Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 190 om indgåelse af forlig med Den Danske Bank i den færøske banksag tilbage fra Finansudvalget

1999/1 BTB 135Betænkning over beslutningsforslagFolketinget11. april 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Det

Politisk-Økonomiske Udvalg den 5. april 2000

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om

opfordring til at trække aktstykke nr. 190 om indgåelse af forlig

med Den Danske Bank i den færøske banksag tilbage fra

Finansudvalget

[af

Frank Aaen (EL) og Søren Kolstrup (EL)]

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har herunder stillet

spørgsmål til finansministeren, som denne har besvaret mundtligt

og skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål til finansministeren

og dennes svar herpå er tillige med et brev fra Finanstilsynet til

Finansministeriet af 26. maj 1993 optrykt som bilag til

betænkningen.

Herefter indstiller et mindretal

(Socialdemokratiets, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Frihed

2000 s medlemmer af udvalget) beslutningsforslaget til

forkastelse.

Et mindretal inden for mindretallet (Frihed 2000´s medlem

af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse, uanset at

mindretallet er helt enig med forslagsstillerne i, at det er forargeligt, at

det aldrig bliver opklaret, hvem der bærer ansvaret for, at de danske

skatteydere har betalt regningen for den uansvarlige færøske

politik, der førte til den færøske bankkrise.

Mindretallet har helt fra begyndelsen forsøgt, at

få iværksat en undersøgelse med henblik på at

klarlægge hele hændelsesforløbet og placere ansvaret.

Dette har der ikke kunnet opnås politisk flertal for - det beklager

Læs alt

Frihed 2000.

En vedtagelse af beslutningsforslaget vil imidlertid

medføre, at skatteyderne skal bruge endnu flere penge på en sag,

der for det første aldrig kan vindes, men dernæst sandsynligvis

kan afvises, da den danske regering og det færøske landsstyre

ikke er parter i sagen efter gældende lovgivning.

Den danske regering bærer ansvaret for, at aktiver

og passiver ikke blev opgjort pr. overtagelsesdagen; dermed er det umuligt at

fastslå, hvad handelsværdien var. Det er en forudsætning

for at vinde en erstatningssag om, at man er blevet snydt, at man kan bevise,

at der er lidt et tab, samt at man var i god tro. Ligesom det er en

forudsætning, at man har den nødvendige retlige interesse.

Ingen af delene kan den danske stat påberåbe

sig eller bevise. Staten sad selv med ved bordet og havde i sin magt at

skaffe de oplysninger, der var nødvendige for at sikre en rigtig

handelsværdi; dette skete ikke. Det er dybt kritisabelt, at en

regering, som råder over et kæmpe apparat og har

instruktionsbeføjelser over for Finanstilsynet, der er

tilsynsmyndighed, kan optræde så amatøragtigt.

Et andet mindretal (Venstres, Det Konservative

Folkepartis og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil stemme hverken

for eller imod beslutningsforslaget.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis

medlem af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til

vedtagelse.

Mindretallet støtter beslutningsforslaget ud fra

den opfattelse, at en gennemførelse af retssagen vil være den

rigtige udvej af den færøske banksag for at kunne få

placeret ansvaret for hele miseren og for at få godtgjort, hvad Den

Danske Bank burde have svaret, da de kom ud af moderselskabsforpligtelsen. Og

som følge deraf finder mindretallet ikke forliget mellem

Finansministeriets og Den Danske Bank tilfredsstillende. Mindretallet finder

det ligeledes utilfredsstillende, at det ikke har været muligt under

sagens behandling at få fastslået, hvorvidt de 300 mio. kr., som

Den Danske Bank erlægger, er fradragsberettiget eller ej.

Realværdien af forligsbeløbet er således ikke kendt.

Et fjerde mindretal (Enhedslistens medlem af

udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse.

Mindretallet beklager, at regeringen efter nedstemningen

af Enhedslistens beslutningsforslag får aktstykke 190 igennem i

Finansudvalget og dermed - med Venstres og Det Konservative Folkepartis

indirekte hjælp - får godkendt regeringens forlig med Den Danske

Bank.

Mindretallet kan herefter notere, at de danske skatteydere

hænger på en regning på flere hundrede millioner kroner,

uden at det er afklaret, hvem der har ansvaret for, at skatteyderne skal

betale denne regning. Regeringen afviser, at den selv eller den tidligere

regering har et erstatningsansvar; det samme gør banken. Man ved endog

ikke, hvor stor regningen er, fordi det aldrig er oplyst, hvor meget

banksagen udgjorde af den låneftergivelse på 900 mio. kr.,

Færøerne fik med aftalen af 10. juni 1998 mellem regeringen og

Færøernes landsstyre.

Det er klart utilfredsstillende for befolkningen, at

ansvaret for en sådan udskrivning ikke placeres, men regeringen og de

store borgerlige partier er åbenbart blevet enige om, at det er bedst,

at den sag nu lukkes.

Og i modsætning til det politiske ansvar i sagen,

der kan placeres af Folketinget, hvis der er vilje til det, kan Den Danske

Banks ansvar naturligvis kun fastlægges via en retssag og en

efterfølgende dom, men med forliget lukkes den mulighed.

Det undrer desuden mindretallet, at regeringspartierne

åbenbart er drejet helt rundt i forhold til den diskussion af

Færø-sagen, der fulgte efter offentliggørelsen af

Grønborg-rapporten. I diskussionen i Folketinget den 27. januar 1998

erklærede den socialdemokratiske ordfører sig f.eks. enig med

bl.a. Enhedslisten i, at der var grund til at undersøge, om der

lå hemmelige aftaler mellem staten og banken bag det forløb, der

medførte det store tab for de færøske myndigheder. Uden

begrundelse afvises det nu, at der er grund til en sådan mistanke.

Enhedslisten vil nu søge andre veje til at få

klargjort det egentlige ansvar for skandalen om Den Danske Banks tidligere

datterbank, Føroya Banki, herunder denne sags sammenhæng med den

samlede finansielle krise i begyndelsen af 90'erne, herunder

Hafnia-/Baltica-sagen, der ligeledes har Den Danske Bank og myndighederne som

hovedaktører.

Per Kaalund (S)

Pernille Blach Hansen (S) Lissa Mathiasen (S)

Jeppe Kofod (S) Ingrid Rasmussen (S)

Jes Lunde (SF) Mimi Jakobsen (CD)

Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL)

Peter Brixtofte (V) Anders Fogh Rasmussen (V)

Pia Larsen (V) Ulla Tørnæs (V)

Pia Christmas-Møller (KF)

fmd.

Brian Mikkelsen (KF) Pia Kjærsgaard (DF)

Kirsten Jacobsen (FRI) nfmd.

Kristeligt Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag 1

Nogle af udvalgets spørgsmål til

finansministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål nr. 1:

Ministeren bedes oplyse, om der er givet eller blevet bedt

om en vejledende udtalelse om den skattemæssige behandling af Den

Danske Banks regnskab af udgiften på 300 mio. kr.?

Svar:

Skatteministeriet har oplyst følgende:

»Det skal bemærkes, at Skatteministeriet ikke er

bekendt med, at der er givet eller er blevet bedt om at give en vejledende

udtalelse om den skattemæssige behandling i Den Danske Banks regnskab

af udgiften på 300 mio. kr.«

Spørgsmål nr. 2:

Hvilket beløb har Den Danske Bank hensat i sit

regnskab m.h.p. dækning af sit eventuelle tab i forbindelse med

retssagen, og hvordan skal de 300 mio. kr. regnskabsmæssigt

posteres?

Svar:

Økonomiministeriet har oplyst følgende:

»

Der fremgår ikke af det

de offentliggjorte regnskaber fra Den Danske Bank nogen særskilt

hensættelse med henblik på tab i den nævnte retssag.

Finanstilsynet er underlagt bank- og sparekasselovens

tavshedsregler, jf. lovens § 50b, og kan som følge heraf ikke gå

nærmere ind i det stillede spørgsmål.

For så vidt angår reglerne for, hvorledes de

300 mio. kr., der er indgået forlig om, skal posteres

regnskabsmæssigt, afhænger dette af, hvorvidt der tidligere har

været hensat hertil eller ej. I det omfang beløbet ikke

tidligere har været hensat, vil beløbet skulle

udgiftføres som et tab i resultatopgørelsen. I det omfang

beløbet tidligere har været hensat vil det ikke påvirke

resultatopgørelsen, men alene reducere balancen.«

Spørgsmål nr. 3:

Hvordan kan et kompensationsbeløb, som ikke har

karakter af en erstatning der udbetales som led i et forlig behandles

skattemæssigt?

Svar:

Skatteministeriet har oplyst følgende:

»

En konkret stillingtagen til

den skattemæssige behandling af kompensationsbeløbet udbetalt

som led i det indgåede forlig mellem Den Danske Bank og Staten vil

kræve bl.a. kendskab til kompensationsbeløbets baggrund. Der

skal bemærkes, at den skattemæssige behandling af den konkrete

sag hører under de relevante ligningsmyndigheder, ligesom oplysninger

i tilknytning hertil vil kunne være omfattet af tavshedspligt.

Skattemæssigt fradrag for

kompensations-/erstatningsbeløb hos betaleren knytter sig til den

skattemæssige behandling af hvad, kompensationen/erstatningen

træder i stedet for. Således vil

kompensations-/erstatningsbeløb kun være fradragsberettigede i

det omfang real ydelsen vil være fradragsberettiget.«

Skatteministeriet henviser i øvrigt til svaret

på spørgsmål 4 til Finansudvalget, (§ 7 - bilag 103),

vedrørende aktstykke 190 - Forlig med Den Danske Bank.

Spørgsmål nr. 4:

Kan ministeren bekræfte, at der ikke blev foretaget

en opgørelse af aktiver og passiver på overtagelsesdagen?

Ministeren bedes i tilknytning hertil oplyse dels om dette er normal praksis

og dels, hvem der traf beslutning om, om at en sådan opgørelse

ikke skulle foretages?

Svar:

Økonomiministeriet har oplyst følgende:

»

I henhold til § 2 i Lov om

Undersøgelse af den færøske banksag, havde

Undersøgelseskommissonen »til opgave at

undersøge og klarlægge det samlede begivenhedsforløb i

forbindelse med de initiativer, der fra 1992 blev taget for at redde

Sjovinnubanken og Føroyabanken fra økonomisk sammenbrud og frem

til sammenlægningen af bankerne i 1994. Kommissionen skulle navnlig

undersøge omstændighederne omkring aktiebyttet den 22. marts

1993 mellem Den Danske Bank og Finansieringsfonden af 1992......«

Kommissionen fandt, at der blev opnået enighed om de

principielle elementer i aktiebyttet ved et møde den 5. marts 1993.

Kommissionens konklusioner om dette møde er optrykt på side 694

til 697 i dens rapport.

Af et afsnit på side 695 fremgår det, at »der ikke fra nogens side blev fremsat ønske om

en nærmere - egentlig - undersøgelse af de to banker, herunder

navnlig af værdien af deres aktiver, som grundlag for bytteforholdets

fastsættelse, og det findes ikke godtgjort, at der under selve

mødet blev foretaget en nærmere drøftelse af bankernes

aktiver, udover gennemgangen af tilsynets opgørelse af bankernes

indestående på korrektiv konti og konstaterede tab i 1988-1992.

Der blev således navnlig ikke foretaget en gennemgang af bankernes

udlånsengagementer.«

Undersøgelseskommissionen når frem til samme konklusion på

side 701 i rapporten.

Rapportens kapitel 9 drejer sig om aktiebyttet Kapitlets

konklusioner er optrykt på side 925 til 970. Af et afsnit på side

941 fremgår det, at »som anført under

9.3.4. vedrørende fastsættelsen af aktiebytteforholdet på

mødet den 5. marts 1993 var der efter Richard Mikkelsens opfattelse

ikke tale om et bankkøb i sædvanlig, kommerciel forstand, men

der skulle findes en løsning på et samfundsøkonomisk

problem. Kommissionen finder, at dette grundsyn fra Richard Mikkelsens side -

som i vidt omfang blev delt af tilsynet - er hovedårsagen til, at en

lang række tids- og arbejdskrævende undersøgelser, som er

sædvanlige ved en bankoverdragelse, ikke blev foretaget, men at man i

arbejdsgruppen prioriterede at nå frem til en hurtig, teknisk

løsning på det problem, som Den Danske Bank havde peget på

overfor Poul Nyrup Rasmussen, således at løsningsforslaget

hurtigt kunne bringes videre til afgørelse på det politiske

niveau i Danmark og på Færøerne. Denne prioritering havde

navnlig som konsekvens, at Richard Mikkelsen var bekendt med, at de to

bankers substansværdier ikke blev nærmere vurderet.«.«

Spørgsmål nr. 5:

Ministeren bedes oplyse, hvordan det er muligt at beregne

en erstatnings størrelse, når handelsværdien på

overtagelsesdagen ikke er kendt?

Svar:

Kammeradvokaten har i notat af 4. februar 2000 om forlig

med Den Danske Bank i Færøbank-sagen, der tidligere er sendt til

Finansudvalget, bl.a. anført, at Den Danske Banks erstatningspligt

over for landsstyret som udgangspunkt vil omfatte kapitalbehovet som

følge af, at der ikke var hensat tilstrækkeligt på

Færøbankens tilgodehavender.

Bevisbyrden for størrelsen af det lidte tab som

følge af for små hensættelser påhviler landsstyret

og dermed staten.

Spørgsmål nr. 6:

Kan ministeren bekræfte, at Finansieringsfonden af

1992 og dermed også regeringens repræsentant havde krav på

at få alle oplysninger om grundlaget for de foretagne

hensættelser og at dette grundlag ikke indgik i vurderingen af

handelsprisen?

Svar:

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr.

4.

Spørgsmål nr. 7:

Kan ministeren bekræfte, at Finanstilsynets

tidligere direktør Eigil Mølgaard i et brev til

finansministeren oplyste, at man »efter

aftale« havde undladt at aflægge

tilsynsbesøg i Føroya Banki i en lang periode forud for

fusionen?

Svar:

Finanstilsynets tidligere direktør har ikke sendt

et sådant brev til finansministeren, og der er aldrig lavet en aftale

om at undlade kontrolbesøg.

Spørgsmålet om en »aftale« opstod, fordi en

vicedirektør i Finanstilsynet 26. maj 1993 skrev et brev til en

fuldmægtig i Finansministeriet, hvori det siges, at der »efter aftale« ikke er spurgt

i bankerne til resultaterne for 1. halvår.

Som det fremgår af besvarelsen af

Politisk-Økonomisk Udvalgs spørgsmål 103 stillet 28.

januar 1998 handlede dette om perioden efter aktiebyttet, hvor kommende

forhandlinger med Landsstyret var under forberedelse. Her opstod

spørgsmålet i den tværministerielle embedsmandsgruppe

(»Færøgruppen«), om der skulle indhentes oplysninger i bankerne om

forventningerne til halvårsresultatet. Senere i maj blev det enten

aftalt, at der ikke skulle indhentes et sådant skøn, eller at

der ikke skulle spørges endnu en gang.

Der henvises til den nærmere redegørelse

herfor i ovennævnte besvarelse af spørgsmål 103.

Spørgsmål nr. 8:

I svaret på spørgsmål 4 står der,

at: »Indledningsvis skal det bemærkes, at en

konkret stillingtagen til den skattemæssige behandling af det

pågældende erstatningsbeløb vil kræve

indgående kendskab til de specifikke nærmere forhold knyttet til

erstatningen fra Den Danske Bank. Sådanne oplysninger om sagen

foreligger ikke i Skatteministeriet på nuværende tidspunkt.« Disse oplysninger foreligger nu, for det blev af

Finansministeren under 1. behandlingen af B 135 klart fastslået, at

Finansministeriet og Den Danske Bank ikke under forligsforhandlingerne har

drøftet den skattemæssige behandling af de 300 mio. kr. Det kan

således alene være ordlyden i forligsaftalen, der ligger til

grund for den skattemæssige behandling. På denne baggrund

ønskes det oplyst, hvorvidt de 300 mio. kr. som DDB betaler »pr. kulance« vil være

fradragsberettiget eller ej.

Svar:

Skatteministeriet har oplyst følgende:

»

Der henvises til den tidligere

besvarelse af spørgsmål 4 til Finansudvalget, § 7 - bilag 103,

vedrørende aktstykke 190 - Forlig med Den Danske Bank, hvoraf det

fremgår, at Skatteministeriet ikke har mulighed for at tage konkret

stilling til den skattemæssige behandling af

kompensationsbeløbet, da dette omfattes skattestyrelsesloven, og

derfor henhører under de relevante ligningsmyndigheder.

Det ville være i direkte modstrid med

skattestyrelseslovens § 37 - i den form som Folketinget har vedtaget den -

hvis en minister blandede sig - endsige tog stilling til et konkret

ligningsmæssigt spørgsmål. Det ville endvidere være

kritisabelt, såfremt de lignende myndigheder blev opfordret til at tage

stilling til et konkret ligningsmæssigt spørgsmål uden

forinden at have mulighed for en tilstrækkelig grundig belysning af

hele problemstillingen.

Derfor har Folketinget vedtaget en lovgivning, hvor der

hos Ligningsrådet kan indhentes en bindende forhåndsbesked.

Forinden Ligningsrådet træffer afgørelser i sager om

bindende forhåndsbesked, sker der en grundig belysning af de konkrete

sager.

Der har så vidt vides ikke i forbindelse med

forliget med Den Danske Bank været indhentet en bindende

forhåndsbesked, hvorfor det ligningsmæssige

spørgsmål henstår til den almindelige ligning.«

Spørgsmål nr. 10:

Når finansministeren under førstebehandlingen

af B 135 med en stærk betoning af ordet »jeg« afviste, at ministeren

havde deltaget i fordækte aftaler, lå der så heri, at

ministeren ikke ville udelukke, at tidligere ministre har deltaget i

sådanne aftaler.

Svar:

Nej. Der er ingen anledning til at tro, at der under

tidligere ministre er blevet indgået fordækte aftaler.

Spørgsmål nr. 11:

Kan ministeren bekræfte, at der i folketingsdebatten

om Færøbank-sagen i januar 1997 af et stort flertal i

Folketinget blev udtrykt, at det ikke kunne udelukkes, at der havde

været et samarbejde mellem regeringen og Den Danske Bank om at snyde

Det Færøske Landsstyre i forbindelse med overtagelsen af

Færøbanken og at der med indgåelsen af forliget med Den

Danske Bank ikke er nogen endelig afklaring af dette vigtige

spørgsmål.

Svar

:

Regeringen har ikke haft nogen aftale eller intentioner om

at snyde landsstyret.

Spørgsmål nr. 12:

Kan ministeren anvise veje til at få afklaret, om

der foregik et samarbejde mellem regeringen og Den Danske Bank om at snyde

Det Færøske Landsstyre, herunder veje til at få

fastslået i hvilket omfang Den Danske Bank havde ansvar for at

færingerne kom til at indskyde et milliardbeløb efter

overtagelsen af Færøbanken.

Svar

:

Der er som det fremgår i besvarelsen af

spørgsmål nr. 11 ikke grundlag for en antagelse om, at der har

været et samarbejde mellem regeringen og Den Danske Bank om at snyde

det færøske landsstyre, og der kan derfor ikke peges på

veje, der kan bekræfte en sådan antagelse.

Spørgsmål nr. 13:

Kan Ministeren bekræfte, at statsministeren i

debatten i Folketinget den 27. januar 1997 udtalte, at sagen drejede sig om

at Færøbanken på salgstidspunktet og i en passende til

efter salget skulle være solvent, og at banken ifølge

Grønborg-rapporten kort efter salget skulle tilføres et

milliardbeløb. I givet fald bedes ministeren forklare baggrunden for

sine udtalelser om at de færøske erstatningskrav var urealistisk

høje.

Svar

:

Der er ikke én bestemt vurdering af det mulige

færøske tab på baggrund af udviklingen i banken i

foråret 1993 og ingen kan naturligvis vide, hvad en

domstolsprøvelse ville resultere i. Under alle omstændigheder

vil det afhænge af en vurdering af, hvilken periode efter salget man

ville finde det pasende, at banken skulle være solvent.

Mine udtalelser skal forstås på den

måde, at jeg aldrig har anset det realistisk, at en domstol skulle

nå i nærheden af et beløb på 1,5 mia. kr.

Spørgsmål nr. 14:

Kan ministeren bekræfte, at der fra dansk side er

erkendt et erstatningsansvar i banksagen i forhold til Det

færøske Landsstyre, der har kostet de danske skatteydere et

stort trecifret millionbeløb, men at det efter forliget med Den Danske

Bank ikke er klart, hvem der har ansvaret for, at denne betydelige udgift er

havnet hos skatteyderne.

Svar:

Nej. Der er ikke fra dansk side erkendt noget

erstatningsansvar i banksagen i forhold til landsstyret.

Bilag 2

Brev fra Finanstilsynet til Finansministeriet af 26. maj

1993, hvortil der henvises i finansministerens besvarelse af

spørgsmål 7, jf. B 135 - bilag 10

Finanstilsynet

Dato: 26. maj 1993

Finansministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Att.: Jeppe Hjernø

Ref. PSL/BMS

Vedrørende den solvens- og likviditetsmæssige

udvikling i Sjóvinnubankin og Føroya Banki.

1. Solvensmæssige udvikling

Finanstilsynet har efter aftale ikke forespurgt i bankerne

om resultatet for 1. halvår 1993.

Som tidligere oplyst forventer tilsynet, at der også

i 1993 vil blive tale om store hensættelser og at det må

forventes, at bankerne skal have tilført mere ansvarlig kapital.

Det er endnu ikke klart, hvorledes

hensættelsesbehovet og dermed det yderligere kapitalbehov vil blive

fordelt mellem 1. og 2. halvår.

Såfremt det ønskes, vil tilsynet tage kontakt

med bankerne.

2. Likviditeten

a Sjóvinnubankin

Bankens egne beregninger viser, at banklovens § 11 ikke vil være

opfyldt ultimo juli 1993, idet der på dette tidspunkt vil være en

manko på 26 mio. kr. Underdækningen vil gradvis vokse og efter

prognosen udgøre 61 mio. kr. ultimo oktober 1993.

Bankens prognose er opgjort med betydelige forbehold og indeholder

ikke reduktion i indlånene, hverken som følge af uro eller som

følge af fald i samfundslikviditeten. Sidstnævnte synes p.t.

ikke at være faretruende.

Føroya Banki

Bankens prognose viser, at der kan opstilles følgende

prognose:

Resten af 2. kvartal 1993 (incl. bortfald af credit-line 100 mio.

kr.)

150 mio. kr.

3. kvartal 1993

150 mio. kr.

Oktober 1993

50 mio kr.

350 mio. kr.

÷ nuværende overdækning

60 mio. kr.

290 mio. kr.

Hertil kommer en mulig udnyttelse fra Landsstyrets side om træk

på 50 mio. kr. I beløbene indgår udsivningen som

følge af likviditetsmangel. Bedste skøn er derfor, at der

næppe vil blive behov for mere end ovennævnte 300-350 mio. kr.,

medmindre der opstår en »frygt-situation«.

Peter Sylvest Larsen

vicedirektør

Lignende dokumenter