1990 BSF 18 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORANSTALTNINGER VEDRØRENDE AIDS
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til:
1. At nedsætte en AIDS-kommission, der har til formål:
a) at vurdere den hidtidige danske indsats vedrørende AIDS og det aktuelle
lovgrundlag herfor, herunder den generelle oplysnings~ og rådgivningsindsats,
omfanget af HIV-smittens udbredelse samt specifikke befolknings- og
erhvervsgruppers særlige risiko for at blive HIV-smittet,
b) at vurdere forskellige muligheder og det nødvendige lovgrundlag herfor
i den fremtidige AIDS-indsats,
c) at komme med forslag til en selvstændig AIDS-lov, der bl.a. skal
indeholde bestemmelser vedrørende oplysning og rådgivning, oprettelsen af et
centralt AIDS-register og vedrørende de i beslutningsforslagets punkt 2
nævnte områder.
Kommissionsarbejdet skal være afsluttet senest 1. januar 1992, og
regeringen pålægges på baggrund af dette at fremsætte forslag til en lov om
AIDS i folketingsåret 1992-93.
2. At fremsætte forslag til lov vedrørende:
a) HIV-testning af personer dømt efter straffelovens §§ 216 -225,
b) ophævelse af anonymiteten ved test for HIV-antistoffer,
c) pligt for den læge, der konstaterer AIDS eller HIV hos en person til at
informere en eventuel ægtefælle eller registreret partner herom,
d) forhøjelse af strafferammen for AIDS-syge og HIV-antistofpositive, der
med forsæt påfører andre HIV.
Regeringen pålægges at fremsætte lovforslagene i indeværende folketingsår.
Bemærkninger til forslaget
Det er forslagsstillernes generelle holdning, at der er behov for en
fornyet vurdering af hele indsatsen vedrørende oplysning om og forebyggelse
af AIDS-sygdommens udbredelse. Efter forslagsstillernes opfattelse er der
derfor baggrund for, at Folketinget nedsætter en kommission til at kulegrave
hele området og komme med forslag til en egentlig AIDS-lov. Desuden er der
akut behov for nogle konkrete initiativer.
Læs alt
Bemærkninger til beslutningsforslagets enkelte punkter
Ad pkt. 1
Den i beslutningsforslaget nævnte AIDS-kommission tænkes sammensat af
såvel fagligt kvalificerede personer som personer med forskellig baggrund.
Specielt hvad angår personerne med forskellig baggrund skal gælde, at de
afspejler forskellige holdninger og indfaldsvinkler til hele
AIDS-problematikken.
Da AIDS-kommissionens arbejde skal føre til et forslag til en egentlig
AIDS-lov, der kan danne baggrund for et regeringsforslag i folketingsåret
1992-93, er det forslagsstillernes opfattelse, at kommissionsarbejdet skal
være afsluttet senest 1. januar 1992.
Regeringen udarbejder kommissoriet for AIDS-kommissionen, idet punkt 1 a,
1 b og 1 c dog skal være centrale punkter i dette.
Ad pkt. 2 a
Der begås stadig flere forbrydelser mod kønssædeligheden, og ofrene står
ofte tilbage med nogle meget svære psykiske problemer, problemer, som oven i
købet kan forstærkes af uvisheden om eventuelt at være blevet HIV-smittet i
forbindelse med forbrydelsen. Derfor finder forslagsstillerne det yderst
rimeligt, at personer, der forbryder sig mod kønssædeligheden, og som er
straffet efter straffelovens §§ 216-225 testes for HIV-smitte. Om nødvendigt
må der tvangstestes. Resultatet af den strafidømtes HIV-test meddeles
offeret, som kan få be- eller afkræftet en eventuel frygt for at være blevet
HIV-smittet i forbindelse med forbrydelsen.
Forslagsstillerne er i den sammenhæng fuldt ud klar over, at der er
forskellige usikkerhedsmomenter i forbindelse med antistoftesten. Dels går
der som regel mindst et par måneder fra smittetidspunktet, til en eventuel
antistoftest giver positivt udslag - af og til længere tid. Hos nogle
HIV-antistofpositive er der endog konstateret falske negative reaktioner på
antistoftesten. Det må dog forventes, at resultatsikkerheden ved de foretagne
test øges i takt med forbedringen af testen. Dog må offeret anbefales selv at
få foretaget en test.
På trods af disse usikkerhedsmomenter ved testen er det væsentligt, at
offeret for en forbrydelse mod kønssædeligheden i hvert fald ikke skal leve i
ubegrundet frygt for at være blevet HIV-smittet i forbindelse med
forbrydelsen, selv om der ikke kan gives nogen 100 pct. garanti.
Ad pkt. 2 b
I bekendtgørelserne nr. 498 af 8. november 1985 om lægers anmeldelse af
erhvervet immundefektsyndrom (AIDS), nr. 484 af 25. juni 1990 om
laboratoriers indberetning af HIV-undersøgelser m.v. og nr. 485 af 25. juni
1990 om lægers indberetning af HIV-antistofpositive personer har
indberetningspligten hjemmel i § 26 i lov nr. 114 af 21. marts 1979 om
foranstaltninger mod smitsomme sygdomme.
Anmeldelsen af henholdsvis AIDS og HIV sker principielt forskelligt. AIDS
anmeldes efter bekendtgørelse nr. 498 af 8. november 1985 fuldstændig i
overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 105 af 21. marts 1983 om lægers
anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. Oplysninger om HIV-antistofpositive
personer anmeldes derimod i anonymiseret form, jf. bekendtgørelse nr. 485 af
25. juni 1990. Efter forslagsstillernes opfattelse skal oplysninger om de
HIV-antistofpositive personer anmeldes i overensstemmelse med bekendtgørelsen
om lægers anmeldelse af AIDS, hvori der står, at sygdomme skal anmeldes, selv
om tilfældet har en mild form eller ikke er fuldt udviklet (abortiv).
En anmeldelse og deraf følgende registrering af HIV-antistofpositive
personer vil for personale i sundhedssektoren, der i forbindelse med
udøvelsen af deres erhverv er udsat for risiko for at blive HIV-smittet, give
mulighed for at øge forholdsreglerne i de situationer, hvor der er tale om en
reel mulighed for at blive smittet. Det må dog ikke føre til en svækkelse af
de generelle forholdsregler, der må tage udgangspunkt i, at alle patienter er
potentielle smittebærere.
Ad pkt. 2 c
De HIV-antistofpositive og AIDS-syge er i dag ligestillet med alle andre
syge, når det drejer sig om det konkrete lægelige skøn over, hvornår det er
berettiget at fravige tavshedspligten med hensyn til at oplyse ægtefællen om
muligheden for at blive dødeligt HIV-smittet. Forslagsstillerne finder det
nødvendigt i forbindelse med AIDS/HIV at pålægge den læge, der konstaterer
sygdommen eller smitten, at underrette en eventuel ægtefælle eller en
registreret partner herom. Ellers kan denne stå ganske uvidende om risikoen
for at blive HIV-smittet og senere udvikle en sygdom med dødelig udgang.
Rent praktisk bør lægens oplysninger til den HIV-antistofpositives og
AIDS-syges seksualpartner ske i et møde, hvor også den HIV-antistofpositive
eller AIDS-syge deltager. Et sådant møde vil i langt de fleste tilfælde føre
til, at parterne har talt sagen igennem med hinanden, inden de mødes med
lægen. Og det er så absolut den ønskeligste baggrund for mødet, der så i
langt højere grad kan fokusere på, hvordan de implicerede kan leve ikke kun
seksuallivet, men hverdagslivet videre med den viden, de nu har. Mødet får
dermed karakter af egentlig rådgivning.
Ad pkt. 2 d
Med nærværende beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne, at regeringen
fremsætter forslag til lov om ændring af lov om borgerlig straffelov, så det
direkte fremgår, at AIDS-syge og HIV-antistofpositive, der med forsæt påfører
andre HIV, kan idømmes en straf i lighed med de bestemmelser, der findes i
den borgerlige straffelovs § 237. Som begrundelse herfor skal anføres, at
risikoen for at udvikle AIDS er nær 100 pct., når man er HIV-smittet. Da der
i hvert fald i dag desværre kun er een udgang på det at være AIDS-syg, nemlig
at dø, finder forslagsstillerne det helt naturligt at straffe den, der med
forsæt har påført en anden HIV, efter bestemmelser svarende til § 237 i den
borgerlige straffelov.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 BSF 40 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM IVÆRKSÆTTELSE AF ET HIV-SMITTEOPSPORINGSSYSTEM Retsinformation · 8. november 1995
- Forslag til folketingsbeslutning om en styrket indsats til bekæmpelse af hiv/aids blandt verdens fattigste Retsinformation · 21. februar 2006
- 1990 LSF 119 FORSLAG TIL LOV OM REGISTRERING AF AIDS-SYGE OG HIV-POSITIVE Retsinformation · 23. maj 1991
- Forslag til folketingsbeslutning om en målrettet og fokuseret indsats for bekæmpelse af hiv/aids blandt verdens fattigste Retsinformation · 3. maj 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om en målrettet og fokuseret indsats til bekæmpelse af hiv/aids blandt verdens fattigste Retsinformation · 30. november 2004
- 1990 LSF 89 FORSLAG TIL LOV OM REGISTRERING AF AIDS-SYGE OG HIV-POSITIVE Retsinformation · 22. november 1990