Spring til indhold

Retsinformation

1995 BSF 102 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN MERE EFFEKTIV AFSONING I FÆNGSLER OG ARRESTHUSE

1995/1 BSF 102Beslutningsforslag som fremsatFolketinget9. september 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af 1996 at

fremsætte de fornødne lovforslag og foretage de fornødne ændringer i

bekendtgørelser, cirkulærer og andre administrative forskrifter for

at tilstræbe narkofri fængsler og fremme en mere effektiv afsoning

ud fra følgende retningslinjer:

1. Skærpede regler for udgange og besøg.

2. Flere karantæneafdelinger til isolation efter udgang.

3. Bedre teknik til overvågning.

4. Bedre teknisk sikring mod undvigelse.

5. Bedre uddannelse af fængselspersonalet.

6. Udvidelse af området for anvendelsen af straffelovens § 83 og strengere

straffe for kriminalitet begået under afsoning.

7. Skærpede disciplinærstraffe og strafforlængelse for kriminalitet begået

under undvigelse.

8. Varetægtsfængsling ved pågribelse af undvegne.

9. Senere prøveløsladelsestidspunkt ved narkohandel og misbrug af

narkotika i fængslerne.

10. Senere prøveløsladelsestidspunkt efter kriminalitet begået under

undvigelse eller udgang/orlov.

11. Revurdering af fordelingen af indsatte mellem lukkede og åbne

fængsler.

12. Omgående overflytning til andet fængsel af stærke indsatte, der

udnytter eller skaber frygt hos medindsatte, samt omgående overflytning ved

begået kriminalitet eller overtrædelse af disciplinære forskrifter.

13. Særlige afdelinger til mindre personalekrævende indsatte.

14. Forsøg med weekendfængsel.

15. Flere kontraktfængselspladser til dem, der ønsker en narkofri

afsoning.

16. Flere ransagninger og narkohunde.

17. Bedre teknik til afsløring af narkoindsmugling.

Læs alt

18. Selvaktivering.

19. Begrænsning af de indsattes adgang til aktindsigt.

20. Lovgivning til imødegåelse af de indsattes mulighed for kommunikation

via moderne teknologi.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Det danske retssystem har skabt en række nuancerede sanktionsmuligheder

fra bøde over tiltalefrafald, ungdomskontrakter, samfundstjeneste,

behandling, hæfte og betinget samt ubetinget fængsel.

Forslagsstillerne er enige i, at der i et moderne retssamfund bør være en

række alternativer til frihedsstraf, ligesom nye muligheder løbende bør

afprøves.

Forslagsstillerne peger her på som noget nyt at indføre en forsøgsordning

mod weekendfængsel til afsoning af kortvarige frihedsstraffe.

Forslagsstillerne ønsker endvidere at pege på muligheden for, at

domstolene ved dom fastsætter, at en afsoning skal finde sted snarest uden

mulighed for administrativ beslutning om udsættelse, ligesom det bør

overvejes, om ikke kriminelle, der selv vælger en afsoning med et begrænset

antal eller ingen besøg, udgang og orlov, kan prøveløslades hurtigere.

I de tilfælde, hvor domstolene til trods for de mange andre

sanktionsmuligheder på grund af forbrydelsens grovhed eller gerningsmandens

gentagne recidiver idømmer frihedsstraf, finder forslagsstillerne, at

afsoningen bør ske under mere ordnede forhold, og at afsoningen bør være mere

effektiv og mærkbar, ligesom det er væsentligt for den præventive effekt, at

afsoningen finder sted hurtigst muligt. Dette gælder ikke mindst for de

relativt få, der er idømt længere frihedsstraffe.

Forslagsstillerne tager afstand fra den praksis, at afsagte domme i alt

for høj grad udhules administrativt ikke mindst gennem udstrakte muligheder

for orlov/udgang, ligesom forslagsstillerne ønsker, at der på længere sigt

afsættes midler til at indrette fængslerne med henblik på imødegåelse af

fangeflugter.

Det bør her erindres, at det indsatte klientel gennem årene er blevet mere

belastet, hvor især de negativt indstillede, stærke indsatte giver store

problemer for både personalet og medindsatte. Det er helt uholdbart, at det

gang på gang kan konstateres, at stærke fanger fortsætter deres kriminelle

aktiviteter under afsoningen.

Et særligt problem er tilstedeværelse af narko i fængslerne.

Forslagsstillerne finder det helt uacceptabelt, at personer, der er dømt

for narkoforbrydelser, ikke blot fortsætter deres ulovlige virksomhed under

afsoningen, men tvinger andre svagere indsatte til at deltage i

forbrydelserne, ligesom det forekommer helt uacceptabelt, at personer, der er

stoffri inden afsoning, bliver narkomaner under fængselsopholdet.

Det er vigtigt, at der findes nye veje for at få fængslede narkomaner ud

af deres misbrug, ligesom det er vigtigt at undgå, at de, der indsættes i

fængslerne, bliver narkomaner under opholdet.

En mere hensigtsmæssig fordeling mellem lukkede og åbne fængsler af

personer med narkodomme og lange frihedsstraffe skønnes vigtig. Det er

utilfredsstillende, at personer idømt flere års fængselsstraf sendes til

afsoning i åben anstalt.

For at effektivisere afsoningen og gøre det vanskeligere at indsmugle

narkotika, våben og mobiltelefoner m.v. finder forslagsstillerne, at der

først og fremmest bør foretages en betydelig opstramning i reglerne for

udgang og besøg. Dette kan ske administrativt.

En sådan opstramning vil frigøre mere personale til kontrol efter udgang

og besøg og muliggøre hyppigere ransagninger i cellerne.

De lukkede fængsler i Danmark er for størstedelens vedkommende fra forrige

århundrede.

Forslagsstillerne finder derfor, at der på længere sigt på finansloven må

afsættes midler til opførelse af nye fængsler med særlig sikring til særligt

belastede indsatte, herunder personer dømt for grov narkokriminalitet og

anden organiseret kriminalitet.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1 og 2

Dagspressen har adskillige gange haft beretninger om fangeflugter,

forbryderes foredragsvirksomhed og skiferie for langtidsfanger.

Justitsminister Bjørn Westh har i den anledning været indkaldt til samråd

i Folketingets Retsudvalg flere gange, uden at tingenes tilstand i øvrigt er

blevet ændret en tøddel.

Forslagsstillerne finder det aldeles utilfredsstillende, at selv

langvarige fængselsstraffe udmålt af domstolene i den grad kan udhules ved

administrativt fastsatte regler om udgang, ferie, foredragsturne og besøg.

De mange udgange og besøg gør det helt umuligt for fængselspersonalet at

kontrollere, om der f.eks. indsmugles narkotika og mobiltelefoner, som slet

ikke skal findes i danske fængsler. Dette uvæsen kan nedbringes ved at

foretage en betydelig opstramning i administrationen af reglerne for udgang

og besøg. Det vil tillige frigøre personale til hyppigere ransagninger efter

narkotika.

Forslagsstillerne er i den forbindelse opmærksomme på, at der kan være

visse tekniske og sundhedsmæssige indvendinger mod de kendte muligheder for

gennem røntgenstråling og ultralydsskanning at afsløre narko i legemets

hulrum. Derimod har kriminalforsorgens konsulent selv i et svar til

Retsudvalget af 26. november 1995, alm. del - bilag 227, peget på muligheden

for, at indsatte hensættes i enerum - den såkaldte »pottevagt« -

som bedst anvendelige metode, hvor der foreligger konkret mistanke om

indsmugling i legemet af narkotika.

Ad 3-5

Forslagsstillerne ser med megen alvor på, at det er lykkedes et stort

antal afsonere at flygte fra bl.a. statsfængslet i Vridsløse.

Forslagsstillerne tilkendegav derfor i forbindelse med

finanslovforhandlingerne, at der burde afsættes flere midler til forbedrede

bygninger, teknisk sikring og elektronisk overvågning m.v.

Partierne bag finansloven har været enige om i 1996 at afsætte midler til

bedre sikring m.v., men dette er efter forslagsstillernes opfattelse ikke

fuldt tilstrækkeligt.

Forslagsstillerne er tilfredse med, at det er lykkedes at afsætte midler

til forbedret uddannelse af fængselspersonalet, men ønsker, at

efteruddannelse på alle niveauer bliver udbygget i de kommende år.

Der henvises specielt til »Rapport vedrørende evaluering af

AUF-strukturændringen i danske fængsler og arresthuse«, Retsudvalget

alm. del - bilag 403 (1995-96).

Ad 6-10

Gentagne fangeflugter og kriminalitet begået under afsoning har efterladt

det indtryk, at det ikke kan betale sig at holde sig kriminalitetsfri og

overholde de disciplinære forskrifter under afsoningen. Forslagsstillerne

finder, at dette i alt for høj grad er medvirkende til de voldelige episoder

i fængslerne og de ofte i dagspressen beskrevne kaotiske forhold i

fængslerne, ligesom forslagsstillerne har hæftet sig ved henvendelserne til

Retsudvalget fra Dansk Fængselsforbund og enkeltmedlemmer af forbundet.

Forslagsstillerne finder det mere naturligt, at det er hovedreglen, at

enhver form for overtrædelse af disciplinære forskrifter, ikke mindst

udeblivelse efter udgang og flugt, samt kriminalitet begået under afsoning i

fængslet eller under udgang og undvigelse, udløser en mærkbar sanktion.

Særligt ad 6

Straffelovens § 83, stk. 1, omhandler strafforhøjelse på grund af

kriminalitet begået under afsoning. Forslagsstillerne finder, at bestemmelsen

slet ikke er tidssvarende. Bestemmelsen nævner kun voldsforbrydelser m.v.

samt brandstiftelse. Tyveri, narkohandel samt overtrædelse af lov om

euforiserende stoffer er slet ikke omtalt. Bestemmelsen bør ændres, således

at enhver kriminalitet begået under afsoning, herunder blot besiddelsen af

mindre kvantum narkotika - herunder hash - kan medføre strafforhøjelse.

Forslagsstillerne finder i øvrigt, at anklagemyndigheden bør være langt

mindre tilbageholdende med at rejse tiltale for forhold begået under

afsoning. Det bør ganske enkelt ikke på grund af »rabatordninger«

kunne betale sig at begå nogen form for kriminalitet under afsoning. Der bør

derfor som udgangspunkt altid rejses tiltale med påstand om tillægsstraf.

Særligt ad 8

Forslagsstillerne finder, at den omstændighed, at strafafsonere undviger,

skaber en formodning om, at de pågældende under undvigelsen har ernæret sig

ved kriminalitet. Denne mistanke bør udgøre et særligt retsgrundlag for

varetægtsfængsling for at give politiet mulighed for nøje at undersøge den

undvegnes færden under undvigelsen.

Særligt ad 9 og 10

Prøveløsladelsesreglerne indeholder efter straffelovens formulering ingen

automatik. Tværtimod forudsætter prøveløsladelse, at den dømtes forhold ikke

gør løsladelsen utilrådelig, og skal betinges af, at den pågældende ikke i

prøvetiden begår strafbart forhold.

Forslagsstillerne finder det, som straffeloven er formuleret, mere

naturligt, at prøveløsladelsestidspunktet udskydes, hvis den pågældende under

afsoningen har givet anledning til disciplinære problemer eller begået

kriminalitet.

Ad 11

Forslagsstillerne finder det helt uacceptabelt, at afsonere med langvarige

straffe kort tid efter indsættelsen til afsoning placeres i åbne fængsler.

Justitsministeren har således selv oplyst, at tilladelse til afholdelse af

en skiferie for en gruppe afsonere fra statsfængslet i Jyderup bl.a. blev

givet til flere personer, der i 1994 og 1995 var idømt adskillige års fængsel

for narkohandel.

Ad 12

Forslagsstillerne finder, at fængselsledelsen bør bemyndiges til omgående

og på eget initiativ at flytte indsatte, der begår kriminalitet, sætter sig

ud over de disciplinære forskrifter eller optræder som overfanger over for

andre.

Forslagsstillerne finder, at der er et påtrængende behov for at kunne

beskytte indsatte mod de stærke medindsatte, og at det bedst kan gøres ved at

flytte de stærke indsatte, fordi deres magt typisk består i, at deres blotte

tilstedeværelse skaber frygt hos medindsatte. Derved kan de tvinge

medindsatte til at foretage eller undlade handlinger.

Ad 13

Forslagsstillerne ønsker at pege på mulighederne for, at udvalgte grupper,

herunder grupper, der afsoner i weekendfængsel, indsættes på særligt åbne

institutioner med et minimum af vagtpersonale og forsorgspersonale.

Vedligeholdelsen af institutionen og den daglige drift bør forsøgsvis i

højere grad overlades til de indsatte selv.

Ad 14

Forslagsstillerne forestiller sig sanktionen anvendt over for personer,

der er idømt kortvarige fængselsstraffe, og som må skønnes ikke at give

disciplinære problemer eller have særlig brug for sociale

hjælpeforanstaltninger under fængselsopholdet.

Der tænkes navnlig på frihedsstraffe for overtrædelse af særlovgivningen,

herunder færdelsloven, samt f.eks. kortvarige fængselsstraffe på grund af

vold i familien, hvor ægtefællen fortsat bor hos voldsmanden. Endelig kan en

sådan sanktionsform være hensigtsmæssig over for unge voldsdømte, der er

idømt kortvarige frihedsstraffe, og som er i færd med en uddannelse, der

derfor ikke behøver at afbrydes.

Forslag om weekendfængsler var indeholdt i beslutningsforslag om

indførelse af mulighed for at idømme kortere frihedsstraffe i form af

weekendfængsel, som Venstre og Det Konservative Folkeparti fremsatte den 19.

april 1994, jf. beslutningsforslag nr. B 95, folketingsåret 1993-94,

Folketingets forhandlinger, spalte 9422 og 11443 og till. A 8559.

Ad 15

Det er helt utilfredsstillende, at personer, der inden afsoningen ikke var

narkomisbrugere, eller personer, der ønsker at blive afvænnet, ikke har bedre

muligheder for at blive adskilt fra dem, der anvender og sælger narkotika.

Ophold på en kontraktfængselsafdeling indebærer, at den indsatte

forpligter sig til at være stoffri og i behandling.

Det bør på alle mulige måder forsøges at motivere den enkelte indsatte til

at ophøre med misbruget. Derfor bør forsøget med kontraktfængsler udvides.

Ad 16 og 17

Det er almindeligt kendt, at narkoen i fængslerne primært skaffes i

forbindelse med besøg og under udgang.

Der er snesevis af tusinder visitationer hvert år. Det siger sig selv, at

færre udgange og besøg ville indskrænke behovet for visitationer væsentligt

og frigøre ressourcer til mere effektiv kontrol.

Flere narkohunde og bedre teknik til afsløring af tilstedeværelsen af

narko vil ligeledes forbedre mulighederne for konstatering af

tilstedeværelsen af narko.

Ad 18

De indsatte bør i maksimalt omfang selv vedligeholde anstalterne og stå

for den daglige drift og betjening.

Ad 19

Det virker meget uhensigtsmæssigt, at strafafsonere ved systematisk

udnyttelse af reglerne om aktindsigt i sager om straffuldbyrdelse kan

forhindre et fornuftigt samarbejde mellem politi og kriminalforsorg om en

effektiv afsoning. Endvidere kan det befrygtes, at reglerne er med til at

vanskeliggøre opklaringen af forseelser og forbrydelser i fængslerne, hvilket

vil indebære en forringelse af fængselspersonalets og de svage fangers

retssikkerhed.

Spørgsmålet om aktindsigt i sager om straffuldbyrdelse er behandlet i

handlingsplanen om organiseret kriminalitet, der blev afgivet af en

arbejdsgruppe under Justitsministeriet i marts 1995.

I handlingsplanen foreslås det, at forvaltningslovens regler om aktindsigt

begrænses i sager om fuldbyrdelse af straf. Forslagsstillerne er enige i

denne indstilling og finder, at aktindsigten i den grad strider mod

offentlige interesser, at der ikke kan være principielle indvendinger imod at

indskrænke aktindsigten på dette punkt.

Ad 20

De kriminelle har for længst taget den moderne teknologi i brug. Dette gør

retsplejelovens bestemmelser om politiets tvangsindgreb illusoriske.

Hvis politiet fortsat skal kunne efterforske forbrydelser og

fængselspersonalet håndhæve forskrifterne for strafafsonere, må lovgivningen

følge med.

De kriminelle, herunder strafafsonere i fængslerne, har for længst

opdaget, at det er vanskeligt og omkostningskrævende for politiet at aflytte

mobiltelefoner, der i vidt omfang indsmugles i fængslerne.

Man kan forestille sig, at strafafsonere vil indsmugle lommecomputere med

adgang til Internet. Over Internet vil de kriminelle frit kunne korrespondere

med omverdenen. På den måde bliver f.eks. adgang til brevcensur gjort aldeles

illusorisk.

Derfor bør retsplejeloven ændres.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter