Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om en mere effektiv afsoning i fængsler og arresthuse og oprettelse af fængsler for stærke fanger

1998/1 BSF 11Beslutningsforslag som fremsatFolketinget21. oktober 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 20. oktober 1998 af

Birthe Rønn Hornbech (V),

Inge Dahl-Sørensen (V), Bertel Haarder (V),

Karsten Nonbo (V), Karen Rønde (V),

Bendt Bendtsen (KF), Brian Mikkelsen (KF),

Pernille Sams (KF),

Gitte Seeberg (KF) og Sonja Albrink (CD)

Forslag til folketingsbeslutning

om en mere effektiv afsoning i fængsler og arresthuse

og oprettelse af fængsler for stærke fanger

Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af

1998 at fremsætte de fornødne lovforslag og foretage de

fornødne ændringer i bekendtgørelser, cirkulærer og

andre administrative forskrifter for at tilstræbe narkofri

fængsler og fremme en mere effektiv afsoning ud fra følgende

retningslinjer:

1. Skærpede regler for udgange og besøg.

2. Flere karantæneafdelinger til isolation efter udgang.

3. Bedre teknik til overvågning.

4. Bedre teknisk sikring mod undvigelse.

5. Bedre uddannelse af fængselspersonalet.

6. Udvidelse af området for anvendelsen af straffelovens § 83 og

strengere straffe for kriminalitet begået under afsoning.

7. Skærpede disciplinærstraffe og strafforlængelse

for kriminalitet begået under undvigelse.

8. Varetægtsfængsling ved pågribelse af undvegne.

9. Senere prøveløsladelsestidspunkt ved narkohandel og

misbrug af narkotika i fængslerne og efter kriminalitet begået

under undvigelse eller udgang/orlov.

10. Revurdering af fordelingen af indsatte mellem lukkede og åbne

Læs alt

fængsler.

11. Omgående overflytning til andet fængsel af stærke

indsatte, der udnytter eller skaber frygt hos medindsatte, og af afsonere,

der udgør en sikkerhedsrisiko for ansatte og andre indsatte, samt

omgående overflytning ved begået kriminalitet eller

overtrædelse af disciplinære forskrifter.

12. Særlige afdelinger til mindre personalekrævende

indsatte.

13. Særligt sikrede fængsler til stærke indsatte.

14. Forsøg med weekendfængsel.

15. Flere kontraktfængselspladser til dem, der ønsker en

narkofri afsoning.

16. Flere ransagninger og narkohunde.

17. Bedre teknik til afsløring af narkoindsmugling.

18. Selvaktivering.

19. Begrænsning af de indsattes adgang til aktindsigt.

20. Lovgivning til imødegåelse af de indsattes mulighed

for kommunikation via moderne teknologi.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Beslutningsforslaget er i let revideret form en

genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 11, folketingsåret

1996-97, Folketingstidende 1996-97, Folketingets forhandlinger side 209 og

378, Tillæg A side 1028 og 1033 samt Tillæg B side 24 og

beslutningsforslag nr. B 38, folketingsåret 1997-98 (1. samling),

Folketingstidende 1997-98 (1. samling), Folketingets forhandlinger side 3834

og Tillæg A side 1120 og1125.

Det danske retssystem har skabt en række nuancerede

sanktionsmuligheder fra bøde over tiltalefrafald, ungdomskontrakter,

samfundstjeneste, behandling, hæfte og betinget samt ubetinget

fængsel.

Forslagsstillerne er enige i, at der i et moderne

retssamfund bør være en række alternativer til

frihedsstraf, ligesom nye muligheder løbende bør

afprøves.

Forslagsstillerne peger her på som noget nyt at

indføre en forsøgsordning med weekendfængsel til afsoning

af kortvarige frihedsstraffe.

Forslagsstillerne ønsker endvidere at pege på

muligheden for, at domstolene ved dom fastsætter, at en afsoning skal

finde sted snarest uden mulighed for administrativ beslutning om

udsættelse, ligesom det bør overvejes, om ikke kriminelle, der

selv vælger en afsoning med et begrænset antal eller ingen

besøg, udgang og orlov, kan prøveløslades hurtigere.

I de tilfælde, hvor domstolene til trods for de

mange andre sanktionsmuligheder på grund af forbrydelsens grovhed eller

gerningsmandens gentagne recidiver idømmer frihedsstraf, finder

forslagsstillerne, at afsoningen bør ske under mere ordnede forhold,

og at afsoningen bør være mere effektiv og mærkbar,

ligesom det er væsentligt for den præventive effekt, at

afsoningen finder sted hurtigst muligt. Dette gælder ikke mindst for de

relativt få, der er idømt længere frihedsstraffe.

Forslagsstillerne tager afstand fra den praksis, at

afsagte domme i alt for høj grad udhules administrativt ikke mindst

gennem udstrakte muligheder for orlov/udgang, ligesom forslagsstillerne

ønsker, at der på længere sigt afsættes midler til

at indrette fængslerne med henblik på imødegåelse af

fangeflugter.

Det bør her erindres, at det indsatte klientel

gennem årene er blevet mere belastet, hvor især de negativt

indstillede, stærke indsatte giver store problemer for både

personalet og medindsatte. Det er helt uholdbart, at det gang på gang

kan konstateres, at stærke fanger fortsætter deres kriminelle

aktiviteter under afsoningen.

Et særligt problem er tilstedeværelse af narko

i fængslerne.

Forslagsstillerne finder det helt uacceptabelt, at

personer, der er dømt for narkoforbrydelser, ikke blot

fortsætter deres ulovlige virksomhed under afsoningen, men tvinger

andre svagere indsatte til at deltage i forbrydelserne, ligesom det

forekommer helt uacceptabelt, at personer, der er stoffri inden afsoning,

bliver narkomaner under fængselsopholdet.

Det er vigtigt, at der findes nye veje for at få

fængslede narkomaner ud af deres misbrug, ligesom det er vigtigt at

undgå, at de, der indsættes i fængslerne, bliver narkomaner

under opholdet.

En mere hensigtsmæssig fordeling mellem lukkede og

åbne fængsler af personer med narkodomme og lange frihedsstraffe

skønnes vigtig. Det er utilfredsstillende, at personer idømt

flere års fængselsstraf sendes til afsoning i åben

anstalt.

For at effektivisere afsoningen og gøre det

vanskeligere at indsmugle narkotika, våben og mobiltelefoner m.v.

finder forslagsstillerne, at der først og fremmest bør

foretages en betydelig opstramning i reglerne for udgang og besøg.

Dette kan ske administrativt.

En sådan opstramning vil frigøre mere

personale til kontrol efter udgang og besøg og muliggøre

hyppigere ransagninger i cellerne.

De lukkede fængsler er for størstedelens

vedkommende fra forrige århundrede og nedslidte.

Forslagsstillerne finder, at der er et

påtrængende behov for at etablere 2 nye og mindre fængsler

med det formål at fjerne de negativt dominerende indsatte de

såkaldte stærke fanger. Formålet er ikke mindst at sikre de

øvrige indsatte, der i højere og højere grad anmoder om

at blive hensat i frivillig isolation af angst for andre indsatte.

En arbejdsgruppe under Direktoratet for Kriminalforsorgen

har i en rapport fra marts 1996 skønnet, at der er tale om ca. 40

personer, som det er nødvendigt at afskære fra andre indsatte.

Dette kan efter arbejdsgruppens opfattelse ske ved at oprette 4

særafdelinger i de eksisterende fængsler eller 2 nye små

særfængsler.

Forslagsstillerne finder det mest hensigtsmæssigt at

oprette 2 små særligt sikrede fængsler med plads til i alt

ca. 50 stærke indsatte.

Forslagsstillerne er indstillet på at afsætte

de fornødne midler til opførelse af 2 moderne særligt

sikrede fængsler, men forslagsstillerne understreger, at det er en helt

afgørende forudsætning for forslagsstillernes vilje til at finde

midler til opførelse af nye fængsler, at disse anvendes til de

negativt dominerende indsatte. Forslagsstillerne finder det

påtrængende nødvendigt, at der hurtigt igangsættes

en planlægning med henblik på at forny og renovere den

bestående fængselsmasse.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1 og 2

Dagspressen har adskillige gange haft beretninger om

fangeflugter, forbryderes foredragsvirksomhed og skiferie for

langtidsfanger.

Forslagsstillerne finder det aldeles utilfredsstillende,

at selv langvarige fængselsstraffe udmålt af domstolene i den

grad kan udhules ved administrativt fastsatte regler om udgang, ferie,

foredragsturne og besøg.

De mange udgange og besøg gør det helt

umuligt for fængselspersonalet at kontrollere, om der f.eks. indsmugles

narkotika og mobiltelefoner, som slet ikke skal findes i danske

fængsler. Dette uvæsen kan nedbringes ved at foretage en

betydelig opstramning i administrationen af reglerne for udgang og

besøg. Det vil tillige frigøre personale til hyppigere

ransagninger efter narkotika.

Forslagsstillerne er i den forbindelse opmærksomme

på, at der kan være visse tekniske og sundhedsmæssige

indvendinger mod de kendte muligheder for gennem røntgenstråling

og ultralydsskanning at afsløre narko i legemets hulrum. Derimod har

kriminalforsorgens konsulent selv i et svar til Retsudvalget af 26. november

1995, alm. del - bilag 227, folketingsåret 1995-96, peget på

muligheden for, at indsatte hensættes i enrum den såkaldte

pottevagt som bedst anvendelige metode, hvor der foreligger konkret

mistanke om indsmugling i legemet af narkotika.

Ad 3-5

Forslagsstillerne ser med megen alvor på de aldeles

utilfredsstillende forhold i fængslerne. Forslagsstillerne har navnlig

lyttet til fængselspersonalets beskrivelse af forholdene. Ud over

stramning af reglerne for afsoning og etablering af to nye fængsler for

stærke fanger er det fortsat nødvendigt løbende at

renovere den bestående fængselsmasse samt udbygge den

elektroniske overvågning.

Ad 6-9

Gentagne fangeflugter og kriminalitet begået under

afsoning har efterladt det indtryk, at det ikke kan betale sig at holde sig

kriminalitetsfri og overholde de disciplinære forskrifter under

afsoningen. Forslagsstillerne finder, at dette i alt for høj grad er

medvirkende til de voldelige episoder i fængslerne og de ofte i

dagspressen beskrevne kaotiske forhold i fængslerne, ligesom

forslagsstillerne har hæftet sig ved henvendelserne til Retsudvalget

fra Dansk Fængselsforbund og enkeltmedlemmer af forbundet.

Forslagsstillerne finder det mere naturligt, at det er

hovedreglen, at enhver form for overtrædelse af disciplinære

forskrifter, ikke mindst udeblivelse efter udgang, flugt samt kriminalitet

begået under afsoning i fængslet eller under udgang og

undvigelse, udløser en mærkbar sanktion.

Særligt ad 6

Straffelovens § 83, stk. 1, omhandler

strafforhøjelse på grund af kriminalitet begået under

afsoning. Forslagsstillerne finder, at bestemmelsen slet ikke er

tidssvarende. Bestemmelsen nævner kun voldsforbrydelser m.v. samt

brandstiftelse. Tyveri, narkohandel samt overtrædelse af lov om

euforiserende stoffer er slet ikke omtalt. Bestemmelsen bør

ændres, således at enhver kriminalitet begået under

afsoning kan medføre strafforhøjelse. Dette gælder

også besiddelse af et mindre kvantum narkotika herunder hash.

Forslagsstillerne finder i øvrigt, at

anklagemyndigheden bør være langt mindre tilbageholdende med at

rejse tiltale for forhold begået under afsoning. Det bør ganske

enkelt ikke på grund af »rabatordninger« kunne betale sig at begå

nogen form for kriminalitet under afsoning. Der bør derfor som

udgangspunkt altid rejses tiltale med påstand om

tillægsstraf.

Særligt ad 8

Forslagsstillerne finder, at den omstændighed, at

strafafsonere undviger, skaber en formodning om, at de pågældende

under undvigelsen har ernæret sig ved kriminalitet. Denne mistanke

bør udgøre et særligt retsgrundlag for

varetægtsfængsling for at give politiet mulighed for nøje

at undersøge den undvegnes færden under undvigelsen.

Særligt ad 9

Prøveløsladelsesreglerne indeholder efter

straffelovens formulering ingen automatik. Tværtimod forudsætter

prøveløsladelse, at den dømtes forhold ikke gør

løsladelsen utilrådelig, og skal betinges af, at den

pågældende ikke i prøvetiden begår strafbart

forhold.

Forslagsstillerne finder det, som straffeloven er

formuleret, mere naturligt, at prøveløsladelsestidspunktet

udskydes, hvis den pågældende under afsoningen har givet

anledning til disciplinære problemer eller begået

kriminalitet.

Ad 10

Forslagsstillerne finder det helt uacceptabelt, at

afsonere med langvarige straffe kort tid efter indsættelsen til

afsoning placeres i åbne fængsler.

Justitsministeren har således selv oplyst, at

tilladelse til afholdelse af en skiferie for en gruppe afsonere fra

statsfængslet i Jyderup bl.a. blev givet til flere personer, der i 1994

og 1995 var idømt adskillige års fængsel for

narkohandel.

Ad 11

Forslagsstillerne finder, at fængselsledelsen

bør bemyndiges til omgående og på eget initiativ at flytte

indsatte, der begår kriminalitet, sætter sig ud over de

disciplinære forskrifter eller optræder som overfanger over for

andre.

Forslagsstillerne finder, at der er et

påtrængende behov for at kunne beskytte indsatte mod de

stærke medindsatte, og at det bedst kan gøres ved at flytte de

stærke indsatte, fordi deres magt typisk består i, at deres

blotte tilstedeværelse skaber frygt hos medindsatte. Derved kan de

tvinge medindsatte til at foretage eller undlade handlinger.

Ad 12

Forslagsstillerne ønsker at pege på

mulighederne for, at udvalgte grupper, herunder grupper, der afsoner i

weekendfængsel, indsættes på særligt åbne

institutioner med et minimum af vagtpersonale og forsorgspersonale.

Vedligeholdelsen af institutionen og den daglige drift bør

forsøgsvis i højere grad overlades til de indsatte selv.

Ad 13

Som anført under de almindelige bemærkninger

finder forslagsstillerne det mest hensigtsmæssigt at oprette 2

små særligt sikrede fængsler med plads til i alt ca. 50

stærke indsatte.

Fængslerne skal anvendes til hensættelse

straks efter dom af domfældte, der er dømt for en sådan

kriminalitet, at det efter de øvrige oplysninger om de

pågældende må befrygtes, at de under afsoningen vil

udøve en negativ indflydelse på andre indsatte. Endvidere skal

personer, der afsoner i andre lukkede eller åbne anstalter, kunne

overflyttes til de særligt sikrede anstalter, såfremt der er

bestemte grunde til at tro, at de pågældende udøver en

stærk negativ indflydelse på medindsatte.

Som omtalt under de almindelige bemærkninger har en

arbejdsgruppe under Direktoratet for Kriminalforsorgen i en rapport fra marts

1996 peget på nødvendigheden af, at visse indsatte med en

negativt dominerende indflydelse hensættes i særlige

afsoningssteder.

Problemerne med disse indsatte er så massive, at de

nuværende muligheder som f.eks. anbringelse i strafcelle eller enrum

slet ikke er tilstrækkelige.

Denne lille gruppe stærke fanger har så

negativ en indflydelse på fængselsmiljøet, at det er helt

nødvendigt, at disse fanger flyttes, for at

resocialiseringsbestræbelserne for det store flertal af de indsatte kan

leve op til deres formål.

Det fremgår af den omtalte rapport, at forholdene er

stærkt problematiske i alle institutioner, og at problemerne udspringer

af, at de mest dominerende indsatte bruger deres position til at udnytte

andre afsonere til at forbedre egen position.

Der anvendes midler, som ikke har været brugt

tidligere. Både indsatte og ansatte frygter for, at fremsatte trusler

skal blive ført ud i livet.

Forholdene har medført, at andre indsatte ikke

tør tage arbejde på bestemte arbejdspladser eller deltage i

fritidsaktiviteter, lader sig udnytte økonomisk og socialt, presses

til at være håndlangere, presses til at udeblive fra udgang eller

til at undvige eller tvinges til at gå i frivilligt enrum.

Arbejdsgruppen frygter endvidere, at de stærke

indsattes position kan skabe en sådan frygt hos de ansatte, at

personalet bliver mere tilbageholdende med at skride ind over for denne

gruppe indsatte. Samtidig kan det være svært for personalet at

gennemføre disciplinærsager.

Forslagsstillerne finder, at oprettelsen af 2 nye, mindre

fængsler på den mest effektive måde vil afskære de

personer, der anbringes der, fra at udøve en negativ indflydelse

på medindsatte.

Erfaringen viser, at den omstændighed, at

stærke fanger befinder sig i samme bygning som andre indsatte, giver

dem mulighed for at gøre deres negative indflydelse

gældende.

Rapportens oplysninger blev bekræftet ved

Retsudvalgets besøg i Vridsløse Statsfængsel i september

1996, i Nyborg Statsfængsel i januar 1998 og i Horsens

Statsfængsel i august 1998.

Ad 14

Forslagsstillerne forestiller sig sanktionen anvendt over

for personer, der er idømt kortvarige fængselsstraffe, og som

må skønnes ikke at give disciplinære problemer eller have

særlig brug for sociale hjælpeforanstaltninger under

fængselsopholdet.

Der tænkes navnlig på frihedsstraffe for

overtrædelse af særlovgivningen, herunder færdselsloven,

samt f.eks. kortvarige fængselsstraffe på grund af vold i

familien, hvor ægtefællen fortsat bor hos voldsmanden. Endelig

kan en sådan sanktionsform være hensigtsmæssig over for

unge voldsdømte, der er idømt kortvarige frihedsstraffe, og som

er i færd med en uddannelse, der derfor ikke behøver at

afbrydes.

Forslag om weekendfængsler var indeholdt i

beslutningsforslag om indførelse af mulighed for at idømme

kortere frihedsstraffe i form af weekendfængsel, som Venstre og Det

Konservative Folkeparti fremsatte den 19. april 1994, jf. beslutningsforslag

nr. B 95, folketingsåret 1993-94, Folketingets forhandlinger, spalte

9422 og 11443 og Till. A 8559.

Ad 15

Det er helt utilfredsstillende, at personer, der inden

afsoningen ikke var narkomisbrugere, eller personer, der ønsker at

blive afvænnet, ikke har bedre muligheder for at blive adskilt fra dem,

der anvender og sælger narkotika.

Ophold på en kontraktfængselsafdeling

indebærer, at den indsatte forpligter sig til at være stoffri og

i behandling.

Det bør på alle mulige måder

forsøges at motivere den enkelte indsatte til at ophøre med

misbruget. Derfor bør forsøget med kontraktfængsler

udvides.

Ad 16 og 17

Det er almindeligt kendt, at narkoen i fængslerne

primært skaffes i forbindelse med besøg og under udgang.

Der foretages flere tusinde visitationer hvert år.

Det siger sig selv, at færre udgange og besøg ville

indskrænke behovet for visitationer væsentligt og frigøre

ressourcer til mere effektiv kontrol.

Flere narkohunde og bedre teknik til afsløring af

tilstedeværelsen af narko vil ligeledes forbedre mulighederne for at

afsløre indsmuglingen af narko.

Ad 18

De indsatte bør i maksimalt omfang selv

vedligeholde anstalterne og stå for den daglige drift og betjening.

Ad 19

Det virker meget uhensigtsmæssigt, at strafafsonere

ved systematisk udnyttelse af reglerne om aktindsigt i sager om

straffuldbyrdelse kan forhindre et fornuftigt samarbejde mellem politi og

kriminalforsorg om en effektiv afsoning. Endvidere kan det befrygtes, at

reglerne er med til at vanskeliggøre opklaringen af forseelser og

forbrydelser i fængslerne, hvilket vil indebære en forringelse af

fængselspersonalets og de svage fangers retssikkerhed, idet den

negativt styrende gruppe har en position i forhold til deres medfanger, der

gør det vanskeligt at få udsagn fra andre indsatte, der med

rette frygter repressalier.

Spørgsmålet om aktindsigt i sager om

straffuldbyrdelse er behandlet i handlingsplanen om organiseret kriminalitet,

der blev afgivet af en arbejdsgruppe under Justitsministeriet i marts

1995.

I handlingsplanen foreslås det, at

forvaltningslovens regler om aktindsigt begrænses i sager om

fuldbyrdelse af straf. Forslagsstillerne er enige i denne indstilling og

finder, at aktindsigten i den grad strider mod offentlige interesser, at der

ikke kan være principielle indvendinger imod at indskrænke

aktindsigten på dette punkt.

Ad 20

De kriminelle har for længst taget den moderne

teknologi i brug. Dette gør retsplejelovens bestemmelser om politiets

tvangsindgreb illusoriske.

Hvis politiet fortsat skal kunne efterforske forbrydelser

og fængselspersonalet håndhæve forskrifterne for

strafafsonere, må lovgivningen følge med.

De kriminelle, herunder strafafsonere i fængslerne,

har for længst opdaget, at det er vanskeligt og

omkostningskrævende for politiet at aflytte mobiltelefoner, der i vidt

omfang indsmugles i fængslerne.

Man kan forestille sig, at strafafsonere vil indsmugle

lommecomputere med adgang til Internet. Over Internet vil de kriminelle frit

kunne korrespondere med omverdenen. På den måde bliver f.eks.

adgang til brevcensur gjort aldeles illusorisk.

Derfor bør retsplejeloven ændres.

Skriftlig fremsættelse

Birthe Rønn Hornbech

(V):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om en mere effektiv

afsoning i fængsler og arresthuse og oprettelse af fængsler for

stærke fanger.

(Beslutningsforslag nr. B 11).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter