1997 LSF 176 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PLANLÆGNING (BÆREDYGTIG PLANLÆGNING I REGION- OG KOMMUNEPLANER,VVM-REGLER(* 1) M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1997,
foretages følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 3, indsættes efter »amtskommunen«:
»og amtsrådets målsætning om amtskommunens bidrag til en bæredygtig
udvikling i det 21. århundrede«.
2 . § 6, stk. 3, nr. 4, affattes således:
»4) de i § 6 c nævnte anlæg,».
3 . I § 6, stk. 8, ændres »stk. 3, nr. 4,» til:
»§ 6 c«.
4. I § 6 indsættes som stk.10 og 11:
»Stk. 10. Redegørelsen for et forslag til revision af
regionplanen skal indeholde oplysninger om amtskommunens bidrag til en
bæredygtig udvikling i det 21. århundrede, herunder oplysninger om, hvordan
der arbejdes på tværs af forvaltningsområder, og hvordan befolkningen,
virksomheder, organisationer og foreninger inddrages i arbejdet (lokal Agenda
21). Oplysningerne skal omfatte amtskommunens bidrag til
1) nedsættelse af ressourceforbruget,
2) mindskelse af miljøbelastningen,
3) nedbringelse af CO2-udslippet,
4) fremme af biologisk mangfoldighed,
5) styrkelse af friluftsmuligheder,
6) øget borgerdeltagelse om bæredygtighedsspørgsmål,
7) inddragelse af en repræsentativ del af befolkningen i det lokale Agenda
21-arbejde og
8) fremme af et samspil mellem miljømæssige, sociale, sundhedsmæssige,
uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.
Der skal navnlig gives oplysning om forhold, som amtskommunen har direkte
indflydelse på, herunder i hvilket omfang der foretages grønne indkøb til
amtskommunens administration og institutioner.
Læs alt
Stk. 11. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at de
oplysninger, der er nævnt i stk. 10, skal omfatte andre forhold end de
nævnte.«
5 . Efter § 6 b indsættes:
» § 6 c. Større enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet
i væsentlig grad, må ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinier
i regionplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende
redegørelse, jf. § 6, stk. 8.
Stk. 2. Hvis et ønsket anlæg i øvrigt er i overensstemmelse med
retningslinierne i regionplanen, påhviler det amtsrådet, Københavns
Kommunalbestyrelse eller Frederiksberg Kommunalbestyrelse snarest at
tilvejebringe et forslag til regionplantillæg og derefter fremme sagen mest
muligt. Pligten gælder dog ikke, hvis en nødvendig tilladelse efter § 35 ikke
kan opnås.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at
anlæg, der er omfattet af stk. 1, ikke må påbegyndes uden amtsrådets,
Københavns Kommunalbestyrelses eller Frederiksberg Kommunalbestyrelses
tilladelse.«
6. I § 7, stk. 1, 2 og 3, ændres
»Borgerrepræsentation« til: »Kommunalbestyrelse«.
7 . I § 7, stk. 3, og i § 8 ændres »§ 6, stk.
3, nr. 4,» til: »§ 6 c«.
8. I § 8 indsættes som stk. 2 :
»Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om
offentliggørelse af
1) afgørelser om, at et anlæg er omfattet eller ikke er omfattet af
bestemmelserne i § 6 c,
2) beslutninger om, at et forslag til regionplanretningslinier for et
anlæg, der er omfattet af bestemmelserne i § 6 c, ikke vedtages,
3) beslutninger om, at et forslag, der er offentliggjort, ikke vedtages
endeligt.«
9. I § 11, stk. 4, indsættes efter »herunder«:
»kommunalbestyrelsens målsætning om kommunens bidrag til en bæredygtig
udvikling i det 21. århundrede og målene for«
10. I § 11 indsættes som stk. 9 og 10:
» Stk. 9. Redegørelsen for et forslag til revision af
kommuneplanen skal indeholde oplysninger om kommunens bidrag til en
bæredygtig udvikling i det 21. århundrede, herunder oplysninger om, hvordan
der arbejdes på tværs af forvaltningsområder, og hvordan befolkningen,
virksomheder, organisationer og foreninger inddrages i arbejdet (lokal Agenda
21). Oplysningerne skal omfatte kommunens bidrag til
1) nedsættelse af ressourceforbruget,
2) mindskelse af miljøbelastningen,
3) nedbringelse af CO2-udslippet,
4) fremme af biologisk mangfoldighed,
5) styrkelse af friluftsmuligheder,
6) øget borgerdeltagelse om bæredygtighedsspørgsmål,
7) inddragelse af en repræsentativ del af befolkningen i det lokale Agenda
21-arbejde og
8) fremme af et samspil mellem miljømæssige, sociale, sundhedsmæssige,
uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.
Der skal navnlig gives oplysning om forhold, som kommunen har direkte
indflydelse på, herunder i hvilket omfang kommunen rejser bynær skov, og i
hvilket omfang der foretages grønne indkøb til kommunens administration og
institutioner.
Stk. 10. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at de
oplysninger, der er nævnt i stk. 9, skal omfatte andre forhold end de
nævnte.«
11. I § 15, stk. 4, indsættes som 2. pkt .:
»Der kan knyttes betingelser til bestemmelsen.«
12. I § 22, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter
»kapitel«: », jf. dog § 22 a«.
13. Efter § 22 indsættes:
»§ 22 a. En kommuneplan, der ikke er revideret i
overensstemmelse med reglerne i § 22, stk. 1, 1. pkt., kan kun ændres eller
suppleres ved en revision af planen efter § 22, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan i særlige tilfælde
dispensere fra reglen i stk. 1.«
14. § 35, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 til udstykning, bebyggelse
eller ændret anvendelse, som er omfattet af reglen om VVM-pligt i § 6 c, stk.
1, eller reglen om lokalplanpligt i § 13, stk. 2, kan først meddeles, når de
fornødne retningslinier i regionplanen er endeligt vedtaget og den fornødne
lokalplan er offentligt bekendtgjort.«
15. Efter § 38 indsættes i kapitel 8:
» § 38 a. En ejendom i et sommerhusområde må, medmindre andet
er fastsat i en lokalplan eller i en af de planer, der er opretholdt ved §
68, stk. 2, ikke benyttes til anden anvendelse end boligformål, jf. §§ 40 og
41. En anvendelse, der er lovligt påbegyndt senest den 1. juli 1998, kan dog
fortsætte, men retten hertil bortfalder, når den ikke har været udnyttet i 3
på hinanden følgende år, jf. § 56, stk. 2.«
16. § 51, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Amtsrådet påser overholdelsen af § 6 c og regler,
der med hjemmel i § 6 c, stk. 3, og § 8 er fastsat for administrationen af §
6 c. Amtsrådet påser endvidere overholdelsen af §§ 35 og 36 og regler, der
med hjemmel i § 3 er fastsat for administrationen af §§ 35 og 36, medmindre
kommunalbestyrelsen er landzonemyndighed i det pågældende område, jf. § 35,
stk. 4.«
17 . I § 56, stk. 2, indsættes efter »i strid
med«: »§ 38 a,».
18. I § 58, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt
nr.:
»3) Amtsråds, i Københavns og Frederiksberg Kommuner
kommunalbestyrelsens, afgørelser om tilladelser efter regler fastsat af
miljø- og energiministeren i henhold til § 6 c, stk. 3.«
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
19 . § 60, stk. 3, 1. pkt. , affattes således:
»Ved rettidig klage efter § 58, stk. 1, nr. 3 og 4, kan
Naturklagenævnet bestemme, at en af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet
meddelt tilladelse eller godkendelse ikke må udnyttes, og at et påbud ikke
skal efterkommes.«
20 . I § 61 indsættes efter »reglerne om«:
»tilladelse efter § 35, stk. 1,».
21 . § 64, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1998.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets indhold
1.1. Bæredygtig planlægning i region- og kommuneplanlægningen.
For at fremme en bæredygtig planlægning og lovfæste bestemmelser om lokal
Agenda 21 indeholder lovforslaget bestemmelser om lokal Agenda 21 i region-
og kommuneplanerne og bestemmelser, som udelukker, at der tilvejebringes
tillæg til en kommuneplan, der ikke er revideret inden for de sidste 4 år.
Lokal Agenda 21
På FN-konferencen om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992 vedtog
Danmark sammen med 180 andre lande et handlingsprogram for en bæredygtig
udvikling af Jorden i det 21. århundrede - den såkaldte Agenda 21.
Handlingsprogrammet understreger, at en bæredygtig udvikling primært er
regeringernes ansvar, men at den fornødne gennemslagskraft kun kan opnås ved
at inddrage de lokale myndigheder, befolkningen, erhvervslivet, foreningerne
og interesseorganisationerne. Handlingsprogrammet betoner, at de lokale
myndigheder i dialog med befolkningen skal udarbejde en lokal Agenda 21.
Arbejdet med lokal Agenda 21 forudsætter et lokalt, folkeligt engagement,
og den statslige indsats i Danmark har derfor været baseret på tilskyndelse,
inspiration og erfaringsudveksling. Miljø- og energiministeren sendte således
i november 1994 sammen med formændene for Kommunernes Landsforening og
Amtsrådsforeningen et brev til alle landets amter og kommuner, hvori de blev
opfordret til at påbegynde det lokale Agenda 21 arbejde. Siden har Miljø- og
Energiministeriet i et samarbejde med Kommunernes Landsforening og
Amtsrådsforeningen ført en kampagne, som har haft til formål dels at give
inspiration til det lokale arbejde dels at sikre en erfaringsudveksling
mellem kommunerne.
Den hidtidige indsats dækker et bredt spektrum af aktiviteter, der
omfatter både opstilling af mål for den fremtidige udvikling og helt konkrete
projekter. Arbejdet er udført i forskellige organisationsformer og processer.
Under forespørgselsdebatten i Folketinget den 20. november 1997 om
opfølgningen af FN's særlige generalforsamling UNGASS blev der vedtaget et
forslag til vedtagelse, som bl.a. pålægger regeringen at fastsætte
»lovkrav til kommunerne om lokale Agenda 21-redegørelser og styrkelse af
den nationale indsats, bl.a. gennem regeringens afholdelse af Agenda 21-dage
med nationale og lokale aktører.«
Det skønnes hensigtsmæssigt at benytte planlovens regler om region- og
kommuneplaner som udgangspunkt for de lovregler, der skal gennemføres om
lokal Agenda 21.
En del kommuner har allerede knyttet lokal Agenda 21-arbejde til
kommuneplanen, fordi den er velegnet som overordnet handlingsplan på
miljøområdet. Men det lokale Agenda 21-arbejde bør i større omfang indgå i
både region- og kommuneplanlægningen. I region- og kommuneplanerne behandles
en række emner, som har væsentlig betydning for tilvejebringelsen af en
bæredygtig udvikling - miljø- og trafikforhold, lokalisering af byggeri og
rekreative områder. En hensigtsmæssig placering af boligområder, butikker,
institutioner og arbejdspladser kan eksempelvis reducere behovet for
transport og sammen med trafikplanlægningen og planlægningen af den
kollektive trafik medvirke til et mindre energiforbrug og mindre forurening.
Planerne er langsigtede, helhedsorienterede, og de skal revideres
regelmæssigt. De procedurer, som benyttes i region- og kommuneplanlægningen
med forudgående offentlighed og offentliggørelse af planforslag, harmonerer
også med inddragelsen af den lokale befolkning i Agenda 21 arbejdet.
Det lokale Agenda 21 arbejde er ikke og bør ikke være begrænset til de
emner, som kan reguleres i region- og kommuneplaner, men de målsætninger, som
kan opstilles i en lokal Agenda 21 for amtskommunen henholdsvis kommunen skal
for en stor dels vedkommende virkeliggøres gennem projekter og planer, som
skal være i overensstemmelse med regionplanen og kommuneplanen.
Inddragelsen af Agenda 21 arbejdets globale perspektiv i region- og
kommuneplanerne vil også give disse planer en ny dimension.
Det foreslås på denne baggrund, at der i redegørelserne for forslag til
revision af regionplaner og kommuneplaner skal gives oplysning om
amtskommunens henholdsvis kommunens lokal Agenda 21-arbejde. I forslaget er
angivet nogle emneområder, som amtsrådet eller kommunalbestyrelsen skal
forholde sig til ved at oplyse, om der er foretaget noget, og i bekræftende
fald, hvad der er foretaget, og hvad der er planer om. Det foreslås
endvidere, at miljø- og energiministeren bemyndiges til at fastsætte, at der
skal gives oplysninger om andre forhold.
Det foreslås desuden, at amtsrådets henholdsvis kommunalbestyrelsens
målsætning om amtskommunens henholdsvis kommunens bidrag til en bæredygtig
udvikling i det 21. århundrede, d.v.s. de mål, som opstilles i en lokal
Agenda 21, skal indgå i grundlaget for retningslinierne i regionplanen
henholdsvis i kommuneplanens hovedstruktur.
I forslaget er der lagt vægt på, at lokal Agenda 21 er en frivillig
indsats, og at arbejdet omfatter mere end de emner, som er direkte
planrelevante, bl.a. socialsektoren. De foreslåede bestemmelser pålægger
derfor ikke amterne og kommunerne en pligt til at tilvejebringe en lokal
Agenda 21, og de stiller ikke krav om, at lokal Agenda 21 skal opfylde
bestemte minimumskrav. Arbejdet skal fortsat bygge på frivillighed og lokalt
engagement. Men lovændringerne skal sikre, at de mål, som man sætter sig i
Agenda 21 arbejdet, indgår i den sammenfattende planlægning i region- og
kommuneplanlægningen. Lovændringerne skal endvidere sikre, at spørgsmålet om
en bæredygtig planlægning tages op i forbindelse med revisionen af planerne.
Det sker ved, at der i redegørelserne skal gives oplysning om, hvilket Agenda
21 arbejde der er udført, således at offentligheden får lejlighed til at
debattere spørgsmålet. Miljø- og Energiministeriet vil i forbindelse med
lovændringen tilvejebringe en vejledning med eksempler til inspiration for
amternes og kommunernes lokal Agenda 21-arbejde.
Før udarbejdelsen af forslag til region- og kommuneplaner skal amtsrådet
henholdsvis kommunalbestyrelsen indkalde ideer og forslag med henblik på
planlægningsarbejdet. Amtsråd og kommunalbestyrelser skal herudover forud for
en revision af planen udarbejde og offentliggøre en beretning om den
hidtidige planlægning og de påtænkte ændringer i planen samt en vurdering af
udviklingen. Lokal Agenda 21 vil med de foreslåede lovændringer naturligt
indgå i beretningen, f.eks. med en beskrivelse af miljøforholdene i amtet
henholdsvis kommunen, og den kan indgå i et debatoplæg, der sætter fokus på
ressourceforbrug og miljøforhold.
Forbud mod tillæg til en kommuneplan, der ikke er revideret
Kommuneplaner skal - ligesom regionplaner - revideres hvert 4. år, således
at planerne kan være i overensstemmelse med samfundsudviklingen og den
overordnede planlægning.
Alle amterne og flertallet af kommunerne følger reglerne. Det er
imidlertid konstateret, at nogle kommuner ikke overholder
revisionsforpligtelsen, men i stedet tilvejebringer tillæg til kommuneplanen,
efterhånden som der opstår behov for ændringer på afgrænsede områder eller
ønsker om gennemførelse af nye projekter, der ikke er i overensstemmelse med
kommuneplanen. Sådanne tillæg tilgodeser ikke behovet for en vurdering af
planændringerne i en større sammenhæng.
Det foreslås derfor, at det fastsættes i loven, at der ikke kan
tilvejebringes tillæg til en kommuneplan, som ikke er revideret i
overensstemmelse med reglerne i lovens § 22, stk. 1, 1. pkt., d.v.s. inden
for de sidste 4 år.
Forslaget indebærer, at nogle projekter, som forudsætter tilvejebringelse
af en lokalplan, der ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen, må
afvente, at kommuneplanen bliver revideret, før lokalplanen kan vedtages
endeligt. Forslaget er ikke til hinder for, at der tilvejebringes
lokalplaner, som er i overensstemmelse med kommuneplanen.
1.2. Supplering af reglerne om VVM-vurdering.
EF-direktivet om vurdering af visse offentlige og private projekters
indvirkning på miljøet (85/337/EØF) blev i Danmark implementeret som en del
af regionplanlægningen ved lov nr. 216 af 5. april 1989 om ændring af lov om
lands- og regionplanlægning, lov om regionplanlægning i hovedstadsområdet og
lov om miljøbeskyttelse (jf. lovforslag nr. 212 FF 1987-88 spalte 6787 og
7825, Till. A 4147, genfremsat som lovforslag nr. 152 FF 1988-89, spalte
4480, 5202, 7959 og 8238, Till. A 3641, Till. B 875 og Till. C 777).
Reglerne findes nu i § 6, stk. 3, nr. 4, og stk. 8, § 7, stk. 3, og § 8 i
lov om planlægning. I Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 847 af
30. september 1994 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning
(samlebekendtgørelse) kapitel 2 med tilhørende bilag 1-3 er der fastsat
nærmere regler om, hvilke anlæg der er omfattet bestemmelserne om
VVM-vurdering, og, hvilke oplysninger redegørelsen til
regionplanretningslinierne som minimum skal indeholde.
EF-direktivet er ændret ved Rådets Direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997 om
ændring af direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private
projekters indvirkning på miljøet. Det er et minimumsdirektiv, der giver
mulighed for, at de enkelte lande fastsætter videregående bestemmelser.
Direktivet skal være implementeret senest den 14. marts 1999.
Ændringerne indebærer, at der sker en vis udvidelse af, hvilke anlæg der
skal være omfattet af VVM-reglerne. Disse bestemmelser vil blive
implementeret ved en ændring af den oven for nævnte samlebekendtgørelse med
hjemmel i § 8 i lov om planlægning.
Ved direktivændringen er der imidlertid indført nogle nye bestemmelser,
hvis implementering forudsætter en supplering af de gældende lovbestemmelser.
En af disse nye regler er en bestemmelse om, at de omhandlede anlæg skal
undergives et krav om en tilladelse, jf. artikel 2, stk 1. Direktivændringen
omfatter endvidere en ny bestemmelse om, at offentligheden skal informeres om
afgørelser om, at et anlæg skal eller ikke skal VVM-vurderes, jf. artikel 4,
stk. 4, og en ny bestemmelse om, at offentligheden skal informeres om
afgørelser om, at en tilladelse ikke meddeles, jf. artikel 9, stk. 1.
Kravet om, at de anlæg, der er omfattet af VVM-reglerne, skal have en
tilladelse, der ikke må gives, før der er foretaget en VVM-vurdering er i en
række tilfælde opfyldt i de gældende regler. I Miljø- og Energiministeriets
bekendtgørelser nr. 848 og 849 af 30. september 1994 om ændring af
bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed og om tilladelse m.v. til de
anlæg, der er omfattet af miljøvurdringer i henhold til lov om planlægning
(VVM) er det således fastsat, at miljøgodkendelser og en række
dispensationer, tilladelser og godkendelser i henhold til miljølovgivningen
ikke må meddeles, før der er tilvejebragt endeligt vedtagne
regionplanretningslinier med en VVM-vurdering efter reglerne i planloven og
ovennævnte samlebekendtgørelse.
Det er i praksis antaget, at også reglerne om lokalplanpligt og
landzonetilladelse indebærer, at et anlæg, der er omfattet af VVM-reglerne,
ikke kan påbegyndes, før der er tilvejebragt regionplanretningslinier med en
VVM-vurdering, hvis der kræves tilvejebragt en lokalplan eller meddelelse af
en tilladelse efter § 35, stk. 1, i lov om planlægning. Men der er ikke
fastsat regler herom i loven, hvortil kommer, at der ikke i alle tilfælde
skal tilvejebringes en lokalplan, selvom der er tale om et projekt af et
sådant omfang, at det er lokalplanpligtigt, fordi der kan være en tidligere
tilvejebragt lokalplan eller byplanvedtægt, som indeholder de nødvendige
nærmere regler om projektet, således at lokalplanpligten er opfyldt, jf. §
13, stk. 5, i lov om planlægning. Endelig er der nogle anlæg, der hverken er
omfattet af reglerne om lokalplanpligt eller de oven for nævnte tilladelser
eller dispensationer i henhold til miljølovgivningen. Det gælder således for
eksempel vejanlæg uden for byer og rekreative områder og el- og gasledninger.
Offentlige vejanlæg og ledningsanlæg m.v. i det åbne land skal dog godkendes
af miljø- og energiministeren (Skov- og Naturstyrelsen) eller amtsrådet, jf.
bekendtgørelse nr. 571 af 25. juni 1992, der er udstedt med hjemmel i § 20,
stk. 2, i lov om naturbeskyttelse.
Det foreslås på denne baggrund, at de gældende regler suppleres med en
generel bestemmelse, som fastslår, at anlæg, der er omfattet af
bestemmelserne om VVM-vurdering, ikke må påbegyndes, før der er tilvejebragt
retningslinier i regionplanen om placeringen og udformningen af anlægget, og
at miljø- og energiministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmelser om, at
disse anlæg ikke må påbegyndes uden amtsrådets tilladelse. For så vidt angår
landzonetilladelser foreslås det præciseret i lovens § 35, stk. 2, at en
tilladelse til et VVM-pligtigt anlæg først kan meddeles, når de fornødne
retningslinier i regionplanen er endeligt vedtaget.
De nye regler om information af offentligheden er ikke dækket af de
gældende regler i lov om planlægning om offentliggørelse af tilladelser og
endeligt vedtagne planer. Det foreslås derfor, at miljø- og energiministeren
bemyndiges til at fastsætte de nødvendige bestemmelser i en bekendtgørelse.
Det følger af direktivets artikel 9, at afgørelser om at give eller nægte
en tilladelse skal begrundes. Det vil derfor i de nye bestemmelser, der skal
fastsættes om offentliggørelse af beslutninger om ikke at vedtage
regionplanretningslinier, blive fastsat, at afgørelserne skal begrundes.
1.3. Indførelse af en bestemmelse om anvendelsen af ejendomme i
sommerhusområder.
Sommerhusområder er efter planlovens § 34, stk. 3, områder, som i en
bygningsvedtægt eller en byplanvedtægt er udlagt til sommerhusbebyggelse, og
områder, som i en lokalplan er overført til sommerhusområde.
I de sommerhusområder, der er omfattet af en byplanvedtægt eller
lokalplan, vil planen indeholde bestemmelser om anvendelsen af ejendommene i
området, der er direkte bindende for ejerne. Det gælder imidlertid ikke i de
øvrige sommerhusområder.
Der er stadig en del områder, som er sommerhusområder, fordi de blev
udlagt hertil i en bygningsvedtægt, og som ikke senere er blevet omfattet af
en lokalplan. I disse områder er der - bortset fra bestemmelserne i
planlovens §§ 39 og 40 om boliger - ikke umiddelbart bindende bestemmelser om
anvendelsen af ejendommene, fordi de bestemmelser om anvendelsen af
ejendommene, der i øvrigt var i bygningsvedtægterne, er bortfaldet.
Kommuneplanens rammebestemmelser er ikke umiddelbart bindende, men
kommunalbestyrelsen kan efter planlovens § 12, stk. 3, nedlægge forbud mod en
anvendelse, der er i strid med rammebestemmelserne. Forbud skal imidlertid
nedlægges, før en anvendelse er påbegyndt, og det forudsætter derfor, at
kommunen bliver opmærksom på en påtænkt anvendelse, og at den griber ind.
Da det er en almindelig forudsætning, at sommerhusområder skal benyttes
til ferieformål og ikke til erhvervsformål, der kan medføre gener både for
naboerne og for området som helhed, må det betragtes som en mangel i loven,
at der ikke er en generelt gældende bestemmelse om anvendelsen.
Det foreslås derfor, at der indføjes en bestemmelse i loven, hvorefter
ejendomme i et sommerhusområde, medmindre andet er fastsat i en lokalplan
eller byplanvedtægt, kun må anvendes til boligformål, jf. lovens § 40.
1.4. Andre ændringer
Der foreslås endvidere en række mindre ændringer af de gældende
bestemmelser på områder, hvor der under administrationen af loven er
konstateret et praktisk behov for en præcisering eller supplering af
reglerne. Ændringsforslagene er:
- Forslag om, at lokalplanbestemmelser, der erstatter en
landzonetilladelse, skal kunne betinges, ligesom landzonetilladelser kan
betinges.
- Præcisering af, at en klage over et påbud kan tillægges opsættende
virkning.
- Forslag om, at der i forbindelse med klager vedrørende
landzonebestemmelserne skal være adgang til at bortse fra bestemmelserne, når
klagen vedrører en foranstaltning, der er udført, ligesom der kan bortses fra
reglerne vedrørende lokalplaner og dispensationer.
- Ajourføring af bestemmelserne om strafansvar for juridiske personer ved
henvisning til de bestemmelser, der nu findes i straffelovens 5. kapitel.
2. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Ad 1.1. Lovforslaget pålægger ikke amter og kommuner en pligt til
at iværksætte et særligt Agenda 21 arbejde, men kun en forpligtelse til at
inddrage resultaterne af det arbejde, som bliver udført, i planlægningen og
at redegøre for dette arbejde ved revisionen af planerne. Forslaget skønnes
derfor kun at have begrænsede administrative og økonomiske konsekvenser for
amter og kommuner.
Forbudet mod tillæg til en kommuneplan, der ikke er revideret, har ikke
administrative eller økonomiske konsekvenser for kommunerne.
Ad 1.2. Forslaget indebærer, at lidt flere anlæg bliver omfattet
af kravet om en VVM-vurdering. Endvidere vil de øgede krav om information af
offentligheden betyde, at amterne får flere udgifter til offentliggørelse af
afgørelser.
De nye regler om tilladelse og offentliggørelse af afgørelser skønnes at
ville medføre en del flere klager til Naturklagenævnet.
Ad 1.3. og 1.4. Forslagene har ikke økonomiske eller
administrative konsekvenser for det offentlige.
3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative
konsekvenser af betydning for erhvervslivet.
4. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser.
Forslagene vedrørende en bæredygtig planlægning i region- og
kommuneplanlægningen indebærer navnlig, at det lokale Agenda 21-arbejde
kommer under debat i forbindelse med revisionen af region- og
kommuneplanerne. Det skønnes indirekte at ville få en betydelig miljømæssig
effekt.
Forslaget om supplering af VVM-reglerne kan betyde, at lidt flere anlæg
bliver VVM-vurderet før anlægget gennemføres. Forslaget om indførelse af en
generel anvendelsesbestemmelse for sommerhusområder kan endvidere medvirke
til at hindre en miljømæssigt uheldig anvendelse af ejendomme i nogle
sommerhusområder.
5. Forholdet til EU-retten.
Forslaget om supplering af VVM-reglerne danner grundlag for en
implementering af det ændrede VVM-direktiv, jf. de almindelige bemærkningers
pkt. 1.2. Kommissionen skal derfor orienteres, når lovændringerne er
gennemført og de nødvendige bekendtgørelser med hjemmel i lovændringerne er
udstedt.
6. Hørte myndigheder og organisationer.
Følgende myndigheder og organisationer er hørt over et udkast til
lovforslaget:
Ministerier : Arbejdsministeriet, Boligministeriet,
Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Forskningsministeriet,
Forsvarsministeriet, Indenrigsministeriet, Justitsministeriet,
Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri, Trafikministeriet
Styrelser og klagenævn: Direktoratet for Arbejdstilsynet,
Banestyrelsen, Telestyrelsen, Energistyrelsen, Miljøklagenævnet,
Naturklagenævnet, Miljøstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen
Organisationer m.v.: Advokatrådet, Advokatfirma Plesner &
Grønborg, Akademirådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Asfaltindustrien, Byggesocietetet, Danmarks Fiskeriforening,
Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks
Turistråd, Dansk Arbejdgiverforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk
Familielandbrug, Dansk Industri, Dansk Olie- og Naturgas, Dansk Ornitologisk
Forening, Dansk Skovforening, Dansk Supermarked A/S, Dansk
Undergrundsconsortium, Danske Elværkers Forening, Danske Fjernvarmeværkers
Forening, Danske Mejeriers Fællesorganisation, De Danske Landboforeninger,
Detailhandlens Udviklingsråd, Elkraft, Elsam, Entreprenørforeningen,
Feriehusudlejernes Brancheforening, FDB, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske
Kemiske Industrier, Foreningen af jernskibs- og maskinbyggerier i Danmark,
Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I.,Frederiksberg Kommune,
Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Greenpeace, Handelskammeret,
Hovedstadsområdets Trafikselskab, Håndværksrådet, Komgas I/S, Kommunernes
Landsforening, Kommunalteknisk Chefforening, Kunstakademiets Arkitektskole,
Inst. for by- og landskabsplanlægning, Københavns Kommune, Landsforeningen
»Landsbyerne i Danmark«, NOAH, Roskilde Universitetscenter, Inst.
for miljø, teknologi og samfund, VVM-videncenter, Sammenslutningen af Danske
Småøer, Turismens Fællesråd, Ørestadsselskabet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at de mål om amtskommunens bidrag til en bæredygtig
udvikling, som kan opstilles i en Agenda 21, indgår som en del af grundlaget
for regionplanens retningslinier. Der henvises til afsnittet om lokal Agenda
21 under pkt. 1.1 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2, 3 og 7
De foreslåede ændringer er en konsekvens af den i nr. 5 foreslåede § 6 c.
Til nr. 4 og 10
Det foreslås, at amtsrådene og kommunalbestyrelserne i deres redegørelser
for forslagene til revision af henholdsvis regionplaner og kommuneplaner
giver oplysning om deres lokal Agenda 21-aktiviteter, og at der i denne del
af redegørelsen som minimum skal gives oplysning om de angivne emneområder.
Nedsættelse af ressourceforbruget omfatter f.eks. initiativer, der fremmer
bygningsbevaring, genanvendelse og anvendelse af vedvarende energikilder.
Mindskelse af miljøbelastningen omfatter f.eks. grønne indkøb og projekter
til beskyttelse af drikkevandsressourcerne, herunder skovrejsning. Ved grønne
indkøb forstås køb af miljø- og ressourcevenlige, herunder energirigtige
produkter.
Nedbringelse af CO2-udslippet omfatter f.eks. energibesparende og
trafiknedsættende initiativer og skovrejsning.
Fremme af biologisk mangfoldighed omfatter f.eks. at genskabe, etablere og
sikre naturområder, herunder natur i byen.
Styrkelse af friluftsmuligheder omfatter en bred helhedsindsats for at
styrke og forbedre befolkningens friluftsmuligheder, herunder ved etablering
af bynær skov, grønne områder og stiforbindelser, der styrker adgangen fra by
til land, oprettelse af naturskoler og gennemførelse af naturformidling.
Øget borgerdeltagelse om bæredygtighedsspørgsmål kan f.eks. være
nedsættelse af grønne råd og borgergrupper samt afholdelse af lokale
pesticidkampagner og markedsdage.
Miljø- og Energiministeriet vil i forbindelse med lovændringen
tilvejebringe en vejledning med eksempler til inspiration for amternes og
kommunernes lokal Agenda 21-arbejde.
Til nr. 5
Med hensyn til baggrunden for den foreslåede supplering af VVM-reglerne
henvises til de almindelige bemærkningers pkt. 1.2.
Den foreslåede nye paragrafs stk. 1 og 2 har forbillede i bestemmelserne
om lokalplanpligt i planlovens § 13, stk. 2 og 3.
I stk. 1 foreslås en bestemmelse om, at større enkeltanlæg, der må antages
at påvirke miljøet i væsentlig grad, ikke må påbegyndes, før der er
tilvejebragt retningslinier i regionplanen om beliggenheden og udformningen
af anlægget.
Definitionen af anlæggene og kravene til miljøkonsekvensvurderingen af dem
indeholder det samme, som de hidtidige regler. Det nye i forslaget er således
kun, at bestemmelserne bliver direkte bindende for borgerne.
Som oplyst i de almindelige bemærkninger bevirker Rådets Direktiv 97/11/EF
af 3. marts 1997, at der sker en vis udvidelse af kredsen af anlæg, der er
omfattet af VVM-reglerne. Denne ændring vil blive implementeret ved en
ændring af den gældende samlebekendtgørelse med hjemmel i planlovens § 8.
I det ændrede direktiv om VVM forudsættes det, at de VVM-pligtige anlæg
skal være undergivet krav om en tilladelse, og at der skal være bestemmelser
om, at denne tilladelse ikke må gives, før VVM-vurderingen har fundet sted.
Efter de gældende regler må miljøgodkendelser m.v. ikke meddeles, før der er
tilvejebragt regionplanretningslinier, jf. Miljø- og Energiministeriets
bekendtgørelser nr. 848 og 849 af 30. september 1994. Det er imidlertid ikke
alle VVM-pligtige anlæg, der er omfattet af disse bestemmelser, og det
foreslås derfor i stk. 3, at der tilvejebringes en generel hjemmel til, at
miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at de pågældende anlæg
ikke må påbegyndes uden amtsrådets eller (i København og Frederiksberg)
Københavns Kommunalbestyrelses eller Frederiksberg Kommunalbestyrelses
tilladelse.
I stk. 2 foreslås en bestemmelse om, at amtsrådet har pligt til at
tilvejebringe et forslag til regionplantillæg, hvis det anlæg, der ønskes
placeret, i øvrigt er i overensstemmelse med retningslinierne i regionplanen.
Er det ikke det, kan amtsrådet nægte at medvirke. Spørgsmålet om, hvorvidt
anlægget er i overensstemmelse med retningslinierne i regionplanen, er et
retligt spørgsmål, der kan påklages til Naturklagenævnet efter planlovens §
58, stk. 1, nr. 3.
Den foreslåede pligt til at tilvejebringe et forslag til et
regionplantillæg og derefter at fremme sagen mest muligt betyder ikke, at
amtsrådet er forpligtet til at vedtage et regionplantillæg, der muliggør
etableringen af anlægget. Hvis behandlingen af planforslaget medfører, at
amtsrådet må vurdere, at etableringen af anlægget er planlægningsmæssigt
eller miljømæssigt uforsvarlig, kan amtsrådet undlade at vedtage forslaget
endeligt. Amtsrådets vurdering heraf kan ikke påklages, idet det kun er
retlige spørgsmål i forbindelse med beslutningen, der kan påklages til
Naturklagenævnet, jf. oven for.
Pligten til at tilvejebringe et forslag til et regionplantillæg gælder
efter forslaget ikke, hvis en nødvendig landzonetilladelse ikke kan opnås.
Det betyder, at amtsrådet kan meddele afslag på en ansøgning om
landzonetilladelse uden forudgående VVM-vurdering. Afslaget kan efter
planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, påklages til Naturklagenævnet. Stadfæster
nævnet afslaget, er sagen administrativt afgjort. Finder nævnet imidlertid,
at afslaget ikke er tilstrækkelig begrundet, kan nævnet hjemvise sagen til
amtsrådet, der herefter må behandle ansøgningen efter VVM-reglerne.
Til nr. 6
Forslaget er en konsekvens af ændringen af den kommunale styrelseslov pr.
1. januar 1998.
Til nr. 8
Afgørelser om, at et anlæg skal VVM-vurderes, vil i de fleste tilfælde
blive offentliggjort, fordi amtet efter de gældende regler i planloven skal
indkalde ideer og forslag til planlægningsarbejdet. I København og
Frederiksberg, hvor kommuneplanen er regionplan, kan kommunen i nogle
tilfælde undlade at indkalde ideer og forslag forud for udarbejdelsen af et
kommuneplantillæg med VVM-vurdering. I disse tilfælde vil kommunen efter de
nye regler skulle offentliggøre afgørelsen om, at der skal foretages en
VVM-vurdering af et anlæg.
Afgørelser om, at et anlæg efter en vurdering af nærmere fastsatte
kriterier (screening) ikke skal VVM-vurderes, skal efter de gældende regler
ikke offentliggøres, men ansøgeren kan være interesseret i offentliggørelsen,
fordi klagefristen for en klage til Naturklagenævnet beregnes fra en
offentliggørelse og ellers fra det tidspunkt, hvor klageren bliver bekendt
med afgørelsen. Ministeriet har derfor i vejledningen om planloven
tilkendegivet, at amterne bør være imødekommende overfor en bygherre, hvis
denne ønsker at betale offentliggørelsen af afgørelsen med en
klagevejledning.
Afslag på en ansøgning eller beslutning om, at et planforslag ikke
vedtages endeligt, skal efter de gældende regler i planloven heller ikke
offentliggøres. Det samme gælder regionplanmyndighedens beslutning om ikke at
vedtage et forslag til regionplanretningslinier for et VVM-pligtigt anlæg.
Efter det ændrede direktiv om VVM er det et krav, at offentligheden
informeres om de nævnte afgørelser, og det er derfor nødvendigt at supplere
planlovens bestemmelser om offentliggørelse.
Det foreslås derfor, at miljø- og energiministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om offentliggørelse af amternes og kommunernes afgørelser
om, at et anlæg er eller ikke er VVM-pligtigt, og beslutninger om, at et
forslag til regionplanretningslinier for et VVM-pligtigt anlæg ikke vedtages,
eller at et offentliggjort forslag ikke vedtages endeligt.
Til nr. 9
Det foreslås, at de mål om kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling,
som kan opstilles i en lokal Agenda 21, indgår som en del af kommuneplanens
hovedstruktur. Der henvises til afsnittet om lokal Agenda 21 under pkt. 1.1 i
de almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Bestemmelserne i en lokalplan kan med enkelte undtagelser, jf. § 15, stk.
2, nr. 11 og 12, ikke gøres betingede. Det skyldes generelt, at betingelser
skaber uklarhed om retstilstanden, fordi den bliver afhængig af forhold uden
for lokalplanen.
En bestemmelse i en lokalplan efter § 15, stk. 4, har imidlertid reelt
samme virkning som en landzonetilladelse. Landzonetilladelser kan betinges,
og de bliver i praksis ofte betinget. Det skønnes derfor hensigtsmæssigt og
ubetænkeligt, at bestemmelser efter § 15, stk. 4, på samme måde som en
landzonetilladelse kan gøres betinget.
En relevant betingelse kan være, at anlægget, for eksempel en vindmølle,
skal fjernes, når det ikke længere benyttes.
Et andet eksempel kan være tidsbegrænsning af en tilladelse, således at
tilladelsen falder bort, hvis den ikke er udnyttet inden en vis frist.
Specielt i kystnærhedszonen kan der være en interesse i, at uudnyttede
tilladelser ikke til stadighed skal lægge en binding på arealanvendelsen.
Skulle projektet senere blive aktuelt igen, efter at tilladelsen er
bortfaldet, kan der efter en konkret vurdering meddeles en landzonetilladelse
efter planlovens § 35, stk. 1.
Til nr. 12 og 13
Det foreslås, at der ikke skal kunne tilvejebringes tillæg til en
kommuneplan, som ikke er revideret i overensstemmelse med de gældende regler.
Der henvises til afsnittet herom under pkt. 1.1 i de almindelige
bemærkninger.
I stk. 2 foreslås en bestemmelse, der giver miljø- og energiministeren
mulighed for at dispensere i særlige tilfælde. Der tænkes herved på tilfælde,
hvor der er knyttet betydelige samfundsinteresser til iværksættelsen af for
eksempel et statsligt byggeri.
Til nr. 14
Det foreslås præciseret, at en landzonetilladelse til et VVM-pligtigt
anlæg først kan meddeles, når de fornødne regionplanretningslinier er
endeligt vedtaget.
Til nr. 15
Med hensyn til baggrunden for de foreslåede bestemmelser henvises til de
almindelige bemærkningers pkt. 1.3.
Efter den foreslåede § 38 a må en ejendom i et sommerhusområde kun
anvendes til boligformål, medmindre anden anvendelse er tilladt i en
byplanvedtægt eller lokalplan.
Anvendelsen til boligformål skal være i overensstemmelse med
bestemmelserne i lovens §§ 40 og 41, d.v.s. at en bolig ikke må anvendes til
helårsbeboelse, medmindre der er tale om en bolig, hvor retten til
helårsbeboelse er bevaret siden området blev udlagt til sommerhusområde,
eller en bolig, hvor ejeren har ret til helårsbeboelse efter
pensionistreglerne i lovens § 41.
Da der efter de hidtil gældende regler lovligt kan være påbegyndt en
anvendelse, som vil være i strid med den foreslåede bestemmelse, foreslås
det, at en anvendelse, der er lovligt påbegyndt ved lovens ikrafttræden, kan
fortsætte, men at retten hertil bortfalder, når den ikke har været udnyttet i
3 på hinanden følgende år. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder med
hensyn til adgangen til at opretholde en anvendelse, der er i strid med loven
eller lokalplan- eller byplanvedtægtsbestemmelser, jf. § 56, stk. 2
Til nr. 16
Det foreslås fastsat, at amtsrådet, der er den kompetente myndighed efter
VVM-reglerne, har tilsynspligten med overholdelsen af reglerne.
Kommunalbestyrelsen skal efter § 51, stk. 3, foretage indberetning til
amtsrådet, når kommunalbestyrelsen får kendskab til et ulovligt forhold i
tilfælde, hvor amtsrådet efter stk. 2 er tilsynsmyndighed.
Til nr. 17
Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 15
Til nr. 18
De tilladelser til påbegyndelse af VVM-pligtige anlæg, som miljø- og
energiministeren efter lovforslaget kan fastsætte regler om, kan betinges,
således at regionplanretningslinier om anlæggets placering og udformning
bliver direkte bindende for bygherren. Det er afgørelser af samme karakter
som for eksempel en landzonetilladelse, der kan påklages til Naturklagenævnet
for så vidt angår både retlige og skønsmæssige spørgsmål.
Det foreslås derfor, at klageadgangen med hensyn til de omhandlede
tilladelser ikke begrænses til retlige spørgsmål.
Til nr. 19
Det foreslås præciseret, at Naturklagenævnet også kan meddele opsættende
virkning ved klager over påbud.
Til nr. 20
Efter de gældende regler i planlovens § 61 kan Naturklagenævnet i visse
tilfælde i forbindelse med afgørelsen af en klagesag se bort fra reglerne om
lokalplaner og dispensationer, når klagen vedrører en foranstaltning, der er
udført. Det betyder, at nævnet kan fritage for en efterfølgende
tilvejebringelse af lokalplan eller meddelelse af en dispensation, som ellers
ville være nødvendig for en retlig lovliggørelse af den pågældende
foranstaltning.
Bestemmelsen er overført til planloven fra kommuneplanlovens § 48, stk. 4,
der blev gennemført ved lov nr. 250 af 23. maj 1984 om ændring af forskellige
miljø- og planlægningslove (håndhævelse). Formålet med bestemmelsen er, at
klagemyndigheden skal kunne fritage for en efterfølgende lokalplan- eller
dispensationsprocedure, når en sådan reelt vil være uden indhold, jf.
bemærkningerne til § 4, nr. 5 i lovforslag L 78, 1983-84 (2. samling), tillæg
A sp.1577.
Bestemmelsen i § 61 omfatter ikke reglerne om landzonetilladelse, uden at
der synes at være nogen særlig begrundelse for denne forskel. En
efterfølgende landzonetilladelse kan også være en formalitet uden reelt
indhold. Naturklagenævnet behandler både klager vedrørende lokalplaner og
landzonebestemmelserne og begge regelsæt er ofte aktuelle i den samme sag.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen udvides således, at også tilladelse
efter landzonebestemmelserne bliver omfattet.
Til nr. 21
De gældende bestemmelser, hvorefter der kan pålægges et aktieselskab,
andelsselskab eller lignende, staten, en amtskommune, en kommune eller et
kommunalt fællesskab bødeansvar, foreslås ajourført ved, at bestemmelserne
ændres til en henvisning til de regler, der nu findes i straffelovens 5.
kapitel.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1998. Bygge- og
anlægsarbejder og ibrugtagen af bygninger og arealer til ændret anvendelse,
der har opnået byggetilladelse, eller, hvis en byggetilladelse ikke kræves,
er lovligt påbegyndt inden denne dato, er ikke omfattet af de nye regler om
påbegyndelse af VVM-pligtige anlæg og om anvendelse af ejendomme i
sommerhusområder. Projekter, der er i overensstemmelse med en detaljeret
lokalplan eller byplanvedtægt, men hvortil der ikke er udstedt
byggetilladelse eller som ikke er lovligt påbegyndt før lovens ikrafttræden,
er omfattet af de nye regler om påbegyndelse af VVM-pligtige anlæg.
Skriftlig fremsættelse (4. februar 1998).
Miljø- og energiministeren (Svend Auken):
Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om planlægning. (Bæredygtig
planlægning i region- og kommuneplaner, VVM-regler m.v.).
(Lovforslag nr. L 176).
For at fremme en bæredygtig planlægning og lovfæste bestemmelser om lokal
Agenda 21 indeholder lovforslaget bestemmelser om lokal Agenda 21 i region-
og kommuneplanerne og bestemmelser, som udelukker, at der tilvejebringes
tillæg til en kommuneplan, der ikke er revideret inden for de sidste 4 år.
Derudover indeholder lovforslaget bestemmelser, der skal supplere
VVM-reglerne, bestemmelser om anvendelsen af ejendomme i sommerhusområder og
nogle andre mindre ændringer.
Lokal Agenda 21
Under forespørgselsdebatten i Folketinget den 20. november 1997 om
opfølgningen af FN's særlige generalforsamling UNGASS blev der vedtaget et
forslag til vedtagelse, som bl.a. pålægger regeringen at fastsætte
»lovkrav til kommunerne om lokale Agenda 21-redegørelser«. Ved
lovforslaget opfylder regeringen denne forpligtelse.
Det foreslås, at der i redegørelserne for forslag til revision af
regionplaner og kommuneplaner skal gives oplysning om amtskommunens
henholdsvis kommunens lokal Agenda 21-arbejde. I forslaget er angivet nogle
emneområder, som amtsrådet eller kommunalbestyrelsen skal forholde sig til
ved at oplyse, om der er foretaget noget, og i bekræftende fald, hvad der er
foretaget, og hvad der er planer om. Det foreslås endvidere, at miljø- og
energiministeren bemyndiges til at fastsætte, at der skal gives oplysninger
om andre forhold.
Det foreslås desuden, at amtsrådets henholdsvis kommunalbestyrelsens
målsætning om amtskommunens henholdsvis kommunens bidrag til en bæredygtig
udvikling i det 21. århundrede, d.v.s. de mål, som opstilles i en lokal
Agenda 21, skal indgå i grundlaget for retningslinierne i regionplanen
henholdsvis i kommuneplanens hovedstruktur.
I forslaget er der lagt vægt på, at lokal Agenda 21 er en frivillig
indsats, og at arbejdet omfatter mere end de emner, som er direkte
planrelevante, bl.a. socialsektoren. De foreslåede bestemmelser pålægger
derfor ikke amterne og kommunerne en pligt til at tilvejebringe en lokal
Agenda 21, og de stiller ikke krav om, at lokal Agenda 21 skal opfylde
bestemte minimumskrav. Arbejdet skal fortsat bygge på frivillighed og lokalt
engagement. Men lovændringerne skal sikre, at de mål, som man sætter sig i
Agenda 21 arbejdet, indgår i den sammenfattende planlægning i region- og
kommuneplanlægningen. Lovændringerne skal endvidere sikre, at spørgsmålet om
en bæredygtig planlægning tages op i forbindelse med revisionen af planerne.
Det sker ved, at der i redegørelserne skal gives oplysning om, hvilket Agenda
21 arbejde der er udført, således at offentligheden får lejlighed til at
debattere spørgsmålet. Miljø- og Energiministeriet vil i forbindelse med
lovændringen tilvejebringe en vejledning med eksempler til inspiration for
amternes og kommunernes lokal Agenda 21-arbejde.
Forbud mod kommuneplantillæg til en kommuneplan, der ikke er
revideret
Kommuneplaner skal - ligesom regionplaner - revideres hvert 4. år, således
at planerne kan være i overensstemmelse med samfundsudviklingen og den
overordnede planlægning.
Alle amterne og flertallet af kommunerne følger reglerne. Det er
imidlertid konstateret, at nogle kommuner ikke overholder
revisionsforpligtelsen, men i stedet tilvejebringer tillæg til kommuneplanen,
efterhånden som der opstår behov for ændringer på afgrænsede områder eller
ønsker om gennemførelse af nye projekter, der ikke er i overensstemmelse med
kommuneplanen. Sådanne tillæg tilgodeser ikke behovet for en vurdering af
planændringerne i en større sammenhæng.
Det foreslås derfor, at det fastsættes i loven, at der ikke kan
tilvejebringes tillæg til en kommuneplan, som ikke er revideret i
overensstemmelse med reglerne i lovens § 22, stk. 1, 1. pkt., d.v.s. inden
for de sidste 4 år.
Forslaget indebærer, at nogle projekter, som forudsætter tilvejebringelse
af en lokalplan, der ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen, må
afvente, at kommuneplanen bliver revideret, før lokalplanen kan vedtages
endeligt. Forslaget er ikke til hinder for, at der tilvejebringes
lokalplaner, som er i overensstemmelse med kommuneplanen.
Supplering af VVM-reglerne
Da EF's direktiv af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og
private projekters indvirkning på miljøet (VVM) skulle implementeres, blev
det besluttet at anvende regionplanproceduren og regionplanretningslinier som
grundlag for de danske regler. Det skete i 1989 ved en ændring af de
dagældende love om lands- og regionplanlægning og om regionplanlægning i
hovedstadsområdet samt lov om miljøbeskyttelse.
Lovreglerne findes nu i planloven. De går ud på, at der skal
tilvejebringes regionplanretningslinier for større enkeltanlæg, der må
antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, og at redegørelsen for disse
regionplanforslag skal indeholde en vurdering af de miljømæssige
konsekvenser.
Miljø- og energiministeren er i loven bemyndiget til at fastsætte regler
om, hvilke anlæg der er omfattet af bestemmelserne om VVM-vurdering, og,
hvilke oplysninger redegørelsen til regionplanretningslinierne som minimum
skal indeholde. Disse regler er fastsat i en bekendtgørelse.
Direktivet fra 1985 er blevet ændret ved Rådets Direktiv 97/11/EF af 3.
marts 1997 om ændring af direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige
og private projekters indvirkning på miljøet. Ændringerne indebærer, at der
sker en vis udvidelse af, hvilke anlæg der skal være omfattet af
VVM-reglerne. Disse bestemmelser vil blive implementeret ved en ændring af
den nævnte bekendtgørelse.
Ved direktivændringen er der imidlertid også indført nogle bestemmelser,
hvis implementering forudsætter en supplering af de gældende lovbestemmelser.
En af de nye regler er en bestemmelse om, at de VVM-pligtige anlæg skal
undergives et krav om en tilladelse, og at denne tilladelse ikke må gives,
før VVM-vurderingen har fundet sted. De gældende danske bestemmelser om
miljøtilladelser m.v. dækker ikke i alle tilfælde, og de skal derfor
suppleres. De nye regler indebærer, at også projekter, der i dag har en
byggeret, fordi de er omfattet af en lokalplan, bliver omfattet af kravet om
VVM-vurdering.
Derudover kræver det ændrede direktiv, at en række afgørelser i
forbindelse med behandlingen af VVM-sagerne, som ikke efter de gældende
regler skal offentliggøres, fremover skal offentliggøres.
I lovforslaget foreslås miljø- og energiministeren derfor bemyndiget dels
til at fastsætte regler om, at de VVM-pligtige anlæg ikke må påbegyndes uden
regionplanmyndighedens tilladelse dels til at fastsætte regler om
offentliggørelse af regionplanmyndighedens beslutninger i forbindelse med
behandlingen af VVM-sagerne.
Andre ændringer
I lovforslaget foreslås endvidere indført et forbud mod erhvervsudøvelse i
de sommerhusområder, hvor anvendelsen af ejendommene ikke er fastlagt i en
byplanvedtægt eller lokalplan. Efter de gældende regler kan
kommunalbestyrelsen kun hindre erhverv i sådanne områder ved et forbud, der
skal nedlægges, før virksomheden er etableret. Det har i praksis medført, at
der er blevet etableret generende erhvervsvirksomhed i sommerhusområder,
fordi kommunen ikke har nået at gribe ind med et forbud. Forslaget berører
ikke den erhvervsudøvelse, der efter almindelige regler kan ske i en bolig.
Lovforslaget omfatter herudover nogle andre mindre ændringer af de
gældende bestemmelser på områder, hvor der er konstateret et praktisk behov
for en præcisering eller supplering af reglerne.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, skal jeg
anbefale Folketingets velvillige behandling af forslaget.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering
af de bestemmelser, der berøres af forslaget
§ 1
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1997,
foretages følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 3, indsættes efter »amtskommunen«:
»og amtsrådets målsætning om amtskommunens bidrag til en bæredygtig
udvikling i det 21. århundrede«.
2 . § 6, stk. 3, nr. 4, affattes således:
»4) de i § 6 c nævnte anlæg,».
3 . I § 6, stk. 8, ændres »stk. 3, nr. 4,» til:
»§ 6 c«.
4. I § 6 indsættes som stk.10 og 11:
»Stk. 10. Redegørelsen for et forslag til revision af
regionplanen skal indeholde oplysninger om amtskommunens bidrag til en
bæredygtig udvikling i det 21. århundrede, herunder oplysninger om, hvordan
der arbejdes på tværs af forvaltningsområder, og hvordan befolkningen,
virksomheder, organisationer og foreninger inddrages i arbejdet (lokal Agenda
21). Oplysningerne skal omfatte amtskommunens bidrag til
1) nedsættelse af ressourceforbruget,
2) mindskelse af miljøbelastningen,
3) nedbringelse af CO2-udslippet,
4) fremme af biologisk mangfoldighed,
5) styrkelse af friluftsmuligheder,
6) øget borgerdeltagelse om bæredygtighedsspørgsmål,
7) inddragelse af en repræsentativ del af befolkningen i det lokale Agenda
21-arbejde og
8) fremme af et samspil mellem miljømæssige, sociale, sundhedsmæssige,
uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.
Der skal navnlig gives oplysning om forhold, som amtskommunen har direkte
indflydelse på, herunder i hvilket omfang der foretages grønne indkøb til
amtskommunens administration og institutioner.
Stk. 11. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at de
oplysninger, der er nævnt i stk. 10, skal omfatte andre forhold end de
nævnte.«
§ 6. For hver amtskommune skal der foreligge en regionplan. I
Københavns og Frederiksberg Kommuner er kommuneplanen tillige regionplan. En
regionplan skal omfatte en periode på 12 år.
Stk. 2. Regionplanlægningen må ikke stride mod regler eller
beslutninger efter § 3.
Stk. 3. Regionplanen skal på grundlag af en samlet vurdering af
udviklingen i amtskommunen indeholde retningslinier for:
1) arealudlæg til byzoner og sommerhusområder,
2) beliggenheden af større offentlige institutioner samt større
trafikanlæg og andre større tekniske anlæg,
3) beliggenheden af virksomhed m.v., hvortil der af hensyn til
forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav,
4) beliggenheden og udformningen af større enkeltanlæg, der må antages at
påvirke miljøet i væsentlig grad,
5) den samlede detailhandelsstruktur, jf. § 6 b,
6) varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og
sikringen af de særlig værdifulde landbrugsområder,
7) beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning
er uønsket,
8) varetagelsen af bevaringsværdier og naturbeskyttelsesinteresser i det
åbne land, herunder udpegningen og sikringen af naturområder med særlige
naturbeskyttelsesinteresser,
9) beliggenheden af arealer til fritidsformål,
10) anvendelsen af arealer til udnyttelse af sten, grus og andre
naturforekomster i jorden,
11) anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne,
12) kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande og
13) realiseringen af regler eller beslutninger efter lovens § 3.
Stk. 4. I Københavns og Frederiksberg Kommuner og i Københavns,
Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner skal regionplanlægningen udføres på
grundlag af en vurdering af udviklingen i området som helhed, og der skal
yderligere fastsættes retningslinier for:
1) fordelingen af den fremtidige byggeaktivitet i byzone og rækkefølgen
herfor og
2) vandforsyningen og spildevandsafledningen.
Stk. 5. Regionplanen kan omhandle andre forhold end nævnt i stk. 3
og 4.
Stk. 6. I de i stk. 4 nævnte områder skal de regionale
retningslinier fastsættes med særlig hensyntagen til den kollektive
trafikplan for det samlede område.
Stk. 7. Regionplanen skal ledsages af en redegørelse for planens
forudsætninger, herunder den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse,
samt den hidtil udførte planlægning og administration.
Stk. 8. Redegørelsen for den del af regionplanen, der indeholder
retningslinier for de i stk. 3, nr. 4, nævnte anlæg, skal indeholde en
vurdering af de miljømæssige konsekvenser.
Stk. 9. Redegørelsen for den del af regionplanen, der indeholder
retningslinier for detailhandelsstrukturen, skal indeholde
1) en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til
butiksformål for de enkelte byer og bydele fordelt på hovedbutikstyper og
disses omsætning,
2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende
bebyggelse til butiksformål,
3) en angivelse af målene for detailhandelsstrukturen, herunder hvilket
opland der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres inden for de
afgrænsede arealer,
4) oplysning om, hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i de
mindre og mellemstore byer,
5) oplysning om, hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i den
centrale del af de enkelte byer eller bydele, herunder forudsætningerne for
afgrænsningen af den centrale del af de enkelte byer eller bydele og for
eventuelle fravigelser fra bestemmelsen i § 5 d, stk. 1,
6) en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de
udlagte arealer til butiksformål og
7) oplysning om de særlige planlægningsmæssige begrundelser for
fastsættelse af eventuelle butiksstørrelser på mere end 3.000 m2
bruttoetageareal for dagligvarebutikker eller 1.000 m2 bruttoetageareal for
udvalgsvarebutikker.
5 . Efter § 6 b indsættes:
» § 6 c. Større enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet
i væsentlig grad, må ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinier
i regionplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende
redegørelse, jf. § 6, stk. 8.
Stk. 2. Hvis et ønsket anlæg i øvrigt er i overensstemmelse med
retningslinierne i regionplanen, påhviler det amtsrådet, Københavns
Kommunalbestyrelse eller Frederiksberg Kommunalbestyrelse snarest at
tilvejebringe et forslag til regionplantillæg og derefter fremme sagen mest
muligt. Pligten gælder dog ikke, hvis en nødvendig tilladelse efter § 35 ikke
kan opnås.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at
anlæg, der er omfattet af stk. 1, ikke må påbegyndes uden amtsrådets,
Københavns Kommunalbestyrelses eller Frederiksberg Kommunalbestyrelses
tilladelse.«
6. I § 7, stk. 1, 2 og 3, ændres
»Borgerrepræsentation« til: »Kommunalbestyrelse«.
7 . I § 7, stk. 3, og i § 8 ændres »§ 6, stk.
3, nr. 4,» til: »§ 6 c«.
8. I § 8 indsættes som stk. 2 :
»Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om
offentliggørelse af
1) afgørelser om, at et anlæg er omfattet eller ikke er omfattet af
bestemmelserne i § 6 c,
2) beslutninger om, at et forslag til regionplanretningslinier for et
anlæg, der er omfattet af bestemmelserne i § 6 c, ikke vedtages,
3) beslutninger om, at et forslag, der er offentliggjort, ikke vedtages
endeligt.«
§ 7. Efter anmodning fra amtsrådet eller Københavns
Borgerrepræsentation eller Frederiksberg Kommunalbestyrelse skal myndigheder
samt koncessionerede og tilsvarende virksomheder give de oplysninger, der er
nødvendige for regionplanlægningen.
Stk. 2. Der skal gives amtsrådet eller Københavns
Borgerrepræsentation eller Frederiksberg Kommunalbestyrelse lejlighed til at
udtale sig, inden en statslig myndighed eller en koncessioneret eller
tilsvarende virksomhed træffer beslutning om beliggenheden eller udførelsen
af større anlæg eller institutioner inden for amtskommunens eller kommunens
område.
Stk. 3. Private virksomheder skal give amtsrådet eller Københavns
Borgerrepræsentation eller Frederiksberg Kommunalbestyrelse de oplysninger og
foretage de undersøgelser, der er nødvendige for en vurdering af de
miljømæssige konsekvenser, når de påtænker at etablere de i § 6, stk. 3, nr.
4, omhandlede anlæg inden for amtskommunens eller kommunens område.
§ 8. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om,
hvilke anlæg der er omfattet af § 6, stk. 3, nr. 4. Anlæg, der vedtages i
enkeltheder ved særlig lov, er dog altid undtaget. Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om, hvilke mindsteoplysninger der er nødvendige, for at en
miljømæssig vurdering kan foretages.
9. I § 11, stk. 4, indsættes efter »herunder«:
»kommunalbestyrelsens målsætning om kommunens bidrag til en bæredygtig
udvikling i det 21. århundrede og målene for«
10. I § 11 indsættes som stk. 9 og 10:
» Stk. 9. Redegørelsen for et forslag til revision af
kommuneplanen skal indeholde oplysninger om kommunens bidrag til en
bæredygtig udvikling i det 21. århundrede, herunder oplysninger om, hvordan
der arbejdes på tværs af forvaltningsområder, og hvordan befolkningen,
virksomheder, organisationer og foreninger inddrages i arbejdet (lokal Agenda
21). Oplysningerne skal omfatte kommunens bidrag til
1) nedsættelse af ressourceforbruget,
2) mindskelse af miljøbelastningen,
3) nedbringelse af CO2-udslippet,
4) fremme af biologisk mangfoldighed,
5) styrkelse af friluftsmuligheder,
6) øget borgerdeltagelse om bæredygtighedsspørgsmål,
7) inddragelse af en repræsentativ del af befolkningen i det lokale Agenda
21-arbejde og
8) fremme af et samspil mellem miljømæssige, sociale, sundhedsmæssige,
uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.
Der skal navnlig gives oplysning om forhold, som kommunen har direkte
indflydelse på, herunder i hvilket omfang kommunen rejser bynær skov, og i
hvilket omfang der foretages grønne indkøb til kommunens administration og
institutioner.
Stk. 10. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at de
oplysninger, der er nævnt i stk. 9, skal omfatte andre forhold end de
nævnte.«
§ 11. For hver kommune skal der foreligge en kommuneplan.
Stk. 2. Kommuneplanen må ikke stride mod regionplanlægningen for
forhold omfattet af § 6, stk. 3 og 4, eller regler eller beslutninger efter §
3.
Stk. 3. I kommuneplanen fastlægges for hele kommunen en
hovedstruktur og for de enkelte dele af kommunen rammer for lokalplanernes
indhold.
Stk. 4. Hovedstrukturen angiver de overordnede mål for udvikling
og arealanvendelse i kommunen, herunder udbygning med boliger og
arbejdspladser, trafikbetjening, serviceforsyning og rekreative områder.
Stk. 5. Rammerne for indholdet af lokalplaner fastsættes for de
enkelte dele af kommunen med hensyn til:
1) fordelingen af bebyggelsen efter art og anvendelsesformål,
2) bebyggelsesforhold, herunder rammer for bevaring af bebyggelser eller
bymiljøer,
3) byfornyelsen i eksisterende bysamfund,
4) forsyningen med offentlig og privat service,
5) institutioner og tekniske anlæg, herunder varmeforsyningsforhold,
6) områder til fritidsformål,
7) trafikbetjeningen,
8) overførsel af arealer til byzone eller sommerhusområder og
9) rækkefølgen for udbygning af arealer til byformål og sommerhusområder.
Stk. 6. Kommuneplanen kan indeholde retningslinier for andre
forhold af betydning for arealanvendelsen og bebyggelsen i kommunen, herunder
angivelse af bevaringsværdige bygninger.
Stk. 7. Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens
forudsætninger, herunder den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse
samt den hidtil udførte planlægning og administration.
Stk. 8. Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der indeholder
rammer for forsyningen med butikker, jf. stk. 5, nr. 4, skal indeholde
1) en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til
butiksformål for de enkelte byer og bydele fordelt på hovedbutikstyper og
disses omsætning,
2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende
bebyggelse til butiksformål,
3) en angivelse af målene for detailhandelsstrukturen, herunder en
angivelse af, hvilket opland der forudsættes betjent af de butikker, der kan
placeres inden for de udlagte arealer,
4) oplysning om, hvordan planlægningen tilgodeser målene for den kommunale
hovedstruktur, herunder hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i
de mindre og mellemstore byer, samt bymiljøet i de områder, der foreslås
udlagt til butiksformål,
5) en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de
udlagte arealer til butiksformål og
6) oplysning om de særlige planlægningsmæssige begrundelser for
fastsættelse af eventuelle butiksstørrelser på mere end 3.000 m2
bruttoetageareal for dagligvarebutikker eller 1.000 m2 bruttoetageareal for
udvalgsvarebutikker.
11. I § 15, stk. 4, indsættes som 2. pkt .:
»Der kan knyttes betingelser til bestemmelsen.«
§ 15. En lokalplan skal indeholde oplysninger om planens formål og
retsvirkninger.
Stk. 2. I en lokalplan kan der optages bestemmelser om:
1) overførsel til byzone eller sommerhusområde af arealer, som planen
omfatter,
2) områdets anvendelse, herunder om at nærmere angivne arealer forbeholdes
til offentlige formål,
3) ejendommes størrelse og afgrænsning,
4) vej og stiforhold og andre forhold af færdselsmæssig betydning,
herunder om adgangsforholdene til færdselsarealer og med henblik på
adskillelse af trafikarterne,
5) beliggenhed af spor og ledningsanlæg, herunder til elforsyning,
6) bebyggelsers beliggenhed på grundene, herunder om den terrænhøjde,
hvori en bebyggelse skal opføres,
7) bebyggelsers omfang og udformning, herunder til regulering af
boligtætheden,
8) anvendelse af de enkelte bygninger,
9) udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer,
herunder om terrænregulering, hegnsforhold, bevaring af beplantning og
beplantningsforhold i øvrigt samt belysning af veje og andre færdselsarealer,
10) bevaring af landskabstræk i forbindelse med bebyggelse af et område,
der inddrages til bymæssig bebyggelse eller sommerhusbebyggelse,
11) tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for
det af planen omfattede område som betingelse for ibrugtagen af ny
bebyggelse,
12) foretagelse af afskærmningsforanstaltninger såsom anlæg af
beplantningsbælte, støjvold, mur og lignende som betingelse for ibrugtagen af
ny bebyggelse eller ændret anvendelse af et ubebygget areal,
13) oprettelse af grundejerforeninger for nye haveboligområder,
erhvervsområder eller områder for fritidsbebyggelse, herunder om medlemspligt
og om foreningens ret og pligt til at forestå etablering, drift og
vedligeholdelse af fællesarealer og fællesanlæg,
14) bevaring af eksisterende bebyggelse, således at bebyggelsen kun med
tilladelse fra kommunalbestyrelsen må nedrives, ombygges eller på anden måde
ændres,
15) friholdelse af et område for ny bebyggelse, når en bebyggelse kan
blive udsat for sammenstyrtning, oversvømmelse eller anden skade, der kan
medføre fare for brugernes liv, helbred eller ejendom,
16) ophør af gyldigheden af udtrykkeligt angivne tilstandsservitutter,
hvis servituttens opretholdelse vil være i strid med lokalplanens formål, og
hvis servitutten ikke vil bortfalde som følge af § 18,
17) sammenlægning af lejligheder i eksisterende boligbebyggelse,
18) isolering af eksisterende boligbebyggelse mod støj og
19) forbud mod større byggearbejder på eksisterende bebyggelse, således at
sådanne arbejder kun kan udføres med kommunalbestyrelsens tilladelse eller
efter krav fra en offentlig myndighed med hjemmel i lovgivningen.
Stk. 3. I en lokalplan for et område, som overgår til byformål
eller til sommerhusbebyggelse, skal der optages bestemmelser til sikring af
de forhold, der er nævnt i stk. 2, nr. 24.
Stk. 4. En lokalplan for et område, der skal forblive i landzone,
kan indeholde bestemmelse om, at lokalplanen erstatter de tilladelser efter §
35, stk. 1, som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse.
Stk. 5. Uden for landsbyer kan en lokalplan for landzonearealer,
der fastlægges til jordbrugsmæssig anvendelse, ikke indeholde bestemmelser
efter stk. 2, nr. 3, 6, 8 eller 9.
Stk. 6. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at der
i lokalplaner kan optages bestemmelser om andre forhold end nævnt i stk. 2.
Stk. 7. Miljø- og energiministeren kan i overensstemmelse med
anden lovgivning fastsætte regler om, at tilladelser og dispensationer, som
er nødvendige for en lokalplans virkeliggørelse, anses for meddelt ved
lokalplanens gennemførelse. Miljø- og energiministeren kan endvidere
fastsætte regler om kommunalbestyrelsens adgang til at dispensere fra sådanne
lokalplaner og om andre myndigheders ret til at fremsætte indsigelse mod
forslag til sådanne lokalplaner.
Stk. 8. En lokalplan, der giver mulighed for etablering af
butikker, skal indeholde bestemmelser om det maksimale bruttoetageareal for
de enkelte butikker og det samlede bruttoetageareal, der kan anvendes til
butiksformål.
12. I § 22, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter
»kapitel«: », jf. dog § 22 a«.
§ 22. Region og kommuneplaner skal revideres hvert fjerde år.
Region, kommune og lokalplaner kan i øvrigt tilvejebringes og ændres efter
reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Før udarbejdelse af et forslag til region eller
kommuneplan eller ændringer hertil indkalder amtsrådet henholdsvis
kommunalbestyrelsen ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet.
Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt inddrage offentligheden i det indledende
lokalplanarbejde. Ved mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der ikke
strider mod planens hovedprincipper, samt ved uvæsentlige ændringer i planens
hovedstruktur kan kommunalbestyrelsen undlade at indkalde ideer, forslag m.v.
som angivet i 1. pkt.
Stk. 3. Indkaldelse efter stk. 2 skal indeholde en kort
beskrivelse af hovedspørgsmålene i den forestående planlægning. Indkaldelse
sker ved offentlig bekendtgørelse. Amtsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen
fastsætter en frist for afgivelse af ideer, forslag m.v., jf. dog § 23, stk.
3.
13. Efter § 22 indsættes:
»§ 22 a. En kommuneplan, der ikke er revideret i
overensstemmelse med reglerne i § 22, stk. 1, 1. pkt., kan kun ændres eller
suppleres ved en revision af planen efter § 22, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan i særlige tilfælde
dispensere fra reglen i stk. 1.«
14. § 35, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 til udstykning, bebyggelse
eller ændret anvendelse, som er omfattet af reglen om VVM-pligt i § 6 c, stk.
1, eller reglen om lokalplanpligt i § 13, stk. 2, kan først meddeles, når de
fornødne retningslinier i regionplanen er endeligt vedtaget og den fornødne
lokalplan er offentligt bekendtgjort.«
§ 35. I landzoner må der ikke uden tilladelse fra
landzonemyndigheden foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske
ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. dog
§§ 3638.
Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 til udstykning, bebyggelse eller
ændret anvendelse, som er omfattet af reglen om lokalplanpligt i § 13, stk.
2, kan først meddeles, når den fornødne lokalplan er offentligt bekendtgjort.
Stk. 3. For arealer i kystnærhedszonen, jf. § 5 a, må tilladelse
efter stk. 1 kun meddeles, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i
forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. § 1.
Stk. 4. Amtsrådet er landzonemyndighed. I følgende tilfælde er
kommunalbestyrelsen dog landzonemyndighed:
1) I Københavns og Frederiksberg Kommuner.
2) I landsbyer, der er entydigt afgrænset i en kommuneplan.
3) I landzoneområder, der er omfattet af en offentligt bekendtgjort
lokalplan.
Stk. 5. Ansøgeren og kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet
skal have skriftlig meddelelse om afgørelser efter stk. 1.
Stk. 6. En afgørelse efter stk. 1 skal indeholde oplysning om
bestemmelserne i §§ 59 og 60.
Stk. 7. Tilladelser efter stk. 1 skal offentliggøres.
Offentliggørelse kan dog undlades, hvis tilladelsen er i overensstemmelse med
en offentligt bekendtgjort lokalplan.
Stk. 8. Offentliggørelsen af en tilladelse efter stk. 1 skal
indeholde oplysning om bestemmelserne i §§ 59 og 60.
15. Efter § 38 indsættes i kapitel 8:
» § 38 a. En ejendom i et sommerhusområde må, medmindre andet
er fastsat i en lokalplan eller i en af de planer, der er opretholdt ved §
68, stk. 2, ikke benyttes til anden anvendelse end boligformål, jf. §§ 40 og
41. En anvendelse, der er lovligt påbegyndt senest den 1. juli 1998, kan dog
fortsætte, men retten hertil bortfalder, når den ikke har været udnyttet i 3
på hinanden følgende år, jf. § 56, stk. 2.«
16. § 51, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Amtsrådet påser overholdelsen af § 6 c og regler,
der med hjemmel i § 6 c, stk. 3, og § 8 er fastsat for administrationen af §
6 c. Amtsrådet påser endvidere overholdelsen af §§ 35 og 36 og regler, der
med hjemmel i § 3 er fastsat for administrationen af §§ 35 og 36, medmindre
kommunalbestyrelsen er landzonemyndighed i det pågældende område, jf. § 35,
stk. 4.«
§ 51. Kommunalbestyrelsen påser overholdelsen af denne lov og af
de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, samt af bestemmelserne i
lokalplaner og i de efter § 68, stk. 2, opretholdte vedtægter og planer m.v.,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Amtsrådet påser overholdelsen af §§ 35 og 36 og regler,
der med hjemmel i § 3 er fastsat for administrationen af §§ 35 og 36,
medmindre kommunalbestyrelsen er landzonemyndighed i det pågældende område,
jf. § 35, stk. 4.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal foretage indberetning til
amtsrådet, når kommunalbestyrelsen får kendskab til et ulovligt forhold i
tilfælde, hvor amtsrådet efter stk. 2 er tilsynsmyndighed.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet påser, at påbud
og forbud efter denne lov efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser,
dispensationer m.v. overholdes.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet skal foranledige
et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet
betydning.
17 . I § 56, stk. 2, indsættes efter »i strid
med«: »§ 38 a,».
§ 56. En tilladelse eller dispensation efter denne lov bortfalder,
hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.
Stk. 2. En hidtidig ret til at udnytte en ejendom på en måde, som
er i strid med en lokalplan eller en efter § 68, stk. 2, opretholdt plan,
eller som ville kræve tilladelse eller dispensation efter denne lov,
bortfalder, når retten ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.
18. I § 58, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt
nr.:
»3) Amtsråds, i Københavns og Frederiksberg Kommuner
kommunalbestyrelsens, afgørelser om tilladelser efter regler fastsat af
miljø- og energiministeren i henhold til § 6 c, stk. 3.«
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
§ 58. Til Naturklagenævnet, som er nedsat i medfør af § 79 i lov
nr. 9 af 3. januar 1992 om naturbeskyttelse, kan påklages:
1) Amtsråds og kommunalbestyrelsers afgørelser efter § 35, stk. 1.
2) Kommunalbestyrelsers afgørelser efter § 47, stk. 1.
3) Amtsråds og kommunalbestyrelsers afgørelser om andre forhold, der er
omfattet af denne lov, for så vidt angår retlige spørgsmål.
Stk. 2. Naturklagenævnets formand kan på nævnets vegne træffe
afgørelse i sager, der ikke skønnes at have meget væsentlig interesse i
forhold til lovens formål.
Stk. 3. Naturklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed.
19 . § 60, stk. 3, 1. pkt. , affattes således:
»Ved rettidig klage efter § 58, stk. 1, nr. 3 og 4, kan
Naturklagenævnet bestemme, at en af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet
meddelt tilladelse eller godkendelse ikke må udnyttes, og at et påbud ikke
skal efterkommes.«
§ 60. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at
afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes
klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. I tilfælde, hvor en afgørelse
træffes indirekte og således ikke meddeles eller offentliggøres, regnes
fristen fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til afgørelsen.
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen
til den følgende hverdag.
Stk. 2. Klage efter § 58, stk. 1, nr. 1, indgives til den
myndighed, der har truffet afgørelsen. Amtsrådet henholdsvis
kommunalbestyrelsen videresender klagen til Naturklagenævnet ledsaget af den
påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.
Andre klager indgives til Naturklagenævnet.
Stk. 3. Ved rettidig klage efter § 58, stk. 1, nr. 3, kan
Naturklagenævnet bestemme, at en af kommunalbestyrelsen meddelt tilladelse
ikke må udnyttes. Er et bygge eller anlægsarbejde iværksat, kan nævnet påbyde
dette standset.
Stk. 4. En tilladelse efter § 35, stk. 1, må ikke udnyttes før
klagefristens udløb. Rettidig klage efter § 58, stk. 1, nr. 1 og 2, har
opsættende virkning, medmindre Naturklagenævnet bestemmer andet.
Stk. 5. Naturklagenævnet påser, at den, som har modtaget en
tilladelse, underrettes om klagen. Når klage indgives til amtsrådet
henholdsvis kommunalbestyrelsen, underretter disse myndigheder straks den,
der har modtaget en tilladelse, om klagen.
20 . I § 61 indsættes efter »reglerne om«:
»tilladelse efter § 35, stk. 1,».
§ 61. Når det er foreneligt med planlægningsmæssige hensyn og med
hensynet til offentlighedens medvirken i planlægningen, kan Naturklagenævnet
i forbindelse med afgørelse af en klagesag efter § 58, stk. 1, se bort fra
reglerne om lokalplaner og dispensationer, når klagen vedrører en
foranstaltning, der er udført.
21 . § 64, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel«.
§ 64. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde den, der
1) overtræder bestemmelser i en lokalplan eller en af de efter § 68, stk.
2, opretholdte vedtægter og planer m.v.,
2) overtræder § 35, stk. 1, § 39 og § 40, stk. 1,
3) tilsidesætter vilkår for en tilladelse eller dispensation m.v. efter
loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter eller planer eller
tilsidesætter kommunalbestyrelsens bestemmelser efter § 37, stk. 2, eller
4) undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold
til loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter, herunder påbud
om at berigtige et ulovligt forhold.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab
el.lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen
begået af staten, en amtskommune, en kommune eller et kommunalt fællesskab,
jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges den pågældende
myndighed eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
RÅDETS DIREKTIV 97/11/EF af 3. marts 1997 om ændring af direktiv
85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters
indvirkning på miljøet
Officielle noter
(* 1) Gennemførelse af Rådets Direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997 om
ændring af direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private
projekters indvirkning på miljøet.
Lignende dokumenter
- Strategi for lokal Agenda 21 en vejledning Retsinformation · 29. september 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning og lov om ændring af forskellige love som følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd Retsinformation · 8. februar 2000
- Skriftlig fremsættelse (17. november 1999) - L 92 Retsinformation · 17. november 1999
- Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning (Udmøntning af kommunalreformen) Retsinformation · 17. juni 2005
- Lov om ændring af lov om planlægning (Udmøntning af kommunalreformen) Retsinformation · 25. juni 2005
- Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Retsinformation · 28. april 2004