Forslag til folketingsbeslutning om sanktioner ved brud på ungdomskontrakter
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 31. oktober 2000 af
Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF)
;og Pia Kjærsgaard (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om sanktioner ved brud på ungdomskontrakter
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen
af 2000 at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de
fornødne administrative ændringer, der præciserer og
indskærper over for de myndigheder, der behandler og forvalter sager om
ungdomskontrakter, at de sanktioner, som er aftalt i kontrakten, skal
iværksættes hurtigt ved overtrædelse af vilkårene,
alternativt udløse en betinget dom.
Bemærkninger til forslaget
Det er forslagsstillernes opfattelse, at brud
på vilkårene i en ungdomskontrakt skal udløse en sanktion
hurtigt, alternativt udløse en betinget dom for den unge.
En ungdomskontrakt er en aftale, hvorved den unge
forpligter sig til at deltage i visse nærmere opregnede aktiviteter
m.v. mod, at anklagemyndigheden afstår fra yderligere
retsforfølgning.
En ungdomskontrakt er et godt tilbud til unge, et
alternativ til en betinget dom med en anmærkning på
straffeattesten i tre år, og netop derfor er det vigtigt, at
betingelserne i ungdomskontrakten overholdes. Både af den unge og af
samfundet.
Overholder den unge ikke kontrakten, er samfundet til grin
og, hvad værre er, oplever eller forstår den unge måske
slet ikke alvoren af lovovertrædelsen og baggrunden for
ungdomskontrakten.
Høje-Taastrup Kommune har i et brev af 4. maj 2000
Læs alt
rettet henvendelse til Socialministeriet netop for at gøre
opmærksom på, at det er nødvendigt i forbindelse med
anvendelse af kontrakter at indbygge mulighed for opfølgning af
kontrakten, herunder mulighed for konsekvens, når kontrakten ikke
overholdes. Henvendelsen er omdelt på alm. del bilag 91 i
indeværende folketingsår.
I henvendelsen hedder det bl.a.:
»Høje-Taastrup Kommune har gennem intensiveret SSP-samarbejde,
ansættelse af gademedarbejdere og projektorienteret
socialpædagogisk indsats over for utilpassede unge søgt at
opnå en øget effekt af den samlede indsats over for denne gruppe
af unge. Kommunens lokalt placerede familiecenter varetager opgaverne omkring
børn og unge i henhold til lov om social service. Bliver en ung sigtet
for kriminalitet, får Familiecentret ofte en forespørgsel fra
politiadvokaten om mulighed for indgåelse af ungdomskontrakt en
kontrakt som ofte bliver en del af den dom den unge får. Det er
kommunens erfaring, at ungdomskontrakter er gode til unge, hvor der
såvel hos den unge som forældre er nogle moralbegreber, der
betyder, at når man indgår en kontrakt, har man forpligtet sig
til at overholde denne.«
Videre hedder det i henvendelsen:
»Desværre er det kommunens erfaring, at disse moralbegreber meget
sjældent er til stede hos de unge som begår alvorlig
kriminalitet, og hvor der derfor er særligt behov for at
igangsætte hjælpeforanstaltning for at hjælpe den unge ud
af kriminaliteten. Overholder den unge ikke kontrakten, sender Familiecentret
besked om dette til den retskreds, der har underskrevet kontrakten. Det er
imidlertid kommunens erfaring, at der ikke er nogen konsekvens af at bryde en
kontrakt. Der savnes sanktionsmulighed, herunder genoptagelse af retssagen
med henblik på at vurdere denne igen. Dette betyder, at
ungdomskontrakter reelt ikke er et virkemiddel, som kan anvendes, når
der er tale om utilpassede unge. Høje-Taastrup Kommune skal opfordre
til, at der under Folketingets arbejde med regeringens indsats over for
utilpassede unge herunder anvendelse af kontrakter, indarbejdes
sanktionsmuligheder når kontrakten ikke overholdes«, slutter
henvendelsen fra Høje-Taastrup Kommune.
Socialminister Henrik Dam Kristensen har i et brev af 20.
juli 2000 svaret Høje-Taastrup Kommune, jf. alm. del bilag 91. Af
brevet fremgår blandt andet:
» Jeg kan oplyse dig om, at vi på det
seneste møde den 4. maj 2000 i ministerudvalget vedrørende
regeringens initiativer mod vold netop drøftede anvendelsen af
ungdomskontrakter og det ønskelige i en øget anvendelse af dem.
Udvalget, der består af justitsministeren, undervisningsministeren og
mig selv, besluttede derfor at bede Det kriminalpræventive Råd om
at indsamle erfaringer fra de enkelte politikredse med henblik på at
udarbejde et inspirationsmateriale til kommunale medarbejdere. Materialet
skal ses som en opfølgning på den vejledning som
Socialministeriet og Justitsministeriet i juli 1998 udsendte om
ordningen «, slutter brevet.
Socialministeren svarer overhovedet ikke på det
konkrete indhold i den alvorlige henvendelse fra Høje-Taastrup
Kommune, og det virker mest af alt, som om ministeren slet ikke forstår
alvoren i sagen. Brevet imødekommer på ingen måde
Høje-Taastrup Kommune, og der tales på ingen måde om at
indarbejde sanktionsmuligheder i kontrakterne, når disse brydes.
Blandt andet på baggrund af henvendelsen fra
Høje-Taastrup Kommune til Socialministeriet stillede forslagsstillerne
gennem Folketingets Retsudvalg 3 spørgsmål, jf. alm. del bilag
1024 (folketingsåret 1999-2000). Spørgsmålene og
justitsministerens svar er optrykt som bilag 2 til dette beslutningsforslag.
Det fremgår af svarene, at justitsministeren slet ikke følger
området. Derfor er ministeren slet ikke i stand til at tage stilling
til, om Høje-Taastrup Kommunes oplevelser i praksis er en udbredt
tendens. Det eneste, ministeren er i stand til, er at opremse noget tekst fra
en meddelelse, som Rigsadvokaten har udsendt. Den procedure, som beskrives i
meddelelsen, er jo netop den, som kommunerne sætter
spørgsmålstegn ved bliver efterlevet i praksis.
Forslagsstillerne har også noteret, at regeringen i
udgivelsen:
»Regeringens initiativer mod volden« , af Karen Jespersen, Frank Jensen og
Margrethe Vestager, skriver følgende om ungdomskontrakter:
»Formålet med brug af ungdomskontrakter er at opnå en
hurtigere og mere umiddelbar og mærkbar reaktion over for unge
lovovertrædere kombineret med en mere fast og konsekvent holdning fra
myndighedernes side i forbindelse med vilkårsovertrædelser
«.
Bemærk venligst: » og konsekvent holdning fra myndighedernes side
i forbindelse med vilkårsovertrædelser«.
Forslagsstillerne er opmærksomme på, at det
fremgår af Justitsministeriets og Socialministeriets vejledning om
ungdomskontrakter, punkt 5.2., at virkningen af, at kontrakten ikke
overholdes af den unge, herunder betydningen af ny kriminalitet i
prøvetiden, skal anføres i kontrakten, jf. bilag 1 til dette
beslutningsforslag, hvor et uddrag af vejledningen om ungdomskontrakter er
optrykt.
Det fremgår videre af samme vejlednings punkt 6.2,
at konstaterer den eller de medarbejdere, som efter kommunens bestemmelse har
ansvaret for tilsynet, at den unge bryder kontraktens bestemmelser
vedrørende de sociale foranstaltninger, skal der foretages en
vurdering af, om overtrædelsen er så væsentlig, at der
bør ske underretning til politiet. Grov eller gentagen misligholdelse
skal hurtigst muligt indberettes til politiet med angivelse af, hvilke
foranstaltninger kommunen kan foreslå, f.eks. i form af ændring
af vilkår, tidsmæssig forlængelse af kontrakten eller med
oplysning om, at man ikke har mulighed for at tilbyde den unge yderligere
foranstaltninger. Hvem der foretager vurderingen af, om politiet skal
underrettes, vil afhænge af, hvorledes den enkelte kommune har
tilrettelagt samarbejdet med politiet, herunder om kommunen har udpeget en
person som ansvarlig for koordinationen i forbindelse med arbejdet med
ungdomskontrakter, jf. afsnit 4.2. Foretages der underretning, afgør
politiet, hvad der videre skal ske, herunder om sagen skal forelægges
for retten.
Det viser sig i midlertidig, at der mangler konsekvens ved
aftalebrud på ungdomskontrakten, jf. henvendelsen fra
Høje-Taastrup Kommune til Socialministeriet. Henvendelsen er omdelt i
Retsudvalget på alm. del bilag 91.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at det skal
præciseres og indskærpes i administrative forskrifter og
vejledninger vedrørende ungdomskontrakter samt over for de
myndigheder, der behandler og forvalter sager om ungdomskontrakter, at de i
kontrakten aftalte sanktioner ved overtrædelse af vilkårene skal
iværksættes hurtigt, alternativt udløse en betinget dom.
Det er specielt punkt 5.2 i vejledningen om ungdomskontrakter (jf. bilag 1),
der skal præciseres og indskærpes over for relevante
myndigheder.
Skriftlig fremsættelse
Peter Skaarup
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om sanktioner ved brud
på ungdomskontrakter.
(Beslutningsforslag nr. B 27).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Bilag 1
Vejledning om ungdomskontraker
Nedenstående er et uddrag af gældende
vejledning om ungdomskontrakter nr. 119 af 3. juli 1998 til samtlige kommuner
og amter m.fl. Vejledningen er udsendt af Justitsministeriet og
Socialministeriet.
1. Indledning
Justitsministeriet og Socialministeriet gennemførte
i perioden 1. september 1991 til 31. august 1993 en forsøgsordning med
ungdomskontrakter i en række udvalgte politikredse og kommuner og
på baggrund af erfaringerne fra forsøget blev ordningen om
ungdomskontrakter i 1998 gjort permanent og landsdækkende.
Den foreliggende vejledning udsendes til brug for de
sociale myndigheders arbejde med ungdomskontrakter. Samtidig udsender
Rigsadvokaten Meddelelse nr. 7/98 til politiet og anklagemyndigheden om
»Behandlingen af sager mod unge lovovertrædere«. Der henvises herudover
til Socialministeriets vejledning af 5. marts 1998: Særlig
støtte til børn og unge, Lov om social service.
2. Generelt om ordningen med ungdomskontrakter
En ungdomskontrakt er en aftale, hvorved den unge med
samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden forpligter sig til at
deltage i visse nærmere opregnede aktiviteter m.v. mod, at
anklagemyndigheden afstår fra yderligere retsforfølgning.
Sigtet med ordningen er at udbygge samarbejdet mellem
politiet og de sociale myndigheder, således at de sociale myndigheder
inddrages umiddelbart efter en lovovertrædelses opklaring og i
større omfang end hidtil. Ungdomskontrakten skal desuden ses som en
reaktion, der både er umiddelbart mærkbar og giver en ramme og et
perspektiv for den unge.
Ungdomskontrakt kan især tilbydes unge 15-17
årige, der ikke er kommet ind i et mere fast
kriminalitetsmønster. Det er unge, som efter hidtil gældende
retspraksis skulle have tiltalefrafald med vilkår om tilsyn af de
sociale myndigheder m.v. eller eventuelt den første betingede dom.
Der vil typisk være tale om unge, der har
begået indbrudstyveri eller andet tyveri, visse
hærværksforhold eller brugstyveri af cykler eller knallerter
eller helt enkeltstående brugstyverier af biler uden samtidig
forvoldelse af konkret fare for skade på personer eller ting.
Ved indgåelse af en ungdomskontrakt kan den unge
opnå, at lovovertrædelsen anføres på straffeattesten
i kortere tid (1 år, hvis det er første gang den unge modtager
en afgørelse for overtrædelse af straffeloven eller lov om
euforiserende stoffer), ligesom den unge normalt ikke vil blive pålagt
vilkår om bøde.
Tiltalefrafald uden ungdomskontrakt, men med vilkår
om andre hjælpeforanstaltninger efter serviceloven, anføres
på straffeattesten i 2 år. Det samme gælder for
tiltalefrafald uden særlige vilkår.
Hjemmelen til at afgøre sagen med tiltalefrafald
med vilkår om ungdomskontrakt er retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 2
og 3, jf. § 723, stk. 1, og servicelovens § 40 om foranstaltninger.
3. Særligt om Socialministeriets lovgivning
3.1 Den målrettede indsats
Servicelovens børneregler er først og
fremmest et tilbud til børn og unge under 18 år og deres
familier, og indsatsen hviler på forudsætninger om, at den skal
virke støttende og motiverende, og med et perspektiv, der handler om
at bringe familien og den unge ud af et negativt udviklingsforløb og
gøre den unge i stand til at klare sig selv.
Reglerne giver mulighed for at reagere med
målrettede og relevante reaktioner både i forhold til familien og
i forhold til børnene og de unge, som viser uacceptabel adfærd,
herunder begår lovovertrædelser. Reglerne om foranstaltninger
medvirker bl.a. til, at indsatsen kan målrettes ved at stille krav om
en undersøgelse og ved at stille krav om en plan ved anbringelse uden
for hjemmet. Den kriminalitetshæmmende påvirkning af barnet eller
den unge søges derved styrket mest muligt.
Kompetencen til at træffe afgørelse efter
servicelovens regler om børn og unge tilkommer kommunalbestyrelsen,
idet afgørelser om gennemførelse af tvangsmæssige
foranstaltninger dog efter servicelovens § 62, stk. 1, er henlagt til
børn og unge-udvalget.
Det følgende indeholder en kortfattet beskrivelse
af de centrale børneregler i serviceloven. For en uddybende gennemgang
af reglerne henvises til Socialministeriets vejledning om servicelovens
bestemmelser om særlig støtte til børn og unge.
3.2 Tilsyn
Det følger af servicelovens § 6, at
kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med de forhold,
hvorunder børn og unge under 18 år i kommunen lever.
Kommunalbestyrelsen skal endvidere efter servicelovens § 5 sørge for,
at forældre med børn og unge eller andre, der faktisk
sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis
familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i
familien.
Det kan være hensigtsmæssigt, at kommune og
politi igennem løbende møder sikrer udveksling af oplysninger i
forhold til de sager, hvor der er brug for et samarbejde mellem myndighederne
omkring en tidlig indsats, herunder beskrivelse og udformning af en
ungdomskontrakt.
3.3 Undersøgelse
Efter servicelovens § 38, stk. 1, er kommunalbestyrelsen
forpligtet til at undersøge forholdene nærmere, når det
må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig
støtte. Det bemærkes i den forbindelse, at oplysning om et barns
eller en ungs kriminelle adfærd kan fremkomme gennem SSP-samarbejdet
mellem skole, socialforvaltning og politi. For så vidt angår
retningslinjerne for udveksling af oplysninger i tilslutning til SSP-arbejdet
henvises til Justitsministeriets vejledning nr. 163 af 17. august 1990.
3.4 Foranstaltninger
Efter servicelovens § 40, stk. 1, kan kommunen
træffe beslutning om iværksættelse af foranstaltninger,
når det må anses for at være af væsentlig betydning
af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte.
Det bør i den forbindelse tilstræbes, at barnet eller den unge
kan blive i hjemmet.
De beslutninger, som kommunalbestyrelsen kan beslutte at
iværksætte, er opregnet i servicelovens § 40, stk. 2, og omfatter
konsulentbistand, støtte i hjemmet, familiebehandling,
døgnophold for familien, aflastningsordning, udpegning af personlig
rådgiver, udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge,
økonomisk støtte samt anbringelse uden for hjemmet på en
døgninstitution, i en plejefamilie eller andet godkendt opholdssted,
som må anses for egnet til at imødekomme barnets eller den unges
særlige behov.
4. Fremgangsmåden ved indgåelse af en ungdomskontrakt
4.1 Politiets visitation
Under efterforskningen af en sag vedrørende en ung
lovovertræder vurderer politiet, om sagen egner sig til at blive
afgjort med et tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt. Det er en
forudsætning for at anvende ungdomskontrakt, at den unge er 15-17
år på gerningstidspunktet, og at tilståelsen er
underbygget.
Skønner politiet, at sagen egner sig til
afgørelse ved indgåelse af en ungdomskontrakt, underretter
politiet snarest muligt den unges opholdskommune.
4.2 Kommunens visitation
I den sociale forvaltning bør hovedansvaret for
udarbejdelse af ungdomskontrakter hvile på få personer. Det vil
bl.a. være hensigtsmæssigt, ikke mindst for at sikre en hurtig
kontrakt, at der udpeges en person, som står for koordination og
sikrer, at alle relevante parter inddrages, og som kan modtage underretning
fra politiet om begåede lovovertrædelser. Den nærmere
tilrettelæggelse kan dog variere fra kommune til kommune, bl.a. under
hensyn til kommunens størrelse. Det formelle ansvar for
ungdomskontrakterne vil altid påhvile kommunalbestyrelsen.
Hvis den unge ikke vil indgå en ungdomskontrakt, kan
politiet søge sagen afgjort ved dom eventuelt med vilkår om
foranstaltninger efter serviceloven. Hvis der ikke foreligger en
tilståelse, må sagen ligeledes afgøres ved dom.
Tiltalefrafald uden ungdomskontrakt, men med vilkår
om foranstaltninger efter servicelovens § 40, kan undtagelsesvis anvendes
efter indstilling fra kommunen.
Kommunen bør derfor under alle omstændigheder
- også i situationer, hvor der ikke er grundlag for en ungdomskontrakt
- undersøge, om der bør iværksættes
foranstaltninger efter serviceloven, og indstille til politiet, hvilke
foranstaltninger kommunen kan foreslå som led i sagens
afgørelse.
Det må forventes, at politiet, der har den
første kontakt med den unge lovovertræder, orienterer denne om
muligheden for eventuelt at afgøre sagen med en ungdomskontrakt. Det
er imidlertid kommunen, der på baggrund af en nærmere
undersøgelse af den unges sociale og personlige situation konkret
vurderer, om der i den enkelte sag er grundlag for at anvende en
ungdomskontrakt.
Derfor er det vigtigt, at kommunen ved det første
møde med den unge og forældrene giver en grundig information om,
hvad ordningen med ungdomskontrakter indebærer, og hvilke alternativer
der er til ordningen.
Hvis kommunen skønner, at en ungdomskontrakt kan
anvendes, udarbejdes der i fællesskab med den unge og dennes
forældre et udkast til de sociale foranstaltninger i en
ungdomskontrakt.
Udkastet skal forelægges politiet til godkendelse og
med henblik på, at politiet kan fastsætte de vilkår om
straffri vandel m.v., der skal indgå i ungdomskontrakten, jf. kapitel
5.
Kontrakten skal underskrives af den unge, indehaveren af
forældremyndigheden, kommunen og politiet. Det bør
tilstræbes, at underskrivelsen sker på et møde med
deltagelse af de involverede parter, hvor indholdet af kontrakten og
betydningen af dens overholdelse gennemgås.
Den underskrevne kontrakt fremsendes af politiet til den
stedlige byret, som skal godkende vilkårene og kontrakten.
Straks efter rettens godkendelse underretter politiet
kommunen, således at de initiativer, som er fastsat i kontrakten, kan
iværksættes snarest muligt.
5. Ungdomskontraktens indhold
5.1 Sociale foranstaltninger
En ungdomskontrakts indhold vedrørende de sociale
foranstaltninger skal udarbejdes således, at der (konkret) tages hensyn
til den unges særlige forhold. I princippet kan der anvendes alle de
former for foranstaltninger, der er nævnt i servicelovens § 40,
herunder økonomisk støtte til udgifter, der følger af
foranstaltningerne.
Som udgangspunkt skal foranstaltningerne - som altid ved
iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter serviceloven
- bygge på den unges og forældrenes motivation til samarbejde.
Der bør specielt fokuseres på de
områder, hvor der er behov for at få den unge til at arbejde med
at ændre holdning og adfærd, og hvor der er behov for at
støtte den unge i udvikling af et positivt forløb. Indholdet i
kontrakten vedrørende den sociale indsats, herunder de forhold, som
den unge forpligter sig til at overholde, bør derfor være
fremadrettet og behøver ikke at relatere sig til den eller de
kriminelle handlinger, som den unge har begået.
Kontrakten skal indeholde en plan, som detaljeret
fastlægger de foranstaltninger, som inden for et bestemt tidsrum skal
udgøre en samlet indsats over for den unge og udgøre en
forpligtelse for den unge. Det kan indgå som en del af kontrakten, at
familien skal følge en bestemt fremgangsmåde, eventuelt i
tilslutning til nærmere angivne foranstaltninger.
F.eks. kan det fastsættes i kontrakten, at den unge
skal søge en skole eller andet uddannelsessted, en ungdomsklub eller
lignende, eller deltage i forskellige foreningsaktiviteter, f.eks. i
sportsforeninger.
Endvidere kan kontrakten indeholde bestemmelser om, hvor
den unge skal bo, f.eks. hos familie eller et sted der er anvist af de
sociale myndigheder, eventuelt i forbindelse med en anbringelse uden for
hjemmet.
Det kan også indgå i kontraktens plan for den
samlede sociale indsats, at den unge får beskikket en personlig
rådgiver eller får en fast voksen kontaktperson i et
nærmere fastlagt omfang. I særlige tilfælde vil det efter
en konkret vurdering kunne fastsættes i kontrakten, at den unge
indgår i behandling mod alkohol- og narkotikamisbrug.
Kontrakten skal indeholde bestemmelser om de sociale
myndigheders tilsyn med den unges overholdelse af de forpligtelser, der
følger af de sociale foranstaltninger.
5.2 Vilkår fastsat af politiet
Udover kontraktens sociale vilkår, som
fastsættes af kommunen i samarbejde med den unge og dennes
forældre, indeholder kontrakten vilkår, som fastsættes af
politiet. En ungdomskontrakt gøres således altid betinget af
straffri vandel, dvs. at den pågældende ikke begår
strafbart forhold i prøvetiden. Prøvetiden fastsætter
politiet i reglen til 1 år.
I en ungdomskontrakt vil der kunne indgå
vilkår om betaling af erstatning og konfiskation. Der bør
normalt ikke fastsættes vilkår om bødebetaling. Hvis
ungdomskontrakten kun indeholder mindre forpligtelser over for den unge,
f.eks. krav om at fastholde et påbegyndt skole- eller
uddannelsesforløb, kan der dog være behov for at fastsætte
vilkår om bøde.
Virkningen af, at kontrakten ikke overholdes af den unge,
herunder betydningen af ny kriminalitet i prøvetiden, skal
anføres i kontrakten.
5.3 Varighed
En ungdomskontrakt bør normalt ikke løbe i
over et år og ikke i kortere tid end 3 måneder. De sociale
foranstaltninger kan imidlertid godt fortsætte udover kontraktperioden
afhængig af den unges behov for social støtte, og eventuelt som
en opfølgning af den sociale plan, der er lagt for støtten til
den unge.
Ungdomskontrakter ophører normalt ved det fyldte
18. år. En ungdomskontrakt med vilkår i form af en personlig
rådgiver, en fast kontaktperson eller døgnophold i institution,
plejefamilie eller andet egnet opholdssted vil dog kunne række ud over
det fyldte 18. år. Der henvises til servicelovens § 46, stk. 2,
hvorefter disse foranstaltningsformer kan opretholdes, indtil den unge fylder
20 år, hvis den unge er indforstået hermed.
6. Opfølgning
6.1 Kontraktens gennemførelse
Baggrunden for ordningen med ungdomskontrakter er bl.a. at
skabe mulighed for at sætte hurtigt ind med umiddelbart mærkbare
reaktioner over for unge lovovertrædere og samtidig at give en ramme og
et perspektiv for de unge. Det er derfor vigtigt, at de initiativer, som er
fastsat i kontrakten, iværksættes hurtigst muligt.
Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for, at
kontraktens sociale foranstaltninger bliver iværksat, og for tilsynet
med, at den unge overholder de forpligtelser, der følger af
foranstaltningerne. Udførelsen af opgaverne kan overlades til
medarbejdere i nærmiljøet, som har en løbende personlig
kontakt med den unge, f.eks. klubmedarbejdere, pædagoger, lærere,
nære familiemedlemmer bortset fra forældre.
Efter § 9, stk. 3, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, har børn og unge
samme opholdskommune som forældremyndighedens indehaver.
Reglerne indebærer, at hvis den unge skifter
opholdskommune, ophører fraflytningskommunens forpligtelser i henhold
til kontrakten. I disse tilfælde forudsættes det, at
fraflytningskommunen straks kontakter tilflytningskommunen med henblik
på, at denne kan vurdere spørgsmålet om den fortsatte
opfyldelse af kontrakten. Fraflytningskommunen skal samtidig underrette
politiet om flytningen. Tilflytningskommunen giver politiet meddelelse om sin
stillingtagen.
6.2 Vilkårsovertrædelse
Ungdomskontrakten træder formelt i kraft, når
vilkårene er godkendt af retten.
Det er politiet, der påser overholdelsen af
vilkåret om straffri vandel. Kommunen skal føre tilsyn med, at
den unge overholder forpligtelserne i henhold til kontraktens bestemmelser om
sociale foranstaltninger.
Konstaterer den eller de medarbejdere, som efter kommunens
bestemmelse har ansvaret for tilsynet, at den unge bryder kontraktens
bestemmelser vedrørende de sociale foranstaltninger, skal der
foretages en vurdering af, om overtrædelsen er så
væsentlig, at der bør ske underretning til politiet. Grov eller
gentagen misligholdelse skal hurtigst muligt indberettes til politiet med
angivelse af, hvilke foranstaltninger kommunen kan foreslå, f.eks. i
form af ændring af vilkår, tidsmæssig forlængelse af
kontrakten eller med oplysning om, at man ikke har mulighed for at tilbyde
den unge yderligere foranstaltninger.
Hvem der foretager vurderingen af, om politiet skal
underrettes, vil afhænge af, hvorledes den enkelte kommune har
tilrettelagt samarbejdet med politiet, herunder om kommunen har udpeget en
person som ansvarlig for koordinationen i forbindelse med arbejdet med
ungdomskontrakter, jf. afsnit 4.2.
Foretages der underretning, afgør politiet, hvad
der videre skal ske, herunder om sagen skal forelægges for retten.
Anklagemyndigheden kan forelægge sagen for retten
enten med henblik på rettens godkendelse af en ændring af
ungdomskontraktens vilkår og/eller løbetid - hvilket
forudsætter, at der kan opnås samtykke hertil fra den unge,
dennes forældre og kommunen - eller til godkendelse af et
tiltalefrafald på vilkår eller med henblik på, at der
rejses tiltale med påstand om idømmelse af sanktioner - typisk i
forbindelse med en betinget dom.
Bilag 2
Svar på spørgsmål stillet til
justitsministeren gennem Retsudvalget (folketingsåret 1999-2000)
Spørgsmål nr. 346: Ministeren bedes
redegøre for, hvor mange ungdomskontrakter, der er indgået siden
ordningen blev indført?
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet anmodet Rigspolitichefen om en udtalelse.
Rigspolitichefen har oplyst, at han ikke er i besiddelse af oplysninger, som
kan besvare det stillede spørgsmål.
Justitsministeriet har telefonisk fået oplyst fra
Danmarks Statistik, at der i 1998 er registeret 15 afgørelser med
vilkår om ungdomskontrakt.
I 1999 er der registreret 161 afgørelser med
vilkår om ungdomskontrakt. Der er tale om foreløbige tal.
Spørgsmål nr. 347: Ministeren bedes redegøre for,
hvordan sanktionsmulighederne typisk er over for unge, der bryder
vilkårene for en indgået ungdomskontrakt, herunder oplyse, hvor
mange kontrakter, der hidtil er konstateret brudt?
Svar:
Justitsministeriet har til brug for bevarelsen af
spørgsmålet anmodet Rigsadvokaten om en udtalelse. Rigsadvokaten
har oplyst følgende:
»
I min
meddelelse nr. 7/1998 om behandlingen af sager mod unge lovovertrædere
er der fastsat retningslinier om tiltalefrafald med vilkår om
ungdomskontrakt. Af meddelelsens pkt. 2.1.2.7. fremgår det, at det er
de sociale myndigheder, der fører tilsyn med, at de aktiviteter, der
er fastsat i kontrakten, overholdes. De sociale myndigheder underretter
politiet om eventuelle væsentlige tilsidesættelser af
vilkår i ungdomskontrakten og om eventuelle behov for ændringer i
kontrakten. Politiet afgør, om sagen skal indbringes for retten. Det
er endvidere politiet, der påser overholdelsen af vilkår om
straffri vandel. Der er således mulighed for at genoptage sagen, hvis
den unge i prøvetiden gør sig skyldig i nyt strafbart forhold
eller begår en væsentlig overtrædelse af vilkårene
for tiltalefrafaldet, jf. også meddelelsens pkt. 2.1.4. Ny
kriminalitet, der ikke kan afgøres med bøde eller advarsel,
bør medføre, at sagen søges afgjort ved dom. Der vil til
en betinget dom kunne knyttes vilkår om hjælpeforanstaltninger,
jf. herved meddelelsens pkt. 2.1.5.1. Der bør normalt ikke under den
nye sag igen meddeles et tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt.
Har den unge begået en væsentlig overtrædelse af andre
vilkår for tiltalefrafaldet, herunder en overtrædelse af
vilkår i ungdomskontrakten, kan der under en genoptagelse af sagen
træffes afgørelse om ændring af vilkårene for
tiltalefrafaldet. Det er også muligt under en genoptagelse af sagen at
fortsætte forfølgningen, således at sagen nu
afgøres ved dom. Reaktionen i anledning af den unges
overtrædelse af vilkårene fastsættes af retten efter en
konkret vurdering af omstændighederne i sagen.
Jeg er ikke i besiddelse af oplysninger om, hvilken
reaktion der oftest anvendes i disse tilfælde.
Jeg er ligeledes ikke i besiddelse af oplysninger om, hvor
mange kontrakter der er brudt efter indførelsen af den permanente
ordning med ungdomskontrakter i 1998.«
Spørgsmål nr. 348: Ministeren bedes redegøre for, i
hvor mange tilfælde, der er iværksat de i ungdomskontrakten
aftalte sanktioner ved brud på kontrakten?
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet anmodet Rigspolitichefen om en udtalelse.
Rigspolitichefen har oplyst, at han ikke er i besiddelse
af oplysninger, som kan besvare det stillede spørgsmål.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af den kriminelle lavalder til 12 år, om indførelse af kriminalretspleje og ungdomsdomstole for unge i alderen 12-18 år samt om yderligere anvendelse af samfundstjeneste Retsinformation · 10. marts 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af sanktionerne mod Østrig Retsinformation · 24. august 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om indkvarteringsgaranti for hjemløse Retsinformation · 12. januar 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af kriminalretspleje og ungdomsdomstole for unge i alderen 12 til 18 år Retsinformation · 9. november 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om målsætning om en hurtig behandling af sager om kriminalitet begået af 15-17-årige Retsinformation · 30. januar 2004
- Byrettens dom i sagen mod tiltalte blev stadfæstet Domsdatabasen · 1. april 2015