Bekendtgørelse af De Forenede Nationers konvention af 17. juni 1994 om bekæmpelse af ørkendannelse i de lande, der er ramt af alvorlig tørke og/eller ørkendannelse, særlig i Afrika (FN's ørkenkonvention)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse
af
De Forenede Nationers konvention af 17. juni 1994 om bekæmpelse af
ørkendannelse i
de lande, der er ramt af alvorlig
tørke og/eller ørkendannelse, særlig i
Afrika
(FN s ørkenkonvention)
I henhold til kgl. resolution af 21. december 1995, og
efter at Folketinget den 13. december 1995 havde meddelt sit samtykke dertil,
har Danmark ratificeret en i Paris den 17. juni 1994 udfærdiget
konvention om bekæmpelse af ørkendannelse i de lande, der er
ramt af alvorlig tørke og/ eller ørkendannelse, særlig i
Afrika. Konventionen har været offentliggjort på fransk og
engelsk i EF-Tidende nr. L 083 af 19. marts 1998.
Konventionens danske ordlyd er som følger:
DE FORENEDE NATIONERS KONVENTION OM BEKÆMPELSE AF
ØRKENDANNELSE I DE LANDE, DER ER RAMT AF ALVORLIG TØRKE
OG/ELLER ØRKENDANNELSE, SÆRLIG I AFRIKA
Parterne i denne konvention,
som bekræfter, at menneskene i de ramte eller truede områder
er midtpunktet for bestræbelserne på at bekæmpe
ørkendannelse og afhjælpe virkningerne af tørke,
som giver udtryk for det internationale samfunds, herunder staters og
internationale organisationers, dybe bekymring over de negative følger
af ørkendannelse og tørke,
som er klare over, at aride, semi-aride og tørre subhumide
områder tilsammen udgør en betydelig del af Jordens landareal og
er levested og livsgrundlag for en stor del af dens befolkning,
som erkender, at ørkendannelse og tørke er problemer af
Læs alt
globalt omfang i og med, at de berører alle verdens regioner, og at
der er behov for en fælles indsats fra det internationale samfunds side
for at bekæmpe ørkendannelse og/eller afhjælpe
virkningerne af tørke,
som mærker sig udviklingslandenes, navnlig de mindst udviklede
landes, talrighed blandt dem, der er ramt af alvorlig tørke og/eller
ørkendannelse, og de særlig tragiske følger af disse
fænomener i Afrika,
som også mærker sig, at ørkendannelse skyldes komplekse
samspil mellem fysiske, biologiske, politiske, sociale, kulturelle og
økonomiske faktorer,
som tager hensyn til de virkninger, som handelen og relevante aspekter af
de internationale økonomiske forbindelser har for de ramte landes
muligheder for at bekæmpe ørkendannelse på
tilstrækkelig vis,
som er sig bevidste, at bæredygtig økonomisk vækst,
social udvikling og bekæmpelse af fattigdom er prioriteter for de ramte
udviklingslande, særlig i Afrika, og af afgørende betydning for
realiseringen af bæredygtighedsmål,
som er opmærksomme på, at ørkendannelse og tørke
hæmmer en bæredygtig udvikling som følge af
sammenhængen med vigtige sociale problemer såsom fattigdom,
dårlig sundheds- og ernæringstilstand og manglende
fødevaresikkerhed og problemer fremkaldt af befolkningsvandringer,
-flytninger og -dynamik,
som anerkender betydningen af staternes og de internationale
organisationers hidtidige indsats og erfaringer inden for bekæmpelse af
ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af tørke,
særlig ved gennemførelsen af den handlingsplan til
bekæmpelse af ørkendannelse, der vedtoges på De Forenede
Nationers konference om ørkendannelse i 1977,
som indser, at fremskridtene inden for bekæmpelse af
ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af tørke
trods de hidtidige bestræbelser ikke har svaret til forventningerne, og
at der er behov for et nyt og mere effektivt tiltag på alle planer
inden for rammerne af en bæredygtig udvikling,
som erkender værdien og relevansen af beslutningerne vedtaget
på De Forenede Nationers konference om miljø og udvikling,
særlig Agenda 21 og dens kapitel 12, der giver grundlag for
bekæmpelse af ørkendannelse,
som i den forbindelse på ny bekræfter industrilandenes
forpligtelser som omhandlet i Agenda 21, kapitel 33, punkt 13,
som minder om Generalforsamlingens resolution 47/188, særlig den
heri omhandlede prioritering af Afrika, og alle andre relevante
FN-resolutioner, -beslutninger og -programmer om ørkendannelse og
tørke samt de relevante erklæringer fra afrikanske lande og
lande i andre regioner,
som på ny bekræfter Rio-erklæringen om miljø og
udvikling, hvori det i princip 2 hedder, at staterne i overensstemmelse med
De Forenede Nationers pagt og folkerettens principper har suveræn ret
til at udnytte deres egne ressourcer efter deres egen miljø- og
udviklingspolitik og pligt til at sikre, at aktiviteter under deres
jurisdiktion eller kontrol ikke forårsager miljøskader i andre
stater eller i områder uden for national jurisdiktion,
som erkender, at de nationale regeringer spiller en afgørende rolle
ved bekæmpelsen af ørkendannelse og afhjælpning af
virkningerne af tørke, og at fremskridt i den henseende afhænger
af lokal gennemførelse af handlingsprogrammer i de ramte
områder,
som også erkender betydningen og nødvendigheden af
internationalt samarbejde og partnerskab ved bekæmpelsen af
ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af
tørke,
som endvidere erkender, at det er vigtigt, at de ramte udviklingslande,
særlig i Afrika, får effektive midler, herunder betydelige
finansielle ressourcer, inklusive ny og supplerende finansiering, og adgang
til teknologi, da det ellers vil være vanskeligt for dem fuldt ud at
opfylde deres forpligtelser i henhold til denne konvention,
som udtrykker bekymring over virkningerne af ørkendannelse og
tørke i de ramte lande i Centralasien og Transkaukasus,
som understreger den vigtige rolle, kvinderne spiller i regioner ramt af
ørkendannelse og/eller tørke, særlig i landdistrikterne i
udviklingslandene, og betydningen af at sikre, at både mænd og
kvinder på alle niveauer deltager fuldt ud i programmerne til
bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne
af tørke,
som påpeger de ikke-statslige organisationers og andre større
gruppers særlige rolle i programmerne til bekæmpelse af
ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af
tørke,
som er opmærksomme på sammenhængen mellem
ørkendannelse og andre miljøproblemer af globalt omfang, som
det internationale og de nationale samfund er stillet over for,
som også er opmærksomme på det bidrag, som
bekæmpelse af ørkendannelse kan yde til virkeliggørelsen
af målene for De Forenede Nationers rammekonvention om
klimaændringer, konventionen om biologisk mangfoldighed og andre
relevante miljøkonventioner,
som mener, at strategierne til bekæmpelse af ørkendannelse og
afhjælpning af virkningerne af tørke vil være mest
effektive, hvis de baseres på pålidelige systematiske
observationer og nøjagtig videnskabelig viden, og hvis de
løbende revurderes,
som erkender, at det er påtrængende nødvendigt at
forbedre effektiviteten og koordineringen af det internationale samarbejde
for at lette gennemførelsen af nationale planer og prioriteter,
som er fast besluttede på at yde en hensigtsmæssig indsats for
bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne
af tørke til gavn for nuværende og kommende generationer,
er blevet enige om følgende:
DEL I
INDLEDNING
Artikel 1
Definitioner
I denne konvention forstås ved:
a) »ørkendannelse« forringelse af jorden i aride, semi-aride og
tørre subhumide områder som følge af forskellige
faktorer, herunder klimavariationer og menneskelige aktiviteter
b) »bekæmpelse af ørkendannelse« bl.a. aktiviteter, der
indgår i en integreret udvikling af jorden i aride, semi-aride og
tørre subhumide områder med henblik på bæredygtig
udvikling, og som tager sigte på:
i) forebyggelse og/eller formindskelse af forringelsen af jorden
ii) rehabilitering af delvis forringet jord
iii) genindvinding af jord, der har været udsat for
ørkendannelse
c) »tørke« det naturligt forekommende fænomen, der
opstår, når nedbøren har været betydeligt under de
normalt registrerede niveauer, og som medfører alvorlige hydrologiske
ubalancer, der skader jordressourceproduktionssystemerne
d) »afhjælpning af virkningerne af tørke« aktiviteter, der
vedrører forudsigelse af tørke, og som sigter mod at mindske
samfundets og natursystemernes sårbarhed over for tørke som led
i bekæmpelsen af ørkendannelse
e) »jord« det bioproduktive jordsystem, der omfatter jordbund,
vegetation, andre levende organismer og de økologiske og hydrologiske
processer, der foregår i systemet
f) »forringelse af jorden« formindskelse eller tab, i aride, semi-aride
og tørre subhumide områder, af den biologiske eller
økonomiske produktivitet og kompleksitet for regnvandet agerjord,
kunstvandet agerjord, overdrev, græsgange, skove eller
træbevoksede arealer som følge af anvendelsen af jorden eller en
proces eller kombination af processer, herunder processer, der skyldes
menneskelige aktiviteter og bosætningsmønstre,
såsom:
i) jordbundserosion forårsaget af vind og/eller vand
ii) nedbrydning af jordbundens fysiske, kemiske og biologiske eller
økonomiske egenskaber
iii) langsigtet tab af naturlig vegetation
g) »aride, semi-aride og tørre subhumide områder«
områder, bortset fra polar- og subpolarområder, hvor forholdet
mellem den årlige nedbør og den potentielle evapotranspiration
ligger inden for skalaen 0,05-0,65
h) »ramte områder« aride, semi-aride og/eller tørre
subhumide områder, der er ramt eller truet af ørkendannelse
i) »ramte lande« lande, hvis jord helt eller delvis består af
ramte områder
j) »regional organisation for økonomisk integration« en
organisation oprettet af suveræne stater i en given region, som har
kompetence på de af denne konvention omfattede områder, og som,
efter organisationens egne bestemmelser, er behørigt bemyndiget til at
undertegne, ratificere, acceptere, godkende eller tiltræde denne
konvention
k) »industrilandsparter« industrilandsparter og regionale
organisationer for økonomisk integration oprettet af
industrilande.
Artikel 2
Formål
1. Formålet med denne konvention er at bekæmpe
ørkendannelse og afhjælpe virkningerne af tørke i lande,
der er ramt af alvorlig tørke og/eller ørkendannelse,
særlig i Afrika, i kraft af en effektiv indsats på alle niveauer,
underbygget af internationale samarbejds- og partnerskabsarrangementer, inden
for rammerne af en integreret tilgang, der er i overensstemmelse med Agenda
21, med det sigte at bidrage til realiseringen af en bæredygtig
udvikling i de ramte områder.
2. Virkeliggørelsen af dette mål kræver langsigtede
integrerede strategier, der i de ramte områder på en og samme tid
fokuserer på forbedring af jordens produktivitet og på
rehabilitering, bevarelse og bæredygtig forvaltning af jord- og
vandressourcerne, således at der skabes bedre levevilkår,
især for lokalsamfundene.
Artikel 3
Principper
Ved virkeliggørelsen af denne konventions mål og
gennemførelsen af dens bestemmelser lader parterne sig lede af bl.a.
følgende principper:
a) parterne bør sikre, at beslutningerne om udformning og
gennemførelse af programmer til bekæmpelse af
ørkendannelse og/eller afhjælpning af virkningerne af
tørke træffes med deltagelse af befolkningen og lokalsamfundene,
og at der på de højere niveauer skabes et gunstigt klima, der
kan lette indsatsen på nationalt og lokalt niveau
b) parterne bør i en international solidaritets- og
partnerskabsånd forbedre samarbejdet og koordineringen på
subregionalt, regionalt og internationalt plan og i højere grad sikre,
at de finansielle, menneskelige, organisatoriske og tekniske ressourcer
sættes ind der, hvor der er behov for dem
c) parterne bør i en partnerskabets ånd fremme samarbejdet
mellem de offentlige myndigheder på alle niveauer, lokalsamfundene, de
ikke-statslige organisationer og jordbesidderne, for at der kan skabes en
bedre forståelse for beskaffenheden og værdien af jorden og de
knappe vandressourcer i de ramte områder og arbejdes hen imod en
bæredygtig udnyttelse af dem
d) parterne bør fuldt ud tage hensyn til de særlige behov
og forhold, der gør sig gældende for de ramte
udviklingslandsparter, særlig de mindst udviklede blandt dem.
DEL II
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 4
Almindelige forpligtelser
1. Parterne opfylder, hver især eller sammen, deres forpligtelser i
henhold til denne konvention på grundlag af bestående eller
kommende bilaterale og multilaterale aftaler eller efter
omstændighederne en kombination deraf, idet der lægges vægt
på nødvendigheden af at koordinere indsatsen og udvikle en
sammenhængende langsigtet strategi på alle niveauer.
2. For at virkeliggøre denne konventions mål må
parterne:
a) anvende en integreret tilgang til de fysiske, biologiske og
socioøkonomiske aspekter af ørkendannelse og tørke
b) i de relevante internationale og regionale organer være
behørigt opmærksomme på de ramte udviklingslandsparters
situation med hensyn til international handel, afsætningsarrangementer
og gæld, således at der kan skabes et gunstigt internationalt
økonomisk klima, der kan bidrage til at fremme en bæredygtig
udvikling
c) medtage strategier til bekæmpelse af fattigdom i indsatsen for
at bekæmpe ørkendannelse og afhjælpe virkningerne af
tørke
d) fremme samarbejdet mellem de ramte landeparter på
områderne miljøbeskyttelse og bevarelse af jord- og
vandressourcer i forbindelse med ørkendannelse og tørke
e) styrke det subregionale, regionale og internationale samarbejde
f) samarbejde i de relevante mellemstatslige organisationer
g) hvis det er hensigtsmæssigt, fastlægge institutionelle
mekanismer, idet der tages hensyn til nødvendigheden af at undgå
overlapning
h) fremme anvendelsen af bestående bilaterale og multilaterale
finansielle mekanismer og arrangementer, der mobiliserer og kanaliserer
betydelige finansielle ressourcer til de ramte udviklingslandsparter til
bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne
af tørke.
3. De ramte udviklingslandsparter er berettigede til bistand ved
gennemførelsen af konventionen.
Artikel 5
De ramte landeparters forpligtelser
Ud over forpligtelserne i henhold til artikel 4 forpligter de ramte
landeparter sig til:
a) behørigt at prioritere bekæmpelse af
ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af tørke og
at afsætte tilstrækkelige ressourcer dertil i overensstemmelse
med deres situation og muligheder
b) som led i deres planer og/eller politik for bæredygtig
udvikling at fastlægge strategier og prioriteter for bekæmpelse
af ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af
tørke
c) at tage fat på de grundlæggende årsager til
ørkendannelse og være særlig opmærksomme på de
socioøkonomiske faktorer, der bidrager til
ørkendannelsesprocesserne
d) med støtte fra ikke-statslige organisationer at fremme
bevidstgørelsen af lokalbefolkningen, især kvinder og unge, og
lette dens deltagelse i indsatsen for at bekæmpe ørkendannelse
og afhjælpe virkningerne af tørke
e) at skabe et gunstigt klima ved om fornødent at styrke den
relevante eksisterende lovgivning eller vedtage nye love og ved at
fastlægge langsigtede politikker og handlingsprogrammer.
Artikel 6
Industrilandsparternes forpligtelser
Ud over de almindelige forpligtelser i henhold til artikel 4 forpligter
industrilandsparterne sig til:
a) som aftalt, hver især eller sammen, aktivt at støtte
den indsats, som de ramte udviklingslandsparter, særlig i Afrika og
særlig de mindst udviklede lande, yder for at bekæmpe
ørkendannelse og afhjælpe virkningerne af tørke
b) at stille betydelige finansielle midler og andre former for
støtte til rådighed for de ramte udviklingslandsparter,
særlig i Afrika, for at hjælpe dem med effektivt at udvikle og
gennemføre deres egne langsigtede planer og strategier til
bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne
af tørke
c) at fremme mobiliseringen af ny og supplerende finansiering i henhold
til artikel 20, stk. 2, litra b)
d) at tilskynde til mobilisering af finansielle midler fra den private
sektor og andre ikke-statslige kilder
e) at fremme og lette de ramte landeparters, særlig de ramte
udviklingslandsparters, adgang til hensigtsmæssig teknologi, viden og
know-how.
Artikel 7
Prioritering af Afrika
Ved gennemførelsen af denne konvention prioriterer parterne de
ramte afrikanske landeparter i betragtning af den særlige situation i
denne region og uden derved at tilsidesætte de ramte
udviklingslandsparter i andre regioner.
Artikel 8
Forholdet til andre konventioner
1. Parterne tilskynder til koordinering af de aktiviteter, der
gennemføres i henhold til denne konvention, og, hvis de er parter i
dem, i henhold til andre relevante internationale aftaler, særlig De
Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og konventionen om
biologisk mangfoldighed, for at aktiviteterne på grundlag af hver
aftale kan blive til størst mulig nytte samtidig med, at en
overlappende indsats undgås. Parterne tilskynder til
gennemførelse af fælles programmer, især på
områderne forskning, uddannelse, systematiske observationer og
indsamling og udveksling af information, i det omfang sådanne
aktiviteter kan bidrage til virkeliggørelse af de
pågældende aftalers mål.
2. Denne konventions bestemmelser berører ikke parternes
rettigheder og forpligtelser i medfør af bilaterale, regionale eller
internationale aftaler, de har indgået inden denne konventions
ikrafttræden for deres vedkommende.
DEL III
HANDLINGSPROGRAMMER, VIDENSKABELIGT OG TEKNISK SAMARBEJDE
OG STØTTEFORANSTALTNINGER
Afdeling 1: Handlingsprogrammer
Artikel 9
Grundregler
1. Ved opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til artikel 5
udarbejder, offentliggør og gennemfører de ramte
udviklingslandsparter og enhver anden ramt landepart, der inden for rammerne
af sit regionale gennemførelsesbilag eller på anden vis
skriftligt har meddelt Det Faste Sekretariat, at den har til hensigt at
udarbejde et nationalt handlingsprogram, efter omstændighederne
nationale handlingsprogrammer, der så vidt muligt bygger på
eksisterende formålstjenlige planer og programmer, og subregionale og
regionale handlingsprogrammer som det centrale element i strategien til
bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne
af tørke. Disse programmer ajourføres ved en stadig,
deltagelsesbaseret proces på grundlag af erfaringerne fra feltindsatsen
og ligeledes resultaterne af forskningen. De nationale handlingsprogrammer
udarbejdes i snæver sammenhæng med de øvrige
bestræbelser på at formulere en national politik for
bæredygtig udvikling.
2. Ved ydelsen af de forskellige former for bistand i henhold til artikel
6 prioriterer industrilandsparterne, som aftalt, støtte til nationale,
subregionale og regionale handlingsprogrammer for de ramte
udviklingslandsparter, særlig i Afrika, enten direkte eller gennem
relevante multilaterale organisationer eller begge dele.
3. Parterne tilskynder organer, fonde og programmer under FN-systemet og
andre relevante mellemstatslige organisationer, akademiske institutioner, det
videnskabelige samfund og ikke-statslige organisationer, der besidder
forudsætninger for at samarbejde, til i overensstemmelse med deres
mandater og muligheder at støtte udarbejdelsen, gennemførelsen
og opfølgningen af handlingsprogrammer.
Artikel 10
Nationale handlingsprogrammer
1. Formålet med de nationale handlingsprogrammer er at identificere
de faktorer, der bidrager til ørkendannelse, og de konkrete
foranstaltninger, der er nødvendige for at bekæmpe
ørkendannelse og afhjælpe virkningerne af tørke.
2. De nationale handlingsprogrammer skal vise, hvilken rolle der
tillægges henholdsvis regeringen, lokalsamfundene og brugerne af
jorden, og hvilke ressourcer der er til rådighed og behov for. De skal
bl.a.:
a) omfatte langsigtede strategier til bekæmpelse af
ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af tørke,
lægge vægt på gennemførelsen og være
integreret i den nationale politik for bæredygtig udvikling
b) muliggøre tilpasninger som følge af ændrede
omstændigheder og være så fleksible på det lokale
plan, at der kan tages hensyn til de forskellige socioøkonomiske,
biologiske og geofysiske forhold
c) lægge særlig vægt på gennemførelsen
af forebyggende foranstaltninger for endnu ikke forringet eller kun lidt
forringet jord
d) forbedre den nationale klimatologiske, meteorologiske og
hydrologiske kompetence og midlerne til tidlig varsling af tørke
e) fremme foranstaltninger og styrke de institutionelle rammer, der
befordrer samarbejdet og koordineringen i en partnerskabets ånd mellem
donorsamfundet, de offentlige myndigheder på alle niveauer,
lokalbefolkningen og lokalsamfundsgrupper, og lette den lokale befolknings
adgang til hensigtsmæssig information og teknologi
f) sikre, at ikke-statslige organisationer og den lokale befolkning,
både kvinder og mænd og særlig ressourcebrugerne, herunder
agerbrugere og husdyravlere og deres repræsentative organisationer,
på lokalt, nationalt og regionalt plan deltager effektivt i
politikplanlægningen, beslutningstagningen og gennemførelsen og
vurderingen af de nationale handlingsprogrammer
g) indebære, at der regelmæssigt foretages en vurdering af
og udarbejdes forløbsrapporter om deres
gennemførelse.
3. De nationale handlingsprogrammer kan bl.a. omfatte nogle af eller alle
følgende foranstaltninger til forebyggelse og afhjælpning af
virkningerne af tørke:
a) oprettelse og/eller styrkelse af systemer for tidlig varsling,
herunder lokale og nationale faciliteter og fælles systemer på
subregionalt og regionalt plan, og mekanismer for hjælp til mennesker,
der af miljøårsager er tvunget til at flytte
b) styrkelse af tørkeberedskab og -forvaltning, herunder
tørkeberedskabsplaner på lokalt, nationalt, subregionalt og
regionalt plan, under hensyntagen til klimaprognoser på
årstidsbasis og årsbasis
c) oprettelse og/eller styrkelse af systemer for
fødevaresikkerhed, herunder oplagrings- og
afsætningsfaciliteter, især i landdistrikter
d) opstilling af projekter til fremme af alternative næringsveje,
der kan skabe indkomster i områder, hvor der er risiko for
tørke
e) udvikling af bæredygtige vandingsprogrammer for både
afgrøder og husdyr.
4. Under hensyntagen til de særlige forhold og behov, der gør
sig gældende for hver af de ramte landeparter, omfatter de nationale
handlingsprogrammer efter omstændighederne bl.a. foranstaltninger
på nogle af eller alle følgende prioriterede områder i
forbindelse med bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning
af virkningerne af tørke i de ramte områder og for deres
befolkninger: fremme af alternative næringsveje og forbedring af det
nationale økonomiske klima med henblik på styrkelse af
programmer for fattigdomsbekæmpelse og øget
fødevaresikkerhed; befolkningsdynamik; bæredygtig forvaltning af
naturressourcer; bæredygtige landbrugsmetoder; udvikling og effektiv
udnyttelse af forskellige energikilder; institutionelle og juridiske rammer;
styrkelse af kompetencen inden for vurderinger og systematiske observationer,
herunder hydrologiske og meteorologiske tjenester, og kapacitetsopbygning,
uddannelse og folkeoplysning.
Artikel 11
Subregionale og regionale handlingsprogrammer
De ramte landeparter rådfører sig og samarbejder med hinanden
med henblik på i overensstemmelse med de relevante regionale
gennemførelsesbilag at udarbejde subregionale eller regionale
handlingsprogrammer, der kan harmonisere, supplere og effektivisere de
nationale programmer. Bestemmelserne i artikel 10 finder med de
nødvendige ændringer anvendelse på subregionale og
regionale programmer. Dette samarbejde kan også omfatte aftalte
fællesprogrammer for bæredygtig forvaltning af
grænseoverskridende naturressourcer, videnskabeligt og teknisk
samarbejde og styrkelse af de berørte institutioner.
Artikel 12
Internationalt samarbejde
De ramte landeparter bør sammen med de øvrige parter og det
internationale samfund samarbejde om at fremme et internationalt klima, der
kan befordre gennemførelsen af konventionen. Dette samarbejde
bør også omfatte teknologioverførsel og videnskabelig
forskning og udvikling, informationsindsamling og -formidling og finansielle
ressourcer.
Artikel 13
Støtte til udarbejdelse og gennemførelse
af handlingsprogrammer
1. Foranstaltningerne til støtte for handlingsprogrammerne i
henhold til artikel 9 omfatter bl.a.:
a) finansielt samarbejde med henblik på at skabe forudsigelighed
for handlingsprogrammerne og muliggøre den nødvendige
langsigtede planlægning
b) fastlæggelse og anvendelse af samarbejdsmekanismer, der
muliggør en bedre støtte på det lokale plan, herunder en
indsats fra ikke-statslige organisationers side, for, hvor det er relevant,
at fremme vellykkede pilotprogramaktiviteters anvendelse som model
c) øget fleksibilitet i udformningen, finansieringen og
gennemførelsen af projekterne i overensstemmelse med den
forsøgs- og gentagelsesvise fremgangsmåde, der er
hensigtsmæssig ved en deltagelsesbaseret indsats på
lokalsamfundsplanet
d) efter omstændighederne administrative og budgetmæssige
procedurer, der øger samarbejdets og støtteprogrammernes
effektivitet.
2. Ved ydelsen af en sådan støtte til de ramte
udviklingslandsparter prioriteres de afrikanske landeparter og de mindst
udviklede landeparter.
Artikel 14
Koordinering ved udarbejdelsen og gennemførelsen
af handlingsprogrammer
1. Parterne samarbejder nært, direkte og gennem relevante
mellemstatslige organisationer, om udarbejdelsen og gennemførelsen af
handlingsprogrammer.
2. Parterne udvikler operationelle mekanismer, især på
nationalt og lokalt plan, til sikring af den størst mulige
koordinering mellem industrilandsparterne, udviklingslandsparterne og
relevante mellemstatslige og ikke-statslige organisationer for således
at undgå overlapning, harmonisere foranstaltningerne og
fremgangsmåderne og maksimere bistandens effekt. Hos de ramte
udviklingslandsparter prioriteres koordineringen af aktiviteterne
vedrørende det internationale samarbejde for at opnå maksimal
effektivitet i udnyttelsen af ressourcerne, sikre en velafstemt bistand og
lette gennemførelsen af nationale handlingsprogrammer og prioriteter i
henhold til denne konvention.
Artikel 15
Regionale gennemførelsesbilag
De elementer, der skal indgå i handlingsprogrammerne, udvælges
og afpasses efter de ramte landeparters eller regioners
socioøkonomiske, geografiske og klimatiske forhold samt deres
udviklingsniveau. Retningslinjer for udarbejdelsen af handlingsprogrammer og
deres nøjagtige fokus og indhold for de forskellige subregioner og
regioner fastsættes i de regionale gennemførelsesbilag.
Afdeling 2:
Videnskabeligt og teknisk samarbejde
Artikel 16
Indsamling, analyse og udveksling af information
Parterne er enige om under hensyntagen til deres respektive muligheder at
integrere og koordinere indsamlingen, analysen og udvekslingen af relevante
kort- og langsigtede data og oplysninger for at sikre en systematisk
observation af forringelsen af jorden i de ramte områder og nå
frem til en bedre forståelse og vurdering af tørke- og
ørkendannelsesprocesserne og deres virkninger. Dette skulle bidrage
til bl.a. indførelse af tidlig varsling og
forhåndsplanlægning for perioder med ugunstige klimavariationer i
en form, der lader sig anvende i praksis af brugere på alle niveauer,
herunder navnlig den lokale befolkning. I det øjemed bestræber
parterne sig på:
a) at lette og styrke aktiviteterne inden for det globale net af
institutioner og faciliteter til indsamling, analyse og udveksling af
information og ligeledes systematisk observation på alle niveauer, som
bl.a. skal:
i) tilstræbe anvendelse af forenelige normer og systemer
ii) omfatte relevante data og stationer, også i afsides
områder
iii) anvende og formidle moderne teknologi til indsamling,
overførsel og vurdering af data vedrørende forringelsen af
jorden
iv) knytte nationale, subregionale og regionale data- og
informationscentre nærmere sammen med globale
informationskilder
b) at sikre, at indsamlingen, analysen og udvekslingen af information
opfylder lokalsamfundenes og ligeledes beslutningstagernes behov med henblik
på løsning af specifikke problemer, og at lokalsamfundene
deltager i disse aktiviteter
c) at støtte og videreudvikle bilaterale og multilaterale
programmer og projekter, der tager sigte på planlægning,
iværksættelse, vurdering og finansiering af indsamlingen,
analysen og udvekslingen af data og information, herunder bl.a. integrerede
sæt af fysiske, biologiske, sociale og økonomiske
indikatorer
d) fuldt ud at udnytte den ekspertise, der findes hos mellemstatslige
og ikke-statslige organisationer, især med henblik på formidling
af relevante oplysninger og erfaringer til målgrupper i forskellige
regioner
e) at lægge den fornødne vægt på indsamling,
analyse og udveksling af socioøkonomiske data og disse datas
integration med fysiske og biologiske data
f) at udveksle og fuldstændigt, åbent og hurtigt formidle
information fra alle offentligt tilgængelige kilder af relevans for
bekæmpelsen af ørkendannelse og afhjælpning af
virkningerne af tørke
g) i overensstemmelse med deres respektive nationale lovgivning
og/eller politik at udveksle information om lokal og traditionel viden, idet
de sikrer, at den beskyttes behørigt, og at de pågældende
lokalbefolkninger på et rimeligt grundlag og gensidigt aftalte
betingelser modtager en passende godtgørelse for udnyttelsen af
den.
Artikel 17
Forskning og udvikling
1. Parterne forpligter sig til i overensstemmelse med deres respektive
muligheder at fremme teknisk og videnskabeligt samarbejde på
områderne bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning
af virkningerne af tørke gennem egnede nationale, subregionale,
regionale og internationale institutioner. I det øjemed støtter
de forskningsaktiviteter, der:
a) bidrager til øget viden om de processer, der fører til
ørkendannelse og tørke, og effekten af og sondringen mellem
årsagsfaktorer, både naturlige og menneskelige, med henblik
på at bekæmpe ørkendannelse og afhjælpe virkningerne
af tørke og opnå en bedre produktivitet og en bæredygtig
udvikling og forvaltning af ressourcerne
b) svarer til veldefinerede mål, imødekommer
lokalbefolkningernes særlige behov og fører til identificering
og implementering af løsninger, der forbedrer levestandarden for
befolkningen i de ramte områder
c) beskytter, integrerer, styrker og validerer traditionel og lokal
viden, know-how og praksis, idet parterne i overensstemmelse med deres
respektive nationale lovgivning og/eller politik sikrer, at ejerne af denne
viden på et rimeligt grundlag og gensidigt aftalte betingelser
får et direkte udbytte af en eventuel kommerciel udnyttelse af den
eller en eventuel teknologisk udvikling, der hidrører fra den
d) udvikler og styrker den nationale, subregionale og regionale
forskningskompetence hos de ramte udviklingslandsparter, særlig i
Afrika, herunder udvikling af lokale færdigheder og styrkelse af egnede
faciliteter, navnlig i lande med en svag forskningsbase, idet der
lægges særlig vægt på tværfaglig og
deltagelsesbaseret socioøkonomisk forskning
e) hvor det er relevant, tilgodeser sammenhængen mellem
fattigdom, vandringer forårsaget af miljøfaktorer og
ørkendannelse
f) fremmer iværksættelsen af fælles
forskningsprogrammer mellem nationale, subregionale, regionale og
internationale forskningsorganisationer i både den offentlige og den
private sektor med henblik på, i kraft af lokalbefolkningernes og
-samfundenes effektive deltagelse, at udvikle bedre, prisrimelig og
tilgængelig teknologi til en bæredygtig udvikling
g) bidrager til at øge vandressourcerne i de ramte områder
ved hjælp af bl.a. skypodning.
2. I handlingsprogrammerne bør der fastlægges
forskningsprioriteter for de enkelte regioner og subregioner ud fra de
forskellige lokale forhold. Partskonferencen vurderer med jævne
mellemrum forskningsprioriteterne på grundlag af udtalelser fra
Komiteen for Videnskab og Teknologi.
Artikel 18
Overførsel, erhvervelse, tilpasning og udvikling
af teknologi
1. Parterne forpligter sig til som gensidigt aftalt og i overensstemmelse
med deres respektive nationale lovgivning og/eller politik at fremme,
finansiere og/eller lette finansieringen af overførsel, erhvervelse,
tilpasning og udvikling af miljøvenlig, økonomisk levedygtig og
socialt acceptabel teknologi til bekæmpelse af ørkendannelse
og/eller afhjælpning af virkningerne af tørke med det sigte at
bidrage til virkeliggørelsen af en bæredygtig udvikling i de
ramte områder. Dette samarbejde foregår efter
omstændighederne bilateralt eller multilateralt, idet de
mellemstatslige og ikke-statslige organisationers ekspertise udnyttes fuldt
ud. Parterne bestræber sig navnlig på:
a) fuldt ud at udnytte relevante bestående nationale,
subregionale, regionale og internationale informationssystemer og
clearingcentre til formidling af information om disponibel teknologi, dens
kilder, dens risici for miljøet og de generelle betingelser, hvorunder
den kan erhverves
b) at gøre det lettere, navnlig for de ramte
udviklingslandsparter, på gunstige vilkår, herunder sær- og
præferencevilkår, som gensidigt aftalt og under hensyntagen til
den nødvendige beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret, at
få adgang til den teknologi, som på det praktiske plan er mest
velegnet til opfyldelse af lokalbefolkningernes specifikke behov, idet der
lægges særlig vægt på den pågældende
teknologis sociale, kulturelle, økonomiske og
miljømæssige virkninger
c) at lette det teknologiske samarbejde mellem de ramte landeparter i
kraft af finansiel bistand eller andre egnede midler
d) at udvide det teknologiske samarbejde med de ramte
udviklingslandsparter, herunder eventuelt i form af joint ventures,
især inden for sektorer, der fremmer alternative næringsveje
e) at træffe passende foranstaltninger til, at der skabes
indenlandske markedsforhold og skattemæssige eller andre incitamenter,
der befordrer udvikling, overførsel, erhvervelse og tilpasning af
hensigtsmæssig teknologi, viden, know-how og praksis, herunder
foranstaltninger til sikring af en fyldestgørende og effektiv
beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret.
2. I overensstemmelse med deres respektive muligheder og deres respektive
nationale lovgivning og/eller politik beskytter, fremmer og anvender parterne
især relevant traditionel og lokal teknologi, viden, know-how og
praksis, og de forpligter sig i det øjemed til:
a) at oprette fortegnelser over sådan teknologi, viden, know-how
og praksis og de potentielle anvendelser heraf med deltagelse af
lokalbefolkningerne og at formidle information herom, eventuelt i samarbejde
med relevante mellemstatslige og ikke-statslige organisationer
b) at sikre, at sådan teknologi, viden, know-how og praksis
beskyttes tilstrækkeligt, og at lokalbefolkningerne på et
rimeligt grundlag og som gensidigt aftalt får direkte udbytte af en
eventuel kommerciel udnyttelse af den eller en eventuel teknologisk udvikling
hidrørende fra den
c) at fremme og aktivt støtte forbedringen og udbredelsen af
sådan teknologi, viden, know-how og praksis eller udviklingen af ny
teknologi hidrørende fra den
d) om fornødent at lette tilpasningen af sådan teknologi,
viden, know-how og praksis, så den kan finde udbredt anvendelse, og
efter behov at integrere den med moderne teknologi.
Afdeling 3: Støtteforanstaltninger
Artikel 19
Kapacitetsopbygning, uddannelse og folkeoplysning
1. Parterne erkender betydningen af kapacitetsopbygning - det vil sige
institutionsopbygning, uddannelse og udvikling af relevant lokal og national
kapacitet - i bestræbelserne på at bekæmpe
ørkendannelse og afhjælpe virkningerne af tørke. De
fremmer efter omstændighederne kapacitetsopbygning ved:
a) at sikre, at lokalbefolkningen, navnlig kvinder og unge, deltager
fuldt ud på alle niveauer, og især det lokale niveau, i
samarbejde med ikke-statslige og lokale organisationer
b) på nationalt plan at styrke uddannelses- og
forskningskapaciteten på området ørkendannelse og
tørke
c) at oprette og/eller styrke konsulent- og hjælpetjenester med
henblik på en mere effektiv udbredelse af relevante teknologiske
metoder og teknikker og at oplære konsulenter og medlemmer af
organisationer i landdistrikterne i deltagelsesbaserede metoder til bevarelse
og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne
d) så vidt muligt at fremme anvendelsen og udbredelsen af
lokalbefolkningernes viden, know-how og praksis inden for tekniske
samarbejdsprogrammer
e) om nødvendigt at tilpasse relevant miljøvenlig
teknologi og traditionelle agerbrugs- og husdyravlsmetoder til de moderne
socioøkonomiske forhold
f) at stille passende uddannelse og teknologi til rådighed i
forbindelse med udnyttelsen af alternative energikilder, især
vedvarende energikilder, specielt i det øjemed at mindske
afhængigheden af brændselstræ
g) i kraft af samarbejde, som gensidigt aftalt, at styrke de ramte
udviklingslandsparters muligheder for at udvikle og gennemføre
programmer for indsamling, analyse og udveksling af information i henhold til
artikel 16
h) på nye måder at fremme alternative leveveje, herunder
uddannelse i nye færdigheder
i) uddannelse af beslutningstagere, ledere og personale, der arbejder
med indsamling og analyse af data i forbindelse med formidling og anvendelse
af varslingsoplysninger om tørkeforhold og
fødevareproduktion
j) effektivisering af bestående nationale institutioner og
juridiske rammer og om fornødent etablering af nye samt styrkelse af
den strategiske planlægning og styring
k) programmer for udvekslingsbesøg med henblik på
styrkelse af kapacitetsopbygningen hos de ramte landeparter i kraft af en
langsigtet interaktiv lære- og studieproces.
2. De ramte udviklingslandsparter foretager, efter omstændighederne
i samarbejde med de øvrige parter og kompetente mellemstatslige og
ikke-statslige organisationer, en tværfaglig vurdering af den kapacitet
og de faciliteter, der er til rådighed på lokalt og nationalt
plan, og mulighederne for en styrkelse af dem.
3. Parterne samarbejder med hinanden og gennem kompetente mellemstatslige
organisationer og ligeledes med ikke-statslige organisationer om
gennemførelse af og støtte til oplysnings- og
uddannelsesprogrammer hos både de ramte og, når det er relevant,
de ikke-ramte landeparter med det formål at fremme befolkningens
kendskab til årsagerne til og virkningerne af ørkendannelse og
tørke og dens forståelse for betydningen af, at denne
konventions mål virkeliggøres. I det øjemed forpligter de
sig til:
a) at organisere oplysningskampagner for offentligheden
b) til stadighed at fremme offentlighedens adgang til relevant
information og en bred offentlig deltagelse i uddannelses- og
oplysningsaktiviteter
c) at fremme oprettelsen af foreninger, der bidrager til
folkeoplysning
d) at fremstille og udveksle undervisnings- og oplysningsmateriale, om
muligt på de lokale sprog, at udveksle og udlåne eksperter til
oplæring af medarbejdere hos de ramte udviklingslandsparter i
gennemførelsen af relevante uddannelses- og oplysningsprogrammer samt
fuldt ud at udnytte det relevante undervisningsmateriale, der findes hos
kompetente internationale organer
e) at vurdere uddannelsesbehovene i de ramte områder, udarbejde
hensigtsmæssige skoleundervisningsplaner og efter behov udbygge
undervisnings- og alfabetiseringsprogrammerne for voksne og
uddannelsesmulighederne for alle, og særlig piger og kvinder, for
så vidt angår identificering, bevarelse og bæredygtig
udnyttelse og forvaltning af naturressourcerne i de ramte områder
f) at udvikle tværfaglige deltagelsesbaserede programmer, der
integrerer oplysning om ørkendannelse og tørke i
uddannelsessystemerne og i uformelle uddannelsesprogrammer, voksen- og
fjernundervisningsprogrammer og praktisk orienterede
uddannelsesprogrammer.
4. Partskonferencen opretter og/eller styrker netværk af regionale
uddannelses- og træningscentre inden for bekæmpelse af
ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af tørke.
Disse netværk koordineres af en dertil oprettet eller udpeget
institution, med det sigte at uddanne videnskabeligt, teknisk og ledende
personale og at styrke de eksisterende uddannelses- og
træningsinstitutioner hos de ramte landeparter, eventuelt med henblik
på harmonisering af programmer og organisering af udveksling af
erfaringer mellem dem. Netværkene samarbejder snævert med de
relevante mellemstatslige og ikke-statslige organisationer, så
dobbeltarbejde undgås.
Artikel 20
Finansielle ressourcer
1. I betragtning af den centrale rolle, finansieringen spiller for
virkeliggørelsen af konventionens mål, bestræber parterne
sig, under hensyntagen til deres muligheder, på at sikre, at der
stilles tilstrækkelige finansielle ressourcer til rådighed for
programmer til bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning
af virkningerne af tørke.
2. I den forbindelse forpligter industrilandsparterne sig, idet de i
overensstemmelse med artikel 7 prioriterer de ramte afrikanske landeparter
uden derved at tilsidesætte de ramte udviklingslandsparter i andre
regioner, til:
a) at mobilisere betydelige finansielle ressourcer, herunder
gavebistand og lån på særlige vilkår, til
støtte for gennemførelsen af programmer til bekæmpelse af
ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af tørke
b) at fremme mobiliseringen af tilstrækkelige, rettidige og
forudsigelige finansielle ressourcer, herunder nye og supplerende midler fra
Den Globale Miljøfacilitet (GEF) til finansiering af de aftalte
ekstraomkostninger for de aktiviteter vedrørende ørkendannelse,
der sorterer under dens fire hovedområder, i overensstemmelse med de
relevante bestemmelser i instrumentet til oprettelse af Den Globale
Miljøfacilitet
c) ved internationalt samarbejde at lette overførslen af
teknologi, viden og know-how
d) i samarbejde med de ramte udviklingslandsparter at undersøge
nye metoder og incitamenter til mobilisering og kanalisering af ressourcer,
herunder ressourcer fra fonde, ikke-statslige organisationer og andre private
organer, specielt gældskonverteringer og andre nyskabende midler, der
øger finansieringen ved at mindske udlandsgældsbyrden for de
ramte udviklingslandsparter, særlig i Afrika.
3. De ramte udviklingslandsparter forpligter sig, under hensyntagen til
deres muligheder, til at mobilisere tilstrækkelige finansielle
ressourcer til gennemførelsen af deres nationale
handlingsprogrammer.
4. Ved mobiliseringen af finansielle ressourcer bestræber parterne
sig på fuldt ud at udnytte og fortsat kvalitativt at forbedre alle
nationale, bilaterale og multilaterale finansieringskilder og -mekanismer ved
brug af konsortier, fælles programmer og parallelfinansiering, ligesom
de bestræber sig på at opnå medvirken af private
finansieringskilder og -mekanismer, herunder ikke-statslige organisationer. I
det øjemed udnytter parterne fuldt ud de operationelle mekanismer, der
udvikles i medfør af artikel 14.
5. For at få mobiliseret de finansielle ressourcer, som de ramte
udviklingslandsparter behøver til at bekæmpe
ørkendannelse og afhjælpe virkningerne af tørke,
påtager parterne sig:
a) at rationalisere og styrke forvaltningen af de ressourcer, der
allerede er afsat til bekæmpelse af ørkendannelse og
afhjælpning af virkningerne af tørke, ved at bruge dem mere
effektivt og hensigtsmæssigt, vurdere deres fordele og ulemper, fjerne
hindringerne for, at de anvendes effektivt, og om nødvendigt omstille
programmerne efter det integrerede langtidsperspektiv, der anlægges i
medfør af denne konvention
b) i de styrende organer for de multilaterale finansielle
institutioner, faciliteter og fonde, herunder regionale udviklingsbanker og
-fonde, behørigt at prioritere og lægge vægt på
bistand til de ramte udviklingslandsparter, særlig i Afrika, i
forbindelse med aktiviteter, der fremmer gennemførelsen af
konventionen, herunder navnlig de handlingsprogrammer, de
iværksætter inden for rammerne af de regionale
gennemførelsesbilag
c) at undersøge, hvorledes det regionale og subregionale
samarbejde kan styrkes til støtte for indsatsen på nationalt
plan.
6. De øvrige parter tilskyndes til på frivillig basis at
stille viden, know-how og metoder vedrørende ørkendannelse
og/eller finansielle ressourcer til rådighed for de ramte
udviklingslandsparter.
7. Industrilandsparternes opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til
konventionen, herunder navnlig forpligtelserne vedrørende finansielle
ressourcer og overførsel af teknologi, vil i høj grad bidrage
til, at de ramte udviklingslandsparter, særlig i Afrika, fuldt ud kan
opfylde deres forpligtelser i henhold til konventionen. Industrilandsparterne
bør ved opfyldelsen af deres forpligtelser tage behørigt hensyn
til, at økonomisk og social udvikling og bekæmpelse af
fattigdommen er hovedprioriteter i de ramte udviklingslande, særlig i
Afrika.
Artikel 21
Finansieringsmekanismer
1. Partskonferencen fremmer adgangen til finansieringsmekanismer og
tilskynder disse mekanismer til at søge at stille flest mulige midler
til rådighed for de ramte udviklingslandsparter, særlig i Afrika,
til gennemførelse af konventionen. I det øjemed overvejer
Partskonferencen indførelse af bl.a. metoder og foranstaltninger,
der:
a) letter tilvejebringelsen af de nødvendige midler på
nationalt, subregionalt, regionalt og globalt plan til aktiviteter i henhold
til de relevante bestemmelser i konventionen
b) fremmer finansieringsmetoder, -mekanismer og arrangementer baseret
på flere kilder og vurderingen af sådanne i overensstemmelse med
artikel 20
c) regelmæssigt giver interesserede parter og relevante
mellemstatslige og ikke-statslige organisationer information om de
finansieringskilder, der er til rådighed, og
finansieringsmønstrene for at lette koordineringen mellem dem
d) letter oprettelsen af mekanismer såsom nationale fonde for
bekæmpelse af ørkendannelse, herunder mekanismer med deltagelse
af ikke-statslige organisationer, til hurtig og effektiv kanalisering af
finansielle ressourcer til det lokale plan hos de ramte
udviklingslandsparter
e) styrker eksisterende fonde og finansieringsmekanismer på
subregionalt og regionalt plan, særlig i Afrika, så de mere
effektivt kan støtte gennemførelsen af konventionen.
2. Partskonferencen tilskynder også til, at der via de forskellige
mekanismer inden for FN-systemet og via multilaterale finansielle
institutioner ydes støtte på nationalt, subregionalt og
regionalt plan til aktiviteter, der gør det muligt for
udviklingslandsparterne at opfylde deres forpligtelser i henhold til
konventionen.
3. De ramte udviklingslandsparter anvender og opretter og/eller styrker om
fornødent nationale koordineringsmekanismer, der indgår i de
nationale udviklingsprogrammer, og som kan sikre en effektiv udnyttelse af
alle de finansielle ressourcer, der er til rådighed. De anvender
også processer med deltagelse af ikke-statslige organisationer, lokale
grupper og den private sektor ved tilvejebringelsen af midler, udarbejdelse
og gennemførelse af programmer og sikring af adgang til
finansieringsmidler for grupper på det lokale plan. Disse
foranstaltninger kan styrkes ved en bedre koordinering og en fleksibel
planlægning fra bistandsydernes side.
4. For at øge de bestående finansieringsmekanismers
effektivitet oprettes der herved en Global Mekanisme til fremme af
foranstaltninger, der fører til mobilisering og kanalisering til de
ramte udviklingslandsparter af betydelige finansielle ressourcer, herunder
til overførsel af teknologi, i form af gavebistand og/eller på
særlige eller andre vilkår. Den Globale Mekanisme virker under
Partskonferencens myndighed og vejledning og er ansvarlig over for
Partskonferencen.
5. Partskonferencen identificerer på sin første
ordinære samling en organisation, der skal huse Den Globale Mekanisme.
Partskonferencen og den identificerede organisation bliver enige om
nærmere regler for Den Globale Mekanisme med henblik på at sikre
bl.a., at denne mekanisme:
a) identificerer og udarbejder en fortegnelse over de relevante
bilaterale og multilaterale samarbejdsprogrammer, der står til
rådighed ved gennemførelsen af konventionen
b) på anmodning rådgiver parterne om nye
finansieringsmetoder og finansielle bistandskilder og om forbedring af
koordineringen af samarbejdsaktiviteterne på nationalt plan
c) informerer interesserede parter og relevante mellemstatslige og
ikke-statslige organisationer om de finansieringskilder, der er til
rådighed, og finansieringsmønstrene for at lette koordineringen
mellem dem
d) aflægger beretning om sin virksomhed til Partskonferencen,
første gang på dennes anden ordinære samling.
6. Partskonferencen træffer på sin første samling
sammen med den organisation, den har identificeret til at huse Den Globale
Mekanisme, de fornødne dispositioner vedrørende Den Globale
Mekanismes administrationsfunktion, idet der så vidt muligt anvendes
eksisterende budgetmidler og personale.
7. Partskonferencen foretager på sin tredje ordinære samling
en vurdering af Den Globale Mekanisme, der er ansvarlig over for den i
henhold til stk. 4, for så vidt angår mekanismens politik,
arbejdsmåder og virksomhed, under hensyntagen til bestemmelserne i
artikel 7. På grundlag af denne vurdering overvejer og træffer
Partskonferencen de foranstaltninger, der måtte være
påkrævet.
DEL IV
INSTITUTIONER
Artikel 22
Partskonferencen
1. Der oprettes herved en Partskonference.
2. Partskonferencen er konventionens øverste organ. Den
træffer inden for sit mandat de beslutninger, der er nødvendige
for at fremme en effektiv gennemførelse af konventionen. Den skal
især:
a) regelmæssigt vurdere konventionens gennemførelse og de
institutionelle ordningers funktionsmåde i lyset af de foreliggende
erfaringer på nationalt, subregionalt, regionalt og internationalt plan
og under hensyntagen til udviklingen i den videnskabelige og teknologiske
viden
b) fremme og lette udvekslingen af information om de af parterne trufne
foranstaltninger og fastlægge formen og tidsplanen for fremsendelse af
de oplysninger, der skal meddeles i henhold til artikel 26, gennemgå
beretningerne og fremsætte bemærkninger til dem
c) oprette de hjælpeorganer, der skønnes nødvendige
til konventionens gennemførelse
d) gennemgå beretninger fremlagt af dens hjælpeorganer og
vejlede disse
e) nå til enighed om og ved konsensus fastsætte
forretningsordenen og finansielle forvaltningsregler for konferencen selv og
de hjælpeorganer, den måtte oprette
f) vedtage ændringer til konventionen i henhold til artikel 30 og
31
g) godkende et program og et budget for sine aktiviteter, herunder
hjælpeorganernes aktiviteter, og træffe de nødvendige
foranstaltninger til finansiering af dem
h) efter omstændighederne tilstræbe samarbejde med
kompetente nationale eller internationale, mellemstatslige eller
ikke-statslige organer eller institutioner og benytte tjenester og
information stillet til rådighed af dem
i) fremme og styrke forbindelsen med andre relevante konventioner og
samtidig forebygge overlapning
j) varetage sådanne andre opgaver, som måtte være
nødvendige til virkeliggørelse af konventionens
mål.
3. Partskonferencen fastsætter på sin første samling
ved konsensus selv sin forretningsorden, der bl.a. skal indeholde
beslutningsprocedurer for spørgsmål, som ikke allerede er
omfattet af de i konventionen fastsatte beslutningsprocedurer. Der kan i
disse procedurer fastlægges krav om særlige flertal til
vedtagelse af bestemte beslutninger.
4. Partskonferencens første samling indkaldes af det i artikel 35
omhandlede interimssekretariat og afholdes senest et år efter datoen
for konventionens ikrafttræden. Medmindre Partskonferencen
fastsætter andet, afholdes den anden, tredje og fjerde ordinære
samling årligt, hvorefter der afholdes ordinære samlinger hvert
andet år.
5. Ekstraordinære samlinger for Partskonferencen afholdes på
ethvert andet tidspunkt, som måtte blive besluttet enten af
Partskonferencen på en ordinær samling eller efter skriftlig
anmodning fra en part, forudsat at denne anmodning senest tre måneder
efter, at Det Faste Sekretariat har underrettet parterne om den,
støttes af mindst en tredjedel af dem.
6. På hver ordinær samling vælger Partskonferencen et
Forretningsudvalg. Forretningsudvalgets struktur og opgaver fastlægges
i forretningsordenen. Ved valget af Forretningsudvalget tages der
behørigt hensyn til nødvendigheden af at sikre en rimelig
geografisk fordeling og en passende repræsentation af de ramte
landeparter, særlig i Afrika.
7. De Forenede Nationer, FN's særorganisationer og enhver
medlemsstat deraf eller observatør derved, som ikke er part i denne
konvention, kan være repræsenteret på Partskonferencens
samlinger som observatører. Ethvert organ eller agentur, det
være sig nationalt eller internationalt, statsligt eller
ikke-statsligt, som har kompetence på områder, der
henhører under konventionen, og som har underrettet Det Faste
Sekretariat om, at det på en af Partskonferencens samlinger
ønsker at være repræsenteret som observatør, kan
få adgang dertil, medmindre mindst en tredjedel af de
tilstedeværende parter gør indsigelse. Observatørers
adgang og deltagelse er underlagt bestemmelserne i den af Partskonferencen
fastsatte forretningsorden.
8. Partskonferencen kan anmode kompetente nationale og internationale
organisationer, der besidder relevant ekspertise, om oplysninger i
forbindelse med artikel 16, litra g), artikel 17, stk. 1, litra c), og
artikel 18, stk. 2, litra b).
Artikel 23
Det Faste Sekretariat
1. Der oprettes herved et Fast Sekretariat.
2. Det Faste Sekretariats opgaver er:
a) at tilrettelægge samlingerne for Partskonferencen og dens
hjælpeorganer oprettet i medfør af konventionen og yde dem den
fornødne bistand
b) at samle og videresende de beretninger, det modtager
c) på anmodning at lette ydelsen til de ramte
udviklingslandsparter, særlig i Afrika, af bistand ved indsamling,
udarbejdelse og meddelelse af de oplysninger, der skal gives i henhold til
konventionen
d) at koordinere sine aktiviteter med sekretariaterne for andre
relevante internationale organer og konventioner
e) under Partskonferencens tilsyn at indgå de administrative og
kontraktmæssige aftaler, som måtte være nødvendige
for en tilfredsstillende varetagelse af dets opgaver
f) at udarbejde og forelægge Partskonferencen beretninger om
varetagelsen af de opgaver, der er pålagt det i medfør af denne
konvention
g) at varetage sådanne andre sekretariatsopgaver, som
Partskonferencen måtte beslutte.
3. Partskonferencen udpeger på sin første samling et Fast
Sekretariat og træffer dispositioner for dets arbejde.
Artikel 24
Komiteen for Videnskab og Teknologi
1. Der oprettes herved en Komite for Videnskab og Teknologi, der som et
hjælpeorgan for Partskonferencen skal yde denne information og
rådgivning om videnskabelige og teknologiske spørgsmål i
tilknytning til bekæmpelse af ørkendannelse og afhjælpning
af virkningerne af tørke. Komiteen træder sammen i forbindelse
med Partskonferencens ordinære samlinger, og den er tværfaglig og
åben for deltagelse for samtlige parter. Den sammensættes af
regeringsrepræsentanter med kompetence på de relevante
fagområder. Partskonferencen fastlægger på sin
første samling komiteens mandat.
2. Partskonferencen udarbejder og fører en fortegnelse over
uafhængige eksperter, der har særlig viden og erfaring på
de relevante områder. Fortegnelsen baseres på skriftlige
indstillinger fra parterne under hensyntagen til nødvendigheden af en
tværfaglig tilgang og en bred geografisk repræsentation.
3. Partskonferencen kan efter behov udpege ad hoc-paneler til, via
komiteen, at yde den information og rådgivning om særlige
spørgsmål vedrørende den seneste udvikling på
videnskabelige og teknologiske områder i tilknytning til
bekæmpelsen af ørkendannelse og afhjælpning af
virkningerne af tørke. Disse paneler sammensættes af eksperter,
hvis navne er opført på fortegnelsen, under hensyntagen til
nødvendigheden af en tværfaglig tilgang og en bred geografisk
repræsentation. Disse eksperter, der skal have en videnskabelig
baggrund og praktisk erfaring, udnævnes af Partskonferencen efter
henstilling fra komiteen. Partskonferencen fastlægger mandatet og
arbejdsmåden for disse paneler.
Artikel 25
Netværkssamarbejde mellem institutioner, agenturer
og organer
1. Komiteen for Videnskab og Teknologi træffer under
Partskonferencens tilsyn foranstaltninger til, at der foretages en
kortlægning og vurdering af de relevante eksisterende netværk,
institutioner, agenturer og organer, der ønsker at indgå som
enheder i et netværk. Dette netværk skal støtte
gennemførelsen af konventionen.
2. På grundlag af resultaterne af den i stk. 1 omhandlede
kortlægning og vurdering afgiver Komiteen for Videnskab og Teknologi
henstillinger til Partskonferencen om måder og midler til at lette og
styrke enhedernes netværkssamarbejde på lokalt, nationalt og
andre niveauer med henblik på at sikre, at de i artikel 16-19
omhandlede tematiske behov dækkes.
3. I betragtning af disse henstillinger skal Partskonferencen:
a) identificere de nationale, subregionale, regionale og internationale
enheder, der er mest velegnede til at indgå i
netværkssamarbejdet, og anbefale operationelle procedurer og en
tidsramme for dem
b) identificere de enheder, der har de bedste forudsætninger for
at lette og styrke et sådant netværkssamarbejde på alle
niveauer.
DEL V
PROCEDURER
Artikel 26
Meddelelse af oplysninger
1. Hver part tilstiller via Det Faste Sekretariat Partskonferencen, til
drøftelse på dens ordinære samlinger, beretninger om de
foranstaltninger, den har truffet til gennemførelse af konventionen.
Partskonferencen fastlægger fremsendelsestidsplanen og
præsentationsformen for disse beretninger.
2. De ramte landeparter fremlægger en beskrivelse af de strategier,
der er fastlagt i medfør af artikel 5, og eventuelle relevante
oplysninger om gennemførelsen af dem.
3. De ramte landeparter, der gennemfører handlingsprogrammer i
medfør af artikel 9-15, fremlægger en detaljeret beskrivelse af
programmerne og gennemførelsen af dem.
4. Enhver gruppe af ramte landeparter kan fremlægge en fælles
meddelelse om de foranstaltninger, der er truffet på subregionalt
og/eller regionalt plan inden for rammerne af handlingsprogrammer.
5. Industrilandsparterne aflægger beretning om de foranstaltninger,
de har truffet for at bistå med udarbejdelsen og gennemførelsen
af handlingsprogrammer, herunder om de finansielle ressourcer, de har ydet
eller yder i medfør af konventionen.
6. De i henhold til stk. 1-4 meddelte oplysninger fremsendes af Det
Faste Sekretariat snarest muligt til Partskonferencen og eventuelle relevante
hjælpeorganer.
7. Partskonferencen letter på anmodning ydelsen til de ramte
udviklingslande, særlig i Afrika, af teknisk og finansiel støtte
til indsamling, udarbejdelse og meddelelse af de i denne artikel omhandlede
oplysninger og til klarlæggelse af de tekniske og finansielle behov i
forbindelse med handlingsprogrammerne.
Artikel 27
Foranstaltninger til løsning af
spørgsmål vedrørende gennemførelsen
Partskonferencen drøfter og fastlægger procedurer og
institutionelle mekanismer til løsning af spørgsmål, der
måtte opstå vedrørende gennemførelsen af
konventionen.
Artikel 28
Bilæggelse af tvister
1. Parterne bilægger de tvister, der måtte opstå mellem
dem vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af konventionen, ved
forhandling eller andre fredelige midler efter eget valg.
2. En part, der ikke er en regional organisation for økonomisk
integration, kan, når den ratificerer, accepterer, godkender eller
tiltræder konventionen eller på et hvilket som helst senere
tidspunkt, til depositaren afgive skriftlig erklæring om, at den, for
så vidt angår tvister vedrørende fortolkningen eller
anvendelsen af konventionen, over for enhver part, der accepterer samme
forpligtelse, obligatorisk accepterer et af eller begge følgende
midler til tvistbilæggelse:
a) voldgift i overensstemmelse med den procedure, som Partskonferencen
snarest muligt fastlægger i et bilag
b) indbringelse af tvisten for Den Internationale Domstol.
3. En part, der er en regional organisation for økonomisk
integration, kan afgive en tilsvarende erklæring vedrørende
voldgift i overensstemmelse med den i stk. 2, litra a), omhandlede
procedure.
4. En erklæring afgivet i henhold til stk. 2 forbliver i kraft
indtil udløbet af den i erklæringen fastsatte frist eller indtil
tre måneder efter deponering hos depositaren af et skriftligt varsel om
tilbagekaldelse af erklæringen.
5. Udløbet af en erklæring, et varsel om tilbagekaldelse af
en erklæring eller deponering af en ny erklæring har ingen
indflydelse på sager, der er indbragt for en voldgiftsdomstol eller Den
Internationale Domstol, medmindre parterne i tvisten bliver enige om
andet.
6. Hvis parterne i en tvist ikke har accepteret den samme eller nogen
procedure i henhold til stk. 2, og hvis de ikke har været i stand
til at bilægge deres tvist senest tolv måneder efter, at en part
har meddelt en anden part, at der er opstået en tvist mellem dem,
underkastes tvisten på anmodning af en hvilken som helst af dens parter
forligsbehandling i overensstemmelse med den procedure, som Partskonferencen
snarest muligt fastlægger i et bilag.
Artikel 29
Bilagenes status
1. Bilagene udgør en integrerende del af konventionen, og hvor
intet andet udtrykkeligt er bestemt, er en henvisning til konventionen
også en henvisning til dens bilag.
2. Parterne fortolker bestemmelserne i bilagene på en måde,
der er i overensstemmelse med deres rettigheder og forpligtelser i henhold
til denne konventions artikler.
Artikel 30
Ændringer til konventionen
1. Enhver part kan foreslå ændringer til konventionen.
2. Ændringer til konventionen vedtages på en ordinær
samling for Partskonferencen. Teksten til enhver foreslået
ændring meddeles parterne af Det Faste Sekretariat mindst seks
måneder inden den samling, hvor ændringen foreslås
vedtaget. Det Faste Sekretariat sender ligeledes de foreslåede
ændringer til signatarerne af konventionen.
3. Parterne bestræber sig på at nå til enighed ved
konsensus om enhver foreslået ændring til konventionen. Hvis alle
muligheder for konsensus er udtømt, og der ikke er opnået
enighed, vedtages ændringen som en sidste udvej med et flertal på
to tredjedele af de parter, der er til stede på mødet, og som
har afgivet stemme. Det Faste Sekretariat sender den vedtagne ændring
til depositaren, som rundsender den til samtlige parter med henblik på
ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse.
4. Instrumenter for ratifikation, accept, godkendelse eller
tiltrædelse af en ændring deponeres hos depositaren. En
ændring, der er vedtaget i overensstemmelse med stk. 3,
træder i kraft for de parter, der har accepteret den, på den 90.
dag efter datoen for depositarens modtagelse af et ratifikations-, accept-,
godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument fra mindst to tredjedele af
de parter i konventionen, der var parter på tidspunktet for vedtagelsen
af ændringen.
5. Ændringen træder i kraft for enhver anden part på den
90. dag efter den pågældende parts deponering hos depositaren af
sit instrument for ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse
af den pågældende ændring.
6. I denne artikel og artikel 31 forstås ved udtrykket »parter, der
er til stede på mødet, og som har afgivet stemme«, de parter,
der er til stede på mødet, og som har stemt ja eller nej.
Artikel 31
Vedtagelse og ændring af bilag
1. Eventuelle yderligere bilag til konventionen og eventuelle
ændringer til bilag foreslås og vedtages i overensstemmelse med
den procedure for ændring af konventionen, der er fastsat i artikel 30,
dog således at der, ved vedtagelsen af et yderligere regionalt
gennemførelsesbilag eller en ændring til et regionalt
gennemførelsesbilag, i det flertal, der er omhandlet i nævnte
artikel, skal indgå et to tredjedeles flertal for de parter i den
pågældende region, der er til stede på mødet, og som
har afgivet stemme. Vedtagelsen eller ændringen af et bilag meddeles af
depositaren til samtlige parter.
2. Et bilag, bortset fra et yderligere regionalt
gennemførelsesbilag, eller en ændring til et bilag, bortset fra
en ændring til et regionalt gennemførelsesbilag, der er vedtaget
i overensstemmelse med stk. 1, træder i kraft for alle
konventionens parter seks måneder efter, at depositaren har underrettet
parterne om vedtagelsen af bilaget eller ændringen, dog ikke for
parter, der inden for den nævnte frist skriftligt har meddelt
depositaren, at de ikke accepterer bilaget eller ændringen. Det
pågældende bilag eller den pågældende ændring
træder i kraft for parter, som trækker deres meddelelse om
ikke-accept tilbage, på den 90. dag efter datoen for depositarens
modtagelse af tilbagetrækningen af meddelelsen om ikke-accept.
3. Et yderligere regionalt gennemførelsesbilag eller en
ændring til et regionalt gennemførelsesbilag, der er vedtaget i
overensstemmelse med stk. 1, træder i kraft for alle konventionens
parter seks måneder efter, at depositaren har underrettet parterne om
vedtagelsen af bilaget eller ændringen, dog ikke for:
a) parter, der inden for denne frist på seks måneder
skriftligt har meddelt depositaren, at de ikke accepterer det
pågældende yderligere regionale gennemførelsesbilag eller
den pågældende ændring til et regionalt
gennemførelsesbilag, idet det pågældende bilag eller den
pågældende ændring i så fald træder i kraft for
parter, som trækker deres meddelelse om ikke-accept tilbage, på
den 90. dag efter datoen for depositarens modtagelse af
tilbagetrækningen af meddelelsen om ikke-accept, og
b) parter, der har afgivet en erklæring vedrørende
yderligere regionale gennemførelsesbilag eller ændringer til
regionale gennemførelsesbilag i overensstemmelse med artikel 34,
stk. 4, idet det pågældende bilag eller den
pågældende ændring i så fald træder i kraft for
sådanne parter på den 90. dag efter datoen for deponering hos
depositaren af deres instrument for ratifikation, accept, godkendelse eller
tiltrædelse af det pågældende bilag eller den
pågældende ændring.
4. Hvis vedtagelsen af et bilag eller en ændring til et bilag
indebærer en ændring af konventionen, træder bilaget eller
ændringen til et bilag først i kraft, når ændringen
til konventionen selv træder i kraft.
Artikel 32
Stemmeret
1. Hver part i konventionen har en stemme, jf. dog stk. 2.
2. Regionale organisationer for økonomisk integration tildeles, til
udøvelse af deres stemmeret på områder, der
henhører under deres kompetence, et antal stemmer svarende til
antallet af de af deres medlemsstater, der er parter i konventionen. Disse
organisationer anvender ikke deres stemmeret, såfremt deres
medlemsstater anvender deres stemmeret, og omvendt.
DEL VI
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 33
Undertegnelse
Denne konvention åbnes for undertegnelse i Paris den 14.-15. oktober
1994 for stater, der er medlemmer af De Forenede Nationer eller en hvilken
som helst af FN's særorganisationer eller parter i Den Internationale
Domstols statut, og for regionale organisationer for økonomisk
integration. Den forbliver derefter åben for undertegnelse i De
Forenede Nationers hovedsæde i New York indtil den 13. oktober
1995.
Artikel 34
Ratifikation, accept, godkendelse og
tiltrædelse
1. Konventionen forelægges til ratifikation, accept, godkendelse
eller tiltrædelse for stater og regionale organisationer for
økonomisk integration. Den er åben for tiltrædelse fra
dagen efter den dato, hvor konventionen lukkes for undertegnelse.
Ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenterne
deponeres hos depositaren.
2. Enhver regional organisation for økonomisk integration, som
bliver part i konventionen, uden at nogen af dens medlemsstater er part i
konventionen, er bundet af alle de i konventionen fastsatte forpligtelser.
Hvis en eller flere medlemsstater af en sådan organisation også
er part i konventionen, afgør organisationen og dens medlemsstater
fordelingen af deres respektive arbejdsområder, for så vidt
angår opfyldelsen af deres forpligtelser i medfør af
konventionen. I sådanne tilfælde er organisationen og
medlemsstaterne ikke berettiget til at udøve deres rettigheder i
medfør af konventionen samtidigt.
3. Regionale organisationer for økonomisk integration
anfører i deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrumenter omfanget af deres kompetence på de
områder, der omfattes af konventionen. De meddeler også straks
depositaren, som derefter meddeler parterne, enhver væsentlig
ændring i omfanget af deres kompetence.
4. Enhver part kan i sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrument erklære, at eventuelle yderligere
regionale gennemførelsesbilag eller eventuelle ændringer til
regionale gennemførelsesbilag for dens vedkommende først
træder i kraft, når den deponerer sit instrument for
ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse deraf.
Artikel 35
Interimsordninger
De i artikel 23 omhandlede sekretariatsopgaver varetages midlertidigt af
det sekretariat, der er oprettet af De Forenede Nationers Generalforsamling
ved resolution 47/188 af 22. december 1992, indtil afslutningen af
Partskonferencens første samling.
Artikel 36
Ikrafttræden
1. Konventionen træder i kraft på den 90. dag efter datoen for
deponering af det 50. ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrument.
2. For hver stat eller regional organisation for økonomisk
integration, som ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder
konventionen efter deponeringen af det 50. ratifikations-, accept-,
godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, træder konventionen i
kraft på den 90. dag efter den dato, hvor den pågældende
stat eller regionale organisation for økonomisk integration har
deponeret sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrument.
3. For så vidt angår stk. 1 og 2, kan intet instrument,
der deponeres af en regional organisation for økonomisk integration,
lægges til de instrumenter, som medlemsstaterne af den
pågældende organisation deponerer.
Artikel 37
Forbehold
Der kan ikke tages forbehold over for denne konvention.
Artikel 38
Opsigelse
1. Efter udløbet af en frist på tre år at regne fra
datoen for konventionens ikrafttræden for en part kan den
pågældende part når som helst opsige konventionen ved
skriftlig meddelelse til depositaren.
2. Enhver sådan opsigelse får virkning efter udløbet af
en frist på et år efter datoen for depositarens modtagelse heraf
eller på en hvilken som helst anden senere dato, som måtte
være anført i opsigelsesmeddelelsen.
Artikel 39
Depositar
De Forenede Nationers generalsekretær er depositar for
konventionen.
Artikel 40
Autentiske tekster
Originaleksemplaret af denne konvention, hvis arabiske, engelske, franske,
kinesiske, russiske og spanske versioner er lige autentiske, deponeres hos De
Forenede Nationers generalsekretær.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som er behørigt
bemyndigede hertil, undertegnet denne konvention.
UDFÆRDIGET I Paris, den 17. juni nittenhundrede og
fireoghalvfems.
Bilag I
REGIONALT GENNEMFØRELSESBILAG FOR AFRIKA
Artikel 1
Anvendelsesområde
Dette bilag gælder for Afrika, for så vidt angår hver
part og i overensstemmelse med konventionen, særlig artikel 7, i det
øjemed at bekæmpe ørkendannelse og/eller afhjælpe
virkningerne af tørke i denne regions aride, semi-aride og
tørre subhumide områder.
Artikel 2
Formål
Formålet med dette bilag er, på nationalt, subregionalt og
regionalt plan i Afrika og i betragtning af de særlige forhold i denne
region:
a) at identificere foranstaltninger og arrangementer, herunder arten af
og processer for den af industrilandsparterne ydede bistand, i
overensstemmelse med de relevante bestemmelser i konventionen
b) at bidrage til en effektiv gennemførelse af konventionen
under hensyntagen til de særlige forhold i Afrika
c) at fremme processer og aktiviteter til bekæmpelse af
ørkendannelse og/eller afhjælpning af virkningerne af
tørke i de aride, semi-aride og tørre subhumide områder i
Afrika.
Artikel 3
Særlige forhold i den afrikanske region
Ved opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til konventionen tager
parterne i forbindelse med gennemførelsen af dette bilag
grundlæggende hensyn til følgende særlige forhold i
Afrika:
a) den store forekomst af aride, semi-aride og tørre subhumide
områder
b) det betydelige antal lande og befolkninger, der lider under
ørkendannelse og hyppigt forekommende alvorlig tørke
c) det store antal ramte lande, der er indlandsstater
d) den udbredte fattigdom i hovedparten af de ramte lande, de mange
mindst udviklede lande blandt disse og deres behov for en betydelig bistand
udefra i form af gavebistand og lån på særlige
vilkår, for at de kan virkeliggøre deres udviklingsmål
e) den vanskelige socioøkonomiske situation, som forværres
af forringede og svingende bytteforhold, udlandsgæld og politisk
ustabilitet, hvormed følger indenlandske, regionale og internationale
befolkningsvandringer
f) befolkningernes store afhængighed af naturressourcer som
eksistensgrundlag, hvilket sammen med virkningerne af demografiske tendenser
og faktorer, et svagt teknologisk grundlag og ubæredygtige
produktionsmetoder bidrager til en alvorlig forringelse af ressourcerne
g) de mangelfulde institutionelle og juridiske rammer, det svage
infrastrukturgrundlag, den utilstrækkelige videnskabelige, tekniske og
uddannelsesmæssige kapacitet og følgelig det betydelige behov
for kapacitetsopbygning
h) den centrale rolle, som en indsats til bekæmpelse af
ørkendannelse og/eller afhjælpning af virkningerne af
tørke spiller i de nationale udviklingsprioriteter i de ramte
afrikanske lande.
Artikel 4
De afrikanske landeparters forpligtelser og tilsagn
1. De afrikanske landeparter forpligter sig, i overensstemmelse med deres
respektive muligheder, til:
a) at inddrage bekæmpelse af ørkendannelse og/eller
afhjælpning af virkningerne af tørke som en central strategi i
deres bestræbelser på at bekæmpe fattigdommen
b) ud fra gensidige interesser i en solidaritetens og partnerskabets
ånd at fremme regionalt samarbejde og regional integration inden for
programmer og aktiviteter til bekæmpelse af ørkendannelse
og/eller afhjælpning af virkningerne af tørke
c) at rationalisere og styrke de bestående institutioner, der
beskæftiger sig med ørkendannelse og tørke, og efter
omstændighederne at inddrage andre bestående institutioner i
indsatsen, for således at gøre dem mere effektive og sikre en
mere effektiv udnyttelse af ressourcerne
d) at fremme deres indbyrdes udveksling af information om
hensigtsmæssig teknologi, viden, know-how og praksis
e) at udvikle beredskabsplaner for afhjælpning af virkningerne af
tørke i områder, der lider under ørkendannelse og/eller
tørke.
2. I overensstemmelse med de almindelige og særlige forpligtelser,
der er omhandlet i konventionens artikel 4 og 5, bestræber de ramte
afrikanske landeparter sig på:
a) at afsætte tilstrækkelige finansielle bevillinger
på deres nationale budgetter, under hensyntagen til de nationale
forhold og muligheder og som udtryk for den nye prioritet, Afrika har tillagt
fænomenet ørkendannelse og/eller tørke
b) at fortsætte og styrke de igangværende reformer med
hensyn til øget decentralisering og ressourcebesiddelsesforhold og at
styrke lokalbefolkningens og -samfundenes deltagelse
c) at identificere og mobilisere nye og supplerende nationale
finansielle ressourcer og som en prioritet at øge de eksisterende
nationale muligheder for at mobilisere indenlandske finansielle
ressourcer.
Artikel 5
Industrilandsparternes forpligtelser og tilsagn
1. Ved opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til konventionens
artikel 4, 6 og 7 prioriterer industrilandsparterne de ramte afrikanske
landeparter og påtager sig i den forbindelse:
a) at bistå dem med at bekæmpe ørkendannelse
og/eller afhjælpe virkningerne af tørke ved bl.a. at yde
og/eller lette adgangen til finansielle og/eller andre ressourcer og ved at
fremme og finansiere og/eller lette finansieringen af overførsel og
tilpasning af og adgang til miljøvenlig teknologi og know-how som
gensidigt aftalt og i overensstemmelse med den nationale politik, under
hensyntagen til inddragelsen af fattigdomsbekæmpelse som en central
strategi
b) fortsat at bevilge betydelige ressourcer og/eller øge
ressourcerne til bekæmpelse af ørkendannelse og/eller
afhjælpning af virkningerne af tørke
c) at bistå dem med at styrke deres kapacitet, for at de kan
forbedre deres institutionelle rammer og ligeledes deres videnskabelige og
tekniske kompetence, informationsindsamling og -analyse og forskning og
udvikling med det sigte at bekæmpe ørkendannelse og/eller
mindske virkningerne af tørke.
2. De øvrige landeparter kan på frivillig basis stille
teknologi, viden og know-how vedrørende ørkendannelse og/eller
finansielle ressourcer til rådighed for de ramte afrikanske
landeparter. Overførslen af sådan teknologi, viden og know-how
lettes ved internationalt samarbejde.
Artikel 6
Strategisk planlægningsramme for en
bæredygtig udvikling
1. De nationale handlingsprogrammer skal udgøre en central og
integrerende del af en bredere proces for formulering af en national politik
for bæredygtig udvikling hos de ramte afrikanske landeparter.
2. Der iværksættes en deltagelsesbaseret høringsproces,
under medvirken af de offentlige myndigheder på de relevante niveauer,
lokalbefolkningen og -samfundene og ikke-statslige organisationer, med
henblik på udformning af en strategi byggende på fleksibel
planlægning, som muliggør maksimal deltagelse fra
lokalbefolkningens og -samfundenes side. Efter anmodning fra en ramt
afrikansk landepart kan bilaterale og multilaterale bistandsorganer eventuelt
deltage i denne proces.
Artikel 7
Tidsplan for udarbejdelsen af handlingsprogrammer
I afventning af denne konventions ikrafttræden anvender de
afrikanske landeparter så vidt muligt, og efter omstændighederne
i samarbejde med andre medlemmer af det internationale samfund, midlertidigt
de bestemmelser i konventionen, der vedrører udarbejdelsen af
nationale, subregionale og regionale handlingsprogrammer.
Artikel 8
De nationale handlingsprogrammers indhold
1. I overensstemmelse med konventionens artikel 10 lægges den
overordnede strategi for de nationale handlingsprogrammer an på
integrerede lokale udviklingsprogrammer for de ramte områder, byggende
på deltagelsesbaserede mekanismer og inddragelse af strategier for
fattigdomsbekæmpelse i indsatsen til bekæmpelse af
ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af tørke.
Programmerne skal sigte mod at styrke de lokale myndigheders kapacitet og
sikre lokalbefolkningens, -samfundenes og -gruppernes aktive deltagelse, idet
der lægges vægt på uddannelse og træning,
mobilisering af ikke-statslige organisationer med anerkendt ekspertise og
styrkelse af decentrale offentlige myndighedsstrukturer.
2. De nationale handlingsprogrammer skal efter omstændighederne
frembyde følgende generelle træk:
a) udnyttelse, ved udarbejdelsen og gennemførelsen af de
nationale handlingsprogrammer, af tidligere erfaringer inden for
bekæmpelse af ørkendannelse og/eller afhjælpning af
virkningerne af tørke under hensyntagen til de sociale,
økonomiske og økologiske forhold
b) identificering af de faktorer, der bidrager til ørkendannelse
og/eller tørke, og af de ressourcer og den kapacitet, der er til
rådighed og behov for, samt formulering af en hensigtsmæssig
politik og institutionelle og andre løsninger og foranstaltninger, der
er nødvendige for at bekæmpe disse fænomener og/eller
afhjælpe virkningerne af dem
c) øget deltagelse fra lokalbefolkningens og -samfundenes side,
herunder kvinder, agerbrugere og husdyravlere, og øget uddelegering af
forvaltningsansvar til dem.
3. De nationale handlingsprogrammer skal også efter
omstændighederne omfatte følgende:
a) foranstaltninger til forbedring af det økonomiske klima med
henblik på bekæmpelse af fattigdommen:
i) forøgelse af indkomsterne og
beskæftigelsesmulighederne, især for de fattigste
befolkningsgrupper, i kraft af:
udvikling af markeder for vegetabilske og animalske
landbrugsprodukter
indførelse af finansielle instrumenter, der er afstemt efter
de lokale behov
fremme af større alsidighed inden for landbruget og oprettelse
af landbrugsselskaber
udvikling af erhvervsaktiviteter med eller uden tilknytning til
landbruget
ii) forbedring af langtidsudsigterne for økonomien i
landdistrikterne ved indførelse af:
incitamenter til produktive investeringer og bedre adgang til
produktionsmidler
en pris- og skattepolitik og en handelspraksis, der fremmer
væksten
iii) formulering og iværksættelse af en befolknings- og
vandringspolitik, der kan mindske det pres, befolkningen udøver
på jorden
iv) fremme af indførelsen af tørkeresistente
afgrøder og integrerede dyrkningssystemer for tørre jorder, i
det øjemed at forbedre fødevaresikkerheden
b) foranstaltninger til bevarelse af naturressourcerne:
i) sikring af en integreret og bæredygtig forvaltning af
naturressourcerne, herunder:
agerbrugsjord og græsgangsarealer
plantedække og dyreliv
skove
vandressourcer
biologisk mangfoldighed
ii) uddannelse med henblik på øget bevidstgørelse
af befolkningen, miljøoplysningskampagner og formidling af viden om
metoder til bæredygtig forvaltning af naturressourcerne
iii) sikring af udvikling og effektiv udnyttelse af forskellige
energikilder, fremme af alternative energikilder, især solenergi,
vindenergi og biogas, og særlige ordninger for overførsel,
erhvervelse og tilpasning af relevant teknologi for at lette presset på
de sårbare naturressourcer
c) foranstaltninger til forbedring af den institutionelle
organisation:
i) fastlæggelse af de statslige og lokale myndigheders ansvar og
opgaver i forbindelse med en politik for fysisk planlægning
ii) fremme af en aktiv decentraliseringspolitik, med overdragelse af
forvaltnings- og beslutningsbeføjelser til de lokale myndigheder,
udvikling af lokalsamfundenes ansvarlighed og evne til at tage initiativer og
etablering af lokale strukturer
iii) efter omstændighederne tilpasning af de institutionelle og
retlige rammer for forvaltningen af naturressourcerne, så der skabes
sikre jordbesiddelsesforhold for lokalbefolkningen
d) foranstaltninger til tilvejebringelse af øget viden om
ørkendannelse:
i) fremme af forskning og indsamling, behandling og udveksling af
oplysninger om de videnskabelige, tekniske og socioøkonomiske aspekter
af ørkendannelse
ii) forbedring af den nationale kompetence inden for forskning og
indsamling, behandling, udveksling og analyse af information, så der
opnås øget indsigt og evne til at omsætte
analyseresultaterne til det operationelle plan
iii) fremme af mellem- og langsigtede undersøgelser af:
socioøkonomiske og kulturelle udviklingstendenser i de ramte
områder
kvalitative og kvantitative udviklingstendenser for
naturressourcerne
samspillet mellem klima og ørkendannelse
e) foranstaltninger til overvågning og vurdering af virkningerne
af tørke:
i) udvikling af strategier til vurdering af naturlige klimavariationers
virkninger for regional tørke og ørkendannelse og/eller
udnyttelse af prognoser for klimavariationer på årstids- og
årsbasis i indsatsen for at afhjælpe virkningerne af
tørke
ii) styrkelse af varslings- og reaktionsmulighederne, effektivisering
af styringen af nødhjælpsindsatsen og
fødevarehjælpen og forbedring af systemerne for oplagring og
distribution af fødevarer og beskyttelse af kvæg samt forbedring
af de offentlige anlæg og fremme af alternative leveveje i
tørkeplagede områder
iii) overvågning og vurdering af den økologiske
nedbrydning, så der i tide kan tilvejebringes pålidelige
oplysninger om ressourceforringelsesprocessen og -dynamikken og dermed skabes
grundlag for tilrettelæggelse af en bedre politik og indsats.
Artikel 9
Udarbejdelse af nationale handlingsprogrammer og
gennemførelses- og evalueringsindikatorer
Hver ramt afrikansk landepart udpeger et passende nationalt
koordineringsorgan, der skal virke som katalysator ved udarbejdelsen,
gennemførelsen og evalueringen af det nationale handlingsprogram.
Koordineringsorganet skal under hensyntagen til artikel 3 efter
omstændighederne:
a) identificere og undersøge indsatser med udgangspunkt i en
lokalt baseret høringsproces, under medvirken af lokalbefolkningen og
-samfundene og i samarbejde med lokale forvaltningsmyndigheder,
industrilandsparter og mellemstatslige og ikke-statslige organisationer,
på basis af indledende høringer af de berørte på
det nationale plan
b) identificere og analysere de begrænsninger, mangler og behov,
der har betydning for udviklingen og en bæredygtig udnyttelse af
jorden, og anbefale konkrete foranstaltninger, der gør det muligt at
undgå dobbeltarbejde ved at drage fuld nytte af den relevante
igangværende indsats og fremme implementeringen af resultaterne
c) lette, udforme og udvikle projektaktiviteter baseret på
interaktive, fleksible metoder med henblik på at sikre befolkningens
aktive deltagelse i de ramte områder, mindske de negative virkninger af
sådanne aktiviteter og identificere og prioritere behovene for
finansiel bistand og fagligt samarbejde
d) fastlægge relevante, kvantificerbare og nemt verificerbare
indikatorer til vurdering og evaluering af de nationale handlingspro-grammer,
herunder foranstaltninger på kort, mellemlang og lang sigt, og
gennemførelsen af dem
e) udarbejde rapporter om forløbet af gennemførelsen af
de nationale handlingsprogrammer.
Artikel 10
Organisatoriske rammer for de subregionale
handlingsprogrammer
1. I overensstemmelse med konventionens artikel 4 samarbejder de
afrikanske landeparter om udarbejdelsen og gennemførelsen af
subregionale handlingsprogrammer for det centrale, østlige, nordlige,
sydlige og vestlige Afrika, og de kan i den forbindelse delegere
følgende opgaver til relevante subregionale mellemstatslige
organisationer:
a) at fungere som centre for forberedende aktiviteter og koordinering
af gennemførelsen af de subregionale handlingsprogrammer
b) at bistå med udarbejdelsen og gennemførelsen af
nationale handlingsprogrammer
c) at lette udvekslingen af information, erfaringer og know-how og yde
rådgivning i forbindelse med vurdering af den nationale lovgivning
d) at varetage eventuelle andre opgaver vedrørende
gennemførelsen af subregionale handlingsprogrammer.
2. Specialiserede subregionale institutioner kan på anmodning yde
bistand og/eller pålægges den opgave at koordinere aktiviteter
inden for deres respektive kompetenceområder.
Artikel 11
De subregionale handlingsprogrammers indhold og
udarbejdelse
De subregionale handlingsprogrammer koncentreres om
spørgsmål, der bedst kan behandles på det subregionale
plan. De skal om nødvendigt omfatte mekanismer for forvaltning af
fælles naturressourcer. Disse mekanismer skal på effektiv vis
håndtere grænseoverskridende problemer i forbindelse med
ørkendannelse og/eller tørke og bidrage til en harmonisk
gennemførelse af de nationale handlingsprogrammer. De subregionale
handlingsprogrammer rettes efter omstændighederne mod følgende
prioriteter:
a) fælles programmer for bæredygtig forvaltning af
grænseoverskridende naturressourcer ved hjælp af bilaterale
og/eller multilaterale mekanismer
b) koordinering af programmer for udvikling af alternative
energikilder
c) samarbejde om forvaltning og bekæmpelse af skadedyr og plante-
og dyresygdomme
d) aktiviteter inden for kapacitetsopbygning, uddannelse og
folkeoplysning, der bedst kan gennemføres eller støttes
på det subregionale plan
e) videnskabeligt og teknisk samarbejde, særlig inden for
klimatologi, meteorologi og hydrologi, herunder netværkssamarbejde med
henblik på indsamling og vurdering af data, informationsudveksling og
projekt-overvågning, og koordinering og prioritering af forsknings- og
udviklingsaktiviteter
f) systemer for tidlig varsling og fælles planlægning med
henblik på afhjælpning af virkningerne af tørke, herunder
foranstaltninger til løsning af problemer i forbindelse med
miljøbetingede vandringer
g) undersøgelse af mulighederne for udveksling af erfaringer,
især vedrørende lokalbefolkningens og samfundenes deltagelse, og
skabelse af et gunstigt klima for en bedre forvaltning af anvendelsen af
jorden og brug af hensigtsmæssig teknologi
h) styrkelse af subregionale organisationers koordineringsevne og
muligheder for at yde teknisk bistand samt oprettelse, omlægning og
styrkelse af subregionale centre og institutioner
i) udvikling af en politik på områder, såsom handel,
der har betydning for de ramte områder og befolkninger, herunder en
politik for koordinering af regionale markedsføringsordninger og for
fælles infrastruktur.
Artikel 12
Organisatoriske rammer for det regionale
handlingsprogram
1. I overensstemmelse med konventionens artikel 11 fastlægger de
afrikanske landeparter sammen procedurer for udarbejdelse og
gennemførelse af det regionale handlingsprogram.
2. Parterne kan yde passende støtte til relevante afrikanske
regionale institutioner og organisationer, således at de bliver i stand
til at bistå de afrikanske landeparter med opfyldelsen af deres
forpligtelser i henhold til konventionen.
Artikel 13
Det regionale handlingsprograms indhold
Det regionale handlingsprogram omfatter efter omstændighederne
foranstaltninger vedrørende bekæmpelse af ørkendannelse
og/eller afhjælpning af virkningerne af tørke på
følgende prioriterede områder:
a) udvikling af det regionale samarbejde og koordinering af de
subregionale handlings-programmer, for at der kan skabes regional konsensus
om politikkens nøgleområder, bl.a. også i kraft af
regelmæssige konsultationer med subregionale organisationer
b) fremme af kapacitetsopbygning inden for aktiviteter, der bedst kan
gennemføres på det regionale plan
c) sammen med det internationale samfund, undersøgelse af
løsninger på globale økonomiske og sociale problemer, der
påvirker de ramte områder, under hensyntagen til konventionens
artikel 4, stk. 2, litra b)
d) fremme af udveksling af information og hensigtsmæssige
metoder, teknisk knowhow og relevante erfaringer mellem de ramte landeparter
i Afrika og dets subregioner og ligeledes med andre ramte regioner; fremme af
videnskabeligt og teknologisk samarbejde, særlig inden for klimatologi,
meteorologi, hydrologi, udvikling af vandressourcer og alternative
energikilder; koordinering af subregionale og regionale
forskningsaktiviteter; identificering af regionale forsknings- og
udviklingsprioriteter
e) koordinering af netværk for systematiske observationer og
vurderinger og informationsudveksling samt integrering af sådanne
netværk i verdensomspændende net
f) koordinering og styrkelse af subregionale og regionale
varslingssystemer og tørkeberedskabsplaner.
Artikel 14
Finansielle ressourcer
1. I overensstemmelse med konventionens artikel 20 og artikel 4,
stk. 2, bestræber de ramte afrikanske landeparter sig på at
skabe makroøkonomiske rammer, der kan bidrage til at fremme
mobiliseringen af finansielle ressourcer, og de formulerer en politik og
fastlægger procedurer for en mere effektiv kanalisering af ressourcer
til lokale udviklingsprogrammer, herunder efter omstændighederne via
ikke-statslige organisationer.
2. I overensstemmelse med konventionens artikel 21, stk. 4 og 5, er
parterne enige om at oprette en fortegnelse over finansieringskilder på
nationalt, subregionalt, regionalt og internationalt plan for at sikre en
rationel udnyttelse af de eksisterende ressourcer og identificere huller i
ressourcetildelingen, med det formål at lette gennemførelsen af
handlingsprogrammerne. Fortegnelsen undersøges og ajourføres
regelmæssigt.
3. I overensstemmelse med konventionens artikel 7 stiller
industrilandsparterne fortsat betydelige ressourcer og/eller øgede
ressourcer samt andre former for bistand til rådighed for de ramte
afrikanske landeparter på basis af de i artikel 18 omhandlede
partnerskabsaftaler og -arrangementer, idet der tages behørigt hensyn
til bl.a. spørgsmål vedrørende gæld, international
handel og afsætningsordninger i overensstemmelse med konventionens
artikel 4, stk. 2, litra b).
Artikel 15
Finansieringsmekanismer
1. I overensstemmelse med konventionens artikel 7 og den deri omhandlede
prioritering af de ramte afrikanske landeparter i betragtning af den
særlige situation i denne region, lægger parterne særlig
vægt på gennemførelsen i Afrika af bestemmelserne i
konventionens artikel 21, stk. 1, litra d) og e), navnlig ved:
a) at lette oprettelsen af mekanismer, såsom nationale fonde for
bekæmpelse af ørkendannelse, til kanalisering af finansielle
ressourcer til det lokale niveau
b) at styrke de eksisterende fonde og finansieringsmekanismer på
det subregionale og regionale niveau.
2. I overensstemmelse med konventionens artikel 20 og 21 fremmer de
parter, der også er medlemmer af styrelsesorganerne for relevante
regionale og subregionale finansielle institutioner, herunder Den Afrikanske
Udviklingsbank og Den Afrikanske Udviklingsfond, bestræbelserne
på behørigt at prioritere og lægge vægt på de
af disse institutioners aktiviteter, der befordrer gennemførelsen af
dette bilag.
3. Parterne strømliner så vidt muligt procedurerne for
kanalisering af midler til de ramte afrikanske landeparter.
Artikel 16
Teknisk bistand og samarbejde
Parterne forpligter sig til i overensstemmelse med deres respektive
muligheder at rationalisere den tekniske bistand til og samarbejdet med de
afrikanske landeparter for at øge projekternes og programmernes
effektivitet, bl.a. ved:
a) at begrænse omkostningerne til støtte- og
hjælpeforanstaltninger, navnlig generalomkostningerne; disse
omkostninger bør under alle omstændigheder kun udgøre en
behørigt lille procentdel af de samlede projektomkostninger, for at
projekterne kan få en maksimal effekt
b) fortrinsvis at anvende kompetente nationale eksperter eller, om
nødvendigt, kompetente eksperter fra subregionen og/eller regionen ved
projektudformningen, forberedelsen og -gennemførelsen og at satse
på opbygning af lokal ekspertise, når en sådan ikke
findes
c) at sørge for en effektiv forvaltning og koordinering og
ligeledes en effektiv udnyttelse af den tekniske bistand, der ydes.
Artikel 17
Overførsel, erhvervelse og tilpasning af og
adgang til miljøvenlig teknologi
Ved gennemførelsen af konventionens artikel 18 om
overførsel, erhvervelse, tilpasning og udvikling af teknologi
forpligter parterne sig til at prioritere de afrikanske landeparter og om
nødvendigt sammen med dem at udvikle nye modeller for partnerskab og
samarbejde med henblik på styrkelse af kapacitetsopbygningen på
områderne videnskabelig forskning og udvikling og
informationsindsamling og -formidling, således at de bliver i stand til
at gennemføre deres strategier for bekæmpelse af
ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af
tørke.
Artikel 18
Koordinering og partnerskabsaftaler
1. De afrikanske landeparter koordinerer udarbejdelsen, forhandlingen og
gennemførelsen af de nationale, subregionale og regionale
handlingsprogrammer. De kan efter omstændighederne inddrage andre
parter og relevante mellemstatslige og ikke-statslige organisationer i denne
proces.
2. Formålet med en sådan koordinering skal være at
sikre, at det finansielle og tekniske samarbejde er i overensstemmelse med
konventionen, og at der skabes den fornødne kontinuitet i anvendelsen
og forvaltningen af ressourcerne.
3. De afrikanske landeparter tilrettelægger konsultationsprocesser
på nationalt, subregionalt og regionalt plan. Disse
konsultationsprocesser kan:
a) tjene som forum for forhandling og indgåelse af
partnerskabsaftaler baseret på nationale, subregionale og regionale
handlingsprogrammer
b) tjene til at fastlægge, hvilket bidrag de afrikanske
landeparter og andre medlemmer af konsultationsgrupperne skal yde til
programmerne, og til at identificere prioriteter og aftaler om
gennemførelses- og evalueringsindikatorer samt finansieringsordninger
for gennemførelsen.
4. Det Faste Sekretariat kan efter anmodning fra de afrikanske landeparter
i henhold til konventionens artikel 23 lette igangsættelsen af
sådanne konsultationsprocesser ved:
a) at rådgive om tilrettelæggelsen af effektive
konsultationsordninger på grundlag af erfaringerne fra andre
sådanne ordninger
b) at informere de relevante bilaterale og multilaterale organer om
konsultationsmøder eller -processer og fremme deres aktive deltagelse
i dem
c) at formidle andre oplysninger, der kan være nyttige i
forbindelse med indførelse eller forbedring af
konsultationsordninger.
5. De subregionale og regionale koordineringsorganer skal bl.a.:
a) anbefale formålstjenlige tilpasninger af
partnerskabsaftalerne
b) overvåge, vurdere og aflægge beretning om
gennemførelsen af de aftalte subregionale og regionale programmer
c) bestræbe sig på at sikre en effektiv kommunikation og et
effektivt samarbejde mellem de afrikanske landeparter.
6. Deltagelse i konsultationsgrupperne skal efter omstændighederne
stå åben for regeringer, interesserede grupper og donorer,
relevante organer, fonde og programmer under FN-systemet, relevante
subregionale og regionale organisationer og repræsentanter for
relevante ikke-statslige organisationer. Deltagerne i hver enkelt
konsultationsgruppe fastlægger de nærmere regler for gruppens
forvaltning og funktionsmåde.
7. I overensstemmelse med konventionens artikel 14 tilskyndes
industrilandsparterne til på eget initiativ at udvikle en uformel
indbyrdes konsultations- og koordineringsproces på nationalt,
subregionalt og regionalt plan og til efter anmodning fra en ramt afrikansk
landepart eller en behørig subregional eller regional organisation at
deltage i en national, subregional eller regional konsultationsproces med
henblik på vurdering og opfyldelse af bistandsbehovene, med det
formål at lette gennemførelsen.
Artikel 19
Opfølgningsordninger
De afrikanske landeparter følger i overensstemmelse med
konventionen dette bilag op i kraft af:
a) på nationalt plan, en mekanisme, hvis sammensætning
fastlægges af hver ramt afrikansk landepart, og som omfatter
repræsentanter for lokalsamfundene og sorterer under det i artikel 9
omhandlede nationale koordineringsorgan
b) på subregionalt plan, en tværfaglig videnskabelig og
teknisk rådgivende komite, hvis sammensætning og
funktionsmåde fastlægges af de afrikanske landeparter i den
pågældende subregion
c) på regionalt plan, mekanismer som fastlagt i overensstemmelse
med de relevante bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Afrikanske
Økonomiske Fællesskab samt en afrikansk videnskabelig og teknisk
rådgivende komite.
Bilag II
REGIONALT GENNEMFØRELSESBILAG FOR ASIEN
Artikel 1
Formål
Formålet med dette bilag er at afstikke retningslinjer og
arrangementer for en effektiv gennemførelse af konventionen hos de
ramte landeparter i den asiatiske region i betragtning af de særlige
forhold i regionen.
Artikel 2
Særlige forhold i den asiatiske region
Ved opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til konventionen tager
parterne efter omstændighederne hensyn til følgende
særlige forhold, der i forskellig grad gør sig gældende
for de ramte landeparter i regionen:
a) de mange områder, der i disse lande er ramt af eller
sårbare over for ørkendannelse og tørke, og disse
områders store forskelligartethed med hensyn til klima, topografi,
arealanvendelse og socioøkonomiske systemer
b) det stærke pres på naturressourcerne, for at
befolkningen kan opretholde livet
c) anvendelsen af produktionssystemer, der hænger direkte sammen
med den udbredte fattigdom, og som fører til forringelse af jorden og
pres på de knappe vandressourcer
d) de betydelige konsekvenser af den verdensøkonomiske situation
og sociale problemer som fattigdom, dårlig sundheds- og
ernæringstilstand, manglende fødevaresikkerhed,
befolkningsvandringer, -flytninger og -dynamik
e) den voksende, men stadig utilstrækkelige kapacitet, kombineret
med mangelfulde institutionelle rammer, til at sætte ind over for de
nationale ørkendannelses- og tørkeproblemer
f) behovet for internationalt samarbejde, for at der kan satses
på en bæredygtig udvikling i forbindelse med bekæmpelsen af
ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af
tørke.
Artikel 3
Rammer for de nationale handlingsprogrammer
1. De nationale handlingsprogrammer skal udgøre en integrerende del
af en bredere national politik for bæredygtig udvikling hos de ramte
landeparter i regionen.
2. De ramte landeparter udarbejder efter omstændighederne nationale
handlingsprogrammer i henhold til konventionens artikel 9-11, hvorved der
tages særligt hensyn til artikel 10, stk. 2, litra f). På
anmodning af den pågældende ramte landepart kan bilaterale og
multilaterale samarbejdsorganer deltage i denne proces.
Artikel 4
Nationale handlingsprogrammer
1. Ved udarbejdelsen og gennemførelsen af de nationale
handlingsprogrammer kan de ramte landeparter i regionen i overensstemmelse
med deres respektive forhold og politik bl.a.:
a) udpege passende organer til at varetage udarbejdelsen,
koordineringen og gennemførelsen af deres handlingsprogrammer
b) inddrage den berørte befolkning, herunder lokalsamfundene, i
udarbejdelsen, koordineringen og gennemførelsen af deres
handlingsprogrammer ved en lokalt baseret høringsproces, i samarbejde
med lokale myndigheder og relevante nationale og ikke-statslige
organisationer
c) undersøge miljøets tilstand i de ramte områder
for at vurdere ørkendannelsens årsager og følger og
fastlægge prioriterede indsats-områder
d) med de berørte befolkningers medvirken vurdere tidligere og
igangværende programmer for bekæmpelse af ørkendannelse og
afhjælpning af virkningerne af tørke, med henblik på
formulering af en strategi og fastlæggelse af aktiviteter i deres
handlingsprogrammer
e) udarbejde tekniske og finansielle programmer på grundlag af de
oplysninger, der fremkommer ved de under litra a)-d) omhandlede
aktiviteter
f) udvikle og anvende procedurer og kriterier til evaluering af
gennemførelsen af deres handlingsprogrammer
g) fremme en integreret forvaltning af afvandingsområder,
bevarelse af jordressourcerne og forøgelse og effektiv udnyttelse af
vandressourcerne
h) styrke og/eller oprette informations-, vurderings-,
opfølgnings- og varslingssystemer i regioner, hvor der er risiko for
ørkendannelse og tørke, idet der tages hensyn til
klimatologiske, meteorologiske, hydrologiske, biologiske og andre relevante
faktorer
i) i en partnerskabets ånd, for så vidt angår
internationalt samarbejde, herunder finansielle og tekniske ressourcer,
udforme hensigtsmæssige arrangementer til støtte for deres
handlingsprogrammer.
2. I overensstemmelse med konventionens artikel 10 lægges der i den
overordnede strategi for de nationale handlingsprogrammer vægt på
integrerede lokale udviklingsprogrammer for de ramte områder, byggende
på deltagelsesbaserede mekanismer og integrering af strategier for
fattigdomsbekæmpelse i indsatsen til bekæmpelse af
ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af tørke.
Sektorforanstaltninger i handlingsprogrammerne samles under prioriterede
satsningsområder, der tilgodeser den i artikel 2, litra a),
nævnte forskelligartethed af de ramte områder i regionen.
Artikel 5
Subregionale og fælles handlingsprogrammer
1. I overensstemmelse med konventionens artikel 11 kan de ramte
landeparter i Asien efter indbyrdes aftale rådføre sig og
samarbejde med andre parter med henblik på udarbejdelse og
gennemførelse af subregionale handlingsprogrammer eller efter
omstændighederne fælles handlingsprogrammer, der kan supplere og
effektivisere gennemførelsen af de nationale handlingsprogrammer. I
begge tilfælde kan de pågældende parter indbyrdes aftale at
overdrage subregionale, herunder bilaterale eller nationale, organisationer
eller specialiserede institutioner, opgaver vedrørende udarbejdelsen,
koordineringen og gennemførelsen af programmerne. Disse organisationer
eller institutioner kan også fungere som centre for fremme og
koordinering af foranstaltninger i henhold til konventionens artikel
16-18.
2. Ved udarbejdelsen og gennemførelsen af subregionale eller
fælles handlingsprogrammer skal de ramte landeparter i regionen efter
omstændighederne bl.a.:
a) i samarbejde med nationale institutioner identificere prioriteter
for bekæmpelsen af ørkendannelse og afhjælpning af
virkningerne af tørke, der bedre kan realiseres ved sådanne
programmer, og relevante aktiviteter, der kan gennemføres effektivt
under programmerne
b) vurdere relevante regionale, subregionale og nationale
institutioners operationelle kapacitet og aktiviteter
c) vurdere eksisterende programmer vedrørende
ørkendannelse og tørke, der omfatter alle eller nogle af
regionens eller subregionens parter, og forholdet mellem disse programmer og
de nationale handlingsprogrammer
d) i en partnerskabets ånd, for så vidt angår
internationalt samarbejde, herunder finansielle og tekniske ressourcer,
udforme hensigtsmæssige bilaterale og/eller multilaterale arrangementer
til støtte for programmerne.
3. De subregionale eller fælles handlingsprogrammer kan omfatte
aftalte fællesprogrammer for bæredygtig forvaltning af
grænseoverskridende naturressourcer i forbindelse med
ørkendannelse, prioriteter for koordinering og andre aktiviteter
på områderne kapacitetsopbygning, videnskabeligt og teknisk
samarbejde, især systemer for tidlig tørkevarsling og
informationsudveksling, og midler til styrkelse af de relevante subregionale
og andre organisationer eller institutioner.
Artikel 6
Regionale aktiviteter
De regionale aktiviteter til supplering af subregionale eller fælles
handlingsprogrammer kan bl.a. omfatte foranstaltninger til styrkelse af
institutioner og mekanismer for koordinering og samarbejde på
nationalt, subregionalt og regionalt plan og til fremme af
gennemførelsen af konventionens artikel 16-19. Disse aktiviteter kan
ligeledes omfatte:
a) fremme og styrkelse af tekniske samarbejdsnet
b) udarbejdelse af fortegnelser over teknologi, viden, know-how og
praksis og traditionel og lokal teknologi og know-how samt fremme af
udbredelsen og anvendelsen heraf
c) vurdering af behovene for teknologioverførsel og fremme af
tilpasningen og anvendelsen af den pågældende teknologi
d) fremme af folkeoplysningsprogrammer og af kapacitetsopbygning
på alle niveauer, styrkelse af uddannelse, forskning og udvikling og
opbygning af systemer for udvikling af de menneskelige ressourcer.
Artikel 7
Finansielle ressourcer og finansieringsmekanismer
1. I betragtning af vigtigheden af at bekæmpe ørkendannelse
og afhjælpe virkningerne af tørke i den asiatiske region fremmer
parterne mobiliseringen af betydelige finansielle ressourcer og adgangen til
finansieringsmekanismer i overensstemmelse med konventionens artikel 20 og
21.
2. I overensstemmelse med konventionen og på grundlag af den i
artikel 8 omhandlede koordineringsmekanisme samt i overensstemmelse med deres
nationale udviklingspolitik træffer de ramte landeparter i regionen,
hver især eller sammen, foranstaltninger til:
a) at rationalisere og styrke mekanismerne for tilvejebringelse af
midler ved offentlige og private investeringer med det sigte at opnå
konkrete resultater i indsatsen til bekæmpelse af ørkendannelse
og afhjælpning af virkningerne af tørke
b) at klarlægge behovet for internationalt samarbejde til
støtte for de nationale bestræbelser, særlig i finansiel,
teknisk og teknologisk henseende
c) at fremme bilaterale og/eller multilaterale finansielle
samarbejdsinstitutioners medvirken med henblik på konventionens
gennemførelse.
3. Parterne strømliner så vidt muligt procedurerne for
kanalisering af midler til de ramte landeparter i regionen.
Artikel 8
Samarbejds- og koordineringsmekanismer
1. De ramte landeparter, og på deres vegne de i henhold til artikel
4, stk. 1, litra a), udpegede organer, og andre parter i regionen kan
efter omstændighederne oprette en mekanisme med bl.a. følgende
formål:
a) udveksling af information, erfaringer, viden og know-how
b) samarbejde og koordinering af foranstaltninger, herunder bilaterale
og multilaterale arrangementer, på subregionalt og regionalt plan
c) fremme af videnskabeligt, teknisk, teknologisk og finansielt
samarbejde i henhold til artikel 5-7
d) klarlæggelse af behovet for eksternt samarbejde
e) opfølgning og evaluering af gennemførelsen af
handlingsprogrammer.
2. De ramte landeparter, og på deres vegne de i henhold til artikel
4, stk.1, litra a), udpegede organer, og andre parter i regionen kan
også efter omstændighederne rådføre sig med hinanden
og foretage en koordinering vedrørende de nationale, subregionale og
fælles handlingsprogrammer. De kan efter omstændighederne
inddrage andre parter og relevante mellemstatslige og ikke-statslige
organisationer i denne proces. Ved en sådan koordinering
tilstræbes det bl.a. at nå til enighed om muligheder for
internationalt samarbejde i overensstemmelse med konventionens artikel 20 og
21, styrke det tekniske samarbejde og kanalisere ressourcerne på en
sådan måde, at de anvendes effektivt.
3. De ramte landeparter i regionen afholder jævnligt
koordineringsmøder, og Det Faste Sekretariat kan på deres
anmodning i henhold til konventionens artikel 23 lette indkaldelsen af
sådanne koordineringsmøder ved:
a) at rådgive om tilrettelæggelsen af effektive
koordineringsarrangementer på grundlag af erfaringerne fra andre
sådanne arrangementer
b) at informere de relevante bilaterale og multilaterale organer om
koordineringsmøderne og fremme deres aktive deltagelse i dem
c) at formidle andre oplysninger, der kan være nyttige i
forbindelse med indførelse eller forbedring af
koordineringsprocesser.
Bilag III
REGIONALT GENNEMFØRELSESBILAG FOR LATINAMERIKA OG
CARIBIEN
Artikel 1
Formål
Formålet med dette bilag er at afstikke generelle retningslinjer for
gennemførelsen af konventionen i den latinamerikanske og caribiske
region på baggrund af de særlige forhold i denne region.
Artikel 2
Særlige forhold i den latinamerikanske og
caribiske region
Parterne tager i overensstemmelse med konventionens bestemmelser hensyn
til følgende særlige forhold i regionen:
a) der er store sårbare områder, som er alvorligt ramt af
ørkendannelse og/eller tørke, og hvor der kan observeres
forskellige kendetegn, afhængigt af det enkelte område; denne
kumulative og tiltagende proces har negative sociale, kulturelle,
økonomiske og miljømæssige følger, der er så
meget mere alvorlige, som regionen omfatter nogle af verdens største
ressourcer for biologisk mangfoldighed
b) der anvendes i de ramte områder ofte metoder, der er
uforenelige med en bæredygtig udvikling, hvilket skyldes komplekse
samspil mellem fysiske, biologiske, politiske, sociale, kulturelle og
økonomiske faktorer, herunder internationale økonomiske
faktorer såsom udlandsgæld, forringet bytteforhold og en
handelspraksis, der påvirker markederne for landbrugs-, fiskeri- og
skovbrugsprodukter
c) økosystemernes produktivitet har været stærkt
faldende, navnlig på grund af ørkendannelse og tørke,
hvilket har medført en nedgang i agerbrugets, husdyrbrugets og
skovbrugets udbytter og et tab af biologisk mangfoldighed; socialt set er
resultaterne øget fattigdom, vandringer, flytninger og forringelse af
livskvaliteten; regionen må derfor sikre, at ørkendannelses- og
tørkeproblemerne gribes an på integreret vis, og fremme modeller
for en bæredygtig udvikling, der stemmer overens med den
miljømæssige, økonomiske og sociale situation i hvert
enkelt land.
Artikel 3
Handlingsprogrammer
1. I overensstemmelse med konventionen, særlig dens artikel 9-11, og
i overensstemmelse med deres nationale udviklingspolitik udarbejder og
gennemfører de ramte landeparter i regionen efter
omstændighederne nationale handlingsprogrammer til bekæmpelse af
ørkendannelse og afhjælpning af virkningerne af tørke som
en integrerende del af deres nationale politik for bæredygtig
udvikling. Subregionale og regionale programmer kan udarbejdes og
gennemføres efter regionens behov herfor.
2. Ved udarbejdelsen af deres nationale handlingsprogrammer tager de ramte
landeparter i regionen særligt hensyn til konventionens artikel 10,
stk. 2, litra f).
Artikel 4
De nationale handlingsprogrammers indhold
Ud fra deres respektive situation kan de ramte landeparter i regionen lade
bl.a. følgende temaer indgå i udviklingen af deres nationale
strategier for indsatsen til bekæmpelse af ørkendannelse
og/eller afhjælpning af virkningerne af tørke i henhold til
konventionens artikel 5:
a) styrkelse af kapaciteten, uddannelse og folkeoplysning, teknisk,
videnskabeligt og teknologisk samarbejde og finansielle ressourcer og
mekanismer
b) bekæmpelse af fattigdom og forbedring af livskvaliteten
c) fødevaresikkerhed og bæredygtig udvikling og
forvaltning af agerbruget, husdyrbruget og skovbruget, herunder
tværgående aktiviteter
d) bæredygtig forvaltning af naturressourcerne, især
rationel forvaltning af afvandingsområder
e) bæredygtig forvaltning af naturressourcerne i
højlandsområder
f) rationel forvaltning og bevarelse af jordressourcerne og effektiv
udnyttelse af vandressourcerne
g) udarbejdelse og anvendelse af beredskabsplaner til afhjælpning
af virkningerne af tørke
h) styrkelse og/eller oprettelse af informations-, vurderings-,
opfølgnings- og varslingssystemer i områder, hvor der er risiko
for ørkendannelse og tørke, under hensyntagen til
klimatologiske, meteorologiske, hydrologiske, biologiske,
jordbundsmæssige, økonomiske og sociale faktorer
i) udvikling, forvaltning og effektiv udnyttelse af forskellige
energikilder, herunder fremme af alternative energikilder
j) bevarelse og bæredygtig udnyttelse af den biologiske
mangfoldighed i overensstemmelse med bestemmelserne i konventionen om
biologisk mangfoldighed
k) demografiske aspekter i forbindelse med ørkendannelse og
tørke
l) etablering eller styrkelse af institutionelle og juridiske rammer,
der bidrager til gennemførelse af konventionen, og som bl.a. tager
sigte på decentralisering af administrative strukturer og funktioner i
relation til ørkendannelse og tørke, med deltagelse af de ramte
lokalsamfund og samfundet som helhed.
Artikel 5
Teknisk, videnskabeligt og teknologisk samarbejde
I overensstemmelse med konventionen, særlig dens artikel 1618, og
på grundlag af den koordineringsmekanisme, der er omhandlet i artikel
7, bestræber de ramte landeparter i regionen sig, hver især eller
sammen, på:
a) at fremme og styrke tekniske samarbejdsnet og nationale,
subregionale og regionale informationssystemer, herunder eventuelt deres
integration med verdensomspændende informationskilder
b) at udarbejde en fortegnelse over den teknologi og know-how, der er
til rådighed, og fremme dens udbredelse og anvendelse
c) at fremme anvendelsen af traditionel teknologi, viden, know-how og
praksis i overensstemmelse med konventionens artikel 18, stk. 2, litra
b)
d) at klarlægge behovet for teknologioverførsel
e) at fremme udviklingen, tilpasningen, indførelsen og
overførslen af relevant eksisterende og ny miljøvenlig
teknologi.
Artikel 6
Finansielle ressourcer og finansieringsmekanismer
I overensstemmelse med konventionen, særlig dens artikel 20 og 21,
og på grundlag af den i artikel 7 omhandlede koordineringsmekanisme
samt i overensstemmelse med deres nationale udviklingspolitik træffer
de ramte landeparter i regionen, hver især eller sammen,
foranstaltninger til:
a) at rationalisere og styrke mekanismerne for tilvejebringelse af
midler ved offentlige og private investeringer med det sigte at opnå
konkrete resultater i indsatsen til bekæmpelse af ørkendannelse
og afhjælpning af virkningerne af tørke
b) at klarlægge behovet for internationalt samarbejde til
støtte for den nationale indsats
c) at fremme bilaterale og/eller multilaterale finansielle
samarbejdsinstitutioners medvirken med henblik på konventionens
gennemførelse.
Artikel 7
Institutionelle rammer
1. For at sætte dette bilag i værk tager de ramte landeparter
i regionen skridt til:
a) at oprette og/eller styrke nationale centre til koordinering af
indsatsen for bekæmpelse af ørkendannelse og/eller
afhjælpning af virkningerne af tørke
b) at oprette en mekanisme til koordinering af de nationale centre med
følgende formål:
i) udveksling af information og erfaringer
ii) koordinering af aktiviteter på subregionalt og regionalt
plan
iii) fremme af teknisk, videnskabeligt, teknologisk og finansielt
samarbejde
iv) klarlæggelse af behovet for eksternt samarbejde
v) opfølgning og evaluering af gennemførelsen af
handlingsprogrammer.
2. De ramte landeparter i regionen afholder jævnligt
koordineringsmøder, og Det Faste Sekretariat kan på deres
anmodning i henhold til konventionens artikel 23 lette indkaldelsen af
sådanne koordineringsmøder ved:
a) at rådgive om tilrettelæggelsen af effektive
koordineringsarrangementer på grundlag af erfaringerne fra andre
sådanne arrangementer
b) at informere de relevante bilaterale og multilaterale organer om
koordineringsmøderne og fremme deres aktive deltagelse i dem
c) at formidle andre oplysninger, der kan være nyttige i
forbindelse med indførelse eller forbedring af
koordineringsprocesser.
Bilag IV
REGIONALT GENNEMFØRELSESBILAG
FOR DEN NORDLIGE
MIDDELHAVSREGION
Artikel 1
Formål
Formålet med dette bilag er at afstikke retningslinjer og
arrangementer til sikring af en effektiv gennemførelse af konventionen
hos de ramte landeparter i den nordlige Middelhavsregion på baggrund af
de særlige forhold i regionen.
Artikel 2
Særlige forhold i den nordlige
Middelhavsregion
De i artikel 1 nævnte særlige forhold i den nordlige
Middelhavsregion omfatter:
a) semi-aride klimaforhold i store områder, årstidsbestemt
tørke, meget store nedbørsvariationer og pludselige, voldsomme
regnskyl
b) ringe jordbund med stor risiko for erosion og dannelse af
overfladeskorper
c) ujævnt relief med stærke hældninger og meget
forskellige landskabstyper
d) betydeligt tab af skovdække som følge af hyppige
brande
e) krisetilstand i det traditionelle landbrug resulterende i, at jorden
lægges øde, og at de jordbunds- og vandbevarende strukturer
forringes
f) ubæredygtig udnyttelse af vandressourcerne, med deraf
følgende alvorlige miljøskader, herunder kemisk forurening,
forsaltning og udtømning af vandførende lag
g) erhvervsaktiviteternes koncentration i kystområderne som
resultat af byvækst, industriaktiviteter, turisme og
vandingslandbrug.
Artikel 3
Strategisk planlægningsramme for bæredygtig
udvikling
1. De nationale handlingsprogrammer skal udgøre en central og
integrerende del af den strategiske planlægningsramme for
bæredygtig udvikling hos de ramte landeparter i den nordlige
Middelhavsregion.
2. Der iværksættes en deltagelsesbaseret høringsproces,
under medvirken af de offentlige myndigheder på de relevante niveauer,
lokalsamfundene og ikke-statslige organisationer, med henblik på
udformning af en strategi byggende på fleksibel planlægning, som
muliggør maksimal lokal deltagelse i henhold til konventionens artikel
10, stk. 2, litra f).
Artikel 4
Forpligtelse til at udarbejde nationale
handlingsprogrammer og tidsplan
De ramte landeparter i den nordlige Middelhavsregion udarbejder nationale
handlingsprogrammer og efter omstændighederne subregionale, regionale
eller fælles handlingsprogrammer. Udarbejdelsen af disse programmer
afsluttes, så snart det er praktisk muligt.
Artikel 5
Udarbejdelse og gennemførelse af nationale
handlingsprogrammer
Ved udarbejdelsen og gennemførelsen af de nationale
handlingsprogrammer i henhold til konventionens artikel 9 og 10 skal hver
ramt landepart i regionen efter omstændighederne:
a) udpege passende organer til at varetage udarbejdelsen,
koordineringen og gennemførelsen af dens program
b) inddrage den berørte befolkning, herunder lokalsamfundene, i
udarbejdelsen, koordineringen og gennemførelsen af programmet ved en
lokalt baseret høringsproces, i samarbejde med lokale myndigheder og
relevante ikke-statslige organisationer
c) undersøge miljøets tilstand i de ramte områder
for at vurdere ørkendannelsens årsager og følger og
fastlægge prioriterede indsats-områder
d) med de berørte befolkningers medvirken vurdere tidligere og
igangværende programmer med henblik på formulering af en strategi
og fastlæggelse af aktiviteter i handlingsprogrammet
e) udarbejde tekniske og finansielle programmer på grundlag af de
oplysninger, der fremkommer ved de under litra a)-d) omhandlede
aktiviteter
f) udvikle og anvende procedurer og kriterier til overvågning og
evaluering af gennemførelsen af programmet.
Artikel 6
De nationale handlingsprogrammers indhold
De ramte landeparter i regionen kan i deres nationale handlingsprogrammer
medtage foranstaltninger vedrørende:
a) lovgivningsmæssige, institutionelle og administrative
områder
b) arealanvendelsesmønstre, forvaltning af vandressourcer,
jordbundsbevarelse, skovbrug, landbrugsaktiviteter og forvaltning af
græsgange og overdrev
c) forvaltning og bevarelse af dyre- og plantelivet og andre former for
biologisk mangfoldighed
d) beskyttelse mod skovbrande
e) fremme af alternative leveveje
f) forskning, uddannelse og folkeoplysning.
Artikel 7
Subregionale, regionale og fælles
handlingsprogrammer
1. De ramte landeparter i regionen kan i overensstemmelse med
konventionens artikel 11 udarbejde og gennemføre subregionale og/eller
regionale handlingsprogrammer i det øjemed at supplere og
effektivisere de nationale handlings-programmer. To eller flere ramte
landeparter i regionen kan tilsvarende aftale at udarbejde et fælles
handlingsprogram.
2. Bestemmelserne i artikel 5 og 6 gælder med de nødvendige
ændringer for udarbejdelsen og gennemførelsen af subregionale,
regionale og fælles handlingsprogrammer. Disse programmer kan desuden
omfatte forsknings- og udviklingsaktiviteter vedrørende udvalgte
økosystemer i de ramte områder.
3. Ved udarbejdelsen og gennemførelsen af subregionale, regionale
og fælles handlingsprogrammer træffer de ramte landeparter i
regionen efter omstændighederne foranstaltninger til:
a) i samarbejde med nationale institutioner at identificere nationale
mål vedrørende ørkendannelse, der bedre kan realiseres
ved sådanne programmer, og relevante aktiviteter, der kan
gennemføres effektivt under programmerne
b) at vurdere relevante regionale, subregionale og nationale
institutioners operationelle kapacitet og aktiviteter
c) at vurdere eksisterende programmer vedrørende
ørkendannelse, som gennemføres af parterne i regionen, og
forholdet mellem disse programmer og de nationale
handlingsprogrammer.
Artikel 8
Koordinering af subregionale, regionale og fælles
handlingsprogrammer
De ramte landeparter, der udarbejder et subregionalt, regionalt eller
fælles handlingsprogram, kan oprette en koordineringskomite sammensat
af repræsentanter for hver af de pågældende ramte
landeparter, med det formål at vurdere fremskridtene i
bekæmpelsen af ørkendannelse, harmonisere nationale
handlingsprogrammer, afgive henstillinger i de forskellige faser af
udarbejdelsen og gennemførelsen af de subregionale, regionale eller
fælles handlingsprogrammer og fungere som center for fremme og
koordinering af teknisk samarbejde i henhold til konventionens artikel
16-19.
Artikel 9
Ikke-berettigelse til finansiel bistand
Ved gennemførelsen af nationale, subregionale, regionale og
fælles handlingsprogrammer er de ramte industrilandsparter i regionen
ikke berettigede til finansiel bistand i henhold til denne konvention.
Artikel 10
Koordinering med andre subregioner og regioner
De subregionale, regionale og fælles handlingsprogrammer i den
nordlige Middelhavsregion kan udarbejdes og gennemføres i samarbejde
med programmerne i andre subregioner eller regioner, særlig
programmerne i den nordafrikanske subregion.
Danmark undertegnede konventionen den 15. oktober 1994 og Danmarks
ratifikationsinstrument deponeredes den 22. december 1995 hos De Forenede
Nationers generalsekretær.
I medfør af konventionens artikel 36, stk. 1 trådte
denne i kraft den 26. december 1996 for følgende lande:
Afghanistan, Algeriet, Bangladesh, Benin, Bolivia, Botswana, Burkina Faso,
Canada, Centralafrikanske Republik, Tchad, Danmark, Ecuador, Eritrea,
Finland, Gabon, Gambia, Guinea-Bissau, Haiti, Israel, Kap Verde, Laos,
Lesotho, Libanon, Libyen, Malawi, Mali, Mauretanien, Mauritius, Mexico,
Mikronesien, Mongoliet, Nederlandene, Niger, Norge, Oman, Panama, Peru,
Portugal, Schweiz, Senegal, Spanien, Sudan, Sverige, Togo, Tunesien,
Turkmenistan, Tyskland, Uzbekistan, Zambia, Ægypten.
Efterfølgende har følgende lande med virkning fra de
vedføjede datoer ratificeret, godkendt eller tiltrådt
konventionen:
Swaziland
5. januar 1997
Nepal
13. januar 1997
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
16. januar 1997
Jordan
19. januar 1997
Marokko
5. februar 1997
Indien
17. marts 1997
Ghana
27. marts 1997
Burma
2. april 1997
Argentina
6. april 1997
Burundi
6. april 1997
Yemen
14. april 1997
Paraguay
15. april 1997
Luxembourg
5. maj 1997
Kina
19. maj 1997
Pakistan
25. maj 1997
Elfenbenskysten
2. juni 1997
Mozambique
11. juni 1997
Cuba
11. juni 1997
Iran
28. juli 1997
Grækenland
3. august 1997
Barbados
12. august 1997
Namibia
14. august 1997
Grenada
26. august 1997
Cameroun
27. august 1997
Østrig
31. august 1997
Island
1. september 1997
Antigua / Barbuda
4. september 1997
Syrien
8. september 1997
Djibouti
10. september 1997
Frankrig
10. september 1997
Tanzania
17. september 1997
Guinea
21. september 1997
Italien
21. september 1997
Kenya
22. september 1997
Brasilien
23. september 1997
Honduras
23. september 1997
Madagaskar
23. september 1997
Malaysia
23. september 1997
Saudi Arabien
23. september 1997
Uganda
23. september 1997
Den Dominikanske Republik
24. september 1997
Guyana
24. september 1997
Seychellerne
24. september 1997
El Salvador
25. september 1997
Etiopien
25. september 1997
Kuwait
25. september 1997
Ækvatorial Guinea
25. september 1997
Angola
28. september 1997
Belgien
28. september 1997
Saint Kitts og Nevis
28. september 1997
Armenien
30. september 1997
Saint Lucia
30. september 1997
Nigeria
6. oktober 1997
Kazakstan
7. oktober 1997
Bahrain
12. oktober 1997
Tadjikistan
14. oktober 1997
Irland
29. oktober 1997
Cambodia
16. november 1997
Den Demokratiske Republik Congo
11. december 1997
Kirgizistan
18. december 1997
Zimbabwe
22. december 1997
Sierra Leone
24. december 1997
Sydafrika
29. december 1997
Chile
9. februar 1998
Jamaica
10. februar 1998
Dominica
8. marts 1998
Costa Rica
5. april 1998
Malta
30. april 1998
Nicaragua
18. maj 1998
Liberia
31. maj 1998
Comorerne
1. juni 1998
Saint Vincent og Grenadinerne
14. juni 1998
De Europæiske Fællesskaber
24. juni 1998
Tyrkiet
29. juni 1998
Marshall-øerne
31. august 1998
Venezuela
27. september 1998
Sao Tome og Principe
6. oktober 1998
Belize
21. oktober 1998
Azerbajdjan
8. november 1998
Niue
12. november 1998
Rumænien
17. november 1998
Samoa
19. november 1998
Cook-øerne
19. november 1998
Vietnam
23. november 1998
Fiji
24. november 1998
Indonesien
29. november 1998
Kiribati
7. december 1998
Guatemala
9. december 1998
Japan
10. december 1998
Tuvalu
13. december 1998
Nauru
21. december 1998
Tonga
24. december 1998
Forenede Arabiske Emirater
19. januar 1999
Rwanda
20. januar 1999
Sri Lanka
9. marts 1999
Uruguay
18. maj 1999
Monaco
3. juni 1999
Moldova
8. juni 1999
Qatar
13. juni 1999
Solomonøerne
15. juli 1999
Singapore
25. juli 1999
Colombia
6. september 1999
Palau
13. september 1999
Republikken Congo
10. oktober 1999
Ungarn
11. oktober 1999
San Marino
21. oktober 1999
Georgien
21. oktober 1999
Vanuatu
8. november 1999
Republikken Korea
15. november 1999
Liechtenstein
28. marts 2000
Den Tjekkiske Republik
24. april 2000
Filippinerne
10. maj 2000
I forbindelse med nedennævnte landes deponering af deres respektive
ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter er der afgivet
følgende erklæringer:
Algeriet
anser sig ikke for bundet af bestemmelserne i
konventionens artikel 28, stk. 2, om tvisters indbringelse for Den
Internationale Domstol. Ifølge erklæringen vil begge parters
samtykke være nødvendig i hvert enkelt tilfælde,
før en tvist kan indbringes for Den internationale Domstol.
Nederlandene
og Østrig har begge erklæret, at
landene i overensstemmelse med konventionens artikel 28, stk. 2
accepterer begge de i denne bestemmelse indeholdte metoder til
bilæggelse af tvister som obligatoriske overfor enhver konventionspart,
der accepterer samme forpligtelse.
Kuwait
har erklæret, at ethvert nyt, regionalt
gennemførelsesbilag eller enhver ændring til ethvert
gennemførelsesbilag kun kan træde i kraft, når Kuwait har
deponeret ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument hertil.
Guatemala
har erklæret, at det med hensyn til tvister
vedrørende fortolkning eller anvendelse af konventionen anerkender
voldgift i overensstemmelse med procedurer godkendt af partskonferencen i et
bilag til konventionen, så hurtigt som forholdene tillader det, som et
middel til tvistbilæggelse, som er obligatorisk i forhold til enhver
part, der accepterer den samme forpligtelse. Denne erklæring forbliver
i kraft indtil tre måneder efter, at skriftlig meddelelse om dens
ophævelse er blevet deponeret hos depositaren.
Storbritanniens
ratifikation gælder også Montserrat, De
Britiske Jomfruøer og St. Helena med underliggende områder.
Udenrigsministeriet, den 6. juli
2000
Niels Helveg Petersen
Lignende dokumenter
- 1995 BSF 47 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANMARKS RATIFIKATION AF DE FORENEDE NATIONERS KONVENTION OM BEKÆMPELSE AF ØRKENDANNELSE I DE LANDE, DER ER RAMT AF ALVORLIG TØRKE OG/ELLER ØRKENDANNELSE, SÆRLIG I AFRIKA (FN'S ØRKENKONVENTION) Retsinformation · 13. december 1995
- 98/216/EF: Rådets afgørelse af 9. marts 1998 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af ørkendannelse i de lande, der er ramt af alvorlig tørke og/eller ørkendannelse, særlig i Afrika EU-lovgivning · 9. marts 1998
- Bekendtgørelse af FN's rammekonvention af 9. juni 1992 om klimaændringer (* 2) (* 3) Retsinformation · 28. september 1994
- Vederlag fra [Organisation1] Landsskatteretten · 31. januar 2017
- Pensionsudbetalinger fra FNs pensionsfond (The United Nations Joint Staff Pension Fund) indbetalt af FN – Skattepligt til Danmark SKM-databasen · 26. september 2022
- Beskatning af udbetalinger fra FN’s pensionsfond UNJSPF SKM-databasen · 20. marts 2025