Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af Konvention af 4. juni 1974 om forhindring af landbaseret havforurening (* 1)

BKI nr 3 af 11/01/1980Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet12. juni 1980

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af Konvention af 4. juni 1974 om

forhindring af landbaseret havforurening (* 1)

Ved kgl. resolution af 17. december 1975 har Danmark ratificeret en i

Paris den 4. juni 1974 udfærdiget konvention om forhindring af landbaseret

havforurening.

Konventionen med bilag har følgende ordlyd:

KONVENTION

om forhindring af landbaseret havforurening

De kontraherende parter er

i erkendelse af, at det marine miljø og den fauna og flora, som det

opretholder, er af vital betydning for alle nationer,

i bevidstheden om, at den økologiske balance i og den retmæssige

anvendelse af havet i stigende grad trues af forurening,

i betragtning af de rekommandationer, der fremkom på De forenede Nationers

konference om menneskers omgivelser, som blev afholdt i Stockholm i juni

1972,

i erkendelse af, at en samlet indsats på nationalt regionalt og globalt

plan er nødvendig for at forhindre og bekæmpe havforurening,

i overbevisningen om, at der, som et led i udvidede og sammenhængende

forholdsregler for at beskytte det marine miljø mod forurening af enhver

oprindelse, herunder også eksisterende bestræbelser for at bekæmpe

forureningen af internationale vandveje, ufortøvet kan og bør træffes

internationale foranstaltninger til at føre kontrol med den landbaserede

forurening af havet,

i betragtning af, at de interesser, som stater med det samme marine område

har til fælles, må tilskynde disse til at samarbejde på regionalt eller

subregionalt plan,

i erindring om konventionen til forhindring af havforurening ved dumpning

fra skibe og luftfartøjer, der blev afsluttet i Oslo den 15. februar 1972,

blevet enige om følgende:

Læs alt

Artikel 1

1. De kontraherende parter forpligter sig til at tage

ethvert muligt skridt til at hindre forurening af havet, hvorved forstås, at

stoffer eller energi af mennesker direkte eller indirekte tilføres det marine

miljø (herunder også flodmundinger) med så skadelige virkninger til følge

som, at den menneskelige sundhed bringes i fare, levende ressourcer og marine

økosystemer skades, rekreative værdier forringes, eller at der lægges

hindringer i vejen for anden retmæssig anvendelse af havet.

2. De kontraherende parter skal enkeltvis og i

fællesskab vedtage forholdsregler for at bekæmpe landbaseret havforurening i

overensstemmelse med denne konventions bestemmelser og samordne deres politik

i så henseende.

Artikel 2

Denne konvention finder anvendelse på det maritime område inden for

følgende grænser:

a) de dele af Atlanterhavet og Det nordlige Ishav, med tilgrænsende

farvande, der ligger nord for 36 grader nordlig bredde og mellem 42 grader

vestlig længde og 51 grader østlig længde, med undtagelse af:

I) de områder af Østersøen og Bælterne, der ligger syd og øst for linier

dragne fra Hasenøre Hoved til Gnibens Spids, fra Korshage til Spodsbjerg og

fra Gilbjerg Hoved til Kullen, og

II) Middelhavet med tilgrænsende farvande indtil skæringspunktet mellem

36 grader nordlig bredde og 5 grader 36' vestlig længde;

b)den del af Atlanterhavet, der ligger nord for 59 grader nordlig bredde

og mellem 44 grader vestlig længde og 42 grader vestlig længde.

Artikel 3

I denne konvention betyder:

a) »maritime områder«: det åbne hav, de kontraherende parters

ydre territorialfarvande og farvande på landsiden af de basislinier, hvorfra

det ydre territorialfarvands bredde måles, og derudover i tilfælde af vandløb

indtil ferskvandsgrænsen, medmindre andet følger af artikel 16 c i denne

konvention;

b) »ferskvandsgrænse«: det sted i vandløbet, hvor der ved ebbe

og i en periode med svag ferskvandsstrøm er en væsentlig stigning i

saltholdighedsgraden på grund af tilstedeværelsen af havvand;

c) »landbaseret forurening«: forurening af det maritime område

I) via vandløb,

II) fra kysten, herunder også tilførsel via undervands- eller andre

rørledninger,

III) fra menneskeskabte konstruktioner, der er anbragt under en

kontraherende parts jurisdiktion inden for grænserne af det område, hvor

denne konvention gælder.

Artikel 4

1. De kontraherende parter påtager sig:

a) at eliminere, om nødvendigt i etaper, landbaseret forurening af det

maritime område med de stoffer, der er opført i kapitel I i denne konventions

bilag A;

b) stærkt at begrænse landbaseret forurening af det maritime område med

de stoffer, der er opført i kapitel II i denne konventions bilag A.

2. For at opfylde de forpligtelser, der er nævnt i

denne artikels stk. 1, skal de kontraherende parter, efter omstændighederne

enten i fællesskab eller enkeltvis, gennemføre programmer og forholdsregler:

a) for hurtigst muligt at eliminere landbaseret forurening af det

maritime område med de stoffer, der er opført i kapitel I i denne konventions

bilag A;

b) for at begrænse eller eventuelt eliminere landbaseret forurening af

det maritime område med de stoffer, der er opført i kapitel II i denne

konventions bilag A. Disse stoffer må først udtømmes, når hver enkelt

kontraherende stats ressortmyndigheder har godkendt dette. En sådan

godkendelse skal med mellemrum tages op til fornyet vurdering.

3. De programmer og forholdsregler, der vedtages i

henhold til denne artikels stk. 2, skal indbefatte egnede særlige

bestemmelser om eller normer for miljøets kvalitet, udtømninger i det

maritime område, udtømninger i vandløb, som indvirker på det maritime område,

og sammensætningen og anvendelsen af stoffer og produkter. Disse programmer

og forholdsregler skal tage hensyn til den seneste tekniske udvikling.

Programmerne skal indeholde tidsfrister for deres gennemførelse.

4. De kontraherende parter kan endvidere, efter

omstændighederne enten i fællesskab eller enkeltvis, gennemføre programmer

eller forholdsregler for at forebygge, begrænse eller eliminere landbaseret

forurening af det maritime område med et stof, der på det tidspunkt ikke er

opført i denne konventions bilag A, hvis der er ført videnskabeligt bevis

for, at dette stof kan forårsage alvorlig fare i det maritime område, og hvis

øjeblikkelig indskriden er nødvendig.

Artikel 5

1. De kontraherende parter forpligter sig til at tage

forholdsregler for at forebygge og eventuelt eliminere landbaseret forurening

af det maritime område med de radioaktive stoffer, der omtales i kapitel III

i denne konventions bilag A.

2. Uden at præjudicere deres forpligtelser i henhold

til andre traktater og konventioner skal de kontraherende parter ved

opfyldelsen af denne forpligtelse:

a) fuldt ud tage hensyn til vedkommende internationale organisationers og

institutioners rekommandationer;

b) tage hensyn til de overvågningsmetoder, som disse internationale

organisationer og institutioner anbefaler;

c) samordne deres overvågning og studium af radioaktive stoffer i

overensstemmelse med denne konventions artikler 10 og 11.

Artikel 6

1. Med henblik på at bevare og forbedre det marine

miljøs kvalitet skal de kontraherende parter, uden at udelukke anvendelsen af

bestemmelserne i artikel 4, søge:

a) at begrænse eksisterende landbaseret forurening;

b) at forebygge enhver ny landbaseret forurening, herunder også

forurening med nye stoffer.

2. De kontraherende parter skal ved opfyldelsen af

denne forpligtelse tage hensyn til:

a) arten og mængderne af de pågældende forurenende stoffer;

b) den eksisterende forurenings niveau;

c) kvaliteten af og absorberingsevnen i det maritime områdes recipienter;

d) behovet for en integreret planlægningspolitik svarende til kravene til

en miljøbeskyttelse.

Artikel 7

De kontraherende parter er enige om at bringe de forholdsregler, som de

vedtager, i anvendelse på en sådan måde, at man undgår en tiltagende

forurening:

i havene uden for det område, hvor denne konvention gælder;

i det maritime område, der omfattes af denne konvention, af andre typer

end den landbaserede forurening.

Artikel 8

Ingen bestemmelse i denne konvention må fortolkes således, at den hindrer

de kontraherende parter i at tage strengere forholdsregler for at bekæmpe

landbaseret havforurening.

Artikel 9

1. Når landbaseret forurening hidrørende fra en

kontraherende parts territorium med stoffer, der ikke er opført i kapitel I i

denne konventions bilag A, må formodes at ville skade interesserne hos en

eller flere af de andre deltagere i denne konvention, forpligter de

pågældende kontraherende parter sig til, efter anmodning fra enhver af dem,

at holde samråd med henblik på forhandling om en samarbejdsaftale.

2. Efter anmodning fra enhver impliceret kontraherende

part skal den kommission, der omtales i denne konventions artikel 15, tage

spørgsmålet op og kan fremkomme med rekommandationer med henblik på at nå til

en tilfredsstillende løsning.

3. De særaftaler, der er opregnet i denne artikels

stk. 1, kan bl.a. fastsætte de områder de finder anvendelse på, de

kvalitetsmål, der skal nås, og metoderne til at nå disse mål, herunder også

metoder til anvendelse af egnede normer, og de videnskabelige og tekniske

oplysninger, der skal indsamles.

4. De kontraherende parter, der underskriver disse

særaftaler, skal gennem kommissionen oplyse de andre kontraherende parter om

indholdet af dem og om hvilke skridt der er taget til iværksættelsen deraf.

Artikel 10

De kontraherende parter er enige om at iværksætte komplementære eller

fælles videnskabelige og tekniske forskningsprogrammer, herunder også

forskning for at finde frem til de bedste metoder til at eliminere eller

erstatte skadelige stoffer for at begrænse landbaseret havforurening, og om

at videregive den derved opnåede viden til hinanden. De skal herunder tage

hensyn til det arbejde, der på disse felter er udført af vedkommende

internationale organisationer og institutioner.

Artikel 11

De kontraherende parter er enige om gradvis at indføre og inden for det

område, der omfattes af denne konvention, at gennemføre et permanent

overvågningssystem, der gør det muligt:

- så tidligt som muligt at vurdere det eksisterende havforureningsniveau;

- at vurdere effektiviteten af de forholdsregler til en begrænsning af

landbaseret havforurening, som er truffet i henhold til denne konventions

bestemmelser.

I dette øjemed fastsætter de kontraherende parter de måder, hvorpå de

enkeltvis eller i fællesskab kan følge systematiske og ad hoc

overvågningsprogrammer. Disse programmer skal tage hensyn til

tilstedeværelsen af forskningsfartøjer og andre faciliteter i

overvågningsområdet.

Programmerne skal tage hensyn til lignende programmer, der følges i

overensstemmelse med konventioner, der allerede er trådt i kraft, og af

vedkommende internationale organisationer og institutioner.

Artikel 12

1. Enhver kontraherende part forpligter sig til at

sikre, at denne konventions bestemmelser opfyldes, og til på sit territorium

at tage passende forholdsregler til at forhindre og straffe adfærd, der er i

strid med denne konventions bestemmelser.

2. De kontraherende parter skal oplyse kommissionen om

de lovgivningsmæssige og administrative forholdsregler de har truffet for at

gennemføre bestemmelserne i det foregående stykke.

Artikel 13

De kontraherende parter forpligter sig til i passende omfang at bistå

hinanden med at forhindre, at der indtræffer hændelser, som kan føre til

landbaseret forurening, med at begrænse og eliminere følgerne af sådanne

hændelser, og til at udveksle oplysninger i dette øjemed.

Artikel 14

1. Denne konventions bestemmelser må ikke påberåbes

over for en kontraherende part i den udstrækning denne, som følge af, at

forureningen stammer fra en ikke-kontraherende stats territorium, forhindres

i at sikre, at bestemmelserne fuldt ud anvendes.

2. Omtalte kontraherende part skal imidlertid søge at

samarbejde med den ikke-kontraherende stat for at muliggøre, at denne

konvention fuldt ud anvendes.

Artikel 15

En kommission bestående af repræsentanter for hver af de kontraherende

parter nedsættes herved. Kommissionen afholder møder med regelmæssige

mellemrum og når som helst der på grund af særlige omstændigheder træffes

beslutning derom i overensstemmelse med dens forretningsorden.

Artikel 16

Det er kommissionens pligt:

a) at føre almindeligt opsyn med gennemførelsen af denne konvention;

b) at foretage en almindelig gennemgang af forholdene i de farvande, der

omfattes af denne konvention, effektiviteten af de kontrolforanstaltninger,

der vedtages, og af behovet for supplerende eller andre foranstaltninger;

c) efter forslag fra den eller de kontraherende parter, der grænser op

til samme vandløb, og efter en standardprocedure om nødvendigt at fastsætte

grænsen, hvortil det maritime område strækker sig i dette vandløb;

d) i overensstemmelse med artikel 4 i denne konvention at udarbejde

programmer og forholdsregler til eliminering eller begrænsning af landbaseret

forurening;

e) at fremkomme med rekommandationer i overensstemmelse med

bestemmelserne i artikel 9;

f) at modtage og gennemgå oplysninger og at videregive dem til de

kontraherende parter i overensstemmelse med bestemmelserne i artiklerne 11,

12 og 17 i denne konvention;

g) i overensstemmelse med artikel 18 at fremkomme med rekommandationer

vedrørende enhver ændring af de lister over stoffer, der er indeholdt i denne

konventions bilag A;

h) at udføre sådanne andre funktioner, som findes hensigtsmæssige, i

henhold til denne konventions bestemmelser.

Artikel 17

De kontraherende parter skal efter en standardprocedure til kommissionen

videregive:

a) resultaterne af den overvågning, der foretages i henhold til artikel

11;

b) de mest detaljerede oplysninger, der foreligger, om de stoffer, der er

opført i denne konventions bilag, og som kan tænkes at nå frem til det

maritime område.

De kontraherende parter skal søge gradvis at forbedre fremgangsmåderne ved

indsamling af sådanne oplysninger, som kan bidrage til en revision af de

programmer til begrænsning af forureningen, der er udarbejdet i

overensstemmelse med artikel 4 i denne konvention.

Artikel 18

1. Kommissionen udarbejder selv sin forretningsorden,

som skal vedtages enstemmigt.

2. Kommissionen udarbejder selv sine finansielle

vedtægter, som skal vedtages enstemmigt.

3. Kommissionen vedtager enstemmigt de programmer og

forholdsregler til begrænsning eller eliminering af landbaseret forurening,

der er fastsat i artikel 4, de videnskabelige forsknings- og

overvågningsprogrammer, der er fastsat i artiklerne 10 og 11, og de

afgørelser, der træffes i henhold til artikel 16 c.

Programmerne og forholdsreglerne træder i kraft for og anvendes af alle

kontraherende parter to hundrede dage efter, at de er blevet vedtaget,

medmindre kommissionen fastsætter en anden dato.

Skulle det ikke være muligt at opnå enstemmighed, kan kommissionen

alligevel, hvis tre fjerdedele af dens medlemmer stemmer for, vedtage et

program eller forholdsregler. Programmerne eller forholdsreglerne træder i

kraft for de kontraherende parter, der stemte for dem, to hundrede dage

efter, at de er blevet vedtaget, medmindre kommissionen fastsætter en anden

dato, og for enhver anden kontraherende part, efter at denne udtrykkeligt har

accepteret programmet eller forholdsreglerne, hvilket kan ske når som helst.

4. Kommissionen kan vedtage rekommandationer

vedrørende ændringer af denne konventions bilag A, hvis tre fjerdedele af

dens medlemmer stemmer for, at de skal forelægge dem for de kontraherende

parters regeringer til godkendelse. Enhver regering for en kontraherende

part, som ikke er i stand til at godkende en ændring, skal inden for et

tidsrum af to hundrede dage efter vedtagelsen i kommissionen af

ændringsforslaget skriftligt underrette depositarregeringen. Hvis en sådan

underretning ikke modtages, træder ændringen i kraft for alle kontraherende

parter to hundrede og tredive dage efter afstemningen i kommissionen.

Depositarregeringen underretter de kontraherende parter så snart som muligt

om modtagelsen af enhver meddelelse.

Artikel 19

Det europæiske økonomiske Fællesskab er, inden for rammerne af sin

kompetence, berettiget til et antal stemmer svarende til et antal stemmer

svarende til antallet af dets medlemsstater, som er kontraherende parter i

denne konvention.

Det europæiske økonomiske Fællesskab må ikke benytte sin stemmeret i de

tilfælde, hvor dets medlemsstater benytter deres, og omvendt.

Artikel 20

Depositarregeringen indkalder kommissionen til det første møde så snart

som muligt efter denne konventions ikrafttræden.

Artikel 21

Enhver tvist mellem de kontraherende parter vedrørende fortolkningen eller

anvendelsen af denne konvention, som ikke på anden måde kan bilægges af de

pågældende parter, f.eks. ved undersøgelse eller mægling i kommissionen, skal

efter anmodning fra en af disse parter indgives til voldgift i henhold til de

i denne konventions bilag B fastsatte betingelser.

Artikel 22

Denne konvention skal stå åben for undertegnelse i Paris fra den 4. juni

1974 til den 30. juni 1975 for de stater, der var indbudt til den

diplomatiske konference om konventionen til forhindring af landbaseret

havforurening, der blev afholdt i Paris, og for Det europæiske økonomiske

Fællesskab.

Artikel 23

Denne konvention skal ratificeres, accepteres eller godkendes.

Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenterne skal deponeres hos

Den franske Republiks regering.

Artikel 24

1. Efter den 30. juni 1975 skal denne konvention stå

åben for tiltrædelse af de i artikel 22 omtalte stater og af Det europæiske

økonomiske Fællesskab.

2. Denne konvention skal også stå åben for tiltrædelse

fra samme dato af enhver anden kontraherende part i konventionen til

forhindring af havforurening ved dumpning fra skibe og luftfartøjer, der

åbnedes for undertegnelse i Oslo den 15. februar 1972.

3. Denne konvention skal fra sin ikrafttrædelsesdato

stå åben for tiltrædelse af enhver stat, der ikke er omtalt i artikel 22, som

er beliggende længere oppe ad vandløb, der krydser en eller flere af denne

konventions kontraherende parters territorium, og som munder ud i det i

artikel 2 angivne maritime område.

4. De kontraherende parter kan enstemmigt opfordre

andre stater til at tiltræde denne konvention. I så fald kan det maritime

område i artikel 2 om nødvendigt ændres i overensstemmelse med artikel 27 i

denne konvention.

5. Tiltrædelsesinstrumenterne skal deponeres hos Den

franske Republiks regering.

Artikel 25

1. Denne konvention træder i kraft den tredivte dag

efter deponeringen af det syvende ratifikations-, accept-, godkendelses-

eller tiltrædelsesinstrument.

2. For enhver part, der ratificerer, accepterer eller

godkender denne konvention eller tiltræder den efter deponeringen af det

syvende ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument,

træder denne konvention i kraft den tredivte dag efter, at denne part har

deponeret sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrument.

Artikel 26

Når som helst efter, at to år er forløbet fra den dato, da denne

konvention er trådt i kraft for nogen kontraherende part, kan en sådan part

opsige konventionen ved skriftlig meddelelse til depositarregeringen. En

sådan meddelelse får virkning et år efter datoen for dens modtagelse.

Artikel 27

1. Depositarregeringen skal efter anmodning fra

kommissionen efter en af dennes medlemmer med to tredjedeles majoritet

truffet beslutning indkalde til en konference med det formål at revidere

eller ændre denne konvention.

2. Efter tiltrædelse af en stat, jfr. artikel 24, stk.

2, 3 og 4, kan det maritime område i artikel 2 ændres efter et enstemmigt

vedtaget forslag fra kommissionen. Disse ændringer træder i kraft efter

enstemmig godkendelse af de kontraherende parter.

Artikel 28

Depositarregeringen skal underrette de kontraherende parter og de i

artikel 22 omtalte:

a) om undertegnelser af denne konvention, om deponering af

ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter og om

meddelelser om opsigelse i overensstemmelse med artiklerne 22, 23, 24 og 26;

b) om datoen for denne konventions ikrafttræden i overensstemmelse med

artikel 25;

c) om modtagelsen af meddelelser om godkendelse af eller indsigelse mod

og om ikrafttrædelsen af ændringer af denne konvention og dens bilag i

overensstemmelse med artiklerne 18 og 27.

Artikel 29

Originalteksten til denne konvention, hvis franske og engelske tekster har

samme gyldighed, skal deponeres hos Den franske Republiks regering, som skal

fremsende bekræftede kopier deraf til de kontraherende parter og de i artikel

22 omtalte stater, og som skal deponere en bekræftet kopi hos De forenede

Nationers generalsekretær til registrering og offentliggørelse i

overensstemmelse med artikel 102 i De forenede Nationers pagt.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, der af deres respektive regeringer

er behørigt bemyndiget dertil, underskrevet denne konvention.

Udfærdiget i Paris den 4. juni 1974.

Bilag A

Ved fordelingen af stoffer på kapitel I, II og III nedenfor er der taget

hensyn til følgende kriterier:

a) nedbrydelighed,

b) giftvirkning eller andre skadelige egenskaber,

c) tilbøjelighed til bioakkumulation.

Disse kriterier er ikke nødvendigvis af lige stor betydning for et bestemt

stof eller en bestemt gruppe stoffer, og man må eventuelt tage andre

faktorer, såsom udtømningssted og -mængder, i betragtning.

Kapitel I

Følgende stoffer omfattes af dette kapitel:

I) fordi de ikke hurtigt kan nedbrydes eller uskadeliggøres ved naturlige

processer og

II) fordi de enten kan:

a) fremkalde farlig ophobning af skadeligt materiale i fødekæden eller

b) bringe levende organismers velfærd i fare og derved forårsage uønskede

forandringer i de maritime økosystemer eller

c) være til alvorlig gene for fiskeriet eller for anden retmæssig

anvendelse af havet og

III) fordi man mener, at forurening med disse stoffer gør det nødvendigt

øjeblikkelig at skride ind:

1. Organiske halogen-forbindelser og stoffer, der kan

danne sådanne forbindelser i det marine miljø, undtagen dem, der er biologisk

uskadelige, eller som i havet hurtigt omdannes til stoffer, der er biologisk

uskadelige.

2. Kviksølv og kviksølvforbindelser.

3. Cadmium og cadmiumforbindelser.

4. Svært nedbrydelige syntetiske materialer, som kan

flyde, forblive svævende eller synke, og som kan være til alvorlig gene for

enhver retmæssig anvendelse af havet.

5. Svært nedbrydelige olier og carbonhydrider

hidrørende fra mineralolie.

Kapitel II

Følgende stoffer omfattes af dette kapitel,

fordi de, skønt de

udviser omtrent samme karakteristika som stofferne i kapitel I og kræver nøje

kontrol, forekommer mindre skadelige eller hurtigere uskadeliggøres ved

naturlige processer:

1. Organiske forbindelser af fosfor, silicium og tin

samt stoffer, der kan danne sådanne forbindelser i det marine miljø, undtagen

dem, der er biologisk uskadelige, eller som i havet hurtigt omdannes til

stoffer, der er biologisk uskadelige.

2. Elementært fosfor.

3. Flygtige olier og carbonhydrider hidrørende fra

mineralolie.

4. Følgende grundstoffer og forbindelser deraf:

arsen bly

krom nikkel

kobber zink

5. Stoffer, som kommissionen har erkendt har en

skadelig virkning på smagen og/eller lugten af de produkter fra det marine

miljø, der anvendes til menneskeføde.

Kapitel III

Følgende stoffer omfattes af dette kapitel,

fordi de, skønt de

udviser omtrent samme karakteristika som stofferne opført i kapitel I og bør

underkastes streng kontrol med det sigte at forhindre og eventuelt eliminere

den forurening, som de forårsager, allerede er gjort til genstand for

forskning, rekommandationer og i nogle tilfælde forholdsregler under flere

internationale organisationers og institutioners auspicier; disse stoffer

falder ind under bestemmelserne i artikel 5:

Radioaktive stoffer, herunder også radioaktivt affald.

Bilag B

Artikel 1

Medmindre parterne i tvisten bestemmer andet, skal voldgiftsproceduren

foregå i overensstemmelse med bestemmelserne i dette bilag.

Artikel 2

1. Efter anmodning fra en kontraherende part til en

anden kontraherende part i overensstemmelse med artikel 21 i konventionen

nedsættes en voldgiftsdomstol. Anmodningen om voldgift skal angive

henvendelsens genstand, herunder især de artikler i konventionen, hvis

fortolkning eller anvendelse er omtvistet.

2. Klageren skal underrette kommissionen om, at han

har anmodet om, at der nedsættes en voldgiftsdomstol, idet han samtidig

angiver navnet på den anden part i tvisten og de artikler i konventionen,

hvis fortolkning eller anvendelse efter hans mening er omtvistet.

Kommissionen videresender de oplysninger, der således modtages, til alle

kontraherende parter i konventionen.

Artikel 3

Voldgiftsdomstolen skal bestå af tre medlemmer: hver af parterne i tvisten

udnævner en voldgiftsmand; de to voldgiftsmænd, der således er udnævnt,

udpeger efter indbyrdes overenskomst den tredje voldgiftsmand, som skal være

formand for domstolen. Sidstnævnte må ikke være statsborger i en af de

stater, der er parter i tvisten, ej heller må han have sit sædvanlige

opholdssted på en af disse parters territorium eller være til tjeneste hos

nogen af dem eller have behandlet sagen i nogen anden egenskab.

Artikel 4

1. Hvis formanden for voldgiftsdomstolen ikke er

blevet udpeget inden to måneder efter, at den anden voldgiftsmand er blevet

udnævnt, skal De forenede Nationers generalsekretær efter anmodning fra en af

parterne udpege ham, inden der er gået yderligere to måneder.

2. Hvis en af parterne i tvisten ikke udnævner en

voldgiftsmand inden to måneder efter modtagelsen af anmodningen, kan den

anden part underrette De forenede Nationers generalsekretær, som skal udpege

formanden for voldgiftsdomstolen, inden der er gået yderligere to måneder.

Efter sin udpegelse skal formanden for voldgiftsdomstolen anmode den part,

der ikke har udnævnt en voldgiftsmand, om at gøre dette inden to måneder.

Efter dette tidsrum skal han underrette De forenede Nationers

generalsekretær, som foretager denne udnævnelse, inden der er gået yderligere

to måneder.

Artikel 5

1. Voldgiftsdomstolen træffer sine kendelser efter

folkerettens regler og i særdeleshed efter denne konventions regler.

2. Enhver voldgiftsdomstol, der nedsættes i henhold

til bestemmelserne i dette bilag, udarbejder selv sin forretningsorden.

Artikel 6

1. Voldgiftsdomstolens kendelser både vedrørende

procedure og substans træffes ved flertalsafgørelse mellem medlemmerne.

2. Domstolen kan træffe alle egnede forholdsregler for

at påvise kendsgerningerne. Den kan efter anmodning fra en af parterne

tilråde nødvendige interimbeskyttelsesforanstaltninger.

3. Hvis to eller flere voldgiftsdomstole, der er

nedsat i henhold til bestemmelserne i dette bilag, har modtaget anmodninger

vedrørende identiske eller lignende emner, kan de underrette hinanden om

metoder til at fremdrage kendsgerningerne og tage hensyn til dem i videst

muligt omfang.

4. Parterne i tvisten skal sørge for alle de

faciliteter, der er nødvendige for, at processen kan føres effektivt.

5. Forfald eller udeblivelse af en af de stridende

parter udgør ikke en hindring for processens gennemførelse.

Artikel 7

1. Voldgiftsdomstolens kendelse ledsages af en

motiveret forklaring. Den er endelig og bindende for parterne i tvisten.

2. Enhver tvist, som kan opstå mellem parterne

vedrørende fortolkningen eller fuldbyrdelsen af kendelsen, kan af en af

parterne forelægges for den voldgiftsdomstol, som afsagde kendelsen, eller,

hvis sidstnævnte ikke kan få forelagt sagen, for en anden voldgiftsdomstol,

der med dette formål er nedsat på samme måde som den første.

Artikel 8

Det europæiske økonomiske Fællesskab har som enhver kontraherende part i

denne konvention ret til at møde som sagsøger eller sagsøgt for

voldgiftsdomstolen.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 1. marts 1976 hos Den

franske Republiks regering.

Konventionen trådte i medfør af artikel 25 i kraft den 6. maj 1978.

Foruden Danmark har følgende ratificeret eller tiltrådt konventionen: Det

europæiske økonomiske Fællesskab, Frankrig, Nederlandene, Norge, Det forenede

Kongerige Storbritannien og Nordirland, Sverige og Portugal.

Storbritannien har erklæret, at konventionen først træder i kraft for

Gibraltar, Jersey og Man den 30. dag efter, at Det forenede Kongeriges

regering har meddelt Frankrigs regering, at de nødvendige foranstaltninger

for konventionens ikrafttræden for disse områder er truffet.

Nederlandene har erklæret, at dets ratifikation alene omfatter rigets

område i Europa.

Udenrigsministeriet, den 11. januar 1980

Lise Østergaard

Lignende dokumenter