Spring til indhold

Retsinformation

1995 BSF 47 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANMARKS RATIFIKATION AF DE FORENEDE NATIONERS KONVENTION OM BEKÆMPELSE AF ØRKENDANNELSE I DE LANDE, DER ER RAMT AF ALVORLIG TØRKE OG/ELLER ØRKENDANNELSE, SÆRLIG I AFRIKA (FN'S ØRKENKONVENTION)

1995/1 BSF 47Beslutningsforslag som fremsatFolketinget13. december 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark ratificerer De Forenede

Nationers konvention om bekæmpelse af ørkendannelse i de lande, der er ramt

af alvorlig tørke og/eller ørkendannelse, særlig i Afrika, som Danmark

undertegnede under en undertegnelsesceremoni den 15. oktober 1994 i Paris.

Bilag

Den konvention, som er omtalt i folketingsbeslutningen, er optrykt som

bilag til det fremsatte forslag.

Oprindelig fremsat forslag

Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark ratificerer De Forenede

Nationers konvention om bekæmpelse af ørkendannelse i de lande, der er ramt

af alvorlig tørke og/eller ørkendannelse, særlig i Afrika, som Danmark

undertegnede under en undertegnelsesceremoni den 15. oktober 1994 i Paris.

DE FORENEDE NATIONERS KONVENTION OM BEKÆMPELSE AF ØRKENDANNELSE I DE

LANDE, DER ER RAMT AF ALVORLIG TØRKE OG/ELLER ØRKENDANNELSE, SÆRLIG I

AFRIKA Parterne i denne konvention,

som bekræfter, at menneskene i de ramte eller truede områder er

midtpunktet for bestræbelserne på at bekæmpe ørkendannelse og afhjælpe

virkningerne af tørke,

som giver udtryk for det internationale samfunds, herunder staters og

internationale organisationers, dybe bekymring over de negative følger af

ørkendannelse og tørke,

som er klare over, at aride, semi-aride og tørre subhumide områder

tilsammen udgør en betydelig del af Jordens landareal og er levested og

livsgrundlag for en stor del af dens befolkning,

som erkender, at ørkendannelse og tørke er problemer af globalt omfang i

og med, at de berører alle verdens regioner, og at der er behov for en fælles

indsats fra det internationale samfunds side for at bekæmpe ørkendannelse

og/eller afhjælpe virkningerne af tørke,

som mærker sig udviklingslandenes, navnlig de mindst udviklede landes,

talrighed blandt dem, der er ramt af alvorlig tørke og/eller ørkendannelse,

Læs alt

og de særlig tragiske følger af disse fænomener i Afrika,

som også mærker sig, at ørkendannelse skyldes komplekse samspil mellem

fysiske, biologiske, politiske, sociale, kulturelle og økonomiske faktorer,

som tager hensyn til de virkninger, som handelen og relevante aspekter af

de internationale økonomiske forbindelser har for de ramte landes muligheder

for at bekæmpe ørkendannelse på tilstrækkelig vis,

som er sig bevidste, at bæredygtig økonomisk vækst, social udvikling og

bekæmpelse af fattigdom er prioriteter for de ramte udviklingslande, særlig i

Afrika, og af afgørende betydning for realiseringen af bæredygtighedsmål,

som er opmærksomme på, at ørkendannelse og tørke hæmmer en bæredygtig

udvikling som følge af sammenhængen med vigtige sociale problemer såsom

fattigdom, dårlig sundheds- og ernæringstilstand og manglende

fødevaresikkerhed og problemer fremkaldt af befolkningsvandringer,

-flytninger og -dynamik,

som anerkender betydningen af staternes og de internationale

organisationers hidtidige indsats og erfaringer inden for bekæmpelse af

ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af tørke, særlig ved

gennemførelsen af den handlingsplan til bekæmpelse af ørkendannelse, der

vedtoges på De Forenede Nationers konference om ørkendannelse i 1977,

som indser, at fremskridtene inden for bekæmpelse af ørkendannelse og

afhjælpning af virkningerne af tørke trods de hidtidige bestræbelser ikke har

svaret til forventningerne, og at der er behov for et nyt og mere effektivt

tiltag på alle planer inden for rammerne af en bæredygtig udvikling,

som erkender værdien og relevansen af beslutningerne vedtaget på De

Forenede Nationers konference om miljø og udvikling, særlig Agenda 21 og dens

kapitel 12, der giver grundlag for bekæmpelse af ørkendannelse,

som i den forbindelse på ny bekræfter industrilandenes forpligtelser som

omhandlet i Agenda 21, kapitel 33, punkt 13,

som minder om Generalforsamlingens resolution 47/188, særlig den heri

omhandlede prioritering af Afrika, og alle andre relevante FN-resolutioner,

-beslutninger og -programmer om ørkendannelse og tørke samt de relevante

erklæringer fra afrikanske lande og lande i andre regioner,

som på ny bekræfter Rio-erklæringen om miljø og udvikling, hvori det i

princip 2 hedder, at staterne i overensstemmelse med De Forenede Nationers

pagt og folkerettens principper har suveræn ret til at udnytte deres egne

ressourcer efter deres egen miljø- og udviklingspolitik og pligt til at

sikre, at aktiviteter under deres jurisdiktion eller kontrol ikke forårsager

miljøskader i andre stater eller i områder uden for national jurisdiktion,

som erkender, at de nationale regeringer spiller en afgørende rolle ved

bekæmpelsen af ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af tørke, og at

fremskridt i den henseende afhænger af lokal gennemførelse af

handlingsprogrammer i de ramte områder,

som også erkender betydningen og nødvendigheden af internationalt

samarbejde og partnerskab ved bekæmpelsen af ørkendannelse og afhjælpning af

virkningerne af tørke,

som endvidere erkender, at det er vigtigt, at de ramte udviklingslande,

særlig i Afrika, får effektive midler, herunder betydelige finansielle

ressourcer, inklusive ny og supplerende finansiering, og adgang til

teknologi, da det ellers vil være vanskeligt for dem fuldt ud at opfylde

deres forpligtelser i henhold til denne konvention,

som udtrykker bekymring over virkningerne af ørkendannelse og tørke i de

ramte lande i Centralasien og Transkaukasus,

som understreger den vigtige rolle, kvinderne spiller i regioner ramt af

ørkendannelse og/eller tørke, særlig i landdistrikterne i udviklingslandene,

og betydningen af at sikre, at både mænd og kvinder på alle niveauer deltager

fuldt ud i programmerne til bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning af

virkningerne af tørke,

som påpeger de ikke-statslige organisationers og andre større gruppers

særlige rolle i programmerne til bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning

af virkningerne af tørke,

som er opmærksomme på sammenhængen mellem ørkendannelse og andre

miljøproblemer af globalt omfang, som det internationale og de nationale

samfund er stillet over for,

som også er opmærksomme på det bidrag, som bekæmpelse af ørkendannelse kan

yde til virkeliggørelsen af målene for De Forenede Nationers rammekonvention

om klimaændringer, konventionen om biologisk mangfoldighed og andre relevante

miljøkonventioner,

som mener, at strategierne til bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning

af virkningerne af tørke vil være mest effektive, hvis de baseres på

pålidelige systematiske observationer og nøjagtig videnskabelig viden, og

hvis de løbende revurderes,

som erkender, at det er påtrængende nødvendigt at forbedre effektiviteten

og koordineringen af det internationale samarbejde for at lette

gennemførelsen af nationale planer og prioriteter,

som er fast besluttede på at yde en hensigtsmæssig indsats for bekæmpelse

af ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af tørke til gavn for

nuværende og kommende generationer,

er blevet enige om følgende:

DEL I

INDLEDNING

Artikel 1

Definitioner

I denne konvention forstås ved:

a) »ørkendannelse« forringelse af jorden i aride, semi-aride og

tørre subhumide områder som følge af forskellige faktorer, herunder

klimavariationer og menneskelige aktiviteter

b) »bekæmpelse af ørkendannelse« bl.a. aktiviteter, der indgår i

en integreret udvikling af jorden i aride, semi-aride og tørre subhumide

områder med henblik på bæredygtig udvikling, og som tager sigte på:

i) forebyggelse og/eller formindskelse af forringelsen af jorden

ii) rehabilitering af delvis forringet jord

iii) genindvinding af jord, der har været udsat for ørkendannelse

c) »tørke« det naturligt forekommende fænomen, der opstår, når

nedbøren har været betydeligt under de normalt registrerede niveauer, og som

medfører alvorlige hydrologiske ubalancer, der skader

jordressourceproduktionssystemerne

d) »afhjælpning af virkningerne af tørke« aktiviteter, der

vedrører forudsigelse af tørke, og som sigter mod at mindske samfundets og

natursystemernes sårbarhed over for tørke som led i bekæmpelsen af

ørkendannelse

e) »jord« det bioproduktive jordsystem, der omfatter jordbund,

vegetation, andre levende organismer og de økologiske og hydrologiske

processer, der foregår i systemet

f) »forringelse af jorden« formindskelse eller tab, i aride,

semi-aride og tørre subhumide områder, af den biologiske eller økonomiske

produktivitet og kompleksitet for regnvandet agerjord, kunstvandet agerjord,

overdrev, græsgange, skove eller træbevoksede arealer som følge af

anvendelsen af jorden eller en proces eller kombination af processer,

herunder processer, der skyldes menneskelige aktiviteter og

bosætningsmønstre, såsom:

i) jordbundserosion forårsaget af vind og/eller vand

ii) nedbrydning af jordbundens fysiske, kemiske og biologiske eller

økonomiske egenskaber

iii) langsigtet tab af naturlig vegetation

g) »aride, semi-aride og tørre subhumide områder« områder,

bortset fra polar- og subpolarområder, hvor forholdet mellem den årlige

nedbør og den potentielle evapotranspiration ligger inden for skalaen

0,05-0,65

h) »ramte områder« aride, semi-aride og/eller tørre subhumide

områder, der er ramt eller truet af ørkendannelse

i) »ramte lande« lande, hvis jord helt eller delvis består af

ramte områder

j) »regional organisation for økonomisk integration« en

organisation oprettet af suveræne stater i en given region, som har

kompetence på de af denne konvention omfattede områder, og som, efter

organisationens egne bestemmelser, er behørigt bemyndiget til at undertegne,

ratificere, acceptere, godkende eller tiltræde denne konvention

k) »industrilandsparter« industrilandsparter og regionale

organisationer for økonomisk integration oprettet af industrilande.

Artikel 2

Formål

1. Formålet med denne konvention er at bekæmpe ørkendannelse og afhjælpe

virkningerne af tørke i lande, der er ramt af alvorlig tørke og/eller

ørkendannelse, særlig i Afrika, i kraft af en effektiv indsats på alle

niveauer, underbygget af internationale samarbejds- og

partnerskabsarrangementer, inden for rammerne af en integreret tilgang, der

er i overensstemmelse med Agenda 21, med det sigte at bidrage til

realiseringen af en bæredygtig udvikling i de ramte områder.

2. Virkeliggørelsen af dette mål kræver langsigtede integrerede

strategier, der i de ramte områder på en og samme tid fokuserer på forbedring

af jordens produktivitet og på rehabilitering, bevarelse og bæredygtig

forvaltning af jord- og vandressourcerne, således at der skabes bedre

levevilkår, især for lokalsamfundene.

Artikel 3

Principper

Ved virkeliggørelsen af denne konventions mål og gennemførelsen af dens

bestemmelser lader parterne sig lede af bl.a. følgende principper:

a) parterne bør sikre, at beslutningerne om udformning og gennemførelse af

programmer til bekæmpelse af ørkendannelse og/eller afhjælpning af

virkningerne af tørke træffes med deltagelse af befolkningen og

lokalsamfundene, og at der på de højere niveauer skabes et gunstigt klima,

der kan lette indsatsen på nationalt og lokalt niveau

b) parterne bør i en international solidaritets- og partnerskabsånd

forbedre samarbejdet og koordineringen på subregionalt, regionalt og

internationalt plan og i højere grad sikre, at de finansielle, menneskelige,

organisatoriske og tekniske ressourcer sættes ind der, hvor der er behov for

dem

c) parterne bør i en partnerskabets ånd fremme samarbejdet mellem de

offentlige myndigheder på alle niveauer, lokalsamfundene, de ikke-statslige

organisationer og jordbesidderne, for at der kan skabes en bedre forståelse

for beskaffenheden og værdien af jorden og de knappe vandressourcer i de

ramte områder og arbejdes hen imod en bæredygtig udnyttelse af dem

d) parterne bør fuldt ud tage hensyn til de særlige behov og forhold, der

gør sig gældende for de ramte udviklingslandsparter, særlig de mindst

udviklede blandt dem.

DEL II

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 4

Almindelige forpligtelser

1. Parterne opfylder, hver især eller sammen, deres forpligtelser i

henhold til denne konvention på grundlag af bestående eller kommende

bilaterale og multilaterale aftaler eller efter omstændighederne en

kombination deraf, idet der lægges vægt på nødvendigheden af at koordinere

indsatsen og udvikle en sammenhængende langsigtet strategi på alle niveauer.

2. For at virkeliggøre denne konventions mål må parterne:

a) anvende en integreret tilgang til de fysiske, biologiske og

socioøkonomiske aspekter af ørkendannelse og tørke

b) i de relevante internationale og regionale organer være behørigt

opmærksomme på de ramte udviklingslandsparters situation med hensyn til

international handel, afsætningsarrangementer og gæld, således at der kan

skabes et gunstigt internationalt økonomisk klima, der kan bidrage til at

fremme en bæredygtig udvikling

c) medtage strategier til bekæmpelse af fattigdom i indsatsen for at

bekæmpe ørkendannelse og afhjælpe virkningerne af tørke

d) fremme samarbejdet mellem de ramte landeparter på områderne

miljøbeskyttelse og bevarelse af jord- og vandressourcer i forbindelse med

ørkendannelse og tørke

e) styrke det subregionale, regionale og internationale samarbejde

f) samarbejde i de relevante mellemstatslige organisationer

g) hvis det er hensigtsmæssigt, fastlægge institutionelle mekanismer, idet

der tages hensyn til nødvendigheden af at undgå overlapning

h) fremme anvendelsen af bestående bilaterale og multilaterale finansielle

mekanismer og arrangementer, der mobiliserer og kanaliserer betydelige

finansielle ressourcer til de ramte udviklingslandsparter til bekæmpelse af

ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af tørke.

3. De ramte udviklingslandsparter er berettigede til bistand ved

gennemførelsen af konventionen.

Artikel 5

De ramte landeparters forpligtelser

Ud over forpligtelserne i henhold til artikel 4 forpligter de ramte

landeparter sig til:

a) behørigt at prioritere bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning af

virkningerne af tørke og at afsætte tilstrækkelige ressourcer dertil i

overensstemmelse med deres situation og muligheder

b) som led i deres planer og/eller politik for bæredygtig udvikling at

fastlægge strategier og prioriteter for bekæmpelse af ørkendannelse og

afhjælpning af virkningerne af tørke

c) at tage fat på de grundlæggende årsager til ørkendannelse og være

særlig opmærksomme på de socioøkonomiske faktorer, der bidrager til

ørkendannelsesprocesserne

d) med støtte fra ikke-statslige organisationer at fremme bevidstgørelsen

af lokalbefolkningen, især kvinder og unge, og lette dens deltagelse i

indsatsen for at bekæmpe ørkendannelse og afhjælpe virkningerne af tørke

e) at skabe et gunstigt klima ved om fornødent at styrke den relevante

eksisterende lovgivning eller vedtage nye love og ved at fastlægge

langsigtede politikker og handlingsprogrammer.

Artikel 6

Industrilandsparternes forpligtelser

Ud over de almindelige forpligtelser i henhold til artikel 4 forpligter

industrilands-parterne sig til:

a) som aftalt, hver især eller sammen, aktivt at støtte den indsats, som

de ramte udviklingslandsparter, særlig i Afrika og særlig de mindst udviklede

lande, yder for at bekæmpe ørkendannelse og afhjælpe virkningerne af tørke

b) at stille betydelige finansielle midler og andre former for støtte til

rådighed for de ramte udviklingslandsparter, særlig i Afrika, for at hjælpe

dem med effektivt at udvikle og gennemføre deres egne langsigtede planer og

strategier til bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af

tørke

c) at fremme mobiliseringen af ny og supplerende finansiering i henhold

til artikel 20, stk. 2, litra b)

d) at tilskynde til mobilisering af finansielle midler fra den private

sektor og andre ikke-statslige kilder

e) at fremme og lette de ramte landeparters, særlig de ramte

udviklingslands-parters, adgang til hensigtsmæssig teknologi, viden og

knowhow.

Artikel 7

Prioritering af Afrika

Ved gennemførelsen af denne konvention prioriterer parterne de ramte

afrikanske landeparter i betragtning af den særlige situation i denne region

og uden derved at tilsidesætte de ramte udviklingslandsparter i andre

regioner.

Artikel 8

Forholdet til andre konventioner

1. Parterne tilskynder til koordinering af de aktiviteter, der gennemføres

i henhold til denne konvention, og, hvis de er parter i dem, i henhold til

andre relevante internationale aftaler, særlig De Forenede Nationers

rammekonvention om klimaændringer og konventionen om biologisk mangfoldighed,

for at aktiviteterne på grundlag af hver aftale kan blive til størst mulig

nytte samtidig med, at en overlappende indsats undgås. Parterne tilskynder

til gennemførelse af fælles programmer, især på områderne forskning,

uddannelse, systematiske observationer og indsamling og udveksling af

information, i det omfang sådanne aktiviteter kan bidrage til virkeliggørelse

af de pågældende aftalers mål.

2. Denne konventions bestemmelser berører ikke parternes rettigheder og

forpligtelser i medfør af bilaterale, regionale eller internationale aftaler,

de har indgået inden denne konventions ikrafttræden for deres vedkommende.

DEL III

HANDLINGSPROGRAMMER, VIDENSKABELIGT OG TEKNISK SAMARBEJDE OG

STØTTEFORANSTALTNINGER

Afdeling 1: Handlingsprogrammer

Artikel 9

Grundregler

1. Ved opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til artikel 5

udarbejder, offentliggør og gennemfører de ramte udviklingslandsparter og

enhver anden ramt landepart, der inden for rammerne af sit regionale

gennemførelsesbilag eller på anden vis skriftligt har meddelt Det Faste

Sekretariat, at den har til hensigt at udarbejde et nationalt

handlingsprogram, efter omstændighederne nationale handlingsprogrammer, der

så vidt muligt bygger på eksisterende formålstjenlige planer og programmer,

og subregionale og regionale handlingsprogrammer som det centrale element i

strategien til bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af

tørke. Disse programmer ajourføres ved en stadig, deltagelsesbaseret proces

på grundlag af erfaringerne fra feltindsatsen og ligeledes resultaterne af

forskningen. De nationale handlingsprogrammer udarbejdes i snæver sammenhæng

med de øvrige bestræbelser på at formulere en national politik for bæredygtig

udvikling.

2. Ved ydelsen af de forskellige former for bistand i henhold til artikel

6 prioriterer industrilandsparterne, som aftalt, støtte til nationale,

subregionale og regionale handlingsprogrammer for de ramte

udviklingslandsparter, særlig i Afrika, enten direkte eller gennem relevante

multilaterale organisationer eller begge dele.

3. Parterne tilskynder organer, fonde og programmer under FN-systemet og

andre relevante mellemstatslige organisationer, akademiske institutioner, det

videnskabelige samfund og ikkestatslige organisationer, der besidder

forudsætninger for at samarbejde, til i overensstemmelse med deres mandater

og muligheder at støtte udarbejdelsen, gennemførelsen og opfølgningen af

handlingsprogrammer.

Artikel 10

Nationale handlingsprogrammer

1. Formålet med de nationale handlingsprogrammer er at identificere de

faktorer, der bidrager til ørkendannelse, og de konkrete foranstaltninger,

der er nødvendige for at bekæmpe ørkendannelse og afhjælpe virkningerne af

tørke.

2. De nationale handlingsprogrammer skal vise, hvilken rolle der tillægges

henholdsvis regeringen, lokalsamfundene og brugerne af jorden, og hvilke

ressourcer der er til rådighed og behov for. De skal bl.a.:

a) omfatte langsigtede strategier til bekæmpelse af ørkendannelse og

afhjælpning af virkningerne af tørke, lægge vægt på gennemførelsen og være

integreret i den nationale politik for bæredygtig udvikling

b) muliggøre tilpasninger som følge af ændrede omstændigheder og være så

fleksible på det lokale plan, at der kan tages hensyn til de forskellige

socioøkonomiske, biologiske og geofysiske forhold

c) lægge særlig vægt på gennemførelsen af forebyggende foranstaltninger

for endnu ikke forringet eller kun lidt forringet jord

d) forbedre den nationale klimatologiske, meteorologiske og hydrologiske

kompetence og midlerne til tidlig varsling af tørke

e) fremme foranstaltninger og styrke de institutionelle rammer, der

befordrer samarbejdet og koordineringen i en partnerskabets ånd mellem

donorsamfundet, de offentlige myndigheder på alle niveauer, lokalbefolkningen

og lokalsamfundsgrupper, og lette den lokale befolknings adgang til

hensigtsmæssig information og teknologi

f) sikre, at ikke-statslige organisationer og den lokale befolkning, både

kvinder og mænd og særlig ressourcebrugerne, herunder agerbrugere og

husdyravlere og deres repræsentative organisationer, på lokalt, nationalt og

regionalt plan deltager effektivt i politikplanlægningen,

beslutnings-tagningen og gennemførelsen og vurderingen af de nationale

handlingsprogrammer

g) indebære, at der regelmæssigt foretages en vurdering af og udarbejdes

forløbsrapporter om deres gennemførelse.

3. De nationale handlingsprogrammer kan bl.a. omfatte nogle af eller alle

følgende foranstaltninger til forebyggelse og afhjælpning af virkningerne af

tørke:

a) oprettelse og/eller styrkelse af systemer for tidlig varsling, herunder

lokale og nationale faciliteter og fælles systemer på subregionalt og

regionalt plan, og mekanismer for hjælp til mennesker, der af miljøårsager er

tvunget til at flytte

b) styrkelse af tørkeberedskab og -forvaltning, herunder

tørkeberedskabs-planer på lokalt, nationalt, subregionalt og regionalt plan,

under hensyntagen til klimaprognoser på årstidsbasis og årsbasis

c) oprettelse og/eller styrkelse af systemer for fødevaresikkerhed,

herunder oplagrings- og afsætningsfaciliteter, især i landdistrikter

d) opstilling af projekter til fremme af alternative næringsveje, der kan

skabe indkomster i områder, hvor der er risiko for tørke

e) udvikling af bæredygtige vandingsprogrammer for både afgrøder og

husdyr.

4. Under hensyntagen til de særlige forhold og behov, der gør sig gældende

for hver af de ramte landeparter, omfatter de nationale handlingsprogrammer

efter omstændighederne bl.a. foranstaltninger på nogle af eller alle følgende

prioriterede områder i forbindelse med bekæmpelse af ørkendannelse og

afhjælpning af virkningerne af tørke i de ramte områder og for deres

befolkninger: fremme af alternative næringsveje og forbedring af det

nationale økonomiske klima med henblik på styrkelse af programmer for

fattigdomsbekæmpelse og øget fødevaresikkerhed; befolkningsdynamik;

bæredygtig forvaltning af naturressourcer; bæredygtige landbrugsmetoder;

udvikling og effektiv udnyttelse af forskellige energikilder; institutionelle

og juridiske rammer; styrkelse af kompetencen inden for vurderinger og

systematiske observationer, herunder hydrologiske og meteorologiske

tjenester, og kapacitetsopbygning, uddannelse og folkeoplysning.

Artikel 11

Subregionale og regionale

handlingsprogrammer

De ramte landeparter rådfører sig og samarbejder med hinanden med henblik

på i overensstemmelse med de relevante regionale gennemførelsesbilag at

udarbejde subregionale eller regionale handlingsprogrammer, der kan

harmonisere, supplere og effektivisere de nationale programmer.

Bestemmelserne i artikel 10 finder med de nødvendige ændringer anvendelse på

subregionale og regionale programmer. Dette samarbejde kan også omfatte

aftalte fællesprogrammer for bæredygtig forvaltning af grænseoverskridende

naturressourcer, videnskabeligt og teknisk samarbejde og styrkelse af de

berørte institutioner.

Artikel 12

Internationalt samarbejde

De ramte landeparter bør sammen med de øvrige parter og det internationale

samfund samarbejde om at fremme et internationalt klima, der kan befordre

gennemførelsen af konventionen. Dette samarbejde bør også omfatte

teknologioverførsel og videnskabelig forskning og udvikling,

informationsindsamling og -formidling og finansielle ressourcer.

Artikel 13

Støtte til udarbejdelse og gennemførelse af

handlingsprogrammer

1. Foranstaltningerne til støtte for handlingsprogrammerne i henhold til

artikel 9 omfatter bl.a.:

a) finansielt samarbejde med henblik på at skabe forudsigelighed for

handlingsprogrammerne og muliggøre den nødvendige langsigtede planlægning

b) fastlæggelse og anvendelse af samarbejdsmekanismer, der muliggør en

bedre støtte på det lokale plan, herunder en indsats fra ikke-statslige

organisationers side, for, hvor det er relevant, at fremme vellykkede

pilotprogramaktiviteters anvendelse som model

c) øget fleksibilitet i udformningen, finansieringen og gennemførelsen af

projekterne i overensstemmelse med den forsøgs- og gentagelsesvise

fremgangsmåde, der er hensigtsmæssig ved en deltagelsesbaseret indsats på

lokalsamfundsplanet

d) efter omstændighederne administrative og budgetmæssige procedurer, der

øger samarbejdets og støtteprogrammernes effektivitet.

2. Ved ydelsen af en sådan støtte til de ramte udviklingslandsparter

prioriteres de afrikanske landeparter og de mindst udviklede landeparter.

Artikel 14

Koordinering ved udarbejdelsen og gennemførelsen af

handlingsprogrammer

1. Parterne samarbejder nært, direkte og gennem relevante mellemstatslige

organisationer, om udarbejdelsen og gennemførelsen af handlingsprogrammer.

2. Parterne udvikler operationelle mekanismer, især på nationalt og lokalt

plan, til sikring af den størst mulige koordinering mellem

industrilandsparterne, udviklingslandsparterne og relevante mellemstatslige

og ikke-statslige organisationer for således at undgå overlapning,

harmonisere foranstaltningerne og fremgangsmåderne og maksimere bistandens

effekt. Hos de ramte udviklingslandsparter prioriteres koordineringen af

aktiviteterne vedrørende det internationale samarbejde for at opnå maksimal

effektivitet i udnyttelsen af ressourcerne, sikre en velafstemt bistand og

lette gennemførelsen af nationale handlingsprogrammer og prioriteter i

henhold til denne konvention.

Artikel 15

Regionale gennemførelsesbilag

De elementer, der skal indgå i handlingsprogrammerne, udvælges og afpasses

efter de ramte landeparters eller regioners socioøkonomiske, geografiske og

klimatiske forhold samt deres udviklingsniveau. Retningslinjer for

udarbejdelsen af handlingsprogrammer og deres nøjagtige fokus og indhold for

de forskellige subregioner og regioner fastsættes i de regionale

gennemførelsesbilag.

Afdeling 2: Videnskabeligt og teknisk

samarbejde

Artikel 16

Indsamling, analyse og udveksling af

information

Parterne er enige om under hensyntagen til deres respektive muligheder at

integrere og koordinere indsamlingen, analysen og udvekslingen af relevante

kort- og langsigtede data og oplysninger for at sikre en systematisk

observation af forringelsen af jorden i de ramte områder og nå frem til en

bedre forståelse og vurdering af tørke- og ørkendannelsesprocesserne og deres

virkninger. Dette skulle bidrage til bl.a. indførelse af tidlig varsling og

forhåndsplanlægning for perioder med ugunstige klimavariationer i en form,

der lader sig anvende i praksis af brugere på alle niveauer, herunder navnlig

den lokale befolkning. I det øjemed bestræber parterne sig på:

a) at lette og styrke aktiviteterne inden for det globale net af

institutioner og faciliteter til indsamling, analyse og udveksling af

information og ligeledes systematisk observation på alle niveauer, som bl.a.

skal:

i) tilstræbe anvendelse af forenelige normer og systemer

ii) omfatte relevante data og stationer, også i afsides områder

iii) anvende og formidle moderne teknologi til indsamling, overførsel og

vurdering af data vedrørende forringelsen af jorden

iv) knytte nationale, subregionale og regionale data- og

informations-centre nærmere sammen med globale informationskilder

b) at sikre, at indsamlingen, analysen og udvekslingen af information

opfylder lokalsamfundenes og ligeledes beslutningstagernes behov med henblik

på løsning af specifikke problemer, og at lokalsamfundene deltager i disse

aktiviteter

c) at støtte og videreudvikle bilaterale og multilaterale programmer og

projekter, der tager sigte på planlægning, iværksættelse, vurdering og

finansiering af indsamlingen, analysen og udvekslingen af data og

information, herunder bl.a. integrerede sæt af fysiske, biologiske, sociale

og økonomiske indikatorer

d) fuldt ud at udnytte den ekspertise, der findes hos mellemstatslige og

ikke-statslige organisationer, især med henblik på formidling af relevante

oplysninger og erfaringer til målgrupper i forskellige regioner

e) at lægge den fornødne vægt på indsamling, analyse og udveksling af

socioøkonomiske data og disse datas integration med fysiske og biologiske

data

f) at udveksle og fuldstændigt, åbent og hurtigt formidle information fra

alle offentligt tilgængelige kilder af relevans for bekæmpelsen af

ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af tørke

g) i overensstemmelse med deres respektive nationale lovgivning og/eller

politik at udveksle information om lokal og traditionel viden, idet de

sikrer, at den beskyttes behørigt, og at de pågældende lokalbefolkninger på

et rimeligt grundlag og gensidigt aftalte betingelser modtager en passende

godtgørelse for udnyttelsen af den.

Artikel 17

Forskning og udvikling

1. Parterne forpligter sig til i overensstemmelse med deres respektive

muligheder at fremme teknisk og videnskabeligt samarbejde på områderne

bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af tørke gennem

egnede nationale, subregionale, regionale og internationale institutioner. I

det øjemed støtter de forskningsaktiviteter, der:

a) bidrager til øget viden om de processer, der fører til ørkendannelse og

tørke, og effekten af og sondringen mellem årsagsfaktorer, både naturlige og

menneskelige, med henblik på at bekæmpe ørkendannelse og afhjælpe

virkningerne af tørke og opnå en bedre produktivitet og en bæredygtig

udvikling og forvaltning af ressourcerne

b) svarer til veldefinerede mål, imødekommer lokalbefolkningernes særlige

behov og fører til identificering og implementering af løsninger, der

forbedrer levestandarden for befolkningen i de ramte områder

c) beskytter, integrerer, styrker og validerer traditionel og lokal viden,

knowhow og praksis, idet parterne i overensstemmelse med deres respektive

nationale lovgivning og/eller politik sikrer, at ejerne af denne viden på et

rimeligt grundlag og gensidigt aftalte betingelser får et direkte udbytte af

en eventuel kommerciel udnyttelse af den eller en eventuel teknologisk

udvikling, der hidrører fra den

d) udvikler og styrker den nationale, subregionale og regionale

forskningskompetence hos de ramte udviklingslandsparter, særlig i Afrika,

herunder udvikling af lokale færdigheder og styrkelse af egnede faciliteter,

navnlig i lande med en svag forskningsbase, idet der lægges særlig vægt på

tværfaglig og deltagelsesbaseret socioøkonomisk forskning

e) hvor det er relevant, tilgodeser sammenhængen mellem fattigdom,

vandringer forårsaget af miljøfaktorer og ørkendannelse

f) fremmer iværksættelsen af fælles forskningsprogrammer mellem nationale,

subregionale, regionale og internationale forskningsorganisationer i både den

offentlige og den private sektor med henblik på, i kraft af

lokalbefolkningernes og -samfundenes effektive deltagelse, at udvikle bedre,

prisrimelig og tilgængelig teknologi til en bæredygtig udvikling

g) bidrager til at øge vandressourcerne i de ramte områder ved hjælp af

bl.a. skypodning.

2. I handlingsprogrammerne bør der fastlægges forskningsprioriteter for de

enkelte regioner og subregioner ud fra de forskellige lokale forhold.

Partskonferencen vurderer med jævne mellemrum forskningsprioriteterne på

grundlag af udtalelser fra Komiteen for Videnskab og Teknologi.

Artikel 18

Overførsel, erhvervelse, tilpasning og udvikling af teknologi

1. Parterne forpligter sig til som gensidigt aftalt og i overensstemmelse

med deres respektive nationale lovgivning og/eller politik at fremme,

finansiere og/eller lette finansieringen af overførsel, erhvervelse,

tilpasning og udvikling af miljøvenlig, økonomisk levedygtig og socialt

acceptabel teknologi til bekæmpelse af ørkendannelse og/eller afhjælpning af

virkningerne af tørke med det sigte at bidrage til virkeliggørelsen af en

bæredygtig udvikling i de ramte områder. Dette samarbejde foregår efter

omstændighederne bilateralt eller multilateralt, idet de mellemstatslige og

ikke-statslige organisationers ekspertise udnyttes fuldt ud. Parterne

bestræber sig navnlig på:

a) fuldt ud at udnytte relevante bestående nationale, subregionale,

regionale og internationale informationssystemer og clearingcentre til

formidling af information om disponibel teknologi, dens kilder, dens risici

for miljøet og de generelle betingelser, hvorunder den kan erhverves

b) at gøre det lettere, navnlig for de ramte udviklingslandsparter, på

gunstige vilkår, herunder sær- og præferencevilkår, som gensidigt aftalt og

under hensyntagen til den nødvendige beskyttelse af den intellektuelle

ejendomsret, at få adgang til den teknologi, som på det praktiske plan er

mest velegnet til opfyldelse af lokalbefolkningernes specifikke behov, idet

der lægges særlig vægt på den pågældende teknologis sociale, kulturelle,

økonomiske og miljømæssige virkninger

c) at lette det teknologiske samarbejde mellem de ramte landeparter i

kraft af finansiel bistand eller andre egnede midler

d) at udvide det teknologiske samarbejde med de ramte

udviklingslands-parter, herunder eventuelt i form af joint ventures, især

inden for sektorer, der fremmer alternative næringsveje

e) at træffe passende foranstaltninger til, at der skabes indenlandske

markedsforhold og skattemæssige eller andre incitamenter, der befordrer

udvikling, overførsel, erhvervelse og tilpasning af hensigtsmæssig teknologi,

viden, knowhow og praksis, herunder foranstaltninger til sikring af en

fyldestgørende og effektiv beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret.

2. I overensstemmelse med deres respektive muligheder og deres respektive

nationale lovgivning og/eller politik beskytter, fremmer og anvender parterne

især relevant traditionel og lokal teknologi, viden, knowhow og praksis, og

de forpligter sig i det øjemed til:

a) at oprette fortegnelser over sådan teknologi, viden, knowhow og praksis

og de potentielle anvendelser heraf med deltagelse af lokalbefolkningerne og

at formidle information herom, eventuelt i samarbejde med relevante

mellemstatslige og ikke-statslige organisationer

b) at sikre, at sådan teknologi, viden, knowhow og praksis beskyttes

tilstrækkeligt, og at lokalbefolkningerne på et rimeligt grundlag og som

gensidigt aftalt får direkte udbytte af en eventuel kommerciel udnyttelse af

den eller en eventuel teknologisk udvikling hidrørende fra den

c) at fremme og aktivt støtte forbedringen og udbredelsen af sådan

teknologi, viden, knowhow og praksis eller udviklingen af ny teknologi

hidrørende fra den

d) om fornødent at lette tilpasningen af sådan teknologi, viden, knowhow

og praksis, så den kan finde udbredt anvendelse, og efter behov at integrere

den med moderne teknologi.

Afdeling 3: Støtteforanstaltninger

Artikel 19

Kapacitetsopbygning, uddannelse og

folkeoplysning

1. Parterne erkender betydningen af kapacitetsopbygning - det vil sige

institutionsopbygning, uddannelse og udvikling af relevant lokal og national

kapacitet - i bestræbelserne på at bekæmpe ørkendannelse og afhjælpe

virkningerne af tørke. De fremmer efter omstændighederne kapacitetsopbygning

ved:

a) at sikre, at lokalbefolkningen, navnlig kvinder og unge, deltager fuldt

ud på alle niveauer, og især det lokale niveau, i samarbejde med

ikke-statslige og lokale organisationer

b) på nationalt plan at styrke uddannelses- og forskningskapaciteten på

området ørkendannelse og tørke

c) at oprette og/eller styrke konsulent- og hjælpetjenester med henblik på

en mere effektiv udbredelse af relevante teknologiske metoder og teknikker og

at oplære konsulenter og medlemmer af organisationer i landdistrikterne i

deltagelsesbaserede metoder til bevarelse og bæredygtig udnyttelse af

naturressourcerne

d) så vidt muligt at fremme anvendelsen og udbredelsen af

lokalbefolkningernes viden, knowhow og praksis inden for tekniske

samarbejdsprogrammer

e) om nødvendigt at tilpasse relevant miljøvenlig teknologi og

traditionelle agerbrugs- og husdyravlsmetoder til de moderne socioøkonomiske

forhold

f) at stille passende uddannelse og teknologi til rådighed i forbindelse

med udnyttelsen af alternative energikilder, især vedvarende energikilder,

specielt i det øjemed at mindske afhængigheden af brændselstræ

g) i kraft af samarbejde, som gensidigt aftalt, at styrke de ramte

udviklingslandsparters muligheder for at udvikle og gennemføre programmer for

indsamling, analyse og udveksling af information i henhold til artikel 16

h) på nye måder at fremme alternative leveveje, herunder uddannelse i nye

færdigheder

i) uddannelse af beslutningstagere, ledere og personale, der arbejder med

indsamling og analyse af data i forbindelse med formidling og anvendelse af

varslingsoplysninger om tørkeforhold og fødevareproduktion

j) effektivisering af bestående nationale institutioner og juridiske

rammer og om fornødent etablering af nye samt styrkelse af den strategiske

planlægning og styring

k) programmer for udvekslingsbesøg med henblik på styrkelse af

kapacitetsopbygningen hos de ramte landeparter i kraft af en langsigtet

interaktiv lære- og studieproces.

2. De ramte udviklingslandsparter foretager, efter omstændighederne i

samarbejde med de øvrige parter og kompetente mellemstatslige og

ikke-statslige organisationer, en tværfaglig vurdering af den kapacitet og de

faciliteter, der er til rådighed på lokalt og nationalt plan, og mulighederne

for en styrkelse af dem.

3. Parterne samarbejder med hinanden og gennem kompetente mellemstatslige

organisationer og ligeledes med ikke-statslige organisationer om

gennemførelse af og støtte til oplysnings- og uddannelsesprogrammer hos både

de ramte og, når det er relevant, de ikke-ramte landeparter med det formål at

fremme befolkningens kendskab til årsagerne til og virkningerne af

ørkendannelse og tørke og dens forståelse for betydningen af, at denne

konventions mål virkeliggøres. I det øjemed forpligter de sig til:

a) at organisere oplysningskampagner for offentligheden

b) til stadighed at fremme offentlighedens adgang til relevant information

og en bred offentlig deltagelse i uddannelses- og oplysningsaktiviteter

c) at fremme oprettelsen af foreninger, der bidrager til folkeoplysning

d) at fremstille og udveksle undervisnings- og oplysningsmateriale, om

muligt på de lokale sprog, at udveksle og udlåne eksperter til oplæring af

medarbejdere hos de ramte udviklingslandsparter i gennemførelsen af relevante

uddannelses- og oplysningsprogrammer samt fuldt ud at udnytte det relevante

undervisningsmateriale, der findes hos kompetente internationale organer

e) at vurdere uddannelsesbehovene i de ramte områder, udarbejde

hensigtsmæssige skoleundervisningsplaner og efter behov udbygge

undervisnings- og alfabetiseringsprogrammerne for voksne og

uddannelsesmulighederne for alle, og særlig piger og kvinder, for så vidt

angår identificering, bevarelse og bæredygtig udnyttelse og forvaltning af

naturressourcerne i de ramte områder

f) at udvikle tværfaglige deltagelsesbaserede programmer, der integrerer

oplysning om ørkendannelse og tørke i uddannelsessystemerne og i uformelle

uddannelsesprogrammer, voksen- og fjernundervisningsprogrammer og praktisk

orienterede uddannelsesprogrammer.

4. Partskonferencen opretter og/eller styrker netværk af regionale

uddannelses- og træningscentre inden for bekæmpelse af ørkendannelse og

afhjælpning af virkningerne af tørke. Disse netværk koordineres af en dertil

oprettet eller udpeget institution, med det sigte at uddanne videnskabeligt,

teknisk og ledende personale og at styrke de eksisterende uddannelses- og

træningsinstitutioner hos de ramte landeparter, eventuelt med henblik på

harmonisering af programmer og organisering af udveksling af erfaringer

mellem dem. Netværkene samarbejder snævert med de relevante mellemstatslige

og ikke-statslige organisationer, så dobbeltarbejde undgås.

Artikel 20

Finansielle ressourcer

1. I betragtning af den centrale rolle, finansieringen spiller for

virkeliggørelsen af konventionens mål, bestræber parterne sig, under

hensyntagen til deres muligheder, på at sikre, at der stilles tilstrækkelige

finansielle ressourcer til rådighed for programmer til bekæmpelse af

ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af tørke.

2. I den forbindelse forpligter industrilandsparterne sig, idet de i

overensstemmelse med artikel 7 prioriterer de ramte afrikanske landeparter

uden derved at tilsidesætte de ramte udviklingslandsparter i andre regioner,

til:

a) at mobilisere betydelige finansielle ressourcer, herunder gavebistand

og lån på særlige vilkår, til støtte for gennemførelsen af programmer til

bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af tørke

b) at fremme mobiliseringen af tilstrækkelige, rettidige og forudsigelige

finansielle ressourcer, herunder nye og supplerende midler fra Den Globale

Miljøfacilitet (GEF) til finansiering af de aftalte ekstraomkostninger for de

aktiviteter vedrørende ørkendannelse, der sorterer under dens fire

hovedområder, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i instrumentet

til oprettelse af Den Globale Miljøfacilitet

c) ved internationalt samarbejde at lette overførslen af teknologi, viden

og knowhow

d) i samarbejde med de ramte udviklingslandsparter at undersøge nye

metoder og incitamenter til mobilisering og kanalisering af ressourcer,

herunder ressourcer fra fonde, ikke-statslige organisationer og andre private

organer, specielt gældskonverteringer og andre nyskabende midler, der øger

finansieringen ved at mindske udlandsgældsbyrden for de ramte

udviklingslandsparter, særlig i Afrika.

3. De ramte udviklingslandsparter forpligter sig, under hensyntagen til

deres muligheder, til at mobilisere tilstrækkelige finansielle ressourcer til

gennemførelsen af deres nationale handlingsprogrammer.

4. Ved mobiliseringen af finansielle ressourcer bestræber parterne sig på

fuldt ud at udnytte og fortsat kvalitativt at forbedre alle nationale,

bilaterale og multilaterale finansieringskilder og -mekanismer ved brug af

konsortier, fælles programmer og parallelfinansiering, ligesom de bestræber

sig på at opnå medvirken af private finansieringskilder og -mekanismer,

herunder ikke-statslige organisationer. I det øjemed udnytter parterne fuldt

ud de operationelle mekanismer, der udvikles i medfør af artikel 14.

5. For at få mobiliseret de finansielle ressourcer, som de ramte

udviklingslandsparter behøver til at bekæmpe ørkendannelse og afhjælpe

virkningerne af tørke, påtager parterne sig:

a) at rationalisere og styrke forvaltningen af de ressourcer, der allerede

er afsat til bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af

tørke, ved at bruge dem mere effektivt og hensigtsmæssigt, vurdere deres

fordele og ulemper, fjerne hindringerne for, at de anvendes effektivt, og om

nødvendigt omstille programmerne efter det integrerede langtidsperspektiv,

der anlægges i medfør af denne konvention

b) i de styrende organer for de multilaterale finansielle institutioner,

faciliteter og fonde, herunder regionale udviklingsbanker og -fonde, behørigt

at prioritere og lægge vægt på bistand til de ramte udviklingslandsparter,

særlig i Afrika, i forbindelse med aktiviteter, der fremmer gennemførelsen af

konventionen, herunder navnlig de handlingsprogrammer, de iværksætter inden

for rammerne af de regionale gennemførelsesbilag

c) at undersøge, hvorledes det regionale og subregionale samarbejde kan

styrkes til støtte for indsatsen på nationalt plan.

6. De øvrige parter tilskyndes til på frivillig basis at stille viden,

knowhow og metoder vedrørende ørkendannelse og/eller finansielle ressourcer

til rådighed for de ramte udviklingslandsparter.

7. Industrilandsparternes opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til

konventionen, herunder navnlig forpligtelserne vedrørende finansielle

ressourcer og overførsel af teknologi, vil i høj grad bidrage til, at de

ramte udviklingslandsparter, særlig i Afrika, fuldt ud kan opfylde deres

forpligtelser i henhold til konventionen. Industrilandsparterne bør ved

opfyldelsen af deres forpligtelser tage behørigt hensyn til, at økonomisk og

social udvikling og bekæmpelse af fattigdommen er hovedprioriteter i de ramte

udviklingslande, særlig i Afrika.

Artikel 21

Finansieringsmekanismer

1. Partskonferencen fremmer adgangen til finansieringsmekanismer og

tilskynder disse mekanismer til at søge at stille flest mulige midler til

rådighed for de ramte udviklingslandsparter, særlig i Afrika, til

gennemførelse af konventionen. I det øjemed overvejer Partskonferencen

indførelse af bl.a. metoder og foranstaltninger, der:

a) letter tilvejebringelsen af de nødvendige midler på nationalt,

subregionalt, regionalt og globalt plan til aktiviteter i henhold til de

relevante bestemmelser i konventionen

b) fremmer finansieringsmetoder, -mekanismer og arrangementer baseret på

flere kilder og vurderingen af sådanne i overensstemmelse med artikel 20

c) regelmæssigt giver interesserede parter og relevante mellemstatslige og

ikke-statslige organisationer information om de finansieringskilder, der er

til rådighed, og finansieringsmønstrene for at lette koordineringen mellem

dem

d) letter oprettelsen af mekanismer såsom nationale fonde for bekæmpelse

af ørkendannelse, herunder mekanismer med deltagelse af ikke-statslige

organisationer, til hurtig og effektiv kanalisering af finansielle ressourcer

til det lokale plan hos de ramte udviklingslandsparter

e) styrker eksisterende fonde og finansieringsmekanismer på subregionalt

og regionalt plan, særlig i Afrika, så de mere effektivt kan støtte

gennemførelsen af konventionen.

2. Partskonferencen tilskynder også til, at der via de forskellige

mekanismer inden for FN-systemet og via multilaterale finansielle

institutioner ydes støtte på nationalt, subregionalt og regionalt plan til

aktiviteter, der gør det muligt for udviklingslandsparterne at opfylde deres

forpligtelser i henhold til konventionen.

3. De ramte udviklingslandsparter anvender og opretter og/eller styrker om

fornødent nationale koordineringsmekanismer, der indgår i de nationale

udviklings-programmer, og som kan sikre en effektiv udnyttelse af alle de

finansielle ressourcer, der er til rådighed. De anvender også processer med

deltagelse af ikkestatslige organisationer, lokale grupper og den private

sektor ved tilvejebringelsen af midler, udarbejdelse og gennemførelse af

programmer og sikring af adgang til finansieringsmidler for grupper på det

lokale plan. Disse foranstaltninger kan styrkes ved en bedre koordinering og

en fleksibel planlægning fra bistandsydernes side.

4. For at øge de bestående finansieringsmekanismers effektivitet oprettes

der herved en Global Mekanisme til fremme af foranstaltninger, der fører til

mobilisering og kanalisering til de ramte udviklingslandsparter af betydelige

finansielle ressourcer, herunder til overførsel af teknologi, i form af

gavebistand og/eller på særlige eller andre vilkår. Den Globale Mekanisme

virker under Partskonferencens myndighed og vejledning og er ansvarlig over

for Partskonferencen.

5. Partskonferencen identificerer på sin første ordinære samling en

organisation, der skal huse Den Globale Mekanisme. Partskonferencen og den

identificerede organisation bliver enige om nærmere regler for Den Globale

Mekanisme med henblik på at sikre bl.a., at denne mekanisme:

a) identificerer og udarbejder en fortegnelse over de relevante bilaterale

og multilaterale samarbejdsprogrammer, der står til rådighed ved

gennemførelsen af konventionen

b) på anmodning rådgiver parterne om nye finansieringsmetoder og

finansielle bistandskilder og om forbedring af koordineringen af

samarbejdsaktiviteterne på nationalt plan

c) informerer interesserede parter og relevante mellemstatslige og

ikke-statslige organisationer om de finansieringskilder, der er til rådighed,

og finansieringsmønstrene for at lette koordineringen mellem dem

d) aflægger beretning om sin virksomhed til Partskonferencen, første gang

på dennes anden ordinære samling.

6. Partskonferencen træffer på sin første samling sammen med den

organisation, den har identificeret til at huse Den Globale Mekanisme, de

fornødne dispositioner vedrørende Den Globale Mekanismes

administrationsfunktion, idet der så vidt muligt anvendes eksisterende

budgetmidler og personale.

7. Partskonferencen foretager på sin tredje ordinære samling en vurdering

af Den Globale Mekanisme, der er ansvarlig over for den i henhold til stk. 4,

for så vidt angår mekanismens politik, arbejdsmåder og virksomhed, under

hensyntagen til bestemmelserne i artikel 7. På grundlag af denne vurdering

overvejer og træffer Partskonferencen de foranstaltninger, der måtte være

påkrævet.

DEL IV

INSTITUTIONER

Artikel 22

Partskonferencen

1. Der oprettes herved en Partskonference.

2. Partskonferencen er konventionens øverste organ. Den træffer inden for

sit mandat de beslutninger, der er nødvendige for at fremme en effektiv

gennemførelse af konventionen. Den skal især:

a) regelmæssigt vurdere konventionens gennemførelse og de institutionelle

ordningers funktionsmåde i lyset af de foreliggende erfaringer på nationalt,

subregionalt, regionalt og internationalt plan og under hensyntagen til

udviklingen i den videnskabelige og teknologiske viden

b) fremme og lette udvekslingen af information om de af parterne trufne

foranstaltninger og fastlægge formen og tidsplanen for fremsendelse af de

oplysninger, der skal meddeles i henhold til artikel 26, gennemgå

beretningerne og fremsætte bemærkninger til dem

c) oprette de hjælpeorganer, der skønnes nødvendige til konventionens

gennemførelse

d) gennemgå beretninger fremlagt af dens hjælpeorganer og vejlede disse

e) nå til enighed om og ved konsensus fastsætte forretningsordenen og

finansielle forvaltningsregler for konferencen selv og de hjælpeorganer, den

måtte oprette

f) vedtage ændringer til konventionen i henhold til artikel 30 og 31

g) godkende et program og et budget for sine aktiviteter, herunder

hjælpeorganernes aktiviteter, og træffe de nødvendige foranstaltninger til

finansiering af dem

h) efter omstændighederne tilstræbe samarbejde med kompetente nationale

eller internationale, mellemstatslige eller ikke-statslige organer eller

institutioner og benytte tjenester og information stillet til rådighed af dem

i) fremme og styrke forbindelsen med andre relevante konventioner og

samtidig forebygge overlapning

j) varetage sådanne andre opgaver, som måtte være nødvendige til

virkeliggørelse af konventionens mål.

3. Partskonferencen fastsætter på sin første samling ved konsensus selv

sin forretningsorden, der bl.a. skal indeholde beslutningsprocedurer for

spørgsmål, som ikke allerede er omfattet af de i konventionen fastsatte

beslutningsprocedurer. Der kan i disse procedurer fastlægges krav om særlige

flertal til vedtagelse af bestemte beslutninger.

4. Partskonferencens første samling indkaldes af det i artikel 35

omhandlede interimssekretariat og afholdes senest et år efter datoen for

konventionens ikrafttræden. Medmindre Partskonferencen fastsætter andet,

afholdes den anden, tredje og fjerde ordinære samling årligt, hvorefter der

afholdes ordinære samlinger hvert andet år.

5. Ekstraordinære samlinger for Partskonferencen afholdes på ethvert andet

tidspunkt, som måtte blive besluttet enten af Partskonferencen på en ordinær

samling eller efter skriftlig anmodning fra en part, forudsat at denne

anmodning senest tre måneder efter, at Det Faste Sekretariat har underrettet

parterne om den, støttes af mindst en tredjedel af dem.

6. På hver ordinær samling vælger Partskonferencen et Forretningsudvalg.

Forretningsudvalgets struktur og opgaver fastlægges i forretningsordenen. Ved

valget af Forretningsudvalget tages der behørigt hensyn til nødvendigheden af

at sikre en rimelig geografisk fordeling og en passende repræsentation af de

ramte landeparter, særlig i Afrika.

7. De Forenede Nationer, FN's særorganisationer og enhver medlemsstat

deraf eller observatør derved, som ikke er part i denne konvention, kan være

repræsenteret på Partskonferencens samlinger som observatører. Ethvert organ

eller agentur, det være sig nationalt eller internationalt, statsligt eller

ikke-statsligt, som har kompetence på områder, der henhører under

konventionen, og som har underrettet Det Faste Sekretariat om, at det på en

af Partskonferencens samlinger ønsker at være repræsenteret som observatør,

kan få adgang dertil, medmindre mindst en tredjedel af de tilstedeværende

parter gør indsigelse. Observatørers adgang og deltagelse er underlagt

bestemmelserne i den af Partskonferencen fastsatte forretningsorden.

8. Partskonferencen kan anmode kompetente nationale og internationale

organisationer, der besidder relevant ekspertise, om oplysninger i

forbindelse med artikel 16, litra g), artikel 17, stk. 1, litra c), og

artikel 18, stk. 2, litra b).

Artikel 23

Det Faste Sekretariat

1. Der oprettes herved et Fast Sekretariat.

2. Det Faste Sekretariats opgaver er:

a) at tilrettelægge samlingerne for Partskonferencen og dens hjælpeorganer

oprettet i medfør af konventionen og yde dem den fornødne bistand

b) at samle og videresende de beretninger, det modtager

c) på anmodning at lette ydelsen til de ramte udviklingslandsparter,

særlig i Afrika, af bistand ved indsamling, udarbejdelse og meddelelse af de

oplysninger, der skal gives i henhold til konventionen

d) at koordinere sine aktiviteter med sekretariaterne for andre relevante

internationale organer og konventioner

e) under Partskonferencens tilsyn at indgå de administrative og

kontrakt-mæssige aftaler, som måtte være nødvendige for en tilfredsstillende

varetagelse af dets opgaver

f) at udarbejde og forelægge Partskonferencen beretninger om varetagelsen

af de opgaver, der er pålagt det i medfør af denne konvention

g) at varetage sådanne andre sekretariatsopgaver, som Partskonferencen

måtte beslutte.

3. Partskonferencen udpeger på sin første samling et Fast Sekretariat og

træffer dispositioner for dets arbejde.

Artikel 24

Komiteen for Videnskab og Teknologi

1. Der oprettes herved en Komite for Videnskab og Teknologi, der som et

hjælpeorgan for Partskonferencen skal yde denne information og rådgivning om

videnskabelige og teknologiske spørgsmål i tilknytning til bekæmpelse af

ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af tørke. Komiteen træder sammen

i forbindelse med Partskonferencens ordinære samlinger, og den er tværfaglig

og åben for deltagelse for samtlige parter. Den sammensættes af

regeringsrepræsentanter med kompetence på de relevante fagområder.

Partskonferencen fastlægger på sin første samling komiteens mandat.

2. Partskonferencen udarbejder og fører en fortegnelse over uafhængige

eksperter, der har særlig viden og erfaring på de relevante områder.

Fortegnelsen baseres på skriftlige indstillinger fra parterne under

hensyntagen til nødvendigheden af en tværfaglig tilgang og en bred geografisk

repræsentation.

3. Partskonferencen kan efter behov udpege ad hoc-paneler til, via

komiteen, at yde den information og rådgivning om særlige spørgsmål

vedrørende den seneste udvikling på videnskabelige og teknologiske områder i

tilknytning til bekæmpelsen af ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne

af tørke. Disse paneler sammensættes af eksperter, hvis navne er opført på

fortegnelsen, under hensyntagen til nødvendigheden af en tværfaglig tilgang

og en bred geografisk repræsentation. Disse eksperter, der skal have en

videnskabelig baggrund og praktisk erfaring, udnævnes af Partskonferencen

efter henstilling fra komiteen. Partskonferencen fastlægger mandatet og

arbejdsmåden for disse paneler.

Artikel 25

Netværkssamarbejde mellem institutioner,

agenturer og organer

1. Komiteen for Videnskab og Teknologi træffer under Partskonferencens

tilsyn foranstaltninger til, at der foretages en kortlægning og vurdering af

de relevante eksisterende netværk, institutioner, agenturer og organer, der

ønsker at indgå som enheder i et netværk. Dette netværk skal støtte

gennemførelsen af konventionen.

2. På grundlag af resultaterne af den i stk. 1 omhandlede kortlægning og

vurdering afgiver Komiteen for Videnskab og Teknologi henstillinger til

Parts-konferencen om måder og midler til at lette og styrke enhedernes

netværkssamarbejde på lokalt, nationalt og andre niveauer med henblik på at

sikre, at de i artikel 16-19 omhandlede tematiske behov dækkes.

3. I betragtning af disse henstillinger skal Partskonferencen:

a) identificere de nationale, subregionale, regionale og internationale

enheder, der er mest velegnede til at indgå i netværkssamarbejdet, og

anbefale operationelle procedurer og en tidsramme for dem

b) identificere de enheder, der har de bedste forudsætninger for at lette

og styrke et sådant netværkssamarbejde på alle niveauer.

DEL V

PROCEDURER

Artikel 26

Meddelelse af oplysninger

1. Hver part tilstiller via Det Faste Sekretariat Partskonferencen, til

drøftelse på dens ordinære samlinger, beretninger om de foranstaltninger, den

har truffet til gennemførelse af konventionen. Partskonferencen fastlægger

fremsendelsestidsplanen og præsentationsformen for disse beretninger.

2. De ramte landeparter fremlægger en beskrivelse af de strategier, der er

fastlagt i medfør af artikel 5, og eventuelle relevante oplysninger om

gennemførelsen af dem.

3. De ramte landeparter, der gennemfører handlingsprogrammer i medfør af

artikel 9-15, fremlægger en detaljeret beskrivelse af programmerne og

gennemførelsen af dem.

4. Enhver gruppe af ramte landeparter kan fremlægge en fælles meddelelse

om de foranstaltninger, der er truffet på subregionalt og/eller regionalt

plan inden for rammerne af handlingsprogrammer.

5. Industrilandsparterne aflægger beretning om de foranstaltninger, de har

truffet for at bistå med udarbejdelsen og gennemførelsen af

handlingsprogrammer, herunder om de finansielle ressourcer, de har ydet eller

yder i medfør af konventionen.

6. De i henhold til stk. 1-4 meddelte oplysninger fremsendes af Det Faste

Sekretariat snarest muligt til Partskonferencen og eventuelle relevante

hjælpeorganer.

7. Partskonferencen letter på anmodning ydelsen til de ramte

udviklingslande, særlig i Afrika, af teknisk og finansiel støtte til

indsamling, udarbejdelse og meddelelse af de i denne artikel omhandlede

oplysninger og til klarlæggelse af de tekniske og finansielle behov i

forbindelse med handlingsprogrammerne.

Artikel 27

Foranstaltninger til løsning af spørgsmål

vedrørende gennemførelsen

Partskonferencen drøfter og fastlægger procedurer og institutionelle

mekanismer til løsning af spørgsmål, der måtte opstå vedrørende

gennemførelsen af konventionen.

Artikel 28

Bilæggelse af tvister

1. Parterne bilægger de tvister, der måtte opstå mellem dem vedrørende

fortolkningen eller anvendelsen af konventionen, ved forhandling eller andre

fredelige midler efter eget valg.

2. En part, der ikke er en regional organisation for økonomisk

integration, kan, når den ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder

konventionen eller på et hvilket som helst senere tidspunkt, til depositaren

afgive skriftlig erklæring om, at den, for så vidt angår tvister vedrørende

fortolkningen eller anvendelsen af konventionen, over for enhver part, der

accepterer samme forpligtelse, obligatorisk accepterer et af eller begge

følgende midler til tvistbilæggelse:

a) voldgift i overensstemmelse med den procedure, som Partskonferencen

snarest muligt fastlægger i et bilag

b) indbringelse af tvisten for Den Internationale Domstol.

3. En part, der er en regional organisation for økonomisk integration, kan

afgive en tilsvarende erklæring vedrørende voldgift i overensstemmelse med

den i stk. 2, litra a), omhandlede procedure.

4. En erklæring afgivet i henhold til stk. 2 forbliver i kraft indtil

udløbet af den i erklæringen fastsatte frist eller indtil tre måneder efter

deponering hos depositaren af et skriftligt varsel om tilbagekaldelse af

erklæringen.

5. Udløbet af en erklæring, et varsel om tilbagekaldelse af en erklæring

eller deponering af en ny erklæring har ingen indflydelse på sager, der er

indbragt for en voldgiftsdomstol eller Den Internationale Domstol, medmindre

parterne i tvisten bliver enige om andet.

6. Hvis parterne i en tvist ikke har accepteret den samme eller nogen

procedure i henhold til stk. 2, og hvis de ikke har været i stand til at

bilægge deres tvist senest tolv måneder efter, at en part har meddelt en

anden part, at der er opstået en tvist mellem dem, underkastes tvisten på

anmodning af en hvilken som helst af dens parter forligsbehandling i

overensstemmelse med den procedure, som Partskonferencen snarest muligt

fastlægger i et bilag.

Artikel 29

Bilagenes status

1. Bilagene udgør en integrerende del af konventionen, og hvor intet andet

udtrykkeligt er bestemt, er en henvisning til konventionen også en henvisning

til dens bilag.

2. Parterne fortolker bestemmelserne i bilagene på en måde, der er i

overensstemmelse med deres rettigheder og forpligtelser i henhold til denne

konventions artikler.

Artikel 30

Ændringer til konventionen

1. Enhver part kan foreslå ændringer til konventionen.

2. Ændringer til konventionen vedtages på en ordinær samling for

Partskonferencen. Teksten til enhver foreslået ændring meddeles parterne af

Det Faste Sekretariat mindst seks måneder inden den samling, hvor ændringen

foreslås vedtaget. Det Faste Sekretariat sender ligeledes de foreslåede

ændringer til signatarerne af konventionen.

3. Parterne bestræber sig på at nå til enighed ved konsensus om enhver

foreslået ændring til konventionen. Hvis alle muligheder for konsensus er

udtømt, og der ikke er opnået enighed, vedtages ændringen som en sidste udvej

med et flertal på to tredjedele af de parter, der er til stede på mødet, og

som har afgivet stemme. Det Faste Sekretariat sender den vedtagne ændring til

depositaren, som rundsender den til samtlige parter med henblik på

ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse.

4. Instrumenter for ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse af

en ændring deponeres hos depositaren. En ændring, der er vedtaget i

overensstemmelse med stk. 3, træder i kraft for de parter, der har accepteret

den, på den 90. dag efter datoen for depositarens modtagelse af et

ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument fra

mindst to tredjedele af de parter i konventionen, der var parter på

tidspunktet for vedtagelsen af ændringen.

5. Ændringen træder i kraft for enhver anden part på den 90. dag efter den

pågældende parts deponering hos depositaren af sit instrument for

ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse af den pågældende

ændring.

6. I denne artikel og artikel 31 forstås ved udtrykket »parter, der

er til stede på mødet, og som har afgivet stemme«, de parter, der er til

stede på mødet, og som har stemt ja eller nej.

Artikel 31

Vedtagelse og ændring af bilag

1. Eventuelle yderligere bilag til konventionen og eventuelle ændringer

til bilag foreslås og vedtages i overensstemmelse med den procedure for

ændring af konventionen, der er fastsat i artikel 30, dog således at der, ved

vedtagelsen af et yderligere regionalt gennemførelsesbilag eller en ændring

til et regionalt gennemførelsesbilag, i det flertal, der er omhandlet i

nævnte artikel, skal indgå et to tredjedeles flertal for de parter i den

pågældende region, der er til stede på mødet, og som har afgivet stemme.

Vedtagelsen eller ændringen af et bilag meddeles af depositaren til samtlige

parter.

2. Et bilag, bortset fra et yderligere regionalt gennemførelsesbilag,

eller en ændring til et bilag, bortset fra en ændring til et regionalt

gennemførelsesbilag, der er vedtaget i overensstemmelse med stk. 1, træder i

kraft for alle konventionens parter seks måneder efter, at depositaren har

underrettet parterne om vedtagelsen af bilaget eller ændringen, dog ikke for

parter, der inden for den nævnte frist skriftligt har meddelt depositaren, at

de ikke accepterer bilaget eller ændringen. Det pågældende bilag eller den

pågældende ændring træder i kraft for parter, som trækker deres meddelelse om

ikke-accept tilbage, på den 90. dag efter datoen for depositarens modtagelse

af tilbagetrækningen af meddelelsen om ikke-accept.

3. Et yderligere regionalt gennemførelsesbilag eller en ændring til et

regionalt gennemførelsesbilag, der er vedtaget i overensstemmelse med stk. 1,

træder i kraft for alle konventionens parter seks måneder efter, at

depositaren har underrettet parterne om vedtagelsen af bilaget eller

ændringen, dog ikke for:

a) parter, der inden for denne frist på seks måneder skriftligt har

meddelt depositaren, at de ikke accepterer det pågældende yderligere

regionale gennemførelsesbilag eller den pågældende ændring til et regionalt

gennemførelsesbilag, idet det pågældende bilag eller den pågældende ændring i

så fald træder i kraft for parter, som trækker deres meddelelse om

ikke-accept tilbage, på den 90. dag efter datoen for depositarens modtagelse

af tilbagetrækningen af meddelelsen om ikke-accept, og

b) parter, der har afgivet en erklæring vedrørende yderligere regionale

gennemførelsesbilag eller ændringer til regionale gennemførelsesbilag i

overensstemmelse med artikel 34, stk. 4, idet det pågældende bilag eller den

pågældende ændring i så fald træder i kraft for sådanne parter på den 90. dag

efter datoen for deponering hos depositaren af deres instrument for

ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse af det pågældende bilag

eller den pågældende ændring.

4. Hvis vedtagelsen af et bilag eller en ændring til et bilag indebærer en

ændring af konventionen, træder bilaget eller ændringen til et bilag først i

kraft, når ændringen til konventionen selv træder i kraft.

Artikel 32

Stemmeret

1. Hver part i konventionen har en stemme, jf. dog stk. 2.

2. Regionale organisationer for økonomisk integration tildeles, til

udøvelse af deres stemmeret på områder, der henhører under deres kompetence,

et antal stemmer svarende til antallet af de af deres medlemsstater, der er

parter i konventionen. Disse organisationer anvender ikke deres stemmeret,

såfremt deres medlemsstater anvender deres stemmeret, og omvendt.

DEL VI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 33

Undertegnelse

Denne konvention åbnes for undertegnelse i Paris den 14.-15. oktober 1994

for stater, der er medlemmer af De Forenede Nationer eller en hvilken som

helst af FN's særorganisationer eller parter i Den Internationale Domstols

statut, og for regionale organisationer for økonomisk integration. Den

forbliver derefter åben for undertegnelse i De Forenede Nationers hovedsæde i

New York indtil den 13. oktober 1995.

Artikel 34

Ratifikation, accept, godkendelse og tiltrædelse

1. Konventionen forelægges til ratifikation, accept, godkendelse eller

tiltrædelse for stater og regionale organisationer for økonomisk integration.

Den er åben for tiltrædelse fra dagen efter den dato, hvor konventionen

lukkes for undertegnelse. Ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrumenterne deponeres hos depositaren.

2. Enhver regional organisation for økonomisk integration, som bliver part

i konventionen, uden at nogen af dens medlemsstater er part i konventionen,

er bundet af alle de i konventionen fastsatte forpligtelser. Hvis en eller

flere medlemsstater af en sådan organisation også er part i konventionen,

afgør organisationen og dens medlemsstater fordelingen af deres respektive

arbejdsområder, for så vidt angår opfyldelsen af deres forpligtelser i medfør

af konventionen. I sådanne tilfælde er organisationen og medlemsstaterne ikke

berettiget til at udøve deres rettigheder i medfør af konventionen samtidigt.

3. Regionale organisationer for økonomisk integration anfører i deres

ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter

omfanget af deres kompetence på de områder, der omfattes af konventionen. De

meddeler også straks depositaren, som derefter meddeler parterne, enhver

væsentlig ændring i omfanget af deres kompetence.

4. Enhver part kan i sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrument erklære, at eventuelle yderligere regionale

gennemførelsesbilag eller eventuelle ændringer til regionale

gennemførelsesbilag for dens vedkommende først træder i kraft, når den

deponerer sit instrument for ratifikation, accept, godkendelse eller

tiltrædelse deraf.

Artikel 35

Interimsordninger

De i artikel 23 omhandlede sekretariatsopgaver varetages midlertidigt af

det sekretariat, der er oprettet af De Forenede Nationers Generalforsamling

ved resolution 47/188 af 22. december 1992, indtil afslutningen af

Partskonferencens første samling.

Artikel 36

Ikrafttræden

1. Konventionen træder i kraft på den 90. dag efter datoen for deponering

af det 50. ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrument.

2. For hver stat eller regional organisation for økonomisk integration,

som ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder konventionen efter

deponeringen af det 50. ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrument, træder konventionen i kraft på den 90. dag efter den

dato, hvor den pågældende stat eller regionale organisation for økonomisk

integration har deponeret sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrument.

3. For så vidt angår stk. 1 og 2, kan intet instrument, der deponeres af

en regional organisation for økonomisk integration, lægges til de

instrumenter, som medlemsstaterne af den pågældende organisation deponerer.

Artikel 37

Forbehold

Der kan ikke tages forbehold over for denne konvention.

Artikel 38

Opsigelse

1. Efter udløbet af en frist på tre år at regne fra datoen for

konventionens ikrafttræden for en part kan den pågældende part når som helst

opsige konventionen ved skriftlig meddelelse til depositaren.

2. Enhver sådan opsigelse får virkning efter udløbet af en frist på et år

efter datoen for depositarens modtagelse heraf eller på en hvilken som helst

anden senere dato, som måtte være anført i opsigelsesmeddelelsen.

Artikel 39

Depositar

De Forenede Nationers generalsekretær er depositar for konventionen.

Artikel 40

Autentiske tekster

Originaleksemplaret af denne konvention, hvis arabiske, engelske, franske,

kinesiske, russiske og spanske versioner er lige autentiske, deponeres hos De

Forenede Nationers generalsekretær.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som er behørigt bemyndigede

hertil, undertegnet denne konvention.

UDFÆRDIGET I Paris, den 17. juni nittenhundrede og fireoghalvfems.

BILAG I

REGIONALT GENNEMFØRELSESBILAG FOR AFRIKA

Artikel 1

Anvendelsesområde

Dette bilag gælder for Afrika, for så vidt angår hver part og i

overensstemmelse med konventionen, særlig artikel 7, i det øjemed at bekæmpe

ørkendannelse og/eller afhjælpe virkningerne af tørke i denne regions aride,

semi-aride og tørre subhumide områder.

Artikel 2

Formål

Formålet med dette bilag er, på nationalt, subregionalt og regionalt plan

i Afrika og i betragtning af de særlige forhold i denne region:

a) at identificere foranstaltninger og arrangementer, herunder arten af og

processer for den af industrilandsparterne ydede bistand, i overensstemmelse

med de relevante bestemmelser i konventionen

b) at bidrage til en effektiv gennemførelse af konventionen under

hensyntagen til de særlige forhold i Afrika

c) at fremme processer og aktiviteter til bekæmpelse af ørkendannelse

og/eller afhjælpning af virkningerne af tørke i de aride, semi-aride og tørre

subhumide områder i Afrika.

Artikel 3

Særlige forhold i den afrikanske region

Ved opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til konventionen tager

parterne i forbindelse med gennemførelsen af dette bilag grundlæggende hensyn

til følgende særlige forhold i Afrika:

a) den store forekomst af aride, semi-aride og tørre subhumide områder

b) det betydelige antal lande og befolkninger, der lider under

ørkendannelse og hyppigt forekommende alvorlig tørke

c) det store antal ramte lande, der er indlandsstater

d) den udbredte fattigdom i hovedparten af de ramte lande, de mange mindst

udviklede lande blandt disse og deres behov for en betydelig bistand udefra i

form af gavebistand og lån på særlige vilkår, for at de kan virkeliggøre

deres udviklingsmål

e) den vanskelige socioøkonomiske situation, som forværres af forringede

og svingende bytteforhold, udlandsgæld og politisk ustabilitet, hvormed

følger indenlandske, regionale og internationale befolkningsvandringer

f) befolkningernes store afhængighed af naturressourcer som

eksistens-grundlag, hvilket sammen med virkningerne af demografiske tendenser

og faktorer, et svagt teknologisk grundlag og ubæredygtige

produktions-metoder bidrager til en alvorlig forringelse af ressourcerne

g) de mangelfulde institutionelle og juridiske rammer, det svage

infrastrukturgrundlag, den utilstrækkelige videnskabelige, tekniske og

uddannelsesmæssige kapacitet og følgelig det betydelige behov for

kapacitetsopbygning

h) den centrale rolle, som en indsats til bekæmpelse af ørkendannelse

og/eller afhjælpning af virkningerne af tørke spiller i de nationale

udviklingsprioriteter i de ramte afrikanske lande.

Artikel 4

De afrikanske landeparters forpligtelser og tilsagn

1. De afrikanske landeparter forpligter sig, i overensstemmelse med deres

respektive muligheder, til:

a) at inddrage bekæmpelse af ørkendannelse og/eller afhjælpning af

virkningerne af tørke som en central strategi i deres bestræbelser på at

bekæmpe fattigdommen

b) ud fra gensidige interesser i en solidaritetens og partnerskabets ånd

at fremme regionalt samarbejde og regional integration inden for programmer

og aktiviteter til bekæmpelse af ørkendannelse og/eller afhjælpning af

virkningerne af tørke

c) at rationalisere og styrke de bestående institutioner, der beskæftiger

sig med ørkendannelse og tørke, og efter omstændighederne at inddrage andre

bestående institutioner i indsatsen, for således at gøre dem mere effektive

og sikre en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne

d) at fremme deres indbyrdes udveksling af information om hensigtsmæssig

teknologi, viden, knowhow og praksis

e) at udvikle beredskabsplaner for afhjælpning af virkningerne af tørke i

områder, der lider under ørkendannelse og/eller tørke.

2. I overensstemmelse med de almindelige og særlige forpligtelser, der er

omhandlet i konventionens artikel 4 og 5, bestræber de ramte afrikanske

landeparter sig på:

a) at afsætte tilstrækkelige finansielle bevillinger på deres nationale

budgetter, under hensyntagen til de nationale forhold og muligheder og som

udtryk for den nye prioritet, Afrika har tillagt fænomenet ørkendannelse

og/eller tørke

b) at fortsætte og styrke de igangværende reformer med hensyn til øget

decentralisering og ressourcebesiddelsesforhold og at styrke

lokalbefolkningens og -samfundenes deltagelse

c) at identificere og mobilisere nye og supplerende nationale finansielle

ressourcer og som en prioritet at øge de eksisterende nationale muligheder

for at mobilisere indenlandske finansielle ressourcer.

Artikel 5

Industrilandsparternes forpligtelser og tilsagn

1. Ved opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til konventionens

artikel 4, 6 og 7 prioriterer industrilandsparterne de ramte afrikanske

landeparter og påtager sig i den forbindelse:

a) at bistå dem med at bekæmpe ørkendannelse og/eller afhjælpe

virkningerne af tørke ved bl.a. at yde og/eller lette adgangen til

finansielle og/eller andre ressourcer og ved at fremme og finansiere og/eller

lette finansieringen af overførsel og tilpasning af og adgang til miljøvenlig

teknologi og knowhow som gensidigt aftalt og i overensstemmelse med den

nationale politik, under hensyntagen til inddragelsen af

fattigdoms-bekæmpelse som en central strategi

b) fortsat at bevilge betydelige ressourcer og/eller øge ressourcerne til

bekæmpelse af ørkendannelse og/eller afhjælpning af virkningerne af tørke

c) at bistå dem med at styrke deres kapacitet, for at de kan forbedre

deres institutionelle rammer og ligeledes deres videnskabelige og tekniske

kompetence, informationsindsamling og -analyse og forskning og udvikling med

det sigte at bekæmpe ørkendannelse og/eller mindske virkningerne af tørke.

2. De øvrige landeparter kan på frivillig basis stille teknologi, viden og

knowhow vedrørende ørkendannelse og/eller finansielle ressourcer til rådighed

for de ramte afrikanske landeparter. Overførslen af sådan teknologi, viden og

knowhow lettes ved internationalt samarbejde.

Artikel 6

Strategisk planlægningsramme for en bæredygtig udvikling

1. De nationale handlingsprogrammer skal udgøre en central og integrerende

del af en bredere proces for formulering af en national politik for

bæredygtig udvikling hos de ramte afrikanske landeparter.

2. Der iværksættes en deltagelsesbaseret høringsproces, under medvirken af

de offentlige myndigheder på de relevante niveauer, lokalbefolkningen og

-samfundene og ikke-statslige organisationer, med henblik på udformning af en

strategi byggende på fleksibel planlægning, som muliggør maksimal deltagelse

fra lokalbefolkningens og -samfundenes side. Efter anmodning fra en ramt

afrikansk landepart kan bilaterale og multilaterale bistandsorganer eventuelt

deltage i denne proces.

Artikel 7

Tidsplan for udarbejdelsen af handlingsprogrammer

I afventning af denne konventions ikrafttræden anvender de afrikanske

landeparter så vidt muligt, og efter omstændighederne i samarbejde med andre

medlemmer af det internationale samfund, midlertidigt de bestemmelser i

konventionen, der vedrører udarbejdelsen af nationale, subregionale og

regionale handlingsprogrammer.

Artikel 8

De nationale handlingsprogrammers indhold

1. I overensstemmelse med konventionens artikel 10 lægges den overordnede

strategi for de nationale handlingsprogrammer an på integrerede lokale

udviklingsprogrammer for de ramte områder, byggende på deltagelsesbaserede

mekanismer og inddragelse af strategier for fattigdomsbekæmpelse i indsatsen

til bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af tørke.

Programmerne skal sigte mod at styrke de lokale myndigheders kapacitet og

sikre lokalbefolkningens, -samfundenes og -gruppernes aktive deltagelse, idet

der lægges vægt på uddannelse og træning, mobilisering af ikke-statslige

organisationer med anerkendt ekspertise og styrkelse af decentrale offentlige

myndighedsstrukturer.

2. De nationale handlingsprogrammer skal efter omstændighederne frembyde

følgende generelle træk:

a) udnyttelse, ved udarbejdelsen og gennemførelsen af de nationale

handlingsprogrammer, af tidligere erfaringer inden for bekæmpelse af

ørkendannelse og/eller afhjælpning af virkningerne af tørke under hensyntagen

til de sociale, økonomiske og økologiske forhold

b) identificering af de faktorer, der bidrager til ørkendannelse og/eller

tørke, og af de ressourcer og den kapacitet, der er til rådighed og behov

for, samt formulering af en hensigtsmæssig politik og institutionelle og

andre løsninger og foranstaltninger, der er nødvendige for at bekæmpe disse

fænomener og/eller afhjælpe virkningerne af dem

c) øget deltagelse fra lokalbefolkningens og -samfundenes side, herunder

kvinder, agerbrugere og husdyravlere, og øget uddelegering af

forvaltningsansvar til dem.

3. De nationale handlingsprogrammer skal også efter omstændighederne

omfatte følgende:

a) foranstaltninger til forbedring af det økonomiske klima med henblik på

bekæmpelse af fattigdommen:

i) forøgelse af indkomsterne og beskæftigelsesmulighederne, især for de

fattigste befolkningsgrupper, i kraft af:

- udvikling af markeder for vegetabilske og animalske landbrugsprodukter

- indførelse af finansielle instrumenter, der er afstemt efter de lokale

behov

- fremme af større alsidighed inden for landbruget og oprettelse af

landbrugsselskaber

- udvikling af erhvervsaktiviteter med eller uden tilknytning til

landbruget

ii) forbedring af langtidsudsigterne for økonomien i landdistrikterne ved

indførelse af:

- incitamenter til produktive investeringer og bedre adgang til

produktionsmidler

- en pris- og skattepolitik og en handelspraksis, der fremmer væksten

iii) formulering og iværksættelse af en befolknings- og vandrings-politik,

der kan mindske det pres, befolkningen udøver på jorden

iv) fremme af indførelsen af tørkeresistente afgrøder og integrerede

dyrkningssystemer for tørre jorder, i det øjemed at forbedre

fødevaresikkerheden

b) foranstaltninger til bevarelse af naturressourcerne:

i) sikring af en integreret og bæredygtig forvaltning af

naturressourcerne, herunder:

- agerbrugsjord og græsgangsarealer

- plantedække og dyreliv

- skove

- vandressourcer

- biologisk mangfoldighed

ii) uddannelse med henblik på øget bevidstgørelse af befolkningen,

miljøoplysningskampagner og formidling af viden om metoder til bæredygtig

forvaltning af naturressourcerne

iii) sikring af udvikling og effektiv udnyttelse af forskellige

energikilder, fremme af alternative energikilder, især solenergi, vindenergi

og biogas, og særlige ordninger for overførsel, erhvervelse og tilpasning af

relevant teknologi for at lette presset på de sårbare naturressourcer

c) foranstaltninger til forbedring af den institutionelle organisation:

i) fastlæggelse af de statslige og lokale myndigheders ansvar og opgaver i

forbindelse med en politik for fysisk planlægning

ii) fremme af en aktiv decentraliseringspolitik, med overdragelse af

forvaltnings- og beslutningsbeføjelser til de lokale myndigheder, udvikling

af lokalsamfundenes ansvarlighed og evne til at tage initiativer og

etablering af lokale strukturer

iii) efter omstændighederne tilpasning af de institutionelle og retlige

rammer for forvaltningen af naturressourcerne, så der skabes sikre

jordbesiddelsesforhold for lokalbefolkningen

d) foranstaltninger til tilvejebringelse af øget viden om ørkendannelse:

i) fremme af forskning og indsamling, behandling og udveksling af

oplysninger om de videnskabelige, tekniske og socioøkonomiske aspekter af

ørkendannelse

ii) forbedring af den nationale kompetence inden for forskning og

indsamling, behandling, udveksling og analyse af information, så der opnås

øget indsigt og evne til at omsætte analyseresultaterne til det operationelle

plan

iii) fremme af mellem- og langsigtede undersøgelser af:

- socioøkonomiske og kulturelle udviklingstendenser i de ramte områder

- kvalitative og kvantitative udviklingstendenser for naturressourcerne

- samspillet mellem klima og ørkendannelse

e) foranstaltninger til overvågning og vurdering af virkningerne af tørke:

i) udvikling af strategier til vurdering af naturlige klimavariationers

virkninger for regional tørke og ørkendannelse og/eller udnyttelse af

prognoser for klimavariationer på årstids- og årsbasis i indsatsen for at

afhjælpe virkningerne af tørke

ii) styrkelse af varslings- og reaktionsmulighederne, effektivisering af

styringen af nødhjælpsindsatsen og fødevarehjælpen og forbedring af

systemerne for oplagring og distribution af fødevarer og beskyttelse af kvæg

samt forbedring af de offentlige anlæg og fremme af alternative leveveje i

tørkeplagede områder

iii) overvågning og vurdering af den økologiske nedbrydning, så der i tide

kan tilvejebringes pålidelige oplysninger om ressourceforringelsesprocessen

og -dynamikken og dermed skabes grundlag for tilrettelæggelse af en bedre

politik og indsats.

Artikel 9

Udarbejdelse af nationale handlingsprogrammer og gennemførelses- og

evalueringsindikatorer

Hver ramt afrikansk landepart udpeger et passende nationalt

koordineringsorgan, der skal virke som katalysator ved udarbejdelsen,

gennemførelsen og evalueringen af det nationale handlingsprogram.

Koordineringsorganet skal under hensyntagen til artikel 3 efter

omstændighederne:

a) identificere og undersøge indsatser med udgangspunkt i en lokalt

baseret høringsproces, under medvirken af lokalbefolkningen og -samfundene og

i samarbejde med lokale forvaltningsmyndigheder, industrilandsparter og

mellemstatslige og ikke-statslige organisationer, på basis af indledende

høringer af de berørte på det nationale plan

b) identificere og analysere de begrænsninger, mangler og behov, der har

betydning for udviklingen og en bæredygtig udnyttelse af jorden, og anbefale

konkrete foranstaltninger, der gør det muligt at undgå dobbeltarbejde ved at

drage fuld nytte af den relevante igangværende indsats og fremme

implementeringen af resultaterne

c) lette, udforme og udvikle projektaktiviteter baseret på interaktive,

fleksible metoder med henblik på at sikre befolkningens aktive deltagelse i

de ramte områder, mindske de negative virkninger af sådanne aktiviteter og

identificere og prioritere behovene for finansiel bistand og fagligt

samarbejde

d) fastlægge relevante, kvantificerbare og nemt verificerbare indikatorer

til vurdering og evaluering af de nationale handlingsprogrammer, herunder

foranstaltninger på kort, mellemlang og lang sigt, og gennemførelsen af dem

e) udarbejde rapporter om forløbet af gennemførelsen af de nationale

handlingsprogrammer.

Artikel 10

Organisatoriske rammer for de subregionale handlingsprogrammer

1. I overensstemmelse med konventionens artikel 4 samarbejder de

afrikanske landeparter om udarbejdelsen og gennemførelsen af subregionale

handlingsprogrammer for det centrale, østlige, nordlige, sydlige og vestlige

Afrika, og de kan i den forbindelse delegere følgende opgaver til relevante

subregionale mellemstatslige organisationer:

a) at fungere som centre for forberedende aktiviteter og koordinering af

gennemførelsen af de subregionale handlingsprogrammer

b) at bistå med udarbejdelsen og gennemførelsen af nationale

handlings-programmer

c) at lette udvekslingen af information, erfaringer og knowhow og yde

rådgivning i forbindelse med vurdering af den nationale lovgivning

d) at varetage eventuelle andre opgaver vedrørende gennemførelsen af

subregionale handlingsprogrammer.

2. Specialiserede subregionale institutioner kan på anmodning yde bistand

og/eller pålægges den opgave at koordinere aktiviteter inden for deres

respektive kompetenceområder.

Artikel 11

De subregionale handlingsprogrammers indhold og udarbejdelse

De subregionale handlingsprogrammer koncentreres om spørgsmål, der bedst

kan behandles på det subregionale plan. De skal om nødvendigt omfatte

mekanismer for forvaltning af fælles naturressourcer. Disse mekanismer skal

på effektiv vis håndtere grænseoverskridende problemer i forbindelse med

ørkendannelse og/eller tørke og bidrage til en harmonisk gennemførelse af de

nationale handlingsprogrammer. De subregionale handlingsprogrammer rettes

efter omstændighederne mod følgende prioriteter:

a) fælles programmer for bæredygtig forvaltning af grænseoverskridende

naturressourcer ved hjælp af bilaterale og/eller multilaterale mekanismer

b) koordinering af programmer for udvikling af alternative energikilder

c) samarbejde om forvaltning og bekæmpelse af skadedyr og plante- og

dyresygdomme

d) aktiviteter inden for kapacitetsopbygning, uddannelse og

folkeoplysning, der bedst kan gennemføres eller støttes på det subregionale

plan

e) videnskabeligt og teknisk samarbejde, særlig inden for klimatologi,

meteorologi og hydrologi, herunder netværkssamarbejde med henblik på

indsamling og vurdering af data, informationsudveksling og

projekt-overvågning, og koordinering og prioritering af forsknings- og

udviklingsaktiviteter

f) systemer for tidlig varsling og fælles planlægning med henblik på

afhjælpning af virkningerne af tørke, herunder foranstaltninger til løsning

af problemer i forbindelse med miljøbetingede vandringer

g) undersøgelse af mulighederne for udveksling af erfaringer, især

vedrørende lokalbefolkningens og samfundenes deltagelse, og skabelse af et

gunstigt klima for en bedre forvaltning af anvendelsen af jorden og brug af

hensigtsmæssig teknologi

h) styrkelse af subregionale organisationers koordineringsevne og

muligheder for at yde teknisk bistand samt oprettelse, omlægning og styrkelse

af subregionale centre og institutioner

i) udvikling af en politik på områder, såsom handel, der har betydning for

de ramte områder og befolkninger, herunder en politik for koordinering af

regionale markedsføringsordninger og for fælles infrastruktur.

Artikel 12

Organisatoriske rammer for det regionale handlingsprogram

1. I overensstemmelse med konventionens artikel 11 fastlægger de

afrikanske landeparter sammen procedurer for udarbejdelse og gennemførelse af

det regionale handlingsprogram.

2. Parterne kan yde passende støtte til relevante afrikanske regionale

institutioner og organisationer, således at de bliver i stand til at bistå de

afrikanske landeparter med opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til

konventionen.

Artikel 13

Det regionale handlingsprograms indhold

Det regionale handlingsprogram omfatter efter omstændighederne

foranstaltninger vedrørende bekæmpelse af ørkendannelse og/eller afhjælpning

af virkningerne af tørke på følgende prioriterede områder:

a) udvikling af det regionale samarbejde og koordinering af de

subregionale handlingsprogrammer, for at der kan skabes regional konsensus om

politikkens nøgleområder, bl.a. også i kraft af regelmæssige konsulta-tioner

med subregionale organisationer

b) fremme af kapacitetsopbygning inden for aktiviteter, der bedst kan

gennemføres på det regionale plan

c) sammen med det internationale samfund, undersøgelse af løsninger på

globale økonomiske og sociale problemer, der påvirker de ramte områder, under

hensyntagen til konventionens artikel 4, stk. 2, litra b)

d) fremme af udveksling af information og hensigtsmæssige metoder, teknisk

knowhow og relevante erfaringer mellem de ramte landeparter i Afrika og dets

subregioner og ligeledes med andre ramte regioner; fremme af videnskabeligt

og teknologisk samarbejde, særlig inden for klimatologi, meteorologi,

hydrologi, udvikling af vandressourcer og alternative energikilder;

koordinering af subregionale og regionale forsknings-aktiviteter;

identificering af regionale forsknings- og udviklingsprioriteter

e) koordinering af netværk for systematiske observationer og vurderinger

og informationsudveksling samt integrering af sådanne netværk i

verdensomspændende net

f) koordinering og styrkelse af subregionale og regionale

varslingssystemer og tørkeberedskabsplaner.

Artikel 14

Finansielle ressourcer

1. I overensstemmelse med konventionens artikel 20 og artikel 4, stk. 2,

bestræber de ramte afrikanske landeparter sig på at skabe makroøkonomiske

rammer, der kan bidrage til at fremme mobiliseringen af finansielle

ressourcer, og de formulerer en politik og fastlægger procedurer for en mere

effektiv kanalisering af ressourcer til lokale udviklingsprogrammer, herunder

efter omstændighederne via ikke-statslige organisationer.

2. I overensstemmelse med konventionens artikel 21, stk. 4 og 5, er

parterne enige om at oprette en fortegnelse over finansieringskilder på

nationalt, subregionalt, regionalt og internationalt plan for at sikre en

rationel udnyttelse af de eksisterende ressourcer og identificere huller i

ressourcetildelingen, med det formål at lette gennemførelsen af

handlingsprogrammerne. Fortegnelsen undersøges og ajourføres regelmæssigt.

3. I overensstemmelse med konventionens artikel 7 stiller

industrilands-parterne fortsat betydelige ressourcer og/eller øgede

ressourcer samt andre former for bistand til rådighed for de ramte afrikanske

landeparter på basis af de i artikel 18 omhandlede partnerskabsaftaler og

-arrangementer, idet der tages behørigt hensyn til bl.a. spørgsmål vedrørende

gæld, international handel og afsætningsordninger i overensstemmelse med

konventionens artikel 4, stk. 2, litra b).

Artikel 15

Finansieringsmekanismer

1. I overensstemmelse med konventionens artikel 7 og den deri omhandlede

prioritering af de ramte afrikanske landeparter i betragtning af den særlige

situation i denne region, lægger parterne særlig vægt på gennemførelsen i

Afrika af bestemmelserne i konventionens artikel 21, stk. 1, litra d) og e),

navnlig ved:

a) at lette oprettelsen af mekanismer, såsom nationale fonde for

bekæmpelse af ørkendannelse, til kanalisering af finansielle ressourcer til

det lokale niveau

b) at styrke de eksisterende fonde og finansieringsmekanismer på det

subregionale og regionale niveau.

2. I overensstemmelse med konventionens artikel 20 og 21 fremmer de

parter, der også er medlemmer af styrelsesorganerne for relevante regionale

og subregionale finansielle institutioner, herunder Den Afrikanske

Udviklingsbank og Den Afrikanske Udviklingsfond, bestræbelserne på behørigt

at prioritere og lægge vægt på de af disse institutioners aktiviteter, der

befordrer gennemførelsen af dette bilag.

3. Parterne strømliner så vidt muligt procedurerne for kanalisering af

midler til de ramte afrikanske landeparter.

Artikel 16

Teknisk bistand og samarbejde

Parterne forpligter sig til i overensstemmelse med deres respektive

muligheder at rationalisere den tekniske bistand til og samarbejdet med de

afrikanske landeparter for at øge projekternes og programmernes effektivitet,

bl.a. ved:

a) at begrænse omkostningerne til støtte- og hjælpeforanstaltninger,

navnlig generalomkostningerne; disse omkostninger bør under alle

omstændigheder kun udgøre en behørigt lille procentdel af de samlede

projektomkostninger, for at projekterne kan få en maksimal effekt

b) fortrinsvis at anvende kompetente nationale eksperter eller, om

nødvendigt, kompetente eksperter fra subregionen og/eller regionen ved

projektudformningen, forberedelsen og -gennemførelsen og at satse på

opbygning af lokal ekspertise, når en sådan ikke findes

c) at sørge for en effektiv forvaltning og koordinering og ligeledes en

effektiv udnyttelse af den tekniske bistand, der ydes.

Artikel 17

Overførsel, erhvervelse og tilpasning af og adgang til miljøvenlig

teknologi

Ved gennemførelsen af konventionens artikel 18 om overførsel, erhvervelse,

tilpasning og udvikling af teknologi forpligter parterne sig til at

prioritere de afrikanske landeparter og om nødvendigt sammen med dem at

udvikle nye modeller for partnerskab og samarbejde med henblik på styrkelse

af kapacitetsopbygningen på områderne videnskabelig forskning og udvikling og

informationsindsamling og -formidling, således at de bliver i stand til at

gennemføre deres strategier for bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning af

virkningerne af tørke.

Artikel 18

Koordinering og partnerskabsaftaler

1. De afrikanske landeparter koordinerer udarbejdelsen, forhandlingen og

gennemførelsen af de nationale, subregionale og regionale

handlingsprogrammer. De kan efter omstændighederne inddrage andre parter og

relevante mellemstatslige og ikkestatslige organisationer i denne proces.

2. Formålet med en sådan koordinering skal være at sikre, at det

finansielle og tekniske samarbejde er i overensstemmelse med konventionen, og

at der skabes den fornødne kontinuitet i anvendelsen og forvaltningen af

ressourcerne.

3. De afrikanske landeparter tilrettelægger konsultationsprocesser på

nationalt, subregionalt og regionalt plan. Disse konsultationsprocesser kan:

a) tjene som forum for forhandling og indgåelse af partnerskabsaftaler

baseret på nationale, subregionale og regionale handlingsprogrammer

b) tjene til at fastlægge, hvilket bidrag de afrikanske landeparter og

andre medlemmer af konsultationsgrupperne skal yde til programmerne, og til

at identificere prioriteter og aftaler om gennemførelses- og

evalueringsindikatorer samt finansieringsordninger for gennemførelsen.

4. Det Faste Sekretariat kan efter anmodning fra de afrikanske landeparter

i henhold til konventionens artikel 23 lette igangsættelsen af sådanne

konsultations-processer ved:

a) at rådgive om tilrettelæggelsen af effektive konsultationsordninger på

grundlag af erfaringerne fra andre sådanne ordninger

b) at informere de relevante bilaterale og multilaterale organer om

konsultationsmøder eller -processer og fremme deres aktive deltagelse i dem

c) at formidle andre oplysninger, der kan være nyttige i forbindelse med

indførelse eller forbedring af konsultationsordninger.

5. De subregionale og regionale koordineringsorganer skal bl.a.:

a) anbefale formålstjenlige tilpasninger af partnerskabsaftalerne

b) overvåge, vurdere og aflægge beretning om gennemførelsen af de aftalte

subregionale og regionale programmer

c) bestræbe sig på at sikre en effektiv kommunikation og et effektivt

samarbejde mellem de afrikanske landeparter.

6. Deltagelse i konsultationsgrupperne skal efter omstændighederne stå

åben for regeringer, interesserede grupper og donorer, relevante organer,

fonde og programmer under FN-systemet, relevante subregionale og regionale

organisationer og repræsentanter for relevante ikke-statslige organisationer.

Deltagerne i hver enkelt konsultationsgruppe fastlægger de nærmere regler for

gruppens forvaltning og funktionsmåde.

7. I overensstemmelse med konventionens artikel 14 tilskyndes

industrilandsparterne til på eget initiativ at udvikle en uformel indbyrdes

konsultations- og koordineringsproces på nationalt, subregionalt og regionalt

plan og til efter anmodning fra en ramt afrikansk landepart eller en behørig

subregional eller regional organisation at deltage i en national, subregional

eller regional konsultationsproces med henblik på vurdering og opfyldelse af

bistandsbehovene, med det formål at lette gennemførelsen.

Artikel 19

Opfølgningsordninger

De afrikanske landeparter følger i overensstemmelse med konventionen dette

bilag op i kraft af:

a) på nationalt plan, en mekanisme, hvis sammensætning fastlægges af hver

ramt afrikansk landepart, og som omfatter repræsentanter for lokalsamfundene

og sorterer under det i artikel 9 omhandlede nationale koordineringsorgan

b) på subregionalt plan, en tværfaglig videnskabelig og teknisk rådgivende

komite, hvis sammensætning og funktionsmåde fastlægges af de afrikanske

landeparter i den pågældende subregion

c) på regionalt plan, mekanismer som fastlagt i overensstemmelse med de

relevante bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Afrikanske Økonomiske

Fællesskab samt en afrikansk videnskabelig og teknisk rådgivende komite.

BILAG II

REGIONALT GENNEMFØRELSESBILAG FOR ASIEN

Artikel 1

Formål

Formålet med dette bilag er at afstikke retningslinjer og arrangementer

for en effektiv gennemførelse af konventionen hos de ramte landeparter i den

asiatiske region i betragtning af de særlige forhold i regionen.

Artikel 2

Særlige forhold i den asiatiske region

Ved opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til konventionen tager

parterne efter omstændighederne hensyn til følgende særlige forhold, der i

forskellig grad gør sig gældende for de ramte landeparter i regionen:

a) de mange områder, der i disse lande er ramt af eller sårbare over for

ørkendannelse og tørke, og disse områders store forskelligartethed med hensyn

til klima, topografi, arealanvendelse og socioøkonomiske systemer

b) det stærke pres på naturressourcerne, for at befolkningen kan

opretholde livet

c) anvendelsen af produktionssystemer, der hænger direkte sammen med den

udbredte fattigdom, og som fører til forringelse af jorden og pres på de

knappe vandressourcer

d) de betydelige konsekvenser af den verdensøkonomiske situation og

sociale problemer som fattigdom, dårlig sundheds- og ernæringstilstand,

manglende fødevaresikkerhed, befolkningsvandringer, -flytninger og -dynamik

e) den voksende, men stadig utilstrækkelige kapacitet, kombineret med

mangelfulde institutionelle rammer, til at sætte ind over for de nationale

ørkendannelses- og tørkeproblemer

f) behovet for internationalt samarbejde, for at der kan satses på en

bæredygtig udvikling i forbindelse med bekæmpelsen af ørkendannelse og

afhjælpning af virkningerne af tørke.

Artikel 3

Rammer for de nationale handlingsprogrammer

1. De nationale handlingsprogrammer skal udgøre en integrerende del af en

bredere national politik for bæredygtig udvikling hos de ramte landeparter i

regionen.

2. De ramte landeparter udarbejder efter omstændighederne nationale

handlingsprogrammer i henhold til konventionens artikel 9-11, hvorved der

tages særligt hensyn til artikel 10, stk. 2, litra f). På anmodning af den

pågældende ramte landepart kan bilaterale og multilaterale samarbejdsorganer

deltage i denne proces.

Artikel 4

Nationale handlingsprogrammer

1. Ved udarbejdelsen og gennemførelsen af de nationale

handlings-programmer kan de ramte landeparter i regionen i overensstemmelse

med deres respektive forhold og politik bl.a.:

a) udpege passende organer til at varetage udarbejdelsen, koordineringen

og gennemførelsen af deres handlingsprogrammer

b) inddrage den berørte befolkning, herunder lokalsamfundene, i

udarbejdelsen, koordineringen og gennemførelsen af deres handlings-programmer

ved en lokalt baseret høringsproces, i samarbejde med lokale myndigheder og

relevante nationale og ikke-statslige organisationer

c) undersøge miljøets tilstand i de ramte områder for at vurdere

ørkendannelsens årsager og følger og fastlægge prioriterede indsats-områder

d) med de berørte befolkningers medvirken vurdere tidligere og

igang-værende programmer for bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning af

virkningerne af tørke, med henblik på formulering af en strategi og

fastlæggelse af aktiviteter i deres handlingsprogrammer

e) udarbejde tekniske og finansielle programmer på grundlag af de

oplysninger, der fremkommer ved de under litra a)-d) omhandlede aktiviteter

f) udvikle og anvende procedurer og kriterier til evaluering af

gennemførelsen af deres handlingsprogrammer

g) fremme en integreret forvaltning af afvandingsområder, bevarelse af

jordressourcerne og forøgelse og effektiv udnyttelse af vandressourcerne

h) styrke og/eller oprette informations-, vurderings-, opfølgnings- og

varslingssystemer i regioner, hvor der er risiko for ørkendannelse og tørke,

idet der tages hensyn til klimatologiske, meteorologiske, hydrologiske,

biologiske og andre relevante faktorer

i) i en partnerskabets ånd, for så vidt angår internationalt samarbejde,

herunder finansielle og tekniske ressourcer, udforme hensigtsmæssige

arrangementer til støtte for deres handlingsprogrammer.

2. I overensstemmelse med konventionens artikel 10 lægges der i den

overordnede strategi for de nationale handlingsprogrammer vægt på integrerede

lokale udviklingsprogrammer for de ramte områder, byggende på

deltagelsesbaserede mekanismer og integrering af strategier for

fattigdomsbekæmpelse i indsatsen til bekæmpelse af ørkendannelse og

afhjælpning af virkningerne af tørke. Sektorforanstaltninger i

handlingsprogrammerne samles under prioriterede satsningsområder, der

tilgodeser den i artikel 2, litra a), nævnte forskelligartethed af de ramte

områder i regionen.

Artikel 5

Subregionale og fælles handlingsprogrammer

1. I overensstemmelse med konventionens artikel 11 kan de ramte

landeparter i Asien efter indbyrdes aftale rådføre sig og samarbejde med

andre parter med henblik på udarbejdelse og gennemførelse af subregionale

handlingsprogrammer eller efter omstændighederne fælles handlingsprogrammer,

der kan supplere og effektivisere gennemførelsen af de nationale

handlingsprogrammer. I begge tilfælde kan de pågældende parter indbyrdes

aftale at overdrage subregionale, herunder bilaterale eller nationale,

organisationer eller specialiserede institutioner opgaver vedrørende

udarbejdelsen, koordineringen og gennemførelsen af programmerne. Disse

organisationer eller institutioner kan også fungere som centre for fremme og

koordinering af foranstaltninger i henhold til konventionens artikel 16-18.

2. Ved udarbejdelsen og gennemførelsen af subregionale eller fælles

handlingsprogrammer skal de ramte landeparter i regionen efter

omstændighederne bl.a.:

a) i samarbejde med nationale institutioner identificere prioriteter for

bekæmpelsen af ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af tørke, der

bedre kan realiseres ved sådanne programmer, og relevante aktiviteter, der

kan gennemføres effektivt under programmerne

b) vurdere relevante regionale, subregionale og nationale institutioners

operationelle kapacitet og aktiviteter

c) vurdere eksisterende programmer vedrørende ørkendannelse og tørke, der

omfatter alle eller nogle af regionens eller subregionens parter, og

forholdet mellem disse programmer og de nationale handlingsprogrammer

d) i en partnerskabets ånd, for så vidt angår internationalt samarbejde,

herunder finansielle og tekniske ressourcer, udforme hensigtsmæssige

bilaterale og/eller multilaterale arrangementer til støtte for programmerne.

3. De subregionale eller fælles handlingsprogrammer kan omfatte aftalte

fællesprogrammer for bæredygtig forvaltning af grænseoverskridende

naturressourcer i forbindelse med ørkendannelse, prioriteter for koordinering

og andre aktiviteter på områderne kapacitetsopbygning, videnskabeligt og

teknisk samarbejde, især systemer for tidlig tørkevarsling og

informationsudveksling, og midler til styrkelse af de relevante subregionale

og andre organisationer eller institutioner.

Artikel 6

Regionale aktiviteter

De regionale aktiviteter til supplering af subregionale eller fælles

handlingsprogrammer kan bl.a. omfatte foranstaltninger til styrkelse af

institutioner og mekanismer for koordinering og samarbejde på nationalt,

subregionalt og regionalt plan og til fremme af gennemførelsen af

konventionens artikel 16-19. Disse aktiviteter kan ligeledes omfatte:

a) fremme og styrkelse af tekniske samarbejdsnet

b) udarbejdelse af fortegnelser over teknologi, viden, knowhow og praksis

og traditionel og lokal teknologi og knowhow samt fremme af udbredelsen og

anvendelsen heraf

c) vurdering af behovene for teknologioverførsel og fremme af tilpasningen

og anvendelsen af den pågældende teknologi

d) fremme af folkeoplysningsprogrammer og af kapacitetsopbygning på alle

niveauer, styrkelse af uddannelse, forskning og udvikling og opbygning af

systemer for udvikling af de menneskelige ressourcer.

Artikel 7

Finansielle ressourcer og finansieringsmekanismer

1. I betragtning af vigtigheden af at bekæmpe ørkendannelse og afhjælpe

virkningerne af tørke i den asiatiske region fremmer parterne mobiliseringen

af betydelige finansielle ressourcer og adgangen til finansieringsmekanismer

i overensstemmelse med konventionens artikel 20 og 21.

2. I overensstemmelse med konventionen og på grundlag af den i artikel 8

omhandlede koordineringsmekanisme samt i overensstemmelse med deres nationale

udviklingspolitik træffer de ramte landeparter i regionen, hver især eller

sammen, foranstaltninger til:

a) at rationalisere og styrke mekanismerne for tilvejebringelse af midler

ved offentlige og private investeringer med det sigte at opnå konkrete

resultater i indsatsen til bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning af

virkningerne af tørke

b) at klarlægge behovet for internationalt samarbejde til støtte for de

nationale bestræbelser, særlig i finansiel, teknisk og teknologisk henseende

c) at fremme bilaterale og/eller multilaterale finansielle

samarbejds-institutioners medvirken med henblik på konventionens

gennemførelse.

3. Parterne strømliner så vidt muligt procedurerne for kanalisering af

midler til de ramte landeparter i regionen.

Artikel 8

Samarbejds- og koordineringsmekanismer

1. De ramte landeparter, og på deres vegne de i henhold til artikel 4,

stk. 1, litra a), udpegede organer, og andre parter i regionen kan efter

omstændighederne oprette en mekanisme med bl.a. følgende formål:

a) udveksling af information, erfaringer, viden og knowhow

b) samarbejde og koordinering af foranstaltninger, herunder bilaterale og

multilaterale arrangementer, på subregionalt og regionalt plan

c) fremme af videnskabeligt, teknisk, teknologisk og finansielt samarbejde

i henhold til artikel 5-7

d) klarlæggelse af behovet for eksternt samarbejde

e) opfølgning og evaluering af gennemførelsen af handlingsprogrammer.

2. De ramte landeparter, og på deres vegne de i henhold til artikel 4,

stk.1, litra a), udpegede organer, og andre parter i regionen kan også efter

omstændighederne rådføre sig med hinanden og foretage en koordinering

vedrørende de nationale, subregionale og fælles handlingsprogrammer. De kan

efter omstændighederne inddrage andre parter og relevante mellemstatslige og

ikkestatslige organisationer i denne proces. Ved en sådan koordinering

tilstræbes det bl.a. at nå til enighed om muligheder for internationalt

samarbejde i overensstemmelse med konventionens artikel 20 og 21, styrke det

tekniske samarbejde og kanalisere ressourcerne på en sådan måde, at de

anvendes effektivt.

3. De ramte landeparter i regionen afholder jævnligt koordineringsmøder,

og Det Faste Sekretariat kan på deres anmodning i henhold til konventionens

artikel 23 lette indkaldelsen af sådanne koordineringsmøder ved:

a) at rådgive om tilrettelæggelsen af effektive koordineringsarrangementer

på grundlag af erfaringerne fra andre sådanne arrangementer

b) at informere de relevante bilaterale og multilaterale organer om

koordineringsmøderne og fremme deres aktive deltagelse i dem

c) at formidle andre oplysninger, der kan være nyttige i forbindelse med

indførelse eller forbedring af koordineringsprocesser.

BILAG III

REGIONALT GENNEMFØRELSESBILAG

FOR LATINAMERIKA OG CARIBIEN

Artikel 1

Formål

Formålet med dette bilag er at afstikke generelle retningslinjer for

gennemførelsen af konventionen i den latinamerikanske og caribiske region på

baggrund af de særlige forhold i denne region.

Artikel 2

Særlige forhold i den latinamerikanske og caribiske region

Parterne tager i overensstemmelse med konventionens bestemmelser hensyn

til følgende særlige forhold i regionen:

a) der er store sårbare områder, som er alvorligt ramt af ørkendannelse

og/eller tørke, og hvor der kan observeres forskellige kendetegn, afhængigt

af det enkelte område; denne kumulative og tiltagende proces har negative

sociale, kulturelle, økonomiske og miljømæssige følger, der er så meget mere

alvorlige, som regionen omfatter nogle af verdens største ressourcer for

biologisk mangfoldighed

b) der anvendes i de ramte områder ofte metoder, der er uforenelige med en

bæredygtig udvikling, hvilket skyldes komplekse samspil mellem fysiske,

biologiske, politiske, sociale, kulturelle og økonomiske faktorer, herunder

internationale økonomiske faktorer såsom udlandsgæld, forringet bytteforhold

og en handelspraksis, der påvirker markederne for landbrugs-, fiskeri- og

skovbrugsprodukter

c) økosystemernes produktivitet har været stærkt faldende, navnlig på

grund af ørkendannelse og tørke, hvilket har medført en nedgang i

agerbrugets, husdyrbrugets og skovbrugets udbytter og et tab af biologisk

mangfoldighed; socialt set er resultaterne øget fattigdom, vandringer,

flytninger og forringelse af livskvaliteten; regionen må derfor sikre, at

ørkendannelses- og tørkeproblemerne gribes an på integreret vis, og fremme

modeller for en bæredygtig udvikling, der stemmer overens med den

miljømæssige, økonomiske og sociale situation i hvert enkelt land.

Artikel 3

Handlingsprogrammer

1. I overensstemmelse med konventionen, særlig dens artikel 9-11, og i

overensstemmelse med deres nationale udviklingspolitik udarbejder og

gennemfører de ramte landeparter i regionen efter omstændighederne nationale

handlingsprogrammer til bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning af

virkningerne af tørke som en integrerende del af deres nationale politik for

bæredygtig udvikling. Subregionale og regionale programmer kan udarbejdes og

gennemføres efter regionens behov herfor.

2. Ved udarbejdelsen af deres nationale handlingsprogrammer tager de ramte

landeparter i regionen særligt hensyn til konventionens artikel 10, stk. 2,

litra f).

Artikel 4

De nationale handlingsprogrammers indhold

Ud fra deres respektive situation kan de ramte landeparter i regionen lade

bl.a. følgende temaer indgå i udviklingen af deres nationale strategier for

indsatsen til bekæmpelse af ørkendannelse og/eller afhjælpning af

virkningerne af tørke i henhold til konventionens artikel 5:

a) styrkelse af kapaciteten, uddannelse og folkeoplysning, teknisk,

videnskabeligt og teknologisk samarbejde og finansielle ressourcer og

mekanismer

b) bekæmpelse af fattigdom og forbedring af livskvaliteten

c) fødevaresikkerhed og bæredygtig udvikling og forvaltning af agerbruget,

husdyrbruget og skovbruget, herunder tværgående aktiviteter

d) bæredygtig forvaltning af naturressourcerne, især rationel forvaltning

af afvandingsområder

e) bæredygtig forvaltning af naturressourcerne i højlandsområder

f) rationel forvaltning og bevarelse af jordressourcerne og effektiv

udnyttelse af vandressourcerne

g) udarbejdelse og anvendelse af beredskabsplaner til afhjælpning af

virkningerne af tørke

h) styrkelse og/eller oprettelse af informations-, vurderings-,

opfølgnings- og varslingssystemer i områder, hvor der er risiko for

ørkendannelse og tørke, under hensyntagen til klimatologiske, meteorologiske,

hydrologiske, biologiske, jordbundsmæssige, økonomiske og sociale faktorer

i) udvikling, forvaltning og effektiv udnyttelse af forskellige

energikilder, herunder fremme af alternative energikilder

j) bevarelse og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed i

overensstemmelse med bestemmelserne i konventionen om biologisk mangfoldighed

k) demografiske aspekter i forbindelse med ørkendannelse og tørke

l) etablering eller styrkelse af institutionelle og juridiske rammer, der

bidrager til gennemførelse af konventionen, og som bl.a. tager sigte på

decentralisering af administrative strukturer og funktioner i relation til

ørkendannelse og tørke, med deltagelse af de ramte lokalsamfund og samfundet

som helhed.

Artikel 5

Teknisk, videnskabeligt og teknologisk samarbejde

I overensstemmelse med konventionen, særlig dens artikel 1618, og på

grundlag af den koordineringsmekanisme, der er omhandlet i artikel 7,

bestræber de ramte landeparter i regionen sig, hver især eller sammen, på:

a) at fremme og styrke tekniske samarbejdsnet og nationale, subregionale

og regionale informationssystemer, herunder eventuelt deres integration med

verdensomspændende informationskilder

b) at udarbejde en fortegnelse over den teknologi og knowhow, der er til

rådighed, og fremme dens udbredelse og anvendelse

c) at fremme anvendelsen af traditionel teknologi, viden, knowhow og

praksis i overensstemmelse med konventionens artikel 18, stk. 2, litra b)

d) at klarlægge behovet for teknologioverførsel

e) at fremme udviklingen, tilpasningen, indførelsen og overførslen af

relevant eksisterende og ny miljøvenlig teknologi.

Artikel 6

Finansielle ressourcer og finansieringsmekanismer

I overensstemmelse med konventionen, særlig dens artikel 20 og 21, og på

grundlag af den i artikel 7 omhandlede koordineringsmekanisme samt i

overensstemmelse med deres nationale udviklingspolitik træffer de ramte

landeparter i regionen, hver især eller sammen, foranstaltninger til:

a) at rationalisere og styrke mekanismerne for tilvejebringelse af midler

ved offentlige og private investeringer med det sigte at opnå konkrete

resultater i indsatsen til bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning af

virkningerne af tørke

b) at klarlægge behovet for internationalt samarbejde til støtte for den

nationale indsats

c) at fremme bilaterale og/eller multilaterale finansielle

samarbejds-institutioners medvirken med henblik på konventionens

gennemførelse.

Artikel 7

Institutionelle rammer

1. For at sætte dette bilag i værk tager de ramte landeparter i regionen

skridt til:

a) at oprette og/eller styrke nationale centre til koordinering af

indsatsen for bekæmpelse af ørkendannelse og/eller afhjælpning af

virkningerne af tørke

b) at oprette en mekanisme til koordinering af de nationale centre med

følgende formål:

i) udveksling af information og erfaringer

ii) koordinering af aktiviteter på subregionalt og regionalt plan

iii) fremme af teknisk, videnskabeligt, teknologisk og finansielt

samarbejde

iv) klarlæggelse af behovet for eksternt samarbejde

v) opfølgning og evaluering af gennemførelsen af handlings-programmer.

2. De ramte landeparter i regionen afholder jævnligt koordineringsmøder,

og Det Faste Sekretariat kan på deres anmodning i henhold til konventionens

artikel 23 lette indkaldelsen af sådanne koordineringsmøder ved:

a) at rådgive om tilrettelæggelsen af effektive koordineringsarrangementer

på grundlag af erfaringerne fra andre sådanne arrangementer

b) at informere de relevante bilaterale og multilaterale organer om

koordineringsmøderne og fremme deres aktive deltagelse i dem

c) at formidle andre oplysninger, der kan være nyttige i forbindelse med

indførelse eller forbedring af koordineringsprocesser.

BILAG IV

REGIONALT GENNEMFØRELSESBILAG FOR DEN NORDLIGE

MIDDELHAVSREGION

Artikel 1

Formål

Formålet med dette bilag er at afstikke retningslinjer og arrangementer

til sikring af en effektiv gennemførelse af konventionen hos de ramte

landeparter i den nordlige Middelhavsregion på baggrund af de særlige forhold

i regionen.

Artikel 2

Særlige forhold i den nordlige Middelhavsregion

De i artikel 1 nævnte særlige forhold i den nordlige Middelhavsregion

omfatter:

a) semi-aride klimaforhold i store områder, årstidsbestemt tørke, meget

store nedbørsvariationer og pludselige, voldsomme regnskyl

b) ringe jordbund med stor risiko for erosion og dannelse af

overfladeskorper

c) ujævnt relief med stærke hældninger og meget forskellige landskabstyper

d) betydeligt tab af skovdække som følge af hyppige brande

e) krisetilstand i det traditionelle landbrug resulterende i, at jorden

lægges øde, og at de jordbunds- og vandbevarende strukturer forringes

f) ubæredygtig udnyttelse af vandressourcerne, med deraf følgende

alvorlige miljøskader, herunder kemisk forurening, forsaltning og udtømning

af vandførende lag

g) erhvervsaktiviteternes koncentration i kystområderne som resultat af

byvækst, industriaktiviteter, turisme og vandingslandbrug.

Artikel 3

Strategisk planlægningsramme for bæredygtig udvikling

1. De nationale handlingsprogrammer skal udgøre en central og integrerende

del af den strategiske planlægningsramme for bæredygtig udvikling hos de

ramte landeparter i den nordlige Middelhavsregion.

2. Der iværksættes en deltagelsesbaseret høringsproces, under medvirken af

de offentlige myndigheder på de relevante niveauer, lokalsamfundene og

ikke-statslige organisationer, med henblik på udformning af en strategi

byggende på fleksibel planlægning, som muliggør maksimal lokal deltagelse i

henhold til konventionens artikel 10, stk. 2, litra f).

Artikel 4

Forpligtelse til at udarbejde nationale handlingsprogrammer og

tidsplan

De ramte landeparter i den nordlige Middelhavsregion udarbejder nationale

handlingsprogrammer og efter omstændighederne subregionale, regionale eller

fælles handlingsprogrammer. Udarbejdelsen af disse programmer afsluttes, så

snart det er praktisk muligt.

Artikel 5

Udarbejdelse og gennemførelse af nationale handlingsprogrammer

Ved udarbejdelsen og gennemførelsen af de nationale handlingsprogrammer i

henhold til konventionens artikel 9 og 10 skal hver ramt landepart i regionen

efter omstændighederne:

a) udpege passende organer til at varetage udarbejdelsen, koordineringen

og gennemførelsen af dens program

b) inddrage den berørte befolkning, herunder lokalsamfundene, i

udarbejdelsen, koordineringen og gennemførelsen af programmet ved en lokalt

baseret høringsproces, i samarbejde med lokale myndigheder og relevante

ikke-statslige organisationer

c) undersøge miljøets tilstand i de ramte områder for at vurdere

ørkendannelsens årsager og følger og fastlægge prioriterede indsats-områder

d) med de berørte befolkningers medvirken vurdere tidligere og

igang-værende programmer med henblik på formulering af en strategi og

fastlæggelse af aktiviteter i handlingsprogrammet

e) udarbejde tekniske og finansielle programmer på grundlag af de

oplysninger, der fremkommer ved de under litra a)-d) omhandlede aktiviteter

f) udvikle og anvende procedurer og kriterier til overvågning og

evaluering af gennemførelsen af programmet.

Artikel 6

De nationale handlingsprogrammers indhold

De ramte landeparter i regionen kan i deres nationale handlingsprogrammer

medtage foranstaltninger vedrørende:

a) lovgivningsmæssige, institutionelle og administrative områder

b) arealanvendelsesmønstre, forvaltning af vandressourcer,

jordbunds-bevarelse, skovbrug, landbrugsaktiviteter og forvaltning af

græsgange og overdrev

c) forvaltning og bevarelse af dyre- og plantelivet og andre former for

biologisk mangfoldighed

d) beskyttelse mod skovbrande

e) fremme af alternative leveveje

f) forskning, uddannelse og folkeoplysning.

Artikel 7

Subregionale, regionale og fælles handlingsprogrammer

1. De ramte landeparter i regionen kan i overensstemmelse med

konventionens artikel 11 udarbejde og gennemføre subregionale og/eller

regionale handlingsprogrammer i det øjemed at supplere og effektivisere de

nationale handlings-programmer. To eller flere ramte landeparter i regionen

kan tilsvarende aftale at udarbejde et fælles handlingsprogram.

2. Bestemmelserne i artikel 5 og 6 gælder med de nødvendige ændringer for

udarbejdelsen og gennemførelsen af subregionale, regionale og fælles

handlings-programmer. Disse programmer kan desuden omfatte forsknings- og

udviklingsaktiviteter vedrørende udvalgte økosystemer i de ramte områder.

3. Ved udarbejdelsen og gennemførelsen af subregionale, regionale og

fælles handlingsprogrammer træffer de ramte landeparter i regionen efter

omstændighederne foranstaltninger til:

a) i samarbejde med nationale institutioner at identificere nationale mål

vedrørende ørkendannelse, der bedre kan realiseres ved sådanne programmer, og

relevante aktiviteter, der kan gennemføres effektivt under programmerne

b) at vurdere relevante regionale, subregionale og nationale

institutioners operationelle kapacitet og aktiviteter

c) at vurdere eksisterende programmer vedrørende ørkendannelse, som

gennemføres af parterne i regionen, og forholdet mellem disse programmer og

de nationale handlingsprogrammer.

Artikel 8

Koordinering af subregionale, regionale og fælles

handlingsprogrammer

De ramte landeparter, der udarbejder et subregionalt, regionalt eller

fælles handlingsprogram, kan oprette en koordineringskomite sammensat af

repræsentanter for hver af de pågældende ramte landeparter, med det formål at

vurdere fremskridtene i bekæmpelsen af ørkendannelse, harmonisere nationale

handlingsprogrammer, afgive henstillinger i de forskellige faser af

udarbejdelsen og gennemførelsen af de subregionale, regionale eller fælles

handlingsprogrammer og fungere som center for fremme og koordinering af

teknisk samarbejde i henhold til konventionens artikel 16-19.

Artikel 9

Ikke-berettigelse til finansiel bistand

Ved gennemførelsen af nationale, subregionale, regionale og fælles

handlingsprogrammer er de ramte industrilandsparter i regionen ikke

berettigede til finansiel bistand i henhold til denne konvention.

Artikel 10

Koordinering med andre subregioner og regioner

De subregionale, regionale og fælles handlingsprogrammer i den nordlige

Middelhavsregion kan udarbejdes og gennemføres i samarbejde med programmerne

i andre subregioner eller regioner, særlig programmerne i den nordafrikanske

subregion.

Bemærkninger til forslaget

1. Indledning

Baggrunden for konventionen er bekymring over den jordbundsforringelse

(populært kaldet ørkendannelse), der finder sted i områder med tørt klima som

følge af forskellige faktorer, herunder klimaændringer og menneskelige

aktiviteter. Problemet er ikke nyt, men den hidtidige indsats, herunder FN's

handlingsplan for bekæmpelse af ørkendannelse fra 1977, har ikke givet

overbevisende resultater. Pres fra de afrikanske landes side under De

Forenede Nationers Konference for Miljø og Udvikling i juni 1992 i Rio de

Janeiro førte til, at konferencen besluttede, at der skulle udarbejdes en

konvention om bekæmpelse af ørkendannelse. Beslutningen skal også ses i

sammenhæng med de på Rio-konferencen underskrevne konventioner om

klimaændringer og biologisk mangfoldighed, som begge nu er trådt i kraft.

Beslutningen er indarbejdet i det på Rio-konferencen vedtagne

handlingsprogram Agenda 21, i afsnit 12.40 i kapitlet om forvaltning af

sårbare økosystemer: Bekæmpelse af ørkendannelse og tørke.

Konventionen færdigforhandledes i juni 1994, og blev undertegnet af 85

lande samt EU ved en særlig undertegnelsesceremoni i oktober 1994 i Paris.

Ved udgangen af september 1995 har 107 lande undertegnet, og otte lande

(Ecuador, Egypten, Finland, Holland, De Kap Verdiske Øer, Lesotho, Mexico og

Senegal) har ratificeret eller på anden vis tiltrådt konventionen. Det

forventes, at en lang række andre lande vil ratificere inden for kortere tid.

2. Forhandlingsforløbet

Forhandlingerne blev påbegyndt i juni 1993, og der afholdtes i alt fem

møder i den mellemstatslige forhandlingskomite, der blev nedsat med den

opgave at udarbejde et udkast til konvention.

Forhandlingerne prægedes af bred deltagelse af udviklingslandene, hvoraf

et stort antal også ud over de egentlige ørkenlande er stærkt påvirket af

forarmning af jorden, og de vestlige industrilande, som er de væsentligste

bistandsydende lande. Inden for gruppen af udviklingslande var der

interessemodsætninger mellem de afrikanske lande, som fandt at de i henhold

til Rio-beslutningen burde gives prioritet, og de asiatiske og

latinamerikanske lande, som lagde vægt på at fastholde konventionens globale

karakter. Endvidere ønskede de nye centralasiatiske lande og de nordlige

middelhavslande at få deres ørkendannelsesproblemer anerkendt i konventionen.

Hovedtemaer i forhandlingerne var afgrænsningen af ørkendannelsens årsager

og virkninger samt konventionens målsætning og virkemidler. Det viste sig

relativt let at komme til enighed om konventionens faglige indhold, medens

det var langt vanskeligere at enes om de institutionelle og finansielle

bestemmelser.

En diskussion af ørkendannelsens lokale og globale årsager mundede ud i,

at konventionen helt overvejende fokuserer på de lokale socioøkonomiske

forhold. Globale faktorer såsom vilkårene for udviklingslandene i den

internationale økonomi henvises til drøftelse i de relevante internationale

fora. Konventionens primære formål er bekæmpelse af ørkendannelse og mildning

af virkningerne af tørke i snæver forstand, men med det overordnede sigte at

skabe bæredygtig udvikling og bedre levevilkår i de ramte områder.

Konventionens centrale virkemiddel er nationale, subregionale og regionale

handlingsprogrammer med særlig vægt på forebyggende tiltag og

lokalsamfundenes medvirken i planlægning og gennemførelse.

De afsluttende forhandlinger drejede sig overvejende om bestemmelserne

vedr. tilvejebringelsen af finansielle ressourcer, herunder omfanget af

giverlandenes finansielle forpligtelser og hvilke finansielle mekanismer, der

skal anvendes.

Medens udviklingslandene ønskede »nye og yderligere« finansielle

ressourcer, argumenterede hovedparten af giverlandene for behovet for bedre

anvendelse af de eksisterende midler under henvisning til den betydelige

bistand, der allerede ydes. Resultatet blev formuleringer, hvorved

giverlandene forpligter sig til at bidrage med »betydelige finansielle

ressourcer«.

For så vidt angår de finansielle mekanismer, ønskede udviklingslandene en

ny global fond til bekæmpelse af ørkenspredning, medens giverlandene modsatte

sig etablering af nye finansielle institutioner. Resultatet blev etablering

af en Global Mekanisme, som skal huses i en eksisterende organisation, og som

skal fremme mobilisering og kanalisering af væsentlige finansielle

ressourcer.

Sammenfattende vurderes forhandlingsresultatet som tilfredsstillende og

som et godt grundlag for såvel en styrkelse af de ramte landes egen indsats

som en bedre samordning af den internationale bistand. Som for vedtagelserne

i forbindelse med Rio-konferencen skal vedtagelsen af denne konvention i høj

grad ses som starten på en proces. I forbindelse med afslutningen af

konventionsforhandlingerne blev der således vedtaget en resolution om

hastende foranstaltninger i Afrika, som fastlægger en række tiltag til

opfølgning af konventionen i Afrika, som landene skal samarbejde om at sætte

i værk i perioden, indtil konventionen træder i kraft.

3. Konventionen og dens indhold

Konventionen indeholder 40 artikler og 4 bilag.

Artikel 1

Definitioner

En række definitioner fastlægger konventionens begrebsanvendelse. Herunder

afgrænses centrale begreber som ørkendannelse, tørke, forringelse af jord,

samt ramte områder og lande.

Artikel 2

Formål

Konventionens formål er at bekæmpe ørkendannelse og afhjælpe virkningerne

af tørke med det sigte at bidrage til bæredygtig udvikling i ramte områder.

Hertil kræves langsigtede, integrerede strategier.

Artikel 3

Principper

Fire ledende principper opstilles: betydningen af befolkningens og

lokalsamfundenes deltagelse i udformning og gennemførelse af programmer under

konventionen; nødvendigheden af at forbedre samarbejde og koordinering på

subregionalt, regionalt og internationalt niveau; nødvendigheden af at fremme

samarbejdet mellem offentlige myndigheder, lokalsamfundene, de ikke-statslige

organisationer og jordbesidderne; behovet for særlig hensyntagen til de

mindst udviklede konventionsparter.

Artikel 4

Almindelige forpligtelser

Artiklen udtrykker parternes forpligtelser til blandt andet at arbejde for

en integreret tilgang til de fysiske, biologiske og socioøkonomiske aspekter

af ørkendannelse og tørke; til at fremme et gunstigt internationalt økonomisk

klima for de ramte lande; til at inkludere strategier til

fattigdomsbekæmpelse; til at fastlægge hensigtsmæssige institutionelle

mekanismer men at undgå overlapning; til at fremme anvendelsen af bestående

finansielle mekanismer, der mobiliserer og kanaliserer betydelige finansielle

ressourcer til de ramte parter. Artiklen bekræfter, at de ramte

konventionsparter er berettigede til bistand i forbindelse med gennemførelsen

af konventionen.

Artikel 5

De ramte landeparters forpligtelser

Artiklen pålægger ramte konventionsparter at give bekæmpelse af

ørkendannelse og afhjælpning af tørkefølger en behørig prioritet i nationale

planer, programmer og budgetter. Der skal fokuseres på de underliggende

årsager til ørkendannelse, herunder særligt de socioøkonomiske faktorer.

Artikel 6

Industrilandsparternes forpligtelser

I-landsparterne forpligtes til at støtte de ramte parters indsats under

konventionen, særligt i Afrika og de mindst udviklede lande. Betydelige

finansielle midler og anden støtte skal stilles til rådighed som hjælp til

landenes egne langsigtede planer og strategier. Mobilisering af ny og

supplerende finansiering fremmes, herunder fra Den Globale Miljøfacilitet

(GEF) samt fra den private sektor og andre ikke-statslige kilder. Adgang til

hensigtsmæssig teknologi og viden skal lettes for især de ramte

udviklingslande.

Artikel 7

Prioritering af Afrika

Ramte afrikanske lande gives prioritet ved gennemførelsen af konventionen.

Artikel 8

Forholdet til andre konventioner

Aktiviteter under denne konvention søges koordineret med aktiviteter under

andre relevante internationale aftaler, særligt FN's rammekonvention om

klimaændringer og konventionen om biologisk mangfoldighed, for at give størst

mulig nytte af hver aftale og undgå overlapning. Konventionen berører ikke

parternes rettigheder og forpligtelser under andre internationale aftaler

indgået inden konventionens ikrafttræden.

Artikel 9-15

Handlingsprogrammer

Artiklerne giver en rammebeskrivelse af formål, proces og indhold for de

handlingsprogrammer, der skal udgøre konventionens vigtigste virkemiddel.

De nationale handlingsprogrammer (Artikel 10) vil være grundlæggende i

denne sammenhæng. Deres formål er at identificere de faktorer, der bidrager

til ørkendannelse, og de konkrete foranstaltninger, der er nødvendige for at

bekæmpe denne. Handlingsprogrammerne skal så vidt muligt bygge på

eksisterende planer og programmer. De skal have fokus på folkelig deltagelse;

på en specificering af myndigheders, lokalsamfunds og jordbrugeres respektive

roller; på identificering af ressourcebehov og ressourcetilvejebringelse og

på forbindelsen til øvrige nationale bestræbelser i formulering af politikker

for bæredygtig udvikling.

Artiklerne anviser endvidere, hvorledes de nationale handlingsprogrammer

skal suppleres og gensidigt støtte hinanden ved udarbejdelse af subregionale

og regionale handlingsprogrammer. Internationale samarbejdsmekanismer,

herunder institutionelle, videnskabelige og finansielle mekanismer, skal

fremme udarbejdelsen og gennemførelsen af handlingsprogrammerne.

Artikel 16-18

Videnskabeligt og teknisk samarbejde

Indsamling, analyse og udveksling af information om ørkendannelse og

virkningerne af tørke skal integreres og koordineres. Dette sker blandt andet

gennem det globale net af institutioner og ved systematisk observation og

inddragelse på alle niveauer (Artikel 16). Parterne forpligter sig til at

fremme teknisk og videnskabeligt samarbejde i form af støtte til

forskningsaktiviteter vedrørende både naturgivne og menneskelige årsager til

ørkendannelse, herunder forholdet mellem fattigdom, migration og

ørkendannelse. Traditionel og lokal viden og praksis beskyttes, integreres og

styrkes genem forskningen. National, subregional og regional tværfaglig

forskningskompetence styrkes, særligt i Afrika. Konventionens Partskonference

skal jævnligt vurdere forskningsprioriteterne efter råd fra Komiteen for

Videnskab og Teknologi, jfr. Artikel 22 og 24 (Artikel 17). Formuleringerne

vedrørende overførsel, erhvervelse, tilpasning og udvikling af teknologi

lægger blandt andet vægt på syd-syd samarbejde samt på fremme af relevant

traditionel og lokal teknologi og praksis. Parterne bestræber sig endvidere

på, under hensyntagen til nødvendig beskyttelse af den intellektuelle

ejendomsret, at lette udviklingslandes adgang til den mest velegnede

teknologi (Artikel 18).

Artikel 19

Kapacitetsopbygning, uddannelse og folkeoplysning

Artiklen fastslår betydningen af institutionsopbygning, uddannelse og

udvikling af relevant lokal og national kapacitet blandt andet for at styrke

evnen til at udvikle alternative leveveje; til at udvikle og bruge andre

energikilder end træ; til at indsamle, analysere og sprede information om

klimatiske forhold og fødevareproduktion; til strategisk planlægning og

ledelse i eksisterende institutioner. Artiklen forpligter parterne til at

iværksætte og støtte folkeoplysningsprogrammer for at skabe øget bevidsthed

om årsager til og virkninger af ørkendannelse og tørke. Partsmødet gives

mandat til at vedtage oprettelse eller styrkelse af netværk af regionale

uddannelses- og træningscentre.

Artikel 20

Finansielle ressourcer

Industrilandsparter til konventionen forpligter sig til at mobilisere

betydelige finansielle ressourcer, herunder gavebistand og lån på særlige

vilkår, til støtte for programmer under konventionen. Der skal ske fremme af

mobiliseringen af tilstrækkelige, rettidige og forudsigelige finansielle

ressourcer, herunder nye og supplerende midler fra Den Globale Miljøfacilitet

(GEF). Endvidere skal nye metoder og incitamenter undersøges til mobilisering

og kanalisering af ressourcer, herunder igennem den private sektor. Dette

tager specielt sigte på gældskonverteringer, der letter gældsbyrden for ramte

lande, særligt i Afrika.

Parterne bestræber sig på fuldt ud at udnytte og forbedre

finansieringskilder og -mekanismer på alle niveauer ved brug af konsortier,

fælles programmer og parallelfinansiering, herunder ved medvirken af den

private sektor. Forvaltningen af de ressourcer, der allerede er afsat til

bekæmpelse af ørkendannelse, skal rationaliseres og styrkes.

Artikel 21

Finansieringsmekanismer

Partskonferencen skal fremme adgangen til finansieringsmekanismer og skal

tilskynde til, at der stilles flest mulige midler til rådighed til

gennemførelse af konventionen, samt formidle information til interesserede

parter om finansieringskilder og modeller. Endvidere skal Partskonferencen

fremme oprettelsen af fleksible nationale mekanismer, såsom fonde, til

bekæmpelse af ørkendannelse. Mekanismer med deltagelse af ikke-statslige

organisationer fremhæves med henblik på kanalisering af ressourcer hurtigt og

effektivt også til det lokale plan.

Der oprettes en Global Mekanisme under Partsmødets myndighed, som skal

bidrage til at mobilisere og kanalisere betydelige finansielle ressourcer

samt teknologi til de ramte udviklingslandsparter. Partskonferencen skal

under sin første ordinære samling identificere en organisation, der skal huse

Den Globale Mekanisme, og under samlingen indgå aftale med

værtsorganisationen om driften af mekanismen.

Artikel 22-25

Institutioner

Artiklerne fastsætter rammerne for konventionens institutioner.

Partskonferencen, der er konventionens øverste organ, holder sin første

samling senest et år efter konventionens ikrafttrædelse (Artikel 22).

Konventionens Faste Sekretariat udpeges ved første Partskonference (Artikel

23). Komiteen for Videnskab og Teknologi (Artikel 24) skal mødes i

forbindelse med Partskonferencens samlinger og bistå denne med information og

rådgivning. Komiteen skal træffe foranstaltninger til en kortlæggelse og

vurdering af relevante eksisterende netværk, institutioner, agenturer og

organer, der ønsker at indgå i et netværk til støtte for konventionens

gennemførelse (Artikel 25).

Artikel 26-32

Procedurer

Artiklerne fastlægger overordnede procedurer under konventionen, herunder

vedrørende rapporteringsform (Artikel 26), bilæggelse af tvister (Artikel 28)

og ændringer i konventionen. Konventionsændringer søges opnået ved konsensus

men kan gennemføres med to tredjedele af afgivne stemmer (Artikel 30).

Endvidere bekræftes konventionens bilag som integrerede dele af konventionen,

og procedurer for vedtagelse og ændring af bilag fastlægges (Artikel 29 og

31). Disse bilagsbestemmelser vedrører først og fremmest bilag til regional

gennemførelse af konventionen. Endelig fastlægges bestemmelser for stemmeret

(Artikel 32).

Artikel 33-40

Afsluttende bestemmelser

Artiklerne indeholder blandt andet en række bestemmelser om undertegnelse

(Artikel 33), ratifikation, accept, godkendelse og tiltrædelse (Artikel 34),

interimsordninger (Artikel 35) og ikrafttræden (Artikel 36). Ikrafttræden

finder sted 90 dage efter deponering af det 50. ratifikationsinstrument eller

lignende instrument. Der kan ikke tages forbehold over for konventionen

(Artikel 37).

Bilagene

De fire regionale gennemførelsesbilag gælder for henholdsvis Afrika,

Asien, Latinamerika og Caribien samt for den nordlige Middelhavsregion. Bilag

I for Afrika er det mest uddybende og målrettede af bilagene.

Bilagene omtaler ørkendannelsesproblemets særlige karakter i den enkelte

region. De uddyber konventionens bestemmelser vedrørende handlingsprogrammer

og angiver nærmere procedurer for dialog og koordinering på subregionalt og

regionalt niveau. Bilagene indeholder ingen forpligtelser for parterne uden

for de omhandlede regioner ud over forpligtelser, som allerede fremgår af

konventionen.

4. Danmarks opfyldelse af konventionen

Opfyldelsen af konventionen i Danmark medfører ikke lovændringer.

Der er ikke i forbindelse med konventionsforhandlingerne taget stilling

til størrelsen af nødvendige finansielle ressourcer til konventionens

gennemførelse. Fra dansk side vil bidrag imidlertid kunne ydes inden for

rammerne af de årlige bevillinger til internationalt udviklings- og

miljøsamarbejde.

Danske bidrag vil kræve bevillingsmæssig hjemmel i de årlige finanslove og

derudover Finansudvalgets tilslutning til større enkeltbevillinger i henhold

til gældende bestemmelser, uanset at bevillingerne ikke medfører merudgifter

i forhold til de beløb, som allerede er bevilget på finansloven, eller som er

opført på de efterfølgende års budgetoverslag.

5. Forholdet til EU

EU-Kommissionen underskrev konventionen på EU's vegne ved

undertegnelsesceremoni den 14. oktober 1994 i Paris.

Konventionen indeholder i artikel 34 mulighed for, at EU kan ratificere.

EU's ratifikation forventes ikke af finde sted, før medlemslandene har

ratificeret.

6. Ratifikationsforbehold

I henhold til konventionens artikel 37 kan der ikke tages forbehold over

for denne. Såfremt Danmark ratificerer, gælder ratifikationen derfor hele

riget.

7. Færøerne og Grønland

Der findes ingen områder i hverken Danmark eller Grønland og Færøerne,

hvor konventionen finder anvendelse, dels fordi nedbørsmængden er for stor,

dels fordi polar- og subpolarområder ikke er dækket af konventionen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter