Bekendtgørelse af FN's rammekonvention af 9. juni 1992 om klimaændringer (* 2) (* 3)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af FN's rammekonvention af 9.
juni 1992 om klimaændringer (* 2) (* 3)
I henhold til kgl. resolution af 21. december 1993 har Danmark ratificeret
en i Rio de Janeiro den 9. juni 1992 underskrevet konvention om
klimaændringer.
Konventionen har følgende ordlyd:
DE FORENEDE NATIONERS RAMMEKONVENTION OM KLIMAÆNDRINGER
Parterne i denne konvention,
Som erkender, at ændringer i jordens klima og de skadelige
virkninger heraf er et problem for hele menneskeheden,
som er betænkelige ved, at menneskelige aktiviteter har medført en
væsentlig stigning i atmosfærens koncentrationer af drivhusgasser, at disse
stigende koncentrationer forstærker den naturlige drivhuseffekt, og at dette
i gennemsnit vil medføre en yderligere opvarmning af jordens overflade og
atmosfære, hvilket kan få negative følger for de naturlige økosystemer og
menneskeheden,
som mærker sig, at størstedelen af de fortidige og de nuværende
globale emissioner af drivhusgasser stammer fra industrilande, at
emissionerne pr. indbygger i udviklingslandene stadig er relativt lave, og at
udviklingslandenes andel i de globale emissioner vil vokse som følge af deres
stræben efter at opfylde deres sociale og udviklingsmæssige behov,
som er klare over, hvilken rolle og betydning dræn og reservoirer
for drivhusgasser har i de terrestriske og marine økosystemer,
som mærker sig, at prognoser for klimaændringer er behæftet med
mange usikkerhedsmomenter, navnlig med hensyn til hvornår de kan indtræde, og
deres omfang og regionale fordeling,
som erkender, at der som følge af klimaændringernes globale
karakter er behov for, at alle landene samarbejder videst muligt og deltager
i en effektiv og hensigtsmæssig international indsats, i overensstemmelse med
deres fælles, men differentierede ansvar, deres respektive muligheder samt
Læs alt
deres sociale og økonomiske vilkår,
der minder om de relevante bestemmelser i erklæringen fra De
Forenede Nationers Konference om det menneskelige miljø, vedtaget i Stockholm
den 16. juni 1972,
som endvidere minder om, at landene, i overensstemmelse med De
Forenede Nationers Pagt og principperne i international ret, har suveræn ret
til at udnytte deres egne ressourcer i henhold til deres egen miljø- og
udviklingspolitik og pligt til at sikre, at aktiviteter, der hører under
deres jurisdiktion eller kontrol, ikke forårsager miljøskader i andre lande
eller områder uden for grænserne for deres nationale jurisdiktion,
som på ny bekræfter princippet om landenes suverænitet i
internationalt samarbejde om imødegåelse af klimaændringer,
som erkender, at landene bør vedtage effektive miljølove, at
standarder, forvaltningsmålsætninger og prioriteringer på miljøområdet bør
afspejle de miljø- og udviklingsforhold, de gælder for, og at de standarder,
der anvendes af nogle lande, kan være uhensigtsmæssige og behæftet med
urimelige økonomiske og sociale omkostninger for andre lande, navnlig
udviklingslandene,
som minder om bestemmelserne i Generalforsamlingens resolution
44/228 af 22. december 1989 om De Forenede Nationers Konference om Miljø og
Udvikling og resolution 43/53 af 6. december 1988, 44/207 af 22. december
1989, 45/212 af 21. december 1990 og 46/169 af 19. december 1991 om
beskyttelse af det globale klima for de nuværende og kommende generationer,
som ligeledes minder om bestemmelserne i Generalforsamlingens
resolution 44/206 af 22. december 1989 om de mulige negative virkninger, som
en stigning i havenes vandstand vil kunne få på øer og kystområder, navnlig
lavtliggende kystområder, samt om de relevante bestemmelser i
Generalforsamlingens resolution 44/172 af 19. december 1989 om gennemførelse
af handlingsplanen til bekæmpelse af ørkendannelse,
som endvidere minder om Wienerkonventionen om beskyttelse af
ozonlaget, 1985, og Montreal-protokollen af 1987 om stoffer, der nedbryder
ozonlaget, tilpasset og ændret den 29. juni 1990,
som mærker sig ministererklæringen fra den anden
verdensklimakonference, vedtaget den 7. november 1990,
som er klare over det værdifulde analysearbejde vedrørende
klimaændringer, som mange lande er i færd med at gennemføre, og de vigtige
bidrag med hensyn til udveksling af forskningsresultater og samordning af
forskningsarbejdet, som ydes af Den Meteorologiske Verdensorganisation, De
Forenede Nationers Miljøprogram samt andre organer, organisationer og
instanser under De Forenede Nationer såvel som andre internationale og
mellemstatsligeorganer,
som erkender, at foranstaltninger til at forstå og imødegå
klimaændringer vil få størst virkning i miljømæssig, social og økonomisk
henseende, hvis de bygger på relevante videnskabelige, tekniske og økonomiske
overvejelser og løbende tages op til genvurdering i lyset af nye resultater
på disse områder,
som erkender, at visse foranstaltninger til at imødegå
klimaændringer kan være økonomisk berettigede i sig selv, og at de også kan
bidrage til at løse andre miljøproblemer,
som tillige erkender, at industrilandene bør træffe øjeblikkelige
foranstaltninger, der er tilpasset forholdene og baseret på klart opstillede
prioriteringer, som et første skridt henimod samlede strategier på globalt,
nationalt og, hvor aftalt, regionalt plan, hvori der tages hensyn til
samtlige drivhusgasser og deres respektive andel i forøgelsen af
drivhuseffekten,
som endvidere erkender, at lavtliggende lande og små øriger, lande
med lavtliggende kystområder, aride og semi-aride områder og områder, der
trues af oversvømmelser, tørke og ørkendannelse, samt udviklingslande med
følsomme bjergøkosystemer er særligt sårbare over for de skadelige virkninger
af klimaændringer,
som erkender de særlige vanskeligheder, som foranstaltninger til
begrænsning af drivhusgasemissionerne vil medføre for de lande, herunder
navnlig udviklingslande, hvis økonomi i særlig høj grad afhænger af
fremstilling, anvendelse og eksport af fossilt brændsel,
som bekræfter, at indgreb mod klimaændringer på integreret vis bør
samordnes med den sociale og økonomiske udvikling for at undgå negative
konsekvenser for denne udvikling, idet der fuldt ud tages hensyn til
udviklingslandenes legitime prioriterede behov for at realisere en bæredygtig
økonomisk vækst og bekæmpe fattigdommen,
som erkender, at alle lande, herunder navnlig udviklingslandene,
må have adgang til de ressourcer, der kræves til en bæredygtig social og
økonomisk udvikling, og at udviklingslandenes energiforbrug nødvendigvis må
stige, hvis dette mål skal nås, idet der samtidig tages hensyn til
mulighederne for at øge energieffektiviteten og bekæmpe
drivhusgasemissionerne generelt, bl.a. ved at anvende ny teknologi på vilkår,
som gør en sådan anvendelse fordelagtig i økonomisk og social henseende,
som er fast besluttet på at beskytte klimasystemet for de
nuværende og kommende generationer -
er blevet enige om følgende:
Artikel 1
Definitioner (* 1)
I denne konvention forstås ved:
1. Skadelige virkninger af klimaændringer': ændringer
i det fysiske miljø eller i biota, der skyldes klimaændringer, og som har
betydelige skadelige virkninger på naturlige og forvaltede økosystemers
sammensætning, modstandsdygtighed eller produktivitet, på de socioøkonomiske
systemers levedygtighed eller på menneskers sundhed og velfærd.
2. Klimaændringer': klimaændringer, som ikke kan
tilskrives naturlige klimavariationer iagttaget gennem sammenlignelige
tidsrum, og som direkte eller indirekte kan tilskrives menneskelige
aktiviteter, der ændrer sammensætningen i jordens atmosfære.
3. Klimasystem': atmosfæren, hydrosfæren, biosfæren og
geosfæren samt vekselvirkningerne mellem disse.
4. Emissioner': udslip i atmosfæren af drivhusgasser
og/eller forløbere for disse gasser i et givet geografisk område og i et
givet tidsrum.
5. Drivhusgasser': de, både naturlige og
menneskeskabte, gasformige bestanddele af atmosfæren, som absorberer og
genudsender infrarød stråling.
6. Regional organisation for økonomisk integration':
en organisation oprettet af suveræne stater i et givet område, som har
kompetence på de af konventionen eller dennes protokoller omfattede områder,
og som, efter organisationens egne bestemmelser, er behørigt bemyndiget til
at undertegne, ratificere, acceptere, godkende eller tiltræde konventionen
eller protokollerne hertil.
7. Reservoir': en eller flere dele af klimasystemet,
hvor en drivhusgas eller en forløber for en drivhusgas findes ophobet.
8. Dræn': enhver proces, aktivitet eller mekanisme,
hvorved en drivhusgas, en aerosol eller en forløber for en drivhusgas fjernes
fra atmosfæren.
-----------------------------
1) Titlerne på artiklerne er kun anført som hjælp for læseren.
9. Kilde': enhver proces eller aktivitet, hvorved en
drivhusgas, en aerosol eller en forløber for en drivhusgas frigives i
atmosfæren.
Artikel 2
Formål
Endemålet med denne konvention og alle hertil knyttede retlige
instrumenter, som parternes konference måtte vedtage, er, i overensstemmelse
med de relevante bestemmelser i konventionen, at opnå en stabilisering af
koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som kan
forhindre farlig antropo gen indvirkning på klimasystemet. Dette niveau bør
realiseres inden for en tidsramme, der er tilstrækkelig til at sikre, at
økosystemerne kan tilpasse sig naturligt til klimaændringerne, til at
fødevareproduktionen ikke trues, og til at den økonomiske udvikling kan
fortsætte på et bæredygtigt grundlag.
Artikel 3
Principper
Parterne følger bl.a. nedenstående principper i deres foranstaltninger til
at opfylde konventionens mål og gennemføre dens bestemmelser:
1. Parterne bør - på et retfærdigt grundlag og i
overensstemmelse med deres fælles, men differentierede ansvar og respektive
muligheder - beskytte klimasystemet af hensyn til menneskehedens nuværende og
kommende generationer. Industrilandsparterne bør derfor tage føringen i
bekæmpelsen af klimaændringer og de skadelige virkninger heraf.
2. Der bør tages fuldt hensyn til de særlige behov og
vilkår, der gør sig gældende for udviklingslandsparterne, herunder navnlig
dem, som er særlig sårbare over for de skadelige virkninger af
klimaændringer, og for de parter, herunder navnlig udviklingslandsparter, for
hvilke konventionen vil indebære en urimelig eller unormal byrde.
3. Parterne bør træffe forsigtighedsforanstaltninger
til at foregribe, forhindre eller mind ske årsagerne til klimaændringer og
afbøde de skadelige virkninger heraf. Er der risiko for alvorlige eller
uoprettelige skader, bør mangel på videnskabeligt baseret sikkerhed ikke
bruges som et påskud til at udsætte sådanne foranstalt ninger, da politikker
og foranstaltninger til imødegåelse af klimaændringer bør være om
kostningseffektive, så de kan medføre globale fordele til de lavest mulige
omkostninger. I det te øjemed bør der i disse politikker og foranstaltninger
tages hensyn til de forskellige socioøkonomiske forhold, de bør være
omfattende, dække alle relevante kilder, dræn og reservoirer for
drivhusgasser samt omfatte tilpasningstiltag og tage sigte på alle
samfundssektorer.
Parterne kan samarbejde i deres bestræbelserpå at imødegå klimaændringer.
4. Parterne har ret til og bør fremme bæredygtig
udvikling.
Politikker og foranstaltninger til at beskytte klimasystemet mod
menneskeskabte ændringer bør være tilpasset de enkelte parters
særlige omstændigheder og bør være integreret i de nationale
udviklingsprogram mer, da økonomisk udvikling er en væsentlig
forudsætning for, at der kan træffes foranstaltninger til imødegåelse
af klimaændringer.
5. Parterne bør samarbejde om at fremme et gensidigt
støttende og åbent internationalt økonomisk system, der kan føre til
bæredygtig økonomisk vækst og udvikling for alle parterne, herunder navnlig
udviklingslandsparterne, hvorved de vil være i stand til bedre at løse pro
blemerne i forbindelse med klimaændringer. Foranstaltninger til at bekæmpe
klimaændrin ger, herunder unilaterale foranstaltninger, bør ikke være et
middel til vilkårlig eller uberettiget forskelsbehandling eller skjult
begrænsning af international samhandel.
Artikel 4
Forpligtelser
1. Alle parterne skal, under hensyntagen til deres
fælles, men differentierede ansvar og deres særlige nationale og regionale
udviklingsprioriteringer, mål og omstændigheder:
a) udvikle, jævnligt ajourføre, offentliggøre og i medfør af artikel 12
meddele parternes nationale opgørelser over antropo gene emissioner fordelt
på kilder og optagelsen heraf fordelt på dræn for alle drivhusgasser, der
ikke er reguleret af Montreal-protokollen, med anvendelse af sammenlignelige
metoder, der skal godkendes af parternes konference;
b) opstille, gennemføre, offentliggøre og jævnligt ajourføre nationale,
og, hvor det måtte være relevant, regionale programmer for foranstaltninger
til at imødegå klimaændringer under hensyntagen til kilderne for antropogene
og drænene for optagelse af alle drivhusgasser, der ikke er reguleret af
Montreal-protokollen, og foranstaltninger til at fremme hensigtsmæssig
tilpasning til klimaændringer;
c) fremme og samarbejde om udvikling, anvendelse og videreformidling,
herunder over førsel, af teknologi, fremgangsmåder og processer, som kan
kontrollere, mindske eller for hindre antropogene emissioner af
drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokol len, i alle
relevante sektorer, herunder energi-,transport-, industri-, landbrugs-,
skovbrugs- og affaldshåndteringssektoren;
d) fremme bæredygtig forvaltning samt fremme og samarbejde om bevarelse
og eventuelt forøgelse af dræn og reservoirer for alle drivhusgasser, der
ikke er reguleret af Montreal-protokollen, herunder biomasse, skove og oce
aner såvel som andre terrestriske og marineøkosystemer samt kystøkosystemer;
e) samarbejde om at træffe forberedelser til at tilpasse sig virkningerne
af klimaændringer; udvikle og opstille passende, integrerede planer for
forvaltning af kystområder, vandressourcer og landbrug og for beskyttelse og
genopretning af områder, navnlig i Afrika, der er ramt af tørke og
ørkendannelse såvel som af oversvømmelser;
f) så vidt muligt tage hensyn til klimaændringer i deres relevante
sociale, økonomiske og miljømæssige foranstaltninger og anvende passende
metoder, f.eks. konsekvensvurderinger, der er udarbejdet og opstillet på
nationalt plan, med henblik på at mindske de skadelige virkninger, som de
projekter eller foranstaltninger, de træffer for at imødegå eller tilpasse
sig klimaændringer, kan få for økonomien, folkesundheden og miljøkvaliteten;
g) fremme og samarbejde om videnskabelig, teknologisk, teknisk,
socioøkonomisk og an den forskning, systematiske observationer og udvikling
af dataarkiver vedrørende klimasystemet med henblik på at øge forståelsen af
og mindske eller fjerne den resterende usikkerhed med hensyn til årsagerne
til, virkningerne af, omfanget af og den tidsmæssige udvikling i
klimaændringerne og de økonomiske og sociale konsekvenser af forskellige
modforanstaltninger;
h) fremme og samarbejde om fuldstændig, åben og hurtig udveksling af
relevante videnskabelige, teknologiske, tekniske, socioøkonomiske og
juridiske oplysninger vedrørende klimasystemet og klimaændringer og
vedrørende de økonomiske og sociale konsekvenser af forskellige
modforanstaltninger;
i) fremme og samarbejde om undervisning, uddannelse og folkeoplysning
vedrørende klimaændringer og anspore til størst mulig medvirken i denne
proces, herunder fra ikke-statslige organisationer;
j) meddele parternes konference oplysninger om gennemførelsen, jf.
artikel 12.
2. Industrilandsparterne og andre parter opført i
bilag I indgår nedenstående forpligtelser:
a) Hver af disse parter opstiller nationale (* 2) strategier og træffer
foranstaltninger i overensstemmelse hermed til at imødegå klimaændringer ved
at begrænse sine antropogene emissioner af drivhusgasser og ved at beskytte
og øge sine dræn og reservoirer for drivhusgasser. Disse strategier og
foranstaltninger vil vise, at industrilandene, i overrensstemmelse med
konventionens mål, går i spidsen for at ændre udviklingen i antropogene
emissioner på langt sigt, idet de erkender, at tilbagevenden ved udgangen af
dette årti til tidligere niveauer for antropogene emissioner af kuldioxid og
andre drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen, vil
medvirke til en sådan ændring i udviklingen, og idet de tager hensyn til
forskellene i dise parters udgangspunkter og fremgangsmåder, økonomiske
strukturer og ressourcegrundlag, behov for at bevare en stærk og bæredygtig
økonomisk vækst, tilgængelig teknologi og andre individuelle omstændigheder
såvel som behovet for, at hver af disse parter yder rimelige og passende
bidrag til den samlede indsats henimod opfyldelsen af dette mål. De nævnte
parter kan gennemføre strategierne og foranstaltningerne i fællesskab med
andre parter og kan bistå andre parter med at bidrage til opfyldelsen af
konventionens mål, herunder navnlig målet med nærværendepunkt.
------------------
2) Omfatter også strategier og foranstaltninger, der vedtages af
regionale organisationer for økonomisk integration.
b) For at fremme udviklingen i denne retning meddeler hver af disse
parter senest seks måneder efter konventionens ikrafttræden for den
pågældende part og regelmæssigt derefter, i overensstemmelse med artikel 12,
detaljerede oplysninger om sine stategier og foranstaltninger som omhandlet i
pkt. a), såvel som oplysninger om sine herpå baserede prognoser for
antropogene emissioner fordelt på kilder og optagelse fordelt på dræn af
drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen, i det i pkt. a)
nævnte tidsrum med henblik på, samlet eller hver for sig, at bringe disse
antropogene emissioner af kuldioxid og andre drivhusgasser, der ikke er
reguleret af Montreal-protokollen, tilbage til deres 1990-niveauer. Disse
oplysninger gennemgås af parternes konference på dennes første samling og
regelmæssigt derefter, jf. artikel 7.
c) Beregninger af emissioner fordelt på kilder og optagelse fordelt på
dræn af drivhusgasser med henblik på anvendelsen af pkt. b), bør bygge på den
bedste foreliggende videnskabelige viden,herunder om drænenes faktiske
kapacitet og gassernes respektive bidrag til klimaændringer. Parternes
konference undersøger og vedtager metoder til disse beregninger på sin første
samling og gennemgår dem regelmæssigt derefter.
d) Parternes konference undersøger på sin første samling om pkt. a) og b)
er hensigtsmæssige. Denne undersøgelse gennemføres i lyset af de bedste
foreliggende videnskabelige oplysninger om og vurderinger af klimaændringerne
og virkningerne heraf såvel som relevante tekniske, sociale og økonomiske
oplysninger. Ud fra denne undersøgelse træffer parternes konference passende
foranstaltninger, som bl.a. kan omfatte vedtagelse af ændringer til de i pkt.
a) og b) omhandlede forpligtelser. Parternes konference træffer endvidere på
sin første samling afgørelser om kriterierne for fælles gennemførelse som
anført i pkt. a). Senest den 31. december 1998 foretages der en yderligere
undersøgelse af pkt. a) og b) og derefter med jævne mellemrum, som fastsat af
parternes konference, indtil konventionens mål er opfyldt.
e) Hver af de nævnte parter skal:
(i) alt efter behov samordne relevante økonomiske og administrative
virkemidler, der udvikles med henblik på at opfylde konventionens mål med
andre af de nævnte parter;
(ii) identificere og jævnligt gennemgå egne politikker og
fremgangsmåder, som fremmer aktiviteter, der yderligere øger
niveauerne af drivhusgasser, som ikke er reguleret af
Montreal-protokollen.
f) Parternes konference gennemgår senest den 31. december 1998 de
foreliggende oplysninger med henblik på at vedtage eventuelle ændringer til
listerne i bilag I og II, med den berørte parts samtykke.
g) Enhver part, der ikke er opført i bilag I, kan i sit ratifikations-,
accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument eller når som helst
derefter meddele depositaren, at den agter at være bundet af pkt. a) og b).
Depositaren underretter de andre signatarer og parter om enhver sådan
meddelelse.
3. De industrilandsparter og andre industrialiserede
parter, der er opført i bilag II, tilvejebringer nye og supplerende
finansielle ressourcer til at dække de godkendte samlede omkostninger, som
udviklingslandsparterne afholder for at opfylde deres forpligtelser i henhold
til artikel 12, stk. 1. De tilvejebringer også de finansielle resourcer,
herunder til teknologioverførsel, som udviklingslandsparterne behøver til at
dække de godkendte samlede ekstraomkostninger ved gennemførelsen af
foranstaltninger, som er omfattet af stk. 1 i denne artikel, og som en
udviklingslandspart har aftalt med den de i artikel 11 omhandlede
internationale enheder, i overensstemmelse med den nævnte artikel. Ved
opfyldelsen af disse forpligtelser tages der hensyn til, at tilførslen af
midler skal være adækvat og forudsigelig, og at byrden bør fordeles passende
mellem industrilandsparterne.
4. Industrilandsparterne og andre industrialiserede
parter, der er opført i bilag II, bistår endvidere udviklingslandsparter, der
er særligt sårbare over for de skadelige virkninger af klimaændringer, med at
dække omkostningerne til deres tilpasning til disse skadelige virkninger.
5. Industrilandsparterne og andre industrialiserede
parter opført i bilag II, træffer de videst mulige foranstaltninger til, alt
efter omstændighederne, at fremme, lette og finansiere overførsel af eller
adgang til miljøvenlig teknologi og know-how til andre parter, herunder
navnlig udviklingslandsparter, så de kan gennemføre konventionens
bestemmelser. I denne proces støtter industrilandsparterne udviklingen og
udbygningen af udviklingslandsparternes egen kapacitet og teknologi. Andre
parter og organisationer, der er i stand hertil, kan også medvirke til at
fremme overførslen af denne teknologi.
6. Bl.a. hvad angår valget af referenceniveau for
antropogene emissioner af drivhusgasser, der ikke er reguleret af
Montreal-protokollen, indrømmer parternes konference de parter i bilag I, som
befinder sig i overgangen til markedsøkonomi, et vist spillerum i opfyldelsen
af deres forpligtelser i henhold til stk. 2 for at give disse parter større
mulighed for at imødegå klimaændringer.
7. Udviklingslandsparternes mulighed for at opfylde
deres forpligtelser i henhold til konventionen fyldestgørende vil afhænge af
industrilandsparternes opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til
konventionen for så vidt angår finansielle ressourcer og teknologioverførsel,
under fuld hensyntagen til, at udviklingslandsparternes første og
væsentligste prioriteringer er økonomisk og social udvikling og bekæmpelse af
fattigdommen.
8. Ved opfyldelsen af forpligtelserne i denne artikel
overvejer parterne, hvilke foranstaltninger, herunder finansiering,
forsikring og teknologioverførsel, der bør træffes i henhold til
konventionen, for at, imødekomme udviklingslandsparternes særlige behov og
problemer, som de skadelige virkninger af klimaændringer og/eller
konsekvenserne af gennemførelsen af modforanstaltninger vil medføre, navnlig
for:
a) små øriger
b) lande med lavtliggende kystområder
c) lande med aride og semi-aride områder, skovområder og områder, der
trues af skovdød
d) lande med områder, der er udsat for naturkatastrofer
e) lande med områder, der er udsat for tørke og ørkendannelse
f) lande med stærkt luftforurenede byområder
g) lande med områder med sårbare økosystemer, herunder bjergøkosystemer
h) lande, hvis økonomi i høj grad afhænger af indtægter fra produktion,
forarbejdning og eksport og/eller forbrug af fossile brændstoffer og
energiintensive produkter
i) indlandsstater og transitlande.
Parternes konference kan endvidere, alt efter behov, træffe
foranstaltninger for så vidt angår dette punkt.
9. Parterne tager i deres foranstaltninger med hensyn
til finansiering og teknologioverførsel fuldt hensyn til de mindst udviklede
landes særlige behov og situation.
10. Ved opfyldelsen af konventionens forpligtelser
tager parterne, i overenstemmelse med artikel 10, hensyn til situationen for
de parter, herunder navnlig udviklingslandsparter, hvis økonomi er sårbar
over for de skadelige virkninger af foranstaltninger til imødegåelse af
klimaændringer. Dette gælder bl.a. parter, hvis økonomi er stærkt afhængig af
indtægter fra produktion, forarbejdning og eksport og/eller forbrug af
fossile brændstoffer og energiintensive produkter og/eller anvendelse af
fossile brændstoffer, som disse lande meget vanskeligt kan erstatte med andre
energiformer.
Artikel 5
Forskning og systematiske observationer
Ved opfyldelsen af deres forpligtelser i medfør af artikel 4, stk. 1 g),
skal parterne:
a) støtte og eventuelt videreudvikle internationale og mellemstatslige
programmer og netværk eller organisationer, hvis formål et er at planlægge,
gennemføre, vurdere og finansiere forskning, dataindsamling og systematiske
observationer, under hensyntagen til behovet for at begrænse dobbeltarbejde
mest muligt;
b) støtte internationale og mellemstatslige bestræbelser på at styrke
systematiske observationer og landenes, navnlig udviklingslandenes,
videnskabelige og tekniske forskningsmuligheder og -midler og på at fremme
adgangen til og udveksling af data og analysen heraf fra områder, der ikke
hører under deres nationale jurisdiktion;
c) tage hensyn til udviklingslandenes særlige problemer og behov og
samarbejde om at forbedre disse landes egne midler til og muligheder for at
deltage i de bestræbelser, der henvises til i pkt. a) og b).
Artikel 6
Undervisning, uddannelse og folkeoplysning
Ved opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1 i),
skal parterne:
a) på nationalt og eventuelt på subregionalt og regionalt plan og i
overensstemmelse med nationale love og bestemmelser samt inden for rammerne
af deres respektive muligheder fremme og lette:
1. udvikling og gennemførelse af undervisnings- og
oplysningsprogrammer om klimaændringer og virkningerne heraf
2. offentlighedens adgang til oplysninger om
klimaændringer og virkningerne heraf
3. offentlighedens medvirken i undersøgelser af
klimaændringer og virkningerne heraf og i udvikling af passende
forholdsregler
4. uddannelse af videnskabeligt, teknisk og
administrativt personale;
b) samarbejde om og fremme, på internationalt plan og eventuelt via
allerede eksisterende organer:
1. udvikling og udveksling af undervisnings- og
oplysningsmateriale om klimaændringer og virkningerne heraf
2. udvikling og gennemførelse af undervisnings- og
uddannelsesprogrammer, herunder udbygning af nationale institutioner og
udveksling eller udstationering af personale, som kan uddanne eksperter på
dette område, navnlig for udviklingslandene.
Artikel 7
Parternes konference
1. Hermed oprettes en konference for parterne.
2. Parternes konference, som er det øverste organ for
denne konvention, gør regelmæssigt status over gennemførelsen af konventionen
og eventuelle dertil knyttede retlige instrumenter, som parternes konference
måtte vedtage, og træffer, inden for rammerne af sit mandat, de afgørelser,
der behøves til at fremme en effektiv gennemførelse af konventionen. I dette
øjemed påtager parternes konference sig følgende:
a) i lyset af målet med konventionen, de erfaringer, der indhentes i
forbindelse med gennemførelsen heraf, og udviklingen i den videnskabelige og
teknologiske viden, gennemgår den regelmæssigt parternes forpligtelser og de
institutionelle ordninger i henhold til konventionen;
b) den fremmer og letter udvekslingen af oplysninger om de
foranstaltninger, parterne træffer for at imødegå klimaændringer og
virkningerne heraf, under hensyntagen til parternes forskellige vilkår,
ansvar og muligheder og deres respektive forpligtelser i henhold til
konventionen;
c) på anmodning af to eller flere parter fremmer den samordningen af
foranstaltninger, som disse træffer for at imødegå klimaændringer og
virkningerne heraf, under hensyntagen til parternes forskellige vilkår,
ansvar og muligheder og deres respektive forpligtelser i henhold til
konventionen;
d) i overensstemmelse med konventionens mål og bestemmelser fremmer og
leder den udvikling og regelmæssig videreudvikling af sammenlignelige
metoder, som godkendes af parternes konference, og som bl.a. skal anvendes
til at udarbejde opgørelser over drivhusgasemissioner fordelt på kilder og
optagelse heraf fordelt på dræn, og til vurdering af effektiviteten ved
foranstaltninger til at begrænse emissionen og øge optagelsen af disse
gasser;
e) på grundlag af alle de oplysninger, den får meddelt i henhold til
konventionens bestemmelser, vurderer den parternes gennemførelse af
konventionen, de samlede virkninger af de foranstaltninger, der træffes i
henhold til konventionen, navnlig de miljømæssige, økonomiske og sociale
virkninger, såvel som de samlede konsekvenser heraf, og fremskridtene henimod
opfyldelse af konventionens mål;
f) den gennemgår og godkender regelmæssige rapporter om konventionens
gennemførelse og sørger for offentliggørelse heraf;
g) den fremkommer med henstillinger om alle spørgsmål af betydning for
konventionens gennemførelse;
h) den søger at mobilisere finansielle ressourcer i overensstemmelse med
artikel 4, stk. 3, 4 og 5, og artikel 11;
i) den opretter de hjælpeorganer, der skønnes nødvendige til
konventionens gennemførelse;
j) den gennemgår rapporter forelagt af sine hjælpeorganer og vejleder
disse;
k) den vedtager og godkender ved konsensus forretningsorden og
finansielle regler for konferencen selv og for eventuelle hjælpeorganer;
l) den kan anmode om og benytte kompetente internationale organisationers
og mellemstatslige og ikke-statslige organers tjenester og bistand samt de
oplysninger, de tilvejebringer;
m) den udøver andre funktioner, der kræves til opfyldelse af
konventionens mål, såvel som alle andre funktioner, den pålægges i henhold
til konventionen.
3. Parternes konference vedtager på sit første møde
sin egen forretningsorden såvel som forretningsordnerne for de ved
konventionen oprettede hjælpeorganer; de nævnte forretningsordner omfatter
beslutningsprocedurer for spørgsmål, der ikke allerede er omfattet af de i
konventionen fastsatte beslutningsprocedurer. Procedurerne kan indeholde
bestemmelse om, hvilket flertal der kræves til vedtagelse af be-stemte
afgørelser.
4. Den første samling for parternes konference
indkaldes af det i artikel 21 omhandlede midlertidige sekretariat og afholdes
senest eet år efter datoen for konventionens ikrafttræden. Derefter afholdes
der ordinære samlinger for parternes konference hvert år, medmindre andet
fastsættes af parternes konference.
5. Ekstraordinære samlinger for parternes konference
afholdes på et hvilket som helst tidspunkt, som konferencen måtte skønne
nødvendigt, eller på skriftlig anmodning af en af parterne, forudsat at denne
anmodning, senest seks måneder efter, at parterne er blevet underrettet herom
af sekretariatet, støttes af mindst en tredjedel af dem.
6. De Forenede Nationer, FN's særorganisationer og Det
Internationale Atomenergiagetur såvel som enhver medlemsstat deraf eller
observatører dertil, som ikke er part i denne konvention, kan som
observatører være repræsenteret på samlingerne for parternes konference.
Ethvert organ eller agentur, det være sig nationalt eller internationalt,
statsligt eller ikke-statsligt, som har kompetence på områder, der henhører
under konventionen, og som har underrettet sekretariatet om, at det som
observatør ønsker at lade sig repræsentere ved en samling for parternes
konference, kan få adgang, medmindre mindst en tredjedel af de
tilstedeværende parter gør indsigelse herimod. Observatørers adgang til og
deltagelse i samlinger finder sted efter den af parternes konferencevedtagne
forretningsorden.
Artikel 8
Sekretariat
1. Der oprettes herved et sekretariat.
2. Sekretariatets funktioner er følgende:
a) at tilrettelægge og forberede samlinger for parternes konference og
dets hjælpeorganer oprettet i henhold til konventionen og yde dem den ønskede
service
b) at sammenfatte og videresende de rapporter, det får forelagt
c) på anmodning at yde parterne, herunder navnlig
udviklingslandsparterne, bistand og formidle de oplysninger, der kræves i
medfør af konventionens bestemmelser
d) at udarbejde rapporter over sine aktiviteter og forelægge dem for
parternes konference
e) at sikre den nødvendige samordning med sekretariaterne for andre
relevante internationale organer
f) under tilsyn fra parternes konference at indgå de administrative og
kontraktmæssige ordninger, som måtte være nødvendige til en forsvarlig
udførelse af sekretariatets opgaver
g) at udføre de andre sekretariatsfunktioner, der er anført i
konventionen og i protokollerne hertil, samt andre opgaver, som parternes
konference måtte beslutte at tildele det.
3. På den første samling udpeger parternes konference
et fast sekretariat og træffer dispositioner for dets arbejde.
Artikel 9
Hjælpeorgan for videnskabelig og teknologisk rådgivning
1. Der oprettes hermed et hjælpeorgan for
videnskabelig og teknologisk rådgivning, som skal give parternes konference
og i givet fald dennes andre hjælpeorganer passende oplysninger og
ekspertudtalelser om videnskabelige og teknologiske spørgsmål i tilknytning
til konventionen. Dette organ, der er åbent for deltagelse fra alle parterne,
er tværfagligt. Det omfatter regeringsrepræsentanter med kompetence på det
relevante fagområde. Det aflægger regelmæssigt rapport for parternes
konference om alle aspekterne af sit arbejde.
2. Dette organ, der sorterer under parternes
konference, og som støtter sig til eksisterende kompetente internationale
organer, har følgende opgaver:
a) at gøre status over udviklingen i forskningen i klimaændringer og
virkningerne heraf
b) at forberede videnskabelige vurderinger af virkningerne af de
foranstaltninger, der træffes i henhold til konventionen
c) at indkredse nyskabende, effektiv og avanceret teknologi og know-how
og rådgive om måder og midler til at fremme udvikling og/eller overførsel af
denne teknologi
d) at afgive udtalelser om videnskabelige programmer, internationalt
samarbejde om forskning og udvikling vedrørende klimaændringer såvel som om
måder og midler til at bistå udviklingslandene med at opbygge deresegen
kapacitet på området
e) at besvare de videnskabelige, teknologiske og metodemæssige spørgsmål,
som parternes konference og dets hjælpeorganer måtte stille det.
3. Dette organs opgaver og kommissorium kan fastlægges
nærmere af parternes konference.
Artikel 10
Hjælpeorgan for konventionens gennemførelse
1. Der oprettes hermed et hjælpeorgan for
konventionens gennemførelse, som skal bistå parternes konference med at
vurdere og undersøge, om konventionen gennemføres korrekt.Dette organ er
åbent for deltagelse af alle parterne og omfatter regeringsrepræsentanter,
der er eksperter i spørgsmål vedrørende klimaændringer. Det forelægger
regelmæssigt rapport for parternes konference om alle aspekter af sit
arbejde.
2. Dette organ, der sorterer under parternes
konference, har følgende opgaver:
a) at gennemgå de oplysninger, der meddeles i medfør af artikel 12, stk.
1, for at vurdere den sammlede kumulative virkning af de foranstaltninger,
parterne træffer i lyset af de seneste videnskabelige vurderinger af
klimaændringerne
b) at gennemgå de oplysninger, der meddeles i medfør af artikel 12, stk.
2, for at bistå parternes konference med at gennemføre de undersøgelser, der
kræves i artikel 4, stk. 2 d)
c) eventuelt at bistå parternes konference med at forberede og gennemføre
dens beslutninger.
Artikel 11
Finansieringsmekanisme
1. Der fastsættes hermed en mekanisme for
tilvejebringelse af finansielle ressourcer i form af tilskud eller favorable
betingelser, herunder teknologioverførsel. Den sorterer under parternes
konference, som den skal aflægge regnskab for, og som fastsætter dens
politik, programprioriteringer og støttekriterier i tilknytning til
konventionen. Mekanismens drift overdrages til en eller flere allerede
eksisterende internationale instanser.
2. I finansieringsmekanismen skal parterne
repræsenteres på et rimeligt og afbalanceret grundlag, inden for rammerne af
et gennemsigtigt ledelsessystem.
3. Parternes konference og den eller de instanser, der
har fået finansieringsmekanismens drift i opdrag, træffer dispositioner til
gennemførelse af de ovenstående punkter, herunder følgende:
a) Nærmere bestemmelser til at sikre, at de finansierede projekter til
imødegåelse af klimaændringer er i overensstemmelse med den politik og de
programprioriteringer og støttekriterier, parterens konference har fastsat.
b) Nærmere bestemmelser for, hvorledes en given beslutning om
finansiering kan tages op til fornyet vurdering i lyset af den politik og de
programprioriteringer og støttekriterier, parternes konference har fastsat.
c) Den eller de ansvarlige instansers forelæggelse af regelmæssige
rapporter for parternes konference om mekanismens finansieringsoperationer, i
overensstemmelse med kravet om regnskabsaflæggelse i stk. 1.
d) Forudsigelig og gennemskuelig beregning af, hvilket finansieringsbeløb
der er nødvendigt og disponibelt til gennemførelse af konventionen, og
fastsættelse af, under hvilke betingelser dette beløb regelmæssigt skal tages
op til revision.
4. Parternes konference træffer dispositioner til at
gennemføre de ovennævnte bestemmelser på sin første samling, idet den
gennemgår og tager hensyn til de i artikel 21, stk. 3, omhandlede
midlertidige arrangementer, og afgør, om disse arrangementer skal bevares.
Senest 4 år herefter tager parternes konference finansieringsmekanismen op
til revision og træffer passende foranstaltninger.
5. Industrilandsparterne kan ligeledes tilvejebringe
og udviklingslandsparter kan få tildelt finansielle ressourcer til at
gennemføre konventionen ad bilaterale, regionale eller andre multilaterale
kanaler.
Artikel 12
Meddelelse af oplysninger om gennemførelsen
1. I medfør af artikel 4, stk. 1, meddeler hver part,
via sekretariatet, parternes konference følgende oplysninger:
a) En national opgørelse over antropogene emissioner fordelt på kilder og
optagelsen fordelt på dræn af alle drivhusgasser, der ikke er reguleret af
Montreal-protokollen, så vidt den pågældende part er i stand hertil, med
anvendelse af sammenlignelige metoder, som parteres konference skal vedtage
og fremme anvendelsen af.
b) En generel beskrivelse af, hvilke skridt parten har taget eller
planlagt for at gennemføre konventionen.
c) Alle andre oplysninger, som parten anser for relevante for opfyldelse
af konventionens mål, og som den mener bør medtages i dens meddelelse,
herunder om muligt oplysninger, der kan bruges til beregning af udviklingen i
emissionerne globalt.
2. Hver industrilandspart og enhver anden part opført
i bilag I meddeler endvidere følgende oplysninger:
a) En detaljeret beskrivelse af den politik og de foranstaltninger, den
har vedtaget for at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk.
2 a) og b).
b) Et nøjagtigt skøn over, hvilke virkninger den politik og de
foranstaltninger, der henvises til i pkt. a), vil have på de antropogene
emissioner fordelt på kilder og optagelsen fordelt på dræn af drivhusgasser i
det i artikel 4, stk. 2 a) omhandlede tidsrum.
3. Herudover meddeler hver industrilandspart og enhver
anden industrialiseret part opført i bilag II oplysninger om foranstaltninger
truffet i medfør af artikel 4, stk. 3, 4 og 5.
4. Udviklingslandsparter kan på frivilligt grundlag
foreslå projekter med henblik på finansiering, herunder teknologier,
materialer, udstyr, teknikker eller fremgangsmåder, som behøves til at
gennemføre sådanne projekter, om muligt ledsaget af et skøn over samtlige
ekstraomkostninger, over nedbringelsen af emissioner og forøgelsen af
optagelsen af drivhusgasser såvel som et skøn over de heraf følgende fordele.
5. Hver industrilandspart og enhver anden part opført
i bilag I fremsender sin første meddelelse senest seks måneder efter
konventionens ikrafttræden for den pågældende part.Enhver part, der ikke er
opført på denne liste, fremsender sin første meddelelse senest tre år efter
konventionens ikrafttræden for den pågældende part eller efter
tilrådighedsstillelsen af finansielle ressourcer i overensstemmelse med
artikel 4, stk. 3. De mindst udviklede parter kan fremsende deres første
meddelse, når de ønsker det. Parternes konference fastsætter hyppigheden for
efterfølgende meddelelser for samtlige parters vedkommende, under hensyntagen
til den i dette punkt fastsatte differentierede tidsplan.
6. De oplysninger, parterne fremsender i henhold til
denne artikel, videresender sekretariatet hurtigst muligt til parternes
konference og til eventuelle berørte hjælpeorganer. Parternes konference kan
om nødvendigt tage procedurene for meddelelse af oplysninger op til revision.
7. Parternes konference træffer fra sin første samling
foranstaltninger til, at udviklingslandsparterne på anmodning gives teknisk
og finansiel støtte til at indsamle og meddele oplysninger i henhold til
denne artikel såvel som til at beregne, hvilke tekniske og finansielle midler
der er behov for til gennemførelse af foreslåede projekter og afbødende
foranstaltninger omhandlet i artikel 4. Støtte af denne art kan alt efter
omstændighederne ydes af andre parter, af kompetente internationale
organisationer og af sekretariatet.
8. Enhver gruppe af parter kan, i overensstemmelse med
retningslinjer fastlagt af parternes konference og efter forudgående
meddelelse til parternes konference, opfylde forpligtelserne i denne artikel
ved at fremsende en fælles meddelelse, forudsat at den indeholder oplysninger
om, hvorledes hver enkelt af disse parter har opfyldt sine forpligtelser i
henhold til konventionen.
9. Modtager sekretariatet oplysninger, som en part
angiver som fortrolige i overensstemmelse med kriterier, der skal fastsættes
af parternes konference, redigerer sekretariatet disse oplysninger på en
sådan måde, at deres fortrolighed beskyttes, inden de stilles til rådighedfor
de organer, der er involveret i videreformidling og gennemgang af
oplysninger.
10. Med forbehold af stk. 9 og uden at det berører
parternes mulighed for når som helst at offentliggøre deres oplysninger,
stiller sekretariatet oplysninger, parterne har meddelt i henhold til denne
artikel, til rådighed for offentligheden samtidig med, at de forelægges
parternes konference.
Artikel 13
Løsning af spørgsmål vedrørende gennemførelsen
Parternes konference undersøger på sin første samling mulighederne for at
indføre en multilateral høringsproces, der står til rådighed for parterne på
disses anmodning, og som skal anvendes til løsning af spørgsmål i forbindelse
med konventionens gennemførelse.
Artikel 14
Bilæggelse af tvister
1. I tilfælde af tvist mellem to eller flere parter
vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af konventionen søger de berørte
parter at bilægge tvisten ved forhandling eller ved enhver anden fredelig
fremgangsmåde efter eget valg.
2. En part, som ikke er en regional organisation for
økonomisk integration, kan, når den ratificerer, accepterer, godkender eller
tiltræder denne konvention eller når som helst herefter, skriftligt erklære
over for depositaren, at den i tilfælde af tvister vedrørende fortolkning
eller anvendelse af konventionen, over for enhver part, der accepterer samme
forpligtelse, uden videre og uden særlig aftale accepterer følgende krav:
a) indbringelse af tvisten for Den Internationale Domstol og/eller
b) voldgift i overensstemmelse med den fremgangsmåde, som parternes
konference snarest muligt vedtager i et bilag om voldgift.
En part, som er en regional organisation for økonomisk integration, kan
fremsætte en erklæring med tilsvarende virkning vedrørende voldgift efter de
procedurer, der er omhandlet i pkt. b).
3. En erklæring fremsat i henhold til stk. 2 forbliver
i kraft, indtil den udløber i henhold til de heri fastsatte bestemmelser
eller indtil tre måneder efter deponering hos depositaren af et skriftligt
varsel om opsigelse af erklæringen.
4. En ny erklæring, et varsel om opsigelse eller
udløbet af en erklæring har ingen indflydelse på sager, der er indbragt for
Den Internationale Domstol eller voldgiftsretten, medmindre parterne i
tvisten bliver enige om andet.
5. Med forbehold af stk. 2, og hvis de pågældende
parter efter udløbet af en frist på 12 måneder, efter at en af parterne har
meddelt en anden part, at der er opstået en tvist mellem dem, ikke har kunnet
bilægge deres tvist med de i stk. 1 nævnte midler, underkastes tvisten
forligsbehandling på anmodning af en hvilken som helst af tvistens parter.
6. Der oprettes en forligskommission på anmodning af
en af tvistens parter. Kommissionen består af et antal medlemmer, udpeget
ligeligt af hver af de berørte parter, og formanden vælges i fællesskab af de
således udpegede medlemmer. Kommissionen afsiger en kendelse, som ikke kan
appelleres, og som gælder som en henstilling. Parterne anlægger et objektivt
syn på den.
7. Parternes konference vedtager snarest muligt
yderligere procedurer vedrørende forligsbehandling i et bilag om
forligsbehandling.
8. Bestemmelserne i denne artikel finder anvendelse på
ethvert hertil knyttet retligt instrument, som parternes konference måtte
vedtage, medmindre instrumentet indeholder andre bestemmelser.
Artikel 15
Ændringer til konventionen
1. Enhver part kan foreslå ændringer til konventionen.
2. Ændringer til konventionen vedtages på en ordinær
samling for parternes konference. Teksten til enhver ændring, der foreslås
til denne konvention, meddeles parterne af sekretariatet mindst seks måneder
inden den samling, hvor ændringen foreslås vedtaget. Sekretariatet sender
ligeledes de foreslåede ændringer til signatarer af konventionen og, til
orientering, til depositaren.
3. Parterne sparer sig ingen anstrengelser for at nå
til enighed ved konsensus om enhver foreslået ændring til konventionen. Hvis
alle bestræbelser på at opnå konsensus er udtømt, og der ikke nås til
enighed, vedtages ændringen, som en sidste udvej, med et fletal på tre
fjerdedele af de parter, der er til stede på mødet, og som har afgivet
stemme. Sekretariatet sender den vedtagne ændring til depositaren, som
rundsender den til samtlige parter med henblik på disses accept.
4. Instrumenter for accept af en ændring deponeres hos
depositaren. En ændring, der vedtages i overensstemmelse med stk. 3, træder i
kraft for de parter, der har accepteret den, på den 90. dag efter datoen for
depositarens modtagelse af et acceptinstrument fra mindst tre fjerdedele af
konventionens parter.
5. Ændringen træder i kraft for enhver anden part på
den 90. dag efter den pågældende parts deponering hos depositaren af sit
instrument for accept af den pågældende ændring.
6. I denne artikel forstås ved udtrykket »parter,
der er til stede på mødet, og som har afgivet stemme«, de parter, der er
til stede på mødet og som har stemt ja eller nej.
Artikel 16
Vedtagelse af bilag til konventionen og ændringer til disse bilag
1. Bilag til konventionen er en integrerende del
heraf, og medmindre andet er udtrykkeligt anført, er enhver henvisning til
konventionen ligeledes en henvisning til bilagene hertil. Med forbehold af
artikel 14, stk. 2b), og stk. 7, begrænses disse bilag til lister, formularer
og andet beskrivende materiale af videnskabelig, teknisk, proceduremæssig
eller administrativ art.
2. Bilag til konventionen foreslås og vedtages efter
proceduren i artikel 15, stk. 2, 3 og 4.
3. Et bilag, der er vedtaget i overensstemmelse med
stk. 2, træder i kraft for alle parterne i konventionen seks måneder efter,
at depositaren har underrettet parterne om bilagets vedtagelse, dog ikke for
parter, som inden for den nævnte frist skriftligt har underrettet depositaren
om, at de ikke godkender bilaget. Bilaget træder i kraft for parter, som
trækker deres meddelelse om ikke-godkendelse tilbage, på den 90. dag efter
datoen for depositarens modtagelse af tilbagetrækningen af meddelelsen om
ikke-godkendelse.
4. Fremsættelse af forslag til og vedtagelse af
ændringer til bilagene til denne konvention og disses ikrafttræden finder
sted efter den samme procedure som for forslag til og vedtagelse af bilagene
til konventionen og disses ikrafttræden i overensstemmelse med stk. 2 og 3.
5. Hvis vedtagelse af bilag eller en ændring til et
bilag indebærer en ændring af konventionen, træder bilaget eller ændringen
til et bilag først i kraft, når ændringen til konventionen selv træder i
kraft.
Artikel 17
Protokoller
1. Parternes konference kan på en hvilken som helst
ordinær samling vedtage protokoller til konventionen.
2. Teksten til enhver foreslået protokol meddeles
parterne af sekretariatet mindst seks måneder inden den nævnte samling.
3. Kravene med hensyn til en protokols ikrafttræden
fastsættes i protokollen selv.
4. Kun parter i konventionen kan være parter i en
protokol.
5. Beslutninger i medfør af en protokol kan kun
træffes af parterne i den pågældende protokol.
Artikel 18
Stemmeret
1. Hver part i konventionen har een stemme, jf. dog
stk. 2.
2. Regionale organisationer for økonomisk integration
tildeles, til udøvelse af deres stemmeret på områder, der henhører under
deres kompetence, et antal stemmer svarende til antallet af de af deres
medlemsstater, der er parter i konventionen. Disse organisationer anvender
ikke deres stemmeret, såfremt deres medlemsstater anvender deres stemmeret,
og vice versa.
Artikel 19
Depositar
Generalsekretæren for De Forenede Nationer er depositar for konventionen
og for protokoller hertil vedtaget i overensstemmelse med artikel 17.
Undertegnelse
Denne konvention er åben for undertegnelse for medlemsstater af De
Forenede Nationer eller af en hvilken som helst af dens særorganisationer,
eller for parter i Den Internationale Domstols Statut samt for regionale
organisationer for økonomisk integration, i Rio de Janeiro under De Forenede
Nationers Konference om Miljø og Udvikling og derefter i De Forenede
Nationers hovedkvarter i New York fra den 20. juni 1992 til den 19. juni
1993.
Artikel 21
Midlertidige arrangementer
1. De i artikel 8 omhandlede sekretariatsopgaver
udføres midlertidigt af det sekretariat, der er oprettet af
generalforsamlingen for De Forenede Nationer i resolution 45/212 af 21.
december 1990, indtil afslutningen af den første samling for parternes
konference.
2. Ledelsen af det i stk. 1 omhandlede midlertidige
sekretariat samarbejder snævert med Det Mellemstatslige Panel for
Klimaændringer (IPCC) for at sikre, at panelet kan imødekomme behovet for
objektiv videnskabelig og teknisk rådgivning. Også andre relevante
videnskabelige organer kan bliver hørt.
3. Den Globale Miljøfacilitet (GEF) under De Forenede
Nationers Udviklingsprogram, De Forenede Nationers Miljøprogram og Den
Internationale Bank for Genopbygning og Ud vikling udgør den internationale
instans, der midlertidigt overdrages driften af den artikel 11 omhandlede
finansieringsmekanisme. I denne forbindelse bør Den Globale Miljøfacilitet
gennemgå en passende omstrukturering, og medlemsskab heraf bør være åbent for
alle parter, så den kan opfylde kravene i artikel 11.
Artikel 22
Ratifikation, accept, godkendelse og tiltrædelse
1. Konventionen forelægges til ratifikation, accept,
godkendelse og tiltrædelse for stater og for regionale organisationer for
økonomisk integration. Den er åben for tiltrædelse fra dagen efter den dato,
hvor konventionen lukkes for undertegnelse. Ratifikations-, accept-,
godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenterne deponeres hos depositaren.
2. Enhver regional organisation for økonomisk
integration, som bliver part i konventionen, uden at nogen af den pågældende
organisations medlemsstater selv er part i konventio nen, er bundet af alle
de i konventionen fastsatte forpligtelser. Hvis en eller flere medlemsstater
af en sådan organisation er part i konventionen, afgør organisationen og dens
medlemsstater fordelingen af deres respektive arbejdsområder, for så vidt
angår opfyldelsen af deres forpligtelser i medfør af konventionen. I tilfælde
af denne art er organisationen eller medlemsstaterne ikke berettiget til at
udøve deres rettigheder i medfør af konventionen samtidigt.
3. Regionale organisationer for økonomisk integration
angiver i deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrumenter omfanget af deres kompetence på de områder, der
omfattes af konventionen. Disse organisationer meddeler ligeledes
depositaren, som derefter meddeler parterne, enhver væsentlig ændring i
omfanget af deres kompetenpetence.
Artikel 23
Ikrafttræden
1. Konventionen træder i kraft på den 90. dag efter
datoen for deponering af det 50. ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrument.
2. For hver stat eller regional organisation for
økonomisk integration, som ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder
konventionen efter deponeringen af det 50. ratifikations-, godkendelses-
eller tiltrædelsesinstrument, træder konventionen i kraft på den 90. dag
efter den dato, hvor den nævnte stat eller regionale organisation for
økonomisk integration har deponeret sit ratifikations-, accept-,
godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.
3. Med hensyn til stk. 1 og 2 kan intet instrument,
der deponeres af en regional organisation for økonomisk integration, føjes
til de instrumenter, som medlemsstater af den nævnte organisation allerede
har deponeret.
Artikel 24
Forbehold
Der må ikke tages forbehold over for denne konvention.
Artikel 25
Opsigelse
1. Efter udløbet af en frist på tre år at regne fra
datoen for konventionens ikrafttræden for en part kan den pågældende part når
som helst opsige konventionen ved skriftlig meddelelse til depositaren.
2. Enhver opsigelse får virkning efter udløbet af en
frist på et år efter datoen for depositarens modtagelse heraf eller på en
hvilken som helst anden senere dato, som måtte være anført i
opsigelsesmeddelelsen.
3. Enhver part, som har opsagt konventionen, vil
ligeledes blive betragtet som havende opsagt de protokoller, hvori den er
part.
Artikel 26
Autentiske tekster
Originaleksemplaret af denne konvention, hvis arabiske, engelske, franske,
kinesiske, russiske og spanske versioner er lige autentiske, deponeres hos De
Forenede Nationers generalsekretær.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som er behørigt bemyndiget hertil,
undertegnet denne konvention.
UDFÆRDIGET i New York, den 9. maj 1992.
Bilag I
Amerikas Forenede Stater
Australien
Belgien
Bulgarien*)
Canada
Danmark
Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
Estland*)
Finland
Frankrig
Grækenland
Hviderusland*)
Irland
Island
Italien
Japan
Letland*)
Litauen*)
Luxembourg
Nederlandene
New Zealand
Norge
Polen*)
Portugal
Rumænien*)
Den Russiske Føderation*)
Spanien
Sverige
Schweiz
Tjekkoslovakiet*)
Tyrkiet
Tyskland
Ukraine*)
Ungarn*)
Østrig
-----------------------------------------
*) Lande, som er ved at overgå til markedsøkonomi.
Bilag II
Amerikas Forenede Stater
Australien
Belgien
Canada
Danmark
Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
Finland
Frankrig
Grækenland
Irland
Island
Italien
Japan
Luxembourg
Nederlandene
New Zealand
Norge
Portugal
Spanien
Sverige
Schweiz
Tyrkiet
Tyskland
Østrig
Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 21. december 1993 hos De
Forenede Nationers generalsekretær.
I medfør af artikel 23, stk. 1, trådte konventionen i kraft den 21. marts
1994 for følgende lande:
Algeriet, Amerikas Forenede Stater, Antigua og Barbuda, Armenien,
Australien, Burkina Faso, Canada, Cook Øerne, Danmark, Det Europæiske
Økonomiske Fællesskab (erklæring, se nedenfor), Dominica, Ecuador, Fiji,
Guinea, Indien, Island, Japan, Jordan, Kina, Korea, Maldiverne, Marshall
Øerne, Mauritius, Mexico, Mikronesien, Monaco, Mongoliet, Nauru, Nederlandene
(for kongeriget i Europa), New Zealand, Norge, Papua New Guinea, Peru,
Portugal, Saint Kitts-Nevis, Saint Lucia, Schweiz, Seychellerne, Spanien, Sri
Lanka, Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Sudan, Sverige, Den
Tjekkiske Republik, Tyskland, Tunesien, Tuvalu, Uganda, Uzbekistan, Vanuatu,
Zambia og Zimbabwe.
Erklæring om Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs gennemførelse af De
Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer
Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og dets medlemsstater erklærer, at
den forpligtelse til at begrænse de menneskeskabte CO2-emissioner, der er
nævnt i konventionens artikel 4, stk. 2, vil blive opfyldt af Fællesskabet
som helhed gennem aktioner, der gennemføres af Fællesskabet og dets
medlemsstater hver for sig inden for deres respektive beføjelser.
Fællesskabet og dets medlemsstater bekræfter i denne forbindelse Rådets
konklusioner af 29. oktober 1990, og navnlig det mål, der består i at
stabilisere CO2-emissionerne på 1990-niveau i Fællesskabet som helhed inden
år 2000.
Fællesskabet og dets medlemsstater er ved at udarbejde en overordnet
strategi for at nå dette mål.
Udenrigsministeriet, den 15. september
1994
Niels Helveg Petersen
Lignende dokumenter
- 1992 BSF 75 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING FOLKETINGSBESLUTNING OM RATIFIKATION AF DE FORENEDE NATIONERS RAMMEKONVENTION OM KLIMAÆNDRINGER Retsinformation · 27. april 1993
- 1997 BSF 41 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AT FJERNE CO2-AFGIFTERNE PÅ ERHVERVSLIVET OG DE DERTIL HØRENDE TILBAGEFØRINGSORDNINGER OG ERSTATTE DEM MED REGLER OM FÆLLES GENNEMFØRELSE, DET SÅKALDTE JOINT IMPLEMENTATION Retsinformation · 29. oktober 1997
- Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne CO2-afgifterne på erhvervslivet og de dertil hørende tilbageføringsordninger og erstatte dem med regler om fælles gennemførelse, det såkaldte joint implementation Retsinformation · 12. november 1998
- 94/69/EF: Rådets afgørelse af 15. december 1993 om indgåelse af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer EU-lovgivning · 15. december 1993
- Forslag til folketingsbeslutning om ratifikation af Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers Rammekonvention om Klimaændringer Retsinformation · 3. april 2002
- 1992 BTB 75 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM RATIFIKATION AF DE FORENEDE NATIONERS RAMMEKONVENTION OM KLIMAÆNDRINGER NR B 75 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 4. maj 1993