Spring til indhold

Retsinformation

Strategi for lokal Agenda 21 en vejledning

Gældende VEJ nr 9901 af 01/03/2002VejledningMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri29. september 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Strategi for lokal Agenda 21

– en vejledning

Indhold

For

o

rd

Amtskommune

r

nes og komm

u

nern

e

s

nye opgave

Lovænd

r

ingen

Vejledni

n

gen

Den strategisk

e

del

Den nye opgave

Hvad er en

strategi for lokal Agenda 21?

Hvorfor strategi?

Hvad er en strategi for lokal Agenda 21?

Strategi er politik

Strategi er ledelse

Læs alt

Samspil

Strategiens indhold

Krav og muligheder

Strategiens bestanddele

Strategiens 4 elementer

De 5 indsatsområder

Miljøbelastningen

Bæredygtig byudvikling

Biologisk mangfoldighed

Borgerinddragelse

Samspil

Eksempel: Albertslund Kommune Strategien som helhed

Eksempel: Herning Kommune Emne 1: Miljøbelastningen

Eksempel: Aalborg Kommune Emne 2: Bæredygtig byudvikling

Eksempel: Storstrøms Amt Emne 3: Biologisk mangfoldighed

Eksempel: Haslev Kommune Emne 4: Borgerinddragelse

Eksempel: Kolding Kommune Emne 5: Samspil og koordinering

Proces og

organisation for udarbejdelse af strategien

Stor metodefrihed

Amtskommunernes og kommunernes opg

a

ver

Valg af procesforløb og organisation

Offentliggørelse og debat

Koordinering

Eksempel Frederiksborg Amt Proces og organisation

Eksempel Køge Kommune Proces og organisation

Eksempel Firkløversamarbejdet og Hvorslev Kommune Proces og

organisation

Eksempel Stevns Kommune Proces og organisation

Forord

På FN´s konference om miljø og udvikling i Rio de

Janeiro i 1992 vedtog man bl.a. et dokument med titlen lokal Agenda 21 - en

dagsorden for udviklingen i det 21. århundrede. Siden Riokonferencen har

lokal

Agenda 21 været et centralt begreb på den internationale scene. Lokal Agenda

21

skitserer på globalt plan sigtelinierne for en bæredygtig udvikling. Der

peges

i dokumentet bl.a. på at en bæredygtig udvikling betinger inddragelse af

befolkningen i arbejdet og at arbejdet forankres nationalt og lokalt. I flere

danske amtskommuner og kommuner er der gennem en årrække blevet udarbejdet

lokale Agenda 21- strategier og handlingsplaner.

I foråret 2000 vedtog Folketinget en ændring af planloven.

Ændringen betyder at amtskommuner og kommuner én gang hvert fjerde år skal

udarbejde en redegørelse, der beskriver strategien for deres lokale Agenda

21-arbejde. Med lovændringen er det lokale Agenda 21-arbejde gået ind i en ny

fase, hvor alle amtskommuner og kommuner er blevet forpligtet til at

udarbejde

strategier for det lokale Agenda 21-arbejde.

Med lovændringen er definitionen af lokalt Agenda 21-arbejde

blevet præciseret. Der er tale om meget brede rammer for, hvad arbejdet

indebærer. Rammerne vil i første omgang blive beskrevet nærmere gennem denne

vejledning. Sidenhen vil rammerne blive yderligere uddybet gennem de kommende

lokale Agenda 21-strategier, som amtskommuner og kommuner skal udarbejde i de

næste år.

Formålet med vejledningen er således at bistå amtskommuner

og kommuner med den første generation af lokale Agenda 21- strategier. Ved

udgangen af 2003, hvor alle amtskommuner og kommuner skal have færdiggjort

deres første lokale Agenda 21- strategi, har vi grundlag for at evaluere

strategierne og videregive erfaringer til amtskommuner og kommuner i form af

en

revideret vejledning eller eksempelsamling. Det er således ikke sigtet med

vejledningen at give det ultimative bud på strategiernes indhold, men alene

at

uddybe loven, og at give eksempler på og inspirere til, hvordan den første

strategi

kan udformes.

Gennem de kommende års arbejde vil der sandsynligvis vise

sig andre måder at opfylde lovens krav på, end dem der er skitseret her.

Miljøministeriet vil med interesse se på de andre måder. Vi håber at

vejledningen kan virke som inspirationskilde uden at virke hæmmende over for

andre måder at gribe arbejdet an på.

Niels Østergård

Landsplanafdelingen Marts 2002

Amtskommunernes og kommunernes nye opgave

Lovændringen

Med vedtagelsen af planlovsændringen er det lokale

Agenda 21-arbejde blevet obligatorisk i amtskommuner og kommuner. Det er en

epokegørende nyskabelse, at amtskommuner og kommuner har fået pligt til at

udarbejde en strategi for, hvordan man i lokalområdet fremmer en bæredygtig

udvikling. For Folketinget har det samtidig været vigtigt at fastholde

bredden

og det lokale udgangspunkt i arbejdet.

Forud for lovændringen var der et udvalgsarbejde, som var

sat i gang på initiativ af den daværende miljø- og energi- minister. Formålet

med udvalgsarbejdet var på den ene side at udarbejde et regelsæt, der kunne

motivere kommunerne til at forny kommuneplanlægningen, og på den anden side

at

styrke det lokale Agenda 21-arbejde ved at integrere det i amtskommuners og

kommuners strategiske overvejelser. I udvalgsarbejdet var der repræsentanter

for Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og

Staten.

Vedtagelsen af lovændringen har både skabt nye muligheder

for at udarbejde kommuneplaner, bl.a. ved at indføre planstrategier, og nye

opgaver i form af pligt til at udarbejde redegørelser for amtets/kommunens

lokal Agenda 21-strategi.

Der er udarbejdet en separat vejledning om planstrategier

med titlen Strategi og kommuneplanlægning“.

Kravene til lokal Agenda 21-strategierne er bredt beskrevet.

Loven fastlægger fem krav til, hvad lokal Agenda 21-strategierne skal

indeholde

målsætninger for. Kravene til procedure er enkle. I loven er det fastsat, at

strategierne skal udarbejdes hvert fjerde år indenfor de første to år af

valgperioden, og at strategien skal offentliggøres.

Hvad handlede Brundtlandrapporten om?

I 1983 opfordrede FN Gro Harlem Brundtland til at

lede

en uafhængig kommission, “Verdenskommissionen for Miljø og

Udvikling”.

Opgaven var at udarbejde forslag til langsigtede miljøstrategier til at nå en

bæredygtig udvikling. Resultatet blev præsenteret i den såkaldte

Brundtlandrapport “Vor Fælles Fremtid”, der udkom i 1987. De

seneste årtiers

fremgang i produktion og økonomi i den rige del af verden har lagt grunden

til en udvikling, som de globale økologiske systemer ikke kan opretholde i

lang tid. Stigningen i jordens befolkningstal, svælget mellem rige og

fattige, forbruget af ikke fornyelige råstoffer, afbrændingen af fossilt

brændstof osv. er eksempler på store udfordringer, som verden står overfor.

Problemer skabt i een del af verden kan påvirke andre dele. Vores måde at

leve på kan være medvirkende til økologiske og økonomiske katastrofer i andre

dele af verden. Fremgang for menneskeheden på jorden forudsætter, at vi

starter på en ny æra, der bygger på visionen om en bæredygtig udvikling. En

bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at

bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.

Vejledningen

Det er formålet med vejledningen at inspirere

amtskommuner og kommuner til den kommende opgave.

Baggrundsmaterialet til vejledningen er dels loven, og de

lovbemærkninger der er knyttet til loven, dels den rapport, som Udvalget om

Fornyelse i Kommuneplanlægningen udsendte i december 1999.

Hvad aftalte vi i Rio de Janeiro?

Brundtlandrapporten blev i juni 1992 fulgt op på

FN’s

konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i Brasilien. Her mødtes

deltagere fra 181 lande, heriblandt Danmark. Konferencen handlede om de mange

problemer, der er forbundet med miljø og udvikling. Resultatet var en række

konkrete beslutninger, der danner et fundament for det videre arbejde. I Rio

de Janeiro blev Agenda 21 besluttet - en handlingsplan for en bæredygtig

udvikling i det 21. århundrede. En vigtig konklusion i Rio var, at det er

tvingende nødvendigt for de rige lande i nord at ændre deres livsstil.

Globalt er det ikke holdbart eller retfærdigt på længere sigt, at en

fjerdedel af verdens befolkning forbruger 80-85% af verdens ressourcer

samtidigt med, at de bidrager mest til miljøproblemerne. Hvis de rige landes

livsstil skulle overføres til den øvrige verden, ville det betyde dramatiske

ændringer i livsbetingelserne for den enkelte overalt på kloden. Allerede på

nuværende tidspunkt overskrider vi grænserne for, hvad miljøet kan holde til.

Den strategiske del

Det lokale Agenda 21-arbejde startede for alvor i

midten

af halvfemserne.

I de forløbne seks år har arbejdet først og fremmest

bestået i, at

igangsætte en lang række forskellige konkrete projekter i landets

amtskommuner

og kommuner.

Det tidlige Lokal Agenda 21-arbejde har mere været præget af

stor opfindsomhed med at igangsætte forskellige projekter end af strategisk

tankegang.

Med lovændringen føres det lokale Agenda 21-arbejde ind i en

offensiv strategisk rolle, der forventes at få stor betydning for at udvikle

samfundet i bæredygtig retning.

Planloven fastlægger kun rammerne for indholdet af de lokale

Agenda 21-strategier. Det er op til de lokale myndigheder at fastlægge det

mere

præcise indhold af strategierne.

En vigtig del af det lokale Agenda 21-arbejde er at inddrage

borgerne. Derfor er det netop vigtigt, at strategierne tager et lokalt

udgangspunkt. Det kan være en god ide, at målsætninger og indikatorer

udarbejdes sammen med borgerne for at få et lokalt ejerskab til

målsætningerne.

Det er ministeriets håb, at det lokale Agenda 21-arbejde

fortsat vil bevare den brede tilgang til det lokale Agenda 21-arbejde.

Bredden

er vigtig, hvis samfundsudviklingen skal ændres i bæredygtig retning.

Den nye opgave

Udgangspunktet i landets amtskommuner og kommuner

er

meget forskelligt. Nogle amtskommuner og kommuner har været i gang længe,

mens

andre kun i meget begrænset omfang har beskæftiget sig med lokal Agenda 21.

Vejledningen er primært udarbejdet til de amtskommuner og

kommuner, der har begrænsede erfaringer med det lokale Agenda 21 arbejde. Vi

håber, at også de mere erfarne kommuner kan finde inspiration i vejledningen,

da vejledningen primært har en meto- disk tilgang til emnet.

Ved at udarbejde de lokale Agenda 21-strategier, vil

arbejdet blive placeret mere centralt på den politiske arena. Byrådene og

amtsrådene skal med strategierne fastlægge de overordnede målsætninger for

arbejdet. Det politiske ejerskab vil dermed blive styrket. For de kommunale

og

amtslige organisationer forventes det at indebære en meget større

ledelsesmæssig opbakning til arbejdet.

Afslutningsvis skal det nævnes, at i Hovedstadsområdet er

det amterne og ikke HUR, der skal udarbejde lokal Agenda 21-strategier.

Hvad er der sket i Danmark?

Det lokale Agenda 21-arbejde blev fra myndigheds

side

sat i gang i 1994 med et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening,

Amtsrådsforeningen og Miljøministeriet. Formændene for de to foreninger og

den daværende miljøog energiminister opfordrede i efteråret 1994 amtskommuner

og kommuner til at igangsætte det lokale Agenda 21- arbejde. Opfordringen

blev fulgt op af en kampagne overfor amtskommuner og kommuner. Kampagnen

bestod bl.a. af nyhedsbreve og publikationer om lokal Agenda 21 samt af en

lang række møder rundt om i landet. Den danske indsats er løbende blevet

evalueret gennem spørgeskemaundersøgelser. Bl.a. i forbindelse med at FN i

1997

afholdt en ekstraordinær generalforsamling, der bl.a. skulle vurdere

indsatsen siden Rio-konferencen i 1992 - det såkaldte Rio +5-møde. I 2001

blev

indsatsen vurderet igen - også til brug for Rio +10-mødet i Johannesburg i

eftersommeren 2002. Den kommunale indsats er løbende steget, og i 2001 var

der 75% af landets amter og kommuner, som arbejder med lokal Agenda 21. I

2000 vedtog Folketinget en ændring af Planloven, der bl.a. pålagde

amtskommuner og kommuner at redegøre for deres lokal Agenda 21-strategi. En

vedtagelse der er baggrunden for denne vejledning.

Hvad er lokal Agenda 21?

Lokal Agenda 21 er en amtskommunes eller en

kommunes

bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. En lokal Agenda 21

giver sig udtryk i opstilling af mål og udførelse af konkrete projekter, der

nedsætter forureningsniveauet og mindsker ressourceforbruget. Det er

centralt, at der arbejdes på tværs af sektorene, og at der tages et lokalt

udgangspunkt, hvor befolkning og virksomheder mv. inddrages i en

helhedsorienteret, tværfaglig og langsigtet planlægning. I forbindelse med,

at der blev indført bestemmelser i Plan- loven om, at kommunerne skal

redegøre for deres lokale Agenda 21-strategi, er der blevet udpeget 5 områder

som redegørelsen skal omfatte. Det drejer sig om:

1)

Mindskelse af

miljøbelastningen,

2)

Fremme af en

bæredygtig byudvikling og byomdannelse,

3)

Fremme af biologisk

mangfoldighed,

4)

Inddragelse af

befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og

5)

Fremme af et

samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæsige, trafikale,

erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og

økonomiske forhold.

Hvad er en strategi for lokal Agenda 21?

Hvorfor strategi?

Planloven indeholder nu bestemmelser om, at

amtskommuner

og kommuner skal udarbejde en strategi for det lokale Agenda 21-arbejde hvert

4. år. Dialogen med amtskommuner og kommuner forud for

lovændringen viste, at der i forlængelse af den hidtidige indsats er behov

for

et over- blik og et grundlag for at prioritere de konkrete aktiviteter.

Planloven

Lokal Agenda 21

§ 33 a.

Amtsråd og kommunalbestyrelser skal inden udgangen af den første halvdel af

den kommunale valgperiode offentliggøre en redegørelse for deres strategi for

amtskommunens henholdsvis kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det

21. århundrede med oplysninger om, hvordan der skal arbejdes

helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet, og hvordan befolkningen,

virksomheder, organisationer og foreninger vil blive inddraget i arbejdet

(lokal Agenda 21). Strategien skal indeholde amtsrådets henholdsvis

kommunalbestyrelsens politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden

for følgende indsatsområder:

1)

Mindskelse af

miljøbelastningen,

2)

Fremme af en

bæredygtig byudvikling og byomdannelse,

3)

Fremme af biologisk

mangfoldighed,

4)

Inddragelse af

befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og

5)

Fremme af et

samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale,

erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og

økonomiske forhold.

Stk. 2.

Den i

stk. 1 nævnte redegørelse skal samtidig med offentliggørelsen sendes til

miljøministeren.

§ 33 b.

Miljøministeren

giver hvert fjerde år en redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i

amtskommuner og kommuner til et af Folketinget nedsat udvalg. Redegørelsen

skal tilvejebringes i samarbejde med de kommunale organisationer.

Hvad er en strategi for lokal Agenda 21?

Det centrale i de nye bestemmelser er begrebet strategi, men

loven indeholder ikke en “opskrift” på, hvad en strategi skal

indeholde, og

hvordan den skal tilvejebringes. Der er vide rammer for amtskommuner og

kommuner til at udarbejde strategien efter de lokale behov. Sagt med få ord

er

en strategi for lokal Agenda 21 amtsrådets eller kommunalbestyrelsens

visioner

for, hvordan der skabes et bæredygtigt amt eller en bæredygtig kommune og en

køreplan for de første skridt på vejen.

Helhed og borgerinddragelse

I begrebet lokal Agenda 21 ligger et helhedssyn.

Bæredygtig udvikling kan ikke skabes af myndighederne alene.

Amtskommunernes og kommunernes egen indsats er vigtig og værdifuld, men

rækkevidden er også begrænset. Borgere, virksomheder, organisationer og

foreninger må også bidrage til at opnå globale og lokale miljøforbedringer. I

virkeligheden er der brug for, at vi alle ændrer livsstil for at skabe en

bæredygtig udvikling.

For at lokal Agenda 21 arbejdet virkelig kan få effekt må

det lokale miljøarbejde og samfundsudviklingen i bredt perspektiv kobles

sammen. Det kan beskrives som et sam- fund, der er økologisk hold- bart,

økonomisk livskraftigt og socialt retfærdigt.

En bred strategi er derfor ikke et sædvanligt amtskommunalt

eller kommunalt dokument, som kun handler om, hvad amtskommunen eller

kommunen

selv skal gøre.

En bred strategi for lokal Agenda 21 vil være kendetegnet

af, at mange aktører i og uden for den amtskommunale og kommunale

organisation

involveres. Indenfor den kommunale organisation kan det dreje sig om

skolerne,

institutionerne, idrætsanlæg og rådhusets forvaltning. Uden for den kommunale

organisation kan det dreje sig om grønne foreninger, idrætsforeninger,

beboerforeninger, erhvervslivet eller fagforeninger. På

grundlag heraf fastlægges de visioner og

mål, som amtskommunen eller kommunen sammen med borgerne, vil satse på, og

hvad

der skal gøres for at nå dem.

Starte med sig selv

En strategi for lokal Agenda 21 kan også have et

mere

snævert perspektiv, hvor amtskommunens eller kommunens egen indsats sættes i

centrum. Især i lokal Agenda 21-arbej- dets første faser kan amtskommunernes

og

kommunernes egen indsats være det bærende i strategien. Mange er startet med

at

“feje for egen dør”, og har siden bredt indsatsen ud til også at

omfatte

aktører uden for den amtskommunale eller kommunale organisation.

Elementer i en strategi

Der er flere opfattelser af hvad strategier er. Et

fællestræk i flere forskellige “skoler” er, at en strategi skal

give svar på følgende

4 spørgsmål:

A. Hvor står vi?

Status

B. Hvor vil vi hen?

Visioner og målsætninger

C. Hvad gør vi?

Konkrete handlinger og organiseringen af deres

gennemførelse.

D. Hvordan gik det?

Opsamling af erfaringer og evaluering og stillingtagen til

revision af strategien.

Inden for rammerne af de 4 spørgsmål kan stategien udformes

og afgrænses på flere måder.

Overordnet og bred

Det kendetegner en strategi, at den bagvedliggende

tanke- gang er overordnet og bred i emnevalget. En strategi er ikke på

forhånd

afgrænset til bestemte emner. Det overordnede og brede udgangspunkt kan fx

komme til udtryk ved, at det baggrundsmateriale, der lægges frem for

politikerne, er overordnet og bredt i sit emnevalg, og at processen frem mod

strategien involverer væsentlige “interessenter” i strategien.

Elementer i en strategi

A. Hvor står vi?

B. Hvor vil vi hen?

C. Hvad gør vi?

D. Hvordan gik det?

Hvor står vi? – Forudsætninger

Det er ikke et lovkrav, at strategien skal bygge på

baggrundsviden, men udarbej- delse af en strategi vil normalt bygge på

indsamling af en vis mængde baggrunds- viden. Det kan fx være nyttigt at få

et overblik over den hidtidige indsats og at få beskrevet situationen i

amtskommunen eller kommunen ved hjælp af en række hårde og bløde data.

Hvor vil vi hen? – Visioner og målsætninger

Loven indeholder krav til, at der skal formuleres

målsætninger for 5 indsats- områder. “Målsætningsdelen” kan fx

opdeles i en

langsigtet vision for helheden og nogle mål for de enkelte indsatsområder på

lidt kortere sigt.

Hvad gør vi? – Handlinger

Loven kræver ikke, at strategien skal indeholde

konkrete handlinger, men en stra- tegi vil normalt indeholde overvejelser om,

hvordan man når frem til målene. Stra- tegien kan fx indeholde en række

forslag til konkrete projekter, og hvordan gen- nemførelsen af handlingerne

organiseres fx i form af økonomiske og personalemæssige ressourcer til

opgaven, tidsplan osv.

Hvordan gik det? – Evaluering

Der er ikke krav i planloven om,

at strategien skal følges op med undersøgelser af, hvordan det er gået med at

gennemføre strategien, men strategisk arbejde indebærer normalt en opsamling

af erfaringer til brug ved revision af strategien.

Politisk prioritering

Den overordnede og brede tankegang bag strategien

betyder ikke, at strategien skal omfatte alt. Planloven indeholder kun få

indholdskrav, og den fastlægger ikke krav til ambitionsniveaet. I en strategi

indgår både tilvalg og fravalg.

Det er op til politikerne i amterne og kommunerne at

fastlægge, hvad strategien for deres amt eller kommune skal handle om, og

hvad

den ikke skal handle om.

Det vigtige er, at visioner, mål og handlinger i strategien

udtrykker en bevidst

politisk prioritering af, hvad der er fundamentalt for amtet eller kommunen,

og

hvad der skal være sigtepunkterne for og prioriteringen i den lokale politik.

Det er vigtigt, at strategien er et svar på de lokale

udfordringer. Dermed bliver strategierne forskellige, og der lægges vægt på

forskellige aspekter i landets amtskommuner og kommuner.

Generelt om strategi

Strategi kommer af det græske ord strategia, som

betyder feltherrekunst.

Der er en betydelige interesse for strategi i både

offentlige og private organisationer. Det hænger sammen med det stigende pres

på organisationerne om at kunne omstille og forny sig under den hurtige

udvikling inden for næsten alle områder af samfundet. Den teknologiske

udvikling, ændrede værdigrundlag, øget miljøbevidsthed, stigende krav til

service og knappe ressourcer stil- ler således krav om omstilling. Hensigten

med strategier er, at samordne mange aktiviteter, fx under lokal Agenda 21,

for at få en effektiv indsats og det bedst mulige resultat i forhold til

målene.

Strategi indebærer, at organisationen danner sig helheds-

billeder af fremtidige muligheder og udfordringer og udformer handlinger i

forhold hertil. Strategi adskiller sig fra

“visioner” og “overordnede mål” ved, at der først bliver

tale om

strategi, når strategien viser, hvordan visioner eller overordnede målsæt-

ninger kan realiseres. Stra- tegi er en planlægnings- form, som på én gang er

både

overordnet og lang- sigtet og konkret

og handlingsorienteret

.

Strategi er et ledelses- værktøj. Organisationens øverste

ledelse vil derfor al- tid være ansvarlig for strategien. Den kan udarbejdes

og gennemføres “oppefra og ned” af en snævert afgrænset ledelse

eller være

udarbejdet “nedefra og op” med bred involvering og en bred

opfattelse af

organisationen. I lokal Agenda 21 sammenhæng kan organisationen i yderste

konsekvens opfattes som hele amtskommunen eller kommunen med alle borgere,

virksomheder, foreninger og organisationer som medlemmer.

Målrettet og effektiv

Formålet med en strategi for lokal Agenda 21 er at

sikre, at den lokale indsats sker efter bevidst valgte visioner og mål, at

der

arbejdes frem mod målene gennem en effektiv indsats, og at mål og handlinger

bliver til i dialog med væsentlige aktører. Strategien for lokal Agenda 21

kan

sikre at mange aktiviteter i og uden for de amtskommunale og kommunale

institutioner bliver samordnet på en hensigtsmæssig og effektiv måde.

Samtidig kan strategien for lokal Agenda 21 være med til at

skabe overblik over og øge opmærksomheden om, hvad den hidtidige indsats har

handlet om.

Eksperimenterende og kreativ

Samtidig med at strategien handler om at målrette

og

effektivisere indsatsen mod at få mere bæredygtighed for pengene, så er det

vigtigt, at der også bliver et råderum til uplanlagte eksperimenter og

forsøg.

Der er ingen færdig opskrift på bæredygtig udvikling. Nye landvindinger og

erfaringer kommer bl.a. ved at afsætte plads til eksperimenter og spillerum

til

kreativitet.

Strategi er politik

Som de øverst ansvarlige er det vigtigt, at

politikerne

har et reelt ejerskab til strategien.

Det politiske ejerskab kan fremmes både ved måden

politikerne involveres på, og ved at lægge et interessant beslutningsgrundlag

frem for politikerne.

Et klart signal

Ved at sende et stærkt og klart signal om, hvad der

er

den lokale politik, kan amtsrådet eller kommunalbestyrelsen sikre, at

strategien bliver taget alvorligt af de mange parter, der skal bidrage til at

virkeliggøre strategien.

Tilvalg og fravalg

Loven fastlægger ikke et ambitionsniveau for

indholdet i

strategien.

I en klar strategi indgår både tilvalg og fravalg. Det er op

til politikerne i amtskommunerne og kommunerne ud fra de fem emner i loven at

fastlægge, hvad den lokale strategi skal handle om, og hvad den ikke skal

handle om.

Uafklarede emner

På områder, hvor den politiske holdning ikke kan afklares,

kan strategien indeholde spørgsmål til debat eller udmeldinger om, at emnet

tages op i en senere strategi.

Den politiske beslutning

Som grundlag for den politiske beslutning om

strategien

er der grundlæggende behov for:

Et statusmateriale,

der giver et overordnet og bredt billede af situationen i amtet eller

kommunen

med hensyn til bæredygtig udvikling - gerne med mulighed for at sammenligne

med

andre amter eller kommuner eller at se en udvikling over tid.

En proces, der

afklarer holdningen til lokal Agenda 21 blandt “interessenterne”

(borgere,

foreninger, erhvervslivet mv.) og deres interesse i at være med til at

realisere strategien.

Et oplæg til de

politiske valgmuligheder.

En åben, engagerende

og kreativ proces, der giver politikerne gode rammer for at træffe

beslutninger

om strategiens indhold og tænke nyt.

Mål og rammer det centrale

Det vigtigste for politikerne vil normalt være at

formulere visioner og målsætninger, at fastlægge rammer for de konkrete

handlinger i form af fx et budget for lokal Agenda 21, og at stille krav til,

hvordan der skal følges op på strategien.

Strategi er ledelse

Den politisk formulerede strategi er grundlaget for

den

administrative ledelses arbejde med at gennemføre strategien.

Det er den administrative ledelses opgave at decentralisere

arbejdet med at gennemføre de konkrete handlinger, at få visioner og mål til

at

gennemsyre aktiviteterne i organisationens udførende led, og at støtte

borgerne, foreningerne og erhvervslivet med deres bidrag.

Ledelsesværktøjer

Gennem ledelsessystemer som fx mål- og rammestyring

eller kontraktstyring kan det sikres, at strategien kommer til at præge

aktiviteterne i de udførende led i organisationen. Strategien kan fx

indarbejdes i virksomhedsplaner og service deklarationer. Resultater og

erfaringer kan beskrives i afdelingernes og institutionernes årsberetninger,

som kan samles op og indgå i den kommende budgetlægning og ved revision af

strategien.

Det er samtidig en ledelsesmæssig opgave at få skabt en

synlig sammenhæng mellem visioner og mål og de konkrete handlinger i

organisationen.

Samspil

Strategien kan alene omfatte lokal Agenda 21. En

anden

mulighed er, at strategien for lokal Agenda 21 og strategien for

kommuneplanlægningen kan være en fælles strategi.

Herudover er der mange

beslægtede opgaver i amtskommuner og kommuner, som strategien for lokal

Agenda

21 kan spille sammen med, fx grønt regnskab, miljøhandlingsplan og

miljøledelse.

Ringkøbing Amt

Vores lokal Agenda 21-arbejde begyndte i 1994, da

vi

sammen med Århus Amt støttede Green City Denmarks placering i kommunerne

tværs over Jylland – Videbæk, Herning, Ikast og Silkeborg. Som støtteamt

til

Green City Denmark er vi forpligtede til at udarbejde en årlig Miljøog

Energiredegørelse, og det har vi gjort siden 1996. I 1997 ansatte vi en

medarbejder, som skulle arbejde halvtids med lokal Agenda 21. I dag er

opgaven bemandet med 1 leder og 1

1

/2 medarbejder.

For tiden er vi i gang med en miljøpolitik for hele amtets

virksomhed. Vi har nedsat en arbejdsgruppe med deltagere fra alle

forvaltninger og repræsentanter fra de amtslige institutioner. For at udbrede

lokal Agenda 21- tankegangen internt er der afholdt fyraftensmøder for

medarbejdere på amtsgården. I forbindelse med det eksterne arbejde afholder

vi jævnligt kurser og fyraftensmøder med miljøtemaet på programmet for

erhvervslivet

i amtet. Vi har gennemført flere konkrete initiativer – fx grøn

indkøbspolitik, og der er indstiftet en miljøpris, som blev uddelt første

gang i november 2000.

Knud Munk Nielsen

Amtsborgmester

Århus Kommune

Århus Byråd besluttede i 1995, at udarbejde en

kommuneplan med visioner og mål for den fremtidige udvikling set i et 20 - 30

årigt perspektiv. Baggrunden var bl.a. regeringens opfordring til om at gå i

gang med en lokal Agenda 21. Kommuneplan “Århus i det 21.

århundrede” blev

vedtaget af Byrådet i 1997 med lokal Agenda 21 som en integreret del. Planen

indeholder en vision for den fremtidige udvikling, som bygger på tre lige

vigtige elementer. Den sociale og kulturelle bæredygtighed handler om

kvaliteten

i velfærdssamfundet, om holdninger, ansvar for sig selv og ansvar for

fællesskabet. Den økonomiske bæredygtighed er en forudsætning for at udvikle

velfærden, men den økonomiske vækst forudsættes at ske på et ressourcebevidst

grundlag. Den fysiske bæredygtighed drejer sig bl.a. om at reducere energi-

og ressourceforbruget, så omgivelserne belastes mindst muligt. Samtidig med

vedtagelsen af kommuneplanen besluttede Byrådet, at kommuneplanen skulle

følges op af et handlingsprogram, der gælder for 4 år ad gangen.

Louise Gade

Borgmester

Hillerød Kommune

Hillerød Kommune har i 2001 vedtaget et forslag til

kommuneplan. Bæredygtig byudvikling er et centralt mål i vores nye

kommuneplan, og vi ønsker at fortsætte kommunens positive udvikling.

Kommuneplanen indeholder strategier for udviklingen, herunder strategi for

lokal Agenda 21, og der er udarbejdet strategiske miljøvurderinger for

udvalgte byudviklingsområder.

Byrådet har besluttet, at byudviklingen skal ske på

allerede udlagte arealer. Der skal ikke inddrages nye “bar mark”

arealer.

Beslutningen sætter fokus på intensivering og

kvalitetsforbedring af den eksisterende by.

Der er udpeget byomdannelsesområder. Fortætning af

nedslidte byområder skal medvirke til at områderne bringes op til nutidig

standard.

Byrådet har valgt en ny trafikstrategi, som går ud på at

udnytte det eksisterende vejnet frem for at anlægge nye veje. Også ledninger,

offentlig og privat service mv. skal udnyttes bedre.

De nye målsætninger og handlinger for bæredygtig

byudvikling følges op med en lokal Agenda 21 strategi, som beskriver Hillerød

Kommunes strategi for Planlovens 5 indsatsområder.

Nick Hækkerup

Borgmester

Ejby Kommune

I Ejby Kommune betragter vi lokal Agenda 21 som en

tænkemåde, vi forsøger at få ind i hverdagen gennem konkrete projekter

Vi opfatter lokal Agenda 21

som en positiv platform for dialog mellem borgere og kommunalbestyrelse

om en bæredygtig udvikling.

Vi har introduceret lokal

Agenda 21 i kommuneplanen fra 1997. Her har vi formuleret en vision om

Ejby Kommune, som bl.a. omfatter lokal Agenda 21. Vi har 5 overordnede mål:

At skabe et

attraktivt og bæredygtigt bymiljø.

At arbejde for

fællesskab, aktivitet og medansvar.

At skabe økologisk

balance, bedre miljø, bedre levevilkår og bedre livskvalitet.

At samarbejde om

at nå målene.

At vi skal gå

foran som grøn kommune.

Vi har lagt vægt på at skabe

konkrete resultater. Der er bl.a. ansat en grøn guide, indført

affaldssortering og betaling efter affaldsmængde, oprettet et genbrugscenter

med 25 ansatte, indført gratis buskørsel og meget mere.

Det er meget positivt i en lille kommune som vores at

arbejde mod et fælles mål sammen med borgerne og se de gode resultater.

Claus Hansen

Borgmester

Strategiens indhold

Planloven (bestemmelser om indholdet fremhævet )

Lokal Agenda 21

§ 33 a.

Amtsråd og kommunalbestyrelser skal inden udgangen af den første halvdel af

den

kommunale valgperiode offentliggøre en

redegørelse

for deres strategi

for amtskommunens henholdsvis kommunens bidrag til en

bæredygtig udvikling i det 21. århundrede med oplysninger om, hvordan der

skal arbejdes

helhedsorienteret,

tværfagligt og langsigtet,

og

hvordan

befolkningen, virksomheder, organisationer og foreninger vil blive inddraget

i arbejdet

(lokal Agenda 21). Strategien skal indeholde amtsrådets

henholdsvis kommunalbestyrelsens

politiske

målsætninger

for det fremtidige arbejde inden for følgende

indsatsområder:

1)

Mindskelse af

miljøbelastningen,

2)

Fremme af en

bæredygtig byudvikling og byomdannelse,

3)

Fremme af biologisk

mangfoldighed,

4)

Inddragelse af

befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og

5)

Fremme af et

samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale,

erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og

økonomiske forhold.

Krav og muligheder

Strategien skal som minimum indeholde amtsrådets

eller

kommunalbestyrelsens politiske målsætninger for 5 indsatsområder. Der er ikke

krav til strategiens ambitionsniveau for de 5 indsatsområder.

Strategien må gerne tage emner op, som ligger uden for de 5

indsatsområder.

Det er i høj grad op til amtskommunen eller kommunen at

udvikle sin egen strategi. Det er vigtigt, at strategiens indhold og

ambitionsniveau fastlægges lokalt i en dialog mellem amtskommuner, kommuner

og

borgere. Samtidig er det vigtigt, at strategiarbejdet fører til en bevidst

prioritering af den amtskommunale og kommunale, indsats så det lokale bidrag

får størst positiv effekt på de væsentligste globale miljøproblemer.

Hvad er lokal Agenda 21?

Lokal Agenda 21 har sit udspring i

Brundtlandrapporten

og FN s konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i

1992.

Lokal Agenda 21 kan være et vanskeligt begreb at arbejde ud

fra når det bliver defineret bredt. Så handler lokal Agenda 21 ikke kun om

miljø, men også om fx demokrati og social, kulturel og økonomisk

bæredygtighed

eller i det hele taget “det bæredygtige samfund”.

Med en meget bred definition kan lokal Agenda 21 let

”forsvinde ud af syne” og blive uhåndterbar.

Basismodel for en lokal Agenda 21-strategi

Forord

Amtsrådets, kommunalbestyrelsens eller

borgmesterens

introduktion. Strategiens formål, indhold og baggrund samt hvordan strategien

er blevet til og hvilke foreninger, organisationer mv., der har bidraget.

Hvor står vi?

En overordnet beskrivelse af udgangspunktet for

strategien i form af fx:

Den hidtidige

indsats.

Situationen i

amtet eller kommunen belyst med fx redegørelser og indikatorer.

Nye love og

regler, der påvirker lokal Agenda 21.

Andre myndigheders

strategier, planer og aktiviteter af betydning for lokal Agenda 21.

Hvor vil vi gerne hen?

Amtsrådets eller kommunalbestyrelsens politiske

visioner for lokal Agenda 21, samt hovedmålene for de 5 indsatsområder, som

loven indeholder.

Hvordan kommer vi videre?

En handlingsplan der beskriver, hvordan visioner og

mål kan gøres til virkelighed. Handlingsplanen kan beskrive konkrete

aktiviteter, som amtskommunen eller kommunen ønsker iværksat, og hvordan

samarbejdet mellem amtskommunen eller kommunen og eksterne parter forventes

at blive. Handlingsplanen kan disponeres efter samme emner som

målsætningsdelen, og der kan fx være en samlet tids- eller rækkefølgeplan, og

en oversigt over hvem der forventes at bidrage til løsning af problemet.

Miljøet i centrum

Lokal Agenda 21 handler grundlæggende om at mindske

miljøbelastningen og ressourceforbruget globalt, og hvad vi lokalt kan gøre

for

at

bidrage til

løsning af de globale problemer. Lokal Agenda 21 handler derfor om en lang

række grundlæggende dagligdags forhold, og dermed også om sociale, kulturelle

og økonomiske ændringer, som er nødvendige for at fremme en bæredygtig

udvikling.

Eksempelvis er transportmiddelvalg bestemt af benzinpriser,

livsstil, status mv.

Hvor kan arbejdet starte?

Arbejdet med strategien kan bygge videre på det,

som

allerede findes i fx sektorplaner eller kommuneplanen. Sektorplanerne vil

typisk indeholde forudsætningsmateriale og målsætninger for en del af de

emner,

som strategien for lokal Agenda 21 skal indeholde. Eksempelvis har flere

kommuner udarbejdet miljøhandlingplaner, som dækker en del af strategien for

lokal Agenda

Sammenlignet med amtskommunernes og kommunernes lovpligtige

miljøopgaver går lokal Agenda 21 et skridt videre. Lokal Agenda 21 omfatter

også, hvordan amtskommuner og kommuner kan gøre deres egen

“virksomhed”

bæredygtig, og hvordan borgere, foreninger, virksomheder mv. kan engageres i

arbejdet med at fremme en bæredygtig udvikling.

Skema over elementer og indhold i strategien

Elementer i

en strategi

A. Hvor står vi? Forudsætninger

B. Hvor vil vi hen? Visioner og mål

C. Hvad gør vi? Handlinger

E. Hvordan gik det? Evaluering

Lovens krav til

indhold

1. Mindskelse af miljøbelastning og ressourceforbrug.

2. Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse.

3. Fremme af biologisk mangfoldighed.

4. Inddragelse af befolkningen

5. Fremme af et samspil

Mod det bæredygtige samfund

Når det første skridt er taget, kan lokal Agenda 21

senere blive meget omfattende og helhedspræget. Lokal Agenda 21 kan også

spille

sammen med det sociale, kulturen, økonomien mv. i en vision om at skabe det

“bæredygtige samfund”.

Miljøministeriet har oprettet en database, der bl.a.

indeholder eksempler på lokal Agenda 21 arbejde. Databasen findes på

hjemmesiden www.lokalagenda21.dk.

Strategiens bestanddele

Overvejelserne om udformning af strategien kan tage

udgangspunkt i de 4 grundelementer i en strategi og i lovens krav om, at der

skal laves målsætninger inden for 5 indsatsområder. De 4 elementer i en

strategi er:

A.

Hvor står vi?

B.

Hvor vil vi gerne

hen?

C.

Hvad gør vi?

Hvordan gik det?

De 5 indsatsområder er:

1)

Mindskelse af

miljøbelastningen,

2)

Fremme af en

bæredygtig byudvikling og byomdannelse,

3)

Fremme af biologisk

mangfoldighed,

4)

nddragelse af

befolkningen og erhvervslivet,

Fremme

af et samspil mellem miljø, trafik og andre sektorer.

www.lokalagenda21.dk

Miljøministeriet har oprettet en database på

internettet.

Databasen har til formål at anvise gode eksempler på lokal Agenda 21-arbejde.

Eksemplerne, der spænder fra byggeri over naturbeskyttelse til social

bæredygtighed er relativt kortfattet beskrevet. Alle kan indsende eksempler

på lokal Agenda 21-projekter til databasen. På den måde bliver databasen

stedet, hvor man hele tiden kan finde det nyeste indenfor lokal Agenda 21 i

Danmark.

Strategiens 4 elementer

Der findes en række erfaringer og metoder inden for

hver

af de 4 elementer i strategien, som arbejdet kan bygge på.

A. Hvor står vi?

Der er ikke krav i loven om, at strategien skal

bygge på

baggrundsviden, men en strategi vil i praksis bygge på et

forudsætningsmateriale

af et vist omfang.

Forudsætningsmaterialet kan bestå af erfaringer med det, der

allerede er gjort samt beskrivelser af miljøtilstanden og ressourceforbruget.

Datamaterialet kan både være “hårde data” som forbrugstal,

trafikmængder mv. og ”bløde data”. Der kan fx indsamles oplysninger

fra

brugere, driftspersonale eller organisationer, eller der kan

indsamles oplysninger

om, hvor mange borgere, der har deltaget i aktiviteter. ”Bløde

data“ kan

indsamles via rundbordssamtaler, interviews, spørgeskemaer,

brugerundersøgelser

mv.

Metoder til vurdering af miljøtilstanden

Grønne regnskaber

Bæredygtighedsindikatorer

Det økologiske

råderum

Det økologiske

fodspor

Det der er gjort

Lokal Agenda 21-arbejdet kan tage udgangspunkt i en

oversigt over, hvad amtskommunen eller kommunen allerede gør.

De igangværende aktiviteter kan omfatte følgende:

Interne aktiviteter

på de lovpligtige områder, fx spildevandsrensning.

Amtskommunernes og

kommunernes “frivillige” miljøinitiativer for egen virksomhed,

Eksterne aktiviteter

i samarbejde med borgerne. Arbejdet med at indsamle oplysninger om interne

aktiviteter kan sættes i system og gennemføres af forvaltninger og

institutioner.

Om grønne regnskaber

Flere amtskommuner og kommuner udarbejder grønne

regnskaber. De grønne regnskaber er forskellige. Der kan peges på følgende

typer:

Grønne

helhedsregnskaber, som omfatter hele amtskommunens eller kommunens

geografiske område, forsøger at være en totalkortlægning for alle emner og

går på tværs af offentlig og privat virksomhed.

Grønne regnskaber,

som kun omfatter den amtslige eller kommunale virksomhed.

Grønne regnskaber,

som kun omfatter et begrænset antal emner i form af udvalgte indikatorer.

Miljøtilstanden

Miljøtilstanden og ressourceforbruget i

amtskommunen

eller kommunen kan beskrives ved hjælp af forskellige metoder, som

amtskommuner

og kommuner har erfaringer med at bruge. Mange oplysninger findes allerede i

amtskommunale, kommunale og forsyningsselskabers sektorplaner om fx trafik,

grundvand, spildevand og fjernvarme.

Emner i Nordborg Kommunes grønne regnskab

Badevand

Vandløb

Vandløbsrestaurering

2 meter bræmmer

langs vandløb

Vandløbsregulativer

Drikkevand og

grundvandsforurening

Private brønde og

boringer

Miljøtilsyn

Miljøinformation

Sprøjtemidler

Kommunen som

forbruger

Spildevand

Beredskab

Nordborg Kommune har lavet grønt regnskab siden 1993. Det

grønne regnskab bruges til at afrapportere resultaterne af

miljøhandlingsplanen. Det grønne regnskab omfatter de kommunale

ansvarsområder og aktiviteter. Der er fx statistik for kommunens anvendelse

af sprøjtemidler og for forbruget af vand, varme og el i kommunens

institutioner.

Grønne regnskaber

Flere amtskommuner og kommuner udarbejder grønne

regnskaber, der er inspireret af de lovpligtig grønne regnskaber, som en

række

virksomheder hvert år skal indsende til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Emner i Køge Kommunes grønne regnskab

Luft

Vandløb og søer

Grundvand

Landskab

Bymiljø

Borgernes

miljøpræstation

Erhvervenes

miljøpræstation

Kommunens

miljøpræstation

Grønne foreninger

og særlige miljøaktiviteter

Køge Kommunes grønne regnskab er et helhedsregnskab. Både

kommunale aktiviteter og ansvarsområder og borgernes og erhvervslivets

aktiviteter er med i regnskabet. Eksempelvis er både borgernes,

virksomhedernes og de kommunale institutioners el-forbrug opgjort.

De grønne regnskaber er et vigtigt instrument i

virksomhedernes indsats for at integrere miljøhensyn med henblik på at opnå

en

bæredygtig udvikling. Regnskaberne kortlægger og synliggør virksomhedernes

miljøbelastning og ressourceanvendelse som udgangspunkt for en målrettet

miljøindsats i virksomhederne.

Grønne regnskaber kan også fx indeholde oplysninger om

miljømål og -handlingsplaner om, hvilke konkrete resultater der er opnået,

samt

historiske data der gør det muligt at følge udviklingen over nogle år.

En netop gennemført ændring af ordningen om virksomheders

grønne regnskaber vil forstærke dialogen mellem myndighed og virksomheder.

Det

kan styrke de grønne regnskaber i det lokale Agenda 21-arbejde.

Eksempel på indikatorer

Stockholm Kommune, Sverige

Miljø

Energiforbrug pr.

person pr. år

Affaldsmængden pr

person pr. år

Udslip af

tungmetaller

Udslip af

kuldioxid pr. person pr. år

Antal dage pr. år

med tilfredsstillende luftkvalitet

Andelen af

trafikanter der bruger kollektiv trafik

Økonomi

Bruttoregion-

eller -kommuneprodukt pr. år

Beskæftigelsesniveau

Uddannelsesniveau

Andel miljømærkede

dagligvarer

Social udvikling

Antal personer med

astma

Andel personer der

føler økonomisk tryghed

Andel personer som

er bange for vold

Børnenes tid

sammen med voksne

Demokrati

Andelen af

engagerede personer

Valgdeltagelsen

blandt førstegangsvælgere

Andelen af

personer, som følger delagtighed i samfundet

Andelen af unge,

som mener de kan påvirke samfundsudviklingen

Indikatorerne i Stockholm Kommune er resultatet af en

større proces med omfattende inddragelse af borgere, eksperter, embedsmænd og

politikere. Formålet med indikatorerne er at vise trenden. Indsamlingen af

data sker som målinger gennem forsyningssystemer mv. og ved

brugerundersøgelser.

Bæredygtighedsindikatorer

Brug af indikatorer har været højt prioriteret af

mange

af de aktive amtskommuner og kommuner. Fordelen ved indikatorer er, at de på

en

enkel måde giver et billede af miljøbelastningen og ressourceforbruget i

amtskommunen eller kommunen.

Indikatorerne giver grundlag for at målrette strategien mod

udvalgte problemer og bagefter måle effekten ved at ajourføre indikatorerne

med

passende mellemrun, fx hvert år.

Det er nærliggende at knytte indikatorerne tæt til de valgte

målsætninger, fx ved mål om procentvise reduktioner i forhold til nuværende

ressourceforbrug og miljøbelastninger.

Valg af indikatorer kan få stor indflydelse på, hvad

strategien kommer til at handle om, og hvordan målsætningerne bliver

formuleret. Derfor har nogle amtskommuner og kommuner gennemført en større

debat om valg af indikatorer, og de har gjort valg af indikatorer til en

politisk beslutning.

Det er teknisk og fagligt muligt at opstille indikatorer for

en meget lang række faktorer, der belyser en amtskommunes eller en kommunes

bæredygtighed. Men erfaringerne peger på, at for mange indikatorer forringer

overskueligheden. Og uanset hvor mange, der vælges, kan det altid diskuteres

om, der stadigvæk mangler nogle.

Det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem målsætningerne

og de valgte indikatorer.

En praktisk måde at starte på er at vælge indikatorer, hvor

data eksisterer eller er lette at få fat på.

Hvis de samme indikatorer bruges gennem flere år, kan

udviklingen følges og vurderes. På den måde kan indikatorer bruges til at

revurdere strategien.

Det kan overvejes at bruge samme indikatorer som andre

kommuner eller amtskommuner, så situationen og udviklingen kan sammenlignes.

Ideen med indikatorer er at få en lokal debat om, hvad der

skal være målepunkter for lokal Agenda 21-arbejdet. Det er vigtigt, at

indikatorerne er let opfattelige samlingspunkter om den fælles indsats.

Eksempel på indikatorer

Herning Kommune

Energi- og ressourceforbrug

Forbrug af el,

vand, varme samt andelen af alternativ energi.

Affald

Affaldsmængderne

fordelt på typer og graden af genanvendelse.

Kvalitet af vand,

luft og jord.

Trafik

Trafikken fordelt

på personbiltrafik, kollektiv trafik og cykeltrafik samt pendling.

Arealanvendelse

Arealanvendelsen,

herunder fx størrelsen af skove og udyrkede arealer og byarealets størrelse

og tæthed.

En god indikator giver mulighed for at måle resultatet af

den fælles indsats for at nå de opstillede mål, og den synliggør byens

miljøbelastning og ressourceforbrug. En god indikator kan fx være at måle

vandløbskvaliteten på mængden eller arterne af fisk.

Indikatorer, som bygger på hårde data fra de “offentlige

systemer”, kan suppleres af informationer leveret af interessegrupper,

brugere

mv. Miljø- og naturorganisationer kan fx bidrage med oplysninger om

mangfoldigheden i dyre-, fugle- og plantelivet.

Internationalt arbejdes der flere forskellige steder med

udvikling af indikatorer. Nogle af de vigtigste aktører er OECD, FN og EU

(Eurostat og Det europæiske Miljøagentur) og mange af de lande som Danmark

normalt sammenligner sig med.

Det økologiske råderum

Det økologiske råderum er lanceret af

miljøorganisationer og -myndigheder i de vesteuropæiske lande. Det tager

udgangspunkt i, at der er grænser for, hvor mange ressourcer vi kan bruge, og

hvor meget vi kan forurene miljøet, hvis udviklingen skal være bæredygtig, og

hvis der skal være en mere ligelig fordeling af ressourcer i verden. Det

økologiske råderum kan bruges til:

at sætte konkrete

mål for, hvor mange ressourcer, vi må forbruge,

at illustrere

forskellen mellem de fastsatte mål og den faktiske udvikling,

at være

forudseende i forhold til fremtidige krav om en mere effektiv

ressourceudnyttelse

i samfundet.

Når det økologiske råderum skal gøres op, er et af de

vigtigste spørgsmål, hvor mange naturressourcer vi har til rådighed. Der skal

tages stilling til, hvor stor en del af de eksisterende ressourcer, der i

praksis er tilgængelige for menneskets forbrug, og om anvendelsen kan ske på

en acceptabel måde. Krav til kvalitet kan også være afgørende for, om vi kan

anvende ressourcerne, fx hvor rent vores grundvand skal være, for at vi kan

bruge det som drikkevand. Det økologiske råderum for de fornybare ressourcer,

som naturen selv gendanner, fx grundvand og planter i landbruget, kan i

teorien udnyttes i et omfang, der svarer til den årlige tilvækst af den

pågældende ressource. De ikke-fornybare ressourcer kan i teorien ikke

udnyttes bæredygtigt, men det økologiske råderum kan beregnes ud fra mål om

tidshorisonten for forbruget af en bestemt ressource som fx olie.

Mere information findes fx på Miljøministeriets hjemmeside

www.mem.dk eller Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk. amtskommunen eller

kommunen kan sættes i forhold til mængden af nyt drikkevand, der dannes i de

grundvandsdannende oplande. Metoden er under udvikling. For nogle

miljøfaktorer er det ikke muligt at beregne det økologiske råderum. For andre

miljøfaktorer kan det lade sig gøre ved brug af mange kræfter.

Det økologiske råderum

Enkelte kommuner arbejder med mere avancerede

værktøjer,

fx “det økologiske råderum”. Forbruget af fx vand i

Det økologiske fodspor

En anden metode er at beregne “det økologiske

fodspor”,

hvor fx ressourceforbruget sammenlignes med det nødvendige areal til at

producere ressourcerne eller omsætte de forurenende stoffer, som forbruget af

ressourcerne medfører.

Det økologiske fodspor

Det analytiske værktøj, som går under betegnelsen

“det

økologiske fodspor”, blev udviklet af Dr Mathis Wackernagel og professor

William Rees. Det økologiske fodspor er et teoretisk værktøj, som bidrager

til en forståelse af, hvordan forskellige menneskelige aktiviteter giver

forskellige “belastninger” - fodspor - på omgivelserne.

Det økologiske fodspor er en metode til at beregne, hvor

meget økologisk produktivt areal en “populationsenhed” behøver for

at

producere de ressourcer og klare affaldshåndteringen, som svarer til det

nuværende forbrug. En populationsenhed kan fx være en person, en by, en

kommune, et amt, et land eller hele kloden.

Beregningerne bygger på målinger af forbrugsmønstret og

affaldshåndteringen i populationsenheden. Metoden tager hensyn til at arealer

har forskellig bioproduktivitet. Der skelnes fx mellem landbrugsarealer,

skov, by og hav.

Beregninger for hele jorden viser, at vi behøver 3

planeter som jorden for, at hele verdens befolkning kan få et vestligt

forbrugsniveau.

Du kan læse mere om det økologiske fodspor på

ecofoot@demesta.com eller “Our Ecological Footprint - Reducing Human

Impact

on the Earth”, som Wackernagel og Rees udgav i 1996.

B. Hvor vil vi gerne hen?

Pejlemærkerne for, hvor vi gerne vil hen, kan

opdeles i

visioner og målsætninger. Opstilling af visioner og målsætninger er den

eneste

del af strategien, der er lovpligtig.

På en række områder er der

allerede formuleret mål i sektorplaner.

Visioner

Visionerne er langsigtede og beskriver helheden.

Visionerne afspejler grundlæggende holdninger og er et billede på, hvordan

det

bæredygtige amt eller den bæredygtige kommune ser ud om mange år.

Visionerne kan fx handle om et amt eller en kommune i

økologisk balance med omgivelserne som det langsigtede pejlemærke for lokal

Agenda 21-arbejdet. Visionen kan også beskrive, hvordan visioner om økologisk

balance spiller sammen med udvikling af velfærden, erhvervslivet,

teknologien,

borgerengagementet og nærdemokratiet.

Eksempler på visioner og målsætninger

Århus Kommune

Århus Kommune vedtog i 1997 kommuneplanen

“Århus

Kommune i det 21. århundrede”. Bæredygtighed i bred forstand går gennem

kommuneplanen som en rød tråd spundet om visionen: ”Århus Kommune vil i

dialog med borgere og virksomheder videreudvikle sin identitet, sine

styrkeområder og sin position som et dynamisk vækstcenter og som Vestdanmarks

hovedcenter.“ Udviklingen skal baseres på:

De smukke

omgivelser.

Det overskuelige

samfund.

Social sikkerhed

og forebyggelse med mennesket i centrum.

Kulturel

mangfoldighed.

Levende

uddannelsesmiljø.

Det aktive og

engagerede erhvervsliv.

Viljen og evnen

til at gå foran med miljørigtige løsninger.

Den enkeltes

personlige ansvar.

Hvorslev Kommune

Hvorslev kommune har i deres fælles kommune- og

lokal

Agenda 21-plan, formuleret visionen:

Hvorslev Kommunes vækst skal baseres på en bæredygtig

udvikling med respekt for områdets natur- og kulturværdier i et tæt samspil

med borgerne.

Visionen skal afspejle sig i kommuneplanen som overordnede

strategier inden for al kommunal virksomhed og i relation til et privat og

offentligt samspil.

Visionen skal herudover afspejle sig rundt om i

lokalsamfundene som synlige forandringer fysisk, socialt og kulturelt, som

vil blive iværksat gennem Firkløversamarbejdet.

Firkløversamarbejdet er et samarbejde mellem Hvorslev,

Bjerringbro, Tjele og Kjellerup kommuner.

Målsætninger

Målsætningerne er typisk opdelt på temaer. Der er

mere

operationelle end visionerne og omfatter kun “den nærmeste

fremtid”.

Det er vigtigt, at “målrette” målene mod amtets eller

kommunens hovedproblemer og prioritere de områder der giver mest

“bæredygtighed“ for pengene. Her spiller det også en rolle om der

er

realistiske handlemuligheder.

Fx kan målene i en tilflytterkommune rettes mod de mange

ressourceforbrugende unge familiers livsstil, eller vægten kan lægges på at

tage fat, hvor der er ildsjæle og stærke foreninger at samarbejde med.

De enkelte amtskommuners og kommuners målsætninger bliver således

forskellige.

Det er væsentligt, at målsætningerne er så konkrete som

mulige. De må gerne være målbare og knyttet til indikatorer. Et målbart mål

kan

fx være, at nedsætte forbruget af el med 20 % over 12 år.

Fordelene ved målbare mål er, at der er noget konkret at gå

efter. Ved brug af indikatorer bliver det synligt, hvordan det går med at nå

målene. Det giver et klart grundlag for at revurdere strategien, og det kan

føre til ændringer af både mål og handlinger.

C. Hvad gør vi?

For hvert emne, som målsætningerne omfatter, kan

der

opstilles en handlingsplan. En handlingsplan kan fx være en 4 årig plan, der

beskriver de projekter, der ønskes iværksat. For hvert projekt kan der være

en

beskrivelse af:

hvad det går ud på,

hvornår det ønskes

gennemført,

hvem der forventes

involveret,

hvad det forventes

at koste. Beskrivelse af de enkelte projekter kan fx suppleres af en samlet

skematisk oversigt med tidsplan og status for, hvordan det går med

realiseringen. På en række områder er der allerede handlingsplaner, som

indgår

i eksisterende sektorplaner.

Amterne og kommunerne

En målsætning om at nedbringe ressourceforbruget og

miljøbelastningen kan følges op med forslag til handlinger, der vedrører

amtskommunens eller kommunens egen virksomhed. De konkrete handlinger kan

være:

en beslutning om

systematiske målinger og opfølgning,

at indføre

miljøstyring, miljøledelse eller at blive EMAS-registreret inden for de

enkelte

forvaltninger og institutioner,

at nedsætte en

intern lokal Agenda 21-gruppe,

konkrete projekter

som fx grønne indkøb, stop for brug af pesticider eller

transporthandlingsplan

for egne ansatte og aktiviteter,

at deltage aktivt i

de lokale energispareudvalg.

Borgerne

Vi kan ikke opfylde målene

uden, at vi alle tænker miljømæssig fornuft ind i hverdagen.

Erfaringerne viser, at livsstilsændringer ikke kommer af sig

selv. Amtet eller kommunen må skubbe på for at få sat en positiv udvikling i

gang. Handlingsplanen kan fx indeholde en beslutning om:

at ansætte en grøn

guide,

at iværksætte

kampagner for udvalgte emner,

at omlægge

forbrugsafgifter,

at offentliggøre

lokale indikatorer for at tilskynde til ressourcebesparelser,

at synliggøre grønne

projekter,

at gennemføre

handlingsplaner om fx omlægning af landbrugsdriften i grundvandsområder osv.

Eksempel på handlingsplan i Århus Kommune (uddrag).

AKTIVITET

ANSVARLIG

1998

1999

2000

AKTIV MEDVIRKEN,

RÅDERUM OG DIALOG

Tværgående

samarbejdsprojekt for et lokalområde

Mag. 1 m.fl.

Valg af lokalområde

Handlingsplan om det fremtidige samarbejde

mellem

lokalområdet og kommunen

Brugerbestyrelser

Mag. 3, 4, 1, og

Borgm. Afd.

Spørgeskemaundersøgelse af brugerbestyrelser vedrørende

arbejdsvilkår

Konference om demokrati og dialog

TRAFIKKEN ÆNDRER

SIG

Kollektiv trafik

Mag. 5 & 2

Udvikling af et koncept for den fremtidige

kollektive trafik

Trafikråd

Mag. 5

Etablering af et kollektivt trafikråd

Transportcenter i

Århus-området

Borgm. Afd. &

Mag. 2

Debatoplæg og offentlighedsfase

VVM-undersøgelse

Forslag til kommuneplanlægning og offentlighedsfase

Cityvaredistribution

Mag. 2

Undersøgelse af varedistributionen i City

Bløde trafikanter

Mag. 2 & 5

Undersøgelse af muligheden for at flytte trafik fra

bil til en

kombination af cykel og kollektiv trafik

Cyklistkampagne

Mag. 2

Undersøgelse af offentlige ansattes transportvaner

Car-sharing

Mag. 2

Forslag til koncept for indførelse af car-sharing i et

lokalområde

D. Hvordan gik det?

Sidste skridt er at følge op på strategien ved at

undersøge, om det gik som ønsket.

Metoderne til at vurdere, hvordan det gik, svarer i stor

udstrækning til metoderne, der blev beskrevet i afsnittet “Hvor står

vi?”

Det vigtige er, at der sker en systematisk opsamling, så

strategien kan holdes op mod

den faktiske udvikling over en længere periode.

Den systematiske opsamling af erfaringer og indikatorer kan

indgå i amtskommunernes og kommunernes eksisterende styringsværktøjer.

Opfølgningen af lokal Agenda 21 kan fx integreres i årlige

budget- og planredegørelser, region- og kommuneplaner, grønne regnskaber,

mål-

og rammestyring mv., og formidles via årsberetningerne.

De 5 indsatsområder

Det er amtskommunerne og kommunerne, der bestemmer

strategiens indhold og ambitionsniveau for de 5 indsatsområder.

Indsatsområderne har ikke samme karakter. De 3 første er indholdsmæssige,

mens

de 2 sidste handler om processen. De følgende afsnit er ment som inspiration

og

bygger bl.a. på erfaringer indhøstet i amtskommuner og kommuner.

Miljøstyring

Miljøstyring og miljørevision er en systematisk

proces, hvor den enkelte virksomhed fastlægger:

en miljøpolitik,

opstiller

miljømålsætninger,

udarbejder en

miljøhandlingsplan,

laver effektive

registreringssystemer,

reviderer sin

miljøpræstation løbende.

Målet med initiativerne er hele tiden at forbedre

virksomhedens ressourceudnyttelse og miljøbeskyttelse. Det er en forudsætning

for miljøstyring, at der sker en kortlægning af miljøforholdene, at

arbejdsprocedurer bliver beskrevet, og at ansvar og kompetence bliver

fastlagt. Ved en daglig fokus på råvareudnyttelse, energieffektivitet,

affaldsmængder

mv., kan der opnås både miljømæssige og driftsøkonomiske fordele. Systematisk

miljøstyring anvendes i stigende grad til at inddrage miljøbeskyttelsen i den

daglige tilrettelæggelse af driften. Miljøstyring inddrages også i den mere

langsigtede tekniske og økonomiske planlægning for at nedbringe

ressourceforbruget og miljøbelastningen på en økonomisk forsvarlig måde. Det

helt centrale er, at virksomheden på tilstrækkeligt højt ledelsesniveau

arbejder strategisk og forebyggende med miljøforholdene. Det sikrer samtidig,

at miljøhensynene indgår som en naturlig del i organisationen. Miljøstyring

kan gennemføres på mange måder. Virksomhedens arbejde med miljøstyring

behøver ikke nødvendigvis at følge detaljerede forskrifter og krav til

systemer

i avancerede standarder. For den mindre virksomhed kan det måske være lige så

gunstigt at lave en model, der er skræddersyet til virksomheden.

Miljøledelsesstandarder

Den internationale standard ISO 14001

»Miljøledelsessystemer - Kravbeskrivelse med råd om anvendelse« er den

dominerende miljøledelsesstandard i verden. ISO 14001 udkom som officielt

vedtaget international og europæisk standard i CEN i september 1996. ISO

14001 opstiller krav om, hvordan virksomheder skal udforme og følge op på

systemet med hensyn til:

miljøpolitik,

planlægning -

miljøforhold, lovkrav, målsætninger og mål, miljøhandlingsprogrammer,

iværksættelse og

drift ansvar, uddannelse, kommunikation, dokument- og driftsstyring,

nødberedskab,

kontrol og

korrigerende handlinger - overvågning / målinger, afvigelser / korrektion,

registre, revision,

ledelsens

gennemgang.

EMAS-registrering

»Den Europæiske Fællesskabsordning for miljøstyring

og

miljørevision«, også kaldet EMAS, er en frivillig EU- ordning for

virksomheder, organisationer, myndigheder mv., der har indført miljøstyring

på højt niveau. Formålet med EMAS er at fremme en fortsat forbedring af

indsatsen på miljøområdet. Det sker dels gennem indføring af miljøpolitikker,

miljøprogrammer og miljøstyringssystemer og dels gennem den systematiske,

objektive og regelmæssige bedømmelse af indsatsen på miljøområdet i form af

miljørevision mv. Et formål er også at sikre offentlig tilgængelig

dokumentation, der viser de deltagende parters indsats på miljøområdet.

1. Miljøbelastningen

Indsatsområdet om mindskelse af miljøbelastningen

omfatter også mindskelse af ressourceforbruget.

Mindskelse af miljøbelastningen og ressourceforbruget

handler fx om:

mindskelse af

forureningen af luft, vand og jord, som følge af udledning af forurenende

stoffer.

mindskelse af

forbruget af ikke fornyelige ressourcer.

mindskelse af

energiforbruget og derved udledningen af drivhusgasser. Forureningen og

ressourceforbruget har på kort eller langt sigt negative konsekvenser for

mennesker, dyr og planter.

Miljøbelastningen kan være

lokal

som fx støj,

regional

som fx grundvandsforurening,

global

som fx CO

2

-udslip.

Hvor står vi?

Til brug ved formulering af visioner, mål og

handlinger

er der behov for viden om forbruget af stoffer og energi, og hvordan det

påvirker miljøet. Der findes ikke metoder til en total kortlægning, men der

er

mange erfaringer med at indhente viden på forskellige områder, der tilsammen

giver et udgangspunkt for at formulere visioner, mål og handlinger.

Eksempelvis er det obligatorisk at gennemføre energimærkning

af alle ejendomme over 1.500 m

2

gennem ELO- ordningen.

Der kan eksempelvis indsamles viden om:

udvikling i

forbruget og kvaliteten af

grundvand

,

forbrug af

energi

, herunder andelen af vedvarende

energikilder,

transport

og afledte miljøkonsekvenser som energiforbrug,

luftforurening, støj uheld mv.,

udvikling i

pendlingsomfanget, cykeltrafikken

og i

passagertallet for den

kollektive

trafik,

udvikling i

luftkvalitet,

forurenet jord,

affaldsmængder

og

genanvendelse.

Hvor vil vi hen?

Visionerne om miljøbelastning og ressourceforbrug

kan fx

være, at amtets eller kommunens “økologiske råderum” på langt sigt

ikke må

overskrides. Det vil fx betyde, at forbruget af grundvand i kommunen eller

amtet ikke må

være

større end mængden af nydannet grundvand.

Målene kan være mere konkrete. Der kan fx opstilles mål om,

at reducere forbruget af el, vand og varme og formindske transportarbejdet,

trafikkens miljøkonsekvenser, affaldsmængderne mv. med bestemte procentsatser

over en bestemt periode.

Eksempel på mål om mindskelse af miljøbelastningen

Mindskelse af miljøbelastningen vil også i de

kommende

år være udgangspunktet for lokal Agenda 21-arbejdet i Hillerød Kommune.

Miljøplan og miljøredegørelser

Hillerød Kommune vil hvert 4. år udarbejde en

miljøplan, og hvert år en miljøredegørelse (grønt regnskab). I 1999

udarbejdede Hillerød Kommune miljøplan 1999-2003. Planen beskriver en række

mål og handlinger, som alle skal være med til at mindske miljøbelastningen.

Miljøledelse

Hillerød Kommune vil over en længere årrække

indføre

miljøledelse i alle kommunale institutioner, skoler, tekniske driftsområder

mv. I 2000 bliver to store miljøledelsesprojekter sat i gang. Det ene

omfatter alle 0-6 års institutioner – 55 i alt – og det andet

omfatter

Hillerød Kommunes materielgård. I de efterfølgende år vil der blive sat

miljøledelsesprojekter

i gang på skoler, plejehjem, administrationsbygninger og de øvrige tekniske

driftsområder.

Grønne indkøb

Hillerød Kommune har en grøn indkøbspolitik. I de

kommende år vil miljøforhold derfor indgå i alle nye indkøbsaftaler, således

at alle institutioner og afdelinger i Hillerød Kommune vil kunne købe

miljøvenlige varer til billige priser.

Kilde: Forslag til kommuneplan

2001, Hillerød Kommune, 2001

Hvad gør vi?

De konkrete handlinger kan fx omfatte:

tekniske løsninger,

som at reducere energiforbruget i de offentlige

institutioner, nedbringe ledningstab i fjernvarmesystemet eller at købe

miljøvenlige busser,

organisering,

som samarbejde med industrien om at udnytte

restprodukter, udarbejde en energiplan sammen med en energiledelseskonsulent,

iværksætte delebilordninger og samkørselsinitiativer eller indføre grønne

indkøb.

livsstilsændringer,

hvor kampagner, information, arrangementer mv.,

medfører nedsættelse af vandforbruget, stop for brug af sprøjtegifte, bedre

sortering af affald, øget anvendelse af cyklen til korte ture osv.

Kyoto protokollen

I 1992 i Rio de Janeiro underskrev 150 lande

FN’s

klimakonvention, der trådte i kraft 21. marts 1994 efter at 50 lande havde

ratificeret. Inden for rammerne af Klimakonventionen og i erkendelse af at

Klimakonventionen i sig selv var utilstrækkelig blev Kyoto-protokollen

færdigforhandlet i den japanske by i 1997

Protokollen

omfatter 6 drivhusgasser, dvs. udover CO

2

også metan (CH

4

),

lattergas (N

2

O), hydrofluorcarboner (HFC’ere), perfluorcarboner

(PFC’ere) og svovlhexafluorid (SF

6

).

Industrilandene

skal samlet set bidrage med en reduktion på mindst 5 % af

drivhusgasemissionen.

EU skal samlet set

bidrage med en reduktion af den menneskeskabte drivhusgasudledning i

2008-2012 på mindst 8 % i forhold til 1990-niveauet.

Danmark har

påtaget sig at reducere sin drivhusgasemission med 21 %.

Fra 1990

(korrigeret) til 2000 er den danske drivhusgasemission faldet ca. 10 %.

Hvordan gik det?

Det er værdifuldt at indhøste erfaringer med de

handlinger, der tidligere er sat i værk, og “måle” om udviklingen

går i retning

af en realisering af visioner og mål.

En række delelementer kan måles.

Der kan skabes et klart billede af, om målene for fx

reduktion i elforbruget realiseres.

Måling af hvordan det gik er i høj grad et spørgsmål om at

få udvalgt, hvad der er interessant at få målt og få det sat i system. Der

kan

være behov for supplerende oplysninger om, hvorfor det går, som tallene

viser.

Der kan fx laves brugerundersøgelser, eller de direkte berørte ved

forsyningsselskaber, renovationsselskaber mv. kan indberette deres

erfaringer.

Energiledelsesordningen (ELO)

Energiledelse er en systematisk gennemgang af en

bygning med henblik på at kortlægge energi- og vandforbruget. I såvel

offentlige som private ejendomme, der har et samlet etageareal på over 1500 m

2

,

skal der én gang om året udarbejdes energimærkning og en energiplan af en

godkendt energiledelseskonsulent. Det helt overordnede formål med

Energiledelsesordningen er at fremme energi- og vandbesparelser i bygninger.

Til ordningen er der knyttet en række energiledelseskonsulenter. Konsulenten

skal sammen med ejeren af ejendommen skabe forudsætning for gennemførelse af

energiledelse. Som resultat af energiledelsesrapporten vil ELO-konsulenten

typisk motivere ejeren til at gennemføre energibesparelser. Som en del af

energiledelsesordningen udarbejder energiledelseskonsulenten en energiplan.

Den oplyser om udviklingen i ejendommens forbrug af varme, vand og el de

sidste 3 år. Energiplanen indholder også en oversigt med forslag til energi-

og vandbesparelser i ejendommen. Besparelserne skal prioriteres med hensyn

til investering og levetid, så ejendommens ejer ved iværksættelse kan vælge

de mest rentable først.

2. Bæredygtig byudvikling

En stor del af verdens ressourceforbrug og

miljøbelastninger finder sted i byerne. I takt med befolkningstilvæksten,

stigningen i velstand og globaliseringen må det forventes, at byernes

ressourceforbrug og miljøbelastning vil fortsætte med at vokse, hvis

udviklingen fortsætter som hidtil.

Det er derfor væsentligt at arbejdet for en bæredygtig

udvikling fokuserer på byerne.

Det er en stor udfordring og en væsentlig del af lokal

Agenda 21-arbejdet at give byerne en mere ressourceøkonomisk struktur og

organisation.

Der er ingen bæredygtige byer at bruge som ideal, men der er

indhøstet en række erfaringer, som arbejdet kan bygge på.

Mange af emnerne under bæredygtig byudvikling vil naturligt

indgå i strategien for kommuneplanlægningen (se vejledning) og region- og

kommuneplaner.

Planloven indeholder virkemidler, som vil være et vigtigt

element i realisering af målene om bæredygtig byudvikling.

Spørgsmålene der kan overvejes er fx:

Kan det regionale og

kommunale bymønster i højere grad fremme en bæredygtig udvikling?

Vil en blanding af

byens funktioner fremme en bæredygtig udvikling?

Kan byens struktur

ændres, så behovet for transport reduceres?

Kan byens

restprodukter og affald genanvendes eller indgå i naturlige stofkredsløb?

Hvordan kan borgerne

engageres i arbejdet med at skabe en bæredygtig by?

Er der bedre måder

at organisere indsatsen for en bæredygtig by?

Kan byen blive bedre

at leve i uden, at det fører til øget forbrug af ressourcer?

Kan IT bruges til at

mindske landsbyens transportbehov?

Eksempel på mål om bæredygtig byudvikling

Byfortætning

Byfortætning er det gennemgående tema i Hillerød Kommunes

kommuneplan. Byfortætning beskrives som et væsentligt element i en bæredygtig

byudvikling, bl.a. fordi afstandene mellem byens funktioner er væsentligt

kortere i den fortættede by og behovet for transport bliver mindre.

Trafikstrategien

Det gennemgående element på trafikområdet i denne

kommuneplan er den nye trafikstrategi. Trafikstrategien betyder bedre

udnyttelse af det eksisterende vejnet frem for etablering af nye veje.

Miljøhensyn i bygge- og anlægsopgaver

Hillerød Kommune vil udarbejde retningslinier for

miljøhensyn i kommunale bygge- og anlægsarbejder. Disse retningslinier vil så

vidt muligt også gælde for private bygge- og anlægsarbejder.

Kilde: Forslag til kommuneplan 2001, Hillerød Kommune,

2001

Hvor står vi?

Der er behov for baggrundsviden om udgangspunktet

for

bæredygtig byudvikling inden visioner, mål og handlinger om bæredygtig

byudvikling formuleres.

Der er brug for at få belyst om byerne er indrettet

hensigtsmæssigt. Der kan fx laves vurderinger af:

det regionale

samspil og arbejdsdelingen mellem byerne,

byens tæthed (fx

indbyg- gere pr. ha.) i forhold til tætheden i sammenlignelige byer,

balancen mellem

boliger, arbejdspladser, indkøbs- muligheder mv.,

effektiviteten af

trans- portsystemer og mulighederne for at fremme kollektiv trafik, cykel og

gang,

nærhed mellem

trafik- skabende funktioner og knudepunkter for kollektiv trafik,

rummelighed i

eksisterende byområder,

mængden af grønt i

og omkring byen,

muligheder for at

dække byens ressourcebehov lokalt,

bevaringsværdige

bygninger, by- og landsbymiljøer og kulturmiljøer,

mangel på service-

og kulturtilbud og arbejdspladser i landdistrikter.

Hvor vil vi hen?

Visionen om den bæredygtige by kan fx handle om at

skabe

en by med et langt lavere in- put af stof og energi end i dag, samtidig med

at

velfærden vokser.

Målene kan handle om større nærhed og bedre balance mellem

boliger, arbejdspladser, indkøb, kulturtilbud mv.

Der kan eksempelvis arbejdes mod større effektvitet ved skal

medvirke til at skabe mere blandede byområder.

Principper om at

byudvikling skal placeres, hvor der er god kollektiv trafikbetjening.

Fremme af kollektiv

trafik, cykel og gang.

Udbrede anvendelsen

af samkørselsordninger i amtskommunale og kommunale institutioner.

Udarbejdelse af

pendlerplaner.

Grønne områder og

grønt i byen eller landsbyen.

Brug af IT til

reduktion af transportarbejdet i byer og landsbyer.

Udpegning og sikring

af bevaringsværdige bygninger, bymiljøer og kulturmiljøer.

Byrumsforbedringer,

fredeliggørelse af bydele og flere og bedre grønne områder.

Etablering af

aktivitets- og forsamlingssteder mv. i bydele og landsbyer.

Øget bevidsthed om

byernes påvirkning af omverdenen gennem information, kampagner, undervisning,

møder og deltagelse i lokalt Agenda 21-arbejde.

Hvordan gik det?

Til at vurdere om udviklingen er på rette spor kan

det

være nyttigt med nøgledata om udviklingen i byernes tæthed,

transportarbejdet,

fordelingen af boliger, arbejdspladser og butikker, pendling, byens

beplantning, fordeling af indkomster, arbejdsløshed osv.

Det kan være nyttigt at supplere de hårde data med bløde

data fra interviews, bruger- og holdningsundersøgelser mv.

blanding af funktioner og bevidst planlægning for placering

af butikker, service, kultur, arbejdspladser mv.

Der kan være mål om, at forbedre byens ressourcekredsløb.

Ressourcerne kan i højere grad hentes lokalt. Nuværende lokale ressourcer som

fx grundvand trænger måske til bedre beskyttelse.

Genanvendelse af spildprodukter kan øges gennem et bedre

samarbejde mellem lokale virksomheder, myndigheder mv.

Der kan være mål om, at engagere borgerne i at skabe en

bæredygtig byudvikling, som handler om at reducere miljøbelastningen og

ressourceforbruget, samtidig med at byens konkurrencedygtighed øges, og

livskvaliteten forbedres.

Der kan være mål om at gøre byen smukkere og øge

livskvalitet og udfoldelsesmuligheder. Målene om det gode byliv kan handle om

at skabe smukke og oplevelsesrige byer og landskaber med udgangspunkt i

bevaringsværdige bygninger, by- og landsbymiljøer og kulturmiljøer.

Hvad gør vi?

De konkrete handlinger kan omfatte:

Revurdering af

bymønster og centerstruktur med en bedre og mere integreret fordeling af

forskellige boligtyper, kultur- og servicetilbud og arbejdspladser.

Udnyttelse af

muligheder for byudvikling i eksisterende byområder.

Mulighed for højere

og tættere bebyggelse i eksisterende byområder.

Principper om at

nybyggeri

Byfortætning ved Vesterstræde i Thisted

3. Biologisk mangfoldighed

Levevilkårene for det vilde dyre- og planteliv er

gennem

mange år blevet forringet både i Danmark og globalt. Mange arter er udryddet,

og mange er truet. Biologisk mangfoldighed handler om at skabe et miljø, der

sikrer et rigt og varieret dyre- og planteliv. Biologisk mangfoldighed er

ikke

kun knyttet til det åbne land. Et mangfoldigt dyre- og planteliv i byerne er

også vigtigt.

Hvor står vi?

Baggrundsviden kan fx være oplysninger om de arter,

der

kendetegner området, og vurderinger af områdets værdi som levested for et

varieret

dyre- og planteliv. Levestedernes værdi kan være forringet af pesticider,

ensidig anvendelse, barrierer mv. Der kan være sjældne arter, hvor kommunen

eller amtskommunen har et særligt ansvar.

Spredningsprincipper for dyre- og plantelivet

Hvor vil vi hen?

Visionen kan være at arbejde mod en kommune eller

et amt

med et stort og artsrigt dyre- og planteliv.

Målene kan handle om at styrke det grønne i byen, udvide

arealet med skov og natur, øge det økologisk dyrkede landbrugsareal og skabe

sammenhæng i den grønne struktur med etablering af kerneområder og

spredningskorridorer.

Større sammenhængende levesteder giver større artsrigdom end

små og isolerede områder, hvor der er større risiko for, at arter uddør.

Artsrigdommen vil normalt også være større i gamle biotoper end i nye

biotoper.

Det kan også være et mål, at give flere mennesker mulighed

for at opleve det vilde dyre- og planteliv i amtet eller kommunen.

Hvad gør vi?

De konkrete handlinger kan fx være:

Etablering af

forskellige typer biotoper som kerneområder for et varieret dyre- og

plantelivet.

Anlæg af økologiske

forbindelseslinier, der kan fungere som spredningskorridorer for dyre- og

plantelivet.

Kampagner for at

bevare og etablere småbiotoper på landbrugsejendomme.

Kampagner om bedre

levebetingelser for dyr- og planter i byerne.

Stop for brug af

pesticider.

Anlæg af stier,

fugletårne, guidede naturture, information, undervisning i skolerne om den

lokale natur mv.

Involvere lokale

aktive som fx DN s lokalkommiteer, skoler (børn og unge) omkring biologisk

mangfoldighed.

Hvordan gik det?

Det kan være relevant at følge med i, hvordan

bestandene

af forskellige dyr og planter udvikler sig og vurdere biotopernes kvalitet.

Indsamling af oplysninger kan organiseres i samarbejde med

de lokale natur- og miljøorganisationer, naturvejledere, skolerne mv.

Eksempel på mål om fremme af biologisk

mangfoldighed

Øget pleje af vandhuller

Hillerød Kommune vil i de kommende år registrere

nuværende og tidligere vandhuller med henblik på at oprense og genskabe

vandhuller med gode betingelser for dyre- og planteliv.

Information

For at undgå unødigt slid på naturen vil Hillerød Kommune

gennemføre målrettede kampagner og oplysning om rigtig færdsel i naturen og

om adgangsmuligheder til naturområder.

Kilde: Forslag til kommuneplan 2001, Hillerød Kommune,

2001

Grøn struktur i kommuneplanen efterfulgt af

naturplejeplan for et delområde

4. Borgerinddragelse

Lokal Agenda 21 handler i høj grad om, hvordan

amtskommunerne og kommunerne i det efterfølgende arbejde har tænkt sig at

engagere borgere og erhvervsliv i at skabe en bæredygtig udvikling. En lang

række resultater forudsætter ændret livsstil hos den enkelte, og at

bæredygtighed har høj prioritet i erhvervslivet.

Strategien for lokal Agenda 21 skal fortælle, hvordan

amtskommunen eller kommunen har tænk sig at inddrage borgerne i det kommende

lokal Agenda 21- arbejde.

Hvor står vi?

Baggrundsviden kan fx være en oversigt over

foreninger,

organisationer, virksomheder og enkeltpersoner, der er aktive på miljøområdet

i

dag.

Der kan være vurderinger af, hvem der især har indflydelse

på den lokale miljøbelastning, og som derfor er vigtige at have med i

arbejdet.

Der kan også indsamles oplysninger om holdninger til

bæredygtighed, hvilke adfærdsmønstre, der medvirker til miljøbelastninger, og

hvilke forhindringer, der skal overvindes for at skabe en bæredygtig

udvikling.

Eksempel på mål om inddragelse af befolkningen og

erhvervslivet

Samarbejdet med lokale borgere, virksomheder og

organisationer vi fortsat spille en væsentlig rolle i lokal Agenda 21-

arbejdet i Hillerød Kommune.

Fremme af lokale Agenda 21-aktiviteter

Fra Hillerød Kommunes side vil vi fortsat støtte lokal

Agenda 21-aktiviteter. Fx til grundejerforeninger, der vil sortere affald,

andelsboligforeninger der vil lave en økologisk indkøbsforening,

boligselskaber der vil etablere nyttehaver, foreningstorvedag,

kogræsserforening eller lignende.

I kommuneplanen nævnes iøvrigt, at kommunen vil støtte

ansættelsen af en grøn guide, der kan hjælpe interesserede borgere med at

igangsætte lokal Agenda 21-aktiviteter.

Samarbejde med erhvervslivet

Siden lokal Agenda 21-arbejdets begyndelse i 1996 har

Hillerød Kommune haft et godt samarbejde med Hillerød Erhvervsråd og en række

virksomheder i Hillerød. Hillerød Kommune vil også i de kommende år arbejde

for et samarbejde med Hillerød Erhvervsråd, Hillerød Handel,

brancheorganisationer mv. om miljøledelse mv. i erhvervsvirksomheder.

Kilde: Forslag til kommuneplan 2001, Hillerød Kommune,

2001

Data kan indsamles gennem interviews, rundbordssamtaler,

spørgeskemaer mv. Der kan også gennemføres et “CO

2

-spil”, hvor

amtskommunen eller kommunen kan få en indikation af, hvad der er politisk

acceptabelt, og hvor langt borgernes velvilje rækker.

Hvor vil vi hen?

Visionen om borgernes engagement kan være, at

nutidens

forbrugsdominerede velstandsideal afløses af et velfærdsideal, hvor der ud

over

økonomisk velstand også indgår sunde, smukke og rene omgivelser, sociale og

kulturelle værdier og medbestemmelse. Målene kan fx være, at øge bevidstheden

om bæredygtighed, at engagere flere grupper i lokal Agenda 21- arbejde, at en

mere bæredygtig livsstil breder sig til flere borgere, og at flere

virksomheder

prioriterer miljøet højt.

Hvad gør vi?

De konkrete handlinger kan fx være at:

nedsætte et lokalt Agenda 21-forum,

ansætte en lokal Agenda 21-medarbejder,

igangsætte lokal Agenda 21-grupper, fx erhvervslivets

miljøklub, delebilklubber, miljøvenlig havebrug mv.

indføre undervisning om lokal Agenda 21 i skolerne,

arrangere lokal Agenda 21- aktiviteter som fx skovplantedag,

Gennemføre kampagner om miljøvenlig livsstil.

Hvordan gik det?

Det er vigtigt, at følge med i, hvordan det er gået

med

at inddrage borgere og erhvervsliv. Hvor mange har været aktive hidtil,

hvilke

resultater er opnået, hvad gik godt og hvad gik skidt?

5. Samspil

Indsatsområdet handler om at se arbejdet for en

bæredygtig udvikling som en helhed. Ved at arbejde på tværs af

organisatoriske

og faglige opdelinger kan der findes nye løsninger og skabes bedre

resultater.

I strategien skal amtskommuner og kommuner komme med en

udmelding om, hvordan de fremover vil sikre, at de forskellige sektorer

spiller

sammen om at fremme en bæredygtig udvikling.

Hvor står vi?

Baggrundsviden kan være vurderinger af, om den

nuværende

organisation og arbejdsprocesserne er egnede til at varetage arbejdet med

lokal

Agenda 21.

Der kan være overvejelser om, hvordan arbejdet med lokal

Agenda 21 kan indpasses i organisationen, og om der findes egnede

styringsværktøjer, som fx målstyring, at koble arbejdet til.

Bemandingen viser sig ofte at være meget afgørende for de

resultater, der skabes. Derfor kan det også indledningsvis være en god ide at

vurdere, hvilke personer i organisationen, der vil brænde for opgaven.

Hvor vil vi hen?

Visionen kan fx være, at bæredygtighed bliver et

overordnet princip for udviklingen i amtskommunen eller kommunen.

Målene kan være:

at styrke lokal

Agenda 21- organisationen,

at opstille mål for

arbejdet, hvor flere dele af forvaltningen skal være aktive,

at sikre at målene

bliver virkeliggjort af de enkelte forvaltninger og institutioner ved brug af

kommunale ledelses- og styringsværktøjer.

Organisation for 7 indsatsområder i Storstrøms Amt

Hvad gør vi?

De konkrete handlinger kan omfatte:

Miljøkonsekvensvurdering

af politikker, planer, projekter og generelle beslutninger,

Lokal Agenda 21 i

region- og kommuneplanlægningen,

Bæredygtig udvikling

som overordnet mål i målstyring, der følges op af virksomhedsplaner i de

enkelte forvaltninger og institutioner,

Indførelse af

miljøstyring, miljøledelse mv. i forvaltninger og institutioner.

Uddelegering af

opgavr med at gennemføre strategien til det lokale miljøcenter og eventuelt

ansættelse af fælles lokal Agenda 21-medarbejder.

Hvordan gik det?

Det er værdifuldt at høste erfaringer med, om det

er

lykkedes at få skabt et bedre samspil mellem fagområderne, om organisationen

har været i stand til at levere de ønskede resultater, og hvorfor tingene

lykkedes eller ikke lykkedes.

Eksempel på mål om fremme af samspil mellem beslutninger

I Hillerød Kommune ser man samtænkning mellem miljø

og

trafik, sundhed, sociale forhold mv. som centralt i lokal Agenda

21. I de kommende år vil der derfor blive sat en række

aktiviteter i gang der indeholder flere af de nævnte områder på en gang.

Den interne organisation

Den interne koordinationsgruppe, der blev nedsat i 1996

vil også eksistere de kommende år. Gruppen vil fortsat spille en central

rolle når det drejer sig om at sikre samspillet mellem miljø og de øvrige

områder af den kommunale organisation.

Miljøledelse er også undervisning og pædagogik

Der vil blive indført miljøledelse på 0-6 års området,

skolerne mv. i de kommende år. På hvert enkelt område vil forløbet blive

planlagt i samarbejde med repræsentanter fra området, således at pædagogik,

undervisning mv. bliver en del af institutionens miljøledelse.

Miljøvurdering af politiske beslutninger

Siden 1. januar 2000 har sager, der blev forelagt Teknisk

Udvalg indeholdt en miljøvurdering. Formålet er at synliggøre de miljømæssige

konsekvenser af et forslag, således at de miljømæssige forhold bliver

inddraget sammen med de øvrige forhold i sagen fx de økonomiske. I de

kommende år vil sager, der forelægges de øvrige politiske udvalg også blive

miljøvurderet.

Kilde: Forslag til kommuneplan 2001, Hillerød Kommune,

2001

Indsatsområde

Eksempler

Hvor står vi? (forudsætninger)

Hvor vil vi hen ? (Visioner og mål)

Hvad gør vi? (Handlinger)

Hvordan gik det? (Evaluering)

1)

Mindskelse af

miljøbelastningen og ressourceforbruget.

Forudsætninger som:

kvaliteten af

luft, jord og vand,

forbrug af el, varme

og vand,

andelen fra vedvarende

energikilder,

trafikmængden og

trafikkens miljøkonsekvenser,

passagertal i kollektiv

trafik og mængden af cykelister,

affaldsmængder og

genanvendelse.

Der kan opstilles en vision om et amt eller en kommune

der er indstillet på en langt lavere miljøbelastning og et meget mindre

energi- og ressourceforbrug end i dag. Målene kan være, at reducere forbruget

af el, vand og varme, formindske transportarbejdet, trafikkens

miljøkonsekvenser, affaldsmængderne og øget genanvendelse med bestemte

procentsatser

over en bestemt periode.

Fremme af energi-

og ressourcebesparende adfærd.

Fremme af energi-

og ressourcebesparende teknologier.

Øget brug af fornyelige

energikilder.

Reduktion i affaldsmængder

og øget genanvendelse.

Fremme af kompostering

af organisk affald.

Brug af økonomiske

virkemidler som fx afgifter.

Offentlig og

privat grøn indkøbspolitik.

Måle udviklingen i fx:

forbrug af el,

vand og varme,

trafikmængden og

trafikkens miljøkonsekvenser,

passagertal i kollektiv

trafik,

affaldsmængder.

2)

Fremme af en

bæredygtig byudvikling og byomdannelse.

Forudsætninger som:

byernes tæthed

(indbyggere pr. ha.),

balance mellem

indbyggertal, arbejdspladser, indkøb mv.,

graden af byernes

funktionsopdeling,

nærhed mellem

trafikskabende funktioner og knudepunkter for kollektiv trafik,

byggeriets fordeling

på byudvidelse og byomdannelse,

undersøgelse af

rummelighed i eksisterende byområder,

mængden af grønt i

byerne.

Visionen om den bæredygtige by kan fx handle om at skabe

en by med et langt lavere input af stof og energi end i dag samtidig med at

velfærden vokser. Målene kan fx handle om større nærhed og bedre balance

mellem indbyggertal, arbejdspladser, indkøb, kulturtilbud mv. Der kan

arbejdes mod større koncentration, blanding af funktioner, decentralisering

af butikker, service, kultur, arbejdspladser mv, ressourcekredsløb. Mere

byliv og smukkere omgivelser kan øge velfærden uden at belaste miljøet og øge

ressourceforbruget.

Øget bevidsthed om

byernes påvirkning af omverdenen.

Mål i region- og

kommuneplaner om byudvikling

med bevidste arealudlæg.

Fremme af

kollektiv trafik, cykel og gang.

Principper om stationsnær

beliggenhed i region- og kommuneplan.

Brug af IT til

reduktion af afstandsproblemer i byer og landsbyer.

Grønne områder og

grønt i byer og landsbyer.

Fremme det lokale

liv i byen og bydelen og skabe rum for udfoldelse og aktivitet.

Måle udviklingen i fx:

byernes tæthed

(indbyggere pr. ha.),

balancen mellem

indbyggertal, arbejdspladser, indkøb mv.,

butiksareal i bymidten,

graden af byernes

funktionsopdeling,

nærhed mellem

trafikskabende funktioner og knudepunkter for kollektiv trafik,

byggeriets fordeling

på byudvidelse og byomdannelse,

undersøgelse af

rummelighed i eksisterende byområder,

mængden af grønt i

byerne og landsbyerne.

3)

Fremme af biologisk

mangfoldighed.

Forudsætninger som:

antal dyre- og

plantearter,

areal med natur,

skov og økologisk landbrug,

den grønne struktur

med indhold af kerneområder, spredningskorridorer og trædesten,

biotopernes kvalitet

og alder,

vandløbskvalitet,

brug af miljøgifte

og pesticider.

Visionen kan være at arbejde mod en amtskommune eller

kommune med et stort og artsrigt dyre- og planteliv. Målene kan handle om at

styrke det grønne i byerne, udvide arealet med skov og natur, øge det

økologisk dyrkede landbrugsareal og skabe sammenhæng i den grønne struktur

med kerneområder med høj alder og stor artsrigdom.

Øget bevidsthed om

dyre- og plantearters krav til levestedet.

Etablering af

forskellige typer biotoper som kerneområder for et varieret dyre- og

planteliv.

Etablering af økologiske

forbindelseslinier, der kan fungere som spredningskorridorer for dyre- og

plantelivet.

Flere småbiotoper.

Bedre

levebetingelser for dyr og planter i byerne.

Stop for brug af pesticider.

Måle udviklingen i fx:

antal dyre- og

plantearter,

areal med natur,

skov og økologisk landbrug,

den grønne struktur

med indhold af kerneområder, spredningskorridorer og trædesten,

naturområdernes

kvalitet og biotopernes alder,

vandløbskvalitet,

brug af miljøgifte

og pesticider.

4)

Inddragelse af

befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde.

Forudsætninger som:

hvor mange har været aktive hidtil?

hvilke resultater er opnået?

hvilke erfaringer er indhøstet?

hvilke foreninger, organisationer mv. kan

lokal Agenda 21- arbejdet bygge på?

på hvilken måde understøtter amtskommunen eller

kommunen borgernes lokal Agenda 21-aktiviteter.

Visionen kan være at opdyrke et velfærdsideal, hvor der

ud over økonomisk velstand også indgår sunde, smukke og rene omgivelser,

sociale

og kulturelle værdier og mulighed for medbestemmelse. Målene kan være, at øge

bevidstheden om bæredygtighed, at engagere flere i lokal Agenda 21-arbejde,

og at en mere bæredygtig livsstil breder sig til flere borgere og

virksomheder.

Nedsættelse af et

lokalt Agenda 21-forum.

Ansættelse af en

lokal Agenda 21-medarbejder.

Igangsætning af lokal

Agenda 21-grupper, fx erhvervslivets miljøklub, delebilklubber, miljøvenligt

havebrug mv.

Lokal Agenda 21 i

skolernes undervisning.

Arrangementer om

lokal Agenda 21, fx skovplantedag.

Konkurrencer, kampagner

og information om miljøvenlig adfærd.

Aktiv deltagelse i

lokale energispareudvalg.

Pulje til

realisering af borgernes ideer.

Indlede samarbejde

med lokale miljøforeninger.

Måle udviklingen i fx:

hvor mange har været aktive?

hvilke resultater er opnået?

hvilke erfaringer er indhøstet?

5)

Fremme af et

samspil mellem beslutninger om miljø, trafik, erhverv, det sociale, sundhed,

uddannelse, kultur og økonomi.

Forudsætninger som:

er den nuværende

organisation og arbejdsprocesserne egnede til at varetage arbejdet med lokal

Agenda 21?

hvilke resultater

er nået?

hvilke erfaringer

har vi?

hvilke “systemer”

kan vi koble arbejdet på?

hvilke ildsjæle

findes i de relevante afdelinger og institutioner?

Visionen kan være, at bæredygtighed bliver det

overordnede princip for amtskommunen eller kommunen. Målene kan være at

styrke lokal Agenda 21-organisationen, at opstille mål for arbejdet og sikre

at målene bliver virkeliggjort af de enkelte forvaltninger og institutioner

ved brug af kommunale ledelses- og styringssystemer.

Miljøkonsekvensvurdering

af politikker, planer, projekter og generelle beslutninger.

Lokal Agenda 21 i

region- og kommuneplanlægningen.

Bæredygtig

udvikling som mål i målstyring med udarbejdelse af virksomhedsplaner i de

enkelte forvaltninger og institutioner.

Indførelse af miljøstyring

i forvaltninger og institutioner.

Efteruddannelse af

amtskommunens eller kommunens medarbejdere i bæredygtig udvikling.

Uddeligering af opgaver

om gennemførelse af strategien til det lokale miljøcenter.

Opsamle erfaringer om fx:

er den nuværende

organisation og arbejdsprocesserne egnet til arbejdet med lokale Agenda 21?

hvilke resultater

er nået, og hvilke erfaringer har vi?

hvilke “systemer”

kan vi koble arbejdet på?

hvilke ildsjæle

findes i de relevante afdelinger og institutioner?

hvor stor en andel

af de amtskommunale og kommunale beslutninger er miljøvurderet inden

vedtagelsen?

Strategien som helhed

Eksempel: Albertslund Kommune

Forudsætningen for lokal Agenda 21-arbejde er dialog.

Derfor har vi i naturlig forlængelse af både Agenda arbejdet og de grønne

regnskaber taget initiativ til Dogme 2000 for kommuner og miljø – et

forpligtende samarbejde mellem kommuner, der sætter handling på miljøområdet

højt. Indtil nu er tre kommuner med. Flere er velkomne.

Finn Aaberg

Borgmester

Nået langt

Albertslund Kommune er valgt som et godt eksempel

på

strategiarbejdet i sin helhed.

Miljøet har længe været på dagsordenen i Albertslund

Kommune. I 1994 fik kommunen sin første lokale Agenda 21-strategi. Der er sat

mange skibe i søen siden da. Aktiviteterne har bredt sig til mange kroge i

kommunen. En række initiativer er blevet dagligdag i forvaltninger og

institutioner, og nye arbejdsformer og gode miljøvaner er blevet indarbejdet

i

borgernes hverdag.

Grønt regnskab

Albertslund Kommune følger løbende op på

udviklingen

gennem det grønne regnskab, som er et regnskab over ressourceforbrugets og

miljøbelastningens størrelse i hele kommunen.

Det grønne regnskab udvikles hele tiden og bruges til at

holde øje med, om målene i lokal Agenda 21- strategien nås. Det grønne

regnskab

udarbejdes hvert år og offentliggøres i juni.

Små grønne regnskaber

Foruden det grønne regnskab for hele kommunen

udarbejdes

små grønne regnskaber for hvert boligområde.

I de små grønne regnskaber kan borgerne se forbrugstallene

for deres eget boligområde og vurdere deres forbrug i forhold til

gennemsnittet

for bebyggelsen. De små grønne regnskaber husstandsomdeles i de enkelte

boligområder én gang om året.

Visioner og mål

En af visionerne er, at ressourceforbruget og

miljøbelastningen skal svare til det “økologiske råderum”.

På grundlag af visionen formuleres konkrete målsætninger.

Eksempelvis skal kuldioxid-udslippet reduceres fra 200.000 t i år 2000 til

70.000 t i år 2050. Fagligt set er det svært at beregne det

økologiske råderum, men det er vigtigt at prøve at sætte tal på råderummet.

Det

giver nogle klare pejlemærker for, hvor langt ressourceforbruget og

miljøbelastningen må ned, hvis en bæredygtig udvikling skal sikres. Foreløbig

er det lykkedes at beregne råderummet for udledning af kuldioxid og for

vandforbruget.

Handlingsplan

Målene følges op med en handlingsplan, som rækker 5

år

frem.

Eksempelvis følges målene om nedbringelse af

kuldioxidudslippet op med, at der skal udarbejdes en trafikplan for fremme af

kollektiv trafik og cykel- og fodgængertrafik, indførelse af delebilordninger

og samkørsel, citylogistik, transportprioriteret boliganvisning i

socialforvaltningen osv.

Opfølgning

Det årlige grønne regnskab følger op på, hvordan

det går

med at nå visionerne og målene. Det grønne regnskab viser bl.a., at

kuldioxid-belastningen er reduceret med 33% i forhold til 1986.

Disposition for lokal Agenda 21-strategi

Lige pludselig er det i morgen

– handler om, hvad vi vil

Her beskrives de langsigtede målsætninger for nedsættelse

af miljøbelastningen samt det økologiske råderum, som er Albertslunds

udgangspunkt for at opstille målsætningerne.

De næste skridt

– handler om, hvad vi gør

Handlingsplanen for de næste år (2000 – 2005) beskriver

de aktiviteter, Albertslund vil gennemføre de kommende år for at arbejde mod

en bæredygtig udvikling.

Vi er i gang

– handler om, hvad vi har nået

Status over miljødagsordenen siden 1995, hvor den første

lokal Agenda 21 blev udarbejdet. Samtidig er den årlige beretning heri. Og så

holder vi øje med udviklingen i en række miljøindikatorer i statusskemaet,

hvor resultaterne fra årets grønne regnskab er opgjort.

Kom og vær med

– handler om, hvordan vi tager fat

Her beskrives organiseringen af Agenda arbejdet i

Albertslund: Brugergruppen, borgerdeltagelse og samarbejde med foreninger;

Erhvervslivets Miljøforum samt hvad der sker i kommunens egne forvaltninger

og institutioner. Hvordan man kan deltage, og hvor man kan henvende sig om

lokal Agenda 21 i Albertslund.

Emne 1: Miljøbelastningen

Eksempel: Herning Kommune

I Herning kommune har vi gennem mange år arbejdet for en

bæredygtig udvikling.

Vi og kommunens borgere har ry for at være miljøbevidste

eller grønne“. Mange virksomheder, institutioner og borgere viser et

stort

initiativ på miljøområdet. Det er borgernes sortering af affald et godt

eksempel på.

I en borgerundersøgelse har 98% udtalt, at de gerne vil

sortere affald. Mange er altså villige til at gøre en indsats og være med til

at medbringe miljøbelastningen. Sådan skal det også gerne være fremover og

her spiller Lokal Agenda 21- arbejdet en vigtig rolle.

Borgmester

Lars Krarup

Første strategi i 1997

Herning Kommune har lagt vægt på miljø i mange år

med

bl.a. tilslutning til Det internationale Handelskammers miljøcharter i 1993,

udnævnelse til Green City Denmark- kommune i 1994, tilslutning til Charter om

Europæiske byer for Bæredygtighed i

1996.

Den første strategi for lokal Agenda 21 blev udarbejdet i

1997. Lokal Agenda

21-indsatsen skal have borgernes medvirken og kommunens egen indsats i

centrum.

Der er relativt få grønne grupper i Herning Kommune. Derfor må kommunen som

oftest være igangsætter.

Lokal Agenda 21 var hovedtemaet i kommuneplanrevision 1997.

Miljøindikatorer

En af de spændende erfaringer i Herning Kommune er

brugen af bæredygtighedsindikatorer og koblingen til “målbare” mål.

Indikatorer

vedrører hovedsageligt ressourceforbruget og miljøbelastningen. Indikatorerne

revideres og offentliggøres i den årlige Plan- og budgetredegørelse. Der er

indikatorer for:

El

Fjernvarme

Vand

Trafik

Miljø og natur

Levevilkår

Indikatorerne er under udvikling. Herning Kommune har

opfordret borgerne til at komme med ideer til indikatorer, der vedrører den

enkelte mere direkte. Formålet med indikatorerne er, at følge med i om målene

nås, at skabe bred debat om miljø og ressourceforbrug, og at danne baggrund

for

revision af mål og iværksættelse af nye projekter.

Visioner og mål

Det er Herning Kommunes vision, at være en

bæredygtig

kommune med et grønt image og profilere sig som internationalt

udstillingsvindue for energi og miljø.

Der er fastsat målbare mål for alle de emner, der er

indikatorer for. Eksempelvis er det et mål, at energiforbruget i 2005 skal

reduceres til 65 % af forbruget i 1980, og anvendelsen af vedvarende

energikilder skal være stigende.

Handlinger

Der er udpeget 10 indsatsområder i handlingsplanen:

Renere teknologi

Naturen og det åbne

land

Landbrug

Energi

Affald og

genanvendelse

Byøkologi og bymiljø

Trafik

Miljøundervisning

Lokalsamfundene

Grønt forbrug,

sundhed og trivsel

For hvert emne er der en status over, det der er gennemført

og en handlingsplan for de næste 4 år.

Under emnet “Energi” indeholder statusdelen fx oplysninger

om, at der er etableret en biomasseafdeling ved Herning Kommunale Værker, og

i

handlingsplanen er energibesparelser hos de enkelte forbrugere,

effektivisering

af el- og varmeproduktionen og udnyttelse af biomasse udpeget som

indsatsområder.

Opfølgning

Indikatorerne indgår i den årlige plan- og

budgetredegørelse. Her beskrives grundlaget for planlægningen samt nye

initiativer,

som Byrådet vil sætte i gang det kommende år for bl.a. at mindske

miljøbelastningen og ressourceforbruget. Det er målet, at plan- og

budgetredegørelsen skal danne grundlag for plan- og budgetlægningen.

Udviklingen går i den rigtige retning for 13 af de i alt 16

indikatorer. 2 er uændrede. Kun på et enkelt område går udviklingen den

forkerte vej.

Eksempel på miljøindikator

Fjernvarme

Forbrug

Det er målet, at energiforbruget

bliver halveret i løbet af 40-50 år.

Efter et stort fald i det graddage-korrigerede forbrug i

1996 er der siden sket en lille årlig stigning i det samlede forbrug.

Forbruget er i nogen grad afhængigt af graddagene, og da der samtidig

tilsluttes mange nye enheder, er tendensen et faldende forbrug pr. opvarmet

enhed.

Herning

Kommune bruger i deres planredegørelse en let overskuelig grafik. Med rødt,

gult og grønt lys viser grafikken om det går frem, er uændret eller går

tilbage på hvert område.

Emne 2: Bæredygtig byudvikling

Eksempel: Aalborg Kommune

Lokal Agenda 21 er en ny måde at tænke på, som jeg finder

meget spændende, både for kommunens borgere, for Aalborg Kommunes

medarbejdere og for demokratiet.

Som Borgmester er det min vision for det 21. århundrede,

at styrke dialogen med borgerne. I den forbindelse ser jeg store muligheder i

en kommende lokal Agenda 21.

Henning G. Jensen

Borgmester

Bæredygtig by

Bæredygtig byudvikling handler om at indrette små

og

store byer, sådan at forbruget af ressourcer og miljøbelastningen minimeres.

Der er ingen facitliste for, hvordan en bæredygtig by ser ud, men der er

nogle

hovedlinier for en bæredygtig byudvikling.

Aalborg som eksempel

Aalborg Kommune er valgt som eksempel på bæredygtig

byudvikling. Kommunen har gennem 1990 erne været igennem et markant forsøg på

en bæredygtig byudvikling, og der er skabt en række konkrete resultater.

Byudvikling inden for murene

I begyndelsen af 1990 erne ændrede Aalborg Kommune

strategi for sin planlægning fra “Mere by” til ”Bedre

by”. Byudvikling “inden

for murene” fik højere prioritet end byudvikling i byens udkant.

En stor del af byudviklingen blev flyttet til de centrale

by- og havneområder, og kommunen iværksatte et større investeringsprogram i

byfor-

skønnelse og trafikomlægninger i de centrale områder.

Aalborg Kommunes metode bestod bl.a. i at udpege konkrete

byomdannelsesområder, fastlægge mål for områderne og følge aktivt op. Der

samarbejdes tæt med grundejere og investorer om planernes gennemførelse.

Der er truffet beslutning om at etablere nærbane i

Aalborg-området.

En tættere by

Det er lykkedes for Aalborg Kommune at få

gennemført

eller igangsat en række store og små byomdannelsesprojekter, som har medført

en

mere koncentreret byudvikling.

En blanding af boliger, arbejdspladser og servicefunktioner

er blevet placeret centralt.

Bæredygtighed

Sammenlignet med traditionel udvikling i byens

periferi

kan der peges på en række positive effekter:

Der spares på natur-

og landbrugsområder.

Beboere i tætte og

centralt beliggende byområder kører færre kilometer i privatbil end beboere i

åbne og mere perifere byområder.

Grundlaget for den

kollektive trafik og cykel- og gangtrafik forbedres.

Anlæg af ny

infrastruktur begrænses.

De tætte byområder

er mere energiøkonomiske end områder med åben bebyggelse.

Forslumningstendenser

i udtjente byområder modvirkes. I regionalt perspektiv skaber udvikling i

Aalborg bedre transportbalance, da Aalborg bl.a. har stort

arbejdspladsoverskud.

Økonomisk bæredygtighed

Eksemplet fra Aalborg understreger, at bæredygtig

byudvikling også er økonomisk bæredygtig.

Baggrunden for Aalborgs succes er i høj grad, at det er

lykkedes at skabe et positivt investeringsklima for bl.a. IT- erhverv og i

forlængelse heraf et godt livsgrundlag for byens og oplandets borgere.

I det perspektiv kan en bæredygtig by også ses som en by på

et højere “velfærdstrin”, som tilbyder borgerne nye kvaliteter

sammenlignet med

den gamle “industriby”.

Miljø og bæredygtig udvikling bliver vigtige emner i det 21.

århundrede. Selv om vi i en årrække har arbejdet med miljøspørgsmål, skal

indsatsen øges i de kommende år.

DAC-området i Nørresundby som eksempel på ny

bæredygtig bydel

Som led i

strategien er den nedlagte Dansk Andels Cement i Nørresundby under

omdannelse.

Området omdannes til et nyt blandet byområde, som færdigudbygget vil kunne

rumme ca. 400 boliger samt miljøvenlige erhverv, service- og kulturtilbud,

undervisningstilbud mv. Der er by- og regionalbusser i området, der er sti

til

centrum, og der er planlagt en nærbanestation ca. 500 m fra det nye byområde.

Tegning: Sven

Allan Jensen as

Emne 3: Biologisk mangfoldighed

Eksempel: Storstrøms Amt

Lokal Agenda 21 giver nye muligheder for samarbejde

mellem borgerne, virksomhederne, foreningerne og amtet.

Vi har eksempelvis gode

erfaringer med projektet

“Adopter en Vild Blomst”, hvor ca. 100 adoptivforældre

gennem snart 10 år har holdt øje med overlevelsestruede plantearter i amtet.

I projektet Miljørigtige Turistvirksomheder samarbejder Projekt Grønt Amt og

Turisme region Syd med regionens turistvirksomheder om at øge kompetencen på

miljøområdet.

Jeg er overbevist om, at aktiv borgerdeltagelse er en

forudsætning for en bæredygtig region.

Ivan Olsen

Amtsborgmeste

En omfattende indsats

I en årrække har Storstrøms Amt arbejdet med at

fremme

en bæredygtig udvikling. Det er sket gennem Grønt Råd, Projekt Grønt Amt,

projekter inden for forskellige områder og ikke mindst gennem den løbende

lokal

Agenda 21-proces, der bl.a. har ført til Charter for bæredygtig udvikling i

Storstrøms Amt og en lokal Agenda 21-handlingsplan, som amtsrådet vedtog i

1997.

Charter og plan

Chartret fremhæver de vigtigste holdninger til

bæredygtig udvikling.

Lokal Agenda 21-handlingsplanen indeholder beskrivelse af

aktiviteter inden for alle amtets forvaltningsområder. Aktiviteterne retter

sig

mod alle i regionen, som i praksis er med til at skabe en bæredygtig region.

Handlingsplanen organiserer indsatsen i 7 temaer:

Sundhed og

livskvalitet.

Grøn borgerservice.

Miljø og uddannelse.

Liv og kvalitet i

naturen.

Internationalt

samarbejde.

Amtet som grøn

virksomhed. For hvert område er der langsigtede strategier, målsætninger og

planlagte aktiviteter. Det hele er bundet sammen i tidsplaner.

Organisation

Der er nedsat en koordinationsgruppe, som har

udarbejdet

Chartret og handlingsplanen i samspil med chefgruppen. Koordinationsgruppen

har

repræsentanter fra alle forvaltninger og har til opgave at sikre at samtlige

forvaltninger bidrager til lokal Agenda 21-arbejdet.

Borgerinvolvering

Storstrøms Amt prioriterer involvering af borgene

højt.

Aktiviteterne i handlingsplanen udvikles og realiseres i samspil med borgere,

organisationer og kommunerne. Overalt i amtet er der aktive mennesker, og der

er et stort engagement til stede, især når det vedrører hverdagen - i

husholdningen,

i institutionen og i virksomheden.

Kan det lykkes at udvikle et samspil som er til gavn for

alle parter, er gevinsten stor. Et eksempel fra Storstrøms Amt er den lokale

Agenda 21-kampagne med temaet “Miljørigtig Have”, der i 1999 blev

udviklet i et

samarbejde mellem kyndige amatører og professionelle havefolk med amtet som

tovholder. Konceptet for kampagnen og selve materialet, som bestod af en

kampagneguide, 6 dyrkningsvejledninger og ugentlige spalter i aviserne, blev

bearbejdet i en borgergruppe med stor erfaring inden for havedyrkning.

Resultatet blev et meget anvendeligt materialesæt til brug for lokal Agenda

21-grupper, i boligselskaber, grupper af haveinteresserede og andre.

Samarbejdsmodellen viste sig at være så gunstig at den vil

blive videreudviklet inden for andre felter i de kommende år.

Biologisk mangfoldighed

Under temaet “Liv og kvalitet i naturen”

har Storstrøms

Amt formuleret en strategi for øget biologisk mangfoldighed.

Målet er at bevare, forbedre og genoprette levesteder for

vilde dyr og planter. Der skal gøres en særlig indsats for at beskytte og

bevare truede eller sårbare naturtyper og arter. Borgernes mulighed for

naturoplevelse skal forbedres, og amtet skal være med til at øge forståelsen

af

økologiske sammenhænge.

Målene følges op med en række planlagte aktiviteter.

Biologisk mangfoldighed er under temaet “Liv og kvalitet i

naturen” koordineret med strategi for bæredygtigt spildevand og strategi

for

liv og kvalitet i landområderne.

Biologisk mangfoldighed - planlagte aktiviteter

Genopretning af

truede naturtyper.

Plejeaftaler med

lodsejere.

“Rødlister” for

truede dyr, fugle og planter.

Samarbejde med

Grønt Råd.

Projekt adopter en

vild blomst.

Tubæk Å-dal natur

og godt landmandskab

Lystfiskere

overvåger vandløb og søer.

Projekt Rene Søer

i samarbejde med grundejere og kommuner.

Emne 4: Borgerinddragelse

Eksempel: Haslev Kommune

I Haslev Kommune arbejder vi for en attraktiv fremtid på

et bæredygtigt

grundlag. Lokal Agenda 21 er et glimrende redskab, da kommunen ikke kan skabe

en bæredygtig udvikling alene. Det

er nødvendigt, at vi alle tager ansvar og handler, der hvor vi er, og

i det vi gør. Vi skal i

fællesskab have mest miljø for pengene. Det er ikke alene

et spørgsmål, om at inddrage borgerne – men om hvordan. Vi har tradition

for

borgerdialog. Ved kommuneplanprocessen i 1995 gik vi aktivt i gang og har

haft meget samarbejde med borgerne. Vi forsøger løbende at forbedre

samarbejdet.

Henrik Christensen,

Borgmester

Strategi og handlingsplan

I Haslev Kommune startede byrådets lokal Agenda 21

i

1996. Her vedtog et

enigt byråd en strategi og handlingsplan for lokal Agenda 21. Planen blev

udarbejdet af en tværgående styregruppe bestående af ledere og kommunens

lokal

Agenda 21-medarbejder.

Årlige revisioner

Strategien står fast over flere år, men hvert år

laves

en ny handlingsplan. Styregruppen udstikker en prioritering for indholdet i

handlingsplanen. Prioriteringen behandles politisk.

Borgerne i centrum

Lokal Agenda 21 er tænkt ind som en ny måde at

skabe

løsninger på, hvor borgerne bliver inddraget, og hvor der tænkes i helheder.

Haslev Kommunen lægges vægt på at “feje for egen dør”, men

erkender at kommunen kun er en lille brik. Tankegangen skal bredes ud til

alle

kroge af kommunen. Haslev Kommune er gået utraditionelle veje for at fremme

borgernes engagement. Der lægges stor vægt på at det er borgerne selv der

styrer arbejdet. Kommunens opgave er at markedsføre, støtte og organisere.

Som en del af lokal Agenda 21- arbejdet har byrådet bl.a.

vedtaget en trafikhandlingsplan, som er blevet til under omfattende

borgerinddragelse. Der var bl.a. nedsat 10 arbejdsgrupper, som har arbejdet

efter forskellige metoder, og der har været 35 møder, hvor kommunen var med.

Lokal organisering

På kommunens initiativ har borgerne nedsat en lokal

Agenda 21-bestyrelse.

Bestyrelsen, som er på 9 personer, er på valg en gang

årligt. Valget finder sted på et borgermøde, som indkaldes i lokalavisen. Der

var ca. 100 deltagere på det første “valgmøde”.

Lokal Agenda 21-bestyrelse

Lokal Agenda 21-bestyrelsen inspirerer og

igangsætter

lokalt Agenda 21- arbejde i form af møder, aktiviteter, information og

markedsføring, og den er paraply for lokal Agenda 21-grupper

(ernæringsgruppe,

voksenskolerne og erhvervsgruppen).

Bestyrelsen har udgivet »Haslevs Grønne Håndbog« – en guide

til køb af bæredygtige varer i Haslev og omegn. Som eksempler deltager

bestyrelsen herudover i byens høstmarked og julemarked, og den har igangsat

et

teaterprojekt og en borgerkonkurrence.

Penge til projekter

Bestyrelsen får hvert år en sum penge af byrådet.

Pengene skal støtte borgernes lokal Agenda 21-initiativer. Bestyrelsen afgør,

hvilke projekter, der skal have støtte.

Der er tidligere givet støtte til bl.a. et

grønsagskasse-projekt, flygtninges havearbejde, børneskov og urtehave i en

børneinstitution, cykelkampagne og økologisk teater.

Ernæringsgruppen

Ernæringsgruppen er en meget aktiv gruppe med bl.a.

mange yngre mennesker.

Gruppen har fx sat fokus på børn og kost, ældre og kost og

er i gang med et projekt om kost i fritidsklubber mv.

Voksenskolerne

Voksenskolerne i Haslev har med penge fra Den

Grønne

Jobpulje ansat en lokal Agenda 21-konsulent. Konsulenten skal rådgive om

grønne

regnskaber og miljøstyring på 8 voksenskoler.

Erhvervsgruppen

Tre virksomheder meldte sig selv som interesserede

i at

deltage i et projekt om miljøstyring. To virksomheder gennemførte projektet.

Værdifuld støtte

Eksemplet understreger værdien af, at kommunen

tager

initiativ til at støtte borgernes initiativer. Det er vigtigt at spille på

mange heste og bruge forskellige metoder. Samtidig må forventningerne til

borgernes engagement ikke være for højt. Meget hviler på skuldrene af nogle

få

indsjæle. Man må acceptere forskellighed, og det skal være sjovt at være med

i

det frivillige arbejde.

Eksempler på metoder i Haslev Kommune

Organisering af borgernes arbejde

Borgerbestyrelse

Aktive lokal

Agenda 21-borgergrupper

Penge til

borgerprojekter

Lokal Agenda 21

medarbejder

Tilbud om at

nedsætte tværsektorielle kommunale grupper som støtte til borgernes projekter

Debat, information og markedsføring

Borgermøder med

bl.a. valg af bestyrelse

Åbent

fremtidsværksted om temaer for lokal Agenda 21

Bestyrelsens faste

spalte i lokalavisen

Husstandsomdelt

pjece om bestyrelsen og støttemuligheder

Synlige projekter

Emne 5: Samspil og koordinering

Eksempel: Kolding Kommune

En bæredygtig udvikling forudsætter, at vi på lige fod med

økonomi, funktion og servicebehov indtænker miljøet i alle de beslutninger

for fremtiden, vi som ansvarlige politikere foretager. Samtidigt er det

vigtigt, at vi bistår vores borgere i vores fælles bestræbelser på at

efterlade en grøn jord til vores børn. Det er derfor af afgørende betydning

for os, at lokal Agenda 21 bliver forankret i alle de opgaver kommunen

leverer

til borgerne, industrien, detailhandlen og landbruget.

Per Bødker Andersen

Borgmester

Konkrete projekter

Siden 1994 har Byrådet igangsat en række konkrete

lokal

Agenda 21-projekter. I kommuneplan 1998-2009 blev der udpeget 5 hovedområder

for det videre lokal Agenda 21-arbejde. I 1997 besluttede plan- og

miljøudvalget, at udarbejde en lokal Agenda 21-plan.

Kolding Kommune er valgt som eksempel på, hvordan

gennemførelsen af en lokal Agenda 21-plan kan organiseres.

Lokal Agenda 21-planen

Lokal Agenda 21-planen består af tre dele.

Natur- og miljøstatus

beskriver miljøtilstanden i kommunen.

Lokal Agenda

21-målene

er

udarbejdet på grundlag af Natur- og miljøstatus. Målene danner grundlag for

alle kommunale planer og projekter.

Perspektivdelen

udpeger indsatsområder og opsætter handlingsplaner for opfyldelse af målene.

Perspektivdelen er den del af lokal Agenda 21- planen, der skal forankres i

eksisterende styringsværktøjer i de enkelte forvaltninger. Derfor er

perspektivdelen

meget individuel for de enkelte forvaltninger.

Dialog om mål

Forslaget til lokal Agenda 21- mål blev udarbejdet

i

dialog med LO, DA, Kolding Herreds Landbrugsforening, Kolding Økologiske Råd,

Naturforum og Byøkologisk Center Kolding.

Forslaget til lokal Agenda 21 målene blev lagt ud til

offentlig debat i fire uger.

Borgernes ideer og forslag blev behandlet af Plan- og

Miljøudvalget. Lokal Agenda 21-målene blev vedtaget af Byrådet i maj 2000.

Samspil med borgerne

Kolding Kommune har som mange andre erfaring for,

at

udadrettede aktiviteter sjældent har en levetid, der rækker ud over perioden,

hvor der er afsat penge.

Derfor har Kolding Kommune valgt, at basere lokal Agenda

21-aktiviteterne på områder, hvor kommunen ved udførelse af eksisterende

opgaver har en naturlig kontakt til borgerne. Det er lettere at inddrage

borgere, virksomheder, organisationer og foreninger, når de alligevel er

engagerede i fx at få en tilladelse, at modtage en serviceydelse, at levere

varer til kommunen, eller at varetage organisationsinteresser eller

frivilligt arbejde.

Intern forankring

For at få tilpasset de daglige rutiner har

direktionen

besluttet, at mål og handlinger skal forankres i de eksisterende

styringsværktøjer

som fx virksomhedsplaner, sektorplaner og kommuneplanen samt via indførelse

og

tilpasning af miljøledelsessystemer.

Det blev også besluttet at nedsætte en permanent lokal

Agenda 21-organisation, som har følgende opgaver:

Udarbejdelse af

lokal Agenda 21-plan og årlig målopfyldelse.

Information om

miljørigtig adfærd.

Valg af relevante

lokal Agenda 21-indikatorer.

Identifikation af

myndighedsopgaver og serviceydelser som skal tilpasses lokal Agenda 21.

Gennemførelse af

miljøstyring i forvaltningerne.

Dialog med

kontaktgrupper eller -personer i forvaltningerne.

Gennemførelse af

projekter med borgerinddragelse.

Miljøvurdering af

planer og projekter.

Brug af værktøjer

Eksemplet understreger vigtigheden af at få

integreret

lokal Agenda 21 i de daglige opgaver og den daglige kontakt med borgerne.

Proces og organisation for udarbejdelse af strategien

Planloven (bestemmelser om proces og organisation

fremhævet)

Lokal Agenda 21

§ 33 a.

Amtsråd og kommunalbestyrelser skal inden udgangen af den første halvdel af

den kommunale valgperiode offentliggøre en redegørelse for deres strategi

for amtskommunens henholdsvis kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i

det 21. århundrede med oplysninger om, hvordan der skal arbejdes

helhedsorienteret,

tværfagligt og langsigtet, og hvordan befolkningen, virksomheder,

organisationer

og foreninger vil blive inddraget i arbejdet (lokal Agenda 21).

Strategien skal indeholde amtsrådets henholdsvis

kommunalbestyrelsens politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden

for følgende indsatsområder:

1)

Mindskelse af

miljøbelastningen,

2)

Fremme af en

bæredygtig byudvikling og byomdannelse,

3)

Fremme af biologisk

mangfoldighed,

4)

Inddragelse af

befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og

5)

Fremme af et

samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæsige, trafikale,

erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og

økonomiske forhold.

Stk. 2.

Den i stk. 1 nævnte redegørelse skal samtidig

med offentliggørelsen sendes til miljøministeren.

Stor metodefrihed

Strategien for lokal Agenda 21 skal ifølge loven

udarbejdes hvert fjerde år i første halvdel af valgperioden. Strategien må

gerne revideres hyppigere, fx hvert eller hvert andet år. Det er også et

krav,

at strategien skal offentliggøres. Herudover stiller loven ikke krav til,

hvordan strategien bliver til, eller hvordan arbejdet organiseres. Det ligger

dog i begrebet strategi for lokal Agenda 21 og i planloven, at opgaven er

helhedsorienteret, tværgående og langsigtet, og at den rækker ud over den

amtslige og kommunale organisation.

Amtskommunernes og kommunernes opgaver

Loven er ens for amtskommuner og kommuner. Hvis

amtskommunerne og kommunerne ikke koordinerer deres indsats, så er risikoen

for

at forvirre borgerne nærliggende. Der kan derfor aftales, hvad amtet tager

sig

af, og hvad kommunerne tager sig af. Man kan i øvrigt forestille sig, at

flere

kommuner arbejder sammen om én strategi, fx i samarbejde med det lokale

miljøcenter. Strategien skal naturligvis godkendes af det enkelte byråd.

Valg af procesforløb og organisation

Inden procesforløb og organisation lægges fast er

det

vigtigt, at overveje hvad målet med og succeskriteriet for strategien er.

Hvad

er vores væsentligste miljøproblemer?“ og Hvilke ressourcer har vi til

gennemførelsen af strategierne?“ er væsentlige spørgsmål at få afklaret.

Overvejelserne kan også handle om, hvem der vil støtte strategiarbejdet, hvem

der vil være imod, og hvem der ikke er interesserede. Mulighederne for succes

afhænger i høj grad af om, der vælges en organisation og et procesforløb, der

tager højde for interessemønstret.

Lovens krav

Fase 1.1:

Udarbejdelse af strategi.

Fase 1.2:

Politisk vedtagelse af strategi i første halvdel af

valgperioden.

Fase 1.3:

Offentliggørelse.

Fase 2.1:

Udarbejdelse af revideret strategi i første halvdel af

næste valgperiode.

Eksempel på udvidet proces

Fase 1.1:

Politisk beslutning og igangsætning af opgaven.

Fase 1.2:

Analyse med indsamling af forudsætninger om miljøproblemer

og deres årsager. Nedsættelse af et lokalt Agenda 21-forum.

Fase 1.3:

Formulering af alternative mål og handlinger og politisk

vedtagelse af forslag til strategi i første halvdel af valgperioden.

Fase 1.4:

Offentliggørelse og offentlig debat.

Fase 1.5:

Politisk beslutning om endelig strategi.

Fase 1.6:

Vurdering af effekt og evaluering.

Fase 2.1:

Politisk beslutning om revision af strategi. Nye mål og

rammer for arbejdet udstikkes.

Nede fra og op perspektiv

Opgavens karakter peger på et “nede fra og

op”

perspektiv i arbejdsprocessen.

Det vil sikre, at den viden, som findes i og uden for

organisationen, kommer til at indgå i amtsrådets eller kommunalbestyrelsens

endelige beslutning om strategiens indhold.

Samtidig er det vigtigt, at planlægge processen, så vigtige

eksterne aktører får et ejerskab til strategien. Det vil øge mulighederne for

at få strategien gennemført, men det kan også være en tidskrævende og

konfliktfyldt proces at udarbejde en strategi med bred deltagelse.

Politikerne

Det er vigtigt, at amtsrådet eller

kommunalbestyrelsen

fra begyndelsen engagerer sig i opgaven og udstikker mål og rammer for det

forestående arbejde. Det gælder, uanset om initiativet til at udarbejde

strategien kommer fra politikere, embedsmænd eller borgere.

Husk når borgerne skal involveres at være omhyggelig med at

præcisere deres kompetence og de udstukne mål og rammer for arbejdet. Ellers

kan borgernes forventninger let blive skuffet når strategien skal vedtages

politisk og føres ud i livet.

Politikernes arbejde med strategien for lokal Agenda 21 kan

fx starte med en temadag om emnet.

Intern organisation

Opgavens helhedsprægede karakter peger på, at

strategiarbejdet må have amtsrådet, kommunalbestyrelsen eller økonomiudvalget

som politisk ansvarlig. Arbejdet må styres af den amtslige eller kommunale

ledelse, og der må være stor bredde i inddragelsen af fagområderne. Herudover

er det afgørende, at der udpeges en eller nogle få drivkræfter i

organisationen, som kan samle trådene og være den udfarende kraft i det

daglige.

De forskellige amtslige og kommunale forvaltninger må være

selvskrevne deltagere i processen med at udarbejde strategien.

Generelt om proces

Strategisk arbejde deles ofte op i:

1.

En analysefase,

hvor den nødvendige baggrundsviden indsamles.

2.

En

planlægningsfase, hvor strategien eventuelt bliver til i samarbejde med en

række

aktører i og uden for den kommunale organisation.

3.

En

beslutningsfase, hvor strategien besluttes af amtsråd eller

kommunalbestyrelse.

4.

En

offentlighedsfase hvor strategien debatteres.

5.

En

gennemførelsesfase, hvor større eller mindre dele af strategien gennemføres.

6.

En

opfølgningsfase, hvor den oprindelige strategi justeres ud fra de indhøstede

erfaringer, nye ideer, mål og holdninger.

I virkeligheden overlapper de forskellige faser hinanden,

og aktiviteteter i flere faser kan være i gang samtidigt.

Strategiarbejde bliver således i høj grad til i en

fortløbende proces.

Generelt om organisation

Det strategiske arbejde kan organiseres på mange

måder. Der kan være mange eller få personer involveret, men den øverste

ledelse vil altid være ansvarlig, og en større eller mindre del af den øvrige

organisation kan inddrages. Også personer uden for organisationen kan være

med.

Det er vigtigt for strategiens succes, at den øverste

ledelse er ansvarlig, men hvis strategiarbejdet alene placeres i den øverste

ledelse, kan det få konsekvenser for strategiens kvalitet. Ledelsen har

sjældent tilstrækkelig viden om en række praktiske og faglige forhold, som

findes i fagforvaltninger mv.

Der kan også vælges en form, der involverer flere niveauer

i organisationen og eksterne parter. Det vil normalt give et bedre

beslutningsgrundlag og en bredere accept. Til gengæld vil processen tage

længere tid og den kan blive mere konfliktbetonet.

“Ekstern”

organisation

Der er ikke krav i loven om, at befolkning,

virksomheder, organisationer og foreninger inddrages i udarbejdelsen af

strategien,

men det er et krav, at strategien skal fortælle, hvordan amtskommunen eller

kommunen har tænkt sig at inddrage befolkning, virksomheder, organisationer

og

foreninger i det efterfølgende arbejde med at realisere strategien. Det kan

dog

være hensigtsmæssigt at inddrage parterne allerede i de indledende faser,

hvor

strategien bliver til. I strategiarbejdets indledende faser er det vigtigt at

overveje, hvad inddragelsen af borgerne skal bruges til under formulering af

strategien.

Det er en fordel for gennemførelsen af strategien, hvis

ejerskabet er bredt forankret uden for den amtskommunale og kommunale

organisation. Men det er vigtigt, at være opmærksom på, at de forskel lige

aktører har forskellige interesser i at bidrage til udarbejdelsen af en

strategi, og resultatet afhænger af, hvem der bliver involveret, og hvordan

det

gøres.

Valg af procesforløb og metoder til inddragelse af borgerne

kan tage udgangspunkt i, at “lysten skal drive værket”. Det er en

god

tommelfingerregel at vælge de primære samarbejdspartnere“ blandt

foreninger,

organisationer eller borgere, der har en personlig eller direkte interesse i

en

opgave. De har som regel lyst til at medvirke helhjertet og yde et stort

stykke

arbejde.

Amtskommunerne og kommunerne kan også støtte eller adoptere

projekter, som borgergrupper har igangsat. Understøttelse af borgernes

projekter kan være med til at skabe motovation og engagement.

Århuskonventionen

- konventionen om borgernes miljørettigheder

I juni 1998 underskrev 34 lande Århuskonventionen

om

borgernes miljørettigheder. Konventionens officielle navn er Konvention om

adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt

adgang til klage og domstolsafgørelser på miljøområdet“.

Det overordnede formål er at sikre borgernes rettigheder

på miljøområdet. Som noget nyt ved internationale forhandlinger har

miljøorganisationerne deltaget aktivt under hele arbejdet med konventionen.

Konventionen vil komme til at dække lande fra

Atlanterhavet i vest til Centralasien i øst. Lande, der har forskellig kultur

og forskellige demokratiske traditioner, er nu blevet enige om at styrke

borgernes rolle i beskyttelsen af natur og miljø.

Tre centrale områder for ethvert demokrati vil være dækket

af konventionen:

Adgangen til

oplysninger.

Adgangen til at

deltage i beslutninger.

Adgangen til at

klage og få afgørelser prøvet ved domstolene.

Interesseorganisationer

Erfaringer peger på, at organisationer og

foreninger,

der beskæftiger sig med natur eller miljø gerne vil være aktive og engagerede

i

strategisamarbejde med lokal Agenda 21. Der er flere gode eksempler på et

frugtbart samarbejde mellem amtskommuner, kommuner og interesseorganisationer

(foreninger mv.) om overordnede emner.

Der kan fx nedsættes et lokalt Agenda 21 forum sammensat af

erhvervslivet, organisationer, foreninger og interesserede borgere, som

inddrages aktivt i udarbejdelse af strategien.

Det er vigtigt, at amtet eller kommunen på forhånd gør sig

forestillinger om, hvad målet med et forum skal være.

Et forum med en bred sammensætning af interesser

vil normalt være meget

realistiske i deres arbejde, mens et forum med sammenfaldende interesser vil

arbejde mere visionært inden for deres interesseområde. Som eksempel vil

temaopdelte arbejdsgrupper normalt aktivere “specialisterne”, som

vil arbejde

meget visionært med deres interesse.

Trin i borgerinddragelse

1.

Information

2.

Deltagelse

3.

Involvering

4.

Ændring af

livsstil

5.

Ambassadør

Konfliktforebyggelse ved borgerinddragelse

1.

Lyt uden at

afbryde.

2.

Spørg til du er

sikker på, du forstår den andens synspunkter og handlinger.

3.

Vær klar og

konkret omkring dit eget standpunkt og respekter andres ret til at have et

andet synspunkt.

4.

Sørg for at

aftaler om opgave- og ansvarsfordeling er så klare som muligt.

5.

Tag nogle runder i

gruppen, når i skal i gang med større opgaver.

6.

Glem ikke den

humoristiske sans. Den kan være befriende og forløsende i en lidt forkrampet

situation.

Kilde: Fra tilskuer til deltager! Birgitte Hoffmann &

Jens Kofoed, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og Danmarks

Tekniske Universitet, 1999.

Borgerne

Det kan lade sig gøre at engagere mange borgere i

strategiarbejde, men erfaringerne viser, at det er vanskeligt at få mange til

at diskutere og deltage i møder om overordnede emner. Pas derfor på ikke at

måle successen med strategiarbejdet på, hvor mange borgere der fx møder frem

til et borgermøde.

Når man udarbejder strategien kan det være hensigtsmæssigt

at sikre borgerne relevant information om hvad der skal ske og hvad deres

mulighed for at øve indflydelse på strategien er. Det kan eventuelt gøres ved

at præsentere et forslag til debat inden strategien vedtages endeligt.

Senere, når strategien skal omsættes til handling, og der fx

skal gennemføres handlingsplaner for det enkelte boligområde, arbejdspladsen,

skolen, institutionen, kan borgerinddragelsen intensiveres og målrettes.

Erfaringerne viser også, at det godt kan lade sig gøre at få

en bred folkelig debat når man udarbejder en strategi, men det forudsætter en

særlig indsats.

Borgernes interesse må fanges gennem en meget synlig,

udadvendt og opsøgende debatform. Eksempelvis ved brug af pressen, opstilling

af “Agenda 21 boder” på steder, hvor mange borgere kommer i

forvejen, ved brug

af kendte personer, gennemførelse af “folkeafstemninger” om fx valg

af mål og

indikatorer mv. Borgerinddragelsen kan også ske ved en opsøgende arbejdsform,

hvor amtskommunen eller kommunen henvender sig direkte til borgerne under

udarbejdelsen af strategien. Formålet med den opsøgende arbejdsstil er at få

vigtige informationer fra interessante befolkningsgrupper eller familietyper

til brug for formulering af strategien.

Infomationer kan indsamles via spørgeskemaer, interviews,

rundbordssamtaler, indbudte konferencer mv.

Offentliggørelse og debat

Strategien skal ifølge loven offentliggøres og

sendes

til Miljøministeren. Der er ikke krav om at offentliggøre et forslag til

strategi, eller at amtsrådet eller kommunalbestyrelsen skal skabe en debat.

Krav til offentliggørelsen

Kravene til offentliggørelsen er:

at der indrykkes en

annonce i dagspressen eller ugeaviser om at strategien for lokal Agenda 21 er

vedtaget, og

at den kan ses et

offentligt tilgængeligt sted, fx på amtsgården, rådhuset eller bibliotekerne.

Mange muligheder

Som nævnt er der ikke krav om, at der skal

gennemføres

en debat. Det afhænger af amtsrådets og kommunalbestyrelsens behov.

Overvejelserne, som fører til valg af debatform, kan omfatte

en afklaring af, hvad amtsrådet og kommunalbestyrelsen ønsker at bruge

strategien til bagefter.

En amtskommune eller en kommune, der lige er gået i gang med

lokal Agenda 21, og som i første omgang vil starte med at “feje for egen

dør”,

vil måske i højere grad prioritere en debat i organisationen og blandt

brugerne

frem for en bred folkelig debat. Der kan være behov for en dialog med

brugerne,

når der på baggrund af strategien fx skal gennemføres konkrete initiativer på

institutionerne.

Hvis strategien lægger vægt på, at vi alle ændrer adfærd til

fordel for miljøet er der et andet behov. Der vil som minimum være behov for

at

informere om strategien, og det kan være på sin plads med en debatfase, som

giver alle mulighed for at sige til eller fra, og prøve at påvirke den

endelige

strategi.

Der kan også vælges en mere løbende debatform med borgerne,

hvor information og mulighed for indflydelse varierer over perioden, hvor

strategien udarbejdes.

Plansamspil

Planer

Regionplaner

Kommuneplaner

Miljøhandlingsplaner

Trafik- og

miljøhandlingsplaner

Andre sektorplaner

Ledelsesværktøjer

Mål- og rammestyring

Virksomhedsplaner

Budget- og

planredegørelser

Grønne regnskaber

Standarder

Miljøcertificering

Metoder til borgerinddragelse

Borgermøder

Møder med særlige

“interessenter”

Fremtidsværksteder

Borgerpaneler

Caféseminarer

Rundbordssamtaler

By- og

naturvandringer

Debat på

internettet

Brug af pressen

Interviews

Spørgeskemaer

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at det er

overvejet, hvad dialogen med borgerne skal bruges til. Det må afklares, hvad

amterne og kommunen gerne vil have debatteret, hvilke medier der skal

benyttes,

og hvilke aktiviteter debatperioden skal indeholde.

Det er også væsentligt at være opmærksom på, at dialogen med

borgerne ofte vil have både et demokratisk aspekt, hvor borgerne får mulighed

for at påvirke strategien, og et aspekt om holdnings- og adfærdspåvirkning.

Debatmateriale med beskrivelser af nuværende ressourceforbrug og

miljøpåvirkninger, som stilles sammen med Brundtlandrapportens og

Riokonferencens

konklusioner indeholder i høj grad holdningspåvirkning om en mere miljøvenlig

livsstil.

Det er vigtigt, at forholde sig til adfærdspåvirkningen i

amtskommunens eller kommunens dialog med borgerne, og se de

holdningspåvirkende

elementer under strategiudarbejdelsen i sammenhæng med de konkrete

holdningspåvirkende aktiviteter, der skal ske efter debatten.

Når man udarbejder strategien er det vigtigt at finde

samarbejdspartnere blandt interesseorganisationer, foreninger, virksomheder

og andre myndigheder mv. som vil være med til bæredygtige projekter og

initiativer.

Koordinering

Strategien for lokal Agenda 21 kan med fordel

koordineres med andre amtslige og kommunale aktiviteter.

Samspil mellem kommuner og amtskommuner

Der er ikke i lovgivningen forskel på de

indholdsmæssige

krav, der stilles til amtskommuners og kommuners lokal Agenda 21-strategier.

Hvis ikke der er aftalt andet mellem amtskommuner og

kommuner, kan man derfor forestille sig, at strategierne passer meget dårligt

sammen, og at de derved bliver uforståelige for borgerne.

Den gældende praksis, som den er skitseret af

amtskommunernes lokale Agenda 21- medarbejdere, peger på i hvertfald tre

forskellige modeller at gribe arbejdet an på.

Ressortmodelen

indebærer at amtskommuner og kommuner alene lader deres strategi omhandle

deres

egne forvaltningsområder eller ressort.

Afgrænsning vil utvivlsomt være relativ let at foretage.

Modellen vil dog skabe risiko for, at både de offentlige

myndigheder og borgerne mister helhedsopfattelsen i bæredygtighedsbegrebet og

derved vil synke tilbage til traditionel sektortænkning. Ressortmodellen bør

derfor suppleres med andre tiltag for at leve op til intentionerne med det

lokale Agenda 21-arbejde.

Aftalemodellen

indebærer, at amtskommunen og kommunerne indenfor amtskommunen tager

initiativ

til at indgå en aftale om, hvilke emner de hver især skal tage med i deres

lokal Agenda 21-strategi.

Aftalemodellen åbner op for en mere præcis fordeling af de

emner, som amtskommunen henholdsvis kommunen skal behandle i deres strategi.

Det betyder fx, at man kan aftale at trafikken alene

behandles i den kommunale strategi selvom det også er et amtsligt

forvaltningsområde,

eller at naturspørgsmål alene behandles i den amtskommunale strategi.

Koordinatormodellen

bygger på, at

amtskommunen definerer sin rolle som igangsætter og koordinator af det lokale

Agenda 21-arbejde inden for amtets geografiske område. Koordinatormodellen

skal

naturligvis efterlade et råderum for den kommunale aktivitet. Modellen

indebærer alene at amtskommunen er igangsætter og inspirator.

De tre skitserede modeller er ikke udtryk for

gennemarbejdede og skarpt afgrænsede modeller, men alene udtryk for 3

forskellige varianter af det amtskommunale og kommunale samarbejde.

Modellerne

kan således kombineres for at opnå den ideelle løsning lokalt.

Internt samspil i amtskommuner og kommuner

Amtskommunerne og kommunerne løser allerede en

række

opgaver, som har tilknytning til lokal Agenda 21.

Region- og kommuneplan

Amtskommunerne og kommunerne kan koordinere deres

lokal

Agenda 21-strategi med en regionplan- eller kommuneplanrevision.

Lokal Agenda 21-strategien og strategien for

kommuneplanlægningen kan være én samlet strategi eller behandles som to

dokumenter med hver sin tidsplan. På samme måde kan strategien for lokal

Agenda

21 og debatoplægget til en regionplanrevision være ét dokument.

Ved at følge region- og kommuneplanproceduren bliver lokal

Agenda 21- strategierne offentliggjort som forslag til debat inden de

vedtages

endeligt.

Strategien for lokal Agenda 21 kan integreres i region- og

kommuneplanerne, men der er flere overvejelser at gøre.

En selvstændig strategi sætter mere fokus på lokal Agenda 21

og giver større synlighed. Man skal også gøre sig

klart, at helheden kan sikres ved at strategien er en del af

kommuneplanlægningen (se vejledningen om strategi for kommuneplanlægningen).

Men hvis strategien for lokal Agenda 21 kommer til at omfatte alt, så

“forsvinder” den.

Ledelsesopgaver

Lokal Agenda 21 kan integreres i de løbende

ledelsesmæssige rutiner så lokal Agenda 21 gennemsyrer alle aktiviteter og så

sammenhængen mellem visioner og mål og mellem handling og evaluering bliver

tydelig.

Strategien for lokal Agenda 21 kan også integreres i

ledelsesværktøjer såsom mål- og rammestyringen. Så bliver strategien en del

af

amtskommunens eller kommunens overordnede styringsgrundlag, og strategien

kommer til at indgå i virksomhedsplanerne for alle afdelinger og

institutioner.

Eksempel på samarbejdsmodel mellem amtet og

kommunerne i Vestsjælland

I Vestsjælland har amtskommune og kommuner i 2001

undersøgt, om der er muligheder for og potentiale i, at samarbejde om visse

emner inden for lokal Agenda 21. Arbejdet er foregået i det særlige

Amts-Kommune Samarbejde (AKS). Der er bl.a. gennemført en undersøgelse hos

alle kommuner og amtskommunen. Undersøgelsen omfattede status for lokal

Agenda 21-aktiviteter, om der er interesse og mulighed for fremtidigt

samarbejde, og hvad et samarbejde kan dreje sig om.

Oplægget er blevet, at der kan samarbejdes om:

Grønne indkøb.

Miljørigtig

projektering og byggeri.

Involvering af

borgere - også andre end dem man plejer at samarbejde med.

Strategi for lokal

Agenda 21.

Samarbejdet forventes indledt fra

1. januar 2002, og skal i praksis udføres som erfaringsudveksling, temadage,

uddannelse og gerne bilaterale og helt konkrete projekter

Gennem virksomhedsplanerne kan det sikres, at der sker en

årlig opsamling af, hvordan det er gået. Opsamlingen kan indgå i en årlig

plan-

og budgetredegørelse eller i et grønt regnskab eller i årsberetningen. Den

løbende opsamling af erfaringer og måling af virkninger ved hjælp af

indikatorer sikrer, at strategien for lokal Agenda 21 bliver et dynamisk

ledelsesværktøj.

Koblingen til de eksisterende ledelsesværktøjer sikrer, at

amtsråd, kommunalbestyrelse og den administrative ledelse løbende informeres

om, hvordan det går med strategiens gennemførelse, så de kan tage stilling

til,

om strategien skal revideres.

Integration af lokal Agenda 21 i den rullende planlægning

betyder også, at der løbende bliver sat fokus på, hvordan det går.

Udmeldinger

af nye temaer i forbindelse med

budgetlægningen kan fx omfatte temaer om lokal Agenda 21.

Miljøplaner og -certificering

Amtskommunerne og kommunerne har en række lovbundne

miljøopgaver, som lokal Agenda 21 har tæt sammenhæng med. Nogle amtskommuner

og

kommuner udarbejder på frivillig basis samlede miljøhandlingsplaner for de

lovbundne miljøopgaver.

Sammenhængen mellem strategi for lokal Agenda 21 og

miljøhandlingsplaner vil typisk være, at lokal Agenda 21 starter, hvor

rækkevidden af miljøhandlingsplanerne stopper. Lokal Agenda 21 omfatter også

alt det ikke lovpligtige, fx nedbringelse af trafikkens CO

2

-

belastning, og indebærer aktiv handling med “fej for egen dør”

aktiviteter og

ændringer af den enkeltes adfærd i miljøvenlig retning.

Der er eksempler på mål om, at forvaltninger og

institutioner skal miljøcertificeres efter EMAS.

Lokale energispareudvalg

I forbindelse med ændringer i lovgivningen for el-,

naturgas- og varmeforsyning blev der i 2000 vedtaget en elsparelov.

En afgørende nyskabelse er etablering af lokale

energispareudvalg. Her i sidder repræsentanter for el-, gas- og

fjernvarmeselskaber og koordinerer deres energispareinitiativer.

Kommuner og amtskommuner er ifølge loven forpligtet til at

følge arbejdet og der er plads i udvalgene for de amtskommuner og kommuner

der ønsker at deltage aktivt enten direkte eller i et tværkommunalt

samarbejde.

Det vil være i tråd med intentionen for udvalgene at

amtskommuner eller kommunerne fremlægger lokal Agenda 21-strategierne til

diskussion.

Samarbejde mellem kommuner

Flere kommuner kan gå sammen om, at udarbejde en

strategi for lokal Agenda 21. Udarbejdelsen og gennemførelsen af strategien

kan

eventuelt ske i samarbejde med det lokale miljøcenter. I det lokale

miljøcenter

kan der fx ansættes fælles personale til at varetage opgaverne.

Ikke klageadgang

Reglerne om klage til Naturklagenævnet i planlovens

§ 58 omfatter kun afgørelser efter loven. Da strategien for lokal Agenda

21 ikke vurderes at være en afgørelse i almindelig juridisk forstand, kan der

ikke klages til Naturklagenævnet hverken over indholdet eller

tilvejebringelsen.

Amternes og kommunernes lokal Agenda 21-strategi vil på

linie med det øvrige arbejde blive fulgt af Miljøministeriet. Miljøministeren

skal efter loven hvert 4. år udarbejde en redegørelse til Folketinget om

amternes og kommunernes lokal Agenda 21-arbejde.

Proces og organisation

Eksempel Frederiksborg Amt

Målet for den proces, der er sat i gang med lokal Agenda

21 for Frederiksborg Amt, er at lokal Agenda 21 tankegangen bliver en del af

forvaltningernes, institutionernes og hver medarbejders opfattelse af sit

arbejde. En bæredygtig udvikling kan kun opnås gennem løbende udvikling af

begrebet og forståelse for det på alle niveauer. Det er en langvarig, men

væsentlig proces, der er sat i gang.

Jørgen Christensen

Amtsborgmester

Kun egen indsats

Frederiksborg Amt betragter lokal Agenda 21 som en

lokal

strategi for bæredygtig udvikling, som borgere, erhvervsliv og foreninger

laver

sammen med deres lokale myndighed.

At aftale en strategi for et helt amt med 19 kommuner og en

stor befolkning er en meget stor opgave. Amtet har valgt at starte med en

“Lokal Agenda 21-handlingsplan”, som er begrænset til amtets eget

bidrag.

Bidraget omfatter aktiviteter, der ligger ud over de lovbundne opgaver. En

del

af aktiviteterne sker i samarbejde med kommunerne. Initiativerne kan både

komme

fra amtet og fra kommunerne. Der er fx igangsat et stort økologiprojekt med

deltagelse af amtet og 13 kommuner.

Langstrakt proces

Handlingsplanen er et resultat af en langstrakt

proces.

Et debatoplæg blev offentliggjort i starten af 1999 sammen

med et debatoplæg til regionplanrevision. Forinden var der indhentet bidrag

fra

borgergrupper. I debatperioden blev der bl.a. afholdt en meget velbesøgt

konference om lokal Agenda 21. De skriftlige bidrag blev samlet i en hvidbog.

Efter debatten blev regionog Agenda 21-processen adskilt for at muliggøre en

hurtigere proces for lokal Agenda 21-handlingsplanen.

Et råudkast til forslag blev drøftet på et velbesøgt

debatmøde. Råudkastet blev rettet til og politisk behandlet. Forslaget til

handlingsplan blev fremlagt til ny debat. Der var borgermøder to steder i

amtet, men kun få deltog.

Den endelige handlingsplan blev godkendt i starten af 2001.

Alle bemærkninger fra borgere mv. er samlet i en hvidbog med resumé og

indstillinger, som sammen med et udkast til endelig handlingsplan har været

til

politisk behandling i alle udvalg og amtsrådet. Handlingsplanen skal tages op

til revision med jævne mellemrum, første gang i

2002. Det kommer til at passe fint tidsmæssigt med den kommende lokal

Agenda 21-strategi.

Amtslig organisation

Agenda 21 arbejde styres af en projektleder, som

råder

over et driftsbudget. En del af midlerne bruges til en medarbejder. Opgaven

har

siden starten i 1996 været at indføre miljøhensyn i amtets egen organisation,

at udarbejde indikatorer, og at samarbejde med kommuner og i mindre grad

borgergrupper.

Der er nedsat en lokal Agenda 21-gruppe på Amtsgården med

repræsentanter fra de enkelte forvaltninger. Gruppen har udarbejdet

handlingsplanen med projektlederen som ansvarlig.

Netværk

Agenda 21-funktionen deltager i netværk for lokal

Agenda

21- medarbejdere i kommunerne og amtet. Der er også løbende kontakt til de

grønne guider i amtet. Amtet afholder et årligt møde for lokal Agenda 21

interesserede – primært fra lokale Agenda 21-grupper, DN s lokalkomiteer

og

andre miljøgrupper samt de grønne guider. Møderne arrangeres i samarbejde med

de grønne guider.

Formålet er at give de lokale grupper lejlighed til at

inspirere

hinanden,

og at hente ny viden fra inviterede oplægsholdere. Der har endnu ikke været

basis for at danne netværk mellem lokale grupper på tværs af

kommunegrænserne.

Opfølgning

Handlingsplanens projekter udføres af lokal Agenda

21-

funktionen og i de forskellige forvaltninger. Lokal Agenda 21-funktionen

tilbyder information og uddannelse til amtets forvaltninger og institutioner,

laver formidling og støtter projekter, netværk, konferencer og kampagner om

lokal Agenda 21 internt i amtets organisation og eksternt i samarbejde med

kommuner

og andre lokal Agenda 21-aktører.

Målene mangler

Amtets handlingsplan er primært en

statusbeskrivelse.

Der mangler visioner og målsætninger og dermed også “dynamik og

bid”, hvilket

kan være årsagen til borgernes begrænsede interesse for at diskutere

planforslaget. Den store interesse under fordebatten kunne have været fulgt

op

med en mere direkte borgerinddragelse med nedsættelse af et lokal Agenda

21-forum.

Proces og organisation

Eksempel Køge Kommune

I Køge Kommune har vi arbejdet med Lokal Agenda 21 siden

1995. Agenda 21 har har medført et nyt positivt samarbejde med borgerne på

miljøområdet. Agenda 21-Centret Det Grønne Hus“ anvendes aktivt af

byens

borgere og foreninger og Agenda 21 Udvalget har lagt et stort engagement i

udarbejdelse af kommunens Lokal Agenda 21 Plan. Planen er blevet godt

modtaget af kommunens borgere og erhvervsliv og jeg er sikker på, at

gennemførelsen af planens intentioner og opgaver vil blive gennemført i et

fortsat engageret samarbejde mellem borgere og Køge Kommune.

Torben Hansen,

Borgmester

Mange resultater

Køge Byråd har taget opfordringer og målsætninger i

Riodokumentet alvorligt og begyndte i 1995 et intensivt lokal Agenda

21-arbejde. Der er allerede opnået mange resultater:

Lokal Agenda

21-koordinator ansat 1995.

Fremtidsværksted om

Køge som bæredygtig kommune.

Kampagner om

sprøjtemidler, vandressourcer, energibesparelser, miljøtrafik, økologiske

markeder mv. afholdes jævnligt.

“Det Grønne Hus“

åbnede i 1997 som lokal Agenda 21-center for borgere mv.

Byrådet vedtog i

1998 en “Indkøbspolitik med miljøhensyn”.

Flere kommunale

forsyningsselskaber udarbejder grønne regnskaber, og grønne regnskaber

planlægges indført i alle kommunale institutioner.

Lokal Agenda

21-aspektet indgår i planlægning og i overvejelser om kommunale

byggeprojekter.

Kosten i 15

børneinstitutioner er i 2000 omlagt til økologiske fødevarer.

Organisation

Der har siden 1995 eksisteret et bredt sammensat

lokalt

Agenda 21-Udvalg. Lokal Agenda 21-koordinatoren er sekretær for udvalget.

Udvalget diskuterer og tager initiativ til forskellige lokal

Agenda 21-aktiviteter, projekter og planforslag. Udvalget har således

væsentlig

indflydelse på det lokale Agenda 21- arbejde.

Inden for kommunens egne rammer er der dannet en

tværsektoriel projektgruppe “Grøn Kommune Gruppe”, et “Agenda

21-Forum” i

Teknisk Forvaltning og en “Grøn Teknikergruppe” med ledere fra de

kommunale

forsyningsselskaber og Det Grønne Hus.

Processen frem mod strategien

1. Nedsættelse af

lokalt Agenda 21-Udvalg

Repræsentanter fra erhvervslivet, boligsektoren, grønne

organisationer, politiske udvalg, Det Grønne Hus og den kommunale

forvaltning.

2. Offentlig

idéfase

Husstandsomdelt debatpjece, to borgermøder, aktiviteter i

Det Grønne Hus og informationer i den lokale presse og radio/TV.

3. Udarbejdelse af

forslag til lokal Agenda 21 -Plan

Agenda 21-Udvalget og forvaltningen udarbejdede i

samarbejde et katalog over forslag til målsætninger og lokal Agenda

21-initiativer.

4. Vedtagelse af

planen

Kataloget blev forelagt Byrådet og dannede grundlag for

Byrådets lokal Agenda 21-Plan, som blev vedtaget i november 2000.

5. Gennemførelse

af planen

Agenda 21-Udvalget fortsætter som initiativskabende

forum, evt. med egen lokal Agenda 21-pulje og Agenda 21-pris. Det Grønne Hus

vigtigt for borgerdeltagelsen.

6. Opfølgning

Lokale AG 21-planer i de enkelte byområder. Grønne

regnskaber. Grønne profiler for de enkelte institutioner. AG 21-initiativer

med erhvervslivet.

Proces

Siden midten af 1998 har Køge Kommune arbejdet med

kampagnen Grøn hverdag i Køge – nu og de næste 100 år“.

Lokal Agenda 21-Udvalget har i 1999, på baggrund af en

offentlig idé- og debatfase blandt borgerne, udarbejdet et omfattende katalog

med forslag til lokal Agenda 21-initiativer. Kataloget dannede grundlag for

Køge Kommunes lokal Agenda 21-plan, som Byrådet vedtog i 2000. Planen

indeholder:

Generelt om lokal

Agenda 21-planlægning i Køge Kommune.

Projektforslag til

fremme af borgernes grønne levevis og Det Grønne Hus.

Projektforslag til

fremme af Køge Kommune som grøn virksomhed og et grønt erhvervsliv. Agenda

21-Planen følges op med årlige prioriteringsplaner.

Grønt regnskab

Som fagligt grundlag for planen er der lavet en

omfattende status for miljøtilstanden i kommunen i form at et Grønt

Helhedsregnskab

1998“. Udvalgte indikatorer fra helhedsregnskabet er samlet i hæftet

Miljøet i

Køge“.

Målsætninger

Byrådets politiske målsætninger for det fremtidige

arbejde er samlet i et kommuneplannotat, der knytter sig til planen og

fordeler

sig på de 5 emner i Planloven.

Proces og organisation

Eksempel Firkløversamarbejdet og Hvorslev Kommune

Gensidig tillid og politisk troværdighed er nøgleord i

udviklingen af det lokale demokrati.

I Hvorslev kommune har vi tradition for at involvere

borgere og erhvervsliv direkte i beslutninger, der har eller vil få

indflydelse på dagligdag og virke.

Derfor trives det lokale demokrati i mange forskellige

sammenhænge: Brugerbestyrelser i børnehaver og skoler, ældreråd og

Landsbyråd, handelsstands- og borgerforeninger mv. med kommunen som aktiv

medspiller.

Borgernes aktive deltagelse afspejler sig i rundt

om i by- og

lokalsamfundene som folkelig kulturudvikling, hvor ildsjæle formår at

igangsætte aktiviteter til gavn for fællesskabet.

I forbindelse med revisionen af kommuneplanen afholdte vi

en møderække rundt om lokalsamfundene, for at opsamle ideer og forslag til

den kommende planperiode. Mere end 400 af kommunens borgere mødte op.

Møderne blev afholdt inden Kommunalbestyrelsen

udarbejdede sin Planstrategi for de næste 12 års udvikling

Forslaget til kommuneplan har været til offentlig debat i

foråret 2001. På de 5 borgermøder har der været god dialog om udvikling af

kommunen som helhed og af de enkelte bysamfund i særdeleshed. Grønne

problemstillinger har været et væsentligt emne på møderne.

Kurt Andreassen

Borgmester

Firkløversamarbejdet

Hvorslev, Bjerringbro, Kjellerup og Tjele kommuner

samt

Viborg Amt var i perioden 1993–1996 udpeget af Miljøministeriet som

eksempelområde for udvikling i landdistrikter.

Som eksempelområde forpligtede Firkløversamarbejdet sig til

at igangsætte konkrete forsøgsprojekter. Formålet var, at fremme vækst og

udvikling i landdistrikter med afsæt i lokale ressourcer og behov.

Lokal Agenda 21-tankegangen blev afprøvet som et af de

første steder i Danmark, og omfattede 22 forskellige forsøgsprojekter med

fysiske, sociale, kulturelle, erhvervs- og uddannelsesmæssige islæt.

Hovedparten af de igangsatte projekter har vist sig bæredygtige og er nu

forankret lokalt med borgerne som dynamo.

I alt har over 150 borgere fra foreninger,

uddannelsesinstitutioner, virksomheder mv. været aktive.

Organisation

Firkløversamarbejdet er organiseret omkring et

sekretariat som varetager den daglige ledelse og kontakt til projektgrupper,

kommunerne mv.

Sekretariatet bakkes op af en arbejdsgruppe som består af en

medarbejder fra hver af de fire kommuner.

Samarbejdet ledes af en styregruppe som i dag består af de 4

borgmestre og kommunaldirektører.

Den valgte organisation er politisk beslutningsdygtig og

fungerer hensigtsmæssig i forhold til en dynamisk beslutningsproces.

Bæredygtig landdistriktsudvikling

Den første samarbejdsperiode sigtede mod fremme af

en

generel landdistriktsudvikling. Firkløverkommunerne indgik

for perioden 1998 –

2002 en ny samarbejdstale med sigte på at fremme en grøn og bæredygtig

landdistriktsudvikling.

Kommunernes visioner

Firkløverkommunernes vision er at vise, at

landdistrikter kan virke som dynamo for vækst og udvikling, og at

landdistrikter kan fastholde og udbygge lokalsamfundets sociale, kulturelle

og

miljømæssige kvaliteter med afsæt i lokal Agenda 21-tankegangen.

Grøn profilanalyse

Som fælles plangrundlag er der i 1999 udarbejdet en

Grøn

Profilanalyse. Analysen præsenterer de fire kommuners grønne status.

Profilanalysen danner grundlag for valg af projekter. Der arbejdes for tiden

med projekter

indenfor

syv temaer:

1.

Offentligt grønt

forbrug.

2.

Miljøforum for

virksomheder.

3.

Eksperimenterende

miljørigtigt byggeri.

4.

Natur- og kulturspor

i landskabet.

5.

Grønne væresteder.

6.

Markedsdag.

7.

Grønne familier.

Borgerinvolvering

Mobilisering af egne ressourcer er fortsat

Firkløversamarbejdets kendetegn. Interesserede borgere, virksomheder,

organisationer

og ansatte i de offentlige forvaltninger og institutioner inddrages i videst

muligt i projektarbejdet.

Projekterne drives i ligeværdigt privat og offentligt

samspil gennem projektgrupper, temaarrangementer og aktiviteter.

Projektgrupperne er dels dannet gennem kontakter til de

lokale foreninger, institutioner og organisationer, dels gennem annoncering

og

oplysning i lokalpressen.

Grupperne ændrer sig hele tiden, efterhånden som nye idéer

og interessenter kommer til og supplerer eller erstatter de

“gamle”.

Projektet har derfor også som helhed en dynamisk struktur,

hvilket er nødvendigt - måske endda uundgåeligt - når projekterne afspejler

de

behov og problemstillinger, der løbende opstår på både overordnet og lokalt

plan.

De lokale organisationers engagement sikrer, at indsatsen og

projektidéerne forankres og videreføres lokalt, også efter projektperiodens

udløb.

Hvorslev Kommune

Hvorslev Kommune har for den kommende planperiode

vedtaget en vision for kommunens udvikling.

Vision om bæredygtighed

Visionen indebærer bl.a. at ”kommunens vækst

skal

baseres på en bæredygtig udvikling med respekt for områdets natur- og

kulturværdier i tæt samspil med borgerne”.

Visionen afspejler sig i kommuneplanen som en tværsektoriel

udviklingsstrategi, som på en og samme tid også er kommunens

landdistriktsstrategi og lokal Agenda 21 strategi.

Firkløversamarbejdet og de aktiviteter der knytter sig

hertil indgår som en integreret del af kommunens konkrete lokal Agenda 21

arbejde og afspejler sig rundt om i lokalsamfundene som synlige fysiske,

sociale og kulturelle forandringer baseret på privat og offentligt samspil.

Budget og lokal Agenda 21

Nøgleordene i den kommunale styring er kvalitet,

effektivitet, synlighed og dokumentation.

Den valgte plan- og budgetprocedure understøtter styringen.

Visioner, mål, indsatsområder og bevillinger afstemmes i forhold til hinanden

så der er helhed og sammenhæng mellem det vi siger og det vi gør.

Hvorslev Kommune gør meget ud af, at udviklingsmålene er

operationelle, så der ved budgetopfølgningerne og årsberetningen kan ske en

evaluering af, om de opstillede mål rent faktisk er nået.

De væsentligste punkter i kommunens plan- og budgetprocedure

er:

at den hidtidige

indsats og nye opgaver opsamles i den årlige plan- og budgetredegørelse,

at der afsættes

midler på budgettet,

at målene gennem

mål- og rammestyring indarbejdes i de enkelte forvaltningers og

institutioners

virksomhedsplaner og i servicedeklarationer for de enkelte aktiviteter.

Målstyringen medvirker således til at sikre, at visionerne og målene for

lokal

Agenda 21 virkeliggøres. Som eksempel er kommunens vandløbspleje blevet

intensiveret ved opfølgningen af de overordnede målsætninger.

Proces og organisation

Eksempel Stevns Kommune

Formålet har været at skabe et folkeligt engagement

omkring noget så abstrakt eller fjernt som en kommuneplan. Det mener vi i sig

selv er lykkedes, men også indholdet af planen har fået et kvalitativt løft.

Den er lettere gennemførlig, og i al fald mere i harmoni med befolkningens

ønsker, og

også

mere gennemskuelig. Der er tale om en metode, som kan medvirke til at skabe

nye former for samarbejde mellem det folkelige og det

politisk-administrative. Den kommunale arbejdsproces er også fornyet.

Workshops og temadage har erstattet processen med forvaltningsindstillinger

og politiske udvalgsbehandlinger. Det har givet bedre betingelser for en

helhedsorienteret politik og planlægning.

Lars P. Asserhøj

Borgmester

Lokal Agenda 21-plan

Stevns Kommune er i gang med forberedelserne til en

lokal Agenda 21.

Del af kommuneplan

Stevns Kommune har besluttet, at strategien for

lokal

Agenda 21 skal være en del af den reviderede kommuneplan

2001.

Politikerne i Stevns Kommune ønsker at ændre holdningen til

kommuneplanen ved bl.a. at gennemføre revisionen som et Lokal Agenda

21projekt.

Ejerskab og samarbejde

Kommuneplanen udarbejdes som en

“Virksomhedsplan” for

Stevns Kommune i samarbejde mellem borgere, politikere og forvaltning.

Dynamisk planlægning

Kommuneplanen bliver hjørnestenen i en fremtidig

rullende planlægning. Planen bliver opdelt i politikområder, der kan veksle

mellem placering i basisplanen, når området ikke er under politisk

forandring,

og udviklingsplanen når området revurderes. Tillige vil kommuneplanen blive

knyttet tæt sammen med budgetlægningen.

Bæredygtighedsvurdering

Planen skal også i målsætningerne for hvert

hovedafsnit

indeholde en stillingtagen til bæredygtighed, ressourceforbrug og beskyttelse

af natur og kultur både på kort og længere sigt. Lokal Agenda 21 bliver

således

et tværgående element i kommuneplanen.

Proces vigtigere end plan

I stedet for en færdigtrykt papir-sag“ uden

tydelige

visioner og mål, skal planprocessen være i centrum. Det afgørende er at øge

borgernes interesse for Stevns Kommunes fremtid, samt at udvikle et dynamisk

og

aktivt værktøj for kommunal politikdannelse og planlægning.

Mange skal involveres

Så mange som muligt skal involveres fra første

færd, så

både politikere, borgere og ansatte i Stevns Kommune kommer til at føle et

ejerskab til den færdige plan.

Aktiv borgerdeltagelse

Processen blev indledt med et fremtidsværksted med

deltagelse af 50 borgere. På fremtidsværkstedet formuleredes en række

hovedspørgsmål, og der blev givet forslag til tematisering af kommuneplanen.

Deltagerne i fremtidsværkstedet fremlagde resultatet for kommunalbestyrelsen,

og der blev nedsat arbejdsgrupper. Fordommene siger, at borgerdebatter skal

være konkrete, men i Stevns Kommune har det været lige omvendt. Engagementet

har været meget stort. Det vigtigste har været, at Stevns Kommune har

signaleret, at det betyder noget at være aktiv. Samtidig understreges det, at

kommunalbestyrelsen er ansvarlig og træffer den endelige beslutning.

Borgernes

arbejde styres, sådan at der ikke spildes tid og skabes urealistiske

forventninger. Andre former for borgerinddragelse har også været anvendt,

herunder en mere deltagende form for borgerhøringer, efter den såkaldte

cafébordsmodel.

Politisk engagement

Kommuneplanen er højt prioriteret i

kommunalbestyrelsen.

Det politiske engagement er bl.a. blevet skabt gennem temadage, og ved at der

sidder politikere i styregruppen for kommuneplanrevisionen.

Organisation

Styregruppen, som består af borgmesteren, udvalgs-

og

gruppeformænd, cheferne og arbejdsgruppen, fastlægger de store linier for

arbejdet. Arbejdsgruppen har repræsentanter fra alle forvaltninger og fra to

institutioner. Gruppen har ansvaret for det praktiske arbejde, uddelegering

af

opgaver til ressortområderne og udarbejdelse af oplæg til styregruppen.

Miljøministeriet, den 1. marts 2002

Landsplanafdelingen

Niels Østergård

Lignende dokumenter