Spring til indhold

Retsinformation

1997 BSF 21 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM UDVISNING AF KRIMINELLE UDLÆNDINGE OG FORANSTALTNINGER OVER FOR UDLÆNDINGE, DER IKKE VIL MEDVIRKE TIL UDSENDELSE, M.V.

1997/2 BSF 21Beslutningsforslag som fremsatFolketinget3. april 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til snarest muligt og inden den 1.

november 1998 at fremsætte de fornødne lovforslag og foretage de fornødne

ændringer i bekendtgørelser, cirkulærer og andre administrative forskrifter,

der sikrer følgende:

1. Udenlandske statsborgere, der er idømt og har afsonet en ubetinget

fængselsstraf for kriminalitet her i landet, udvises for bestandigt af

Danmark ved afsoningens ophør.

2. Udlændinge, der har fået endeligt afslag på opholdstilladelse, og som

modarbejder udsendelse af landet, skal frihedsberøves. Det samme gælder

asylansøgere, som undlader at medvirke til asylsagens oplysning.

3. Den faktiske udsendelse skal effektiviseres, og der skal indføres bedre

kontrolmuligheder til sikring af, at afviste udenlandske statsborgere reelt

forlader Danmark.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

I de senere år har det vist sig mere og mere vanskeligt at udvise

udenlandske statsborgere, der ikke har ret til at opholde sig i Danmark.

Problemerne omfatter både udlændinge, der enten har fået afslag på asyl,

eller som Udlændingestyrelsen har nægtet indrejsetilladelse med henblik på at

søge om asyl, og udlændinge, der på anden vis opholder sig ulovligt i Danmark

eller er dømt for strafbare forhold og derefter udvist.

Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag

nr. B 91, folketingsåret 1997-98, 1. samling (se Folketingstidende 1997-98,

1. samling, forhandlingerne side 3239 og tillæg A, side 2775 og 2777).

Bemærkninger til de enkelte punkter

Ad 1

Fremskridtspartiet hører ikke til den gruppe mennesker, der synes, det er

synd for kriminelle udlændinge. Der er ingen, der tvinger dem til at begå

kriminalitet. Udlændinge er gæster i Danmark, og kan de ikke opføre sig

ordentligt, skal samfundet reagere.

Læs alt

Det eneste, der efter forslagsstillernes mening effektivt afskrækker

flygtninge og indvandrere fra at begå kriminalitet, er en konsekvent politik.

En politik, der medfører mulighed for udvisning. Det er derfor

utilfredsstillende, at der endnu ikke er foretaget de nødvendige stramninger

af udvisningsreglerne.

Dette beslutningsforslag skal ses i sammenhæng med beslutningsforslag nr.

B 79 om udlændingekontrakter, som Fremskridtspartiet fremsatte i 1. samling

(se Folketingstidende 1997-98, 1. samling, forhandlingerne side 3239 og

Tillæg A, side 2436 og 2440), og som vil blive genfremsat i begyndelsen af

folketingsåret 1998-99. Kombineres opstramning af udvisningsreglerne med, at

udlændinge, der kommer til Danmark, ved deres underskrift på en

udlændingekontrakt accepterer, at overtrædelse af danske love vil medføre

udvisning, vil det rent præventivt have stor effekt. Det vil rygtes, at

Danmark er konsekvent i sin holdning til kriminalitet.

Forslagsstillerne foreslår derfor, at udlændinge, der dømmes for

overtrædelse af dansk lovgivning og ifalder straf på mere end 30 dages

ubetinget fængsel, efter endt afsoning udvises af Danmark for bestandigt. I

særlige tilfælde, f.eks. hvor den dømte ud fra en veldokumenteret formodning

risikerer dødsstraf eller tortur i det land, vedkommende er udvist til, er

forslagsstillerne indstillet på at diskutere en mulighed for dispensation.

Ad 2

Udsendelsesproblemerne er enten af generel eller konkret karakter. Den

generelle problemstilling vedrører de lande, der af forskellige årsager ikke

ønsker at modtage egne statsborgere, medens den konkrete vedrører udenlandske

statsborgere, der ikke ønsker at medvirke til udsendelsen.

De generelle problemer er således ikke ligetil at ændre, men

forslagsstillerne finder det fuldstændig uforståeligt, at udlændinge, der

nægter at samarbejde, kan forhale en udsendelse i uendelighed.

Ønsker en udlænding ikke at underskrive en pasansøgning eller i øvrigt at

oplyse sin identitet, vil rejselegitimation normalt ikke kunne udstedes,

hvilket erfaringsmæssigt medfører, at den udviste ikke kan hjemsendes.

Med lov nr. 407 af 10. juni 1997 blev udlændingeloven ændret, således at

udlændinge, der ikke medvirker til udsendelsen, kun får deres underhold

dækket her i landet i form af kost og logi i naturalier og sundhedsmæssige

ydelser. Endvidere blev der indført en mulighed for systematisk at pålægge

sådanne personer meldepligt hos politiet.

Disse foranstaltninger finder forslagsstillerne helt utilstrækkelige og

foreslår derfor, at der skal indføres en hjemmel til at frihedsberøve de

pågældende.

En anden gruppe er asylansøgere, som ikke vil oplyse deres identitet og

derved trækker asylsagen i langdrag. Det er helt urimeligt, at sådanne

personer kan blive forsørget og indlogeret på hotel. Det er efter

forslagsstillernes mening en misforståelse, som omgående må rettes. Så snart

de pågældende får »hukommelsestab«, bør de frihedsberøves og miste

alle deres rettigheder (ikke kun lommepenge). Rettighederne bør først

indtræde igen, når asylansøgeren »kommer i tanker om«, hvilken

nationalitet han/hun har. Forslagsstillerne er overbevist om, at et sådant

tiltag vil hjælpe på hukommelsen hos de asylansøgere, der i årevis har drevet

gæk med myndighederne, jf. Jyllands-Posten den 27. maj 1997.

Ad 3

Af udlændingelovens § 30, stk. 1, fremgår det, at udlændinge som

udgangspunkt skal udrejse frivilligt af landet. Er udlændingen

samarbejdsvillig, er der sjældent problemer, men det er langtfra altid

tilfældet. Ofte går den pågældende og/eller dennes familie »under

jorden«, hvorved udsendelsen forhindres. Ganske vist bliver de

forsvundne efterlyst i Det centrale Kriminalregister, men når de pågældende

ved en kontrol på indlogeringsstedet og ved eftersøgning ikke findes, skønner

man blot, at de pågældende er udrejst af landet.

Dette beslutningsforslag er netop fremsat med henblik på at sikre, at

udviste og afviste udenlandske statsborgere afskæres fra at obstruere

udsendelsen. Med den foreslåede adgang til at frihedsberøve afviste

udlændinge sikres det, at de pågældende reelt er til stede, når udsendelsen

effektueres.

Selve udsendelsen skal efter forslagsstillernes opfattelse foregå som

ledsaget transport. Derved garanteres det, at den udviste når sit

bestemmelsessted, og man undgår tvister om ansvarsforhold under transporten.

Det er forslagsstillernes overbevisning, at det forholdsvis hurtigt rygtes,

at hvis man ikke rejser frivilligt, så bliver man eskorteret. Konsekvensen

bliver, at den udviste, der nægter at rejse frivilligt, hverken forhindrer

eller forhaler udsendelsen. Det er et klart signal om, at udviste og afviste

udlændinge under alle omstændigheder sendes hjem, hvad enten det er

frivilligt eller ledsaget. Og når Danmarks konsekvente politik bliver kendt,

bliver der sjældent brug for eskorteret transport. Udgifterne i forbindelse

med udsendelserne må derfor forventes at blive små.

Skriftlig fremsættelse

Tom Behnke (FP):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om udvisning af kriminelle udlændinge

og foranstaltninger over for udlændinge, der ikke vil medvirke til

udsendelse, m.v.

(Beslutningsforslag nr. B 21).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og

anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter