Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 190 om indgåelse af forlig med Den Danske Bank i den færøske banksag tilbage fra Finansudvalget
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Det
Politisk-Økonomiske Udvalg den 5. april 2000
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om
opfordring til at trække aktstykke nr. 190 om indgåelse af forlig
med Den Danske Bank i den færøske banksag tilbage fra
Finansudvalget
[af
Frank Aaen (EL) og Søren Kolstrup (EL)]
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har herunder stillet
spørgsmål til finansministeren, som denne har besvaret mundtligt
og skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål til finansministeren
og dennes svar herpå er tillige med et brev fra Finanstilsynet til
Finansministeriet af 26. maj 1993 optrykt som bilag til
betænkningen.
Herefter indstiller et mindretal
(Socialdemokratiets, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Frihed
2000 s medlemmer af udvalget) beslutningsforslaget til
forkastelse.
Et mindretal inden for mindretallet (Frihed 2000´s medlem
af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse, uanset at
mindretallet er helt enig med forslagsstillerne i, at det er forargeligt, at
det aldrig bliver opklaret, hvem der bærer ansvaret for, at de danske
skatteydere har betalt regningen for den uansvarlige færøske
politik, der førte til den færøske bankkrise.
Mindretallet har helt fra begyndelsen forsøgt, at
få iværksat en undersøgelse med henblik på at
klarlægge hele hændelsesforløbet og placere ansvaret.
Dette har der ikke kunnet opnås politisk flertal for - det beklager
Læs alt
Frihed 2000.
En vedtagelse af beslutningsforslaget vil imidlertid
medføre, at skatteyderne skal bruge endnu flere penge på en sag,
der for det første aldrig kan vindes, men dernæst sandsynligvis
kan afvises, da den danske regering og det færøske landsstyre
ikke er parter i sagen efter gældende lovgivning.
Den danske regering bærer ansvaret for, at aktiver
og passiver ikke blev opgjort pr. overtagelsesdagen; dermed er det umuligt at
fastslå, hvad handelsværdien var. Det er en forudsætning
for at vinde en erstatningssag om, at man er blevet snydt, at man kan bevise,
at der er lidt et tab, samt at man var i god tro. Ligesom det er en
forudsætning, at man har den nødvendige retlige interesse.
Ingen af delene kan den danske stat påberåbe
sig eller bevise. Staten sad selv med ved bordet og havde i sin magt at
skaffe de oplysninger, der var nødvendige for at sikre en rigtig
handelsværdi; dette skete ikke. Det er dybt kritisabelt, at en
regering, som råder over et kæmpe apparat og har
instruktionsbeføjelser over for Finanstilsynet, der er
tilsynsmyndighed, kan optræde så amatøragtigt.
Et andet mindretal (Venstres, Det Konservative
Folkepartis og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil stemme hverken
for eller imod beslutningsforslaget.
Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis
medlem af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse.
Mindretallet støtter beslutningsforslaget ud fra
den opfattelse, at en gennemførelse af retssagen vil være den
rigtige udvej af den færøske banksag for at kunne få
placeret ansvaret for hele miseren og for at få godtgjort, hvad Den
Danske Bank burde have svaret, da de kom ud af moderselskabsforpligtelsen. Og
som følge deraf finder mindretallet ikke forliget mellem
Finansministeriets og Den Danske Bank tilfredsstillende. Mindretallet finder
det ligeledes utilfredsstillende, at det ikke har været muligt under
sagens behandling at få fastslået, hvorvidt de 300 mio. kr., som
Den Danske Bank erlægger, er fradragsberettiget eller ej.
Realværdien af forligsbeløbet er således ikke kendt.
Et fjerde mindretal (Enhedslistens medlem af
udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse.
Mindretallet beklager, at regeringen efter nedstemningen
af Enhedslistens beslutningsforslag får aktstykke 190 igennem i
Finansudvalget og dermed - med Venstres og Det Konservative Folkepartis
indirekte hjælp - får godkendt regeringens forlig med Den Danske
Bank.
Mindretallet kan herefter notere, at de danske skatteydere
hænger på en regning på flere hundrede millioner kroner,
uden at det er afklaret, hvem der har ansvaret for, at skatteyderne skal
betale denne regning. Regeringen afviser, at den selv eller den tidligere
regering har et erstatningsansvar; det samme gør banken. Man ved endog
ikke, hvor stor regningen er, fordi det aldrig er oplyst, hvor meget
banksagen udgjorde af den låneftergivelse på 900 mio. kr.,
Færøerne fik med aftalen af 10. juni 1998 mellem regeringen og
Færøernes landsstyre.
Det er klart utilfredsstillende for befolkningen, at
ansvaret for en sådan udskrivning ikke placeres, men regeringen og de
store borgerlige partier er åbenbart blevet enige om, at det er bedst,
at den sag nu lukkes.
Og i modsætning til det politiske ansvar i sagen,
der kan placeres af Folketinget, hvis der er vilje til det, kan Den Danske
Banks ansvar naturligvis kun fastlægges via en retssag og en
efterfølgende dom, men med forliget lukkes den mulighed.
Det undrer desuden mindretallet, at regeringspartierne
åbenbart er drejet helt rundt i forhold til den diskussion af
Færø-sagen, der fulgte efter offentliggørelsen af
Grønborg-rapporten. I diskussionen i Folketinget den 27. januar 1998
erklærede den socialdemokratiske ordfører sig f.eks. enig med
bl.a. Enhedslisten i, at der var grund til at undersøge, om der
lå hemmelige aftaler mellem staten og banken bag det forløb, der
medførte det store tab for de færøske myndigheder. Uden
begrundelse afvises det nu, at der er grund til en sådan mistanke.
Enhedslisten vil nu søge andre veje til at få
klargjort det egentlige ansvar for skandalen om Den Danske Banks tidligere
datterbank, Føroya Banki, herunder denne sags sammenhæng med den
samlede finansielle krise i begyndelsen af 90'erne, herunder
Hafnia-/Baltica-sagen, der ligeledes har Den Danske Bank og myndighederne som
hovedaktører.
Per Kaalund (S)
Pernille Blach Hansen (S) Lissa Mathiasen (S)
Jeppe Kofod (S) Ingrid Rasmussen (S)
Jes Lunde (SF) Mimi Jakobsen (CD)
Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL)
Peter Brixtofte (V) Anders Fogh Rasmussen (V)
Pia Larsen (V) Ulla Tørnæs (V)
Pia Christmas-Møller (KF)
fmd.
Brian Mikkelsen (KF) Pia Kjærsgaard (DF)
Kirsten Jacobsen (FRI) nfmd.
Kristeligt Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag 1
Nogle af udvalgets spørgsmål til
finansministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål nr. 1:
Ministeren bedes oplyse, om der er givet eller blevet bedt
om en vejledende udtalelse om den skattemæssige behandling af Den
Danske Banks regnskab af udgiften på 300 mio. kr.?
Svar:
Skatteministeriet har oplyst følgende:
»Det skal bemærkes, at Skatteministeriet ikke er
bekendt med, at der er givet eller er blevet bedt om at give en vejledende
udtalelse om den skattemæssige behandling i Den Danske Banks regnskab
af udgiften på 300 mio. kr.«
Spørgsmål nr. 2:
Hvilket beløb har Den Danske Bank hensat i sit
regnskab m.h.p. dækning af sit eventuelle tab i forbindelse med
retssagen, og hvordan skal de 300 mio. kr. regnskabsmæssigt
posteres?
Svar:
Økonomiministeriet har oplyst følgende:
»
Der fremgår ikke af det
de offentliggjorte regnskaber fra Den Danske Bank nogen særskilt
hensættelse med henblik på tab i den nævnte retssag.
Finanstilsynet er underlagt bank- og sparekasselovens
tavshedsregler, jf. lovens § 50b, og kan som følge heraf ikke gå
nærmere ind i det stillede spørgsmål.
For så vidt angår reglerne for, hvorledes de
300 mio. kr., der er indgået forlig om, skal posteres
regnskabsmæssigt, afhænger dette af, hvorvidt der tidligere har
været hensat hertil eller ej. I det omfang beløbet ikke
tidligere har været hensat, vil beløbet skulle
udgiftføres som et tab i resultatopgørelsen. I det omfang
beløbet tidligere har været hensat vil det ikke påvirke
resultatopgørelsen, men alene reducere balancen.«
Spørgsmål nr. 3:
Hvordan kan et kompensationsbeløb, som ikke har
karakter af en erstatning der udbetales som led i et forlig behandles
skattemæssigt?
Svar:
Skatteministeriet har oplyst følgende:
»
En konkret stillingtagen til
den skattemæssige behandling af kompensationsbeløbet udbetalt
som led i det indgåede forlig mellem Den Danske Bank og Staten vil
kræve bl.a. kendskab til kompensationsbeløbets baggrund. Der
skal bemærkes, at den skattemæssige behandling af den konkrete
sag hører under de relevante ligningsmyndigheder, ligesom oplysninger
i tilknytning hertil vil kunne være omfattet af tavshedspligt.
Skattemæssigt fradrag for
kompensations-/erstatningsbeløb hos betaleren knytter sig til den
skattemæssige behandling af hvad, kompensationen/erstatningen
træder i stedet for. Således vil
kompensations-/erstatningsbeløb kun være fradragsberettigede i
det omfang real ydelsen vil være fradragsberettiget.«
Skatteministeriet henviser i øvrigt til svaret
på spørgsmål 4 til Finansudvalget, (§ 7 - bilag 103),
vedrørende aktstykke 190 - Forlig med Den Danske Bank.
Spørgsmål nr. 4:
Kan ministeren bekræfte, at der ikke blev foretaget
en opgørelse af aktiver og passiver på overtagelsesdagen?
Ministeren bedes i tilknytning hertil oplyse dels om dette er normal praksis
og dels, hvem der traf beslutning om, om at en sådan opgørelse
ikke skulle foretages?
Svar:
Økonomiministeriet har oplyst følgende:
»
I henhold til § 2 i Lov om
Undersøgelse af den færøske banksag, havde
Undersøgelseskommissonen »til opgave at
undersøge og klarlægge det samlede begivenhedsforløb i
forbindelse med de initiativer, der fra 1992 blev taget for at redde
Sjovinnubanken og Føroyabanken fra økonomisk sammenbrud og frem
til sammenlægningen af bankerne i 1994. Kommissionen skulle navnlig
undersøge omstændighederne omkring aktiebyttet den 22. marts
1993 mellem Den Danske Bank og Finansieringsfonden af 1992......«
Kommissionen fandt, at der blev opnået enighed om de
principielle elementer i aktiebyttet ved et møde den 5. marts 1993.
Kommissionens konklusioner om dette møde er optrykt på side 694
til 697 i dens rapport.
Af et afsnit på side 695 fremgår det, at »der ikke fra nogens side blev fremsat ønske om
en nærmere - egentlig - undersøgelse af de to banker, herunder
navnlig af værdien af deres aktiver, som grundlag for bytteforholdets
fastsættelse, og det findes ikke godtgjort, at der under selve
mødet blev foretaget en nærmere drøftelse af bankernes
aktiver, udover gennemgangen af tilsynets opgørelse af bankernes
indestående på korrektiv konti og konstaterede tab i 1988-1992.
Der blev således navnlig ikke foretaget en gennemgang af bankernes
udlånsengagementer.«
Undersøgelseskommissionen når frem til samme konklusion på
side 701 i rapporten.
Rapportens kapitel 9 drejer sig om aktiebyttet Kapitlets
konklusioner er optrykt på side 925 til 970. Af et afsnit på side
941 fremgår det, at »som anført under
9.3.4. vedrørende fastsættelsen af aktiebytteforholdet på
mødet den 5. marts 1993 var der efter Richard Mikkelsens opfattelse
ikke tale om et bankkøb i sædvanlig, kommerciel forstand, men
der skulle findes en løsning på et samfundsøkonomisk
problem. Kommissionen finder, at dette grundsyn fra Richard Mikkelsens side -
som i vidt omfang blev delt af tilsynet - er hovedårsagen til, at en
lang række tids- og arbejdskrævende undersøgelser, som er
sædvanlige ved en bankoverdragelse, ikke blev foretaget, men at man i
arbejdsgruppen prioriterede at nå frem til en hurtig, teknisk
løsning på det problem, som Den Danske Bank havde peget på
overfor Poul Nyrup Rasmussen, således at løsningsforslaget
hurtigt kunne bringes videre til afgørelse på det politiske
niveau i Danmark og på Færøerne. Denne prioritering havde
navnlig som konsekvens, at Richard Mikkelsen var bekendt med, at de to
bankers substansværdier ikke blev nærmere vurderet.«.«
Spørgsmål nr. 5:
Ministeren bedes oplyse, hvordan det er muligt at beregne
en erstatnings størrelse, når handelsværdien på
overtagelsesdagen ikke er kendt?
Svar:
Kammeradvokaten har i notat af 4. februar 2000 om forlig
med Den Danske Bank i Færøbank-sagen, der tidligere er sendt til
Finansudvalget, bl.a. anført, at Den Danske Banks erstatningspligt
over for landsstyret som udgangspunkt vil omfatte kapitalbehovet som
følge af, at der ikke var hensat tilstrækkeligt på
Færøbankens tilgodehavender.
Bevisbyrden for størrelsen af det lidte tab som
følge af for små hensættelser påhviler landsstyret
og dermed staten.
Spørgsmål nr. 6:
Kan ministeren bekræfte, at Finansieringsfonden af
1992 og dermed også regeringens repræsentant havde krav på
at få alle oplysninger om grundlaget for de foretagne
hensættelser og at dette grundlag ikke indgik i vurderingen af
handelsprisen?
Svar:
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr.
4.
Spørgsmål nr. 7:
Kan ministeren bekræfte, at Finanstilsynets
tidligere direktør Eigil Mølgaard i et brev til
finansministeren oplyste, at man »efter
aftale« havde undladt at aflægge
tilsynsbesøg i Føroya Banki i en lang periode forud for
fusionen?
Svar:
Finanstilsynets tidligere direktør har ikke sendt
et sådant brev til finansministeren, og der er aldrig lavet en aftale
om at undlade kontrolbesøg.
Spørgsmålet om en »aftale« opstod, fordi en
vicedirektør i Finanstilsynet 26. maj 1993 skrev et brev til en
fuldmægtig i Finansministeriet, hvori det siges, at der »efter aftale« ikke er spurgt
i bankerne til resultaterne for 1. halvår.
Som det fremgår af besvarelsen af
Politisk-Økonomisk Udvalgs spørgsmål 103 stillet 28.
januar 1998 handlede dette om perioden efter aktiebyttet, hvor kommende
forhandlinger med Landsstyret var under forberedelse. Her opstod
spørgsmålet i den tværministerielle embedsmandsgruppe
(»Færøgruppen«), om der skulle indhentes oplysninger i bankerne om
forventningerne til halvårsresultatet. Senere i maj blev det enten
aftalt, at der ikke skulle indhentes et sådant skøn, eller at
der ikke skulle spørges endnu en gang.
Der henvises til den nærmere redegørelse
herfor i ovennævnte besvarelse af spørgsmål 103.
Spørgsmål nr. 8:
I svaret på spørgsmål 4 står der,
at: »Indledningsvis skal det bemærkes, at en
konkret stillingtagen til den skattemæssige behandling af det
pågældende erstatningsbeløb vil kræve
indgående kendskab til de specifikke nærmere forhold knyttet til
erstatningen fra Den Danske Bank. Sådanne oplysninger om sagen
foreligger ikke i Skatteministeriet på nuværende tidspunkt.« Disse oplysninger foreligger nu, for det blev af
Finansministeren under 1. behandlingen af B 135 klart fastslået, at
Finansministeriet og Den Danske Bank ikke under forligsforhandlingerne har
drøftet den skattemæssige behandling af de 300 mio. kr. Det kan
således alene være ordlyden i forligsaftalen, der ligger til
grund for den skattemæssige behandling. På denne baggrund
ønskes det oplyst, hvorvidt de 300 mio. kr. som DDB betaler »pr. kulance« vil være
fradragsberettiget eller ej.
Svar:
Skatteministeriet har oplyst følgende:
»
Der henvises til den tidligere
besvarelse af spørgsmål 4 til Finansudvalget, § 7 - bilag 103,
vedrørende aktstykke 190 - Forlig med Den Danske Bank, hvoraf det
fremgår, at Skatteministeriet ikke har mulighed for at tage konkret
stilling til den skattemæssige behandling af
kompensationsbeløbet, da dette omfattes skattestyrelsesloven, og
derfor henhører under de relevante ligningsmyndigheder.
Det ville være i direkte modstrid med
skattestyrelseslovens § 37 - i den form som Folketinget har vedtaget den -
hvis en minister blandede sig - endsige tog stilling til et konkret
ligningsmæssigt spørgsmål. Det ville endvidere være
kritisabelt, såfremt de lignende myndigheder blev opfordret til at tage
stilling til et konkret ligningsmæssigt spørgsmål uden
forinden at have mulighed for en tilstrækkelig grundig belysning af
hele problemstillingen.
Derfor har Folketinget vedtaget en lovgivning, hvor der
hos Ligningsrådet kan indhentes en bindende forhåndsbesked.
Forinden Ligningsrådet træffer afgørelser i sager om
bindende forhåndsbesked, sker der en grundig belysning af de konkrete
sager.
Der har så vidt vides ikke i forbindelse med
forliget med Den Danske Bank været indhentet en bindende
forhåndsbesked, hvorfor det ligningsmæssige
spørgsmål henstår til den almindelige ligning.«
Spørgsmål nr. 10:
Når finansministeren under førstebehandlingen
af B 135 med en stærk betoning af ordet »jeg« afviste, at ministeren
havde deltaget i fordækte aftaler, lå der så heri, at
ministeren ikke ville udelukke, at tidligere ministre har deltaget i
sådanne aftaler.
Svar:
Nej. Der er ingen anledning til at tro, at der under
tidligere ministre er blevet indgået fordækte aftaler.
Spørgsmål nr. 11:
Kan ministeren bekræfte, at der i folketingsdebatten
om Færøbank-sagen i januar 1997 af et stort flertal i
Folketinget blev udtrykt, at det ikke kunne udelukkes, at der havde
været et samarbejde mellem regeringen og Den Danske Bank om at snyde
Det Færøske Landsstyre i forbindelse med overtagelsen af
Færøbanken og at der med indgåelsen af forliget med Den
Danske Bank ikke er nogen endelig afklaring af dette vigtige
spørgsmål.
Svar
:
Regeringen har ikke haft nogen aftale eller intentioner om
at snyde landsstyret.
Spørgsmål nr. 12:
Kan ministeren anvise veje til at få afklaret, om
der foregik et samarbejde mellem regeringen og Den Danske Bank om at snyde
Det Færøske Landsstyre, herunder veje til at få
fastslået i hvilket omfang Den Danske Bank havde ansvar for at
færingerne kom til at indskyde et milliardbeløb efter
overtagelsen af Færøbanken.
Svar
:
Der er som det fremgår i besvarelsen af
spørgsmål nr. 11 ikke grundlag for en antagelse om, at der har
været et samarbejde mellem regeringen og Den Danske Bank om at snyde
det færøske landsstyre, og der kan derfor ikke peges på
veje, der kan bekræfte en sådan antagelse.
Spørgsmål nr. 13:
Kan Ministeren bekræfte, at statsministeren i
debatten i Folketinget den 27. januar 1997 udtalte, at sagen drejede sig om
at Færøbanken på salgstidspunktet og i en passende til
efter salget skulle være solvent, og at banken ifølge
Grønborg-rapporten kort efter salget skulle tilføres et
milliardbeløb. I givet fald bedes ministeren forklare baggrunden for
sine udtalelser om at de færøske erstatningskrav var urealistisk
høje.
Svar
:
Der er ikke én bestemt vurdering af det mulige
færøske tab på baggrund af udviklingen i banken i
foråret 1993 og ingen kan naturligvis vide, hvad en
domstolsprøvelse ville resultere i. Under alle omstændigheder
vil det afhænge af en vurdering af, hvilken periode efter salget man
ville finde det pasende, at banken skulle være solvent.
Mine udtalelser skal forstås på den
måde, at jeg aldrig har anset det realistisk, at en domstol skulle
nå i nærheden af et beløb på 1,5 mia. kr.
Spørgsmål nr. 14:
Kan ministeren bekræfte, at der fra dansk side er
erkendt et erstatningsansvar i banksagen i forhold til Det
færøske Landsstyre, der har kostet de danske skatteydere et
stort trecifret millionbeløb, men at det efter forliget med Den Danske
Bank ikke er klart, hvem der har ansvaret for, at denne betydelige udgift er
havnet hos skatteyderne.
Svar:
Nej. Der er ikke fra dansk side erkendt noget
erstatningsansvar i banksagen i forhold til landsstyret.
Bilag 2
Brev fra Finanstilsynet til Finansministeriet af 26. maj
1993, hvortil der henvises i finansministerens besvarelse af
spørgsmål 7, jf. B 135 - bilag 10
Finanstilsynet
Dato: 26. maj 1993
Finansministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Att.: Jeppe Hjernø
Ref. PSL/BMS
Vedrørende den solvens- og likviditetsmæssige
udvikling i Sjóvinnubankin og Føroya Banki.
1. Solvensmæssige udvikling
Finanstilsynet har efter aftale ikke forespurgt i bankerne
om resultatet for 1. halvår 1993.
Som tidligere oplyst forventer tilsynet, at der også
i 1993 vil blive tale om store hensættelser og at det må
forventes, at bankerne skal have tilført mere ansvarlig kapital.
Det er endnu ikke klart, hvorledes
hensættelsesbehovet og dermed det yderligere kapitalbehov vil blive
fordelt mellem 1. og 2. halvår.
Såfremt det ønskes, vil tilsynet tage kontakt
med bankerne.
2. Likviditeten
a Sjóvinnubankin
Bankens egne beregninger viser, at banklovens § 11 ikke vil være
opfyldt ultimo juli 1993, idet der på dette tidspunkt vil være en
manko på 26 mio. kr. Underdækningen vil gradvis vokse og efter
prognosen udgøre 61 mio. kr. ultimo oktober 1993.
Bankens prognose er opgjort med betydelige forbehold og indeholder
ikke reduktion i indlånene, hverken som følge af uro eller som
følge af fald i samfundslikviditeten. Sidstnævnte synes p.t.
ikke at være faretruende.
Føroya Banki
Bankens prognose viser, at der kan opstilles følgende
prognose:
Resten af 2. kvartal 1993 (incl. bortfald af credit-line 100 mio.
kr.)
150 mio. kr.
3. kvartal 1993
150 mio. kr.
Oktober 1993
50 mio kr.
350 mio. kr.
÷ nuværende overdækning
60 mio. kr.
290 mio. kr.
Hertil kommer en mulig udnyttelse fra Landsstyrets side om træk
på 50 mio. kr. I beløbene indgår udsivningen som
følge af likviditetsmangel. Bedste skøn er derfor, at der
næppe vil blive behov for mere end ovennævnte 300-350 mio. kr.,
medmindre der opstår en »frygt-situation«.
Peter Sylvest Larsen
vicedirektør
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 190 om indgåelse af forlig med Den Danske Bank i den færøske banksag tilbage fra Finansudvalget Retsinformation · 31. marts 2000
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 271 om aftale mellem den danske regering og Færøernes Landsstyre om gældsafvikling tilbage fra Finansudvalget Retsinformation · 15. september 1998
- 1997 BSF 52 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPFORDRING TIL AT TRÆKKE AKTSTYKKE NR. 271 OM AFTALE MELLEM DEN DANSKE REGERING OG FÆRØERNES LANDSSTYRE OM GÆLDSAFVIKLING TILBAGE FRA FINANSUDVALGET Retsinformation · 19. juni 1998
- Betænkning over Forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2000 Retsinformation · 3. april 2001
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at trække aktstykke 37 af 3. december 2013 om kapitaludvidelse i DONG Energy A/S m.v. tilbage Retsinformation · 29. januar 2014
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 53 om salg af aktier i DONG Energy A/S tilbage Retsinformation · 19. december 2007