Strategi for lokal Agenda 21 en vejledning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Strategi for lokal Agenda 21
– en vejledning
Indhold
For
o
rd
Amtskommune
r
nes og komm
u
nern
e
s
nye opgave
Lovænd
r
ingen
Vejledni
n
gen
Den strategisk
e
del
Den nye opgave
Hvad er en
strategi for lokal Agenda 21?
Hvorfor strategi?
Hvad er en strategi for lokal Agenda 21?
Strategi er politik
Strategi er ledelse
Læs alt
Samspil
Strategiens indhold
Krav og muligheder
Strategiens bestanddele
Strategiens 4 elementer
De 5 indsatsområder
Miljøbelastningen
Bæredygtig byudvikling
Biologisk mangfoldighed
Borgerinddragelse
Samspil
Eksempel: Albertslund Kommune Strategien som helhed
Eksempel: Herning Kommune Emne 1: Miljøbelastningen
Eksempel: Aalborg Kommune Emne 2: Bæredygtig byudvikling
Eksempel: Storstrøms Amt Emne 3: Biologisk mangfoldighed
Eksempel: Haslev Kommune Emne 4: Borgerinddragelse
Eksempel: Kolding Kommune Emne 5: Samspil og koordinering
Proces og
organisation for udarbejdelse af strategien
Stor metodefrihed
Amtskommunernes og kommunernes opg
a
ver
Valg af procesforløb og organisation
Offentliggørelse og debat
Koordinering
Eksempel Frederiksborg Amt Proces og organisation
Eksempel Køge Kommune Proces og organisation
Eksempel Firkløversamarbejdet og Hvorslev Kommune Proces og
organisation
Eksempel Stevns Kommune Proces og organisation
Forord
På FN´s konference om miljø og udvikling i Rio de
Janeiro i 1992 vedtog man bl.a. et dokument med titlen lokal Agenda 21 - en
dagsorden for udviklingen i det 21. århundrede. Siden Riokonferencen har
lokal
Agenda 21 været et centralt begreb på den internationale scene. Lokal Agenda
21
skitserer på globalt plan sigtelinierne for en bæredygtig udvikling. Der
peges
i dokumentet bl.a. på at en bæredygtig udvikling betinger inddragelse af
befolkningen i arbejdet og at arbejdet forankres nationalt og lokalt. I flere
danske amtskommuner og kommuner er der gennem en årrække blevet udarbejdet
lokale Agenda 21- strategier og handlingsplaner.
I foråret 2000 vedtog Folketinget en ændring af planloven.
Ændringen betyder at amtskommuner og kommuner én gang hvert fjerde år skal
udarbejde en redegørelse, der beskriver strategien for deres lokale Agenda
21-arbejde. Med lovændringen er det lokale Agenda 21-arbejde gået ind i en ny
fase, hvor alle amtskommuner og kommuner er blevet forpligtet til at
udarbejde
strategier for det lokale Agenda 21-arbejde.
Med lovændringen er definitionen af lokalt Agenda 21-arbejde
blevet præciseret. Der er tale om meget brede rammer for, hvad arbejdet
indebærer. Rammerne vil i første omgang blive beskrevet nærmere gennem denne
vejledning. Sidenhen vil rammerne blive yderligere uddybet gennem de kommende
lokale Agenda 21-strategier, som amtskommuner og kommuner skal udarbejde i de
næste år.
Formålet med vejledningen er således at bistå amtskommuner
og kommuner med den første generation af lokale Agenda 21- strategier. Ved
udgangen af 2003, hvor alle amtskommuner og kommuner skal have færdiggjort
deres første lokale Agenda 21- strategi, har vi grundlag for at evaluere
strategierne og videregive erfaringer til amtskommuner og kommuner i form af
en
revideret vejledning eller eksempelsamling. Det er således ikke sigtet med
vejledningen at give det ultimative bud på strategiernes indhold, men alene
at
uddybe loven, og at give eksempler på og inspirere til, hvordan den første
strategi
kan udformes.
Gennem de kommende års arbejde vil der sandsynligvis vise
sig andre måder at opfylde lovens krav på, end dem der er skitseret her.
Miljøministeriet vil med interesse se på de andre måder. Vi håber at
vejledningen kan virke som inspirationskilde uden at virke hæmmende over for
andre måder at gribe arbejdet an på.
Niels Østergård
Landsplanafdelingen Marts 2002
Amtskommunernes og kommunernes nye opgave
Lovændringen
Med vedtagelsen af planlovsændringen er det lokale
Agenda 21-arbejde blevet obligatorisk i amtskommuner og kommuner. Det er en
epokegørende nyskabelse, at amtskommuner og kommuner har fået pligt til at
udarbejde en strategi for, hvordan man i lokalområdet fremmer en bæredygtig
udvikling. For Folketinget har det samtidig været vigtigt at fastholde
bredden
og det lokale udgangspunkt i arbejdet.
Forud for lovændringen var der et udvalgsarbejde, som var
sat i gang på initiativ af den daværende miljø- og energi- minister. Formålet
med udvalgsarbejdet var på den ene side at udarbejde et regelsæt, der kunne
motivere kommunerne til at forny kommuneplanlægningen, og på den anden side
at
styrke det lokale Agenda 21-arbejde ved at integrere det i amtskommuners og
kommuners strategiske overvejelser. I udvalgsarbejdet var der repræsentanter
for Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og
Staten.
Vedtagelsen af lovændringen har både skabt nye muligheder
for at udarbejde kommuneplaner, bl.a. ved at indføre planstrategier, og nye
opgaver i form af pligt til at udarbejde redegørelser for amtets/kommunens
lokal Agenda 21-strategi.
Der er udarbejdet en separat vejledning om planstrategier
med titlen Strategi og kommuneplanlægning“.
Kravene til lokal Agenda 21-strategierne er bredt beskrevet.
Loven fastlægger fem krav til, hvad lokal Agenda 21-strategierne skal
indeholde
målsætninger for. Kravene til procedure er enkle. I loven er det fastsat, at
strategierne skal udarbejdes hvert fjerde år indenfor de første to år af
valgperioden, og at strategien skal offentliggøres.
Hvad handlede Brundtlandrapporten om?
I 1983 opfordrede FN Gro Harlem Brundtland til at
lede
en uafhængig kommission, “Verdenskommissionen for Miljø og
Udvikling”.
Opgaven var at udarbejde forslag til langsigtede miljøstrategier til at nå en
bæredygtig udvikling. Resultatet blev præsenteret i den såkaldte
Brundtlandrapport “Vor Fælles Fremtid”, der udkom i 1987. De
seneste årtiers
fremgang i produktion og økonomi i den rige del af verden har lagt grunden
til en udvikling, som de globale økologiske systemer ikke kan opretholde i
lang tid. Stigningen i jordens befolkningstal, svælget mellem rige og
fattige, forbruget af ikke fornyelige råstoffer, afbrændingen af fossilt
brændstof osv. er eksempler på store udfordringer, som verden står overfor.
Problemer skabt i een del af verden kan påvirke andre dele. Vores måde at
leve på kan være medvirkende til økologiske og økonomiske katastrofer i andre
dele af verden. Fremgang for menneskeheden på jorden forudsætter, at vi
starter på en ny æra, der bygger på visionen om en bæredygtig udvikling. En
bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at
bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.
Vejledningen
Det er formålet med vejledningen at inspirere
amtskommuner og kommuner til den kommende opgave.
Baggrundsmaterialet til vejledningen er dels loven, og de
lovbemærkninger der er knyttet til loven, dels den rapport, som Udvalget om
Fornyelse i Kommuneplanlægningen udsendte i december 1999.
Hvad aftalte vi i Rio de Janeiro?
Brundtlandrapporten blev i juni 1992 fulgt op på
FN’s
konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i Brasilien. Her mødtes
deltagere fra 181 lande, heriblandt Danmark. Konferencen handlede om de mange
problemer, der er forbundet med miljø og udvikling. Resultatet var en række
konkrete beslutninger, der danner et fundament for det videre arbejde. I Rio
de Janeiro blev Agenda 21 besluttet - en handlingsplan for en bæredygtig
udvikling i det 21. århundrede. En vigtig konklusion i Rio var, at det er
tvingende nødvendigt for de rige lande i nord at ændre deres livsstil.
Globalt er det ikke holdbart eller retfærdigt på længere sigt, at en
fjerdedel af verdens befolkning forbruger 80-85% af verdens ressourcer
samtidigt med, at de bidrager mest til miljøproblemerne. Hvis de rige landes
livsstil skulle overføres til den øvrige verden, ville det betyde dramatiske
ændringer i livsbetingelserne for den enkelte overalt på kloden. Allerede på
nuværende tidspunkt overskrider vi grænserne for, hvad miljøet kan holde til.
Den strategiske del
Det lokale Agenda 21-arbejde startede for alvor i
midten
af halvfemserne.
I de forløbne seks år har arbejdet først og fremmest
bestået i, at
igangsætte en lang række forskellige konkrete projekter i landets
amtskommuner
og kommuner.
Det tidlige Lokal Agenda 21-arbejde har mere været præget af
stor opfindsomhed med at igangsætte forskellige projekter end af strategisk
tankegang.
Med lovændringen føres det lokale Agenda 21-arbejde ind i en
offensiv strategisk rolle, der forventes at få stor betydning for at udvikle
samfundet i bæredygtig retning.
Planloven fastlægger kun rammerne for indholdet af de lokale
Agenda 21-strategier. Det er op til de lokale myndigheder at fastlægge det
mere
præcise indhold af strategierne.
En vigtig del af det lokale Agenda 21-arbejde er at inddrage
borgerne. Derfor er det netop vigtigt, at strategierne tager et lokalt
udgangspunkt. Det kan være en god ide, at målsætninger og indikatorer
udarbejdes sammen med borgerne for at få et lokalt ejerskab til
målsætningerne.
Det er ministeriets håb, at det lokale Agenda 21-arbejde
fortsat vil bevare den brede tilgang til det lokale Agenda 21-arbejde.
Bredden
er vigtig, hvis samfundsudviklingen skal ændres i bæredygtig retning.
Den nye opgave
Udgangspunktet i landets amtskommuner og kommuner
er
meget forskelligt. Nogle amtskommuner og kommuner har været i gang længe,
mens
andre kun i meget begrænset omfang har beskæftiget sig med lokal Agenda 21.
Vejledningen er primært udarbejdet til de amtskommuner og
kommuner, der har begrænsede erfaringer med det lokale Agenda 21 arbejde. Vi
håber, at også de mere erfarne kommuner kan finde inspiration i vejledningen,
da vejledningen primært har en meto- disk tilgang til emnet.
Ved at udarbejde de lokale Agenda 21-strategier, vil
arbejdet blive placeret mere centralt på den politiske arena. Byrådene og
amtsrådene skal med strategierne fastlægge de overordnede målsætninger for
arbejdet. Det politiske ejerskab vil dermed blive styrket. For de kommunale
og
amtslige organisationer forventes det at indebære en meget større
ledelsesmæssig opbakning til arbejdet.
Afslutningsvis skal det nævnes, at i Hovedstadsområdet er
det amterne og ikke HUR, der skal udarbejde lokal Agenda 21-strategier.
Hvad er der sket i Danmark?
Det lokale Agenda 21-arbejde blev fra myndigheds
side
sat i gang i 1994 med et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening,
Amtsrådsforeningen og Miljøministeriet. Formændene for de to foreninger og
den daværende miljøog energiminister opfordrede i efteråret 1994 amtskommuner
og kommuner til at igangsætte det lokale Agenda 21- arbejde. Opfordringen
blev fulgt op af en kampagne overfor amtskommuner og kommuner. Kampagnen
bestod bl.a. af nyhedsbreve og publikationer om lokal Agenda 21 samt af en
lang række møder rundt om i landet. Den danske indsats er løbende blevet
evalueret gennem spørgeskemaundersøgelser. Bl.a. i forbindelse med at FN i
1997
afholdt en ekstraordinær generalforsamling, der bl.a. skulle vurdere
indsatsen siden Rio-konferencen i 1992 - det såkaldte Rio +5-møde. I 2001
blev
indsatsen vurderet igen - også til brug for Rio +10-mødet i Johannesburg i
eftersommeren 2002. Den kommunale indsats er løbende steget, og i 2001 var
der 75% af landets amter og kommuner, som arbejder med lokal Agenda 21. I
2000 vedtog Folketinget en ændring af Planloven, der bl.a. pålagde
amtskommuner og kommuner at redegøre for deres lokal Agenda 21-strategi. En
vedtagelse der er baggrunden for denne vejledning.
Hvad er lokal Agenda 21?
Lokal Agenda 21 er en amtskommunes eller en
kommunes
bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. En lokal Agenda 21
giver sig udtryk i opstilling af mål og udførelse af konkrete projekter, der
nedsætter forureningsniveauet og mindsker ressourceforbruget. Det er
centralt, at der arbejdes på tværs af sektorene, og at der tages et lokalt
udgangspunkt, hvor befolkning og virksomheder mv. inddrages i en
helhedsorienteret, tværfaglig og langsigtet planlægning. I forbindelse med,
at der blev indført bestemmelser i Plan- loven om, at kommunerne skal
redegøre for deres lokale Agenda 21-strategi, er der blevet udpeget 5 områder
som redegørelsen skal omfatte. Det drejer sig om:
1)
Mindskelse af
miljøbelastningen,
2)
Fremme af en
bæredygtig byudvikling og byomdannelse,
3)
Fremme af biologisk
mangfoldighed,
4)
Inddragelse af
befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og
5)
Fremme af et
samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæsige, trafikale,
erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og
økonomiske forhold.
Hvad er en strategi for lokal Agenda 21?
Hvorfor strategi?
Planloven indeholder nu bestemmelser om, at
amtskommuner
og kommuner skal udarbejde en strategi for det lokale Agenda 21-arbejde hvert
4. år. Dialogen med amtskommuner og kommuner forud for
lovændringen viste, at der i forlængelse af den hidtidige indsats er behov
for
et over- blik og et grundlag for at prioritere de konkrete aktiviteter.
Planloven
Lokal Agenda 21
§ 33 a.
Amtsråd og kommunalbestyrelser skal inden udgangen af den første halvdel af
den kommunale valgperiode offentliggøre en redegørelse for deres strategi for
amtskommunens henholdsvis kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det
21. århundrede med oplysninger om, hvordan der skal arbejdes
helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet, og hvordan befolkningen,
virksomheder, organisationer og foreninger vil blive inddraget i arbejdet
(lokal Agenda 21). Strategien skal indeholde amtsrådets henholdsvis
kommunalbestyrelsens politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden
for følgende indsatsområder:
1)
Mindskelse af
miljøbelastningen,
2)
Fremme af en
bæredygtig byudvikling og byomdannelse,
3)
Fremme af biologisk
mangfoldighed,
4)
Inddragelse af
befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og
5)
Fremme af et
samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale,
erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og
økonomiske forhold.
Stk. 2.
Den i
stk. 1 nævnte redegørelse skal samtidig med offentliggørelsen sendes til
miljøministeren.
§ 33 b.
Miljøministeren
giver hvert fjerde år en redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i
amtskommuner og kommuner til et af Folketinget nedsat udvalg. Redegørelsen
skal tilvejebringes i samarbejde med de kommunale organisationer.
Hvad er en strategi for lokal Agenda 21?
Det centrale i de nye bestemmelser er begrebet strategi, men
loven indeholder ikke en “opskrift” på, hvad en strategi skal
indeholde, og
hvordan den skal tilvejebringes. Der er vide rammer for amtskommuner og
kommuner til at udarbejde strategien efter de lokale behov. Sagt med få ord
er
en strategi for lokal Agenda 21 amtsrådets eller kommunalbestyrelsens
visioner
for, hvordan der skabes et bæredygtigt amt eller en bæredygtig kommune og en
køreplan for de første skridt på vejen.
Helhed og borgerinddragelse
I begrebet lokal Agenda 21 ligger et helhedssyn.
Bæredygtig udvikling kan ikke skabes af myndighederne alene.
Amtskommunernes og kommunernes egen indsats er vigtig og værdifuld, men
rækkevidden er også begrænset. Borgere, virksomheder, organisationer og
foreninger må også bidrage til at opnå globale og lokale miljøforbedringer. I
virkeligheden er der brug for, at vi alle ændrer livsstil for at skabe en
bæredygtig udvikling.
For at lokal Agenda 21 arbejdet virkelig kan få effekt må
det lokale miljøarbejde og samfundsudviklingen i bredt perspektiv kobles
sammen. Det kan beskrives som et sam- fund, der er økologisk hold- bart,
økonomisk livskraftigt og socialt retfærdigt.
En bred strategi er derfor ikke et sædvanligt amtskommunalt
eller kommunalt dokument, som kun handler om, hvad amtskommunen eller
kommunen
selv skal gøre.
En bred strategi for lokal Agenda 21 vil være kendetegnet
af, at mange aktører i og uden for den amtskommunale og kommunale
organisation
involveres. Indenfor den kommunale organisation kan det dreje sig om
skolerne,
institutionerne, idrætsanlæg og rådhusets forvaltning. Uden for den kommunale
organisation kan det dreje sig om grønne foreninger, idrætsforeninger,
beboerforeninger, erhvervslivet eller fagforeninger. På
grundlag heraf fastlægges de visioner og
mål, som amtskommunen eller kommunen sammen med borgerne, vil satse på, og
hvad
der skal gøres for at nå dem.
Starte med sig selv
En strategi for lokal Agenda 21 kan også have et
mere
snævert perspektiv, hvor amtskommunens eller kommunens egen indsats sættes i
centrum. Især i lokal Agenda 21-arbej- dets første faser kan amtskommunernes
og
kommunernes egen indsats være det bærende i strategien. Mange er startet med
at
“feje for egen dør”, og har siden bredt indsatsen ud til også at
omfatte
aktører uden for den amtskommunale eller kommunale organisation.
Elementer i en strategi
Der er flere opfattelser af hvad strategier er. Et
fællestræk i flere forskellige “skoler” er, at en strategi skal
give svar på følgende
4 spørgsmål:
A. Hvor står vi?
Status
B. Hvor vil vi hen?
Visioner og målsætninger
C. Hvad gør vi?
Konkrete handlinger og organiseringen af deres
gennemførelse.
D. Hvordan gik det?
Opsamling af erfaringer og evaluering og stillingtagen til
revision af strategien.
Inden for rammerne af de 4 spørgsmål kan stategien udformes
og afgrænses på flere måder.
Overordnet og bred
Det kendetegner en strategi, at den bagvedliggende
tanke- gang er overordnet og bred i emnevalget. En strategi er ikke på
forhånd
afgrænset til bestemte emner. Det overordnede og brede udgangspunkt kan fx
komme til udtryk ved, at det baggrundsmateriale, der lægges frem for
politikerne, er overordnet og bredt i sit emnevalg, og at processen frem mod
strategien involverer væsentlige “interessenter” i strategien.
Elementer i en strategi
A. Hvor står vi?
B. Hvor vil vi hen?
C. Hvad gør vi?
D. Hvordan gik det?
Hvor står vi? – Forudsætninger
Det er ikke et lovkrav, at strategien skal bygge på
baggrundsviden, men udarbej- delse af en strategi vil normalt bygge på
indsamling af en vis mængde baggrunds- viden. Det kan fx være nyttigt at få
et overblik over den hidtidige indsats og at få beskrevet situationen i
amtskommunen eller kommunen ved hjælp af en række hårde og bløde data.
Hvor vil vi hen? – Visioner og målsætninger
Loven indeholder krav til, at der skal formuleres
målsætninger for 5 indsats- områder. “Målsætningsdelen” kan fx
opdeles i en
langsigtet vision for helheden og nogle mål for de enkelte indsatsområder på
lidt kortere sigt.
Hvad gør vi? – Handlinger
Loven kræver ikke, at strategien skal indeholde
konkrete handlinger, men en stra- tegi vil normalt indeholde overvejelser om,
hvordan man når frem til målene. Stra- tegien kan fx indeholde en række
forslag til konkrete projekter, og hvordan gen- nemførelsen af handlingerne
organiseres fx i form af økonomiske og personalemæssige ressourcer til
opgaven, tidsplan osv.
Hvordan gik det? – Evaluering
Der er ikke krav i planloven om,
at strategien skal følges op med undersøgelser af, hvordan det er gået med at
gennemføre strategien, men strategisk arbejde indebærer normalt en opsamling
af erfaringer til brug ved revision af strategien.
Politisk prioritering
Den overordnede og brede tankegang bag strategien
betyder ikke, at strategien skal omfatte alt. Planloven indeholder kun få
indholdskrav, og den fastlægger ikke krav til ambitionsniveaet. I en strategi
indgår både tilvalg og fravalg.
Det er op til politikerne i amterne og kommunerne at
fastlægge, hvad strategien for deres amt eller kommune skal handle om, og
hvad
den ikke skal handle om.
Det vigtige er, at visioner, mål og handlinger i strategien
udtrykker en bevidst
politisk prioritering af, hvad der er fundamentalt for amtet eller kommunen,
og
hvad der skal være sigtepunkterne for og prioriteringen i den lokale politik.
Det er vigtigt, at strategien er et svar på de lokale
udfordringer. Dermed bliver strategierne forskellige, og der lægges vægt på
forskellige aspekter i landets amtskommuner og kommuner.
Generelt om strategi
Strategi kommer af det græske ord strategia, som
betyder feltherrekunst.
Der er en betydelige interesse for strategi i både
offentlige og private organisationer. Det hænger sammen med det stigende pres
på organisationerne om at kunne omstille og forny sig under den hurtige
udvikling inden for næsten alle områder af samfundet. Den teknologiske
udvikling, ændrede værdigrundlag, øget miljøbevidsthed, stigende krav til
service og knappe ressourcer stil- ler således krav om omstilling. Hensigten
med strategier er, at samordne mange aktiviteter, fx under lokal Agenda 21,
for at få en effektiv indsats og det bedst mulige resultat i forhold til
målene.
Strategi indebærer, at organisationen danner sig helheds-
billeder af fremtidige muligheder og udfordringer og udformer handlinger i
forhold hertil. Strategi adskiller sig fra
“visioner” og “overordnede mål” ved, at der først bliver
tale om
strategi, når strategien viser, hvordan visioner eller overordnede målsæt-
ninger kan realiseres. Stra- tegi er en planlægnings- form, som på én gang er
både
overordnet og lang- sigtet og konkret
og handlingsorienteret
.
Strategi er et ledelses- værktøj. Organisationens øverste
ledelse vil derfor al- tid være ansvarlig for strategien. Den kan udarbejdes
og gennemføres “oppefra og ned” af en snævert afgrænset ledelse
eller være
udarbejdet “nedefra og op” med bred involvering og en bred
opfattelse af
organisationen. I lokal Agenda 21 sammenhæng kan organisationen i yderste
konsekvens opfattes som hele amtskommunen eller kommunen med alle borgere,
virksomheder, foreninger og organisationer som medlemmer.
Målrettet og effektiv
Formålet med en strategi for lokal Agenda 21 er at
sikre, at den lokale indsats sker efter bevidst valgte visioner og mål, at
der
arbejdes frem mod målene gennem en effektiv indsats, og at mål og handlinger
bliver til i dialog med væsentlige aktører. Strategien for lokal Agenda 21
kan
sikre at mange aktiviteter i og uden for de amtskommunale og kommunale
institutioner bliver samordnet på en hensigtsmæssig og effektiv måde.
Samtidig kan strategien for lokal Agenda 21 være med til at
skabe overblik over og øge opmærksomheden om, hvad den hidtidige indsats har
handlet om.
Eksperimenterende og kreativ
Samtidig med at strategien handler om at målrette
og
effektivisere indsatsen mod at få mere bæredygtighed for pengene, så er det
vigtigt, at der også bliver et råderum til uplanlagte eksperimenter og
forsøg.
Der er ingen færdig opskrift på bæredygtig udvikling. Nye landvindinger og
erfaringer kommer bl.a. ved at afsætte plads til eksperimenter og spillerum
til
kreativitet.
Strategi er politik
Som de øverst ansvarlige er det vigtigt, at
politikerne
har et reelt ejerskab til strategien.
Det politiske ejerskab kan fremmes både ved måden
politikerne involveres på, og ved at lægge et interessant beslutningsgrundlag
frem for politikerne.
Et klart signal
Ved at sende et stærkt og klart signal om, hvad der
er
den lokale politik, kan amtsrådet eller kommunalbestyrelsen sikre, at
strategien bliver taget alvorligt af de mange parter, der skal bidrage til at
virkeliggøre strategien.
Tilvalg og fravalg
Loven fastlægger ikke et ambitionsniveau for
indholdet i
strategien.
I en klar strategi indgår både tilvalg og fravalg. Det er op
til politikerne i amtskommunerne og kommunerne ud fra de fem emner i loven at
fastlægge, hvad den lokale strategi skal handle om, og hvad den ikke skal
handle om.
Uafklarede emner
På områder, hvor den politiske holdning ikke kan afklares,
kan strategien indeholde spørgsmål til debat eller udmeldinger om, at emnet
tages op i en senere strategi.
Den politiske beslutning
Som grundlag for den politiske beslutning om
strategien
er der grundlæggende behov for:
Et statusmateriale,
der giver et overordnet og bredt billede af situationen i amtet eller
kommunen
med hensyn til bæredygtig udvikling - gerne med mulighed for at sammenligne
med
andre amter eller kommuner eller at se en udvikling over tid.
En proces, der
afklarer holdningen til lokal Agenda 21 blandt “interessenterne”
(borgere,
foreninger, erhvervslivet mv.) og deres interesse i at være med til at
realisere strategien.
Et oplæg til de
politiske valgmuligheder.
En åben, engagerende
og kreativ proces, der giver politikerne gode rammer for at træffe
beslutninger
om strategiens indhold og tænke nyt.
Mål og rammer det centrale
Det vigtigste for politikerne vil normalt være at
formulere visioner og målsætninger, at fastlægge rammer for de konkrete
handlinger i form af fx et budget for lokal Agenda 21, og at stille krav til,
hvordan der skal følges op på strategien.
Strategi er ledelse
Den politisk formulerede strategi er grundlaget for
den
administrative ledelses arbejde med at gennemføre strategien.
Det er den administrative ledelses opgave at decentralisere
arbejdet med at gennemføre de konkrete handlinger, at få visioner og mål til
at
gennemsyre aktiviteterne i organisationens udførende led, og at støtte
borgerne, foreningerne og erhvervslivet med deres bidrag.
Ledelsesværktøjer
Gennem ledelsessystemer som fx mål- og rammestyring
eller kontraktstyring kan det sikres, at strategien kommer til at præge
aktiviteterne i de udførende led i organisationen. Strategien kan fx
indarbejdes i virksomhedsplaner og service deklarationer. Resultater og
erfaringer kan beskrives i afdelingernes og institutionernes årsberetninger,
som kan samles op og indgå i den kommende budgetlægning og ved revision af
strategien.
Det er samtidig en ledelsesmæssig opgave at få skabt en
synlig sammenhæng mellem visioner og mål og de konkrete handlinger i
organisationen.
Samspil
Strategien kan alene omfatte lokal Agenda 21. En
anden
mulighed er, at strategien for lokal Agenda 21 og strategien for
kommuneplanlægningen kan være en fælles strategi.
Herudover er der mange
beslægtede opgaver i amtskommuner og kommuner, som strategien for lokal
Agenda
21 kan spille sammen med, fx grønt regnskab, miljøhandlingsplan og
miljøledelse.
Ringkøbing Amt
Vores lokal Agenda 21-arbejde begyndte i 1994, da
vi
sammen med Århus Amt støttede Green City Denmarks placering i kommunerne
tværs over Jylland – Videbæk, Herning, Ikast og Silkeborg. Som støtteamt
til
Green City Denmark er vi forpligtede til at udarbejde en årlig Miljøog
Energiredegørelse, og det har vi gjort siden 1996. I 1997 ansatte vi en
medarbejder, som skulle arbejde halvtids med lokal Agenda 21. I dag er
opgaven bemandet med 1 leder og 1
1
/2 medarbejder.
For tiden er vi i gang med en miljøpolitik for hele amtets
virksomhed. Vi har nedsat en arbejdsgruppe med deltagere fra alle
forvaltninger og repræsentanter fra de amtslige institutioner. For at udbrede
lokal Agenda 21- tankegangen internt er der afholdt fyraftensmøder for
medarbejdere på amtsgården. I forbindelse med det eksterne arbejde afholder
vi jævnligt kurser og fyraftensmøder med miljøtemaet på programmet for
erhvervslivet
i amtet. Vi har gennemført flere konkrete initiativer – fx grøn
indkøbspolitik, og der er indstiftet en miljøpris, som blev uddelt første
gang i november 2000.
Knud Munk Nielsen
Amtsborgmester
Århus Kommune
Århus Byråd besluttede i 1995, at udarbejde en
kommuneplan med visioner og mål for den fremtidige udvikling set i et 20 - 30
årigt perspektiv. Baggrunden var bl.a. regeringens opfordring til om at gå i
gang med en lokal Agenda 21. Kommuneplan “Århus i det 21.
århundrede” blev
vedtaget af Byrådet i 1997 med lokal Agenda 21 som en integreret del. Planen
indeholder en vision for den fremtidige udvikling, som bygger på tre lige
vigtige elementer. Den sociale og kulturelle bæredygtighed handler om
kvaliteten
i velfærdssamfundet, om holdninger, ansvar for sig selv og ansvar for
fællesskabet. Den økonomiske bæredygtighed er en forudsætning for at udvikle
velfærden, men den økonomiske vækst forudsættes at ske på et ressourcebevidst
grundlag. Den fysiske bæredygtighed drejer sig bl.a. om at reducere energi-
og ressourceforbruget, så omgivelserne belastes mindst muligt. Samtidig med
vedtagelsen af kommuneplanen besluttede Byrådet, at kommuneplanen skulle
følges op af et handlingsprogram, der gælder for 4 år ad gangen.
Louise Gade
Borgmester
Hillerød Kommune
Hillerød Kommune har i 2001 vedtaget et forslag til
kommuneplan. Bæredygtig byudvikling er et centralt mål i vores nye
kommuneplan, og vi ønsker at fortsætte kommunens positive udvikling.
Kommuneplanen indeholder strategier for udviklingen, herunder strategi for
lokal Agenda 21, og der er udarbejdet strategiske miljøvurderinger for
udvalgte byudviklingsområder.
Byrådet har besluttet, at byudviklingen skal ske på
allerede udlagte arealer. Der skal ikke inddrages nye “bar mark”
arealer.
Beslutningen sætter fokus på intensivering og
kvalitetsforbedring af den eksisterende by.
Der er udpeget byomdannelsesområder. Fortætning af
nedslidte byområder skal medvirke til at områderne bringes op til nutidig
standard.
Byrådet har valgt en ny trafikstrategi, som går ud på at
udnytte det eksisterende vejnet frem for at anlægge nye veje. Også ledninger,
offentlig og privat service mv. skal udnyttes bedre.
De nye målsætninger og handlinger for bæredygtig
byudvikling følges op med en lokal Agenda 21 strategi, som beskriver Hillerød
Kommunes strategi for Planlovens 5 indsatsområder.
Nick Hækkerup
Borgmester
Ejby Kommune
I Ejby Kommune betragter vi lokal Agenda 21 som en
tænkemåde, vi forsøger at få ind i hverdagen gennem konkrete projekter
Vi opfatter lokal Agenda 21
som en positiv platform for dialog mellem borgere og kommunalbestyrelse
om en bæredygtig udvikling.
Vi har introduceret lokal
Agenda 21 i kommuneplanen fra 1997. Her har vi formuleret en vision om
Ejby Kommune, som bl.a. omfatter lokal Agenda 21. Vi har 5 overordnede mål:
At skabe et
attraktivt og bæredygtigt bymiljø.
At arbejde for
fællesskab, aktivitet og medansvar.
At skabe økologisk
balance, bedre miljø, bedre levevilkår og bedre livskvalitet.
At samarbejde om
at nå målene.
At vi skal gå
foran som grøn kommune.
Vi har lagt vægt på at skabe
konkrete resultater. Der er bl.a. ansat en grøn guide, indført
affaldssortering og betaling efter affaldsmængde, oprettet et genbrugscenter
med 25 ansatte, indført gratis buskørsel og meget mere.
Det er meget positivt i en lille kommune som vores at
arbejde mod et fælles mål sammen med borgerne og se de gode resultater.
Claus Hansen
Borgmester
Strategiens indhold
Planloven (bestemmelser om indholdet fremhævet )
Lokal Agenda 21
§ 33 a.
Amtsråd og kommunalbestyrelser skal inden udgangen af den første halvdel af
den
kommunale valgperiode offentliggøre en
redegørelse
for deres strategi
for amtskommunens henholdsvis kommunens bidrag til en
bæredygtig udvikling i det 21. århundrede med oplysninger om, hvordan der
skal arbejdes
helhedsorienteret,
tværfagligt og langsigtet,
og
hvordan
befolkningen, virksomheder, organisationer og foreninger vil blive inddraget
i arbejdet
(lokal Agenda 21). Strategien skal indeholde amtsrådets
henholdsvis kommunalbestyrelsens
politiske
målsætninger
for det fremtidige arbejde inden for følgende
indsatsområder:
1)
Mindskelse af
miljøbelastningen,
2)
Fremme af en
bæredygtig byudvikling og byomdannelse,
3)
Fremme af biologisk
mangfoldighed,
4)
Inddragelse af
befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og
5)
Fremme af et
samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale,
erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og
økonomiske forhold.
Krav og muligheder
Strategien skal som minimum indeholde amtsrådets
eller
kommunalbestyrelsens politiske målsætninger for 5 indsatsområder. Der er ikke
krav til strategiens ambitionsniveau for de 5 indsatsområder.
Strategien må gerne tage emner op, som ligger uden for de 5
indsatsområder.
Det er i høj grad op til amtskommunen eller kommunen at
udvikle sin egen strategi. Det er vigtigt, at strategiens indhold og
ambitionsniveau fastlægges lokalt i en dialog mellem amtskommuner, kommuner
og
borgere. Samtidig er det vigtigt, at strategiarbejdet fører til en bevidst
prioritering af den amtskommunale og kommunale, indsats så det lokale bidrag
får størst positiv effekt på de væsentligste globale miljøproblemer.
Hvad er lokal Agenda 21?
Lokal Agenda 21 har sit udspring i
Brundtlandrapporten
og FN s konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i
1992.
Lokal Agenda 21 kan være et vanskeligt begreb at arbejde ud
fra når det bliver defineret bredt. Så handler lokal Agenda 21 ikke kun om
miljø, men også om fx demokrati og social, kulturel og økonomisk
bæredygtighed
eller i det hele taget “det bæredygtige samfund”.
Med en meget bred definition kan lokal Agenda 21 let
”forsvinde ud af syne” og blive uhåndterbar.
Basismodel for en lokal Agenda 21-strategi
Forord
Amtsrådets, kommunalbestyrelsens eller
borgmesterens
introduktion. Strategiens formål, indhold og baggrund samt hvordan strategien
er blevet til og hvilke foreninger, organisationer mv., der har bidraget.
Hvor står vi?
En overordnet beskrivelse af udgangspunktet for
strategien i form af fx:
Den hidtidige
indsats.
Situationen i
amtet eller kommunen belyst med fx redegørelser og indikatorer.
Nye love og
regler, der påvirker lokal Agenda 21.
Andre myndigheders
strategier, planer og aktiviteter af betydning for lokal Agenda 21.
Hvor vil vi gerne hen?
Amtsrådets eller kommunalbestyrelsens politiske
visioner for lokal Agenda 21, samt hovedmålene for de 5 indsatsområder, som
loven indeholder.
Hvordan kommer vi videre?
En handlingsplan der beskriver, hvordan visioner og
mål kan gøres til virkelighed. Handlingsplanen kan beskrive konkrete
aktiviteter, som amtskommunen eller kommunen ønsker iværksat, og hvordan
samarbejdet mellem amtskommunen eller kommunen og eksterne parter forventes
at blive. Handlingsplanen kan disponeres efter samme emner som
målsætningsdelen, og der kan fx være en samlet tids- eller rækkefølgeplan, og
en oversigt over hvem der forventes at bidrage til løsning af problemet.
Miljøet i centrum
Lokal Agenda 21 handler grundlæggende om at mindske
miljøbelastningen og ressourceforbruget globalt, og hvad vi lokalt kan gøre
for
at
bidrage til
løsning af de globale problemer. Lokal Agenda 21 handler derfor om en lang
række grundlæggende dagligdags forhold, og dermed også om sociale, kulturelle
og økonomiske ændringer, som er nødvendige for at fremme en bæredygtig
udvikling.
Eksempelvis er transportmiddelvalg bestemt af benzinpriser,
livsstil, status mv.
Hvor kan arbejdet starte?
Arbejdet med strategien kan bygge videre på det,
som
allerede findes i fx sektorplaner eller kommuneplanen. Sektorplanerne vil
typisk indeholde forudsætningsmateriale og målsætninger for en del af de
emner,
som strategien for lokal Agenda 21 skal indeholde. Eksempelvis har flere
kommuner udarbejdet miljøhandlingplaner, som dækker en del af strategien for
lokal Agenda
Sammenlignet med amtskommunernes og kommunernes lovpligtige
miljøopgaver går lokal Agenda 21 et skridt videre. Lokal Agenda 21 omfatter
også, hvordan amtskommuner og kommuner kan gøre deres egen
“virksomhed”
bæredygtig, og hvordan borgere, foreninger, virksomheder mv. kan engageres i
arbejdet med at fremme en bæredygtig udvikling.
Skema over elementer og indhold i strategien
Elementer i
en strategi
A. Hvor står vi? Forudsætninger
B. Hvor vil vi hen? Visioner og mål
C. Hvad gør vi? Handlinger
E. Hvordan gik det? Evaluering
Lovens krav til
indhold
1. Mindskelse af miljøbelastning og ressourceforbrug.
2. Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse.
3. Fremme af biologisk mangfoldighed.
4. Inddragelse af befolkningen
5. Fremme af et samspil
Mod det bæredygtige samfund
Når det første skridt er taget, kan lokal Agenda 21
senere blive meget omfattende og helhedspræget. Lokal Agenda 21 kan også
spille
sammen med det sociale, kulturen, økonomien mv. i en vision om at skabe det
“bæredygtige samfund”.
Miljøministeriet har oprettet en database, der bl.a.
indeholder eksempler på lokal Agenda 21 arbejde. Databasen findes på
hjemmesiden www.lokalagenda21.dk.
Strategiens bestanddele
Overvejelserne om udformning af strategien kan tage
udgangspunkt i de 4 grundelementer i en strategi og i lovens krav om, at der
skal laves målsætninger inden for 5 indsatsområder. De 4 elementer i en
strategi er:
A.
Hvor står vi?
B.
Hvor vil vi gerne
hen?
C.
Hvad gør vi?
Hvordan gik det?
De 5 indsatsområder er:
1)
Mindskelse af
miljøbelastningen,
2)
Fremme af en
bæredygtig byudvikling og byomdannelse,
3)
Fremme af biologisk
mangfoldighed,
4)
nddragelse af
befolkningen og erhvervslivet,
Fremme
af et samspil mellem miljø, trafik og andre sektorer.
www.lokalagenda21.dk
Miljøministeriet har oprettet en database på
internettet.
Databasen har til formål at anvise gode eksempler på lokal Agenda 21-arbejde.
Eksemplerne, der spænder fra byggeri over naturbeskyttelse til social
bæredygtighed er relativt kortfattet beskrevet. Alle kan indsende eksempler
på lokal Agenda 21-projekter til databasen. På den måde bliver databasen
stedet, hvor man hele tiden kan finde det nyeste indenfor lokal Agenda 21 i
Danmark.
Strategiens 4 elementer
Der findes en række erfaringer og metoder inden for
hver
af de 4 elementer i strategien, som arbejdet kan bygge på.
A. Hvor står vi?
Der er ikke krav i loven om, at strategien skal
bygge på
baggrundsviden, men en strategi vil i praksis bygge på et
forudsætningsmateriale
af et vist omfang.
Forudsætningsmaterialet kan bestå af erfaringer med det, der
allerede er gjort samt beskrivelser af miljøtilstanden og ressourceforbruget.
Datamaterialet kan både være “hårde data” som forbrugstal,
trafikmængder mv. og ”bløde data”. Der kan fx indsamles oplysninger
fra
brugere, driftspersonale eller organisationer, eller der kan
indsamles oplysninger
om, hvor mange borgere, der har deltaget i aktiviteter. ”Bløde
data“ kan
indsamles via rundbordssamtaler, interviews, spørgeskemaer,
brugerundersøgelser
mv.
Metoder til vurdering af miljøtilstanden
Grønne regnskaber
Bæredygtighedsindikatorer
Det økologiske
råderum
Det økologiske
fodspor
Det der er gjort
Lokal Agenda 21-arbejdet kan tage udgangspunkt i en
oversigt over, hvad amtskommunen eller kommunen allerede gør.
De igangværende aktiviteter kan omfatte følgende:
Interne aktiviteter
på de lovpligtige områder, fx spildevandsrensning.
Amtskommunernes og
kommunernes “frivillige” miljøinitiativer for egen virksomhed,
Eksterne aktiviteter
i samarbejde med borgerne. Arbejdet med at indsamle oplysninger om interne
aktiviteter kan sættes i system og gennemføres af forvaltninger og
institutioner.
Om grønne regnskaber
Flere amtskommuner og kommuner udarbejder grønne
regnskaber. De grønne regnskaber er forskellige. Der kan peges på følgende
typer:
Grønne
helhedsregnskaber, som omfatter hele amtskommunens eller kommunens
geografiske område, forsøger at være en totalkortlægning for alle emner og
går på tværs af offentlig og privat virksomhed.
Grønne regnskaber,
som kun omfatter den amtslige eller kommunale virksomhed.
Grønne regnskaber,
som kun omfatter et begrænset antal emner i form af udvalgte indikatorer.
Miljøtilstanden
Miljøtilstanden og ressourceforbruget i
amtskommunen
eller kommunen kan beskrives ved hjælp af forskellige metoder, som
amtskommuner
og kommuner har erfaringer med at bruge. Mange oplysninger findes allerede i
amtskommunale, kommunale og forsyningsselskabers sektorplaner om fx trafik,
grundvand, spildevand og fjernvarme.
Emner i Nordborg Kommunes grønne regnskab
Badevand
Vandløb
Vandløbsrestaurering
2 meter bræmmer
langs vandløb
Vandløbsregulativer
Drikkevand og
grundvandsforurening
Private brønde og
boringer
Miljøtilsyn
Miljøinformation
Sprøjtemidler
Kommunen som
forbruger
Spildevand
Beredskab
Nordborg Kommune har lavet grønt regnskab siden 1993. Det
grønne regnskab bruges til at afrapportere resultaterne af
miljøhandlingsplanen. Det grønne regnskab omfatter de kommunale
ansvarsområder og aktiviteter. Der er fx statistik for kommunens anvendelse
af sprøjtemidler og for forbruget af vand, varme og el i kommunens
institutioner.
Grønne regnskaber
Flere amtskommuner og kommuner udarbejder grønne
regnskaber, der er inspireret af de lovpligtig grønne regnskaber, som en
række
virksomheder hvert år skal indsende til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Emner i Køge Kommunes grønne regnskab
Luft
Vandløb og søer
Grundvand
Landskab
Bymiljø
Borgernes
miljøpræstation
Erhvervenes
miljøpræstation
Kommunens
miljøpræstation
Grønne foreninger
og særlige miljøaktiviteter
Køge Kommunes grønne regnskab er et helhedsregnskab. Både
kommunale aktiviteter og ansvarsområder og borgernes og erhvervslivets
aktiviteter er med i regnskabet. Eksempelvis er både borgernes,
virksomhedernes og de kommunale institutioners el-forbrug opgjort.
De grønne regnskaber er et vigtigt instrument i
virksomhedernes indsats for at integrere miljøhensyn med henblik på at opnå
en
bæredygtig udvikling. Regnskaberne kortlægger og synliggør virksomhedernes
miljøbelastning og ressourceanvendelse som udgangspunkt for en målrettet
miljøindsats i virksomhederne.
Grønne regnskaber kan også fx indeholde oplysninger om
miljømål og -handlingsplaner om, hvilke konkrete resultater der er opnået,
samt
historiske data der gør det muligt at følge udviklingen over nogle år.
En netop gennemført ændring af ordningen om virksomheders
grønne regnskaber vil forstærke dialogen mellem myndighed og virksomheder.
Det
kan styrke de grønne regnskaber i det lokale Agenda 21-arbejde.
Eksempel på indikatorer
Stockholm Kommune, Sverige
Miljø
Energiforbrug pr.
person pr. år
Affaldsmængden pr
person pr. år
Udslip af
tungmetaller
Udslip af
kuldioxid pr. person pr. år
Antal dage pr. år
med tilfredsstillende luftkvalitet
Andelen af
trafikanter der bruger kollektiv trafik
Økonomi
Bruttoregion-
eller -kommuneprodukt pr. år
Beskæftigelsesniveau
Uddannelsesniveau
Andel miljømærkede
dagligvarer
Social udvikling
Antal personer med
astma
Andel personer der
føler økonomisk tryghed
Andel personer som
er bange for vold
Børnenes tid
sammen med voksne
Demokrati
Andelen af
engagerede personer
Valgdeltagelsen
blandt førstegangsvælgere
Andelen af
personer, som følger delagtighed i samfundet
Andelen af unge,
som mener de kan påvirke samfundsudviklingen
Indikatorerne i Stockholm Kommune er resultatet af en
større proces med omfattende inddragelse af borgere, eksperter, embedsmænd og
politikere. Formålet med indikatorerne er at vise trenden. Indsamlingen af
data sker som målinger gennem forsyningssystemer mv. og ved
brugerundersøgelser.
Bæredygtighedsindikatorer
Brug af indikatorer har været højt prioriteret af
mange
af de aktive amtskommuner og kommuner. Fordelen ved indikatorer er, at de på
en
enkel måde giver et billede af miljøbelastningen og ressourceforbruget i
amtskommunen eller kommunen.
Indikatorerne giver grundlag for at målrette strategien mod
udvalgte problemer og bagefter måle effekten ved at ajourføre indikatorerne
med
passende mellemrun, fx hvert år.
Det er nærliggende at knytte indikatorerne tæt til de valgte
målsætninger, fx ved mål om procentvise reduktioner i forhold til nuværende
ressourceforbrug og miljøbelastninger.
Valg af indikatorer kan få stor indflydelse på, hvad
strategien kommer til at handle om, og hvordan målsætningerne bliver
formuleret. Derfor har nogle amtskommuner og kommuner gennemført en større
debat om valg af indikatorer, og de har gjort valg af indikatorer til en
politisk beslutning.
Det er teknisk og fagligt muligt at opstille indikatorer for
en meget lang række faktorer, der belyser en amtskommunes eller en kommunes
bæredygtighed. Men erfaringerne peger på, at for mange indikatorer forringer
overskueligheden. Og uanset hvor mange, der vælges, kan det altid diskuteres
om, der stadigvæk mangler nogle.
Det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem målsætningerne
og de valgte indikatorer.
En praktisk måde at starte på er at vælge indikatorer, hvor
data eksisterer eller er lette at få fat på.
Hvis de samme indikatorer bruges gennem flere år, kan
udviklingen følges og vurderes. På den måde kan indikatorer bruges til at
revurdere strategien.
Det kan overvejes at bruge samme indikatorer som andre
kommuner eller amtskommuner, så situationen og udviklingen kan sammenlignes.
Ideen med indikatorer er at få en lokal debat om, hvad der
skal være målepunkter for lokal Agenda 21-arbejdet. Det er vigtigt, at
indikatorerne er let opfattelige samlingspunkter om den fælles indsats.
Eksempel på indikatorer
Herning Kommune
Energi- og ressourceforbrug
Forbrug af el,
vand, varme samt andelen af alternativ energi.
Affald
Affaldsmængderne
fordelt på typer og graden af genanvendelse.
Kvalitet af vand,
luft og jord.
Trafik
Trafikken fordelt
på personbiltrafik, kollektiv trafik og cykeltrafik samt pendling.
Arealanvendelse
Arealanvendelsen,
herunder fx størrelsen af skove og udyrkede arealer og byarealets størrelse
og tæthed.
En god indikator giver mulighed for at måle resultatet af
den fælles indsats for at nå de opstillede mål, og den synliggør byens
miljøbelastning og ressourceforbrug. En god indikator kan fx være at måle
vandløbskvaliteten på mængden eller arterne af fisk.
Indikatorer, som bygger på hårde data fra de “offentlige
systemer”, kan suppleres af informationer leveret af interessegrupper,
brugere
mv. Miljø- og naturorganisationer kan fx bidrage med oplysninger om
mangfoldigheden i dyre-, fugle- og plantelivet.
Internationalt arbejdes der flere forskellige steder med
udvikling af indikatorer. Nogle af de vigtigste aktører er OECD, FN og EU
(Eurostat og Det europæiske Miljøagentur) og mange af de lande som Danmark
normalt sammenligner sig med.
Det økologiske råderum
Det økologiske råderum er lanceret af
miljøorganisationer og -myndigheder i de vesteuropæiske lande. Det tager
udgangspunkt i, at der er grænser for, hvor mange ressourcer vi kan bruge, og
hvor meget vi kan forurene miljøet, hvis udviklingen skal være bæredygtig, og
hvis der skal være en mere ligelig fordeling af ressourcer i verden. Det
økologiske råderum kan bruges til:
at sætte konkrete
mål for, hvor mange ressourcer, vi må forbruge,
at illustrere
forskellen mellem de fastsatte mål og den faktiske udvikling,
at være
forudseende i forhold til fremtidige krav om en mere effektiv
ressourceudnyttelse
i samfundet.
Når det økologiske råderum skal gøres op, er et af de
vigtigste spørgsmål, hvor mange naturressourcer vi har til rådighed. Der skal
tages stilling til, hvor stor en del af de eksisterende ressourcer, der i
praksis er tilgængelige for menneskets forbrug, og om anvendelsen kan ske på
en acceptabel måde. Krav til kvalitet kan også være afgørende for, om vi kan
anvende ressourcerne, fx hvor rent vores grundvand skal være, for at vi kan
bruge det som drikkevand. Det økologiske råderum for de fornybare ressourcer,
som naturen selv gendanner, fx grundvand og planter i landbruget, kan i
teorien udnyttes i et omfang, der svarer til den årlige tilvækst af den
pågældende ressource. De ikke-fornybare ressourcer kan i teorien ikke
udnyttes bæredygtigt, men det økologiske råderum kan beregnes ud fra mål om
tidshorisonten for forbruget af en bestemt ressource som fx olie.
Mere information findes fx på Miljøministeriets hjemmeside
www.mem.dk eller Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk. amtskommunen eller
kommunen kan sættes i forhold til mængden af nyt drikkevand, der dannes i de
grundvandsdannende oplande. Metoden er under udvikling. For nogle
miljøfaktorer er det ikke muligt at beregne det økologiske råderum. For andre
miljøfaktorer kan det lade sig gøre ved brug af mange kræfter.
Det økologiske råderum
Enkelte kommuner arbejder med mere avancerede
værktøjer,
fx “det økologiske råderum”. Forbruget af fx vand i
Det økologiske fodspor
En anden metode er at beregne “det økologiske
fodspor”,
hvor fx ressourceforbruget sammenlignes med det nødvendige areal til at
producere ressourcerne eller omsætte de forurenende stoffer, som forbruget af
ressourcerne medfører.
Det økologiske fodspor
Det analytiske værktøj, som går under betegnelsen
“det
økologiske fodspor”, blev udviklet af Dr Mathis Wackernagel og professor
William Rees. Det økologiske fodspor er et teoretisk værktøj, som bidrager
til en forståelse af, hvordan forskellige menneskelige aktiviteter giver
forskellige “belastninger” - fodspor - på omgivelserne.
Det økologiske fodspor er en metode til at beregne, hvor
meget økologisk produktivt areal en “populationsenhed” behøver for
at
producere de ressourcer og klare affaldshåndteringen, som svarer til det
nuværende forbrug. En populationsenhed kan fx være en person, en by, en
kommune, et amt, et land eller hele kloden.
Beregningerne bygger på målinger af forbrugsmønstret og
affaldshåndteringen i populationsenheden. Metoden tager hensyn til at arealer
har forskellig bioproduktivitet. Der skelnes fx mellem landbrugsarealer,
skov, by og hav.
Beregninger for hele jorden viser, at vi behøver 3
planeter som jorden for, at hele verdens befolkning kan få et vestligt
forbrugsniveau.
Du kan læse mere om det økologiske fodspor på
ecofoot@demesta.com eller “Our Ecological Footprint - Reducing Human
Impact
on the Earth”, som Wackernagel og Rees udgav i 1996.
B. Hvor vil vi gerne hen?
Pejlemærkerne for, hvor vi gerne vil hen, kan
opdeles i
visioner og målsætninger. Opstilling af visioner og målsætninger er den
eneste
del af strategien, der er lovpligtig.
På en række områder er der
allerede formuleret mål i sektorplaner.
Visioner
Visionerne er langsigtede og beskriver helheden.
Visionerne afspejler grundlæggende holdninger og er et billede på, hvordan
det
bæredygtige amt eller den bæredygtige kommune ser ud om mange år.
Visionerne kan fx handle om et amt eller en kommune i
økologisk balance med omgivelserne som det langsigtede pejlemærke for lokal
Agenda 21-arbejdet. Visionen kan også beskrive, hvordan visioner om økologisk
balance spiller sammen med udvikling af velfærden, erhvervslivet,
teknologien,
borgerengagementet og nærdemokratiet.
Eksempler på visioner og målsætninger
Århus Kommune
Århus Kommune vedtog i 1997 kommuneplanen
“Århus
Kommune i det 21. århundrede”. Bæredygtighed i bred forstand går gennem
kommuneplanen som en rød tråd spundet om visionen: ”Århus Kommune vil i
dialog med borgere og virksomheder videreudvikle sin identitet, sine
styrkeområder og sin position som et dynamisk vækstcenter og som Vestdanmarks
hovedcenter.“ Udviklingen skal baseres på:
De smukke
omgivelser.
Det overskuelige
samfund.
Social sikkerhed
og forebyggelse med mennesket i centrum.
Kulturel
mangfoldighed.
Levende
uddannelsesmiljø.
Det aktive og
engagerede erhvervsliv.
Viljen og evnen
til at gå foran med miljørigtige løsninger.
Den enkeltes
personlige ansvar.
Hvorslev Kommune
Hvorslev kommune har i deres fælles kommune- og
lokal
Agenda 21-plan, formuleret visionen:
Hvorslev Kommunes vækst skal baseres på en bæredygtig
udvikling med respekt for områdets natur- og kulturværdier i et tæt samspil
med borgerne.
Visionen skal afspejle sig i kommuneplanen som overordnede
strategier inden for al kommunal virksomhed og i relation til et privat og
offentligt samspil.
Visionen skal herudover afspejle sig rundt om i
lokalsamfundene som synlige forandringer fysisk, socialt og kulturelt, som
vil blive iværksat gennem Firkløversamarbejdet.
Firkløversamarbejdet er et samarbejde mellem Hvorslev,
Bjerringbro, Tjele og Kjellerup kommuner.
Målsætninger
Målsætningerne er typisk opdelt på temaer. Der er
mere
operationelle end visionerne og omfatter kun “den nærmeste
fremtid”.
Det er vigtigt, at “målrette” målene mod amtets eller
kommunens hovedproblemer og prioritere de områder der giver mest
“bæredygtighed“ for pengene. Her spiller det også en rolle om der
er
realistiske handlemuligheder.
Fx kan målene i en tilflytterkommune rettes mod de mange
ressourceforbrugende unge familiers livsstil, eller vægten kan lægges på at
tage fat, hvor der er ildsjæle og stærke foreninger at samarbejde med.
De enkelte amtskommuners og kommuners målsætninger bliver således
forskellige.
Det er væsentligt, at målsætningerne er så konkrete som
mulige. De må gerne være målbare og knyttet til indikatorer. Et målbart mål
kan
fx være, at nedsætte forbruget af el med 20 % over 12 år.
Fordelene ved målbare mål er, at der er noget konkret at gå
efter. Ved brug af indikatorer bliver det synligt, hvordan det går med at nå
målene. Det giver et klart grundlag for at revurdere strategien, og det kan
føre til ændringer af både mål og handlinger.
C. Hvad gør vi?
For hvert emne, som målsætningerne omfatter, kan
der
opstilles en handlingsplan. En handlingsplan kan fx være en 4 årig plan, der
beskriver de projekter, der ønskes iværksat. For hvert projekt kan der være
en
beskrivelse af:
hvad det går ud på,
hvornår det ønskes
gennemført,
hvem der forventes
involveret,
hvad det forventes
at koste. Beskrivelse af de enkelte projekter kan fx suppleres af en samlet
skematisk oversigt med tidsplan og status for, hvordan det går med
realiseringen. På en række områder er der allerede handlingsplaner, som
indgår
i eksisterende sektorplaner.
Amterne og kommunerne
En målsætning om at nedbringe ressourceforbruget og
miljøbelastningen kan følges op med forslag til handlinger, der vedrører
amtskommunens eller kommunens egen virksomhed. De konkrete handlinger kan
være:
en beslutning om
systematiske målinger og opfølgning,
at indføre
miljøstyring, miljøledelse eller at blive EMAS-registreret inden for de
enkelte
forvaltninger og institutioner,
at nedsætte en
intern lokal Agenda 21-gruppe,
konkrete projekter
som fx grønne indkøb, stop for brug af pesticider eller
transporthandlingsplan
for egne ansatte og aktiviteter,
at deltage aktivt i
de lokale energispareudvalg.
Borgerne
Vi kan ikke opfylde målene
uden, at vi alle tænker miljømæssig fornuft ind i hverdagen.
Erfaringerne viser, at livsstilsændringer ikke kommer af sig
selv. Amtet eller kommunen må skubbe på for at få sat en positiv udvikling i
gang. Handlingsplanen kan fx indeholde en beslutning om:
at ansætte en grøn
guide,
at iværksætte
kampagner for udvalgte emner,
at omlægge
forbrugsafgifter,
at offentliggøre
lokale indikatorer for at tilskynde til ressourcebesparelser,
at synliggøre grønne
projekter,
at gennemføre
handlingsplaner om fx omlægning af landbrugsdriften i grundvandsområder osv.
Eksempel på handlingsplan i Århus Kommune (uddrag).
AKTIVITET
ANSVARLIG
1998
1999
2000
AKTIV MEDVIRKEN,
RÅDERUM OG DIALOG
Tværgående
samarbejdsprojekt for et lokalområde
Mag. 1 m.fl.
Valg af lokalområde
Handlingsplan om det fremtidige samarbejde
mellem
lokalområdet og kommunen
Brugerbestyrelser
Mag. 3, 4, 1, og
Borgm. Afd.
Spørgeskemaundersøgelse af brugerbestyrelser vedrørende
arbejdsvilkår
Konference om demokrati og dialog
TRAFIKKEN ÆNDRER
SIG
Kollektiv trafik
Mag. 5 & 2
Udvikling af et koncept for den fremtidige
kollektive trafik
Trafikråd
Mag. 5
Etablering af et kollektivt trafikråd
Transportcenter i
Århus-området
Borgm. Afd. &
Mag. 2
Debatoplæg og offentlighedsfase
VVM-undersøgelse
Forslag til kommuneplanlægning og offentlighedsfase
Cityvaredistribution
Mag. 2
Undersøgelse af varedistributionen i City
Bløde trafikanter
Mag. 2 & 5
Undersøgelse af muligheden for at flytte trafik fra
bil til en
kombination af cykel og kollektiv trafik
Cyklistkampagne
Mag. 2
Undersøgelse af offentlige ansattes transportvaner
Car-sharing
Mag. 2
Forslag til koncept for indførelse af car-sharing i et
lokalområde
D. Hvordan gik det?
Sidste skridt er at følge op på strategien ved at
undersøge, om det gik som ønsket.
Metoderne til at vurdere, hvordan det gik, svarer i stor
udstrækning til metoderne, der blev beskrevet i afsnittet “Hvor står
vi?”
Det vigtige er, at der sker en systematisk opsamling, så
strategien kan holdes op mod
den faktiske udvikling over en længere periode.
Den systematiske opsamling af erfaringer og indikatorer kan
indgå i amtskommunernes og kommunernes eksisterende styringsværktøjer.
Opfølgningen af lokal Agenda 21 kan fx integreres i årlige
budget- og planredegørelser, region- og kommuneplaner, grønne regnskaber,
mål-
og rammestyring mv., og formidles via årsberetningerne.
De 5 indsatsområder
Det er amtskommunerne og kommunerne, der bestemmer
strategiens indhold og ambitionsniveau for de 5 indsatsområder.
Indsatsområderne har ikke samme karakter. De 3 første er indholdsmæssige,
mens
de 2 sidste handler om processen. De følgende afsnit er ment som inspiration
og
bygger bl.a. på erfaringer indhøstet i amtskommuner og kommuner.
Miljøstyring
Miljøstyring og miljørevision er en systematisk
proces, hvor den enkelte virksomhed fastlægger:
en miljøpolitik,
opstiller
miljømålsætninger,
udarbejder en
miljøhandlingsplan,
laver effektive
registreringssystemer,
reviderer sin
miljøpræstation løbende.
Målet med initiativerne er hele tiden at forbedre
virksomhedens ressourceudnyttelse og miljøbeskyttelse. Det er en forudsætning
for miljøstyring, at der sker en kortlægning af miljøforholdene, at
arbejdsprocedurer bliver beskrevet, og at ansvar og kompetence bliver
fastlagt. Ved en daglig fokus på råvareudnyttelse, energieffektivitet,
affaldsmængder
mv., kan der opnås både miljømæssige og driftsøkonomiske fordele. Systematisk
miljøstyring anvendes i stigende grad til at inddrage miljøbeskyttelsen i den
daglige tilrettelæggelse af driften. Miljøstyring inddrages også i den mere
langsigtede tekniske og økonomiske planlægning for at nedbringe
ressourceforbruget og miljøbelastningen på en økonomisk forsvarlig måde. Det
helt centrale er, at virksomheden på tilstrækkeligt højt ledelsesniveau
arbejder strategisk og forebyggende med miljøforholdene. Det sikrer samtidig,
at miljøhensynene indgår som en naturlig del i organisationen. Miljøstyring
kan gennemføres på mange måder. Virksomhedens arbejde med miljøstyring
behøver ikke nødvendigvis at følge detaljerede forskrifter og krav til
systemer
i avancerede standarder. For den mindre virksomhed kan det måske være lige så
gunstigt at lave en model, der er skræddersyet til virksomheden.
Miljøledelsesstandarder
Den internationale standard ISO 14001
»Miljøledelsessystemer - Kravbeskrivelse med råd om anvendelse« er den
dominerende miljøledelsesstandard i verden. ISO 14001 udkom som officielt
vedtaget international og europæisk standard i CEN i september 1996. ISO
14001 opstiller krav om, hvordan virksomheder skal udforme og følge op på
systemet med hensyn til:
miljøpolitik,
planlægning -
miljøforhold, lovkrav, målsætninger og mål, miljøhandlingsprogrammer,
iværksættelse og
drift ansvar, uddannelse, kommunikation, dokument- og driftsstyring,
nødberedskab,
kontrol og
korrigerende handlinger - overvågning / målinger, afvigelser / korrektion,
registre, revision,
ledelsens
gennemgang.
EMAS-registrering
»Den Europæiske Fællesskabsordning for miljøstyring
og
miljørevision«, også kaldet EMAS, er en frivillig EU- ordning for
virksomheder, organisationer, myndigheder mv., der har indført miljøstyring
på højt niveau. Formålet med EMAS er at fremme en fortsat forbedring af
indsatsen på miljøområdet. Det sker dels gennem indføring af miljøpolitikker,
miljøprogrammer og miljøstyringssystemer og dels gennem den systematiske,
objektive og regelmæssige bedømmelse af indsatsen på miljøområdet i form af
miljørevision mv. Et formål er også at sikre offentlig tilgængelig
dokumentation, der viser de deltagende parters indsats på miljøområdet.
1. Miljøbelastningen
Indsatsområdet om mindskelse af miljøbelastningen
omfatter også mindskelse af ressourceforbruget.
Mindskelse af miljøbelastningen og ressourceforbruget
handler fx om:
mindskelse af
forureningen af luft, vand og jord, som følge af udledning af forurenende
stoffer.
mindskelse af
forbruget af ikke fornyelige ressourcer.
mindskelse af
energiforbruget og derved udledningen af drivhusgasser. Forureningen og
ressourceforbruget har på kort eller langt sigt negative konsekvenser for
mennesker, dyr og planter.
Miljøbelastningen kan være
lokal
som fx støj,
regional
som fx grundvandsforurening,
global
som fx CO
2
-udslip.
Hvor står vi?
Til brug ved formulering af visioner, mål og
handlinger
er der behov for viden om forbruget af stoffer og energi, og hvordan det
påvirker miljøet. Der findes ikke metoder til en total kortlægning, men der
er
mange erfaringer med at indhente viden på forskellige områder, der tilsammen
giver et udgangspunkt for at formulere visioner, mål og handlinger.
Eksempelvis er det obligatorisk at gennemføre energimærkning
af alle ejendomme over 1.500 m
2
gennem ELO- ordningen.
Der kan eksempelvis indsamles viden om:
udvikling i
forbruget og kvaliteten af
grundvand
,
forbrug af
energi
, herunder andelen af vedvarende
energikilder,
transport
og afledte miljøkonsekvenser som energiforbrug,
luftforurening, støj uheld mv.,
udvikling i
pendlingsomfanget, cykeltrafikken
og i
passagertallet for den
kollektive
trafik,
udvikling i
luftkvalitet,
forurenet jord,
affaldsmængder
og
genanvendelse.
Hvor vil vi hen?
Visionerne om miljøbelastning og ressourceforbrug
kan fx
være, at amtets eller kommunens “økologiske råderum” på langt sigt
ikke må
overskrides. Det vil fx betyde, at forbruget af grundvand i kommunen eller
amtet ikke må
være
større end mængden af nydannet grundvand.
Målene kan være mere konkrete. Der kan fx opstilles mål om,
at reducere forbruget af el, vand og varme og formindske transportarbejdet,
trafikkens miljøkonsekvenser, affaldsmængderne mv. med bestemte procentsatser
over en bestemt periode.
Eksempel på mål om mindskelse af miljøbelastningen
Mindskelse af miljøbelastningen vil også i de
kommende
år være udgangspunktet for lokal Agenda 21-arbejdet i Hillerød Kommune.
Miljøplan og miljøredegørelser
Hillerød Kommune vil hvert 4. år udarbejde en
miljøplan, og hvert år en miljøredegørelse (grønt regnskab). I 1999
udarbejdede Hillerød Kommune miljøplan 1999-2003. Planen beskriver en række
mål og handlinger, som alle skal være med til at mindske miljøbelastningen.
Miljøledelse
Hillerød Kommune vil over en længere årrække
indføre
miljøledelse i alle kommunale institutioner, skoler, tekniske driftsområder
mv. I 2000 bliver to store miljøledelsesprojekter sat i gang. Det ene
omfatter alle 0-6 års institutioner – 55 i alt – og det andet
omfatter
Hillerød Kommunes materielgård. I de efterfølgende år vil der blive sat
miljøledelsesprojekter
i gang på skoler, plejehjem, administrationsbygninger og de øvrige tekniske
driftsområder.
Grønne indkøb
Hillerød Kommune har en grøn indkøbspolitik. I de
kommende år vil miljøforhold derfor indgå i alle nye indkøbsaftaler, således
at alle institutioner og afdelinger i Hillerød Kommune vil kunne købe
miljøvenlige varer til billige priser.
Kilde: Forslag til kommuneplan
2001, Hillerød Kommune, 2001
Hvad gør vi?
De konkrete handlinger kan fx omfatte:
tekniske løsninger,
som at reducere energiforbruget i de offentlige
institutioner, nedbringe ledningstab i fjernvarmesystemet eller at købe
miljøvenlige busser,
organisering,
som samarbejde med industrien om at udnytte
restprodukter, udarbejde en energiplan sammen med en energiledelseskonsulent,
iværksætte delebilordninger og samkørselsinitiativer eller indføre grønne
indkøb.
livsstilsændringer,
hvor kampagner, information, arrangementer mv.,
medfører nedsættelse af vandforbruget, stop for brug af sprøjtegifte, bedre
sortering af affald, øget anvendelse af cyklen til korte ture osv.
Kyoto protokollen
I 1992 i Rio de Janeiro underskrev 150 lande
FN’s
klimakonvention, der trådte i kraft 21. marts 1994 efter at 50 lande havde
ratificeret. Inden for rammerne af Klimakonventionen og i erkendelse af at
Klimakonventionen i sig selv var utilstrækkelig blev Kyoto-protokollen
færdigforhandlet i den japanske by i 1997
Protokollen
omfatter 6 drivhusgasser, dvs. udover CO
2
også metan (CH
4
),
lattergas (N
2
O), hydrofluorcarboner (HFC’ere), perfluorcarboner
(PFC’ere) og svovlhexafluorid (SF
6
).
Industrilandene
skal samlet set bidrage med en reduktion på mindst 5 % af
drivhusgasemissionen.
EU skal samlet set
bidrage med en reduktion af den menneskeskabte drivhusgasudledning i
2008-2012 på mindst 8 % i forhold til 1990-niveauet.
Danmark har
påtaget sig at reducere sin drivhusgasemission med 21 %.
Fra 1990
(korrigeret) til 2000 er den danske drivhusgasemission faldet ca. 10 %.
Hvordan gik det?
Det er værdifuldt at indhøste erfaringer med de
handlinger, der tidligere er sat i værk, og “måle” om udviklingen
går i retning
af en realisering af visioner og mål.
En række delelementer kan måles.
Der kan skabes et klart billede af, om målene for fx
reduktion i elforbruget realiseres.
Måling af hvordan det gik er i høj grad et spørgsmål om at
få udvalgt, hvad der er interessant at få målt og få det sat i system. Der
kan
være behov for supplerende oplysninger om, hvorfor det går, som tallene
viser.
Der kan fx laves brugerundersøgelser, eller de direkte berørte ved
forsyningsselskaber, renovationsselskaber mv. kan indberette deres
erfaringer.
Energiledelsesordningen (ELO)
Energiledelse er en systematisk gennemgang af en
bygning med henblik på at kortlægge energi- og vandforbruget. I såvel
offentlige som private ejendomme, der har et samlet etageareal på over 1500 m
2
,
skal der én gang om året udarbejdes energimærkning og en energiplan af en
godkendt energiledelseskonsulent. Det helt overordnede formål med
Energiledelsesordningen er at fremme energi- og vandbesparelser i bygninger.
Til ordningen er der knyttet en række energiledelseskonsulenter. Konsulenten
skal sammen med ejeren af ejendommen skabe forudsætning for gennemførelse af
energiledelse. Som resultat af energiledelsesrapporten vil ELO-konsulenten
typisk motivere ejeren til at gennemføre energibesparelser. Som en del af
energiledelsesordningen udarbejder energiledelseskonsulenten en energiplan.
Den oplyser om udviklingen i ejendommens forbrug af varme, vand og el de
sidste 3 år. Energiplanen indholder også en oversigt med forslag til energi-
og vandbesparelser i ejendommen. Besparelserne skal prioriteres med hensyn
til investering og levetid, så ejendommens ejer ved iværksættelse kan vælge
de mest rentable først.
2. Bæredygtig byudvikling
En stor del af verdens ressourceforbrug og
miljøbelastninger finder sted i byerne. I takt med befolkningstilvæksten,
stigningen i velstand og globaliseringen må det forventes, at byernes
ressourceforbrug og miljøbelastning vil fortsætte med at vokse, hvis
udviklingen fortsætter som hidtil.
Det er derfor væsentligt at arbejdet for en bæredygtig
udvikling fokuserer på byerne.
Det er en stor udfordring og en væsentlig del af lokal
Agenda 21-arbejdet at give byerne en mere ressourceøkonomisk struktur og
organisation.
Der er ingen bæredygtige byer at bruge som ideal, men der er
indhøstet en række erfaringer, som arbejdet kan bygge på.
Mange af emnerne under bæredygtig byudvikling vil naturligt
indgå i strategien for kommuneplanlægningen (se vejledning) og region- og
kommuneplaner.
Planloven indeholder virkemidler, som vil være et vigtigt
element i realisering af målene om bæredygtig byudvikling.
Spørgsmålene der kan overvejes er fx:
Kan det regionale og
kommunale bymønster i højere grad fremme en bæredygtig udvikling?
Vil en blanding af
byens funktioner fremme en bæredygtig udvikling?
Kan byens struktur
ændres, så behovet for transport reduceres?
Kan byens
restprodukter og affald genanvendes eller indgå i naturlige stofkredsløb?
Hvordan kan borgerne
engageres i arbejdet med at skabe en bæredygtig by?
Er der bedre måder
at organisere indsatsen for en bæredygtig by?
Kan byen blive bedre
at leve i uden, at det fører til øget forbrug af ressourcer?
Kan IT bruges til at
mindske landsbyens transportbehov?
Eksempel på mål om bæredygtig byudvikling
Byfortætning
Byfortætning er det gennemgående tema i Hillerød Kommunes
kommuneplan. Byfortætning beskrives som et væsentligt element i en bæredygtig
byudvikling, bl.a. fordi afstandene mellem byens funktioner er væsentligt
kortere i den fortættede by og behovet for transport bliver mindre.
Trafikstrategien
Det gennemgående element på trafikområdet i denne
kommuneplan er den nye trafikstrategi. Trafikstrategien betyder bedre
udnyttelse af det eksisterende vejnet frem for etablering af nye veje.
Miljøhensyn i bygge- og anlægsopgaver
Hillerød Kommune vil udarbejde retningslinier for
miljøhensyn i kommunale bygge- og anlægsarbejder. Disse retningslinier vil så
vidt muligt også gælde for private bygge- og anlægsarbejder.
Kilde: Forslag til kommuneplan 2001, Hillerød Kommune,
2001
Hvor står vi?
Der er behov for baggrundsviden om udgangspunktet
for
bæredygtig byudvikling inden visioner, mål og handlinger om bæredygtig
byudvikling formuleres.
Der er brug for at få belyst om byerne er indrettet
hensigtsmæssigt. Der kan fx laves vurderinger af:
det regionale
samspil og arbejdsdelingen mellem byerne,
byens tæthed (fx
indbyg- gere pr. ha.) i forhold til tætheden i sammenlignelige byer,
balancen mellem
boliger, arbejdspladser, indkøbs- muligheder mv.,
effektiviteten af
trans- portsystemer og mulighederne for at fremme kollektiv trafik, cykel og
gang,
nærhed mellem
trafik- skabende funktioner og knudepunkter for kollektiv trafik,
rummelighed i
eksisterende byområder,
mængden af grønt i
og omkring byen,
muligheder for at
dække byens ressourcebehov lokalt,
bevaringsværdige
bygninger, by- og landsbymiljøer og kulturmiljøer,
mangel på service-
og kulturtilbud og arbejdspladser i landdistrikter.
Hvor vil vi hen?
Visionen om den bæredygtige by kan fx handle om at
skabe
en by med et langt lavere in- put af stof og energi end i dag, samtidig med
at
velfærden vokser.
Målene kan handle om større nærhed og bedre balance mellem
boliger, arbejdspladser, indkøb, kulturtilbud mv.
Der kan eksempelvis arbejdes mod større effektvitet ved skal
medvirke til at skabe mere blandede byområder.
Principper om at
byudvikling skal placeres, hvor der er god kollektiv trafikbetjening.
Fremme af kollektiv
trafik, cykel og gang.
Udbrede anvendelsen
af samkørselsordninger i amtskommunale og kommunale institutioner.
Udarbejdelse af
pendlerplaner.
Grønne områder og
grønt i byen eller landsbyen.
Brug af IT til
reduktion af transportarbejdet i byer og landsbyer.
Udpegning og sikring
af bevaringsværdige bygninger, bymiljøer og kulturmiljøer.
Byrumsforbedringer,
fredeliggørelse af bydele og flere og bedre grønne områder.
Etablering af
aktivitets- og forsamlingssteder mv. i bydele og landsbyer.
Øget bevidsthed om
byernes påvirkning af omverdenen gennem information, kampagner, undervisning,
møder og deltagelse i lokalt Agenda 21-arbejde.
Hvordan gik det?
Til at vurdere om udviklingen er på rette spor kan
det
være nyttigt med nøgledata om udviklingen i byernes tæthed,
transportarbejdet,
fordelingen af boliger, arbejdspladser og butikker, pendling, byens
beplantning, fordeling af indkomster, arbejdsløshed osv.
Det kan være nyttigt at supplere de hårde data med bløde
data fra interviews, bruger- og holdningsundersøgelser mv.
blanding af funktioner og bevidst planlægning for placering
af butikker, service, kultur, arbejdspladser mv.
Der kan være mål om, at forbedre byens ressourcekredsløb.
Ressourcerne kan i højere grad hentes lokalt. Nuværende lokale ressourcer som
fx grundvand trænger måske til bedre beskyttelse.
Genanvendelse af spildprodukter kan øges gennem et bedre
samarbejde mellem lokale virksomheder, myndigheder mv.
Der kan være mål om, at engagere borgerne i at skabe en
bæredygtig byudvikling, som handler om at reducere miljøbelastningen og
ressourceforbruget, samtidig med at byens konkurrencedygtighed øges, og
livskvaliteten forbedres.
Der kan være mål om at gøre byen smukkere og øge
livskvalitet og udfoldelsesmuligheder. Målene om det gode byliv kan handle om
at skabe smukke og oplevelsesrige byer og landskaber med udgangspunkt i
bevaringsværdige bygninger, by- og landsbymiljøer og kulturmiljøer.
Hvad gør vi?
De konkrete handlinger kan omfatte:
Revurdering af
bymønster og centerstruktur med en bedre og mere integreret fordeling af
forskellige boligtyper, kultur- og servicetilbud og arbejdspladser.
Udnyttelse af
muligheder for byudvikling i eksisterende byområder.
Mulighed for højere
og tættere bebyggelse i eksisterende byområder.
Principper om at
nybyggeri
Byfortætning ved Vesterstræde i Thisted
3. Biologisk mangfoldighed
Levevilkårene for det vilde dyre- og planteliv er
gennem
mange år blevet forringet både i Danmark og globalt. Mange arter er udryddet,
og mange er truet. Biologisk mangfoldighed handler om at skabe et miljø, der
sikrer et rigt og varieret dyre- og planteliv. Biologisk mangfoldighed er
ikke
kun knyttet til det åbne land. Et mangfoldigt dyre- og planteliv i byerne er
også vigtigt.
Hvor står vi?
Baggrundsviden kan fx være oplysninger om de arter,
der
kendetegner området, og vurderinger af områdets værdi som levested for et
varieret
dyre- og planteliv. Levestedernes værdi kan være forringet af pesticider,
ensidig anvendelse, barrierer mv. Der kan være sjældne arter, hvor kommunen
eller amtskommunen har et særligt ansvar.
Spredningsprincipper for dyre- og plantelivet
Hvor vil vi hen?
Visionen kan være at arbejde mod en kommune eller
et amt
med et stort og artsrigt dyre- og planteliv.
Målene kan handle om at styrke det grønne i byen, udvide
arealet med skov og natur, øge det økologisk dyrkede landbrugsareal og skabe
sammenhæng i den grønne struktur med etablering af kerneområder og
spredningskorridorer.
Større sammenhængende levesteder giver større artsrigdom end
små og isolerede områder, hvor der er større risiko for, at arter uddør.
Artsrigdommen vil normalt også være større i gamle biotoper end i nye
biotoper.
Det kan også være et mål, at give flere mennesker mulighed
for at opleve det vilde dyre- og planteliv i amtet eller kommunen.
Hvad gør vi?
De konkrete handlinger kan fx være:
Etablering af
forskellige typer biotoper som kerneområder for et varieret dyre- og
plantelivet.
Anlæg af økologiske
forbindelseslinier, der kan fungere som spredningskorridorer for dyre- og
plantelivet.
Kampagner for at
bevare og etablere småbiotoper på landbrugsejendomme.
Kampagner om bedre
levebetingelser for dyr- og planter i byerne.
Stop for brug af
pesticider.
Anlæg af stier,
fugletårne, guidede naturture, information, undervisning i skolerne om den
lokale natur mv.
Involvere lokale
aktive som fx DN s lokalkommiteer, skoler (børn og unge) omkring biologisk
mangfoldighed.
Hvordan gik det?
Det kan være relevant at følge med i, hvordan
bestandene
af forskellige dyr og planter udvikler sig og vurdere biotopernes kvalitet.
Indsamling af oplysninger kan organiseres i samarbejde med
de lokale natur- og miljøorganisationer, naturvejledere, skolerne mv.
Eksempel på mål om fremme af biologisk
mangfoldighed
Øget pleje af vandhuller
Hillerød Kommune vil i de kommende år registrere
nuværende og tidligere vandhuller med henblik på at oprense og genskabe
vandhuller med gode betingelser for dyre- og planteliv.
Information
For at undgå unødigt slid på naturen vil Hillerød Kommune
gennemføre målrettede kampagner og oplysning om rigtig færdsel i naturen og
om adgangsmuligheder til naturområder.
Kilde: Forslag til kommuneplan 2001, Hillerød Kommune,
2001
Grøn struktur i kommuneplanen efterfulgt af
naturplejeplan for et delområde
4. Borgerinddragelse
Lokal Agenda 21 handler i høj grad om, hvordan
amtskommunerne og kommunerne i det efterfølgende arbejde har tænkt sig at
engagere borgere og erhvervsliv i at skabe en bæredygtig udvikling. En lang
række resultater forudsætter ændret livsstil hos den enkelte, og at
bæredygtighed har høj prioritet i erhvervslivet.
Strategien for lokal Agenda 21 skal fortælle, hvordan
amtskommunen eller kommunen har tænk sig at inddrage borgerne i det kommende
lokal Agenda 21- arbejde.
Hvor står vi?
Baggrundsviden kan fx være en oversigt over
foreninger,
organisationer, virksomheder og enkeltpersoner, der er aktive på miljøområdet
i
dag.
Der kan være vurderinger af, hvem der især har indflydelse
på den lokale miljøbelastning, og som derfor er vigtige at have med i
arbejdet.
Der kan også indsamles oplysninger om holdninger til
bæredygtighed, hvilke adfærdsmønstre, der medvirker til miljøbelastninger, og
hvilke forhindringer, der skal overvindes for at skabe en bæredygtig
udvikling.
Eksempel på mål om inddragelse af befolkningen og
erhvervslivet
Samarbejdet med lokale borgere, virksomheder og
organisationer vi fortsat spille en væsentlig rolle i lokal Agenda 21-
arbejdet i Hillerød Kommune.
Fremme af lokale Agenda 21-aktiviteter
Fra Hillerød Kommunes side vil vi fortsat støtte lokal
Agenda 21-aktiviteter. Fx til grundejerforeninger, der vil sortere affald,
andelsboligforeninger der vil lave en økologisk indkøbsforening,
boligselskaber der vil etablere nyttehaver, foreningstorvedag,
kogræsserforening eller lignende.
I kommuneplanen nævnes iøvrigt, at kommunen vil støtte
ansættelsen af en grøn guide, der kan hjælpe interesserede borgere med at
igangsætte lokal Agenda 21-aktiviteter.
Samarbejde med erhvervslivet
Siden lokal Agenda 21-arbejdets begyndelse i 1996 har
Hillerød Kommune haft et godt samarbejde med Hillerød Erhvervsråd og en række
virksomheder i Hillerød. Hillerød Kommune vil også i de kommende år arbejde
for et samarbejde med Hillerød Erhvervsråd, Hillerød Handel,
brancheorganisationer mv. om miljøledelse mv. i erhvervsvirksomheder.
Kilde: Forslag til kommuneplan 2001, Hillerød Kommune,
2001
Data kan indsamles gennem interviews, rundbordssamtaler,
spørgeskemaer mv. Der kan også gennemføres et “CO
2
-spil”, hvor
amtskommunen eller kommunen kan få en indikation af, hvad der er politisk
acceptabelt, og hvor langt borgernes velvilje rækker.
Hvor vil vi hen?
Visionen om borgernes engagement kan være, at
nutidens
forbrugsdominerede velstandsideal afløses af et velfærdsideal, hvor der ud
over
økonomisk velstand også indgår sunde, smukke og rene omgivelser, sociale og
kulturelle værdier og medbestemmelse. Målene kan fx være, at øge bevidstheden
om bæredygtighed, at engagere flere grupper i lokal Agenda 21- arbejde, at en
mere bæredygtig livsstil breder sig til flere borgere, og at flere
virksomheder
prioriterer miljøet højt.
Hvad gør vi?
De konkrete handlinger kan fx være at:
nedsætte et lokalt Agenda 21-forum,
ansætte en lokal Agenda 21-medarbejder,
igangsætte lokal Agenda 21-grupper, fx erhvervslivets
miljøklub, delebilklubber, miljøvenlig havebrug mv.
indføre undervisning om lokal Agenda 21 i skolerne,
arrangere lokal Agenda 21- aktiviteter som fx skovplantedag,
Gennemføre kampagner om miljøvenlig livsstil.
Hvordan gik det?
Det er vigtigt, at følge med i, hvordan det er gået
med
at inddrage borgere og erhvervsliv. Hvor mange har været aktive hidtil,
hvilke
resultater er opnået, hvad gik godt og hvad gik skidt?
5. Samspil
Indsatsområdet handler om at se arbejdet for en
bæredygtig udvikling som en helhed. Ved at arbejde på tværs af
organisatoriske
og faglige opdelinger kan der findes nye løsninger og skabes bedre
resultater.
I strategien skal amtskommuner og kommuner komme med en
udmelding om, hvordan de fremover vil sikre, at de forskellige sektorer
spiller
sammen om at fremme en bæredygtig udvikling.
Hvor står vi?
Baggrundsviden kan være vurderinger af, om den
nuværende
organisation og arbejdsprocesserne er egnede til at varetage arbejdet med
lokal
Agenda 21.
Der kan være overvejelser om, hvordan arbejdet med lokal
Agenda 21 kan indpasses i organisationen, og om der findes egnede
styringsværktøjer, som fx målstyring, at koble arbejdet til.
Bemandingen viser sig ofte at være meget afgørende for de
resultater, der skabes. Derfor kan det også indledningsvis være en god ide at
vurdere, hvilke personer i organisationen, der vil brænde for opgaven.
Hvor vil vi hen?
Visionen kan fx være, at bæredygtighed bliver et
overordnet princip for udviklingen i amtskommunen eller kommunen.
Målene kan være:
at styrke lokal
Agenda 21- organisationen,
at opstille mål for
arbejdet, hvor flere dele af forvaltningen skal være aktive,
at sikre at målene
bliver virkeliggjort af de enkelte forvaltninger og institutioner ved brug af
kommunale ledelses- og styringsværktøjer.
Organisation for 7 indsatsområder i Storstrøms Amt
Hvad gør vi?
De konkrete handlinger kan omfatte:
Miljøkonsekvensvurdering
af politikker, planer, projekter og generelle beslutninger,
Lokal Agenda 21 i
region- og kommuneplanlægningen,
Bæredygtig udvikling
som overordnet mål i målstyring, der følges op af virksomhedsplaner i de
enkelte forvaltninger og institutioner,
Indførelse af
miljøstyring, miljøledelse mv. i forvaltninger og institutioner.
Uddelegering af
opgavr med at gennemføre strategien til det lokale miljøcenter og eventuelt
ansættelse af fælles lokal Agenda 21-medarbejder.
Hvordan gik det?
Det er værdifuldt at høste erfaringer med, om det
er
lykkedes at få skabt et bedre samspil mellem fagområderne, om organisationen
har været i stand til at levere de ønskede resultater, og hvorfor tingene
lykkedes eller ikke lykkedes.
Eksempel på mål om fremme af samspil mellem beslutninger
I Hillerød Kommune ser man samtænkning mellem miljø
og
trafik, sundhed, sociale forhold mv. som centralt i lokal Agenda
21. I de kommende år vil der derfor blive sat en række
aktiviteter i gang der indeholder flere af de nævnte områder på en gang.
Den interne organisation
Den interne koordinationsgruppe, der blev nedsat i 1996
vil også eksistere de kommende år. Gruppen vil fortsat spille en central
rolle når det drejer sig om at sikre samspillet mellem miljø og de øvrige
områder af den kommunale organisation.
Miljøledelse er også undervisning og pædagogik
Der vil blive indført miljøledelse på 0-6 års området,
skolerne mv. i de kommende år. På hvert enkelt område vil forløbet blive
planlagt i samarbejde med repræsentanter fra området, således at pædagogik,
undervisning mv. bliver en del af institutionens miljøledelse.
Miljøvurdering af politiske beslutninger
Siden 1. januar 2000 har sager, der blev forelagt Teknisk
Udvalg indeholdt en miljøvurdering. Formålet er at synliggøre de miljømæssige
konsekvenser af et forslag, således at de miljømæssige forhold bliver
inddraget sammen med de øvrige forhold i sagen fx de økonomiske. I de
kommende år vil sager, der forelægges de øvrige politiske udvalg også blive
miljøvurderet.
Kilde: Forslag til kommuneplan 2001, Hillerød Kommune,
2001
Indsatsområde
Eksempler
Hvor står vi? (forudsætninger)
Hvor vil vi hen ? (Visioner og mål)
Hvad gør vi? (Handlinger)
Hvordan gik det? (Evaluering)
1)
Mindskelse af
miljøbelastningen og ressourceforbruget.
Forudsætninger som:
kvaliteten af
luft, jord og vand,
forbrug af el, varme
og vand,
andelen fra vedvarende
energikilder,
trafikmængden og
trafikkens miljøkonsekvenser,
passagertal i kollektiv
trafik og mængden af cykelister,
affaldsmængder og
genanvendelse.
Der kan opstilles en vision om et amt eller en kommune
der er indstillet på en langt lavere miljøbelastning og et meget mindre
energi- og ressourceforbrug end i dag. Målene kan være, at reducere forbruget
af el, vand og varme, formindske transportarbejdet, trafikkens
miljøkonsekvenser, affaldsmængderne og øget genanvendelse med bestemte
procentsatser
over en bestemt periode.
Fremme af energi-
og ressourcebesparende adfærd.
Fremme af energi-
og ressourcebesparende teknologier.
Øget brug af fornyelige
energikilder.
Reduktion i affaldsmængder
og øget genanvendelse.
Fremme af kompostering
af organisk affald.
Brug af økonomiske
virkemidler som fx afgifter.
Offentlig og
privat grøn indkøbspolitik.
Måle udviklingen i fx:
forbrug af el,
vand og varme,
trafikmængden og
trafikkens miljøkonsekvenser,
passagertal i kollektiv
trafik,
affaldsmængder.
2)
Fremme af en
bæredygtig byudvikling og byomdannelse.
Forudsætninger som:
byernes tæthed
(indbyggere pr. ha.),
balance mellem
indbyggertal, arbejdspladser, indkøb mv.,
graden af byernes
funktionsopdeling,
nærhed mellem
trafikskabende funktioner og knudepunkter for kollektiv trafik,
byggeriets fordeling
på byudvidelse og byomdannelse,
undersøgelse af
rummelighed i eksisterende byområder,
mængden af grønt i
byerne.
Visionen om den bæredygtige by kan fx handle om at skabe
en by med et langt lavere input af stof og energi end i dag samtidig med at
velfærden vokser. Målene kan fx handle om større nærhed og bedre balance
mellem indbyggertal, arbejdspladser, indkøb, kulturtilbud mv. Der kan
arbejdes mod større koncentration, blanding af funktioner, decentralisering
af butikker, service, kultur, arbejdspladser mv, ressourcekredsløb. Mere
byliv og smukkere omgivelser kan øge velfærden uden at belaste miljøet og øge
ressourceforbruget.
Øget bevidsthed om
byernes påvirkning af omverdenen.
Mål i region- og
kommuneplaner om byudvikling
med bevidste arealudlæg.
Fremme af
kollektiv trafik, cykel og gang.
Principper om stationsnær
beliggenhed i region- og kommuneplan.
Brug af IT til
reduktion af afstandsproblemer i byer og landsbyer.
Grønne områder og
grønt i byer og landsbyer.
Fremme det lokale
liv i byen og bydelen og skabe rum for udfoldelse og aktivitet.
Måle udviklingen i fx:
byernes tæthed
(indbyggere pr. ha.),
balancen mellem
indbyggertal, arbejdspladser, indkøb mv.,
butiksareal i bymidten,
graden af byernes
funktionsopdeling,
nærhed mellem
trafikskabende funktioner og knudepunkter for kollektiv trafik,
byggeriets fordeling
på byudvidelse og byomdannelse,
undersøgelse af
rummelighed i eksisterende byområder,
mængden af grønt i
byerne og landsbyerne.
3)
Fremme af biologisk
mangfoldighed.
Forudsætninger som:
antal dyre- og
plantearter,
areal med natur,
skov og økologisk landbrug,
den grønne struktur
med indhold af kerneområder, spredningskorridorer og trædesten,
biotopernes kvalitet
og alder,
vandløbskvalitet,
brug af miljøgifte
og pesticider.
Visionen kan være at arbejde mod en amtskommune eller
kommune med et stort og artsrigt dyre- og planteliv. Målene kan handle om at
styrke det grønne i byerne, udvide arealet med skov og natur, øge det
økologisk dyrkede landbrugsareal og skabe sammenhæng i den grønne struktur
med kerneområder med høj alder og stor artsrigdom.
Øget bevidsthed om
dyre- og plantearters krav til levestedet.
Etablering af
forskellige typer biotoper som kerneområder for et varieret dyre- og
planteliv.
Etablering af økologiske
forbindelseslinier, der kan fungere som spredningskorridorer for dyre- og
plantelivet.
Flere småbiotoper.
Bedre
levebetingelser for dyr og planter i byerne.
Stop for brug af pesticider.
Måle udviklingen i fx:
antal dyre- og
plantearter,
areal med natur,
skov og økologisk landbrug,
den grønne struktur
med indhold af kerneområder, spredningskorridorer og trædesten,
naturområdernes
kvalitet og biotopernes alder,
vandløbskvalitet,
brug af miljøgifte
og pesticider.
4)
Inddragelse af
befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde.
Forudsætninger som:
hvor mange har været aktive hidtil?
hvilke resultater er opnået?
hvilke erfaringer er indhøstet?
hvilke foreninger, organisationer mv. kan
lokal Agenda 21- arbejdet bygge på?
på hvilken måde understøtter amtskommunen eller
kommunen borgernes lokal Agenda 21-aktiviteter.
Visionen kan være at opdyrke et velfærdsideal, hvor der
ud over økonomisk velstand også indgår sunde, smukke og rene omgivelser,
sociale
og kulturelle værdier og mulighed for medbestemmelse. Målene kan være, at øge
bevidstheden om bæredygtighed, at engagere flere i lokal Agenda 21-arbejde,
og at en mere bæredygtig livsstil breder sig til flere borgere og
virksomheder.
Nedsættelse af et
lokalt Agenda 21-forum.
Ansættelse af en
lokal Agenda 21-medarbejder.
Igangsætning af lokal
Agenda 21-grupper, fx erhvervslivets miljøklub, delebilklubber, miljøvenligt
havebrug mv.
Lokal Agenda 21 i
skolernes undervisning.
Arrangementer om
lokal Agenda 21, fx skovplantedag.
Konkurrencer, kampagner
og information om miljøvenlig adfærd.
Aktiv deltagelse i
lokale energispareudvalg.
Pulje til
realisering af borgernes ideer.
Indlede samarbejde
med lokale miljøforeninger.
Måle udviklingen i fx:
hvor mange har været aktive?
hvilke resultater er opnået?
hvilke erfaringer er indhøstet?
5)
Fremme af et
samspil mellem beslutninger om miljø, trafik, erhverv, det sociale, sundhed,
uddannelse, kultur og økonomi.
Forudsætninger som:
er den nuværende
organisation og arbejdsprocesserne egnede til at varetage arbejdet med lokal
Agenda 21?
hvilke resultater
er nået?
hvilke erfaringer
har vi?
hvilke “systemer”
kan vi koble arbejdet på?
hvilke ildsjæle
findes i de relevante afdelinger og institutioner?
Visionen kan være, at bæredygtighed bliver det
overordnede princip for amtskommunen eller kommunen. Målene kan være at
styrke lokal Agenda 21-organisationen, at opstille mål for arbejdet og sikre
at målene bliver virkeliggjort af de enkelte forvaltninger og institutioner
ved brug af kommunale ledelses- og styringssystemer.
Miljøkonsekvensvurdering
af politikker, planer, projekter og generelle beslutninger.
Lokal Agenda 21 i
region- og kommuneplanlægningen.
Bæredygtig
udvikling som mål i målstyring med udarbejdelse af virksomhedsplaner i de
enkelte forvaltninger og institutioner.
Indførelse af miljøstyring
i forvaltninger og institutioner.
Efteruddannelse af
amtskommunens eller kommunens medarbejdere i bæredygtig udvikling.
Uddeligering af opgaver
om gennemførelse af strategien til det lokale miljøcenter.
Opsamle erfaringer om fx:
er den nuværende
organisation og arbejdsprocesserne egnet til arbejdet med lokale Agenda 21?
hvilke resultater
er nået, og hvilke erfaringer har vi?
hvilke “systemer”
kan vi koble arbejdet på?
hvilke ildsjæle
findes i de relevante afdelinger og institutioner?
hvor stor en andel
af de amtskommunale og kommunale beslutninger er miljøvurderet inden
vedtagelsen?
Strategien som helhed
Eksempel: Albertslund Kommune
Forudsætningen for lokal Agenda 21-arbejde er dialog.
Derfor har vi i naturlig forlængelse af både Agenda arbejdet og de grønne
regnskaber taget initiativ til Dogme 2000 for kommuner og miljø – et
forpligtende samarbejde mellem kommuner, der sætter handling på miljøområdet
højt. Indtil nu er tre kommuner med. Flere er velkomne.
Finn Aaberg
Borgmester
Nået langt
Albertslund Kommune er valgt som et godt eksempel
på
strategiarbejdet i sin helhed.
Miljøet har længe været på dagsordenen i Albertslund
Kommune. I 1994 fik kommunen sin første lokale Agenda 21-strategi. Der er sat
mange skibe i søen siden da. Aktiviteterne har bredt sig til mange kroge i
kommunen. En række initiativer er blevet dagligdag i forvaltninger og
institutioner, og nye arbejdsformer og gode miljøvaner er blevet indarbejdet
i
borgernes hverdag.
Grønt regnskab
Albertslund Kommune følger løbende op på
udviklingen
gennem det grønne regnskab, som er et regnskab over ressourceforbrugets og
miljøbelastningens størrelse i hele kommunen.
Det grønne regnskab udvikles hele tiden og bruges til at
holde øje med, om målene i lokal Agenda 21- strategien nås. Det grønne
regnskab
udarbejdes hvert år og offentliggøres i juni.
Små grønne regnskaber
Foruden det grønne regnskab for hele kommunen
udarbejdes
små grønne regnskaber for hvert boligområde.
I de små grønne regnskaber kan borgerne se forbrugstallene
for deres eget boligområde og vurdere deres forbrug i forhold til
gennemsnittet
for bebyggelsen. De små grønne regnskaber husstandsomdeles i de enkelte
boligområder én gang om året.
Visioner og mål
En af visionerne er, at ressourceforbruget og
miljøbelastningen skal svare til det “økologiske råderum”.
På grundlag af visionen formuleres konkrete målsætninger.
Eksempelvis skal kuldioxid-udslippet reduceres fra 200.000 t i år 2000 til
70.000 t i år 2050. Fagligt set er det svært at beregne det
økologiske råderum, men det er vigtigt at prøve at sætte tal på råderummet.
Det
giver nogle klare pejlemærker for, hvor langt ressourceforbruget og
miljøbelastningen må ned, hvis en bæredygtig udvikling skal sikres. Foreløbig
er det lykkedes at beregne råderummet for udledning af kuldioxid og for
vandforbruget.
Handlingsplan
Målene følges op med en handlingsplan, som rækker 5
år
frem.
Eksempelvis følges målene om nedbringelse af
kuldioxidudslippet op med, at der skal udarbejdes en trafikplan for fremme af
kollektiv trafik og cykel- og fodgængertrafik, indførelse af delebilordninger
og samkørsel, citylogistik, transportprioriteret boliganvisning i
socialforvaltningen osv.
Opfølgning
Det årlige grønne regnskab følger op på, hvordan
det går
med at nå visionerne og målene. Det grønne regnskab viser bl.a., at
kuldioxid-belastningen er reduceret med 33% i forhold til 1986.
Disposition for lokal Agenda 21-strategi
Lige pludselig er det i morgen
– handler om, hvad vi vil
Her beskrives de langsigtede målsætninger for nedsættelse
af miljøbelastningen samt det økologiske råderum, som er Albertslunds
udgangspunkt for at opstille målsætningerne.
De næste skridt
– handler om, hvad vi gør
Handlingsplanen for de næste år (2000 – 2005) beskriver
de aktiviteter, Albertslund vil gennemføre de kommende år for at arbejde mod
en bæredygtig udvikling.
Vi er i gang
– handler om, hvad vi har nået
Status over miljødagsordenen siden 1995, hvor den første
lokal Agenda 21 blev udarbejdet. Samtidig er den årlige beretning heri. Og så
holder vi øje med udviklingen i en række miljøindikatorer i statusskemaet,
hvor resultaterne fra årets grønne regnskab er opgjort.
Kom og vær med
– handler om, hvordan vi tager fat
Her beskrives organiseringen af Agenda arbejdet i
Albertslund: Brugergruppen, borgerdeltagelse og samarbejde med foreninger;
Erhvervslivets Miljøforum samt hvad der sker i kommunens egne forvaltninger
og institutioner. Hvordan man kan deltage, og hvor man kan henvende sig om
lokal Agenda 21 i Albertslund.
Emne 1: Miljøbelastningen
Eksempel: Herning Kommune
I Herning kommune har vi gennem mange år arbejdet for en
bæredygtig udvikling.
Vi og kommunens borgere har ry for at være miljøbevidste
eller grønne“. Mange virksomheder, institutioner og borgere viser et
stort
initiativ på miljøområdet. Det er borgernes sortering af affald et godt
eksempel på.
I en borgerundersøgelse har 98% udtalt, at de gerne vil
sortere affald. Mange er altså villige til at gøre en indsats og være med til
at medbringe miljøbelastningen. Sådan skal det også gerne være fremover og
her spiller Lokal Agenda 21- arbejdet en vigtig rolle.
Borgmester
Lars Krarup
Første strategi i 1997
Herning Kommune har lagt vægt på miljø i mange år
med
bl.a. tilslutning til Det internationale Handelskammers miljøcharter i 1993,
udnævnelse til Green City Denmark- kommune i 1994, tilslutning til Charter om
Europæiske byer for Bæredygtighed i
1996.
Den første strategi for lokal Agenda 21 blev udarbejdet i
1997. Lokal Agenda
21-indsatsen skal have borgernes medvirken og kommunens egen indsats i
centrum.
Der er relativt få grønne grupper i Herning Kommune. Derfor må kommunen som
oftest være igangsætter.
Lokal Agenda 21 var hovedtemaet i kommuneplanrevision 1997.
Miljøindikatorer
En af de spændende erfaringer i Herning Kommune er
brugen af bæredygtighedsindikatorer og koblingen til “målbare” mål.
Indikatorer
vedrører hovedsageligt ressourceforbruget og miljøbelastningen. Indikatorerne
revideres og offentliggøres i den årlige Plan- og budgetredegørelse. Der er
indikatorer for:
El
Fjernvarme
Vand
Trafik
Miljø og natur
Levevilkår
Indikatorerne er under udvikling. Herning Kommune har
opfordret borgerne til at komme med ideer til indikatorer, der vedrører den
enkelte mere direkte. Formålet med indikatorerne er, at følge med i om målene
nås, at skabe bred debat om miljø og ressourceforbrug, og at danne baggrund
for
revision af mål og iværksættelse af nye projekter.
Visioner og mål
Det er Herning Kommunes vision, at være en
bæredygtig
kommune med et grønt image og profilere sig som internationalt
udstillingsvindue for energi og miljø.
Der er fastsat målbare mål for alle de emner, der er
indikatorer for. Eksempelvis er det et mål, at energiforbruget i 2005 skal
reduceres til 65 % af forbruget i 1980, og anvendelsen af vedvarende
energikilder skal være stigende.
Handlinger
Der er udpeget 10 indsatsområder i handlingsplanen:
Renere teknologi
Naturen og det åbne
land
Landbrug
Energi
Affald og
genanvendelse
Byøkologi og bymiljø
Trafik
Miljøundervisning
Lokalsamfundene
Grønt forbrug,
sundhed og trivsel
For hvert emne er der en status over, det der er gennemført
og en handlingsplan for de næste 4 år.
Under emnet “Energi” indeholder statusdelen fx oplysninger
om, at der er etableret en biomasseafdeling ved Herning Kommunale Værker, og
i
handlingsplanen er energibesparelser hos de enkelte forbrugere,
effektivisering
af el- og varmeproduktionen og udnyttelse af biomasse udpeget som
indsatsområder.
Opfølgning
Indikatorerne indgår i den årlige plan- og
budgetredegørelse. Her beskrives grundlaget for planlægningen samt nye
initiativer,
som Byrådet vil sætte i gang det kommende år for bl.a. at mindske
miljøbelastningen og ressourceforbruget. Det er målet, at plan- og
budgetredegørelsen skal danne grundlag for plan- og budgetlægningen.
Udviklingen går i den rigtige retning for 13 af de i alt 16
indikatorer. 2 er uændrede. Kun på et enkelt område går udviklingen den
forkerte vej.
Eksempel på miljøindikator
Fjernvarme
Forbrug
Det er målet, at energiforbruget
bliver halveret i løbet af 40-50 år.
Efter et stort fald i det graddage-korrigerede forbrug i
1996 er der siden sket en lille årlig stigning i det samlede forbrug.
Forbruget er i nogen grad afhængigt af graddagene, og da der samtidig
tilsluttes mange nye enheder, er tendensen et faldende forbrug pr. opvarmet
enhed.
Herning
Kommune bruger i deres planredegørelse en let overskuelig grafik. Med rødt,
gult og grønt lys viser grafikken om det går frem, er uændret eller går
tilbage på hvert område.
Emne 2: Bæredygtig byudvikling
Eksempel: Aalborg Kommune
Lokal Agenda 21 er en ny måde at tænke på, som jeg finder
meget spændende, både for kommunens borgere, for Aalborg Kommunes
medarbejdere og for demokratiet.
Som Borgmester er det min vision for det 21. århundrede,
at styrke dialogen med borgerne. I den forbindelse ser jeg store muligheder i
en kommende lokal Agenda 21.
Henning G. Jensen
Borgmester
Bæredygtig by
Bæredygtig byudvikling handler om at indrette små
og
store byer, sådan at forbruget af ressourcer og miljøbelastningen minimeres.
Der er ingen facitliste for, hvordan en bæredygtig by ser ud, men der er
nogle
hovedlinier for en bæredygtig byudvikling.
Aalborg som eksempel
Aalborg Kommune er valgt som eksempel på bæredygtig
byudvikling. Kommunen har gennem 1990 erne været igennem et markant forsøg på
en bæredygtig byudvikling, og der er skabt en række konkrete resultater.
Byudvikling inden for murene
I begyndelsen af 1990 erne ændrede Aalborg Kommune
strategi for sin planlægning fra “Mere by” til ”Bedre
by”. Byudvikling “inden
for murene” fik højere prioritet end byudvikling i byens udkant.
En stor del af byudviklingen blev flyttet til de centrale
by- og havneområder, og kommunen iværksatte et større investeringsprogram i
byfor-
skønnelse og trafikomlægninger i de centrale områder.
Aalborg Kommunes metode bestod bl.a. i at udpege konkrete
byomdannelsesområder, fastlægge mål for områderne og følge aktivt op. Der
samarbejdes tæt med grundejere og investorer om planernes gennemførelse.
Der er truffet beslutning om at etablere nærbane i
Aalborg-området.
En tættere by
Det er lykkedes for Aalborg Kommune at få
gennemført
eller igangsat en række store og små byomdannelsesprojekter, som har medført
en
mere koncentreret byudvikling.
En blanding af boliger, arbejdspladser og servicefunktioner
er blevet placeret centralt.
Bæredygtighed
Sammenlignet med traditionel udvikling i byens
periferi
kan der peges på en række positive effekter:
Der spares på natur-
og landbrugsområder.
Beboere i tætte og
centralt beliggende byområder kører færre kilometer i privatbil end beboere i
åbne og mere perifere byområder.
Grundlaget for den
kollektive trafik og cykel- og gangtrafik forbedres.
Anlæg af ny
infrastruktur begrænses.
De tætte byområder
er mere energiøkonomiske end områder med åben bebyggelse.
Forslumningstendenser
i udtjente byområder modvirkes. I regionalt perspektiv skaber udvikling i
Aalborg bedre transportbalance, da Aalborg bl.a. har stort
arbejdspladsoverskud.
Økonomisk bæredygtighed
Eksemplet fra Aalborg understreger, at bæredygtig
byudvikling også er økonomisk bæredygtig.
Baggrunden for Aalborgs succes er i høj grad, at det er
lykkedes at skabe et positivt investeringsklima for bl.a. IT- erhverv og i
forlængelse heraf et godt livsgrundlag for byens og oplandets borgere.
I det perspektiv kan en bæredygtig by også ses som en by på
et højere “velfærdstrin”, som tilbyder borgerne nye kvaliteter
sammenlignet med
den gamle “industriby”.
Miljø og bæredygtig udvikling bliver vigtige emner i det 21.
århundrede. Selv om vi i en årrække har arbejdet med miljøspørgsmål, skal
indsatsen øges i de kommende år.
DAC-området i Nørresundby som eksempel på ny
bæredygtig bydel
Som led i
strategien er den nedlagte Dansk Andels Cement i Nørresundby under
omdannelse.
Området omdannes til et nyt blandet byområde, som færdigudbygget vil kunne
rumme ca. 400 boliger samt miljøvenlige erhverv, service- og kulturtilbud,
undervisningstilbud mv. Der er by- og regionalbusser i området, der er sti
til
centrum, og der er planlagt en nærbanestation ca. 500 m fra det nye byområde.
Tegning: Sven
Allan Jensen as
Emne 3: Biologisk mangfoldighed
Eksempel: Storstrøms Amt
Lokal Agenda 21 giver nye muligheder for samarbejde
mellem borgerne, virksomhederne, foreningerne og amtet.
Vi har eksempelvis gode
erfaringer med projektet
“Adopter en Vild Blomst”, hvor ca. 100 adoptivforældre
gennem snart 10 år har holdt øje med overlevelsestruede plantearter i amtet.
I projektet Miljørigtige Turistvirksomheder samarbejder Projekt Grønt Amt og
Turisme region Syd med regionens turistvirksomheder om at øge kompetencen på
miljøområdet.
Jeg er overbevist om, at aktiv borgerdeltagelse er en
forudsætning for en bæredygtig region.
Ivan Olsen
Amtsborgmeste
En omfattende indsats
I en årrække har Storstrøms Amt arbejdet med at
fremme
en bæredygtig udvikling. Det er sket gennem Grønt Råd, Projekt Grønt Amt,
projekter inden for forskellige områder og ikke mindst gennem den løbende
lokal
Agenda 21-proces, der bl.a. har ført til Charter for bæredygtig udvikling i
Storstrøms Amt og en lokal Agenda 21-handlingsplan, som amtsrådet vedtog i
1997.
Charter og plan
Chartret fremhæver de vigtigste holdninger til
bæredygtig udvikling.
Lokal Agenda 21-handlingsplanen indeholder beskrivelse af
aktiviteter inden for alle amtets forvaltningsområder. Aktiviteterne retter
sig
mod alle i regionen, som i praksis er med til at skabe en bæredygtig region.
Handlingsplanen organiserer indsatsen i 7 temaer:
Sundhed og
livskvalitet.
Grøn borgerservice.
Miljø og uddannelse.
Liv og kvalitet i
naturen.
Internationalt
samarbejde.
Amtet som grøn
virksomhed. For hvert område er der langsigtede strategier, målsætninger og
planlagte aktiviteter. Det hele er bundet sammen i tidsplaner.
Organisation
Der er nedsat en koordinationsgruppe, som har
udarbejdet
Chartret og handlingsplanen i samspil med chefgruppen. Koordinationsgruppen
har
repræsentanter fra alle forvaltninger og har til opgave at sikre at samtlige
forvaltninger bidrager til lokal Agenda 21-arbejdet.
Borgerinvolvering
Storstrøms Amt prioriterer involvering af borgene
højt.
Aktiviteterne i handlingsplanen udvikles og realiseres i samspil med borgere,
organisationer og kommunerne. Overalt i amtet er der aktive mennesker, og der
er et stort engagement til stede, især når det vedrører hverdagen - i
husholdningen,
i institutionen og i virksomheden.
Kan det lykkes at udvikle et samspil som er til gavn for
alle parter, er gevinsten stor. Et eksempel fra Storstrøms Amt er den lokale
Agenda 21-kampagne med temaet “Miljørigtig Have”, der i 1999 blev
udviklet i et
samarbejde mellem kyndige amatører og professionelle havefolk med amtet som
tovholder. Konceptet for kampagnen og selve materialet, som bestod af en
kampagneguide, 6 dyrkningsvejledninger og ugentlige spalter i aviserne, blev
bearbejdet i en borgergruppe med stor erfaring inden for havedyrkning.
Resultatet blev et meget anvendeligt materialesæt til brug for lokal Agenda
21-grupper, i boligselskaber, grupper af haveinteresserede og andre.
Samarbejdsmodellen viste sig at være så gunstig at den vil
blive videreudviklet inden for andre felter i de kommende år.
Biologisk mangfoldighed
Under temaet “Liv og kvalitet i naturen”
har Storstrøms
Amt formuleret en strategi for øget biologisk mangfoldighed.
Målet er at bevare, forbedre og genoprette levesteder for
vilde dyr og planter. Der skal gøres en særlig indsats for at beskytte og
bevare truede eller sårbare naturtyper og arter. Borgernes mulighed for
naturoplevelse skal forbedres, og amtet skal være med til at øge forståelsen
af
økologiske sammenhænge.
Målene følges op med en række planlagte aktiviteter.
Biologisk mangfoldighed er under temaet “Liv og kvalitet i
naturen” koordineret med strategi for bæredygtigt spildevand og strategi
for
liv og kvalitet i landområderne.
Biologisk mangfoldighed - planlagte aktiviteter
Genopretning af
truede naturtyper.
Plejeaftaler med
lodsejere.
“Rødlister” for
truede dyr, fugle og planter.
Samarbejde med
Grønt Råd.
Projekt adopter en
vild blomst.
Tubæk Å-dal natur
og godt landmandskab
Lystfiskere
overvåger vandløb og søer.
Projekt Rene Søer
i samarbejde med grundejere og kommuner.
Emne 4: Borgerinddragelse
Eksempel: Haslev Kommune
I Haslev Kommune arbejder vi for en attraktiv fremtid på
et bæredygtigt
grundlag. Lokal Agenda 21 er et glimrende redskab, da kommunen ikke kan skabe
en bæredygtig udvikling alene. Det
er nødvendigt, at vi alle tager ansvar og handler, der hvor vi er, og
i det vi gør. Vi skal i
fællesskab have mest miljø for pengene. Det er ikke alene
et spørgsmål, om at inddrage borgerne – men om hvordan. Vi har tradition
for
borgerdialog. Ved kommuneplanprocessen i 1995 gik vi aktivt i gang og har
haft meget samarbejde med borgerne. Vi forsøger løbende at forbedre
samarbejdet.
Henrik Christensen,
Borgmester
Strategi og handlingsplan
I Haslev Kommune startede byrådets lokal Agenda 21
i
1996. Her vedtog et
enigt byråd en strategi og handlingsplan for lokal Agenda 21. Planen blev
udarbejdet af en tværgående styregruppe bestående af ledere og kommunens
lokal
Agenda 21-medarbejder.
Årlige revisioner
Strategien står fast over flere år, men hvert år
laves
en ny handlingsplan. Styregruppen udstikker en prioritering for indholdet i
handlingsplanen. Prioriteringen behandles politisk.
Borgerne i centrum
Lokal Agenda 21 er tænkt ind som en ny måde at
skabe
løsninger på, hvor borgerne bliver inddraget, og hvor der tænkes i helheder.
Haslev Kommunen lægges vægt på at “feje for egen dør”, men
erkender at kommunen kun er en lille brik. Tankegangen skal bredes ud til
alle
kroge af kommunen. Haslev Kommune er gået utraditionelle veje for at fremme
borgernes engagement. Der lægges stor vægt på at det er borgerne selv der
styrer arbejdet. Kommunens opgave er at markedsføre, støtte og organisere.
Som en del af lokal Agenda 21- arbejdet har byrådet bl.a.
vedtaget en trafikhandlingsplan, som er blevet til under omfattende
borgerinddragelse. Der var bl.a. nedsat 10 arbejdsgrupper, som har arbejdet
efter forskellige metoder, og der har været 35 møder, hvor kommunen var med.
Lokal organisering
På kommunens initiativ har borgerne nedsat en lokal
Agenda 21-bestyrelse.
Bestyrelsen, som er på 9 personer, er på valg en gang
årligt. Valget finder sted på et borgermøde, som indkaldes i lokalavisen. Der
var ca. 100 deltagere på det første “valgmøde”.
Lokal Agenda 21-bestyrelse
Lokal Agenda 21-bestyrelsen inspirerer og
igangsætter
lokalt Agenda 21- arbejde i form af møder, aktiviteter, information og
markedsføring, og den er paraply for lokal Agenda 21-grupper
(ernæringsgruppe,
voksenskolerne og erhvervsgruppen).
Bestyrelsen har udgivet »Haslevs Grønne Håndbog« – en guide
til køb af bæredygtige varer i Haslev og omegn. Som eksempler deltager
bestyrelsen herudover i byens høstmarked og julemarked, og den har igangsat
et
teaterprojekt og en borgerkonkurrence.
Penge til projekter
Bestyrelsen får hvert år en sum penge af byrådet.
Pengene skal støtte borgernes lokal Agenda 21-initiativer. Bestyrelsen afgør,
hvilke projekter, der skal have støtte.
Der er tidligere givet støtte til bl.a. et
grønsagskasse-projekt, flygtninges havearbejde, børneskov og urtehave i en
børneinstitution, cykelkampagne og økologisk teater.
Ernæringsgruppen
Ernæringsgruppen er en meget aktiv gruppe med bl.a.
mange yngre mennesker.
Gruppen har fx sat fokus på børn og kost, ældre og kost og
er i gang med et projekt om kost i fritidsklubber mv.
Voksenskolerne
Voksenskolerne i Haslev har med penge fra Den
Grønne
Jobpulje ansat en lokal Agenda 21-konsulent. Konsulenten skal rådgive om
grønne
regnskaber og miljøstyring på 8 voksenskoler.
Erhvervsgruppen
Tre virksomheder meldte sig selv som interesserede
i at
deltage i et projekt om miljøstyring. To virksomheder gennemførte projektet.
Værdifuld støtte
Eksemplet understreger værdien af, at kommunen
tager
initiativ til at støtte borgernes initiativer. Det er vigtigt at spille på
mange heste og bruge forskellige metoder. Samtidig må forventningerne til
borgernes engagement ikke være for højt. Meget hviler på skuldrene af nogle
få
indsjæle. Man må acceptere forskellighed, og det skal være sjovt at være med
i
det frivillige arbejde.
Eksempler på metoder i Haslev Kommune
Organisering af borgernes arbejde
Borgerbestyrelse
Aktive lokal
Agenda 21-borgergrupper
Penge til
borgerprojekter
Lokal Agenda 21
medarbejder
Tilbud om at
nedsætte tværsektorielle kommunale grupper som støtte til borgernes projekter
Debat, information og markedsføring
Borgermøder med
bl.a. valg af bestyrelse
Åbent
fremtidsværksted om temaer for lokal Agenda 21
Bestyrelsens faste
spalte i lokalavisen
Husstandsomdelt
pjece om bestyrelsen og støttemuligheder
Synlige projekter
Emne 5: Samspil og koordinering
Eksempel: Kolding Kommune
En bæredygtig udvikling forudsætter, at vi på lige fod med
økonomi, funktion og servicebehov indtænker miljøet i alle de beslutninger
for fremtiden, vi som ansvarlige politikere foretager. Samtidigt er det
vigtigt, at vi bistår vores borgere i vores fælles bestræbelser på at
efterlade en grøn jord til vores børn. Det er derfor af afgørende betydning
for os, at lokal Agenda 21 bliver forankret i alle de opgaver kommunen
leverer
til borgerne, industrien, detailhandlen og landbruget.
Per Bødker Andersen
Borgmester
Konkrete projekter
Siden 1994 har Byrådet igangsat en række konkrete
lokal
Agenda 21-projekter. I kommuneplan 1998-2009 blev der udpeget 5 hovedområder
for det videre lokal Agenda 21-arbejde. I 1997 besluttede plan- og
miljøudvalget, at udarbejde en lokal Agenda 21-plan.
Kolding Kommune er valgt som eksempel på, hvordan
gennemførelsen af en lokal Agenda 21-plan kan organiseres.
Lokal Agenda 21-planen
Lokal Agenda 21-planen består af tre dele.
Natur- og miljøstatus
beskriver miljøtilstanden i kommunen.
Lokal Agenda
21-målene
er
udarbejdet på grundlag af Natur- og miljøstatus. Målene danner grundlag for
alle kommunale planer og projekter.
Perspektivdelen
udpeger indsatsområder og opsætter handlingsplaner for opfyldelse af målene.
Perspektivdelen er den del af lokal Agenda 21- planen, der skal forankres i
eksisterende styringsværktøjer i de enkelte forvaltninger. Derfor er
perspektivdelen
meget individuel for de enkelte forvaltninger.
Dialog om mål
Forslaget til lokal Agenda 21- mål blev udarbejdet
i
dialog med LO, DA, Kolding Herreds Landbrugsforening, Kolding Økologiske Råd,
Naturforum og Byøkologisk Center Kolding.
Forslaget til lokal Agenda 21 målene blev lagt ud til
offentlig debat i fire uger.
Borgernes ideer og forslag blev behandlet af Plan- og
Miljøudvalget. Lokal Agenda 21-målene blev vedtaget af Byrådet i maj 2000.
Samspil med borgerne
Kolding Kommune har som mange andre erfaring for,
at
udadrettede aktiviteter sjældent har en levetid, der rækker ud over perioden,
hvor der er afsat penge.
Derfor har Kolding Kommune valgt, at basere lokal Agenda
21-aktiviteterne på områder, hvor kommunen ved udførelse af eksisterende
opgaver har en naturlig kontakt til borgerne. Det er lettere at inddrage
borgere, virksomheder, organisationer og foreninger, når de alligevel er
engagerede i fx at få en tilladelse, at modtage en serviceydelse, at levere
varer til kommunen, eller at varetage organisationsinteresser eller
frivilligt arbejde.
Intern forankring
For at få tilpasset de daglige rutiner har
direktionen
besluttet, at mål og handlinger skal forankres i de eksisterende
styringsværktøjer
som fx virksomhedsplaner, sektorplaner og kommuneplanen samt via indførelse
og
tilpasning af miljøledelsessystemer.
Det blev også besluttet at nedsætte en permanent lokal
Agenda 21-organisation, som har følgende opgaver:
Udarbejdelse af
lokal Agenda 21-plan og årlig målopfyldelse.
Information om
miljørigtig adfærd.
Valg af relevante
lokal Agenda 21-indikatorer.
Identifikation af
myndighedsopgaver og serviceydelser som skal tilpasses lokal Agenda 21.
Gennemførelse af
miljøstyring i forvaltningerne.
Dialog med
kontaktgrupper eller -personer i forvaltningerne.
Gennemførelse af
projekter med borgerinddragelse.
Miljøvurdering af
planer og projekter.
Brug af værktøjer
Eksemplet understreger vigtigheden af at få
integreret
lokal Agenda 21 i de daglige opgaver og den daglige kontakt med borgerne.
Proces og organisation for udarbejdelse af strategien
Planloven (bestemmelser om proces og organisation
fremhævet)
Lokal Agenda 21
§ 33 a.
Amtsråd og kommunalbestyrelser skal inden udgangen af den første halvdel af
den kommunale valgperiode offentliggøre en redegørelse for deres strategi
for amtskommunens henholdsvis kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i
det 21. århundrede med oplysninger om, hvordan der skal arbejdes
helhedsorienteret,
tværfagligt og langsigtet, og hvordan befolkningen, virksomheder,
organisationer
og foreninger vil blive inddraget i arbejdet (lokal Agenda 21).
Strategien skal indeholde amtsrådets henholdsvis
kommunalbestyrelsens politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden
for følgende indsatsområder:
1)
Mindskelse af
miljøbelastningen,
2)
Fremme af en
bæredygtig byudvikling og byomdannelse,
3)
Fremme af biologisk
mangfoldighed,
4)
Inddragelse af
befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og
5)
Fremme af et
samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæsige, trafikale,
erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og
økonomiske forhold.
Stk. 2.
Den i stk. 1 nævnte redegørelse skal samtidig
med offentliggørelsen sendes til miljøministeren.
Stor metodefrihed
Strategien for lokal Agenda 21 skal ifølge loven
udarbejdes hvert fjerde år i første halvdel af valgperioden. Strategien må
gerne revideres hyppigere, fx hvert eller hvert andet år. Det er også et
krav,
at strategien skal offentliggøres. Herudover stiller loven ikke krav til,
hvordan strategien bliver til, eller hvordan arbejdet organiseres. Det ligger
dog i begrebet strategi for lokal Agenda 21 og i planloven, at opgaven er
helhedsorienteret, tværgående og langsigtet, og at den rækker ud over den
amtslige og kommunale organisation.
Amtskommunernes og kommunernes opgaver
Loven er ens for amtskommuner og kommuner. Hvis
amtskommunerne og kommunerne ikke koordinerer deres indsats, så er risikoen
for
at forvirre borgerne nærliggende. Der kan derfor aftales, hvad amtet tager
sig
af, og hvad kommunerne tager sig af. Man kan i øvrigt forestille sig, at
flere
kommuner arbejder sammen om én strategi, fx i samarbejde med det lokale
miljøcenter. Strategien skal naturligvis godkendes af det enkelte byråd.
Valg af procesforløb og organisation
Inden procesforløb og organisation lægges fast er
det
vigtigt, at overveje hvad målet med og succeskriteriet for strategien er.
Hvad
er vores væsentligste miljøproblemer?“ og Hvilke ressourcer har vi til
gennemførelsen af strategierne?“ er væsentlige spørgsmål at få afklaret.
Overvejelserne kan også handle om, hvem der vil støtte strategiarbejdet, hvem
der vil være imod, og hvem der ikke er interesserede. Mulighederne for succes
afhænger i høj grad af om, der vælges en organisation og et procesforløb, der
tager højde for interessemønstret.
Lovens krav
Fase 1.1:
Udarbejdelse af strategi.
Fase 1.2:
Politisk vedtagelse af strategi i første halvdel af
valgperioden.
Fase 1.3:
Offentliggørelse.
Fase 2.1:
Udarbejdelse af revideret strategi i første halvdel af
næste valgperiode.
Eksempel på udvidet proces
Fase 1.1:
Politisk beslutning og igangsætning af opgaven.
Fase 1.2:
Analyse med indsamling af forudsætninger om miljøproblemer
og deres årsager. Nedsættelse af et lokalt Agenda 21-forum.
Fase 1.3:
Formulering af alternative mål og handlinger og politisk
vedtagelse af forslag til strategi i første halvdel af valgperioden.
Fase 1.4:
Offentliggørelse og offentlig debat.
Fase 1.5:
Politisk beslutning om endelig strategi.
Fase 1.6:
Vurdering af effekt og evaluering.
Fase 2.1:
Politisk beslutning om revision af strategi. Nye mål og
rammer for arbejdet udstikkes.
Nede fra og op perspektiv
Opgavens karakter peger på et “nede fra og
op”
perspektiv i arbejdsprocessen.
Det vil sikre, at den viden, som findes i og uden for
organisationen, kommer til at indgå i amtsrådets eller kommunalbestyrelsens
endelige beslutning om strategiens indhold.
Samtidig er det vigtigt, at planlægge processen, så vigtige
eksterne aktører får et ejerskab til strategien. Det vil øge mulighederne for
at få strategien gennemført, men det kan også være en tidskrævende og
konfliktfyldt proces at udarbejde en strategi med bred deltagelse.
Politikerne
Det er vigtigt, at amtsrådet eller
kommunalbestyrelsen
fra begyndelsen engagerer sig i opgaven og udstikker mål og rammer for det
forestående arbejde. Det gælder, uanset om initiativet til at udarbejde
strategien kommer fra politikere, embedsmænd eller borgere.
Husk når borgerne skal involveres at være omhyggelig med at
præcisere deres kompetence og de udstukne mål og rammer for arbejdet. Ellers
kan borgernes forventninger let blive skuffet når strategien skal vedtages
politisk og føres ud i livet.
Politikernes arbejde med strategien for lokal Agenda 21 kan
fx starte med en temadag om emnet.
Intern organisation
Opgavens helhedsprægede karakter peger på, at
strategiarbejdet må have amtsrådet, kommunalbestyrelsen eller økonomiudvalget
som politisk ansvarlig. Arbejdet må styres af den amtslige eller kommunale
ledelse, og der må være stor bredde i inddragelsen af fagområderne. Herudover
er det afgørende, at der udpeges en eller nogle få drivkræfter i
organisationen, som kan samle trådene og være den udfarende kraft i det
daglige.
De forskellige amtslige og kommunale forvaltninger må være
selvskrevne deltagere i processen med at udarbejde strategien.
Generelt om proces
Strategisk arbejde deles ofte op i:
1.
En analysefase,
hvor den nødvendige baggrundsviden indsamles.
2.
En
planlægningsfase, hvor strategien eventuelt bliver til i samarbejde med en
række
aktører i og uden for den kommunale organisation.
3.
En
beslutningsfase, hvor strategien besluttes af amtsråd eller
kommunalbestyrelse.
4.
En
offentlighedsfase hvor strategien debatteres.
5.
En
gennemførelsesfase, hvor større eller mindre dele af strategien gennemføres.
6.
En
opfølgningsfase, hvor den oprindelige strategi justeres ud fra de indhøstede
erfaringer, nye ideer, mål og holdninger.
I virkeligheden overlapper de forskellige faser hinanden,
og aktiviteteter i flere faser kan være i gang samtidigt.
Strategiarbejde bliver således i høj grad til i en
fortløbende proces.
Generelt om organisation
Det strategiske arbejde kan organiseres på mange
måder. Der kan være mange eller få personer involveret, men den øverste
ledelse vil altid være ansvarlig, og en større eller mindre del af den øvrige
organisation kan inddrages. Også personer uden for organisationen kan være
med.
Det er vigtigt for strategiens succes, at den øverste
ledelse er ansvarlig, men hvis strategiarbejdet alene placeres i den øverste
ledelse, kan det få konsekvenser for strategiens kvalitet. Ledelsen har
sjældent tilstrækkelig viden om en række praktiske og faglige forhold, som
findes i fagforvaltninger mv.
Der kan også vælges en form, der involverer flere niveauer
i organisationen og eksterne parter. Det vil normalt give et bedre
beslutningsgrundlag og en bredere accept. Til gengæld vil processen tage
længere tid og den kan blive mere konfliktbetonet.
“Ekstern”
organisation
Der er ikke krav i loven om, at befolkning,
virksomheder, organisationer og foreninger inddrages i udarbejdelsen af
strategien,
men det er et krav, at strategien skal fortælle, hvordan amtskommunen eller
kommunen har tænkt sig at inddrage befolkning, virksomheder, organisationer
og
foreninger i det efterfølgende arbejde med at realisere strategien. Det kan
dog
være hensigtsmæssigt at inddrage parterne allerede i de indledende faser,
hvor
strategien bliver til. I strategiarbejdets indledende faser er det vigtigt at
overveje, hvad inddragelsen af borgerne skal bruges til under formulering af
strategien.
Det er en fordel for gennemførelsen af strategien, hvis
ejerskabet er bredt forankret uden for den amtskommunale og kommunale
organisation. Men det er vigtigt, at være opmærksom på, at de forskel lige
aktører har forskellige interesser i at bidrage til udarbejdelsen af en
strategi, og resultatet afhænger af, hvem der bliver involveret, og hvordan
det
gøres.
Valg af procesforløb og metoder til inddragelse af borgerne
kan tage udgangspunkt i, at “lysten skal drive værket”. Det er en
god
tommelfingerregel at vælge de primære samarbejdspartnere“ blandt
foreninger,
organisationer eller borgere, der har en personlig eller direkte interesse i
en
opgave. De har som regel lyst til at medvirke helhjertet og yde et stort
stykke
arbejde.
Amtskommunerne og kommunerne kan også støtte eller adoptere
projekter, som borgergrupper har igangsat. Understøttelse af borgernes
projekter kan være med til at skabe motovation og engagement.
Århuskonventionen
- konventionen om borgernes miljørettigheder
I juni 1998 underskrev 34 lande Århuskonventionen
om
borgernes miljørettigheder. Konventionens officielle navn er Konvention om
adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt
adgang til klage og domstolsafgørelser på miljøområdet“.
Det overordnede formål er at sikre borgernes rettigheder
på miljøområdet. Som noget nyt ved internationale forhandlinger har
miljøorganisationerne deltaget aktivt under hele arbejdet med konventionen.
Konventionen vil komme til at dække lande fra
Atlanterhavet i vest til Centralasien i øst. Lande, der har forskellig kultur
og forskellige demokratiske traditioner, er nu blevet enige om at styrke
borgernes rolle i beskyttelsen af natur og miljø.
Tre centrale områder for ethvert demokrati vil være dækket
af konventionen:
Adgangen til
oplysninger.
Adgangen til at
deltage i beslutninger.
Adgangen til at
klage og få afgørelser prøvet ved domstolene.
Interesseorganisationer
Erfaringer peger på, at organisationer og
foreninger,
der beskæftiger sig med natur eller miljø gerne vil være aktive og engagerede
i
strategisamarbejde med lokal Agenda 21. Der er flere gode eksempler på et
frugtbart samarbejde mellem amtskommuner, kommuner og interesseorganisationer
(foreninger mv.) om overordnede emner.
Der kan fx nedsættes et lokalt Agenda 21 forum sammensat af
erhvervslivet, organisationer, foreninger og interesserede borgere, som
inddrages aktivt i udarbejdelse af strategien.
Det er vigtigt, at amtet eller kommunen på forhånd gør sig
forestillinger om, hvad målet med et forum skal være.
Et forum med en bred sammensætning af interesser
vil normalt være meget
realistiske i deres arbejde, mens et forum med sammenfaldende interesser vil
arbejde mere visionært inden for deres interesseområde. Som eksempel vil
temaopdelte arbejdsgrupper normalt aktivere “specialisterne”, som
vil arbejde
meget visionært med deres interesse.
Trin i borgerinddragelse
1.
Information
2.
Deltagelse
3.
Involvering
4.
Ændring af
livsstil
5.
Ambassadør
Konfliktforebyggelse ved borgerinddragelse
1.
Lyt uden at
afbryde.
2.
Spørg til du er
sikker på, du forstår den andens synspunkter og handlinger.
3.
Vær klar og
konkret omkring dit eget standpunkt og respekter andres ret til at have et
andet synspunkt.
4.
Sørg for at
aftaler om opgave- og ansvarsfordeling er så klare som muligt.
5.
Tag nogle runder i
gruppen, når i skal i gang med større opgaver.
6.
Glem ikke den
humoristiske sans. Den kan være befriende og forløsende i en lidt forkrampet
situation.
Kilde: Fra tilskuer til deltager! Birgitte Hoffmann &
Jens Kofoed, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og Danmarks
Tekniske Universitet, 1999.
Borgerne
Det kan lade sig gøre at engagere mange borgere i
strategiarbejde, men erfaringerne viser, at det er vanskeligt at få mange til
at diskutere og deltage i møder om overordnede emner. Pas derfor på ikke at
måle successen med strategiarbejdet på, hvor mange borgere der fx møder frem
til et borgermøde.
Når man udarbejder strategien kan det være hensigtsmæssigt
at sikre borgerne relevant information om hvad der skal ske og hvad deres
mulighed for at øve indflydelse på strategien er. Det kan eventuelt gøres ved
at præsentere et forslag til debat inden strategien vedtages endeligt.
Senere, når strategien skal omsættes til handling, og der fx
skal gennemføres handlingsplaner for det enkelte boligområde, arbejdspladsen,
skolen, institutionen, kan borgerinddragelsen intensiveres og målrettes.
Erfaringerne viser også, at det godt kan lade sig gøre at få
en bred folkelig debat når man udarbejder en strategi, men det forudsætter en
særlig indsats.
Borgernes interesse må fanges gennem en meget synlig,
udadvendt og opsøgende debatform. Eksempelvis ved brug af pressen, opstilling
af “Agenda 21 boder” på steder, hvor mange borgere kommer i
forvejen, ved brug
af kendte personer, gennemførelse af “folkeafstemninger” om fx valg
af mål og
indikatorer mv. Borgerinddragelsen kan også ske ved en opsøgende arbejdsform,
hvor amtskommunen eller kommunen henvender sig direkte til borgerne under
udarbejdelsen af strategien. Formålet med den opsøgende arbejdsstil er at få
vigtige informationer fra interessante befolkningsgrupper eller familietyper
til brug for formulering af strategien.
Infomationer kan indsamles via spørgeskemaer, interviews,
rundbordssamtaler, indbudte konferencer mv.
Offentliggørelse og debat
Strategien skal ifølge loven offentliggøres og
sendes
til Miljøministeren. Der er ikke krav om at offentliggøre et forslag til
strategi, eller at amtsrådet eller kommunalbestyrelsen skal skabe en debat.
Krav til offentliggørelsen
Kravene til offentliggørelsen er:
at der indrykkes en
annonce i dagspressen eller ugeaviser om at strategien for lokal Agenda 21 er
vedtaget, og
at den kan ses et
offentligt tilgængeligt sted, fx på amtsgården, rådhuset eller bibliotekerne.
Mange muligheder
Som nævnt er der ikke krav om, at der skal
gennemføres
en debat. Det afhænger af amtsrådets og kommunalbestyrelsens behov.
Overvejelserne, som fører til valg af debatform, kan omfatte
en afklaring af, hvad amtsrådet og kommunalbestyrelsen ønsker at bruge
strategien til bagefter.
En amtskommune eller en kommune, der lige er gået i gang med
lokal Agenda 21, og som i første omgang vil starte med at “feje for egen
dør”,
vil måske i højere grad prioritere en debat i organisationen og blandt
brugerne
frem for en bred folkelig debat. Der kan være behov for en dialog med
brugerne,
når der på baggrund af strategien fx skal gennemføres konkrete initiativer på
institutionerne.
Hvis strategien lægger vægt på, at vi alle ændrer adfærd til
fordel for miljøet er der et andet behov. Der vil som minimum være behov for
at
informere om strategien, og det kan være på sin plads med en debatfase, som
giver alle mulighed for at sige til eller fra, og prøve at påvirke den
endelige
strategi.
Der kan også vælges en mere løbende debatform med borgerne,
hvor information og mulighed for indflydelse varierer over perioden, hvor
strategien udarbejdes.
Plansamspil
Planer
Regionplaner
Kommuneplaner
Miljøhandlingsplaner
Trafik- og
miljøhandlingsplaner
Andre sektorplaner
Ledelsesværktøjer
Mål- og rammestyring
Virksomhedsplaner
Budget- og
planredegørelser
Grønne regnskaber
Standarder
Miljøcertificering
Metoder til borgerinddragelse
Borgermøder
Møder med særlige
“interessenter”
Fremtidsværksteder
Borgerpaneler
Caféseminarer
Rundbordssamtaler
By- og
naturvandringer
Debat på
internettet
Brug af pressen
Interviews
Spørgeskemaer
Under alle omstændigheder er det vigtigt, at det er
overvejet, hvad dialogen med borgerne skal bruges til. Det må afklares, hvad
amterne og kommunen gerne vil have debatteret, hvilke medier der skal
benyttes,
og hvilke aktiviteter debatperioden skal indeholde.
Det er også væsentligt at være opmærksom på, at dialogen med
borgerne ofte vil have både et demokratisk aspekt, hvor borgerne får mulighed
for at påvirke strategien, og et aspekt om holdnings- og adfærdspåvirkning.
Debatmateriale med beskrivelser af nuværende ressourceforbrug og
miljøpåvirkninger, som stilles sammen med Brundtlandrapportens og
Riokonferencens
konklusioner indeholder i høj grad holdningspåvirkning om en mere miljøvenlig
livsstil.
Det er vigtigt, at forholde sig til adfærdspåvirkningen i
amtskommunens eller kommunens dialog med borgerne, og se de
holdningspåvirkende
elementer under strategiudarbejdelsen i sammenhæng med de konkrete
holdningspåvirkende aktiviteter, der skal ske efter debatten.
Når man udarbejder strategien er det vigtigt at finde
samarbejdspartnere blandt interesseorganisationer, foreninger, virksomheder
og andre myndigheder mv. som vil være med til bæredygtige projekter og
initiativer.
Koordinering
Strategien for lokal Agenda 21 kan med fordel
koordineres med andre amtslige og kommunale aktiviteter.
Samspil mellem kommuner og amtskommuner
Der er ikke i lovgivningen forskel på de
indholdsmæssige
krav, der stilles til amtskommuners og kommuners lokal Agenda 21-strategier.
Hvis ikke der er aftalt andet mellem amtskommuner og
kommuner, kan man derfor forestille sig, at strategierne passer meget dårligt
sammen, og at de derved bliver uforståelige for borgerne.
Den gældende praksis, som den er skitseret af
amtskommunernes lokale Agenda 21- medarbejdere, peger på i hvertfald tre
forskellige modeller at gribe arbejdet an på.
Ressortmodelen
indebærer at amtskommuner og kommuner alene lader deres strategi omhandle
deres
egne forvaltningsområder eller ressort.
Afgrænsning vil utvivlsomt være relativ let at foretage.
Modellen vil dog skabe risiko for, at både de offentlige
myndigheder og borgerne mister helhedsopfattelsen i bæredygtighedsbegrebet og
derved vil synke tilbage til traditionel sektortænkning. Ressortmodellen bør
derfor suppleres med andre tiltag for at leve op til intentionerne med det
lokale Agenda 21-arbejde.
Aftalemodellen
indebærer, at amtskommunen og kommunerne indenfor amtskommunen tager
initiativ
til at indgå en aftale om, hvilke emner de hver især skal tage med i deres
lokal Agenda 21-strategi.
Aftalemodellen åbner op for en mere præcis fordeling af de
emner, som amtskommunen henholdsvis kommunen skal behandle i deres strategi.
Det betyder fx, at man kan aftale at trafikken alene
behandles i den kommunale strategi selvom det også er et amtsligt
forvaltningsområde,
eller at naturspørgsmål alene behandles i den amtskommunale strategi.
Koordinatormodellen
bygger på, at
amtskommunen definerer sin rolle som igangsætter og koordinator af det lokale
Agenda 21-arbejde inden for amtets geografiske område. Koordinatormodellen
skal
naturligvis efterlade et råderum for den kommunale aktivitet. Modellen
indebærer alene at amtskommunen er igangsætter og inspirator.
De tre skitserede modeller er ikke udtryk for
gennemarbejdede og skarpt afgrænsede modeller, men alene udtryk for 3
forskellige varianter af det amtskommunale og kommunale samarbejde.
Modellerne
kan således kombineres for at opnå den ideelle løsning lokalt.
Internt samspil i amtskommuner og kommuner
Amtskommunerne og kommunerne løser allerede en
række
opgaver, som har tilknytning til lokal Agenda 21.
Region- og kommuneplan
Amtskommunerne og kommunerne kan koordinere deres
lokal
Agenda 21-strategi med en regionplan- eller kommuneplanrevision.
Lokal Agenda 21-strategien og strategien for
kommuneplanlægningen kan være én samlet strategi eller behandles som to
dokumenter med hver sin tidsplan. På samme måde kan strategien for lokal
Agenda
21 og debatoplægget til en regionplanrevision være ét dokument.
Ved at følge region- og kommuneplanproceduren bliver lokal
Agenda 21- strategierne offentliggjort som forslag til debat inden de
vedtages
endeligt.
Strategien for lokal Agenda 21 kan integreres i region- og
kommuneplanerne, men der er flere overvejelser at gøre.
En selvstændig strategi sætter mere fokus på lokal Agenda 21
og giver større synlighed. Man skal også gøre sig
klart, at helheden kan sikres ved at strategien er en del af
kommuneplanlægningen (se vejledningen om strategi for kommuneplanlægningen).
Men hvis strategien for lokal Agenda 21 kommer til at omfatte alt, så
“forsvinder” den.
Ledelsesopgaver
Lokal Agenda 21 kan integreres i de løbende
ledelsesmæssige rutiner så lokal Agenda 21 gennemsyrer alle aktiviteter og så
sammenhængen mellem visioner og mål og mellem handling og evaluering bliver
tydelig.
Strategien for lokal Agenda 21 kan også integreres i
ledelsesværktøjer såsom mål- og rammestyringen. Så bliver strategien en del
af
amtskommunens eller kommunens overordnede styringsgrundlag, og strategien
kommer til at indgå i virksomhedsplanerne for alle afdelinger og
institutioner.
Eksempel på samarbejdsmodel mellem amtet og
kommunerne i Vestsjælland
I Vestsjælland har amtskommune og kommuner i 2001
undersøgt, om der er muligheder for og potentiale i, at samarbejde om visse
emner inden for lokal Agenda 21. Arbejdet er foregået i det særlige
Amts-Kommune Samarbejde (AKS). Der er bl.a. gennemført en undersøgelse hos
alle kommuner og amtskommunen. Undersøgelsen omfattede status for lokal
Agenda 21-aktiviteter, om der er interesse og mulighed for fremtidigt
samarbejde, og hvad et samarbejde kan dreje sig om.
Oplægget er blevet, at der kan samarbejdes om:
Grønne indkøb.
Miljørigtig
projektering og byggeri.
Involvering af
borgere - også andre end dem man plejer at samarbejde med.
Strategi for lokal
Agenda 21.
Samarbejdet forventes indledt fra
1. januar 2002, og skal i praksis udføres som erfaringsudveksling, temadage,
uddannelse og gerne bilaterale og helt konkrete projekter
Gennem virksomhedsplanerne kan det sikres, at der sker en
årlig opsamling af, hvordan det er gået. Opsamlingen kan indgå i en årlig
plan-
og budgetredegørelse eller i et grønt regnskab eller i årsberetningen. Den
løbende opsamling af erfaringer og måling af virkninger ved hjælp af
indikatorer sikrer, at strategien for lokal Agenda 21 bliver et dynamisk
ledelsesværktøj.
Koblingen til de eksisterende ledelsesværktøjer sikrer, at
amtsråd, kommunalbestyrelse og den administrative ledelse løbende informeres
om, hvordan det går med strategiens gennemførelse, så de kan tage stilling
til,
om strategien skal revideres.
Integration af lokal Agenda 21 i den rullende planlægning
betyder også, at der løbende bliver sat fokus på, hvordan det går.
Udmeldinger
af nye temaer i forbindelse med
budgetlægningen kan fx omfatte temaer om lokal Agenda 21.
Miljøplaner og -certificering
Amtskommunerne og kommunerne har en række lovbundne
miljøopgaver, som lokal Agenda 21 har tæt sammenhæng med. Nogle amtskommuner
og
kommuner udarbejder på frivillig basis samlede miljøhandlingsplaner for de
lovbundne miljøopgaver.
Sammenhængen mellem strategi for lokal Agenda 21 og
miljøhandlingsplaner vil typisk være, at lokal Agenda 21 starter, hvor
rækkevidden af miljøhandlingsplanerne stopper. Lokal Agenda 21 omfatter også
alt det ikke lovpligtige, fx nedbringelse af trafikkens CO
2
-
belastning, og indebærer aktiv handling med “fej for egen dør”
aktiviteter og
ændringer af den enkeltes adfærd i miljøvenlig retning.
Der er eksempler på mål om, at forvaltninger og
institutioner skal miljøcertificeres efter EMAS.
Lokale energispareudvalg
I forbindelse med ændringer i lovgivningen for el-,
naturgas- og varmeforsyning blev der i 2000 vedtaget en elsparelov.
En afgørende nyskabelse er etablering af lokale
energispareudvalg. Her i sidder repræsentanter for el-, gas- og
fjernvarmeselskaber og koordinerer deres energispareinitiativer.
Kommuner og amtskommuner er ifølge loven forpligtet til at
følge arbejdet og der er plads i udvalgene for de amtskommuner og kommuner
der ønsker at deltage aktivt enten direkte eller i et tværkommunalt
samarbejde.
Det vil være i tråd med intentionen for udvalgene at
amtskommuner eller kommunerne fremlægger lokal Agenda 21-strategierne til
diskussion.
Samarbejde mellem kommuner
Flere kommuner kan gå sammen om, at udarbejde en
strategi for lokal Agenda 21. Udarbejdelsen og gennemførelsen af strategien
kan
eventuelt ske i samarbejde med det lokale miljøcenter. I det lokale
miljøcenter
kan der fx ansættes fælles personale til at varetage opgaverne.
Ikke klageadgang
Reglerne om klage til Naturklagenævnet i planlovens
§ 58 omfatter kun afgørelser efter loven. Da strategien for lokal Agenda
21 ikke vurderes at være en afgørelse i almindelig juridisk forstand, kan der
ikke klages til Naturklagenævnet hverken over indholdet eller
tilvejebringelsen.
Amternes og kommunernes lokal Agenda 21-strategi vil på
linie med det øvrige arbejde blive fulgt af Miljøministeriet. Miljøministeren
skal efter loven hvert 4. år udarbejde en redegørelse til Folketinget om
amternes og kommunernes lokal Agenda 21-arbejde.
Proces og organisation
Eksempel Frederiksborg Amt
Målet for den proces, der er sat i gang med lokal Agenda
21 for Frederiksborg Amt, er at lokal Agenda 21 tankegangen bliver en del af
forvaltningernes, institutionernes og hver medarbejders opfattelse af sit
arbejde. En bæredygtig udvikling kan kun opnås gennem løbende udvikling af
begrebet og forståelse for det på alle niveauer. Det er en langvarig, men
væsentlig proces, der er sat i gang.
Jørgen Christensen
Amtsborgmester
Kun egen indsats
Frederiksborg Amt betragter lokal Agenda 21 som en
lokal
strategi for bæredygtig udvikling, som borgere, erhvervsliv og foreninger
laver
sammen med deres lokale myndighed.
At aftale en strategi for et helt amt med 19 kommuner og en
stor befolkning er en meget stor opgave. Amtet har valgt at starte med en
“Lokal Agenda 21-handlingsplan”, som er begrænset til amtets eget
bidrag.
Bidraget omfatter aktiviteter, der ligger ud over de lovbundne opgaver. En
del
af aktiviteterne sker i samarbejde med kommunerne. Initiativerne kan både
komme
fra amtet og fra kommunerne. Der er fx igangsat et stort økologiprojekt med
deltagelse af amtet og 13 kommuner.
Langstrakt proces
Handlingsplanen er et resultat af en langstrakt
proces.
Et debatoplæg blev offentliggjort i starten af 1999 sammen
med et debatoplæg til regionplanrevision. Forinden var der indhentet bidrag
fra
borgergrupper. I debatperioden blev der bl.a. afholdt en meget velbesøgt
konference om lokal Agenda 21. De skriftlige bidrag blev samlet i en hvidbog.
Efter debatten blev regionog Agenda 21-processen adskilt for at muliggøre en
hurtigere proces for lokal Agenda 21-handlingsplanen.
Et råudkast til forslag blev drøftet på et velbesøgt
debatmøde. Råudkastet blev rettet til og politisk behandlet. Forslaget til
handlingsplan blev fremlagt til ny debat. Der var borgermøder to steder i
amtet, men kun få deltog.
Den endelige handlingsplan blev godkendt i starten af 2001.
Alle bemærkninger fra borgere mv. er samlet i en hvidbog med resumé og
indstillinger, som sammen med et udkast til endelig handlingsplan har været
til
politisk behandling i alle udvalg og amtsrådet. Handlingsplanen skal tages op
til revision med jævne mellemrum, første gang i
2002. Det kommer til at passe fint tidsmæssigt med den kommende lokal
Agenda 21-strategi.
Amtslig organisation
Agenda 21 arbejde styres af en projektleder, som
råder
over et driftsbudget. En del af midlerne bruges til en medarbejder. Opgaven
har
siden starten i 1996 været at indføre miljøhensyn i amtets egen organisation,
at udarbejde indikatorer, og at samarbejde med kommuner og i mindre grad
borgergrupper.
Der er nedsat en lokal Agenda 21-gruppe på Amtsgården med
repræsentanter fra de enkelte forvaltninger. Gruppen har udarbejdet
handlingsplanen med projektlederen som ansvarlig.
Netværk
Agenda 21-funktionen deltager i netværk for lokal
Agenda
21- medarbejdere i kommunerne og amtet. Der er også løbende kontakt til de
grønne guider i amtet. Amtet afholder et årligt møde for lokal Agenda 21
interesserede – primært fra lokale Agenda 21-grupper, DN s lokalkomiteer
og
andre miljøgrupper samt de grønne guider. Møderne arrangeres i samarbejde med
de grønne guider.
Formålet er at give de lokale grupper lejlighed til at
inspirere
hinanden,
og at hente ny viden fra inviterede oplægsholdere. Der har endnu ikke været
basis for at danne netværk mellem lokale grupper på tværs af
kommunegrænserne.
Opfølgning
Handlingsplanens projekter udføres af lokal Agenda
21-
funktionen og i de forskellige forvaltninger. Lokal Agenda 21-funktionen
tilbyder information og uddannelse til amtets forvaltninger og institutioner,
laver formidling og støtter projekter, netværk, konferencer og kampagner om
lokal Agenda 21 internt i amtets organisation og eksternt i samarbejde med
kommuner
og andre lokal Agenda 21-aktører.
Målene mangler
Amtets handlingsplan er primært en
statusbeskrivelse.
Der mangler visioner og målsætninger og dermed også “dynamik og
bid”, hvilket
kan være årsagen til borgernes begrænsede interesse for at diskutere
planforslaget. Den store interesse under fordebatten kunne have været fulgt
op
med en mere direkte borgerinddragelse med nedsættelse af et lokal Agenda
21-forum.
Proces og organisation
Eksempel Køge Kommune
I Køge Kommune har vi arbejdet med Lokal Agenda 21 siden
1995. Agenda 21 har har medført et nyt positivt samarbejde med borgerne på
miljøområdet. Agenda 21-Centret Det Grønne Hus“ anvendes aktivt af
byens
borgere og foreninger og Agenda 21 Udvalget har lagt et stort engagement i
udarbejdelse af kommunens Lokal Agenda 21 Plan. Planen er blevet godt
modtaget af kommunens borgere og erhvervsliv og jeg er sikker på, at
gennemførelsen af planens intentioner og opgaver vil blive gennemført i et
fortsat engageret samarbejde mellem borgere og Køge Kommune.
Torben Hansen,
Borgmester
Mange resultater
Køge Byråd har taget opfordringer og målsætninger i
Riodokumentet alvorligt og begyndte i 1995 et intensivt lokal Agenda
21-arbejde. Der er allerede opnået mange resultater:
Lokal Agenda
21-koordinator ansat 1995.
Fremtidsværksted om
Køge som bæredygtig kommune.
Kampagner om
sprøjtemidler, vandressourcer, energibesparelser, miljøtrafik, økologiske
markeder mv. afholdes jævnligt.
“Det Grønne Hus“
åbnede i 1997 som lokal Agenda 21-center for borgere mv.
Byrådet vedtog i
1998 en “Indkøbspolitik med miljøhensyn”.
Flere kommunale
forsyningsselskaber udarbejder grønne regnskaber, og grønne regnskaber
planlægges indført i alle kommunale institutioner.
Lokal Agenda
21-aspektet indgår i planlægning og i overvejelser om kommunale
byggeprojekter.
Kosten i 15
børneinstitutioner er i 2000 omlagt til økologiske fødevarer.
Organisation
Der har siden 1995 eksisteret et bredt sammensat
lokalt
Agenda 21-Udvalg. Lokal Agenda 21-koordinatoren er sekretær for udvalget.
Udvalget diskuterer og tager initiativ til forskellige lokal
Agenda 21-aktiviteter, projekter og planforslag. Udvalget har således
væsentlig
indflydelse på det lokale Agenda 21- arbejde.
Inden for kommunens egne rammer er der dannet en
tværsektoriel projektgruppe “Grøn Kommune Gruppe”, et “Agenda
21-Forum” i
Teknisk Forvaltning og en “Grøn Teknikergruppe” med ledere fra de
kommunale
forsyningsselskaber og Det Grønne Hus.
Processen frem mod strategien
1. Nedsættelse af
lokalt Agenda 21-Udvalg
Repræsentanter fra erhvervslivet, boligsektoren, grønne
organisationer, politiske udvalg, Det Grønne Hus og den kommunale
forvaltning.
2. Offentlig
idéfase
Husstandsomdelt debatpjece, to borgermøder, aktiviteter i
Det Grønne Hus og informationer i den lokale presse og radio/TV.
3. Udarbejdelse af
forslag til lokal Agenda 21 -Plan
Agenda 21-Udvalget og forvaltningen udarbejdede i
samarbejde et katalog over forslag til målsætninger og lokal Agenda
21-initiativer.
4. Vedtagelse af
planen
Kataloget blev forelagt Byrådet og dannede grundlag for
Byrådets lokal Agenda 21-Plan, som blev vedtaget i november 2000.
5. Gennemførelse
af planen
Agenda 21-Udvalget fortsætter som initiativskabende
forum, evt. med egen lokal Agenda 21-pulje og Agenda 21-pris. Det Grønne Hus
vigtigt for borgerdeltagelsen.
6. Opfølgning
Lokale AG 21-planer i de enkelte byområder. Grønne
regnskaber. Grønne profiler for de enkelte institutioner. AG 21-initiativer
med erhvervslivet.
Proces
Siden midten af 1998 har Køge Kommune arbejdet med
kampagnen Grøn hverdag i Køge – nu og de næste 100 år“.
Lokal Agenda 21-Udvalget har i 1999, på baggrund af en
offentlig idé- og debatfase blandt borgerne, udarbejdet et omfattende katalog
med forslag til lokal Agenda 21-initiativer. Kataloget dannede grundlag for
Køge Kommunes lokal Agenda 21-plan, som Byrådet vedtog i 2000. Planen
indeholder:
Generelt om lokal
Agenda 21-planlægning i Køge Kommune.
Projektforslag til
fremme af borgernes grønne levevis og Det Grønne Hus.
Projektforslag til
fremme af Køge Kommune som grøn virksomhed og et grønt erhvervsliv. Agenda
21-Planen følges op med årlige prioriteringsplaner.
Grønt regnskab
Som fagligt grundlag for planen er der lavet en
omfattende status for miljøtilstanden i kommunen i form at et Grønt
Helhedsregnskab
1998“. Udvalgte indikatorer fra helhedsregnskabet er samlet i hæftet
Miljøet i
Køge“.
Målsætninger
Byrådets politiske målsætninger for det fremtidige
arbejde er samlet i et kommuneplannotat, der knytter sig til planen og
fordeler
sig på de 5 emner i Planloven.
Proces og organisation
Eksempel Firkløversamarbejdet og Hvorslev Kommune
Gensidig tillid og politisk troværdighed er nøgleord i
udviklingen af det lokale demokrati.
I Hvorslev kommune har vi tradition for at involvere
borgere og erhvervsliv direkte i beslutninger, der har eller vil få
indflydelse på dagligdag og virke.
Derfor trives det lokale demokrati i mange forskellige
sammenhænge: Brugerbestyrelser i børnehaver og skoler, ældreråd og
Landsbyråd, handelsstands- og borgerforeninger mv. med kommunen som aktiv
medspiller.
Borgernes aktive deltagelse afspejler sig i rundt
om i by- og
lokalsamfundene som folkelig kulturudvikling, hvor ildsjæle formår at
igangsætte aktiviteter til gavn for fællesskabet.
I forbindelse med revisionen af kommuneplanen afholdte vi
en møderække rundt om lokalsamfundene, for at opsamle ideer og forslag til
den kommende planperiode. Mere end 400 af kommunens borgere mødte op.
Møderne blev afholdt inden Kommunalbestyrelsen
udarbejdede sin Planstrategi for de næste 12 års udvikling
Forslaget til kommuneplan har været til offentlig debat i
foråret 2001. På de 5 borgermøder har der været god dialog om udvikling af
kommunen som helhed og af de enkelte bysamfund i særdeleshed. Grønne
problemstillinger har været et væsentligt emne på møderne.
Kurt Andreassen
Borgmester
Firkløversamarbejdet
Hvorslev, Bjerringbro, Kjellerup og Tjele kommuner
samt
Viborg Amt var i perioden 1993–1996 udpeget af Miljøministeriet som
eksempelområde for udvikling i landdistrikter.
Som eksempelområde forpligtede Firkløversamarbejdet sig til
at igangsætte konkrete forsøgsprojekter. Formålet var, at fremme vækst og
udvikling i landdistrikter med afsæt i lokale ressourcer og behov.
Lokal Agenda 21-tankegangen blev afprøvet som et af de
første steder i Danmark, og omfattede 22 forskellige forsøgsprojekter med
fysiske, sociale, kulturelle, erhvervs- og uddannelsesmæssige islæt.
Hovedparten af de igangsatte projekter har vist sig bæredygtige og er nu
forankret lokalt med borgerne som dynamo.
I alt har over 150 borgere fra foreninger,
uddannelsesinstitutioner, virksomheder mv. været aktive.
Organisation
Firkløversamarbejdet er organiseret omkring et
sekretariat som varetager den daglige ledelse og kontakt til projektgrupper,
kommunerne mv.
Sekretariatet bakkes op af en arbejdsgruppe som består af en
medarbejder fra hver af de fire kommuner.
Samarbejdet ledes af en styregruppe som i dag består af de 4
borgmestre og kommunaldirektører.
Den valgte organisation er politisk beslutningsdygtig og
fungerer hensigtsmæssig i forhold til en dynamisk beslutningsproces.
Bæredygtig landdistriktsudvikling
Den første samarbejdsperiode sigtede mod fremme af
en
generel landdistriktsudvikling. Firkløverkommunerne indgik
for perioden 1998 –
2002 en ny samarbejdstale med sigte på at fremme en grøn og bæredygtig
landdistriktsudvikling.
Kommunernes visioner
Firkløverkommunernes vision er at vise, at
landdistrikter kan virke som dynamo for vækst og udvikling, og at
landdistrikter kan fastholde og udbygge lokalsamfundets sociale, kulturelle
og
miljømæssige kvaliteter med afsæt i lokal Agenda 21-tankegangen.
Grøn profilanalyse
Som fælles plangrundlag er der i 1999 udarbejdet en
Grøn
Profilanalyse. Analysen præsenterer de fire kommuners grønne status.
Profilanalysen danner grundlag for valg af projekter. Der arbejdes for tiden
med projekter
indenfor
syv temaer:
1.
Offentligt grønt
forbrug.
2.
Miljøforum for
virksomheder.
3.
Eksperimenterende
miljørigtigt byggeri.
4.
Natur- og kulturspor
i landskabet.
5.
Grønne væresteder.
6.
Markedsdag.
7.
Grønne familier.
Borgerinvolvering
Mobilisering af egne ressourcer er fortsat
Firkløversamarbejdets kendetegn. Interesserede borgere, virksomheder,
organisationer
og ansatte i de offentlige forvaltninger og institutioner inddrages i videst
muligt i projektarbejdet.
Projekterne drives i ligeværdigt privat og offentligt
samspil gennem projektgrupper, temaarrangementer og aktiviteter.
Projektgrupperne er dels dannet gennem kontakter til de
lokale foreninger, institutioner og organisationer, dels gennem annoncering
og
oplysning i lokalpressen.
Grupperne ændrer sig hele tiden, efterhånden som nye idéer
og interessenter kommer til og supplerer eller erstatter de
“gamle”.
Projektet har derfor også som helhed en dynamisk struktur,
hvilket er nødvendigt - måske endda uundgåeligt - når projekterne afspejler
de
behov og problemstillinger, der løbende opstår på både overordnet og lokalt
plan.
De lokale organisationers engagement sikrer, at indsatsen og
projektidéerne forankres og videreføres lokalt, også efter projektperiodens
udløb.
Hvorslev Kommune
Hvorslev Kommune har for den kommende planperiode
vedtaget en vision for kommunens udvikling.
Vision om bæredygtighed
Visionen indebærer bl.a. at ”kommunens vækst
skal
baseres på en bæredygtig udvikling med respekt for områdets natur- og
kulturværdier i tæt samspil med borgerne”.
Visionen afspejler sig i kommuneplanen som en tværsektoriel
udviklingsstrategi, som på en og samme tid også er kommunens
landdistriktsstrategi og lokal Agenda 21 strategi.
Firkløversamarbejdet og de aktiviteter der knytter sig
hertil indgår som en integreret del af kommunens konkrete lokal Agenda 21
arbejde og afspejler sig rundt om i lokalsamfundene som synlige fysiske,
sociale og kulturelle forandringer baseret på privat og offentligt samspil.
Budget og lokal Agenda 21
Nøgleordene i den kommunale styring er kvalitet,
effektivitet, synlighed og dokumentation.
Den valgte plan- og budgetprocedure understøtter styringen.
Visioner, mål, indsatsområder og bevillinger afstemmes i forhold til hinanden
så der er helhed og sammenhæng mellem det vi siger og det vi gør.
Hvorslev Kommune gør meget ud af, at udviklingsmålene er
operationelle, så der ved budgetopfølgningerne og årsberetningen kan ske en
evaluering af, om de opstillede mål rent faktisk er nået.
De væsentligste punkter i kommunens plan- og budgetprocedure
er:
at den hidtidige
indsats og nye opgaver opsamles i den årlige plan- og budgetredegørelse,
at der afsættes
midler på budgettet,
at målene gennem
mål- og rammestyring indarbejdes i de enkelte forvaltningers og
institutioners
virksomhedsplaner og i servicedeklarationer for de enkelte aktiviteter.
Målstyringen medvirker således til at sikre, at visionerne og målene for
lokal
Agenda 21 virkeliggøres. Som eksempel er kommunens vandløbspleje blevet
intensiveret ved opfølgningen af de overordnede målsætninger.
Proces og organisation
Eksempel Stevns Kommune
Formålet har været at skabe et folkeligt engagement
omkring noget så abstrakt eller fjernt som en kommuneplan. Det mener vi i sig
selv er lykkedes, men også indholdet af planen har fået et kvalitativt løft.
Den er lettere gennemførlig, og i al fald mere i harmoni med befolkningens
ønsker, og
også
mere gennemskuelig. Der er tale om en metode, som kan medvirke til at skabe
nye former for samarbejde mellem det folkelige og det
politisk-administrative. Den kommunale arbejdsproces er også fornyet.
Workshops og temadage har erstattet processen med forvaltningsindstillinger
og politiske udvalgsbehandlinger. Det har givet bedre betingelser for en
helhedsorienteret politik og planlægning.
Lars P. Asserhøj
Borgmester
Lokal Agenda 21-plan
Stevns Kommune er i gang med forberedelserne til en
lokal Agenda 21.
Del af kommuneplan
Stevns Kommune har besluttet, at strategien for
lokal
Agenda 21 skal være en del af den reviderede kommuneplan
2001.
Politikerne i Stevns Kommune ønsker at ændre holdningen til
kommuneplanen ved bl.a. at gennemføre revisionen som et Lokal Agenda
21projekt.
Ejerskab og samarbejde
Kommuneplanen udarbejdes som en
“Virksomhedsplan” for
Stevns Kommune i samarbejde mellem borgere, politikere og forvaltning.
Dynamisk planlægning
Kommuneplanen bliver hjørnestenen i en fremtidig
rullende planlægning. Planen bliver opdelt i politikområder, der kan veksle
mellem placering i basisplanen, når området ikke er under politisk
forandring,
og udviklingsplanen når området revurderes. Tillige vil kommuneplanen blive
knyttet tæt sammen med budgetlægningen.
Bæredygtighedsvurdering
Planen skal også i målsætningerne for hvert
hovedafsnit
indeholde en stillingtagen til bæredygtighed, ressourceforbrug og beskyttelse
af natur og kultur både på kort og længere sigt. Lokal Agenda 21 bliver
således
et tværgående element i kommuneplanen.
Proces vigtigere end plan
I stedet for en færdigtrykt papir-sag“ uden
tydelige
visioner og mål, skal planprocessen være i centrum. Det afgørende er at øge
borgernes interesse for Stevns Kommunes fremtid, samt at udvikle et dynamisk
og
aktivt værktøj for kommunal politikdannelse og planlægning.
Mange skal involveres
Så mange som muligt skal involveres fra første
færd, så
både politikere, borgere og ansatte i Stevns Kommune kommer til at føle et
ejerskab til den færdige plan.
Aktiv borgerdeltagelse
Processen blev indledt med et fremtidsværksted med
deltagelse af 50 borgere. På fremtidsværkstedet formuleredes en række
hovedspørgsmål, og der blev givet forslag til tematisering af kommuneplanen.
Deltagerne i fremtidsværkstedet fremlagde resultatet for kommunalbestyrelsen,
og der blev nedsat arbejdsgrupper. Fordommene siger, at borgerdebatter skal
være konkrete, men i Stevns Kommune har det været lige omvendt. Engagementet
har været meget stort. Det vigtigste har været, at Stevns Kommune har
signaleret, at det betyder noget at være aktiv. Samtidig understreges det, at
kommunalbestyrelsen er ansvarlig og træffer den endelige beslutning.
Borgernes
arbejde styres, sådan at der ikke spildes tid og skabes urealistiske
forventninger. Andre former for borgerinddragelse har også været anvendt,
herunder en mere deltagende form for borgerhøringer, efter den såkaldte
cafébordsmodel.
Politisk engagement
Kommuneplanen er højt prioriteret i
kommunalbestyrelsen.
Det politiske engagement er bl.a. blevet skabt gennem temadage, og ved at der
sidder politikere i styregruppen for kommuneplanrevisionen.
Organisation
Styregruppen, som består af borgmesteren, udvalgs-
og
gruppeformænd, cheferne og arbejdsgruppen, fastlægger de store linier for
arbejdet. Arbejdsgruppen har repræsentanter fra alle forvaltninger og fra to
institutioner. Gruppen har ansvaret for det praktiske arbejde, uddelegering
af
opgaver til ressortområderne og udarbejdelse af oplæg til styregruppen.
Miljøministeriet, den 1. marts 2002
Landsplanafdelingen
Niels Østergård
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning og lov om ændring af forskellige love som følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd Retsinformation · 8. februar 2000
- Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Retsinformation · 28. april 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om sikring og udvikling af social og samfundsmæssig bæredygtighed Retsinformation · 23. oktober 2001
- 1997 LSF 176 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PLANLÆGNING (BÆREDYGTIG PLANLÆGNING I REGION- OG KOMMUNEPLANER,VVM-REGLER(* 1) M.V.) Retsinformation · 4. februar 1998
- Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning (Udmøntning af kommunalreformen) Retsinformation · 17. juni 2005
- Lov om ændring af lov om planlægning (Udmøntning af kommunalreformen) Retsinformation · 25. juni 2005