Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af De Forenede Nationers konvention af 17. juni 1994 om bekæmpelse af ørkendannelse i de lande, der er ramt af alvorlig tørke og/eller ørkendannelse, særlig i Afrika (FN's ørkenkonvention)

BKI nr 42 af 06/07/2000Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet20. juli 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse

af

De Forenede Nationers konvention af 17. juni 1994 om bekæmpelse af

ørkendannelse i

de lande, der er ramt af alvorlig

tørke og/eller ørkendannelse, særlig i

Afrika

(FN s ørkenkonvention)

I henhold til kgl. resolution af 21. december 1995, og

efter at Folketinget den 13. december 1995 havde meddelt sit samtykke dertil,

har Danmark ratificeret en i Paris den 17. juni 1994 udfærdiget

konvention om bekæmpelse af ørkendannelse i de lande, der er

ramt af alvorlig tørke og/ eller ørkendannelse, særlig i

Afrika. Konventionen har været offentliggjort på fransk og

engelsk i EF-Tidende nr. L 083 af 19. marts 1998.

Konventionens danske ordlyd er som følger:

DE FORENEDE NATIONERS KONVENTION OM BEKÆMPELSE AF

ØRKENDANNELSE I DE LANDE, DER ER RAMT AF ALVORLIG TØRKE

OG/ELLER ØRKENDANNELSE, SÆRLIG I AFRIKA

Parterne i denne konvention,

som bekræfter, at menneskene i de ramte eller truede områder

er midtpunktet for bestræbelserne på at bekæmpe

ørkendannelse og afhjælpe virkningerne af tørke,

som giver udtryk for det internationale samfunds, herunder staters og

internationale organisationers, dybe bekymring over de negative følger

af ørkendannelse og tørke,

som er klare over, at aride, semi-aride og tørre subhumide

områder tilsammen udgør en betydelig del af Jordens landareal og

er levested og livsgrundlag for en stor del af dens befolkning,

som erkender, at ørkendannelse og tørke er problemer af

Læs alt

globalt omfang i og med, at de berører alle verdens regioner, og at

der er behov for en fælles indsats fra det internationale samfunds side

for at bekæmpe ørkendannelse og/eller afhjælpe

virkningerne af tørke,

som mærker sig udviklingslandenes, navnlig de mindst udviklede

landes, talrighed blandt dem, der er ramt af alvorlig tørke og/eller

ørkendannelse, og de særlig tragiske følger af disse

fænomener i Afrika,

som også mærker sig, at ørkendannelse skyldes komplekse

samspil mellem fysiske, biologiske, politiske, sociale, kulturelle og

økonomiske faktorer,

som tager hensyn til de virkninger, som handelen og relevante aspekter af

de internationale økonomiske forbindelser har for de ramte landes

muligheder for at bekæmpe ørkendannelse på

tilstrækkelig vis,

som er sig bevidste, at bæredygtig økonomisk vækst,

social udvikling og bekæmpelse af fattigdom er prioriteter for de ramte

udviklingslande, særlig i Afrika, og af afgørende betydning for

realiseringen af bæredygtighedsmål,

som er opmærksomme på, at ørkendannelse og tørke

hæmmer en bæredygtig udvikling som følge af

sammenhængen med vigtige sociale problemer såsom fattigdom,

dårlig sundheds- og ernæringstilstand og manglende

fødevaresikkerhed og problemer fremkaldt af befolkningsvandringer,

-flytninger og -dynamik,

som anerkender betydningen af staternes og de internationale

organisationers hidtidige indsats og erfaringer inden for bekæmpelse af

ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af tørke,

særlig ved gennemførelsen af den handlingsplan til

bekæmpelse af ørkendannelse, der vedtoges på De Forenede

Nationers konference om ørkendannelse i 1977,

som indser, at fremskridtene inden for bekæmpelse af

ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af tørke

trods de hidtidige bestræbelser ikke har svaret til forventningerne, og

at der er behov for et nyt og mere effektivt tiltag på alle planer

inden for rammerne af en bæredygtig udvikling,

som erkender værdien og relevansen af beslutningerne vedtaget

på De Forenede Nationers konference om miljø og udvikling,

særlig Agenda 21 og dens kapitel 12, der giver grundlag for

bekæmpelse af ørkendannelse,

som i den forbindelse på ny bekræfter industrilandenes

forpligtelser som omhandlet i Agenda 21, kapitel 33, punkt 13,

som minder om Generalforsamlingens resolution 47/188, særlig den

heri omhandlede prioritering af Afrika, og alle andre relevante

FN-resolutioner, -beslutninger og -programmer om ørkendannelse og

tørke samt de relevante erklæringer fra afrikanske lande og

lande i andre regioner,

som på ny bekræfter Rio-erklæringen om miljø og

udvikling, hvori det i princip 2 hedder, at staterne i overensstemmelse med

De Forenede Nationers pagt og folkerettens principper har suveræn ret

til at udnytte deres egne ressourcer efter deres egen miljø- og

udviklingspolitik og pligt til at sikre, at aktiviteter under deres

jurisdiktion eller kontrol ikke forårsager miljøskader i andre

stater eller i områder uden for national jurisdiktion,

som erkender, at de nationale regeringer spiller en afgørende rolle

ved bekæmpelsen af ørkendannelse og afhjælpning af

virkningerne af tørke, og at fremskridt i den henseende afhænger

af lokal gennemførelse af handlingsprogrammer i de ramte

områder,

som også erkender betydningen og nødvendigheden af

internationalt samarbejde og partnerskab ved bekæmpelsen af

ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af

tørke,

som endvidere erkender, at det er vigtigt, at de ramte udviklingslande,

særlig i Afrika, får effektive midler, herunder betydelige

finansielle ressourcer, inklusive ny og supplerende finansiering, og adgang

til teknologi, da det ellers vil være vanskeligt for dem fuldt ud at

opfylde deres forpligtelser i henhold til denne konvention,

som udtrykker bekymring over virkningerne af ørkendannelse og

tørke i de ramte lande i Centralasien og Transkaukasus,

som understreger den vigtige rolle, kvinderne spiller i regioner ramt af

ørkendannelse og/eller tørke, særlig i landdistrikterne i

udviklingslandene, og betydningen af at sikre, at både mænd og

kvinder på alle niveauer deltager fuldt ud i programmerne til

bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne

af tørke,

som påpeger de ikke-statslige organisationers og andre større

gruppers særlige rolle i programmerne til bekæmpelse af

ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af

tørke,

som er opmærksomme på sammenhængen mellem

ørkendannelse og andre miljøproblemer af globalt omfang, som

det internationale og de nationale samfund er stillet over for,

som også er opmærksomme på det bidrag, som

bekæmpelse af ørkendannelse kan yde til virkeliggørelsen

af målene for De Forenede Nationers rammekonvention om

klimaændringer, konventionen om biologisk mangfoldighed og andre

relevante miljøkonventioner,

som mener, at strategierne til bekæmpelse af ørkendannelse og

afhjælpning af virkningerne af tørke vil være mest

effektive, hvis de baseres på pålidelige systematiske

observationer og nøjagtig videnskabelig viden, og hvis de

løbende revurderes,

som erkender, at det er påtrængende nødvendigt at

forbedre effektiviteten og koordineringen af det internationale samarbejde

for at lette gennemførelsen af nationale planer og prioriteter,

som er fast besluttede på at yde en hensigtsmæssig indsats for

bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne

af tørke til gavn for nuværende og kommende generationer,

er blevet enige om følgende:

DEL I

INDLEDNING

Artikel 1

Definitioner

I denne konvention forstås ved:

a) »ørkendannelse« forringelse af jorden i aride, semi-aride og

tørre subhumide områder som følge af forskellige

faktorer, herunder klimavariationer og menneskelige aktiviteter

b) »bekæmpelse af ørkendannelse« bl.a. aktiviteter, der

indgår i en integreret udvikling af jorden i aride, semi-aride og

tørre subhumide områder med henblik på bæredygtig

udvikling, og som tager sigte på:

i) forebyggelse og/eller formindskelse af forringelsen af jorden

ii) rehabilitering af delvis forringet jord

iii) genindvinding af jord, der har været udsat for

ørkendannelse

c) »tørke« det naturligt forekommende fænomen, der

opstår, når nedbøren har været betydeligt under de

normalt registrerede niveauer, og som medfører alvorlige hydrologiske

ubalancer, der skader jordressourceproduktionssystemerne

d) »afhjælpning af virkningerne af tørke« aktiviteter, der

vedrører forudsigelse af tørke, og som sigter mod at mindske

samfundets og natursystemernes sårbarhed over for tørke som led

i bekæmpelsen af ørkendannelse

e) »jord« det bioproduktive jordsystem, der omfatter jordbund,

vegetation, andre levende organismer og de økologiske og hydrologiske

processer, der foregår i systemet

f) »forringelse af jorden« formindskelse eller tab, i aride, semi-aride

og tørre subhumide områder, af den biologiske eller

økonomiske produktivitet og kompleksitet for regnvandet agerjord,

kunstvandet agerjord, overdrev, græsgange, skove eller

træbevoksede arealer som følge af anvendelsen af jorden eller en

proces eller kombination af processer, herunder processer, der skyldes

menneskelige aktiviteter og bosætningsmønstre,

såsom:

i) jordbundserosion forårsaget af vind og/eller vand

ii) nedbrydning af jordbundens fysiske, kemiske og biologiske eller

økonomiske egenskaber

iii) langsigtet tab af naturlig vegetation

g) »aride, semi-aride og tørre subhumide områder«

områder, bortset fra polar- og subpolarområder, hvor forholdet

mellem den årlige nedbør og den potentielle evapotranspiration

ligger inden for skalaen 0,05-0,65

h) »ramte områder« aride, semi-aride og/eller tørre

subhumide områder, der er ramt eller truet af ørkendannelse

i) »ramte lande« lande, hvis jord helt eller delvis består af

ramte områder

j) »regional organisation for økonomisk integration« en

organisation oprettet af suveræne stater i en given region, som har

kompetence på de af denne konvention omfattede områder, og som,

efter organisationens egne bestemmelser, er behørigt bemyndiget til at

undertegne, ratificere, acceptere, godkende eller tiltræde denne

konvention

k) »industrilandsparter« industrilandsparter og regionale

organisationer for økonomisk integration oprettet af

industrilande.

Artikel 2

Formål

1. Formålet med denne konvention er at bekæmpe

ørkendannelse og afhjælpe virkningerne af tørke i lande,

der er ramt af alvorlig tørke og/eller ørkendannelse,

særlig i Afrika, i kraft af en effektiv indsats på alle niveauer,

underbygget af internationale samarbejds- og partnerskabsarrangementer, inden

for rammerne af en integreret tilgang, der er i overensstemmelse med Agenda

21, med det sigte at bidrage til realiseringen af en bæredygtig

udvikling i de ramte områder.

2. Virkeliggørelsen af dette mål kræver langsigtede

integrerede strategier, der i de ramte områder på en og samme tid

fokuserer på forbedring af jordens produktivitet og på

rehabilitering, bevarelse og bæredygtig forvaltning af jord- og

vandressourcerne, således at der skabes bedre levevilkår,

især for lokalsamfundene.

Artikel 3

Principper

Ved virkeliggørelsen af denne konventions mål og

gennemførelsen af dens bestemmelser lader parterne sig lede af bl.a.

følgende principper:

a) parterne bør sikre, at beslutningerne om udformning og

gennemførelse af programmer til bekæmpelse af

ørkendannelse og/eller afhjælpning af virkningerne af

tørke træffes med deltagelse af befolkningen og lokalsamfundene,

og at der på de højere niveauer skabes et gunstigt klima, der

kan lette indsatsen på nationalt og lokalt niveau

b) parterne bør i en international solidaritets- og

partnerskabsånd forbedre samarbejdet og koordineringen på

subregionalt, regionalt og internationalt plan og i højere grad sikre,

at de finansielle, menneskelige, organisatoriske og tekniske ressourcer

sættes ind der, hvor der er behov for dem

c) parterne bør i en partnerskabets ånd fremme samarbejdet

mellem de offentlige myndigheder på alle niveauer, lokalsamfundene, de

ikke-statslige organisationer og jordbesidderne, for at der kan skabes en

bedre forståelse for beskaffenheden og værdien af jorden og de

knappe vandressourcer i de ramte områder og arbejdes hen imod en

bæredygtig udnyttelse af dem

d) parterne bør fuldt ud tage hensyn til de særlige behov

og forhold, der gør sig gældende for de ramte

udviklingslandsparter, særlig de mindst udviklede blandt dem.

DEL II

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 4

Almindelige forpligtelser

1. Parterne opfylder, hver især eller sammen, deres forpligtelser i

henhold til denne konvention på grundlag af bestående eller

kommende bilaterale og multilaterale aftaler eller efter

omstændighederne en kombination deraf, idet der lægges vægt

på nødvendigheden af at koordinere indsatsen og udvikle en

sammenhængende langsigtet strategi på alle niveauer.

2. For at virkeliggøre denne konventions mål må

parterne:

a) anvende en integreret tilgang til de fysiske, biologiske og

socioøkonomiske aspekter af ørkendannelse og tørke

b) i de relevante internationale og regionale organer være

behørigt opmærksomme på de ramte udviklingslandsparters

situation med hensyn til international handel, afsætningsarrangementer

og gæld, således at der kan skabes et gunstigt internationalt

økonomisk klima, der kan bidrage til at fremme en bæredygtig

udvikling

c) medtage strategier til bekæmpelse af fattigdom i indsatsen for

at bekæmpe ørkendannelse og afhjælpe virkningerne af

tørke

d) fremme samarbejdet mellem de ramte landeparter på

områderne miljøbeskyttelse og bevarelse af jord- og

vandressourcer i forbindelse med ørkendannelse og tørke

e) styrke det subregionale, regionale og internationale samarbejde

f) samarbejde i de relevante mellemstatslige organisationer

g) hvis det er hensigtsmæssigt, fastlægge institutionelle

mekanismer, idet der tages hensyn til nødvendigheden af at undgå

overlapning

h) fremme anvendelsen af bestående bilaterale og multilaterale

finansielle mekanismer og arrangementer, der mobiliserer og kanaliserer

betydelige finansielle ressourcer til de ramte udviklingslandsparter til

bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne

af tørke.

3. De ramte udviklingslandsparter er berettigede til bistand ved

gennemførelsen af konventionen.

Artikel 5

De ramte landeparters forpligtelser

Ud over forpligtelserne i henhold til artikel 4 forpligter de ramte

landeparter sig til:

a) behørigt at prioritere bekæmpelse af

ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af tørke og

at afsætte tilstrækkelige ressourcer dertil i overensstemmelse

med deres situation og muligheder

b) som led i deres planer og/eller politik for bæredygtig

udvikling at fastlægge strategier og prioriteter for bekæmpelse

af ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af

tørke

c) at tage fat på de grundlæggende årsager til

ørkendannelse og være særlig opmærksomme på de

socioøkonomiske faktorer, der bidrager til

ørkendannelsesprocesserne

d) med støtte fra ikke-statslige organisationer at fremme

bevidstgørelsen af lokalbefolkningen, især kvinder og unge, og

lette dens deltagelse i indsatsen for at bekæmpe ørkendannelse

og afhjælpe virkningerne af tørke

e) at skabe et gunstigt klima ved om fornødent at styrke den

relevante eksisterende lovgivning eller vedtage nye love og ved at

fastlægge langsigtede politikker og handlingsprogrammer.

Artikel 6

Industrilandsparternes forpligtelser

Ud over de almindelige forpligtelser i henhold til artikel 4 forpligter

industrilandsparterne sig til:

a) som aftalt, hver især eller sammen, aktivt at støtte

den indsats, som de ramte udviklingslandsparter, særlig i Afrika og

særlig de mindst udviklede lande, yder for at bekæmpe

ørkendannelse og afhjælpe virkningerne af tørke

b) at stille betydelige finansielle midler og andre former for

støtte til rådighed for de ramte udviklingslandsparter,

særlig i Afrika, for at hjælpe dem med effektivt at udvikle og

gennemføre deres egne langsigtede planer og strategier til

bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne

af tørke

c) at fremme mobiliseringen af ny og supplerende finansiering i henhold

til artikel 20, stk. 2, litra b)

d) at tilskynde til mobilisering af finansielle midler fra den private

sektor og andre ikke-statslige kilder

e) at fremme og lette de ramte landeparters, særlig de ramte

udviklingslandsparters, adgang til hensigtsmæssig teknologi, viden og

know-how.

Artikel 7

Prioritering af Afrika

Ved gennemførelsen af denne konvention prioriterer parterne de

ramte afrikanske landeparter i betragtning af den særlige situation i

denne region og uden derved at tilsidesætte de ramte

udviklingslandsparter i andre regioner.

Artikel 8

Forholdet til andre konventioner

1. Parterne tilskynder til koordinering af de aktiviteter, der

gennemføres i henhold til denne konvention, og, hvis de er parter i

dem, i henhold til andre relevante internationale aftaler, særlig De

Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og konventionen om

biologisk mangfoldighed, for at aktiviteterne på grundlag af hver

aftale kan blive til størst mulig nytte samtidig med, at en

overlappende indsats undgås. Parterne tilskynder til

gennemførelse af fælles programmer, især på

områderne forskning, uddannelse, systematiske observationer og

indsamling og udveksling af information, i det omfang sådanne

aktiviteter kan bidrage til virkeliggørelse af de

pågældende aftalers mål.

2. Denne konventions bestemmelser berører ikke parternes

rettigheder og forpligtelser i medfør af bilaterale, regionale eller

internationale aftaler, de har indgået inden denne konventions

ikrafttræden for deres vedkommende.

DEL III

HANDLINGSPROGRAMMER, VIDENSKABELIGT OG TEKNISK SAMARBEJDE

OG STØTTEFORANSTALTNINGER

Afdeling 1: Handlingsprogrammer

Artikel 9

Grundregler

1. Ved opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til artikel 5

udarbejder, offentliggør og gennemfører de ramte

udviklingslandsparter og enhver anden ramt landepart, der inden for rammerne

af sit regionale gennemførelsesbilag eller på anden vis

skriftligt har meddelt Det Faste Sekretariat, at den har til hensigt at

udarbejde et nationalt handlingsprogram, efter omstændighederne

nationale handlingsprogrammer, der så vidt muligt bygger på

eksisterende formålstjenlige planer og programmer, og subregionale og

regionale handlingsprogrammer som det centrale element i strategien til

bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne

af tørke. Disse programmer ajourføres ved en stadig,

deltagelsesbaseret proces på grundlag af erfaringerne fra feltindsatsen

og ligeledes resultaterne af forskningen. De nationale handlingsprogrammer

udarbejdes i snæver sammenhæng med de øvrige

bestræbelser på at formulere en national politik for

bæredygtig udvikling.

2. Ved ydelsen af de forskellige former for bistand i henhold til artikel

6 prioriterer industrilandsparterne, som aftalt, støtte til nationale,

subregionale og regionale handlingsprogrammer for de ramte

udviklingslandsparter, særlig i Afrika, enten direkte eller gennem

relevante multilaterale organisationer eller begge dele.

3. Parterne tilskynder organer, fonde og programmer under FN-systemet og

andre relevante mellemstatslige organisationer, akademiske institutioner, det

videnskabelige samfund og ikke-statslige organisationer, der besidder

forudsætninger for at samarbejde, til i overensstemmelse med deres

mandater og muligheder at støtte udarbejdelsen, gennemførelsen

og opfølgningen af handlingsprogrammer.

Artikel 10

Nationale handlingsprogrammer

1. Formålet med de nationale handlingsprogrammer er at identificere

de faktorer, der bidrager til ørkendannelse, og de konkrete

foranstaltninger, der er nødvendige for at bekæmpe

ørkendannelse og afhjælpe virkningerne af tørke.

2. De nationale handlingsprogrammer skal vise, hvilken rolle der

tillægges henholdsvis regeringen, lokalsamfundene og brugerne af

jorden, og hvilke ressourcer der er til rådighed og behov for. De skal

bl.a.:

a) omfatte langsigtede strategier til bekæmpelse af

ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af tørke,

lægge vægt på gennemførelsen og være

integreret i den nationale politik for bæredygtig udvikling

b) muliggøre tilpasninger som følge af ændrede

omstændigheder og være så fleksible på det lokale

plan, at der kan tages hensyn til de forskellige socioøkonomiske,

biologiske og geofysiske forhold

c) lægge særlig vægt på gennemførelsen

af forebyggende foranstaltninger for endnu ikke forringet eller kun lidt

forringet jord

d) forbedre den nationale klimatologiske, meteorologiske og

hydrologiske kompetence og midlerne til tidlig varsling af tørke

e) fremme foranstaltninger og styrke de institutionelle rammer, der

befordrer samarbejdet og koordineringen i en partnerskabets ånd mellem

donorsamfundet, de offentlige myndigheder på alle niveauer,

lokalbefolkningen og lokalsamfundsgrupper, og lette den lokale befolknings

adgang til hensigtsmæssig information og teknologi

f) sikre, at ikke-statslige organisationer og den lokale befolkning,

både kvinder og mænd og særlig ressourcebrugerne, herunder

agerbrugere og husdyravlere og deres repræsentative organisationer,

på lokalt, nationalt og regionalt plan deltager effektivt i

politikplanlægningen, beslutningstagningen og gennemførelsen og

vurderingen af de nationale handlingsprogrammer

g) indebære, at der regelmæssigt foretages en vurdering af

og udarbejdes forløbsrapporter om deres

gennemførelse.

3. De nationale handlingsprogrammer kan bl.a. omfatte nogle af eller alle

følgende foranstaltninger til forebyggelse og afhjælpning af

virkningerne af tørke:

a) oprettelse og/eller styrkelse af systemer for tidlig varsling,

herunder lokale og nationale faciliteter og fælles systemer på

subregionalt og regionalt plan, og mekanismer for hjælp til mennesker,

der af miljøårsager er tvunget til at flytte

b) styrkelse af tørkeberedskab og -forvaltning, herunder

tørkeberedskabsplaner på lokalt, nationalt, subregionalt og

regionalt plan, under hensyntagen til klimaprognoser på

årstidsbasis og årsbasis

c) oprettelse og/eller styrkelse af systemer for

fødevaresikkerhed, herunder oplagrings- og

afsætningsfaciliteter, især i landdistrikter

d) opstilling af projekter til fremme af alternative næringsveje,

der kan skabe indkomster i områder, hvor der er risiko for

tørke

e) udvikling af bæredygtige vandingsprogrammer for både

afgrøder og husdyr.

4. Under hensyntagen til de særlige forhold og behov, der gør

sig gældende for hver af de ramte landeparter, omfatter de nationale

handlingsprogrammer efter omstændighederne bl.a. foranstaltninger

på nogle af eller alle følgende prioriterede områder i

forbindelse med bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning

af virkningerne af tørke i de ramte områder og for deres

befolkninger: fremme af alternative næringsveje og forbedring af det

nationale økonomiske klima med henblik på styrkelse af

programmer for fattigdomsbekæmpelse og øget

fødevaresikkerhed; befolkningsdynamik; bæredygtig forvaltning af

naturressourcer; bæredygtige landbrugsmetoder; udvikling og effektiv

udnyttelse af forskellige energikilder; institutionelle og juridiske rammer;

styrkelse af kompetencen inden for vurderinger og systematiske observationer,

herunder hydrologiske og meteorologiske tjenester, og kapacitetsopbygning,

uddannelse og folkeoplysning.

Artikel 11

Subregionale og regionale handlingsprogrammer

De ramte landeparter rådfører sig og samarbejder med hinanden

med henblik på i overensstemmelse med de relevante regionale

gennemførelsesbilag at udarbejde subregionale eller regionale

handlingsprogrammer, der kan harmonisere, supplere og effektivisere de

nationale programmer. Bestemmelserne i artikel 10 finder med de

nødvendige ændringer anvendelse på subregionale og

regionale programmer. Dette samarbejde kan også omfatte aftalte

fællesprogrammer for bæredygtig forvaltning af

grænseoverskridende naturressourcer, videnskabeligt og teknisk

samarbejde og styrkelse af de berørte institutioner.

Artikel 12

Internationalt samarbejde

De ramte landeparter bør sammen med de øvrige parter og det

internationale samfund samarbejde om at fremme et internationalt klima, der

kan befordre gennemførelsen af konventionen. Dette samarbejde

bør også omfatte teknologioverførsel og videnskabelig

forskning og udvikling, informationsindsamling og -formidling og finansielle

ressourcer.

Artikel 13

Støtte til udarbejdelse og gennemførelse

af handlingsprogrammer

1. Foranstaltningerne til støtte for handlingsprogrammerne i

henhold til artikel 9 omfatter bl.a.:

a) finansielt samarbejde med henblik på at skabe forudsigelighed

for handlingsprogrammerne og muliggøre den nødvendige

langsigtede planlægning

b) fastlæggelse og anvendelse af samarbejdsmekanismer, der

muliggør en bedre støtte på det lokale plan, herunder en

indsats fra ikke-statslige organisationers side, for, hvor det er relevant,

at fremme vellykkede pilotprogramaktiviteters anvendelse som model

c) øget fleksibilitet i udformningen, finansieringen og

gennemførelsen af projekterne i overensstemmelse med den

forsøgs- og gentagelsesvise fremgangsmåde, der er

hensigtsmæssig ved en deltagelsesbaseret indsats på

lokalsamfundsplanet

d) efter omstændighederne administrative og budgetmæssige

procedurer, der øger samarbejdets og støtteprogrammernes

effektivitet.

2. Ved ydelsen af en sådan støtte til de ramte

udviklingslandsparter prioriteres de afrikanske landeparter og de mindst

udviklede landeparter.

Artikel 14

Koordinering ved udarbejdelsen og gennemførelsen

af handlingsprogrammer

1. Parterne samarbejder nært, direkte og gennem relevante

mellemstatslige organisationer, om udarbejdelsen og gennemførelsen af

handlingsprogrammer.

2. Parterne udvikler operationelle mekanismer, især på

nationalt og lokalt plan, til sikring af den størst mulige

koordinering mellem industrilandsparterne, udviklingslandsparterne og

relevante mellemstatslige og ikke-statslige organisationer for således

at undgå overlapning, harmonisere foranstaltningerne og

fremgangsmåderne og maksimere bistandens effekt. Hos de ramte

udviklingslandsparter prioriteres koordineringen af aktiviteterne

vedrørende det internationale samarbejde for at opnå maksimal

effektivitet i udnyttelsen af ressourcerne, sikre en velafstemt bistand og

lette gennemførelsen af nationale handlingsprogrammer og prioriteter i

henhold til denne konvention.

Artikel 15

Regionale gennemførelsesbilag

De elementer, der skal indgå i handlingsprogrammerne, udvælges

og afpasses efter de ramte landeparters eller regioners

socioøkonomiske, geografiske og klimatiske forhold samt deres

udviklingsniveau. Retningslinjer for udarbejdelsen af handlingsprogrammer og

deres nøjagtige fokus og indhold for de forskellige subregioner og

regioner fastsættes i de regionale gennemførelsesbilag.

Afdeling 2:

Videnskabeligt og teknisk samarbejde

Artikel 16

Indsamling, analyse og udveksling af information

Parterne er enige om under hensyntagen til deres respektive muligheder at

integrere og koordinere indsamlingen, analysen og udvekslingen af relevante

kort- og langsigtede data og oplysninger for at sikre en systematisk

observation af forringelsen af jorden i de ramte områder og nå

frem til en bedre forståelse og vurdering af tørke- og

ørkendannelsesprocesserne og deres virkninger. Dette skulle bidrage

til bl.a. indførelse af tidlig varsling og

forhåndsplanlægning for perioder med ugunstige klimavariationer i

en form, der lader sig anvende i praksis af brugere på alle niveauer,

herunder navnlig den lokale befolkning. I det øjemed bestræber

parterne sig på:

a) at lette og styrke aktiviteterne inden for det globale net af

institutioner og faciliteter til indsamling, analyse og udveksling af

information og ligeledes systematisk observation på alle niveauer, som

bl.a. skal:

i) tilstræbe anvendelse af forenelige normer og systemer

ii) omfatte relevante data og stationer, også i afsides

områder

iii) anvende og formidle moderne teknologi til indsamling,

overførsel og vurdering af data vedrørende forringelsen af

jorden

iv) knytte nationale, subregionale og regionale data- og

informationscentre nærmere sammen med globale

informationskilder

b) at sikre, at indsamlingen, analysen og udvekslingen af information

opfylder lokalsamfundenes og ligeledes beslutningstagernes behov med henblik

på løsning af specifikke problemer, og at lokalsamfundene

deltager i disse aktiviteter

c) at støtte og videreudvikle bilaterale og multilaterale

programmer og projekter, der tager sigte på planlægning,

iværksættelse, vurdering og finansiering af indsamlingen,

analysen og udvekslingen af data og information, herunder bl.a. integrerede

sæt af fysiske, biologiske, sociale og økonomiske

indikatorer

d) fuldt ud at udnytte den ekspertise, der findes hos mellemstatslige

og ikke-statslige organisationer, især med henblik på formidling

af relevante oplysninger og erfaringer til målgrupper i forskellige

regioner

e) at lægge den fornødne vægt på indsamling,

analyse og udveksling af socioøkonomiske data og disse datas

integration med fysiske og biologiske data

f) at udveksle og fuldstændigt, åbent og hurtigt formidle

information fra alle offentligt tilgængelige kilder af relevans for

bekæmpelsen af ørkendannelse og afhjælpning af

virkningerne af tørke

g) i overensstemmelse med deres respektive nationale lovgivning

og/eller politik at udveksle information om lokal og traditionel viden, idet

de sikrer, at den beskyttes behørigt, og at de pågældende

lokalbefolkninger på et rimeligt grundlag og gensidigt aftalte

betingelser modtager en passende godtgørelse for udnyttelsen af

den.

Artikel 17

Forskning og udvikling

1. Parterne forpligter sig til i overensstemmelse med deres respektive

muligheder at fremme teknisk og videnskabeligt samarbejde på

områderne bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning

af virkningerne af tørke gennem egnede nationale, subregionale,

regionale og internationale institutioner. I det øjemed støtter

de forskningsaktiviteter, der:

a) bidrager til øget viden om de processer, der fører til

ørkendannelse og tørke, og effekten af og sondringen mellem

årsagsfaktorer, både naturlige og menneskelige, med henblik

på at bekæmpe ørkendannelse og afhjælpe virkningerne

af tørke og opnå en bedre produktivitet og en bæredygtig

udvikling og forvaltning af ressourcerne

b) svarer til veldefinerede mål, imødekommer

lokalbefolkningernes særlige behov og fører til identificering

og implementering af løsninger, der forbedrer levestandarden for

befolkningen i de ramte områder

c) beskytter, integrerer, styrker og validerer traditionel og lokal

viden, know-how og praksis, idet parterne i overensstemmelse med deres

respektive nationale lovgivning og/eller politik sikrer, at ejerne af denne

viden på et rimeligt grundlag og gensidigt aftalte betingelser

får et direkte udbytte af en eventuel kommerciel udnyttelse af den

eller en eventuel teknologisk udvikling, der hidrører fra den

d) udvikler og styrker den nationale, subregionale og regionale

forskningskompetence hos de ramte udviklingslandsparter, særlig i

Afrika, herunder udvikling af lokale færdigheder og styrkelse af egnede

faciliteter, navnlig i lande med en svag forskningsbase, idet der

lægges særlig vægt på tværfaglig og

deltagelsesbaseret socioøkonomisk forskning

e) hvor det er relevant, tilgodeser sammenhængen mellem

fattigdom, vandringer forårsaget af miljøfaktorer og

ørkendannelse

f) fremmer iværksættelsen af fælles

forskningsprogrammer mellem nationale, subregionale, regionale og

internationale forskningsorganisationer i både den offentlige og den

private sektor med henblik på, i kraft af lokalbefolkningernes og

-samfundenes effektive deltagelse, at udvikle bedre, prisrimelig og

tilgængelig teknologi til en bæredygtig udvikling

g) bidrager til at øge vandressourcerne i de ramte områder

ved hjælp af bl.a. skypodning.

2. I handlingsprogrammerne bør der fastlægges

forskningsprioriteter for de enkelte regioner og subregioner ud fra de

forskellige lokale forhold. Partskonferencen vurderer med jævne

mellemrum forskningsprioriteterne på grundlag af udtalelser fra

Komiteen for Videnskab og Teknologi.

Artikel 18

Overførsel, erhvervelse, tilpasning og udvikling

af teknologi

1. Parterne forpligter sig til som gensidigt aftalt og i overensstemmelse

med deres respektive nationale lovgivning og/eller politik at fremme,

finansiere og/eller lette finansieringen af overførsel, erhvervelse,

tilpasning og udvikling af miljøvenlig, økonomisk levedygtig og

socialt acceptabel teknologi til bekæmpelse af ørkendannelse

og/eller afhjælpning af virkningerne af tørke med det sigte at

bidrage til virkeliggørelsen af en bæredygtig udvikling i de

ramte områder. Dette samarbejde foregår efter

omstændighederne bilateralt eller multilateralt, idet de

mellemstatslige og ikke-statslige organisationers ekspertise udnyttes fuldt

ud. Parterne bestræber sig navnlig på:

a) fuldt ud at udnytte relevante bestående nationale,

subregionale, regionale og internationale informationssystemer og

clearingcentre til formidling af information om disponibel teknologi, dens

kilder, dens risici for miljøet og de generelle betingelser, hvorunder

den kan erhverves

b) at gøre det lettere, navnlig for de ramte

udviklingslandsparter, på gunstige vilkår, herunder sær- og

præferencevilkår, som gensidigt aftalt og under hensyntagen til

den nødvendige beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret, at

få adgang til den teknologi, som på det praktiske plan er mest

velegnet til opfyldelse af lokalbefolkningernes specifikke behov, idet der

lægges særlig vægt på den pågældende

teknologis sociale, kulturelle, økonomiske og

miljømæssige virkninger

c) at lette det teknologiske samarbejde mellem de ramte landeparter i

kraft af finansiel bistand eller andre egnede midler

d) at udvide det teknologiske samarbejde med de ramte

udviklingslandsparter, herunder eventuelt i form af joint ventures,

især inden for sektorer, der fremmer alternative næringsveje

e) at træffe passende foranstaltninger til, at der skabes

indenlandske markedsforhold og skattemæssige eller andre incitamenter,

der befordrer udvikling, overførsel, erhvervelse og tilpasning af

hensigtsmæssig teknologi, viden, know-how og praksis, herunder

foranstaltninger til sikring af en fyldestgørende og effektiv

beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret.

2. I overensstemmelse med deres respektive muligheder og deres respektive

nationale lovgivning og/eller politik beskytter, fremmer og anvender parterne

især relevant traditionel og lokal teknologi, viden, know-how og

praksis, og de forpligter sig i det øjemed til:

a) at oprette fortegnelser over sådan teknologi, viden, know-how

og praksis og de potentielle anvendelser heraf med deltagelse af

lokalbefolkningerne og at formidle information herom, eventuelt i samarbejde

med relevante mellemstatslige og ikke-statslige organisationer

b) at sikre, at sådan teknologi, viden, know-how og praksis

beskyttes tilstrækkeligt, og at lokalbefolkningerne på et

rimeligt grundlag og som gensidigt aftalt får direkte udbytte af en

eventuel kommerciel udnyttelse af den eller en eventuel teknologisk udvikling

hidrørende fra den

c) at fremme og aktivt støtte forbedringen og udbredelsen af

sådan teknologi, viden, know-how og praksis eller udviklingen af ny

teknologi hidrørende fra den

d) om fornødent at lette tilpasningen af sådan teknologi,

viden, know-how og praksis, så den kan finde udbredt anvendelse, og

efter behov at integrere den med moderne teknologi.

Afdeling 3: Støtteforanstaltninger

Artikel 19

Kapacitetsopbygning, uddannelse og folkeoplysning

1. Parterne erkender betydningen af kapacitetsopbygning - det vil sige

institutionsopbygning, uddannelse og udvikling af relevant lokal og national

kapacitet - i bestræbelserne på at bekæmpe

ørkendannelse og afhjælpe virkningerne af tørke. De

fremmer efter omstændighederne kapacitetsopbygning ved:

a) at sikre, at lokalbefolkningen, navnlig kvinder og unge, deltager

fuldt ud på alle niveauer, og især det lokale niveau, i

samarbejde med ikke-statslige og lokale organisationer

b) på nationalt plan at styrke uddannelses- og

forskningskapaciteten på området ørkendannelse og

tørke

c) at oprette og/eller styrke konsulent- og hjælpetjenester med

henblik på en mere effektiv udbredelse af relevante teknologiske

metoder og teknikker og at oplære konsulenter og medlemmer af

organisationer i landdistrikterne i deltagelsesbaserede metoder til bevarelse

og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne

d) så vidt muligt at fremme anvendelsen og udbredelsen af

lokalbefolkningernes viden, know-how og praksis inden for tekniske

samarbejdsprogrammer

e) om nødvendigt at tilpasse relevant miljøvenlig

teknologi og traditionelle agerbrugs- og husdyravlsmetoder til de moderne

socioøkonomiske forhold

f) at stille passende uddannelse og teknologi til rådighed i

forbindelse med udnyttelsen af alternative energikilder, især

vedvarende energikilder, specielt i det øjemed at mindske

afhængigheden af brændselstræ

g) i kraft af samarbejde, som gensidigt aftalt, at styrke de ramte

udviklingslandsparters muligheder for at udvikle og gennemføre

programmer for indsamling, analyse og udveksling af information i henhold til

artikel 16

h) på nye måder at fremme alternative leveveje, herunder

uddannelse i nye færdigheder

i) uddannelse af beslutningstagere, ledere og personale, der arbejder

med indsamling og analyse af data i forbindelse med formidling og anvendelse

af varslingsoplysninger om tørkeforhold og

fødevareproduktion

j) effektivisering af bestående nationale institutioner og

juridiske rammer og om fornødent etablering af nye samt styrkelse af

den strategiske planlægning og styring

k) programmer for udvekslingsbesøg med henblik på

styrkelse af kapacitetsopbygningen hos de ramte landeparter i kraft af en

langsigtet interaktiv lære- og studieproces.

2. De ramte udviklingslandsparter foretager, efter omstændighederne

i samarbejde med de øvrige parter og kompetente mellemstatslige og

ikke-statslige organisationer, en tværfaglig vurdering af den kapacitet

og de faciliteter, der er til rådighed på lokalt og nationalt

plan, og mulighederne for en styrkelse af dem.

3. Parterne samarbejder med hinanden og gennem kompetente mellemstatslige

organisationer og ligeledes med ikke-statslige organisationer om

gennemførelse af og støtte til oplysnings- og

uddannelsesprogrammer hos både de ramte og, når det er relevant,

de ikke-ramte landeparter med det formål at fremme befolkningens

kendskab til årsagerne til og virkningerne af ørkendannelse og

tørke og dens forståelse for betydningen af, at denne

konventions mål virkeliggøres. I det øjemed forpligter de

sig til:

a) at organisere oplysningskampagner for offentligheden

b) til stadighed at fremme offentlighedens adgang til relevant

information og en bred offentlig deltagelse i uddannelses- og

oplysningsaktiviteter

c) at fremme oprettelsen af foreninger, der bidrager til

folkeoplysning

d) at fremstille og udveksle undervisnings- og oplysningsmateriale, om

muligt på de lokale sprog, at udveksle og udlåne eksperter til

oplæring af medarbejdere hos de ramte udviklingslandsparter i

gennemførelsen af relevante uddannelses- og oplysningsprogrammer samt

fuldt ud at udnytte det relevante undervisningsmateriale, der findes hos

kompetente internationale organer

e) at vurdere uddannelsesbehovene i de ramte områder, udarbejde

hensigtsmæssige skoleundervisningsplaner og efter behov udbygge

undervisnings- og alfabetiseringsprogrammerne for voksne og

uddannelsesmulighederne for alle, og særlig piger og kvinder, for

så vidt angår identificering, bevarelse og bæredygtig

udnyttelse og forvaltning af naturressourcerne i de ramte områder

f) at udvikle tværfaglige deltagelsesbaserede programmer, der

integrerer oplysning om ørkendannelse og tørke i

uddannelsessystemerne og i uformelle uddannelsesprogrammer, voksen- og

fjernundervisningsprogrammer og praktisk orienterede

uddannelsesprogrammer.

4. Partskonferencen opretter og/eller styrker netværk af regionale

uddannelses- og træningscentre inden for bekæmpelse af

ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af tørke.

Disse netværk koordineres af en dertil oprettet eller udpeget

institution, med det sigte at uddanne videnskabeligt, teknisk og ledende

personale og at styrke de eksisterende uddannelses- og

træningsinstitutioner hos de ramte landeparter, eventuelt med henblik

på harmonisering af programmer og organisering af udveksling af

erfaringer mellem dem. Netværkene samarbejder snævert med de

relevante mellemstatslige og ikke-statslige organisationer, så

dobbeltarbejde undgås.

Artikel 20

Finansielle ressourcer

1. I betragtning af den centrale rolle, finansieringen spiller for

virkeliggørelsen af konventionens mål, bestræber parterne

sig, under hensyntagen til deres muligheder, på at sikre, at der

stilles tilstrækkelige finansielle ressourcer til rådighed for

programmer til bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning

af virkningerne af tørke.

2. I den forbindelse forpligter industrilandsparterne sig, idet de i

overensstemmelse med artikel 7 prioriterer de ramte afrikanske landeparter

uden derved at tilsidesætte de ramte udviklingslandsparter i andre

regioner, til:

a) at mobilisere betydelige finansielle ressourcer, herunder

gavebistand og lån på særlige vilkår, til

støtte for gennemførelsen af programmer til bekæmpelse af

ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af tørke

b) at fremme mobiliseringen af tilstrækkelige, rettidige og

forudsigelige finansielle ressourcer, herunder nye og supplerende midler fra

Den Globale Miljøfacilitet (GEF) til finansiering af de aftalte

ekstraomkostninger for de aktiviteter vedrørende ørkendannelse,

der sorterer under dens fire hovedområder, i overensstemmelse med de

relevante bestemmelser i instrumentet til oprettelse af Den Globale

Miljøfacilitet

c) ved internationalt samarbejde at lette overførslen af

teknologi, viden og know-how

d) i samarbejde med de ramte udviklingslandsparter at undersøge

nye metoder og incitamenter til mobilisering og kanalisering af ressourcer,

herunder ressourcer fra fonde, ikke-statslige organisationer og andre private

organer, specielt gældskonverteringer og andre nyskabende midler, der

øger finansieringen ved at mindske udlandsgældsbyrden for de

ramte udviklingslandsparter, særlig i Afrika.

3. De ramte udviklingslandsparter forpligter sig, under hensyntagen til

deres muligheder, til at mobilisere tilstrækkelige finansielle

ressourcer til gennemførelsen af deres nationale

handlingsprogrammer.

4. Ved mobiliseringen af finansielle ressourcer bestræber parterne

sig på fuldt ud at udnytte og fortsat kvalitativt at forbedre alle

nationale, bilaterale og multilaterale finansieringskilder og -mekanismer ved

brug af konsortier, fælles programmer og parallelfinansiering, ligesom

de bestræber sig på at opnå medvirken af private

finansieringskilder og -mekanismer, herunder ikke-statslige organisationer. I

det øjemed udnytter parterne fuldt ud de operationelle mekanismer, der

udvikles i medfør af artikel 14.

5. For at få mobiliseret de finansielle ressourcer, som de ramte

udviklingslandsparter behøver til at bekæmpe

ørkendannelse og afhjælpe virkningerne af tørke,

påtager parterne sig:

a) at rationalisere og styrke forvaltningen af de ressourcer, der

allerede er afsat til bekæmpelse af ørkendannelse og

afhjælpning af virkningerne af tørke, ved at bruge dem mere

effektivt og hensigtsmæssigt, vurdere deres fordele og ulemper, fjerne

hindringerne for, at de anvendes effektivt, og om nødvendigt omstille

programmerne efter det integrerede langtidsperspektiv, der anlægges i

medfør af denne konvention

b) i de styrende organer for de multilaterale finansielle

institutioner, faciliteter og fonde, herunder regionale udviklingsbanker og

-fonde, behørigt at prioritere og lægge vægt på

bistand til de ramte udviklingslandsparter, særlig i Afrika, i

forbindelse med aktiviteter, der fremmer gennemførelsen af

konventionen, herunder navnlig de handlingsprogrammer, de

iværksætter inden for rammerne af de regionale

gennemførelsesbilag

c) at undersøge, hvorledes det regionale og subregionale

samarbejde kan styrkes til støtte for indsatsen på nationalt

plan.

6. De øvrige parter tilskyndes til på frivillig basis at

stille viden, know-how og metoder vedrørende ørkendannelse

og/eller finansielle ressourcer til rådighed for de ramte

udviklingslandsparter.

7. Industrilandsparternes opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til

konventionen, herunder navnlig forpligtelserne vedrørende finansielle

ressourcer og overførsel af teknologi, vil i høj grad bidrage

til, at de ramte udviklingslandsparter, særlig i Afrika, fuldt ud kan

opfylde deres forpligtelser i henhold til konventionen. Industrilandsparterne

bør ved opfyldelsen af deres forpligtelser tage behørigt hensyn

til, at økonomisk og social udvikling og bekæmpelse af

fattigdommen er hovedprioriteter i de ramte udviklingslande, særlig i

Afrika.

Artikel 21

Finansieringsmekanismer

1. Partskonferencen fremmer adgangen til finansieringsmekanismer og

tilskynder disse mekanismer til at søge at stille flest mulige midler

til rådighed for de ramte udviklingslandsparter, særlig i Afrika,

til gennemførelse af konventionen. I det øjemed overvejer

Partskonferencen indførelse af bl.a. metoder og foranstaltninger,

der:

a) letter tilvejebringelsen af de nødvendige midler på

nationalt, subregionalt, regionalt og globalt plan til aktiviteter i henhold

til de relevante bestemmelser i konventionen

b) fremmer finansieringsmetoder, -mekanismer og arrangementer baseret

på flere kilder og vurderingen af sådanne i overensstemmelse med

artikel 20

c) regelmæssigt giver interesserede parter og relevante

mellemstatslige og ikke-statslige organisationer information om de

finansieringskilder, der er til rådighed, og

finansieringsmønstrene for at lette koordineringen mellem dem

d) letter oprettelsen af mekanismer såsom nationale fonde for

bekæmpelse af ørkendannelse, herunder mekanismer med deltagelse

af ikke-statslige organisationer, til hurtig og effektiv kanalisering af

finansielle ressourcer til det lokale plan hos de ramte

udviklingslandsparter

e) styrker eksisterende fonde og finansieringsmekanismer på

subregionalt og regionalt plan, særlig i Afrika, så de mere

effektivt kan støtte gennemførelsen af konventionen.

2. Partskonferencen tilskynder også til, at der via de forskellige

mekanismer inden for FN-systemet og via multilaterale finansielle

institutioner ydes støtte på nationalt, subregionalt og

regionalt plan til aktiviteter, der gør det muligt for

udviklingslandsparterne at opfylde deres forpligtelser i henhold til

konventionen.

3. De ramte udviklingslandsparter anvender og opretter og/eller styrker om

fornødent nationale koordineringsmekanismer, der indgår i de

nationale udviklingsprogrammer, og som kan sikre en effektiv udnyttelse af

alle de finansielle ressourcer, der er til rådighed. De anvender

også processer med deltagelse af ikke-statslige organisationer, lokale

grupper og den private sektor ved tilvejebringelsen af midler, udarbejdelse

og gennemførelse af programmer og sikring af adgang til

finansieringsmidler for grupper på det lokale plan. Disse

foranstaltninger kan styrkes ved en bedre koordinering og en fleksibel

planlægning fra bistandsydernes side.

4. For at øge de bestående finansieringsmekanismers

effektivitet oprettes der herved en Global Mekanisme til fremme af

foranstaltninger, der fører til mobilisering og kanalisering til de

ramte udviklingslandsparter af betydelige finansielle ressourcer, herunder

til overførsel af teknologi, i form af gavebistand og/eller på

særlige eller andre vilkår. Den Globale Mekanisme virker under

Partskonferencens myndighed og vejledning og er ansvarlig over for

Partskonferencen.

5. Partskonferencen identificerer på sin første

ordinære samling en organisation, der skal huse Den Globale Mekanisme.

Partskonferencen og den identificerede organisation bliver enige om

nærmere regler for Den Globale Mekanisme med henblik på at sikre

bl.a., at denne mekanisme:

a) identificerer og udarbejder en fortegnelse over de relevante

bilaterale og multilaterale samarbejdsprogrammer, der står til

rådighed ved gennemførelsen af konventionen

b) på anmodning rådgiver parterne om nye

finansieringsmetoder og finansielle bistandskilder og om forbedring af

koordineringen af samarbejdsaktiviteterne på nationalt plan

c) informerer interesserede parter og relevante mellemstatslige og

ikke-statslige organisationer om de finansieringskilder, der er til

rådighed, og finansieringsmønstrene for at lette koordineringen

mellem dem

d) aflægger beretning om sin virksomhed til Partskonferencen,

første gang på dennes anden ordinære samling.

6. Partskonferencen træffer på sin første samling

sammen med den organisation, den har identificeret til at huse Den Globale

Mekanisme, de fornødne dispositioner vedrørende Den Globale

Mekanismes administrationsfunktion, idet der så vidt muligt anvendes

eksisterende budgetmidler og personale.

7. Partskonferencen foretager på sin tredje ordinære samling

en vurdering af Den Globale Mekanisme, der er ansvarlig over for den i

henhold til stk. 4, for så vidt angår mekanismens politik,

arbejdsmåder og virksomhed, under hensyntagen til bestemmelserne i

artikel 7. På grundlag af denne vurdering overvejer og træffer

Partskonferencen de foranstaltninger, der måtte være

påkrævet.

DEL IV

INSTITUTIONER

Artikel 22

Partskonferencen

1. Der oprettes herved en Partskonference.

2. Partskonferencen er konventionens øverste organ. Den

træffer inden for sit mandat de beslutninger, der er nødvendige

for at fremme en effektiv gennemførelse af konventionen. Den skal

især:

a) regelmæssigt vurdere konventionens gennemførelse og de

institutionelle ordningers funktionsmåde i lyset af de foreliggende

erfaringer på nationalt, subregionalt, regionalt og internationalt plan

og under hensyntagen til udviklingen i den videnskabelige og teknologiske

viden

b) fremme og lette udvekslingen af information om de af parterne trufne

foranstaltninger og fastlægge formen og tidsplanen for fremsendelse af

de oplysninger, der skal meddeles i henhold til artikel 26, gennemgå

beretningerne og fremsætte bemærkninger til dem

c) oprette de hjælpeorganer, der skønnes nødvendige

til konventionens gennemførelse

d) gennemgå beretninger fremlagt af dens hjælpeorganer og

vejlede disse

e) nå til enighed om og ved konsensus fastsætte

forretningsordenen og finansielle forvaltningsregler for konferencen selv og

de hjælpeorganer, den måtte oprette

f) vedtage ændringer til konventionen i henhold til artikel 30 og

31

g) godkende et program og et budget for sine aktiviteter, herunder

hjælpeorganernes aktiviteter, og træffe de nødvendige

foranstaltninger til finansiering af dem

h) efter omstændighederne tilstræbe samarbejde med

kompetente nationale eller internationale, mellemstatslige eller

ikke-statslige organer eller institutioner og benytte tjenester og

information stillet til rådighed af dem

i) fremme og styrke forbindelsen med andre relevante konventioner og

samtidig forebygge overlapning

j) varetage sådanne andre opgaver, som måtte være

nødvendige til virkeliggørelse af konventionens

mål.

3. Partskonferencen fastsætter på sin første samling

ved konsensus selv sin forretningsorden, der bl.a. skal indeholde

beslutningsprocedurer for spørgsmål, som ikke allerede er

omfattet af de i konventionen fastsatte beslutningsprocedurer. Der kan i

disse procedurer fastlægges krav om særlige flertal til

vedtagelse af bestemte beslutninger.

4. Partskonferencens første samling indkaldes af det i artikel 35

omhandlede interimssekretariat og afholdes senest et år efter datoen

for konventionens ikrafttræden. Medmindre Partskonferencen

fastsætter andet, afholdes den anden, tredje og fjerde ordinære

samling årligt, hvorefter der afholdes ordinære samlinger hvert

andet år.

5. Ekstraordinære samlinger for Partskonferencen afholdes på

ethvert andet tidspunkt, som måtte blive besluttet enten af

Partskonferencen på en ordinær samling eller efter skriftlig

anmodning fra en part, forudsat at denne anmodning senest tre måneder

efter, at Det Faste Sekretariat har underrettet parterne om den,

støttes af mindst en tredjedel af dem.

6. På hver ordinær samling vælger Partskonferencen et

Forretningsudvalg. Forretningsudvalgets struktur og opgaver fastlægges

i forretningsordenen. Ved valget af Forretningsudvalget tages der

behørigt hensyn til nødvendigheden af at sikre en rimelig

geografisk fordeling og en passende repræsentation af de ramte

landeparter, særlig i Afrika.

7. De Forenede Nationer, FN's særorganisationer og enhver

medlemsstat deraf eller observatør derved, som ikke er part i denne

konvention, kan være repræsenteret på Partskonferencens

samlinger som observatører. Ethvert organ eller agentur, det

være sig nationalt eller internationalt, statsligt eller

ikke-statsligt, som har kompetence på områder, der

henhører under konventionen, og som har underrettet Det Faste

Sekretariat om, at det på en af Partskonferencens samlinger

ønsker at være repræsenteret som observatør, kan

få adgang dertil, medmindre mindst en tredjedel af de

tilstedeværende parter gør indsigelse. Observatørers

adgang og deltagelse er underlagt bestemmelserne i den af Partskonferencen

fastsatte forretningsorden.

8. Partskonferencen kan anmode kompetente nationale og internationale

organisationer, der besidder relevant ekspertise, om oplysninger i

forbindelse med artikel 16, litra g), artikel 17, stk. 1, litra c), og

artikel 18, stk. 2, litra b).

Artikel 23

Det Faste Sekretariat

1. Der oprettes herved et Fast Sekretariat.

2. Det Faste Sekretariats opgaver er:

a) at tilrettelægge samlingerne for Partskonferencen og dens

hjælpeorganer oprettet i medfør af konventionen og yde dem den

fornødne bistand

b) at samle og videresende de beretninger, det modtager

c) på anmodning at lette ydelsen til de ramte

udviklingslandsparter, særlig i Afrika, af bistand ved indsamling,

udarbejdelse og meddelelse af de oplysninger, der skal gives i henhold til

konventionen

d) at koordinere sine aktiviteter med sekretariaterne for andre

relevante internationale organer og konventioner

e) under Partskonferencens tilsyn at indgå de administrative og

kontraktmæssige aftaler, som måtte være nødvendige

for en tilfredsstillende varetagelse af dets opgaver

f) at udarbejde og forelægge Partskonferencen beretninger om

varetagelsen af de opgaver, der er pålagt det i medfør af denne

konvention

g) at varetage sådanne andre sekretariatsopgaver, som

Partskonferencen måtte beslutte.

3. Partskonferencen udpeger på sin første samling et Fast

Sekretariat og træffer dispositioner for dets arbejde.

Artikel 24

Komiteen for Videnskab og Teknologi

1. Der oprettes herved en Komite for Videnskab og Teknologi, der som et

hjælpeorgan for Partskonferencen skal yde denne information og

rådgivning om videnskabelige og teknologiske spørgsmål i

tilknytning til bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning

af virkningerne af tørke. Komiteen træder sammen i forbindelse

med Partskonferencens ordinære samlinger, og den er tværfaglig og

åben for deltagelse for samtlige parter. Den sammensættes af

regeringsrepræsentanter med kompetence på de relevante

fagområder. Partskonferencen fastlægger på sin

første samling komiteens mandat.

2. Partskonferencen udarbejder og fører en fortegnelse over

uafhængige eksperter, der har særlig viden og erfaring på

de relevante områder. Fortegnelsen baseres på skriftlige

indstillinger fra parterne under hensyntagen til nødvendigheden af en

tværfaglig tilgang og en bred geografisk repræsentation.

3. Partskonferencen kan efter behov udpege ad hoc-paneler til, via

komiteen, at yde den information og rådgivning om særlige

spørgsmål vedrørende den seneste udvikling på

videnskabelige og teknologiske områder i tilknytning til

bekæmpelsen af ørkendannelse og afhjælpning af

virkningerne af tørke. Disse paneler sammensættes af eksperter,

hvis navne er opført på fortegnelsen, under hensyntagen til

nødvendigheden af en tværfaglig tilgang og en bred geografisk

repræsentation. Disse eksperter, der skal have en videnskabelig

baggrund og praktisk erfaring, udnævnes af Partskonferencen efter

henstilling fra komiteen. Partskonferencen fastlægger mandatet og

arbejdsmåden for disse paneler.

Artikel 25

Netværkssamarbejde mellem institutioner, agenturer

og organer

1. Komiteen for Videnskab og Teknologi træffer under

Partskonferencens tilsyn foranstaltninger til, at der foretages en

kortlægning og vurdering af de relevante eksisterende netværk,

institutioner, agenturer og organer, der ønsker at indgå som

enheder i et netværk. Dette netværk skal støtte

gennemførelsen af konventionen.

2. På grundlag af resultaterne af den i stk. 1 omhandlede

kortlægning og vurdering afgiver Komiteen for Videnskab og Teknologi

henstillinger til Partskonferencen om måder og midler til at lette og

styrke enhedernes netværkssamarbejde på lokalt, nationalt og

andre niveauer med henblik på at sikre, at de i artikel 16-19

omhandlede tematiske behov dækkes.

3. I betragtning af disse henstillinger skal Partskonferencen:

a) identificere de nationale, subregionale, regionale og internationale

enheder, der er mest velegnede til at indgå i

netværkssamarbejdet, og anbefale operationelle procedurer og en

tidsramme for dem

b) identificere de enheder, der har de bedste forudsætninger for

at lette og styrke et sådant netværkssamarbejde på alle

niveauer.

DEL V

PROCEDURER

Artikel 26

Meddelelse af oplysninger

1. Hver part tilstiller via Det Faste Sekretariat Partskonferencen, til

drøftelse på dens ordinære samlinger, beretninger om de

foranstaltninger, den har truffet til gennemførelse af konventionen.

Partskonferencen fastlægger fremsendelsestidsplanen og

præsentationsformen for disse beretninger.

2. De ramte landeparter fremlægger en beskrivelse af de strategier,

der er fastlagt i medfør af artikel 5, og eventuelle relevante

oplysninger om gennemførelsen af dem.

3. De ramte landeparter, der gennemfører handlingsprogrammer i

medfør af artikel 9-15, fremlægger en detaljeret beskrivelse af

programmerne og gennemførelsen af dem.

4. Enhver gruppe af ramte landeparter kan fremlægge en fælles

meddelelse om de foranstaltninger, der er truffet på subregionalt

og/eller regionalt plan inden for rammerne af handlingsprogrammer.

5. Industrilandsparterne aflægger beretning om de foranstaltninger,

de har truffet for at bistå med udarbejdelsen og gennemførelsen

af handlingsprogrammer, herunder om de finansielle ressourcer, de har ydet

eller yder i medfør af konventionen.

6. De i henhold til stk. 1-4 meddelte oplysninger fremsendes af Det

Faste Sekretariat snarest muligt til Partskonferencen og eventuelle relevante

hjælpeorganer.

7. Partskonferencen letter på anmodning ydelsen til de ramte

udviklingslande, særlig i Afrika, af teknisk og finansiel støtte

til indsamling, udarbejdelse og meddelelse af de i denne artikel omhandlede

oplysninger og til klarlæggelse af de tekniske og finansielle behov i

forbindelse med handlingsprogrammerne.

Artikel 27

Foranstaltninger til løsning af

spørgsmål vedrørende gennemførelsen

Partskonferencen drøfter og fastlægger procedurer og

institutionelle mekanismer til løsning af spørgsmål, der

måtte opstå vedrørende gennemførelsen af

konventionen.

Artikel 28

Bilæggelse af tvister

1. Parterne bilægger de tvister, der måtte opstå mellem

dem vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af konventionen, ved

forhandling eller andre fredelige midler efter eget valg.

2. En part, der ikke er en regional organisation for økonomisk

integration, kan, når den ratificerer, accepterer, godkender eller

tiltræder konventionen eller på et hvilket som helst senere

tidspunkt, til depositaren afgive skriftlig erklæring om, at den, for

så vidt angår tvister vedrørende fortolkningen eller

anvendelsen af konventionen, over for enhver part, der accepterer samme

forpligtelse, obligatorisk accepterer et af eller begge følgende

midler til tvistbilæggelse:

a) voldgift i overensstemmelse med den procedure, som Partskonferencen

snarest muligt fastlægger i et bilag

b) indbringelse af tvisten for Den Internationale Domstol.

3. En part, der er en regional organisation for økonomisk

integration, kan afgive en tilsvarende erklæring vedrørende

voldgift i overensstemmelse med den i stk. 2, litra a), omhandlede

procedure.

4. En erklæring afgivet i henhold til stk. 2 forbliver i kraft

indtil udløbet af den i erklæringen fastsatte frist eller indtil

tre måneder efter deponering hos depositaren af et skriftligt varsel om

tilbagekaldelse af erklæringen.

5. Udløbet af en erklæring, et varsel om tilbagekaldelse af

en erklæring eller deponering af en ny erklæring har ingen

indflydelse på sager, der er indbragt for en voldgiftsdomstol eller Den

Internationale Domstol, medmindre parterne i tvisten bliver enige om

andet.

6. Hvis parterne i en tvist ikke har accepteret den samme eller nogen

procedure i henhold til stk. 2, og hvis de ikke har været i stand

til at bilægge deres tvist senest tolv måneder efter, at en part

har meddelt en anden part, at der er opstået en tvist mellem dem,

underkastes tvisten på anmodning af en hvilken som helst af dens parter

forligsbehandling i overensstemmelse med den procedure, som Partskonferencen

snarest muligt fastlægger i et bilag.

Artikel 29

Bilagenes status

1. Bilagene udgør en integrerende del af konventionen, og hvor

intet andet udtrykkeligt er bestemt, er en henvisning til konventionen

også en henvisning til dens bilag.

2. Parterne fortolker bestemmelserne i bilagene på en måde,

der er i overensstemmelse med deres rettigheder og forpligtelser i henhold

til denne konventions artikler.

Artikel 30

Ændringer til konventionen

1. Enhver part kan foreslå ændringer til konventionen.

2. Ændringer til konventionen vedtages på en ordinær

samling for Partskonferencen. Teksten til enhver foreslået

ændring meddeles parterne af Det Faste Sekretariat mindst seks

måneder inden den samling, hvor ændringen foreslås

vedtaget. Det Faste Sekretariat sender ligeledes de foreslåede

ændringer til signatarerne af konventionen.

3. Parterne bestræber sig på at nå til enighed ved

konsensus om enhver foreslået ændring til konventionen. Hvis alle

muligheder for konsensus er udtømt, og der ikke er opnået

enighed, vedtages ændringen som en sidste udvej med et flertal på

to tredjedele af de parter, der er til stede på mødet, og som

har afgivet stemme. Det Faste Sekretariat sender den vedtagne ændring

til depositaren, som rundsender den til samtlige parter med henblik på

ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse.

4. Instrumenter for ratifikation, accept, godkendelse eller

tiltrædelse af en ændring deponeres hos depositaren. En

ændring, der er vedtaget i overensstemmelse med stk. 3,

træder i kraft for de parter, der har accepteret den, på den 90.

dag efter datoen for depositarens modtagelse af et ratifikations-, accept-,

godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument fra mindst to tredjedele af

de parter i konventionen, der var parter på tidspunktet for vedtagelsen

af ændringen.

5. Ændringen træder i kraft for enhver anden part på den

90. dag efter den pågældende parts deponering hos depositaren af

sit instrument for ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse

af den pågældende ændring.

6. I denne artikel og artikel 31 forstås ved udtrykket »parter, der

er til stede på mødet, og som har afgivet stemme«, de parter,

der er til stede på mødet, og som har stemt ja eller nej.

Artikel 31

Vedtagelse og ændring af bilag

1. Eventuelle yderligere bilag til konventionen og eventuelle

ændringer til bilag foreslås og vedtages i overensstemmelse med

den procedure for ændring af konventionen, der er fastsat i artikel 30,

dog således at der, ved vedtagelsen af et yderligere regionalt

gennemførelsesbilag eller en ændring til et regionalt

gennemførelsesbilag, i det flertal, der er omhandlet i nævnte

artikel, skal indgå et to tredjedeles flertal for de parter i den

pågældende region, der er til stede på mødet, og som

har afgivet stemme. Vedtagelsen eller ændringen af et bilag meddeles af

depositaren til samtlige parter.

2. Et bilag, bortset fra et yderligere regionalt

gennemførelsesbilag, eller en ændring til et bilag, bortset fra

en ændring til et regionalt gennemførelsesbilag, der er vedtaget

i overensstemmelse med stk. 1, træder i kraft for alle

konventionens parter seks måneder efter, at depositaren har underrettet

parterne om vedtagelsen af bilaget eller ændringen, dog ikke for

parter, der inden for den nævnte frist skriftligt har meddelt

depositaren, at de ikke accepterer bilaget eller ændringen. Det

pågældende bilag eller den pågældende ændring

træder i kraft for parter, som trækker deres meddelelse om

ikke-accept tilbage, på den 90. dag efter datoen for depositarens

modtagelse af tilbagetrækningen af meddelelsen om ikke-accept.

3. Et yderligere regionalt gennemførelsesbilag eller en

ændring til et regionalt gennemførelsesbilag, der er vedtaget i

overensstemmelse med stk. 1, træder i kraft for alle konventionens

parter seks måneder efter, at depositaren har underrettet parterne om

vedtagelsen af bilaget eller ændringen, dog ikke for:

a) parter, der inden for denne frist på seks måneder

skriftligt har meddelt depositaren, at de ikke accepterer det

pågældende yderligere regionale gennemførelsesbilag eller

den pågældende ændring til et regionalt

gennemførelsesbilag, idet det pågældende bilag eller den

pågældende ændring i så fald træder i kraft for

parter, som trækker deres meddelelse om ikke-accept tilbage, på

den 90. dag efter datoen for depositarens modtagelse af

tilbagetrækningen af meddelelsen om ikke-accept, og

b) parter, der har afgivet en erklæring vedrørende

yderligere regionale gennemførelsesbilag eller ændringer til

regionale gennemførelsesbilag i overensstemmelse med artikel 34,

stk. 4, idet det pågældende bilag eller den

pågældende ændring i så fald træder i kraft for

sådanne parter på den 90. dag efter datoen for deponering hos

depositaren af deres instrument for ratifikation, accept, godkendelse eller

tiltrædelse af det pågældende bilag eller den

pågældende ændring.

4. Hvis vedtagelsen af et bilag eller en ændring til et bilag

indebærer en ændring af konventionen, træder bilaget eller

ændringen til et bilag først i kraft, når ændringen

til konventionen selv træder i kraft.

Artikel 32

Stemmeret

1. Hver part i konventionen har en stemme, jf. dog stk. 2.

2. Regionale organisationer for økonomisk integration tildeles, til

udøvelse af deres stemmeret på områder, der

henhører under deres kompetence, et antal stemmer svarende til

antallet af de af deres medlemsstater, der er parter i konventionen. Disse

organisationer anvender ikke deres stemmeret, såfremt deres

medlemsstater anvender deres stemmeret, og omvendt.

DEL VI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 33

Undertegnelse

Denne konvention åbnes for undertegnelse i Paris den 14.-15. oktober

1994 for stater, der er medlemmer af De Forenede Nationer eller en hvilken

som helst af FN's særorganisationer eller parter i Den Internationale

Domstols statut, og for regionale organisationer for økonomisk

integration. Den forbliver derefter åben for undertegnelse i De

Forenede Nationers hovedsæde i New York indtil den 13. oktober

1995.

Artikel 34

Ratifikation, accept, godkendelse og

tiltrædelse

1. Konventionen forelægges til ratifikation, accept, godkendelse

eller tiltrædelse for stater og regionale organisationer for

økonomisk integration. Den er åben for tiltrædelse fra

dagen efter den dato, hvor konventionen lukkes for undertegnelse.

Ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenterne

deponeres hos depositaren.

2. Enhver regional organisation for økonomisk integration, som

bliver part i konventionen, uden at nogen af dens medlemsstater er part i

konventionen, er bundet af alle de i konventionen fastsatte forpligtelser.

Hvis en eller flere medlemsstater af en sådan organisation også

er part i konventionen, afgør organisationen og dens medlemsstater

fordelingen af deres respektive arbejdsområder, for så vidt

angår opfyldelsen af deres forpligtelser i medfør af

konventionen. I sådanne tilfælde er organisationen og

medlemsstaterne ikke berettiget til at udøve deres rettigheder i

medfør af konventionen samtidigt.

3. Regionale organisationer for økonomisk integration

anfører i deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrumenter omfanget af deres kompetence på de

områder, der omfattes af konventionen. De meddeler også straks

depositaren, som derefter meddeler parterne, enhver væsentlig

ændring i omfanget af deres kompetence.

4. Enhver part kan i sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrument erklære, at eventuelle yderligere

regionale gennemførelsesbilag eller eventuelle ændringer til

regionale gennemførelsesbilag for dens vedkommende først

træder i kraft, når den deponerer sit instrument for

ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse deraf.

Artikel 35

Interimsordninger

De i artikel 23 omhandlede sekretariatsopgaver varetages midlertidigt af

det sekretariat, der er oprettet af De Forenede Nationers Generalforsamling

ved resolution 47/188 af 22. december 1992, indtil afslutningen af

Partskonferencens første samling.

Artikel 36

Ikrafttræden

1. Konventionen træder i kraft på den 90. dag efter datoen for

deponering af det 50. ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrument.

2. For hver stat eller regional organisation for økonomisk

integration, som ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder

konventionen efter deponeringen af det 50. ratifikations-, accept-,

godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, træder konventionen i

kraft på den 90. dag efter den dato, hvor den pågældende

stat eller regionale organisation for økonomisk integration har

deponeret sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrument.

3. For så vidt angår stk. 1 og 2, kan intet instrument,

der deponeres af en regional organisation for økonomisk integration,

lægges til de instrumenter, som medlemsstaterne af den

pågældende organisation deponerer.

Artikel 37

Forbehold

Der kan ikke tages forbehold over for denne konvention.

Artikel 38

Opsigelse

1. Efter udløbet af en frist på tre år at regne fra

datoen for konventionens ikrafttræden for en part kan den

pågældende part når som helst opsige konventionen ved

skriftlig meddelelse til depositaren.

2. Enhver sådan opsigelse får virkning efter udløbet af

en frist på et år efter datoen for depositarens modtagelse heraf

eller på en hvilken som helst anden senere dato, som måtte

være anført i opsigelsesmeddelelsen.

Artikel 39

Depositar

De Forenede Nationers generalsekretær er depositar for

konventionen.

Artikel 40

Autentiske tekster

Originaleksemplaret af denne konvention, hvis arabiske, engelske, franske,

kinesiske, russiske og spanske versioner er lige autentiske, deponeres hos De

Forenede Nationers generalsekretær.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som er behørigt

bemyndigede hertil, undertegnet denne konvention.

UDFÆRDIGET I Paris, den 17. juni nittenhundrede og

fireoghalvfems.

Bilag I

REGIONALT GENNEMFØRELSESBILAG FOR AFRIKA

Artikel 1

Anvendelsesområde

Dette bilag gælder for Afrika, for så vidt angår hver

part og i overensstemmelse med konventionen, særlig artikel 7, i det

øjemed at bekæmpe ørkendannelse og/eller afhjælpe

virkningerne af tørke i denne regions aride, semi-aride og

tørre subhumide områder.

Artikel 2

Formål

Formålet med dette bilag er, på nationalt, subregionalt og

regionalt plan i Afrika og i betragtning af de særlige forhold i denne

region:

a) at identificere foranstaltninger og arrangementer, herunder arten af

og processer for den af industrilandsparterne ydede bistand, i

overensstemmelse med de relevante bestemmelser i konventionen

b) at bidrage til en effektiv gennemførelse af konventionen

under hensyntagen til de særlige forhold i Afrika

c) at fremme processer og aktiviteter til bekæmpelse af

ørkendannelse og/eller afhjælpning af virkningerne af

tørke i de aride, semi-aride og tørre subhumide områder i

Afrika.

Artikel 3

Særlige forhold i den afrikanske region

Ved opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til konventionen tager

parterne i forbindelse med gennemførelsen af dette bilag

grundlæggende hensyn til følgende særlige forhold i

Afrika:

a) den store forekomst af aride, semi-aride og tørre subhumide

områder

b) det betydelige antal lande og befolkninger, der lider under

ørkendannelse og hyppigt forekommende alvorlig tørke

c) det store antal ramte lande, der er indlandsstater

d) den udbredte fattigdom i hovedparten af de ramte lande, de mange

mindst udviklede lande blandt disse og deres behov for en betydelig bistand

udefra i form af gavebistand og lån på særlige

vilkår, for at de kan virkeliggøre deres udviklingsmål

e) den vanskelige socioøkonomiske situation, som forværres

af forringede og svingende bytteforhold, udlandsgæld og politisk

ustabilitet, hvormed følger indenlandske, regionale og internationale

befolkningsvandringer

f) befolkningernes store afhængighed af naturressourcer som

eksistensgrundlag, hvilket sammen med virkningerne af demografiske tendenser

og faktorer, et svagt teknologisk grundlag og ubæredygtige

produktionsmetoder bidrager til en alvorlig forringelse af ressourcerne

g) de mangelfulde institutionelle og juridiske rammer, det svage

infrastrukturgrundlag, den utilstrækkelige videnskabelige, tekniske og

uddannelsesmæssige kapacitet og følgelig det betydelige behov

for kapacitetsopbygning

h) den centrale rolle, som en indsats til bekæmpelse af

ørkendannelse og/eller afhjælpning af virkningerne af

tørke spiller i de nationale udviklingsprioriteter i de ramte

afrikanske lande.

Artikel 4

De afrikanske landeparters forpligtelser og tilsagn

1. De afrikanske landeparter forpligter sig, i overensstemmelse med deres

respektive muligheder, til:

a) at inddrage bekæmpelse af ørkendannelse og/eller

afhjælpning af virkningerne af tørke som en central strategi i

deres bestræbelser på at bekæmpe fattigdommen

b) ud fra gensidige interesser i en solidaritetens og partnerskabets

ånd at fremme regionalt samarbejde og regional integration inden for

programmer og aktiviteter til bekæmpelse af ørkendannelse

og/eller afhjælpning af virkningerne af tørke

c) at rationalisere og styrke de bestående institutioner, der

beskæftiger sig med ørkendannelse og tørke, og efter

omstændighederne at inddrage andre bestående institutioner i

indsatsen, for således at gøre dem mere effektive og sikre en

mere effektiv udnyttelse af ressourcerne

d) at fremme deres indbyrdes udveksling af information om

hensigtsmæssig teknologi, viden, know-how og praksis

e) at udvikle beredskabsplaner for afhjælpning af virkningerne af

tørke i områder, der lider under ørkendannelse og/eller

tørke.

2. I overensstemmelse med de almindelige og særlige forpligtelser,

der er omhandlet i konventionens artikel 4 og 5, bestræber de ramte

afrikanske landeparter sig på:

a) at afsætte tilstrækkelige finansielle bevillinger

på deres nationale budgetter, under hensyntagen til de nationale

forhold og muligheder og som udtryk for den nye prioritet, Afrika har tillagt

fænomenet ørkendannelse og/eller tørke

b) at fortsætte og styrke de igangværende reformer med

hensyn til øget decentralisering og ressourcebesiddelsesforhold og at

styrke lokalbefolkningens og -samfundenes deltagelse

c) at identificere og mobilisere nye og supplerende nationale

finansielle ressourcer og som en prioritet at øge de eksisterende

nationale muligheder for at mobilisere indenlandske finansielle

ressourcer.

Artikel 5

Industrilandsparternes forpligtelser og tilsagn

1. Ved opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til konventionens

artikel 4, 6 og 7 prioriterer industrilandsparterne de ramte afrikanske

landeparter og påtager sig i den forbindelse:

a) at bistå dem med at bekæmpe ørkendannelse

og/eller afhjælpe virkningerne af tørke ved bl.a. at yde

og/eller lette adgangen til finansielle og/eller andre ressourcer og ved at

fremme og finansiere og/eller lette finansieringen af overførsel og

tilpasning af og adgang til miljøvenlig teknologi og know-how som

gensidigt aftalt og i overensstemmelse med den nationale politik, under

hensyntagen til inddragelsen af fattigdomsbekæmpelse som en central

strategi

b) fortsat at bevilge betydelige ressourcer og/eller øge

ressourcerne til bekæmpelse af ørkendannelse og/eller

afhjælpning af virkningerne af tørke

c) at bistå dem med at styrke deres kapacitet, for at de kan

forbedre deres institutionelle rammer og ligeledes deres videnskabelige og

tekniske kompetence, informationsindsamling og -analyse og forskning og

udvikling med det sigte at bekæmpe ørkendannelse og/eller

mindske virkningerne af tørke.

2. De øvrige landeparter kan på frivillig basis stille

teknologi, viden og know-how vedrørende ørkendannelse og/eller

finansielle ressourcer til rådighed for de ramte afrikanske

landeparter. Overførslen af sådan teknologi, viden og know-how

lettes ved internationalt samarbejde.

Artikel 6

Strategisk planlægningsramme for en

bæredygtig udvikling

1. De nationale handlingsprogrammer skal udgøre en central og

integrerende del af en bredere proces for formulering af en national politik

for bæredygtig udvikling hos de ramte afrikanske landeparter.

2. Der iværksættes en deltagelsesbaseret høringsproces,

under medvirken af de offentlige myndigheder på de relevante niveauer,

lokalbefolkningen og -samfundene og ikke-statslige organisationer, med

henblik på udformning af en strategi byggende på fleksibel

planlægning, som muliggør maksimal deltagelse fra

lokalbefolkningens og -samfundenes side. Efter anmodning fra en ramt

afrikansk landepart kan bilaterale og multilaterale bistandsorganer eventuelt

deltage i denne proces.

Artikel 7

Tidsplan for udarbejdelsen af handlingsprogrammer

I afventning af denne konventions ikrafttræden anvender de

afrikanske landeparter så vidt muligt, og efter omstændighederne

i samarbejde med andre medlemmer af det internationale samfund, midlertidigt

de bestemmelser i konventionen, der vedrører udarbejdelsen af

nationale, subregionale og regionale handlingsprogrammer.

Artikel 8

De nationale handlingsprogrammers indhold

1. I overensstemmelse med konventionens artikel 10 lægges den

overordnede strategi for de nationale handlingsprogrammer an på

integrerede lokale udviklingsprogrammer for de ramte områder, byggende

på deltagelsesbaserede mekanismer og inddragelse af strategier for

fattigdomsbekæmpelse i indsatsen til bekæmpelse af

ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af tørke.

Programmerne skal sigte mod at styrke de lokale myndigheders kapacitet og

sikre lokalbefolkningens, -samfundenes og -gruppernes aktive deltagelse, idet

der lægges vægt på uddannelse og træning,

mobilisering af ikke-statslige organisationer med anerkendt ekspertise og

styrkelse af decentrale offentlige myndighedsstrukturer.

2. De nationale handlingsprogrammer skal efter omstændighederne

frembyde følgende generelle træk:

a) udnyttelse, ved udarbejdelsen og gennemførelsen af de

nationale handlingsprogrammer, af tidligere erfaringer inden for

bekæmpelse af ørkendannelse og/eller afhjælpning af

virkningerne af tørke under hensyntagen til de sociale,

økonomiske og økologiske forhold

b) identificering af de faktorer, der bidrager til ørkendannelse

og/eller tørke, og af de ressourcer og den kapacitet, der er til

rådighed og behov for, samt formulering af en hensigtsmæssig

politik og institutionelle og andre løsninger og foranstaltninger, der

er nødvendige for at bekæmpe disse fænomener og/eller

afhjælpe virkningerne af dem

c) øget deltagelse fra lokalbefolkningens og -samfundenes side,

herunder kvinder, agerbrugere og husdyravlere, og øget uddelegering af

forvaltningsansvar til dem.

3. De nationale handlingsprogrammer skal også efter

omstændighederne omfatte følgende:

a) foranstaltninger til forbedring af det økonomiske klima med

henblik på bekæmpelse af fattigdommen:

i) forøgelse af indkomsterne og

beskæftigelsesmulighederne, især for de fattigste

befolkningsgrupper, i kraft af:

udvikling af markeder for vegetabilske og animalske

landbrugsprodukter

indførelse af finansielle instrumenter, der er afstemt efter

de lokale behov

fremme af større alsidighed inden for landbruget og oprettelse

af landbrugsselskaber

udvikling af erhvervsaktiviteter med eller uden tilknytning til

landbruget

ii) forbedring af langtidsudsigterne for økonomien i

landdistrikterne ved indførelse af:

incitamenter til produktive investeringer og bedre adgang til

produktionsmidler

en pris- og skattepolitik og en handelspraksis, der fremmer

væksten

iii) formulering og iværksættelse af en befolknings- og

vandringspolitik, der kan mindske det pres, befolkningen udøver

på jorden

iv) fremme af indførelsen af tørkeresistente

afgrøder og integrerede dyrkningssystemer for tørre jorder, i

det øjemed at forbedre fødevaresikkerheden

b) foranstaltninger til bevarelse af naturressourcerne:

i) sikring af en integreret og bæredygtig forvaltning af

naturressourcerne, herunder:

agerbrugsjord og græsgangsarealer

plantedække og dyreliv

skove

vandressourcer

biologisk mangfoldighed

ii) uddannelse med henblik på øget bevidstgørelse

af befolkningen, miljøoplysningskampagner og formidling af viden om

metoder til bæredygtig forvaltning af naturressourcerne

iii) sikring af udvikling og effektiv udnyttelse af forskellige

energikilder, fremme af alternative energikilder, især solenergi,

vindenergi og biogas, og særlige ordninger for overførsel,

erhvervelse og tilpasning af relevant teknologi for at lette presset på

de sårbare naturressourcer

c) foranstaltninger til forbedring af den institutionelle

organisation:

i) fastlæggelse af de statslige og lokale myndigheders ansvar og

opgaver i forbindelse med en politik for fysisk planlægning

ii) fremme af en aktiv decentraliseringspolitik, med overdragelse af

forvaltnings- og beslutningsbeføjelser til de lokale myndigheder,

udvikling af lokalsamfundenes ansvarlighed og evne til at tage initiativer og

etablering af lokale strukturer

iii) efter omstændighederne tilpasning af de institutionelle og

retlige rammer for forvaltningen af naturressourcerne, så der skabes

sikre jordbesiddelsesforhold for lokalbefolkningen

d) foranstaltninger til tilvejebringelse af øget viden om

ørkendannelse:

i) fremme af forskning og indsamling, behandling og udveksling af

oplysninger om de videnskabelige, tekniske og socioøkonomiske aspekter

af ørkendannelse

ii) forbedring af den nationale kompetence inden for forskning og

indsamling, behandling, udveksling og analyse af information, så der

opnås øget indsigt og evne til at omsætte

analyseresultaterne til det operationelle plan

iii) fremme af mellem- og langsigtede undersøgelser af:

socioøkonomiske og kulturelle udviklingstendenser i de ramte

områder

kvalitative og kvantitative udviklingstendenser for

naturressourcerne

samspillet mellem klima og ørkendannelse

e) foranstaltninger til overvågning og vurdering af virkningerne

af tørke:

i) udvikling af strategier til vurdering af naturlige klimavariationers

virkninger for regional tørke og ørkendannelse og/eller

udnyttelse af prognoser for klimavariationer på årstids- og

årsbasis i indsatsen for at afhjælpe virkningerne af

tørke

ii) styrkelse af varslings- og reaktionsmulighederne, effektivisering

af styringen af nødhjælpsindsatsen og

fødevarehjælpen og forbedring af systemerne for oplagring og

distribution af fødevarer og beskyttelse af kvæg samt forbedring

af de offentlige anlæg og fremme af alternative leveveje i

tørkeplagede områder

iii) overvågning og vurdering af den økologiske

nedbrydning, så der i tide kan tilvejebringes pålidelige

oplysninger om ressourceforringelsesprocessen og -dynamikken og dermed skabes

grundlag for tilrettelæggelse af en bedre politik og indsats.

Artikel 9

Udarbejdelse af nationale handlingsprogrammer og

gennemførelses- og evalueringsindikatorer

Hver ramt afrikansk landepart udpeger et passende nationalt

koordineringsorgan, der skal virke som katalysator ved udarbejdelsen,

gennemførelsen og evalueringen af det nationale handlingsprogram.

Koordineringsorganet skal under hensyntagen til artikel 3 efter

omstændighederne:

a) identificere og undersøge indsatser med udgangspunkt i en

lokalt baseret høringsproces, under medvirken af lokalbefolkningen og

-samfundene og i samarbejde med lokale forvaltningsmyndigheder,

industrilandsparter og mellemstatslige og ikke-statslige organisationer,

på basis af indledende høringer af de berørte på

det nationale plan

b) identificere og analysere de begrænsninger, mangler og behov,

der har betydning for udviklingen og en bæredygtig udnyttelse af

jorden, og anbefale konkrete foranstaltninger, der gør det muligt at

undgå dobbeltarbejde ved at drage fuld nytte af den relevante

igangværende indsats og fremme implementeringen af resultaterne

c) lette, udforme og udvikle projektaktiviteter baseret på

interaktive, fleksible metoder med henblik på at sikre befolkningens

aktive deltagelse i de ramte områder, mindske de negative virkninger af

sådanne aktiviteter og identificere og prioritere behovene for

finansiel bistand og fagligt samarbejde

d) fastlægge relevante, kvantificerbare og nemt verificerbare

indikatorer til vurdering og evaluering af de nationale handlingspro-grammer,

herunder foranstaltninger på kort, mellemlang og lang sigt, og

gennemførelsen af dem

e) udarbejde rapporter om forløbet af gennemførelsen af

de nationale handlingsprogrammer.

Artikel 10

Organisatoriske rammer for de subregionale

handlingsprogrammer

1. I overensstemmelse med konventionens artikel 4 samarbejder de

afrikanske landeparter om udarbejdelsen og gennemførelsen af

subregionale handlingsprogrammer for det centrale, østlige, nordlige,

sydlige og vestlige Afrika, og de kan i den forbindelse delegere

følgende opgaver til relevante subregionale mellemstatslige

organisationer:

a) at fungere som centre for forberedende aktiviteter og koordinering

af gennemførelsen af de subregionale handlingsprogrammer

b) at bistå med udarbejdelsen og gennemførelsen af

nationale handlingsprogrammer

c) at lette udvekslingen af information, erfaringer og know-how og yde

rådgivning i forbindelse med vurdering af den nationale lovgivning

d) at varetage eventuelle andre opgaver vedrørende

gennemførelsen af subregionale handlingsprogrammer.

2. Specialiserede subregionale institutioner kan på anmodning yde

bistand og/eller pålægges den opgave at koordinere aktiviteter

inden for deres respektive kompetenceområder.

Artikel 11

De subregionale handlingsprogrammers indhold og

udarbejdelse

De subregionale handlingsprogrammer koncentreres om

spørgsmål, der bedst kan behandles på det subregionale

plan. De skal om nødvendigt omfatte mekanismer for forvaltning af

fælles naturressourcer. Disse mekanismer skal på effektiv vis

håndtere grænseoverskridende problemer i forbindelse med

ørkendannelse og/eller tørke og bidrage til en harmonisk

gennemførelse af de nationale handlingsprogrammer. De subregionale

handlingsprogrammer rettes efter omstændighederne mod følgende

prioriteter:

a) fælles programmer for bæredygtig forvaltning af

grænseoverskridende naturressourcer ved hjælp af bilaterale

og/eller multilaterale mekanismer

b) koordinering af programmer for udvikling af alternative

energikilder

c) samarbejde om forvaltning og bekæmpelse af skadedyr og plante-

og dyresygdomme

d) aktiviteter inden for kapacitetsopbygning, uddannelse og

folkeoplysning, der bedst kan gennemføres eller støttes

på det subregionale plan

e) videnskabeligt og teknisk samarbejde, særlig inden for

klimatologi, meteorologi og hydrologi, herunder netværkssamarbejde med

henblik på indsamling og vurdering af data, informationsudveksling og

projekt-overvågning, og koordinering og prioritering af forsknings- og

udviklingsaktiviteter

f) systemer for tidlig varsling og fælles planlægning med

henblik på afhjælpning af virkningerne af tørke, herunder

foranstaltninger til løsning af problemer i forbindelse med

miljøbetingede vandringer

g) undersøgelse af mulighederne for udveksling af erfaringer,

især vedrørende lokalbefolkningens og samfundenes deltagelse, og

skabelse af et gunstigt klima for en bedre forvaltning af anvendelsen af

jorden og brug af hensigtsmæssig teknologi

h) styrkelse af subregionale organisationers koordineringsevne og

muligheder for at yde teknisk bistand samt oprettelse, omlægning og

styrkelse af subregionale centre og institutioner

i) udvikling af en politik på områder, såsom handel,

der har betydning for de ramte områder og befolkninger, herunder en

politik for koordinering af regionale markedsføringsordninger og for

fælles infrastruktur.

Artikel 12

Organisatoriske rammer for det regionale

handlingsprogram

1. I overensstemmelse med konventionens artikel 11 fastlægger de

afrikanske landeparter sammen procedurer for udarbejdelse og

gennemførelse af det regionale handlingsprogram.

2. Parterne kan yde passende støtte til relevante afrikanske

regionale institutioner og organisationer, således at de bliver i stand

til at bistå de afrikanske landeparter med opfyldelsen af deres

forpligtelser i henhold til konventionen.

Artikel 13

Det regionale handlingsprograms indhold

Det regionale handlingsprogram omfatter efter omstændighederne

foranstaltninger vedrørende bekæmpelse af ørkendannelse

og/eller afhjælpning af virkningerne af tørke på

følgende prioriterede områder:

a) udvikling af det regionale samarbejde og koordinering af de

subregionale handlings-programmer, for at der kan skabes regional konsensus

om politikkens nøgleområder, bl.a. også i kraft af

regelmæssige konsultationer med subregionale organisationer

b) fremme af kapacitetsopbygning inden for aktiviteter, der bedst kan

gennemføres på det regionale plan

c) sammen med det internationale samfund, undersøgelse af

løsninger på globale økonomiske og sociale problemer, der

påvirker de ramte områder, under hensyntagen til konventionens

artikel 4, stk. 2, litra b)

d) fremme af udveksling af information og hensigtsmæssige

metoder, teknisk knowhow og relevante erfaringer mellem de ramte landeparter

i Afrika og dets subregioner og ligeledes med andre ramte regioner; fremme af

videnskabeligt og teknologisk samarbejde, særlig inden for klimatologi,

meteorologi, hydrologi, udvikling af vandressourcer og alternative

energikilder; koordinering af subregionale og regionale

forskningsaktiviteter; identificering af regionale forsknings- og

udviklingsprioriteter

e) koordinering af netværk for systematiske observationer og

vurderinger og informationsudveksling samt integrering af sådanne

netværk i verdensomspændende net

f) koordinering og styrkelse af subregionale og regionale

varslingssystemer og tørkeberedskabsplaner.

Artikel 14

Finansielle ressourcer

1. I overensstemmelse med konventionens artikel 20 og artikel 4,

stk. 2, bestræber de ramte afrikanske landeparter sig på at

skabe makroøkonomiske rammer, der kan bidrage til at fremme

mobiliseringen af finansielle ressourcer, og de formulerer en politik og

fastlægger procedurer for en mere effektiv kanalisering af ressourcer

til lokale udviklingsprogrammer, herunder efter omstændighederne via

ikke-statslige organisationer.

2. I overensstemmelse med konventionens artikel 21, stk. 4 og 5, er

parterne enige om at oprette en fortegnelse over finansieringskilder på

nationalt, subregionalt, regionalt og internationalt plan for at sikre en

rationel udnyttelse af de eksisterende ressourcer og identificere huller i

ressourcetildelingen, med det formål at lette gennemførelsen af

handlingsprogrammerne. Fortegnelsen undersøges og ajourføres

regelmæssigt.

3. I overensstemmelse med konventionens artikel 7 stiller

industrilandsparterne fortsat betydelige ressourcer og/eller øgede

ressourcer samt andre former for bistand til rådighed for de ramte

afrikanske landeparter på basis af de i artikel 18 omhandlede

partnerskabsaftaler og -arrangementer, idet der tages behørigt hensyn

til bl.a. spørgsmål vedrørende gæld, international

handel og afsætningsordninger i overensstemmelse med konventionens

artikel 4, stk. 2, litra b).

Artikel 15

Finansieringsmekanismer

1. I overensstemmelse med konventionens artikel 7 og den deri omhandlede

prioritering af de ramte afrikanske landeparter i betragtning af den

særlige situation i denne region, lægger parterne særlig

vægt på gennemførelsen i Afrika af bestemmelserne i

konventionens artikel 21, stk. 1, litra d) og e), navnlig ved:

a) at lette oprettelsen af mekanismer, såsom nationale fonde for

bekæmpelse af ørkendannelse, til kanalisering af finansielle

ressourcer til det lokale niveau

b) at styrke de eksisterende fonde og finansieringsmekanismer på

det subregionale og regionale niveau.

2. I overensstemmelse med konventionens artikel 20 og 21 fremmer de

parter, der også er medlemmer af styrelsesorganerne for relevante

regionale og subregionale finansielle institutioner, herunder Den Afrikanske

Udviklingsbank og Den Afrikanske Udviklingsfond, bestræbelserne

på behørigt at prioritere og lægge vægt på de

af disse institutioners aktiviteter, der befordrer gennemførelsen af

dette bilag.

3. Parterne strømliner så vidt muligt procedurerne for

kanalisering af midler til de ramte afrikanske landeparter.

Artikel 16

Teknisk bistand og samarbejde

Parterne forpligter sig til i overensstemmelse med deres respektive

muligheder at rationalisere den tekniske bistand til og samarbejdet med de

afrikanske landeparter for at øge projekternes og programmernes

effektivitet, bl.a. ved:

a) at begrænse omkostningerne til støtte- og

hjælpeforanstaltninger, navnlig generalomkostningerne; disse

omkostninger bør under alle omstændigheder kun udgøre en

behørigt lille procentdel af de samlede projektomkostninger, for at

projekterne kan få en maksimal effekt

b) fortrinsvis at anvende kompetente nationale eksperter eller, om

nødvendigt, kompetente eksperter fra subregionen og/eller regionen ved

projektudformningen, forberedelsen og -gennemførelsen og at satse

på opbygning af lokal ekspertise, når en sådan ikke

findes

c) at sørge for en effektiv forvaltning og koordinering og

ligeledes en effektiv udnyttelse af den tekniske bistand, der ydes.

Artikel 17

Overførsel, erhvervelse og tilpasning af og

adgang til miljøvenlig teknologi

Ved gennemførelsen af konventionens artikel 18 om

overførsel, erhvervelse, tilpasning og udvikling af teknologi

forpligter parterne sig til at prioritere de afrikanske landeparter og om

nødvendigt sammen med dem at udvikle nye modeller for partnerskab og

samarbejde med henblik på styrkelse af kapacitetsopbygningen på

områderne videnskabelig forskning og udvikling og

informationsindsamling og -formidling, således at de bliver i stand til

at gennemføre deres strategier for bekæmpelse af

ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af

tørke.

Artikel 18

Koordinering og partnerskabsaftaler

1. De afrikanske landeparter koordinerer udarbejdelsen, forhandlingen og

gennemførelsen af de nationale, subregionale og regionale

handlingsprogrammer. De kan efter omstændighederne inddrage andre

parter og relevante mellemstatslige og ikke-statslige organisationer i denne

proces.

2. Formålet med en sådan koordinering skal være at

sikre, at det finansielle og tekniske samarbejde er i overensstemmelse med

konventionen, og at der skabes den fornødne kontinuitet i anvendelsen

og forvaltningen af ressourcerne.

3. De afrikanske landeparter tilrettelægger konsultationsprocesser

på nationalt, subregionalt og regionalt plan. Disse

konsultationsprocesser kan:

a) tjene som forum for forhandling og indgåelse af

partnerskabsaftaler baseret på nationale, subregionale og regionale

handlingsprogrammer

b) tjene til at fastlægge, hvilket bidrag de afrikanske

landeparter og andre medlemmer af konsultationsgrupperne skal yde til

programmerne, og til at identificere prioriteter og aftaler om

gennemførelses- og evalueringsindikatorer samt finansieringsordninger

for gennemførelsen.

4. Det Faste Sekretariat kan efter anmodning fra de afrikanske landeparter

i henhold til konventionens artikel 23 lette igangsættelsen af

sådanne konsultationsprocesser ved:

a) at rådgive om tilrettelæggelsen af effektive

konsultationsordninger på grundlag af erfaringerne fra andre

sådanne ordninger

b) at informere de relevante bilaterale og multilaterale organer om

konsultationsmøder eller -processer og fremme deres aktive deltagelse

i dem

c) at formidle andre oplysninger, der kan være nyttige i

forbindelse med indførelse eller forbedring af

konsultationsordninger.

5. De subregionale og regionale koordineringsorganer skal bl.a.:

a) anbefale formålstjenlige tilpasninger af

partnerskabsaftalerne

b) overvåge, vurdere og aflægge beretning om

gennemførelsen af de aftalte subregionale og regionale programmer

c) bestræbe sig på at sikre en effektiv kommunikation og et

effektivt samarbejde mellem de afrikanske landeparter.

6. Deltagelse i konsultationsgrupperne skal efter omstændighederne

stå åben for regeringer, interesserede grupper og donorer,

relevante organer, fonde og programmer under FN-systemet, relevante

subregionale og regionale organisationer og repræsentanter for

relevante ikke-statslige organisationer. Deltagerne i hver enkelt

konsultationsgruppe fastlægger de nærmere regler for gruppens

forvaltning og funktionsmåde.

7. I overensstemmelse med konventionens artikel 14 tilskyndes

industrilandsparterne til på eget initiativ at udvikle en uformel

indbyrdes konsultations- og koordineringsproces på nationalt,

subregionalt og regionalt plan og til efter anmodning fra en ramt afrikansk

landepart eller en behørig subregional eller regional organisation at

deltage i en national, subregional eller regional konsultationsproces med

henblik på vurdering og opfyldelse af bistandsbehovene, med det

formål at lette gennemførelsen.

Artikel 19

Opfølgningsordninger

De afrikanske landeparter følger i overensstemmelse med

konventionen dette bilag op i kraft af:

a) på nationalt plan, en mekanisme, hvis sammensætning

fastlægges af hver ramt afrikansk landepart, og som omfatter

repræsentanter for lokalsamfundene og sorterer under det i artikel 9

omhandlede nationale koordineringsorgan

b) på subregionalt plan, en tværfaglig videnskabelig og

teknisk rådgivende komite, hvis sammensætning og

funktionsmåde fastlægges af de afrikanske landeparter i den

pågældende subregion

c) på regionalt plan, mekanismer som fastlagt i overensstemmelse

med de relevante bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Afrikanske

Økonomiske Fællesskab samt en afrikansk videnskabelig og teknisk

rådgivende komite.

Bilag II

REGIONALT GENNEMFØRELSESBILAG FOR ASIEN

Artikel 1

Formål

Formålet med dette bilag er at afstikke retningslinjer og

arrangementer for en effektiv gennemførelse af konventionen hos de

ramte landeparter i den asiatiske region i betragtning af de særlige

forhold i regionen.

Artikel 2

Særlige forhold i den asiatiske region

Ved opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til konventionen tager

parterne efter omstændighederne hensyn til følgende

særlige forhold, der i forskellig grad gør sig gældende

for de ramte landeparter i regionen:

a) de mange områder, der i disse lande er ramt af eller

sårbare over for ørkendannelse og tørke, og disse

områders store forskelligartethed med hensyn til klima, topografi,

arealanvendelse og socioøkonomiske systemer

b) det stærke pres på naturressourcerne, for at

befolkningen kan opretholde livet

c) anvendelsen af produktionssystemer, der hænger direkte sammen

med den udbredte fattigdom, og som fører til forringelse af jorden og

pres på de knappe vandressourcer

d) de betydelige konsekvenser af den verdensøkonomiske situation

og sociale problemer som fattigdom, dårlig sundheds- og

ernæringstilstand, manglende fødevaresikkerhed,

befolkningsvandringer, -flytninger og -dynamik

e) den voksende, men stadig utilstrækkelige kapacitet, kombineret

med mangelfulde institutionelle rammer, til at sætte ind over for de

nationale ørkendannelses- og tørkeproblemer

f) behovet for internationalt samarbejde, for at der kan satses

på en bæredygtig udvikling i forbindelse med bekæmpelsen af

ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af

tørke.

Artikel 3

Rammer for de nationale handlingsprogrammer

1. De nationale handlingsprogrammer skal udgøre en integrerende del

af en bredere national politik for bæredygtig udvikling hos de ramte

landeparter i regionen.

2. De ramte landeparter udarbejder efter omstændighederne nationale

handlingsprogrammer i henhold til konventionens artikel 9-11, hvorved der

tages særligt hensyn til artikel 10, stk. 2, litra f). På

anmodning af den pågældende ramte landepart kan bilaterale og

multilaterale samarbejdsorganer deltage i denne proces.

Artikel 4

Nationale handlingsprogrammer

1. Ved udarbejdelsen og gennemførelsen af de nationale

handlingsprogrammer kan de ramte landeparter i regionen i overensstemmelse

med deres respektive forhold og politik bl.a.:

a) udpege passende organer til at varetage udarbejdelsen,

koordineringen og gennemførelsen af deres handlingsprogrammer

b) inddrage den berørte befolkning, herunder lokalsamfundene, i

udarbejdelsen, koordineringen og gennemførelsen af deres

handlingsprogrammer ved en lokalt baseret høringsproces, i samarbejde

med lokale myndigheder og relevante nationale og ikke-statslige

organisationer

c) undersøge miljøets tilstand i de ramte områder

for at vurdere ørkendannelsens årsager og følger og

fastlægge prioriterede indsats-områder

d) med de berørte befolkningers medvirken vurdere tidligere og

igangværende programmer for bekæmpelse af ørkendannelse og

afhjælpning af virkningerne af tørke, med henblik på

formulering af en strategi og fastlæggelse af aktiviteter i deres

handlingsprogrammer

e) udarbejde tekniske og finansielle programmer på grundlag af de

oplysninger, der fremkommer ved de under litra a)-d) omhandlede

aktiviteter

f) udvikle og anvende procedurer og kriterier til evaluering af

gennemførelsen af deres handlingsprogrammer

g) fremme en integreret forvaltning af afvandingsområder,

bevarelse af jordressourcerne og forøgelse og effektiv udnyttelse af

vandressourcerne

h) styrke og/eller oprette informations-, vurderings-,

opfølgnings- og varslingssystemer i regioner, hvor der er risiko for

ørkendannelse og tørke, idet der tages hensyn til

klimatologiske, meteorologiske, hydrologiske, biologiske og andre relevante

faktorer

i) i en partnerskabets ånd, for så vidt angår

internationalt samarbejde, herunder finansielle og tekniske ressourcer,

udforme hensigtsmæssige arrangementer til støtte for deres

handlingsprogrammer.

2. I overensstemmelse med konventionens artikel 10 lægges der i den

overordnede strategi for de nationale handlingsprogrammer vægt på

integrerede lokale udviklingsprogrammer for de ramte områder, byggende

på deltagelsesbaserede mekanismer og integrering af strategier for

fattigdomsbekæmpelse i indsatsen til bekæmpelse af

ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af tørke.

Sektorforanstaltninger i handlingsprogrammerne samles under prioriterede

satsningsområder, der tilgodeser den i artikel 2, litra a),

nævnte forskelligartethed af de ramte områder i regionen.

Artikel 5

Subregionale og fælles handlingsprogrammer

1. I overensstemmelse med konventionens artikel 11 kan de ramte

landeparter i Asien efter indbyrdes aftale rådføre sig og

samarbejde med andre parter med henblik på udarbejdelse og

gennemførelse af subregionale handlingsprogrammer eller efter

omstændighederne fælles handlingsprogrammer, der kan supplere og

effektivisere gennemførelsen af de nationale handlingsprogrammer. I

begge tilfælde kan de pågældende parter indbyrdes aftale at

overdrage subregionale, herunder bilaterale eller nationale, organisationer

eller specialiserede institutioner, opgaver vedrørende udarbejdelsen,

koordineringen og gennemførelsen af programmerne. Disse organisationer

eller institutioner kan også fungere som centre for fremme og

koordinering af foranstaltninger i henhold til konventionens artikel

16-18.

2. Ved udarbejdelsen og gennemførelsen af subregionale eller

fælles handlingsprogrammer skal de ramte landeparter i regionen efter

omstændighederne bl.a.:

a) i samarbejde med nationale institutioner identificere prioriteter

for bekæmpelsen af ørkendannelse og afhjælpning af

virkningerne af tørke, der bedre kan realiseres ved sådanne

programmer, og relevante aktiviteter, der kan gennemføres effektivt

under programmerne

b) vurdere relevante regionale, subregionale og nationale

institutioners operationelle kapacitet og aktiviteter

c) vurdere eksisterende programmer vedrørende

ørkendannelse og tørke, der omfatter alle eller nogle af

regionens eller subregionens parter, og forholdet mellem disse programmer og

de nationale handlingsprogrammer

d) i en partnerskabets ånd, for så vidt angår

internationalt samarbejde, herunder finansielle og tekniske ressourcer,

udforme hensigtsmæssige bilaterale og/eller multilaterale arrangementer

til støtte for programmerne.

3. De subregionale eller fælles handlingsprogrammer kan omfatte

aftalte fællesprogrammer for bæredygtig forvaltning af

grænseoverskridende naturressourcer i forbindelse med

ørkendannelse, prioriteter for koordinering og andre aktiviteter

på områderne kapacitetsopbygning, videnskabeligt og teknisk

samarbejde, især systemer for tidlig tørkevarsling og

informationsudveksling, og midler til styrkelse af de relevante subregionale

og andre organisationer eller institutioner.

Artikel 6

Regionale aktiviteter

De regionale aktiviteter til supplering af subregionale eller fælles

handlingsprogrammer kan bl.a. omfatte foranstaltninger til styrkelse af

institutioner og mekanismer for koordinering og samarbejde på

nationalt, subregionalt og regionalt plan og til fremme af

gennemførelsen af konventionens artikel 16-19. Disse aktiviteter kan

ligeledes omfatte:

a) fremme og styrkelse af tekniske samarbejdsnet

b) udarbejdelse af fortegnelser over teknologi, viden, know-how og

praksis og traditionel og lokal teknologi og know-how samt fremme af

udbredelsen og anvendelsen heraf

c) vurdering af behovene for teknologioverførsel og fremme af

tilpasningen og anvendelsen af den pågældende teknologi

d) fremme af folkeoplysningsprogrammer og af kapacitetsopbygning

på alle niveauer, styrkelse af uddannelse, forskning og udvikling og

opbygning af systemer for udvikling af de menneskelige ressourcer.

Artikel 7

Finansielle ressourcer og finansieringsmekanismer

1. I betragtning af vigtigheden af at bekæmpe ørkendannelse

og afhjælpe virkningerne af tørke i den asiatiske region fremmer

parterne mobiliseringen af betydelige finansielle ressourcer og adgangen til

finansieringsmekanismer i overensstemmelse med konventionens artikel 20 og

21.

2. I overensstemmelse med konventionen og på grundlag af den i

artikel 8 omhandlede koordineringsmekanisme samt i overensstemmelse med deres

nationale udviklingspolitik træffer de ramte landeparter i regionen,

hver især eller sammen, foranstaltninger til:

a) at rationalisere og styrke mekanismerne for tilvejebringelse af

midler ved offentlige og private investeringer med det sigte at opnå

konkrete resultater i indsatsen til bekæmpelse af ørkendannelse

og afhjælpning af virkningerne af tørke

b) at klarlægge behovet for internationalt samarbejde til

støtte for de nationale bestræbelser, særlig i finansiel,

teknisk og teknologisk henseende

c) at fremme bilaterale og/eller multilaterale finansielle

samarbejdsinstitutioners medvirken med henblik på konventionens

gennemførelse.

3. Parterne strømliner så vidt muligt procedurerne for

kanalisering af midler til de ramte landeparter i regionen.

Artikel 8

Samarbejds- og koordineringsmekanismer

1. De ramte landeparter, og på deres vegne de i henhold til artikel

4, stk. 1, litra a), udpegede organer, og andre parter i regionen kan

efter omstændighederne oprette en mekanisme med bl.a. følgende

formål:

a) udveksling af information, erfaringer, viden og know-how

b) samarbejde og koordinering af foranstaltninger, herunder bilaterale

og multilaterale arrangementer, på subregionalt og regionalt plan

c) fremme af videnskabeligt, teknisk, teknologisk og finansielt

samarbejde i henhold til artikel 5-7

d) klarlæggelse af behovet for eksternt samarbejde

e) opfølgning og evaluering af gennemførelsen af

handlingsprogrammer.

2. De ramte landeparter, og på deres vegne de i henhold til artikel

4, stk.1, litra a), udpegede organer, og andre parter i regionen kan

også efter omstændighederne rådføre sig med hinanden

og foretage en koordinering vedrørende de nationale, subregionale og

fælles handlingsprogrammer. De kan efter omstændighederne

inddrage andre parter og relevante mellemstatslige og ikke-statslige

organisationer i denne proces. Ved en sådan koordinering

tilstræbes det bl.a. at nå til enighed om muligheder for

internationalt samarbejde i overensstemmelse med konventionens artikel 20 og

21, styrke det tekniske samarbejde og kanalisere ressourcerne på en

sådan måde, at de anvendes effektivt.

3. De ramte landeparter i regionen afholder jævnligt

koordineringsmøder, og Det Faste Sekretariat kan på deres

anmodning i henhold til konventionens artikel 23 lette indkaldelsen af

sådanne koordineringsmøder ved:

a) at rådgive om tilrettelæggelsen af effektive

koordineringsarrangementer på grundlag af erfaringerne fra andre

sådanne arrangementer

b) at informere de relevante bilaterale og multilaterale organer om

koordineringsmøderne og fremme deres aktive deltagelse i dem

c) at formidle andre oplysninger, der kan være nyttige i

forbindelse med indførelse eller forbedring af

koordineringsprocesser.

Bilag III

REGIONALT GENNEMFØRELSESBILAG FOR LATINAMERIKA OG

CARIBIEN

Artikel 1

Formål

Formålet med dette bilag er at afstikke generelle retningslinjer for

gennemførelsen af konventionen i den latinamerikanske og caribiske

region på baggrund af de særlige forhold i denne region.

Artikel 2

Særlige forhold i den latinamerikanske og

caribiske region

Parterne tager i overensstemmelse med konventionens bestemmelser hensyn

til følgende særlige forhold i regionen:

a) der er store sårbare områder, som er alvorligt ramt af

ørkendannelse og/eller tørke, og hvor der kan observeres

forskellige kendetegn, afhængigt af det enkelte område; denne

kumulative og tiltagende proces har negative sociale, kulturelle,

økonomiske og miljømæssige følger, der er så

meget mere alvorlige, som regionen omfatter nogle af verdens største

ressourcer for biologisk mangfoldighed

b) der anvendes i de ramte områder ofte metoder, der er

uforenelige med en bæredygtig udvikling, hvilket skyldes komplekse

samspil mellem fysiske, biologiske, politiske, sociale, kulturelle og

økonomiske faktorer, herunder internationale økonomiske

faktorer såsom udlandsgæld, forringet bytteforhold og en

handelspraksis, der påvirker markederne for landbrugs-, fiskeri- og

skovbrugsprodukter

c) økosystemernes produktivitet har været stærkt

faldende, navnlig på grund af ørkendannelse og tørke,

hvilket har medført en nedgang i agerbrugets, husdyrbrugets og

skovbrugets udbytter og et tab af biologisk mangfoldighed; socialt set er

resultaterne øget fattigdom, vandringer, flytninger og forringelse af

livskvaliteten; regionen må derfor sikre, at ørkendannelses- og

tørkeproblemerne gribes an på integreret vis, og fremme modeller

for en bæredygtig udvikling, der stemmer overens med den

miljømæssige, økonomiske og sociale situation i hvert

enkelt land.

Artikel 3

Handlingsprogrammer

1. I overensstemmelse med konventionen, særlig dens artikel 9-11, og

i overensstemmelse med deres nationale udviklingspolitik udarbejder og

gennemfører de ramte landeparter i regionen efter

omstændighederne nationale handlingsprogrammer til bekæmpelse af

ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af tørke som

en integrerende del af deres nationale politik for bæredygtig

udvikling. Subregionale og regionale programmer kan udarbejdes og

gennemføres efter regionens behov herfor.

2. Ved udarbejdelsen af deres nationale handlingsprogrammer tager de ramte

landeparter i regionen særligt hensyn til konventionens artikel 10,

stk. 2, litra f).

Artikel 4

De nationale handlingsprogrammers indhold

Ud fra deres respektive situation kan de ramte landeparter i regionen lade

bl.a. følgende temaer indgå i udviklingen af deres nationale

strategier for indsatsen til bekæmpelse af ørkendannelse

og/eller afhjælpning af virkningerne af tørke i henhold til

konventionens artikel 5:

a) styrkelse af kapaciteten, uddannelse og folkeoplysning, teknisk,

videnskabeligt og teknologisk samarbejde og finansielle ressourcer og

mekanismer

b) bekæmpelse af fattigdom og forbedring af livskvaliteten

c) fødevaresikkerhed og bæredygtig udvikling og

forvaltning af agerbruget, husdyrbruget og skovbruget, herunder

tværgående aktiviteter

d) bæredygtig forvaltning af naturressourcerne, især

rationel forvaltning af afvandingsområder

e) bæredygtig forvaltning af naturressourcerne i

højlandsområder

f) rationel forvaltning og bevarelse af jordressourcerne og effektiv

udnyttelse af vandressourcerne

g) udarbejdelse og anvendelse af beredskabsplaner til afhjælpning

af virkningerne af tørke

h) styrkelse og/eller oprettelse af informations-, vurderings-,

opfølgnings- og varslingssystemer i områder, hvor der er risiko

for ørkendannelse og tørke, under hensyntagen til

klimatologiske, meteorologiske, hydrologiske, biologiske,

jordbundsmæssige, økonomiske og sociale faktorer

i) udvikling, forvaltning og effektiv udnyttelse af forskellige

energikilder, herunder fremme af alternative energikilder

j) bevarelse og bæredygtig udnyttelse af den biologiske

mangfoldighed i overensstemmelse med bestemmelserne i konventionen om

biologisk mangfoldighed

k) demografiske aspekter i forbindelse med ørkendannelse og

tørke

l) etablering eller styrkelse af institutionelle og juridiske rammer,

der bidrager til gennemførelse af konventionen, og som bl.a. tager

sigte på decentralisering af administrative strukturer og funktioner i

relation til ørkendannelse og tørke, med deltagelse af de ramte

lokalsamfund og samfundet som helhed.

Artikel 5

Teknisk, videnskabeligt og teknologisk samarbejde

I overensstemmelse med konventionen, særlig dens artikel 1618, og

på grundlag af den koordineringsmekanisme, der er omhandlet i artikel

7, bestræber de ramte landeparter i regionen sig, hver især eller

sammen, på:

a) at fremme og styrke tekniske samarbejdsnet og nationale,

subregionale og regionale informationssystemer, herunder eventuelt deres

integration med verdensomspændende informationskilder

b) at udarbejde en fortegnelse over den teknologi og know-how, der er

til rådighed, og fremme dens udbredelse og anvendelse

c) at fremme anvendelsen af traditionel teknologi, viden, know-how og

praksis i overensstemmelse med konventionens artikel 18, stk. 2, litra

b)

d) at klarlægge behovet for teknologioverførsel

e) at fremme udviklingen, tilpasningen, indførelsen og

overførslen af relevant eksisterende og ny miljøvenlig

teknologi.

Artikel 6

Finansielle ressourcer og finansieringsmekanismer

I overensstemmelse med konventionen, særlig dens artikel 20 og 21,

og på grundlag af den i artikel 7 omhandlede koordineringsmekanisme

samt i overensstemmelse med deres nationale udviklingspolitik træffer

de ramte landeparter i regionen, hver især eller sammen,

foranstaltninger til:

a) at rationalisere og styrke mekanismerne for tilvejebringelse af

midler ved offentlige og private investeringer med det sigte at opnå

konkrete resultater i indsatsen til bekæmpelse af ørkendannelse

og afhjælpning af virkningerne af tørke

b) at klarlægge behovet for internationalt samarbejde til

støtte for den nationale indsats

c) at fremme bilaterale og/eller multilaterale finansielle

samarbejdsinstitutioners medvirken med henblik på konventionens

gennemførelse.

Artikel 7

Institutionelle rammer

1. For at sætte dette bilag i værk tager de ramte landeparter

i regionen skridt til:

a) at oprette og/eller styrke nationale centre til koordinering af

indsatsen for bekæmpelse af ørkendannelse og/eller

afhjælpning af virkningerne af tørke

b) at oprette en mekanisme til koordinering af de nationale centre med

følgende formål:

i) udveksling af information og erfaringer

ii) koordinering af aktiviteter på subregionalt og regionalt

plan

iii) fremme af teknisk, videnskabeligt, teknologisk og finansielt

samarbejde

iv) klarlæggelse af behovet for eksternt samarbejde

v) opfølgning og evaluering af gennemførelsen af

handlingsprogrammer.

2. De ramte landeparter i regionen afholder jævnligt

koordineringsmøder, og Det Faste Sekretariat kan på deres

anmodning i henhold til konventionens artikel 23 lette indkaldelsen af

sådanne koordineringsmøder ved:

a) at rådgive om tilrettelæggelsen af effektive

koordineringsarrangementer på grundlag af erfaringerne fra andre

sådanne arrangementer

b) at informere de relevante bilaterale og multilaterale organer om

koordineringsmøderne og fremme deres aktive deltagelse i dem

c) at formidle andre oplysninger, der kan være nyttige i

forbindelse med indførelse eller forbedring af

koordineringsprocesser.

Bilag IV

REGIONALT GENNEMFØRELSESBILAG

FOR DEN NORDLIGE

MIDDELHAVSREGION

Artikel 1

Formål

Formålet med dette bilag er at afstikke retningslinjer og

arrangementer til sikring af en effektiv gennemførelse af konventionen

hos de ramte landeparter i den nordlige Middelhavsregion på baggrund af

de særlige forhold i regionen.

Artikel 2

Særlige forhold i den nordlige

Middelhavsregion

De i artikel 1 nævnte særlige forhold i den nordlige

Middelhavsregion omfatter:

a) semi-aride klimaforhold i store områder, årstidsbestemt

tørke, meget store nedbørsvariationer og pludselige, voldsomme

regnskyl

b) ringe jordbund med stor risiko for erosion og dannelse af

overfladeskorper

c) ujævnt relief med stærke hældninger og meget

forskellige landskabstyper

d) betydeligt tab af skovdække som følge af hyppige

brande

e) krisetilstand i det traditionelle landbrug resulterende i, at jorden

lægges øde, og at de jordbunds- og vandbevarende strukturer

forringes

f) ubæredygtig udnyttelse af vandressourcerne, med deraf

følgende alvorlige miljøskader, herunder kemisk forurening,

forsaltning og udtømning af vandførende lag

g) erhvervsaktiviteternes koncentration i kystområderne som

resultat af byvækst, industriaktiviteter, turisme og

vandingslandbrug.

Artikel 3

Strategisk planlægningsramme for bæredygtig

udvikling

1. De nationale handlingsprogrammer skal udgøre en central og

integrerende del af den strategiske planlægningsramme for

bæredygtig udvikling hos de ramte landeparter i den nordlige

Middelhavsregion.

2. Der iværksættes en deltagelsesbaseret høringsproces,

under medvirken af de offentlige myndigheder på de relevante niveauer,

lokalsamfundene og ikke-statslige organisationer, med henblik på

udformning af en strategi byggende på fleksibel planlægning, som

muliggør maksimal lokal deltagelse i henhold til konventionens artikel

10, stk. 2, litra f).

Artikel 4

Forpligtelse til at udarbejde nationale

handlingsprogrammer og tidsplan

De ramte landeparter i den nordlige Middelhavsregion udarbejder nationale

handlingsprogrammer og efter omstændighederne subregionale, regionale

eller fælles handlingsprogrammer. Udarbejdelsen af disse programmer

afsluttes, så snart det er praktisk muligt.

Artikel 5

Udarbejdelse og gennemførelse af nationale

handlingsprogrammer

Ved udarbejdelsen og gennemførelsen af de nationale

handlingsprogrammer i henhold til konventionens artikel 9 og 10 skal hver

ramt landepart i regionen efter omstændighederne:

a) udpege passende organer til at varetage udarbejdelsen,

koordineringen og gennemførelsen af dens program

b) inddrage den berørte befolkning, herunder lokalsamfundene, i

udarbejdelsen, koordineringen og gennemførelsen af programmet ved en

lokalt baseret høringsproces, i samarbejde med lokale myndigheder og

relevante ikke-statslige organisationer

c) undersøge miljøets tilstand i de ramte områder

for at vurdere ørkendannelsens årsager og følger og

fastlægge prioriterede indsats-områder

d) med de berørte befolkningers medvirken vurdere tidligere og

igangværende programmer med henblik på formulering af en strategi

og fastlæggelse af aktiviteter i handlingsprogrammet

e) udarbejde tekniske og finansielle programmer på grundlag af de

oplysninger, der fremkommer ved de under litra a)-d) omhandlede

aktiviteter

f) udvikle og anvende procedurer og kriterier til overvågning og

evaluering af gennemførelsen af programmet.

Artikel 6

De nationale handlingsprogrammers indhold

De ramte landeparter i regionen kan i deres nationale handlingsprogrammer

medtage foranstaltninger vedrørende:

a) lovgivningsmæssige, institutionelle og administrative

områder

b) arealanvendelsesmønstre, forvaltning af vandressourcer,

jordbundsbevarelse, skovbrug, landbrugsaktiviteter og forvaltning af

græsgange og overdrev

c) forvaltning og bevarelse af dyre- og plantelivet og andre former for

biologisk mangfoldighed

d) beskyttelse mod skovbrande

e) fremme af alternative leveveje

f) forskning, uddannelse og folkeoplysning.

Artikel 7

Subregionale, regionale og fælles

handlingsprogrammer

1. De ramte landeparter i regionen kan i overensstemmelse med

konventionens artikel 11 udarbejde og gennemføre subregionale og/eller

regionale handlingsprogrammer i det øjemed at supplere og

effektivisere de nationale handlings-programmer. To eller flere ramte

landeparter i regionen kan tilsvarende aftale at udarbejde et fælles

handlingsprogram.

2. Bestemmelserne i artikel 5 og 6 gælder med de nødvendige

ændringer for udarbejdelsen og gennemførelsen af subregionale,

regionale og fælles handlingsprogrammer. Disse programmer kan desuden

omfatte forsknings- og udviklingsaktiviteter vedrørende udvalgte

økosystemer i de ramte områder.

3. Ved udarbejdelsen og gennemførelsen af subregionale, regionale

og fælles handlingsprogrammer træffer de ramte landeparter i

regionen efter omstændighederne foranstaltninger til:

a) i samarbejde med nationale institutioner at identificere nationale

mål vedrørende ørkendannelse, der bedre kan realiseres

ved sådanne programmer, og relevante aktiviteter, der kan

gennemføres effektivt under programmerne

b) at vurdere relevante regionale, subregionale og nationale

institutioners operationelle kapacitet og aktiviteter

c) at vurdere eksisterende programmer vedrørende

ørkendannelse, som gennemføres af parterne i regionen, og

forholdet mellem disse programmer og de nationale

handlingsprogrammer.

Artikel 8

Koordinering af subregionale, regionale og fælles

handlingsprogrammer

De ramte landeparter, der udarbejder et subregionalt, regionalt eller

fælles handlingsprogram, kan oprette en koordineringskomite sammensat

af repræsentanter for hver af de pågældende ramte

landeparter, med det formål at vurdere fremskridtene i

bekæmpelsen af ørkendannelse, harmonisere nationale

handlingsprogrammer, afgive henstillinger i de forskellige faser af

udarbejdelsen og gennemførelsen af de subregionale, regionale eller

fælles handlingsprogrammer og fungere som center for fremme og

koordinering af teknisk samarbejde i henhold til konventionens artikel

16-19.

Artikel 9

Ikke-berettigelse til finansiel bistand

Ved gennemførelsen af nationale, subregionale, regionale og

fælles handlingsprogrammer er de ramte industrilandsparter i regionen

ikke berettigede til finansiel bistand i henhold til denne konvention.

Artikel 10

Koordinering med andre subregioner og regioner

De subregionale, regionale og fælles handlingsprogrammer i den

nordlige Middelhavsregion kan udarbejdes og gennemføres i samarbejde

med programmerne i andre subregioner eller regioner, særlig

programmerne i den nordafrikanske subregion.

Danmark undertegnede konventionen den 15. oktober 1994 og Danmarks

ratifikationsinstrument deponeredes den 22. december 1995 hos De Forenede

Nationers generalsekretær.

I medfør af konventionens artikel 36, stk. 1 trådte

denne i kraft den 26. december 1996 for følgende lande:

Afghanistan, Algeriet, Bangladesh, Benin, Bolivia, Botswana, Burkina Faso,

Canada, Centralafrikanske Republik, Tchad, Danmark, Ecuador, Eritrea,

Finland, Gabon, Gambia, Guinea-Bissau, Haiti, Israel, Kap Verde, Laos,

Lesotho, Libanon, Libyen, Malawi, Mali, Mauretanien, Mauritius, Mexico,

Mikronesien, Mongoliet, Nederlandene, Niger, Norge, Oman, Panama, Peru,

Portugal, Schweiz, Senegal, Spanien, Sudan, Sverige, Togo, Tunesien,

Turkmenistan, Tyskland, Uzbekistan, Zambia, Ægypten.

Efterfølgende har følgende lande med virkning fra de

vedføjede datoer ratificeret, godkendt eller tiltrådt

konventionen:

Swaziland

5. januar 1997

Nepal

13. januar 1997

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

16. januar 1997

Jordan

19. januar 1997

Marokko

5. februar 1997

Indien

17. marts 1997

Ghana

27. marts 1997

Burma

2. april 1997

Argentina

6. april 1997

Burundi

6. april 1997

Yemen

14. april 1997

Paraguay

15. april 1997

Luxembourg

5. maj 1997

Kina

19. maj 1997

Pakistan

25. maj 1997

Elfenbenskysten

2. juni 1997

Mozambique

11. juni 1997

Cuba

11. juni 1997

Iran

28. juli 1997

Grækenland

3. august 1997

Barbados

12. august 1997

Namibia

14. august 1997

Grenada

26. august 1997

Cameroun

27. august 1997

Østrig

31. august 1997

Island

1. september 1997

Antigua / Barbuda

4. september 1997

Syrien

8. september 1997

Djibouti

10. september 1997

Frankrig

10. september 1997

Tanzania

17. september 1997

Guinea

21. september 1997

Italien

21. september 1997

Kenya

22. september 1997

Brasilien

23. september 1997

Honduras

23. september 1997

Madagaskar

23. september 1997

Malaysia

23. september 1997

Saudi Arabien

23. september 1997

Uganda

23. september 1997

Den Dominikanske Republik

24. september 1997

Guyana

24. september 1997

Seychellerne

24. september 1997

El Salvador

25. september 1997

Etiopien

25. september 1997

Kuwait

25. september 1997

Ækvatorial Guinea

25. september 1997

Angola

28. september 1997

Belgien

28. september 1997

Saint Kitts og Nevis

28. september 1997

Armenien

30. september 1997

Saint Lucia

30. september 1997

Nigeria

6. oktober 1997

Kazakstan

7. oktober 1997

Bahrain

12. oktober 1997

Tadjikistan

14. oktober 1997

Irland

29. oktober 1997

Cambodia

16. november 1997

Den Demokratiske Republik Congo

11. december 1997

Kirgizistan

18. december 1997

Zimbabwe

22. december 1997

Sierra Leone

24. december 1997

Sydafrika

29. december 1997

Chile

9. februar 1998

Jamaica

10. februar 1998

Dominica

8. marts 1998

Costa Rica

5. april 1998

Malta

30. april 1998

Nicaragua

18. maj 1998

Liberia

31. maj 1998

Comorerne

1. juni 1998

Saint Vincent og Grenadinerne

14. juni 1998

De Europæiske Fællesskaber

24. juni 1998

Tyrkiet

29. juni 1998

Marshall-øerne

31. august 1998

Venezuela

27. september 1998

Sao Tome og Principe

6. oktober 1998

Belize

21. oktober 1998

Azerbajdjan

8. november 1998

Niue

12. november 1998

Rumænien

17. november 1998

Samoa

19. november 1998

Cook-øerne

19. november 1998

Vietnam

23. november 1998

Fiji

24. november 1998

Indonesien

29. november 1998

Kiribati

7. december 1998

Guatemala

9. december 1998

Japan

10. december 1998

Tuvalu

13. december 1998

Nauru

21. december 1998

Tonga

24. december 1998

Forenede Arabiske Emirater

19. januar 1999

Rwanda

20. januar 1999

Sri Lanka

9. marts 1999

Uruguay

18. maj 1999

Monaco

3. juni 1999

Moldova

8. juni 1999

Qatar

13. juni 1999

Solomonøerne

15. juli 1999

Singapore

25. juli 1999

Colombia

6. september 1999

Palau

13. september 1999

Republikken Congo

10. oktober 1999

Ungarn

11. oktober 1999

San Marino

21. oktober 1999

Georgien

21. oktober 1999

Vanuatu

8. november 1999

Republikken Korea

15. november 1999

Liechtenstein

28. marts 2000

Den Tjekkiske Republik

24. april 2000

Filippinerne

10. maj 2000

I forbindelse med nedennævnte landes deponering af deres respektive

ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter er der afgivet

følgende erklæringer:

Algeriet

anser sig ikke for bundet af bestemmelserne i

konventionens artikel 28, stk. 2, om tvisters indbringelse for Den

Internationale Domstol. Ifølge erklæringen vil begge parters

samtykke være nødvendig i hvert enkelt tilfælde,

før en tvist kan indbringes for Den internationale Domstol.

Nederlandene

og Østrig har begge erklæret, at

landene i overensstemmelse med konventionens artikel 28, stk. 2

accepterer begge de i denne bestemmelse indeholdte metoder til

bilæggelse af tvister som obligatoriske overfor enhver konventionspart,

der accepterer samme forpligtelse.

Kuwait

har erklæret, at ethvert nyt, regionalt

gennemførelsesbilag eller enhver ændring til ethvert

gennemførelsesbilag kun kan træde i kraft, når Kuwait har

deponeret ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument hertil.

Guatemala

har erklæret, at det med hensyn til tvister

vedrørende fortolkning eller anvendelse af konventionen anerkender

voldgift i overensstemmelse med procedurer godkendt af partskonferencen i et

bilag til konventionen, så hurtigt som forholdene tillader det, som et

middel til tvistbilæggelse, som er obligatorisk i forhold til enhver

part, der accepterer den samme forpligtelse. Denne erklæring forbliver

i kraft indtil tre måneder efter, at skriftlig meddelelse om dens

ophævelse er blevet deponeret hos depositaren.

Storbritanniens

ratifikation gælder også Montserrat, De

Britiske Jomfruøer og St. Helena med underliggende områder.

Udenrigsministeriet, den 6. juli

2000

Niels Helveg Petersen

Lignende dokumenter