Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af FN's rammekonvention af 9. juni 1992 om klimaændringer (* 2) (* 3)

BKI nr 89 af 15/09/1994Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet28. september 1994

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af FN's rammekonvention af 9.

juni 1992 om klimaændringer (* 2) (* 3)

I henhold til kgl. resolution af 21. december 1993 har Danmark ratificeret

en i Rio de Janeiro den 9. juni 1992 underskrevet konvention om

klimaændringer.

Konventionen har følgende ordlyd:

DE FORENEDE NATIONERS RAMMEKONVENTION OM KLIMAÆNDRINGER

Parterne i denne konvention,

Som erkender, at ændringer i jordens klima og de skadelige

virkninger heraf er et problem for hele menneskeheden,

som er betænkelige ved, at menneskelige aktiviteter har medført en

væsentlig stigning i atmosfærens koncentrationer af drivhusgasser, at disse

stigende koncentrationer forstærker den naturlige drivhuseffekt, og at dette

i gennemsnit vil medføre en yderligere opvarmning af jordens overflade og

atmosfære, hvilket kan få negative følger for de naturlige økosystemer og

menneskeheden,

som mærker sig, at størstedelen af de fortidige og de nuværende

globale emissioner af drivhusgasser stammer fra industrilande, at

emissionerne pr. indbygger i udviklingslandene stadig er relativt lave, og at

udviklingslandenes andel i de globale emissioner vil vokse som følge af deres

stræben efter at opfylde deres sociale og udviklingsmæssige behov,

som er klare over, hvilken rolle og betydning dræn og reservoirer

for drivhusgasser har i de terrestriske og marine økosystemer,

som mærker sig, at prognoser for klimaændringer er behæftet med

mange usikkerhedsmomenter, navnlig med hensyn til hvornår de kan indtræde, og

deres omfang og regionale fordeling,

som erkender, at der som følge af klimaændringernes globale

karakter er behov for, at alle landene samarbejder videst muligt og deltager

i en effektiv og hensigtsmæssig international indsats, i overensstemmelse med

deres fælles, men differentierede ansvar, deres respektive muligheder samt

Læs alt

deres sociale og økonomiske vilkår,

der minder om de relevante bestemmelser i erklæringen fra De

Forenede Nationers Konference om det menneskelige miljø, vedtaget i Stockholm

den 16. juni 1972,

som endvidere minder om, at landene, i overensstemmelse med De

Forenede Nationers Pagt og principperne i international ret, har suveræn ret

til at udnytte deres egne ressourcer i henhold til deres egen miljø- og

udviklingspolitik og pligt til at sikre, at aktiviteter, der hører under

deres jurisdiktion eller kontrol, ikke forårsager miljøskader i andre lande

eller områder uden for grænserne for deres nationale jurisdiktion,

som på ny bekræfter princippet om landenes suverænitet i

internationalt samarbejde om imødegåelse af klimaændringer,

som erkender, at landene bør vedtage effektive miljølove, at

standarder, forvaltningsmålsætninger og prioriteringer på miljøområdet bør

afspejle de miljø- og udviklingsforhold, de gælder for, og at de standarder,

der anvendes af nogle lande, kan være uhensigtsmæssige og behæftet med

urimelige økonomiske og sociale omkostninger for andre lande, navnlig

udviklingslandene,

som minder om bestemmelserne i Generalforsamlingens resolution

44/228 af 22. december 1989 om De Forenede Nationers Konference om Miljø og

Udvikling og resolution 43/53 af 6. december 1988, 44/207 af 22. december

1989, 45/212 af 21. december 1990 og 46/169 af 19. december 1991 om

beskyttelse af det globale klima for de nuværende og kommende generationer,

som ligeledes minder om bestemmelserne i Generalforsamlingens

resolution 44/206 af 22. december 1989 om de mulige negative virkninger, som

en stigning i havenes vandstand vil kunne få på øer og kystområder, navnlig

lavtliggende kystområder, samt om de relevante bestemmelser i

Generalforsamlingens resolution 44/172 af 19. december 1989 om gennemførelse

af handlingsplanen til bekæmpelse af ørkendannelse,

som endvidere minder om Wienerkonventionen om beskyttelse af

ozonlaget, 1985, og Montreal-protokollen af 1987 om stoffer, der nedbryder

ozonlaget, tilpasset og ændret den 29. juni 1990,

som mærker sig ministererklæringen fra den anden

verdensklimakonference, vedtaget den 7. november 1990,

som er klare over det værdifulde analysearbejde vedrørende

klimaændringer, som mange lande er i færd med at gennemføre, og de vigtige

bidrag med hensyn til udveksling af forskningsresultater og samordning af

forskningsarbejdet, som ydes af Den Meteorologiske Verdensorganisation, De

Forenede Nationers Miljøprogram samt andre organer, organisationer og

instanser under De Forenede Nationer såvel som andre internationale og

mellemstatsligeorganer,

som erkender, at foranstaltninger til at forstå og imødegå

klimaændringer vil få størst virkning i miljømæssig, social og økonomisk

henseende, hvis de bygger på relevante videnskabelige, tekniske og økonomiske

overvejelser og løbende tages op til genvurdering i lyset af nye resultater

på disse områder,

som erkender, at visse foranstaltninger til at imødegå

klimaændringer kan være økonomisk berettigede i sig selv, og at de også kan

bidrage til at løse andre miljøproblemer,

som tillige erkender, at industrilandene bør træffe øjeblikkelige

foranstaltninger, der er tilpasset forholdene og baseret på klart opstillede

prioriteringer, som et første skridt henimod samlede strategier på globalt,

nationalt og, hvor aftalt, regionalt plan, hvori der tages hensyn til

samtlige drivhusgasser og deres respektive andel i forøgelsen af

drivhuseffekten,

som endvidere erkender, at lavtliggende lande og små øriger, lande

med lavtliggende kystområder, aride og semi-aride områder og områder, der

trues af oversvømmelser, tørke og ørkendannelse, samt udviklingslande med

følsomme bjergøkosystemer er særligt sårbare over for de skadelige virkninger

af klimaændringer,

som erkender de særlige vanskeligheder, som foranstaltninger til

begrænsning af drivhusgasemissionerne vil medføre for de lande, herunder

navnlig udviklingslande, hvis økonomi i særlig høj grad afhænger af

fremstilling, anvendelse og eksport af fossilt brændsel,

som bekræfter, at indgreb mod klimaændringer på integreret vis bør

samordnes med den sociale og økonomiske udvikling for at undgå negative

konsekvenser for denne udvikling, idet der fuldt ud tages hensyn til

udviklingslandenes legitime prioriterede behov for at realisere en bæredygtig

økonomisk vækst og bekæmpe fattigdommen,

som erkender, at alle lande, herunder navnlig udviklingslandene,

må have adgang til de ressourcer, der kræves til en bæredygtig social og

økonomisk udvikling, og at udviklingslandenes energiforbrug nødvendigvis må

stige, hvis dette mål skal nås, idet der samtidig tages hensyn til

mulighederne for at øge energieffektiviteten og bekæmpe

drivhusgasemissionerne generelt, bl.a. ved at anvende ny teknologi på vilkår,

som gør en sådan anvendelse fordelagtig i økonomisk og social henseende,

som er fast besluttet på at beskytte klimasystemet for de

nuværende og kommende generationer -

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

Definitioner (* 1)

I denne konvention forstås ved:

1. Skadelige virkninger af klimaændringer': ændringer

i det fysiske miljø eller i biota, der skyldes klimaændringer, og som har

betydelige skadelige virkninger på naturlige og forvaltede økosystemers

sammensætning, modstandsdygtighed eller produktivitet, på de socioøkonomiske

systemers levedygtighed eller på menneskers sundhed og velfærd.

2. Klimaændringer': klimaændringer, som ikke kan

tilskrives naturlige klimavariationer iagttaget gennem sammenlignelige

tidsrum, og som direkte eller indirekte kan tilskrives menneskelige

aktiviteter, der ændrer sammensætningen i jordens atmosfære.

3. Klimasystem': atmosfæren, hydrosfæren, biosfæren og

geosfæren samt vekselvirkningerne mellem disse.

4. Emissioner': udslip i atmosfæren af drivhusgasser

og/eller forløbere for disse gasser i et givet geografisk område og i et

givet tidsrum.

5. Drivhusgasser': de, både naturlige og

menneskeskabte, gasformige bestanddele af atmosfæren, som absorberer og

genudsender infrarød stråling.

6. Regional organisation for økonomisk integration':

en organisation oprettet af suveræne stater i et givet område, som har

kompetence på de af konventionen eller dennes protokoller omfattede områder,

og som, efter organisationens egne bestemmelser, er behørigt bemyndiget til

at undertegne, ratificere, acceptere, godkende eller tiltræde konventionen

eller protokollerne hertil.

7. Reservoir': en eller flere dele af klimasystemet,

hvor en drivhusgas eller en forløber for en drivhusgas findes ophobet.

8. Dræn': enhver proces, aktivitet eller mekanisme,

hvorved en drivhusgas, en aerosol eller en forløber for en drivhusgas fjernes

fra atmosfæren.

-----------------------------

1) Titlerne på artiklerne er kun anført som hjælp for læseren.

9. Kilde': enhver proces eller aktivitet, hvorved en

drivhusgas, en aerosol eller en forløber for en drivhusgas frigives i

atmosfæren.

Artikel 2

Formål

Endemålet med denne konvention og alle hertil knyttede retlige

instrumenter, som parternes konference måtte vedtage, er, i overensstemmelse

med de relevante bestemmelser i konventionen, at opnå en stabilisering af

koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som kan

forhindre farlig antropo gen indvirkning på klimasystemet. Dette niveau bør

realiseres inden for en tidsramme, der er tilstrækkelig til at sikre, at

økosystemerne kan tilpasse sig naturligt til klimaændringerne, til at

fødevareproduktionen ikke trues, og til at den økonomiske udvikling kan

fortsætte på et bæredygtigt grundlag.

Artikel 3

Principper

Parterne følger bl.a. nedenstående principper i deres foranstaltninger til

at opfylde konventionens mål og gennemføre dens bestemmelser:

1. Parterne bør - på et retfærdigt grundlag og i

overensstemmelse med deres fælles, men differentierede ansvar og respektive

muligheder - beskytte klimasystemet af hensyn til menneskehedens nuværende og

kommende generationer. Industrilandsparterne bør derfor tage føringen i

bekæmpelsen af klimaændringer og de skadelige virkninger heraf.

2. Der bør tages fuldt hensyn til de særlige behov og

vilkår, der gør sig gældende for udviklingslandsparterne, herunder navnlig

dem, som er særlig sårbare over for de skadelige virkninger af

klimaændringer, og for de parter, herunder navnlig udviklingslandsparter, for

hvilke konventionen vil indebære en urimelig eller unormal byrde.

3. Parterne bør træffe forsigtighedsforanstaltninger

til at foregribe, forhindre eller mind ske årsagerne til klimaændringer og

afbøde de skadelige virkninger heraf. Er der risiko for alvorlige eller

uoprettelige skader, bør mangel på videnskabeligt baseret sikkerhed ikke

bruges som et påskud til at udsætte sådanne foranstalt ninger, da politikker

og foranstaltninger til imødegåelse af klimaændringer bør være om

kostningseffektive, så de kan medføre globale fordele til de lavest mulige

omkostninger. I det te øjemed bør der i disse politikker og foranstaltninger

tages hensyn til de forskellige socioøkonomiske forhold, de bør være

omfattende, dække alle relevante kilder, dræn og reservoirer for

drivhusgasser samt omfatte tilpasningstiltag og tage sigte på alle

samfundssektorer.

Parterne kan samarbejde i deres bestræbelserpå at imødegå klimaændringer.

4. Parterne har ret til og bør fremme bæredygtig

udvikling.

Politikker og foranstaltninger til at beskytte klimasystemet mod

menneskeskabte ændringer bør være tilpasset de enkelte parters

særlige omstændigheder og bør være integreret i de nationale

udviklingsprogram mer, da økonomisk udvikling er en væsentlig

forudsætning for, at der kan træffes foranstaltninger til imødegåelse

af klimaændringer.

5. Parterne bør samarbejde om at fremme et gensidigt

støttende og åbent internationalt økonomisk system, der kan føre til

bæredygtig økonomisk vækst og udvikling for alle parterne, herunder navnlig

udviklingslandsparterne, hvorved de vil være i stand til bedre at løse pro

blemerne i forbindelse med klimaændringer. Foranstaltninger til at bekæmpe

klimaændrin ger, herunder unilaterale foranstaltninger, bør ikke være et

middel til vilkårlig eller uberettiget forskelsbehandling eller skjult

begrænsning af international samhandel.

Artikel 4

Forpligtelser

1. Alle parterne skal, under hensyntagen til deres

fælles, men differentierede ansvar og deres særlige nationale og regionale

udviklingsprioriteringer, mål og omstændigheder:

a) udvikle, jævnligt ajourføre, offentliggøre og i medfør af artikel 12

meddele parternes nationale opgørelser over antropo gene emissioner fordelt

på kilder og optagelsen heraf fordelt på dræn for alle drivhusgasser, der

ikke er reguleret af Montreal-protokollen, med anvendelse af sammenlignelige

metoder, der skal godkendes af parternes konference;

b) opstille, gennemføre, offentliggøre og jævnligt ajourføre nationale,

og, hvor det måtte være relevant, regionale programmer for foranstaltninger

til at imødegå klimaændringer under hensyntagen til kilderne for antropogene

og drænene for optagelse af alle drivhusgasser, der ikke er reguleret af

Montreal-protokollen, og foranstaltninger til at fremme hensigtsmæssig

tilpasning til klimaændringer;

c) fremme og samarbejde om udvikling, anvendelse og videreformidling,

herunder over førsel, af teknologi, fremgangsmåder og processer, som kan

kontrollere, mindske eller for hindre antropogene emissioner af

drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokol len, i alle

relevante sektorer, herunder energi-,transport-, industri-, landbrugs-,

skovbrugs- og affaldshåndteringssektoren;

d) fremme bæredygtig forvaltning samt fremme og samarbejde om bevarelse

og eventuelt forøgelse af dræn og reservoirer for alle drivhusgasser, der

ikke er reguleret af Montreal-protokollen, herunder biomasse, skove og oce

aner såvel som andre terrestriske og marineøkosystemer samt kystøkosystemer;

e) samarbejde om at træffe forberedelser til at tilpasse sig virkningerne

af klimaændringer; udvikle og opstille passende, integrerede planer for

forvaltning af kystområder, vandressourcer og landbrug og for beskyttelse og

genopretning af områder, navnlig i Afrika, der er ramt af tørke og

ørkendannelse såvel som af oversvømmelser;

f) så vidt muligt tage hensyn til klimaændringer i deres relevante

sociale, økonomiske og miljømæssige foranstaltninger og anvende passende

metoder, f.eks. konsekvensvurderinger, der er udarbejdet og opstillet på

nationalt plan, med henblik på at mindske de skadelige virkninger, som de

projekter eller foranstaltninger, de træffer for at imødegå eller tilpasse

sig klimaændringer, kan få for økonomien, folkesundheden og miljøkvaliteten;

g) fremme og samarbejde om videnskabelig, teknologisk, teknisk,

socioøkonomisk og an den forskning, systematiske observationer og udvikling

af dataarkiver vedrørende klimasystemet med henblik på at øge forståelsen af

og mindske eller fjerne den resterende usikkerhed med hensyn til årsagerne

til, virkningerne af, omfanget af og den tidsmæssige udvikling i

klimaændringerne og de økonomiske og sociale konsekvenser af forskellige

modforanstaltninger;

h) fremme og samarbejde om fuldstændig, åben og hurtig udveksling af

relevante videnskabelige, teknologiske, tekniske, socioøkonomiske og

juridiske oplysninger vedrørende klimasystemet og klimaændringer og

vedrørende de økonomiske og sociale konsekvenser af forskellige

modforanstaltninger;

i) fremme og samarbejde om undervisning, uddannelse og folkeoplysning

vedrørende klimaændringer og anspore til størst mulig medvirken i denne

proces, herunder fra ikke-statslige organisationer;

j) meddele parternes konference oplysninger om gennemførelsen, jf.

artikel 12.

2. Industrilandsparterne og andre parter opført i

bilag I indgår nedenstående forpligtelser:

a) Hver af disse parter opstiller nationale (* 2) strategier og træffer

foranstaltninger i overensstemmelse hermed til at imødegå klimaændringer ved

at begrænse sine antropogene emissioner af drivhusgasser og ved at beskytte

og øge sine dræn og reservoirer for drivhusgasser. Disse strategier og

foranstaltninger vil vise, at industrilandene, i overrensstemmelse med

konventionens mål, går i spidsen for at ændre udviklingen i antropogene

emissioner på langt sigt, idet de erkender, at tilbagevenden ved udgangen af

dette årti til tidligere niveauer for antropogene emissioner af kuldioxid og

andre drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen, vil

medvirke til en sådan ændring i udviklingen, og idet de tager hensyn til

forskellene i dise parters udgangspunkter og fremgangsmåder, økonomiske

strukturer og ressourcegrundlag, behov for at bevare en stærk og bæredygtig

økonomisk vækst, tilgængelig teknologi og andre individuelle omstændigheder

såvel som behovet for, at hver af disse parter yder rimelige og passende

bidrag til den samlede indsats henimod opfyldelsen af dette mål. De nævnte

parter kan gennemføre strategierne og foranstaltningerne i fællesskab med

andre parter og kan bistå andre parter med at bidrage til opfyldelsen af

konventionens mål, herunder navnlig målet med nærværendepunkt.

------------------

2) Omfatter også strategier og foranstaltninger, der vedtages af

regionale organisationer for økonomisk integration.

b) For at fremme udviklingen i denne retning meddeler hver af disse

parter senest seks måneder efter konventionens ikrafttræden for den

pågældende part og regelmæssigt derefter, i overensstemmelse med artikel 12,

detaljerede oplysninger om sine stategier og foranstaltninger som omhandlet i

pkt. a), såvel som oplysninger om sine herpå baserede prognoser for

antropogene emissioner fordelt på kilder og optagelse fordelt på dræn af

drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen, i det i pkt. a)

nævnte tidsrum med henblik på, samlet eller hver for sig, at bringe disse

antropogene emissioner af kuldioxid og andre drivhusgasser, der ikke er

reguleret af Montreal-protokollen, tilbage til deres 1990-niveauer. Disse

oplysninger gennemgås af parternes konference på dennes første samling og

regelmæssigt derefter, jf. artikel 7.

c) Beregninger af emissioner fordelt på kilder og optagelse fordelt på

dræn af drivhusgasser med henblik på anvendelsen af pkt. b), bør bygge på den

bedste foreliggende videnskabelige viden,herunder om drænenes faktiske

kapacitet og gassernes respektive bidrag til klimaændringer. Parternes

konference undersøger og vedtager metoder til disse beregninger på sin første

samling og gennemgår dem regelmæssigt derefter.

d) Parternes konference undersøger på sin første samling om pkt. a) og b)

er hensigtsmæssige. Denne undersøgelse gennemføres i lyset af de bedste

foreliggende videnskabelige oplysninger om og vurderinger af klimaændringerne

og virkningerne heraf såvel som relevante tekniske, sociale og økonomiske

oplysninger. Ud fra denne undersøgelse træffer parternes konference passende

foranstaltninger, som bl.a. kan omfatte vedtagelse af ændringer til de i pkt.

a) og b) omhandlede forpligtelser. Parternes konference træffer endvidere på

sin første samling afgørelser om kriterierne for fælles gennemførelse som

anført i pkt. a). Senest den 31. december 1998 foretages der en yderligere

undersøgelse af pkt. a) og b) og derefter med jævne mellemrum, som fastsat af

parternes konference, indtil konventionens mål er opfyldt.

e) Hver af de nævnte parter skal:

(i) alt efter behov samordne relevante økonomiske og administrative

virkemidler, der udvikles med henblik på at opfylde konventionens mål med

andre af de nævnte parter;

(ii) identificere og jævnligt gennemgå egne politikker og

fremgangsmåder, som fremmer aktiviteter, der yderligere øger

niveauerne af drivhusgasser, som ikke er reguleret af

Montreal-protokollen.

f) Parternes konference gennemgår senest den 31. december 1998 de

foreliggende oplysninger med henblik på at vedtage eventuelle ændringer til

listerne i bilag I og II, med den berørte parts samtykke.

g) Enhver part, der ikke er opført i bilag I, kan i sit ratifikations-,

accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument eller når som helst

derefter meddele depositaren, at den agter at være bundet af pkt. a) og b).

Depositaren underretter de andre signatarer og parter om enhver sådan

meddelelse.

3. De industrilandsparter og andre industrialiserede

parter, der er opført i bilag II, tilvejebringer nye og supplerende

finansielle ressourcer til at dække de godkendte samlede omkostninger, som

udviklingslandsparterne afholder for at opfylde deres forpligtelser i henhold

til artikel 12, stk. 1. De tilvejebringer også de finansielle resourcer,

herunder til teknologioverførsel, som udviklingslandsparterne behøver til at

dække de godkendte samlede ekstraomkostninger ved gennemførelsen af

foranstaltninger, som er omfattet af stk. 1 i denne artikel, og som en

udviklingslandspart har aftalt med den de i artikel 11 omhandlede

internationale enheder, i overensstemmelse med den nævnte artikel. Ved

opfyldelsen af disse forpligtelser tages der hensyn til, at tilførslen af

midler skal være adækvat og forudsigelig, og at byrden bør fordeles passende

mellem industrilandsparterne.

4. Industrilandsparterne og andre industrialiserede

parter, der er opført i bilag II, bistår endvidere udviklingslandsparter, der

er særligt sårbare over for de skadelige virkninger af klimaændringer, med at

dække omkostningerne til deres tilpasning til disse skadelige virkninger.

5. Industrilandsparterne og andre industrialiserede

parter opført i bilag II, træffer de videst mulige foranstaltninger til, alt

efter omstændighederne, at fremme, lette og finansiere overførsel af eller

adgang til miljøvenlig teknologi og know-how til andre parter, herunder

navnlig udviklingslandsparter, så de kan gennemføre konventionens

bestemmelser. I denne proces støtter industrilandsparterne udviklingen og

udbygningen af udviklingslandsparternes egen kapacitet og teknologi. Andre

parter og organisationer, der er i stand hertil, kan også medvirke til at

fremme overførslen af denne teknologi.

6. Bl.a. hvad angår valget af referenceniveau for

antropogene emissioner af drivhusgasser, der ikke er reguleret af

Montreal-protokollen, indrømmer parternes konference de parter i bilag I, som

befinder sig i overgangen til markedsøkonomi, et vist spillerum i opfyldelsen

af deres forpligtelser i henhold til stk. 2 for at give disse parter større

mulighed for at imødegå klimaændringer.

7. Udviklingslandsparternes mulighed for at opfylde

deres forpligtelser i henhold til konventionen fyldestgørende vil afhænge af

industrilandsparternes opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til

konventionen for så vidt angår finansielle ressourcer og teknologioverførsel,

under fuld hensyntagen til, at udviklingslandsparternes første og

væsentligste prioriteringer er økonomisk og social udvikling og bekæmpelse af

fattigdommen.

8. Ved opfyldelsen af forpligtelserne i denne artikel

overvejer parterne, hvilke foranstaltninger, herunder finansiering,

forsikring og teknologioverførsel, der bør træffes i henhold til

konventionen, for at, imødekomme udviklingslandsparternes særlige behov og

problemer, som de skadelige virkninger af klimaændringer og/eller

konsekvenserne af gennemførelsen af modforanstaltninger vil medføre, navnlig

for:

a) små øriger

b) lande med lavtliggende kystområder

c) lande med aride og semi-aride områder, skovområder og områder, der

trues af skovdød

d) lande med områder, der er udsat for naturkatastrofer

e) lande med områder, der er udsat for tørke og ørkendannelse

f) lande med stærkt luftforurenede byområder

g) lande med områder med sårbare økosystemer, herunder bjergøkosystemer

h) lande, hvis økonomi i høj grad afhænger af indtægter fra produktion,

forarbejdning og eksport og/eller forbrug af fossile brændstoffer og

energiintensive produkter

i) indlandsstater og transitlande.

Parternes konference kan endvidere, alt efter behov, træffe

foranstaltninger for så vidt angår dette punkt.

9. Parterne tager i deres foranstaltninger med hensyn

til finansiering og teknologioverførsel fuldt hensyn til de mindst udviklede

landes særlige behov og situation.

10. Ved opfyldelsen af konventionens forpligtelser

tager parterne, i overenstemmelse med artikel 10, hensyn til situationen for

de parter, herunder navnlig udviklingslandsparter, hvis økonomi er sårbar

over for de skadelige virkninger af foranstaltninger til imødegåelse af

klimaændringer. Dette gælder bl.a. parter, hvis økonomi er stærkt afhængig af

indtægter fra produktion, forarbejdning og eksport og/eller forbrug af

fossile brændstoffer og energiintensive produkter og/eller anvendelse af

fossile brændstoffer, som disse lande meget vanskeligt kan erstatte med andre

energiformer.

Artikel 5

Forskning og systematiske observationer

Ved opfyldelsen af deres forpligtelser i medfør af artikel 4, stk. 1 g),

skal parterne:

a) støtte og eventuelt videreudvikle internationale og mellemstatslige

programmer og netværk eller organisationer, hvis formål et er at planlægge,

gennemføre, vurdere og finansiere forskning, dataindsamling og systematiske

observationer, under hensyntagen til behovet for at begrænse dobbeltarbejde

mest muligt;

b) støtte internationale og mellemstatslige bestræbelser på at styrke

systematiske observationer og landenes, navnlig udviklingslandenes,

videnskabelige og tekniske forskningsmuligheder og -midler og på at fremme

adgangen til og udveksling af data og analysen heraf fra områder, der ikke

hører under deres nationale jurisdiktion;

c) tage hensyn til udviklingslandenes særlige problemer og behov og

samarbejde om at forbedre disse landes egne midler til og muligheder for at

deltage i de bestræbelser, der henvises til i pkt. a) og b).

Artikel 6

Undervisning, uddannelse og folkeoplysning

Ved opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1 i),

skal parterne:

a) på nationalt og eventuelt på subregionalt og regionalt plan og i

overensstemmelse med nationale love og bestemmelser samt inden for rammerne

af deres respektive muligheder fremme og lette:

1. udvikling og gennemførelse af undervisnings- og

oplysningsprogrammer om klimaændringer og virkningerne heraf

2. offentlighedens adgang til oplysninger om

klimaændringer og virkningerne heraf

3. offentlighedens medvirken i undersøgelser af

klimaændringer og virkningerne heraf og i udvikling af passende

forholdsregler

4. uddannelse af videnskabeligt, teknisk og

administrativt personale;

b) samarbejde om og fremme, på internationalt plan og eventuelt via

allerede eksisterende organer:

1. udvikling og udveksling af undervisnings- og

oplysningsmateriale om klimaændringer og virkningerne heraf

2. udvikling og gennemførelse af undervisnings- og

uddannelsesprogrammer, herunder udbygning af nationale institutioner og

udveksling eller udstationering af personale, som kan uddanne eksperter på

dette område, navnlig for udviklingslandene.

Artikel 7

Parternes konference

1. Hermed oprettes en konference for parterne.

2. Parternes konference, som er det øverste organ for

denne konvention, gør regelmæssigt status over gennemførelsen af konventionen

og eventuelle dertil knyttede retlige instrumenter, som parternes konference

måtte vedtage, og træffer, inden for rammerne af sit mandat, de afgørelser,

der behøves til at fremme en effektiv gennemførelse af konventionen. I dette

øjemed påtager parternes konference sig følgende:

a) i lyset af målet med konventionen, de erfaringer, der indhentes i

forbindelse med gennemførelsen heraf, og udviklingen i den videnskabelige og

teknologiske viden, gennemgår den regelmæssigt parternes forpligtelser og de

institutionelle ordninger i henhold til konventionen;

b) den fremmer og letter udvekslingen af oplysninger om de

foranstaltninger, parterne træffer for at imødegå klimaændringer og

virkningerne heraf, under hensyntagen til parternes forskellige vilkår,

ansvar og muligheder og deres respektive forpligtelser i henhold til

konventionen;

c) på anmodning af to eller flere parter fremmer den samordningen af

foranstaltninger, som disse træffer for at imødegå klimaændringer og

virkningerne heraf, under hensyntagen til parternes forskellige vilkår,

ansvar og muligheder og deres respektive forpligtelser i henhold til

konventionen;

d) i overensstemmelse med konventionens mål og bestemmelser fremmer og

leder den udvikling og regelmæssig videreudvikling af sammenlignelige

metoder, som godkendes af parternes konference, og som bl.a. skal anvendes

til at udarbejde opgørelser over drivhusgasemissioner fordelt på kilder og

optagelse heraf fordelt på dræn, og til vurdering af effektiviteten ved

foranstaltninger til at begrænse emissionen og øge optagelsen af disse

gasser;

e) på grundlag af alle de oplysninger, den får meddelt i henhold til

konventionens bestemmelser, vurderer den parternes gennemførelse af

konventionen, de samlede virkninger af de foranstaltninger, der træffes i

henhold til konventionen, navnlig de miljømæssige, økonomiske og sociale

virkninger, såvel som de samlede konsekvenser heraf, og fremskridtene henimod

opfyldelse af konventionens mål;

f) den gennemgår og godkender regelmæssige rapporter om konventionens

gennemførelse og sørger for offentliggørelse heraf;

g) den fremkommer med henstillinger om alle spørgsmål af betydning for

konventionens gennemførelse;

h) den søger at mobilisere finansielle ressourcer i overensstemmelse med

artikel 4, stk. 3, 4 og 5, og artikel 11;

i) den opretter de hjælpeorganer, der skønnes nødvendige til

konventionens gennemførelse;

j) den gennemgår rapporter forelagt af sine hjælpeorganer og vejleder

disse;

k) den vedtager og godkender ved konsensus forretningsorden og

finansielle regler for konferencen selv og for eventuelle hjælpeorganer;

l) den kan anmode om og benytte kompetente internationale organisationers

og mellemstatslige og ikke-statslige organers tjenester og bistand samt de

oplysninger, de tilvejebringer;

m) den udøver andre funktioner, der kræves til opfyldelse af

konventionens mål, såvel som alle andre funktioner, den pålægges i henhold

til konventionen.

3. Parternes konference vedtager på sit første møde

sin egen forretningsorden såvel som forretningsordnerne for de ved

konventionen oprettede hjælpeorganer; de nævnte forretningsordner omfatter

beslutningsprocedurer for spørgsmål, der ikke allerede er omfattet af de i

konventionen fastsatte beslutningsprocedurer. Procedurerne kan indeholde

bestemmelse om, hvilket flertal der kræves til vedtagelse af be-stemte

afgørelser.

4. Den første samling for parternes konference

indkaldes af det i artikel 21 omhandlede midlertidige sekretariat og afholdes

senest eet år efter datoen for konventionens ikrafttræden. Derefter afholdes

der ordinære samlinger for parternes konference hvert år, medmindre andet

fastsættes af parternes konference.

5. Ekstraordinære samlinger for parternes konference

afholdes på et hvilket som helst tidspunkt, som konferencen måtte skønne

nødvendigt, eller på skriftlig anmodning af en af parterne, forudsat at denne

anmodning, senest seks måneder efter, at parterne er blevet underrettet herom

af sekretariatet, støttes af mindst en tredjedel af dem.

6. De Forenede Nationer, FN's særorganisationer og Det

Internationale Atomenergiagetur såvel som enhver medlemsstat deraf eller

observatører dertil, som ikke er part i denne konvention, kan som

observatører være repræsenteret på samlingerne for parternes konference.

Ethvert organ eller agentur, det være sig nationalt eller internationalt,

statsligt eller ikke-statsligt, som har kompetence på områder, der henhører

under konventionen, og som har underrettet sekretariatet om, at det som

observatør ønsker at lade sig repræsentere ved en samling for parternes

konference, kan få adgang, medmindre mindst en tredjedel af de

tilstedeværende parter gør indsigelse herimod. Observatørers adgang til og

deltagelse i samlinger finder sted efter den af parternes konferencevedtagne

forretningsorden.

Artikel 8

Sekretariat

1. Der oprettes herved et sekretariat.

2. Sekretariatets funktioner er følgende:

a) at tilrettelægge og forberede samlinger for parternes konference og

dets hjælpeorganer oprettet i henhold til konventionen og yde dem den ønskede

service

b) at sammenfatte og videresende de rapporter, det får forelagt

c) på anmodning at yde parterne, herunder navnlig

udviklingslandsparterne, bistand og formidle de oplysninger, der kræves i

medfør af konventionens bestemmelser

d) at udarbejde rapporter over sine aktiviteter og forelægge dem for

parternes konference

e) at sikre den nødvendige samordning med sekretariaterne for andre

relevante internationale organer

f) under tilsyn fra parternes konference at indgå de administrative og

kontraktmæssige ordninger, som måtte være nødvendige til en forsvarlig

udførelse af sekretariatets opgaver

g) at udføre de andre sekretariatsfunktioner, der er anført i

konventionen og i protokollerne hertil, samt andre opgaver, som parternes

konference måtte beslutte at tildele det.

3. På den første samling udpeger parternes konference

et fast sekretariat og træffer dispositioner for dets arbejde.

Artikel 9

Hjælpeorgan for videnskabelig og teknologisk rådgivning

1. Der oprettes hermed et hjælpeorgan for

videnskabelig og teknologisk rådgivning, som skal give parternes konference

og i givet fald dennes andre hjælpeorganer passende oplysninger og

ekspertudtalelser om videnskabelige og teknologiske spørgsmål i tilknytning

til konventionen. Dette organ, der er åbent for deltagelse fra alle parterne,

er tværfagligt. Det omfatter regeringsrepræsentanter med kompetence på det

relevante fagområde. Det aflægger regelmæssigt rapport for parternes

konference om alle aspekterne af sit arbejde.

2. Dette organ, der sorterer under parternes

konference, og som støtter sig til eksisterende kompetente internationale

organer, har følgende opgaver:

a) at gøre status over udviklingen i forskningen i klimaændringer og

virkningerne heraf

b) at forberede videnskabelige vurderinger af virkningerne af de

foranstaltninger, der træffes i henhold til konventionen

c) at indkredse nyskabende, effektiv og avanceret teknologi og know-how

og rådgive om måder og midler til at fremme udvikling og/eller overførsel af

denne teknologi

d) at afgive udtalelser om videnskabelige programmer, internationalt

samarbejde om forskning og udvikling vedrørende klimaændringer såvel som om

måder og midler til at bistå udviklingslandene med at opbygge deresegen

kapacitet på området

e) at besvare de videnskabelige, teknologiske og metodemæssige spørgsmål,

som parternes konference og dets hjælpeorganer måtte stille det.

3. Dette organs opgaver og kommissorium kan fastlægges

nærmere af parternes konference.

Artikel 10

Hjælpeorgan for konventionens gennemførelse

1. Der oprettes hermed et hjælpeorgan for

konventionens gennemførelse, som skal bistå parternes konference med at

vurdere og undersøge, om konventionen gennemføres korrekt.Dette organ er

åbent for deltagelse af alle parterne og omfatter regeringsrepræsentanter,

der er eksperter i spørgsmål vedrørende klimaændringer. Det forelægger

regelmæssigt rapport for parternes konference om alle aspekter af sit

arbejde.

2. Dette organ, der sorterer under parternes

konference, har følgende opgaver:

a) at gennemgå de oplysninger, der meddeles i medfør af artikel 12, stk.

1, for at vurdere den sammlede kumulative virkning af de foranstaltninger,

parterne træffer i lyset af de seneste videnskabelige vurderinger af

klimaændringerne

b) at gennemgå de oplysninger, der meddeles i medfør af artikel 12, stk.

2, for at bistå parternes konference med at gennemføre de undersøgelser, der

kræves i artikel 4, stk. 2 d)

c) eventuelt at bistå parternes konference med at forberede og gennemføre

dens beslutninger.

Artikel 11

Finansieringsmekanisme

1. Der fastsættes hermed en mekanisme for

tilvejebringelse af finansielle ressourcer i form af tilskud eller favorable

betingelser, herunder teknologioverførsel. Den sorterer under parternes

konference, som den skal aflægge regnskab for, og som fastsætter dens

politik, programprioriteringer og støttekriterier i tilknytning til

konventionen. Mekanismens drift overdrages til en eller flere allerede

eksisterende internationale instanser.

2. I finansieringsmekanismen skal parterne

repræsenteres på et rimeligt og afbalanceret grundlag, inden for rammerne af

et gennemsigtigt ledelsessystem.

3. Parternes konference og den eller de instanser, der

har fået finansieringsmekanismens drift i opdrag, træffer dispositioner til

gennemførelse af de ovenstående punkter, herunder følgende:

a) Nærmere bestemmelser til at sikre, at de finansierede projekter til

imødegåelse af klimaændringer er i overensstemmelse med den politik og de

programprioriteringer og støttekriterier, parterens konference har fastsat.

b) Nærmere bestemmelser for, hvorledes en given beslutning om

finansiering kan tages op til fornyet vurdering i lyset af den politik og de

programprioriteringer og støttekriterier, parternes konference har fastsat.

c) Den eller de ansvarlige instansers forelæggelse af regelmæssige

rapporter for parternes konference om mekanismens finansieringsoperationer, i

overensstemmelse med kravet om regnskabsaflæggelse i stk. 1.

d) Forudsigelig og gennemskuelig beregning af, hvilket finansieringsbeløb

der er nødvendigt og disponibelt til gennemførelse af konventionen, og

fastsættelse af, under hvilke betingelser dette beløb regelmæssigt skal tages

op til revision.

4. Parternes konference træffer dispositioner til at

gennemføre de ovennævnte bestemmelser på sin første samling, idet den

gennemgår og tager hensyn til de i artikel 21, stk. 3, omhandlede

midlertidige arrangementer, og afgør, om disse arrangementer skal bevares.

Senest 4 år herefter tager parternes konference finansieringsmekanismen op

til revision og træffer passende foranstaltninger.

5. Industrilandsparterne kan ligeledes tilvejebringe

og udviklingslandsparter kan få tildelt finansielle ressourcer til at

gennemføre konventionen ad bilaterale, regionale eller andre multilaterale

kanaler.

Artikel 12

Meddelelse af oplysninger om gennemførelsen

1. I medfør af artikel 4, stk. 1, meddeler hver part,

via sekretariatet, parternes konference følgende oplysninger:

a) En national opgørelse over antropogene emissioner fordelt på kilder og

optagelsen fordelt på dræn af alle drivhusgasser, der ikke er reguleret af

Montreal-protokollen, så vidt den pågældende part er i stand hertil, med

anvendelse af sammenlignelige metoder, som parteres konference skal vedtage

og fremme anvendelsen af.

b) En generel beskrivelse af, hvilke skridt parten har taget eller

planlagt for at gennemføre konventionen.

c) Alle andre oplysninger, som parten anser for relevante for opfyldelse

af konventionens mål, og som den mener bør medtages i dens meddelelse,

herunder om muligt oplysninger, der kan bruges til beregning af udviklingen i

emissionerne globalt.

2. Hver industrilandspart og enhver anden part opført

i bilag I meddeler endvidere følgende oplysninger:

a) En detaljeret beskrivelse af den politik og de foranstaltninger, den

har vedtaget for at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk.

2 a) og b).

b) Et nøjagtigt skøn over, hvilke virkninger den politik og de

foranstaltninger, der henvises til i pkt. a), vil have på de antropogene

emissioner fordelt på kilder og optagelsen fordelt på dræn af drivhusgasser i

det i artikel 4, stk. 2 a) omhandlede tidsrum.

3. Herudover meddeler hver industrilandspart og enhver

anden industrialiseret part opført i bilag II oplysninger om foranstaltninger

truffet i medfør af artikel 4, stk. 3, 4 og 5.

4. Udviklingslandsparter kan på frivilligt grundlag

foreslå projekter med henblik på finansiering, herunder teknologier,

materialer, udstyr, teknikker eller fremgangsmåder, som behøves til at

gennemføre sådanne projekter, om muligt ledsaget af et skøn over samtlige

ekstraomkostninger, over nedbringelsen af emissioner og forøgelsen af

optagelsen af drivhusgasser såvel som et skøn over de heraf følgende fordele.

5. Hver industrilandspart og enhver anden part opført

i bilag I fremsender sin første meddelelse senest seks måneder efter

konventionens ikrafttræden for den pågældende part.Enhver part, der ikke er

opført på denne liste, fremsender sin første meddelelse senest tre år efter

konventionens ikrafttræden for den pågældende part eller efter

tilrådighedsstillelsen af finansielle ressourcer i overensstemmelse med

artikel 4, stk. 3. De mindst udviklede parter kan fremsende deres første

meddelse, når de ønsker det. Parternes konference fastsætter hyppigheden for

efterfølgende meddelelser for samtlige parters vedkommende, under hensyntagen

til den i dette punkt fastsatte differentierede tidsplan.

6. De oplysninger, parterne fremsender i henhold til

denne artikel, videresender sekretariatet hurtigst muligt til parternes

konference og til eventuelle berørte hjælpeorganer. Parternes konference kan

om nødvendigt tage procedurene for meddelelse af oplysninger op til revision.

7. Parternes konference træffer fra sin første samling

foranstaltninger til, at udviklingslandsparterne på anmodning gives teknisk

og finansiel støtte til at indsamle og meddele oplysninger i henhold til

denne artikel såvel som til at beregne, hvilke tekniske og finansielle midler

der er behov for til gennemførelse af foreslåede projekter og afbødende

foranstaltninger omhandlet i artikel 4. Støtte af denne art kan alt efter

omstændighederne ydes af andre parter, af kompetente internationale

organisationer og af sekretariatet.

8. Enhver gruppe af parter kan, i overensstemmelse med

retningslinjer fastlagt af parternes konference og efter forudgående

meddelelse til parternes konference, opfylde forpligtelserne i denne artikel

ved at fremsende en fælles meddelelse, forudsat at den indeholder oplysninger

om, hvorledes hver enkelt af disse parter har opfyldt sine forpligtelser i

henhold til konventionen.

9. Modtager sekretariatet oplysninger, som en part

angiver som fortrolige i overensstemmelse med kriterier, der skal fastsættes

af parternes konference, redigerer sekretariatet disse oplysninger på en

sådan måde, at deres fortrolighed beskyttes, inden de stilles til rådighedfor

de organer, der er involveret i videreformidling og gennemgang af

oplysninger.

10. Med forbehold af stk. 9 og uden at det berører

parternes mulighed for når som helst at offentliggøre deres oplysninger,

stiller sekretariatet oplysninger, parterne har meddelt i henhold til denne

artikel, til rådighed for offentligheden samtidig med, at de forelægges

parternes konference.

Artikel 13

Løsning af spørgsmål vedrørende gennemførelsen

Parternes konference undersøger på sin første samling mulighederne for at

indføre en multilateral høringsproces, der står til rådighed for parterne på

disses anmodning, og som skal anvendes til løsning af spørgsmål i forbindelse

med konventionens gennemførelse.

Artikel 14

Bilæggelse af tvister

1. I tilfælde af tvist mellem to eller flere parter

vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af konventionen søger de berørte

parter at bilægge tvisten ved forhandling eller ved enhver anden fredelig

fremgangsmåde efter eget valg.

2. En part, som ikke er en regional organisation for

økonomisk integration, kan, når den ratificerer, accepterer, godkender eller

tiltræder denne konvention eller når som helst herefter, skriftligt erklære

over for depositaren, at den i tilfælde af tvister vedrørende fortolkning

eller anvendelse af konventionen, over for enhver part, der accepterer samme

forpligtelse, uden videre og uden særlig aftale accepterer følgende krav:

a) indbringelse af tvisten for Den Internationale Domstol og/eller

b) voldgift i overensstemmelse med den fremgangsmåde, som parternes

konference snarest muligt vedtager i et bilag om voldgift.

En part, som er en regional organisation for økonomisk integration, kan

fremsætte en erklæring med tilsvarende virkning vedrørende voldgift efter de

procedurer, der er omhandlet i pkt. b).

3. En erklæring fremsat i henhold til stk. 2 forbliver

i kraft, indtil den udløber i henhold til de heri fastsatte bestemmelser

eller indtil tre måneder efter deponering hos depositaren af et skriftligt

varsel om opsigelse af erklæringen.

4. En ny erklæring, et varsel om opsigelse eller

udløbet af en erklæring har ingen indflydelse på sager, der er indbragt for

Den Internationale Domstol eller voldgiftsretten, medmindre parterne i

tvisten bliver enige om andet.

5. Med forbehold af stk. 2, og hvis de pågældende

parter efter udløbet af en frist på 12 måneder, efter at en af parterne har

meddelt en anden part, at der er opstået en tvist mellem dem, ikke har kunnet

bilægge deres tvist med de i stk. 1 nævnte midler, underkastes tvisten

forligsbehandling på anmodning af en hvilken som helst af tvistens parter.

6. Der oprettes en forligskommission på anmodning af

en af tvistens parter. Kommissionen består af et antal medlemmer, udpeget

ligeligt af hver af de berørte parter, og formanden vælges i fællesskab af de

således udpegede medlemmer. Kommissionen afsiger en kendelse, som ikke kan

appelleres, og som gælder som en henstilling. Parterne anlægger et objektivt

syn på den.

7. Parternes konference vedtager snarest muligt

yderligere procedurer vedrørende forligsbehandling i et bilag om

forligsbehandling.

8. Bestemmelserne i denne artikel finder anvendelse på

ethvert hertil knyttet retligt instrument, som parternes konference måtte

vedtage, medmindre instrumentet indeholder andre bestemmelser.

Artikel 15

Ændringer til konventionen

1. Enhver part kan foreslå ændringer til konventionen.

2. Ændringer til konventionen vedtages på en ordinær

samling for parternes konference. Teksten til enhver ændring, der foreslås

til denne konvention, meddeles parterne af sekretariatet mindst seks måneder

inden den samling, hvor ændringen foreslås vedtaget. Sekretariatet sender

ligeledes de foreslåede ændringer til signatarer af konventionen og, til

orientering, til depositaren.

3. Parterne sparer sig ingen anstrengelser for at nå

til enighed ved konsensus om enhver foreslået ændring til konventionen. Hvis

alle bestræbelser på at opnå konsensus er udtømt, og der ikke nås til

enighed, vedtages ændringen, som en sidste udvej, med et fletal på tre

fjerdedele af de parter, der er til stede på mødet, og som har afgivet

stemme. Sekretariatet sender den vedtagne ændring til depositaren, som

rundsender den til samtlige parter med henblik på disses accept.

4. Instrumenter for accept af en ændring deponeres hos

depositaren. En ændring, der vedtages i overensstemmelse med stk. 3, træder i

kraft for de parter, der har accepteret den, på den 90. dag efter datoen for

depositarens modtagelse af et acceptinstrument fra mindst tre fjerdedele af

konventionens parter.

5. Ændringen træder i kraft for enhver anden part på

den 90. dag efter den pågældende parts deponering hos depositaren af sit

instrument for accept af den pågældende ændring.

6. I denne artikel forstås ved udtrykket »parter,

der er til stede på mødet, og som har afgivet stemme«, de parter, der er

til stede på mødet og som har stemt ja eller nej.

Artikel 16

Vedtagelse af bilag til konventionen og ændringer til disse bilag

1. Bilag til konventionen er en integrerende del

heraf, og medmindre andet er udtrykkeligt anført, er enhver henvisning til

konventionen ligeledes en henvisning til bilagene hertil. Med forbehold af

artikel 14, stk. 2b), og stk. 7, begrænses disse bilag til lister, formularer

og andet beskrivende materiale af videnskabelig, teknisk, proceduremæssig

eller administrativ art.

2. Bilag til konventionen foreslås og vedtages efter

proceduren i artikel 15, stk. 2, 3 og 4.

3. Et bilag, der er vedtaget i overensstemmelse med

stk. 2, træder i kraft for alle parterne i konventionen seks måneder efter,

at depositaren har underrettet parterne om bilagets vedtagelse, dog ikke for

parter, som inden for den nævnte frist skriftligt har underrettet depositaren

om, at de ikke godkender bilaget. Bilaget træder i kraft for parter, som

trækker deres meddelelse om ikke-godkendelse tilbage, på den 90. dag efter

datoen for depositarens modtagelse af tilbagetrækningen af meddelelsen om

ikke-godkendelse.

4. Fremsættelse af forslag til og vedtagelse af

ændringer til bilagene til denne konvention og disses ikrafttræden finder

sted efter den samme procedure som for forslag til og vedtagelse af bilagene

til konventionen og disses ikrafttræden i overensstemmelse med stk. 2 og 3.

5. Hvis vedtagelse af bilag eller en ændring til et

bilag indebærer en ændring af konventionen, træder bilaget eller ændringen

til et bilag først i kraft, når ændringen til konventionen selv træder i

kraft.

Artikel 17

Protokoller

1. Parternes konference kan på en hvilken som helst

ordinær samling vedtage protokoller til konventionen.

2. Teksten til enhver foreslået protokol meddeles

parterne af sekretariatet mindst seks måneder inden den nævnte samling.

3. Kravene med hensyn til en protokols ikrafttræden

fastsættes i protokollen selv.

4. Kun parter i konventionen kan være parter i en

protokol.

5. Beslutninger i medfør af en protokol kan kun

træffes af parterne i den pågældende protokol.

Artikel 18

Stemmeret

1. Hver part i konventionen har een stemme, jf. dog

stk. 2.

2. Regionale organisationer for økonomisk integration

tildeles, til udøvelse af deres stemmeret på områder, der henhører under

deres kompetence, et antal stemmer svarende til antallet af de af deres

medlemsstater, der er parter i konventionen. Disse organisationer anvender

ikke deres stemmeret, såfremt deres medlemsstater anvender deres stemmeret,

og vice versa.

Artikel 19

Depositar

Generalsekretæren for De Forenede Nationer er depositar for konventionen

og for protokoller hertil vedtaget i overensstemmelse med artikel 17.

Undertegnelse

Denne konvention er åben for undertegnelse for medlemsstater af De

Forenede Nationer eller af en hvilken som helst af dens særorganisationer,

eller for parter i Den Internationale Domstols Statut samt for regionale

organisationer for økonomisk integration, i Rio de Janeiro under De Forenede

Nationers Konference om Miljø og Udvikling og derefter i De Forenede

Nationers hovedkvarter i New York fra den 20. juni 1992 til den 19. juni

1993.

Artikel 21

Midlertidige arrangementer

1. De i artikel 8 omhandlede sekretariatsopgaver

udføres midlertidigt af det sekretariat, der er oprettet af

generalforsamlingen for De Forenede Nationer i resolution 45/212 af 21.

december 1990, indtil afslutningen af den første samling for parternes

konference.

2. Ledelsen af det i stk. 1 omhandlede midlertidige

sekretariat samarbejder snævert med Det Mellemstatslige Panel for

Klimaændringer (IPCC) for at sikre, at panelet kan imødekomme behovet for

objektiv videnskabelig og teknisk rådgivning. Også andre relevante

videnskabelige organer kan bliver hørt.

3. Den Globale Miljøfacilitet (GEF) under De Forenede

Nationers Udviklingsprogram, De Forenede Nationers Miljøprogram og Den

Internationale Bank for Genopbygning og Ud vikling udgør den internationale

instans, der midlertidigt overdrages driften af den artikel 11 omhandlede

finansieringsmekanisme. I denne forbindelse bør Den Globale Miljøfacilitet

gennemgå en passende omstrukturering, og medlemsskab heraf bør være åbent for

alle parter, så den kan opfylde kravene i artikel 11.

Artikel 22

Ratifikation, accept, godkendelse og tiltrædelse

1. Konventionen forelægges til ratifikation, accept,

godkendelse og tiltrædelse for stater og for regionale organisationer for

økonomisk integration. Den er åben for tiltrædelse fra dagen efter den dato,

hvor konventionen lukkes for undertegnelse. Ratifikations-, accept-,

godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenterne deponeres hos depositaren.

2. Enhver regional organisation for økonomisk

integration, som bliver part i konventionen, uden at nogen af den pågældende

organisations medlemsstater selv er part i konventio nen, er bundet af alle

de i konventionen fastsatte forpligtelser. Hvis en eller flere medlemsstater

af en sådan organisation er part i konventionen, afgør organisationen og dens

medlemsstater fordelingen af deres respektive arbejdsområder, for så vidt

angår opfyldelsen af deres forpligtelser i medfør af konventionen. I tilfælde

af denne art er organisationen eller medlemsstaterne ikke berettiget til at

udøve deres rettigheder i medfør af konventionen samtidigt.

3. Regionale organisationer for økonomisk integration

angiver i deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrumenter omfanget af deres kompetence på de områder, der

omfattes af konventionen. Disse organisationer meddeler ligeledes

depositaren, som derefter meddeler parterne, enhver væsentlig ændring i

omfanget af deres kompetenpetence.

Artikel 23

Ikrafttræden

1. Konventionen træder i kraft på den 90. dag efter

datoen for deponering af det 50. ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrument.

2. For hver stat eller regional organisation for

økonomisk integration, som ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder

konventionen efter deponeringen af det 50. ratifikations-, godkendelses-

eller tiltrædelsesinstrument, træder konventionen i kraft på den 90. dag

efter den dato, hvor den nævnte stat eller regionale organisation for

økonomisk integration har deponeret sit ratifikations-, accept-,

godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

3. Med hensyn til stk. 1 og 2 kan intet instrument,

der deponeres af en regional organisation for økonomisk integration, føjes

til de instrumenter, som medlemsstater af den nævnte organisation allerede

har deponeret.

Artikel 24

Forbehold

Der må ikke tages forbehold over for denne konvention.

Artikel 25

Opsigelse

1. Efter udløbet af en frist på tre år at regne fra

datoen for konventionens ikrafttræden for en part kan den pågældende part når

som helst opsige konventionen ved skriftlig meddelelse til depositaren.

2. Enhver opsigelse får virkning efter udløbet af en

frist på et år efter datoen for depositarens modtagelse heraf eller på en

hvilken som helst anden senere dato, som måtte være anført i

opsigelsesmeddelelsen.

3. Enhver part, som har opsagt konventionen, vil

ligeledes blive betragtet som havende opsagt de protokoller, hvori den er

part.

Artikel 26

Autentiske tekster

Originaleksemplaret af denne konvention, hvis arabiske, engelske, franske,

kinesiske, russiske og spanske versioner er lige autentiske, deponeres hos De

Forenede Nationers generalsekretær.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som er behørigt bemyndiget hertil,

undertegnet denne konvention.

UDFÆRDIGET i New York, den 9. maj 1992.

Bilag I

Amerikas Forenede Stater

Australien

Belgien

Bulgarien*)

Canada

Danmark

Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Estland*)

Finland

Frankrig

Grækenland

Hviderusland*)

Irland

Island

Italien

Japan

Letland*)

Litauen*)

Luxembourg

Nederlandene

New Zealand

Norge

Polen*)

Portugal

Rumænien*)

Den Russiske Føderation*)

Spanien

Sverige

Schweiz

Tjekkoslovakiet*)

Tyrkiet

Tyskland

Ukraine*)

Ungarn*)

Østrig

-----------------------------------------

*) Lande, som er ved at overgå til markedsøkonomi.

Bilag II

Amerikas Forenede Stater

Australien

Belgien

Canada

Danmark

Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Finland

Frankrig

Grækenland

Irland

Island

Italien

Japan

Luxembourg

Nederlandene

New Zealand

Norge

Portugal

Spanien

Sverige

Schweiz

Tyrkiet

Tyskland

Østrig

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 21. december 1993 hos De

Forenede Nationers generalsekretær.

I medfør af artikel 23, stk. 1, trådte konventionen i kraft den 21. marts

1994 for følgende lande:

Algeriet, Amerikas Forenede Stater, Antigua og Barbuda, Armenien,

Australien, Burkina Faso, Canada, Cook Øerne, Danmark, Det Europæiske

Økonomiske Fællesskab (erklæring, se nedenfor), Dominica, Ecuador, Fiji,

Guinea, Indien, Island, Japan, Jordan, Kina, Korea, Maldiverne, Marshall

Øerne, Mauritius, Mexico, Mikronesien, Monaco, Mongoliet, Nauru, Nederlandene

(for kongeriget i Europa), New Zealand, Norge, Papua New Guinea, Peru,

Portugal, Saint Kitts-Nevis, Saint Lucia, Schweiz, Seychellerne, Spanien, Sri

Lanka, Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Sudan, Sverige, Den

Tjekkiske Republik, Tyskland, Tunesien, Tuvalu, Uganda, Uzbekistan, Vanuatu,

Zambia og Zimbabwe.

Erklæring om Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs gennemførelse af De

Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer

Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og dets medlemsstater erklærer, at

den forpligtelse til at begrænse de menneskeskabte CO2-emissioner, der er

nævnt i konventionens artikel 4, stk. 2, vil blive opfyldt af Fællesskabet

som helhed gennem aktioner, der gennemføres af Fællesskabet og dets

medlemsstater hver for sig inden for deres respektive beføjelser.

Fællesskabet og dets medlemsstater bekræfter i denne forbindelse Rådets

konklusioner af 29. oktober 1990, og navnlig det mål, der består i at

stabilisere CO2-emissionerne på 1990-niveau i Fællesskabet som helhed inden

år 2000.

Fællesskabet og dets medlemsstater er ved at udarbejde en overordnet

strategi for at nå dette mål.

Udenrigsministeriet, den 15. september

1994

Niels Helveg Petersen

Lignende dokumenter