1997 BSF 43 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OFFENTLIG GRØN INDKØBSPOLITIK
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til at gennemføre følgende initiativer
med henblik på styrkelse af grøn indkøbspolitik i det offentlige:
1. Cirkulæret om miljø og energihensyn ved statslige indkøb strammes op,
således at det bliver obligatorisk for alle statslige institutioner og
statsejede selskaber at udarbejde indkøbspolitikker og handlingsplaner, der
sikrer:
- kortlægning af institutionens indkøb,
- prioritering og udpegning af indsatsområder på baggrund af produkternes
miljø og energiforhold,
- indhentelse af miljø og energioplysninger i forbindelse med indkøb inden
for som minimum de udpegede indsatsområder,
- afvejning af miljø og energihensyn i forhold til andre hensyn ved indkøb
inden for som minimum de udpegede indsatsområder,
- dokumentering og registrering af resultatet af den grønne
indkøbspolitik,
- afrapportering af resultaterne en gang årligt til Miljøstyrelsen eller
en anden central myndighed,
- informering af leverandører af produkter inden for de udpegede
indsatsområder om handlingsplanen og resultatet af indsatsen hvert år,
- tilvalg af fødevarer med det statslige økologimærke samt
nonfoodprodukter, der er svane eller blomstermærkede,
- fravalg af PVC samt produkter/stoffer på listen over uønskede stoffer og
- revision af handlingsplanen mindst hvert andet år.
2. Der fastsættes efter aftale med de kommunale organisationer
retningslinjer, der sikrer, at kommunale og amtskommunale institutioner,
herunder selskaber, der ejes af kommuner og amter, udarbejder
indkøbspolitikker og handlingsplaner efter retningslinjer, der svarer til
dem, der ifølge punkt 1 skal gælde for statsinstitutioner. Ifald der ikke kan
fastsættes sådanne retningslinjer efter aftale med de kommunale
organisationer, fremsætter miljø og energiministeren lovforslag, der skaber
Læs alt
det fornødne lovgrundlag til fastsættelse heraf.
3. Miljøstyrelsen eller en anden central myndighed pålægges at udarbejde
en samlet afrapportering af resultatet af den grønne indkøbspolitik i det
offentlige. Afrapportering sker hvert år i forbindelse med miljøvurderingen
af forslaget til finanslov.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Siden revisionen af miljøbeskyttelsesloven i 1991 har offentlige
myndigheder efter lovens § 6 haft pligt til at »virke for lovens formål
ved anlæg og drift af offentlige virksomheder samt ved indkøb og
forbrug«.
Dette beslutningsforslag har til hensigt at styrke miljøhensynet i
forbindelse med offentlige indkøb.
Grøn indkøbspolitik indebærer, at der ud over krav til funktion og
kvalitet, pris, leveringssikkerhed m.m. også stilles krav om, at produkter og
produktionsmetoder er miljøvenlige, herunder energirigtige.
Formålet med offentlig grøn indkøbspolitik er dels at nedsætte den
miljøbelastning, der fremkommer som følge af det offentliges aktiviteter,
dels at tilskynde producenter til at udvikle og markedsføre produkter, der er
mindre miljøbelastende.
Det offentlige er storforbruger og bør foregå med et godt eksempel; men
tilsyneladende er det i dag primært de almindelige forbrugere, der i større
og større grad tager miljøhensyn i forbindelse med deres indkøb.
I 1991 udarbejdedes den første danske strategi for offentlig grøn
indkøbspolitik. I 1994 blev der udarbejdet en handlingsplan for offentlig
grøn indkøbspolitik.
På papiret har der altså eksisteret en offentlig grøn indkøbspolitik i en
del år. På trods heraf konkluderede Miljøstyrelsen i debatoplægget »En
styrket produktorienteret miljøindsats« i november 1996, at indsatsen
endnu ikke kan mærkes på markedet, jf. Miljø og Planlægningsudvalget, 199697,
Alm. del bilag 334.
I debatoplægget siger Miljøstyrelsen lige ud (s. 46), at der dels har
»været nogle meget markante eksempler på store investeringer, hvor der
ikke blev taget miljøhensyn i indkøbene, og dels er det stadig undtagelsen,
at der stilles miljøkrav ved offentlige indkøb«.
Der er ikke meget, der tyder på, at udviklingen for alvor er vendt i det
seneste år. Der er fortsat markante eksempler på, at offentlige virksomheder
undlader at tage miljøhensyn i forbindelse med indkøb.
For nylig blev det således kendt, at Scandlines har opgivet miljøhensynene
i forbindelse med køb af dieselolie. Det statsejede rederi går således
tilbage til at anvende en olie med et højere svovlindhold end den mere
miljøvenlige, som er blevet anvendt i en periode.
Alle statslige institutioner og statsejede virksomheder blev med Miljø og
Energiministeriets cirkulære nr. 26 af 7. februar 1995 pålagt at udarbejde
grønne indkøbspolitikker og handlingsplaner samt at indsende dem til
Miljøstyrelsen senest den 1. februar 1996.
I 1990'erne er der også taget en række initiativer for at få kommuner og
amter til at leve op til forpligtelsen til at foretage miljøbevidste indkøb.
På trods heraf viste en undersøgelse foretaget af Danmarks
Naturfredningsforening i 1997, at kun 29 kommuner har en grøn indkøbspolitik,
og at denne ikke engang i disse kommuner er bredt implementeret.
Dette beslutningsforslag har til hensigt at stramme op på det offentliges
indsats for grønne indkøb. Beslutningsforslaget indeholder således tre
elementer:
- Der stilles skrappere krav til statslige institutioners og virksomheders
grønne indkøbspolitik og handlingsplaner.
- Der fastsættes efter aftale med de kommunale organisationer
retningslinjer, der sikrer, at kommunale og amtskommunale institutioner,
herunder selskaber, der ejes af kommuner og amter, udarbejder
indkøbspolitikker og handlingsplaner for grønne indkøb.
- Miljøstyrelsen eller en anden statslig myndighed pålægges en gang årligt
at udarbejde samlede afrapporteringer af resultatet af den grønne
indkøbspolitik i det offentlige.
De statsligt anerkendte økologi og miljømærker understøtter indkøberne i
indsatsen for at købe mindre belastende produkter i takt med, at mærkerne
udbredes til flere og flere produktgrupper. Listen over uønskede stoffer og
kataloget »PVCfri indkøb hvordan?», udarbejdet af Århus Amt i
samarbejde med Miljøstyrelsen, er ligeledes redskaber til denne indsats. For
at understøtte centrale såvel som decentrale indkøbere bør disse redskaber
integreres i både cirkulæret og i de miljøvejledninger om miljøhensyn ved
indkøb af konkrete produkter, som Miljøstyrelsen planlægger.
I forbindelse med aftalen mellem regeringen og SF om finansloven for 1998
blev det aftalt, at institutioner i stigende grad skal omlægge en stigende
del af fødevareindkøbet til økologiske fødevarer i takt med, at det øgede
udbud af økologiske fødevarer inden for stadig flere varegrupper gør det
muligt.
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
Til punkt 1
Bestemmelsen i punkt 1 indeholder en række specifikke krav til
statsinstitutionernes indkøbspolitikker og handlingsplaner. De fleste af
disse krav er allerede nævnt i cirkulæret om statslige grønne indkøb, men det
hedder blot, at »en handlingsplan bør typisk omfatte...«. Kravene
er således ikke obligatoriske i dag.
De statslige institutioner er imidlertid ikke tidligere blevet bedt om
årligt at afrapportere resultaterne af den grønne indkøbspolitik til en
central myndighed.
En anden nyskabelse er, at statsinstitutionerne pålægges årligt at
informere leverandører om handlingsplanen for grønne indkøb og resultatet af
indsatsen.
En tredje nyskabelse er, at institutionerne pålægges at revidere
handlingsplanen mindst hvert andet år.
De nævnte stramninger af kravene til de statslige institutioner vil
betyde, at det gøres klarere for institutionerne, hvad der forventes af dem.
Kravet om afrapportering sikrer endvidere, at institutionerne selv og den
centrale myndighed får et klart billede af, om indkøbspolitikken og
handlingsplanen bliver ført ud i livet.
Der stilles krav om, at leverandører informeres om handlingsplan m.v.,
således at de så tidligt som muligt kan få et indtryk af de krav, de vil
blive stillet over for.
Til punkt 2
Ifølge miljøbeskyttelsesloven har kommuner, amter, kommunale selskaber og
lign. en forpligtelse til at foretage grønne indkøb. Bestemmelsen i punkt 2
sikrer, at der bliver fastsat specificerede retningslinjer herom.
Retningslinjerne vil betyde, at der i store træk stilles samme krav på det
kommunale område, som i dag gælder på det statslige område.
Det bemærkes i øvrigt, at kommuner og amter vil kunne søge om tilskud til
ansættelse af medarbejdere til at implementere en grøn indkøbspolitik,
såfremt det af regeringen fremsatte lovforslag nr. L 18 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Tilskud til renere produkter m.v.) vedtages.
Ifald der ikke kan opnås aftale med de kommunale parter om at fastsætte
sådanne specificerede retningslinjer, opfordres miljø og energiministeren til
at fremsætte lovforslag, der skaber det fornødne lovgrundlag for en
fastsættelse heraf.
Til punkt 3
Der er endnu ikke etableret systemer, som dokumenterer resultatet af den
offentlige grønne indkøbspolitik. Som konsekvens af bestemmelserne i punkt 1
og 2 vil offentlige institutioner fremover blive pålagt at afrapportere
resultaterne af den grønne indkøbspolitik til Miljøstyrelsen eller en anden
central myndighed.
Bestemmelsen i punkt 3 sikrer, at der sker en samlet årlig afrapportering
af det offentliges grønne indkøbspolitik.
En sådan afrapportering vil dels kunne anvendes til at justere strategien
for den offentlige grønne indkøbspolitik, dels tjene som et signal til
leverandører af produkter til det offentlige.
For at sikre kvaliteten af den samlede afrapportering forventes der
udsendt vejledninger om registrering og afrapportering af grønne indkøb til
statslige institutioner og virksomheder samt til kommuner og amter.
Afrapporteringen forventes at ske i tilknytning til den årlige
miljøvurdering af finanslovforslaget. Miljøvurderingen af forslaget til
finanslov for 1998 indeholdt fragmentariske informationer om grøn
indkøbspolitik i det offentlige.
I beslutningsforslaget anføres, at afrapporteringen fra de offentlige
institutioner skal ske til Miljøstyrelsen eller en anden central myndighed.
Når Miljøstyrelsen nævnes eksplicit, skyldes det, at det hidtil har været
denne institution, der har koordineret arbejdet med den offentlige grønne
indkøbspolitik.
Det er imidlertid ikke afgørende for forslagsstillerne, hvilken myndighed
der står for afrapporteringen. Det væsentlige er, at der snart kommer en
dækkende afrapportering.
Skriftlig fremsættelse
Jørn Jespersen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om offentlig grøn indkøbspolitik.
(Beslutningsforslag nr. B 43).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og
anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Cirkulære om miljø- og energihensyn ved statslige indkøb (Til samtlige statslige institutioner og statsejede eller statskontrollerede virksomheder) Retsinformation · 12. april 1995
- Skrivelse om bestemmelse om miljø- og energibevidste anskaffelser Retsinformation · 28. juni 2004
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om anvendelse af tropisk træ Retsinformation · 27. juni 2001
- 1995 BRB 92 BERETNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AFVIKLING AF PVC NR 92 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 9. oktober 1996
- Sagen drejer sig om gyldigheden af syv afgørelser, der er truffet af Miljø- og Fødevareklagenævnet, om forbud mod anvendelse, opbevaring og håndtering af pesticider Domsdatabasen · 21. november 2024
- Sagen om, hvorvidt Miljø- og Fødevareministeriet har handlet i strid med lov nr. 169 af 5. juni 1953 om Danmarks Riges Grundlov, Den Europæiske Menneskerettighedskonventions Tillægsprotokol 1 og EU’s Charter om grundlæggende rettigheder ved udstedelsen af en række regler, hvis formål er at sikre fortsat rent drikkevand Domsdatabasen · 2. december 2022