1996 BSF 11 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN MERE EFFEKTIV AFSONING I FÆNGSLER OG ARRESTHUSE OG OPRETTELSE AF FÆNGSLER FOR STÆRKE FANGER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af 1996 at
fremsætte de fornødne lovforslag og foretage de fornødne ændringer i
bekendtgørelser, cirkulærer og andre administrative forskrifter for
at tilstræbe narkofri fængsler og fremme en mere effektiv afsoning
ud fra følgende retningslinjer:
1. Skærpede regler for udgange og besøg.
2. Flere karantæneafdelinger til isolation efter udgang.
3. Bedre teknik til overvågning.
4. Bedre teknisk sikring mod undvigelse.
5. Bedre uddannelse af fængselspersonalet.
6. Udvidelse af området for anvendelsen af straffelovens § 83 og strengere
straffe for kriminalitet begået under afsoning.
7. Skærpede disciplinærstraffe og strafforlængelse for kriminalitet begået
under undvigelse.
8. Varetægtsfængsling ved pågribelse af undvegne.
9. Senere prøveløsladelsestidspunkt ved narkohandel og misbrug af
narkotika i fængslerne og efter kriminalitet begået under undvigelse eller
udgang/orlov.
10. Revurdering af fordelingen af indsatte mellem lukkede og åbne
fængsler.
11. Omgående overflytning til andet fængsel af stærke indsatte, der
udnytter eller skaber frygt hos medindsatte, og af afsonere, der udgør en
sikkerhedsrisiko for ansatte og andre indsatte, samt omgående overflytning
ved begået kriminalitet eller overtrædelse af disciplinære forskrifter.
12. Særlige afdelinger til mindre personalekrævende indsatte.
13. Særligt sikrede fængsler til stærke indsatte.
14. Forsøg med weekendfængsel.
15. Flere kontraktfængselspladser til dem, der ønsker en narkofri
afsoning.
16. Flere ransagninger og narkohunde.
Læs alt
17. Bedre teknik til afsløring af narkoindsmugling.
18. Selvaktivering.
19. Begrænsning af de indsattes adgang til aktindsigt.
20. Lovgivning til imødegåelse af de indsattes mulighed for kommunikation
via moderne teknologi.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Beslutningsforslaget er i revideret form en genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 102, folketingsåret 1995-96 (Folketingstidende
1995-96, Folketingets forhandlinger side 4193, 5062 og 6087 samt tillæg A
side 4331 og tillæg B side 602).
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslag til folketingsbeslutning om
bekæmpelse af organiseret kriminalitet og rockerkriminalitet,
beslutningsforslag nr. B 10, der fremsættes samtidig.
Det danske retssystem har skabt en række nuancerede sanktionsmuligheder
fra bøde over tiltalefrafald, ungdomskontrakter, samfundstjeneste,
behandling, hæfte og betinget samt ubetinget fængsel.
Forslagsstillerne er enige i, at der i et moderne retssamfund bør være en
række alternativer til frihedsstraf, ligesom nye muligheder løbende bør
afprøves.
Forslagsstillerne peger her på som noget nyt at indføre en forsøgsordning
med weekendfængsel til afsoning af kortvarige frihedsstraffe.
Forslagsstillerne ønsker endvidere at pege på muligheden for, at
domstolene ved dom fastsætter, at en afsoning skal finde sted snarest uden
mulighed for administrativ beslutning om udsættelse, ligesom det bør
overvejes, om ikke kriminelle, der selv vælger en afsoning med et begrænset
antal eller ingen besøg, udgang og orlov, kan prøveløslades hurtigere.
I de tilfælde, hvor domstolene til trods for de mange andre
sanktionsmuligheder på grund af forbrydelsens grovhed eller gerningsmandens
gentagne recidiver idømmer frihedsstraf, finder forslagsstillerne, at
afsoningen bør ske under mere ordnede forhold, og at afsoningen bør være mere
effektiv og mærkbar, ligesom det er væsentligt for den præventive effekt, at
afsoningen finder sted hurtigst muligt. Dette gælder ikke mindst for de
relativt få, der er idømt længere frihedsstraffe.
Forslagsstillerne tager afstand fra den praksis, at afsagte domme i alt
for høj grad udhules administrativt ikke mindst gennem udstrakte muligheder
for orlov/udgang, ligesom forslagsstillerne ønsker, at der på længere sigt
afsættes midler til at indrette fængslerne med henblik på imødegåelse af
fangeflugter.
Det bør her erindres, at det indsatte klientel gennem årene er blevet mere
belastet, hvor især de negativt indstillede, stærke indsatte giver store
problemer for både personalet og medindsatte. Det er helt uholdbart, at det
gang på gang kan konstateres, at stærke fanger fortsætter deres kriminelle
aktiviteter under afsoningen.
Et særligt problem er tilstedeværelse af narko i fængslerne.
Forslagsstillerne finder det helt uacceptabelt, at personer, der er dømt
for narkoforbrydelser, ikke blot fortsætter deres ulovlige virksomhed under
afsoningen, men tvinger andre svagere indsatte til at deltage i
forbrydelserne, ligesom det forekommer helt uacceptabelt, at personer, der er
stoffri inden afsoning, bliver narkomaner under fængselsopholdet.
Det er vigtigt, at der findes nye veje for at få fængslede narkomaner ud
af deres misbrug, ligesom det er vigtigt at undgå, at de, der indsættes i
fængslerne, bliver narkomaner under opholdet.
En mere hensigtsmæssig fordeling mellem lukkede og åbne fængsler af
personer med narkodomme og lange frihedsstraffe skønnes vigtig. Det er
utilfredsstillende, at personer idømt flere års fængselsstraf sendes til
afsoning i åben anstalt.
For at effektivisere afsoningen og gøre det vanskeligere at indsmugle
narkotika, våben og mobiltelefoner m.v. finder forslagsstillerne, at der
først og fremmest bør foretages en betydelig opstramning i reglerne for
udgang og besøg. Dette kan ske administrativt.
En sådan opstramning vil frigøre mere personale til kontrol efter udgang
og besøg og muliggøre hyppigere ransagninger i cellerne.
De lukkede fængsler er for størstedelens vedkommende fra forrige
århundrede og nedslidte.
Forslagsstillerne finder, at der er et påtrængende behov for at etablere 2
nye og mindre fængsler med det formål at fjerne de negativt dominerende
indsatte - de såkaldt stærke fanger. Formålet er ikke mindst at sikre de
øvrige indsatte, der i højere og højere grad anmoder om at blive hensat i
frivillig isolation af angst for andre indsatte.
En arbejdsgruppe under Direktoratet for Kriminalforsorgen har i en rapport
fra marts 1996 skønnet, at der er tale om ca. 40 personer, som det er
nødvendigt at afskære fra andre indsatte. Dette kan efter arbejdsgruppens
opfattelse ske ved at oprette 4 særafdelinger i de eksisterende fængsler
eller 2 små nye særfængsler.
Forslagsstillerne finder det mest hensigtsmæssigt at oprette 2 små særligt
sikrede fængsler med plads til i alt ca. 50 stærke indsatte.
Forslagsstillerne er indstillet på at afsætte de fornødne midler til
opførelse af 2 moderne særligt sikrede fængsler, men forslagsstillerne
understreger, at det er en helt afgørende forudsætning for forslagsstillernes
vilje til at finde midler til opførelse af nye fængsler, at disse anvendes
til de negativt dominerende indsatte.
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
Ad 1 og 2
Dagspressen har adskillige gange haft beretninger om fangeflugter,
forbryderes foredragsvirksomhed og skiferie for langtidsfanger.
Justitsminister Bjørn Westh har i den anledning været indkaldt til samråd
i Folketingets Retsudvalg flere gange, uden at tingenes tilstand i øvrigt er
blevet ændret en tøddel.
Forslagsstillerne finder det aldeles utilfredsstillende, at selv
langvarige fængselsstraffe udmålt af domstolene i den grad kan udhules ved
administrativt fastsatte regler om udgang, ferie, foredragsturne og besøg.
De mange udgange og besøg gør det helt umuligt for fængselspersonalet at
kontrollere, om der f.eks. indsmugles narkotika og mobiltelefoner, som slet
ikke skal findes i danske fængsler. Dette uvæsen kan nedbringes ved at
foretage en betydelig opstramning i administrationen af reglerne for udgang
og besøg. Det vil tillige frigøre personale til hyppigere ransagninger efter
narkotika.
Forslagsstillerne er i den forbindelse opmærksomme på, at der kan være
visse tekniske og sundhedsmæssige indvendinger mod de kendte muligheder for
gennem røntgenstråling og ultralydskanning at afsløre narko i legemets
hulrum. Derimod har kriminalforsorgens konsulent selv i et svar til
Retsudvalget af 26. november 1995, alm. del - bilag 227, folketingsåret
1995-96, peget på muligheden for, at indsatte hensættes i enrum - den
såkaldte pottevagt - som bedst anvendelige metode, hvor der foreligger
konkret mistanke om indsmugling i legemet af narkotika.
Ad 3-5
Forslagsstillerne ser med megen alvor på, at det er lykkedes et stort
antal afsonere at flygte fra bl.a. statsfængslet i Vridsløse.
Forslagsstillerne tilkendegav derfor i forbindelse med forhandlingerne om
finansloven for 1996, at der burde afsættes flere midler til forbedrede
bygninger, teknisk sikring og elektronisk overvågning m.v.
Partierne bag finansloven for 1996 har været enige om i 1996 at afsætte
midler til bedre sikring m.v., men dette er efter forslagsstillernes
opfattelse ikke fuldt tilstrækkeligt.
Forslagsstillerne er tilfredse med, at det er lykkedes at afsætte midler
til forbedret uddannelse af fængselspersonalet, men ønsker, at
efteruddannelse på alle niveauer bliver udbygget i de kommende år.
Der henvises specielt til »Rapport vedrørende evaluering af
AUF-strukturændringen i danske fængsler og arresthuse«, Retsudvalget
alm. del - bilag 403 (1995-96).
Ad 6-9
Gentagne fangeflugter og kriminalitet begået under afsoning har efterladt
det indtryk, at det ikke kan betale sig at holde sig kriminalitetsfri og
overholde de disciplinære forskrifter under afsoningen. Forslagsstillerne
finder, at dette i alt for høj grad er medvirkende til de voldelige episoder
i fængslerne og de ofte i dagspressen beskrevne kaotiske forhold i
fængslerne, ligesom forslagsstillerne har hæftet sig ved henvendelserne til
Retsudvalget fra Dansk Fængselsforbund og enkeltmedlemmer af forbundet.
Forslagsstillerne finder det mere naturligt, at det er hovedreglen, at
enhver form for overtrædelse af disciplinære forskrifter, ikke mindst
udeblivelse efter udgang og flugt samt kriminalitet begået under afsoning i
fængslet eller under udgang og undvigelse, udløser en mærkbar sanktion.
Særligt ad 6
Straffelovens § 83, stk. 1, omhandler strafforhøjelse på grund af
kriminalitet begået under afsoning. Forslagsstillerne finder, at bestemmelsen
slet ikke er tidssvarende. Bestemmelsen nævner kun voldsforbrydelser m.v.
samt brandstiftelse. Tyveri, narkohandel samt overtrædelse af lov om
euforiserende stoffer er slet ikke omtalt. Bestemmelsen bør ændres, således
at enhver kriminalitet begået under afsoning, herunder blot besiddelsen af
mindre kvantum narkotika - herunder hash - kan medføre strafforhøjelse.
Forslagsstillerne finder i øvrigt, at anklagemyndigheden bør være langt
mindre tilbageholdende med at rejse tiltale for forhold begået under
afsoning. Det bør ganske enkelt ikke på grund af »rabatordninger«
kunne betale sig at begå nogen form for kriminalitet under afsoning. Der bør
derfor som udgangspunkt altid rejses tiltale med påstand om tillægsstraf.
Særligt ad 8
Forslagsstillerne finder, at den omstændighed, at strafafsonere undviger,
skaber en formodning om, at de pågældende under undvigelsen har ernæret sig
ved kriminalitet. Denne mistanke bør udgøre et særligt retsgrundlag for
varetægtsfængsling for at give politiet mulighed for nøje at undersøge den
undvegnes færden under undvigelsen.
Særligt ad 9
Prøveløsladelsesreglerne indeholder efter straffelovens formulering ingen
automatik. Tværtimod forudsætter prøveløsladelse, at den dømtes forhold ikke
gør løsladelsen utilrådelig, og skal betinges af, at den pågældende ikke i
prøvetiden begår strafbart forhold.
Forslagsstillerne finder det, som straffeloven er formuleret, mere
naturligt, at prøveløsladelsestidspunktet udskydes, hvis den pågældende under
afsoningen har givet anledning til disciplinære problemer eller begået
kriminalitet.
Ad 10
Forslagsstillerne finder det helt uacceptabelt, at afsonere med langvarige
straffe kort tid efter indsættelsen til afsoning placeres i åbne fængsler.
Justitsministeren har således selv oplyst, at tilladelse til afholdelse af
en skiferie for en gruppe afsonere fra statsfængslet i Jyderup bl.a. blev
givet til flere personer, der i 1994 og 1995 var idømt adskillige års fængsel
for narkohandel.
Ad 11
Forslagsstillerne finder, at fængselsledelsen bør bemyndiges til omgående
og på eget initiativ at flytte indsatte, der begår kriminalitet, sætter sig
ud over de disciplinære forskrifter eller optræder som overfanger over for
andre.
Forslagsstillerne finder, at der er et påtrængende behov for at kunne
beskytte indsatte mod de stærke medindsatte, og at det bedst kan gøres ved at
flytte de stærke indsatte, fordi deres magt typisk består i, at deres blotte
tilstedeværelse skaber frygt hos medindsatte. Derved kan de tvinge
medindsatte til at foretage eller undlade handlinger.
Ad 12
Forslagsstillerne ønsker at pege på mulighederne for, at udvalgte grupper,
herunder grupper, der afsoner i weekendfængsel, indsættes på særligt åbne
institutioner med et minimum af vagtpersonale og forsorgspersonale.
Vedligeholdelsen af institutionen og den daglige drift bør forsøgsvis i
højere grad overlades til de indsatte selv.
Ad 13
Som anført under de almindelige bemærkninger finder forslagsstillerne det
mest hensigtsmæssigt at oprette 2 små særligt sikrede fængsler med plads til
i alt ca. 50 stærke indsatte.
Fængslerne skal anvendes til hensættelse straks efter dom af domfældte,
der er dømt for en sådan kriminalitet, at det efter de øvrige oplysninger om
pågældende må befrygtes, at de under afsoningen vil udøve en negativ
indflydelse på andre indsatte. Endvidere skal personer, der afsoner i andre
lukkede eller åbne anstalter, kunne overflyttes til de særligt sikrede
anstalter, såfremt der er bestemte grunde til at tro, at de pågældende udøver
en stærk negativ indflydelse på medindsatte.
Som omtalt under de almindelige bemærkninger har en arbejdsgruppe under
Direktoratet for Kriminalforsorgen i en rapport fra marts 1996 peget på
nødvendigheden af, at visse indsatte med en negativt dominerende indflydelse
hensættes i særlige afsoningssteder.
Problemerne med disse indsatte er så massive, at de nuværende muligheder
som f.eks. anbringelse i strafcelle eller enrum slet ikke er tilstrækkelige.
Denne lille gruppe stærke fanger har så negativ en indflydelse på
fængselsmiljøet, at det er helt nødvendigt, at disse fanger flyttes, for at
resocialiseringsbestræbelserne for det store flertal af de indsatte kan leve
op til deres formål.
Dt fremgår af den omtalte rapport, at forholdene er stærkt problematiske i
alle institutioner, og at problemerne udspringer af, at de mest dominerende
indsatte bruger deres position til at udnytte andre afsonere til at forbedre
egen position.
Der anvendes midler, som ikke har været brugt tidligere. Både indsatte og
ansatte frygter for, at fremsatte trusler skal blive ført ud i livet.
Forholdene har medført, at andre indsatte ikke tør tage arbejde på
bestemte arbejdspladser eller deltage i fritidsaktiviteter, lader sig udnytte
økonomisk og socialt, presses til at være håndlangere, presses til at
udeblive fra udgang eller til at undvige eller tvinges til at gå i frivilligt
enrum.
Arbejdsgruppen frygter endvidere, at de stærke indsattes position kan
skabe en sådan frygt hos de ansatte, at personalet bliver mere
tilbageholdende med at skride ind over for denne gruppe indsatte. Samtidig
kan det være svært for personalet at gennemføre disciplinærsager.
Forslagsstillerne finder, at oprettelsen af 2 nye, mindre fængsler på den
mest effektive måde vil afskære de personer, de anbringes der, fra at udøve
en negativ indflydelse på medindsatte.
Erfaringen viser, at den omstændighed, at stærke fanger befinder sig i
samme bygning som andre indsatte, giver dem mulighed for at gøre deres
negative indflydelse gældende.
Rapportens oplysninger blev bekræftet ved Retsudvalgets besøg i Vridsløse
Statsfængsel i forrige folketingsår.
Ad 14
Forslagsstillerne forestiller sig sanktionen anvendt over for personer,
der er idømt kortvarige fængselsstraffe, og som må skønnes ikke at give
disciplinære problemer eller have særlig brug for sociale
hjælpeforanstaltninger under fængselsopholdet.
Der tænkes navnlig på frihedsstraffe for overtrædelse af særlovgivningen,
herunder færdselsloven, samt f.eks. kortvarige fængselsstraffe på grund af
vold i familien, hvor ægtefællen fortsat bor hos voldsmanden. Endelig kan en
sådan sanktionsform være hensigtsmæssig over for unge voldsdømte, der er
idømt kortvarige frihedsstraffe, og som er i færd med en uddannelse, der
derfor ikke behøver at afbrydes.
Forslag om weekendfængsler var indeholdt i beslutningsforslag om
indførelse af mulighed for at idømme kortere frihedsstraffe i form af
weekendfængsel, som Venstre og Det Konservative Folkeparti fremsatte den 19.
april 1994, jf. beslutningsforslag nr. B 95, folketingsåret 1993-94,
Folketingets forhandlinger, spalte 9422 og 11443 og till. A 8559.
Ad 15
Det er helt utilfredsstillende, at personer, der inden afsoningen ikke var
narkomisbrugere, eller personer, der ønsker at blive afvænnet, ikke har bedre
muligheder for at blive adskilt fra dem, der anvender og sælger narkotika.
Ophold på en kontraktfængselsafdeling indebærer, at den indsatte
forpligter sig til at være stoffri og i behandling.
Det bør på alle mulige måder forsøges at motivere den enkelte indsatte til
at ophøre med misbruget. Derfor bør forsøget med kontraktfængsler udvides.
Ad 16 og 17
Det er almindeligt kendt, at narkoen i fængslerne primært skaffes i
forbindelse med besøg og under udgang.
Der er snesevis af tusinder visitationer hvert år. Det siger sig selv, at
færre udgange og besøg ville indskrænke behovet for visitationer væsentligt
og frigøre ressourcer til mere effektiv kontrol.
Flere narkohunde og bedre teknik til afsløring af tilstedeværelsen af
narko vil ligeledes forbedre mulighederne for konstatering af
tilstedeværelsen af narko.
Ad 18
De indsatte bør i maksimalt omfang selv vedligeholde anstalterne og stå
for den daglige drift og betjening.
Ad 19
Det virker meget uhensigtsmæssigt, at strafafsonere ved systematisk
udnyttelse af reglerne om aktindsigt i sager om straffuldbyrdelse kan
forhindre et fornuftigt samarbejde mellem politi og kriminalforsorg om en
effektiv afsoning. Endvidere kan det befrygtes, at reglerne er med til at
vanskeliggøre opklaringen af forseelser og forbrydelser i fængslerne, hvilket
vil indebære en forringelse af fængselspersonalets og de svage fangers
retssikkerhed, idet den negativt styrende gruppe har en position i forhold
til deres medfanger, der gør det vanskeligt at få udsagn fra andre indsatte,
der med rette frygter repressalier.
Spørgsmålet om aktindsigt i sager om straffuldbyrdelse er behandlet i
handlingsplanen om organiseret kriminalitet, der blev afgivet af en
arbejdsgruppe under Justitsministeriet i marts 1995.
I handlingsplanen foreslås det, at forvaltningslovens regler om aktindsigt
begrænses i sager om fuldbyrdelse af straf. Forslagsstillerne er enige i
denne indstilling og finder, at aktindsigten i den grad strider mod
offentlige interesser, at der ikke kan være principielle indvendinger imod at
indskrænke aktindsigten på dette punkt.
Ad 20
De kriminelle har for længst taget den moderne teknologi i brug. Dette gør
retsplejelovens bestemmelser om politiets tvangsindgreb illusoriske.
Hvis politiet fortsat skal kunne efterforske forbrydelser og
fængselspersonalet håndhæve forskrifterne for strafafsonere, må lovgivningen
følge med.
De kriminelle, herunder strafafsonere i fængslerne, har for længst
opdaget, at det er vanskeligt og omkostningskrævende for politiet at aflytte
mobiltelefoner, der i vidt omfang indsmugles i fængslerne.
Man kan forestille sig, at strafafsonere vil indsmugle lommecomputere med
adgang til Internet. Over Internet vil de kriminelle frit kunne korrespondere
med omverdenen. På den måde bliver f.eks. adgang til brevcensur gjort aldeles
illusorisk.
Derfor bør retsplejeloven ændres.
Skriftlig fremsættelse
Birthe Rønn Hornbech (V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en mere effektiv afsoning i
fængsler og arresthuse og oprettelse af fængsler for stærke fanger.
(Beslutningsforslag nr. B 11).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og
anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 BSF 102 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN MERE EFFEKTIV AFSONING I FÆNGSLER OG ARRESTHUSE Retsinformation · 9. september 1996
- Forslag til folketingsbeslutning om en mere effektiv afsoning i fængsler og arresthuse og oprettelse af fængsler for stærke fanger Retsinformation · 21. oktober 1998
- 1997 BSF 38 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN MERE EFFEKTIV AFSONING I FÆNGSLER OG ARRESTHUSE OG OPRETTELSE AF FÆNGSLER FOR STÆRKE FANGER Retsinformation · 29. oktober 1997
- Forslag til folketingsbeslutning om stramning af sanktionerne for indsattes undvigelser fra fængsler Retsinformation · 6. april 1999
- Betænkning over I. Forslag til lov om fuldbyrdelse af straf m.v. II. Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Retsinformation · 31. juli 2000
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forvaltningsloven (Fangeflugt og begrænsning i indsattes adgang til aktindsigt mv.) Retsinformation · 27. februar 2002