1989 BSF 67 FOLKETINGSBESLUTNING OM EN FORSØGSORDNING MED NYE REAKTIONER OVER FOR UNGE LOVOVERTRÆDERE (UNGDOMSKONTRAKTER)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget tilslutter sig, at der ved justitsministerens og
socialministerens foranstaltning iværksættes en forsøgsordning med
ungdomskontrakter i en række udvalgte kommuner og politikredse.
Forsøgsordningen gælder primært for unge lovovertrædere i alderen 15-17
år, og gennemføres på grundlag af retsplejelovens regler om tiltalefrafald og
bistandsloven.
Der lægges vægt på, at ungdomskontrakten indgås umiddelbart efter
opklaringen af forbrydelsen. De sociale myndigheder udarbejder på baggrund af
samtaler med den unge og dennes forældre kontraktens nærmere indhold, som
skal godkendes af politiet. Det skal i alle tilfælde fastsættes som vilkår i
kontrakten, at den unge holder sig kriminalitetsfri i kontraktsperioden, som
normalt ikke bør overstige 1 år og ikke være kortere end 3 måneder.
Kontrakten underskrives foruden af politiet og de sociale myndigheder af den
unge og dennes forældre.
I forsøgsområderne tilvejebringes de praktiske forudsætninger for, at unge
lovovertrædere kan tilbydes at indgå en ungdomskontrakt, ved hvilken den unge
forpligter sig til at deltage i visse nærmere opregnede aktiviteter m.v., der
er umiddelbart mærkbare og relevante. Dette kan dels ske ved en koordinering
af de allerede eksisterende tilbud til unge i kommunen, dels ved etablering
af nye kontakter om samarbejde med foreninger, arbejdsgivere m.fl.
Endvidere forudsættes indgået en aftale med de implicerede retter om, at
vilkårene i ungdomskontrakten kan godkendes hurtigt efter indgåelsen.
De sociale myndigheder fører tilsyn med, at de aktiviteter, der er fastsat
i kontrakten, overholdes. De sociale myndigheder skal hurtigt underrettet
politiet, hvis aktiviteterne ikke følges.
Forskrifterne for det centrale kriminalregister ændres, således at
lovovertrædelsen ikke vil blive registreret på straffeattesten, hvis den unge
gennemfører ungdomskontrakten.
Socialministeren og justitsministeren udarbejder vejledninger til
politiet/anklagemyndigheden og de sociale myndigheder om fremgangsmåden ved
Læs alt
indgåelse af ungdomskontrakter, om det nærmere indhold af kontrakterne og om
tilsynet med overholdelsen af kontrakterne.
Der gennemføres systematiske undersøgelser af forsøgsordningens anvendelse
og forløb.
Folketingsbeslutning
Folketinget tilslutter sig, at der ved justitsministerens og
socialministerens foranstaltning iværksættes en forsøgsordning med
ungdomskontrakter i en række udvalgte kommuner og politikredse.
Forsøgsordningen gælder primært for unge lovovertrædere i alderen 15-17
år, og gennemføres på grundlag af retsplejelovens regler om tiltalefrafald og
bistandsloven.
Der lægges vægt på, at ungdomskontrakten indgås umiddelbart efter
opklaringen af forbrydelsen. De sociale myndigheder udarbejder på baggrund af
samtaler med den unge og dennes forældre kontraktens nærmere indhold, som
skal godkendes af politiet. Det skal i alle tilfælde fastsættes som vilkår i
kontrakten, at den unge holder sig kriminalitetsfri i kontraktsperioden, som
normalt ikke bør overstige 1 år og ikke være kortere end 3 måneder.
Kontrakten underskrives foruden af politiet og de sociale myndigheder af den
unge og dennes forældre.
I forsøgsområderne tilvejebringes de praktiske forudsætninger for, at unge
lovovertrædere kan tilbydes at indgå en ungdomskontrakt, ved hvilken den unge
forpligter sig til at deltage i visse nærmere opregnede aktiviteter m.v., der
er umiddelbart mærkbare og relevante. Dette kan dels ske ved en koordinering
af de allerede eksisterende tilbud til unge i kommunen, dels ved etablering
af nye kontakter om samarbejde med foreninger, arbejdsgivere m.fl.
Endvidere forudsættes indgået en aftale med de implicerede retter om, at
vilkårene i ungdomskontrakten kan godkendes hurtigt efter indgåelsen.
De sociale myndigheder fører tilsyn med, at de aktiviteter, der er fastsat
i kontrakten, overholdes. De sociale myndigheder skal hurtigt underrettet
politiet, hvis aktiviteterne ikke følges.
Forskrifterne for det centrale kriminalregister ændres, således at
lovovertrædelsen ikke vil blive registreret på straffeattesten, hvis den unge
gennemfører ungdomskontrakten.
Socialministeren og justitsministeren udarbejder vejledninger til
politiet/anklagemyndigheden og de sociale myndigheder om fremgangsmåden ved
indgåelse af ungdomskontrakter, om det nærmere indhold af kontrakterne og om
tilsynet med overholdelsen af kontrakterne.
Der gennemføres systematiske undersøgelser af forsøgsordningens anvendelse
og forløb.
Bemærkninger til forslaget
1. Beslutningsforslaget indebærer, at Folketinget giver tilslutning til,
at der på grundlag af de gældende regler i retsplejeloven om tiltalefrafald
og bistandsloven gennemføres en forsøgsordning med ungdomskontrakter i en
række udvalgte kommuner og politikredse.
2. Spørgsmålet om nye reaktioner overfor unge lovovertrædere har tidligere
været drøftet i Folketinget. I forbindelse med folketingsdebatten om unge
lovovertrædere den 23. februar 1989 (forespørgsel F 14 til justitsministeren,
Folketingstidende 1988/89, sp. 6906-6974) vedtoges et dagsordensforslag, som
opfordrede regeringen til
- Inden den 1. oktober 1989 fra kommunale myndigheder og sagkyndige at
indhente forslag med henblik på ændrede foranstaltninger over for unge
lovovertrædere,
- på baggrund af den foreliggende redegørelse og de således indhentede
yderligere informationer at udarbejde en egentlig plan for forbedring af
indsatsen over for unge lovovertrædere med bl.a. en angivelse af det
formodede behov for ressourcer og effektovervejelser,
- herefter at forelægge nødvendige lov- eller bevillingsforslag for
Folketinget.
Baggrunden for forespørgslen var daværende justitsminister Erik
Ninn-Hansens skriftlige redegørelse til Folketinget den 24. november 1988 om
unge lovovertrædere, som for så vidt var en opfølgning af regeringens
handlingsplan vedrørende børn fra marts 1988. I redegørelsen henvises til den
undersøgelse, som forud var iværksat af Socialministeriet og
Justitsministeriet og som resulterede i Justitsministeriets »Rapport om
unge lovovertrædere« (Justitsministeriet, november 1988). Redegørelsen
munder ud i en skitse til en ny ordning, der skal kunne erstatte
tiltalefrafaldene, og som muliggør fastsættelsen af reaktioner, som er
umiddelbart mærkbare og som iværksættes hurtigt efter den begåede
kriminalitet.
3. I overensstemmelse med det vedtagne dagsordensforslag har
Justitsministeriet forhandlet skitsen til nye reaktioner med
Socialministeriet og Socialstyrelsen, udvalgte kommuner og politikredse,
Københavns politis kriminalpræventive afdeling og Det kriminalpræventive Råd.
Herudover har Justitsministeriet foretaget visse statistiske undersøgelser af
ungdomskriminaliteten i Slagelse og Gladsaxe politikredse, jf. nedenfor under
pkt. 9.
4. Efter gældende retspraksis vil unge lovovertrædere ofte have modtaget
indtil flere tiltalefrafald og betingede domme, før der idømmes en ubetinget
straf. Dette betyder, at den unge da vil have begået flere strafbare
handlinger, førend der fra myndighedernes side - bortset fra eventuelle
bødeafgørelser - reageres på en umiddelbart mærkbar måde. Ved den enkelte sag
kan der yderligere forløbe lang tid - ofte 6 måneder eller mere - fra det
tidspunkt, hvor sagen er opklaret, og indtil tiltalefrafaldet meddeles.
Hertil kommer en ofte manglende opfølgning af, om vilkårene for
tiltalefrafaldet overholdes.
Disse forhold må betragtes som stødende for retsfølelsen. Dette gælder
både set ud fra offerets og omverdenens synspunkt, og ud fra den unges
synspunkt. Den unge får nemt følelsen af, at ingen reelt interesser sig for
ham i denne periode.
Det har derfor fra begyndelsen været regeringens hensigt, at finde
reaktioner, som er umiddelbart mærkbare, og som kan iværksættes hurtigt efter
opklaringen af den begåede kriminalitet. En mere fast og konsekvent holdning
fra myndighedernes side vil tillige kunne medvirke til at styrke de unges
ansvarsbevidsthed. Samtidig skal de foreslåede reaktioner give en ramme og et
perspektiv for den unge.
5. Ungdomskontrakten kan kort beskrives som en kontrakt, hvorved den unge
med forældremyndighedsindehaverens samtykke forpligter sig til at deltage i
visse nærmere opregnede aktiviteter m.v. mod, at anklagemyndigheden afstår
fra yderligere retsforfølgning, og at lovovertrædelsen ikke bliver
registreret på den unges straffeattest.
Kontrakten etableres ved at politiet, når efterforskningen er
afsluttet, og der foreligger en bestyrket tilståelse, straks vurderer om
sagen egner sig til en ungdomskontrakt og herefter kontakter de sociale
myndigheder, som umiddelbart herefter foretager en nærmere undersøgelse af
den unges forhold og mulighederne for at iværksætte en reaktion i form af en
ungdomskontrakt.
Såfremt de sociale myndigheder skønner sagen egnet, udarbejdes i
fællesskab med den unge og dennes forældre et udkast til en ungdomskontrakt.
De initiativer, som er fastsat i kontrakten, skal iværksættes straks efter
indgåelsen.
Kontrakten skal udarbejdes individuelt, således at der konkret tages
hensyn til den unges forhold. Kontrakten skal indeholde en plan, som
fastlægger de initiativer, som inden for et bestemt tidsforløb skal udgøre en
samlet og helhedsorienteret indsats over for den unge.
Det er ikke hensigten, at unge, der efter en lovovertrædelse får en
ungdomskontrakt, skal stilles bedre end andre unge, og således kan opnå en
økonomisk fordel som følge af den begåede lovovertrædelse.
Som eksempler på indhold af ungdomskontrakter kan nævnes:
a. Arbejds- og beskæftigelsesmæssige forhold.
Disse kan etableres i såvel offentligt som privat regi. For eksempel
kommunale beskæftigelsesprojekter, ansættelse hos stadsgartneren,
stadsingeniøren, hos DSB, i offentlige kontorer eller arbejds/læreforhold hos
private arbejdsgivere, såsom landbrugsarbejde, fabriksarbejde,
værkstedsarbejde m.v.
Der er mellem Justitsministeriet og Socialministeriet enighed om, at
ovennævnte beskæftigelsesarbejder skal udføres på vilkår svarende til dem,
der tilbydes andre unge f.eks. efter bistandslovens regler. Herved undgås en
række væsentlige retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, som ville være
forbundet med en ordning, der indebærer gratis udførelse af arbejde. En sådan
ordning ville nemlig være vanskelig at adskille fra samfundstjeneste, der
idømmes af domstolene for langt grovere kriminalitet, hvor der er forskyldt
ubetinget frihedsstraf.
b. Skole/uddannelse/kursusvirksomhed.
Påbegyndelse af et egentligt uddannelsesforløb eller deltagelse i kurser,
ophold på højskole, efterskole, søfartsskole, eller anden
uddannelsesaktivitet.
c. Boligforhold.
Bestemmelser om, at den unge har bopæl hos forældre eller eventuelt anden
fast bopæl efter de sociale myndigheders nærmere bestemmelse.
d. Fritidsbeskæftigelse.
Indmeldelse i forskellige former for klubber og foreninger, f.eks.
fritidsklub, sportsklub eller anden privat forening.
e. Andre foranstaltninger i fritiden.
Disse foranstaltninger kan være, at den unge tilknyttes fritidstilbud, for
eksempel vedrørende krop og bevægelse. Andre tænkelige fritidstilbud kan for
eksempel angå medieproduktion (radio, video, plakat, udstilling, litteratur,
kunst- og kulturprodukter).
I en ungdomskontrakt vil der i særlige tilfælde efter en konkret vurdering
som yderligere aftalevilkår kunne indgå behandling mod alkohol- og
narkotikamisbrug, ligesom der vil kunne knyttes vilkår om betaling af
erstatning.
Kontrakten skal ligeledes indeholde bestemmelser om tilsyn med kontraktens
overholdelse og oplysninger om virkningen af kontraktbrud og betydningen af
ny kriminalitet i kontraktsperioden.
De sociale myndigheder fastsætter kontraktens løbetid, som normalt ikke
bør overstige 1 år og ikke være kortere end 3 måneder. Praksis for
opretholdelse af vilkår om tilsyn ved tiltalefrafald er idag ca. et år.
Kontrakten forelægges politiet til godkendelse. Hvis det undtagelsesvis
drejer sig om sager, som det tilkommer Statsadvokaten at påtale, skal
politiet i overensstemmelse med retsplejelovens sædvanlige kompetenceregler
forelægge sagen for Statsadvokaten. Kontrakten underskrives foruden af de
sociale myndigheder og politiet af den unge og dennes
forældremyndighedsindehavere.
De initiativer, som er fastsat i kontrakten, skal iværksættes straks efter
indgåelsen.
De sociale myndigheder står for tilsynet med, at de aktiviteter, der er
fastsat i kontrakten, overholdes, og skal underrette politiet om eventuelle
overtrædelser. Politiet afgør, om sagen skal indbringes for retten, jf.
retsplejelovens § 723 a, stk. 4. Det er endvidere politiet, der påser
overholdelsen af vilkår om straffri vandel i prøvetiden og om betaling af
eventuel erstatning.
Justitsministeriet og Socialministeriet udarbejder vejledninger til
henholdsvis politiet/anklagemyndigheden og de sociale myndigheder om
indgåelse og indhold m.v. af ungdomskontrakter samt om tilsynet hermed.
Ungdomskontrakten skal især tilbydes unge 15-17-årige, der ikke er kommet
ind i et mere fast kriminalitetsmønster, men som efter den gældende
retspraksis står for ellers at skulle have tiltalefrafald med vilkår eller
eventuelt den første betingede dom. Lovovertrædelser, der efter den gældende
retspraksis afgøres med bøde/advarsel, er ikke omfattet. Der vil typisk være
tale om første, anden eller tredjegangslovovertrædere, der har begået
indbrudstyveri eller andet tyveri, visse hærværksforhold eller brugstyveri af
cykler eller knallerter eller helt enkeltstående brugstyverier af biler uden
samtidig forvoldelse af konkret fare for skade på personer eller ting.
Ungdomskontrakt bør ikke tilbydes unge der har begået voldshandlinger.
6. Forsøgsordningen gennemføres på grundlag af de gældende regler i
retsplejeloven om tiltalefrafald og bistandslovens særlige regler for børn og
unge.
Det følger af retsplejelovens § 723, stk. 1, nr. 1 og 2, at tiltalefrafald
kan meddeles unge lovovertrædere, når det fastsættes som vilkår, at der
fastsættes hjælpeforanstaltninger efter § 33 i lov om social bistand (nr. 1),
eller når sigtede var under 18 år på gerningstidspunktet, og der fastsættes
samme vilkår, som i betingede domme, jf. straffelovens § 57 (nr. 2). Efter
bistandslovens § 33 kan kommunalbestyrelsen meddele henstilling eller pålæg
til forældremyndighedens indehaver med hensyn til den unges pleje eller
behandling, opdragelse, uddannelse eller arbejde.
Det er Justitsministeriets og Socialministeriets opfattelse, at
retsplejelovens § 723 og bistandslovens § 33 indeholder tilstrækkelig hjemmel
til at indgå en ungdomskontrakt med de vilkår, som er nævnt ovenfor. Det er
normalt de sociale myndigheder som står for tilsynet med, at den unge
overholder vilkår, som gives i forbindelse med et tiltalefrafald.
Ifølge retsplejelovens § 723 a kan vilkår i tiltalefrafald kun fastsættes,
såfremt den unge i retten har afgivet en uforbeholden tilståelse, hvis
rigtighed er bestyrket, og såfremt vilkårene godkendes af retten. Ligeledes
skal den underskrevne ungdomskontrakt godkendes af retten. For at opnå
mulighed for hurtigt efter sagens opklaring at kunne iværksætte
ungdomskontrakter er det derfor nødvendigt, at indgå aftaler med de
implicerede retter om, at sager om tiltalefrafald med ungdomskontrakter
bliver berammet og behandlet umiddelbart efter modtagelsen i retten.
Indsatsen efter den sociale lovgivning over for børn og unge ophører som
hovedregel ved det fyldte 18. år, men kan i visse tilfælde med den unges
samtykke opretholdes eller iværksættes for denne aldersgruppe. I tilfælde,
hvor en ungdomskontrakt indgås efter at den unge er fyldt 18 år, kræves ikke
samtykke fra forældremyndighedens indehaver.
7. Hovedsigtet med forsøgsordningen er at tilvejebringe erfaringer, der
kan belyse ungdomskontrakternes praktiske virkemåde og brugbarhed, herunder
spørgsmålet om muligheden for at finde egnede aktiviteter m.v. og om,
hvorvidt de unge lovovertrædere, der indgår en ungdomskontrakt, vil være i
stand til at overholde de aftalte vilkår. I forbindelse med forsøgsordningen
vil der derfor blive gennemført løbende, systematiske undersøgelser af
kontrakternes antal, indhold og forløb, aktivitetsstederne, tilsynsordningen,
klientellet m.v. Tilrettelæggelsen af disse undersøgelser vil ske i
samarbejde med Socialministeriet og kan f.eks. henlægges til Det
kriminalpræventive Råds sekretariat, idet der forudsættes nedsat en særlig
styringskomite, der dels løbende skal tage stilling til de tvivlspørgmsål,
der måtte opstå dels skal evaluere forsøgsordningen efter en 2-årig
forsøgsperiode.
Undersøgelserne skal tage sigte på en vurdering af, om ungdomskontrakterne
skal indføres som permanent reaktion overfor unge lovovertrædere, eventuelt
ved at der i retsplejelovens § 723 a og bistandslovens § 33 indføres en
selvstændig hjemmel (henvisning) til ungdomskontrakter. Endvidere er det
tanken i forbindelse med etableringen af en permanent ordning at skabe en
særlig hjemmel til udenretlig indgåelse af kontrakten.
Herved opnås mulighed for at indgå kontrakten endnu hurtigere efter sagens
opklaring, og reaktionernes karakter af at være en kontrakt mellem samfundet
og den unge (og dennes forældre) fremtræder tydeligere.
8. Udgifterne til forsøgsordningen vil blive holdt indenfor de
eksisterende budgetrammer.
9. Udviklingen i de senere år viser et fald i antallet af tiltalefrafald
over for unge lovovertrædere. For årene 1985-88 har udviklingen i det totale
antal af tiltalefrafald, betingede og ubetingede domme samt bødeafgørelser
for de 15-17 årige i forhold til det totale antal af tiltalefrafald,
betingede og ubetingede domme samt bødeafgørelser været således:
---------------------------------------------------------------------
1985 1986 1987 1988
15-17 Ialt 15-17 Ialt 15-17 Ialt 15-17 Ialt
årige årige årige årige
---------------------------------------------------------------------
Tiltalefrafald 1.445 2.165 1.278 2.075 1.255 2.301 1.141 1.961
Betinget dom 425 8.651 457 8.912 460 954 551 9.243
Ubetinget dom 147 14.116 112 14.291 136 14.915 112 15.675
Bødeafgørelser 8.307 73.187 7.958 76.828 7.512 81.842 7.611 86.619
---------------------------------------------------------------------
(Kilde: Kriminalstatistik for de pågældende år)
Udviklingen på landsplan viser således et ikke ubetydeligt fald i antallet
af tiltalefrafald, men til gengæld en mindre stigning i antallet af betingede
domme.
Med hensyn til bødeafgørelserne, er det Justitsministeriets opfattelse, at
dette system fungerer tilfredsstillende, og at bøderne gennemgående betales.
Disse afgørelser indgår således ikke i regeringens planer om nye reaktioner.
Med hensyn til de ubetingede domme, er der tale om unge som er belastede med
hård kriminalitet, og for så vidt angår disse, henvises til pkt. 10 og Det
kriminalpræventive råds Handleplan 5.
Justitsministeriet har foretaget visse undersøgelser af
ungdomskriminaliteten - herunder særligt tiltalefrafaldene - i Gladsaxe og
Slagelse politikredse med udgangspunkt i 1985. Disse politikredse blev
udvalgt, idet de repræsenterer såvel landkommuner som kommuner med større
bymæssig bebyggelse. Det bemærkes, at undersøgelsen er forbundet med nogen
usikkerhed, da kriminaliteten ikke registreres i kriminalregistret efter de
her angivne kriterier. For så vidt angår bødeafgørelserne bemærkes, at der i
undersøgelsen (bortset fra recidivundersøgelsen) kun indgår de bøder, som er
registreret i politikredsenes kriminalpolitis arkiver.
Undersøgelsen viser, at der blev meddelt ialt 44 tiltalefrafald til 42
personer i 1985 og 1986 for kriminalitet begået i Gladsaxe politikreds
i 1985. Aldersmæssigt fordeler gruppen sig således, at 2 personer var 15 år
på tidspunktet for sigtelsens rejsning, henholdsvis politimesterens
resolution om tiltalefrafald, 15 var 16 år og 27 var 17 år. Blandt de
undersøgte var der 5 kvinder og 2 udlændinge.
Hovedkriminaliteten var i 32 tilfælde indbrudstyverier, og kriminaliteten
bestod i hovedsagen af 5 forhold og derunder. Der forelå tidligere
kriminalitet i 13 tilfælde.
Med hensyn til recidivet viser undersøgelsen, at 30 af de 42 personer, som
fik meddelt tiltalefrafald begik ny kriminalitet med ialt 73 afgørelser i
perioden 1985-88. Dette svarer til, at ca. 71% af de unge, som fik meddelt
tiltalefrafald begik ny kriminalitet indenfor nævnte periode. Afgørelserne
fordeler sig med 32 bødeafgørelser, 23 betingede domme, 6 ubetingede domme og
12 tiltalefrafald. Undersøgelsen viser endvidere, at der var 21 personer
(50%) som begik ny kriminalitet med tiltalefrafald eller betinget eller
ubetinget frihedsstraf til følge. Der var yderligere 7 personer, som begik ny
straffelovskriminalitet med bøde til følge, d.v.s. ialt 67% som begik ny
straffelovskriminalitet. Herudover var der 2 personer som begik
særlovskriminalitet med bøde til følge.
Hovedkriminaliteten var i 22 af tilfældene indbrudstyverier, og bestod i
hovedsagen af 5 forhold og derunder.
Ialt blev der truffet 154 afgørelser overfor unge lovovertrædere for
kriminalitet begået i Gladsaxe politikreds i ovennævnte periode, fordelt på
betingede og ubetingede domme, bøder og tiltalefrafald.
Der blev, foruden de nævnte 44 tiltalefrafald, afsagt 36 betingede domme,
13 ubetingede domme og 61 bødeafgørelser. Kriminaliteten bestod hovedsagelig
i indbrud, simpelt tyveri og vold. I perioden 1985-88 recidiverede i alt 56
af de 87 personer, som havde fået bøde, betinget dom eller ubetinget
fængselsstraf, hvilket svarer til ca. 65%.
For så vidt angår Slagelse politikreds viser undersøgelsen, at der
i 1985 og 1986 blev meddelt ialt 30 tiltalefrafald til unge lovovertræder for
kriminalitet begået i 1985. Aldersmæssigt fordeler gruppen af tiltalefrafald
sig således, at 14 var 15 år på gerningstidspunktet, 12 var 16 år og 4 var 17
år. Blandt de unge var der 3 kvinder og 1 udlænding. Hovedkriminaliteten var
i 23 af sagerne indbrudstyveri, og bestod i hovedsagen af 5 forhold og
derunder. Ingen af de undersøgte havde tidligere begået alvorlig
kriminalitet.
Undersøgelsen viser, at 20 af de undersøgte recividerede med ialt 50
afgørelser for kriminalitet begået i perioden 1985-88. Dette svarer til, at
ca. 65% af de unge, som modtog tiltalefrafald, begik ny kriminalitet indenfor
nævnte periode. Afgørelserne fordeler sig med 17 bødeafgørelser, 15
ubetingede domme, 9 betingede domme og 9 tiltalefrafald. Undersøgelsen viser
endvidere, at der i nævnte periode var 13 personer eller ca. 43% som begik ny
kriminalitet med tiltalefrafald eller betinget eller ubetinget frihedsstraf
til følge. Der var yderligere 2 personer, som begik ny
straffelovskriminalitet, som medførte bødestraf, d.v.s. ialt 50% som begik ny
straffelovskriminalitet. Herudover var der 5 personer som begik
særlovskriminaltiet med bøde til følge.
Ialt blev der truffet 55 afgørelser overfor unge lovovertrædere for
kriminalitet begået i Slagelse politikreds i ovennævnte periode, fordelt på
betingede og ubetingede domme, bøder og tiltalefrafald.
Der blev, foruden de nævnte 30 tiltalefrafald, afsagt 11 betingede domme,
5 ubetingede domme og 9 bødeafgørelser. Kriminaliteten bestod i hovedsagen af
indbrud og simpelt tyveri.
I perioden 1985-88 recidiverede ialt 19 af de 25 personer, som havde fået
bøde eller betinget eller ubetinget frihedsstraf, hvilket svarer til ca. 75%.
Af de 4 personer, som fik ubetinget frihedsstraf recidiverede de 3 indenfor
nævnte periode. 10 af de 11 betinget dømte recidiverede og 5 af de 9 personer
med bødeafgørelser recidiverede.
Undersøgelserne i Gladsaxe og Slagelse politikreds viser en
sanktionsfordeling, som ganske godt svarer til landsgennemsnittet, bortset
fra bødeafgørelserne. Det er naturligvis vanskeligt at drage sikre
konklusioner på et så spinkelt grundlag. Undersøgelserne synes imidlertid -
med nogen usikkerhed - at vise, at unge lovovertrædere, som har modtaget
tiltalefrafald eller måske første betingede dom, recidiverer i et ikke
ubetydeligt omfang, ofte med betinget eller ubetinget frihedsstraf til følge.
10. Regeringens forslag til nye reaktioner over for unge lovovertrædere
vedrører som nævnt den gruppe, som efter gældende praksis ville have fået
meddelt et tiltalefrafald eller eventuelt betinget dom. Forslaget vedrører
ikke den væsentligt mindre gruppe af unge lovovertrædere, som efter gældende
ret står til en ubetinget fængselsstraf. Der er her tale om en gruppe af så
hårdt belastede unge, at de næppe vil kunne overholde vilkårene i en
ungdomskontrakt, ligesom hensynet til retshåndhævelsen vil gøre
ungdomskontrakten til en inadækvat reaktion.
I Det kriminalpræventive Råds regie foregår imidlertid en forsøgsordning
som bl.a. omfatter denne gruppe af hårdt belastede unge - den såkaldte
Handleplan 5.
Forsøgsordningen indebærer, at der oprettes lokale tværfaglige samråd
under SSP-udvalgene som består af repræsentanter for social- og
sundhedsforvaltningen, skole-, kultur- og fritidsforvaltningen, politiet,
anklagemyndigheden, kriminalforsorgen og eventuelt amtslige institutioner.
Samrådet skal bl.a. øge muligheden for at iværksætte de mest hensigtsmæssige
reaktioner og handleplaner over for unge, der har været involveret i
kriminalitet. I Handleplanen indgår hvilke tiltag indenfor bolig-, fritids-,
uddannelse- og arbejdsområdet, der bør iværksættes. Handleplanens
iværksættelse forudsætter forældrenes samtykke, ligesom ved
ungdomskontrakterne forudsætter Handleplan 5, at der meddeles den unge et
tiltalefrafald. Forsøgsordningen er iværksat i 3 kommuner.
11. Regeringen har som led i overvejelserne om nye reaktioner over for
unge lovovertrædere overvejet at etablere en forsøgsordning med de såkaldte
konfliktråd, hvor lovovertræderen og offeret kan mødes og eventuelt forlige
sagen.
Siden 1982 har der i Norge været en forsøgsordning med konfliktråd.
Forsøgsordningen foregår indenfor rammerne af den gældende lovgivning, og er
igangsat af Socialministeriet og Justitsministeriet. Forsøgsperioden udløb
med udgangen af 1989, men der foreligger endnu ikke nogen gennemgribende
sanktionsundersøgelse. En evalueringsrapport forventes at foreligge i løbet
af dette år. Regeringen vil overveje spørgsmålet om gennemførelse af forsøg
med konfliktråd i Danmark, når den norske undersøgelse foreligger.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om sanktioner ved brud på ungdomskontrakter Retsinformation · 31. oktober 2000
- 1989 BTB 67 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN FORSØGSORDNING MED NYE REAKTIONER OVER FOR UNGE LOVOVERTRÆDERE (UNGDOMSKONTRAKTER) NR B 67 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 12. september 1990
- 1997 BSF 102 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF UNGDOMSKRIMINALITET Retsinformation · 29. januar 1998
- Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Behandlingen af sager mod unge lovovertrædere Retsinformation · 1. maj 2026
- Forslag til folketingsbeslutning om målsætning om en hurtig behandling af sager om kriminalitet begået af 15-17-årige Retsinformation · 30. januar 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet Retsinformation · 28. oktober 1998