøerne, fortrinsvis skal anvendes til nedbringelse
af den til enhver tid gældende forpligtelse over for den danske stat i medfør
af aftalen mellem den danske regering og det færøske landsstyre.«
Svar:
Der er ikke forudsat pålagt det færøske landsstyre andre forpligtelser,
end hvad der fremgår af den indgåede aftale.
Spørgsmål 21:
»Vil ministeren oplyse, hvilken forskel der er mellem bankloven af
1930, der regulerer bankforholdene på Færøerne, og den lov, der regulerer
danske banker og sparekasser?»
Svar:
I forhold til lov nr. 122 af 15. april 1930 om banker, jf.
lovbekendtgørelse af 15. juni 1956, som er det regelsæt, der fortsat
regulerer de færøske bankers forhold, frembyder den gældende danske bank- og
sparekasselov, jf. lovbekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 1991, forskelle på
en del områder.
Generelt kan det siges, at kravene i den danske bank- og sparekasselov er
større og indgrebsmulighederne mere specifikke. Hertil kommer, at der i en
række andre love, der har betydning for de færøske banker, ikke er sket en
modernisering. Som eksempler kan nævnes aktieselskabsloven, årsregnskabsloven
og revisorlovene.
De væsentligste forskelle er følgende:
1. Kravet til minimumsaktiekapitalen er for de færøske banker 600.000 kr.,
mens kravet til de danske banker, jf. 2. samordningsdirektiv, beløber sig til
modværdien af 5 mio. ecu, hvilket svarer til ca. 40 mio. dkr.
Danske institutter, der har fået meddelt tilladelse før direktivets
vedtagelse, og som på dette tidspunkt ikke opfyldte kravet, har imidlertid
mulighed for at fortsætte deres virksomhed, forudsat at deres kapital ikke
bliver mindre end niveauet ved direktivets vedtagelse.
2. Danske pengeinstitutter har mulighed for at optage såvel supplerende
kapital som ansvarlig indskudskapital. Begge kapitalformer kan i et vist
omfang medregnes til den ansvarlige kapital ved opgørelsen af instituttets
solvens. De færøske banker har ikke mulighed for at optage denne type
kapital.
3. For så vidt angår egenkapitaldækning skal egenkapitalen i de færøske
banker udgøre mindst 10 pct. af bankens samlede forpligtelser. For de danske
institutters vedkommende er der tale om, at instituttets ansvarlige kapital
samt ansvarlige indskudskapital tilsammen skal udgøre mindst 10 pct. af
instituttets vægtede aktiver samt ikke-balanceførte poster.
De to procentsatser kan ikke umiddelbart sammenlignes, idet kravet til de
færøske institutter er strengere. Til gengæld afspejler de danske regler på
en mere direkte måde de risici, som pengeinstituttet har påtaget sig.
4. I tilfælde af manglende opfyldelse af kapitalkravene har de færøske
banker automatisk en 6-måneders frist til opfyldelse af lovens krav, mens der
for de danske institutters vedkommende i hver enkelt sag af Finanstilsynet
vil blive fastsat en individuel frist.
5. Angående opløsning af pengeinstitutter er dette forhold indgående
reguleret for så vidt angår de danske pengeinstitutter. Finanstilsynet har
adgang til, såfremt hensynet til indskydernes interesser tilsiger det, at
indgive anmeldelse om betalingsstandsning; derudover er Finanstilsynet i
tilfælde af et instituts insolvens forpligtet til at indgive begæring om
konkurs.
Finanstilsynets adgang til at indgive anmeldelse af betalingsstandsning
eller konkurs gælder ikke for de færøske banker, ligesom
rekonstruktionsreglerne er meget forskellige.
6. Den af pengeinstituttets bestyrelse udarbejdede instruks til
direktionen skal for så vidt angår de færøske banker godkendes af
Finanstilsynet, mens dette ikke er et krav i de danske pengeinstitutter.
Bestyrelsen i de danske pengeinstitutter skal imidlertid udarbejde skriftlige
retningslinier på samtlige instituttets væsentlige aktivitetsområder.
7. Der er en betydelig forskel i de regnskabsregler, hvorefter
institutterne skal aflægge årsregnskab.
De danske regler må anses for meget informative.
8. Herudover er bestemmelserne vedrørende de færøske banker forskellige
fra de nugældende bestemmelser for de danske institutter med hensyn til
likviditet, revision og vedtægter.
Spørgsmål 22:
»Vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder Finanstilsynet har
for at gå ind og regulere værdiansættelser af bankernes panters værdi i
henhold til såvel bankloven af 1930 som den danske banklov?»
Svar:
Både efter den færøske banklov og den danske bank- og sparekasselov er det
Finanstilsynets opgave at påse lovens overholdelse og undersøge
pengeinstitutternes forhold. Pengeinstitutternes årsregnskaber skal give et
retvisende billede af deres aktiver og passiver, og det er i den forbindelse
af afgørende betydning, at institutternes aktiver er optaget korrekt,
herunder at instituttets vurdering af udlånsmassen er korrekt, og at der er
foretaget de nødvendige reservationer.
Ved Finanstilsynets undersøgelser foretages en gennemgang af en del af de
samlede udlån. Finanstilsynet foretager en individuel vurdering af risikoen
for, at den enkelte kunde ikke kan tilbagebetale lånene m.v. Vurderingen sker
på baggrund af oplysninger om kundens samlede lån, dennes indtjeningsevne og
øvrige økonomiske forhold samt en skønnet værdi af de indlagte sikkerheder.
Der er ikke forskel på, hvorledes en undersøgelse gennemføres på Færøerne
og i Danmark.
Spørgsmål 23:
»I hvilket omfang vil det belaste Færøernes økonomi, hvis man - som
bebudet af Jogvan Sundstein - fremmer tunnelprojektet under Vestamannasund,
hvor stort er investeringsbehovet ved dette projekt, og vil regeringen gøre
det klart over for landsstyret, at de lånegarantier, der nu foreslås, ikke
vil blive suppleret med yderligere lånegarantier til dette formål?»
Svar:
Et tunnelprojekt under Vestmannasund vil formentlig koste over 100 mio.
kr. Der foreligger ingen sikre skøn over udgifterne. Landsstyret har ladet
foretage beregninger, som viser, at tunnelen skulle være en fordel
samfundsøkonomisk. Gennemførelsen vil formentlig være afhængig af, at
tunnelen helt eller delvis finansieres af et privat selskab. Regeringen har
ikke til hensigt at yde lånegarantier til dette formål.
Spørgsmål 24:
»Føres der i Sjovinnubankins købs- og salgsbog over bestyrelsens
aktieerhvervelser og -afhændelser, og er det sikret, at der i denne periode
ikke er foretaget markante dispositioner, der kan rejse mistanke om
udnyttelse af insideviden?»
Svar:
Der foreligger ikke oplysninger om bestyrelsesmedlemmernes køb og salg af
aktier i Sjovinnubankin. Der er dog ikke hidtil fremkommet oplysninger om
misbrug af insideviden.
Spørgsmål 25:
»Hvordan vurderes de økonomiske konsekvenser for de aktionærer i
Sjovinnubankin, hvis aktier nedskrives med 83 mio. kr.? Hvor mange aktionærer
har banken, og vil de pågældende få adgang til at nytegne aktier i
forbindelse med den påtænkte kapitalforhøjelse?»
Svar:
I forbindelse med aktienedskrivningen, som har baggrund i Sjovinnubankins
tab og hensættelser, må aktionærerne på nuværende tidspunkt anse det
nedskrevne beløb for værende tabt.
Banken har ca. 4.000 aktionærer. Den nye kapital tegnes af
Finansieringsfonden af 1992 uden fortegningsret for hidtidige aktionærer.
Spørgsmål 28:
»Hvor længe har danske myndigheder været vidende om eller burdet
vide, at det er nødvendigt at foretage så store hensættelser i den færøske
banksektor? Hvor længe har Sjovinnubankin ikke opfyldt gældende tilsynsregler
om solvens og egenkapital? Samme oplysninger ønskes, såfremt det var de
danske tilsynsregler, der gjaldt.«
Svar:
Det nuværende kendskab til udlånene og kravet til de store hensættelser
fremkom ved Finanstilsynets undersøgelse i august og september 1992.
Hvorledes kravet ville have været ved en undersøgelse på et andet
tidspunkt, er vanskeligt at besvare, men der ville også have været krav om
hensættelser. Det skal dog tilføjes, at den færøske økonomi er blevet
kraftigt forværret i 1992.
Spørgsmålets besvarelse er uafhængigt af, hvilke tilsynsregler der er
gældende.
Spørgsmål 29:
»Der bedes om en oversigt over samtlige de bankengagementer, hvor der
forventes at kunne opstå tab på mindst 20 mio. kr., med angivelse af
engagementets karakter (f.eks. udlån eller garanti) og med angivelse af
debitors eller medkontrahentens navn, stilling og bopæl.«
Svar:
Ifølge den bank- og sparekasselov, der gælder for Færøerne, er
Finanstilsynet i lighed med den gældende danske bank- og sparekasselov
forpligtet til at hemmeligholde, hvad det gennem sin virksomhed bliver
vidende om. Det er derfor ikke muligt at besvare det stillede spørgsmål.
Spørgsmål 30:
»Kan ministeren bekræfte, at dagspressen og offentligheden i øvrigt
reelt afskæres fra indseende med sagsdokumenter m.v. hos landsstyret -
herunder korrespondance mellem landsstyret og de berørte finansielle aktører
- som følge af, at regeringen ikke har sat § 18 i lov om offentlighed i
forvaltningen i kraft for Færøernes vedkommende, til trods for at regeringen
er bemyndiget hertil?»
Svar:
Bestemmelsen i offentlighedslovens § 18 er en bemyndigelse til regeringen
til at sætte offentlighedsloven i kraft på Færøerne for så vidt angår
fællesanliggender.
Det er imidlertid en forudsætning for bestemmelsen, at den koordineres med
de færøske offentlighedsregler, således at der gælder samme regler for
fællesanliggender og for særanliggender.
Da der ikke af det færøske hjemmestyre er fastsat offentlighedsregler, er
der heller ikke i medfør af § 18 fastsat regler om offentlighed i
fællesanliggender.
Spørgsmål 32:
»Foreligger der tilkendegivelser - skriftlige, mundtlige eller blot
underforståede - som har givet eller kunnet give tyske eller andre
finansielle institutioner det indtryk, at de juridisk eller moralsk har eller
i fremtiden kan opnå sikkerhed i bloktilskuddet?»
Svar:
Statsministeriet er ikke bekendt med, at der foreligger tilkendegivelser
af den omhandlede art. Udenlandske långivere må imidlertid antages at være
bekendt med, at Færøerne modtager bloktilskud. Statsministeriet har tidligere
i såkaldte »Letters of Awareness« redegjort for Færøernes
statsretlige stilling m.v., men dette har ikke været tilfældet de senere år.
I øvrigt henvises til besvarelsen af spørgsmål 9.
Spørgsmål 33:
»Er regeringen bekendt med, om der fra færøsk side er tanker om at
optage udlandslån i milliardklassen, og hvilken indflydelse vil en sådan
lånoptagelse i givet fald få for Færøernes muligheder for at tilbagebetale
eventuelle skyldige ydelser i medfør af statsgarantien på 500 mio. kr.?»
Svar:
Det færøske landsstyre vil i de kommende år få behov for at optage store
lån til refinansiering af afdrag på tidligere optagne udlandslån og afdrag på
statslånet. Mulighederne herfor forbedres imidlertid af, at der ikke bliver
behov for samtidig at optage lån til dækning af løbende budgetunderskud, og
at Færøerne følger et økonomisk-politisk stabiliseringsprogram udarbejdet af
uvildige økonomer, der udlånes af IMF, jf. punkt 8 i aftalen.
Spørgsmål 34:
»Hvilke oplysninger har Finanstilsynet de seneste 5 år i
tilsynsrapporter givet om de færøske bankers situation?»
Svar:
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 29.
Spørgsmål 39:
»Skal ulovlige aktionærlån på Færøerne indberettes til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen gennem oplysninger i regnskaberne efter samme regler som i
Danmark? Har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen grebet ind og i hvor mange
tilfælde?»
Svar:
Aktieselskaber på Færøerne er omfattet af aktieselskabsloven af 1930 og
registreres hos de færøske myndigheder. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
modtager derfor hverken anmeldelser eller regnskaber vedrørende færøske
selskaber.
Spørgsmål 42:
Ad besvarelsen af spørgsmål 2:
»Er der personsammenfald mellem medlemmer af bestyrelse, direktion
eller revision for Sjovinnubankin, Færøernes Investeringsfond, L/K Føroya
Fiskasøla og Forsikringsselskabet Tryggingarsambandid eller medlemmer af det
færøske landsstyre og i bekræftende fald hvilke personsammenfald?»
Svar:
Formanden for Sjovinnubankins bestyrelse, Birger Danielsen, er medlem af
Lagtinget, men ikke af landsstyret. Et af bestyrelsesmedlemmerne i
Sjovinnubankin, Jens Peter Arge, er tillige direktør i Tryggingarsambandid.
De øvrige 3 medlemmer af Sjovinnubankins bestyrelse er ikke medlemmer af
nogen af de andre bestyrelser.
Spørgsmål 43:
Ad besvarelsen af spørgsmål 5:
»Er Finansieringsfonden af 1992 en dansk eller en færøsk registreret
fond? Opfylder fonden regler svarende til bestemmelserne i den danske
fondslovgivning?»
Svar:
Finansieringsfonden af 1992 får hjemsted i Torshavn og vil ikke blive
registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Fondens vedtægter udarbejdes
med de danske fondsregler som forbillede.
Svar på spørgsmål 44:
Følgende regler forventes for Finansieringsfonden af 1992:
1) Hjemstedet vil blive Torshavn
2) Fonden indskyder ny kapital i Sjovinnubankin
3) Formålet er bl.a. at udøve en aktiv ejerrolle i banken, hvori der
indskydes kapital
4) Der vil være en bestyrelse bestående af 3 personer udpeget af den
danske regering og 2 personer udpeget af det færøske landsstyre
5) Fonden aflægger årligt et regnskab revideret af en statsautoriseret
revisor.
Spørgsmål 45:
Ad besvarelsen af spørgsmål 12:
»Er der blandt de ydede aktionærlån eller garantier for aktionærer et
eller flere, der må anses for nødlidende?»
Svar:
Der er ikke foretaget en særskilt undersøgelse af, hvorvidt de personer og
selskaber, hvorpå der er foretaget hensættelser, tillige er aktionærer. Dette
må dog betragtes som sandsynligt i betragtning af den store aktionærkreds.
Spørgsmål 46:
»Hvilke retslige efterspil vil kunne komme på tale som følge af, at
Sjovinnubankins bestyrelse og revision ikke i 1991 klart har oplyst om
risikoen for de enorme hensættelser? Hvordan sikres det, at der om nødvendigt
gennemføres efterforskningsskridt, på samme måde som det skete over for 6.
juli-banken, Kronebanken og C&G Banken?»
Svar:
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke sådanne oplysninger, som kan
begrunde et strafferetligt efterspil. Hvorvidt der civilretligt er grundlag
for et erstatningskrav, må afgøres af den enkelte aktionær over for bankens
ledelse.
Spørgsmål 47:
»Hvad er begrundelsen for, at landsstyret ikke for længst har
gennemført offentlighedsregler? Vil regeringen støtte et politisk initiativ i
Folketinget, der sikrer, at offentlighedsloven med de fornødne tillempninger
kan træde i kraft på Færøerne inden den 1.1.94?»
Svar:
Lagtinget behandler for tiden et forslag om offentlighed i forvaltningen,
som påregnes vedtaget i indeværende samling.
Spørgsmål 49:
»Kan ministeren bekræfte, at der i den gældende banklovgivning for
Færøerne intet er til hinder for, at fortrolige oplysninger fortroligt
videregives af en minister til et af Folketingets udvalg, hvis ministeren
anmodes herom og oplysningerne efter ministerens skøn må antages at være af
betydning for udvalgets behandling, jf. i øvrigt justitsministerens svar af
3. januar 1989 til Kirsten Jacobsen (FP) på spørgsmål nr. S 331,
Folketingstidende 1988-89, sp. 4568-4570.«
Svar:
Statsministeren kan henholde sig til justitsministerens besvarelse af S
331 den 3. januar 1989.
Spørgsmål 50:
»Vil ministeren tilstille udvalget det forslag, der er fremsat i det
færøske Lagting, til en ny færøsk offentlighedslov?»
Svar:
Vedlagt fremsendes forslaget til den færøske lov om offentlighed i
forvaltningen i 80 eksemplarer.
Spørgsmål 51:
Vil statsministeren på baggrund af samråd d.d. besvare spørgsmål 34?
Svar:
Finanstilsynet oplyser, at egentlige tilsynsrapporter er fortrolige.
Finanstilsynets årlige almindelige beretning om pengeinstitutters situation
er offentlig, men indeholder alene regnskabstal for de færøske
pengeinstitutter. Disse tal fremgår af de allerede fremlagte regnskaber.
Bilag
til statsministerens besvarelse af spørgsmål 50
Lagtingslov om offentlighed i forvaltningen.
Kapitel 1
Lovens område § 1. Loven gælder for al virksomhed, der
udøves af den offentlige forvaltning under hjemmestyret, jf. dog §§ 2 og 3.
Stk. 2. Loven gælder endvidere for interkommunale fællesskaber.
Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte regler om, at loven skal gælde
for nærmere angivne selskaber, institutioner, foreninger m.v., som ikke kan
henregnes til den offentlige forvaltning. Det gælder dog kun, såfremt
udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af land eller kommune,
eller i det omfang de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse
til at træffe afgørelser på vegne af land eller kommune. Landsstyret kan
herunder fastsætte nærmere regler om opbevaring m.v. af dokumenter.
§ 2. For sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges
tjeneste gælder kun bestemmelsen i § 6.
Stk. 2. Sager om lovgivning, herunder bevillingslove, er kun
omfattet af loven, for så vidt lovforslag er fremsat i Lagtinget.
§ 3. Landsstyret kan fastsætte regler om, at nærmere angivne
myndigheder, sagsområder eller arter af dokumenter, for hvilke bestemmelserne
i §§ 7-14 i almindelighed vil medføre, at begæring om aktindsigt kan afslås,
skal være undtaget fra loven.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om, at der efter et vist
åremål skal være ret til at blive gjort bekendt med nærmere angivne
dokumenter, der ikke er undergivet retten til aktindsigt efter reglerne i
denne lov.
Kapitel 2
Retten til aktindsigt § 4. Enhver kan med de undtagelser,
der er nævnt i §§ 7-14, forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der
er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i
administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. En
forvaltningsmyndighed kan give aktindsigt i videre omfang, medmindre andet
følger af regler om tavshedspligt m.v.
Stk. 2. Den, hvis personlige forhold er omtalt i et dokument, kan
med de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-11 og § 14, forlange at blive gjort
bekendt med oplysningerne herom. Det gælder dog ikke, i det omfang de hensyn,
der er nævnt i § 13, eller hensynet til den pågældende selv eller andre med
afgørende vægt taler imod.
Stk. 3. Begæring efter stk. 1 og 2 skal angive de dokumenter eller
den sag, som den pågældene ønsker at blive gjort bekendt med.
§ 5. Retten til aktindsigt omfatter
1) alle dokumenter, der vedrører sagen, herunder genpart af de skrivelser,
der er udgået fra myndigheden, når skrivelserne må antages at være kommet
frem til adressaten, og
2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den
pågældende sags dokumenter.
Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter ikke registre eller andre
systematiserede fortegnelser, hvor der gøres brug af elektronisk
databehandling, dog bortset fra fortegnelser som nævnt i stk. 1, nr. 2.
Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte regler om offentlighedens adgang
til at blive gjort bekendt med oplysninger i edb-registre m.v., der ikke er
omfattet af loven om offentlige myndigheders registre. Der kan herunder
fastsættes regler om betaling.
Notatpligt m.v. § 6. I sager, hvor der vil blive truffet
afgørelse af en forvaltningsmyndighed, skal en myndighed, der mundtligt
modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af
betydning for sagens afgørelse, eller som på anden måde er bekendt med
sådanne oplysninger, gøre notat om indholdet af oplysningerne. Dette gælder
dog ikke, såfremt oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.
Stk. 2. Landsstyret kan for nærmere angivne områder af
forvaltningsvirksomhed fastsætte regler om opbevaring m.v. af meddelelser,
der udfærdiges eller modtages ved hjælp af elektronisk databehandling.
Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte regler om notatpligt for nærmere
angivne grupper af sager om udøvelse af anden forvaltningsvirksomhed end
nævnt i stk. 1.
Kapitel 3
Undtagelser fra retten til aktindsigt. Undtagelse af interne
arbejdsdokumenter § 7. Retten til aktindsigt omfatter ikke en
myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses
1) dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug,
2) brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme myndighed,
3) brevveksling mellem et by- eller bygderåd og dettes udvalg, afdelinger
og andre organer eller mellem disse organer indbyrdes.
§ 8. Retten til aktindsigt omfatter uanset bestemmelsen i § 7
interne arbejdsdokumenter, som foreligger i endeling form, når
1) dokumenterne alene gengiver indholdet af myndighedens endelige
beslutning vedrørende en sags afgørelse,
2) dokumenterne alene indeholder gengivelse af oplysninger, som
myndigheden har haft pligt til at notere efter bestemmelsen i § 6,
3) dokumenterne er selvstændige dokumenter, der er udarbejdet af en
myndighed for at tilvejebringe bevismæssig eller anden tilsvarende klarhed
med hensyn til en sags faktiske omstændigheder, eller
4) dokumenterne indeholder generelle retningslinier for behandling af
bestemte sagstyper.
§ 9. Den, om hvis helbredsforhold der er udarbejdet en
sygehusjournal, har uanset bestemmelsen i § 7 ret til aktindsigt i journalen.
Stk. 2. Retten til aktindsigt kan dog begrænses, i det omfang
partens interesse i aktindsigt findes at burde vige for afgørende hensyn til
den pågældende selv eller til andre private interesser.
Undtagelse af andre dokumenter § 10. Retten til aktindsigt
omfatter ikke
1) landsstyrets protokoller, referater af møder mellem landsstyresmænd og
dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til brug for sådanne møder,
2) brevveksling mellem landsstyresmænd om lovgivning, herunder
bevillingslove,
3) dokumenter, der udveksles i forbindelse med, at en myndighed udfører
sekretariatsopgaver for en anden myndighed,
4) en myndigheds brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller
ved overvejelse af, om retssag bør føres,
5) materiale, der tilvejebringes som grundlag for udarbejdelse af
offentlig statistik eller videnskabelige undersøgelser.
Meddelelse af faktiske oplysninger § 11. Oplysninger i
dokumenter, der er omfattet af § 7 og § 10, nr. 1-4, om faktiske
omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagsforholdet, skal uanset
disse bestemmelser meddeles i overensstemmelse med lovens almindelige regler.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om, at pligten efter stk.
1 ikke skal gælde nærmere angivne grupper af sager om udøvelse af faktisk
forvaltningsvirksomhed.
Undtagelse af oplysninger § 12. Retten til aktindsigt
omfatter ikke oplysninger om
1) enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold,
2) tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller drifts- eller
forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig betydning
for den person eller virksomhed, oplysningen angår, at begæringen ikke
imødekommes.
Stk. 2. Omfattes kun en del at et dokument af bestemmelsen i stk.
1, skal den pågældende gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold.
§ 13. Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er
nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til
1) rigets sikkerhed eller forsvar,
2) udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder
forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner,
3) forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser,
straffuldbyrdelse og lignende samt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre
i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning,
4) gennemførelse af offentlig kontrol, regulerings- eller
planlægningsvirksomhed eller påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte-
og afgiftslovgivningen,
5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det
offentliges forretningsvirksomhed, eller
6) private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter
forholdets særlige karakter er påkrævet.
Stk. 2. Gør hensyn som nævnt i stk. 1 sig kun gældende for en del
af et dokument, skal den pågældende gøres bekendt med dokumentets øvrige
indhold.
Forholdet til tavshedspligt § 14. Pligten til at meddele
oplysninger er begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved
lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste
eller hverv. Det gælder ikke for så vidt angår den almindelige tavshedspligt
efter straffeloven, forvaltningsloven og tjenestemandslovgivningen.
Kapitel 4
Behandlingen af afgørelsen af begæringer om aktindsigt §
15. Fremsættes der begæring om aktindsigt vedrørende dokumenter, der
indgår i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en
forvaltningsmyndighed, afgør denne myndighed, om begæringen kan imødekommes.
I andre tilfælde afgøres sager om aktindsigt af den myndighed, der har
dokumentet i sin besiddelse.
Stk. 2. Afgørelser om aktindsigtsspørgsmål kan påklages særskilt
til den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen eller
behandlingen i øvrigt af den sag, begæringen om aktindsigt vedrører.
Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte bestemmelser, der fraviger
reglerne i stk. 1 og 2.
§ 16. Vedkommende myndighed afgør snarest, om en begæring kan
imødekommes, og om den, der har fremsat begæringen, skal gøres bekendt med
dokumenterne ved, at der gives adgang til gennemsyn på stedet, eller ved, at
der udleveres en afskrift eller kopi.
Stk. 2. Er en begæring om aktindsigt ikke imødekommet eller
afslået inden 10 dage efter, at den er modtaget af vedkommende myndighed,
skal myndigheden underrette den begærende om grunden hertil samt om, hvornår
en afgørelse kan forventes at foreligge.
Stk. 3. Landsstyret fastsætter regler om betaling for afskrifter
og kopier.
Kapitel 5
Ikrafttræden, forholdet til anden lovgivning m.v. § 17.
Loven træder i kraft 1. januar 1993.
Stk. 2. Loven gælder ikke for dokumenter, der er udfærdiget af en
myndighed eller som er kommet i en myndigheds besiddelse inden 1. januar
1993. Oplysninger om faktiske omstændigheder, der indeholdes i sådanne
dokumenter, er dog omfattet af retten til aktindsigt efter reglerne i denne
lov, hvis dokumenterne er indgået i en sag, der er eller har været under
behandling af en forvaltningsmyndighed efter det nævnte tidspunkt, og
oplysningerne er eller har været af betydning for sagen. Bestemmelsen i § 8,
nr. 4, gælder for dokumenter, der anvendes efter lovens ikrafttræden.
Bestemmelsen i § 9 gælder for sygehusjournaler oprettet efter lovens
ikrafttræden og for tilførsler til eksisterende journaler, der er foretaget
efter lovens ikrafttræden. Adgangen til aktindsigt efter § 1, stk. 2, gælder
ikke for dokumenter, der er udfærdiget af eller er indkommet til de i
bestemmelsen nævnte selskaber, institutioner, foreninger m.v. før lovens
ikrafttræden.
Stk. 4. Bestemmelser i andre love om adgang til at blive gjort
bekendt med dokumenter hos den offentlige forvaltning opretholdes, uanset om
de giver ret til aktindsigt i snævrere omfang end denne lov.
Bilag 2
Et spørgsmål stillet i folketingsåret 1988-89 af Kirsten Jacobsen (FP) til
justitsministeren i henhold til Folketingets forretningsorden § 20 og dennes
svar herpå, jf. Folketingstidende 1988-89, forhandlingerne sp. 4568-4569
Spm. nr. S 331 Til justitsministeren (16/12 88) af:
Kirsten Jacobsen (FP)
»Vil ministeren uddybe § 8, stk. 4, i lov om realkreditinstitutter og
herunder særlig oplyse, hvem »uvedkommende« og hvem »de med
tilsynet beskæftigede« er, samt om bestemmelsen er til hinder for, at
Boligudvalgets medlemmer gennem boligministeren får adgang til de
oplysninger, som Tilsynet med Realkreditinstitutter er i besiddelse af - også
når det gælder konkrete sager og undersøgelser?»
Svar (3/1 89):
Justitsministeren (Ninn-Hansen):
Bortset fra den oplysningspligt, der består over for parlamentariske
kommissioner nedsat af Folketinget i henhold til grundlovens § 51, og den
pligt, ministre har til at afgive redegørelser til Folketinget i henhold til
grundlovens § 53, er der hverken i grundloven, Folketingets forretningsorden
eller lovgivningen i øvrigt fastsat generelle regler om pligt for ministre
til at videregive oplysninger til Folketinget, til dets udvalg eller til
medlemmer af Folketinget.
Ministrene er dog berettigede til at videregive fortrolige oplysninger til
Folketinget i videre omfang, end der er pligt til. Det sker da også i praksis
i vidt omfang i overensstemmelse med de forudsætninger, der ligger bag
bestemmelserne i Folketingets forretningsorden om adgangen til direkte i
Folketinget eller gennem et folketingsudvalg at stille spørgsmål til
ministrene.
Reglerne i straffelovens § 152 og forvaltningslovens § 27 om tavshedspligt
i den offentlige forvaltning vedrører alene uberettiget videregivelse
af fortrolige oplysninger til andre. Straffelovrådet anfører om baggrunden
for denne begrænsning i tavshedspligten, at det ikke vil være muligt i en
lovtekst fuldstændigt at angive, hvilke forhold der kan gøre en videregivelse
berettiget, jf. Folketingstidene 1985-86, tillæg A, sp. 294.
På den baggrund er det min opfattelse, at lovgivningens almindelige regler
om tavshedspligt ikke er til hinder for, at en minister videregiver
fortrolige oplysninger til et af Folketingets udvalg, hvis ministeren anmodes
herom og oplysningerne efter ministerens skøn må antages at være af betydning
for udvalgets behandling af en sag. Det gælder også, selv om oplysningerne er
omfattet af særlige tavshedspligtsbestemmelser, som forbyder uberettiget
videregivelse af bestemte oplysninger eller videregivelse af oplysningerne
til uvedkommende. I sådanne tilfælde kan der imidlertid være anledning til at
fremhæve tavshedspligten over for Folketingets medlemmer, f.eks. ved at
angive på dokumenterne, at oplysningerne er fortrolige. Ved vurderingen af,
om en fortrolig oplysning bør videregives til Folketinget, kan det indgå, om
Folketinget i stedet lige så hensigtsmæssigt kan orienteres om en sags
principielle problemstillinger i generel eller anonymiseret form.
Bestemmelsen i realkreditlovens § 8, stk. 4, hvorefter de med tilsynet
beskæftigede er forpligtede til over for uvedkommende at hemmeligholde, hvad
de gennem deres virksomhed bliver vidende om, er på den baggrund efter min
opfattelse ikke til hinder for, at Boligudvalgets medlemmer gennem
boligministeren får adgang til de oplysninger, som tilsynet er i besiddelse
af. Det er dog en forudsætning, at oplysningerne må antages at være af
betydning for udvalgets behandling af en bestemt sag, f.eks. for behandlingen
af et lovforslag eller for behandlingen af et spørgsmål om, hvorvidt der på
et bestemt område er behov for en ændring i den lovgivning, der hører under
udvalget.
Bilag 3
Nogle avisartikler fra dagbladet Børsen den 4., 5., 6. og 10. august 1992
Børsen, 4. august 1992
Politiker i retten med hårde beskyldninger
Af Helge Andreassen
TORSHAVN (Børsen):
Færøske advokater, revisorer, banker og skibsmæglere har i op til flere år
ført det færøske landsstyre bag lyset i forbindelse med finansieringen af en
række trawlere.
Det mener lagmand Atli Dam. Han siger, at advokater, revisorer, banker
m.fl. gang på gang har garanteret over for landsstyret, at kontrahenterne bag
nye trawlere var i besiddelse af den nødvendige egenkapital på ti pct. af
det, trawleren koster. Det endda til trods for, at de pågældende advokater,
revisorer m.fl. har vidst, at der var problemer med egenkapitalen, og at den
måske slet ikke var til stede.
Holder Atli Dams beskyldninger, er det færøske landsstyre virkelig blevet
ført bag lyset og uretmæssigt blevet tappet for 400 mio. kr. Måske meget
mere.
Erklæringerne fra advokater, revisorer, banker og skibsmæglere er ifølge
Atli Dam typisk kommet til landsstyret med følgende formulering:
- »Jeg indestår for, at egenkapitalen er til stede, fuldt indbetalt
og registreret i Aktieselskabs-Registeret.« Et udsagn, som ofte har
været bilagt en kontoudskrift.
- Tidligere har vi i landsstyret ikke haft nogen som helst grund til at
tvivle på, at det var rigtigt, hvad advokater, revisorer m.fl. skrev til os,
sagde lagmand Atli Dam, da han her ved retten på Hotel Hafnia i Torshavn i
går blev afhørt som vidne.
Foreløbig koncentrerer myndighederne sig om en af de fæøske fisketrawlere,
»Heygadrangur« til mere end 100 mio. kr.
I dette tilfælde er det tilsyneladende allerede klart, at den lovbefalede
egenkapital ikke var til stede. Finder retten, at der er reelle beviser på
fup omkring »Heygadrangurs« egenkapital, er der åbnet for en
lavine, idet 30-40-50 andre trawlere ifølge færøske kilder er finansieret
efter samme model.
De centrale personer i sagen er skibsreder Finnbogi Christiansen og hans
advokat, Magnus Sunleif Petersen, samt de to tidligere direktører på Skala
Skipasmidja, Oli Zachariassen og Kristin Rasmussen. Værftet krakkede i øvrigt
i 1989 for tredje gang og fungerer i dag udelukkende som reperationsværft.
»Heygadrangur«, som er en kæmpetrawler, blev aldrig bygget
færdig af de færøske kontrahenter. Det er senere solgt, bygget færdigt og
sejler nu ud fra Orkneyøerne.
Børsen, 5. august 1992
Egenkapitalen, der blev væk
Færøsk trawler-sag måske politisk varm kartoffel
Af Helge Andreassen
TORSHAVN (Børsen):
Kontrahenterne bag den færøske kæmpetrawler »Heygadrangur« til
mere end 100 mio. kr. har aldrig haft den nødvendige egenkapital. Alligevel
lykkedes det at få åbnet landsstyrets pengekasse. 26 mio. kr. i direkte
tilskud og garantier blev det til.
Tidligere økonomichef på Skala Skipsmidja, Tummas Mekal Jacobsen,
bekræfter, at kontrahenterne bag kæmpe-trawleren skulle låne to mio. kr. af
værftet. Et lån, der skulle optræde som en del af den nødvendige egenkapital.
Kontrahenterne fik de to mio. kr. fra Skala Skipsmidja til disposition i kun
fire dage, hvorefter pengene skulle returneres til værftet. Fire dage var
tilsyneladende nok til, at kontrahenterne, skibsreder Finnbogi Christiansen
og hans advokat, Magnus Sunleif Petersen, kunne nå over for landsstyret at
dokumentere, at den nødvendige egenkapital var til stede. Dermed kunne låget
på landsstyrets pengekasse lettes.
Det er kun et par måneder siden, at kæmpe-trawleren
»Heygadrangur«, som det kostede mere end 100 mio. kr. at bygge,
blev solgt til en reder på Orkneyøerne. Trawleren gik for 28,5 mio. kr.
Spørgsmålet er, om det har været alt for let at få landsstyret til at åbne
for kassen, og at landsstyret dermed har gjort sig skyldigt i politisk
forsømmelighed. Lagmand Atli Dam svarer nej til spørgsmålet. Han er dog
yderst forsigtig med konkret at pege på dem, der efter hans mening er de
egentlige fupmagere i de sager, som er ved at blive trævlet op ved retten på
Hotel Hafnia i Torshavn. Til gengæld er Atli Dam som fortalt i Dagbladet
Børsen i går parat til generelt at lægge det reelle og egentlige ansvar for
fupnumrene på advokater, revisorer, banker samt skibsmæglere. Der er tale om
personer samt institutter, som alle over for landsstyret skriftligt har
beskræftet, at kontrahenterne var i besiddelse af den krævede egenkapital på
10 pct. af den samlede byggepris.
Atli Dam påpeger, at kontrahenterne i hvert enkelt tilfælde har haft
mellem tre og seks måneder til at skaffe de nødvendige midler. I visse
tilfælde har de endda haft længere tid. Dette tager han ikke som udtryk for
en lemfældig omgang med landsstyrets midler.
- Der er derimod tale om, at vi har forsøgt at give alle gode projekter en
reel chance. Samtidig har vi gjort, hvad vi kunne, for at få så mange som
overhovedet muligt med og ikke kun de rige, pointerer Atli Dam.
Børsen, 6. august 1992
Milliontilskud til trawlere trods politisk tvivl
Af Helge Andreassen
TORSHAVN (Børsen):
Godt 400 mio. kr. budgetterede det færøske landsstyre over en fireårig
periode med at skulle bruge til direkte tilskud og garantier til bygning af
16 nye skibe.
Landsstyret lagde dermed op til samlede investeringer på mere end 1,4 mia.
kr. i en fornyelse af den færøske skibsflåde. De private kontrahenter bag de
nye skibe skulle i samme periode skaffe en egenkapital på 140 mio. kr. En
tilsyneladende umulig opgave. Det siger i hvert fald en række kilder her på
Færøerne til Dagbladet Børsen.
Lagmand Atli Dam mener ikke, at der var tale om en umulig opgave for de
private kontrahenter.
- Tværtimod. De 140 mio. kr. kunne let skaffes, hvis man ville. Tænk blot
på, at friværdien i den færøske boligmasse er på 32 mia. kr., siger Atli Dam.
Tvivl
I det færøske finansudvalg blev der i forbindelse med bevillingen af de
godt 400 mio. kr. spurgt, om de 16 skibe skulle bygges, selv om
kontrahenterne ikke stillede med den hidtil krævede egenkapital. Spørgsmålet
tyder på, at medlemmer af finansudvalget tvivlede på, at det kunne lade sig
gøre at skaffe den samlede egenkapital på 140 mio. kr.
Svaret fra Atli Dam til de tvivlende var, at kontrahenterne skulle stille
med den nødvendige egenkapital. Dermed var der tilsyneladende lagt låg på
sagen, som ifølge Atli Dam ikke alene havde til formål at forny en del af den
færøske flåde, men også at sikre beskæftigelsen på de færøske værfter.
Konsekvenser
De 400 mio. kr. på landsstyrets budget dannede grundlag for det, som blev
til den såkaldte skibspakke. Pengene skulle bruges i perioden fra 1985 til
1989. Det blev de også, men med katastrofale konsekvenser til følge for hele
det færøske samfund. Følger, som i øjeblikket er ved at blive kortlagt i en
af de mest komplicerede sager i Færøernes historie her ved retten på Hotel
Hafnia i Torshavn. Sagen er henlagt til hotellet, idet der ikke er plads i
det normale domhus, hvis andre retssager ikke skal hobe sig op.
Børsen, 6. august 1992
Færøske krav til egenkapital i trawlere skal væk
Professionelle långivere skal ind i billedet for at sikre den rigtige pris
Af Helge Andreassen
TORSHAVN (Børsen):
Lagmand Atli Dam mener, at man burde fjerne det færøske krav om, at
kontrahenter af skibe skal præstere en egenkapital på 10 pct. af skibets
pris. Kun på den måde vil man kunne få de rigtige priser på skibene frem,
fastslår han.
En stor del af den nyere færøske skibsflåde er overfinansieret. Det er
sket, fordi man ved at opskrive værdierne har set mulighederne for at få
egenkapitalen med ind i den endelige finansiering.
Det er tilsyneladende også sket i forbindelse med bygningen af
kæmpetrawleren »Heygadrangur«, som kom til at koste mere end 100
mio. kr., formentlig 20 pct. mere end den reelt burde.
- Fjerner vi kravet til egenkapital, er der slet ingen tvivl om, at den
rigtige pris for de enkelte trawlere kommer frem, idet professionelle
långivere i så fald skal ind i billedet.
De skal nok forstå at vurdere projekterne, idet det er deres penge, der er
på spil, siger lagmand Atli Dam.
Advarsler
Atli Dam er flere gange af sine embedsmænd blevet advaret imod at tro på
de erklæringer til landsstyret fra advokater, revisorer, skibsmæglere og
banker om, at kontrahenternes nødvendige egenkapital var til stede. Især
advokat, tidligere fuldmægtig i landsstyret Alfred Petersen, der i går blev
afhørt i retten på Hotel Hafnia i Torshavn, har flere gange advaret
landsstyret imod at tage erklæringerne for gode varer.
Indrømmelse
Lagmand Atli Dam bekræfter, at han og den øvrige del af landsstyret er
blevet advaret. Han indrømmer samtidig, at landsstyret trods advarslerne ikke
fandt anledning til at ændre på behandlingen af erklæringerne.
En behandling, som medførte, at kontrahenterne bag
»Heygadrangur« fik udbetalt 26 mio. kr. fra landsstyret, selv om
den nødvendige egenkapital aldrig har været til stede.
Fortsatte praksis
- Erklæringer fra autoriserede personer og institutioner som advokater,
revisorer, skibsmæglere og banker må og skal kunne tages for gode varer, og
derfor fortsatte vi vores praksis for godkendelse af erklæringer uden
ændringer, påpeger Atli Dam.
Først i 1989 blev proceduren for godkendelse af erklæringer fra advokater
m.fl. strammet, og siden da er der stort set ikke kontraheret et eneste skib
på Færøerne.
Børsen, 10. august 1992
Færingerne skal på kartoffelkur
Af Helge Andreassen
TORSHAVN (Børsen):
Lønnedgang, højere direkte skatter, nedsættelse af de offentlige udgifter,
et stærkt formindsket forbrug og en deraf følgende kraftig forøgelse af
opsparingen. Det er den hårde kost, som venter færingerne.
Det siger landsbankdirektør Sigurd Poulsen, Landsbanki Føroya, til
Dagbladet Børsen. Landsbanki Føroya blev etableret for fire år siden og har
efterhånden opnået en status på Færøerne, som svarer til Nationalbankens i
Danmark. Det færøske samfund skal således igennem en økonomisk hestekur. En
kur, der kan komme til at vare i fem eller 15 til 20 år. Alt afhængigt af,
hvor hårdt politikerne tør gribe ind, vurderer Sigurd Poulsen, der sammen med
lederen af Færøernes statistiske kontor, Bjarni Olsen, og finansdirektør i
landsstyret Kari Petersen udgør det nyoprettede økonomiske råd på Færøerne.
Den økonomiske stramning kommer, efter at det færøske samfund i 1980'erne
har været overophedet. I flere år har der været gennemført investeringer, der
svarer til 40 pct. af det færøske BNP, hvilket svarer til 2,4 mia. kr. pr.
år. Men nu investeres der ikke mere. Stort set alle betydende aktiviteter er
indstillet. Investeringer i skibe er stoppet, byggeriet er gået i stå.
Pengene er brugt, inden de er blevet tjent. Det har medført en udlandsgæld
på otte mia. kr. eller to mia. kr. mere end det samlede færøske BNP. Hver
eneste færing skylder godt 170.000 kr. til långivere i udlandet.
Den nødvendige hestekur betyder, at færingerne for første gang kommer til
at stifte bekendtskab med forbrugsafgifter i form af moms. Den indføres 1.
januar 1993, og Sigurd Poulsen venter, at den bliver på 20 pct.
På een gang et hug af dimensioner. Og moms-indgrebet er utrolig upopulært,
selv om den færøske befolkning er klar over, at der skal store ofre til for
at få det færøske samfund på fode igen, forklarer Sigurd Poulsen.
- En kraftig skatteforhøjelse i de næste to til tre år, nedsættelse af
lønningerne og en deraf følgende forholdsvis voldsom nedsættelse af forbruget
er tvingende nødvendig, hvis vi skal nå det på fem år. Det kræver en stram
lovgivning, fastslår Sigurd Poulsen.
Politikernes vilje til at gennemføre den nødvendige politik er ifølge
direktøren i Landsbanki Føroya lige så stærk som vælgernes vilje. Eller med
andre ord: Jeg vil godt straffe jer, hvis jeg er sikker på at blive genvalgt.
- Den økonomiske politik, der skal bruges på Færøerne, skal have samme
effekt som den danske kartoffelkur. Det kommer til at gøre ondt, men jeg
tror, at tanken om den nødvendige medicin gør mere ondt end selve kuren,
fastslår landsbankdirektør Sigurd Poulsen.
Direktøren understreger, at der er så stor bevægelse i befolkningens
opfattelse af, hvad der er nødvendigt, at der er mulighed for at vende op og
ned på den økonomiske situation i løbet af fem år. Dermed skulle den
politiske vilje også være til stede, siger Sigurd Poulsen.
Bilag 4
Rigsombudets oversættelse fra færøsk af revisionspåtegninger på regnskabet
for 1990 for Investeringsfonden for Færøerne
Revisionspåtegninger på regnskabet for Investeringsfonden for
Færøerne Det reviderede årsregnskab for 1990 for Investeringsfonden for
Færøerne har følgende revisionspåtegning:
Vi har revideret årsregnskabet for 1990 for Investeringsfonden for
Færøerne.
Vi finder, at regnskabet opfylder de krav, som lovgivningen og vedtægterne
stiller, og at det giver et tilfredsstillende billede af driften og af den
finansielle situation på 31. december 1990.
I overensstemmelse med Handelsministeriets bekendtgørelse af 6. april 1933
og fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fra 28. februar 1989 skal jeg hermed
bekræfte, at jeg opfylder de af lovgivningen fastsatte habilitetsbetingelser,
og at jeg under revisionen har fået alle de oplysninger, som jeg har bedt om
til godtgørelse af regnskabets rigtighed, og at jeg anser regnskabet for at
være behandlet i overensstemmelse med de i lovgivning og vedtægter fastsatte
regler for regnskab og revision.
Torshavn, den 28. februar 1991.
P/F Revisionsfirmaet
J. Sundstein, statsaut. revisor.
Sign.
Jogvan Sundstein,
Statsaut. revisor
Judith Brekku
Reg. revisor
Revisionspåtegninger af samme indhold er påført Investeringsfondens
regnskaber for årene 1987, 1988 og 1989.
Bilag 5
Rigsombudets oversættelse fra færøsk af Sjovinnubankens årsregnskab for
1991
Sjovinnubankens årsregnskab 1991 Året 1991 har været præget af den
fortsatte økonomiske krise i samfundet. Men der kan dog anes lyspunkter. De
økonomiske foranstaltninger har givet et godt resultat og for første gang i
mange år er der igen kommet ligevægt på betalingsbalancen. Generelt har der i
samfundet været en anerkendelse af, at der må tages kraftigt fat for at få
rettet økonomien op igen, og af, at det er nødvendigt at fortsætte den samme
kurs, såfremt der igen skal kunne skabes nødvendig stabilitet i økonomien. På
trods af den vanskelige økonomiske situation opnåede banken i 1991 det
resultat, som den havde sat sig som mål i driftsbudgettet. Men situationen i
samfundet stiller fortsat store krav til banken. For at sikre banken har det
igen i 1991 været nødvendigt at afsætte en stor del af driftsoverskuddet til
henlæggelser. Renteniveauet har været uændret i 1991, men det er nødvendigt,
at vi på Færøerne følger renteudviklingen i de lande, som vi har finansielt
samarbejde med. Derfor bliver det jævnligt nødvendigt at ændre renten, og
resultaterne tyder på, at der i nærmeste fremtid bliver tale om en
renteforhøjelse. Banken har lagt vægt på en strammere udgiftsstyring. De gode
samfærdselsmidler, nye tekniske muligheder og nye betalingsordninger har
medført, at der er mindre behov for ekspeditionsmuligheder i nogle bygder.
Med henblik på at begrænse driftsudgifterne blev der derfor lukket 6 filialer
i 1991. I bestræbelserne på at varetage alle finansielle forhold for bankens
kunder begyndte banken i september 1991 at yde førsteprioritetslån i
forbindelse med parcelhusbyggeri, således at det nu bliver banken og
Huslånefonden, der yder hele finansieringen ved byggeri/køb af parcelhus
eller lejlighed. Som noget nyt - og som den eneste finansielle institution på
Færøerne på dette område - sikrer banken også 1. og 2. prioritetslån, således
at lånene bliver tilbagebetalt, såfremt låntageren dør. Banken yder denne
sikkerhed. Tiden stiller stadigt større krav til bankens personale, og banken
lægger derfor stor vægt på at have veluddannet personale, som kan yde
kunderne en tilfredsstillende rådgivning. Bankens organisation blev ændret i
1991. Foruden den administrerende direktør blev der ansat fem
afdelingsledere. Formålet med den nye ledelsesstruktur er at gøre banken
bedre i stand til hele tiden hurtigt at tilpasse sin aktivitet efter ændrede
vilkår.
Den økonomiske udvikling
Overskudet på handelsbalancen bliver ca. 800 mill. kr. i 1991. Importen i
1991 var stort set uændret sammenlignet med 1990, mens eksporten steg med
godt 250 mill. kr. ekskl. skibe. De økonomiske begrænsninger må opretholdes,
således at der sikres et fortsat overskud på betalingsbalancen. Dette er
nødvendigt, hvis vi skal kunne tilbagebetale vor udlandsgæld og samtidig
skabe plads til nye investeringer.
Importen vil næppe falde ret meget mere, og det er derfor nødvendigt at
øge eksportværdien. Forhåbentlig vil den nye handelsaftale med EF vise sig at
være en fordel, både med hensyn til øget værdi af de eksisterende ressourcer
og til forøgede muligheder.
Likviditeten i samfundet har været begrænset i de seneste år, og denne
situation vil næppe ændres. Den store udlandsgæld gør det vanskeligere at
skaffe likviditet fra udlandet, og derfor er det nødvendigt, at opsparingen i
samfundet bliver stimuleret. Det er altid nødvendigt, at der i et vist omfang
foretages investeringer, men der må lægges vægt på, at der kun foretages
produktive investeringer, og at der gives prioritet til investeringer, som
hurtigt giver et økonomisk afkast. Prisen for de vellykkede økonomiske
indgreb i de seneste tre år har været et underskud på landskasseregnskabet på
1.500 mill. kr. Det har været nødvendigt for landskassen at låne store beløb
i udlandet. Også finansloven for 1992 viser underskud, når investeringerne
medregnes. Dette underskud er dog begrænset til 100 mill. kr., og landskassen
må igen til udlandet for at låne. Denne udvikling kan ikke fortsætte. Der må
atter skabes overskud på finansloven. Hvis de offentlige indtægter ikke
forøges, bliver det nødvendigt at begrænse udgifterne endnu mere. Voksende
arbejdsløshed er desværre en følge af den hurtige forbedring af
betalingsbalancen. Arbejdsløshed eller forringede indtægtsmuligheder gjorde,
at mange familier ikke kunne klare deres forpligtelser i 1991, og der er
desværre udsigt til, at denne udvikling vil fortsætte i 1992.
Fiskerierhvervet
Markedspriserne steg betydeligt i det første halvår for så at falde igen i
andet halvår. Sammen med de forbedrede eksportpriser har skibene med
auktionssalgsordningen opnået bedre afregningspriser, men det er af stor
betydning, at forhøjelsen af afregningspriserne bliver finansieret med
forøget nettoeksportværdi, for der er kun opnået lidt ved, at
auktionsordningen overflytter vanskelighederne fra skibene til
virksomhederne. De samlede færøske fangster formindskedes i 1991 med næsten
50.000 tons ned til ca. 220.000 tons. Der er især opnået ringere fangst af
industrifisk, men faldet i fangsten af konsumfisk ved Færøerne fortsatte, og
fangsten af torsk er nu mindre end en tredjedel af det, som fiskeribiologerne
siger den burde kunne være. Torskebestanden har det meget dårligt, og hvis
dette skyldes overfiskning, er det nødvendigt at indføre strengere
begrænsninger, således at bestanden hurtigst muligt bliver genoprettet.
Ophugningsstøtten har begrænset fangsttrykket, men en mere effektiv drift af
skibe og både har delvis modvirket denne begrænsning af fangsttrykket.
Udsigterne for fjernfiskerflåden og notflåden er rimelig gode for 1992.
Kvoterne er en smule større, og loddekvoten er bl.a. blevet forhøjet.
Opdrætserhvervet
Fiskeopdrættet tæller nu for alvor i eksporten. I mængde voksede eksporten
af opdrætsfisk med en tredjedel i 1991, men lavere markedspriser betød, at
forøgelsen af eksportværdien ikke steg tilsvarende. Selv om prisen på
opdrætsfisk er lav i øjeblikket, mener banken, at opdrætserhvervet vil udgøre
et godt økonomisk bidrag til samfundet. Hovedparten af udstyr og foder
produceres på Færøerne, og opdrættet har skabt ca. 800 nye arbejdspladser.
Flere opdræt gik konkurs i 1991, og situationen er så dårlig for flere af
brugene, at de næppe vil kunne klare sig. I mange tilfælde er
produktionsomkostningerne større end salgsprisen, og underskuddet er delvis
finansieret af pengeinstitutterne, af ejerne og af dem, der sælger udstyr,
foder m.v. Fiskeopdrættet kan blive så tung en byrde for bankerne, at der er
risiko for, at produktionen vil blive formindsket. Banken har tidligere
påpeget, at det er nødvendigt med mere lempelige finansieringsmuligheder,
forbedret ledelse, en god økonomistyring og øgede krav til egenkapital, hvis
der skal være mulighed for at videreudvikle erhvervet.
Byggeri-, handels- og serviceerhvervene
Byggeri-, handels- og serviceerhvervene er reduceret væsentligt i de
seneste år, og tilbagegangen fortsatte i 1991. Der går nok nogle år, inden
denne udvikling vil vende igen.
EF-markedet
Virkningerne af de nye markedsvilkår i Europa vil blive store forandringer
i den færøske økonomi. Adskillige færøske industrivirksomheder vil få
vanskeligheder nu, når beskyttelsestolden falder bort, og nogle virksomheder
vil formentlig have svært ved at klare sig under de nye vilkår. Derfor er det
af største betydning, at det færøske samfund fuldt ud udnytter de fordele,
som er indeholdt i den nye handelsaftale med Fællesmarkedet. Det er også
nødvendigt, at den gældende banklov, som trådte i kraft i 1932, bliver
revideret. Banken har lagt stor vægt på de forandringer, som vil indtræffe i
markedsforholdene i Europa. I februar 1991 arrangerede banken en stor
konference vedrørende forandringerne inden for EF og EFTA, og sammen med
færøske studerende har banken undersøgt, hvilke virkninger der vil opstå for
den færøske industri. Banken har også givet medarbejderne udannelse på dette
område for at være i stand til at give kunderne en god rådgivning og for at
kunne leve op til fremtidige udfordringer under nye vilkår på det europæiske
pengemarked.
Indlån
Indlånene er steget med 31 mill. kr. og disse er nu i alt på 2.641 mill.
kr. Dette er en stigning på 1,2 pct., mens der i 1990 var tale om et fald på
1,2 pct. Årsagen til den lille stigning i 1991 er først og fremmest den
økonomiske situation i samfundet, hvor folk har brugt en del af deres
opsparede penge.
Udlån
Udlånene er steget med 164 mill. kr. til 3.044 mill. kr. eller 5,7 pct. I
1990 var stigningen 5,2 pct. Bankens forpligtelser er nu 855 mill. kr. mod
1.090 mill. kr. i 1990.
Værdipapirer
Værdipapirerne er opgjort til 620 mill. kr. Den bogførte gevinst er på
14,6 mill. kr. Værdipapirerne er i regnskabet noteret med den kurs, som de er
købt for - købskurs eller ultimokurs.
Udbytte
Udbyttet er i 1991 på 12 pct. Efter fradrag af aktiebeskatning, som udgør
20 pct., udbetales der 9,6 pct.
Finansiel balance
Bankens finansielle balance er steget med 0,3 pct. eller 16 mill. kr. og
udgør nu 4.998 mill. kr.
Egenkapital
Efter udbetaling af udbytte for 1991 bliver bankens egenkapital på 432
mill. kr. - en vækst på ca. 0,5 mill. kr. Egenkapitalen er nu på 10,5 pct. af
bankens gælds- og garantiforpligtelser. Ifølge bankloven skal egenkapitalen
udgøre mindst 10 pct. af gælds- og garantiforpligtelserne. Sammenholdt med
aktiekapitalen udgør bankens egenkapital nu 441 pct.
Fordeling af indtægterne
Fordelingen af den enkelte indtægtskrone i Sjovinnubanken i 1991 var
således (1990-tallene i parentes): Rente af indlån ca. 47 øre (50), udgifter
16 øre (16), skatter 5 øre (6) udbytte 2 øre (3), henlæggelser 29 øre (20),
reservefond 1 øre (5). Som det fremgår heraf, har banken under hensyn til de
usikre økonomiske forhold foretaget betydeligt større henlæggelser end
tidligere år.
Renteindtægter og -udgifter
Renteindtægterne er 481,4 mill. kr. I 1990 var de 478,6 mill. kr.
Renteudgifterne er på 243 mill. kr. I 1990 252,5 mill. kr. Andre indtægter,
inklusive provision af gælds- og garantiforpligtelser samt af værdipapirer og
aktier og udenlandsk valuta, 19,3 mill. kr. I 1990 var tallet 23,4 mill. kr.
Udgifter
Bankens driftsudgifter voksede 3 pct. til 83 mill. kr. (80,7 mill. kr. i
1990). Af udgifterne udgjorde lønningerne 47,2 mill. kr. (45,8 mill. kr. i
1990). Der har været gjort en stor indsats for at dæmpe væksten i
udgiftsniveauet.
Resultat
Driftsresultatet i 1991 er på 174,7 mill. kr. Når der er foretaget
henlæggelser, og der er sket afskrivninger vedr. debitorer, faste ejendomme
og inventar på 150,1 mill. kr., og der endvidere er sket indregning af en
overflytning på 0,4 mill. kr. fra henlæggelsesfonden, bliver overskuddet på
38,7 mill. kr. Når der herefter sker fradrag på 26,1 mill. kr. i betalte
skatter, bliver nettooverskuddet på 12,6 mill. kr. Ved overflytning af 0,7
mill. kr. fra 1990 og overflytning af 26,1 mill. kr. fra andre fonde bliver
der i alt 39,4 mill. kr., som anvendes således: 5,0 mill. kr. i lovbestemt
henlæggelsesfond, 11,8 mill. kr. udbetales i udbytte, 21,5 mill. kr. i ekstra
henlæggelsesfond og 0,5 mill. kr. i driftsfonden. Resten af overskuddet på
0,6 mill. kr. overføres til næste år.
Personale
I alt er der nu ansat 189 medarbejdere i banken, heraf 102 i Torshavn og
87 i de øvrige afdelinger. Omregnet til fuldtidsstillinger er der tale om
175. I 1990 var der 198 medarbejdere, men vi er nu 9 færre ved årsskiftet.
Banken begyndte i 1991 med personaleudviklingssamtaler (SM-samtaler) med det
formål at skabe bedre trivsel og samarbejde. Samtalerne skulle hjælpe
medarbejderne til i fællesskab at opnå så god en ekspedition og service som
muligt og derved gøre banken til en interessant arbejdsplads. SM-samtalerne,
som allerede nu har givet positive resultater, er et betydningsfuldt redskab,
som skal sikre, at der er overensstemmelse mellem organisation, strategi og
målsætning.
Ungdomskonto
Som et supplement til »Nosa-kontoen«, som er en opsparing
beregnet på alle børn mellem 0-14 år, blev der i september markedsført en ny
ungdomskonto kaldet »Stjernekonto« til alle unge mellem 13 og 20
år. Der var behov for en ny tidssvarende ungdomskonto, som direkte henvendte
sig til ungdommen. I forbindelse med markedsføringen blev der arrangeret en
stor ungdoms-rock-koncert, som blev meget vellykket. Med
»Stjernekontoen« har banken givet ungdommen i denne aldersgruppe
den bedste konto på markedet, og ved årsskiftet havde ca. en fjerdedel af
denne del af ungdommen fået sig en »Stjernekonto«.
SB-Finans
På baggrund af den formindskede virksomhed og de ændrede
fremtidsforventninger har selskabet hensat et betydeligt beløb til mulige tab
på skyldnere. Nettoresultatet i 1991 var efter hensættelser til mulige tab på
skyldnere -3.762.072 kr. (-1.611.242 kr. i 1990). Hele formuen pr. 31.12.1991
var ca. 104 mill. kr. De 36,7 mill. kr. er finansieret af P/F Sjovinnubanken
og 3,8 mill. kr. med egenkapital. Banken ejer hele aktiekapitalen i
SB-Finans.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 190 om indgåelse af forlig med Den Danske Bank i den færøske banksag tilbage fra Finansudvalget Retsinformation · 11. april 2000
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 13. juli 2009 om omstruktureringsstøtte til Combus A/S (meddelt under nummer K(2009) 4538) (Kun den danske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2009/973/EF) EU-lovgivning · 13. juli 2009
- 1992 BTB 56 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FOLKETINGETS TILSLUTNING TIL TILLÆGSAFTALE AF 1. FEBRUAR 1993 TIL AFTALE AF 6. OKTOBER 1992 MELLEM REGERINGEN OG DET FÆRØSKE LANDSSTYRE MED SENERE ÆNDRINGER NR B 56 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 8. marts 1993
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en investeringsfond for Færøerne m.v. (Nedbringelse af fondens egenkapital) Retsinformation · 10. april 2007
- 1992 BR 3 BERETNING OM AMBISAGEN NR 3 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 10. juni 1993
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en revaluering af kronen Retsinformation · 3. juli 2000