Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 176 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PLANLÆGNING (BÆREDYGTIG PLANLÆGNING I REGION- OG KOMMUNEPLANER,VVM-REGLER(* 1) M.V.)

1997/1 LSF 176Lovforslag som fremsatFolketinget4. februar 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1997,

foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 3, indsættes efter »amtskommunen«:

»og amtsrådets målsætning om amtskommunens bidrag til en bæredygtig

udvikling i det 21. århundrede«.

2 . § 6, stk. 3, nr. 4, affattes således:

»4) de i § 6 c nævnte anlæg,».

3 . I § 6, stk. 8, ændres »stk. 3, nr. 4,» til:

»§ 6 c«.

4. I § 6 indsættes som stk.10 og 11:

»Stk. 10. Redegørelsen for et forslag til revision af

regionplanen skal indeholde oplysninger om amtskommunens bidrag til en

bæredygtig udvikling i det 21. århundrede, herunder oplysninger om, hvordan

der arbejdes på tværs af forvaltningsområder, og hvordan befolkningen,

virksomheder, organisationer og foreninger inddrages i arbejdet (lokal Agenda

21). Oplysningerne skal omfatte amtskommunens bidrag til

1) nedsættelse af ressourceforbruget,

2) mindskelse af miljøbelastningen,

3) nedbringelse af CO2-udslippet,

4) fremme af biologisk mangfoldighed,

5) styrkelse af friluftsmuligheder,

6) øget borgerdeltagelse om bæredygtighedsspørgsmål,

7) inddragelse af en repræsentativ del af befolkningen i det lokale Agenda

21-arbejde og

8) fremme af et samspil mellem miljømæssige, sociale, sundhedsmæssige,

uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.

Der skal navnlig gives oplysning om forhold, som amtskommunen har direkte

indflydelse på, herunder i hvilket omfang der foretages grønne indkøb til

amtskommunens administration og institutioner.

Læs alt

Stk. 11. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at de

oplysninger, der er nævnt i stk. 10, skal omfatte andre forhold end de

nævnte.«

5 . Efter § 6 b indsættes:

» § 6 c. Større enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet

i væsentlig grad, må ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinier

i regionplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende

redegørelse, jf. § 6, stk. 8.

Stk. 2. Hvis et ønsket anlæg i øvrigt er i overensstemmelse med

retningslinierne i regionplanen, påhviler det amtsrådet, Københavns

Kommunalbestyrelse eller Frederiksberg Kommunalbestyrelse snarest at

tilvejebringe et forslag til regionplantillæg og derefter fremme sagen mest

muligt. Pligten gælder dog ikke, hvis en nødvendig tilladelse efter § 35 ikke

kan opnås.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at

anlæg, der er omfattet af stk. 1, ikke må påbegyndes uden amtsrådets,

Københavns Kommunalbestyrelses eller Frederiksberg Kommunalbestyrelses

tilladelse.«

6. I § 7, stk. 1, 2 og 3, ændres

»Borgerrepræsentation« til: »Kommunalbestyrelse«.

7 . I § 7, stk. 3, og i § 8 ændres »§ 6, stk.

3, nr. 4,» til: »§ 6 c«.

8. I § 8 indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om

offentliggørelse af

1) afgørelser om, at et anlæg er omfattet eller ikke er omfattet af

bestemmelserne i § 6 c,

2) beslutninger om, at et forslag til regionplanretningslinier for et

anlæg, der er omfattet af bestemmelserne i § 6 c, ikke vedtages,

3) beslutninger om, at et forslag, der er offentliggjort, ikke vedtages

endeligt.«

9. I § 11, stk. 4, indsættes efter »herunder«:

»kommunalbestyrelsens målsætning om kommunens bidrag til en bæredygtig

udvikling i det 21. århundrede og målene for«

10. I § 11 indsættes som stk. 9 og 10:

» Stk. 9. Redegørelsen for et forslag til revision af

kommuneplanen skal indeholde oplysninger om kommunens bidrag til en

bæredygtig udvikling i det 21. århundrede, herunder oplysninger om, hvordan

der arbejdes på tværs af forvaltningsområder, og hvordan befolkningen,

virksomheder, organisationer og foreninger inddrages i arbejdet (lokal Agenda

21). Oplysningerne skal omfatte kommunens bidrag til

1) nedsættelse af ressourceforbruget,

2) mindskelse af miljøbelastningen,

3) nedbringelse af CO2-udslippet,

4) fremme af biologisk mangfoldighed,

5) styrkelse af friluftsmuligheder,

6) øget borgerdeltagelse om bæredygtighedsspørgsmål,

7) inddragelse af en repræsentativ del af befolkningen i det lokale Agenda

21-arbejde og

8) fremme af et samspil mellem miljømæssige, sociale, sundhedsmæssige,

uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.

Der skal navnlig gives oplysning om forhold, som kommunen har direkte

indflydelse på, herunder i hvilket omfang kommunen rejser bynær skov, og i

hvilket omfang der foretages grønne indkøb til kommunens administration og

institutioner.

Stk. 10. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at de

oplysninger, der er nævnt i stk. 9, skal omfatte andre forhold end de

nævnte.«

11. I § 15, stk. 4, indsættes som 2. pkt .:

»Der kan knyttes betingelser til bestemmelsen.«

12. I § 22, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter

»kapitel«: », jf. dog § 22 a«.

13. Efter § 22 indsættes:

»§ 22 a. En kommuneplan, der ikke er revideret i

overensstemmelse med reglerne i § 22, stk. 1, 1. pkt., kan kun ændres eller

suppleres ved en revision af planen efter § 22, stk. 1, 1. pkt.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan i særlige tilfælde

dispensere fra reglen i stk. 1.«

14. § 35, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 til udstykning, bebyggelse

eller ændret anvendelse, som er omfattet af reglen om VVM-pligt i § 6 c, stk.

1, eller reglen om lokalplanpligt i § 13, stk. 2, kan først meddeles, når de

fornødne retningslinier i regionplanen er endeligt vedtaget og den fornødne

lokalplan er offentligt bekendtgjort.«

15. Efter § 38 indsættes i kapitel 8:

» § 38 a. En ejendom i et sommerhusområde må, medmindre andet

er fastsat i en lokalplan eller i en af de planer, der er opretholdt ved §

68, stk. 2, ikke benyttes til anden anvendelse end boligformål, jf. §§ 40 og

41. En anvendelse, der er lovligt påbegyndt senest den 1. juli 1998, kan dog

fortsætte, men retten hertil bortfalder, når den ikke har været udnyttet i 3

på hinanden følgende år, jf. § 56, stk. 2.«

16. § 51, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Amtsrådet påser overholdelsen af § 6 c og regler,

der med hjemmel i § 6 c, stk. 3, og § 8 er fastsat for administrationen af §

6 c. Amtsrådet påser endvidere overholdelsen af §§ 35 og 36 og regler, der

med hjemmel i § 3 er fastsat for administrationen af §§ 35 og 36, medmindre

kommunalbestyrelsen er landzonemyndighed i det pågældende område, jf. § 35,

stk. 4.«

17 . I § 56, stk. 2, indsættes efter »i strid

med«: »§ 38 a,».

18. I § 58, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt

nr.:

»3) Amtsråds, i Københavns og Frederiksberg Kommuner

kommunalbestyrelsens, afgørelser om tilladelser efter regler fastsat af

miljø- og energiministeren i henhold til § 6 c, stk. 3.«

Nr. 3 bliver herefter nr. 4.

19 . § 60, stk. 3, 1. pkt. , affattes således:

»Ved rettidig klage efter § 58, stk. 1, nr. 3 og 4, kan

Naturklagenævnet bestemme, at en af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet

meddelt tilladelse eller godkendelse ikke må udnyttes, og at et påbud ikke

skal efterkommes.«

20 . I § 61 indsættes efter »reglerne om«:

»tilladelse efter § 35, stk. 1,».

21 . § 64, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1998.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets indhold

1.1. Bæredygtig planlægning i region- og kommuneplanlægningen.

For at fremme en bæredygtig planlægning og lovfæste bestemmelser om lokal

Agenda 21 indeholder lovforslaget bestemmelser om lokal Agenda 21 i region-

og kommuneplanerne og bestemmelser, som udelukker, at der tilvejebringes

tillæg til en kommuneplan, der ikke er revideret inden for de sidste 4 år.

Lokal Agenda 21

På FN-konferencen om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992 vedtog

Danmark sammen med 180 andre lande et handlingsprogram for en bæredygtig

udvikling af Jorden i det 21. århundrede - den såkaldte Agenda 21.

Handlingsprogrammet understreger, at en bæredygtig udvikling primært er

regeringernes ansvar, men at den fornødne gennemslagskraft kun kan opnås ved

at inddrage de lokale myndigheder, befolkningen, erhvervslivet, foreningerne

og interesseorganisationerne. Handlingsprogrammet betoner, at de lokale

myndigheder i dialog med befolkningen skal udarbejde en lokal Agenda 21.

Arbejdet med lokal Agenda 21 forudsætter et lokalt, folkeligt engagement,

og den statslige indsats i Danmark har derfor været baseret på tilskyndelse,

inspiration og erfaringsudveksling. Miljø- og energiministeren sendte således

i november 1994 sammen med formændene for Kommunernes Landsforening og

Amtsrådsforeningen et brev til alle landets amter og kommuner, hvori de blev

opfordret til at påbegynde det lokale Agenda 21 arbejde. Siden har Miljø- og

Energiministeriet i et samarbejde med Kommunernes Landsforening og

Amtsrådsforeningen ført en kampagne, som har haft til formål dels at give

inspiration til det lokale arbejde dels at sikre en erfaringsudveksling

mellem kommunerne.

Den hidtidige indsats dækker et bredt spektrum af aktiviteter, der

omfatter både opstilling af mål for den fremtidige udvikling og helt konkrete

projekter. Arbejdet er udført i forskellige organisationsformer og processer.

Under forespørgselsdebatten i Folketinget den 20. november 1997 om

opfølgningen af FN's særlige generalforsamling UNGASS blev der vedtaget et

forslag til vedtagelse, som bl.a. pålægger regeringen at fastsætte

»lovkrav til kommunerne om lokale Agenda 21-redegørelser og styrkelse af

den nationale indsats, bl.a. gennem regeringens afholdelse af Agenda 21-dage

med nationale og lokale aktører.«

Det skønnes hensigtsmæssigt at benytte planlovens regler om region- og

kommuneplaner som udgangspunkt for de lovregler, der skal gennemføres om

lokal Agenda 21.

En del kommuner har allerede knyttet lokal Agenda 21-arbejde til

kommuneplanen, fordi den er velegnet som overordnet handlingsplan på

miljøområdet. Men det lokale Agenda 21-arbejde bør i større omfang indgå i

både region- og kommuneplanlægningen. I region- og kommuneplanerne behandles

en række emner, som har væsentlig betydning for tilvejebringelsen af en

bæredygtig udvikling - miljø- og trafikforhold, lokalisering af byggeri og

rekreative områder. En hensigtsmæssig placering af boligområder, butikker,

institutioner og arbejdspladser kan eksempelvis reducere behovet for

transport og sammen med trafikplanlægningen og planlægningen af den

kollektive trafik medvirke til et mindre energiforbrug og mindre forurening.

Planerne er langsigtede, helhedsorienterede, og de skal revideres

regelmæssigt. De procedurer, som benyttes i region- og kommuneplanlægningen

med forudgående offentlighed og offentliggørelse af planforslag, harmonerer

også med inddragelsen af den lokale befolkning i Agenda 21 arbejdet.

Det lokale Agenda 21 arbejde er ikke og bør ikke være begrænset til de

emner, som kan reguleres i region- og kommuneplaner, men de målsætninger, som

kan opstilles i en lokal Agenda 21 for amtskommunen henholdsvis kommunen skal

for en stor dels vedkommende virkeliggøres gennem projekter og planer, som

skal være i overensstemmelse med regionplanen og kommuneplanen.

Inddragelsen af Agenda 21 arbejdets globale perspektiv i region- og

kommuneplanerne vil også give disse planer en ny dimension.

Det foreslås på denne baggrund, at der i redegørelserne for forslag til

revision af regionplaner og kommuneplaner skal gives oplysning om

amtskommunens henholdsvis kommunens lokal Agenda 21-arbejde. I forslaget er

angivet nogle emneområder, som amtsrådet eller kommunalbestyrelsen skal

forholde sig til ved at oplyse, om der er foretaget noget, og i bekræftende

fald, hvad der er foretaget, og hvad der er planer om. Det foreslås

endvidere, at miljø- og energiministeren bemyndiges til at fastsætte, at der

skal gives oplysninger om andre forhold.

Det foreslås desuden, at amtsrådets henholdsvis kommunalbestyrelsens

målsætning om amtskommunens henholdsvis kommunens bidrag til en bæredygtig

udvikling i det 21. århundrede, d.v.s. de mål, som opstilles i en lokal

Agenda 21, skal indgå i grundlaget for retningslinierne i regionplanen

henholdsvis i kommuneplanens hovedstruktur.

I forslaget er der lagt vægt på, at lokal Agenda 21 er en frivillig

indsats, og at arbejdet omfatter mere end de emner, som er direkte

planrelevante, bl.a. socialsektoren. De foreslåede bestemmelser pålægger

derfor ikke amterne og kommunerne en pligt til at tilvejebringe en lokal

Agenda 21, og de stiller ikke krav om, at lokal Agenda 21 skal opfylde

bestemte minimumskrav. Arbejdet skal fortsat bygge på frivillighed og lokalt

engagement. Men lovændringerne skal sikre, at de mål, som man sætter sig i

Agenda 21 arbejdet, indgår i den sammenfattende planlægning i region- og

kommuneplanlægningen. Lovændringerne skal endvidere sikre, at spørgsmålet om

en bæredygtig planlægning tages op i forbindelse med revisionen af planerne.

Det sker ved, at der i redegørelserne skal gives oplysning om, hvilket Agenda

21 arbejde der er udført, således at offentligheden får lejlighed til at

debattere spørgsmålet. Miljø- og Energiministeriet vil i forbindelse med

lovændringen tilvejebringe en vejledning med eksempler til inspiration for

amternes og kommunernes lokal Agenda 21-arbejde.

Før udarbejdelsen af forslag til region- og kommuneplaner skal amtsrådet

henholdsvis kommunalbestyrelsen indkalde ideer og forslag med henblik på

planlægningsarbejdet. Amtsråd og kommunalbestyrelser skal herudover forud for

en revision af planen udarbejde og offentliggøre en beretning om den

hidtidige planlægning og de påtænkte ændringer i planen samt en vurdering af

udviklingen. Lokal Agenda 21 vil med de foreslåede lovændringer naturligt

indgå i beretningen, f.eks. med en beskrivelse af miljøforholdene i amtet

henholdsvis kommunen, og den kan indgå i et debatoplæg, der sætter fokus på

ressourceforbrug og miljøforhold.

Forbud mod tillæg til en kommuneplan, der ikke er revideret

Kommuneplaner skal - ligesom regionplaner - revideres hvert 4. år, således

at planerne kan være i overensstemmelse med samfundsudviklingen og den

overordnede planlægning.

Alle amterne og flertallet af kommunerne følger reglerne. Det er

imidlertid konstateret, at nogle kommuner ikke overholder

revisionsforpligtelsen, men i stedet tilvejebringer tillæg til kommuneplanen,

efterhånden som der opstår behov for ændringer på afgrænsede områder eller

ønsker om gennemførelse af nye projekter, der ikke er i overensstemmelse med

kommuneplanen. Sådanne tillæg tilgodeser ikke behovet for en vurdering af

planændringerne i en større sammenhæng.

Det foreslås derfor, at det fastsættes i loven, at der ikke kan

tilvejebringes tillæg til en kommuneplan, som ikke er revideret i

overensstemmelse med reglerne i lovens § 22, stk. 1, 1. pkt., d.v.s. inden

for de sidste 4 år.

Forslaget indebærer, at nogle projekter, som forudsætter tilvejebringelse

af en lokalplan, der ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen, må

afvente, at kommuneplanen bliver revideret, før lokalplanen kan vedtages

endeligt. Forslaget er ikke til hinder for, at der tilvejebringes

lokalplaner, som er i overensstemmelse med kommuneplanen.

1.2. Supplering af reglerne om VVM-vurdering.

EF-direktivet om vurdering af visse offentlige og private projekters

indvirkning på miljøet (85/337/EØF) blev i Danmark implementeret som en del

af regionplanlægningen ved lov nr. 216 af 5. april 1989 om ændring af lov om

lands- og regionplanlægning, lov om regionplanlægning i hovedstadsområdet og

lov om miljøbeskyttelse (jf. lovforslag nr. 212 FF 1987-88 spalte 6787 og

7825, Till. A 4147, genfremsat som lovforslag nr. 152 FF 1988-89, spalte

4480, 5202, 7959 og 8238, Till. A 3641, Till. B 875 og Till. C 777).

Reglerne findes nu i § 6, stk. 3, nr. 4, og stk. 8, § 7, stk. 3, og § 8 i

lov om planlægning. I Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 847 af

30. september 1994 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning

(samlebekendtgørelse) kapitel 2 med tilhørende bilag 1-3 er der fastsat

nærmere regler om, hvilke anlæg der er omfattet bestemmelserne om

VVM-vurdering, og, hvilke oplysninger redegørelsen til

regionplanretningslinierne som minimum skal indeholde.

EF-direktivet er ændret ved Rådets Direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997 om

ændring af direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private

projekters indvirkning på miljøet. Det er et minimumsdirektiv, der giver

mulighed for, at de enkelte lande fastsætter videregående bestemmelser.

Direktivet skal være implementeret senest den 14. marts 1999.

Ændringerne indebærer, at der sker en vis udvidelse af, hvilke anlæg der

skal være omfattet af VVM-reglerne. Disse bestemmelser vil blive

implementeret ved en ændring af den oven for nævnte samlebekendtgørelse med

hjemmel i § 8 i lov om planlægning.

Ved direktivændringen er der imidlertid indført nogle nye bestemmelser,

hvis implementering forudsætter en supplering af de gældende lovbestemmelser.

En af disse nye regler er en bestemmelse om, at de omhandlede anlæg skal

undergives et krav om en tilladelse, jf. artikel 2, stk 1. Direktivændringen

omfatter endvidere en ny bestemmelse om, at offentligheden skal informeres om

afgørelser om, at et anlæg skal eller ikke skal VVM-vurderes, jf. artikel 4,

stk. 4, og en ny bestemmelse om, at offentligheden skal informeres om

afgørelser om, at en tilladelse ikke meddeles, jf. artikel 9, stk. 1.

Kravet om, at de anlæg, der er omfattet af VVM-reglerne, skal have en

tilladelse, der ikke må gives, før der er foretaget en VVM-vurdering er i en

række tilfælde opfyldt i de gældende regler. I Miljø- og Energiministeriets

bekendtgørelser nr. 848 og 849 af 30. september 1994 om ændring af

bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed og om tilladelse m.v. til de

anlæg, der er omfattet af miljøvurdringer i henhold til lov om planlægning

(VVM) er det således fastsat, at miljøgodkendelser og en række

dispensationer, tilladelser og godkendelser i henhold til miljølovgivningen

ikke må meddeles, før der er tilvejebragt endeligt vedtagne

regionplanretningslinier med en VVM-vurdering efter reglerne i planloven og

ovennævnte samlebekendtgørelse.

Det er i praksis antaget, at også reglerne om lokalplanpligt og

landzonetilladelse indebærer, at et anlæg, der er omfattet af VVM-reglerne,

ikke kan påbegyndes, før der er tilvejebragt regionplanretningslinier med en

VVM-vurdering, hvis der kræves tilvejebragt en lokalplan eller meddelelse af

en tilladelse efter § 35, stk. 1, i lov om planlægning. Men der er ikke

fastsat regler herom i loven, hvortil kommer, at der ikke i alle tilfælde

skal tilvejebringes en lokalplan, selvom der er tale om et projekt af et

sådant omfang, at det er lokalplanpligtigt, fordi der kan være en tidligere

tilvejebragt lokalplan eller byplanvedtægt, som indeholder de nødvendige

nærmere regler om projektet, således at lokalplanpligten er opfyldt, jf. §

13, stk. 5, i lov om planlægning. Endelig er der nogle anlæg, der hverken er

omfattet af reglerne om lokalplanpligt eller de oven for nævnte tilladelser

eller dispensationer i henhold til miljølovgivningen. Det gælder således for

eksempel vejanlæg uden for byer og rekreative områder og el- og gasledninger.

Offentlige vejanlæg og ledningsanlæg m.v. i det åbne land skal dog godkendes

af miljø- og energiministeren (Skov- og Naturstyrelsen) eller amtsrådet, jf.

bekendtgørelse nr. 571 af 25. juni 1992, der er udstedt med hjemmel i § 20,

stk. 2, i lov om naturbeskyttelse.

Det foreslås på denne baggrund, at de gældende regler suppleres med en

generel bestemmelse, som fastslår, at anlæg, der er omfattet af

bestemmelserne om VVM-vurdering, ikke må påbegyndes, før der er tilvejebragt

retningslinier i regionplanen om placeringen og udformningen af anlægget, og

at miljø- og energiministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmelser om, at

disse anlæg ikke må påbegyndes uden amtsrådets tilladelse. For så vidt angår

landzonetilladelser foreslås det præciseret i lovens § 35, stk. 2, at en

tilladelse til et VVM-pligtigt anlæg først kan meddeles, når de fornødne

retningslinier i regionplanen er endeligt vedtaget.

De nye regler om information af offentligheden er ikke dækket af de

gældende regler i lov om planlægning om offentliggørelse af tilladelser og

endeligt vedtagne planer. Det foreslås derfor, at miljø- og energiministeren

bemyndiges til at fastsætte de nødvendige bestemmelser i en bekendtgørelse.

Det følger af direktivets artikel 9, at afgørelser om at give eller nægte

en tilladelse skal begrundes. Det vil derfor i de nye bestemmelser, der skal

fastsættes om offentliggørelse af beslutninger om ikke at vedtage

regionplanretningslinier, blive fastsat, at afgørelserne skal begrundes.

1.3. Indførelse af en bestemmelse om anvendelsen af ejendomme i

sommerhusområder.

Sommerhusområder er efter planlovens § 34, stk. 3, områder, som i en

bygningsvedtægt eller en byplanvedtægt er udlagt til sommerhusbebyggelse, og

områder, som i en lokalplan er overført til sommerhusområde.

I de sommerhusområder, der er omfattet af en byplanvedtægt eller

lokalplan, vil planen indeholde bestemmelser om anvendelsen af ejendommene i

området, der er direkte bindende for ejerne. Det gælder imidlertid ikke i de

øvrige sommerhusområder.

Der er stadig en del områder, som er sommerhusområder, fordi de blev

udlagt hertil i en bygningsvedtægt, og som ikke senere er blevet omfattet af

en lokalplan. I disse områder er der - bortset fra bestemmelserne i

planlovens §§ 39 og 40 om boliger - ikke umiddelbart bindende bestemmelser om

anvendelsen af ejendommene, fordi de bestemmelser om anvendelsen af

ejendommene, der i øvrigt var i bygningsvedtægterne, er bortfaldet.

Kommuneplanens rammebestemmelser er ikke umiddelbart bindende, men

kommunalbestyrelsen kan efter planlovens § 12, stk. 3, nedlægge forbud mod en

anvendelse, der er i strid med rammebestemmelserne. Forbud skal imidlertid

nedlægges, før en anvendelse er påbegyndt, og det forudsætter derfor, at

kommunen bliver opmærksom på en påtænkt anvendelse, og at den griber ind.

Da det er en almindelig forudsætning, at sommerhusområder skal benyttes

til ferieformål og ikke til erhvervsformål, der kan medføre gener både for

naboerne og for området som helhed, må det betragtes som en mangel i loven,

at der ikke er en generelt gældende bestemmelse om anvendelsen.

Det foreslås derfor, at der indføjes en bestemmelse i loven, hvorefter

ejendomme i et sommerhusområde, medmindre andet er fastsat i en lokalplan

eller byplanvedtægt, kun må anvendes til boligformål, jf. lovens § 40.

1.4. Andre ændringer

Der foreslås endvidere en række mindre ændringer af de gældende

bestemmelser på områder, hvor der under administrationen af loven er

konstateret et praktisk behov for en præcisering eller supplering af

reglerne. Ændringsforslagene er:

- Forslag om, at lokalplanbestemmelser, der erstatter en

landzonetilladelse, skal kunne betinges, ligesom landzonetilladelser kan

betinges.

- Præcisering af, at en klage over et påbud kan tillægges opsættende

virkning.

- Forslag om, at der i forbindelse med klager vedrørende

landzonebestemmelserne skal være adgang til at bortse fra bestemmelserne, når

klagen vedrører en foranstaltning, der er udført, ligesom der kan bortses fra

reglerne vedrørende lokalplaner og dispensationer.

- Ajourføring af bestemmelserne om strafansvar for juridiske personer ved

henvisning til de bestemmelser, der nu findes i straffelovens 5. kapitel.

2. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Ad 1.1. Lovforslaget pålægger ikke amter og kommuner en pligt til

at iværksætte et særligt Agenda 21 arbejde, men kun en forpligtelse til at

inddrage resultaterne af det arbejde, som bliver udført, i planlægningen og

at redegøre for dette arbejde ved revisionen af planerne. Forslaget skønnes

derfor kun at have begrænsede administrative og økonomiske konsekvenser for

amter og kommuner.

Forbudet mod tillæg til en kommuneplan, der ikke er revideret, har ikke

administrative eller økonomiske konsekvenser for kommunerne.

Ad 1.2. Forslaget indebærer, at lidt flere anlæg bliver omfattet

af kravet om en VVM-vurdering. Endvidere vil de øgede krav om information af

offentligheden betyde, at amterne får flere udgifter til offentliggørelse af

afgørelser.

De nye regler om tilladelse og offentliggørelse af afgørelser skønnes at

ville medføre en del flere klager til Naturklagenævnet.

Ad 1.3. og 1.4. Forslagene har ikke økonomiske eller

administrative konsekvenser for det offentlige.

3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative

konsekvenser af betydning for erhvervslivet.

4. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser.

Forslagene vedrørende en bæredygtig planlægning i region- og

kommuneplanlægningen indebærer navnlig, at det lokale Agenda 21-arbejde

kommer under debat i forbindelse med revisionen af region- og

kommuneplanerne. Det skønnes indirekte at ville få en betydelig miljømæssig

effekt.

Forslaget om supplering af VVM-reglerne kan betyde, at lidt flere anlæg

bliver VVM-vurderet før anlægget gennemføres. Forslaget om indførelse af en

generel anvendelsesbestemmelse for sommerhusområder kan endvidere medvirke

til at hindre en miljømæssigt uheldig anvendelse af ejendomme i nogle

sommerhusområder.

5. Forholdet til EU-retten.

Forslaget om supplering af VVM-reglerne danner grundlag for en

implementering af det ændrede VVM-direktiv, jf. de almindelige bemærkningers

pkt. 1.2. Kommissionen skal derfor orienteres, når lovændringerne er

gennemført og de nødvendige bekendtgørelser med hjemmel i lovændringerne er

udstedt.

6. Hørte myndigheder og organisationer.

Følgende myndigheder og organisationer er hørt over et udkast til

lovforslaget:

Ministerier : Arbejdsministeriet, Boligministeriet,

Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Forskningsministeriet,

Forsvarsministeriet, Indenrigsministeriet, Justitsministeriet,

Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri, Trafikministeriet

Styrelser og klagenævn: Direktoratet for Arbejdstilsynet,

Banestyrelsen, Telestyrelsen, Energistyrelsen, Miljøklagenævnet,

Naturklagenævnet, Miljøstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen

Organisationer m.v.: Advokatrådet, Advokatfirma Plesner &

Grønborg, Akademirådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Asfaltindustrien, Byggesocietetet, Danmarks Fiskeriforening,

Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks

Turistråd, Dansk Arbejdgiverforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk

Familielandbrug, Dansk Industri, Dansk Olie- og Naturgas, Dansk Ornitologisk

Forening, Dansk Skovforening, Dansk Supermarked A/S, Dansk

Undergrundsconsortium, Danske Elværkers Forening, Danske Fjernvarmeværkers

Forening, Danske Mejeriers Fællesorganisation, De Danske Landboforeninger,

Detailhandlens Udviklingsråd, Elkraft, Elsam, Entreprenørforeningen,

Feriehusudlejernes Brancheforening, FDB, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske

Kemiske Industrier, Foreningen af jernskibs- og maskinbyggerier i Danmark,

Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I.,Frederiksberg Kommune,

Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Greenpeace, Handelskammeret,

Hovedstadsområdets Trafikselskab, Håndværksrådet, Komgas I/S, Kommunernes

Landsforening, Kommunalteknisk Chefforening, Kunstakademiets Arkitektskole,

Inst. for by- og landskabsplanlægning, Københavns Kommune, Landsforeningen

»Landsbyerne i Danmark«, NOAH, Roskilde Universitetscenter, Inst.

for miljø, teknologi og samfund, VVM-videncenter, Sammenslutningen af Danske

Småøer, Turismens Fællesråd, Ørestadsselskabet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at de mål om amtskommunens bidrag til en bæredygtig

udvikling, som kan opstilles i en Agenda 21, indgår som en del af grundlaget

for regionplanens retningslinier. Der henvises til afsnittet om lokal Agenda

21 under pkt. 1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2, 3 og 7

De foreslåede ændringer er en konsekvens af den i nr. 5 foreslåede § 6 c.

Til nr. 4 og 10

Det foreslås, at amtsrådene og kommunalbestyrelserne i deres redegørelser

for forslagene til revision af henholdsvis regionplaner og kommuneplaner

giver oplysning om deres lokal Agenda 21-aktiviteter, og at der i denne del

af redegørelsen som minimum skal gives oplysning om de angivne emneområder.

Nedsættelse af ressourceforbruget omfatter f.eks. initiativer, der fremmer

bygningsbevaring, genanvendelse og anvendelse af vedvarende energikilder.

Mindskelse af miljøbelastningen omfatter f.eks. grønne indkøb og projekter

til beskyttelse af drikkevandsressourcerne, herunder skovrejsning. Ved grønne

indkøb forstås køb af miljø- og ressourcevenlige, herunder energirigtige

produkter.

Nedbringelse af CO2-udslippet omfatter f.eks. energibesparende og

trafiknedsættende initiativer og skovrejsning.

Fremme af biologisk mangfoldighed omfatter f.eks. at genskabe, etablere og

sikre naturområder, herunder natur i byen.

Styrkelse af friluftsmuligheder omfatter en bred helhedsindsats for at

styrke og forbedre befolkningens friluftsmuligheder, herunder ved etablering

af bynær skov, grønne områder og stiforbindelser, der styrker adgangen fra by

til land, oprettelse af naturskoler og gennemførelse af naturformidling.

Øget borgerdeltagelse om bæredygtighedsspørgsmål kan f.eks. være

nedsættelse af grønne råd og borgergrupper samt afholdelse af lokale

pesticidkampagner og markedsdage.

Miljø- og Energiministeriet vil i forbindelse med lovændringen

tilvejebringe en vejledning med eksempler til inspiration for amternes og

kommunernes lokal Agenda 21-arbejde.

Til nr. 5

Med hensyn til baggrunden for den foreslåede supplering af VVM-reglerne

henvises til de almindelige bemærkningers pkt. 1.2.

Den foreslåede nye paragrafs stk. 1 og 2 har forbillede i bestemmelserne

om lokalplanpligt i planlovens § 13, stk. 2 og 3.

I stk. 1 foreslås en bestemmelse om, at større enkeltanlæg, der må antages

at påvirke miljøet i væsentlig grad, ikke må påbegyndes, før der er

tilvejebragt retningslinier i regionplanen om beliggenheden og udformningen

af anlægget.

Definitionen af anlæggene og kravene til miljøkonsekvensvurderingen af dem

indeholder det samme, som de hidtidige regler. Det nye i forslaget er således

kun, at bestemmelserne bliver direkte bindende for borgerne.

Som oplyst i de almindelige bemærkninger bevirker Rådets Direktiv 97/11/EF

af 3. marts 1997, at der sker en vis udvidelse af kredsen af anlæg, der er

omfattet af VVM-reglerne. Denne ændring vil blive implementeret ved en

ændring af den gældende samlebekendtgørelse med hjemmel i planlovens § 8.

I det ændrede direktiv om VVM forudsættes det, at de VVM-pligtige anlæg

skal være undergivet krav om en tilladelse, og at der skal være bestemmelser

om, at denne tilladelse ikke må gives, før VVM-vurderingen har fundet sted.

Efter de gældende regler må miljøgodkendelser m.v. ikke meddeles, før der er

tilvejebragt regionplanretningslinier, jf. Miljø- og Energiministeriets

bekendtgørelser nr. 848 og 849 af 30. september 1994. Det er imidlertid ikke

alle VVM-pligtige anlæg, der er omfattet af disse bestemmelser, og det

foreslås derfor i stk. 3, at der tilvejebringes en generel hjemmel til, at

miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at de pågældende anlæg

ikke må påbegyndes uden amtsrådets eller (i København og Frederiksberg)

Københavns Kommunalbestyrelses eller Frederiksberg Kommunalbestyrelses

tilladelse.

I stk. 2 foreslås en bestemmelse om, at amtsrådet har pligt til at

tilvejebringe et forslag til regionplantillæg, hvis det anlæg, der ønskes

placeret, i øvrigt er i overensstemmelse med retningslinierne i regionplanen.

Er det ikke det, kan amtsrådet nægte at medvirke. Spørgsmålet om, hvorvidt

anlægget er i overensstemmelse med retningslinierne i regionplanen, er et

retligt spørgsmål, der kan påklages til Naturklagenævnet efter planlovens §

58, stk. 1, nr. 3.

Den foreslåede pligt til at tilvejebringe et forslag til et

regionplantillæg og derefter at fremme sagen mest muligt betyder ikke, at

amtsrådet er forpligtet til at vedtage et regionplantillæg, der muliggør

etableringen af anlægget. Hvis behandlingen af planforslaget medfører, at

amtsrådet må vurdere, at etableringen af anlægget er planlægningsmæssigt

eller miljømæssigt uforsvarlig, kan amtsrådet undlade at vedtage forslaget

endeligt. Amtsrådets vurdering heraf kan ikke påklages, idet det kun er

retlige spørgsmål i forbindelse med beslutningen, der kan påklages til

Naturklagenævnet, jf. oven for.

Pligten til at tilvejebringe et forslag til et regionplantillæg gælder

efter forslaget ikke, hvis en nødvendig landzonetilladelse ikke kan opnås.

Det betyder, at amtsrådet kan meddele afslag på en ansøgning om

landzonetilladelse uden forudgående VVM-vurdering. Afslaget kan efter

planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, påklages til Naturklagenævnet. Stadfæster

nævnet afslaget, er sagen administrativt afgjort. Finder nævnet imidlertid,

at afslaget ikke er tilstrækkelig begrundet, kan nævnet hjemvise sagen til

amtsrådet, der herefter må behandle ansøgningen efter VVM-reglerne.

Til nr. 6

Forslaget er en konsekvens af ændringen af den kommunale styrelseslov pr.

1. januar 1998.

Til nr. 8

Afgørelser om, at et anlæg skal VVM-vurderes, vil i de fleste tilfælde

blive offentliggjort, fordi amtet efter de gældende regler i planloven skal

indkalde ideer og forslag til planlægningsarbejdet. I København og

Frederiksberg, hvor kommuneplanen er regionplan, kan kommunen i nogle

tilfælde undlade at indkalde ideer og forslag forud for udarbejdelsen af et

kommuneplantillæg med VVM-vurdering. I disse tilfælde vil kommunen efter de

nye regler skulle offentliggøre afgørelsen om, at der skal foretages en

VVM-vurdering af et anlæg.

Afgørelser om, at et anlæg efter en vurdering af nærmere fastsatte

kriterier (screening) ikke skal VVM-vurderes, skal efter de gældende regler

ikke offentliggøres, men ansøgeren kan være interesseret i offentliggørelsen,

fordi klagefristen for en klage til Naturklagenævnet beregnes fra en

offentliggørelse og ellers fra det tidspunkt, hvor klageren bliver bekendt

med afgørelsen. Ministeriet har derfor i vejledningen om planloven

tilkendegivet, at amterne bør være imødekommende overfor en bygherre, hvis

denne ønsker at betale offentliggørelsen af afgørelsen med en

klagevejledning.

Afslag på en ansøgning eller beslutning om, at et planforslag ikke

vedtages endeligt, skal efter de gældende regler i planloven heller ikke

offentliggøres. Det samme gælder regionplanmyndighedens beslutning om ikke at

vedtage et forslag til regionplanretningslinier for et VVM-pligtigt anlæg.

Efter det ændrede direktiv om VVM er det et krav, at offentligheden

informeres om de nævnte afgørelser, og det er derfor nødvendigt at supplere

planlovens bestemmelser om offentliggørelse.

Det foreslås derfor, at miljø- og energiministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om offentliggørelse af amternes og kommunernes afgørelser

om, at et anlæg er eller ikke er VVM-pligtigt, og beslutninger om, at et

forslag til regionplanretningslinier for et VVM-pligtigt anlæg ikke vedtages,

eller at et offentliggjort forslag ikke vedtages endeligt.

Til nr. 9

Det foreslås, at de mål om kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling,

som kan opstilles i en lokal Agenda 21, indgår som en del af kommuneplanens

hovedstruktur. Der henvises til afsnittet om lokal Agenda 21 under pkt. 1.1 i

de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Bestemmelserne i en lokalplan kan med enkelte undtagelser, jf. § 15, stk.

2, nr. 11 og 12, ikke gøres betingede. Det skyldes generelt, at betingelser

skaber uklarhed om retstilstanden, fordi den bliver afhængig af forhold uden

for lokalplanen.

En bestemmelse i en lokalplan efter § 15, stk. 4, har imidlertid reelt

samme virkning som en landzonetilladelse. Landzonetilladelser kan betinges,

og de bliver i praksis ofte betinget. Det skønnes derfor hensigtsmæssigt og

ubetænkeligt, at bestemmelser efter § 15, stk. 4, på samme måde som en

landzonetilladelse kan gøres betinget.

En relevant betingelse kan være, at anlægget, for eksempel en vindmølle,

skal fjernes, når det ikke længere benyttes.

Et andet eksempel kan være tidsbegrænsning af en tilladelse, således at

tilladelsen falder bort, hvis den ikke er udnyttet inden en vis frist.

Specielt i kystnærhedszonen kan der være en interesse i, at uudnyttede

tilladelser ikke til stadighed skal lægge en binding på arealanvendelsen.

Skulle projektet senere blive aktuelt igen, efter at tilladelsen er

bortfaldet, kan der efter en konkret vurdering meddeles en landzonetilladelse

efter planlovens § 35, stk. 1.

Til nr. 12 og 13

Det foreslås, at der ikke skal kunne tilvejebringes tillæg til en

kommuneplan, som ikke er revideret i overensstemmelse med de gældende regler.

Der henvises til afsnittet herom under pkt. 1.1 i de almindelige

bemærkninger.

I stk. 2 foreslås en bestemmelse, der giver miljø- og energiministeren

mulighed for at dispensere i særlige tilfælde. Der tænkes herved på tilfælde,

hvor der er knyttet betydelige samfundsinteresser til iværksættelsen af for

eksempel et statsligt byggeri.

Til nr. 14

Det foreslås præciseret, at en landzonetilladelse til et VVM-pligtigt

anlæg først kan meddeles, når de fornødne regionplanretningslinier er

endeligt vedtaget.

Til nr. 15

Med hensyn til baggrunden for de foreslåede bestemmelser henvises til de

almindelige bemærkningers pkt. 1.3.

Efter den foreslåede § 38 a må en ejendom i et sommerhusområde kun

anvendes til boligformål, medmindre anden anvendelse er tilladt i en

byplanvedtægt eller lokalplan.

Anvendelsen til boligformål skal være i overensstemmelse med

bestemmelserne i lovens §§ 40 og 41, d.v.s. at en bolig ikke må anvendes til

helårsbeboelse, medmindre der er tale om en bolig, hvor retten til

helårsbeboelse er bevaret siden området blev udlagt til sommerhusområde,

eller en bolig, hvor ejeren har ret til helårsbeboelse efter

pensionistreglerne i lovens § 41.

Da der efter de hidtil gældende regler lovligt kan være påbegyndt en

anvendelse, som vil være i strid med den foreslåede bestemmelse, foreslås

det, at en anvendelse, der er lovligt påbegyndt ved lovens ikrafttræden, kan

fortsætte, men at retten hertil bortfalder, når den ikke har været udnyttet i

3 på hinanden følgende år. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder med

hensyn til adgangen til at opretholde en anvendelse, der er i strid med loven

eller lokalplan- eller byplanvedtægtsbestemmelser, jf. § 56, stk. 2

Til nr. 16

Det foreslås fastsat, at amtsrådet, der er den kompetente myndighed efter

VVM-reglerne, har tilsynspligten med overholdelsen af reglerne.

Kommunalbestyrelsen skal efter § 51, stk. 3, foretage indberetning til

amtsrådet, når kommunalbestyrelsen får kendskab til et ulovligt forhold i

tilfælde, hvor amtsrådet efter stk. 2 er tilsynsmyndighed.

Til nr. 17

Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 15

Til nr. 18

De tilladelser til påbegyndelse af VVM-pligtige anlæg, som miljø- og

energiministeren efter lovforslaget kan fastsætte regler om, kan betinges,

således at regionplanretningslinier om anlæggets placering og udformning

bliver direkte bindende for bygherren. Det er afgørelser af samme karakter

som for eksempel en landzonetilladelse, der kan påklages til Naturklagenævnet

for så vidt angår både retlige og skønsmæssige spørgsmål.

Det foreslås derfor, at klageadgangen med hensyn til de omhandlede

tilladelser ikke begrænses til retlige spørgsmål.

Til nr. 19

Det foreslås præciseret, at Naturklagenævnet også kan meddele opsættende

virkning ved klager over påbud.

Til nr. 20

Efter de gældende regler i planlovens § 61 kan Naturklagenævnet i visse

tilfælde i forbindelse med afgørelsen af en klagesag se bort fra reglerne om

lokalplaner og dispensationer, når klagen vedrører en foranstaltning, der er

udført. Det betyder, at nævnet kan fritage for en efterfølgende

tilvejebringelse af lokalplan eller meddelelse af en dispensation, som ellers

ville være nødvendig for en retlig lovliggørelse af den pågældende

foranstaltning.

Bestemmelsen er overført til planloven fra kommuneplanlovens § 48, stk. 4,

der blev gennemført ved lov nr. 250 af 23. maj 1984 om ændring af forskellige

miljø- og planlægningslove (håndhævelse). Formålet med bestemmelsen er, at

klagemyndigheden skal kunne fritage for en efterfølgende lokalplan- eller

dispensationsprocedure, når en sådan reelt vil være uden indhold, jf.

bemærkningerne til § 4, nr. 5 i lovforslag L 78, 1983-84 (2. samling), tillæg

A sp.1577.

Bestemmelsen i § 61 omfatter ikke reglerne om landzonetilladelse, uden at

der synes at være nogen særlig begrundelse for denne forskel. En

efterfølgende landzonetilladelse kan også være en formalitet uden reelt

indhold. Naturklagenævnet behandler både klager vedrørende lokalplaner og

landzonebestemmelserne og begge regelsæt er ofte aktuelle i den samme sag.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen udvides således, at også tilladelse

efter landzonebestemmelserne bliver omfattet.

Til nr. 21

De gældende bestemmelser, hvorefter der kan pålægges et aktieselskab,

andelsselskab eller lignende, staten, en amtskommune, en kommune eller et

kommunalt fællesskab bødeansvar, foreslås ajourført ved, at bestemmelserne

ændres til en henvisning til de regler, der nu findes i straffelovens 5.

kapitel.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1998. Bygge- og

anlægsarbejder og ibrugtagen af bygninger og arealer til ændret anvendelse,

der har opnået byggetilladelse, eller, hvis en byggetilladelse ikke kræves,

er lovligt påbegyndt inden denne dato, er ikke omfattet af de nye regler om

påbegyndelse af VVM-pligtige anlæg og om anvendelse af ejendomme i

sommerhusområder. Projekter, der er i overensstemmelse med en detaljeret

lokalplan eller byplanvedtægt, men hvortil der ikke er udstedt

byggetilladelse eller som ikke er lovligt påbegyndt før lovens ikrafttræden,

er omfattet af de nye regler om påbegyndelse af VVM-pligtige anlæg.

Skriftlig fremsættelse (4. februar 1998).

Miljø- og energiministeren (Svend Auken):

Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om planlægning. (Bæredygtig

planlægning i region- og kommuneplaner, VVM-regler m.v.).

(Lovforslag nr. L 176).

For at fremme en bæredygtig planlægning og lovfæste bestemmelser om lokal

Agenda 21 indeholder lovforslaget bestemmelser om lokal Agenda 21 i region-

og kommuneplanerne og bestemmelser, som udelukker, at der tilvejebringes

tillæg til en kommuneplan, der ikke er revideret inden for de sidste 4 år.

Derudover indeholder lovforslaget bestemmelser, der skal supplere

VVM-reglerne, bestemmelser om anvendelsen af ejendomme i sommerhusområder og

nogle andre mindre ændringer.

Lokal Agenda 21

Under forespørgselsdebatten i Folketinget den 20. november 1997 om

opfølgningen af FN's særlige generalforsamling UNGASS blev der vedtaget et

forslag til vedtagelse, som bl.a. pålægger regeringen at fastsætte

»lovkrav til kommunerne om lokale Agenda 21-redegørelser«. Ved

lovforslaget opfylder regeringen denne forpligtelse.

Det foreslås, at der i redegørelserne for forslag til revision af

regionplaner og kommuneplaner skal gives oplysning om amtskommunens

henholdsvis kommunens lokal Agenda 21-arbejde. I forslaget er angivet nogle

emneområder, som amtsrådet eller kommunalbestyrelsen skal forholde sig til

ved at oplyse, om der er foretaget noget, og i bekræftende fald, hvad der er

foretaget, og hvad der er planer om. Det foreslås endvidere, at miljø- og

energiministeren bemyndiges til at fastsætte, at der skal gives oplysninger

om andre forhold.

Det foreslås desuden, at amtsrådets henholdsvis kommunalbestyrelsens

målsætning om amtskommunens henholdsvis kommunens bidrag til en bæredygtig

udvikling i det 21. århundrede, d.v.s. de mål, som opstilles i en lokal

Agenda 21, skal indgå i grundlaget for retningslinierne i regionplanen

henholdsvis i kommuneplanens hovedstruktur.

I forslaget er der lagt vægt på, at lokal Agenda 21 er en frivillig

indsats, og at arbejdet omfatter mere end de emner, som er direkte

planrelevante, bl.a. socialsektoren. De foreslåede bestemmelser pålægger

derfor ikke amterne og kommunerne en pligt til at tilvejebringe en lokal

Agenda 21, og de stiller ikke krav om, at lokal Agenda 21 skal opfylde

bestemte minimumskrav. Arbejdet skal fortsat bygge på frivillighed og lokalt

engagement. Men lovændringerne skal sikre, at de mål, som man sætter sig i

Agenda 21 arbejdet, indgår i den sammenfattende planlægning i region- og

kommuneplanlægningen. Lovændringerne skal endvidere sikre, at spørgsmålet om

en bæredygtig planlægning tages op i forbindelse med revisionen af planerne.

Det sker ved, at der i redegørelserne skal gives oplysning om, hvilket Agenda

21 arbejde der er udført, således at offentligheden får lejlighed til at

debattere spørgsmålet. Miljø- og Energiministeriet vil i forbindelse med

lovændringen tilvejebringe en vejledning med eksempler til inspiration for

amternes og kommunernes lokal Agenda 21-arbejde.

Forbud mod kommuneplantillæg til en kommuneplan, der ikke er

revideret

Kommuneplaner skal - ligesom regionplaner - revideres hvert 4. år, således

at planerne kan være i overensstemmelse med samfundsudviklingen og den

overordnede planlægning.

Alle amterne og flertallet af kommunerne følger reglerne. Det er

imidlertid konstateret, at nogle kommuner ikke overholder

revisionsforpligtelsen, men i stedet tilvejebringer tillæg til kommuneplanen,

efterhånden som der opstår behov for ændringer på afgrænsede områder eller

ønsker om gennemførelse af nye projekter, der ikke er i overensstemmelse med

kommuneplanen. Sådanne tillæg tilgodeser ikke behovet for en vurdering af

planændringerne i en større sammenhæng.

Det foreslås derfor, at det fastsættes i loven, at der ikke kan

tilvejebringes tillæg til en kommuneplan, som ikke er revideret i

overensstemmelse med reglerne i lovens § 22, stk. 1, 1. pkt., d.v.s. inden

for de sidste 4 år.

Forslaget indebærer, at nogle projekter, som forudsætter tilvejebringelse

af en lokalplan, der ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen, må

afvente, at kommuneplanen bliver revideret, før lokalplanen kan vedtages

endeligt. Forslaget er ikke til hinder for, at der tilvejebringes

lokalplaner, som er i overensstemmelse med kommuneplanen.

Supplering af VVM-reglerne

Da EF's direktiv af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og

private projekters indvirkning på miljøet (VVM) skulle implementeres, blev

det besluttet at anvende regionplanproceduren og regionplanretningslinier som

grundlag for de danske regler. Det skete i 1989 ved en ændring af de

dagældende love om lands- og regionplanlægning og om regionplanlægning i

hovedstadsområdet samt lov om miljøbeskyttelse.

Lovreglerne findes nu i planloven. De går ud på, at der skal

tilvejebringes regionplanretningslinier for større enkeltanlæg, der må

antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, og at redegørelsen for disse

regionplanforslag skal indeholde en vurdering af de miljømæssige

konsekvenser.

Miljø- og energiministeren er i loven bemyndiget til at fastsætte regler

om, hvilke anlæg der er omfattet af bestemmelserne om VVM-vurdering, og,

hvilke oplysninger redegørelsen til regionplanretningslinierne som minimum

skal indeholde. Disse regler er fastsat i en bekendtgørelse.

Direktivet fra 1985 er blevet ændret ved Rådets Direktiv 97/11/EF af 3.

marts 1997 om ændring af direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige

og private projekters indvirkning på miljøet. Ændringerne indebærer, at der

sker en vis udvidelse af, hvilke anlæg der skal være omfattet af

VVM-reglerne. Disse bestemmelser vil blive implementeret ved en ændring af

den nævnte bekendtgørelse.

Ved direktivændringen er der imidlertid også indført nogle bestemmelser,

hvis implementering forudsætter en supplering af de gældende lovbestemmelser.

En af de nye regler er en bestemmelse om, at de VVM-pligtige anlæg skal

undergives et krav om en tilladelse, og at denne tilladelse ikke må gives,

før VVM-vurderingen har fundet sted. De gældende danske bestemmelser om

miljøtilladelser m.v. dækker ikke i alle tilfælde, og de skal derfor

suppleres. De nye regler indebærer, at også projekter, der i dag har en

byggeret, fordi de er omfattet af en lokalplan, bliver omfattet af kravet om

VVM-vurdering.

Derudover kræver det ændrede direktiv, at en række afgørelser i

forbindelse med behandlingen af VVM-sagerne, som ikke efter de gældende

regler skal offentliggøres, fremover skal offentliggøres.

I lovforslaget foreslås miljø- og energiministeren derfor bemyndiget dels

til at fastsætte regler om, at de VVM-pligtige anlæg ikke må påbegyndes uden

regionplanmyndighedens tilladelse dels til at fastsætte regler om

offentliggørelse af regionplanmyndighedens beslutninger i forbindelse med

behandlingen af VVM-sagerne.

Andre ændringer

I lovforslaget foreslås endvidere indført et forbud mod erhvervsudøvelse i

de sommerhusområder, hvor anvendelsen af ejendommene ikke er fastlagt i en

byplanvedtægt eller lokalplan. Efter de gældende regler kan

kommunalbestyrelsen kun hindre erhverv i sådanne områder ved et forbud, der

skal nedlægges, før virksomheden er etableret. Det har i praksis medført, at

der er blevet etableret generende erhvervsvirksomhed i sommerhusområder,

fordi kommunen ikke har nået at gribe ind med et forbud. Forslaget berører

ikke den erhvervsudøvelse, der efter almindelige regler kan ske i en bolig.

Lovforslaget omfatter herudover nogle andre mindre ændringer af de

gældende bestemmelser på områder, hvor der er konstateret et praktisk behov

for en præcisering eller supplering af reglerne.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, skal jeg

anbefale Folketingets velvillige behandling af forslaget.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering

af de bestemmelser, der berøres af forslaget

§ 1

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1997,

foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 3, indsættes efter »amtskommunen«:

»og amtsrådets målsætning om amtskommunens bidrag til en bæredygtig

udvikling i det 21. århundrede«.

2 . § 6, stk. 3, nr. 4, affattes således:

»4) de i § 6 c nævnte anlæg,».

3 . I § 6, stk. 8, ændres »stk. 3, nr. 4,» til:

»§ 6 c«.

4. I § 6 indsættes som stk.10 og 11:

»Stk. 10. Redegørelsen for et forslag til revision af

regionplanen skal indeholde oplysninger om amtskommunens bidrag til en

bæredygtig udvikling i det 21. århundrede, herunder oplysninger om, hvordan

der arbejdes på tværs af forvaltningsområder, og hvordan befolkningen,

virksomheder, organisationer og foreninger inddrages i arbejdet (lokal Agenda

21). Oplysningerne skal omfatte amtskommunens bidrag til

1) nedsættelse af ressourceforbruget,

2) mindskelse af miljøbelastningen,

3) nedbringelse af CO2-udslippet,

4) fremme af biologisk mangfoldighed,

5) styrkelse af friluftsmuligheder,

6) øget borgerdeltagelse om bæredygtighedsspørgsmål,

7) inddragelse af en repræsentativ del af befolkningen i det lokale Agenda

21-arbejde og

8) fremme af et samspil mellem miljømæssige, sociale, sundhedsmæssige,

uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.

Der skal navnlig gives oplysning om forhold, som amtskommunen har direkte

indflydelse på, herunder i hvilket omfang der foretages grønne indkøb til

amtskommunens administration og institutioner.

Stk. 11. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at de

oplysninger, der er nævnt i stk. 10, skal omfatte andre forhold end de

nævnte.«

§ 6. For hver amtskommune skal der foreligge en regionplan. I

Københavns og Frederiksberg Kommuner er kommuneplanen tillige regionplan. En

regionplan skal omfatte en periode på 12 år.

Stk. 2. Regionplanlægningen må ikke stride mod regler eller

beslutninger efter § 3.

Stk. 3. Regionplanen skal på grundlag af en samlet vurdering af

udviklingen i amtskommunen indeholde retningslinier for:

1) arealudlæg til byzoner og sommerhusområder,

2) beliggenheden af større offentlige institutioner samt større

trafikanlæg og andre større tekniske anlæg,

3) beliggenheden af virksomhed m.v., hvortil der af hensyn til

forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav,

4) beliggenheden og udformningen af større enkeltanlæg, der må antages at

påvirke miljøet i væsentlig grad,

5) den samlede detailhandelsstruktur, jf. § 6 b,

6) varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og

sikringen af de særlig værdifulde landbrugsområder,

7) beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning

er uønsket,

8) varetagelsen af bevaringsværdier og naturbeskyttelsesinteresser i det

åbne land, herunder udpegningen og sikringen af naturområder med særlige

naturbeskyttelsesinteresser,

9) beliggenheden af arealer til fritidsformål,

10) anvendelsen af arealer til udnyttelse af sten, grus og andre

naturforekomster i jorden,

11) anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne,

12) kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande og

13) realiseringen af regler eller beslutninger efter lovens § 3.

Stk. 4. I Københavns og Frederiksberg Kommuner og i Københavns,

Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner skal regionplanlægningen udføres på

grundlag af en vurdering af udviklingen i området som helhed, og der skal

yderligere fastsættes retningslinier for:

1) fordelingen af den fremtidige byggeaktivitet i byzone og rækkefølgen

herfor og

2) vandforsyningen og spildevandsafledningen.

Stk. 5. Regionplanen kan omhandle andre forhold end nævnt i stk. 3

og 4.

Stk. 6. I de i stk. 4 nævnte områder skal de regionale

retningslinier fastsættes med særlig hensyntagen til den kollektive

trafikplan for det samlede område.

Stk. 7. Regionplanen skal ledsages af en redegørelse for planens

forudsætninger, herunder den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse,

samt den hidtil udførte planlægning og administration.

Stk. 8. Redegørelsen for den del af regionplanen, der indeholder

retningslinier for de i stk. 3, nr. 4, nævnte anlæg, skal indeholde en

vurdering af de miljømæssige konsekvenser.

Stk. 9. Redegørelsen for den del af regionplanen, der indeholder

retningslinier for detailhandelsstrukturen, skal indeholde

1) en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til

butiksformål for de enkelte byer og bydele fordelt på hovedbutikstyper og

disses omsætning,

2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende

bebyggelse til butiksformål,

3) en angivelse af målene for detailhandelsstrukturen, herunder hvilket

opland der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres inden for de

afgrænsede arealer,

4) oplysning om, hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i de

mindre og mellemstore byer,

5) oplysning om, hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i den

centrale del af de enkelte byer eller bydele, herunder forudsætningerne for

afgrænsningen af den centrale del af de enkelte byer eller bydele og for

eventuelle fravigelser fra bestemmelsen i § 5 d, stk. 1,

6) en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de

udlagte arealer til butiksformål og

7) oplysning om de særlige planlægningsmæssige begrundelser for

fastsættelse af eventuelle butiksstørrelser på mere end 3.000 m2

bruttoetageareal for dagligvarebutikker eller 1.000 m2 bruttoetageareal for

udvalgsvarebutikker.

5 . Efter § 6 b indsættes:

» § 6 c. Større enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet

i væsentlig grad, må ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinier

i regionplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende

redegørelse, jf. § 6, stk. 8.

Stk. 2. Hvis et ønsket anlæg i øvrigt er i overensstemmelse med

retningslinierne i regionplanen, påhviler det amtsrådet, Københavns

Kommunalbestyrelse eller Frederiksberg Kommunalbestyrelse snarest at

tilvejebringe et forslag til regionplantillæg og derefter fremme sagen mest

muligt. Pligten gælder dog ikke, hvis en nødvendig tilladelse efter § 35 ikke

kan opnås.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at

anlæg, der er omfattet af stk. 1, ikke må påbegyndes uden amtsrådets,

Københavns Kommunalbestyrelses eller Frederiksberg Kommunalbestyrelses

tilladelse.«

6. I § 7, stk. 1, 2 og 3, ændres

»Borgerrepræsentation« til: »Kommunalbestyrelse«.

7 . I § 7, stk. 3, og i § 8 ændres »§ 6, stk.

3, nr. 4,» til: »§ 6 c«.

8. I § 8 indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om

offentliggørelse af

1) afgørelser om, at et anlæg er omfattet eller ikke er omfattet af

bestemmelserne i § 6 c,

2) beslutninger om, at et forslag til regionplanretningslinier for et

anlæg, der er omfattet af bestemmelserne i § 6 c, ikke vedtages,

3) beslutninger om, at et forslag, der er offentliggjort, ikke vedtages

endeligt.«

§ 7. Efter anmodning fra amtsrådet eller Københavns

Borgerrepræsentation eller Frederiksberg Kommunalbestyrelse skal myndigheder

samt koncessionerede og tilsvarende virksomheder give de oplysninger, der er

nødvendige for regionplanlægningen.

Stk. 2. Der skal gives amtsrådet eller Københavns

Borgerrepræsentation eller Frederiksberg Kommunalbestyrelse lejlighed til at

udtale sig, inden en statslig myndighed eller en koncessioneret eller

tilsvarende virksomhed træffer beslutning om beliggenheden eller udførelsen

af større anlæg eller institutioner inden for amtskommunens eller kommunens

område.

Stk. 3. Private virksomheder skal give amtsrådet eller Københavns

Borgerrepræsentation eller Frederiksberg Kommunalbestyrelse de oplysninger og

foretage de undersøgelser, der er nødvendige for en vurdering af de

miljømæssige konsekvenser, når de påtænker at etablere de i § 6, stk. 3, nr.

4, omhandlede anlæg inden for amtskommunens eller kommunens område.

§ 8. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om,

hvilke anlæg der er omfattet af § 6, stk. 3, nr. 4. Anlæg, der vedtages i

enkeltheder ved særlig lov, er dog altid undtaget. Ministeren kan endvidere

fastsætte regler om, hvilke mindsteoplysninger der er nødvendige, for at en

miljømæssig vurdering kan foretages.

9. I § 11, stk. 4, indsættes efter »herunder«:

»kommunalbestyrelsens målsætning om kommunens bidrag til en bæredygtig

udvikling i det 21. århundrede og målene for«

10. I § 11 indsættes som stk. 9 og 10:

» Stk. 9. Redegørelsen for et forslag til revision af

kommuneplanen skal indeholde oplysninger om kommunens bidrag til en

bæredygtig udvikling i det 21. århundrede, herunder oplysninger om, hvordan

der arbejdes på tværs af forvaltningsområder, og hvordan befolkningen,

virksomheder, organisationer og foreninger inddrages i arbejdet (lokal Agenda

21). Oplysningerne skal omfatte kommunens bidrag til

1) nedsættelse af ressourceforbruget,

2) mindskelse af miljøbelastningen,

3) nedbringelse af CO2-udslippet,

4) fremme af biologisk mangfoldighed,

5) styrkelse af friluftsmuligheder,

6) øget borgerdeltagelse om bæredygtighedsspørgsmål,

7) inddragelse af en repræsentativ del af befolkningen i det lokale Agenda

21-arbejde og

8) fremme af et samspil mellem miljømæssige, sociale, sundhedsmæssige,

uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.

Der skal navnlig gives oplysning om forhold, som kommunen har direkte

indflydelse på, herunder i hvilket omfang kommunen rejser bynær skov, og i

hvilket omfang der foretages grønne indkøb til kommunens administration og

institutioner.

Stk. 10. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at de

oplysninger, der er nævnt i stk. 9, skal omfatte andre forhold end de

nævnte.«

§ 11. For hver kommune skal der foreligge en kommuneplan.

Stk. 2. Kommuneplanen må ikke stride mod regionplanlægningen for

forhold omfattet af § 6, stk. 3 og 4, eller regler eller beslutninger efter §

3.

Stk. 3. I kommuneplanen fastlægges for hele kommunen en

hovedstruktur og for de enkelte dele af kommunen rammer for lokalplanernes

indhold.

Stk. 4. Hovedstrukturen angiver de overordnede mål for udvikling

og arealanvendelse i kommunen, herunder udbygning med boliger og

arbejdspladser, trafikbetjening, serviceforsyning og rekreative områder.

Stk. 5. Rammerne for indholdet af lokalplaner fastsættes for de

enkelte dele af kommunen med hensyn til:

1) fordelingen af bebyggelsen efter art og anvendelsesformål,

2) bebyggelsesforhold, herunder rammer for bevaring af bebyggelser eller

bymiljøer,

3) byfornyelsen i eksisterende bysamfund,

4) forsyningen med offentlig og privat service,

5) institutioner og tekniske anlæg, herunder varmeforsyningsforhold,

6) områder til fritidsformål,

7) trafikbetjeningen,

8) overførsel af arealer til byzone eller sommerhusområder og

9) rækkefølgen for udbygning af arealer til byformål og sommerhusområder.

Stk. 6. Kommuneplanen kan indeholde retningslinier for andre

forhold af betydning for arealanvendelsen og bebyggelsen i kommunen, herunder

angivelse af bevaringsværdige bygninger.

Stk. 7. Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens

forudsætninger, herunder den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse

samt den hidtil udførte planlægning og administration.

Stk. 8. Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der indeholder

rammer for forsyningen med butikker, jf. stk. 5, nr. 4, skal indeholde

1) en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til

butiksformål for de enkelte byer og bydele fordelt på hovedbutikstyper og

disses omsætning,

2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende

bebyggelse til butiksformål,

3) en angivelse af målene for detailhandelsstrukturen, herunder en

angivelse af, hvilket opland der forudsættes betjent af de butikker, der kan

placeres inden for de udlagte arealer,

4) oplysning om, hvordan planlægningen tilgodeser målene for den kommunale

hovedstruktur, herunder hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i

de mindre og mellemstore byer, samt bymiljøet i de områder, der foreslås

udlagt til butiksformål,

5) en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de

udlagte arealer til butiksformål og

6) oplysning om de særlige planlægningsmæssige begrundelser for

fastsættelse af eventuelle butiksstørrelser på mere end 3.000 m2

bruttoetageareal for dagligvarebutikker eller 1.000 m2 bruttoetageareal for

udvalgsvarebutikker.

11. I § 15, stk. 4, indsættes som 2. pkt .:

»Der kan knyttes betingelser til bestemmelsen.«

§ 15. En lokalplan skal indeholde oplysninger om planens formål og

retsvirkninger.

Stk. 2. I en lokalplan kan der optages bestemmelser om:

1) overførsel til byzone eller sommerhusområde af arealer, som planen

omfatter,

2) områdets anvendelse, herunder om at nærmere angivne arealer forbeholdes

til offentlige formål,

3) ejendommes størrelse og afgrænsning,

4) vej og stiforhold og andre forhold af færdselsmæssig betydning,

herunder om adgangsforholdene til færdselsarealer og med henblik på

adskillelse af trafikarterne,

5) beliggenhed af spor og ledningsanlæg, herunder til elforsyning,

6) bebyggelsers beliggenhed på grundene, herunder om den terrænhøjde,

hvori en bebyggelse skal opføres,

7) bebyggelsers omfang og udformning, herunder til regulering af

boligtætheden,

8) anvendelse af de enkelte bygninger,

9) udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer,

herunder om terrænregulering, hegnsforhold, bevaring af beplantning og

beplantningsforhold i øvrigt samt belysning af veje og andre færdselsarealer,

10) bevaring af landskabstræk i forbindelse med bebyggelse af et område,

der inddrages til bymæssig bebyggelse eller sommerhusbebyggelse,

11) tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for

det af planen omfattede område som betingelse for ibrugtagen af ny

bebyggelse,

12) foretagelse af afskærmningsforanstaltninger såsom anlæg af

beplantningsbælte, støjvold, mur og lignende som betingelse for ibrugtagen af

ny bebyggelse eller ændret anvendelse af et ubebygget areal,

13) oprettelse af grundejerforeninger for nye haveboligområder,

erhvervsområder eller områder for fritidsbebyggelse, herunder om medlemspligt

og om foreningens ret og pligt til at forestå etablering, drift og

vedligeholdelse af fællesarealer og fællesanlæg,

14) bevaring af eksisterende bebyggelse, således at bebyggelsen kun med

tilladelse fra kommunalbestyrelsen må nedrives, ombygges eller på anden måde

ændres,

15) friholdelse af et område for ny bebyggelse, når en bebyggelse kan

blive udsat for sammenstyrtning, oversvømmelse eller anden skade, der kan

medføre fare for brugernes liv, helbred eller ejendom,

16) ophør af gyldigheden af udtrykkeligt angivne tilstandsservitutter,

hvis servituttens opretholdelse vil være i strid med lokalplanens formål, og

hvis servitutten ikke vil bortfalde som følge af § 18,

17) sammenlægning af lejligheder i eksisterende boligbebyggelse,

18) isolering af eksisterende boligbebyggelse mod støj og

19) forbud mod større byggearbejder på eksisterende bebyggelse, således at

sådanne arbejder kun kan udføres med kommunalbestyrelsens tilladelse eller

efter krav fra en offentlig myndighed med hjemmel i lovgivningen.

Stk. 3. I en lokalplan for et område, som overgår til byformål

eller til sommerhusbebyggelse, skal der optages bestemmelser til sikring af

de forhold, der er nævnt i stk. 2, nr. 24.

Stk. 4. En lokalplan for et område, der skal forblive i landzone,

kan indeholde bestemmelse om, at lokalplanen erstatter de tilladelser efter §

35, stk. 1, som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse.

Stk. 5. Uden for landsbyer kan en lokalplan for landzonearealer,

der fastlægges til jordbrugsmæssig anvendelse, ikke indeholde bestemmelser

efter stk. 2, nr. 3, 6, 8 eller 9.

Stk. 6. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at der

i lokalplaner kan optages bestemmelser om andre forhold end nævnt i stk. 2.

Stk. 7. Miljø- og energiministeren kan i overensstemmelse med

anden lovgivning fastsætte regler om, at tilladelser og dispensationer, som

er nødvendige for en lokalplans virkeliggørelse, anses for meddelt ved

lokalplanens gennemførelse. Miljø- og energiministeren kan endvidere

fastsætte regler om kommunalbestyrelsens adgang til at dispensere fra sådanne

lokalplaner og om andre myndigheders ret til at fremsætte indsigelse mod

forslag til sådanne lokalplaner.

Stk. 8. En lokalplan, der giver mulighed for etablering af

butikker, skal indeholde bestemmelser om det maksimale bruttoetageareal for

de enkelte butikker og det samlede bruttoetageareal, der kan anvendes til

butiksformål.

12. I § 22, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter

»kapitel«: », jf. dog § 22 a«.

§ 22. Region og kommuneplaner skal revideres hvert fjerde år.

Region, kommune og lokalplaner kan i øvrigt tilvejebringes og ændres efter

reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Før udarbejdelse af et forslag til region eller

kommuneplan eller ændringer hertil indkalder amtsrådet henholdsvis

kommunalbestyrelsen ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet.

Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt inddrage offentligheden i det indledende

lokalplanarbejde. Ved mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der ikke

strider mod planens hovedprincipper, samt ved uvæsentlige ændringer i planens

hovedstruktur kan kommunalbestyrelsen undlade at indkalde ideer, forslag m.v.

som angivet i 1. pkt.

Stk. 3. Indkaldelse efter stk. 2 skal indeholde en kort

beskrivelse af hovedspørgsmålene i den forestående planlægning. Indkaldelse

sker ved offentlig bekendtgørelse. Amtsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen

fastsætter en frist for afgivelse af ideer, forslag m.v., jf. dog § 23, stk.

3.

13. Efter § 22 indsættes:

»§ 22 a. En kommuneplan, der ikke er revideret i

overensstemmelse med reglerne i § 22, stk. 1, 1. pkt., kan kun ændres eller

suppleres ved en revision af planen efter § 22, stk. 1, 1. pkt.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan i særlige tilfælde

dispensere fra reglen i stk. 1.«

14. § 35, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 til udstykning, bebyggelse

eller ændret anvendelse, som er omfattet af reglen om VVM-pligt i § 6 c, stk.

1, eller reglen om lokalplanpligt i § 13, stk. 2, kan først meddeles, når de

fornødne retningslinier i regionplanen er endeligt vedtaget og den fornødne

lokalplan er offentligt bekendtgjort.«

§ 35. I landzoner må der ikke uden tilladelse fra

landzonemyndigheden foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske

ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. dog

§§ 3638.

Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 til udstykning, bebyggelse eller

ændret anvendelse, som er omfattet af reglen om lokalplanpligt i § 13, stk.

2, kan først meddeles, når den fornødne lokalplan er offentligt bekendtgjort.

Stk. 3. For arealer i kystnærhedszonen, jf. § 5 a, må tilladelse

efter stk. 1 kun meddeles, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i

forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. § 1.

Stk. 4. Amtsrådet er landzonemyndighed. I følgende tilfælde er

kommunalbestyrelsen dog landzonemyndighed:

1) I Københavns og Frederiksberg Kommuner.

2) I landsbyer, der er entydigt afgrænset i en kommuneplan.

3) I landzoneområder, der er omfattet af en offentligt bekendtgjort

lokalplan.

Stk. 5. Ansøgeren og kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet

skal have skriftlig meddelelse om afgørelser efter stk. 1.

Stk. 6. En afgørelse efter stk. 1 skal indeholde oplysning om

bestemmelserne i §§ 59 og 60.

Stk. 7. Tilladelser efter stk. 1 skal offentliggøres.

Offentliggørelse kan dog undlades, hvis tilladelsen er i overensstemmelse med

en offentligt bekendtgjort lokalplan.

Stk. 8. Offentliggørelsen af en tilladelse efter stk. 1 skal

indeholde oplysning om bestemmelserne i §§ 59 og 60.

15. Efter § 38 indsættes i kapitel 8:

» § 38 a. En ejendom i et sommerhusområde må, medmindre andet

er fastsat i en lokalplan eller i en af de planer, der er opretholdt ved §

68, stk. 2, ikke benyttes til anden anvendelse end boligformål, jf. §§ 40 og

41. En anvendelse, der er lovligt påbegyndt senest den 1. juli 1998, kan dog

fortsætte, men retten hertil bortfalder, når den ikke har været udnyttet i 3

på hinanden følgende år, jf. § 56, stk. 2.«

16. § 51, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Amtsrådet påser overholdelsen af § 6 c og regler,

der med hjemmel i § 6 c, stk. 3, og § 8 er fastsat for administrationen af §

6 c. Amtsrådet påser endvidere overholdelsen af §§ 35 og 36 og regler, der

med hjemmel i § 3 er fastsat for administrationen af §§ 35 og 36, medmindre

kommunalbestyrelsen er landzonemyndighed i det pågældende område, jf. § 35,

stk. 4.«

§ 51. Kommunalbestyrelsen påser overholdelsen af denne lov og af

de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, samt af bestemmelserne i

lokalplaner og i de efter § 68, stk. 2, opretholdte vedtægter og planer m.v.,

jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Amtsrådet påser overholdelsen af §§ 35 og 36 og regler,

der med hjemmel i § 3 er fastsat for administrationen af §§ 35 og 36,

medmindre kommunalbestyrelsen er landzonemyndighed i det pågældende område,

jf. § 35, stk. 4.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal foretage indberetning til

amtsrådet, når kommunalbestyrelsen får kendskab til et ulovligt forhold i

tilfælde, hvor amtsrådet efter stk. 2 er tilsynsmyndighed.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet påser, at påbud

og forbud efter denne lov efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser,

dispensationer m.v. overholdes.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet skal foranledige

et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet

betydning.

17 . I § 56, stk. 2, indsættes efter »i strid

med«: »§ 38 a,».

§ 56. En tilladelse eller dispensation efter denne lov bortfalder,

hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Stk. 2. En hidtidig ret til at udnytte en ejendom på en måde, som

er i strid med en lokalplan eller en efter § 68, stk. 2, opretholdt plan,

eller som ville kræve tilladelse eller dispensation efter denne lov,

bortfalder, når retten ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.

18. I § 58, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt

nr.:

»3) Amtsråds, i Københavns og Frederiksberg Kommuner

kommunalbestyrelsens, afgørelser om tilladelser efter regler fastsat af

miljø- og energiministeren i henhold til § 6 c, stk. 3.«

Nr. 3 bliver herefter nr. 4.

§ 58. Til Naturklagenævnet, som er nedsat i medfør af § 79 i lov

nr. 9 af 3. januar 1992 om naturbeskyttelse, kan påklages:

1) Amtsråds og kommunalbestyrelsers afgørelser efter § 35, stk. 1.

2) Kommunalbestyrelsers afgørelser efter § 47, stk. 1.

3) Amtsråds og kommunalbestyrelsers afgørelser om andre forhold, der er

omfattet af denne lov, for så vidt angår retlige spørgsmål.

Stk. 2. Naturklagenævnets formand kan på nævnets vegne træffe

afgørelse i sager, der ikke skønnes at have meget væsentlig interesse i

forhold til lovens formål.

Stk. 3. Naturklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden

administrativ myndighed.

19 . § 60, stk. 3, 1. pkt. , affattes således:

»Ved rettidig klage efter § 58, stk. 1, nr. 3 og 4, kan

Naturklagenævnet bestemme, at en af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet

meddelt tilladelse eller godkendelse ikke må udnyttes, og at et påbud ikke

skal efterkommes.«

§ 60. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at

afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes

klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. I tilfælde, hvor en afgørelse

træffes indirekte og således ikke meddeles eller offentliggøres, regnes

fristen fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til afgørelsen.

Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen

til den følgende hverdag.

Stk. 2. Klage efter § 58, stk. 1, nr. 1, indgives til den

myndighed, der har truffet afgørelsen. Amtsrådet henholdsvis

kommunalbestyrelsen videresender klagen til Naturklagenævnet ledsaget af den

påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

Andre klager indgives til Naturklagenævnet.

Stk. 3. Ved rettidig klage efter § 58, stk. 1, nr. 3, kan

Naturklagenævnet bestemme, at en af kommunalbestyrelsen meddelt tilladelse

ikke må udnyttes. Er et bygge eller anlægsarbejde iværksat, kan nævnet påbyde

dette standset.

Stk. 4. En tilladelse efter § 35, stk. 1, må ikke udnyttes før

klagefristens udløb. Rettidig klage efter § 58, stk. 1, nr. 1 og 2, har

opsættende virkning, medmindre Naturklagenævnet bestemmer andet.

Stk. 5. Naturklagenævnet påser, at den, som har modtaget en

tilladelse, underrettes om klagen. Når klage indgives til amtsrådet

henholdsvis kommunalbestyrelsen, underretter disse myndigheder straks den,

der har modtaget en tilladelse, om klagen.

20 . I § 61 indsættes efter »reglerne om«:

»tilladelse efter § 35, stk. 1,».

§ 61. Når det er foreneligt med planlægningsmæssige hensyn og med

hensynet til offentlighedens medvirken i planlægningen, kan Naturklagenævnet

i forbindelse med afgørelse af en klagesag efter § 58, stk. 1, se bort fra

reglerne om lokalplaner og dispensationer, når klagen vedrører en

foranstaltning, der er udført.

21 . § 64, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel«.

§ 64. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder bestemmelser i en lokalplan eller en af de efter § 68, stk.

2, opretholdte vedtægter og planer m.v.,

2) overtræder § 35, stk. 1, § 39 og § 40, stk. 1,

3) tilsidesætter vilkår for en tilladelse eller dispensation m.v. efter

loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter eller planer eller

tilsidesætter kommunalbestyrelsens bestemmelser efter § 37, stk. 2, eller

4) undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold

til loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter, herunder påbud

om at berigtige et ulovligt forhold.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab

el.lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen

begået af staten, en amtskommune, en kommune eller et kommunalt fællesskab,

jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges den pågældende

myndighed eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

RÅDETS DIREKTIV 97/11/EF af 3. marts 1997 om ændring af direktiv

85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters

indvirkning på miljøet

Officielle noter

(* 1) Gennemførelse af Rådets Direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997 om

ændring af direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private

projekters indvirkning på miljøet.

Lignende dokumenter