Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om sanktioner ved brud på ungdomskontrakter

2000/1 BSF 27Beslutningsforslag som fremsatFolketinget31. oktober 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 31. oktober 2000 af

Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF)

;og Pia Kjærsgaard (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om sanktioner ved brud på ungdomskontrakter

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen

af 2000 at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de

fornødne administrative ændringer, der præciserer og

indskærper over for de myndigheder, der behandler og forvalter sager om

ungdomskontrakter, at de sanktioner, som er aftalt i kontrakten, skal

iværksættes hurtigt ved overtrædelse af vilkårene,

alternativt udløse en betinget dom.

Bemærkninger til forslaget

Det er forslagsstillernes opfattelse, at brud

på vilkårene i en ungdomskontrakt skal udløse en sanktion

hurtigt, alternativt udløse en betinget dom for den unge.

En ungdomskontrakt er en aftale, hvorved den unge

forpligter sig til at deltage i visse nærmere opregnede aktiviteter

m.v. mod, at anklagemyndigheden afstår fra yderligere

retsforfølgning.

En ungdomskontrakt er et godt tilbud til unge, et

alternativ til en betinget dom med en anmærkning på

straffeattesten i tre år, og netop derfor er det vigtigt, at

betingelserne i ungdomskontrakten overholdes. Både af den unge og af

samfundet.

Overholder den unge ikke kontrakten, er samfundet til grin

og, hvad værre er, oplever eller forstår den unge måske

slet ikke alvoren af lovovertrædelsen og baggrunden for

ungdomskontrakten.

Høje-Taastrup Kommune har i et brev af 4. maj 2000

Læs alt

rettet henvendelse til Socialministeriet netop for at gøre

opmærksom på, at det er nødvendigt i forbindelse med

anvendelse af kontrakter at indbygge mulighed for opfølgning af

kontrakten, herunder mulighed for konsekvens, når kontrakten ikke

overholdes. Henvendelsen er omdelt på alm. del bilag 91 i

indeværende folketingsår.

I henvendelsen hedder det bl.a.:

»Høje-Taastrup Kommune har gennem intensiveret SSP-samarbejde,

ansættelse af gademedarbejdere og projektorienteret

socialpædagogisk indsats over for utilpassede unge søgt at

opnå en øget effekt af den samlede indsats over for denne gruppe

af unge. Kommunens lokalt placerede familiecenter varetager opgaverne omkring

børn og unge i henhold til lov om social service. Bliver en ung sigtet

for kriminalitet, får Familiecentret ofte en forespørgsel fra

politiadvokaten om mulighed for indgåelse af ungdomskontrakt en

kontrakt som ofte bliver en del af den dom den unge får. Det er

kommunens erfaring, at ungdomskontrakter er gode til unge, hvor der

såvel hos den unge som forældre er nogle moralbegreber, der

betyder, at når man indgår en kontrakt, har man forpligtet sig

til at overholde denne.«

Videre hedder det i henvendelsen:

»Desværre er det kommunens erfaring, at disse moralbegreber meget

sjældent er til stede hos de unge som begår alvorlig

kriminalitet, og hvor der derfor er særligt behov for at

igangsætte hjælpeforanstaltning for at hjælpe den unge ud

af kriminaliteten. Overholder den unge ikke kontrakten, sender Familiecentret

besked om dette til den retskreds, der har underskrevet kontrakten. Det er

imidlertid kommunens erfaring, at der ikke er nogen konsekvens af at bryde en

kontrakt. Der savnes sanktionsmulighed, herunder genoptagelse af retssagen

med henblik på at vurdere denne igen. Dette betyder, at

ungdomskontrakter reelt ikke er et virkemiddel, som kan anvendes, når

der er tale om utilpassede unge. Høje-Taastrup Kommune skal opfordre

til, at der under Folketingets arbejde med regeringens indsats over for

utilpassede unge herunder anvendelse af kontrakter, indarbejdes

sanktionsmuligheder når kontrakten ikke overholdes«, slutter

henvendelsen fra Høje-Taastrup Kommune.

Socialminister Henrik Dam Kristensen har i et brev af 20.

juli 2000 svaret Høje-Taastrup Kommune, jf. alm. del bilag 91. Af

brevet fremgår blandt andet:

» Jeg kan oplyse dig om, at vi på det

seneste møde den 4. maj 2000 i ministerudvalget vedrørende

regeringens initiativer mod vold netop drøftede anvendelsen af

ungdomskontrakter og det ønskelige i en øget anvendelse af dem.

Udvalget, der består af justitsministeren, undervisningsministeren og

mig selv, besluttede derfor at bede Det kriminalpræventive Råd om

at indsamle erfaringer fra de enkelte politikredse med henblik på at

udarbejde et inspirationsmateriale til kommunale medarbejdere. Materialet

skal ses som en opfølgning på den vejledning som

Socialministeriet og Justitsministeriet i juli 1998 udsendte om

ordningen «, slutter brevet.

Socialministeren svarer overhovedet ikke på det

konkrete indhold i den alvorlige henvendelse fra Høje-Taastrup

Kommune, og det virker mest af alt, som om ministeren slet ikke forstår

alvoren i sagen. Brevet imødekommer på ingen måde

Høje-Taastrup Kommune, og der tales på ingen måde om at

indarbejde sanktionsmuligheder i kontrakterne, når disse brydes.

Blandt andet på baggrund af henvendelsen fra

Høje-Taastrup Kommune til Socialministeriet stillede forslagsstillerne

gennem Folketingets Retsudvalg 3 spørgsmål, jf. alm. del bilag

1024 (folketingsåret 1999-2000). Spørgsmålene og

justitsministerens svar er optrykt som bilag 2 til dette beslutningsforslag.

Det fremgår af svarene, at justitsministeren slet ikke følger

området. Derfor er ministeren slet ikke i stand til at tage stilling

til, om Høje-Taastrup Kommunes oplevelser i praksis er en udbredt

tendens. Det eneste, ministeren er i stand til, er at opremse noget tekst fra

en meddelelse, som Rigsadvokaten har udsendt. Den procedure, som beskrives i

meddelelsen, er jo netop den, som kommunerne sætter

spørgsmålstegn ved bliver efterlevet i praksis.

Forslagsstillerne har også noteret, at regeringen i

udgivelsen:

»Regeringens initiativer mod volden« , af Karen Jespersen, Frank Jensen og

Margrethe Vestager, skriver følgende om ungdomskontrakter:

»Formålet med brug af ungdomskontrakter er at opnå en

hurtigere og mere umiddelbar og mærkbar reaktion over for unge

lovovertrædere kombineret med en mere fast og konsekvent holdning fra

myndighedernes side i forbindelse med vilkårsovertrædelser

«.

Bemærk venligst: » og konsekvent holdning fra myndighedernes side

i forbindelse med vilkårsovertrædelser«.

Forslagsstillerne er opmærksomme på, at det

fremgår af Justitsministeriets og Socialministeriets vejledning om

ungdomskontrakter, punkt 5.2., at virkningen af, at kontrakten ikke

overholdes af den unge, herunder betydningen af ny kriminalitet i

prøvetiden, skal anføres i kontrakten, jf. bilag 1 til dette

beslutningsforslag, hvor et uddrag af vejledningen om ungdomskontrakter er

optrykt.

Det fremgår videre af samme vejlednings punkt 6.2,

at konstaterer den eller de medarbejdere, som efter kommunens bestemmelse har

ansvaret for tilsynet, at den unge bryder kontraktens bestemmelser

vedrørende de sociale foranstaltninger, skal der foretages en

vurdering af, om overtrædelsen er så væsentlig, at der

bør ske underretning til politiet. Grov eller gentagen misligholdelse

skal hurtigst muligt indberettes til politiet med angivelse af, hvilke

foranstaltninger kommunen kan foreslå, f.eks. i form af ændring

af vilkår, tidsmæssig forlængelse af kontrakten eller med

oplysning om, at man ikke har mulighed for at tilbyde den unge yderligere

foranstaltninger. Hvem der foretager vurderingen af, om politiet skal

underrettes, vil afhænge af, hvorledes den enkelte kommune har

tilrettelagt samarbejdet med politiet, herunder om kommunen har udpeget en

person som ansvarlig for koordinationen i forbindelse med arbejdet med

ungdomskontrakter, jf. afsnit 4.2. Foretages der underretning, afgør

politiet, hvad der videre skal ske, herunder om sagen skal forelægges

for retten.

Det viser sig i midlertidig, at der mangler konsekvens ved

aftalebrud på ungdomskontrakten, jf. henvendelsen fra

Høje-Taastrup Kommune til Socialministeriet. Henvendelsen er omdelt i

Retsudvalget på alm. del bilag 91.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at det skal

præciseres og indskærpes i administrative forskrifter og

vejledninger vedrørende ungdomskontrakter samt over for de

myndigheder, der behandler og forvalter sager om ungdomskontrakter, at de i

kontrakten aftalte sanktioner ved overtrædelse af vilkårene skal

iværksættes hurtigt, alternativt udløse en betinget dom.

Det er specielt punkt 5.2 i vejledningen om ungdomskontrakter (jf. bilag 1),

der skal præciseres og indskærpes over for relevante

myndigheder.

Skriftlig fremsættelse

Peter Skaarup

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om sanktioner ved brud

på ungdomskontrakter.

(Beslutningsforslag nr. B 27).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Bilag 1

Vejledning om ungdomskontraker

Nedenstående er et uddrag af gældende

vejledning om ungdomskontrakter nr. 119 af 3. juli 1998 til samtlige kommuner

og amter m.fl. Vejledningen er udsendt af Justitsministeriet og

Socialministeriet.

1. Indledning

Justitsministeriet og Socialministeriet gennemførte

i perioden 1. september 1991 til 31. august 1993 en forsøgsordning med

ungdomskontrakter i en række udvalgte politikredse og kommuner og

på baggrund af erfaringerne fra forsøget blev ordningen om

ungdomskontrakter i 1998 gjort permanent og landsdækkende.

Den foreliggende vejledning udsendes til brug for de

sociale myndigheders arbejde med ungdomskontrakter. Samtidig udsender

Rigsadvokaten Meddelelse nr. 7/98 til politiet og anklagemyndigheden om

»Behandlingen af sager mod unge lovovertrædere«. Der henvises herudover

til Socialministeriets vejledning af 5. marts 1998: Særlig

støtte til børn og unge, Lov om social service.

2. Generelt om ordningen med ungdomskontrakter

En ungdomskontrakt er en aftale, hvorved den unge med

samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden forpligter sig til at

deltage i visse nærmere opregnede aktiviteter m.v. mod, at

anklagemyndigheden afstår fra yderligere retsforfølgning.

Sigtet med ordningen er at udbygge samarbejdet mellem

politiet og de sociale myndigheder, således at de sociale myndigheder

inddrages umiddelbart efter en lovovertrædelses opklaring og i

større omfang end hidtil. Ungdomskontrakten skal desuden ses som en

reaktion, der både er umiddelbart mærkbar og giver en ramme og et

perspektiv for den unge.

Ungdomskontrakt kan især tilbydes unge 15-17

årige, der ikke er kommet ind i et mere fast

kriminalitetsmønster. Det er unge, som efter hidtil gældende

retspraksis skulle have tiltalefrafald med vilkår om tilsyn af de

sociale myndigheder m.v. eller eventuelt den første betingede dom.

Der vil typisk være tale om unge, der har

begået indbrudstyveri eller andet tyveri, visse

hærværksforhold eller brugstyveri af cykler eller knallerter

eller helt enkeltstående brugstyverier af biler uden samtidig

forvoldelse af konkret fare for skade på personer eller ting.

Ved indgåelse af en ungdomskontrakt kan den unge

opnå, at lovovertrædelsen anføres på straffeattesten

i kortere tid (1 år, hvis det er første gang den unge modtager

en afgørelse for overtrædelse af straffeloven eller lov om

euforiserende stoffer), ligesom den unge normalt ikke vil blive pålagt

vilkår om bøde.

Tiltalefrafald uden ungdomskontrakt, men med vilkår

om andre hjælpeforanstaltninger efter serviceloven, anføres

på straffeattesten i 2 år. Det samme gælder for

tiltalefrafald uden særlige vilkår.

Hjemmelen til at afgøre sagen med tiltalefrafald

med vilkår om ungdomskontrakt er retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 2

og 3, jf. § 723, stk. 1, og servicelovens § 40 om foranstaltninger.

3. Særligt om Socialministeriets lovgivning

3.1 Den målrettede indsats

Servicelovens børneregler er først og

fremmest et tilbud til børn og unge under 18 år og deres

familier, og indsatsen hviler på forudsætninger om, at den skal

virke støttende og motiverende, og med et perspektiv, der handler om

at bringe familien og den unge ud af et negativt udviklingsforløb og

gøre den unge i stand til at klare sig selv.

Reglerne giver mulighed for at reagere med

målrettede og relevante reaktioner både i forhold til familien og

i forhold til børnene og de unge, som viser uacceptabel adfærd,

herunder begår lovovertrædelser. Reglerne om foranstaltninger

medvirker bl.a. til, at indsatsen kan målrettes ved at stille krav om

en undersøgelse og ved at stille krav om en plan ved anbringelse uden

for hjemmet. Den kriminalitetshæmmende påvirkning af barnet eller

den unge søges derved styrket mest muligt.

Kompetencen til at træffe afgørelse efter

servicelovens regler om børn og unge tilkommer kommunalbestyrelsen,

idet afgørelser om gennemførelse af tvangsmæssige

foranstaltninger dog efter servicelovens § 62, stk. 1, er henlagt til

børn og unge-udvalget.

Det følgende indeholder en kortfattet beskrivelse

af de centrale børneregler i serviceloven. For en uddybende gennemgang

af reglerne henvises til Socialministeriets vejledning om servicelovens

bestemmelser om særlig støtte til børn og unge.

3.2 Tilsyn

Det følger af servicelovens § 6, at

kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med de forhold,

hvorunder børn og unge under 18 år i kommunen lever.

Kommunalbestyrelsen skal endvidere efter servicelovens § 5 sørge for,

at forældre med børn og unge eller andre, der faktisk

sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis

familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i

familien.

Det kan være hensigtsmæssigt, at kommune og

politi igennem løbende møder sikrer udveksling af oplysninger i

forhold til de sager, hvor der er brug for et samarbejde mellem myndighederne

omkring en tidlig indsats, herunder beskrivelse og udformning af en

ungdomskontrakt.

3.3 Undersøgelse

Efter servicelovens § 38, stk. 1, er kommunalbestyrelsen

forpligtet til at undersøge forholdene nærmere, når det

må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig

støtte. Det bemærkes i den forbindelse, at oplysning om et barns

eller en ungs kriminelle adfærd kan fremkomme gennem SSP-samarbejdet

mellem skole, socialforvaltning og politi. For så vidt angår

retningslinjerne for udveksling af oplysninger i tilslutning til SSP-arbejdet

henvises til Justitsministeriets vejledning nr. 163 af 17. august 1990.

3.4 Foranstaltninger

Efter servicelovens § 40, stk. 1, kan kommunen

træffe beslutning om iværksættelse af foranstaltninger,

når det må anses for at være af væsentlig betydning

af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte.

Det bør i den forbindelse tilstræbes, at barnet eller den unge

kan blive i hjemmet.

De beslutninger, som kommunalbestyrelsen kan beslutte at

iværksætte, er opregnet i servicelovens § 40, stk. 2, og omfatter

konsulentbistand, støtte i hjemmet, familiebehandling,

døgnophold for familien, aflastningsordning, udpegning af personlig

rådgiver, udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge,

økonomisk støtte samt anbringelse uden for hjemmet på en

døgninstitution, i en plejefamilie eller andet godkendt opholdssted,

som må anses for egnet til at imødekomme barnets eller den unges

særlige behov.

4. Fremgangsmåden ved indgåelse af en ungdomskontrakt

4.1 Politiets visitation

Under efterforskningen af en sag vedrørende en ung

lovovertræder vurderer politiet, om sagen egner sig til at blive

afgjort med et tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt. Det er en

forudsætning for at anvende ungdomskontrakt, at den unge er 15-17

år på gerningstidspunktet, og at tilståelsen er

underbygget.

Skønner politiet, at sagen egner sig til

afgørelse ved indgåelse af en ungdomskontrakt, underretter

politiet snarest muligt den unges opholdskommune.

4.2 Kommunens visitation

I den sociale forvaltning bør hovedansvaret for

udarbejdelse af ungdomskontrakter hvile på få personer. Det vil

bl.a. være hensigtsmæssigt, ikke mindst for at sikre en hurtig

kontrakt, at der udpeges en person, som står for koordination og

sikrer, at alle relevante parter inddrages, og som kan modtage underretning

fra politiet om begåede lovovertrædelser. Den nærmere

tilrettelæggelse kan dog variere fra kommune til kommune, bl.a. under

hensyn til kommunens størrelse. Det formelle ansvar for

ungdomskontrakterne vil altid påhvile kommunalbestyrelsen.

Hvis den unge ikke vil indgå en ungdomskontrakt, kan

politiet søge sagen afgjort ved dom eventuelt med vilkår om

foranstaltninger efter serviceloven. Hvis der ikke foreligger en

tilståelse, må sagen ligeledes afgøres ved dom.

Tiltalefrafald uden ungdomskontrakt, men med vilkår

om foranstaltninger efter servicelovens § 40, kan undtagelsesvis anvendes

efter indstilling fra kommunen.

Kommunen bør derfor under alle omstændigheder

- også i situationer, hvor der ikke er grundlag for en ungdomskontrakt

- undersøge, om der bør iværksættes

foranstaltninger efter serviceloven, og indstille til politiet, hvilke

foranstaltninger kommunen kan foreslå som led i sagens

afgørelse.

Det må forventes, at politiet, der har den

første kontakt med den unge lovovertræder, orienterer denne om

muligheden for eventuelt at afgøre sagen med en ungdomskontrakt. Det

er imidlertid kommunen, der på baggrund af en nærmere

undersøgelse af den unges sociale og personlige situation konkret

vurderer, om der i den enkelte sag er grundlag for at anvende en

ungdomskontrakt.

Derfor er det vigtigt, at kommunen ved det første

møde med den unge og forældrene giver en grundig information om,

hvad ordningen med ungdomskontrakter indebærer, og hvilke alternativer

der er til ordningen.

Hvis kommunen skønner, at en ungdomskontrakt kan

anvendes, udarbejdes der i fællesskab med den unge og dennes

forældre et udkast til de sociale foranstaltninger i en

ungdomskontrakt.

Udkastet skal forelægges politiet til godkendelse og

med henblik på, at politiet kan fastsætte de vilkår om

straffri vandel m.v., der skal indgå i ungdomskontrakten, jf. kapitel

5.

Kontrakten skal underskrives af den unge, indehaveren af

forældremyndigheden, kommunen og politiet. Det bør

tilstræbes, at underskrivelsen sker på et møde med

deltagelse af de involverede parter, hvor indholdet af kontrakten og

betydningen af dens overholdelse gennemgås.

Den underskrevne kontrakt fremsendes af politiet til den

stedlige byret, som skal godkende vilkårene og kontrakten.

Straks efter rettens godkendelse underretter politiet

kommunen, således at de initiativer, som er fastsat i kontrakten, kan

iværksættes snarest muligt.

5. Ungdomskontraktens indhold

5.1 Sociale foranstaltninger

En ungdomskontrakts indhold vedrørende de sociale

foranstaltninger skal udarbejdes således, at der (konkret) tages hensyn

til den unges særlige forhold. I princippet kan der anvendes alle de

former for foranstaltninger, der er nævnt i servicelovens § 40,

herunder økonomisk støtte til udgifter, der følger af

foranstaltningerne.

Som udgangspunkt skal foranstaltningerne - som altid ved

iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter serviceloven

- bygge på den unges og forældrenes motivation til samarbejde.

Der bør specielt fokuseres på de

områder, hvor der er behov for at få den unge til at arbejde med

at ændre holdning og adfærd, og hvor der er behov for at

støtte den unge i udvikling af et positivt forløb. Indholdet i

kontrakten vedrørende den sociale indsats, herunder de forhold, som

den unge forpligter sig til at overholde, bør derfor være

fremadrettet og behøver ikke at relatere sig til den eller de

kriminelle handlinger, som den unge har begået.

Kontrakten skal indeholde en plan, som detaljeret

fastlægger de foranstaltninger, som inden for et bestemt tidsrum skal

udgøre en samlet indsats over for den unge og udgøre en

forpligtelse for den unge. Det kan indgå som en del af kontrakten, at

familien skal følge en bestemt fremgangsmåde, eventuelt i

tilslutning til nærmere angivne foranstaltninger.

F.eks. kan det fastsættes i kontrakten, at den unge

skal søge en skole eller andet uddannelsessted, en ungdomsklub eller

lignende, eller deltage i forskellige foreningsaktiviteter, f.eks. i

sportsforeninger.

Endvidere kan kontrakten indeholde bestemmelser om, hvor

den unge skal bo, f.eks. hos familie eller et sted der er anvist af de

sociale myndigheder, eventuelt i forbindelse med en anbringelse uden for

hjemmet.

Det kan også indgå i kontraktens plan for den

samlede sociale indsats, at den unge får beskikket en personlig

rådgiver eller får en fast voksen kontaktperson i et

nærmere fastlagt omfang. I særlige tilfælde vil det efter

en konkret vurdering kunne fastsættes i kontrakten, at den unge

indgår i behandling mod alkohol- og narkotikamisbrug.

Kontrakten skal indeholde bestemmelser om de sociale

myndigheders tilsyn med den unges overholdelse af de forpligtelser, der

følger af de sociale foranstaltninger.

5.2 Vilkår fastsat af politiet

Udover kontraktens sociale vilkår, som

fastsættes af kommunen i samarbejde med den unge og dennes

forældre, indeholder kontrakten vilkår, som fastsættes af

politiet. En ungdomskontrakt gøres således altid betinget af

straffri vandel, dvs. at den pågældende ikke begår

strafbart forhold i prøvetiden. Prøvetiden fastsætter

politiet i reglen til 1 år.

I en ungdomskontrakt vil der kunne indgå

vilkår om betaling af erstatning og konfiskation. Der bør

normalt ikke fastsættes vilkår om bødebetaling. Hvis

ungdomskontrakten kun indeholder mindre forpligtelser over for den unge,

f.eks. krav om at fastholde et påbegyndt skole- eller

uddannelsesforløb, kan der dog være behov for at fastsætte

vilkår om bøde.

Virkningen af, at kontrakten ikke overholdes af den unge,

herunder betydningen af ny kriminalitet i prøvetiden, skal

anføres i kontrakten.

5.3 Varighed

En ungdomskontrakt bør normalt ikke løbe i

over et år og ikke i kortere tid end 3 måneder. De sociale

foranstaltninger kan imidlertid godt fortsætte udover kontraktperioden

afhængig af den unges behov for social støtte, og eventuelt som

en opfølgning af den sociale plan, der er lagt for støtten til

den unge.

Ungdomskontrakter ophører normalt ved det fyldte

18. år. En ungdomskontrakt med vilkår i form af en personlig

rådgiver, en fast kontaktperson eller døgnophold i institution,

plejefamilie eller andet egnet opholdssted vil dog kunne række ud over

det fyldte 18. år. Der henvises til servicelovens § 46, stk. 2,

hvorefter disse foranstaltningsformer kan opretholdes, indtil den unge fylder

20 år, hvis den unge er indforstået hermed.

6. Opfølgning

6.1 Kontraktens gennemførelse

Baggrunden for ordningen med ungdomskontrakter er bl.a. at

skabe mulighed for at sætte hurtigt ind med umiddelbart mærkbare

reaktioner over for unge lovovertrædere og samtidig at give en ramme og

et perspektiv for de unge. Det er derfor vigtigt, at de initiativer, som er

fastsat i kontrakten, iværksættes hurtigst muligt.

Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for, at

kontraktens sociale foranstaltninger bliver iværksat, og for tilsynet

med, at den unge overholder de forpligtelser, der følger af

foranstaltningerne. Udførelsen af opgaverne kan overlades til

medarbejdere i nærmiljøet, som har en løbende personlig

kontakt med den unge, f.eks. klubmedarbejdere, pædagoger, lærere,

nære familiemedlemmer bortset fra forældre.

Efter § 9, stk. 3, i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område, har børn og unge

samme opholdskommune som forældremyndighedens indehaver.

Reglerne indebærer, at hvis den unge skifter

opholdskommune, ophører fraflytningskommunens forpligtelser i henhold

til kontrakten. I disse tilfælde forudsættes det, at

fraflytningskommunen straks kontakter tilflytningskommunen med henblik

på, at denne kan vurdere spørgsmålet om den fortsatte

opfyldelse af kontrakten. Fraflytningskommunen skal samtidig underrette

politiet om flytningen. Tilflytningskommunen giver politiet meddelelse om sin

stillingtagen.

6.2 Vilkårsovertrædelse

Ungdomskontrakten træder formelt i kraft, når

vilkårene er godkendt af retten.

Det er politiet, der påser overholdelsen af

vilkåret om straffri vandel. Kommunen skal føre tilsyn med, at

den unge overholder forpligtelserne i henhold til kontraktens bestemmelser om

sociale foranstaltninger.

Konstaterer den eller de medarbejdere, som efter kommunens

bestemmelse har ansvaret for tilsynet, at den unge bryder kontraktens

bestemmelser vedrørende de sociale foranstaltninger, skal der

foretages en vurdering af, om overtrædelsen er så

væsentlig, at der bør ske underretning til politiet. Grov eller

gentagen misligholdelse skal hurtigst muligt indberettes til politiet med

angivelse af, hvilke foranstaltninger kommunen kan foreslå, f.eks. i

form af ændring af vilkår, tidsmæssig forlængelse af

kontrakten eller med oplysning om, at man ikke har mulighed for at tilbyde

den unge yderligere foranstaltninger.

Hvem der foretager vurderingen af, om politiet skal

underrettes, vil afhænge af, hvorledes den enkelte kommune har

tilrettelagt samarbejdet med politiet, herunder om kommunen har udpeget en

person som ansvarlig for koordinationen i forbindelse med arbejdet med

ungdomskontrakter, jf. afsnit 4.2.

Foretages der underretning, afgør politiet, hvad

der videre skal ske, herunder om sagen skal forelægges for retten.

Anklagemyndigheden kan forelægge sagen for retten

enten med henblik på rettens godkendelse af en ændring af

ungdomskontraktens vilkår og/eller løbetid - hvilket

forudsætter, at der kan opnås samtykke hertil fra den unge,

dennes forældre og kommunen - eller til godkendelse af et

tiltalefrafald på vilkår eller med henblik på, at der

rejses tiltale med påstand om idømmelse af sanktioner - typisk i

forbindelse med en betinget dom.

Bilag 2

Svar på spørgsmål stillet til

justitsministeren gennem Retsudvalget (folketingsåret 1999-2000)

Spørgsmål nr. 346: Ministeren bedes

redegøre for, hvor mange ungdomskontrakter, der er indgået siden

ordningen blev indført?

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af

spørgsmålet anmodet Rigspolitichefen om en udtalelse.

Rigspolitichefen har oplyst, at han ikke er i besiddelse af oplysninger, som

kan besvare det stillede spørgsmål.

Justitsministeriet har telefonisk fået oplyst fra

Danmarks Statistik, at der i 1998 er registeret 15 afgørelser med

vilkår om ungdomskontrakt.

I 1999 er der registreret 161 afgørelser med

vilkår om ungdomskontrakt. Der er tale om foreløbige tal.

Spørgsmål nr. 347: Ministeren bedes redegøre for,

hvordan sanktionsmulighederne typisk er over for unge, der bryder

vilkårene for en indgået ungdomskontrakt, herunder oplyse, hvor

mange kontrakter, der hidtil er konstateret brudt?

Svar:

Justitsministeriet har til brug for bevarelsen af

spørgsmålet anmodet Rigsadvokaten om en udtalelse. Rigsadvokaten

har oplyst følgende:

»

I min

meddelelse nr. 7/1998 om behandlingen af sager mod unge lovovertrædere

er der fastsat retningslinier om tiltalefrafald med vilkår om

ungdomskontrakt. Af meddelelsens pkt. 2.1.2.7. fremgår det, at det er

de sociale myndigheder, der fører tilsyn med, at de aktiviteter, der

er fastsat i kontrakten, overholdes. De sociale myndigheder underretter

politiet om eventuelle væsentlige tilsidesættelser af

vilkår i ungdomskontrakten og om eventuelle behov for ændringer i

kontrakten. Politiet afgør, om sagen skal indbringes for retten. Det

er endvidere politiet, der påser overholdelsen af vilkår om

straffri vandel. Der er således mulighed for at genoptage sagen, hvis

den unge i prøvetiden gør sig skyldig i nyt strafbart forhold

eller begår en væsentlig overtrædelse af vilkårene

for tiltalefrafaldet, jf. også meddelelsens pkt. 2.1.4. Ny

kriminalitet, der ikke kan afgøres med bøde eller advarsel,

bør medføre, at sagen søges afgjort ved dom. Der vil til

en betinget dom kunne knyttes vilkår om hjælpeforanstaltninger,

jf. herved meddelelsens pkt. 2.1.5.1. Der bør normalt ikke under den

nye sag igen meddeles et tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt.

Har den unge begået en væsentlig overtrædelse af andre

vilkår for tiltalefrafaldet, herunder en overtrædelse af

vilkår i ungdomskontrakten, kan der under en genoptagelse af sagen

træffes afgørelse om ændring af vilkårene for

tiltalefrafaldet. Det er også muligt under en genoptagelse af sagen at

fortsætte forfølgningen, således at sagen nu

afgøres ved dom. Reaktionen i anledning af den unges

overtrædelse af vilkårene fastsættes af retten efter en

konkret vurdering af omstændighederne i sagen.

Jeg er ikke i besiddelse af oplysninger om, hvilken

reaktion der oftest anvendes i disse tilfælde.

Jeg er ligeledes ikke i besiddelse af oplysninger om, hvor

mange kontrakter der er brudt efter indførelsen af den permanente

ordning med ungdomskontrakter i 1998.«

Spørgsmål nr. 348: Ministeren bedes redegøre for, i

hvor mange tilfælde, der er iværksat de i ungdomskontrakten

aftalte sanktioner ved brud på kontrakten?

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af

spørgsmålet anmodet Rigspolitichefen om en udtalelse.

Rigspolitichefen har oplyst, at han ikke er i besiddelse

af oplysninger, som kan besvare det stillede spørgsmål.

Lignende dokumenter