Spring til indhold

Retsinformation

1991 BSF 92 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPHÆVELSE AF SÆRRETTIGHEDER FOR UDLÆNDINGE

1991/1 BSF 92Beslutningsforslag som fremsatFolketinget18. juni 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget pålægger socialministeren, undervisnings- og

forskningsministeren, kulturministeren, arbejdsministeren og

boligministeren at fremsætte lovforslag og at træffe administrative

foranstaltninger, hvorved det sikres, at eksisterende særfordele for

udenlandske statsborgere i forhold til danske statsborgere bringes

til ophør.

Lovforslagene skal fremsættes inden den 31. december 1992, og regeringen

giver inden afslutningen af folketingsåret 1992-93 en redegørelse til

Folketinget om de gennemførte administrative foranstaltninger.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Beslutningsforslaget har til formål at sikre, at der i fremtiden ikke i

lovgivningen eller i administrative forskrifter forekommer særbegunstigelser

af udenlandske statsborgere i forhold til danske statsborgere.

Det er i de senere år mange gange dokumenteret, at lovgivning og

administrative forskrifter udformes, sådan at udenlandske statsborgere, der

opholder sig her i landet, opnår særfordele i forhold til danske

statsborgere.

Denne retstilstand er klart uholdbar og uacceptabel for den danske

befolkning, og forslagsstillerne ønsker med dette beslutningsforslag at skabe

tilslutning til, at der allerede i folketingsåret 1992-93 tages skridt til at

ophæve sådanne særbegunstigelser.

Forslagsstillerne har med tilfredshed bemærket, at justitsministeren i nr.

1 af tidsskriftet Exil, der udgives af Dansk Flygtningehjælp, har erklæret

sig som modstander af positiv særbehandling, der giver udlændinge en anden

retsstilling end danskere. Hvis ministerens synspunkter er i overensstemmelse

med regeringspartiernes opfattelse, bør der være gode muligheder for, at

disse partier og Fremskridtspartiet seriøst arbejder for at finde tilslutning

blandt andre partier i Folketinget, så der i samarbejde kan sættes en stopper

for, at udenlandske statsborgere her i landet på en række områder tilbydes

Læs alt

bedre vilkår end danske statsborgere.

Bemærkninger vedrørende de enkelte ministerier, hvis område berøres af

beslutningsforslaget

Socialministeriet

Økonomisk hjælp til flygtninge ydes efter bistandslovens regler, og

beløbene er principielt de samme som dem, der gælder for danskere.

Kontanthjælp efter bistandslovens § 37 består af en grundydelse, et

boligtillæg og eventuelt børnetillæg til hvert enkelt barn under 18 år, der

opholder sig i hjemmet. Boligtillægget udbetales på grundlag af de faktiske

udgifter til husleje, opvarmning m.v.

Der kan desuden ydes hjælp til uddannelse og erhvervsmæssig optræning m.m.

I forbindelse hermed kan ydes hjælp til dækning af udgifter til transport til

og fra uddannelsesstedet.

Fra oktober 1990 er revalideringshjælpen erstattet af en

bruttorevalideringsydelse, der udbetales med et fast beløb svarende til

dagpengemaksimum. Denne ydelse er uafhængig af indkomst- og formueforhold.

Ud over disse mange ordninger er der mulighed for at yde økonomisk støtte

til flygtninge i særlige tilfælde, bl.a. til såkaldt »rimeligt

begrundede enkeltudgifter« som f.eks. sygebehandling, medicin m.m.,

udgifter i forbindelse med »henstillinger og pålæg« vedrørende børn

og udgifter vedrørende samværsret. Sådan hjælp ydes efter konkret vurdering.

I Justitsministeriets besvarelse til Retsudvalget af 13. juni 1990 af

Retsudvalgets spørgsmål nr. 173-174 på alm. del af 26. februar 1990

(Justitsministeriets j.nr. 1990-702-612) fremhæves (p. 6), at kun

grundydelsen og børnetillæggene er faste ydelser, og at det derfor ikke er

muligt at angive beløbsstørrelse for den økonomiske støtte, der i øvrigt

ydes.

Det er forslagsstillernes ønske under udvalgsarbejdet at indhente

dokumentation for, i hvilket omfang flygtninge modtager ydelser, der

beløbsmæssigt eller frekvensmæssigt overstiger de tilsvarende ydelser, der

udbetales til danske modtagergrupper. Hvis de for udvalget fremkomne

oplysninger dokumenterer, at visse grupper beløbsmæssigt eller

frekvensmæssigt er overrepræsenterede som modtagere af sociale ydelser, kan

det vise sig nødvendigt at ændre reglerne.

Økonomisk støtte til andre udlændinge end flygtninge ydes ligeledes efter

bistandslovens regler. Forslagsstillerne ønsker under udvalgsarbejdet belyst,

i hvilket omfang udenlandske statsborgere modtager økonomisk støtte, og

herunder om nogle modtagergrupper udnytter bistandslovens systemer, f.eks.

ved særlig høj modtagefrekvens for visse ydelsestyper.

Forslagsstillerne ønsker inddraget under udvalgsarbejdet spørgsmålet om,

hvorvidt der i lov om social bistand bør indføres begrænsning i det

offentliges forpligtelse til at yde økonomisk hjælp til personer uden dansk

indfødsret.

Mere specifikt kan fremhæves, at forhøjet bistandshjælp til indvandrere

ydes i et ikke ubetydeligt antal tilfælde, når det efter en gennemført

familiesammenføring viser sig, at den herboende familie ikke er i stand til

at forsørge de familiesammenførte slægtninge.

Ifølge Berlingske Tidende den 24. november 1991 er det dokumenteret, at

»et hul i loven gør det muligt for indvandrere først at skrive under på,

at de kan forsørge forældre efter en familiesammenføring, og derefter få

dispensation og ekstra bistandshjælp. Dermed er indvandrere bedre stillet end

danskere.«

Berlingske Tidende omtaler i artiklen eksempler fra Farum Kommune og ikke

færre end 18 tilsvarende eksempler fra Ålborg. I samme nummer af avisen

udtaler det socialdemokratiske folketingsmedlem Frank Jensen, at han vil

rejse sagen i Folketingets Retsudvalg: »Man gør ikke flygtninge og

indvandrere nogen tjeneste ved at have sådanne regler, og derfor bør

socialministeren hurtigst muligt få bragt reglerne i overensstemmelse med de

regler, der gælder for danske borgere«, udtaler Frank Jensen til avisen.

I samme sag udtalte Venstres politiske ordfører, Peter Brixtofte,

ligeledes til Berlingske Tidende den 24. november 1991: »Det hul i loven

bliver stoppet - der er slet ingen tvivl«. Det oplyses samme sted, at

Farum Kommune inden for det sidste år har haft ca. 20 sådanne sager, og Peter

Brixtofte skønner, at Socialministeriet årligt giver flere hundrede

dispensationer i sådanne sager.

I Fyns Amts Avis den 26. november 1991 erkender justitsministeren »at

danske skatteydere og bistandsklienter i øjeblikket er til grin«. Det

fremgår af avisen, at ministeren i forbindelse med revision af

udlændingeloven vil foreslå, at myndighederne skal kræve dokumentation for,

at indvandrerne selv kan forsørge deres ældre slægtninge, så

familiesammenføringen ikke finansieres af bistandshjælp.

I folketingsåret 1991-92 har justitsministeren i lovforslag L 257 om

ændring af udlændingeloven m.v. (Familiesammenføring, effektivisering af

asylsagsbehandlingen m.v.) nærmest foreslået det modsatte. Her er i

lovforslagets § 1, stk. 5, om ændring af udlændingelovens § 9, stk. 4-5,

intet krav om, at myndighederne skal kræve dokumentation for

forsørgelsesmuligheden. Der er alene foreslået den fakultative mulighed, at

opholdstilladelsen kan betinges af, at den person, der bor i Danmark, påtager

sig at forsørge ansøgeren. Ligeledes kan der kræves dokumentation for, at den

pågældende er i stand hertil. Hvis disse krav stilles, og ansøgeren alligevel

efterfølgende søger bistandshjælp, foreslås det, at kommunalbestyrelsen kan

pålægge garanten at betale hjælpen, ligesom kommunen kan inddrive det

skyldige beløb hos garanten.

De her foreslåede lovændringer er kun et usikkert og spinkelt skridt i

retning af det, der må være målet: at sikre danskerne mod favorisering af

indvandrere.

Den korrekte løsning bør naturligvis være, at der i alle tilfælde skal

stilles garanti for forsørgelsen, herunder også for eventuelle andre

efterfølgende sociale ydelser - f.eks. ophold på plejehjem m.m. - og således

at det påhviler myndighederne i fornødent omfang at sikre sig garanti for

betalingen, f.eks. i form af bankgaranti, pantesikkerhed i fast ejendom eller

lignende.

Undervisnings- og Forskningsministeriet

På erhvervsuddannelsesområdet gives flygtninge en særstatus i forbindelse

med ansøgning til efg-basisuddannelserne. Denne særstatus opnås ved at

fortolke loven, således at Dansk Flygtningehjælp »ligestilles« med

folkeskolen. Herved vil en flygtning, der søger optagelse på efg, kunne

optages via gruppe 2 (ansøgere med fortrin) og derved tage pladsen fra en

dansk ansøger. Dette forhold har betydning for muligheden for optagelse på de

hovederhvervsområder under efg-uddannelsen, hvor der ikke er garanti for

optagelse af alle rettidigt tilmeldte, således at der i dag udøves

diskrimination over for danske ansøgere på de kapacitetsbegrænsede områder:

grafiske fag, servicefag og levnedsmiddeluddannelsen.

Til aktiviteter specielt rettet mod flygtninge modtog landets

erhvervsskoler allerede i 1988 og 1989 samlede bevillinger på ca. 12 mio. kr.

til særlige forløb og støtteforanstaltninger under uddannelsen.

Der findes ikke nogen begrundelse, der kan retfærdiggøre denne

favorisering af udenlandske ansøgere frem for danske. Undervisnings- og

forskningsministeren skal derfor efter beslutningsforslaget tage initiativ

til ændring af retstilstanden på dette område samt på andre områder, hvor det

under udvalgsbehandlingen måtte vise sig, at der praktiseres diskrimination

af danske statsborgere i forhold til udenlandske.

Kulturministeriet

På nogle efterskoler yder Kulturministeriet og Dansk Flygtningehjælp

særlige tilskud til undervisning for indvandrere og flygtninge.

Under udvalgsarbejdet bør det kortlægges, i hvilket omfang ministeriet har

påtaget sig økonomiske forpligtelser eller engageret sig i aktiviteter på det

førnævnte eller på andre områder, der rummer særfordele for udenlandske

statsborgere.

I det omfang dette dokumenteres under udvalgets arbejde, skal det

præciseres, hvilke initiativer kulturministeren bør tage for at fjerne

diskriminationen over for danske statsborgere.

Arbejdsministeriet

I medfør af den gældende beskæftigelseslov for unge m.v. kan der på

lokalt initiativ iværksættes uddannelses- og beskæftigelsesforanstaltninger

for unge under 30 år og andre særligt udsatte grupper. Det er de lokale

myndigheder, der afgør, hvorvidt en gruppe må betragtes som særligt udsat på

arbejdsmarkedet. Indvandrere og flygtninge kan således efter loven

prioriteres højere end danskere, hvis de er vanskeligt stillet på grund af

lokale beskæftigelsesforhold.

Denne mulighed for at favorisere udlændinge, blot fordi de er udlændinge,

skal arbejdsministeren tage skridt til at fjerne, når nærværende

beslutningsforslag er vedtaget.

Boligministeriet

Inden for Boligministeriets område er der ved lovændringer i 1986 og 1987

efter anbefaling fra Boligministeriets flygtningeudvalg gennemført særregler

vedrørende flygtninge i boliglovgivningen. Reglerne er gennemført ved lov nr.

303 af 4. juni 1986 om ændring af lov om individuel boligstøtte og om ændring

af lov om boligbyggeri (Flygtninge m.v.) og lov nr. 357 af 1. juli 1988 om

ændring af lov om individuel boligstøtte. (Lettelse af pensionisternes

samspilsproblemer, flygtninge, boligstøtte til lejeforhøjelser vedrørende

skatter og afgifter samt ophævelse af maksimumsgrænser til visse

pensionister).

Reglerne omfatter følgende områder:

1) Opgørelse af indkomstgrundlag ved tildeling af individuel

boligstøtte

Efter § 7, stk. 8, i lov om individuel boligstøtte kan der ved opgørelse

af husstandsindkomster for visse flygtninge bortses fra forskellige former

for kontanthjælp, der af danske statsborgere skal medregnes i

indkomstgrundlaget. Det drejer sig bl.a. om befordringstilskud,

beklædningshjælp og økonomisk hjælp til etablering i egen bolig, herunder til

køkkenudstyr m.m.

2) Videre adgang til at opnå lån til beboerindskud m.v.

Efter kapitel 11 i lov om individuel boligstøtte har kommunen pligt til

at yde lån til betaling af beboerindskud efter nærmere angivne regler.

I lovens kapitel 11 a er der fastsat særlige regler om lån til betaling af

beboerindskud m.v. for flygtninge m.fl. Reglerne afviger på en række punkter,

således at flygtninge m.fl. kan opnå lån i videregående omfang end danske,

herunder til indflytning i privat udlejningsbyggeri, enkeltværelser m.v.

3) Garanti for betaling af fraflytningsudgifter

Flygtninge m.fl., der i forbindelse med indflytning i privat

udlejningsbyggeri eller enkeltværelser opnår lån eller garanti for lån til

forudbetaling af leje, depositum eller lignende, kan - i modsætning til

danskere - opnå kommunal garanti for opfyldelse af visse kontraktmæssige

forpligtelser og herunder pligten til at istandsætte boligen ved fraflytning.

4) Særlige refusionsregler for individuel boligstøtte til flygtninge

m.fl.

Også på dette område er indført særlige regler.

5) Adgang til at opnå bolig på visse kollegier

Statsstøttede kollegier opført før 1. januar 1978 var tidligere

forbeholdt uddannelsessøgende unge, der følger uddannelser, der berettiger

til Statens Uddannelsesstøtte. Ved Boligministeriets bekendtgørelse nr. 105

af 10. marts 1987 er det imidlertid blevet bestemt, at visse grupper af

flygtninge har ret til at opnå kollegiebolig, selv om de ikke opfylder de

betingelser, der stilles til danske ansøgere.

Endvidere er disse grupper af unge flygtninge efter nærmere regler

berettiget til at opnå bolig på statsstøttede kollegier, opført før 1. januar

1978, blot de modtager nærmere bestemt undervisning i dansk.

Der findes ikke nogen fornuftig begrundelse for på disse områder at

begunstige visse grupper af udenlandske statsborgere frem for danske, og

boligministeren skal derfor, såfremt nærværende forslag vedtages, tage

initiativ til at fjerne de her fremhævede eksempler på - samt eventuelt andre

under udvalgsarbejdet konstaterede former for - forskelsbehandling mellem

danskere og udlændinge.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter