1995 BSF 47 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANMARKS RATIFIKATION AF DE FORENEDE NATIONERS KONVENTION OM BEKÆMPELSE AF ØRKENDANNELSE I DE LANDE, DER ER RAMT AF ALVORLIG TØRKE OG/ELLER ØRKENDANNELSE, SÆRLIG I AFRIKA (FN'S ØRKENKONVENTION)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark ratificerer De Forenede
Nationers konvention om bekæmpelse af ørkendannelse i de lande, der er ramt
af alvorlig tørke og/eller ørkendannelse, særlig i Afrika, som Danmark
undertegnede under en undertegnelsesceremoni den 15. oktober 1994 i Paris.
Bilag
Den konvention, som er omtalt i folketingsbeslutningen, er optrykt som
bilag til det fremsatte forslag.
Oprindelig fremsat forslag
Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark ratificerer De Forenede
Nationers konvention om bekæmpelse af ørkendannelse i de lande, der er ramt
af alvorlig tørke og/eller ørkendannelse, særlig i Afrika, som Danmark
undertegnede under en undertegnelsesceremoni den 15. oktober 1994 i Paris.
DE FORENEDE NATIONERS KONVENTION OM BEKÆMPELSE AF ØRKENDANNELSE I DE
LANDE, DER ER RAMT AF ALVORLIG TØRKE OG/ELLER ØRKENDANNELSE, SÆRLIG I
AFRIKA Parterne i denne konvention,
som bekræfter, at menneskene i de ramte eller truede områder er
midtpunktet for bestræbelserne på at bekæmpe ørkendannelse og afhjælpe
virkningerne af tørke,
som giver udtryk for det internationale samfunds, herunder staters og
internationale organisationers, dybe bekymring over de negative følger af
ørkendannelse og tørke,
som er klare over, at aride, semi-aride og tørre subhumide områder
tilsammen udgør en betydelig del af Jordens landareal og er levested og
livsgrundlag for en stor del af dens befolkning,
som erkender, at ørkendannelse og tørke er problemer af globalt omfang i
og med, at de berører alle verdens regioner, og at der er behov for en fælles
indsats fra det internationale samfunds side for at bekæmpe ørkendannelse
og/eller afhjælpe virkningerne af tørke,
som mærker sig udviklingslandenes, navnlig de mindst udviklede landes,
talrighed blandt dem, der er ramt af alvorlig tørke og/eller ørkendannelse,
Læs alt
og de særlig tragiske følger af disse fænomener i Afrika,
som også mærker sig, at ørkendannelse skyldes komplekse samspil mellem
fysiske, biologiske, politiske, sociale, kulturelle og økonomiske faktorer,
som tager hensyn til de virkninger, som handelen og relevante aspekter af
de internationale økonomiske forbindelser har for de ramte landes muligheder
for at bekæmpe ørkendannelse på tilstrækkelig vis,
som er sig bevidste, at bæredygtig økonomisk vækst, social udvikling og
bekæmpelse af fattigdom er prioriteter for de ramte udviklingslande, særlig i
Afrika, og af afgørende betydning for realiseringen af bæredygtighedsmål,
som er opmærksomme på, at ørkendannelse og tørke hæmmer en bæredygtig
udvikling som følge af sammenhængen med vigtige sociale problemer såsom
fattigdom, dårlig sundheds- og ernæringstilstand og manglende
fødevaresikkerhed og problemer fremkaldt af befolkningsvandringer,
-flytninger og -dynamik,
som anerkender betydningen af staternes og de internationale
organisationers hidtidige indsats og erfaringer inden for bekæmpelse af
ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af tørke, særlig ved
gennemførelsen af den handlingsplan til bekæmpelse af ørkendannelse, der
vedtoges på De Forenede Nationers konference om ørkendannelse i 1977,
som indser, at fremskridtene inden for bekæmpelse af ørkendannelse og
afhjælpning af virkningerne af tørke trods de hidtidige bestræbelser ikke har
svaret til forventningerne, og at der er behov for et nyt og mere effektivt
tiltag på alle planer inden for rammerne af en bæredygtig udvikling,
som erkender værdien og relevansen af beslutningerne vedtaget på De
Forenede Nationers konference om miljø og udvikling, særlig Agenda 21 og dens
kapitel 12, der giver grundlag for bekæmpelse af ørkendannelse,
som i den forbindelse på ny bekræfter industrilandenes forpligtelser som
omhandlet i Agenda 21, kapitel 33, punkt 13,
som minder om Generalforsamlingens resolution 47/188, særlig den heri
omhandlede prioritering af Afrika, og alle andre relevante FN-resolutioner,
-beslutninger og -programmer om ørkendannelse og tørke samt de relevante
erklæringer fra afrikanske lande og lande i andre regioner,
som på ny bekræfter Rio-erklæringen om miljø og udvikling, hvori det i
princip 2 hedder, at staterne i overensstemmelse med De Forenede Nationers
pagt og folkerettens principper har suveræn ret til at udnytte deres egne
ressourcer efter deres egen miljø- og udviklingspolitik og pligt til at
sikre, at aktiviteter under deres jurisdiktion eller kontrol ikke forårsager
miljøskader i andre stater eller i områder uden for national jurisdiktion,
som erkender, at de nationale regeringer spiller en afgørende rolle ved
bekæmpelsen af ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af tørke, og at
fremskridt i den henseende afhænger af lokal gennemførelse af
handlingsprogrammer i de ramte områder,
som også erkender betydningen og nødvendigheden af internationalt
samarbejde og partnerskab ved bekæmpelsen af ørkendannelse og afhjælpning af
virkningerne af tørke,
som endvidere erkender, at det er vigtigt, at de ramte udviklingslande,
særlig i Afrika, får effektive midler, herunder betydelige finansielle
ressourcer, inklusive ny og supplerende finansiering, og adgang til
teknologi, da det ellers vil være vanskeligt for dem fuldt ud at opfylde
deres forpligtelser i henhold til denne konvention,
som udtrykker bekymring over virkningerne af ørkendannelse og tørke i de
ramte lande i Centralasien og Transkaukasus,
som understreger den vigtige rolle, kvinderne spiller i regioner ramt af
ørkendannelse og/eller tørke, særlig i landdistrikterne i udviklingslandene,
og betydningen af at sikre, at både mænd og kvinder på alle niveauer deltager
fuldt ud i programmerne til bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning af
virkningerne af tørke,
som påpeger de ikke-statslige organisationers og andre større gruppers
særlige rolle i programmerne til bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning
af virkningerne af tørke,
som er opmærksomme på sammenhængen mellem ørkendannelse og andre
miljøproblemer af globalt omfang, som det internationale og de nationale
samfund er stillet over for,
som også er opmærksomme på det bidrag, som bekæmpelse af ørkendannelse kan
yde til virkeliggørelsen af målene for De Forenede Nationers rammekonvention
om klimaændringer, konventionen om biologisk mangfoldighed og andre relevante
miljøkonventioner,
som mener, at strategierne til bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning
af virkningerne af tørke vil være mest effektive, hvis de baseres på
pålidelige systematiske observationer og nøjagtig videnskabelig viden, og
hvis de løbende revurderes,
som erkender, at det er påtrængende nødvendigt at forbedre effektiviteten
og koordineringen af det internationale samarbejde for at lette
gennemførelsen af nationale planer og prioriteter,
som er fast besluttede på at yde en hensigtsmæssig indsats for bekæmpelse
af ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af tørke til gavn for
nuværende og kommende generationer,
er blevet enige om følgende:
DEL I
INDLEDNING
Artikel 1
Definitioner
I denne konvention forstås ved:
a) »ørkendannelse« forringelse af jorden i aride, semi-aride og
tørre subhumide områder som følge af forskellige faktorer, herunder
klimavariationer og menneskelige aktiviteter
b) »bekæmpelse af ørkendannelse« bl.a. aktiviteter, der indgår i
en integreret udvikling af jorden i aride, semi-aride og tørre subhumide
områder med henblik på bæredygtig udvikling, og som tager sigte på:
i) forebyggelse og/eller formindskelse af forringelsen af jorden
ii) rehabilitering af delvis forringet jord
iii) genindvinding af jord, der har været udsat for ørkendannelse
c) »tørke« det naturligt forekommende fænomen, der opstår, når
nedbøren har været betydeligt under de normalt registrerede niveauer, og som
medfører alvorlige hydrologiske ubalancer, der skader
jordressourceproduktionssystemerne
d) »afhjælpning af virkningerne af tørke« aktiviteter, der
vedrører forudsigelse af tørke, og som sigter mod at mindske samfundets og
natursystemernes sårbarhed over for tørke som led i bekæmpelsen af
ørkendannelse
e) »jord« det bioproduktive jordsystem, der omfatter jordbund,
vegetation, andre levende organismer og de økologiske og hydrologiske
processer, der foregår i systemet
f) »forringelse af jorden« formindskelse eller tab, i aride,
semi-aride og tørre subhumide områder, af den biologiske eller økonomiske
produktivitet og kompleksitet for regnvandet agerjord, kunstvandet agerjord,
overdrev, græsgange, skove eller træbevoksede arealer som følge af
anvendelsen af jorden eller en proces eller kombination af processer,
herunder processer, der skyldes menneskelige aktiviteter og
bosætningsmønstre, såsom:
i) jordbundserosion forårsaget af vind og/eller vand
ii) nedbrydning af jordbundens fysiske, kemiske og biologiske eller
økonomiske egenskaber
iii) langsigtet tab af naturlig vegetation
g) »aride, semi-aride og tørre subhumide områder« områder,
bortset fra polar- og subpolarområder, hvor forholdet mellem den årlige
nedbør og den potentielle evapotranspiration ligger inden for skalaen
0,05-0,65
h) »ramte områder« aride, semi-aride og/eller tørre subhumide
områder, der er ramt eller truet af ørkendannelse
i) »ramte lande« lande, hvis jord helt eller delvis består af
ramte områder
j) »regional organisation for økonomisk integration« en
organisation oprettet af suveræne stater i en given region, som har
kompetence på de af denne konvention omfattede områder, og som, efter
organisationens egne bestemmelser, er behørigt bemyndiget til at undertegne,
ratificere, acceptere, godkende eller tiltræde denne konvention
k) »industrilandsparter« industrilandsparter og regionale
organisationer for økonomisk integration oprettet af industrilande.
Artikel 2
Formål
1. Formålet med denne konvention er at bekæmpe ørkendannelse og afhjælpe
virkningerne af tørke i lande, der er ramt af alvorlig tørke og/eller
ørkendannelse, særlig i Afrika, i kraft af en effektiv indsats på alle
niveauer, underbygget af internationale samarbejds- og
partnerskabsarrangementer, inden for rammerne af en integreret tilgang, der
er i overensstemmelse med Agenda 21, med det sigte at bidrage til
realiseringen af en bæredygtig udvikling i de ramte områder.
2. Virkeliggørelsen af dette mål kræver langsigtede integrerede
strategier, der i de ramte områder på en og samme tid fokuserer på forbedring
af jordens produktivitet og på rehabilitering, bevarelse og bæredygtig
forvaltning af jord- og vandressourcerne, således at der skabes bedre
levevilkår, især for lokalsamfundene.
Artikel 3
Principper
Ved virkeliggørelsen af denne konventions mål og gennemførelsen af dens
bestemmelser lader parterne sig lede af bl.a. følgende principper:
a) parterne bør sikre, at beslutningerne om udformning og gennemførelse af
programmer til bekæmpelse af ørkendannelse og/eller afhjælpning af
virkningerne af tørke træffes med deltagelse af befolkningen og
lokalsamfundene, og at der på de højere niveauer skabes et gunstigt klima,
der kan lette indsatsen på nationalt og lokalt niveau
b) parterne bør i en international solidaritets- og partnerskabsånd
forbedre samarbejdet og koordineringen på subregionalt, regionalt og
internationalt plan og i højere grad sikre, at de finansielle, menneskelige,
organisatoriske og tekniske ressourcer sættes ind der, hvor der er behov for
dem
c) parterne bør i en partnerskabets ånd fremme samarbejdet mellem de
offentlige myndigheder på alle niveauer, lokalsamfundene, de ikke-statslige
organisationer og jordbesidderne, for at der kan skabes en bedre forståelse
for beskaffenheden og værdien af jorden og de knappe vandressourcer i de
ramte områder og arbejdes hen imod en bæredygtig udnyttelse af dem
d) parterne bør fuldt ud tage hensyn til de særlige behov og forhold, der
gør sig gældende for de ramte udviklingslandsparter, særlig de mindst
udviklede blandt dem.
DEL II
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 4
Almindelige forpligtelser
1. Parterne opfylder, hver især eller sammen, deres forpligtelser i
henhold til denne konvention på grundlag af bestående eller kommende
bilaterale og multilaterale aftaler eller efter omstændighederne en
kombination deraf, idet der lægges vægt på nødvendigheden af at koordinere
indsatsen og udvikle en sammenhængende langsigtet strategi på alle niveauer.
2. For at virkeliggøre denne konventions mål må parterne:
a) anvende en integreret tilgang til de fysiske, biologiske og
socioøkonomiske aspekter af ørkendannelse og tørke
b) i de relevante internationale og regionale organer være behørigt
opmærksomme på de ramte udviklingslandsparters situation med hensyn til
international handel, afsætningsarrangementer og gæld, således at der kan
skabes et gunstigt internationalt økonomisk klima, der kan bidrage til at
fremme en bæredygtig udvikling
c) medtage strategier til bekæmpelse af fattigdom i indsatsen for at
bekæmpe ørkendannelse og afhjælpe virkningerne af tørke
d) fremme samarbejdet mellem de ramte landeparter på områderne
miljøbeskyttelse og bevarelse af jord- og vandressourcer i forbindelse med
ørkendannelse og tørke
e) styrke det subregionale, regionale og internationale samarbejde
f) samarbejde i de relevante mellemstatslige organisationer
g) hvis det er hensigtsmæssigt, fastlægge institutionelle mekanismer, idet
der tages hensyn til nødvendigheden af at undgå overlapning
h) fremme anvendelsen af bestående bilaterale og multilaterale finansielle
mekanismer og arrangementer, der mobiliserer og kanaliserer betydelige
finansielle ressourcer til de ramte udviklingslandsparter til bekæmpelse af
ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af tørke.
3. De ramte udviklingslandsparter er berettigede til bistand ved
gennemførelsen af konventionen.
Artikel 5
De ramte landeparters forpligtelser
Ud over forpligtelserne i henhold til artikel 4 forpligter de ramte
landeparter sig til:
a) behørigt at prioritere bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning af
virkningerne af tørke og at afsætte tilstrækkelige ressourcer dertil i
overensstemmelse med deres situation og muligheder
b) som led i deres planer og/eller politik for bæredygtig udvikling at
fastlægge strategier og prioriteter for bekæmpelse af ørkendannelse og
afhjælpning af virkningerne af tørke
c) at tage fat på de grundlæggende årsager til ørkendannelse og være
særlig opmærksomme på de socioøkonomiske faktorer, der bidrager til
ørkendannelsesprocesserne
d) med støtte fra ikke-statslige organisationer at fremme bevidstgørelsen
af lokalbefolkningen, især kvinder og unge, og lette dens deltagelse i
indsatsen for at bekæmpe ørkendannelse og afhjælpe virkningerne af tørke
e) at skabe et gunstigt klima ved om fornødent at styrke den relevante
eksisterende lovgivning eller vedtage nye love og ved at fastlægge
langsigtede politikker og handlingsprogrammer.
Artikel 6
Industrilandsparternes forpligtelser
Ud over de almindelige forpligtelser i henhold til artikel 4 forpligter
industrilands-parterne sig til:
a) som aftalt, hver især eller sammen, aktivt at støtte den indsats, som
de ramte udviklingslandsparter, særlig i Afrika og særlig de mindst udviklede
lande, yder for at bekæmpe ørkendannelse og afhjælpe virkningerne af tørke
b) at stille betydelige finansielle midler og andre former for støtte til
rådighed for de ramte udviklingslandsparter, særlig i Afrika, for at hjælpe
dem med effektivt at udvikle og gennemføre deres egne langsigtede planer og
strategier til bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af
tørke
c) at fremme mobiliseringen af ny og supplerende finansiering i henhold
til artikel 20, stk. 2, litra b)
d) at tilskynde til mobilisering af finansielle midler fra den private
sektor og andre ikke-statslige kilder
e) at fremme og lette de ramte landeparters, særlig de ramte
udviklingslands-parters, adgang til hensigtsmæssig teknologi, viden og
knowhow.
Artikel 7
Prioritering af Afrika
Ved gennemførelsen af denne konvention prioriterer parterne de ramte
afrikanske landeparter i betragtning af den særlige situation i denne region
og uden derved at tilsidesætte de ramte udviklingslandsparter i andre
regioner.
Artikel 8
Forholdet til andre konventioner
1. Parterne tilskynder til koordinering af de aktiviteter, der gennemføres
i henhold til denne konvention, og, hvis de er parter i dem, i henhold til
andre relevante internationale aftaler, særlig De Forenede Nationers
rammekonvention om klimaændringer og konventionen om biologisk mangfoldighed,
for at aktiviteterne på grundlag af hver aftale kan blive til størst mulig
nytte samtidig med, at en overlappende indsats undgås. Parterne tilskynder
til gennemførelse af fælles programmer, især på områderne forskning,
uddannelse, systematiske observationer og indsamling og udveksling af
information, i det omfang sådanne aktiviteter kan bidrage til virkeliggørelse
af de pågældende aftalers mål.
2. Denne konventions bestemmelser berører ikke parternes rettigheder og
forpligtelser i medfør af bilaterale, regionale eller internationale aftaler,
de har indgået inden denne konventions ikrafttræden for deres vedkommende.
DEL III
HANDLINGSPROGRAMMER, VIDENSKABELIGT OG TEKNISK SAMARBEJDE OG
STØTTEFORANSTALTNINGER
Afdeling 1: Handlingsprogrammer
Artikel 9
Grundregler
1. Ved opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til artikel 5
udarbejder, offentliggør og gennemfører de ramte udviklingslandsparter og
enhver anden ramt landepart, der inden for rammerne af sit regionale
gennemførelsesbilag eller på anden vis skriftligt har meddelt Det Faste
Sekretariat, at den har til hensigt at udarbejde et nationalt
handlingsprogram, efter omstændighederne nationale handlingsprogrammer, der
så vidt muligt bygger på eksisterende formålstjenlige planer og programmer,
og subregionale og regionale handlingsprogrammer som det centrale element i
strategien til bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af
tørke. Disse programmer ajourføres ved en stadig, deltagelsesbaseret proces
på grundlag af erfaringerne fra feltindsatsen og ligeledes resultaterne af
forskningen. De nationale handlingsprogrammer udarbejdes i snæver sammenhæng
med de øvrige bestræbelser på at formulere en national politik for bæredygtig
udvikling.
2. Ved ydelsen af de forskellige former for bistand i henhold til artikel
6 prioriterer industrilandsparterne, som aftalt, støtte til nationale,
subregionale og regionale handlingsprogrammer for de ramte
udviklingslandsparter, særlig i Afrika, enten direkte eller gennem relevante
multilaterale organisationer eller begge dele.
3. Parterne tilskynder organer, fonde og programmer under FN-systemet og
andre relevante mellemstatslige organisationer, akademiske institutioner, det
videnskabelige samfund og ikkestatslige organisationer, der besidder
forudsætninger for at samarbejde, til i overensstemmelse med deres mandater
og muligheder at støtte udarbejdelsen, gennemførelsen og opfølgningen af
handlingsprogrammer.
Artikel 10
Nationale handlingsprogrammer
1. Formålet med de nationale handlingsprogrammer er at identificere de
faktorer, der bidrager til ørkendannelse, og de konkrete foranstaltninger,
der er nødvendige for at bekæmpe ørkendannelse og afhjælpe virkningerne af
tørke.
2. De nationale handlingsprogrammer skal vise, hvilken rolle der tillægges
henholdsvis regeringen, lokalsamfundene og brugerne af jorden, og hvilke
ressourcer der er til rådighed og behov for. De skal bl.a.:
a) omfatte langsigtede strategier til bekæmpelse af ørkendannelse og
afhjælpning af virkningerne af tørke, lægge vægt på gennemførelsen og være
integreret i den nationale politik for bæredygtig udvikling
b) muliggøre tilpasninger som følge af ændrede omstændigheder og være så
fleksible på det lokale plan, at der kan tages hensyn til de forskellige
socioøkonomiske, biologiske og geofysiske forhold
c) lægge særlig vægt på gennemførelsen af forebyggende foranstaltninger
for endnu ikke forringet eller kun lidt forringet jord
d) forbedre den nationale klimatologiske, meteorologiske og hydrologiske
kompetence og midlerne til tidlig varsling af tørke
e) fremme foranstaltninger og styrke de institutionelle rammer, der
befordrer samarbejdet og koordineringen i en partnerskabets ånd mellem
donorsamfundet, de offentlige myndigheder på alle niveauer, lokalbefolkningen
og lokalsamfundsgrupper, og lette den lokale befolknings adgang til
hensigtsmæssig information og teknologi
f) sikre, at ikke-statslige organisationer og den lokale befolkning, både
kvinder og mænd og særlig ressourcebrugerne, herunder agerbrugere og
husdyravlere og deres repræsentative organisationer, på lokalt, nationalt og
regionalt plan deltager effektivt i politikplanlægningen,
beslutnings-tagningen og gennemførelsen og vurderingen af de nationale
handlingsprogrammer
g) indebære, at der regelmæssigt foretages en vurdering af og udarbejdes
forløbsrapporter om deres gennemførelse.
3. De nationale handlingsprogrammer kan bl.a. omfatte nogle af eller alle
følgende foranstaltninger til forebyggelse og afhjælpning af virkningerne af
tørke:
a) oprettelse og/eller styrkelse af systemer for tidlig varsling, herunder
lokale og nationale faciliteter og fælles systemer på subregionalt og
regionalt plan, og mekanismer for hjælp til mennesker, der af miljøårsager er
tvunget til at flytte
b) styrkelse af tørkeberedskab og -forvaltning, herunder
tørkeberedskabs-planer på lokalt, nationalt, subregionalt og regionalt plan,
under hensyntagen til klimaprognoser på årstidsbasis og årsbasis
c) oprettelse og/eller styrkelse af systemer for fødevaresikkerhed,
herunder oplagrings- og afsætningsfaciliteter, især i landdistrikter
d) opstilling af projekter til fremme af alternative næringsveje, der kan
skabe indkomster i områder, hvor der er risiko for tørke
e) udvikling af bæredygtige vandingsprogrammer for både afgrøder og
husdyr.
4. Under hensyntagen til de særlige forhold og behov, der gør sig gældende
for hver af de ramte landeparter, omfatter de nationale handlingsprogrammer
efter omstændighederne bl.a. foranstaltninger på nogle af eller alle følgende
prioriterede områder i forbindelse med bekæmpelse af ørkendannelse og
afhjælpning af virkningerne af tørke i de ramte områder og for deres
befolkninger: fremme af alternative næringsveje og forbedring af det
nationale økonomiske klima med henblik på styrkelse af programmer for
fattigdomsbekæmpelse og øget fødevaresikkerhed; befolkningsdynamik;
bæredygtig forvaltning af naturressourcer; bæredygtige landbrugsmetoder;
udvikling og effektiv udnyttelse af forskellige energikilder; institutionelle
og juridiske rammer; styrkelse af kompetencen inden for vurderinger og
systematiske observationer, herunder hydrologiske og meteorologiske
tjenester, og kapacitetsopbygning, uddannelse og folkeoplysning.
Artikel 11
Subregionale og regionale
handlingsprogrammer
De ramte landeparter rådfører sig og samarbejder med hinanden med henblik
på i overensstemmelse med de relevante regionale gennemførelsesbilag at
udarbejde subregionale eller regionale handlingsprogrammer, der kan
harmonisere, supplere og effektivisere de nationale programmer.
Bestemmelserne i artikel 10 finder med de nødvendige ændringer anvendelse på
subregionale og regionale programmer. Dette samarbejde kan også omfatte
aftalte fællesprogrammer for bæredygtig forvaltning af grænseoverskridende
naturressourcer, videnskabeligt og teknisk samarbejde og styrkelse af de
berørte institutioner.
Artikel 12
Internationalt samarbejde
De ramte landeparter bør sammen med de øvrige parter og det internationale
samfund samarbejde om at fremme et internationalt klima, der kan befordre
gennemførelsen af konventionen. Dette samarbejde bør også omfatte
teknologioverførsel og videnskabelig forskning og udvikling,
informationsindsamling og -formidling og finansielle ressourcer.
Artikel 13
Støtte til udarbejdelse og gennemførelse af
handlingsprogrammer
1. Foranstaltningerne til støtte for handlingsprogrammerne i henhold til
artikel 9 omfatter bl.a.:
a) finansielt samarbejde med henblik på at skabe forudsigelighed for
handlingsprogrammerne og muliggøre den nødvendige langsigtede planlægning
b) fastlæggelse og anvendelse af samarbejdsmekanismer, der muliggør en
bedre støtte på det lokale plan, herunder en indsats fra ikke-statslige
organisationers side, for, hvor det er relevant, at fremme vellykkede
pilotprogramaktiviteters anvendelse som model
c) øget fleksibilitet i udformningen, finansieringen og gennemførelsen af
projekterne i overensstemmelse med den forsøgs- og gentagelsesvise
fremgangsmåde, der er hensigtsmæssig ved en deltagelsesbaseret indsats på
lokalsamfundsplanet
d) efter omstændighederne administrative og budgetmæssige procedurer, der
øger samarbejdets og støtteprogrammernes effektivitet.
2. Ved ydelsen af en sådan støtte til de ramte udviklingslandsparter
prioriteres de afrikanske landeparter og de mindst udviklede landeparter.
Artikel 14
Koordinering ved udarbejdelsen og gennemførelsen af
handlingsprogrammer
1. Parterne samarbejder nært, direkte og gennem relevante mellemstatslige
organisationer, om udarbejdelsen og gennemførelsen af handlingsprogrammer.
2. Parterne udvikler operationelle mekanismer, især på nationalt og lokalt
plan, til sikring af den størst mulige koordinering mellem
industrilandsparterne, udviklingslandsparterne og relevante mellemstatslige
og ikke-statslige organisationer for således at undgå overlapning,
harmonisere foranstaltningerne og fremgangsmåderne og maksimere bistandens
effekt. Hos de ramte udviklingslandsparter prioriteres koordineringen af
aktiviteterne vedrørende det internationale samarbejde for at opnå maksimal
effektivitet i udnyttelsen af ressourcerne, sikre en velafstemt bistand og
lette gennemførelsen af nationale handlingsprogrammer og prioriteter i
henhold til denne konvention.
Artikel 15
Regionale gennemførelsesbilag
De elementer, der skal indgå i handlingsprogrammerne, udvælges og afpasses
efter de ramte landeparters eller regioners socioøkonomiske, geografiske og
klimatiske forhold samt deres udviklingsniveau. Retningslinjer for
udarbejdelsen af handlingsprogrammer og deres nøjagtige fokus og indhold for
de forskellige subregioner og regioner fastsættes i de regionale
gennemførelsesbilag.
Afdeling 2: Videnskabeligt og teknisk
samarbejde
Artikel 16
Indsamling, analyse og udveksling af
information
Parterne er enige om under hensyntagen til deres respektive muligheder at
integrere og koordinere indsamlingen, analysen og udvekslingen af relevante
kort- og langsigtede data og oplysninger for at sikre en systematisk
observation af forringelsen af jorden i de ramte områder og nå frem til en
bedre forståelse og vurdering af tørke- og ørkendannelsesprocesserne og deres
virkninger. Dette skulle bidrage til bl.a. indførelse af tidlig varsling og
forhåndsplanlægning for perioder med ugunstige klimavariationer i en form,
der lader sig anvende i praksis af brugere på alle niveauer, herunder navnlig
den lokale befolkning. I det øjemed bestræber parterne sig på:
a) at lette og styrke aktiviteterne inden for det globale net af
institutioner og faciliteter til indsamling, analyse og udveksling af
information og ligeledes systematisk observation på alle niveauer, som bl.a.
skal:
i) tilstræbe anvendelse af forenelige normer og systemer
ii) omfatte relevante data og stationer, også i afsides områder
iii) anvende og formidle moderne teknologi til indsamling, overførsel og
vurdering af data vedrørende forringelsen af jorden
iv) knytte nationale, subregionale og regionale data- og
informations-centre nærmere sammen med globale informationskilder
b) at sikre, at indsamlingen, analysen og udvekslingen af information
opfylder lokalsamfundenes og ligeledes beslutningstagernes behov med henblik
på løsning af specifikke problemer, og at lokalsamfundene deltager i disse
aktiviteter
c) at støtte og videreudvikle bilaterale og multilaterale programmer og
projekter, der tager sigte på planlægning, iværksættelse, vurdering og
finansiering af indsamlingen, analysen og udvekslingen af data og
information, herunder bl.a. integrerede sæt af fysiske, biologiske, sociale
og økonomiske indikatorer
d) fuldt ud at udnytte den ekspertise, der findes hos mellemstatslige og
ikke-statslige organisationer, især med henblik på formidling af relevante
oplysninger og erfaringer til målgrupper i forskellige regioner
e) at lægge den fornødne vægt på indsamling, analyse og udveksling af
socioøkonomiske data og disse datas integration med fysiske og biologiske
data
f) at udveksle og fuldstændigt, åbent og hurtigt formidle information fra
alle offentligt tilgængelige kilder af relevans for bekæmpelsen af
ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af tørke
g) i overensstemmelse med deres respektive nationale lovgivning og/eller
politik at udveksle information om lokal og traditionel viden, idet de
sikrer, at den beskyttes behørigt, og at de pågældende lokalbefolkninger på
et rimeligt grundlag og gensidigt aftalte betingelser modtager en passende
godtgørelse for udnyttelsen af den.
Artikel 17
Forskning og udvikling
1. Parterne forpligter sig til i overensstemmelse med deres respektive
muligheder at fremme teknisk og videnskabeligt samarbejde på områderne
bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af tørke gennem
egnede nationale, subregionale, regionale og internationale institutioner. I
det øjemed støtter de forskningsaktiviteter, der:
a) bidrager til øget viden om de processer, der fører til ørkendannelse og
tørke, og effekten af og sondringen mellem årsagsfaktorer, både naturlige og
menneskelige, med henblik på at bekæmpe ørkendannelse og afhjælpe
virkningerne af tørke og opnå en bedre produktivitet og en bæredygtig
udvikling og forvaltning af ressourcerne
b) svarer til veldefinerede mål, imødekommer lokalbefolkningernes særlige
behov og fører til identificering og implementering af løsninger, der
forbedrer levestandarden for befolkningen i de ramte områder
c) beskytter, integrerer, styrker og validerer traditionel og lokal viden,
knowhow og praksis, idet parterne i overensstemmelse med deres respektive
nationale lovgivning og/eller politik sikrer, at ejerne af denne viden på et
rimeligt grundlag og gensidigt aftalte betingelser får et direkte udbytte af
en eventuel kommerciel udnyttelse af den eller en eventuel teknologisk
udvikling, der hidrører fra den
d) udvikler og styrker den nationale, subregionale og regionale
forskningskompetence hos de ramte udviklingslandsparter, særlig i Afrika,
herunder udvikling af lokale færdigheder og styrkelse af egnede faciliteter,
navnlig i lande med en svag forskningsbase, idet der lægges særlig vægt på
tværfaglig og deltagelsesbaseret socioøkonomisk forskning
e) hvor det er relevant, tilgodeser sammenhængen mellem fattigdom,
vandringer forårsaget af miljøfaktorer og ørkendannelse
f) fremmer iværksættelsen af fælles forskningsprogrammer mellem nationale,
subregionale, regionale og internationale forskningsorganisationer i både den
offentlige og den private sektor med henblik på, i kraft af
lokalbefolkningernes og -samfundenes effektive deltagelse, at udvikle bedre,
prisrimelig og tilgængelig teknologi til en bæredygtig udvikling
g) bidrager til at øge vandressourcerne i de ramte områder ved hjælp af
bl.a. skypodning.
2. I handlingsprogrammerne bør der fastlægges forskningsprioriteter for de
enkelte regioner og subregioner ud fra de forskellige lokale forhold.
Partskonferencen vurderer med jævne mellemrum forskningsprioriteterne på
grundlag af udtalelser fra Komiteen for Videnskab og Teknologi.
Artikel 18
Overførsel, erhvervelse, tilpasning og udvikling af teknologi
1. Parterne forpligter sig til som gensidigt aftalt og i overensstemmelse
med deres respektive nationale lovgivning og/eller politik at fremme,
finansiere og/eller lette finansieringen af overførsel, erhvervelse,
tilpasning og udvikling af miljøvenlig, økonomisk levedygtig og socialt
acceptabel teknologi til bekæmpelse af ørkendannelse og/eller afhjælpning af
virkningerne af tørke med det sigte at bidrage til virkeliggørelsen af en
bæredygtig udvikling i de ramte områder. Dette samarbejde foregår efter
omstændighederne bilateralt eller multilateralt, idet de mellemstatslige og
ikke-statslige organisationers ekspertise udnyttes fuldt ud. Parterne
bestræber sig navnlig på:
a) fuldt ud at udnytte relevante bestående nationale, subregionale,
regionale og internationale informationssystemer og clearingcentre til
formidling af information om disponibel teknologi, dens kilder, dens risici
for miljøet og de generelle betingelser, hvorunder den kan erhverves
b) at gøre det lettere, navnlig for de ramte udviklingslandsparter, på
gunstige vilkår, herunder sær- og præferencevilkår, som gensidigt aftalt og
under hensyntagen til den nødvendige beskyttelse af den intellektuelle
ejendomsret, at få adgang til den teknologi, som på det praktiske plan er
mest velegnet til opfyldelse af lokalbefolkningernes specifikke behov, idet
der lægges særlig vægt på den pågældende teknologis sociale, kulturelle,
økonomiske og miljømæssige virkninger
c) at lette det teknologiske samarbejde mellem de ramte landeparter i
kraft af finansiel bistand eller andre egnede midler
d) at udvide det teknologiske samarbejde med de ramte
udviklingslands-parter, herunder eventuelt i form af joint ventures, især
inden for sektorer, der fremmer alternative næringsveje
e) at træffe passende foranstaltninger til, at der skabes indenlandske
markedsforhold og skattemæssige eller andre incitamenter, der befordrer
udvikling, overførsel, erhvervelse og tilpasning af hensigtsmæssig teknologi,
viden, knowhow og praksis, herunder foranstaltninger til sikring af en
fyldestgørende og effektiv beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret.
2. I overensstemmelse med deres respektive muligheder og deres respektive
nationale lovgivning og/eller politik beskytter, fremmer og anvender parterne
især relevant traditionel og lokal teknologi, viden, knowhow og praksis, og
de forpligter sig i det øjemed til:
a) at oprette fortegnelser over sådan teknologi, viden, knowhow og praksis
og de potentielle anvendelser heraf med deltagelse af lokalbefolkningerne og
at formidle information herom, eventuelt i samarbejde med relevante
mellemstatslige og ikke-statslige organisationer
b) at sikre, at sådan teknologi, viden, knowhow og praksis beskyttes
tilstrækkeligt, og at lokalbefolkningerne på et rimeligt grundlag og som
gensidigt aftalt får direkte udbytte af en eventuel kommerciel udnyttelse af
den eller en eventuel teknologisk udvikling hidrørende fra den
c) at fremme og aktivt støtte forbedringen og udbredelsen af sådan
teknologi, viden, knowhow og praksis eller udviklingen af ny teknologi
hidrørende fra den
d) om fornødent at lette tilpasningen af sådan teknologi, viden, knowhow
og praksis, så den kan finde udbredt anvendelse, og efter behov at integrere
den med moderne teknologi.
Afdeling 3: Støtteforanstaltninger
Artikel 19
Kapacitetsopbygning, uddannelse og
folkeoplysning
1. Parterne erkender betydningen af kapacitetsopbygning - det vil sige
institutionsopbygning, uddannelse og udvikling af relevant lokal og national
kapacitet - i bestræbelserne på at bekæmpe ørkendannelse og afhjælpe
virkningerne af tørke. De fremmer efter omstændighederne kapacitetsopbygning
ved:
a) at sikre, at lokalbefolkningen, navnlig kvinder og unge, deltager fuldt
ud på alle niveauer, og især det lokale niveau, i samarbejde med
ikke-statslige og lokale organisationer
b) på nationalt plan at styrke uddannelses- og forskningskapaciteten på
området ørkendannelse og tørke
c) at oprette og/eller styrke konsulent- og hjælpetjenester med henblik på
en mere effektiv udbredelse af relevante teknologiske metoder og teknikker og
at oplære konsulenter og medlemmer af organisationer i landdistrikterne i
deltagelsesbaserede metoder til bevarelse og bæredygtig udnyttelse af
naturressourcerne
d) så vidt muligt at fremme anvendelsen og udbredelsen af
lokalbefolkningernes viden, knowhow og praksis inden for tekniske
samarbejdsprogrammer
e) om nødvendigt at tilpasse relevant miljøvenlig teknologi og
traditionelle agerbrugs- og husdyravlsmetoder til de moderne socioøkonomiske
forhold
f) at stille passende uddannelse og teknologi til rådighed i forbindelse
med udnyttelsen af alternative energikilder, især vedvarende energikilder,
specielt i det øjemed at mindske afhængigheden af brændselstræ
g) i kraft af samarbejde, som gensidigt aftalt, at styrke de ramte
udviklingslandsparters muligheder for at udvikle og gennemføre programmer for
indsamling, analyse og udveksling af information i henhold til artikel 16
h) på nye måder at fremme alternative leveveje, herunder uddannelse i nye
færdigheder
i) uddannelse af beslutningstagere, ledere og personale, der arbejder med
indsamling og analyse af data i forbindelse med formidling og anvendelse af
varslingsoplysninger om tørkeforhold og fødevareproduktion
j) effektivisering af bestående nationale institutioner og juridiske
rammer og om fornødent etablering af nye samt styrkelse af den strategiske
planlægning og styring
k) programmer for udvekslingsbesøg med henblik på styrkelse af
kapacitetsopbygningen hos de ramte landeparter i kraft af en langsigtet
interaktiv lære- og studieproces.
2. De ramte udviklingslandsparter foretager, efter omstændighederne i
samarbejde med de øvrige parter og kompetente mellemstatslige og
ikke-statslige organisationer, en tværfaglig vurdering af den kapacitet og de
faciliteter, der er til rådighed på lokalt og nationalt plan, og mulighederne
for en styrkelse af dem.
3. Parterne samarbejder med hinanden og gennem kompetente mellemstatslige
organisationer og ligeledes med ikke-statslige organisationer om
gennemførelse af og støtte til oplysnings- og uddannelsesprogrammer hos både
de ramte og, når det er relevant, de ikke-ramte landeparter med det formål at
fremme befolkningens kendskab til årsagerne til og virkningerne af
ørkendannelse og tørke og dens forståelse for betydningen af, at denne
konventions mål virkeliggøres. I det øjemed forpligter de sig til:
a) at organisere oplysningskampagner for offentligheden
b) til stadighed at fremme offentlighedens adgang til relevant information
og en bred offentlig deltagelse i uddannelses- og oplysningsaktiviteter
c) at fremme oprettelsen af foreninger, der bidrager til folkeoplysning
d) at fremstille og udveksle undervisnings- og oplysningsmateriale, om
muligt på de lokale sprog, at udveksle og udlåne eksperter til oplæring af
medarbejdere hos de ramte udviklingslandsparter i gennemførelsen af relevante
uddannelses- og oplysningsprogrammer samt fuldt ud at udnytte det relevante
undervisningsmateriale, der findes hos kompetente internationale organer
e) at vurdere uddannelsesbehovene i de ramte områder, udarbejde
hensigtsmæssige skoleundervisningsplaner og efter behov udbygge
undervisnings- og alfabetiseringsprogrammerne for voksne og
uddannelsesmulighederne for alle, og særlig piger og kvinder, for så vidt
angår identificering, bevarelse og bæredygtig udnyttelse og forvaltning af
naturressourcerne i de ramte områder
f) at udvikle tværfaglige deltagelsesbaserede programmer, der integrerer
oplysning om ørkendannelse og tørke i uddannelsessystemerne og i uformelle
uddannelsesprogrammer, voksen- og fjernundervisningsprogrammer og praktisk
orienterede uddannelsesprogrammer.
4. Partskonferencen opretter og/eller styrker netværk af regionale
uddannelses- og træningscentre inden for bekæmpelse af ørkendannelse og
afhjælpning af virkningerne af tørke. Disse netværk koordineres af en dertil
oprettet eller udpeget institution, med det sigte at uddanne videnskabeligt,
teknisk og ledende personale og at styrke de eksisterende uddannelses- og
træningsinstitutioner hos de ramte landeparter, eventuelt med henblik på
harmonisering af programmer og organisering af udveksling af erfaringer
mellem dem. Netværkene samarbejder snævert med de relevante mellemstatslige
og ikke-statslige organisationer, så dobbeltarbejde undgås.
Artikel 20
Finansielle ressourcer
1. I betragtning af den centrale rolle, finansieringen spiller for
virkeliggørelsen af konventionens mål, bestræber parterne sig, under
hensyntagen til deres muligheder, på at sikre, at der stilles tilstrækkelige
finansielle ressourcer til rådighed for programmer til bekæmpelse af
ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af tørke.
2. I den forbindelse forpligter industrilandsparterne sig, idet de i
overensstemmelse med artikel 7 prioriterer de ramte afrikanske landeparter
uden derved at tilsidesætte de ramte udviklingslandsparter i andre regioner,
til:
a) at mobilisere betydelige finansielle ressourcer, herunder gavebistand
og lån på særlige vilkår, til støtte for gennemførelsen af programmer til
bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af tørke
b) at fremme mobiliseringen af tilstrækkelige, rettidige og forudsigelige
finansielle ressourcer, herunder nye og supplerende midler fra Den Globale
Miljøfacilitet (GEF) til finansiering af de aftalte ekstraomkostninger for de
aktiviteter vedrørende ørkendannelse, der sorterer under dens fire
hovedområder, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i instrumentet
til oprettelse af Den Globale Miljøfacilitet
c) ved internationalt samarbejde at lette overførslen af teknologi, viden
og knowhow
d) i samarbejde med de ramte udviklingslandsparter at undersøge nye
metoder og incitamenter til mobilisering og kanalisering af ressourcer,
herunder ressourcer fra fonde, ikke-statslige organisationer og andre private
organer, specielt gældskonverteringer og andre nyskabende midler, der øger
finansieringen ved at mindske udlandsgældsbyrden for de ramte
udviklingslandsparter, særlig i Afrika.
3. De ramte udviklingslandsparter forpligter sig, under hensyntagen til
deres muligheder, til at mobilisere tilstrækkelige finansielle ressourcer til
gennemførelsen af deres nationale handlingsprogrammer.
4. Ved mobiliseringen af finansielle ressourcer bestræber parterne sig på
fuldt ud at udnytte og fortsat kvalitativt at forbedre alle nationale,
bilaterale og multilaterale finansieringskilder og -mekanismer ved brug af
konsortier, fælles programmer og parallelfinansiering, ligesom de bestræber
sig på at opnå medvirken af private finansieringskilder og -mekanismer,
herunder ikke-statslige organisationer. I det øjemed udnytter parterne fuldt
ud de operationelle mekanismer, der udvikles i medfør af artikel 14.
5. For at få mobiliseret de finansielle ressourcer, som de ramte
udviklingslandsparter behøver til at bekæmpe ørkendannelse og afhjælpe
virkningerne af tørke, påtager parterne sig:
a) at rationalisere og styrke forvaltningen af de ressourcer, der allerede
er afsat til bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af
tørke, ved at bruge dem mere effektivt og hensigtsmæssigt, vurdere deres
fordele og ulemper, fjerne hindringerne for, at de anvendes effektivt, og om
nødvendigt omstille programmerne efter det integrerede langtidsperspektiv,
der anlægges i medfør af denne konvention
b) i de styrende organer for de multilaterale finansielle institutioner,
faciliteter og fonde, herunder regionale udviklingsbanker og -fonde, behørigt
at prioritere og lægge vægt på bistand til de ramte udviklingslandsparter,
særlig i Afrika, i forbindelse med aktiviteter, der fremmer gennemførelsen af
konventionen, herunder navnlig de handlingsprogrammer, de iværksætter inden
for rammerne af de regionale gennemførelsesbilag
c) at undersøge, hvorledes det regionale og subregionale samarbejde kan
styrkes til støtte for indsatsen på nationalt plan.
6. De øvrige parter tilskyndes til på frivillig basis at stille viden,
knowhow og metoder vedrørende ørkendannelse og/eller finansielle ressourcer
til rådighed for de ramte udviklingslandsparter.
7. Industrilandsparternes opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til
konventionen, herunder navnlig forpligtelserne vedrørende finansielle
ressourcer og overførsel af teknologi, vil i høj grad bidrage til, at de
ramte udviklingslandsparter, særlig i Afrika, fuldt ud kan opfylde deres
forpligtelser i henhold til konventionen. Industrilandsparterne bør ved
opfyldelsen af deres forpligtelser tage behørigt hensyn til, at økonomisk og
social udvikling og bekæmpelse af fattigdommen er hovedprioriteter i de ramte
udviklingslande, særlig i Afrika.
Artikel 21
Finansieringsmekanismer
1. Partskonferencen fremmer adgangen til finansieringsmekanismer og
tilskynder disse mekanismer til at søge at stille flest mulige midler til
rådighed for de ramte udviklingslandsparter, særlig i Afrika, til
gennemførelse af konventionen. I det øjemed overvejer Partskonferencen
indførelse af bl.a. metoder og foranstaltninger, der:
a) letter tilvejebringelsen af de nødvendige midler på nationalt,
subregionalt, regionalt og globalt plan til aktiviteter i henhold til de
relevante bestemmelser i konventionen
b) fremmer finansieringsmetoder, -mekanismer og arrangementer baseret på
flere kilder og vurderingen af sådanne i overensstemmelse med artikel 20
c) regelmæssigt giver interesserede parter og relevante mellemstatslige og
ikke-statslige organisationer information om de finansieringskilder, der er
til rådighed, og finansieringsmønstrene for at lette koordineringen mellem
dem
d) letter oprettelsen af mekanismer såsom nationale fonde for bekæmpelse
af ørkendannelse, herunder mekanismer med deltagelse af ikke-statslige
organisationer, til hurtig og effektiv kanalisering af finansielle ressourcer
til det lokale plan hos de ramte udviklingslandsparter
e) styrker eksisterende fonde og finansieringsmekanismer på subregionalt
og regionalt plan, særlig i Afrika, så de mere effektivt kan støtte
gennemførelsen af konventionen.
2. Partskonferencen tilskynder også til, at der via de forskellige
mekanismer inden for FN-systemet og via multilaterale finansielle
institutioner ydes støtte på nationalt, subregionalt og regionalt plan til
aktiviteter, der gør det muligt for udviklingslandsparterne at opfylde deres
forpligtelser i henhold til konventionen.
3. De ramte udviklingslandsparter anvender og opretter og/eller styrker om
fornødent nationale koordineringsmekanismer, der indgår i de nationale
udviklings-programmer, og som kan sikre en effektiv udnyttelse af alle de
finansielle ressourcer, der er til rådighed. De anvender også processer med
deltagelse af ikkestatslige organisationer, lokale grupper og den private
sektor ved tilvejebringelsen af midler, udarbejdelse og gennemførelse af
programmer og sikring af adgang til finansieringsmidler for grupper på det
lokale plan. Disse foranstaltninger kan styrkes ved en bedre koordinering og
en fleksibel planlægning fra bistandsydernes side.
4. For at øge de bestående finansieringsmekanismers effektivitet oprettes
der herved en Global Mekanisme til fremme af foranstaltninger, der fører til
mobilisering og kanalisering til de ramte udviklingslandsparter af betydelige
finansielle ressourcer, herunder til overførsel af teknologi, i form af
gavebistand og/eller på særlige eller andre vilkår. Den Globale Mekanisme
virker under Partskonferencens myndighed og vejledning og er ansvarlig over
for Partskonferencen.
5. Partskonferencen identificerer på sin første ordinære samling en
organisation, der skal huse Den Globale Mekanisme. Partskonferencen og den
identificerede organisation bliver enige om nærmere regler for Den Globale
Mekanisme med henblik på at sikre bl.a., at denne mekanisme:
a) identificerer og udarbejder en fortegnelse over de relevante bilaterale
og multilaterale samarbejdsprogrammer, der står til rådighed ved
gennemførelsen af konventionen
b) på anmodning rådgiver parterne om nye finansieringsmetoder og
finansielle bistandskilder og om forbedring af koordineringen af
samarbejdsaktiviteterne på nationalt plan
c) informerer interesserede parter og relevante mellemstatslige og
ikke-statslige organisationer om de finansieringskilder, der er til rådighed,
og finansieringsmønstrene for at lette koordineringen mellem dem
d) aflægger beretning om sin virksomhed til Partskonferencen, første gang
på dennes anden ordinære samling.
6. Partskonferencen træffer på sin første samling sammen med den
organisation, den har identificeret til at huse Den Globale Mekanisme, de
fornødne dispositioner vedrørende Den Globale Mekanismes
administrationsfunktion, idet der så vidt muligt anvendes eksisterende
budgetmidler og personale.
7. Partskonferencen foretager på sin tredje ordinære samling en vurdering
af Den Globale Mekanisme, der er ansvarlig over for den i henhold til stk. 4,
for så vidt angår mekanismens politik, arbejdsmåder og virksomhed, under
hensyntagen til bestemmelserne i artikel 7. På grundlag af denne vurdering
overvejer og træffer Partskonferencen de foranstaltninger, der måtte være
påkrævet.
DEL IV
INSTITUTIONER
Artikel 22
Partskonferencen
1. Der oprettes herved en Partskonference.
2. Partskonferencen er konventionens øverste organ. Den træffer inden for
sit mandat de beslutninger, der er nødvendige for at fremme en effektiv
gennemførelse af konventionen. Den skal især:
a) regelmæssigt vurdere konventionens gennemførelse og de institutionelle
ordningers funktionsmåde i lyset af de foreliggende erfaringer på nationalt,
subregionalt, regionalt og internationalt plan og under hensyntagen til
udviklingen i den videnskabelige og teknologiske viden
b) fremme og lette udvekslingen af information om de af parterne trufne
foranstaltninger og fastlægge formen og tidsplanen for fremsendelse af de
oplysninger, der skal meddeles i henhold til artikel 26, gennemgå
beretningerne og fremsætte bemærkninger til dem
c) oprette de hjælpeorganer, der skønnes nødvendige til konventionens
gennemførelse
d) gennemgå beretninger fremlagt af dens hjælpeorganer og vejlede disse
e) nå til enighed om og ved konsensus fastsætte forretningsordenen og
finansielle forvaltningsregler for konferencen selv og de hjælpeorganer, den
måtte oprette
f) vedtage ændringer til konventionen i henhold til artikel 30 og 31
g) godkende et program og et budget for sine aktiviteter, herunder
hjælpeorganernes aktiviteter, og træffe de nødvendige foranstaltninger til
finansiering af dem
h) efter omstændighederne tilstræbe samarbejde med kompetente nationale
eller internationale, mellemstatslige eller ikke-statslige organer eller
institutioner og benytte tjenester og information stillet til rådighed af dem
i) fremme og styrke forbindelsen med andre relevante konventioner og
samtidig forebygge overlapning
j) varetage sådanne andre opgaver, som måtte være nødvendige til
virkeliggørelse af konventionens mål.
3. Partskonferencen fastsætter på sin første samling ved konsensus selv
sin forretningsorden, der bl.a. skal indeholde beslutningsprocedurer for
spørgsmål, som ikke allerede er omfattet af de i konventionen fastsatte
beslutningsprocedurer. Der kan i disse procedurer fastlægges krav om særlige
flertal til vedtagelse af bestemte beslutninger.
4. Partskonferencens første samling indkaldes af det i artikel 35
omhandlede interimssekretariat og afholdes senest et år efter datoen for
konventionens ikrafttræden. Medmindre Partskonferencen fastsætter andet,
afholdes den anden, tredje og fjerde ordinære samling årligt, hvorefter der
afholdes ordinære samlinger hvert andet år.
5. Ekstraordinære samlinger for Partskonferencen afholdes på ethvert andet
tidspunkt, som måtte blive besluttet enten af Partskonferencen på en ordinær
samling eller efter skriftlig anmodning fra en part, forudsat at denne
anmodning senest tre måneder efter, at Det Faste Sekretariat har underrettet
parterne om den, støttes af mindst en tredjedel af dem.
6. På hver ordinær samling vælger Partskonferencen et Forretningsudvalg.
Forretningsudvalgets struktur og opgaver fastlægges i forretningsordenen. Ved
valget af Forretningsudvalget tages der behørigt hensyn til nødvendigheden af
at sikre en rimelig geografisk fordeling og en passende repræsentation af de
ramte landeparter, særlig i Afrika.
7. De Forenede Nationer, FN's særorganisationer og enhver medlemsstat
deraf eller observatør derved, som ikke er part i denne konvention, kan være
repræsenteret på Partskonferencens samlinger som observatører. Ethvert organ
eller agentur, det være sig nationalt eller internationalt, statsligt eller
ikke-statsligt, som har kompetence på områder, der henhører under
konventionen, og som har underrettet Det Faste Sekretariat om, at det på en
af Partskonferencens samlinger ønsker at være repræsenteret som observatør,
kan få adgang dertil, medmindre mindst en tredjedel af de tilstedeværende
parter gør indsigelse. Observatørers adgang og deltagelse er underlagt
bestemmelserne i den af Partskonferencen fastsatte forretningsorden.
8. Partskonferencen kan anmode kompetente nationale og internationale
organisationer, der besidder relevant ekspertise, om oplysninger i
forbindelse med artikel 16, litra g), artikel 17, stk. 1, litra c), og
artikel 18, stk. 2, litra b).
Artikel 23
Det Faste Sekretariat
1. Der oprettes herved et Fast Sekretariat.
2. Det Faste Sekretariats opgaver er:
a) at tilrettelægge samlingerne for Partskonferencen og dens hjælpeorganer
oprettet i medfør af konventionen og yde dem den fornødne bistand
b) at samle og videresende de beretninger, det modtager
c) på anmodning at lette ydelsen til de ramte udviklingslandsparter,
særlig i Afrika, af bistand ved indsamling, udarbejdelse og meddelelse af de
oplysninger, der skal gives i henhold til konventionen
d) at koordinere sine aktiviteter med sekretariaterne for andre relevante
internationale organer og konventioner
e) under Partskonferencens tilsyn at indgå de administrative og
kontrakt-mæssige aftaler, som måtte være nødvendige for en tilfredsstillende
varetagelse af dets opgaver
f) at udarbejde og forelægge Partskonferencen beretninger om varetagelsen
af de opgaver, der er pålagt det i medfør af denne konvention
g) at varetage sådanne andre sekretariatsopgaver, som Partskonferencen
måtte beslutte.
3. Partskonferencen udpeger på sin første samling et Fast Sekretariat og
træffer dispositioner for dets arbejde.
Artikel 24
Komiteen for Videnskab og Teknologi
1. Der oprettes herved en Komite for Videnskab og Teknologi, der som et
hjælpeorgan for Partskonferencen skal yde denne information og rådgivning om
videnskabelige og teknologiske spørgsmål i tilknytning til bekæmpelse af
ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af tørke. Komiteen træder sammen
i forbindelse med Partskonferencens ordinære samlinger, og den er tværfaglig
og åben for deltagelse for samtlige parter. Den sammensættes af
regeringsrepræsentanter med kompetence på de relevante fagområder.
Partskonferencen fastlægger på sin første samling komiteens mandat.
2. Partskonferencen udarbejder og fører en fortegnelse over uafhængige
eksperter, der har særlig viden og erfaring på de relevante områder.
Fortegnelsen baseres på skriftlige indstillinger fra parterne under
hensyntagen til nødvendigheden af en tværfaglig tilgang og en bred geografisk
repræsentation.
3. Partskonferencen kan efter behov udpege ad hoc-paneler til, via
komiteen, at yde den information og rådgivning om særlige spørgsmål
vedrørende den seneste udvikling på videnskabelige og teknologiske områder i
tilknytning til bekæmpelsen af ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne
af tørke. Disse paneler sammensættes af eksperter, hvis navne er opført på
fortegnelsen, under hensyntagen til nødvendigheden af en tværfaglig tilgang
og en bred geografisk repræsentation. Disse eksperter, der skal have en
videnskabelig baggrund og praktisk erfaring, udnævnes af Partskonferencen
efter henstilling fra komiteen. Partskonferencen fastlægger mandatet og
arbejdsmåden for disse paneler.
Artikel 25
Netværkssamarbejde mellem institutioner,
agenturer og organer
1. Komiteen for Videnskab og Teknologi træffer under Partskonferencens
tilsyn foranstaltninger til, at der foretages en kortlægning og vurdering af
de relevante eksisterende netværk, institutioner, agenturer og organer, der
ønsker at indgå som enheder i et netværk. Dette netværk skal støtte
gennemførelsen af konventionen.
2. På grundlag af resultaterne af den i stk. 1 omhandlede kortlægning og
vurdering afgiver Komiteen for Videnskab og Teknologi henstillinger til
Parts-konferencen om måder og midler til at lette og styrke enhedernes
netværkssamarbejde på lokalt, nationalt og andre niveauer med henblik på at
sikre, at de i artikel 16-19 omhandlede tematiske behov dækkes.
3. I betragtning af disse henstillinger skal Partskonferencen:
a) identificere de nationale, subregionale, regionale og internationale
enheder, der er mest velegnede til at indgå i netværkssamarbejdet, og
anbefale operationelle procedurer og en tidsramme for dem
b) identificere de enheder, der har de bedste forudsætninger for at lette
og styrke et sådant netværkssamarbejde på alle niveauer.
DEL V
PROCEDURER
Artikel 26
Meddelelse af oplysninger
1. Hver part tilstiller via Det Faste Sekretariat Partskonferencen, til
drøftelse på dens ordinære samlinger, beretninger om de foranstaltninger, den
har truffet til gennemførelse af konventionen. Partskonferencen fastlægger
fremsendelsestidsplanen og præsentationsformen for disse beretninger.
2. De ramte landeparter fremlægger en beskrivelse af de strategier, der er
fastlagt i medfør af artikel 5, og eventuelle relevante oplysninger om
gennemførelsen af dem.
3. De ramte landeparter, der gennemfører handlingsprogrammer i medfør af
artikel 9-15, fremlægger en detaljeret beskrivelse af programmerne og
gennemførelsen af dem.
4. Enhver gruppe af ramte landeparter kan fremlægge en fælles meddelelse
om de foranstaltninger, der er truffet på subregionalt og/eller regionalt
plan inden for rammerne af handlingsprogrammer.
5. Industrilandsparterne aflægger beretning om de foranstaltninger, de har
truffet for at bistå med udarbejdelsen og gennemførelsen af
handlingsprogrammer, herunder om de finansielle ressourcer, de har ydet eller
yder i medfør af konventionen.
6. De i henhold til stk. 1-4 meddelte oplysninger fremsendes af Det Faste
Sekretariat snarest muligt til Partskonferencen og eventuelle relevante
hjælpeorganer.
7. Partskonferencen letter på anmodning ydelsen til de ramte
udviklingslande, særlig i Afrika, af teknisk og finansiel støtte til
indsamling, udarbejdelse og meddelelse af de i denne artikel omhandlede
oplysninger og til klarlæggelse af de tekniske og finansielle behov i
forbindelse med handlingsprogrammerne.
Artikel 27
Foranstaltninger til løsning af spørgsmål
vedrørende gennemførelsen
Partskonferencen drøfter og fastlægger procedurer og institutionelle
mekanismer til løsning af spørgsmål, der måtte opstå vedrørende
gennemførelsen af konventionen.
Artikel 28
Bilæggelse af tvister
1. Parterne bilægger de tvister, der måtte opstå mellem dem vedrørende
fortolkningen eller anvendelsen af konventionen, ved forhandling eller andre
fredelige midler efter eget valg.
2. En part, der ikke er en regional organisation for økonomisk
integration, kan, når den ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder
konventionen eller på et hvilket som helst senere tidspunkt, til depositaren
afgive skriftlig erklæring om, at den, for så vidt angår tvister vedrørende
fortolkningen eller anvendelsen af konventionen, over for enhver part, der
accepterer samme forpligtelse, obligatorisk accepterer et af eller begge
følgende midler til tvistbilæggelse:
a) voldgift i overensstemmelse med den procedure, som Partskonferencen
snarest muligt fastlægger i et bilag
b) indbringelse af tvisten for Den Internationale Domstol.
3. En part, der er en regional organisation for økonomisk integration, kan
afgive en tilsvarende erklæring vedrørende voldgift i overensstemmelse med
den i stk. 2, litra a), omhandlede procedure.
4. En erklæring afgivet i henhold til stk. 2 forbliver i kraft indtil
udløbet af den i erklæringen fastsatte frist eller indtil tre måneder efter
deponering hos depositaren af et skriftligt varsel om tilbagekaldelse af
erklæringen.
5. Udløbet af en erklæring, et varsel om tilbagekaldelse af en erklæring
eller deponering af en ny erklæring har ingen indflydelse på sager, der er
indbragt for en voldgiftsdomstol eller Den Internationale Domstol, medmindre
parterne i tvisten bliver enige om andet.
6. Hvis parterne i en tvist ikke har accepteret den samme eller nogen
procedure i henhold til stk. 2, og hvis de ikke har været i stand til at
bilægge deres tvist senest tolv måneder efter, at en part har meddelt en
anden part, at der er opstået en tvist mellem dem, underkastes tvisten på
anmodning af en hvilken som helst af dens parter forligsbehandling i
overensstemmelse med den procedure, som Partskonferencen snarest muligt
fastlægger i et bilag.
Artikel 29
Bilagenes status
1. Bilagene udgør en integrerende del af konventionen, og hvor intet andet
udtrykkeligt er bestemt, er en henvisning til konventionen også en henvisning
til dens bilag.
2. Parterne fortolker bestemmelserne i bilagene på en måde, der er i
overensstemmelse med deres rettigheder og forpligtelser i henhold til denne
konventions artikler.
Artikel 30
Ændringer til konventionen
1. Enhver part kan foreslå ændringer til konventionen.
2. Ændringer til konventionen vedtages på en ordinær samling for
Partskonferencen. Teksten til enhver foreslået ændring meddeles parterne af
Det Faste Sekretariat mindst seks måneder inden den samling, hvor ændringen
foreslås vedtaget. Det Faste Sekretariat sender ligeledes de foreslåede
ændringer til signatarerne af konventionen.
3. Parterne bestræber sig på at nå til enighed ved konsensus om enhver
foreslået ændring til konventionen. Hvis alle muligheder for konsensus er
udtømt, og der ikke er opnået enighed, vedtages ændringen som en sidste udvej
med et flertal på to tredjedele af de parter, der er til stede på mødet, og
som har afgivet stemme. Det Faste Sekretariat sender den vedtagne ændring til
depositaren, som rundsender den til samtlige parter med henblik på
ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse.
4. Instrumenter for ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse af
en ændring deponeres hos depositaren. En ændring, der er vedtaget i
overensstemmelse med stk. 3, træder i kraft for de parter, der har accepteret
den, på den 90. dag efter datoen for depositarens modtagelse af et
ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument fra
mindst to tredjedele af de parter i konventionen, der var parter på
tidspunktet for vedtagelsen af ændringen.
5. Ændringen træder i kraft for enhver anden part på den 90. dag efter den
pågældende parts deponering hos depositaren af sit instrument for
ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse af den pågældende
ændring.
6. I denne artikel og artikel 31 forstås ved udtrykket »parter, der
er til stede på mødet, og som har afgivet stemme«, de parter, der er til
stede på mødet, og som har stemt ja eller nej.
Artikel 31
Vedtagelse og ændring af bilag
1. Eventuelle yderligere bilag til konventionen og eventuelle ændringer
til bilag foreslås og vedtages i overensstemmelse med den procedure for
ændring af konventionen, der er fastsat i artikel 30, dog således at der, ved
vedtagelsen af et yderligere regionalt gennemførelsesbilag eller en ændring
til et regionalt gennemførelsesbilag, i det flertal, der er omhandlet i
nævnte artikel, skal indgå et to tredjedeles flertal for de parter i den
pågældende region, der er til stede på mødet, og som har afgivet stemme.
Vedtagelsen eller ændringen af et bilag meddeles af depositaren til samtlige
parter.
2. Et bilag, bortset fra et yderligere regionalt gennemførelsesbilag,
eller en ændring til et bilag, bortset fra en ændring til et regionalt
gennemførelsesbilag, der er vedtaget i overensstemmelse med stk. 1, træder i
kraft for alle konventionens parter seks måneder efter, at depositaren har
underrettet parterne om vedtagelsen af bilaget eller ændringen, dog ikke for
parter, der inden for den nævnte frist skriftligt har meddelt depositaren, at
de ikke accepterer bilaget eller ændringen. Det pågældende bilag eller den
pågældende ændring træder i kraft for parter, som trækker deres meddelelse om
ikke-accept tilbage, på den 90. dag efter datoen for depositarens modtagelse
af tilbagetrækningen af meddelelsen om ikke-accept.
3. Et yderligere regionalt gennemførelsesbilag eller en ændring til et
regionalt gennemførelsesbilag, der er vedtaget i overensstemmelse med stk. 1,
træder i kraft for alle konventionens parter seks måneder efter, at
depositaren har underrettet parterne om vedtagelsen af bilaget eller
ændringen, dog ikke for:
a) parter, der inden for denne frist på seks måneder skriftligt har
meddelt depositaren, at de ikke accepterer det pågældende yderligere
regionale gennemførelsesbilag eller den pågældende ændring til et regionalt
gennemførelsesbilag, idet det pågældende bilag eller den pågældende ændring i
så fald træder i kraft for parter, som trækker deres meddelelse om
ikke-accept tilbage, på den 90. dag efter datoen for depositarens modtagelse
af tilbagetrækningen af meddelelsen om ikke-accept, og
b) parter, der har afgivet en erklæring vedrørende yderligere regionale
gennemførelsesbilag eller ændringer til regionale gennemførelsesbilag i
overensstemmelse med artikel 34, stk. 4, idet det pågældende bilag eller den
pågældende ændring i så fald træder i kraft for sådanne parter på den 90. dag
efter datoen for deponering hos depositaren af deres instrument for
ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse af det pågældende bilag
eller den pågældende ændring.
4. Hvis vedtagelsen af et bilag eller en ændring til et bilag indebærer en
ændring af konventionen, træder bilaget eller ændringen til et bilag først i
kraft, når ændringen til konventionen selv træder i kraft.
Artikel 32
Stemmeret
1. Hver part i konventionen har en stemme, jf. dog stk. 2.
2. Regionale organisationer for økonomisk integration tildeles, til
udøvelse af deres stemmeret på områder, der henhører under deres kompetence,
et antal stemmer svarende til antallet af de af deres medlemsstater, der er
parter i konventionen. Disse organisationer anvender ikke deres stemmeret,
såfremt deres medlemsstater anvender deres stemmeret, og omvendt.
DEL VI
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 33
Undertegnelse
Denne konvention åbnes for undertegnelse i Paris den 14.-15. oktober 1994
for stater, der er medlemmer af De Forenede Nationer eller en hvilken som
helst af FN's særorganisationer eller parter i Den Internationale Domstols
statut, og for regionale organisationer for økonomisk integration. Den
forbliver derefter åben for undertegnelse i De Forenede Nationers hovedsæde i
New York indtil den 13. oktober 1995.
Artikel 34
Ratifikation, accept, godkendelse og tiltrædelse
1. Konventionen forelægges til ratifikation, accept, godkendelse eller
tiltrædelse for stater og regionale organisationer for økonomisk integration.
Den er åben for tiltrædelse fra dagen efter den dato, hvor konventionen
lukkes for undertegnelse. Ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrumenterne deponeres hos depositaren.
2. Enhver regional organisation for økonomisk integration, som bliver part
i konventionen, uden at nogen af dens medlemsstater er part i konventionen,
er bundet af alle de i konventionen fastsatte forpligtelser. Hvis en eller
flere medlemsstater af en sådan organisation også er part i konventionen,
afgør organisationen og dens medlemsstater fordelingen af deres respektive
arbejdsområder, for så vidt angår opfyldelsen af deres forpligtelser i medfør
af konventionen. I sådanne tilfælde er organisationen og medlemsstaterne ikke
berettiget til at udøve deres rettigheder i medfør af konventionen samtidigt.
3. Regionale organisationer for økonomisk integration anfører i deres
ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter
omfanget af deres kompetence på de områder, der omfattes af konventionen. De
meddeler også straks depositaren, som derefter meddeler parterne, enhver
væsentlig ændring i omfanget af deres kompetence.
4. Enhver part kan i sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrument erklære, at eventuelle yderligere regionale
gennemførelsesbilag eller eventuelle ændringer til regionale
gennemførelsesbilag for dens vedkommende først træder i kraft, når den
deponerer sit instrument for ratifikation, accept, godkendelse eller
tiltrædelse deraf.
Artikel 35
Interimsordninger
De i artikel 23 omhandlede sekretariatsopgaver varetages midlertidigt af
det sekretariat, der er oprettet af De Forenede Nationers Generalforsamling
ved resolution 47/188 af 22. december 1992, indtil afslutningen af
Partskonferencens første samling.
Artikel 36
Ikrafttræden
1. Konventionen træder i kraft på den 90. dag efter datoen for deponering
af det 50. ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrument.
2. For hver stat eller regional organisation for økonomisk integration,
som ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder konventionen efter
deponeringen af det 50. ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrument, træder konventionen i kraft på den 90. dag efter den
dato, hvor den pågældende stat eller regionale organisation for økonomisk
integration har deponeret sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrument.
3. For så vidt angår stk. 1 og 2, kan intet instrument, der deponeres af
en regional organisation for økonomisk integration, lægges til de
instrumenter, som medlemsstaterne af den pågældende organisation deponerer.
Artikel 37
Forbehold
Der kan ikke tages forbehold over for denne konvention.
Artikel 38
Opsigelse
1. Efter udløbet af en frist på tre år at regne fra datoen for
konventionens ikrafttræden for en part kan den pågældende part når som helst
opsige konventionen ved skriftlig meddelelse til depositaren.
2. Enhver sådan opsigelse får virkning efter udløbet af en frist på et år
efter datoen for depositarens modtagelse heraf eller på en hvilken som helst
anden senere dato, som måtte være anført i opsigelsesmeddelelsen.
Artikel 39
Depositar
De Forenede Nationers generalsekretær er depositar for konventionen.
Artikel 40
Autentiske tekster
Originaleksemplaret af denne konvention, hvis arabiske, engelske, franske,
kinesiske, russiske og spanske versioner er lige autentiske, deponeres hos De
Forenede Nationers generalsekretær.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som er behørigt bemyndigede
hertil, undertegnet denne konvention.
UDFÆRDIGET I Paris, den 17. juni nittenhundrede og fireoghalvfems.
BILAG I
REGIONALT GENNEMFØRELSESBILAG FOR AFRIKA
Artikel 1
Anvendelsesområde
Dette bilag gælder for Afrika, for så vidt angår hver part og i
overensstemmelse med konventionen, særlig artikel 7, i det øjemed at bekæmpe
ørkendannelse og/eller afhjælpe virkningerne af tørke i denne regions aride,
semi-aride og tørre subhumide områder.
Artikel 2
Formål
Formålet med dette bilag er, på nationalt, subregionalt og regionalt plan
i Afrika og i betragtning af de særlige forhold i denne region:
a) at identificere foranstaltninger og arrangementer, herunder arten af og
processer for den af industrilandsparterne ydede bistand, i overensstemmelse
med de relevante bestemmelser i konventionen
b) at bidrage til en effektiv gennemførelse af konventionen under
hensyntagen til de særlige forhold i Afrika
c) at fremme processer og aktiviteter til bekæmpelse af ørkendannelse
og/eller afhjælpning af virkningerne af tørke i de aride, semi-aride og tørre
subhumide områder i Afrika.
Artikel 3
Særlige forhold i den afrikanske region
Ved opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til konventionen tager
parterne i forbindelse med gennemførelsen af dette bilag grundlæggende hensyn
til følgende særlige forhold i Afrika:
a) den store forekomst af aride, semi-aride og tørre subhumide områder
b) det betydelige antal lande og befolkninger, der lider under
ørkendannelse og hyppigt forekommende alvorlig tørke
c) det store antal ramte lande, der er indlandsstater
d) den udbredte fattigdom i hovedparten af de ramte lande, de mange mindst
udviklede lande blandt disse og deres behov for en betydelig bistand udefra i
form af gavebistand og lån på særlige vilkår, for at de kan virkeliggøre
deres udviklingsmål
e) den vanskelige socioøkonomiske situation, som forværres af forringede
og svingende bytteforhold, udlandsgæld og politisk ustabilitet, hvormed
følger indenlandske, regionale og internationale befolkningsvandringer
f) befolkningernes store afhængighed af naturressourcer som
eksistens-grundlag, hvilket sammen med virkningerne af demografiske tendenser
og faktorer, et svagt teknologisk grundlag og ubæredygtige
produktions-metoder bidrager til en alvorlig forringelse af ressourcerne
g) de mangelfulde institutionelle og juridiske rammer, det svage
infrastrukturgrundlag, den utilstrækkelige videnskabelige, tekniske og
uddannelsesmæssige kapacitet og følgelig det betydelige behov for
kapacitetsopbygning
h) den centrale rolle, som en indsats til bekæmpelse af ørkendannelse
og/eller afhjælpning af virkningerne af tørke spiller i de nationale
udviklingsprioriteter i de ramte afrikanske lande.
Artikel 4
De afrikanske landeparters forpligtelser og tilsagn
1. De afrikanske landeparter forpligter sig, i overensstemmelse med deres
respektive muligheder, til:
a) at inddrage bekæmpelse af ørkendannelse og/eller afhjælpning af
virkningerne af tørke som en central strategi i deres bestræbelser på at
bekæmpe fattigdommen
b) ud fra gensidige interesser i en solidaritetens og partnerskabets ånd
at fremme regionalt samarbejde og regional integration inden for programmer
og aktiviteter til bekæmpelse af ørkendannelse og/eller afhjælpning af
virkningerne af tørke
c) at rationalisere og styrke de bestående institutioner, der beskæftiger
sig med ørkendannelse og tørke, og efter omstændighederne at inddrage andre
bestående institutioner i indsatsen, for således at gøre dem mere effektive
og sikre en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne
d) at fremme deres indbyrdes udveksling af information om hensigtsmæssig
teknologi, viden, knowhow og praksis
e) at udvikle beredskabsplaner for afhjælpning af virkningerne af tørke i
områder, der lider under ørkendannelse og/eller tørke.
2. I overensstemmelse med de almindelige og særlige forpligtelser, der er
omhandlet i konventionens artikel 4 og 5, bestræber de ramte afrikanske
landeparter sig på:
a) at afsætte tilstrækkelige finansielle bevillinger på deres nationale
budgetter, under hensyntagen til de nationale forhold og muligheder og som
udtryk for den nye prioritet, Afrika har tillagt fænomenet ørkendannelse
og/eller tørke
b) at fortsætte og styrke de igangværende reformer med hensyn til øget
decentralisering og ressourcebesiddelsesforhold og at styrke
lokalbefolkningens og -samfundenes deltagelse
c) at identificere og mobilisere nye og supplerende nationale finansielle
ressourcer og som en prioritet at øge de eksisterende nationale muligheder
for at mobilisere indenlandske finansielle ressourcer.
Artikel 5
Industrilandsparternes forpligtelser og tilsagn
1. Ved opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til konventionens
artikel 4, 6 og 7 prioriterer industrilandsparterne de ramte afrikanske
landeparter og påtager sig i den forbindelse:
a) at bistå dem med at bekæmpe ørkendannelse og/eller afhjælpe
virkningerne af tørke ved bl.a. at yde og/eller lette adgangen til
finansielle og/eller andre ressourcer og ved at fremme og finansiere og/eller
lette finansieringen af overførsel og tilpasning af og adgang til miljøvenlig
teknologi og knowhow som gensidigt aftalt og i overensstemmelse med den
nationale politik, under hensyntagen til inddragelsen af
fattigdoms-bekæmpelse som en central strategi
b) fortsat at bevilge betydelige ressourcer og/eller øge ressourcerne til
bekæmpelse af ørkendannelse og/eller afhjælpning af virkningerne af tørke
c) at bistå dem med at styrke deres kapacitet, for at de kan forbedre
deres institutionelle rammer og ligeledes deres videnskabelige og tekniske
kompetence, informationsindsamling og -analyse og forskning og udvikling med
det sigte at bekæmpe ørkendannelse og/eller mindske virkningerne af tørke.
2. De øvrige landeparter kan på frivillig basis stille teknologi, viden og
knowhow vedrørende ørkendannelse og/eller finansielle ressourcer til rådighed
for de ramte afrikanske landeparter. Overførslen af sådan teknologi, viden og
knowhow lettes ved internationalt samarbejde.
Artikel 6
Strategisk planlægningsramme for en bæredygtig udvikling
1. De nationale handlingsprogrammer skal udgøre en central og integrerende
del af en bredere proces for formulering af en national politik for
bæredygtig udvikling hos de ramte afrikanske landeparter.
2. Der iværksættes en deltagelsesbaseret høringsproces, under medvirken af
de offentlige myndigheder på de relevante niveauer, lokalbefolkningen og
-samfundene og ikke-statslige organisationer, med henblik på udformning af en
strategi byggende på fleksibel planlægning, som muliggør maksimal deltagelse
fra lokalbefolkningens og -samfundenes side. Efter anmodning fra en ramt
afrikansk landepart kan bilaterale og multilaterale bistandsorganer eventuelt
deltage i denne proces.
Artikel 7
Tidsplan for udarbejdelsen af handlingsprogrammer
I afventning af denne konventions ikrafttræden anvender de afrikanske
landeparter så vidt muligt, og efter omstændighederne i samarbejde med andre
medlemmer af det internationale samfund, midlertidigt de bestemmelser i
konventionen, der vedrører udarbejdelsen af nationale, subregionale og
regionale handlingsprogrammer.
Artikel 8
De nationale handlingsprogrammers indhold
1. I overensstemmelse med konventionens artikel 10 lægges den overordnede
strategi for de nationale handlingsprogrammer an på integrerede lokale
udviklingsprogrammer for de ramte områder, byggende på deltagelsesbaserede
mekanismer og inddragelse af strategier for fattigdomsbekæmpelse i indsatsen
til bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af tørke.
Programmerne skal sigte mod at styrke de lokale myndigheders kapacitet og
sikre lokalbefolkningens, -samfundenes og -gruppernes aktive deltagelse, idet
der lægges vægt på uddannelse og træning, mobilisering af ikke-statslige
organisationer med anerkendt ekspertise og styrkelse af decentrale offentlige
myndighedsstrukturer.
2. De nationale handlingsprogrammer skal efter omstændighederne frembyde
følgende generelle træk:
a) udnyttelse, ved udarbejdelsen og gennemførelsen af de nationale
handlingsprogrammer, af tidligere erfaringer inden for bekæmpelse af
ørkendannelse og/eller afhjælpning af virkningerne af tørke under hensyntagen
til de sociale, økonomiske og økologiske forhold
b) identificering af de faktorer, der bidrager til ørkendannelse og/eller
tørke, og af de ressourcer og den kapacitet, der er til rådighed og behov
for, samt formulering af en hensigtsmæssig politik og institutionelle og
andre løsninger og foranstaltninger, der er nødvendige for at bekæmpe disse
fænomener og/eller afhjælpe virkningerne af dem
c) øget deltagelse fra lokalbefolkningens og -samfundenes side, herunder
kvinder, agerbrugere og husdyravlere, og øget uddelegering af
forvaltningsansvar til dem.
3. De nationale handlingsprogrammer skal også efter omstændighederne
omfatte følgende:
a) foranstaltninger til forbedring af det økonomiske klima med henblik på
bekæmpelse af fattigdommen:
i) forøgelse af indkomsterne og beskæftigelsesmulighederne, især for de
fattigste befolkningsgrupper, i kraft af:
- udvikling af markeder for vegetabilske og animalske landbrugsprodukter
- indførelse af finansielle instrumenter, der er afstemt efter de lokale
behov
- fremme af større alsidighed inden for landbruget og oprettelse af
landbrugsselskaber
- udvikling af erhvervsaktiviteter med eller uden tilknytning til
landbruget
ii) forbedring af langtidsudsigterne for økonomien i landdistrikterne ved
indførelse af:
- incitamenter til produktive investeringer og bedre adgang til
produktionsmidler
- en pris- og skattepolitik og en handelspraksis, der fremmer væksten
iii) formulering og iværksættelse af en befolknings- og vandrings-politik,
der kan mindske det pres, befolkningen udøver på jorden
iv) fremme af indførelsen af tørkeresistente afgrøder og integrerede
dyrkningssystemer for tørre jorder, i det øjemed at forbedre
fødevaresikkerheden
b) foranstaltninger til bevarelse af naturressourcerne:
i) sikring af en integreret og bæredygtig forvaltning af
naturressourcerne, herunder:
- agerbrugsjord og græsgangsarealer
- plantedække og dyreliv
- skove
- vandressourcer
- biologisk mangfoldighed
ii) uddannelse med henblik på øget bevidstgørelse af befolkningen,
miljøoplysningskampagner og formidling af viden om metoder til bæredygtig
forvaltning af naturressourcerne
iii) sikring af udvikling og effektiv udnyttelse af forskellige
energikilder, fremme af alternative energikilder, især solenergi, vindenergi
og biogas, og særlige ordninger for overførsel, erhvervelse og tilpasning af
relevant teknologi for at lette presset på de sårbare naturressourcer
c) foranstaltninger til forbedring af den institutionelle organisation:
i) fastlæggelse af de statslige og lokale myndigheders ansvar og opgaver i
forbindelse med en politik for fysisk planlægning
ii) fremme af en aktiv decentraliseringspolitik, med overdragelse af
forvaltnings- og beslutningsbeføjelser til de lokale myndigheder, udvikling
af lokalsamfundenes ansvarlighed og evne til at tage initiativer og
etablering af lokale strukturer
iii) efter omstændighederne tilpasning af de institutionelle og retlige
rammer for forvaltningen af naturressourcerne, så der skabes sikre
jordbesiddelsesforhold for lokalbefolkningen
d) foranstaltninger til tilvejebringelse af øget viden om ørkendannelse:
i) fremme af forskning og indsamling, behandling og udveksling af
oplysninger om de videnskabelige, tekniske og socioøkonomiske aspekter af
ørkendannelse
ii) forbedring af den nationale kompetence inden for forskning og
indsamling, behandling, udveksling og analyse af information, så der opnås
øget indsigt og evne til at omsætte analyseresultaterne til det operationelle
plan
iii) fremme af mellem- og langsigtede undersøgelser af:
- socioøkonomiske og kulturelle udviklingstendenser i de ramte områder
- kvalitative og kvantitative udviklingstendenser for naturressourcerne
- samspillet mellem klima og ørkendannelse
e) foranstaltninger til overvågning og vurdering af virkningerne af tørke:
i) udvikling af strategier til vurdering af naturlige klimavariationers
virkninger for regional tørke og ørkendannelse og/eller udnyttelse af
prognoser for klimavariationer på årstids- og årsbasis i indsatsen for at
afhjælpe virkningerne af tørke
ii) styrkelse af varslings- og reaktionsmulighederne, effektivisering af
styringen af nødhjælpsindsatsen og fødevarehjælpen og forbedring af
systemerne for oplagring og distribution af fødevarer og beskyttelse af kvæg
samt forbedring af de offentlige anlæg og fremme af alternative leveveje i
tørkeplagede områder
iii) overvågning og vurdering af den økologiske nedbrydning, så der i tide
kan tilvejebringes pålidelige oplysninger om ressourceforringelsesprocessen
og -dynamikken og dermed skabes grundlag for tilrettelæggelse af en bedre
politik og indsats.
Artikel 9
Udarbejdelse af nationale handlingsprogrammer og gennemførelses- og
evalueringsindikatorer
Hver ramt afrikansk landepart udpeger et passende nationalt
koordineringsorgan, der skal virke som katalysator ved udarbejdelsen,
gennemførelsen og evalueringen af det nationale handlingsprogram.
Koordineringsorganet skal under hensyntagen til artikel 3 efter
omstændighederne:
a) identificere og undersøge indsatser med udgangspunkt i en lokalt
baseret høringsproces, under medvirken af lokalbefolkningen og -samfundene og
i samarbejde med lokale forvaltningsmyndigheder, industrilandsparter og
mellemstatslige og ikke-statslige organisationer, på basis af indledende
høringer af de berørte på det nationale plan
b) identificere og analysere de begrænsninger, mangler og behov, der har
betydning for udviklingen og en bæredygtig udnyttelse af jorden, og anbefale
konkrete foranstaltninger, der gør det muligt at undgå dobbeltarbejde ved at
drage fuld nytte af den relevante igangværende indsats og fremme
implementeringen af resultaterne
c) lette, udforme og udvikle projektaktiviteter baseret på interaktive,
fleksible metoder med henblik på at sikre befolkningens aktive deltagelse i
de ramte områder, mindske de negative virkninger af sådanne aktiviteter og
identificere og prioritere behovene for finansiel bistand og fagligt
samarbejde
d) fastlægge relevante, kvantificerbare og nemt verificerbare indikatorer
til vurdering og evaluering af de nationale handlingsprogrammer, herunder
foranstaltninger på kort, mellemlang og lang sigt, og gennemførelsen af dem
e) udarbejde rapporter om forløbet af gennemførelsen af de nationale
handlingsprogrammer.
Artikel 10
Organisatoriske rammer for de subregionale handlingsprogrammer
1. I overensstemmelse med konventionens artikel 4 samarbejder de
afrikanske landeparter om udarbejdelsen og gennemførelsen af subregionale
handlingsprogrammer for det centrale, østlige, nordlige, sydlige og vestlige
Afrika, og de kan i den forbindelse delegere følgende opgaver til relevante
subregionale mellemstatslige organisationer:
a) at fungere som centre for forberedende aktiviteter og koordinering af
gennemførelsen af de subregionale handlingsprogrammer
b) at bistå med udarbejdelsen og gennemførelsen af nationale
handlings-programmer
c) at lette udvekslingen af information, erfaringer og knowhow og yde
rådgivning i forbindelse med vurdering af den nationale lovgivning
d) at varetage eventuelle andre opgaver vedrørende gennemførelsen af
subregionale handlingsprogrammer.
2. Specialiserede subregionale institutioner kan på anmodning yde bistand
og/eller pålægges den opgave at koordinere aktiviteter inden for deres
respektive kompetenceområder.
Artikel 11
De subregionale handlingsprogrammers indhold og udarbejdelse
De subregionale handlingsprogrammer koncentreres om spørgsmål, der bedst
kan behandles på det subregionale plan. De skal om nødvendigt omfatte
mekanismer for forvaltning af fælles naturressourcer. Disse mekanismer skal
på effektiv vis håndtere grænseoverskridende problemer i forbindelse med
ørkendannelse og/eller tørke og bidrage til en harmonisk gennemførelse af de
nationale handlingsprogrammer. De subregionale handlingsprogrammer rettes
efter omstændighederne mod følgende prioriteter:
a) fælles programmer for bæredygtig forvaltning af grænseoverskridende
naturressourcer ved hjælp af bilaterale og/eller multilaterale mekanismer
b) koordinering af programmer for udvikling af alternative energikilder
c) samarbejde om forvaltning og bekæmpelse af skadedyr og plante- og
dyresygdomme
d) aktiviteter inden for kapacitetsopbygning, uddannelse og
folkeoplysning, der bedst kan gennemføres eller støttes på det subregionale
plan
e) videnskabeligt og teknisk samarbejde, særlig inden for klimatologi,
meteorologi og hydrologi, herunder netværkssamarbejde med henblik på
indsamling og vurdering af data, informationsudveksling og
projekt-overvågning, og koordinering og prioritering af forsknings- og
udviklingsaktiviteter
f) systemer for tidlig varsling og fælles planlægning med henblik på
afhjælpning af virkningerne af tørke, herunder foranstaltninger til løsning
af problemer i forbindelse med miljøbetingede vandringer
g) undersøgelse af mulighederne for udveksling af erfaringer, især
vedrørende lokalbefolkningens og samfundenes deltagelse, og skabelse af et
gunstigt klima for en bedre forvaltning af anvendelsen af jorden og brug af
hensigtsmæssig teknologi
h) styrkelse af subregionale organisationers koordineringsevne og
muligheder for at yde teknisk bistand samt oprettelse, omlægning og styrkelse
af subregionale centre og institutioner
i) udvikling af en politik på områder, såsom handel, der har betydning for
de ramte områder og befolkninger, herunder en politik for koordinering af
regionale markedsføringsordninger og for fælles infrastruktur.
Artikel 12
Organisatoriske rammer for det regionale handlingsprogram
1. I overensstemmelse med konventionens artikel 11 fastlægger de
afrikanske landeparter sammen procedurer for udarbejdelse og gennemførelse af
det regionale handlingsprogram.
2. Parterne kan yde passende støtte til relevante afrikanske regionale
institutioner og organisationer, således at de bliver i stand til at bistå de
afrikanske landeparter med opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til
konventionen.
Artikel 13
Det regionale handlingsprograms indhold
Det regionale handlingsprogram omfatter efter omstændighederne
foranstaltninger vedrørende bekæmpelse af ørkendannelse og/eller afhjælpning
af virkningerne af tørke på følgende prioriterede områder:
a) udvikling af det regionale samarbejde og koordinering af de
subregionale handlingsprogrammer, for at der kan skabes regional konsensus om
politikkens nøgleområder, bl.a. også i kraft af regelmæssige konsulta-tioner
med subregionale organisationer
b) fremme af kapacitetsopbygning inden for aktiviteter, der bedst kan
gennemføres på det regionale plan
c) sammen med det internationale samfund, undersøgelse af løsninger på
globale økonomiske og sociale problemer, der påvirker de ramte områder, under
hensyntagen til konventionens artikel 4, stk. 2, litra b)
d) fremme af udveksling af information og hensigtsmæssige metoder, teknisk
knowhow og relevante erfaringer mellem de ramte landeparter i Afrika og dets
subregioner og ligeledes med andre ramte regioner; fremme af videnskabeligt
og teknologisk samarbejde, særlig inden for klimatologi, meteorologi,
hydrologi, udvikling af vandressourcer og alternative energikilder;
koordinering af subregionale og regionale forsknings-aktiviteter;
identificering af regionale forsknings- og udviklingsprioriteter
e) koordinering af netværk for systematiske observationer og vurderinger
og informationsudveksling samt integrering af sådanne netværk i
verdensomspændende net
f) koordinering og styrkelse af subregionale og regionale
varslingssystemer og tørkeberedskabsplaner.
Artikel 14
Finansielle ressourcer
1. I overensstemmelse med konventionens artikel 20 og artikel 4, stk. 2,
bestræber de ramte afrikanske landeparter sig på at skabe makroøkonomiske
rammer, der kan bidrage til at fremme mobiliseringen af finansielle
ressourcer, og de formulerer en politik og fastlægger procedurer for en mere
effektiv kanalisering af ressourcer til lokale udviklingsprogrammer, herunder
efter omstændighederne via ikke-statslige organisationer.
2. I overensstemmelse med konventionens artikel 21, stk. 4 og 5, er
parterne enige om at oprette en fortegnelse over finansieringskilder på
nationalt, subregionalt, regionalt og internationalt plan for at sikre en
rationel udnyttelse af de eksisterende ressourcer og identificere huller i
ressourcetildelingen, med det formål at lette gennemførelsen af
handlingsprogrammerne. Fortegnelsen undersøges og ajourføres regelmæssigt.
3. I overensstemmelse med konventionens artikel 7 stiller
industrilands-parterne fortsat betydelige ressourcer og/eller øgede
ressourcer samt andre former for bistand til rådighed for de ramte afrikanske
landeparter på basis af de i artikel 18 omhandlede partnerskabsaftaler og
-arrangementer, idet der tages behørigt hensyn til bl.a. spørgsmål vedrørende
gæld, international handel og afsætningsordninger i overensstemmelse med
konventionens artikel 4, stk. 2, litra b).
Artikel 15
Finansieringsmekanismer
1. I overensstemmelse med konventionens artikel 7 og den deri omhandlede
prioritering af de ramte afrikanske landeparter i betragtning af den særlige
situation i denne region, lægger parterne særlig vægt på gennemførelsen i
Afrika af bestemmelserne i konventionens artikel 21, stk. 1, litra d) og e),
navnlig ved:
a) at lette oprettelsen af mekanismer, såsom nationale fonde for
bekæmpelse af ørkendannelse, til kanalisering af finansielle ressourcer til
det lokale niveau
b) at styrke de eksisterende fonde og finansieringsmekanismer på det
subregionale og regionale niveau.
2. I overensstemmelse med konventionens artikel 20 og 21 fremmer de
parter, der også er medlemmer af styrelsesorganerne for relevante regionale
og subregionale finansielle institutioner, herunder Den Afrikanske
Udviklingsbank og Den Afrikanske Udviklingsfond, bestræbelserne på behørigt
at prioritere og lægge vægt på de af disse institutioners aktiviteter, der
befordrer gennemførelsen af dette bilag.
3. Parterne strømliner så vidt muligt procedurerne for kanalisering af
midler til de ramte afrikanske landeparter.
Artikel 16
Teknisk bistand og samarbejde
Parterne forpligter sig til i overensstemmelse med deres respektive
muligheder at rationalisere den tekniske bistand til og samarbejdet med de
afrikanske landeparter for at øge projekternes og programmernes effektivitet,
bl.a. ved:
a) at begrænse omkostningerne til støtte- og hjælpeforanstaltninger,
navnlig generalomkostningerne; disse omkostninger bør under alle
omstændigheder kun udgøre en behørigt lille procentdel af de samlede
projektomkostninger, for at projekterne kan få en maksimal effekt
b) fortrinsvis at anvende kompetente nationale eksperter eller, om
nødvendigt, kompetente eksperter fra subregionen og/eller regionen ved
projektudformningen, forberedelsen og -gennemførelsen og at satse på
opbygning af lokal ekspertise, når en sådan ikke findes
c) at sørge for en effektiv forvaltning og koordinering og ligeledes en
effektiv udnyttelse af den tekniske bistand, der ydes.
Artikel 17
Overførsel, erhvervelse og tilpasning af og adgang til miljøvenlig
teknologi
Ved gennemførelsen af konventionens artikel 18 om overførsel, erhvervelse,
tilpasning og udvikling af teknologi forpligter parterne sig til at
prioritere de afrikanske landeparter og om nødvendigt sammen med dem at
udvikle nye modeller for partnerskab og samarbejde med henblik på styrkelse
af kapacitetsopbygningen på områderne videnskabelig forskning og udvikling og
informationsindsamling og -formidling, således at de bliver i stand til at
gennemføre deres strategier for bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning af
virkningerne af tørke.
Artikel 18
Koordinering og partnerskabsaftaler
1. De afrikanske landeparter koordinerer udarbejdelsen, forhandlingen og
gennemførelsen af de nationale, subregionale og regionale
handlingsprogrammer. De kan efter omstændighederne inddrage andre parter og
relevante mellemstatslige og ikkestatslige organisationer i denne proces.
2. Formålet med en sådan koordinering skal være at sikre, at det
finansielle og tekniske samarbejde er i overensstemmelse med konventionen, og
at der skabes den fornødne kontinuitet i anvendelsen og forvaltningen af
ressourcerne.
3. De afrikanske landeparter tilrettelægger konsultationsprocesser på
nationalt, subregionalt og regionalt plan. Disse konsultationsprocesser kan:
a) tjene som forum for forhandling og indgåelse af partnerskabsaftaler
baseret på nationale, subregionale og regionale handlingsprogrammer
b) tjene til at fastlægge, hvilket bidrag de afrikanske landeparter og
andre medlemmer af konsultationsgrupperne skal yde til programmerne, og til
at identificere prioriteter og aftaler om gennemførelses- og
evalueringsindikatorer samt finansieringsordninger for gennemførelsen.
4. Det Faste Sekretariat kan efter anmodning fra de afrikanske landeparter
i henhold til konventionens artikel 23 lette igangsættelsen af sådanne
konsultations-processer ved:
a) at rådgive om tilrettelæggelsen af effektive konsultationsordninger på
grundlag af erfaringerne fra andre sådanne ordninger
b) at informere de relevante bilaterale og multilaterale organer om
konsultationsmøder eller -processer og fremme deres aktive deltagelse i dem
c) at formidle andre oplysninger, der kan være nyttige i forbindelse med
indførelse eller forbedring af konsultationsordninger.
5. De subregionale og regionale koordineringsorganer skal bl.a.:
a) anbefale formålstjenlige tilpasninger af partnerskabsaftalerne
b) overvåge, vurdere og aflægge beretning om gennemførelsen af de aftalte
subregionale og regionale programmer
c) bestræbe sig på at sikre en effektiv kommunikation og et effektivt
samarbejde mellem de afrikanske landeparter.
6. Deltagelse i konsultationsgrupperne skal efter omstændighederne stå
åben for regeringer, interesserede grupper og donorer, relevante organer,
fonde og programmer under FN-systemet, relevante subregionale og regionale
organisationer og repræsentanter for relevante ikke-statslige organisationer.
Deltagerne i hver enkelt konsultationsgruppe fastlægger de nærmere regler for
gruppens forvaltning og funktionsmåde.
7. I overensstemmelse med konventionens artikel 14 tilskyndes
industrilandsparterne til på eget initiativ at udvikle en uformel indbyrdes
konsultations- og koordineringsproces på nationalt, subregionalt og regionalt
plan og til efter anmodning fra en ramt afrikansk landepart eller en behørig
subregional eller regional organisation at deltage i en national, subregional
eller regional konsultationsproces med henblik på vurdering og opfyldelse af
bistandsbehovene, med det formål at lette gennemførelsen.
Artikel 19
Opfølgningsordninger
De afrikanske landeparter følger i overensstemmelse med konventionen dette
bilag op i kraft af:
a) på nationalt plan, en mekanisme, hvis sammensætning fastlægges af hver
ramt afrikansk landepart, og som omfatter repræsentanter for lokalsamfundene
og sorterer under det i artikel 9 omhandlede nationale koordineringsorgan
b) på subregionalt plan, en tværfaglig videnskabelig og teknisk rådgivende
komite, hvis sammensætning og funktionsmåde fastlægges af de afrikanske
landeparter i den pågældende subregion
c) på regionalt plan, mekanismer som fastlagt i overensstemmelse med de
relevante bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Afrikanske Økonomiske
Fællesskab samt en afrikansk videnskabelig og teknisk rådgivende komite.
BILAG II
REGIONALT GENNEMFØRELSESBILAG FOR ASIEN
Artikel 1
Formål
Formålet med dette bilag er at afstikke retningslinjer og arrangementer
for en effektiv gennemførelse af konventionen hos de ramte landeparter i den
asiatiske region i betragtning af de særlige forhold i regionen.
Artikel 2
Særlige forhold i den asiatiske region
Ved opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til konventionen tager
parterne efter omstændighederne hensyn til følgende særlige forhold, der i
forskellig grad gør sig gældende for de ramte landeparter i regionen:
a) de mange områder, der i disse lande er ramt af eller sårbare over for
ørkendannelse og tørke, og disse områders store forskelligartethed med hensyn
til klima, topografi, arealanvendelse og socioøkonomiske systemer
b) det stærke pres på naturressourcerne, for at befolkningen kan
opretholde livet
c) anvendelsen af produktionssystemer, der hænger direkte sammen med den
udbredte fattigdom, og som fører til forringelse af jorden og pres på de
knappe vandressourcer
d) de betydelige konsekvenser af den verdensøkonomiske situation og
sociale problemer som fattigdom, dårlig sundheds- og ernæringstilstand,
manglende fødevaresikkerhed, befolkningsvandringer, -flytninger og -dynamik
e) den voksende, men stadig utilstrækkelige kapacitet, kombineret med
mangelfulde institutionelle rammer, til at sætte ind over for de nationale
ørkendannelses- og tørkeproblemer
f) behovet for internationalt samarbejde, for at der kan satses på en
bæredygtig udvikling i forbindelse med bekæmpelsen af ørkendannelse og
afhjælpning af virkningerne af tørke.
Artikel 3
Rammer for de nationale handlingsprogrammer
1. De nationale handlingsprogrammer skal udgøre en integrerende del af en
bredere national politik for bæredygtig udvikling hos de ramte landeparter i
regionen.
2. De ramte landeparter udarbejder efter omstændighederne nationale
handlingsprogrammer i henhold til konventionens artikel 9-11, hvorved der
tages særligt hensyn til artikel 10, stk. 2, litra f). På anmodning af den
pågældende ramte landepart kan bilaterale og multilaterale samarbejdsorganer
deltage i denne proces.
Artikel 4
Nationale handlingsprogrammer
1. Ved udarbejdelsen og gennemførelsen af de nationale
handlings-programmer kan de ramte landeparter i regionen i overensstemmelse
med deres respektive forhold og politik bl.a.:
a) udpege passende organer til at varetage udarbejdelsen, koordineringen
og gennemførelsen af deres handlingsprogrammer
b) inddrage den berørte befolkning, herunder lokalsamfundene, i
udarbejdelsen, koordineringen og gennemførelsen af deres handlings-programmer
ved en lokalt baseret høringsproces, i samarbejde med lokale myndigheder og
relevante nationale og ikke-statslige organisationer
c) undersøge miljøets tilstand i de ramte områder for at vurdere
ørkendannelsens årsager og følger og fastlægge prioriterede indsats-områder
d) med de berørte befolkningers medvirken vurdere tidligere og
igang-værende programmer for bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning af
virkningerne af tørke, med henblik på formulering af en strategi og
fastlæggelse af aktiviteter i deres handlingsprogrammer
e) udarbejde tekniske og finansielle programmer på grundlag af de
oplysninger, der fremkommer ved de under litra a)-d) omhandlede aktiviteter
f) udvikle og anvende procedurer og kriterier til evaluering af
gennemførelsen af deres handlingsprogrammer
g) fremme en integreret forvaltning af afvandingsområder, bevarelse af
jordressourcerne og forøgelse og effektiv udnyttelse af vandressourcerne
h) styrke og/eller oprette informations-, vurderings-, opfølgnings- og
varslingssystemer i regioner, hvor der er risiko for ørkendannelse og tørke,
idet der tages hensyn til klimatologiske, meteorologiske, hydrologiske,
biologiske og andre relevante faktorer
i) i en partnerskabets ånd, for så vidt angår internationalt samarbejde,
herunder finansielle og tekniske ressourcer, udforme hensigtsmæssige
arrangementer til støtte for deres handlingsprogrammer.
2. I overensstemmelse med konventionens artikel 10 lægges der i den
overordnede strategi for de nationale handlingsprogrammer vægt på integrerede
lokale udviklingsprogrammer for de ramte områder, byggende på
deltagelsesbaserede mekanismer og integrering af strategier for
fattigdomsbekæmpelse i indsatsen til bekæmpelse af ørkendannelse og
afhjælpning af virkningerne af tørke. Sektorforanstaltninger i
handlingsprogrammerne samles under prioriterede satsningsområder, der
tilgodeser den i artikel 2, litra a), nævnte forskelligartethed af de ramte
områder i regionen.
Artikel 5
Subregionale og fælles handlingsprogrammer
1. I overensstemmelse med konventionens artikel 11 kan de ramte
landeparter i Asien efter indbyrdes aftale rådføre sig og samarbejde med
andre parter med henblik på udarbejdelse og gennemførelse af subregionale
handlingsprogrammer eller efter omstændighederne fælles handlingsprogrammer,
der kan supplere og effektivisere gennemførelsen af de nationale
handlingsprogrammer. I begge tilfælde kan de pågældende parter indbyrdes
aftale at overdrage subregionale, herunder bilaterale eller nationale,
organisationer eller specialiserede institutioner opgaver vedrørende
udarbejdelsen, koordineringen og gennemførelsen af programmerne. Disse
organisationer eller institutioner kan også fungere som centre for fremme og
koordinering af foranstaltninger i henhold til konventionens artikel 16-18.
2. Ved udarbejdelsen og gennemførelsen af subregionale eller fælles
handlingsprogrammer skal de ramte landeparter i regionen efter
omstændighederne bl.a.:
a) i samarbejde med nationale institutioner identificere prioriteter for
bekæmpelsen af ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af tørke, der
bedre kan realiseres ved sådanne programmer, og relevante aktiviteter, der
kan gennemføres effektivt under programmerne
b) vurdere relevante regionale, subregionale og nationale institutioners
operationelle kapacitet og aktiviteter
c) vurdere eksisterende programmer vedrørende ørkendannelse og tørke, der
omfatter alle eller nogle af regionens eller subregionens parter, og
forholdet mellem disse programmer og de nationale handlingsprogrammer
d) i en partnerskabets ånd, for så vidt angår internationalt samarbejde,
herunder finansielle og tekniske ressourcer, udforme hensigtsmæssige
bilaterale og/eller multilaterale arrangementer til støtte for programmerne.
3. De subregionale eller fælles handlingsprogrammer kan omfatte aftalte
fællesprogrammer for bæredygtig forvaltning af grænseoverskridende
naturressourcer i forbindelse med ørkendannelse, prioriteter for koordinering
og andre aktiviteter på områderne kapacitetsopbygning, videnskabeligt og
teknisk samarbejde, især systemer for tidlig tørkevarsling og
informationsudveksling, og midler til styrkelse af de relevante subregionale
og andre organisationer eller institutioner.
Artikel 6
Regionale aktiviteter
De regionale aktiviteter til supplering af subregionale eller fælles
handlingsprogrammer kan bl.a. omfatte foranstaltninger til styrkelse af
institutioner og mekanismer for koordinering og samarbejde på nationalt,
subregionalt og regionalt plan og til fremme af gennemførelsen af
konventionens artikel 16-19. Disse aktiviteter kan ligeledes omfatte:
a) fremme og styrkelse af tekniske samarbejdsnet
b) udarbejdelse af fortegnelser over teknologi, viden, knowhow og praksis
og traditionel og lokal teknologi og knowhow samt fremme af udbredelsen og
anvendelsen heraf
c) vurdering af behovene for teknologioverførsel og fremme af tilpasningen
og anvendelsen af den pågældende teknologi
d) fremme af folkeoplysningsprogrammer og af kapacitetsopbygning på alle
niveauer, styrkelse af uddannelse, forskning og udvikling og opbygning af
systemer for udvikling af de menneskelige ressourcer.
Artikel 7
Finansielle ressourcer og finansieringsmekanismer
1. I betragtning af vigtigheden af at bekæmpe ørkendannelse og afhjælpe
virkningerne af tørke i den asiatiske region fremmer parterne mobiliseringen
af betydelige finansielle ressourcer og adgangen til finansieringsmekanismer
i overensstemmelse med konventionens artikel 20 og 21.
2. I overensstemmelse med konventionen og på grundlag af den i artikel 8
omhandlede koordineringsmekanisme samt i overensstemmelse med deres nationale
udviklingspolitik træffer de ramte landeparter i regionen, hver især eller
sammen, foranstaltninger til:
a) at rationalisere og styrke mekanismerne for tilvejebringelse af midler
ved offentlige og private investeringer med det sigte at opnå konkrete
resultater i indsatsen til bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning af
virkningerne af tørke
b) at klarlægge behovet for internationalt samarbejde til støtte for de
nationale bestræbelser, særlig i finansiel, teknisk og teknologisk henseende
c) at fremme bilaterale og/eller multilaterale finansielle
samarbejds-institutioners medvirken med henblik på konventionens
gennemførelse.
3. Parterne strømliner så vidt muligt procedurerne for kanalisering af
midler til de ramte landeparter i regionen.
Artikel 8
Samarbejds- og koordineringsmekanismer
1. De ramte landeparter, og på deres vegne de i henhold til artikel 4,
stk. 1, litra a), udpegede organer, og andre parter i regionen kan efter
omstændighederne oprette en mekanisme med bl.a. følgende formål:
a) udveksling af information, erfaringer, viden og knowhow
b) samarbejde og koordinering af foranstaltninger, herunder bilaterale og
multilaterale arrangementer, på subregionalt og regionalt plan
c) fremme af videnskabeligt, teknisk, teknologisk og finansielt samarbejde
i henhold til artikel 5-7
d) klarlæggelse af behovet for eksternt samarbejde
e) opfølgning og evaluering af gennemførelsen af handlingsprogrammer.
2. De ramte landeparter, og på deres vegne de i henhold til artikel 4,
stk.1, litra a), udpegede organer, og andre parter i regionen kan også efter
omstændighederne rådføre sig med hinanden og foretage en koordinering
vedrørende de nationale, subregionale og fælles handlingsprogrammer. De kan
efter omstændighederne inddrage andre parter og relevante mellemstatslige og
ikkestatslige organisationer i denne proces. Ved en sådan koordinering
tilstræbes det bl.a. at nå til enighed om muligheder for internationalt
samarbejde i overensstemmelse med konventionens artikel 20 og 21, styrke det
tekniske samarbejde og kanalisere ressourcerne på en sådan måde, at de
anvendes effektivt.
3. De ramte landeparter i regionen afholder jævnligt koordineringsmøder,
og Det Faste Sekretariat kan på deres anmodning i henhold til konventionens
artikel 23 lette indkaldelsen af sådanne koordineringsmøder ved:
a) at rådgive om tilrettelæggelsen af effektive koordineringsarrangementer
på grundlag af erfaringerne fra andre sådanne arrangementer
b) at informere de relevante bilaterale og multilaterale organer om
koordineringsmøderne og fremme deres aktive deltagelse i dem
c) at formidle andre oplysninger, der kan være nyttige i forbindelse med
indførelse eller forbedring af koordineringsprocesser.
BILAG III
REGIONALT GENNEMFØRELSESBILAG
FOR LATINAMERIKA OG CARIBIEN
Artikel 1
Formål
Formålet med dette bilag er at afstikke generelle retningslinjer for
gennemførelsen af konventionen i den latinamerikanske og caribiske region på
baggrund af de særlige forhold i denne region.
Artikel 2
Særlige forhold i den latinamerikanske og caribiske region
Parterne tager i overensstemmelse med konventionens bestemmelser hensyn
til følgende særlige forhold i regionen:
a) der er store sårbare områder, som er alvorligt ramt af ørkendannelse
og/eller tørke, og hvor der kan observeres forskellige kendetegn, afhængigt
af det enkelte område; denne kumulative og tiltagende proces har negative
sociale, kulturelle, økonomiske og miljømæssige følger, der er så meget mere
alvorlige, som regionen omfatter nogle af verdens største ressourcer for
biologisk mangfoldighed
b) der anvendes i de ramte områder ofte metoder, der er uforenelige med en
bæredygtig udvikling, hvilket skyldes komplekse samspil mellem fysiske,
biologiske, politiske, sociale, kulturelle og økonomiske faktorer, herunder
internationale økonomiske faktorer såsom udlandsgæld, forringet bytteforhold
og en handelspraksis, der påvirker markederne for landbrugs-, fiskeri- og
skovbrugsprodukter
c) økosystemernes produktivitet har været stærkt faldende, navnlig på
grund af ørkendannelse og tørke, hvilket har medført en nedgang i
agerbrugets, husdyrbrugets og skovbrugets udbytter og et tab af biologisk
mangfoldighed; socialt set er resultaterne øget fattigdom, vandringer,
flytninger og forringelse af livskvaliteten; regionen må derfor sikre, at
ørkendannelses- og tørkeproblemerne gribes an på integreret vis, og fremme
modeller for en bæredygtig udvikling, der stemmer overens med den
miljømæssige, økonomiske og sociale situation i hvert enkelt land.
Artikel 3
Handlingsprogrammer
1. I overensstemmelse med konventionen, særlig dens artikel 9-11, og i
overensstemmelse med deres nationale udviklingspolitik udarbejder og
gennemfører de ramte landeparter i regionen efter omstændighederne nationale
handlingsprogrammer til bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning af
virkningerne af tørke som en integrerende del af deres nationale politik for
bæredygtig udvikling. Subregionale og regionale programmer kan udarbejdes og
gennemføres efter regionens behov herfor.
2. Ved udarbejdelsen af deres nationale handlingsprogrammer tager de ramte
landeparter i regionen særligt hensyn til konventionens artikel 10, stk. 2,
litra f).
Artikel 4
De nationale handlingsprogrammers indhold
Ud fra deres respektive situation kan de ramte landeparter i regionen lade
bl.a. følgende temaer indgå i udviklingen af deres nationale strategier for
indsatsen til bekæmpelse af ørkendannelse og/eller afhjælpning af
virkningerne af tørke i henhold til konventionens artikel 5:
a) styrkelse af kapaciteten, uddannelse og folkeoplysning, teknisk,
videnskabeligt og teknologisk samarbejde og finansielle ressourcer og
mekanismer
b) bekæmpelse af fattigdom og forbedring af livskvaliteten
c) fødevaresikkerhed og bæredygtig udvikling og forvaltning af agerbruget,
husdyrbruget og skovbruget, herunder tværgående aktiviteter
d) bæredygtig forvaltning af naturressourcerne, især rationel forvaltning
af afvandingsområder
e) bæredygtig forvaltning af naturressourcerne i højlandsområder
f) rationel forvaltning og bevarelse af jordressourcerne og effektiv
udnyttelse af vandressourcerne
g) udarbejdelse og anvendelse af beredskabsplaner til afhjælpning af
virkningerne af tørke
h) styrkelse og/eller oprettelse af informations-, vurderings-,
opfølgnings- og varslingssystemer i områder, hvor der er risiko for
ørkendannelse og tørke, under hensyntagen til klimatologiske, meteorologiske,
hydrologiske, biologiske, jordbundsmæssige, økonomiske og sociale faktorer
i) udvikling, forvaltning og effektiv udnyttelse af forskellige
energikilder, herunder fremme af alternative energikilder
j) bevarelse og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed i
overensstemmelse med bestemmelserne i konventionen om biologisk mangfoldighed
k) demografiske aspekter i forbindelse med ørkendannelse og tørke
l) etablering eller styrkelse af institutionelle og juridiske rammer, der
bidrager til gennemførelse af konventionen, og som bl.a. tager sigte på
decentralisering af administrative strukturer og funktioner i relation til
ørkendannelse og tørke, med deltagelse af de ramte lokalsamfund og samfundet
som helhed.
Artikel 5
Teknisk, videnskabeligt og teknologisk samarbejde
I overensstemmelse med konventionen, særlig dens artikel 1618, og på
grundlag af den koordineringsmekanisme, der er omhandlet i artikel 7,
bestræber de ramte landeparter i regionen sig, hver især eller sammen, på:
a) at fremme og styrke tekniske samarbejdsnet og nationale, subregionale
og regionale informationssystemer, herunder eventuelt deres integration med
verdensomspændende informationskilder
b) at udarbejde en fortegnelse over den teknologi og knowhow, der er til
rådighed, og fremme dens udbredelse og anvendelse
c) at fremme anvendelsen af traditionel teknologi, viden, knowhow og
praksis i overensstemmelse med konventionens artikel 18, stk. 2, litra b)
d) at klarlægge behovet for teknologioverførsel
e) at fremme udviklingen, tilpasningen, indførelsen og overførslen af
relevant eksisterende og ny miljøvenlig teknologi.
Artikel 6
Finansielle ressourcer og finansieringsmekanismer
I overensstemmelse med konventionen, særlig dens artikel 20 og 21, og på
grundlag af den i artikel 7 omhandlede koordineringsmekanisme samt i
overensstemmelse med deres nationale udviklingspolitik træffer de ramte
landeparter i regionen, hver især eller sammen, foranstaltninger til:
a) at rationalisere og styrke mekanismerne for tilvejebringelse af midler
ved offentlige og private investeringer med det sigte at opnå konkrete
resultater i indsatsen til bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning af
virkningerne af tørke
b) at klarlægge behovet for internationalt samarbejde til støtte for den
nationale indsats
c) at fremme bilaterale og/eller multilaterale finansielle
samarbejds-institutioners medvirken med henblik på konventionens
gennemførelse.
Artikel 7
Institutionelle rammer
1. For at sætte dette bilag i værk tager de ramte landeparter i regionen
skridt til:
a) at oprette og/eller styrke nationale centre til koordinering af
indsatsen for bekæmpelse af ørkendannelse og/eller afhjælpning af
virkningerne af tørke
b) at oprette en mekanisme til koordinering af de nationale centre med
følgende formål:
i) udveksling af information og erfaringer
ii) koordinering af aktiviteter på subregionalt og regionalt plan
iii) fremme af teknisk, videnskabeligt, teknologisk og finansielt
samarbejde
iv) klarlæggelse af behovet for eksternt samarbejde
v) opfølgning og evaluering af gennemførelsen af handlings-programmer.
2. De ramte landeparter i regionen afholder jævnligt koordineringsmøder,
og Det Faste Sekretariat kan på deres anmodning i henhold til konventionens
artikel 23 lette indkaldelsen af sådanne koordineringsmøder ved:
a) at rådgive om tilrettelæggelsen af effektive koordineringsarrangementer
på grundlag af erfaringerne fra andre sådanne arrangementer
b) at informere de relevante bilaterale og multilaterale organer om
koordineringsmøderne og fremme deres aktive deltagelse i dem
c) at formidle andre oplysninger, der kan være nyttige i forbindelse med
indførelse eller forbedring af koordineringsprocesser.
BILAG IV
REGIONALT GENNEMFØRELSESBILAG FOR DEN NORDLIGE
MIDDELHAVSREGION
Artikel 1
Formål
Formålet med dette bilag er at afstikke retningslinjer og arrangementer
til sikring af en effektiv gennemførelse af konventionen hos de ramte
landeparter i den nordlige Middelhavsregion på baggrund af de særlige forhold
i regionen.
Artikel 2
Særlige forhold i den nordlige Middelhavsregion
De i artikel 1 nævnte særlige forhold i den nordlige Middelhavsregion
omfatter:
a) semi-aride klimaforhold i store områder, årstidsbestemt tørke, meget
store nedbørsvariationer og pludselige, voldsomme regnskyl
b) ringe jordbund med stor risiko for erosion og dannelse af
overfladeskorper
c) ujævnt relief med stærke hældninger og meget forskellige landskabstyper
d) betydeligt tab af skovdække som følge af hyppige brande
e) krisetilstand i det traditionelle landbrug resulterende i, at jorden
lægges øde, og at de jordbunds- og vandbevarende strukturer forringes
f) ubæredygtig udnyttelse af vandressourcerne, med deraf følgende
alvorlige miljøskader, herunder kemisk forurening, forsaltning og udtømning
af vandførende lag
g) erhvervsaktiviteternes koncentration i kystområderne som resultat af
byvækst, industriaktiviteter, turisme og vandingslandbrug.
Artikel 3
Strategisk planlægningsramme for bæredygtig udvikling
1. De nationale handlingsprogrammer skal udgøre en central og integrerende
del af den strategiske planlægningsramme for bæredygtig udvikling hos de
ramte landeparter i den nordlige Middelhavsregion.
2. Der iværksættes en deltagelsesbaseret høringsproces, under medvirken af
de offentlige myndigheder på de relevante niveauer, lokalsamfundene og
ikke-statslige organisationer, med henblik på udformning af en strategi
byggende på fleksibel planlægning, som muliggør maksimal lokal deltagelse i
henhold til konventionens artikel 10, stk. 2, litra f).
Artikel 4
Forpligtelse til at udarbejde nationale handlingsprogrammer og
tidsplan
De ramte landeparter i den nordlige Middelhavsregion udarbejder nationale
handlingsprogrammer og efter omstændighederne subregionale, regionale eller
fælles handlingsprogrammer. Udarbejdelsen af disse programmer afsluttes, så
snart det er praktisk muligt.
Artikel 5
Udarbejdelse og gennemførelse af nationale handlingsprogrammer
Ved udarbejdelsen og gennemførelsen af de nationale handlingsprogrammer i
henhold til konventionens artikel 9 og 10 skal hver ramt landepart i regionen
efter omstændighederne:
a) udpege passende organer til at varetage udarbejdelsen, koordineringen
og gennemførelsen af dens program
b) inddrage den berørte befolkning, herunder lokalsamfundene, i
udarbejdelsen, koordineringen og gennemførelsen af programmet ved en lokalt
baseret høringsproces, i samarbejde med lokale myndigheder og relevante
ikke-statslige organisationer
c) undersøge miljøets tilstand i de ramte områder for at vurdere
ørkendannelsens årsager og følger og fastlægge prioriterede indsats-områder
d) med de berørte befolkningers medvirken vurdere tidligere og
igang-værende programmer med henblik på formulering af en strategi og
fastlæggelse af aktiviteter i handlingsprogrammet
e) udarbejde tekniske og finansielle programmer på grundlag af de
oplysninger, der fremkommer ved de under litra a)-d) omhandlede aktiviteter
f) udvikle og anvende procedurer og kriterier til overvågning og
evaluering af gennemførelsen af programmet.
Artikel 6
De nationale handlingsprogrammers indhold
De ramte landeparter i regionen kan i deres nationale handlingsprogrammer
medtage foranstaltninger vedrørende:
a) lovgivningsmæssige, institutionelle og administrative områder
b) arealanvendelsesmønstre, forvaltning af vandressourcer,
jordbunds-bevarelse, skovbrug, landbrugsaktiviteter og forvaltning af
græsgange og overdrev
c) forvaltning og bevarelse af dyre- og plantelivet og andre former for
biologisk mangfoldighed
d) beskyttelse mod skovbrande
e) fremme af alternative leveveje
f) forskning, uddannelse og folkeoplysning.
Artikel 7
Subregionale, regionale og fælles handlingsprogrammer
1. De ramte landeparter i regionen kan i overensstemmelse med
konventionens artikel 11 udarbejde og gennemføre subregionale og/eller
regionale handlingsprogrammer i det øjemed at supplere og effektivisere de
nationale handlings-programmer. To eller flere ramte landeparter i regionen
kan tilsvarende aftale at udarbejde et fælles handlingsprogram.
2. Bestemmelserne i artikel 5 og 6 gælder med de nødvendige ændringer for
udarbejdelsen og gennemførelsen af subregionale, regionale og fælles
handlings-programmer. Disse programmer kan desuden omfatte forsknings- og
udviklingsaktiviteter vedrørende udvalgte økosystemer i de ramte områder.
3. Ved udarbejdelsen og gennemførelsen af subregionale, regionale og
fælles handlingsprogrammer træffer de ramte landeparter i regionen efter
omstændighederne foranstaltninger til:
a) i samarbejde med nationale institutioner at identificere nationale mål
vedrørende ørkendannelse, der bedre kan realiseres ved sådanne programmer, og
relevante aktiviteter, der kan gennemføres effektivt under programmerne
b) at vurdere relevante regionale, subregionale og nationale
institutioners operationelle kapacitet og aktiviteter
c) at vurdere eksisterende programmer vedrørende ørkendannelse, som
gennemføres af parterne i regionen, og forholdet mellem disse programmer og
de nationale handlingsprogrammer.
Artikel 8
Koordinering af subregionale, regionale og fælles
handlingsprogrammer
De ramte landeparter, der udarbejder et subregionalt, regionalt eller
fælles handlingsprogram, kan oprette en koordineringskomite sammensat af
repræsentanter for hver af de pågældende ramte landeparter, med det formål at
vurdere fremskridtene i bekæmpelsen af ørkendannelse, harmonisere nationale
handlingsprogrammer, afgive henstillinger i de forskellige faser af
udarbejdelsen og gennemførelsen af de subregionale, regionale eller fælles
handlingsprogrammer og fungere som center for fremme og koordinering af
teknisk samarbejde i henhold til konventionens artikel 16-19.
Artikel 9
Ikke-berettigelse til finansiel bistand
Ved gennemførelsen af nationale, subregionale, regionale og fælles
handlingsprogrammer er de ramte industrilandsparter i regionen ikke
berettigede til finansiel bistand i henhold til denne konvention.
Artikel 10
Koordinering med andre subregioner og regioner
De subregionale, regionale og fælles handlingsprogrammer i den nordlige
Middelhavsregion kan udarbejdes og gennemføres i samarbejde med programmerne
i andre subregioner eller regioner, særlig programmerne i den nordafrikanske
subregion.
Bemærkninger til forslaget
1. Indledning
Baggrunden for konventionen er bekymring over den jordbundsforringelse
(populært kaldet ørkendannelse), der finder sted i områder med tørt klima som
følge af forskellige faktorer, herunder klimaændringer og menneskelige
aktiviteter. Problemet er ikke nyt, men den hidtidige indsats, herunder FN's
handlingsplan for bekæmpelse af ørkendannelse fra 1977, har ikke givet
overbevisende resultater. Pres fra de afrikanske landes side under De
Forenede Nationers Konference for Miljø og Udvikling i juni 1992 i Rio de
Janeiro førte til, at konferencen besluttede, at der skulle udarbejdes en
konvention om bekæmpelse af ørkendannelse. Beslutningen skal også ses i
sammenhæng med de på Rio-konferencen underskrevne konventioner om
klimaændringer og biologisk mangfoldighed, som begge nu er trådt i kraft.
Beslutningen er indarbejdet i det på Rio-konferencen vedtagne
handlingsprogram Agenda 21, i afsnit 12.40 i kapitlet om forvaltning af
sårbare økosystemer: Bekæmpelse af ørkendannelse og tørke.
Konventionen færdigforhandledes i juni 1994, og blev undertegnet af 85
lande samt EU ved en særlig undertegnelsesceremoni i oktober 1994 i Paris.
Ved udgangen af september 1995 har 107 lande undertegnet, og otte lande
(Ecuador, Egypten, Finland, Holland, De Kap Verdiske Øer, Lesotho, Mexico og
Senegal) har ratificeret eller på anden vis tiltrådt konventionen. Det
forventes, at en lang række andre lande vil ratificere inden for kortere tid.
2. Forhandlingsforløbet
Forhandlingerne blev påbegyndt i juni 1993, og der afholdtes i alt fem
møder i den mellemstatslige forhandlingskomite, der blev nedsat med den
opgave at udarbejde et udkast til konvention.
Forhandlingerne prægedes af bred deltagelse af udviklingslandene, hvoraf
et stort antal også ud over de egentlige ørkenlande er stærkt påvirket af
forarmning af jorden, og de vestlige industrilande, som er de væsentligste
bistandsydende lande. Inden for gruppen af udviklingslande var der
interessemodsætninger mellem de afrikanske lande, som fandt at de i henhold
til Rio-beslutningen burde gives prioritet, og de asiatiske og
latinamerikanske lande, som lagde vægt på at fastholde konventionens globale
karakter. Endvidere ønskede de nye centralasiatiske lande og de nordlige
middelhavslande at få deres ørkendannelsesproblemer anerkendt i konventionen.
Hovedtemaer i forhandlingerne var afgrænsningen af ørkendannelsens årsager
og virkninger samt konventionens målsætning og virkemidler. Det viste sig
relativt let at komme til enighed om konventionens faglige indhold, medens
det var langt vanskeligere at enes om de institutionelle og finansielle
bestemmelser.
En diskussion af ørkendannelsens lokale og globale årsager mundede ud i,
at konventionen helt overvejende fokuserer på de lokale socioøkonomiske
forhold. Globale faktorer såsom vilkårene for udviklingslandene i den
internationale økonomi henvises til drøftelse i de relevante internationale
fora. Konventionens primære formål er bekæmpelse af ørkendannelse og mildning
af virkningerne af tørke i snæver forstand, men med det overordnede sigte at
skabe bæredygtig udvikling og bedre levevilkår i de ramte områder.
Konventionens centrale virkemiddel er nationale, subregionale og regionale
handlingsprogrammer med særlig vægt på forebyggende tiltag og
lokalsamfundenes medvirken i planlægning og gennemførelse.
De afsluttende forhandlinger drejede sig overvejende om bestemmelserne
vedr. tilvejebringelsen af finansielle ressourcer, herunder omfanget af
giverlandenes finansielle forpligtelser og hvilke finansielle mekanismer, der
skal anvendes.
Medens udviklingslandene ønskede »nye og yderligere« finansielle
ressourcer, argumenterede hovedparten af giverlandene for behovet for bedre
anvendelse af de eksisterende midler under henvisning til den betydelige
bistand, der allerede ydes. Resultatet blev formuleringer, hvorved
giverlandene forpligter sig til at bidrage med »betydelige finansielle
ressourcer«.
For så vidt angår de finansielle mekanismer, ønskede udviklingslandene en
ny global fond til bekæmpelse af ørkenspredning, medens giverlandene modsatte
sig etablering af nye finansielle institutioner. Resultatet blev etablering
af en Global Mekanisme, som skal huses i en eksisterende organisation, og som
skal fremme mobilisering og kanalisering af væsentlige finansielle
ressourcer.
Sammenfattende vurderes forhandlingsresultatet som tilfredsstillende og
som et godt grundlag for såvel en styrkelse af de ramte landes egen indsats
som en bedre samordning af den internationale bistand. Som for vedtagelserne
i forbindelse med Rio-konferencen skal vedtagelsen af denne konvention i høj
grad ses som starten på en proces. I forbindelse med afslutningen af
konventionsforhandlingerne blev der således vedtaget en resolution om
hastende foranstaltninger i Afrika, som fastlægger en række tiltag til
opfølgning af konventionen i Afrika, som landene skal samarbejde om at sætte
i værk i perioden, indtil konventionen træder i kraft.
3. Konventionen og dens indhold
Konventionen indeholder 40 artikler og 4 bilag.
Artikel 1
Definitioner
En række definitioner fastlægger konventionens begrebsanvendelse. Herunder
afgrænses centrale begreber som ørkendannelse, tørke, forringelse af jord,
samt ramte områder og lande.
Artikel 2
Formål
Konventionens formål er at bekæmpe ørkendannelse og afhjælpe virkningerne
af tørke med det sigte at bidrage til bæredygtig udvikling i ramte områder.
Hertil kræves langsigtede, integrerede strategier.
Artikel 3
Principper
Fire ledende principper opstilles: betydningen af befolkningens og
lokalsamfundenes deltagelse i udformning og gennemførelse af programmer under
konventionen; nødvendigheden af at forbedre samarbejde og koordinering på
subregionalt, regionalt og internationalt niveau; nødvendigheden af at fremme
samarbejdet mellem offentlige myndigheder, lokalsamfundene, de ikke-statslige
organisationer og jordbesidderne; behovet for særlig hensyntagen til de
mindst udviklede konventionsparter.
Artikel 4
Almindelige forpligtelser
Artiklen udtrykker parternes forpligtelser til blandt andet at arbejde for
en integreret tilgang til de fysiske, biologiske og socioøkonomiske aspekter
af ørkendannelse og tørke; til at fremme et gunstigt internationalt økonomisk
klima for de ramte lande; til at inkludere strategier til
fattigdomsbekæmpelse; til at fastlægge hensigtsmæssige institutionelle
mekanismer men at undgå overlapning; til at fremme anvendelsen af bestående
finansielle mekanismer, der mobiliserer og kanaliserer betydelige finansielle
ressourcer til de ramte parter. Artiklen bekræfter, at de ramte
konventionsparter er berettigede til bistand i forbindelse med gennemførelsen
af konventionen.
Artikel 5
De ramte landeparters forpligtelser
Artiklen pålægger ramte konventionsparter at give bekæmpelse af
ørkendannelse og afhjælpning af tørkefølger en behørig prioritet i nationale
planer, programmer og budgetter. Der skal fokuseres på de underliggende
årsager til ørkendannelse, herunder særligt de socioøkonomiske faktorer.
Artikel 6
Industrilandsparternes forpligtelser
I-landsparterne forpligtes til at støtte de ramte parters indsats under
konventionen, særligt i Afrika og de mindst udviklede lande. Betydelige
finansielle midler og anden støtte skal stilles til rådighed som hjælp til
landenes egne langsigtede planer og strategier. Mobilisering af ny og
supplerende finansiering fremmes, herunder fra Den Globale Miljøfacilitet
(GEF) samt fra den private sektor og andre ikke-statslige kilder. Adgang til
hensigtsmæssig teknologi og viden skal lettes for især de ramte
udviklingslande.
Artikel 7
Prioritering af Afrika
Ramte afrikanske lande gives prioritet ved gennemførelsen af konventionen.
Artikel 8
Forholdet til andre konventioner
Aktiviteter under denne konvention søges koordineret med aktiviteter under
andre relevante internationale aftaler, særligt FN's rammekonvention om
klimaændringer og konventionen om biologisk mangfoldighed, for at give størst
mulig nytte af hver aftale og undgå overlapning. Konventionen berører ikke
parternes rettigheder og forpligtelser under andre internationale aftaler
indgået inden konventionens ikrafttræden.
Artikel 9-15
Handlingsprogrammer
Artiklerne giver en rammebeskrivelse af formål, proces og indhold for de
handlingsprogrammer, der skal udgøre konventionens vigtigste virkemiddel.
De nationale handlingsprogrammer (Artikel 10) vil være grundlæggende i
denne sammenhæng. Deres formål er at identificere de faktorer, der bidrager
til ørkendannelse, og de konkrete foranstaltninger, der er nødvendige for at
bekæmpe denne. Handlingsprogrammerne skal så vidt muligt bygge på
eksisterende planer og programmer. De skal have fokus på folkelig deltagelse;
på en specificering af myndigheders, lokalsamfunds og jordbrugeres respektive
roller; på identificering af ressourcebehov og ressourcetilvejebringelse og
på forbindelsen til øvrige nationale bestræbelser i formulering af politikker
for bæredygtig udvikling.
Artiklerne anviser endvidere, hvorledes de nationale handlingsprogrammer
skal suppleres og gensidigt støtte hinanden ved udarbejdelse af subregionale
og regionale handlingsprogrammer. Internationale samarbejdsmekanismer,
herunder institutionelle, videnskabelige og finansielle mekanismer, skal
fremme udarbejdelsen og gennemførelsen af handlingsprogrammerne.
Artikel 16-18
Videnskabeligt og teknisk samarbejde
Indsamling, analyse og udveksling af information om ørkendannelse og
virkningerne af tørke skal integreres og koordineres. Dette sker blandt andet
gennem det globale net af institutioner og ved systematisk observation og
inddragelse på alle niveauer (Artikel 16). Parterne forpligter sig til at
fremme teknisk og videnskabeligt samarbejde i form af støtte til
forskningsaktiviteter vedrørende både naturgivne og menneskelige årsager til
ørkendannelse, herunder forholdet mellem fattigdom, migration og
ørkendannelse. Traditionel og lokal viden og praksis beskyttes, integreres og
styrkes genem forskningen. National, subregional og regional tværfaglig
forskningskompetence styrkes, særligt i Afrika. Konventionens Partskonference
skal jævnligt vurdere forskningsprioriteterne efter råd fra Komiteen for
Videnskab og Teknologi, jfr. Artikel 22 og 24 (Artikel 17). Formuleringerne
vedrørende overførsel, erhvervelse, tilpasning og udvikling af teknologi
lægger blandt andet vægt på syd-syd samarbejde samt på fremme af relevant
traditionel og lokal teknologi og praksis. Parterne bestræber sig endvidere
på, under hensyntagen til nødvendig beskyttelse af den intellektuelle
ejendomsret, at lette udviklingslandes adgang til den mest velegnede
teknologi (Artikel 18).
Artikel 19
Kapacitetsopbygning, uddannelse og folkeoplysning
Artiklen fastslår betydningen af institutionsopbygning, uddannelse og
udvikling af relevant lokal og national kapacitet blandt andet for at styrke
evnen til at udvikle alternative leveveje; til at udvikle og bruge andre
energikilder end træ; til at indsamle, analysere og sprede information om
klimatiske forhold og fødevareproduktion; til strategisk planlægning og
ledelse i eksisterende institutioner. Artiklen forpligter parterne til at
iværksætte og støtte folkeoplysningsprogrammer for at skabe øget bevidsthed
om årsager til og virkninger af ørkendannelse og tørke. Partsmødet gives
mandat til at vedtage oprettelse eller styrkelse af netværk af regionale
uddannelses- og træningscentre.
Artikel 20
Finansielle ressourcer
Industrilandsparter til konventionen forpligter sig til at mobilisere
betydelige finansielle ressourcer, herunder gavebistand og lån på særlige
vilkår, til støtte for programmer under konventionen. Der skal ske fremme af
mobiliseringen af tilstrækkelige, rettidige og forudsigelige finansielle
ressourcer, herunder nye og supplerende midler fra Den Globale Miljøfacilitet
(GEF). Endvidere skal nye metoder og incitamenter undersøges til mobilisering
og kanalisering af ressourcer, herunder igennem den private sektor. Dette
tager specielt sigte på gældskonverteringer, der letter gældsbyrden for ramte
lande, særligt i Afrika.
Parterne bestræber sig på fuldt ud at udnytte og forbedre
finansieringskilder og -mekanismer på alle niveauer ved brug af konsortier,
fælles programmer og parallelfinansiering, herunder ved medvirken af den
private sektor. Forvaltningen af de ressourcer, der allerede er afsat til
bekæmpelse af ørkendannelse, skal rationaliseres og styrkes.
Artikel 21
Finansieringsmekanismer
Partskonferencen skal fremme adgangen til finansieringsmekanismer og skal
tilskynde til, at der stilles flest mulige midler til rådighed til
gennemførelse af konventionen, samt formidle information til interesserede
parter om finansieringskilder og modeller. Endvidere skal Partskonferencen
fremme oprettelsen af fleksible nationale mekanismer, såsom fonde, til
bekæmpelse af ørkendannelse. Mekanismer med deltagelse af ikke-statslige
organisationer fremhæves med henblik på kanalisering af ressourcer hurtigt og
effektivt også til det lokale plan.
Der oprettes en Global Mekanisme under Partsmødets myndighed, som skal
bidrage til at mobilisere og kanalisere betydelige finansielle ressourcer
samt teknologi til de ramte udviklingslandsparter. Partskonferencen skal
under sin første ordinære samling identificere en organisation, der skal huse
Den Globale Mekanisme, og under samlingen indgå aftale med
værtsorganisationen om driften af mekanismen.
Artikel 22-25
Institutioner
Artiklerne fastsætter rammerne for konventionens institutioner.
Partskonferencen, der er konventionens øverste organ, holder sin første
samling senest et år efter konventionens ikrafttrædelse (Artikel 22).
Konventionens Faste Sekretariat udpeges ved første Partskonference (Artikel
23). Komiteen for Videnskab og Teknologi (Artikel 24) skal mødes i
forbindelse med Partskonferencens samlinger og bistå denne med information og
rådgivning. Komiteen skal træffe foranstaltninger til en kortlæggelse og
vurdering af relevante eksisterende netværk, institutioner, agenturer og
organer, der ønsker at indgå i et netværk til støtte for konventionens
gennemførelse (Artikel 25).
Artikel 26-32
Procedurer
Artiklerne fastlægger overordnede procedurer under konventionen, herunder
vedrørende rapporteringsform (Artikel 26), bilæggelse af tvister (Artikel 28)
og ændringer i konventionen. Konventionsændringer søges opnået ved konsensus
men kan gennemføres med to tredjedele af afgivne stemmer (Artikel 30).
Endvidere bekræftes konventionens bilag som integrerede dele af konventionen,
og procedurer for vedtagelse og ændring af bilag fastlægges (Artikel 29 og
31). Disse bilagsbestemmelser vedrører først og fremmest bilag til regional
gennemførelse af konventionen. Endelig fastlægges bestemmelser for stemmeret
(Artikel 32).
Artikel 33-40
Afsluttende bestemmelser
Artiklerne indeholder blandt andet en række bestemmelser om undertegnelse
(Artikel 33), ratifikation, accept, godkendelse og tiltrædelse (Artikel 34),
interimsordninger (Artikel 35) og ikrafttræden (Artikel 36). Ikrafttræden
finder sted 90 dage efter deponering af det 50. ratifikationsinstrument eller
lignende instrument. Der kan ikke tages forbehold over for konventionen
(Artikel 37).
Bilagene
De fire regionale gennemførelsesbilag gælder for henholdsvis Afrika,
Asien, Latinamerika og Caribien samt for den nordlige Middelhavsregion. Bilag
I for Afrika er det mest uddybende og målrettede af bilagene.
Bilagene omtaler ørkendannelsesproblemets særlige karakter i den enkelte
region. De uddyber konventionens bestemmelser vedrørende handlingsprogrammer
og angiver nærmere procedurer for dialog og koordinering på subregionalt og
regionalt niveau. Bilagene indeholder ingen forpligtelser for parterne uden
for de omhandlede regioner ud over forpligtelser, som allerede fremgår af
konventionen.
4. Danmarks opfyldelse af konventionen
Opfyldelsen af konventionen i Danmark medfører ikke lovændringer.
Der er ikke i forbindelse med konventionsforhandlingerne taget stilling
til størrelsen af nødvendige finansielle ressourcer til konventionens
gennemførelse. Fra dansk side vil bidrag imidlertid kunne ydes inden for
rammerne af de årlige bevillinger til internationalt udviklings- og
miljøsamarbejde.
Danske bidrag vil kræve bevillingsmæssig hjemmel i de årlige finanslove og
derudover Finansudvalgets tilslutning til større enkeltbevillinger i henhold
til gældende bestemmelser, uanset at bevillingerne ikke medfører merudgifter
i forhold til de beløb, som allerede er bevilget på finansloven, eller som er
opført på de efterfølgende års budgetoverslag.
5. Forholdet til EU
EU-Kommissionen underskrev konventionen på EU's vegne ved
undertegnelsesceremoni den 14. oktober 1994 i Paris.
Konventionen indeholder i artikel 34 mulighed for, at EU kan ratificere.
EU's ratifikation forventes ikke af finde sted, før medlemslandene har
ratificeret.
6. Ratifikationsforbehold
I henhold til konventionens artikel 37 kan der ikke tages forbehold over
for denne. Såfremt Danmark ratificerer, gælder ratifikationen derfor hele
riget.
7. Færøerne og Grønland
Der findes ingen områder i hverken Danmark eller Grønland og Færøerne,
hvor konventionen finder anvendelse, dels fordi nedbørsmængden er for stor,
dels fordi polar- og subpolarområder ikke er dækket af konventionen.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af De Forenede Nationers konvention af 17. juni 1994 om bekæmpelse af ørkendannelse i de lande, der er ramt af alvorlig tørke og/eller ørkendannelse, særlig i Afrika (FN's ørkenkonvention) Retsinformation · 20. juli 2000
- Bekendtgørelse af FN's rammekonvention af 9. juni 1992 om klimaændringer (* 2) (* 3) Retsinformation · 28. september 1994
- 98/216/EF: Rådets afgørelse af 9. marts 1998 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af ørkendannelse i de lande, der er ramt af alvorlig tørke og/eller ørkendannelse, særlig i Afrika EU-lovgivning · 9. marts 1998
- Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i New York den 3. december 1948 af De Forenede Nationers plenarforsamling godkendte protokol om ændring af den i Paris den 18. maj 1904 afsluttede internationale overenskomst om en ordning til undertrykkelse af den såkaldte hvide slavehandel og om ændring af den i Paris den 4. maj 1910 afsluttende internationale konvention til bekæmpelse af den hvide slavehandel. (* 2) (* 3) Retsinformation · 6. august 1951
- Bekendtgørelse af Konvention af 4. juni 1974 om forhindring af landbaseret havforurening (* 1) Retsinformation · 12. juni 1980
- Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i Paris den 19. november 1948 vedtagne protokol, hvorved narkotiske midler, der falder udenfor konventionen af 13. juli 1931 angående begrænsning i fabrikationen og regulering af fordelingen af narkotiske midler som ændret ved protokol underskrevet i Lake Success den 11. december 1946, bringes under international kontrol. (* 2) Retsinformation · 21. marts 1951