1995 BSF 43 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM GRØN BESKÆFTIGELSE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til at fremlægge en plan for
realisering af de forslag til grøn beskæftigelse, der er fremlagt af
SID i rapporten »Grønne job - Bedre miljø er fast arbejde« i
samarbejde med Miljø- og Energiministeriet, Trafikministeriet og
Boligministeriet.
Planen skal være fremlagt, så den kan nå at blive vedtaget inden
folketingsårets udgang.
Bemærkninger til forslaget
SF fremsatte i sidste folketingsår et beslutningsforslag om grøn
beskæftigelse, B 13, folketingsåret 1994-95 (se Folketingstidende 1994-95,
forhandlingerne side 216 og 871 og tillæg A side 241). I forslaget blev
regeringen opfordret til at komme med en plan for øget grøn beskæftigelse
inden for
- byøkologi
- trafik
- vedvarende energi
- energibesparelser
- vandbesparelser
- jordrensning
- kloakrenovering
- genanvendelse
- økologiske fødevarer og
- naturgenopretning m.v.
I bemærkningerne til forslaget var behovet for konkrete initiativer
beskrevet således:
»1. Byøkologi
Byøkologien er en tværgående, helhedsorienteret og lokal miljøindsats. De
byøkologiske initiativer, der allerede er taget lokalt, omfatter en række
foranstaltninger til fremme af vedvarende energiformer, energi- og
vandbesparelser, byens grønne træk, integrerede foranstaltninger til
Læs alt
reduktion af støj- og luftforurening, trafiksikkerhed, affaldssortering og
genbrug m.v. Projekterne har i vid udstrækning karakter af anlægsvirksomhed.
Byøkologitankegangen omfatter desuden en dialog mellem myndigheder og
borgere om administration knyttet til bymiljøet.
Byøkologiudvalget har i den forbindelse bl.a. taget udgangspunkt i
principperne for Agenda 21 vedtaget på Riokonferencen i 1992.
Byøkologiudvalget blev nedsat af miljøministeren i foråret 1993 for at
skabe større klarhed omkring byøkologibegrebet og herigennem bl.a. vurdere,
hvorvidt der er behov for en særlig byøkologisk tilskudsordning. Udvalget har
afgivet betænkning og har anbefalet
- etablering af en byøkologisk tilskudsordning,
- planlægning og gennemførelse af 3-5 større byøkologiske
demonstrationsprojekter og
- etablering og drift af et nationalt byøkologisk videns- og
formidlingscenter.
Dertil kommer, at økologiske tiltag bør indgå som en almindelig del af nyt
byggeri, f.eks. ved, at der til alt nybyggeri efter lov om boligbyggeri kan
ydes tilskud til økologiske foranstaltninger.
2. Trafik
Trafikhandlingsplanen viser tydeligt, at udviklingen i trafikmængderne er
alt andet end miljømæssigt bæredygtig.
Et af problemerne er, at privatbiler udfører et transportarbejde på 57
mia. personkilometer årligt, mens den kollektive trafik kun står for 16 mia.
personkilometer.
SF ser det som et helt nødvendigt led i bekæmpelsen af CO2-forureningen,
støjforureningen og problemerne med de alt for store mængder individuel
biltrafik, at den kollektive trafik skal gøres bedre.
HT har lavet en trafikudbygningsplan, Vision 2005, der bygger på letbaner
i København. Planen er et godt eksempel på, hvordan den kollektive trafik kan
udbygges til at blive betydelig mere velfungerende og effektiv og dermed
tiltrækkende for kunderne.
SF vil derfor pege på muligheden for
- at afsætte en pulje til at yde statstilskud til de regionale
trafikselskaber til investeringer ud over det planlagte,
- at give amtskommunerne og HT adgang til at optage lån til investeringer
i kollektiv trafik, i det omfang investeringerne kan finansieres af
fremtidige forbedringer af driftsresultatet, og
- at give DSB øgede bevillinger til udskiftning af nedslidt materiel og
til at undgå de planlagte fyringer af 700 DSB-medarbejdere.
Trafikproblemet er også et holdningsproblem. Selv med dyrere benzin er det
svært at få folk til at tage cyklen på de korte strækninger. Der foreslås
derfor en kampagne i stil med energisparekampagnerne. Kampagnen kunne f.eks.
tilrettelægges af Transportrådet.
Endelig vil SF pege på behovet for øgede bevillinger til tilskud til
trafikmiljøprojekter i kommuner, der har lavet en samlet handlingsplan. Der
er flere ansøgninger, end der kan efterkommes, og kommunerne oplever
administrationen af puljen som meget stram.
3. Vedvarende energi
Udbygningen af den vedvarende energi foregår alt for langsomt i Danmark,
og de muligheder, der eksisterer, bliver slet ikke udnyttet tilstrækkeligt.
Der opstilles i øjeblikket kun vindmøller til en produktionskapacitet på
højst 25 MW årligt mod planlagt 100 MW. Det er hverken godt for miljøet eller
for beskæftigelsen.
Hovedårsagen til den langsomme udbygningstakt vurderes i branchen at være
de nuværende lave priser på fossile brændstoffer, der betyder, at
vindmøllerne er klemt økonomisk. De lave priser på fossile brændstoffer må
imidlertid antages at være et midlertidigt fænomen som følge af den
internationale økonomiske krise. Hertil kommer, at der er en række økologiske
argumenter for at få brugen af fossile brændstoffer nedbragt gennem
overflytning til vedvarende energi.
Derfor foreslås det, at staten yder en prisgaranti, der kan sikre
vindmølleudbygningen til lands og til havs samt udskiftning af gamle møller.
Der er endvidere brug for støtte til virksomheder, der ønsker at udvikle
små vindmøller til serieproduktion.
Forskningen og udviklingen i vedvarende energi har brug for flere midler
på mange områder. SF vil især pege på behovet for forsøgsprojekter inden for
biomasse til brændstof i motorer.
Derudover er der generelt behov for en øget indsats for anvendelse af
biomasse til opvarmningsformål m.v. I dag udnyttes kun omkring 60 pct. af
træet og 25 pct. af halmen.
Fordelen ved biomassen er, at den er CO2-neutral, fordi de optagne mængder
under væksten svarer til de afgivne ved forbrænding.
Udbygningen af biogas til f.eks. kraftvarme foregår i øjeblikket meget
langsomt, bl.a. fordi naturgas flere steder fortrænger biogas. Det skyldes
flere forhold, bl.a. at naturgassen har fået en fortrinsstilling, og at
kommunerne i kraft af deres økonomiske interesser (garantistillelse) vil være
tilbøjelige til at prioritere naturgassen.
Det er miljømæssigt uholdbart, fordi der er flere fordele ved at
nyttiggøre biogassen.
Metangas er en meget aktiv drivhusgas, så selv om den fremkommer i langt
mindre mængder end CO2, bidrager den på verdensplan med 19 pct. af væksten i
drivhuseffekten (jf. Energi 2000 fra Energiministeriet, april 1990). Ved at
bruge metangas til energiformål slår man to fluer med et smæk: Metanudslippet
reduceres, og den i metanen indeholdte energi nyttiggøres. Derved mindskes
også CO2-udslippet gennem en tilsvarende mindre anvendelse af fossile
brændstoffer.
Der er i øjeblikket kun afsat ganske beskedne midler til formålet under
forskellige puljeordninger. Der foreslås derfor afsat yderligere midler til
fremme af udnyttelse af metangas fra lossepladser, gylle og organisk
husholdningsaffald og til garantistillelse for at kompensere kommunerne for
deres garantirisiko på naturgassen, hvis de vælger at udbygge med biogas.
På solenergiens område er der tilsvarende mange uudnyttede muligheder. Der
er behov for en gennemgang af de eksisterende tilskudsmuligheder for at se,
hvad der kan gøres for at få udnyttet en større andel af potentiellet.
4. Energibesparelser
Flere uafhængige rapporter har påvist kolossale muligheder for
energibesparelser hos både private og virksomheder.
Det er vurderet, at der er et besparelsespotentiel på knap 1.000 GWh el i
industrien med en tilbagebetalingstid på under 2 år med de nuværende
elpriser. Ved en længere tilbagebetalingstid og højere elpriser er
potentialet selvsagt betydelig større.
I Århus er det i et projekt blevet vurderet, at efterisolering af private
boliger op til »energiattestniveau« ville kunne spare over 30 pct.
af det nuværende energiforbrug til rumopvarmning.
Det viser, at der er et tydeligt behov for målrettede handlingsplaner på
området.
En særlig problematik inden for energiudnyttelse er de forbrugere, der i
dag opvarmer deres huse med elvarme, selv om det samfundsøkonomisk er en
meget dyr opvarmningsform.
Arbejdsgruppen vedrørende konvertering af elopvarmede bygninger til
fjernvarme og naturgas har netop afleveret en rapport, hvor det opgøres, at
der kan spares 278 MW el i områder, der er dækket af kollektiv
varmeforsyning.
Brugerinvesteringerne er opgjort til knap 4 mia. kr., men når
besparelserne på kraftværkskapaciteten og brændselsforbruget på kraftværkerne
er modregnet, kommer arbejdsgruppen frem til, at de samfundsøkonomiske
omkostninger i alt kun er på 69 mio. kr., før der sættes pris på det sparede
CO2-udslip.
Hvis sparede CO2-udslip værdisættes til bare 300 kr. pr. t, er der en
samfundsøkonomisk gevinst på knap 3 mia. kr. ved konverteringen ifølge
Elvarmekonverteringsudvalget.
Som en ide til realisering af den samfundsøkonomiske gevinst er det blevet
foreslået, at elværkerne pålægges at udbetale dem, der konverterer, en støtte
svarende til den sparede kraftværkskapacitet: de penge, som kraftværkerne
ikke behøver at bruge til at opføre nye kraftværker, fordi elforbruget falder
i forhold til referenceforløbet.
Endelig vil SF nævne, at de lokale energi- og miljøkontorer spiller en
vigtig rolle for privatpersoners muligheder for at overskue, hvad de kan gøre
for at spare på energien. Det vil derfor være oplagt at udbygge nettet af
rådgivningskontorer.
5. Vandbesparelser
På trods af aktuel eller truende mangel på vand af høj kvalitet mange
steder i landet tabes der hvert år en meget stor mængde vand - 58 mia. l - på
vej fra vandværkerne til forbrugerne. Den nye vandafgift vil, efterhånden som
den optrappes, give vandværkerne en økonomisk tilskyndelse til at begrænse
tabet til højst 10 pct., fordi afgiften pålægges en vandmængde, der mindst
svarer til 90 pct. af det indvundne vand. Imidlertid er der stort set ingen
aktivitet på området endnu, og det er - også erhvervspolitisk - vigtigt, at
der kommer gang i bekæmpelsen af lækagerne i 1995.
Det bør derfor tilkendegives, at ovennævnte 90 pct.-regel vil blive
skærpet f.eks. til 95 pct. i løbet af nogle år.
Endvidere vil det af hensyn til de mange mindre vandværker formentlig være
en god ide at etablere en konsulentordning, der bl.a. skal hjælpe
vandværkerne med at gennemregne de økonomiske konsekvenser af at afhjælpe
lækagerne.
SF foreslår i forbindelse med forhandlingerne om de grønne afgifter for
erhverv, at erhvervslivet i de regioner, hvor vandindvindingen ikke er
bæredygtig, fra 1995 bliver omfattet af vandafgiften på samme niveau som
private forbrugere.
Det vil derfor være relevant at etablere en mulighed for tilskud til
virksomheders investeringer i vandbesparelser i de samme områder for at
forstærke effekten.
6. Jordrensning
Det samlede kendte behov for jordrensning er opgjort til 20 mia. kr., og
for en del grundes vedkommende er der en åbenbar fare for nedsivning af
kemikalier m.v. til grundvandet. Derfor bør aktiviteten på området
fremskyndes, så den snarest kommer op på 1-2 mia. kr. årligt. I 1995 bør
indsatsen øges til mindst 0,5 mia. kr.
Der er brug for at fremskynde tempoet i oprydningen af de depoter, der er
omfattet af lov om affaldsdepoter, gennem særlige kompensationer til
amtskommuner med særligt belastende undersøgelsesaktiviteter samt til dækning
af øgede statslige udgifter til oprydning og rensning.
7. Kloakrenovering
Der er tilsvarende et meget stort behov for at få renoveret utætte
kloakledninger, der både bidrager med udsivning af nitrat m.v. til
grundvandet og til overbelastning af rensningsanlæg gennem indsivning af
grundvand. Der er givet mulighed for kommunal låneadgang, men det har vist
sig ikke at være tilstrækkeligt til at øge aktiviteten væsentligt.
Af miljømæssige grunde mener SF, at det er vigtigt at få indsatsen
fremrykket. Det kunne f.eks. ske gennem et fremrykningstilskud på 10 pct. af
investeringen i 1995 og 5 pct. i 1996.
For at sikre størst mulig effekt skal tilskuddet udformes som en støtte
til kloakrenoveringer ud over et bestemt niveau. Formentlig kan grænsen
sættes ved en investering på 200 kr. pr. indbygger i kommunen, så støtten
gives til det, der ligger derudover.
8. Genanvendelse
Genanvendelsen er i Danmark på de fleste områder stadig kun effektiv i et
meget beskedent omfang.
SF kan pege på bygningsaffald, glas, papir og organisk affald som områder
med åbenbare muligheder for øget genanvendelse, hvis de nødvendige politiske
initiativer tages.
Derudover vil SF konkret pege på behovet for at få etableret et anlæg til
separering og genanvendelse af elektronik- og bilskrot. Området er
kendetegnet ved et stort indhold af miljøfarlige materialer og en lav
genanvendelsesprocent.
9. Økologiske fødevarer
Både af hensyn til miljøet og til renheden i de fødevarer, vi indtager, er
det en væsentlig målsætning at få øget de økologiske varers andel.
Derfor må det gøres mere økonomisk tiltrækkende at etablere sig som
økologisk producent.
Selv om salget af økologiske fødevarer for tiden er i fremgang, er det
vigtigt med et yderligere løft, der bl.a. kan bringe omsætningen op på et
niveau, hvor forretningerne ikke tager sig særligt betalt for at sælge de
økologiske varer på grund af den beskedne mængde.
SF mener, at fjernelse af moms på (godkendte) økologiske madvarer er et
egnet middel. En sådan ordning støder imidlertid på problemer af EU-retlig og
administrativ karakter. Derfor kan man alternativt opnå den samme effekt ved
at indføre et tilskud på 20 pct. af forbrugerprisen (inkl. moms), som
administrativt ydes til forarbejdningsvirksomheden (mejeri, gartneri etc.).
Derudover bør der etableres midler til at støtte en grøn offentlig
indkøbspolitik, hvor en miljømæssigt rigtig løsning bevisligt er dyrere end
konventionelt indkøb. F.eks. introduktion af økologiske fødevarer i kantiner
og storkøkkener.
10. Naturgenopretning
De oprindelige målsætninger på naturforvaltningsområdet, bl.a.
målsætningen om at fordoble skovarealet, vurderes at forudsætte yderligere
ressourcer. Indsatsen på naturforvaltningsområdet kan umiddelbart
opprioriteres, da der foreligger en række grydeklare projekter, navnlig inden
for naturgenopretning og skovrejsning.
Tilsvarende er der behov for at forhøje bevillingen til fremme af løvskov,
som det bl.a. er påpeget af Danmarks Naturfredningsforening og Dansk
Skovforening. Mange relevante projekter er i de senere år blevet afvist på
grund af bevillingsmangel. Herunder bør rammen for tilskud til pleje af
skovarealer forhøjes, så der bliver flere muligheder for at betale private
skovejere for at levere naturydelser. Ordningen forventes bl.a. anvendt som
et vigtigt instrument til at fremme naturskovstrategien i private skove.
I områder med store vandindvindingsinteresser er der et klart behov for et
stop for gødskning og sprøjtning, så de tilbageværende drikkevandsressourcer
bliver beskyttet.
Landbrugsministeriet har under EU's følgeordninger et program for 20-årig
miljøbraklægning af landbrugsjord i såkaldte SFL-områder (amtsligt udpegede
særligt følsomme landbrugsområder). Støtten udgør i 1995 2.110 kr. pr. ha og
fra 1996 1.915 kr. Beløbet er dermed betydelig lavere end beløbet efter EU's
braklægningsordning, hvor der i 1995 gives 2.781 kr. pr. ha for jord, der når
som helst igen kan inddrages til landbrugsjord med gødskning og sprøjtning i
fuldt omfang.
SF foreslår forhøjede satser, så miljøbraklægningen kan få et betydelig
større omfang. Hvis de forhøjede satser kan blive godkendt af
Europa-Kommissionen, kan der opnås 50 pct. EU-medfinansiering. Alternativt
skal forhøjelsen notificeres som en national støtteordning.'
Formålet med beslutningsforslag nr. B 13 var at fremlægge et katalog over
ideer til områder, hvor der er en betydelig øget beskæftigelse i at løse
miljøproblemer
SF tilkendegav samtidig, at SF naturligvis stillede sig til rådighed for
at finde den nødvendige finansiering af forslagene.
Beslutningsforslaget fik en positiv modtagelse af miljø- og
energiministeren, men af regeringspartiernes ordførere blev det samtidig
tilkendegivet, at man ikke var klar til at vedtage beslutningsforslaget -
bl.a. fordi man ikke tidsmæssigt var klar til at fremlægge en sådan plan.
Siden denne debat i Folketinget har SID i samarbejde med Miljø- og
Energiministeriet, Trafikministeriet og Boligministeriet fremlagt rapporten
»Grønne job - Bedre miljø er fast arbejde« med en hel stribe af
konkrete forslag til grøn beskæftigelse - både inden for og uden for den
liste over områder, der fremgik af SF's beslutningsforslag nr. B 13 i sidste
folketingsår.
På den baggrund kan regeringspartierne naturligvis ikke længere hævde, at
sagen ikke er grydeklar.
Den er endog særdeles klar til handling, og nu kan vi altså ikke vente
længere.
SF vil derfor med dette beslutningsforslag sætte gang i sagen og teste, om
regeringens hidtidige støtte til grøn beskæftigelse kun har været mundsvejr.
SF har indtryk af, at konkrete forslag til grøn beskæftigelse indtil nu er
blevet standset i regeringen med henvisning til, at det ikke var muligt at
finde finansiering.
SF har derfor samtidig med dette beslutningsforslag udarbejdet et katalog
over finansieringskilder, der viser, at der er mange muligheder for at finde
pengene uden på nogen måde at bringe statsfinanserne i fare.
SF finder det på den baggrund afgørende, at regeringen nu skrider til
handling i sagen, så vi kan få en sammenkobling af skabelse af flere ordinære
job og løsning af vigtige miljøopgaver.
SF har overvejet at optrykke den samlede SID-rapport på 65 sider i
bemærkningerne til dette beslutningsforslag. For at begrænse
ressourceforbruget vil vi imidlertid henvise til, at rapporten er omdelt til
samtlige folketingsmedlemmer og er omdelt som bilag i Det Politisk-Økonomiske
Udvalg (1995-96, alm. del - bilag 12). Skulle nogle have forlagt deres
eksemplar, kan de få et nyt ved henvendelse til SID eller SF.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 BSF 13 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM GRØN BESKÆFTIGELSE Retsinformation · 25. oktober 1994
- 1992 BSF 32 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BYØKOLOGISK HANDLINGSPROGRAM Retsinformation · 27. november 1992
- 1991 BSF 85 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BYØKOLOGI Retsinformation · 9. april 1992
- 1996 LSF 223 FORSLAG TIL LOV OM PULJE TIL GRØN BESKÆFTIGELSE Retsinformation · 13. juni 1997
- Byrettens dom i sagen mod tiltalte blev stadfæstet Domsdatabasen · 1. april 2015
- 1994 BSF 37 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM INDFØRELSE AF GRØNNE AFGIFTER FOR ERHVERV Retsinformation · 10. januar 1995