1991 BSF 92 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPHÆVELSE AF SÆRRETTIGHEDER FOR UDLÆNDINGE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget pålægger socialministeren, undervisnings- og
forskningsministeren, kulturministeren, arbejdsministeren og
boligministeren at fremsætte lovforslag og at træffe administrative
foranstaltninger, hvorved det sikres, at eksisterende særfordele for
udenlandske statsborgere i forhold til danske statsborgere bringes
til ophør.
Lovforslagene skal fremsættes inden den 31. december 1992, og regeringen
giver inden afslutningen af folketingsåret 1992-93 en redegørelse til
Folketinget om de gennemførte administrative foranstaltninger.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Beslutningsforslaget har til formål at sikre, at der i fremtiden ikke i
lovgivningen eller i administrative forskrifter forekommer særbegunstigelser
af udenlandske statsborgere i forhold til danske statsborgere.
Det er i de senere år mange gange dokumenteret, at lovgivning og
administrative forskrifter udformes, sådan at udenlandske statsborgere, der
opholder sig her i landet, opnår særfordele i forhold til danske
statsborgere.
Denne retstilstand er klart uholdbar og uacceptabel for den danske
befolkning, og forslagsstillerne ønsker med dette beslutningsforslag at skabe
tilslutning til, at der allerede i folketingsåret 1992-93 tages skridt til at
ophæve sådanne særbegunstigelser.
Forslagsstillerne har med tilfredshed bemærket, at justitsministeren i nr.
1 af tidsskriftet Exil, der udgives af Dansk Flygtningehjælp, har erklæret
sig som modstander af positiv særbehandling, der giver udlændinge en anden
retsstilling end danskere. Hvis ministerens synspunkter er i overensstemmelse
med regeringspartiernes opfattelse, bør der være gode muligheder for, at
disse partier og Fremskridtspartiet seriøst arbejder for at finde tilslutning
blandt andre partier i Folketinget, så der i samarbejde kan sættes en stopper
for, at udenlandske statsborgere her i landet på en række områder tilbydes
Læs alt
bedre vilkår end danske statsborgere.
Bemærkninger vedrørende de enkelte ministerier, hvis område berøres af
beslutningsforslaget
Socialministeriet
Økonomisk hjælp til flygtninge ydes efter bistandslovens regler, og
beløbene er principielt de samme som dem, der gælder for danskere.
Kontanthjælp efter bistandslovens § 37 består af en grundydelse, et
boligtillæg og eventuelt børnetillæg til hvert enkelt barn under 18 år, der
opholder sig i hjemmet. Boligtillægget udbetales på grundlag af de faktiske
udgifter til husleje, opvarmning m.v.
Der kan desuden ydes hjælp til uddannelse og erhvervsmæssig optræning m.m.
I forbindelse hermed kan ydes hjælp til dækning af udgifter til transport til
og fra uddannelsesstedet.
Fra oktober 1990 er revalideringshjælpen erstattet af en
bruttorevalideringsydelse, der udbetales med et fast beløb svarende til
dagpengemaksimum. Denne ydelse er uafhængig af indkomst- og formueforhold.
Ud over disse mange ordninger er der mulighed for at yde økonomisk støtte
til flygtninge i særlige tilfælde, bl.a. til såkaldt »rimeligt
begrundede enkeltudgifter« som f.eks. sygebehandling, medicin m.m.,
udgifter i forbindelse med »henstillinger og pålæg« vedrørende børn
og udgifter vedrørende samværsret. Sådan hjælp ydes efter konkret vurdering.
I Justitsministeriets besvarelse til Retsudvalget af 13. juni 1990 af
Retsudvalgets spørgsmål nr. 173-174 på alm. del af 26. februar 1990
(Justitsministeriets j.nr. 1990-702-612) fremhæves (p. 6), at kun
grundydelsen og børnetillæggene er faste ydelser, og at det derfor ikke er
muligt at angive beløbsstørrelse for den økonomiske støtte, der i øvrigt
ydes.
Det er forslagsstillernes ønske under udvalgsarbejdet at indhente
dokumentation for, i hvilket omfang flygtninge modtager ydelser, der
beløbsmæssigt eller frekvensmæssigt overstiger de tilsvarende ydelser, der
udbetales til danske modtagergrupper. Hvis de for udvalget fremkomne
oplysninger dokumenterer, at visse grupper beløbsmæssigt eller
frekvensmæssigt er overrepræsenterede som modtagere af sociale ydelser, kan
det vise sig nødvendigt at ændre reglerne.
Økonomisk støtte til andre udlændinge end flygtninge ydes ligeledes efter
bistandslovens regler. Forslagsstillerne ønsker under udvalgsarbejdet belyst,
i hvilket omfang udenlandske statsborgere modtager økonomisk støtte, og
herunder om nogle modtagergrupper udnytter bistandslovens systemer, f.eks.
ved særlig høj modtagefrekvens for visse ydelsestyper.
Forslagsstillerne ønsker inddraget under udvalgsarbejdet spørgsmålet om,
hvorvidt der i lov om social bistand bør indføres begrænsning i det
offentliges forpligtelse til at yde økonomisk hjælp til personer uden dansk
indfødsret.
Mere specifikt kan fremhæves, at forhøjet bistandshjælp til indvandrere
ydes i et ikke ubetydeligt antal tilfælde, når det efter en gennemført
familiesammenføring viser sig, at den herboende familie ikke er i stand til
at forsørge de familiesammenførte slægtninge.
Ifølge Berlingske Tidende den 24. november 1991 er det dokumenteret, at
»et hul i loven gør det muligt for indvandrere først at skrive under på,
at de kan forsørge forældre efter en familiesammenføring, og derefter få
dispensation og ekstra bistandshjælp. Dermed er indvandrere bedre stillet end
danskere.«
Berlingske Tidende omtaler i artiklen eksempler fra Farum Kommune og ikke
færre end 18 tilsvarende eksempler fra Ålborg. I samme nummer af avisen
udtaler det socialdemokratiske folketingsmedlem Frank Jensen, at han vil
rejse sagen i Folketingets Retsudvalg: »Man gør ikke flygtninge og
indvandrere nogen tjeneste ved at have sådanne regler, og derfor bør
socialministeren hurtigst muligt få bragt reglerne i overensstemmelse med de
regler, der gælder for danske borgere«, udtaler Frank Jensen til avisen.
I samme sag udtalte Venstres politiske ordfører, Peter Brixtofte,
ligeledes til Berlingske Tidende den 24. november 1991: »Det hul i loven
bliver stoppet - der er slet ingen tvivl«. Det oplyses samme sted, at
Farum Kommune inden for det sidste år har haft ca. 20 sådanne sager, og Peter
Brixtofte skønner, at Socialministeriet årligt giver flere hundrede
dispensationer i sådanne sager.
I Fyns Amts Avis den 26. november 1991 erkender justitsministeren »at
danske skatteydere og bistandsklienter i øjeblikket er til grin«. Det
fremgår af avisen, at ministeren i forbindelse med revision af
udlændingeloven vil foreslå, at myndighederne skal kræve dokumentation for,
at indvandrerne selv kan forsørge deres ældre slægtninge, så
familiesammenføringen ikke finansieres af bistandshjælp.
I folketingsåret 1991-92 har justitsministeren i lovforslag L 257 om
ændring af udlændingeloven m.v. (Familiesammenføring, effektivisering af
asylsagsbehandlingen m.v.) nærmest foreslået det modsatte. Her er i
lovforslagets § 1, stk. 5, om ændring af udlændingelovens § 9, stk. 4-5,
intet krav om, at myndighederne skal kræve dokumentation for
forsørgelsesmuligheden. Der er alene foreslået den fakultative mulighed, at
opholdstilladelsen kan betinges af, at den person, der bor i Danmark, påtager
sig at forsørge ansøgeren. Ligeledes kan der kræves dokumentation for, at den
pågældende er i stand hertil. Hvis disse krav stilles, og ansøgeren alligevel
efterfølgende søger bistandshjælp, foreslås det, at kommunalbestyrelsen kan
pålægge garanten at betale hjælpen, ligesom kommunen kan inddrive det
skyldige beløb hos garanten.
De her foreslåede lovændringer er kun et usikkert og spinkelt skridt i
retning af det, der må være målet: at sikre danskerne mod favorisering af
indvandrere.
Den korrekte løsning bør naturligvis være, at der i alle tilfælde skal
stilles garanti for forsørgelsen, herunder også for eventuelle andre
efterfølgende sociale ydelser - f.eks. ophold på plejehjem m.m. - og således
at det påhviler myndighederne i fornødent omfang at sikre sig garanti for
betalingen, f.eks. i form af bankgaranti, pantesikkerhed i fast ejendom eller
lignende.
Undervisnings- og Forskningsministeriet
På erhvervsuddannelsesområdet gives flygtninge en særstatus i forbindelse
med ansøgning til efg-basisuddannelserne. Denne særstatus opnås ved at
fortolke loven, således at Dansk Flygtningehjælp »ligestilles« med
folkeskolen. Herved vil en flygtning, der søger optagelse på efg, kunne
optages via gruppe 2 (ansøgere med fortrin) og derved tage pladsen fra en
dansk ansøger. Dette forhold har betydning for muligheden for optagelse på de
hovederhvervsområder under efg-uddannelsen, hvor der ikke er garanti for
optagelse af alle rettidigt tilmeldte, således at der i dag udøves
diskrimination over for danske ansøgere på de kapacitetsbegrænsede områder:
grafiske fag, servicefag og levnedsmiddeluddannelsen.
Til aktiviteter specielt rettet mod flygtninge modtog landets
erhvervsskoler allerede i 1988 og 1989 samlede bevillinger på ca. 12 mio. kr.
til særlige forløb og støtteforanstaltninger under uddannelsen.
Der findes ikke nogen begrundelse, der kan retfærdiggøre denne
favorisering af udenlandske ansøgere frem for danske. Undervisnings- og
forskningsministeren skal derfor efter beslutningsforslaget tage initiativ
til ændring af retstilstanden på dette område samt på andre områder, hvor det
under udvalgsbehandlingen måtte vise sig, at der praktiseres diskrimination
af danske statsborgere i forhold til udenlandske.
Kulturministeriet
På nogle efterskoler yder Kulturministeriet og Dansk Flygtningehjælp
særlige tilskud til undervisning for indvandrere og flygtninge.
Under udvalgsarbejdet bør det kortlægges, i hvilket omfang ministeriet har
påtaget sig økonomiske forpligtelser eller engageret sig i aktiviteter på det
førnævnte eller på andre områder, der rummer særfordele for udenlandske
statsborgere.
I det omfang dette dokumenteres under udvalgets arbejde, skal det
præciseres, hvilke initiativer kulturministeren bør tage for at fjerne
diskriminationen over for danske statsborgere.
Arbejdsministeriet
I medfør af den gældende beskæftigelseslov for unge m.v. kan der på
lokalt initiativ iværksættes uddannelses- og beskæftigelsesforanstaltninger
for unge under 30 år og andre særligt udsatte grupper. Det er de lokale
myndigheder, der afgør, hvorvidt en gruppe må betragtes som særligt udsat på
arbejdsmarkedet. Indvandrere og flygtninge kan således efter loven
prioriteres højere end danskere, hvis de er vanskeligt stillet på grund af
lokale beskæftigelsesforhold.
Denne mulighed for at favorisere udlændinge, blot fordi de er udlændinge,
skal arbejdsministeren tage skridt til at fjerne, når nærværende
beslutningsforslag er vedtaget.
Boligministeriet
Inden for Boligministeriets område er der ved lovændringer i 1986 og 1987
efter anbefaling fra Boligministeriets flygtningeudvalg gennemført særregler
vedrørende flygtninge i boliglovgivningen. Reglerne er gennemført ved lov nr.
303 af 4. juni 1986 om ændring af lov om individuel boligstøtte og om ændring
af lov om boligbyggeri (Flygtninge m.v.) og lov nr. 357 af 1. juli 1988 om
ændring af lov om individuel boligstøtte. (Lettelse af pensionisternes
samspilsproblemer, flygtninge, boligstøtte til lejeforhøjelser vedrørende
skatter og afgifter samt ophævelse af maksimumsgrænser til visse
pensionister).
Reglerne omfatter følgende områder:
1) Opgørelse af indkomstgrundlag ved tildeling af individuel
boligstøtte
Efter § 7, stk. 8, i lov om individuel boligstøtte kan der ved opgørelse
af husstandsindkomster for visse flygtninge bortses fra forskellige former
for kontanthjælp, der af danske statsborgere skal medregnes i
indkomstgrundlaget. Det drejer sig bl.a. om befordringstilskud,
beklædningshjælp og økonomisk hjælp til etablering i egen bolig, herunder til
køkkenudstyr m.m.
2) Videre adgang til at opnå lån til beboerindskud m.v.
Efter kapitel 11 i lov om individuel boligstøtte har kommunen pligt til
at yde lån til betaling af beboerindskud efter nærmere angivne regler.
I lovens kapitel 11 a er der fastsat særlige regler om lån til betaling af
beboerindskud m.v. for flygtninge m.fl. Reglerne afviger på en række punkter,
således at flygtninge m.fl. kan opnå lån i videregående omfang end danske,
herunder til indflytning i privat udlejningsbyggeri, enkeltværelser m.v.
3) Garanti for betaling af fraflytningsudgifter
Flygtninge m.fl., der i forbindelse med indflytning i privat
udlejningsbyggeri eller enkeltværelser opnår lån eller garanti for lån til
forudbetaling af leje, depositum eller lignende, kan - i modsætning til
danskere - opnå kommunal garanti for opfyldelse af visse kontraktmæssige
forpligtelser og herunder pligten til at istandsætte boligen ved fraflytning.
4) Særlige refusionsregler for individuel boligstøtte til flygtninge
m.fl.
Også på dette område er indført særlige regler.
5) Adgang til at opnå bolig på visse kollegier
Statsstøttede kollegier opført før 1. januar 1978 var tidligere
forbeholdt uddannelsessøgende unge, der følger uddannelser, der berettiger
til Statens Uddannelsesstøtte. Ved Boligministeriets bekendtgørelse nr. 105
af 10. marts 1987 er det imidlertid blevet bestemt, at visse grupper af
flygtninge har ret til at opnå kollegiebolig, selv om de ikke opfylder de
betingelser, der stilles til danske ansøgere.
Endvidere er disse grupper af unge flygtninge efter nærmere regler
berettiget til at opnå bolig på statsstøttede kollegier, opført før 1. januar
1978, blot de modtager nærmere bestemt undervisning i dansk.
Der findes ikke nogen fornuftig begrundelse for på disse områder at
begunstige visse grupper af udenlandske statsborgere frem for danske, og
boligministeren skal derfor, såfremt nærværende forslag vedtages, tage
initiativ til at fjerne de her fremhævede eksempler på - samt eventuelt andre
under udvalgsarbejdet konstaterede former for - forskelsbehandling mellem
danskere og udlændinge.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 BSF 20 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPHÆVELSE AF SÆRRETTIGHEDER FOR UDLÆNDINGE Retsinformation · 3. april 1998
- 1997 BSF 93 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPHÆVELSE AF SÆRRETTIGHEDER FOR UDLÆNDINGE Retsinformation · 19. december 1997
- Byrettens dom i sagen mod tiltalte blev stadfæstet Domsdatabasen · 1. april 2015
- Landsretten stadfæster byrettens afgørelse i sag om, hvorvidt Skatteministeriet skal anerkende, at sagsøger med virkning fra 4. oktober 2017 har krav på at blive beskattet efter bestemmelserne i kildeskattelovens § 48 E-F (Forskerskatteordningen), og tiltræder dermed, at appellant ikke opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1 Domsdatabasen · 11. oktober 2022
- Sag om, hvorvidt staten er ansvarlig for, at blankmedieordning var i strid med EU-retten Domsdatabasen · 19. maj 2022
- Rettens dom (Ottende Afdeling) af 24. september 2015. — TV2/Danmark A/S mod Europa-Kommissionen. EU-domme · 24. september 2015