Spring til indhold

Retsinformation

1997 BSF 43 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OFFENTLIG GRØN INDKØBSPOLITIK

1997/2 BSF 43Beslutningsforslag som fremsatFolketinget7. maj 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til at gennemføre følgende initiativer

med henblik på styrkelse af grøn indkøbspolitik i det offentlige:

1. Cirkulæret om miljø og energihensyn ved statslige indkøb strammes op,

således at det bliver obligatorisk for alle statslige institutioner og

statsejede selskaber at udarbejde indkøbspolitikker og handlingsplaner, der

sikrer:

- kortlægning af institutionens indkøb,

- prioritering og udpegning af indsatsområder på baggrund af produkternes

miljø og energiforhold,

- indhentelse af miljø og energioplysninger i forbindelse med indkøb inden

for som minimum de udpegede indsatsområder,

- afvejning af miljø og energihensyn i forhold til andre hensyn ved indkøb

inden for som minimum de udpegede indsatsområder,

- dokumentering og registrering af resultatet af den grønne

indkøbspolitik,

- afrapportering af resultaterne en gang årligt til Miljøstyrelsen eller

en anden central myndighed,

- informering af leverandører af produkter inden for de udpegede

indsatsområder om handlingsplanen og resultatet af indsatsen hvert år,

- tilvalg af fødevarer med det statslige økologimærke samt

nonfoodprodukter, der er svane eller blomstermærkede,

- fravalg af PVC samt produkter/stoffer på listen over uønskede stoffer og

- revision af handlingsplanen mindst hvert andet år.

2. Der fastsættes efter aftale med de kommunale organisationer

retningslinjer, der sikrer, at kommunale og amtskommunale institutioner,

herunder selskaber, der ejes af kommuner og amter, udarbejder

indkøbspolitikker og handlingsplaner efter retningslinjer, der svarer til

dem, der ifølge punkt 1 skal gælde for statsinstitutioner. Ifald der ikke kan

fastsættes sådanne retningslinjer efter aftale med de kommunale

organisationer, fremsætter miljø og energiministeren lovforslag, der skaber

Læs alt

det fornødne lovgrundlag til fastsættelse heraf.

3. Miljøstyrelsen eller en anden central myndighed pålægges at udarbejde

en samlet afrapportering af resultatet af den grønne indkøbspolitik i det

offentlige. Afrapportering sker hvert år i forbindelse med miljøvurderingen

af forslaget til finanslov.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Siden revisionen af miljøbeskyttelsesloven i 1991 har offentlige

myndigheder efter lovens § 6 haft pligt til at »virke for lovens formål

ved anlæg og drift af offentlige virksomheder samt ved indkøb og

forbrug«.

Dette beslutningsforslag har til hensigt at styrke miljøhensynet i

forbindelse med offentlige indkøb.

Grøn indkøbspolitik indebærer, at der ud over krav til funktion og

kvalitet, pris, leveringssikkerhed m.m. også stilles krav om, at produkter og

produktionsmetoder er miljøvenlige, herunder energirigtige.

Formålet med offentlig grøn indkøbspolitik er dels at nedsætte den

miljøbelastning, der fremkommer som følge af det offentliges aktiviteter,

dels at tilskynde producenter til at udvikle og markedsføre produkter, der er

mindre miljøbelastende.

Det offentlige er storforbruger og bør foregå med et godt eksempel; men

tilsyneladende er det i dag primært de almindelige forbrugere, der i større

og større grad tager miljøhensyn i forbindelse med deres indkøb.

I 1991 udarbejdedes den første danske strategi for offentlig grøn

indkøbspolitik. I 1994 blev der udarbejdet en handlingsplan for offentlig

grøn indkøbspolitik.

På papiret har der altså eksisteret en offentlig grøn indkøbspolitik i en

del år. På trods heraf konkluderede Miljøstyrelsen i debatoplægget »En

styrket produktorienteret miljøindsats« i november 1996, at indsatsen

endnu ikke kan mærkes på markedet, jf. Miljø og Planlægningsudvalget, 199697,

Alm. del bilag 334.

I debatoplægget siger Miljøstyrelsen lige ud (s. 46), at der dels har

»været nogle meget markante eksempler på store investeringer, hvor der

ikke blev taget miljøhensyn i indkøbene, og dels er det stadig undtagelsen,

at der stilles miljøkrav ved offentlige indkøb«.

Der er ikke meget, der tyder på, at udviklingen for alvor er vendt i det

seneste år. Der er fortsat markante eksempler på, at offentlige virksomheder

undlader at tage miljøhensyn i forbindelse med indkøb.

For nylig blev det således kendt, at Scandlines har opgivet miljøhensynene

i forbindelse med køb af dieselolie. Det statsejede rederi går således

tilbage til at anvende en olie med et højere svovlindhold end den mere

miljøvenlige, som er blevet anvendt i en periode.

Alle statslige institutioner og statsejede virksomheder blev med Miljø og

Energiministeriets cirkulære nr. 26 af 7. februar 1995 pålagt at udarbejde

grønne indkøbspolitikker og handlingsplaner samt at indsende dem til

Miljøstyrelsen senest den 1. februar 1996.

I 1990'erne er der også taget en række initiativer for at få kommuner og

amter til at leve op til forpligtelsen til at foretage miljøbevidste indkøb.

På trods heraf viste en undersøgelse foretaget af Danmarks

Naturfredningsforening i 1997, at kun 29 kommuner har en grøn indkøbspolitik,

og at denne ikke engang i disse kommuner er bredt implementeret.

Dette beslutningsforslag har til hensigt at stramme op på det offentliges

indsats for grønne indkøb. Beslutningsforslaget indeholder således tre

elementer:

- Der stilles skrappere krav til statslige institutioners og virksomheders

grønne indkøbspolitik og handlingsplaner.

- Der fastsættes efter aftale med de kommunale organisationer

retningslinjer, der sikrer, at kommunale og amtskommunale institutioner,

herunder selskaber, der ejes af kommuner og amter, udarbejder

indkøbspolitikker og handlingsplaner for grønne indkøb.

- Miljøstyrelsen eller en anden statslig myndighed pålægges en gang årligt

at udarbejde samlede afrapporteringer af resultatet af den grønne

indkøbspolitik i det offentlige.

De statsligt anerkendte økologi og miljømærker understøtter indkøberne i

indsatsen for at købe mindre belastende produkter i takt med, at mærkerne

udbredes til flere og flere produktgrupper. Listen over uønskede stoffer og

kataloget »PVCfri indkøb hvordan?», udarbejdet af Århus Amt i

samarbejde med Miljøstyrelsen, er ligeledes redskaber til denne indsats. For

at understøtte centrale såvel som decentrale indkøbere bør disse redskaber

integreres i både cirkulæret og i de miljøvejledninger om miljøhensyn ved

indkøb af konkrete produkter, som Miljøstyrelsen planlægger.

I forbindelse med aftalen mellem regeringen og SF om finansloven for 1998

blev det aftalt, at institutioner i stigende grad skal omlægge en stigende

del af fødevareindkøbet til økologiske fødevarer i takt med, at det øgede

udbud af økologiske fødevarer inden for stadig flere varegrupper gør det

muligt.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Til punkt 1

Bestemmelsen i punkt 1 indeholder en række specifikke krav til

statsinstitutionernes indkøbspolitikker og handlingsplaner. De fleste af

disse krav er allerede nævnt i cirkulæret om statslige grønne indkøb, men det

hedder blot, at »en handlingsplan bør typisk omfatte...«. Kravene

er således ikke obligatoriske i dag.

De statslige institutioner er imidlertid ikke tidligere blevet bedt om

årligt at afrapportere resultaterne af den grønne indkøbspolitik til en

central myndighed.

En anden nyskabelse er, at statsinstitutionerne pålægges årligt at

informere leverandører om handlingsplanen for grønne indkøb og resultatet af

indsatsen.

En tredje nyskabelse er, at institutionerne pålægges at revidere

handlingsplanen mindst hvert andet år.

De nævnte stramninger af kravene til de statslige institutioner vil

betyde, at det gøres klarere for institutionerne, hvad der forventes af dem.

Kravet om afrapportering sikrer endvidere, at institutionerne selv og den

centrale myndighed får et klart billede af, om indkøbspolitikken og

handlingsplanen bliver ført ud i livet.

Der stilles krav om, at leverandører informeres om handlingsplan m.v.,

således at de så tidligt som muligt kan få et indtryk af de krav, de vil

blive stillet over for.

Til punkt 2

Ifølge miljøbeskyttelsesloven har kommuner, amter, kommunale selskaber og

lign. en forpligtelse til at foretage grønne indkøb. Bestemmelsen i punkt 2

sikrer, at der bliver fastsat specificerede retningslinjer herom.

Retningslinjerne vil betyde, at der i store træk stilles samme krav på det

kommunale område, som i dag gælder på det statslige område.

Det bemærkes i øvrigt, at kommuner og amter vil kunne søge om tilskud til

ansættelse af medarbejdere til at implementere en grøn indkøbspolitik,

såfremt det af regeringen fremsatte lovforslag nr. L 18 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse. (Tilskud til renere produkter m.v.) vedtages.

Ifald der ikke kan opnås aftale med de kommunale parter om at fastsætte

sådanne specificerede retningslinjer, opfordres miljø og energiministeren til

at fremsætte lovforslag, der skaber det fornødne lovgrundlag for en

fastsættelse heraf.

Til punkt 3

Der er endnu ikke etableret systemer, som dokumenterer resultatet af den

offentlige grønne indkøbspolitik. Som konsekvens af bestemmelserne i punkt 1

og 2 vil offentlige institutioner fremover blive pålagt at afrapportere

resultaterne af den grønne indkøbspolitik til Miljøstyrelsen eller en anden

central myndighed.

Bestemmelsen i punkt 3 sikrer, at der sker en samlet årlig afrapportering

af det offentliges grønne indkøbspolitik.

En sådan afrapportering vil dels kunne anvendes til at justere strategien

for den offentlige grønne indkøbspolitik, dels tjene som et signal til

leverandører af produkter til det offentlige.

For at sikre kvaliteten af den samlede afrapportering forventes der

udsendt vejledninger om registrering og afrapportering af grønne indkøb til

statslige institutioner og virksomheder samt til kommuner og amter.

Afrapporteringen forventes at ske i tilknytning til den årlige

miljøvurdering af finanslovforslaget. Miljøvurderingen af forslaget til

finanslov for 1998 indeholdt fragmentariske informationer om grøn

indkøbspolitik i det offentlige.

I beslutningsforslaget anføres, at afrapporteringen fra de offentlige

institutioner skal ske til Miljøstyrelsen eller en anden central myndighed.

Når Miljøstyrelsen nævnes eksplicit, skyldes det, at det hidtil har været

denne institution, der har koordineret arbejdet med den offentlige grønne

indkøbspolitik.

Det er imidlertid ikke afgørende for forslagsstillerne, hvilken myndighed

der står for afrapporteringen. Det væsentlige er, at der snart kommer en

dækkende afrapportering.

Skriftlig fremsættelse

Jørn Jespersen (SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om offentlig grøn indkøbspolitik.

(Beslutningsforslag nr. B 43).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og

anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter