Forslag til folketingsbeslutning om en mere effektiv afsoning i fængsler og arresthuse og oprettelse af fængsler for stærke fanger
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 20. oktober 1998 af
Birthe Rønn Hornbech (V),
Inge Dahl-Sørensen (V), Bertel Haarder (V),
Karsten Nonbo (V), Karen Rønde (V),
Bendt Bendtsen (KF), Brian Mikkelsen (KF),
Pernille Sams (KF),
Gitte Seeberg (KF) og Sonja Albrink (CD)
Forslag til folketingsbeslutning
om en mere effektiv afsoning i fængsler og arresthuse
og oprettelse af fængsler for stærke fanger
Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af
1998 at fremsætte de fornødne lovforslag og foretage de
fornødne ændringer i bekendtgørelser, cirkulærer og
andre administrative forskrifter for at tilstræbe narkofri
fængsler og fremme en mere effektiv afsoning ud fra følgende
retningslinjer:
1. Skærpede regler for udgange og besøg.
2. Flere karantæneafdelinger til isolation efter udgang.
3. Bedre teknik til overvågning.
4. Bedre teknisk sikring mod undvigelse.
5. Bedre uddannelse af fængselspersonalet.
6. Udvidelse af området for anvendelsen af straffelovens § 83 og
strengere straffe for kriminalitet begået under afsoning.
7. Skærpede disciplinærstraffe og strafforlængelse
for kriminalitet begået under undvigelse.
8. Varetægtsfængsling ved pågribelse af undvegne.
9. Senere prøveløsladelsestidspunkt ved narkohandel og
misbrug af narkotika i fængslerne og efter kriminalitet begået
under undvigelse eller udgang/orlov.
10. Revurdering af fordelingen af indsatte mellem lukkede og åbne
Læs alt
fængsler.
11. Omgående overflytning til andet fængsel af stærke
indsatte, der udnytter eller skaber frygt hos medindsatte, og af afsonere,
der udgør en sikkerhedsrisiko for ansatte og andre indsatte, samt
omgående overflytning ved begået kriminalitet eller
overtrædelse af disciplinære forskrifter.
12. Særlige afdelinger til mindre personalekrævende
indsatte.
13. Særligt sikrede fængsler til stærke indsatte.
14. Forsøg med weekendfængsel.
15. Flere kontraktfængselspladser til dem, der ønsker en
narkofri afsoning.
16. Flere ransagninger og narkohunde.
17. Bedre teknik til afsløring af narkoindsmugling.
18. Selvaktivering.
19. Begrænsning af de indsattes adgang til aktindsigt.
20. Lovgivning til imødegåelse af de indsattes mulighed
for kommunikation via moderne teknologi.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Beslutningsforslaget er i let revideret form en
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 11, folketingsåret
1996-97, Folketingstidende 1996-97, Folketingets forhandlinger side 209 og
378, Tillæg A side 1028 og 1033 samt Tillæg B side 24 og
beslutningsforslag nr. B 38, folketingsåret 1997-98 (1. samling),
Folketingstidende 1997-98 (1. samling), Folketingets forhandlinger side 3834
og Tillæg A side 1120 og1125.
Det danske retssystem har skabt en række nuancerede
sanktionsmuligheder fra bøde over tiltalefrafald, ungdomskontrakter,
samfundstjeneste, behandling, hæfte og betinget samt ubetinget
fængsel.
Forslagsstillerne er enige i, at der i et moderne
retssamfund bør være en række alternativer til
frihedsstraf, ligesom nye muligheder løbende bør
afprøves.
Forslagsstillerne peger her på som noget nyt at
indføre en forsøgsordning med weekendfængsel til afsoning
af kortvarige frihedsstraffe.
Forslagsstillerne ønsker endvidere at pege på
muligheden for, at domstolene ved dom fastsætter, at en afsoning skal
finde sted snarest uden mulighed for administrativ beslutning om
udsættelse, ligesom det bør overvejes, om ikke kriminelle, der
selv vælger en afsoning med et begrænset antal eller ingen
besøg, udgang og orlov, kan prøveløslades hurtigere.
I de tilfælde, hvor domstolene til trods for de
mange andre sanktionsmuligheder på grund af forbrydelsens grovhed eller
gerningsmandens gentagne recidiver idømmer frihedsstraf, finder
forslagsstillerne, at afsoningen bør ske under mere ordnede forhold,
og at afsoningen bør være mere effektiv og mærkbar,
ligesom det er væsentligt for den præventive effekt, at
afsoningen finder sted hurtigst muligt. Dette gælder ikke mindst for de
relativt få, der er idømt længere frihedsstraffe.
Forslagsstillerne tager afstand fra den praksis, at
afsagte domme i alt for høj grad udhules administrativt ikke mindst
gennem udstrakte muligheder for orlov/udgang, ligesom forslagsstillerne
ønsker, at der på længere sigt afsættes midler til
at indrette fængslerne med henblik på imødegåelse af
fangeflugter.
Det bør her erindres, at det indsatte klientel
gennem årene er blevet mere belastet, hvor især de negativt
indstillede, stærke indsatte giver store problemer for både
personalet og medindsatte. Det er helt uholdbart, at det gang på gang
kan konstateres, at stærke fanger fortsætter deres kriminelle
aktiviteter under afsoningen.
Et særligt problem er tilstedeværelse af narko
i fængslerne.
Forslagsstillerne finder det helt uacceptabelt, at
personer, der er dømt for narkoforbrydelser, ikke blot
fortsætter deres ulovlige virksomhed under afsoningen, men tvinger
andre svagere indsatte til at deltage i forbrydelserne, ligesom det
forekommer helt uacceptabelt, at personer, der er stoffri inden afsoning,
bliver narkomaner under fængselsopholdet.
Det er vigtigt, at der findes nye veje for at få
fængslede narkomaner ud af deres misbrug, ligesom det er vigtigt at
undgå, at de, der indsættes i fængslerne, bliver narkomaner
under opholdet.
En mere hensigtsmæssig fordeling mellem lukkede og
åbne fængsler af personer med narkodomme og lange frihedsstraffe
skønnes vigtig. Det er utilfredsstillende, at personer idømt
flere års fængselsstraf sendes til afsoning i åben
anstalt.
For at effektivisere afsoningen og gøre det
vanskeligere at indsmugle narkotika, våben og mobiltelefoner m.v.
finder forslagsstillerne, at der først og fremmest bør
foretages en betydelig opstramning i reglerne for udgang og besøg.
Dette kan ske administrativt.
En sådan opstramning vil frigøre mere
personale til kontrol efter udgang og besøg og muliggøre
hyppigere ransagninger i cellerne.
De lukkede fængsler er for størstedelens
vedkommende fra forrige århundrede og nedslidte.
Forslagsstillerne finder, at der er et
påtrængende behov for at etablere 2 nye og mindre fængsler
med det formål at fjerne de negativt dominerende indsatte de
såkaldte stærke fanger. Formålet er ikke mindst at sikre de
øvrige indsatte, der i højere og højere grad anmoder om
at blive hensat i frivillig isolation af angst for andre indsatte.
En arbejdsgruppe under Direktoratet for Kriminalforsorgen
har i en rapport fra marts 1996 skønnet, at der er tale om ca. 40
personer, som det er nødvendigt at afskære fra andre indsatte.
Dette kan efter arbejdsgruppens opfattelse ske ved at oprette 4
særafdelinger i de eksisterende fængsler eller 2 nye små
særfængsler.
Forslagsstillerne finder det mest hensigtsmæssigt at
oprette 2 små særligt sikrede fængsler med plads til i alt
ca. 50 stærke indsatte.
Forslagsstillerne er indstillet på at afsætte
de fornødne midler til opførelse af 2 moderne særligt
sikrede fængsler, men forslagsstillerne understreger, at det er en helt
afgørende forudsætning for forslagsstillernes vilje til at finde
midler til opførelse af nye fængsler, at disse anvendes til de
negativt dominerende indsatte. Forslagsstillerne finder det
påtrængende nødvendigt, at der hurtigt igangsættes
en planlægning med henblik på at forny og renovere den
bestående fængselsmasse.
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
Ad 1 og 2
Dagspressen har adskillige gange haft beretninger om
fangeflugter, forbryderes foredragsvirksomhed og skiferie for
langtidsfanger.
Forslagsstillerne finder det aldeles utilfredsstillende,
at selv langvarige fængselsstraffe udmålt af domstolene i den
grad kan udhules ved administrativt fastsatte regler om udgang, ferie,
foredragsturne og besøg.
De mange udgange og besøg gør det helt
umuligt for fængselspersonalet at kontrollere, om der f.eks. indsmugles
narkotika og mobiltelefoner, som slet ikke skal findes i danske
fængsler. Dette uvæsen kan nedbringes ved at foretage en
betydelig opstramning i administrationen af reglerne for udgang og
besøg. Det vil tillige frigøre personale til hyppigere
ransagninger efter narkotika.
Forslagsstillerne er i den forbindelse opmærksomme
på, at der kan være visse tekniske og sundhedsmæssige
indvendinger mod de kendte muligheder for gennem røntgenstråling
og ultralydsskanning at afsløre narko i legemets hulrum. Derimod har
kriminalforsorgens konsulent selv i et svar til Retsudvalget af 26. november
1995, alm. del - bilag 227, folketingsåret 1995-96, peget på
muligheden for, at indsatte hensættes i enrum den såkaldte
pottevagt som bedst anvendelige metode, hvor der foreligger konkret
mistanke om indsmugling i legemet af narkotika.
Ad 3-5
Forslagsstillerne ser med megen alvor på de aldeles
utilfredsstillende forhold i fængslerne. Forslagsstillerne har navnlig
lyttet til fængselspersonalets beskrivelse af forholdene. Ud over
stramning af reglerne for afsoning og etablering af to nye fængsler for
stærke fanger er det fortsat nødvendigt løbende at
renovere den bestående fængselsmasse samt udbygge den
elektroniske overvågning.
Ad 6-9
Gentagne fangeflugter og kriminalitet begået under
afsoning har efterladt det indtryk, at det ikke kan betale sig at holde sig
kriminalitetsfri og overholde de disciplinære forskrifter under
afsoningen. Forslagsstillerne finder, at dette i alt for høj grad er
medvirkende til de voldelige episoder i fængslerne og de ofte i
dagspressen beskrevne kaotiske forhold i fængslerne, ligesom
forslagsstillerne har hæftet sig ved henvendelserne til Retsudvalget
fra Dansk Fængselsforbund og enkeltmedlemmer af forbundet.
Forslagsstillerne finder det mere naturligt, at det er
hovedreglen, at enhver form for overtrædelse af disciplinære
forskrifter, ikke mindst udeblivelse efter udgang, flugt samt kriminalitet
begået under afsoning i fængslet eller under udgang og
undvigelse, udløser en mærkbar sanktion.
Særligt ad 6
Straffelovens § 83, stk. 1, omhandler
strafforhøjelse på grund af kriminalitet begået under
afsoning. Forslagsstillerne finder, at bestemmelsen slet ikke er
tidssvarende. Bestemmelsen nævner kun voldsforbrydelser m.v. samt
brandstiftelse. Tyveri, narkohandel samt overtrædelse af lov om
euforiserende stoffer er slet ikke omtalt. Bestemmelsen bør
ændres, således at enhver kriminalitet begået under
afsoning kan medføre strafforhøjelse. Dette gælder
også besiddelse af et mindre kvantum narkotika herunder hash.
Forslagsstillerne finder i øvrigt, at
anklagemyndigheden bør være langt mindre tilbageholdende med at
rejse tiltale for forhold begået under afsoning. Det bør ganske
enkelt ikke på grund af »rabatordninger« kunne betale sig at begå
nogen form for kriminalitet under afsoning. Der bør derfor som
udgangspunkt altid rejses tiltale med påstand om
tillægsstraf.
Særligt ad 8
Forslagsstillerne finder, at den omstændighed, at
strafafsonere undviger, skaber en formodning om, at de pågældende
under undvigelsen har ernæret sig ved kriminalitet. Denne mistanke
bør udgøre et særligt retsgrundlag for
varetægtsfængsling for at give politiet mulighed for nøje
at undersøge den undvegnes færden under undvigelsen.
Særligt ad 9
Prøveløsladelsesreglerne indeholder efter
straffelovens formulering ingen automatik. Tværtimod forudsætter
prøveløsladelse, at den dømtes forhold ikke gør
løsladelsen utilrådelig, og skal betinges af, at den
pågældende ikke i prøvetiden begår strafbart
forhold.
Forslagsstillerne finder det, som straffeloven er
formuleret, mere naturligt, at prøveløsladelsestidspunktet
udskydes, hvis den pågældende under afsoningen har givet
anledning til disciplinære problemer eller begået
kriminalitet.
Ad 10
Forslagsstillerne finder det helt uacceptabelt, at
afsonere med langvarige straffe kort tid efter indsættelsen til
afsoning placeres i åbne fængsler.
Justitsministeren har således selv oplyst, at
tilladelse til afholdelse af en skiferie for en gruppe afsonere fra
statsfængslet i Jyderup bl.a. blev givet til flere personer, der i 1994
og 1995 var idømt adskillige års fængsel for
narkohandel.
Ad 11
Forslagsstillerne finder, at fængselsledelsen
bør bemyndiges til omgående og på eget initiativ at flytte
indsatte, der begår kriminalitet, sætter sig ud over de
disciplinære forskrifter eller optræder som overfanger over for
andre.
Forslagsstillerne finder, at der er et
påtrængende behov for at kunne beskytte indsatte mod de
stærke medindsatte, og at det bedst kan gøres ved at flytte de
stærke indsatte, fordi deres magt typisk består i, at deres
blotte tilstedeværelse skaber frygt hos medindsatte. Derved kan de
tvinge medindsatte til at foretage eller undlade handlinger.
Ad 12
Forslagsstillerne ønsker at pege på
mulighederne for, at udvalgte grupper, herunder grupper, der afsoner i
weekendfængsel, indsættes på særligt åbne
institutioner med et minimum af vagtpersonale og forsorgspersonale.
Vedligeholdelsen af institutionen og den daglige drift bør
forsøgsvis i højere grad overlades til de indsatte selv.
Ad 13
Som anført under de almindelige bemærkninger
finder forslagsstillerne det mest hensigtsmæssigt at oprette 2
små særligt sikrede fængsler med plads til i alt ca. 50
stærke indsatte.
Fængslerne skal anvendes til hensættelse
straks efter dom af domfældte, der er dømt for en sådan
kriminalitet, at det efter de øvrige oplysninger om de
pågældende må befrygtes, at de under afsoningen vil
udøve en negativ indflydelse på andre indsatte. Endvidere skal
personer, der afsoner i andre lukkede eller åbne anstalter, kunne
overflyttes til de særligt sikrede anstalter, såfremt der er
bestemte grunde til at tro, at de pågældende udøver en
stærk negativ indflydelse på medindsatte.
Som omtalt under de almindelige bemærkninger har en
arbejdsgruppe under Direktoratet for Kriminalforsorgen i en rapport fra marts
1996 peget på nødvendigheden af, at visse indsatte med en
negativt dominerende indflydelse hensættes i særlige
afsoningssteder.
Problemerne med disse indsatte er så massive, at de
nuværende muligheder som f.eks. anbringelse i strafcelle eller enrum
slet ikke er tilstrækkelige.
Denne lille gruppe stærke fanger har så
negativ en indflydelse på fængselsmiljøet, at det er helt
nødvendigt, at disse fanger flyttes, for at
resocialiseringsbestræbelserne for det store flertal af de indsatte kan
leve op til deres formål.
Det fremgår af den omtalte rapport, at forholdene er
stærkt problematiske i alle institutioner, og at problemerne udspringer
af, at de mest dominerende indsatte bruger deres position til at udnytte
andre afsonere til at forbedre egen position.
Der anvendes midler, som ikke har været brugt
tidligere. Både indsatte og ansatte frygter for, at fremsatte trusler
skal blive ført ud i livet.
Forholdene har medført, at andre indsatte ikke
tør tage arbejde på bestemte arbejdspladser eller deltage i
fritidsaktiviteter, lader sig udnytte økonomisk og socialt, presses
til at være håndlangere, presses til at udeblive fra udgang eller
til at undvige eller tvinges til at gå i frivilligt enrum.
Arbejdsgruppen frygter endvidere, at de stærke
indsattes position kan skabe en sådan frygt hos de ansatte, at
personalet bliver mere tilbageholdende med at skride ind over for denne
gruppe indsatte. Samtidig kan det være svært for personalet at
gennemføre disciplinærsager.
Forslagsstillerne finder, at oprettelsen af 2 nye, mindre
fængsler på den mest effektive måde vil afskære de
personer, der anbringes der, fra at udøve en negativ indflydelse
på medindsatte.
Erfaringen viser, at den omstændighed, at
stærke fanger befinder sig i samme bygning som andre indsatte, giver
dem mulighed for at gøre deres negative indflydelse
gældende.
Rapportens oplysninger blev bekræftet ved
Retsudvalgets besøg i Vridsløse Statsfængsel i september
1996, i Nyborg Statsfængsel i januar 1998 og i Horsens
Statsfængsel i august 1998.
Ad 14
Forslagsstillerne forestiller sig sanktionen anvendt over
for personer, der er idømt kortvarige fængselsstraffe, og som
må skønnes ikke at give disciplinære problemer eller have
særlig brug for sociale hjælpeforanstaltninger under
fængselsopholdet.
Der tænkes navnlig på frihedsstraffe for
overtrædelse af særlovgivningen, herunder færdselsloven,
samt f.eks. kortvarige fængselsstraffe på grund af vold i
familien, hvor ægtefællen fortsat bor hos voldsmanden. Endelig
kan en sådan sanktionsform være hensigtsmæssig over for
unge voldsdømte, der er idømt kortvarige frihedsstraffe, og som
er i færd med en uddannelse, der derfor ikke behøver at
afbrydes.
Forslag om weekendfængsler var indeholdt i
beslutningsforslag om indførelse af mulighed for at idømme
kortere frihedsstraffe i form af weekendfængsel, som Venstre og Det
Konservative Folkeparti fremsatte den 19. april 1994, jf. beslutningsforslag
nr. B 95, folketingsåret 1993-94, Folketingets forhandlinger, spalte
9422 og 11443 og Till. A 8559.
Ad 15
Det er helt utilfredsstillende, at personer, der inden
afsoningen ikke var narkomisbrugere, eller personer, der ønsker at
blive afvænnet, ikke har bedre muligheder for at blive adskilt fra dem,
der anvender og sælger narkotika.
Ophold på en kontraktfængselsafdeling
indebærer, at den indsatte forpligter sig til at være stoffri og
i behandling.
Det bør på alle mulige måder
forsøges at motivere den enkelte indsatte til at ophøre med
misbruget. Derfor bør forsøget med kontraktfængsler
udvides.
Ad 16 og 17
Det er almindeligt kendt, at narkoen i fængslerne
primært skaffes i forbindelse med besøg og under udgang.
Der foretages flere tusinde visitationer hvert år.
Det siger sig selv, at færre udgange og besøg ville
indskrænke behovet for visitationer væsentligt og frigøre
ressourcer til mere effektiv kontrol.
Flere narkohunde og bedre teknik til afsløring af
tilstedeværelsen af narko vil ligeledes forbedre mulighederne for at
afsløre indsmuglingen af narko.
Ad 18
De indsatte bør i maksimalt omfang selv
vedligeholde anstalterne og stå for den daglige drift og betjening.
Ad 19
Det virker meget uhensigtsmæssigt, at strafafsonere
ved systematisk udnyttelse af reglerne om aktindsigt i sager om
straffuldbyrdelse kan forhindre et fornuftigt samarbejde mellem politi og
kriminalforsorg om en effektiv afsoning. Endvidere kan det befrygtes, at
reglerne er med til at vanskeliggøre opklaringen af forseelser og
forbrydelser i fængslerne, hvilket vil indebære en forringelse af
fængselspersonalets og de svage fangers retssikkerhed, idet den
negativt styrende gruppe har en position i forhold til deres medfanger, der
gør det vanskeligt at få udsagn fra andre indsatte, der med
rette frygter repressalier.
Spørgsmålet om aktindsigt i sager om
straffuldbyrdelse er behandlet i handlingsplanen om organiseret kriminalitet,
der blev afgivet af en arbejdsgruppe under Justitsministeriet i marts
1995.
I handlingsplanen foreslås det, at
forvaltningslovens regler om aktindsigt begrænses i sager om
fuldbyrdelse af straf. Forslagsstillerne er enige i denne indstilling og
finder, at aktindsigten i den grad strider mod offentlige interesser, at der
ikke kan være principielle indvendinger imod at indskrænke
aktindsigten på dette punkt.
Ad 20
De kriminelle har for længst taget den moderne
teknologi i brug. Dette gør retsplejelovens bestemmelser om politiets
tvangsindgreb illusoriske.
Hvis politiet fortsat skal kunne efterforske forbrydelser
og fængselspersonalet håndhæve forskrifterne for
strafafsonere, må lovgivningen følge med.
De kriminelle, herunder strafafsonere i fængslerne,
har for længst opdaget, at det er vanskeligt og
omkostningskrævende for politiet at aflytte mobiltelefoner, der i vidt
omfang indsmugles i fængslerne.
Man kan forestille sig, at strafafsonere vil indsmugle
lommecomputere med adgang til Internet. Over Internet vil de kriminelle frit
kunne korrespondere med omverdenen. På den måde bliver f.eks.
adgang til brevcensur gjort aldeles illusorisk.
Derfor bør retsplejeloven ændres.
Skriftlig fremsættelse
Birthe Rønn Hornbech
(V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en mere effektiv
afsoning i fængsler og arresthuse og oprettelse af fængsler for
stærke fanger.
(Beslutningsforslag nr. B 11).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- 1996 BTB 46 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM SKÆRPEDE REGLER FOR UDGANG FRA FÆNGSLER (AF PIA KJÆRSGAARD (DF) M.FL.) NR B 46 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 6. marts 1997
- 1996 BSF 11 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN MERE EFFEKTIV AFSONING I FÆNGSLER OG ARRESTHUSE OG OPRETTELSE AF FÆNGSLER FOR STÆRKE FANGER Retsinformation · 3. oktober 1996
- 1997 BSF 38 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN MERE EFFEKTIV AFSONING I FÆNGSLER OG ARRESTHUSE OG OPRETTELSE AF FÆNGSLER FOR STÆRKE FANGER Retsinformation · 29. oktober 1997
- 1995 BSF 102 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN MERE EFFEKTIV AFSONING I FÆNGSLER OG ARRESTHUSE Retsinformation · 9. september 1996
- Betænkning over I. Forslag til lov om fuldbyrdelse af straf m.v. II. Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Retsinformation · 31. juli 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af indsattes adgang til aktindsigt Retsinformation · 3. oktober 2001