Forslag til folketingsbeslutning om, at indvandrere skal råde over en passende selvstændig bolig som betingelse for familiesammenføring
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 25. januar 2000 af
Helge Adam Møller (KF), Jens Heimburger (KF),
Brian Mikkelsen (KF) og Gitte Seeberg (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om, at indvandrere skal råde over en passende
selvstændig bolig som betingelse for familiesammenføring
Folketinget opfordrer regeringen til snarest muligt og
inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte
forslag til ændring af udlændingeloven og foretage
fornødne ændringer i bekendtgørelser, cirkulærer og
andre administrative forskrifter efter følgende principper:
1. Indvandrere, der ønsker familiesammenføring med
ægtefælle eller samlever, skal som udgangspunkt kunne dokumentere
at være i besiddelse af en passende selvstændig bolig.
2. Ved familiesammenføring med mindreårige børn
skal der i særlige tilfælde kunne stilles krav om, at
indvandreren godtgør at råde over en passende selvstændig
bolig.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne finder, at en herboende
indvandrer - som et supplement til udlændingelovens
forsørgelseskrav - bør godtgøre at råde over en
passende selvstændig bolig som betingelse for meddelelse af
familiesammenføring med ægtefælle/samlever og - i visse
tilfælde - mindreårige børn.
Boligkravet stilles for at sikre, at det er realistisk at
gennemføre en familiesammenføring her til landet, og for at
undgå, at herboende indvandrere på grund af
familiesammenføring påføres alvorlige boligsociale
problemer. Herved opnås blandt andet en mere smidig udnyttelse af den
Læs alt
kommunale anvisningsret i det almennyttige og private boligbyggeri.
Efter den foreslåede regel skal der således,
medmindre særlige grunde taler derimod, som betingelse for meddelelse
af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra
d, stilles krav om, at den herboende godtgør at råde over en
passende selvstændig bolig. Dette krav skal således ikke stilles,
hvis den herboende ægtefælle/samlever har dansk
indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande eller
opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8 (flygtninge).
Der vil ved afgørelsen af, om en bolig kan anses
for passende, blive lagt afgørende vægt på de normale
boligmæssige behov, som en familie må anses at have henset til
familiens størrelse. Det vil derfor være et kriterium, at
boligen er selvstændig og ikke er del af en større bolig.
Boligen er selvstændig, når der forefindes selvstændigt
køkken og toilet. En selvstændig lejlighed kan anses for
passende bolig, når den indeholder mindst to beboelsesrum, og når
der er højst to personer pr. beboelsesrum. Ved vurderingen af antal
personer pr. beboelsesrum skal indgå alle personer, der bebor boligen -
dvs. ægtefælle/samlever, ægtefællernes/samlevernes
børn samt eventuelle andre familiemedlemmer og personer, der bebor
boligen. En lejlighed med to beboelsesrum vil således eksempelvis kunne
anses for en passende bolig for en familie bestående af to
forældre og to børn.
I tilfælde, hvor der som betingelse for
familiesammenføring med ægtefællen/samleveren er stillet
krav om passende bolig, og hvor ægtefællernes/samlevernes
mindreårige barn indrejser samtidig med ægtefællen, vil
kravet indebære, at det medfølgende barn indregnes i husstandens
beboerantal.
Også i tilfælde, hvor
ægtefællen/samleveren er gravid på tidspunktet for
afgørelsen om familiesammenføring, vil det kommende barn skulle
indregnes i husstandens beboerantal. Indrejser et mindreårigt barn
efterfølgende, vil der, såfremt væsentlige hensyn taler
derfor, kunne stilles krav om passende bolig som betingelse for meddelelse af
opholdstilladelse til barnet. Barnet vil da skulle indregnes i husstandens
beboerantal.
Vurderingen af, om den herboende person råder over
en passende bolig, vil skulle foretages af den herboendes opholdskommune. Det
foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen efter anmodning fra
Udlændingestyrelsen afgiver en udtalelse om, hvorvidt den person, der
bor i Danmark, råder over en passende selvstændig bolig.
En gennemførelse af dette forslag vil
medføre færre sociale problemer og en bedre mulighed for
integration i forbindelse med familiesammenføringer.
Men det skal understreges, at forslagsstillerne fortsat
finder det ønskeligt og nødvendigt for at opnå den bedst
mulige integration at få gennemført det forslag, Det
Konservative Folkeparti sammen med Venstre bl.a. fremsatte i 1997 i
beslutningsforslag nr. B 71, om, at kommunerne får en mulighed og en
ret til at sprede indvandrere og flygtninge boligmæssigt for at
modvirke ghettodannelser, jf. beslutningsforslag nr. B 71,
folketingsåret 1997-
98, 1. samling (se Folketingstidende 1997-
98, 1. samling, forhandlingerne side 3239 og tillæg A side 1990 og
1996).
Skriftlig fremsættelse
Helge Adam Møller
(KF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om, at indvandrere
skal råde over en passende selvstændig bolig som betingelse for
familiesammenføring.
(Beslutningsforslag nr. B 73).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af indvandreres retskrav på familiesammenføring Retsinformation · 25. januar 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om gennemførelse af toinstansprincippet i nævningesager Retsinformation · 1. marts 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om maskeringsforbud Retsinformation · 18. november 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af biltyverier Retsinformation · 5. april 2000
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om kasseeftersyn af udlændingelovgivningen Retsinformation · 16. maj 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven med flere love Retsinformation · 29. maj 2000