Spring til indhold

Retsinformation

1992 BTB 56 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FOLKETINGETS TILSLUTNING TIL TILLÆGSAFTALE AF 1. FEBRUAR 1993 TIL AFTALE AF 6. OKTOBER 1992 MELLEM REGERINGEN OG DET FÆRØSKE LANDSSTYRE MED SENERE ÆNDRINGER NR B 56 1992-93, 1. SAMLING

1992/1 BTB 56Betænkning over beslutningsforslagFolketinget8. marts 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i to møder og har herunder

stillet spørgsmål til statsministeren, som denne har besvaret dels

skriftligt, dels i samråd. Nogle af udvalgets spørgsmål til statsministeren

og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) beslutningsforslaget til vedtagelse

uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Det Konservative Folkepartis og

Venstres medlemmer af udvalget) har noteret sig, at regeringen har oplyst, at

betingelserne for ydelsen af lånet er rigtige og tilstrækkelige til at sikre

det danske tilgodehavende på bedst mulig måde.

Mindretallet kan endvidere tilslutte sig beslutningsforslaget under

henvisning til finanslovaftalen for 1993 og deraf følgende løfte fra

regeringen om, at de 6 finanslovpartier i fællesskab finder en løsning på

finansieringen.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

beslutningsforslaget til forkastelse med følgende begrundelse:

Tirsdag den 6. oktober 1992 gik det færøske samfund »konkurs«.

Dengang blev Færøerne reddet på målstregen af et flertal i Folketingets

Finansudvalg, som den 29. oktober 1992 vedtog aktstykke nr. 22. Forinden

havde aktstykket været til behandling i Folketinget, idet Fremskridtspartiet

med beslutningsforslag nr. B 10 opfordrede statsministeren til at trække

aktstykket tilbage, jf. Folketingstidende 1992-93, forhandlingerne sp. 604,

694 og 977, tillæg A sp. 1475 og tillæg B sp. 997. Forslaget var til 1.

behandling den 27. oktober 1992.

Fremskridtspartiet søgte gennem debatten i Folketinget om

beslutningsforslaget at opfylde tre væsentlige forhold. For det første var

det Fremskridtspartiets håb, at en åben debat i Folketinget ville få

enkeltmedlemmer i Folketingets øvrige partier til at lægge pres på deres

respektive partier, således at et flertal i Folketinget kunne afvise den

Læs alt

daværende ansøgning på 500 mio. kr. For det andet ønskede Fremskridtspartiet

at give befolkningen adgang til fuld indsigt i, hvordan Folketinget

bortødsler 500 mio. skatteyderkroner. For det tredje ønskede

Fremskridtspartiet at få større klarhed om de faktiske forhold omkring

garantiaftalen.

Et vigtigt forhold nu, hvor yderligere 350 mio. kr. skal bevilges, er,

hvorvidt regeringen og Folketingets flertal allerede i oktober var vidende

om, at de daværende 500 mio. kr. var tabt på forhånd. Den nye ansøgning om

350 mio. kr. dokumenterer to af Fremskridtspartiets væsentligste argumenter

fra behandlingen af oktoberbevillingen:

1) Hvis ikke de ansvarlige personer på Færøerne blev fjernet fra deres

topposter, ville økonomien aldrig blive rettet op. Fremskridtspartiet fik

ret.

2) 500 mio. kr.-garantibevillingen fra oktober 1992 blev kun benævnt som

garanti som »sminke«. Fakta var og er, at pengene på forhånd var

tabt. Fremskridtspartiet fik ret.

Til belysning af disse forhold skal Fremskridtspartiet henvise til 1.

behandling af beslutningsforslag nr. B 10, jf. Folketingstidende 1992-93,

forhandlingerne sp. 694, og 2. behandling, jf. sp. 997. Fremskridtspartiet

skal også henvise til betænkningen over B 10 afgivet af Det

Politisk-Økonomiske Udvalg den 28. oktober 1992.

Herunder følger udvalgte citater fra dels 1., dels 2. behandling af

beslutningsforslag nr. B 10. Under debatten faldt bl.a. følgende udtalelser

fra partiernes ordførere:

Statsministeren, jf. sp. 696: »men Danmark bør i rigsfællesskabets

ånd række en hjælpende hånd, når økonomien truer med at bryde totalt sammen.

Dette er i aftalen - mener jeg - udformet som en hjælp til selvhjælp.«

Henning Andersen (KF), jf. sp. 697: »Vi lægger i Det Konservative

Folkeparti særlig vægt på vor forpligtelse til at prøve at række en hjælpende

hånd, når økonomien truer med at bryde totalt sammen.«

Svend Heiselberg (V), jf. sp. 698: »Men når jeg så har sagt dette,

vil jeg gerne sige, at når man læser bemærkningerne til Fremskridtspartiets

beslutningsforslag, skulle man ikke tro, at Færøerne var en del af

rigsfællesskabet. De rummer en nedvurdering, som jeg beklager, og som Venstre

ikke vil tage del i.«

Kim Behnke (FP), jf. sp. 721: »Det signal, vi sender, det er altså et

signal om, at »brug bare løs, og hvis I får økonomiske problemer, så kom

en tur til Danmark! Så ordner vi det hen over en nats tid i Statsministeriet,

og så er checken stort set på vej«.'

Kim Behnke (FP), jf. sp. 722: »I Fremskridtspartiet er vi overhovedet

ikke imponeret over ordet garanti. Og særlig nu, hvor man har fjernet

musefældeklausulen, er vi mere end bekymrede for, at man allerede i dag godt

er klar over, at den garanti kommer til udbetaling, og at de 500 mio. kr.

aldrig nogen sinde vender tilbage til det danske samfund.«

Erling Olsen (S), jf. sp. 727: »Vi accepterer, at der er en risiko

for, at vi kan komme i den situation, at statsgarantien skal indfries. Det,

der er afgørende for os, er at sige, at det er et håndslag til Færøerne, men

vi skjuler ikke over for det danske Folketing, at vi derved også selv påtager

os en vis risiko.«

Fra 2. behandling af forslaget fremgik bl.a. følgende:

Kim Behnke (FP), jf. sp. 1002: »Vi har også spurgt, om det nu er

sidste gang, at der skal foretages ekstraordinære pengeoverførsler, og i

svaret på spørgsmål 13, som er optrykt i betænkningen, siger statsministeren,

at det er regeringens håb, at der ikke kommer flere, og under samrådet

beretter statsministeren grundigt om den økonomiske situation og fortæller,

at de færøske politikere har lovet, at nu er der styr på tingene.«

Kim Behnke (FP), jf. sp. 1003: »Hvad er begrundelsen for, at jeg

nævner det? Jo, det er for at anskueliggøre, at de færøske politikere

overhovedet ikke har ladet sig påvirke af, at man har måttet tage til Danmark

og hente 500 mio. kr. I samme åndedrag bevilger man et nyt anlægsprojekt til

225 mio. kr. Det er simpelt hen en skændsel.«

Kim Behnke (FP), jf. sp. 1004: »Man fortsætter med at kaste gode

penge efter dårlige penge, og derfor skal det danske Folketing sige nej til

denne garantistillelse frem for at lade sig spise af med statsministerens

mangelfulde svar.«

Statsministeren, jf. sp. 1005: »Jeg forventer, at Folketinget med et

ganske overvældende flertal vil nedstemme Fremskridtspartiets forslag, som er

til forhandling her i salen i dag, og det kan Folketinget også trygt gøre ud

fra det synspunkt, at der er ydet en dansk statsgaranti.«

Henning Rasmussen (S), jf. sp. 1014: »der (er) for mig ingen som

helst tvivl om, at det, Fremskridtspartiet har forsøgt at gøre i denne sag,

er på et tyndt, tyndt grundlag at skabe et maksimum af ubegrundet mistillid

til stort set alt på Færøerne og til væsentlige dele af Folketinget, til

statsministeren og alle andre, der har haft med denne sag at gøre. Det er det

ene, jeg gerne vil sige. Det andet er til beroligelse for flertallet i

Folketinget: Kollegerne kan være ganske trygge på den måde, at de øvrige

medlemmer af Det Politisk-Økonomiske Udvalg bortset fra Fremskridtspartiet

føler sig utrolig godt behandlet. . .«.

Kim Behnke (FP), jf. sp. 1016: »Fremskridtspartiet går efter den

danske regering, som har håndteret denne sag aldeles kritisabelt. Vi har et

glimrende samarbejde med adskillige personer på Færøerne, som også føler, at

denne sag er gået over stregen. Det er jo ærlig talt ikke særlig fair, at

blot fordi man stiller spørgsmål ved en udbetaling på 500 mio. kr., så hedder

det sig, at det er, fordi man lægger nogen for had.«

Af bemærkningerne til B 10 fremgik bl.a. følgende oplysninger:

»Den største bank på Færøerne, Sjovinnubankin, havde gennem mange år

ydet ubegrænsede lån til overforbrug på Færøerne med pant i overbelånte

fiskerfartøjer og overbelånte bygninger. Bankens egenkapital på 98 mio. kr.

kræves nedskrevet til 15 mio. kr., hvilket endda må siges at være et

overordentlig optimistisk skøn for det forløb, der vil komme, idet tab og

hensættelser til tab ikke opgøres efter de samme regler, som gælder for

danske banker og sparekasser, men alene bygger på færingernes eget skøn. De

umiddelbare tab og hensættelser til tab er blev opgjort til i alt 525 mio.

kr., men kan meget vel vise sig at blive langt større.«

Også i dette spørgsmål viste det sig, at Fremskridtspartiet fik ret. Den

2. februar 1993 kunne Politiken således oplyse, at banken i 1992 tabte 860

mio. kr. og måtte sætte næsten 1 mia. kr. af til tab. Regeringen og

Folketinget blev ganske enkelt ført bag lyset i oktober 1992 ved bevillingen

af de 500 mio. kr. i statsgaranti.

Det fremgik videre af bemærkningerne til B 10:

»Argumentet fra regeringen er, at »krisen« i det færøske

samfunds økonomi skyldes nedgang i fiskeriet. For det første skyldes krisen i

færøsk og andre landes fiskeri politiske beslutninger om reguleringer af

fiskeriet. For det andet er krisen i dansk fiskeri og følgeindustri langt

alvorligere. Danske fiskere, fiskeriarbejdere og fabriksarbejdere har ikke

luksusbiler stående hjemme, mens de klager deres nød. I Danmark er nøden ægte

og en følge af selv samme regerings uduelige fiskeripolitik gennem 10 år.

Knæfald under EF-forhandlinger og hysterisk udøvelse af magt fra staten

gennem fiskerikontrol sammen med velfærdsreducerende ophugninger af skibe er

årsagerne til, at dansk fiskeri i dag er i krise. Hvad ville 500 mio. kr. i

hjælp til fiskere i Rønne, Frederikshavn, Hirtshals, Thyborøn, Esbjerg og

Grenå ikke have betydet? Nu får færøske fiskere og overforbrugssamfundet på

Færøerne i stedet hjælpen oven i købet betalt af de konkursramte danskere.'

Siden bevillingen af de 500 mio. kr. til Færøerne har Folketinget kun

vedtaget tre love, der vedrører fiskerierhvervet i Danmark. To forslag fra

fiskeriministeren og et forslag fra skatteministeren. Skatteministerens

lovforslag nr. L 5 af 7. oktober 1992, forslag til lov om ændring af lov om

påligning af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven) og lov om

indkomstskat og formueskat for personer m.v. (Fradrag til fiskere), et

forslag, som alene blev anvendeligt, fordi Fremskridtspartiet ved 2.

behandling den 16. december 1992 fik vedtaget et ændringsforslag.

De to lovforslag fra fiskeriministeren, L 60 af 28. oktober 1992, forslag

til lov om ændring af lov om støtte til visse strukturforanstaltninger inden

for fiskeriet, og L 94 af 18. november 1992, forslag til lov om ændring af

lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer, giver ikke meget fremtidshåb

for dansk fiskeri.

Men færøske fiskere skal hjælpes igen og igen på grund af svigtende

fiskeri og politiske hindringer for fornuftig erhvervsudvikling.

Fremskridtspartiet er dybt bekymret for, at danske fiskere fortsat lades i

stikken af Folketingets øvrige partier.

På Bornholm bor der ligesom på Færøerne ca. 50.000 mennesker. Også

Bornholm er ramt hårdt af problemer med tilpasning af fiskeriet og de

politisk besluttede hindringer for en fri erhvervsudøvelse. Mens Færøerne nu

på få måneder har modtaget 850 mio. kr. ekstra ud over den årlige lille

milliard i diverse bloktilskud og overførsler, så har Bornholm kun fået et

»udvalg«. Fremskridtspartiet mener derfor, tiden er inde til, at

der også rettes spotlight mod Bornholm og ikke kun mod Færøerne.

Fremskridtspartiet vil derfor fremsætte forslag i dette folketingsår om

omdannelse af Bornholm til Østersøens erhvervscentrum med udstrakt

skattefrihed for erhvervslivet på Bornholm.

Fremskridtspartiet vil håbe, at et flertal i Folketinget vil bruge dette

forslag til at fastslå, at nok er nok, og nok er nu. De partier og

folketingsmedlemmer, som i oktober 1992 mente, at de 500 mio. kr. til

Færøerne var redningen, må erkende, at det var en fejldisposition. Hvis de

nye 350 mio. kr. også bliver bevilget, vil de onde nok en gang le og de gode

græde.

Denne bevilling bliver jo desværre nok ikke den sidste. Oli Breckmann

sagde klart og tydeligt til TV-Avisen den 1. februar, at Færøerne har brug

for 4 mia. kr. for at komme på fode igen. »Vi har brug for 5 mia. kr.,

hvis vi skal have vores økonomi på ret køl igen«, sagde bankdirektør

Helgi Fossadal fra Færøernes tredjestørste bank, Fossbankin, til Berlingske

Tidende den 2. februar 1993.

Ifølge Politiken den 2. februar 1993 viste det sig endda, at det seneste

finanslovforslag på Færøerne havde afsat 5-6 mio. kr. til forberedelse af

endnu et tunnelprojekt, denne gang til en bygd i Gåsesdalen, hvor der kun bor

20 mennesker! Færingerne har tilsyneladende intet lært af krisen i oktober

1992. Hvorfor? Fordi det gik så let med at få 500 mio. kr. fra de danske

skatteydere.

Ifølge Berlingske Tidende den 2. februar 1993 har øen Kalsoy fire tunneler

til at forbinde øens 130 beboere. Tunnelerne har kostet 80 mio. kr.

Heller ikke naboøen Kunoy har holdt sig tilbage. Øens 100 beboere har fået

veje, dæmninger og tunnel bygget for 100 mio. kr.

Jyllands-Posten kan den 2. februar berette om, hvordan en tunnel på Kalsoy

skulle give 20 indbyggere i en bygd forbindelse til nabobygden. Prisen var et

par millioner kr.

Alle disse forrykte anlægsprojekter har kostet milliarder af kroner, de

fleste lånte penge. Nu melder tømmermændene sig. Men i stedet for at lade

færingerne løse deres selvskabte problemer, så må danske skatteydere træde

til. Fremskridtspartiet vender sig imod den fremgangsmåde.

Under udvalgsarbejdet har Fremskridtspartiet set sig nødsaget til at

stille en lang række spørgsmål, hvoraf en del spørgsmål med tilhørende svar

er optrykt i betænkningen.

Der er fire hovedområder, som bør have Folketingets interesse:

1) Folketinget kan ikke få fuld indsigt i forholdene på Færøerne. I

forbindelse med behandlingen af B 10 i oktober måtte den daværende

statsminister erkende, jf. svar på daværende spørgsmål 49, optrykt i

betænkningen over B 10 af 28. oktober 1992, at Folketinget har krav på at få

sådanne oplysninger. Den nye statsminister har så valgt en fremgangsmåde,

hvorefter han efter skøn afgør, hvad der er relevant i sagen, se f.eks. svar

på spørgsmål 41 til nærværende beslutningsforslag. Fremskridtspartiet anser

ministerens besvarelse for absolut principiel, hvorfor Fremskridtspartiet

efterfølgende vil søge en endelig afklaring af dette spørgsmål.

Fremskridtspartiet har den klare opfattelse, at det ikke påhviler en minister

at udøve censur med hensyn til, hvilke oplysninger der er relevante for et

folketingsmedlem i en konkret sag.

2) De færøske politikere har tilsyneladende intet lært endnu. Desværre vil

konsekvensen af de to millionoverførsler, først 500 mio. kr. i oktober 1992

og nu 350 mio. kr. i februar 1993, blive den, at de færøske politikere også

vil komme en tredje, en fjerde og en . . . gang for at hente penge.

Politikerne på Færøerne har ikke endnu forstået alvoren af deres fastkørte

økonomi. Anlægsprojekter fortsætter, alle topfolk fortsætter, og den fornødne

oprydning i færøsk økonomi er ikke påbegyndt.

Således er det vedtagne forslag til finanslov for 1993 for Færøerne ikke

påvirket synligt af den alvorlige krise. Man har i bedste »danske

stil« blot indbudgetteret nogle budgetreguleringskonti. Oven i købet er

det kun lønningerne, som skal reguleres med 81/2 pct. Alle prestigeprojekter

fortsætter, alle luksusudskejelserne fortsætter og politikere/pampere kan

gnave videre på benet.

3) De tvivlsomme arrangementer fortsætter på Færøerne. Svarene på

spørgsmålene 81, 82 og 83 viser, at de færøske politikere har pumpet nye

millioner i et falleret luftfartsselskab. Atlantic Airways er et færøsk

flyselskab, som i årevis er blevet holdt kunstigt i live ved hjælp af

millionsubsidier fra de færøske politikere. Atlantic Airways burde lukkes.

Færøerne kan derefter beflyves af f.eks. Mærsk Air. Som det fremgår af de

nævnte spørgsmål og tilhørende svar, havde de færøske politikere ingen

betænkeligheder ved at lynbehandle nye millionsubsidier til Atlantic Airways.

Alle tidsfrister blev der dispenseret fra, og millionerne rullede. Det skete

i en situation, hvor det færøske samfund er ved at gå ned økonomisk. Sagen er

bare et blandt mange eksempler på, at de færøske politikere fortsat lever

videre på 1. klasse og med høj cigarføring fester videre.

4) Af svarene på spørgsmål 22, 23 og 24 fremgår det, at regeringen ikke

har tænkt sig at sørge for, at lovregler og bestemmelser på Færøerne kommer

til at være mindst så skrappe som danske regler. Derved kan

Fremskridtspartiet forudsige, at fiduserne vil fortsætte.

Fætter-kusine-samfundet vil fortsætte med at have egne regler for, hvordan

man kan malke det danske samfund m.fl. for millionbeløb. Færøerne skal have

en ministeransvarlighedslov, således at ministre kan stilles til ansvar for

deres handlinger. Færøerne skal have en offentlighedslov, således at den

færøske befolkning og danske myndigheder/folketingsmedlemmer og pressen kan

få mindst samme indsigt i færøske forhold, som den danske offentlighedslov

giver.

Alle disse rimelige krav har regeringen valgt at ignorere. For nogle få

loves vedkommende vil man nok indføre dem på Færøerne, men først efter

justering efter færøske forhold. Dertil er kun at sige, at hvis Færøerne

fortsat vil/skal nyde godt af årlige milliontilskud fra Danmark, op imod 1

mia. kr., så må og skal færingerne selvfølgelig overholde de samme

»færdselsregler«, som de danske skatteydere skal - vel at mærke de

skatteydere, som betaler for gildet på Færøerne.

Fremskridtspartiet finder anledning til at gentage vores understregning

af, at vi intet har at udsætte på den menige færøske befolkning. Tværtimod

har vi stor sympati og medlidenhed med befolkningen på Færøerne, der fortsat

skal leve med de politikere og den top af samfundet, som har hovedansvaret

for problemerne.

Al snak om manglende fisk og andre bekvemme bortforklaringer anvendes kun

til dække over den kendsgerning, at politikere og samfundets topfolk i mange

år har valgt at lade stå til og ikke være deres pligt og ansvar voksen.

Fremskridtspartiet skal afslutningsvis forudsige, at disse 350 mio. kr.

ikke er sidste hjælpeaktion. Der er fortsat så mange rådne æbler i kurven, at

Folketinget sikkert om kort tid igen præsenteres for nye millionbehov.

Fremskridtspartiet henviser i øvrigt til de optrykte spørgsmål og svar.

Jes Lunde (SF) Ole Vagn Christensen (S) Poul Nielson (S) Kaj Poulsen

(S) Sonja Mikkelsen (S) Løvig Simonsen (S) Frank Jensen (S) Holger K. Nielsen

(SF) Peter Duetoft (CD) Per Stig Møller (KF) Gammelgaard (KF) Aagaard (KF)

Fogh Rasmussen (V) Peter Brixtofte (V) Pia Kjærsgaard (FP) Jørgen Estrup (RV)

Lysholm Christensen (KRF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til statsministeren og dennes besvarelse

heraf:

Spørgsmål 2:

»Udvalget anmoder om at modtage en grundig oversigt over, hvilke

punkter i regeringens aftale af 1. februar 1993 der er nye i forhold til

oktoberaftalen, og hvilke punkter der er opfølgning.

Endvidere ønskes en oversigt over, hvorledes oktoberaftalen er gennemført

indtil nu.«

Svar:

Af aftale af 6. oktober 1992 fremgår, at statens indtræden den 5. maj 1993

som långiver er betinget af, at landsstyret gennemfører en række

foranstaltninger i henhold til punkt 8. Tillægsaftalen af 1. februar 1993 har

som forudsætning en række konstateringer og tilkendegivelser fra landsstyret

samt en fælleserklæring fra regeringen og landsstyret, som fremgår af bilag

til tillægsaftalen. Bilaget er således at betragte som et supplement til og

en uddybning af punkt 8 i oktoberaftalen.

Ingen konstateringer og tilkendegivelser i landsstyrets erklæring er

omtalt i punkt 8 i oktoberaftalen, bortset fra den som nummer fire anførte

tilkendegivelse, hvorefter budgettet løbende skal tilpasses med udgangspunkt

i anvisningerne fra IMF. Denne tilkendegivelse kan opfattes som en

tydeliggørelse af det i pkt. 8 omtalte økonomisk-politiske

stabiliseringsprogram. Det må dog nævnes, at de anførte konstateringer og

tilkendegivelser i vid udstrækning er udtryk for hjemmestyrets vilje til at

skabe balance på lagtingsfinansloven.

I fælleserklæringen er det første punkt vedrørende etablering af en

strukturfond og det sidste punkt vedrørende en bloktilskudsreform nye. Den

mellemliggende del af fælleserklæringen er en præcisering og opstramning af

oktoberaftalens sidste punktum i pkt. 8, hvorefter landsstyret medvirker til

en modernisering af den færøske erhvervslovgivning. Således nævnes i

februaraftalen eksplicit yderligere anpartsloven, årsregnskabsloven,

erhvervsfondsloven og lov om visse kreditinstitutter, som er rigslove, og som

kan sættes i kraft ved kongelig anordning. Anordningerne forudsættes udstedt

senest den 18. april 1993. Senest samme dato skal landsstyret fremlægge

forslag til justering af den færøske revisor- og bogføringslovgivning.

Endvidere har landsstyret tilkendegivet inden udgangen af 1993 at fremlægge

forslag til modernisering af den færøske lovgivning om forsikringsvirksomhed.

Endvidere omtales nogle samarbejdsmuligheder mellem

registreringsmyndighederne i Danmark og på Færøerne.

For så vidt angår oktoberaftalen har Lagtinget vedtaget en finanslov for

1993 med balance mellem indtægter og udgifter. Finansloven indeholder

væsentlige udgiftsreduktioner og indtægtsforhøjelser i forhold til det

oprindelige forslag. Balancen kan imidlertid forventes vanskelig at

opretholde som følge af den økonomiske depression. Dette vil blive nærmere

analyseret af landsstyret og IMF som led i stabiliseringsprogrammet.

Landsstyret og IMF er i fuld gang med at udarbejde det politisk-økonomiske

stabiliseringsprogram. IMF forventer at aflægge sit andet besøg på Færøerne i

uge 8 og 9, i hvilken forbindelse et udkast til rapport forventes udarbejdet.

Det endelige stabiliseringsprogram forventes at foreligge ca. en måned

senere.

I henhold til oplysninger modtaget fra landsstyret under forhandlingerne

natten til 1. februar 1993 forventer landsstyret at have færdiggjort udkast

til den omhandlede erhvervslovgivning i løbet af februar 1993.

Spørgsmål 8:

»Hvilke forhold, som ikke var kendt i oktober 1992, gør den nye

økonomiske hjælp på 350 mio. kr. nødvendig?»

Svar:

Ved brev af 29. januar 1993 fra landsstyret anmodede man om yderligere

kapital i form af lån på 350 mio. kr. til indskud i Sjovinnubankin.

Baggrunden var, at bankens bestyrelse og direktion havde foretaget en fornyet

gennemgang af bankens engagementer i forbindelse med den kommende

regnskabsaflæggelse for 1992. Resultatet heraf er blevet et hensættelsesbehov

på 455 mio. kr. ud over de 512 mio. kr., der blev hensat ved rekonstruktionen

i november sidste år.

Årsagen hertil er den forstærkede afmatning af den færøske økonomi og især

den helt utilstrækkelige indtjening inden for fiskerierhvervet.

Da kun en lille del af de yderligere hensættelser kunne dækkes af bankens

overskud i årets sidste måneder, opstod der for regnskabsåret som helhed en

underskudssaldo på rundt regnet 440 mio. kr., dvs. at bankens kapitalgrundlag

blev reduceret til ca. 50 mio. kr.

Som følge heraf befinder banken sig i en meget udsat stilling, som enten

må føre til lukning eller tilførsel af ny kapital. Banken har tabt mere end

50 pct. af sin aktiekapital, og dette betyder ifølge den gamle banklov, der

stadig er gældende på Færøerne, at der skal rettes op på dette forhold efter

nærmere i loven angivne regler. I modsat fald må banken standse sine

betalinger og træde i likvidation.

Spørgsmål 11:

»Udvalget udbeder sig den rapport, som i oktober 1992 godtgjorde, at

Sjovinnubankin havde brug for hensættelser på 512 mio. kr.«

Svar:

I sommeren/efteråret 1992 blev de 3 færøske banker undersøgt af

Finanstilsynet.

Undersøgelsen resulterede i, at bankens egenkapital blev reduceret til

14,7 mio. kr. Dette var resultatet af, at der var sket hensættelser af

Finanstilsynet på 512 mio. kr. Grundlaget for hensættelserne skal derfor

findes i Finanstilsynets interne undersøgelsesrapporter. Disse må betragtes

som Finanstilsynets interne arbejdsdokumenter og kan derfor ikke udleveres.

Endvidere er disse undersøgelser underlagt Finanstilsynets tavshedspligt.

Spørgsmål 12:

»Udvalget udbeder sig den rapport, som nu påviser behov for

yderligere hensættelser på 455 mio. kr.«

Svar:

Baggrunden for hensættelsesbehovet på de 455 mio. kr. er, at bestyrelsen

og direktionen foretog en fornyet gennemgang af bankens engagementer. Da

hensættelsesbehovet blev vurderet af banken, der i bestyrelsen bl.a. har

medlemmer udpeget af Finansieringsfonden af 1992, har regeringen lagt disse

vurderinger til grund.

Det bemærkes, at beløbet naturligvis kun kan være et kvalificeret skøn.

Spørgsmål 13:

»Ministeren bedes oplyse, hvorledes udviklingen har været fra januar

1992 til januar 1993 i landinger af fisk på Færøerne, værdien af den landede

fisk og udviklingen i fiskerierhvervets gældsbyrde.«

Svar:

Der har ifølge oplysninger fra Færøernes landsstyre været følgende

landinger af konsumfisk i månederne januar-december 1992:

Januar 1.798 tons

Februar 6.398 tons

Marts 7.574 tons

April 6.692 tons

Maj 6.748 tons

Juni 8.269 tons

Juli 7.851 tons

August 6.994 tons

September 6.737 tons

Oktober 6.819 tons

November 5.951 tons

December 4.046 tons

Landingerne af konsumfisk i januar 1993 er endnu ikke opgjort.

Der foreligger ikke opgørelse af værdien af den landede konsumfisk fordelt

på måneder, men landsstyret har oplyst, at værdien - målt som

førstehåndsværdi for færøske fartøjer inkl. pristilskud - faldt fra 730,7

mio. kr. i 1991 til 548,7 mio. kr. i 1992. Den landede mængde af konsumfisk

faldt fra ca. 100.000 tons i 1991 til ca. 76.000 tons i 1992.

Landsstyret oplyser, at man ikke har tal over fiskerierhvervets

gældsbyrde, men at en kvalificeret vurdering lavet i november 1992 tyder på,

at ferskfiskerflådens gældsbyrde er ca. 1.200 mio. kr., og at

fiskefabrikkernes gældsbyrde er ca. 900 mio. kr. At fiskerierhvervets

gældsbyrde er vokset i 1992, kan der ikke herske tvivl om.

Spørgsmål 17:

»Hvad er årsagen til, at der er ubalance mellem indtægter og udgifter

i arbejdsløshedsforsikringsordningen, og hvordan skal tilpasningen ske?»

Svar:

Færøernes landsstyre har givet følgende redegørelse herfor:

» Finansiering:

Samtlige A-lønmodtagere mellem 16 og 67 år er automatisk medlemmer af

forsikringen, og 2 pct. af deres A-løn bliver trukket sammen med skatten.

Forsikringstageren betaler dog aldrig mere end 2 pct. af det beløb, der

svarer til en årsindtægt for 40 timers arbejdsuge forhøjet med 15 pct.

Selvstændige erhvervsdrivende kan tegne forsikring og betaler da 2 pct. af

deres gennemsnitlige indtægt de seneste tre år. Samtlige arbejdsgivere

betaler 2 pct. af den A-løn, der udbetales.

Færøernes landsstyre satte 20 mio. kr. i forsikringen som grundkapital.

Indbetalingen begyndte 16. marts 1992 og udbetalingerne 1. august 1992.

Grundkapitalen var ca. 78 mio. kr., da udbetalingerne startede.

Ifølge lagtingsloven om arbejdsløshedsforsikring har parterne på

arbejdsmarkedet det fulde administrative såvel som det finansielle ansvar.

Balancen:

Den som bilag vedlagte tabel viser specifikationer af indbetalinger og

udbetalinger for 1992 suppleret med de nyeste oplysninger om januar 1993.

Tabellen viser i betydelig grad den ubalance mellem indtægter og udgifter,

der bliver nævnt i spørgsmålet.

Tendensen er tydelig. Udgifterne hver måned overstiger indtægterne, og

underskuddet er stærkt voksende. Det skal dog nævnes, at vintermånederne er

atypiske specielt pga. det dårlige vejr.

Årsagen:

Der findes næppe noget andet svar til spørgsmålet om ubalancen end, at

antallet af arbejdsledige er stærkt voksende, mens indtægterne er nogenlunde

stabile, og at der ikke endnu er truffet en beslutning om, hvorledes

indtægterne afpasses udgifterne.

Tilpasningen:

18. december 1992 modtog landsstyret et brev fra bestyrelsen, hvor der

blev foreslået, at indtægterne fra arbejdsmarkedspensionen i 1993 og 1994 og

muligvis også fra 1992 tilfaldt forsikringen. Grundkapitalen (1992) og

indbetalingen i år fra arbejdsmarkedspensionen vil beløbe sig til ca. 70 mio.

kr.

På et møde d.d. mellem landsstyret og bestyrelsen blev problematikken

drøftet. Konklusionen var, at den foreslåede løsning næppe var

fyldestgørende, og at man i overvejelserne skulle tage andre muligheder i

betragtning.

Landsstyret gav bestyrelsen tilsagn om, at man vil tage sagen op på det

ordinære landsstyremøde på tirsdag den 9. februar 1993, og bestyrelsen har

berammet møde onsdag den 10. februar 1993 for at drøfte landsstyrets

beslutning.«

Spørgsmål 19:

»Landsstyret skal standse nye anlægsinvesteringer i 1993. Betyder

det, at landsstyret i 1994 igen kan starte nye projekter op i ubegrænset

omfang?»

Svar:

Landsstyret vil næppe have økonomisk mulighed for at starte mange nye

anlægsarbejder i 1994. Det vil IMF formentlig heller ikke anbefale.

Landsstyrets erklæring om stop for nye anlægsaktiviteter gælder imidlertid

kun for 1993.

Specifikation af indbetalinger og udbetalinger for 1992:

Kr. 100,00

---------------------------------------------------------------------

Marts- Juli August September Oktober

juni

---------------------------------------------------------------------

Føroya Bankin 9.642.000 2.412.700 2.239.100 2.369.000 1.987.800

Suduroyar

Sparikassi 241.100 60.300 56.000 59.200 49.700

Nordoya

Sparikassi 964.300 241.300 223.900 236.900 198.800

Føroya

Sparikassi 5.062.100 1.266.700 1.175.500 1.243.800 1.043.600

Fossbankin 964.300 241.300 223.900 236.900 198.800

Sjovinnubankin 7.231.700 1.809.500 1.679.400 1.776.800 1.490.900

---------------------------------------------------------------------

Ialt 24.105.500 6.031.800 5.597.800 5.922.600 4.969.600

---------------------------------------------------------------------

November December Januar Ialt

1993

---------------------------------------------------------------------

Føroya Bankin 2.140.600 20.791.200

Suduroyar

Sparikassi 53.500 519.800

Nordoya

Sparikassi 214.100 2.079.300

Føroya

Sparikassi 1.123.800 10.915.500

Fossbankin 214.100 2.079.300

Sjovinnubankin 1.605.500 15.593.800

---------------------------------------------------------------------

Marts- Juli August September Oktober

juni

---------------------------------------------------------------------

Lønmodtagere

ialt 17.717.900 6.389.700 6.031.700 5.597.900 5.921.700

Arbejdsgivere

ialt 23.267.000 7.214.500 6.214.000 6.930.500 6.770.100

---------------------------------------------------------------------

Indbetalt

ialt 40.984.900 13.604.200 12.245.700 12.528.400 12.691.800

---------------------------------------------------------------------

November December Januar Ialt

1993

---------------------------------------------------------------------

Lønmodtagere

ialt 4.969.500 4.969.500 51.980.000

Arbejdsgivere

ialt 6.356.800 7.553.500 64.306.400

---------------------------------------------------------------------

Marts- Juli August September Oktober

juni

---------------------------------------------------------------------

Overført fra

udbetalinger:

Alm.

arbejdsløse 0 0 6.975.900 10.852.000 13.343.700

Sub. fiske-

industrien 0 0 1.409.100 2.566.300 3.700.900

---------------------------------------------------------------------

Udbetalt

ialt 0 0 8.395.000 13.343.700 13.338.500

---------------------------------------------------------------------

November December Januar Ialt

1993

---------------------------------------------------------------------

Overført fra

udbetalinger

Alm.

arbejdsløse 13.338.500 23.265.700 67.775.800

Sub. fiske-

industrien 9.981.500 3.100.600 20.758.400

---------------------------------------------------------------------

Udbetalt

ialt 23.320.000 26.366.300 ca. 26 mio. 88.534.200

---------------------------------------------------------------------

Marts- Juli August September Oktober

juni

---------------------------------------------------------------------

Teknisk

resultat 40.984.900 13.604.200 3.860.700 -889.900 -4.352.800

---------------------------------------------------------------------

November December Januar Ialt

1993

---------------------------------------------------------------------

Teknisk

resultat -11.983.700 -13.461.200 ca.-16 mio. 27.752.200

---------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 22:

»Med hvilken begrundelse skal de i aftalen med numrene 1 til 6 danske

love for den finansielle sektor sættes i kraft på Færøerne på nuværende

tidspunkt, når regeringen i oktober 1992 ikke fandt behov for dette?»

Svar:

Spørgsmålet om ikraftsættelse for Færøerne af bl.a. aktie- og

anpartsselskabslovgivningen og bank- og sparekasselovgivningen har,

uanhængigt af aftalen af 6. oktober 1992, gennem længere tid været genstand

for overvejelser og drøftelser mellem de danske og de færøske myndigheder.

En ajourføring af de for Færøerne gældende regler på området må anses for

et væsentligt led i gennemførelsen af et moderniseret lovgrundlag for det

færøske erhvervsliv. Der har derfor ved indgåelse af aftalen af 1. februar

1993 været enighed mellem regeringen og Færøernes landsstyre om, at denne del

af erhvervslovgivningen nu sættes i kraft for Færøerne.

Spørgsmål 23:

»Vil regeringen gøre det til et krav for tildeling af lån og

garantier over for det færøske landsstyre og banker, at der på Færøerne

gennemføres en ministeransvarlighedslov, der i de væsentligste bestemmelser

svarer til den danske lov, samt at der indføres en lov med forbud mod insider

trading svarende til bestemmelserne i den danske fondslov?»

Svar:

På Færøerne gælder lagtingslov nr. 102 af 23. juni 1992 om landsstyremænds

ansvarlighed. Denne lov svarer ganske til den danske ministeransvarlighedslov

med to undtagelser.

Den ene af disse undtagelser er lagtingslovens §§ 3 og 4, der beskriver

landsstyremændenes ansvar i konsekvens af landsstyrets karakter af kollektiv

beslutningsenhed, således som det er fastlagt i lagtingslov nr. 1 af 13. maj

1948 om Færøernes styrelsesordning i særanliggender.

Den anden undtagelse er lagtingslovens § 11, som henviser afgørelsen om

tiltalerejsning til landfogden (= politimesteren). Denne bestemmelse skal ses

på baggrund af, at hjemmestyrets regler ikke har kunnet følge den ordning,

der gælder efter grundlovens § 60 og rigsretsloven.

Reglerne om forbud mod insider trading findes i lov om Københavns

Fondsbørs. Denne lov finder ikke anvendelse i Grønland og på Færøerne og kan

ikke sættes i kraft, da lovgivningen ikke indeholder nogen hjemmel hertil.

Baggrunden herfor skal søges i, at alle bestemmelserne på nær reglerne om

insider trading er om Københavns Fondsbørs, der ligger i Danmark, og om de

selskaber, der handler på børsen.

Med ikraftsættelse af aktieselskabsloven på Færøerne vil een af de

vigtigste insiderregler blive sat i kraft der. Det drejer sig om § 53,

hvorefter der føres kontrol med ledelsens aktiebesiddelse og pålægges denne

et spekulationsforbud vedrørende selskabets/koncernens aktier.

Endvidere kan jeg henlede opmærksomheden på § 63 i aktieselskabsloven, der

fastsætter, at personer ikke må disponere på en sådan måde, at dispositionen

er åbenbart egnet til at skaffe visse aktionærer eller andre en utilbørlig

fordel på andre aktionærers eller selskabets bekostning. Ej heller må de

efterkomme generalforsamlingsbeslutninger eller beslutninger af andre

selskabsorganer, for så vidt beslutningen måtte være ugyldig som stridende

mod denne lov eller selskabets vedtægter. Ligeledes gælder aftalelovens §§ 33

og 30 om uhæderlighed og svig.

Aktieselskabsloven skal som bekendt sættes i kraft på Færøerne i nær

fremtid.

Spørgsmål 24:

»Vil regeringen gøre det til et krav for tildeling af lån og

garantier over for det færøske landsstyre og banker, at offentlighedsloven

ved kongelig anordning ikraftsættes på Færøerne?»

Svar:

Den danske offentlighedslov (lov nr. 572 af 19. december 1985) indeholder

i § 18 en bestemmelse om, at loven ved kgl. anordning kan sættes i kraft for

sager om færøske anliggender med de afvigelser, som de særlige færøske

forhold tilsiger. Dette gælder efter loven dog kun sager, der er eller har

været under behandling af rigsmyndighederne.

Begrundelsen for den sidstnævnte begrænsning er, at offentligheden med

hensyn til sager, der behandles af hjemmestyrets myndigheder, efter

hjemmestyreloven er et færøsk særanliggende.

Offentlighedslovens § 18 bygger på det synspunkt, at der for Færøerne bør

gælde samme regler om offentlighed for særanliggender og fællesanliggender,

og at de samme regler bør gælde, uanset om sagerne behandles af

rigsmyndighederne eller hjemmestyrets myndigheder.

Det følger heraf, at rigsmyndighederne vil lade den danske

offentlighedslov sætte i kraft for Færøerne, så snart Lagtinget har vedtaget

en lov om offentlighed gældende for hjemmestyrets myndigheder. Landsstyrets

lovforslag herom er, bortset fra enkelte tekniske afvigelser, identisk med

den danske lov.

Forslaget forventes vedtaget i nærmeste fremtid.

Spørgsmål 28:

»Hvilke personændringer i færøsk offentlig administration har de

økonomiske problemer på Færøerne medført? Listen skal omfatte personer fra

kontorchefniveau til øverste leder.«

Svar:

Færøernes landsstyre oplyser, at der ikke er foretaget nogen

personændringer i den færøske administration i forbindelse med de i

spørgsmålet nævnte årsager.

Spørgsmål 31:

»Hvilke aktionærer med besiddelser større end 5 pct. af aktierne i

Sjovinnubankin har afhændet/opkøbt aktier i Sjovinnubankin i perioden 1.

september 1992 og til dato?»

Svar:

Med henyn til aktionærer med aktiebesiddelser over 5 pct. af aktierne kan

jeg oplyse, at forinden kapitalnedsættelsen i november 1992 var det for

Finanstilsynet oplyst, at Sjovinnubankin var ejet af fiskeeksportvirksomheden

L/K Føroya Fiskasøla, Thorshavn, med ca. 1/3, Forsikringsselskabet

Tryggingarsambandid, Thorshavn, med ca. 1/3 og ca. 4000 mindre aktionærer.

Der forelå ikke oplysninger om, at der blandt de mindre aktionærer var nogle,

der besad mere end 5 pct. af aktierne.

Efter nedskrivningen af den daværende aktiekapital og kapitaludvidelsen

har alene Finansieringsfonden af 1992 over 5 pct. af aktierne i banken.

Finanstilsynet er ikke bekendt med, hvilke aktiehandler der eventuelt

måtte være foretaget i den pågældende periode.

Spørgsmål 35:

»Når samtlige medarbejdere i Sjovinnubankin skal gå 9 pct. ned i løn,

gælder det så også direktion og bestyrelse?»

Svar:

Direktøren, som er nyansat, er ansat til en individuelt fastsat løn.

Bestyrelsens honorarer er uændrede, selv om arbejdsbyrden har været

flerdoblet i den seneste tid. Spørgsmålet om en reduktion vil blive taget op,

når banken er kommet ind i en mere rolig periode.

Spørgsmål 36:

»Hvad er regeringens kommentar til, at den færøske finansminister

Jogvan Sundstein har afhændet sin ejerandel af det revisionsfirma, som

reviderer de offentlige regnskaber på Færøerne, til sin søn?»

Svar:

Som det fremgår af den indgåede februaraftale har regeringen under

forhandlingerne med landsstyret lagt overordentlig stor vægt på, at Færøerne

får en moderne revisor- og bogføringslovgivning på niveau med den tilsvarende

danske lovgivning, uanset at dette kan opfattes som indblanding i et færøsk

særanliggende. Landsstyret har givet tilsagn om, at et forslag til revideret

revisor- og bogføringslovgivning vil blive fremlagt senest den 18. april

1993, der i det væsentlige og i resultatet svarer til den danske lov om

registrerede og statsautoriserede revisorer og den danske

bogføringsbekendtgørelse fra 1990. Statsministeriet har ingen yderligere

kommentarer til det i spørgsmålet omtalte generationsskifte i et færøsk

revisionsfirma.

Spørgsmål 37:

»Hvilke garantier kan den danske regering give for, at der ikke igen

om få måneder kommer nye kapitaltilførselsbehov for Færøerne?»

Svar:

De midler, der er bragt til veje gennem oktober- og februaraftalerne, er

dels anvendt til at sikre Sjovinnubankins eksistens, dels til at afhjælpe

landskassens økonomiske vanskeligheder.

Ifølge de oplysninger, staten har fået af Finansieringsfonden for 1992, er

bankens korrektivkonto med de nye hensættelser på 455 mio. kr. kommet op på

godt 30 pct. af den samlede debitormasse, hvilket betyder, at der er skåret

dybt. Med den søgte kapitaltilførsel på 350 mio. kr. er der en

sikkerhedsmargin på 100 mio. kr. i forhold til lovens solvenskrav. Det er

bankbestyrelsens forventning, at bankens hensættelser fremover vil ligge på

et mere normalt niveau, som formentlig kan dækkes af bankens ordinære

indtjening. Det er imidlertid af vital betydning, at der gennemføres en

restrukturering af det færøske fiskerierhverv under medvirken af såvel de

politiske myndigheder som de finansielle kreditorer.

Landskassen vil i år skulle indfri en kredit fra Nationalbanken og

udenlandske lån for knap 300 mio. kr. Det er bl.a. på denne baggrund, at den

i aftalen anførte udstedelse af et obligationslån med statsgaranti skal ses.

Herudover er landskassens evne til at klare sine udbetalinger afhængig af

depressionens omfang, herunder af udviklingen i de sociale udgifter og af, om

indtægterne indløber som forudsat i finansloven, hvilket som nævnt under

spørgsmål 2 er tvivlsomt. Et mere præcist overblik over udviklingen i

landskassens økonomiske situation forventes at foreligge i forbindelse med

fremlæggelsen af det af landsstyret med IMF's bistand udarbejdede

politisk-økonomiske stabiliseringsprogram og de eventuelle deraf afledede

forhandlinger.

Spørgsmål 41:

»I hvilket omfang er der ydet aktionærlån til personer eller

selskaber, der er nærtstående i forhold til Sjovinnubankins ledelse, i

perioden oktober 1992 til dato?»

Svar:

Ifølge den banklov, der gælder for Færøerne, er Finanstilsynet i lighed

med den gældende danske bank- og sparekasselov forpligtet til at

hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Som det

fremgår af min besvarelse af spørgsmål 79, kan jeg udlevere materiale

omfattet af særlige tavshedspligtsbestemmelser til medlemmer af udvalg. Jeg

finder ikke, det er relevant i denne sag. Jeg kan i øvrigt henvise til min

besvarelse af spørgsmål 77.

Spørgsmål 51:

»Ministeren bedes fremsende en liste over alle offentlige

anlægsprojekter på 2 mio. kr. og derover, gennemført på Færøerne i perioden

1980 til dato.«

Svar:

Landsstyret har givet følgende oversigt over infrastrukturinvesteringerne

i perioden 1980-1992.

---------------------------------------------------------------------

(I mio. kr.) Veje og Havne og Lufthavns- Tils.

tunneler landings- faciliteter

pladser

---------------------------------------------------------------------

1980 40 67 - 107

1981 35 92 - 127

1982 47 92 - 139

1983 74 89 - 163

1984 90 109 - 199

1985 85 104 - 189

1986 86 79 - 165

1987 131 137 - 268

1988 221 158 37 416

1989 143 163 24 330

1990 100 126 7 233

1991 94 130 - 224

1992 78 98 - 176

--------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 52:

»Ministeren bedes fremsende en liste over, hvilke offentlige

anlægsprojekter på Færøerne der blev opgivet som følge af aftalen af oktober

1992.«

Svar:

Ifølge oplysninger fra landsstyret fik aftalen af oktober 1992 ikke

umiddelbart virkninger for den offentlige anlægsvirksomhed. Baggrunden herfor

var først og fremmest, at to store kontraktbundne arbejder (Kaldbakstunnelen

og havnen ved Gamle Ratt) stod over for endelig færdiggørelse (primo nov.

1992), og at landsingeniørens anlægsbevillinger i oktober stort set allerede

var opbrugt. Bortset fra enkelte kontraktbundne arbejder gik den offentlige

anlægsvirksomhed således i stå de sidste måneder af 1992.

Den eksisterende usikkerhed omkring bevillingsforholdene har bevirket, at

alle anlægsarbejder inden for landsingeniørens område (veje, tunneler, havne)

fortsat ligger stille. Der er ikke påbegyndt nye arbejder på dette område

siden 1989.

Ifølge finansloven er der følgende anlægsbevillinger i 1992 og 1993 (mio.

kr.):

------------------------------------------------

1992 1993

------------------------------------------------

Veje, tunneler, havne 167 92

Uddannelse og kulturelle formål 32 27

Sundhedsvæsen 29 23

Sociale formål 11 17

Fiskeri og andre erhverv 11 16

-----------------------------------------------

I alt 250 175

-----------------------------------------------

Spørgsmål 72:

»Ministeren bedes oplyse, hvorvidt der ved besvarelse af ovenstående

spørgsmål har været divergerende opfattelser blandt ministeriets

embedsmænd?»

Spørgsmål 73:

»Ministeren bedes oplyse, hvorvidt der blandt regeringens embedsmænd

er fremkommet råd om en anden løsning af det færøske problem end den i

aftalen af 1. februar 1993 anvendte. I bekræftende fald udbeder udvalget sig

en beskrivelse af de alternative løsningsmodeller.«

Svar:

Regeringen blev den 29. januar 1993 orienteret om, at Sjovinnubankins

situation var helt akut. Blandt andet af denne grund var det nærliggende at

anvende den fremgangsmåde, som var anvendt ved oktoberaftalen.

Regeringen har fundet det klart utilfredsstillende, at der ikke har været

mere tid til at overveje alternative løsningsmuligheder. Forslaget om at

etablere en strukturfond med det formål at bidrage til reorganisering af

levedygtige virksomheder og i fornødent omfang at medvirke ved afviklingen af

nødlidende erhvervsengagementer skal ses som et udtryk for et sådant ønske.

Regeringen er ikke bekendt med, om der har været nuancer i embedsmændenes

opfattelse, idet det bemærkes, at de afgørende forhandlinger fandt sted på

politisk plan.

Spørgsmål 79:

Ad spørgsmål 49 og svaret herpå (B 10 - bilag 21):

»Vil ministeren bekræfte, at svaret på spørgsmål 49 står ved magt, og

at ministeren derfor kan give medlemmer af Folketingets ressortudvalg

fortrolige oplysninger om Sjovinnubankins virksomhed?»

Svar:

Det er korrekt, at en minister kan udlevere materiale omfattet af særlige

tavshedspligtsbestemmelser til medlemmer af udvalg. Dette kan ske, hvis

ministeren anmodes herom og oplysningerne efter ministerens skøn må være af

betydning for udvalgets behandling af en sag. Ministeren kan dog vælge at

orientere om en sags principielle problemstillinger i generel eller

anonymiseret form.

Spørgsmål 80:

»Vil ministeren oplyse, hvornår IMF's delegation ankom til Færøerne

efter bestemmelserne i aftalen mellem Færøerne og Danmark af 6. oktober 1992?

Har IMF afgivet rapporter, delrapporter eller foreløbige rapporter om

færøske forhold? I bekræftende fald bedes ministeren tilstille udvalget en

dansk kopi af sådanne rapporter.

Svar:

IMF-delegationens første besøg på Færøerne fandt sted i dagene 1-9.

december 1992. Før og efter besøget afholdt delegationen møder med

vedkommende danske myndigheder især med henblik på fremskaffelse af

statistisk-økonomisk materiale. Næste besøg finder sted i uge 8 og 9 i

indeværende år.

Spørgsmål 81:

»Ministeren bedes give en redegørelse for, under hvilke betingelser

den ansvarlige indskudskapital til Atlantic Airways er sammensat.«

Svar:

Atlantic Airways samlede aktiekapital inden nytegningen var 14 mio. kr.,

hvoraf landsstyret (landskassen) var ejer af ca. 87,5 pct. af aktiekapitalen.

Denne blev nedskrevet til 0 kr.

Efter nytegningen er aktiekapitalen 75 mio. kr. Færøernes landsstyre

(landskassen) er eneaktionær.

Som en konsekvens i forbindelse med reetablering af virksomheden blev der

valgt en helt ny bestyrelse.

Spørgsmål 82:

»Ministeren bedes oplyse, hvilken dato for indgåelse af aftalen om

lån til Atlantic Airways blev ændret til ansvarlig indskudskapital.«

Svar:

Lånet til Atlantic Airways blev ændret til ansvarlig indskudskapital ved

lovens ikrafttræden, dvs. den 2. december 1992.

Spørgsmål 83:

»Under hvilke omstændigheder og i hvilket tempo skete behandlingen i

Lagtinget af denne aftale?»

Svar:

For at landskassens garanti til selskabet ikke skulle blive effektiv,

vedtog landsstyret på et møde den 25. november 1992 at fremsætte lovforslag

om nytegning af aktiekapital i A/S Atlantic Airways.

Lovforslaget blev fremsat i Lagtinget den 25. november 1992. 1.

behandling, 2. behandling og 3. behandling fandt sted den 27. november 1992.

Udvalgsarbejdet fandt sted mellem 1. og 2. behandling.

Der blev givet dispensation fra tidsfristerne i Lagtingets

forretningsorden.

Loven blev bekendtgjort den 1. december 1992 og trådte i kraft den 2.

december 1992.

Det kan tilføjes, at långiverne stillede krav om en hurtig stillingtagen

fra de færøske myndigheders side.

Spørgsmål 89:

»Kan ministeren bekræfte, at den advokat, landsstyret har ansat til

at medvirke til udarbejdelsen af en ny aktieselskabslov for Færøerne, netop

har været involveret i dommen om de overbelånte fiskerfartøjer?»

Svar:

Landfogeden på Færøerne oplyser følgende:

»En del af forsvaret i »Heygadrangur-sagen« var - dels ved

de tiltaltes forklaringer, dels ved fremlæggelse af dokumenter - at søge at

påvise, at andre skibe, hvori landsstyret er økonomisk involveret, er

overfinansierede.

I et par af disse skibsprojekter har den nævnte advokat været juridisk

rådgiver for bygherren.

Sagerne undersøges eller vil blive undersøgt i det omfang, det skønnes

fornødent. Med henblik herpå har politiet beslaglagt arkivmateriale

tilhørende P/f Skala Skipasmidja under likvidation og A/S Vags Skipasmidja

under likvidation.'

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter