Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om stramning af sanktionerne for indsattes undvigelser fra fængsler

1998/1 BSF 109Beslutningsforslag som fremsatFolketinget6. april 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 6. april 1999 af Peter Skaarup (DF),

Kristian Thulesen Dahl (DF) og Pia Kjærsg

aard (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om stramning af sanktionerne for indsattes undvigelser fra

fængsler

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte

nødvendige lovforslag og foretage fornødne ændringer i

bekendtgørelser, cirkulærer og øvrige administrative

forskrifter om, at indsattes undvigelser fra fængsler skal

udløse strammere sanktioner efter følgende

retningslinjer:

1) Hvis en indsat er undveget fra et åbent fængsel,

iværksættes følgende sanktioner:

den indsatte overføres til afsoning i et lukket fængsel

og afsoner resten af straffen der,

muligheden for prøveløsladelse begrænses,

muligheden for besøg begrænses, og

muligheden for at deltage i aktiviteter uden for fængslet

begrænses.

2) Hvis en indsat er undveget eller har forsøgt undvigelse fra

et lukket fængsel, iværksættes følgende

sanktioner:

den indsatte indsættes i særligt sikret

celle/superfængsel resten af afsoningen,

muligheden for prøveløsladelse bortfalder,

muligheden for besøg udelukkes, og

muligheden for at deltage i aktiviteter uden for fængslet

udelukkes.

3) Ved gentagelse af undvigelse eller forsøg herpå som

Læs alt

nævnt under punkt 1 og 2, eller hvis der i forbindelse med undvigelsen

eller forsøget herpå har været anvendt vold eller trusler

mod fængselspersonale eller andre, skal der kunne fastsættes en

tillægssanktion på op til 25 pct. af den idømte

frihedsstraf, dog minimum 4 uger.

4) Hvis der under undvigelsen er begået ny kriminalitet eller den

indsatte er undveget til udlandet, skal der kunne fastsættes en

tillægssanktion på op til 25 pct. af den idømte

frihedsstraf, dog minimum 4 uger.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at indsattes

undvigelser fra fængsler eller forsøg herpå skal

udløse mærkbare sanktioner.

I 1998 skete der 81 undvigelser fra lukkede fængsler

i Danmark. Heraf var de 42 »undvigelser over muren«, det vil sige

tilfælde, hvor en indsat skal overvinde en fysisk hindring og ikke

umiddelbart efter flugten bliver pågrebet af tjenestegørende

personale. I de seneste 10 år har der i gennemsnit været 44

undvigelser »over muren« om året.

De resterende 39 undvigelser i 1998 var tilfælde,

hvor indsatte undveg fra en institutions udeterræn, under transport,

fra indlæggelse på hospital og lign. og ikke umiddelbart blev

pågrebet af tjenestegørende personale. I de seneste 10 år

har der i gennemsnit været 68 undvigelser af den type om

året.

Herudover var der 402 bortgange i 1998 fra åbne

fængsler. »Bortgang« er tilfælde, hvor indsatte i åbne

fængsler bortgår fra fængslet, fra fængslets

udeterræn, under transport, fra retten, fra indlæggelse på

hospital og lign. uden at skulle overvinde fysiske hindringer. I de seneste

10 år har der i gennemsnit været 372 bortgange om året.

Fra institutioner for frihedsberøvede

asylansøgere skete i 1997 i 10 tilfælde undvigelse »over muren«

og 5 andre undvigelser.

Der er forskel på, om strafafsonere er indsat til

afsoning i åbne eller lukkede fængsler. De personer, der vurderes

at være farlige eller har begået særlig hård

kriminalitet, indsættes sædvanligvis i lukkede fængsler. De

personer, der vurderes som relativt ufarlige, og som alene har begået

mindre alvorlig kriminalitet, indsættes til afsoning i åbne

fængsler.

Beslutningsforslaget følger derfor den tankegang,

at sanktionen må være forskellig alt efter, om den indsatte er

undveget fra et åbent eller et lukket fængsel.

Danskerne har efter forslagsstillernes opfattelse en

berettiget forventning om, at indsatte, der sidder i fængsel for

kriminalitet, også forbliver der, indtil straffen er afsonet.

Dette sikrer man gennem nærværende forslag om

hårdere sanktioner over for indsatte, der undviger fra fængsler

eller forsøger herpå. De i forslaget omhandlede

tillægssanktioner og det, at der sker en inddragelse af besøgs-

og prøveløsladelsesmulighederne samt mulighederne for at

deltage i aktiviteter uden for fængslet, er vigtige midler i

forsøget på at holde de indsatte der, hvor de skal være,

nemlig bag tremmerne.

Forslagsstillerne ønsker at give befolkningen det

klare signal, at i Danmark passer man godt på indsatte, og at det har

klare konsekvenser, hvis der sker undvigelser eller forsøges

herpå. I Danmark må man pænt tage sin straf. Dermed slipper

politiet og andre myndigheder også for et betydeligt arbejde med at

eftersøge undvegne eller bortgåede indsatte, og der sker en

bedre udnyttelse af kapaciteten i fængslerne, når celler ikke

står tomme som følge af undvegne strafafsonere. Sådanne

celler er nødvendigvis nødt til at være ledige,

således at den undvegne, når politiet pågriber vedkommende,

igen kan indsættes til afsoning. Disse celler kan ikke i mellemtiden

benyttes til andre afsonere.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at en

omsætning af beslutningsforslaget til konkret lovgivning vil

lægge en dæmper på antallet af indsattes undvigelser fra

danske fængsler og institutioner.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1

Ved undvigelse fra en åben institution bør

konsekvensen være, at indsatte overføres til afsoning i et

lukket fængsel. Derudover bør der ske en begrænsning i

muligheden for at opnå prøveløsladelse og besøg

samt i muligheden for at kunne deltage i aktiviteter uden for

fængslet.

Ad 2

Ved undvigelse eller forsøg herpå fra et

lukket fængsel bør konsekvensen være, at en indsat

overflyttes til en særlig sikker celle, der udelukker fornyet

undvigelse eller forsøg herpå. Derudover bør der ske en

udelukkelse fra mulighederne for at opnå prøveløsladelse

og besøg samt muligheden for at kunne deltage i aktiviteter uden for

fængslet.

Ad 3

Beslutningsforslaget følger den tankegang, at hvis

der i forbindelse med en undvigelse eller et forsøg herpå har

været anvendt vold eller trusler mod fængselspersonalet eller

andre, skal der kunne fastsættes en tillægssanktion på op

til 25 pct. af den idømte frihedsstraf, dog minimum 4 uger. Efter

forslagsstillernes opfattelse vil en bestemmelse som denne givet lægge

en dæmper på den indsattes lyst til undvigelse i den sidste del

af afsoningen. Det må være logisk, at hvis en indsat, der afsoner

en straf på f.eks. 4 års fængsel, kan risikere en

tillægssanktion på 1 år, endda med begrænsning i

muligheden for prøveløsladelse, så undviger den indsatte

ikke. »Prisen« for undvigelse eller forsøg herpå er ganske

enkelt for høj.

Ad 4

Endelig følger beslutningsforslaget den tankegang,

at hvis der under undvigelsen er begået ny kriminalitet eller den

pågældende er undveget til udlandet, måske i et

forsøg på helt at kunne unddrage sig fornyet anholdelse og

indsættelse i fængsel, herunder med en tillægssanktion,

så skal der kunne idømmes en tillægssanktion på op

til 25 pct. af den idømte frihedsstraf, dog minimum 4 uger.

Skriftlig fremsættelse

Peter Skaarup

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om stramning af

sanktionerne for indsattes undvigelser fra fængsler.

(Beslutningsforslag nr. B 109).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter