Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i New York den 3. december 1948 af De Forenede Nationers plenarforsamling godkendte protokol om ændring af den i Paris den 18. maj 1904 afsluttede internationale overenskomst om en ordning til undertrykkelse af den såkaldte hvide slavehandel og om ændring af den i Paris den 4. maj 1910 afsluttende internationale konvention til bekæmpelse af den hvide slavehandel. (* 2) (* 3)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i
New York den 3. december 1948 af De Forenede Nationers plenarforsamling
godkendte protokol om ændring af den i Paris den 18. maj 1904 afsluttede
internationale overenskomst om en ordning til undertrykkelse af den såkaldte
hvide slavehandel og om ændring af den i Paris den 4. maj 1910 afsluttende
internationale konvention til bekæmpelse af den hvide slavehandel. (* 2) (*
3)
Ved kgl. resolution af 25. januar 1950 har Danmark ratificeret ovennævnte
protokol, hvis tekst (* 1) lyder som følger:
PROTOKOL om ændring af den i Paris den 18. maj 1904 afsluttede
internationale overenskomst om en ordning til undertrykkelse af den såkaldte
hvide slavehandel og om ændring af den i Paris den 4. maj 1910 afsluttede
internationale konvention til bekæmpelse af den hvide slavehandel.
Under hensyn til, at der ved den i Paris den 18. maj 1904 undertegnede
internationale overenskomst om en ordning til undertrykkelse af den såkaldte
hvide slavehandel og den i Paris den 4. maj 1910 undertegnede internationale
konvention til bekæmpelse af den hvide slavehandel blev tildelt den franske
regering visse beføjelser, under hensyn til, at nævnte regering frivilligt
har tilbudt at overdrage de funktioner, den udøver i henhold til ovennævnte
overenskomster, til De Forenede Nationer, samt i betragtning af, at det er
hensigtsmæssigt, at De Forenede Nationer for fremtiden påtager sig disse
funktioner, er deltagerne i nærværende protokol blevet enige om følgende
bestemmelser.
Artikel 1.
Deltagerne i nærværende protokol forpligter sig til indbyrdes, hver især
med hensyn til de overenskomster, hvori de er deltagere, og i
overensstemmelse med nærværende protokols bestemmelser, at tillægge de i
tillægget til nærværende protokol indeholdte ændringer til disse
overenskomster fuld retskraft og bringe dem til anvendelse på behørig måde.
Artikel 2.
Læs alt
Generalsekretæren skal udarbejde de i overensstemmelse med nærværende
protokol reviderede tekster til den internationale overenskomst af 18. maj
1904 om en ordning til undertrykkelse af den såkaldte hvide slavehandel og
til den internationale konvention af 4. maj 1910 til bekæmpelse af den hvide
slavehandel og skal fremsende genparter til underretning for regeringerne i
enhver stat, der er medlem af De Forenede Nationer, og i hver af de
ikke-medlemsstater, hvem det står åbent at underskrive eller antage
protokollen. han skal også opfordre deltagerne i enhver af de overenskomster,
der ændres ved nærværende protokol, til at bringe den eller disse
overenskomsters reviderede tekst i anvendelse, så snart ændringerne er trådt
i kraft, selv om de endnu ikke måtte have set sig i stand til at blive
deltagere i nærværende protokol.
Artikel 3.
Nærværende protokol skal stå åben for underskrift eller antagelse af
enhver af deltagerne i den internationale overenskomst af 18. maj 1904 om en
ordning til undertrykkelse af den såkaldte hvide slavehandel eller den
internationale konvention af 4. maj 1910 til bekæmpelse af den hvide
slavehandel, til hvem generalsekretæren med dette formål har fremsendt en
genpart af nærværende protokol.
Artikel 4.
Stater kan blive deltagere i nærværende protokol ved:
a) at underskrive den uden forbehold med hensyn til antagelse,
b) at underskrive den med forbehold med hensyn til antagelse og senere
antage den,
c) at antage den.
Antagelsen skal iværksættes ved deponering af et dokument i behørig form
hos De Forenede Nationers generalsekretær.
Artikel 5.
Nærværende protokol træder i kraft på den dato, på hvilken to eller flere
stater er blevet deltagere i den.
De i tillægget til nærværende protokol indeholdte ændringer træder
forsåvidt angår den internationale overenskomst af 18. maj 1904 om en ordning
til undertrykkelse af den såkaldte hvide slavehandel i kraft, når tyve
deltagere i nævnte overenskomst er blevet deltagere i nærværende protokol, og
forsåvidt angår den internationale konvention af 4, maj 1910 til bekæmpelse
af den hvide slavehandel, når tyve deltagere i denne er blevet deltagere i
nærværende protokol; som følge deraf bliver enhver stat, der bliver deltager
i overenskomsten eller konventionen, efter at ændringerne dertil er trådt i
kraft, deltager i overenskomsten eller konventionen, således som den er
ændret.
Artikel 6.
Såsnart de i tillægget til nærværende protokol indeholdte ændringer
vedrørende enten overenskomsten eller konventionen er trådt i kraft, skal den
franske regering hos De Forenede Nationers generalsekretær deponere
originalen til den af de to overenskomster, som ovennævnte ændringer angår,
tillige med de forskellige aktstykker, som befandt sig i dens varetægt i
kraft af de af den udøvede funktioner.
Artikel 7.
I overensstemmelse med artikel 102, stk. 1, i De Forenede Nationers pagt
og de i tilknytning dertil af plenarforsamlingen vedtegne regulativer
bemyndiges De Forenede Nationers generalsekretær til at iværksætte
registrering af nærværende protokol og de ved denne protokol i overenskomsten
og konventionen foretagne ændringer på de respektive datoer for deres
ikrafttræden og til at offentliggøre protokollen og den ændrede tekst til
overenskomsten og konventionen så snart som muligt efter registreringen.
Artikel 8.
Nærværende protokol, hvis engelske, franske, kinesiske, russiske og
spanske tekster er lige autentiske, skal deponeres i arkivet i De Forenede
Nationers sekretariat. Da overenskomsten og konventionen, der ændres i
overensstemmelse med tillægget, kun er affattet i det franske sprog, skal
tillæggets franske tekst være den autentiske tekst, medens de engelske,
kinesiske, russiske og spanske tekster betragtes som oversættelser. En
bekræftet genpart af protokollen, heri indbefattet tillægget, skal af
generalsekretæren sendes til hver af deltagerne i den internationale
overenskomst af 18. maj 1904 om en ordning til undertrykkelse af den såkaldte
hvide slavehandel eller i den internationale konvention af 4. maj 1910 til
bekæmpelse af den hvide slavehandel samt til alle medlemmer af De Forenede
Nationer.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, der dertil er behørigt
bemyndiget af deres respektive regeringer, underskrevet nærværende protokol
på den dato, der er angivet ud for deres respektive underskrifter.
Udfærdiget i Lake Success, New York, den 4. maj 1949.
TILLÆG TIL PROTOKOLLEN.
1. International overenskomst om en ordning til undertrykkelse af den
såkaldte hvide slavehandel, underskrevet i Paris den 18. maj 1904.
Artikel 7 skal lyde således:
»Stater, der ikke har undertegnet nærværende overenskomst, kan
tiltræde den. For at opnå dette skal de tilkendegive deres hensigt overfor De
Forenede Nationers generalsekretær, som da meddeler dette til alle de
kontraherende stater og til alle De Forenede Nationers medlemmer.«
2. International konvention til bekæmpelse af den hvide slavehandel,
underskrevet i Paris den 4. maj 1910.
Artikel 4 skal lyde således:
»De kontraherende deltagere skal gennem De Forenede Nationers
generalsekretær underrette hverandre om de love, der allerede måtte være
eller fremtidig måtte blive vedtaget i deres stater vedrørende det i
nærværende konvention omhandlede emne.«
Artikel 8. Første stykke skal lyde således:
»Stater, der ikke har undertegnet nærværende konvention, har adgang
til at tiltræde den. For at opnå dette skal de tilkendegive deres hensigt ved
et dokument, der skal deponeres i De Forenede Nationers arkiv. De Forenede
Nationers generalsekretær skal tilstille hver enkelt af de kontraherende
stater og alle De Forenede Nationers medlemmer en bekræftet genpart heraf, og
skal samtidig underrette dem om datoen for deponeringen. I
tiltrædelsesdokumentet skal der tillige gives oplysning om de love, der i den
tiltrædende stat er vedtaget, forsåvidt angår det i nærværende konvention
omhandlede emne.«
Artikel 10. Andet stykke skal lyde således:
»Opsigelsen skal tilkendegives ved et dokument, der skal deponeres i
De Forenede Nationers arkiv. De Forenede Nationers generalsekretær skal
tilstille hver enkelt af de kontraherende stater og alle De Forenede
Nationers medlemmer en bekræftet genpart heraf og skal samtidig underrette
dem om datoen for deponeringen.«
Artikel 11.
Første stykke skal lyde således:
»Dersom en kontraherende stat ønsker, at nærværende konvention skal
sættes i kraft i en eller flere af dens kolonier, besiddelser eller
konsularjurisdiktioner, skal den tilkendegive sin hensigt i så henseende ved
et dokument, der skal deponeres i De Forenede Nationers arkiv. De Forenede
Nationers generalsekretær skal tilstille hver enkelt af de kontraherende
stater og alle De Forenede Nationers medlemmer en bekræftet genpart heraf og
skal samtidig underrette dem om datoen for deponeringen.«
Femte stykke skal lyde således:
»En kontraherende stats opsigelse af konventionen, forsåvidt angår en
eller flere af dens kolonier, besiddelser eller konsularjurisdiktioner, skal
finde sted under de former og på de betingelser, som er fastsat i nærværende
artikels første stykke. Den træder i kraft et år efter den dato, på hvilken
opsigelsesdokumentet er blevet deponeret i De Forenede Nationers arkiv.«
Protokollen er foruden af Danmark blevet endelig tiltrådt af følgende
stater:
Australien, Canada, Ceylon, Chile, Finland, De Forenede Stater, Frankrig,
Indien, Irak, Kina, Nederlandene, Norge, Schweiz, Storbritannien, Tyrkiet,
Ægypten og Østrig.
Følgende lande har underskrevet protokollen under forbehold af
ratifikation:
Belgien, Brasilien, Cuba, Czekoslovakiet, Iran, Jugoslavien, Luxembourg,
Pakistan og Den sydafrikanske Union.
Protokollen er i medfør af artikel 5, stk. 1, trådt i kraft den 4. maj
1949. Danmarks ratifikationsdokument deponeredes hos De Forenede Nationers
generalsekretær den 1. marts 1950.
De i tillægget til protokollen indeholdte ændringer til den i Paris den
18. maj 1904 afsluttede internationale overenskomst om en ordning til
undertrykkelse af den såkaldte hvide slavehandel, hvilken overenskomst er
ratificeret af Danmark den 23. august 1904, jfr. bekendtgørelse nr. 57 af 7.
april 1905, samt de i tillægget til protokollen indeholdte ændringer til den
i Paris den 4. maj 1910 afsluttede internationale konvention til bekæmpelse
af den hvide slavehandel, hvilken konvention er ratificeret af Danmark den
11. april 1931, jfr. bekendtgørelse nr. 300 af 27. november 1931, er i medfør
af protokollens artikel 5, stk. 2, trådt i kraft den 1. marts 1950.
Hvilket herved bringes til almindelig kundskab.
Udenrigsministeriet, den 9. juni 1951.
Ole Bjørn Kraft.
Officielle noter
(* 1) Kun den franske tekst med oversættelse til dansk gengives her.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af protokol af 4. maj 1949 om ændring af overenskomst af 18. maj 1904 om en ordning til undertrykkelse af den såkaldte hvide slavehandel og om ændring af konvention af 4. maj 1910 til bekæmpelse af den hvide slavehandel Retsinformation · 16. oktober 1956
- Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i Paris den 4. Maj 1910 afsluttede internationale Konvention angående Bekæmpelse af den hvide Slavehandel med tilhørende Slutprotokol af samme Dato (* 1) (* 2) (* 3) (* 4) Retsinformation · 2. december 1931
- Bekendtgørelse angaaende forskellige Landes Ratifikation og Tiltræden af den i Paris den 4. maj 1910 afsluttede internationale Konvention angaaende Bekæmpelse af den hvide Slavehandel med tilhørende Slutprotokol af samme Dato. Retsinformation · 10. december 1936
- Bekendtgørelse om andre landes stilling til den internationale konvention til bekæmpelse af den hvide slavehandel Retsinformation · 12. september 1974
- Bekendtgørelse om andre landes stilling til den internationale konvention til bekæmpelse af den hvide slavehandel. Retsinformation · 23. februar 1970
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af den internationale konvention til bekæmpelse af den hvide slavehandel Retsinformation · 9. marts 1966