Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om, at indvandrere skal råde over en passende selvstændig bolig som betingelse for familiesammenføring

1999/1 BSF 73Beslutningsforslag som fremsatFolketinget25. januar 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 25. januar 2000 af

Helge Adam Møller (KF), Jens Heimburger (KF),

Brian Mikkelsen (KF) og Gitte Seeberg (KF)

Forslag til folketingsbeslutning

om, at indvandrere skal råde over en passende

selvstændig bolig som betingelse for familiesammenføring

Folketinget opfordrer regeringen til snarest muligt og

inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte

forslag til ændring af udlændingeloven og foretage

fornødne ændringer i bekendtgørelser, cirkulærer og

andre administrative forskrifter efter følgende principper:

1. Indvandrere, der ønsker familiesammenføring med

ægtefælle eller samlever, skal som udgangspunkt kunne dokumentere

at være i besiddelse af en passende selvstændig bolig.

2. Ved familiesammenføring med mindreårige børn

skal der i særlige tilfælde kunne stilles krav om, at

indvandreren godtgør at råde over en passende selvstændig

bolig.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne finder, at en herboende

indvandrer - som et supplement til udlændingelovens

forsørgelseskrav - bør godtgøre at råde over en

passende selvstændig bolig som betingelse for meddelelse af

familiesammenføring med ægtefælle/samlever og - i visse

tilfælde - mindreårige børn.

Boligkravet stilles for at sikre, at det er realistisk at

gennemføre en familiesammenføring her til landet, og for at

undgå, at herboende indvandrere på grund af

familiesammenføring påføres alvorlige boligsociale

problemer. Herved opnås blandt andet en mere smidig udnyttelse af den

Læs alt

kommunale anvisningsret i det almennyttige og private boligbyggeri.

Efter den foreslåede regel skal der således,

medmindre særlige grunde taler derimod, som betingelse for meddelelse

af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra

d, stilles krav om, at den herboende godtgør at råde over en

passende selvstændig bolig. Dette krav skal således ikke stilles,

hvis den herboende ægtefælle/samlever har dansk

indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande eller

opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8 (flygtninge).

Der vil ved afgørelsen af, om en bolig kan anses

for passende, blive lagt afgørende vægt på de normale

boligmæssige behov, som en familie må anses at have henset til

familiens størrelse. Det vil derfor være et kriterium, at

boligen er selvstændig og ikke er del af en større bolig.

Boligen er selvstændig, når der forefindes selvstændigt

køkken og toilet. En selvstændig lejlighed kan anses for

passende bolig, når den indeholder mindst to beboelsesrum, og når

der er højst to personer pr. beboelsesrum. Ved vurderingen af antal

personer pr. beboelsesrum skal indgå alle personer, der bebor boligen -

dvs. ægtefælle/samlever, ægtefællernes/samlevernes

børn samt eventuelle andre familiemedlemmer og personer, der bebor

boligen. En lejlighed med to beboelsesrum vil således eksempelvis kunne

anses for en passende bolig for en familie bestående af to

forældre og to børn.

I tilfælde, hvor der som betingelse for

familiesammenføring med ægtefællen/samleveren er stillet

krav om passende bolig, og hvor ægtefællernes/samlevernes

mindreårige barn indrejser samtidig med ægtefællen, vil

kravet indebære, at det medfølgende barn indregnes i husstandens

beboerantal.

Også i tilfælde, hvor

ægtefællen/samleveren er gravid på tidspunktet for

afgørelsen om familiesammenføring, vil det kommende barn skulle

indregnes i husstandens beboerantal. Indrejser et mindreårigt barn

efterfølgende, vil der, såfremt væsentlige hensyn taler

derfor, kunne stilles krav om passende bolig som betingelse for meddelelse af

opholdstilladelse til barnet. Barnet vil da skulle indregnes i husstandens

beboerantal.

Vurderingen af, om den herboende person råder over

en passende bolig, vil skulle foretages af den herboendes opholdskommune. Det

foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen efter anmodning fra

Udlændingestyrelsen afgiver en udtalelse om, hvorvidt den person, der

bor i Danmark, råder over en passende selvstændig bolig.

En gennemførelse af dette forslag vil

medføre færre sociale problemer og en bedre mulighed for

integration i forbindelse med familiesammenføringer.

Men det skal understreges, at forslagsstillerne fortsat

finder det ønskeligt og nødvendigt for at opnå den bedst

mulige integration at få gennemført det forslag, Det

Konservative Folkeparti sammen med Venstre bl.a. fremsatte i 1997 i

beslutningsforslag nr. B 71, om, at kommunerne får en mulighed og en

ret til at sprede indvandrere og flygtninge boligmæssigt for at

modvirke ghettodannelser, jf. beslutningsforslag nr. B 71,

folketingsåret 1997-

98, 1. samling (se Folketingstidende 1997-

98, 1. samling, forhandlingerne side 3239 og tillæg A side 1990 og

1996).

Skriftlig fremsættelse

Helge Adam Møller

(KF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om, at indvandrere

skal råde over en passende selvstændig bolig som betingelse for

familiesammenføring.

(Beslutningsforslag nr. B 73).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter