Spring til indhold

Retsinformation

1997 BSF 93 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPHÆVELSE AF SÆRRETTIGHEDER FOR UDLÆNDINGE

1997/1 BSF 93Beslutningsforslag som fremsatFolketinget19. december 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til inden afslutningen af folketingsåret

1997-98 at fremsætte de fornødne lovforslag og foretage de fornødne ændringer

i bekendtgørelser, cirkulærer og andre administrative forskrifter, således at

det sikres, at eksisterende særfordele for udenlandske statsborgere i forhold

til danske statsborgere bringes til ophør.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget har til formål at sikre, at der i fremtiden ikke i

lovgivningen eller i administrative forskrifter forekommer særbegunstigelser

af udenlandske statsborgere i forhold til danske statsborgere. Dette har

været Fremskridtspartiets politik i årevis, og helt tilbage i folketingsåret

1991-92 fremsatte Fremskridtspartiet et lignende beslutningsforslag (nr. B

92), jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg A, sp. 6907.

Forslagsstillerne har med dette beslutningsforslag opregnet en række

eksempler på dansk lovgivning, der begunstiger udlændinge i forhold til

danskere, men er sikker på, at der findes endnu flere eksempler, hvilket der

vil blive mulighed for nærmere at undersøge og konstatere under

udvalgsbehandlingen.

Beslutningsforslaget skal endvidere ses som et vigtigt element i

Fremskridtspartiets samlede initiativer på udlændingeområdet i nærværende

folketingssamling, herunder beslutningsforslag nr. B 79 om

udlændingekontrakter og lovforslag nr. L 115 om afskaffelse af de

facto-status.

Det er i de senere år mange gange dokumenteret, at lovgivning og

administrative forskrifter udformes sådan, at udenlandske statsborgere, der

opholder sig her i landet, opnår særrettigheder i forhold til danske

statsborgere.

Denne retstilstand er klart uholdbar og uacceptabel for den danske

befolkning, og forslagsstillerne ønsker med dette beslutningsforslag at skabe

tilslutning til, at der allerede i folketingsåret 1997-98 tages skridt til at

ophæve sådanne begunstigelser.

Læs alt

Forslagsstillerne har med tilfredshed bemærket, at indenrigsminister

Thorkild Simonsen til bl.a. Morgennyhederne på TV 2 tirsdag den 11. november

1997 erklærede sig som modstander af positiv særbehandling af flygtninge og

indvandrere med den begrundelse, at det kunne skabe modvilje blandt danskere.

Særrettigheder til flygtninge og indvandrere er imidlertid ikke kun et

fænomen, som udspringer direkte af love og administrative forskrifter. Ude i

landets kommuner florerer særbehandlingen som led i den almindelige

forvaltningsvirksomhed. Det mest slående eksempel på denne forskelsbehandling

var hele Danmark vidne til, da Københavns overborgmester Jens Kramer

Mikkelsen i dagene efter indvandreroptøjerne på Blågårds Plads i juli 1997

tonede frem på fjernsynsskærmene og udstedte en jobgaranti til de uromagere,

der i flere nætter havde hærget bydelen.

En anden form for indirekte særbehandling eksisterer i de almennyttige

boligforeninger, hvor en stor del af fælleslokalerne anvendes til bederum for

muslimske beboere. Alle lejerne er uanset nationalitet og religiøs

overbevisning forpligtet til over huslejen at betale til disse fælleslokaler,

selv om de anvendes til et formål, som ikke kan siges at være fælles.

Modersmålsundervisningen er også et udtryk for en særrettighed, dels i

forhold til danske forældre, som rejser til udlandet og ikke modtager gratis

danskundervisning til deres børn, dels i forhold til f.eks. færøske og

grønlandske forældre, som ikke modtager nogen form for gratis

modersmålsundervisning til deres skolesøgende børn.

Et eksempel på en fortrinsstilling til flygtninge, som fremgår direkte af

lovgivningen, findes i lov om social pension § 2, stk. 2, nr. 2. Heraf

fremgår det, at ved beregningen af en flygtnings pension kan bopælsperioder i

hjemlandet og i andre lande som flygtning medregnes. Danske statsborgere, som

i en periode opholder sig i udlandet, har imidlertid ikke mulighed for at

medtage den periode ved beregningen af pensionen.

For så vidt angår adgangen til at få hjælp efter bistandslovens kapitel 10

om revalidering, har Socialministeriet i dets vejledning nr. 211 af 30.

november 1994 gjort meget ud af at understrege, at der gælder de samme

betingelser for flygtninge og indvandrere til at opnå revalideringsydelse,

som der gælder for danskere. Imidlertid er flygtninge og indvandrere i samme

pennestrøg opregnet i vejledningen som en særlig persongruppe, der skal tages

specielt hensyn til, og sprogvanskeligheder og kulturelle forhold er direkte

nævnt som væsentlige momenter, der indgår i vurderingen. Derfor har denne

persongruppe i praksis en særstilling. Danskere skal igennem en meget grundig

arbejdsprøvning, inden de kan få ret til hjælp efter det nævnte kapitel i

bistandsloven. For udlændinge er dårlige sprogkundskaber og kulturelle

forskelle tilstrækkeligt.

Også det såkaldte etableringstilskud er en social ydelse, hvor

forslagsstillerne i praksis er stødt på eksempler på forskelsbehandling. En

dansk familie forventes at kunne trække på familie og venner med henblik på

etablering, hvorimod en flygtningefamilie uden videre får bevilget penge til

alt lige fra cykler til bohave og hårde hvidevarer. I virkeligheden burde en

dansk familie, som ved brand mister hele sit indbo, og som ikke har en

forsikring, kunne opnå det samme i etableringsydelse som en

flygtningefamilie, men i praksis er der himmelvid forskel.

Et sidste eksempel på socialministerens område fremgår af den

pressemeddelelse, som Socialministeriet udsendte den 2. juli 1997 om

ministerens uddeling af 14 mio. kr. til projekter på virksomheder, som vil

etablere et socialt projekt på arbejdspladsen. Det fremgår, at 18 af de

støttede projekter handler om at åbne arbejdspladsen for erhvervshæmmede,

handicappede, flygtninge m.m. Danskere kan med andre ord kun komme i

betragtning, hvis de f.eks. er handicappede, hvorimod det at være flygtning i

sig selv kvalificerer til deltagelse i de nævnte projekter.

Inden for Erhvervsministeriets område kan nævnes den såkaldte

indvandrerisbryderordning, som kan give arbejdsgivere et månedligt løntilskud

på 11.000 kr. til ansættelse af højtuddannede med indvandrer- eller

flygtningebaggrund.

Også inden for boligministerens område eksisterer en række fordele for

flygtninge og indvandrere:

Ifølge Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 749 af 13. september

1995 kan unge flygtninge m.v. under visse omstændigheder blive skrevet op til

en bolig på et kollegium, selv om de ikke er uddannelsessøgende i traditionel

forstand, men for eksempel modtager undervisning med henblik på at bestå

Danskprøve 2.

Ligeledes er der de særlige regler i boligstøttelovens kapitel 11. Efter

disse regler kan der til flygtninge m.v., der søger boligstøtte inden for de

første tre år, efter at de har fået meddelt opholdstilladelse, ydes lån til

betaling af indskud eller garanti for lån i forbindelse med indflytning i en

bolig i almennyttigt byggeri uanset opførelsestidspunktet og i privat

boligbyggeri.

Det samme gælder den bestemmelse i boligstøtteloven, hvorefter

kommunalbestyrelsen yder garanti for lejerens opfyldelse af kontraktmæssige

forpligtelser over for udlejer til istandsættelse af boligen ved fraflytning.

Der findes ikke nogen fornuftig begrundelse for på de nævnte områder at

begunstige visse grupper af udenlandske statsborgere frem for danske, og

regeringen skal derfor, såfremt nærværende forslag vedtages, tage initiativ

til at fjerne de her fremhævede eksempler på forskelsbehandling mellem

danskere og udlændinge.

Forslagsstillerne ønsker også med beslutningsforslaget at pålægge

regeringen aktivt at gennemgå ministerium for ministerium for eventuelle

andre områder, hvor udlændinge er tillagt særrettigheder, og i forlængelse

heraf foranledige disse rettigheder ophævet.

Skriftlig fremsættelse

Tom Behnke (FP):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af særrettigheder for

udlændinge.

(Beslutningsforslag nr. B 93).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og

anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter