Forslag til folketingsbeslutning om en målrettet og fokuseret indsats til bekæmpelse af hiv/aids blandt verdens fattigste
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 30. november 2004 af Jeppe Kofod (S),
Sophie Hæstorp Andersen (S),
Lise Hækkerup (S), Carsten Bo Jensen (S),
Lars Kramer Mikkelsen (S) og Jan Petersen (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om
en målrettet og fokuseret indsats til bekæmpelse af hiv/aids blandt
verdens fattigste
Folketinget opfordrer regeringen til at gennemføre en målrettet
og fokuseret indsats til at bekæmpe hiv/aids blandt verdens fattigste med en
ekstrabevilling på i alt 1 mia. kr. i årene 2005-2008.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund
Den danske indsats og strategi til bekæmpelse af hiv/aids trænger
til en kraftig opjustering. Som det fremgår af Danidas egne beregninger,
bliver
kun 3,6 pct. af udviklingsbistanden brugt aktivt i kampen mod hiv/aids. Denne
epidemi er en af verdens største udfordringer og en katastrofe, der direkte
eller indirekte har ramt store dele af befolkninger i verdens fattigste
områder
og lande. Sidste år indgik regeringen sammen med bl.a. Socialdemokraterne en
aftale om en ekstrabevilling til en pulje på 25 mio. kr. til en innovativ
behandlingsindsats. De 25 mio. kr. var et godt og nødvendigt afsæt til en
stærkere og mere helhjertet indsats i bekæmpelsen af hiv/aids. Til trods for
det gode initiativ mener Socialdemokraterne dog stadig, at den danske indsats
skal være mere visionær og ambitiøs. Derfor vil Socialdemokraterne opfordre
til
en målrettet og fokuseret indsats til at bekæmpe hiv/aids blandt verdens
fattigste med en ekstrabevilling på i alt 1 mia. kr. i årene 2005-2008. Dette
løft skal ses i sammenhæng med den politiske vision om at hæve den
Læs alt
internationale
indsats, herunder udviklingsbistanden, med 1,5 mia. kr. årligt, som det også
fremgår af Socialdemokraternes finanslovudspil.
Også et socioøkonomisk problem
Epidemiens enorme omfang i udviklingslandene er ikke blot en
menneskelig tragedie, men også et socialt og økonomisk problem, da hiv/aids
virker som en bremse på vejen væk fra den dybe fattigdom. Det er et vilkår,
der
gør sig gældende for halvdelen af jordens befolkning. Epidemien er blevet en
selvstændig
faktor i skabelsen af global ulighed. De lande, der rammes hårdest af
epidemien,
er alle udviklingslande, og det er derfor de lande, der i forvejen lider mest
nød,
der bliver de største ofre.
Aids-epidemien bremser udviklingen
Det er de unge mennesker i verdens fattigste lande, der hyppigst
rammes af hiv/aids, og det er med til at begrænse den eksisterende og den
fremtidige arbejdsstyrke. Det betyder drastiske demografiske ændringer i
disse
lande. Derfor vil væksten og udviklingsmulighederne i verdens fattigste lande
blive yderligere forringet, hvis vi ikke viser handlekraft.
Hiv/aids rammer alle sektorer og befolkningsgrupper og
undergraver den generelle fattigdomsbekæmpelse. Hvis det ikke lykkes at
standse
og vende udviklingen, vil alle andre fattigdoms- og udviklingsreducerende
initiativer
forekomme nytteløse i de værst ramte områder. Samtidig er hiv/aids-epidemien
med til at skævvride udviklingen internt i lande, der i forvejen er hårdt
ramt.
Et sammendrag af de økonomiske konsekvenser fra Copenhagen Consensus viser
bl.a.,
at 41 pct. af alle familier i Thailand, som har oplevet et dødsfald på grund
af
aids, har solgt jordbesiddelser, mens 60 pct. af alle Ugandas indbyggere har
solgt ud af deres ejendom for at betale udgifterne til pleje af syge
familiemedlemmer.
Under Copenhagen Consensus kom det bl.a. frem, at flere økonomer peger på, at
hiv/aids
har direkte negativ indflydelse på visse landes BNP. Foruden at der sker en
reduktion
af arbejdsstyrken, er de raske personer mindre produktive, da mange er nødt
til
at tage sig af deres syge slægtninge. I Zambia dør der flere lærere, end man
kan nå at uddanne. Det betyder et stort svind i den allerede eksisterende
knowhow i udviklingslandene.
2015-målene
Hiv/aids underminerer ganske enkelt muligheden for udvikling. Der
opstår store sociale skævvridninger internt i udviklingslandene, og i
forvejen
svage social- og sundhedssystemer sættes under et enormt pres. Aktiv
bekæmpelse
af hiv/aids er en kamp, som Danmark har forpligtet sig til via tilslutningen
til FN’s såkaldte Millenium Development Goals, også kaldet 2015-målene.
Der er otte
grundlæggende målsætninger for det nye årtusind. Den sjette målsætning på
listen skal bremse og nedbringe udbredelsen af hiv/aids inden 2015.
Desværre tyder intet på, at der er politisk vilje til at opfylde
denne målsætning. Tilmed er det svært at få øje på blot tilnærmelsesvis
tilstrækkelige fremskridt. Og problemet er desværre ikke manglende viden, men
svigtende vilje til at rejse penge til aids-bekæmpende initiativer. FN’s
generalsekretær
har tidligere understreget situationens alvor i usædvanlig skarpe vendinger:
»I
nogle lande virker aids som et reelt masseødelæggelsesvåben over for
befolkningen. Og hvad gør vi ved det? Jeg fornemmer en vis hjerteløshed, som
man ikke skulle vente at se i det 21. århundrede.« Han har derfor erklæret
sig
både »vred« og »bedrøvet« over det manglende engagement fra verdens ledere
(Politiken den 29. november 2003).
Foruden 2015-målene er det vigtigt at Danmark støtter andre
vigtige initiativer i kampen mod hiv/aids. Som eksempel kan nævnes WHO’s
3 by
5-strategi, der har som mål at skaffe 3 millioner mennesker i udviklings- og
overgangslande i medicinsk behandling inden udgangen af 2005. Dette skal
bl.a.
ske ved teknisk bistand til indkøb og kvalitetssikring af medicin. Selv om
enkelte donorlande (heriblandt Danmark) anser initiativet for urealistisk,
har
ikke mindre end 56 lande bedt WHO om hjælp, og ved udgangen af juni 2004 var
440.000 mennesker i udviklings- og overgangslande i behandling med
antiretroviral
medicin. 3 by 5-initiativet har givet millioner af mennesker tro på og håb
om, at
aidsbehandling for fattige er inden for rækkevidde. Man må ikke underkende,
at
håb om behandling ofte er den vigtigste årsag til at gøre
forebyggelsesindsatsen
effektiv. Danmark har indtil videre støttet initiativet med 3 mio. USD.
Initiativet støttes særlig af Sverige, Storbritannien og Canada.
Et andet vigtigt initiativ er UNGASS-erklæringen fra 2001, som
er de overordnede internationale mål for hiv/aids-bekæmpelse. Den danske
hiv/aids-indsats
må derfor kobles direkte til UNGASS, hvilket kan få visse konsekvenser for
fokus i den danske indsats. I erklæringen er der bl.a. en lang række mål for
2005, heriblandt en reducering af hiv blandt 15-24-årige med 25 pct. i de
hårdest ramte lande. Desværre er smitteraten steget voldsomt i netop denne
aldersgruppe siden 2001. Dette må derfor få Danmark til at overveje at øge
indsatsen over for de 15-24-årige og i øvrigt arbejde for en stærkere kobling
mellem hiv/aids og uddannelse.
Desuden er det i den forbindelse vigtigt at sætte fokus på den
del af FN’s Befolkningsfond, der har til opgave at gennemføre og
koordinere det
20-årige internationale handlingsprogram fra FN’s Konference om
Befolkning og
Udvikling i Kairo i 1994 (ICPD). Dette indebærer opbygning af viden og
kapacitet på befolkningsområdet, herunder fremme af forståelsen for sociale,
økonomiske, miljømæssige og menneskeretlige aspekter af befolkningsudvikling.
Befolkningsfonden arbejder sammen med nationale regeringer, ngo’er
og andre om fremme af særligt seksuel og reproduktiv sundhed, dvs.
mulighederne
for, at det enkelte menneske er i stand til at have et tilfredsstillende og
sikkert sexliv og frit have mulighed for at bestemme, hvorvidt der ønskes
børn,
samt hvornår og hvor mange.
Aids øger den globale ulighed
Hiv/aids-epidemien er blevet en selvstændig faktor i skabelsen
af global ulighed. Godt 95 pct. af verdens hiv/aids-smittede bor i lav- eller
mellemindkomstlande. Afrika syd for Sahara er i særklasse det område, der er
hårdest ramt med 26,6 millioner smittede. Sidste år døde 2,3 millioner
mennesker
i regionen. Hver femte voksen i regionen er smittet med hiv/aids, og i lande
som Zimbabwe og Botswana har epidemien reduceret den gennemsnitlige
forventede
levealder med godt 30 år. Det er kendetegnende for epidemien, at den rammer
de
områder i verden, der i forvejen kæmper med dybe sociale og økonomiske
problemer,
og hvor naturressourcerne er hårdt trængte.
Hiv er ikke en dødsdom
Viden om, at en positiv hiv-test ikke nødvendigvis er en
dødsdom, kan i mange udviklingslande være en medvirkende årsag til, at flere
mennesker lader sig teste. Det er med til at begrænse spredningen af
sygdommen
og kontrollere det reelle omfang af katastrofen. Når de hiv-smittede ved, at
de
via behandling har mulighed for at forlænge deres liv med op til 15 år, er
folk
mere tilbøjelige til at lade sig teste. Desuden er aids-patienter i
behandling
de bedste til at oplyse om og advokere for smitterisici og vigtigheden af at
bruge kondom. En del patienter opsøger arbejdspladser, skoler, fagforeninger
og
menigheder, hvor de på baggrund af egne erfaringer udbreder kendskabet til
den
livsfarlige sygdom. Dette er nogle af de erfaringer, som Læger Uden Grænser
har
opnået gennem deres projekter.
Forebyggelse og behandling er uhyre vigtige komponenter i kampen
mod hiv/aids. Projekter fra bl.a. Læger uden Grænser viser, at behandling
faktisk er en af de mest effektive måder at forebygge på. Erfaringerne fra
Læger Uden Grænser viser, at behandlingstilbud får flere mennesker til at
lade
sig hiv-teste, og de, der er i behandling, er mere tilbøjelige til at bruge
kondom end de hiv-ramte, der ikke er i behandling. Samtidig er der ingen
entydige beviser på, at forebyggelse alene kan bremse den hastige stigning i
antallet
af hiv-smittede og aids-syge.
For mange mennesker i udviklingslande kan seksualitet og seksuel
praksis være yderst tabu-belagt. Disse tabuer og medfølgende stigmatisering
kan
behandlingstilbud og en øget testning for hiv være med til at nedbryde,
hvilket
gør det langt nemmere at tale om prævention, der er et af grundelementerne i
forebyggelse af hiv/aids. Samtidig er der fra arbejdsgiveres side sket en
stigmatisering
af de arbejdere, der er hiv-positive, hvilket betyder, at de bliver fyret fra
deres arbejde. For disse mennesker er behandling vital, og når store dele af
arbejdsstyrken er hiv-positive i visse lande syd for Sahara, fører det til
endnu større socioøkonomisk skævvridning.
Kampen mod hiv/aids er vor tids største
udfordring
På baggrund af erfaringerne om vigtigheden af behandling som et
essentielt element i bekæmpelsen af hiv og aids opfordrer Socialdemokraterne
til en mere balanceret udviklingsstrategi, der går på to ben. Både
forebyggelse
og behandling er af fundamental betydning i den vigtige kamp mod hiv/aids.
Selv
om forebyggende tiltag er vigtige, kan vi ikke bare lade stå til i denne
situation,
som virkeligheden ser ud på nuværende tidspunkt.
Kampen mod hiv/aids er en af vor tids største udfordringer.
Omfanget af hiv/aids-epidemien er i dag mere foruroligende, end de fleste gør
sig klart. Epidemien har til dato på verdensplan ramt mere end 60 millioner
mennesker. I dag lever ca. 45 millioner mennesker med hiv, og dette tal
forøges
med 14.000 nye ofre hver dag. Mere end 20 millioner mennesker er allerede
døde
som følge af sygdommen, og 13 millioner børn har allerede mistet en eller
begge
af deres forældre på grund af aids.
De menneskelige omkostninger
Den dystre virkelighed er, at mindst 10.000 mennesker dør hver
eneste dag som følge af aids. Omkring 3,1 million mennesker døde som følge af
aids
i 2002, og næsten 5 millioner mennesker fik på verdensplan konstateret hiv i
2003. Det er det største antal siden epidemiens start.
Hvis vi blot lader stå til med hensyn til denne tendens og ikke
giver en økonomisk saltvandsindsprøjtning, der kan sikre en finansiering af
behandlingstilbud i udviklingslandene, betyder det,
at der i 2014 er 30 millioner mennesker, der er døde
som følge af aids,
at der i 2010 ifølge UNICEF vil være 20 millioner børn,
der har mistet en eller begge af deres forældre som følge af aids,
at der i 2010 ifølge prognoser fra organisationer som
UNAIDS og Den Globale Aids-fond vil være kommet yderligere 45 millioner
hiv-smittede
til på verdensplan.
Det koster kun 2,30 kr. at redde et menneskeliv
Tallene taler for sig selv. Den katastrofale udvikling kræver,
at vi handler her og nu, så epidemiens omfang ikke vil nå nye højder. Det er
ikke en umulig kamp. Lykkeligvis viser erfaringerne, at kampen mod hiv/aids
ikke er håbløs. Lande som Thailand, Uganda og Brasilien har været i stand til
at bremse udbredelsen af hiv/aids som følge af en bevidst og målrettet
indsats.
Og med de drastiske prisfald på hiv/aids-behandling, den såkaldte behandling
med antiretroviral medicin, kan man i dag behandle en hiv/aids-patient for
2,30
kr. om dagen. Alligevel har kun 5 pct. eller hver tyvende af de hiv-ramte i
udviklingslandene mulighed for behandling.
Manglende økonomisk vilje
De internationale organisationer, der kæmper den hårde kamp mod hiv/aids,
mangler desperat økonomiske midler til at nå deres mål. Det vurderes, at
prisen
for at bremse epidemiens udbredelse beløber sig til 10 mia. USD om året på
verdensplan. I dag anvendes der mindre end halvdelen af beløbet. Det vil
sige,
at med godt 5 mia. USD om året kunne verden bremse og begrænse
aids-epidemien.
I et større perspektiv svarer dette beløb til, hvad den amerikanske
administration
bruger i løbet af 5 uger på militære udgifter i Irak.
Politisk modstand
Kampen mod hiv/aids bremses ikke alene af manglende generøsitet,
men også af politisk modstand. Bushadministrationen har genoplivet USA’s
bekæmpelse af organisationer, der i deres arbejde i udviklingslandene bl.a.
beskæftiger sig med forskellige aspekter af abort. Ligesom under præsident
Ronald Reagan lukker amerikanerne ikke alene for støtten til organisationer,
der udfører abort, men også til organisationer, der blandt deres øvrige
aktiviteter oplyser eller rådgiver om abort og henviser til steder, hvor der
gennemføres aborter, og til organisationer, der fører kampagner til fordel
for
fri abort, selv om aktiviteterne er lovlige og selvfinansierende.
I en situation, hvor USA leverer 43 pct. af den globale udviklingsbistand
til familieplanlægning, mor-barn-sundhedsprogrammer og seksuelt overførte
sygdomme, har dette fremstød fra den yderste højrefløj i USA dybt alvorlige
konsekvenser for kampen mod hiv/aids. Ikke alene rammes nogle af verdens
fattigste kvinder helt konkret på liv og sundhed, men det principielle
grundlag
for verdenssamfundets kamp mod hiv/aids, som bygger på, at adgangen til
seksuel
og reproduktiv sundhed er en menneskeret og skal beskyttes som sådan, bliver
hermed også undergravet.
Behovet for handling fra dansk og europæisk side er derfor
selvindlysende. Vi må afbøde konsekvenserne af Bushregeringens handlinger og
gå
foran i arbejdet for at sætte handling bag FN-målsætningen om et endeligt
opgør
med hiv/aids-epidemien.
Danmark må som et af verdens rigeste lande være klar til at
påtage sig et særligt ansvar. Ved udarbejdelsen af udviklingsstrategien
»Partnerskab
2000« var der bl.a. bred enighed om at fokusere på bekæmpelsen af hiv/aids.
De
såkaldte »tematiserede multilaterale bidrag« på finansloven havde til formål
at
bidrage til indfrielse af målsætningerne i »Partnerskab 2000« og rettede sig
i
udgangspunktet netop mod bekæmpelsen af hiv/aids.
Konsekvenserne af nedskæringerne
Med store menneskelige omkostninger til følge er der efter
regeringsskiftet i 2001 gennemført drastiske nedskæringer på
udviklingsbistanden. Den tidligere regerings planlagte stigninger i de
tematiserede multilaterale bidrag er ikke gennemført. Konsekvensen er en
begrænsning af mulighederne for at forfølge en helt central
udviklingspolitisk
målsætning.
Dertil kommer, at regeringens politik med hensyn til bekæmpelsen
af hiv/aids også har haft stærkt beklagelige politiske konsekvenser.
SR-regeringen reagerede i 2001 konsekvent på USA’s kursskifte og sikrede
ekstra
bevillinger til organisationer, der arbejder med seksuel og reproduktiv
sundhed. Efterfølgende har VK-regeringen dog beskåret bl.a. bevillingen til
Den
Internationale Sammenslutning af Familieplanlægningsorganisationer (IPPF),
der
er en paraplyorganisation for 156 nationale
familieplanlægningsorganisationer.
Også regeringens bud på udviklingspolitiske prioriteter for
2004-2008, »En verden til forskel«, peger på indsatsen mod hiv/aids som et
helt
centralt indsatsområde. Og der kan ikke være den ringeste tvivl om nytten ved
den foreslåede styrkelse af indsatsen. Hver en krone vil være direkte
medvirkende til at forhindre nye menneskelige tragedier og forbedre vilkårene
for en lang række øvrige udviklingsinitiativer.
Debat om dansk udviklingsbistand
Derfor håber forslagsstillerne på en velvillig behandling af det
stillede forslag. Tiden er inde til en reel debat om dansk udviklingsbistand.
Før folketingsvalget i 2001 fik man det indtryk, at uenigheden alene gjaldt
bistandens mål og effektivitet. De nuværende regeringspartier foreslog en
»midlertidig«
begrænsning af bistanden med 1,5 mia. kr., som angiveligt udelukkende havde
til
formål at fremme effektivitetsforbedringer i bistanden. Den nuværende
udenrigsminister udtalte tilmed: »I forhold til de fattigste kan jeg
garantere,
at de ikke kommer til at undgælde for nedskæringerne« (Ritzau den 5. december
2001).
Virkeligheden tegner sig desværre anderledes. Besparelserne på
udviklingsbistanden antager i dag permanent karakter og er tilmed hastigt
voksende set i forhold til Danmarks generelle velstand. Bistandsprocenten er
i
frit fald mod de 0,7 pct., der af FN betragtes som et anstændigt minimum for
den rigeste del af verden. Konsekvenserne for verdens fattigste er åbenlyse.
Og
intet tyder på, at nedskæringerne har virket fremmende for kvaliteten af
dansk
bistand. Tværtimod er der flere indikationer af, at faglige hensyn blev
fortrængt under det politiske hastværk, der gjorde sig gældende efter
regeringsskiftet.
Statsministeren lovede i sin åbningstale den 5. oktober 2004, at
regeringen vil arbejde for øget fokus på det afrikanske kontinents problemer:
»Afrika
må ikke blive det tabte kontinent. Verdens rige lande må stå sammen om at
løfte
det afrikanske kontinent ud af den nuværende elendighed. Vi må hjælpe Afrika,
så forfald og fortvivlelse bliver afløst af fremskridt og forhåbning. Der er
brug for en bred indsats. Løse militære konflikter. Håndtere
flygtningeproblemer. Sikre demokrati og god regeringsførelse. Skabe bedre
handelsvilkår. Stimulere økonomisk udvikling. Bekæmpe aids.«
I praksis er der sammenlagt i årene 2002-2005, målt i forhold
til den bevilling, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre fremlagde i
2001,
sket en besparelse på 1,3 mia. kr. alene på den direkte bilaterale bistand
til
Afrika. Regeringens flotte ord er derfor ikke i overensstemmelse med
regeringens
konkrete politik. I bevillingerne til Afrika på regeringens finanslovforslag
for 2005 er der intet, der tyder på en forstærkning af indsatsen, som
regeringen har lovet.
Derfor er der grund til at få skabt klarhed om de politiske
holdningsforskelle, når det gælder bistanden til verdens fattigste.
Socialdemokraterne
indgår gerne i et bredt samarbejde om løbende kvalitetssikring af bistanden.
Men et sådant arbejde må aldrig blive et skalkeskjul for løbende
nedskæringer.
Det vil altid være fristende at bruge bistandskronerne til finansiering af
andre værdige formål, som har vælgernes aktuelle bevågenhed. Og eftersom
bistandsarbejdet vitterlig er vanskeligt, vil man altid kunne dække sig ind
under
kritik af kvaliteten med henvisning til mindre vellykkede projekter eller
tvivlsomme modtagere. Da verdens fattigste som bekendt hverken har stemmeret
eller adgang til den politiske debat i Danmark, vil der uden en fast
bistandsprocent være frit slag for politisk opportunisme.
Som et konkret tiltag ønsker Socialdemokraterne
eksempelvis,
at
bekæmpelse af hiv/aids bliver en obligatorisk komponent i de udbudsforslag
vedrørende infrastrukturprojekter, som DANIDA opstiller. Dette skal hindre,
at
virksomheder giver tilbud på f.eks. et projekt, der har til formål at
etablere
veje, uden at tilbuddet indeholder en komponent, der aktivt bekæmper
hiv/aids.
Muligheden for at undlade den fordyrende komponent, der er en integreret del
af
problemstillingen med hensyn til udbredelsen af hiv/aids, vil derfor blive
minimeret, og indsatsen mod hiv/aids forstærket.
Forskning
Desuden
mener Socialdemokraterne, at det er overordentligt vigtigt at styrke og
støtte
den innovative del af forskningen, der arbejder med tilvejebringelse af nye
og
effektive midler, der kan forhindre smittespredning, f.eks. udvikling af
aids-vaccine og af beskyttende creme, der forhindrer overførelse af smitte
ved
samleje (mikrobiocider), og som har til hensigt at lette behandlingen.
Markedet
frembringer af sig selv ikke sådanne »offentlige goder«, som alle bør have
lige
adgang til. Hoveddelen eller godt 90 pct. af den globale forsknings- og
udviklingsindsats kommer kun de 10 pct. af verdens befolkning til gode.
Forskning, der kunne være til gavn for mennesker over hele kloden, kommer
først
med 15-30 års forsinkelse udviklingslandene til gode. Man bør både stimulere
til større investeringer og udveksling af resultater og erfaringer samt
forberede en prispolitik og samtidig sikre både produktion af og adgang til
lægemidlerne.
Oven
i det hele kommer kvinders mulighed for at bestemme over sig selv. I dag
smittes der i de hårdest ramte dele af verden flere kvinder end mænd, og
kvinderne smittes hovedsagelig i ægteskabet, hvor de færreste bruger kondom.
Derfor skal Danmark øge støtten til udvikling af ny og mere relevant
prævention, som alle skal have adgang til, og som kvinder kan have mere
indflydelse på anvendelsen af.
Udmøntning
Derfor vil Socialdemokraterne til stadighed arbejde for, at
Danmark binder sig til målsætningen om 1 pct. af BNI i udviklingsbistand. De
seneste års nedskæringer har desværre fjernet os så langt fra den målsætning,
at der må lægges en langsigtet plan for at genoprette den danske indsats.
Derfor foreslår Socialdemokraterne for tredje år i træk at øge midlerne til
bekæmpelse af hiv/aids. Derfor fremsætter Socialdemokraterne endnu en gang et
ønske om, at Folketinget øger indsatsen imod hiv/aids. Socialdemokraterne
ønsker en ekstrabevilling til bekæmpelse af hiv/aids blandt verdens fattigste
med 250 mio. kr. årligt, hvor de 100 mio. kr. skal øremærkes til Den Globale
Fond. De resterende 150 mio. kr. skal anvendes til en bredspektret indsats i
kampen mod hiv/aids. Desuden skal indsatsen også gælde kapacitetsopbygning i
udviklingslandenes
sundhedssystemer og direkte medvirke til at finansiere initiativer, der kan
sikre en større grad af effektiv implementering af især behandlingstiltag
vedrørende
hiv/aids, så der ikke opstår problemer med at få kanaliseret og anvendt de
bevilligede midler på effektiv vis.
Det er derfor på høje tid at tage de første skridt i den rigtige
retning. Det kan gøres med det foreliggende forslag, som er fuldt finansieret
i
forbindelse med Socialdemokratiets ændringsforslag til finansloven for 2005,
hvor den internationale indsats i alt foreslås forøget med 1,5 mia. kr.
Hvis regeringspartierne ønsker en permanent og løbende
nedprioritering af indsatsen, skal det siges åbent, og konsekvenserne heraf
skal frem i lyset. Hvis man derimod ønsker at arbejde sig tilbage til bred
enighed om et stærkt dansk bidrag til kampen for global udvikling, er
tilslutning til det foreliggende forslag et godt sted at starte.
Skriftlig fremsættelse
Jeppe Kofod
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om en målrettet og fokuseret indsats til bekæmpelse af
hiv/aids blandt verdens fattigste.
(Beslutningsforslag nr. B 65).
Jeg
henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler
det
til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om en styrket indsats til bekæmpelse af hiv/aids blandt verdens fattigste Retsinformation · 21. februar 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om en målrettet og fokuseret indsats for bekæmpelse af hiv/aids blandt verdens fattigste Retsinformation · 3. maj 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om en målrettet og fokuseret indsats for vaccinationsprogrammer for børn blandt verdens fattigste Retsinformation · 30. november 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks fremtidige finansiering af globale udfordringer (den globale ramme) Retsinformation · 7. februar 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks fremtidige finansiering af globale udfordringer Retsinformation · 16. november 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan for bekæmpelse af hiv/aids i udviklingslande Retsinformation · 26. februar 2004