1997 BSF 20 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPHÆVELSE AF SÆRRETTIGHEDER FOR UDLÆNDINGE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til inden den 1. november 1998 at
fremsætte de fornødne lovforslag og foretage de fornødne ændringer i
bekendtgørelser, cirkulærer og andre administrative forskrifter, således at
det sikres, at eksisterende særfordele for udenlandske statsborgere i forhold
til danske statsborgere bringes til ophør.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget har til formål at sikre, at der i fremtiden ikke i
lovgivningen eller i administrative forskrifter forekommer særbegunstigelser
af udenlandske statsborgere i forhold til danske statsborgere.
Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag
nr. B 93, folketingsåret 1997-98, 1. samling (se Folketingstidende 1997-98,
1. samling, forhandlingerne side 3239 og Tillæg A side 3051 og 3053).
Forslagsstillerne har med dette beslutningsforslag opregnet en række
eksempler på dansk lovgivning, der begunstiger udlændinge i forhold til
danskere, men er sikker på, at der findes endnu flere eksempler, hvilket der
vil blive mulighed for nærmere at undersøge og konstatere under
udvalgsbehandlingen.
Det er i de senere år mange gange dokumenteret, at lovgivning og
administrative forskrifter udformes sådan, at udenlandske statsborgere, der
opholder sig her i landet, opnår særrettigheder i forhold til danske
statsborgere.
Denne retstilstand er klart uholdbar og uacceptabel for den danske
befolkning, og forslagsstillerne ønsker med dette beslutningsforslag at skabe
tilslutning til, at der allerede i folketingsåret 1997-98 tages skridt til at
ophæve sådanne begunstigelser.
Forslagsstillerne har med tilfredshed bemærket, at indenrigsminister
Thorkild Simonsen til bl.a. Morgennyhederne på TV 2 tirsdag den 11. november
1997 erklærede sig som modstander af positiv særbehandling af flygtninge og
indvandrere med den begrundelse, at det kunne skabe modvilje blandt danskere.
Særrettigheder til flygtninge og indvandrere er imidlertid ikke kun et
Læs alt
fænomen, som udspringer direkte af love og administrative forskrifter. Ude i
landets kommuner florerer særbehandlingen som led i den almindelige
forvaltningsvirksomhed. Det mest slående eksempel på denne forskelsbehandling
var hele Danmark vidne til, da Københavns overborgmester Jens Kramer
Mikkelsen i dagene efter indvandreroptøjerne på Blågårds Plads i juli 1997
tonede frem på fjernsynsskærmene og udstedte en jobgaranti til de uromagere,
der i flere nætter havde hærget bydelen.
En anden form for indirekte særbehandling eksisterer i de almennyttige
boligforeninger, hvor en stor del af fælleslokalerne anvendes til bederum for
muslimske beboere. Alle lejerne er uanset nationalitet og religiøs
overbevisning forpligtet til over huslejen at betale til disse fælleslokaler,
selv om de anvendes til et formål, som ikke kan siges at være fælles.
Modersmålsundervisningen er også et udtryk for en særrettighed, dels i
forhold til danske forældre, som rejser til udlandet og ikke modtager gratis
danskundervisning til deres børn, dels i forhold til f.eks. færøske og
grønlandske forældre, som ikke modtager nogen form for gratis
modersmålsundervisning til deres skolesøgende børn.
Et eksempel på en fortrinsstilling til flygtninge, som fremgår direkte af
lovgivningen, findes i lov om social pension § 2, stk. 2, nr. 2. Heraf
fremgår det, at ved beregningen af en flygtnings pension kan bopælsperioder i
hjemlandet og i andre lande som flygtning medregnes. Danske statsborgere, som
i en periode opholder sig i udlandet, har imidlertid ikke mulighed for at
medtage den periode ved beregningen af pensionen.
For så vidt angår adgangen til at få hjælp efter bistandslovens kapitel 10
om revalidering, har Socialministeriet i dets vejledning nr. 211 af 30.
november 1994 gjort meget ud af at understrege, at der gælder de samme
betingelser for flygtninge og indvandrere til at opnå revalideringsydelse,
som der gælder for danskere. Imidlertid er flygtninge og indvandrere i samme
pennestrøg opregnet i vejledningen som en særlig persongruppe, der skal tages
specielt hensyn til, og sprogvanskeligheder og kulturelle forhold er direkte
nævnt som væsentlige momenter, der indgår i vurderingen. Derfor har denne
persongruppe i praksis en særstilling. Danskere skal igennem en meget grundig
arbejdsprøvning, inden de kan få ret til hjælp efter det nævnte kapitel i
bistandsloven. For udlændinge er dårlige sprogkundskaber og kulturelle
forskelle tilstrækkeligt.
Også det såkaldte etableringstilskud er en social ydelse, hvor
forslagsstillerne i praksis er stødt på eksempler på forskelsbehandling. En
dansk familie forventes at kunne trække på familie og venner med henblik på
etablering, hvorimod en flygtningefamilie uden videre får bevilget penge til
alt lige fra cykler til bohave og hårde hvidevarer. I virkeligheden burde en
dansk familie, som ved brand mister hele sit indbo, og som ikke har en
forsikring, kunne opnå det samme i etableringsydelse som en
flygtningefamilie, men i praksis er der himmelvid forskel.
Et sidste eksempel på socialministerens område fremgår af den
pressemeddelelse, som Socialministeriet udsendte den 2. juli 1997 om
ministerens uddeling af 14 mio. kr. til projekter på virksomheder, som vil
etablere et socialt projekt på arbejdspladsen. Det fremgår, at 18 af de
støttede projekter handler om at åbne arbejdspladsen for erhvervshæmmede,
handicappede, flygtninge m.m. Danskere kan med andre ord kun komme i
betragtning, hvis de f.eks. er handicappede, hvorimod det at være flygtning i
sig selv kvalificerer til deltagelse i de nævnte projekter.
Inden for Erhvervsministeriets område kan nævnes den såkaldte
indvandrerisbryderordning, som kan give arbejdsgivere et månedligt løntilskud
på 11.000 kr. til ansættelse af højtuddannede med indvandrer- eller
flygtningebaggrund.
Også inden for boligministerens område eksisterer en række fordele for
flygtninge og indvandrere:
Ifølge Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 749 af 13. september
1995 kan unge flygtninge m.v. under visse omstændigheder blive skrevet op til
en bolig på et kollegium, selv om de ikke er uddannelsessøgende i traditionel
forstand, men for eksempel modtager undervisning med henblik på at bestå
Danskprøve 2.
Ligeledes er der de særlige regler i boligstøttelovens kapitel 11. Efter
disse regler kan der til flygtninge m.v., der søger boligstøtte inden for de
første tre år, efter at de har fået meddelt opholdstilladelse, ydes lån til
betaling af indskud eller garanti for lån i forbindelse med indflytning i en
bolig i almennyttigt byggeri uanset opførelsestidspunktet og i privat
boligbyggeri.
Det samme gælder den bestemmelse i boligstøtteloven, hvorefter
kommunalbestyrelsen yder garanti for lejerens opfyldelse af kontraktmæssige
forpligtelser over for udlejer til istandsættelse af boligen ved fraflytning.
Der findes ikke nogen fornuftig begrundelse for på de nævnte områder at
begunstige visse grupper af udenlandske statsborgere frem for danske, og
regeringen skal derfor, såfremt nærværende forslag vedtages, tage initiativ
til at fjerne de her fremhævede eksempler på forskelsbehandling mellem
danskere og udlændinge.
Forslagsstillerne ønsker også med beslutningsforslaget at pålægge
regeringen aktivt at gennemgå ministerium for ministerium for eventuelle
andre områder, hvor udlændinge er tillagt særrettigheder, og i forlængelse
heraf foranledige disse rettigheder ophævet.
Skriftlig fremsættelse
Tom Behnke (FP):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af særrettigheder for
udlændinge.
(Beslutningsforslag nr. B 20).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og
anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 BSF 93 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPHÆVELSE AF SÆRRETTIGHEDER FOR UDLÆNDINGE Retsinformation · 19. december 1997
- 1997 BSF 21 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM UDVISNING AF KRIMINELLE UDLÆNDINGE OG FORANSTALTNINGER OVER FOR UDLÆNDINGE, DER IKKE VIL MEDVIRKE TIL UDSENDELSE, M.V. Retsinformation · 3. april 1998
- 1991 BSF 92 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPHÆVELSE AF SÆRRETTIGHEDER FOR UDLÆNDINGE Retsinformation · 18. juni 1992
- Forslag til folketingsbeslutning om, at indvandrere skal råde over en passende selvstændig bolig som betingelse for familiesammenføring Retsinformation · 25. januar 2000
- Byrettens dom i sagen mod tiltalte blev stadfæstet Domsdatabasen · 1. april 2015
- Forskerskatteordningen kunne ikke anvendes ved koncernintern udstationering SKM-databasen · 9. november 2018