Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en investeringsfond for Færøerne m.v. (Nedbringelse af fondens egenkapital)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Udvalget vedrørende Færøske Forhold
den 13. marts 2007
Betænkning
over
Forslag
til lov om ændring af lov om en investeringsfond for Færøerne m.v.
(Nedbringelse af fondens egenkapital)
[af
økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]
1. Ændringsforslag
Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 1 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 24. januar 2007 og var til 1.
behandling den 1. februar 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Udvalget vedrørende Færøske Forhold.
Lovforslaget har ikke været sendt i høring.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 25 spørgsmål til økonomi- og
erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af EL og TF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med det stillede
ændringsforslag.
Læs alt
Et
mindretal
i
udvalget (EL) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3.
behandling.
Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i
udvalget (TF) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod
ændringsforslaget.
TF’s medlem af udvalget
anbefaler lovforslaget til forkastelse og henviser i stedet til det kommende
beslutningsforslag om, at både Færøernes lufthavn og Investeringsfonden for
Færøerne formelt overgår til færøsk myndighed og ansvar samtidig. FT lægger
vægt på følgende begrundelser:
Der er stor enighed på
Færøerne om, at færøske myndigheder tager ansvaret for lufthavnen og den
fremtidige udbygning. At Danmark ikke vil sætte lufthavnen i brugbar og
moderne
stand, før den overtages, må Færøerne så bare leve med. Men med det ansvar,
som
Færøerne overtager, skal selvfølgelig også følge retten til selv at bestemme
over både udbygning og finansiering af de fremtidige lufthavnsfaciliteter og
ikke – som foreslået i dette lovforslag – en fastlåsning af
beslutningerne om udbygning
af lufthavnen og en afskæring af investeringsfondens muligheder for at
finansiere andre infrastrukturelle projekter på Færøerne.
Det mest rimelige, når man
indgår et kompromis, som fritager danske myndigheder for et stort økonomisk
og
politisk ansvar, og som ikke koster den danske statskasse noget, men
tværtimod
er en stor besparelse, er, at man kan enes om, at investeringsfonden samtidig
lægges under færøsk myndighed, ejendomsret og beslutningskompetence.
Med dette lovforslag fra
regeringen er der ingen sammenhæng mellem beslutningsret, ansvar og økonomi,
og
Færøerne sidder tilbage med en meget dårlig aftale – en aftale, som
næppe
kender sin lige i dansk forvaltningstradition.
Lovforslaget er et
skoleeksempel på de asymmetriske forhandlinger, der foregår bag lukkede døre
mellem Danmark og Færøerne på embedsmandsplan.
Via en pressemeddelelse
forelægges en såkaldt aftale om ansvaret for og finansieringen af Fær-øernes
vigtigste trafikale knudepunkt og landets hovedport ud i verden og om en
vigtig
fond, som Færøerne i mange år har fastholdt er en fond under færøsk
myndighed,
og som har finansieret vigtige infrastrukturelle fremtidsinvesteringer i
vandkraft, elektricitetsnettet, tunneler og meget andet, men som nu bliver
halveret, amputeret og fastlåst til opdatering af en lufthavn, som hidtil har
været dansk økonomisk ansvar, men har været grueligt forsømt.
Denne løsning forelægges
som en fiks og færdig pakke, uden at det har været behandlet i det fær-øske
parlament. Uden at der har været nogen reel forhandling på politisk plan,
uden
at færøsk ekspertise eller de, der professionelt skal beskæftige sig med
færøsk
luftfart, har kunnet analysere, planlægge og rådgive færøske politikere om de
bedste langsigtede planer for færøsk luftfart og faciliteter, og uden at det
har været debatteret i den færøske offentlighed.
Den danske stat fritages
for ansvaret for et anlæg, som på grund af årtiers mangelfulde investeringer
står over for et kapitalbehov på flere hundrede millioner kroner. Færøerne
står
tilbage med regningen og skal finansiere det med sin egen fond, der ellers
kunne bruges til mange andre formål.
Danmark har samtidig i en
embedsmandsgruppe været med til at fastsætte betingelserne for, hvordan
pengene
skal bruges, og hvordan den fremtidige luftfart skal udbygges.
Samtidig har man implicit
valgt side i et gammelt stridsmål om, hvorvidt investeringsfonden er under
dansk eller færøsk politisk myndighed, således at resterne af fonden fremover
fastlægges som et dansk politisk område.
Danmark har stadig
myndigheden over hele luftfartsområdet, luftrummet, og hvad dertil hører.
Kort sagt: Det danske
statsbudget slipper for en stor udgift og sparer udgifter på ca. 5 mio. kr.
årligt.
Den danske stat fastholder sin indflydelse på, hvad der skal ske, fastholder
myndighedsområdet og tillægger sig en myndighed over Investeringsfonden for
Færøerne, som i dag har en egenkapital på ca. 800 mio. kr.
Færøerne betaler regningen
og sidder med ansvaret for et anlæg, der utvivlsomt vil kræve langt større
investeringer end det, der tømmes ud af investeringsfonden. Den frie kapital
i
fonden, der ikke er bundet i udlån til andre projekter, er væk og kan i
fremtiden ikke finansiere andre vigtige forudsætninger for et moderne
Færøerne
såsom tunneller, fly og vind- og vandkraft eller bølgeenergi. De penge må nu
findes andre steder i de færøske offentlige kasser.
Færøerne overtager hele
debetsiden og en ekstra regning og amputeres muligheden for finansiering af
andre vigtige investeringer fremover. Den danske stat slipper ud af alle
forsømte forpligtelser og en stor regning, samtidig med at hele kreditsiden
fremdeles er under dansk myndighed: investeringsfonden, luftfartsmyndigheden
og
kontrollen over luftrummet m.v.
Det er en uværdig løsning
for både Danmark og Færøerne. Det er urimeligt, at desperation fra færøsk
side
over den manglende udbygning af lufthavnsfaciliteterne i Færøerne fører til,
at
det færøske landsstyre – uden nogen form for politisk forhandling –
accepterer
en så dårlig og asymmetrisk aftale.
Af ministerens
besvarelser af spørgsmål fra udvalget er det blevet fastslået:
1)
at der er behov for betydelige investeringer i Vágar Lufthavn –
både i selve landingsanlægget og i de tekniske faciliteter – og at de
vurderede
udgifter efter al sandsynlighed er større end den foreslåede
nedkapitalisering
af Investeringsfonden for Færøerne,
2)
at den danske statskasse ikke betaler noget i
forbindelse med den foreslåede løsning, men at statskassen opnår besparelser
både i årlig drift og ved at slippe for forsømte anlægsinvesteringer og
opdateringer af lufthavnen,
3)
at en embedsmandsgruppe fra færøske og danske
ministerier har stået for den foreslåede udbygning og den vurdering, der
ligger
til grund for lovforslaget om nedkapitalisering,
4)
at ministeren ikke kan pege på noget
fortilfælde i dansk forvaltningstradition for, at en myndighed, som overlader
ejerskabet og forvaltningskompetencen på et område, hvor der findes et stort
efterslæb, dispensationer og et negligeret investeringsbehov i henhold til
gældende
sikkerheds- og standardkrav, undgår at betale i forbindelse med
overdragelsen,
5)
at Investeringsfonden for Færøerne med den
foreslåede nedkapitalisering vil være afskåret fra at finansiere andre store
anlægsprojekter i Færøerne i overskuelig fremtid,
6)
at investeringsfonden i 1992 indskød 200 mio.
kr. i en anden fond (Finansieringsfonden af 1992), der skulle indskydes i den
færøske bank, Sjóvinnubankin, og at disse penge blev afskrevet. Dette foregik
uden Folketingets mellemkomst og uden lovændring,
7)
at der ikke findes nogen formelle, tekniske
eller politiske hindringer for, at man med henvisning til præcedens formelt
stadfæster, at Investeringsfonden for Færøerne er under færøsk ejerskab og
myndighed,
8)
at der ikke har været politiske forhandlinger
mellem de relevante fagministre på henholdsvis det økonomiske område og
luftfartsområdet,
9)
at der ikke har været politiske forhandlinger
og dokumenterede forhandlinger mellem regeringen og landsstyret om den
foreslåede løsning, men at sagen blot er drøftet i forbindelse med et møde
mellem lagmanden og statsministeren den 4. april 2005 og i forbindelse med et
uformelt såkaldt rigsmøde den 27. juni 2006.
Disse betydelige
oplysninger er ikke blevet fremlagt eller analyseret i bemærkningerne til det
foreliggende
lovforslag. Alt peger på, at det foreliggende lovforslag er blevet lagt frem
som et fait accompli, hvor et andet og mere værdigt resultat til fordel for
færøske interesser er udelukket. Ingen ses tage ansvaret for, at et for
Færøerne så dårligt resultat fremlægges. På Færøerne begrunder man resultatet
med tidnød og med, at ingen bedre løsning kunne opnås i forståelse med danske
myndigheder. I Danmark begrundes forslaget med, at det er et ønske fra
færøske
myndigheder. Dermed forsvinder ansvaret, og først senere vil konsekvenserne
blive tydelige for den færøske offentlighed med deraf følgende kritik i
bagklogskabens lys.
Derfor anbefaler
mindretallet Folketinget at tage ansvaret for at vælge en saglig og anstændig
løsning for investeringsfonden og Færøernes hidtil eneste lufthavn. Dette kan
gøres ved at forkaste dette lovforslag og i stedet støtte et
beslutningsforslag,
som mindretallet vil fremsætte snarest muligt, om en værdig løsning på denne
sag.
Siumut og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens
afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
økonomi- og erhvervsministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af TF):
Til § 2
1)
Datoen »1. marts 2007« ændres til:
»1. maj 2007«.
[Ændring af lovens ikrafttrædelsestidspunkt]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at ikrafttrædelsestidspunktet udskydes til den 1.
maj 2007, idet tilslutning fra Fær-øernes Lagting til lovændringen endnu ikke
foreligger. Desuden muliggør det, at loven kan blive kundgjort i landsstyrets
kundgørelsestidende for Færøerne, Kunngerðablaðið, forud for lovens
ikrafttræden.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Joan Erlandsen (V)
Britta Schall Holberg (V)
Flemming Damgaard Larsen (V)
Pia Larsen (V)
fmd.
Ellen Trane Nørby (V)
Søren Espersen (DF)
Walter Christophersen (DF)
Christian Wedell-Neergaard (KF)
Anfinn Kallsberg (FF)
Frank Jensen (S)
nfmd.
Lene Hansen (S)
Arne Toft (S)
Ole Stavad (S)
Niels Helveg Petersen (RV)
Kristen Touborg (SF)
Line Barfod (EL)
Høgni Hoydal (TF)
Siumut og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i
udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 121
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat fra økonomi- og erhvervsministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
1. udkast til betænkning
4
Oversættelse af betænkning afgivet af Lagtingets
Finansudvalg den 8. marts 2007 over forslag til rigslovsindstilling om
ikrafttræden for Færøerne af »forslag til lov om ændring af lov om en
investeringsfond for Færøerne m.v.«
5
Ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 121
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvilke personer der repræsenterende hvilke
myndigheder og faglig ekspertise har foretaget vurderingerne af
investeringsbehovet og udarbejdet investeringsplanen, der danner baggrund for
foreliggende forslag om en nedkapitalisering af Investeringsfonden for
Fær-øerne,
til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om, hvilke høringer der er foretaget om forslaget
blandt faglig ekspertise på luftfarts- og lufthavnsområdet – ud over
dem, der
er nævnt i bemærkningerne, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå
3
Spm., om der er indsendt forslag og bemærkninger fra
faglige grupper eller eksperter om investeringsbehovet i Vágar Lufthavn, som
ikke er medtaget i indstillingen, der ligger til grund for forslaget, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om fremsendelse til udvalget af alt skriftligt
materiale og alternative vurderinger, der er udarbejdet i sagen, til økonomi-
og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om, hvilke investeringer den danske stat har
foretaget i lufthavnsfaciliteterne i Færøerne de seneste 20 år, til økonomi-
og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm., om lufthavnen i Vágar har haft dispensation fra luftfartsmyndighederne
med hensyn til visse krav til standard – i givet fald hvilke – og
om der med
den foreslåede udbygning fremdeles vil være behov for dispensation fra visse
krav, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om, hvem der har haft ansvaret for
lufthavnsfaciliteterne i Færøerne de seneste 20 år, og hvilke forslag og krav
om forbedringer af faciliteterne – herunder indflyvningsteknologiske
forbedringer – myndighederne har fremsat, til økonomi- og
erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
8
Spm. om, hvorfor der ikke er foretaget forbedringer og
investeringer i Vágar Lufthavn før dette forslag, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om, hvem der efter det færøske landsstyres
overtagelse af anlægget vil have ansvaret for at tilse, at faciliteterne
opfylder interna-tionale krav, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
10
Spm. om, hvad det koster i kroner og øre på den danske
stats budget at overdrage lufthavnsanlægget i Vágar til det færøske
landsstyre, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm., om der findes fortilfælde i dansk
forvaltningstradition om, at en myndighed, som overlader ejerskabet og
forvaltningskompetencen på et område, hvor der findes et stort efterslæb,
dispensationer og et negligeret investeringsbehov i henhold til gældende
sikkerheds- og standardkrav, undgår at betale i forbindelse med
overdragelsen, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om der findes fortilfælde i dansk
forvaltningstradition om, at en myndighed, som overlader ejerskabet og
forvaltningskompetencen på et område, hvor der findes et stort efterslæb,
dispensationer og et negligeret investeringsbehov i henhold til gældende
sikkerheds- og standardkrav, samtidig er med til at fastsætte den
investeringsplan, som den nye ejer og myndighed skal betale for, til økonomi-
og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om, hvornår, hvordan og fra hvem Statens
Luftfartsvæsen overtog lufthavnsanlægget i Vágar, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm., om Investeringsfonden for Færøerne var tiltænkt at
skulle halveres i sin fondskapital for at betale for statslige forpligtelser
på Luftfartsområdet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
15
Spm., om det foreliggende forslag om nedkapitalisering af
investeringsfonden vil have som konsekvens, at fonden har 365 mio. kr. mindre
til investeringer i andre infrastrukturelle forbedringer på Færøerne, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om, hvorfor der ikke blev fremlagt lovforslag eller
lovændringer i forbindelse med investeringsfondens indskud i den færøske
bank, Sjóvinnubankin, i 1992, og i hvilket statsligt regi der dengang blev
forhandlet
om fondens muligheder for at sætte egenkapital i en færøsk bank,
til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
17
Spm., om der med investeringfondens indskud i og senere
afskrivning af 200 mio. kr. i Sjóvinnubankin i 1992 ikke er skabt præcedens
for, at afgørelserne om fondens investeringer og nedskrivninger af sin
egenkapital tages af fondens bestyrelse i samråd med færøske myndigheder
– og
uden Folketingets og den danske stats mellemkomst, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om, hvilke forhandlinger der har været på politisk
plan mellem færøske og danske ministre om den foreslåede løsning for
lufthavnen i Vágar og om nedkapitalisering af Investeringsfonden for
Færøerne, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om, på hvor mange møder og på hvilke tidspunkter den
danske statsminister og den færøske lagmand har siddet ved forhandlingsbordet
om den foreslåede løsning, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå
20
Spm. om, på hvor mange møder og på hvilke tidspunkter den
danske økonomiminister og den færøske finansminister har siddet ved
forhandlingsbordet
om den foreslåede løsning, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå
21
Spm. om, på hvor mange møder og på hvilke tidspunkter den
danske minister med ansvaret for luftfart og lufthavne og den færøske
minister
med ansvaret for luftfart og lufthavne har siddet ved forhandlingsbordet om
den foreslåede løsning, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå
22
Spm. om, hvad der har været de færøske ønsker ved de
politiske forhandlinger mellem ministre, og hvordan den foreslåede løsning
korrelerer
med de oprindelige færøske ønsker, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
23
Spm., om der findes nogen formelle eller tekniske
hindringer for, at Folketinget i henhold til den historiske baggrund
beslutter at anerkende, at færøske myndigheder selv disponerer over
Investeringsfonden for Færøerne, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
24
Spm., om der findes nogle vægtige politiske argumenter,
der taler imod, at Færøerne samtidig med en overtagelse af lufthavnsanlægget
overtager det fulde ansvar for Investeringsfonden for Færøerne og dermed selv
kan vælge en udbygningløsning for Lufthavnen i Vágar og selv vælge
finansieringsformen, herunder investeringsfondens rolle som enten långiver
eller finansieringsmulighed via nedkapitalisering,
til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
25
Spm., om ministeren er enig i, at med overtagelse af et
politisk og ejermæssigt ansvar følger også det økonomiske ansvar og retten
til selv at træffe afgørelser, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens
svar herpå
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (24. januar 2007) - L 121 Retsinformation · 24. januar 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, lov om individuel boligstøtte, lov om midlertidig regulering af boligforholdene og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af lov om byfornyelse og udvikling af byer) Retsinformation · 4. februar 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og forskellige andre love »(Professionelle foreninger)«. Retsinformation · 13. april 2007
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om pengesedler i Grønland Retsinformation · 11. maj 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme og lov om finansielvirksomhed (Pengeoverførsler mellem Danmark og Færøerne) Retsinformation · 22. maj 2008
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Direktionens og bestyrelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed, gennemførelse af direktiv om ligestilling, m.v.) Retsinformation · 28. maj 2008