Forslag til folketingsbeslutning om ret til at opføre eller indrette en yderligere bolig på en landbrugsejendom, når det sker som led i et generationsskifte eller til brug for en medhjælper
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 16. januar 2001 af
Hans Christian Schmidt (V), Kim Andersen (V),
Helga Moos (V), Bodil Thrane (V),
Jens Vibjerg (V), Jørgen Winther (V),
Henriette Kjær (KF), Eva Møller (KF),
Gitte Seeberg (KF), Svend Aage Fauerholdt (DF),
Aase D. Madsen (DF) og Thorkild B. Fransgaard (FRI)
Forslag til folketingsbeslutning
om ret til at opføre eller indrette en yderligere
bolig på en landbrugsejendom, når det sker som led i et
generationsskifte eller til brug for en medhjælper
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte
lovforslag om ændring af lov om planlægning, således at
ejeren af en landbrugsejendom får ret til at opføre eller
indrette en yderligere bolig på sin landbrugsejendom, når det
sker som led i et glidende generationsskifte eller til brug for en
medhjælper, medmindre der foreligger ganske særlige
omstændigheder, som taler imod. Det skal være en betingelse, at
boligen opføres i tilknytning til gårdens øvrige
bygninger, at boligen ikke senere frastykkes, og at der ikke i forvejen
findes en til formålet egnet bolig på ejendommen.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en
genfremsættelse. Se beslutningsforslag nr. B 133 fra
folketingsåret 1996-97, Folketingstidende 1996-97, forhandlingerne s.
7179 og tillæg A s. 5418 og 5419 og beslutningsforslag nr. B 84 fra
folketingsåret 1998-99, Folketingstidende 1998-99, forhandlingerne s.
4088 og 7405, tillæg A s. 3888 og 3890 og tillæg B s. 1154 samt
beslutningsforslag nr. B 57 fra folketingsåret 1999-2000,
Folketingstidende 1999-2000, forhandlingerne s. 3910 og 7638, tillæg A
Læs alt
s. 3463 og 3465 og tillæg B s. 671.
Efter praksis meddeles der som hovedregel ikke i landzone
tilladelse til opførelse af en yderligere beboelsesbygning på en
landbrugsejendom, når ansøgningen ikke er begrundet i hensynet
til ejendommens drift eller særlige omstændigheder.
Efter forslagsstillernes opfattelse skal denne
retstilstand ændres, således at ejeren af en landbrugsejendom
skal have ret til at opføre eller indrette en yderligere bolig,
når det sker som led i et glidende generationsskifte eller til brug for
en medhjælper, medmindre der foreligger ganske særlige
omstændigheder, der taler imod. Det skal dog være en betingelse,
at boligen opføres i tilknytning til gårdens øvrige
bygninger, at boligen ikke senere frastykkes, og at der ikke i forvejen
findes til formålet egnede boliger på ejendommen.
I en konkret sag fra Rougsø Kommune i Århus
Amt havde en landmand gennem 43 år beboet en landejendom. Han
ønskede at fraflytte ejendommen, men ville gerne stadig bevare
tilknytningen til stedet og omgivelserne. Derfor ansøgte han om
tilladelse til at opføre en aftægtsbolig og en garage på
den anden side af vejen. Amtet afslog ansøgningen. Der kunne ikke
gives tilladelse til en anden bolig, når ikke ansøgningen var
begrundet i hensynet til ejendommens drift. Ønsket om at blive
på stedet blev ikke tillagt vægt. Heller ikke Rougsø
Kommunes anbefaling blev tillagt vægt. Kommunen havde støttet
byggeriet, fordi det var velbegrundet og var med til at opretholde den lille
kommune. Men amtet stod fast. Sagen blev anket til Naturklagenævnet,
hvor et flertal tilsluttede sig amtets afslag (Naturklagenævnet, j.nr.
97-31/700-0325).
I Nordjylland havde et ældre ægtepar
ønsket at afhænde deres landbrugsejendom til deres barnebarn.
Samtidig ønskede de dog ikke at flytte fra den jord, hvor de i mere
end et halvt århundrede havde levet. Derfor søgte de om
tilladelse til at bygge en bolig til deres barnebarn på grunden. Det
fik de afslag på fra Nordjyllands Amt. Amtet lagde ved
afgørelsen vægt på, at etablering af mere end én
helårsbeboelse på en landbrugsejendom i det åbne land var i
strid med de planmæssige hensyn, som planloven tilsigter at varetage.
Det hjalp ikke, at ægteparret meddelte, at de var indstillet på,
at det nye stuehus blev opført på vilkår om, at deres
gamle bolig ville blive nedlagt, når de ikke kunne benytte den
længere. Amtet accepterede ikke en sådan løsning, og
begrundelsen lød, »at det af erfaring viser sig utroligt vanskeligt at
håndhæve et sådant vilkår, selv hvis vilkåret
er tinglyst på ejendommen« (Naturklagenævnet, j.nr.
31/800-0185).
Et tredje eksempel er hentet i Ringkjøbing Amt. Her
ønskede et ægtepar i løbet af en 2-årig periode at
udvide deres produktion af mink fra 700 minktæver til 900. Endvidere
ville de starte en produktion af frilandsgrise. Hertil kom, at de drev godt
18 ha jord. I forbindelse med udvidelsen ønskede de at bygge en
medhjælperbolig, idet deres produktion vil være afhængig af
fast medhjælp. Amtet afslog ansøgningen med den begrundelse, at
der ikke var behov for 2 boliger, selv om Midtjyllands Pelsdyravlerforening
udtalte, at det krævede en fuldtidsmedarbejder alene med den
eksisterende produktion, og Familielandbrugets rådgivningscenter
konkluderede, at drift af 18 ha jord, 900 minktæver og 65 søer
ville kræve knap 3 heltidsbeskæftigede. Endvidere anførtes
det, at det af hensyn til dyrernes ve og vel krævedes, at der i
perioder var opsyn døgnet rundt, og det var på denne baggrund
afgørende, at det var muligt for personerne, der beskæftigede
sig med produktionen, at bo i særskilt beboelse på ejendommen.
På trods af ovenstående argumenter fandt amtet i henhold til
planlovens bestemmelser, at medhjælperen lige så godt kunne bo i
et nærliggende bysamfund (Naturklagenævnet, j.nr.
97-31/650-0050).
Et fjerde eksempel kommer også fra
Ringkjøbing Amt. To brødre ejede og drev fra en ejendom
på ca. 60 ha med landbrugspligt et vildtopdræt af fasaner. I 1997
blev der solgt ca. 40.000 æg og opdrættet 6.000 kyllinger samt
avlsfugle med henblik på salg. Den ene af de to brødre boede
på ejendommen, mens den anden boede i en nærliggende
større by. Men for bedre at kunne passe både arbejde og familie
ønskede sidstnævnte at opføre en bolig på
ejendommen. På den baggrund ansøgte de om tilladelse til
opførelse af en medhjælperbolig på 140 m2.
Amtet behandlede ansøgningen, men meddelte afslag med henvisning til,
at en medhjælper lige så godt kunne bo i et nærliggende
bysamfund, fordi der på ejendommen ikke var en særlig produktion,
som krævede døgnovervågning, samt at en yderligere
bebyggelse på ejendommen ikke ville være passende for forholdet
mellem bygninger og jordtilliggende således, at ejendommen senere kunne
sælges til en landmand med almindelig landbrugsdrift. Amtet tog i sin
afgørelse ikke højde for, at de to brødre havde planer
om at udvide driften ved at gøre virksomheden større, hvilket
nødvendiggjorde, at begge parter boede på ejendommen, da driften
var meget både tids- og arbejdskrævende, og at de dermed begge
ville få heltidsbeskæftigelse på ejendommen
(Naturklagenævnet, j.nr. 97-31/650-0064).
Forslagsstillernes konklusion er, at når den
gældende lov om planlægning tvinger amter til at træffe
sådanne afgørelser, så må loven ændres.
Skriftlig fremsættelse
Hans Christian Schmidt
(V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om ret til at
opføre eller indrette en yderligere bolig på en
landbrugsejendom, når det sker som led i et generationsskifte eller til
brug for en medhjælper.
(Beslutningsforslag nr. B 90).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ret til at opføre eller indrette en yderligere bolig på en landbrugsejendom, når det sker som led i et generationsskifte eller til brug for en medhjælper Retsinformation · 20. maj 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om udnyttelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger Retsinformation · 27. januar 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling gennem overførelse af landzonekompetencen til kommunerne Retsinformation · 16. januar 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om bedre muligheder for at foretage tilbygninger og større ombygninger til eksisterende virksomheder i det åbne land Retsinformation · 16. januar 2001