Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om lavere skat på arbejde

2002/1 BSF 106Beslutningsforslag som fremsatFolketinget11. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 11. marts 2003 af Jacob Buksti (S),

Mogens Lykketoft (S), Ole Stavad (S) og Jens Peter

Vernersen (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om lavere skat på arbejde

Folketinget pålægger regeringen i indeværende

folketingssamling at fremsætte forslag til en fuldt finansieret nedsættelse

af

skatten på arbejde, forbedringer for nuværende og kommende pensionister og

lavere forældrebetaling for pasning af børn i daginstitutioner. Reformen og

forbedringerne skal have virkning fra 1. januar 2004.

En dynamisk skattereform skal:

–

sikre

velfærdssamfundets finansiering og stoppe udhulningen af de offentlige

indtægter,

–

sikre større

tilskyndelse til at arbejde,

–

sikre en socialt

retfærdig fordeling mellem de forskellige indkomstgrupper,

–

sikre, at der ikke sendes

ubetalte regninger videre til kommende generationer, og

–

imødegå international

skattekonkurrence.

Et sådant forslag til skattereform skal derfor som

minimum indeholde følgende hovedelementer:

Læs alt

–

Lavere skat på

arbejdsindkomst, særlig for lav- og mellemindkomsterne.

–

Større direkte

betaling fra arbejdsgiverne.

–

Mindre værdi af

fradrag for høje indkomster.

–

En større skat af

samfundsskabte værdier, herunder i særlig grad olie- og gasudvindingen i

Nordsøen.

–

En genetablering af en

retfærdig ejendomsværdibeskatning med rabat til de laveste indkomster og

indførelse

af et loft over stigningen fra år til år.

–

Gennemførelse af en

effektiv indsats mod skatteunddragelse og bekæmpelse af skattekriminalitet.

Forbedringer for nuværende og kommende pensionister:

–

Der gennemføres

mærkbare forhøjelser af pensionstillægget for såvel enlige som gifte og

samboende folkepensionister.

–

Indbetalingerne til

Den Særlige Pensionsopsparing fordobles med en solidarisk fordeling, hvor

alle

erhvervsaktive opnår ensartede pensionsrettigheder.

Lavere forældrebetaling for pasning af børn:

–

Der indføres et loft

over forældrebetalingen for pasning af børn i alle former for

daginstitutioner

på 1.000

kr. pr. måned.

–

Der gennemføres en

pasningsgaranti i alle kommuner, fra barnet er fyldt 6 måneder.

–

Reglen om

søskenderabat og friplads for SFO skal gælde i alle landets kommuner.

Bemærkninger til forslaget

En

skattereform for det 21. århundrede

Danmark behøver en selvforstærkende fremgang i

beskæftigelse og velstand for at få råd til den velfærd, vi ønsker i

fremtiden.

Men efter 9 års ubrudt fremgang går det lige nu den

forkerte vej.

Derfor er der helt overordnet brug for en politik, der kan

skabe ny dynamik i samfundet.

Det kræver også en ny skattepolitik, der spiller sammen med

fremsynede initiativer i uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikken og

indretningen af de sociale ordninger.

Regeringens såkaldte skattestop udhuler hvert år skatterne

med 1,5 mia. kr. De penge havner primært i lommerne på dem med de største

ejendomme og jordbesiddelser. Ejer man en stor villa til 4 mio. kr., kan

skattestoppet om 10 år nemt være blevet til en skattelettelse på 39.000 kr.

årligt. Det er ikke retfærdigt. Men værre er det, at det blokerer for det

vigtigste projekt i dansk skattepolitik – en betydelig lettelse af

skatten på

arbejde.

Socialdemokraterne ønsker :

–

at arbejdsindsats belønnes mere

–

at byrderne fordeles retfærdigt

–

at skatterne gøres robuste i forhold til de åbne grænser

Derfor lægger vi op til en nytænkning om fordelingen af

skatterne mellem borgerne indbyrdes, mellem borgere og virksomheder og mellem

arbejdsindkomster og kapitalgevinster.

Men nytænkningen må ikke sætte det danske særpræg med en

rimelig fordeling af goder og byrder over styr:

I Danmark har vi lagt vægt på et godt sikkerhedsnet for

dem, der ikke kan klare sig selv. Og vi har lagt vægt på, at hospitaler,

skoler

og ældrepleje bliver betalt solidarisk over skatterne og ikke – som i

mange

andre lande – via privat forsikring og brugerbetaling.

Derfor har vi relativt høje skatter. Alligevel har de

fleste danskere lige så meget tilbage efter skat som folk i vore nabolande,

hvor man efter at have betalt lav skat også skal betale højere præmier til

social forsikring og høj brugerbetaling for de ydelser, danskerne får betalt

over

skatterne.

Sammenlignet med mange europæiske lande – og USA – betyder

det, at vi i Danmark har større tryghed og bedre forbrugsmuligheder for

mennesker med stor risiko for sygdom og arbejdsløshed og forholdsvis beskeden

indkomst. Omvendt kræver vi i Danmark, at mennesker, der har en god

indtjening

og en ringe risiko, yder et større bidrag til fællesskabet.

En mere teknisk forskel er også,

at virksomhederne i Danmark kun i ringe grad bidrager til skatteindtægterne,

mens afgifter betalt direkte af virksomhederne andre steder i Europa yder

afgørende bidrag til den sociale forsikring. Derfor har danske lønmodtagere

opnået høj bruttoløn fra arbejdsgiverne, men afleverer til gengæld en større

andel igen i form af direkte indkomstskat. Det betyder, at skattetrykket

psykologisk opleves højere i Danmark, selv om nettolønnen efter skat for de

fleste er fuldt konkurrencedygtig med nabolandene.

Socialdemokraterne ønsker at

fastholde grundtrækkene i den danske fordelingspolitik.

–

Vort oplæg om

fremtidens skattesystem har som sit hovedmål at

nedsætte beskatningen på arbejdsindsats.

–

Der er behov for

fortsat at

reformere finansieringen af

velfærdssamfundet,

så den er robust i forhold til internationaliseringen af

økonomien og kan bidrage til større arbejdsudbud.

Der skal gennemføres en reel reduktion af skatten på

arbejdsindsats. Det kræver bl.a. bidrag fra skat på kapital og ejendom samt

en

reduktion af fradragenes betydning.

Desuden er det hensigtsmæssigt yderligere at sænke det

psykologisk oplevede skattetryk ved at flytte en væsentlig del af

skatteopkrævningen over til et bidrag fra arbejdsmarkedet, der opkræves

direkte

hos arbejdsgiverne. Dermed tilnærmer vi os realiteterne om beskatningens

niveau

og indretning i de fleste nabolande. Det sidste illustreres af den følgende

tabel 1.

Tabel 1 Skatten af bruttolønnen for en enlig

industriarbejder i 1999

Indkomstskat

Arbejdsgiver- og arbejdstager-

bidrag

I alt

Tyskland

18

34

52

Frankrig

10

38

48

Italien

15

32

47

Holland

5

39

44

Storbritannien

15

15

31

Sverige

20

30

51

Finland

21

27

47

Norge

19

18

37

Danmark

33

12

45

Danmark efter

reform, 2004

18

23

41

Kilde: OECD, 2001 og egne beregninger

Af tabellen ses, at indkomstskatten i Danmark efter

Socialdemokraternes forslag sænkes meget betydeligt, men at bidraget fra

arbejdsmarkedet også efter reformen er lavere end i de fleste nabolande.

De kommende års ændring i aldersfordelingen stiller store

krav, hvis den nødvendige arbejdsstyrke skal skaffes, og der skal blive plads

til en vis reduktion i det samlede skattetryk.

Kravene er store til modernisering, styring og indretning

af den offentlige sektor og til de tiltag, der skal sikre den nødvendige

arbejdsstyrke via opkvalificering, integration, godt arbejdsmiljø og

rummelighed på arbejdspladserne. Målet er, at langt færre henvises til passiv

forsørgelse, og at ældre motiveres til en senere og mere gradvis

tilbagetrækning.

Samfundets investering i at løfte kvalitet og omfang af

uddannelse fra folkeskolen over ungdomsuddannelserne til den livslange læring

er for den enkelte nøglen til høj løn, lav arbejdsløshed og længere

deltagelse

på arbejdsmarkedet som senior. Det er en af de vigtigste investeringer, der

kan

få dynamiske virkninger på samfundets økonomi og derved yderligere øge

råderummet for både mere velfærd og lavere skat i fremtiden.

Der er brug for i den samlede indsats i uddannelses-,

arbejdsmarkeds-, social- og skattepolitikken at skabe en selvforstærkende

dynamik i det danske samfund.

Socialdemokraternes oplæg til skattereform er ét væsentligt

element i den fortsatte modernisering og vitalisering af det danske samfund,

der blev sat på sporet under de S-ledede regeringer i 1993-2001: Der

er

sikret enestående høj beskæftigelse,

stærk reduktion af den offentlige gæld og betydeligt overskud på

betalingsbalancen. I »Danmark 2010« har vi udstukket retningslinjerne for at

fastholde og styrke denne udvikling. Uden at sætte velfærdssamfundets

grundlæggende indretning på spil kan vi sikre et behersket fald i skatters og

afgifters samlede tyngde frem til 2010.

Den borgerlige regering har tilsluttet sig vore mål om

reduktion af skattetrykket frem til 2010. Det er derfor uden forbindelse med

nogen virkelighed, når regeringen ofte antyder, at Socialdemokraterne

planlægger større beskatning af den danske befolkning. Det er også en

kendsgerning, at skattetrykket fra 1993 blev holdt uændret i andel af

befolkningens samlede indtjening, mens det under foregående borgerlige

regeringer steg.

Med sin særlige version af skattestoppet har regeringen

fastlåst en række skattekilder og aflastet en lille gruppe af i forvejen

meget

velhavende borgere.

Resultatet er desuden, at der blokeres for en samlet

nytænkning. En nytænkning, der kan føre til en mere rimelig fordeling af

skattebyrden mellem borgerne indbyrdes, mellem borgere og virksomheder og

mellem arbejdsindkomster og kapitalgevinster.

Mål for en dynamisk skattereform

Socialdemokraterne har følgende målsætning for en dynamisk

skattereform:

–

Der skal skaffes

en meget væsentlig nedsættelse af den

personlige indkomstskat

for at

forbedre udbyttet af arbejdsindsats og gøre skattesystemet mere robust over

for

internationaliseringen.

Det foreslås derfor, at den personlige indkomstskat i

fremtiden skal bestå af to hovedelementer:

–

29 pct. af

skattepligtig indkomst til kommune og amt

–

20 pct. statslig

topskat for dem, der tjener mest

–

Desuden foreslås et

beskæftigelsesfradrag på 3 procentpoint, der reelt sænker skatten på arbejde

for de laveste indkomster til 26 pct.

Mere retfærdighed i finansieringen

Så lav indkomstskat har fem væsentlige forudsætninger:

1. Større

betaling via arbejdsmarkedet

Arbejdsmarkedets parter skal via højere afgift på bruttoløn

og kapitalafkast betale en væsentlig større del af de offentlige udgifter,

sådan som det allerede er tilfældet i vore nabolande.

2. Stop for

den skæve udhuling af ejendomsbeskatningen

Ejendomsværdiskatten skal som tidligere følge udviklingen i

ejendomspriserne. Grundskyld og ejendomsværdiskat modvirker værdistigninger

og

lånefinansieret forbrug. De kan derfor finansiere lettelser af skatten på

arbejde.

3. Mindre

værdi af fradrag for de høje indkomster

Det vil bidrage til en mere rimelig fordeling at aftrappe

fradragenes værdi (dog ikke rentefradraget) for dem, der tjener mest og har

de

største fradrag.

4. Skat på

samfundsskabte gevinster

Samfundets andel i de meget store gevinster ved olie- og

gasudvinding i Nordsøen øges særskilt. Særregler for avanceskat på

landbrugsejendomme og for boliger, der udlejes til familiemedlemmer, skal

fjernes.

1)

5. Omgåelse

og økonomisk kriminalitet skal bekæmpes effektivt

For at give lettelser til alle dem, der arbejder hårdt og

overholder reglerne, skal der komme et væsentligt bidrag fra et effektivt

opgør

med snyd og omgåelse. Told & Skat og politiet må have flere midler –

ikke

mindst til den stadig mere raffinerede og internationalt orienterede

skattespekulation og

-kriminalitet.

Skatteomlægning med omtanke

Socialdemokraterne har på afgørende vis medvirket til de

tre seneste etaper i reformen af det danske skattesystem, der blev iværksat

fra

henholdsvis 1987, 1994 og 1999. Den sidste etape blev først fuldt gennemført

her i 2002 med en nedsættelse af bundskatten med 3/4 procentpoint.

På denne baggrund nedsatte SR-regeringen et sagkyndigt

udvalg til at forberede et beslutningsgrundlag for 4. etape. Beklageligvis

afbrød den borgerlige regering dette udredningsarbejde. Derfor fremlægger

Socialdemokraterne sit eget oplæg til den 4. etape i overensstemmelse med

målene fra

»Danmark 2010

«

. Forslagene forudsættes gennemført trinvis

over de næste år og skal ses i forlængelse af de tre første etaper:

Der er samlet set sket en reduktion i skatten på arbejde og

en formindskelse af fradragenes betydning. Det har trukket i retning af en

mere

fair fordeling af skattebyrden, færre forvridninger og mindre mulighed for

skatteundvigelse.

Det danske skattesystem er blevet mere robust i forhold til

internationaliseringen af økonomien. Men meget mere kan og skal gøres.

Der er også i de seneste år – på grund af for svag

konkurrence i væsentlige dele af erhvervslivet og utilstrækkelig effektivitet

i

virksomhedsbeskatningen – sket en forvridning af indkomstfordelingen med

stærkere stigning i avancer end i løn. Samtidig er der som påvist i

»Fordeling og incitamenter 2002

«

fra Finansministeriet med de sidste 8 års

stærke konjunkturfremgang sket meget store værdistigninger – især på

fast

ejendom.

Målet for 4. etape kan derfor ikke være et skattestop for

hver enkelt borger og virksomhed, uanset hvor begunstiget man har været af

udviklingen. Målet er, at det store flertal med almindelige lønindtægter får

lavere skat på arbejdsindsats.

For Socialdemokraterne har det højeste prioritet, at de

lavtlønnede får en markant forbedring af udbyttet af at arbejde.

Derfor foreslås med fuld virkning fra 2004 et

beskæftigelsesfradrag, et højere personfradrag og en lavere betaling for

børnepasning. Virkningen er, at en lavtlønnet fuldtidsbeskæftiget ikke

betaler

indkomstskat af de første 60.000 kr. i nettoløn.

Nedsættelse af skatten på en ekstra indsats skal imidlertid

omfatte det store flertal af lønmodtagerne. Derved tages der også et

væsentligt

skridt til mere ligelig behandling af lønmodtagere og selvstændige, idet de

selvstændige i forvejen har gode muligheder for at modvirke progressionen i

skattesystemet – bl.a. ved brug af virksomhedsordningen. Derfor foreslås

afskaffelse af mellemskatten og forhøjelse af bundgrænsen for topskatten. Men

der opretholdes en rimelighed i byrdefordelingen ved, at disse lettelser

»betales

«

ved stop for udhuling af ejendomsbeskatningen, reduktion af de

ligningsmæssige

fradrags værdi for de højere indkomster og et tillæg i topskattegrundlaget

for

personer med meget store formuer.

Børnefamilier skal tilgodeses

Socialdemokraterne ønsker at give et væsentligt løft for

småbørnsfamilier, der skal have deres børn passet for at komme på

arbejdsmarkedet.

Derfor foreslås fra 2004 et loft på 1.000 kr. om måneden

over betalingen for enhver form for dagpasning.

De særlig høje satser for børnefamilieydelse for børn under

7 år afskaffes. Dog kompenseres enlige, pensionister og uddannelsessøgende,

der

typisk i forvejen har hel eller delvis friplads. Samtidig gennemføres garanti

for pasningstilbud for børn over 6 måneder, og alle kommuner pålægges at give

søskenderabat og friplads – også for skolefritidsordning og fritidshjem.

Socialdemokraterne ønsker, at skattereformen

skal bidrage væsentligt til at mindske ulighederne i alderdommen

Derfor foreslås det, at 2 procent af lønsummen anvendes til

opsparing af lige store kronebeløb i årlige pensionsrettigheder for alle, der

er fuldt tilknyttet arbejdsmarkedet. Det vil særligt give et løft til de af

fremtidens pensionister, der ikke er begunstiget af høj indtjening og gode

pensionsordninger. Det meget store flertal af lønmodtagere vil få en

forbedring

i forhold til den nuværende særlige pensionsopsparing.

De nuværende pensionister – både folke- og

førtidspensionister – vil ikke få glæde af denne solidariske

pensionsopsparing.

Derfor hæves pensionstillægget for alle pensionisterne. Konkret hæves

pensionstillægget for enlige med 4.500 kr. og 4.700 kr. for øvrige. Det

sikrer

alle pensionister uden store pensionsopsparinger et løft i den disponible

indkomst, der svarer til, hvad ældrechecken i 2003 giver en lille gruppe

pensionister.

Med summen af de foreslåede ændringer sikres, at de

allerfleste danskere opnår lettelser i deres samlede skattebetaling og en

forbedring af deres private økonomi.

Hovedpunkterne

i Lavere skat på arbejde

–

Socialdemokraternes

udspil til skattereform i 2004 – punkt for punkt:

Forbedringer:

1.

Den statslige

bundskat på 5,5 pct. afskaffes.

2.

Skatteprocenterne

til kommuner og amter reduceres med 3,6

pct.

3.

Personfradraget

forhøjes med 13.200 kr.

4.

Der indføres et

beskæftigelsesfradrag på 10 pct. af den personlige arbejdsindkomst – dog

højst

15.000 kr.

5.

Mellemskatten på 6

pct. afskaffes.

6.

Der lægges loft

over den månedlige forældrebetaling på 1.000 kr. i

dagtilbud, og der indføres

børnepasningsgaranti fra 6 måneder. De særlig høje småbørnssatser i

børnechecken afskaffes, idet enlige m.fl. dog kompenseres herfor.

7.

Pensionstillægget

for modtagere af sociale pensioner hæves med 4.500 kr. for enlige og 4.700

kr.

for gifte.

8.

Bundfradraget for

topskatten forhøjes med 20.000 kr., hvilket betyder, at 200.000 færre skal

betale topskat.

Finansiering:

9.

Beskæftigelsesfradrag,

personfradrag, børnefamilieydelse og børnetilskud samt ligningsmæssige

fradrag

aftrappes i forhold til nettoindkomst ud over 200.000 kr.

10.

Det nuværende

arbejdsmarkedsbidrag og det særlige pensionsbidrag på 1 pct. ophæves. Der

indføres et nyt arbejdsgiveropkrævet bidrag af lønsum m.v. på 20 pct. En

tiendedel af bidraget indsættes hvert år på individuelle konti i ATP med lige

store beløb til alle, der fuldtids er tilknyttet arbejdsmarkedet.

11.

Arbejdsgivere

betaler en afgift på 5 pct. af kapitalafkast i virksomhederne

(værditilvæksten

efter fradrag af investeringer og af grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget).

12.

Statens andel af

gevinsterne ved olie- og gasudvinding i Nordsøen forhøjes ved, at afgiften på

kapitalafkastet for kulbrinteskattepligtige fastsættes til 15 pct. En

modernisering af kulbrinteskatten overvejes sideløbende med genforhandling af

koncessionerne.

13.

Ejendomsværdiskatten

følger udviklingen i ejendomsvurderingen – med et loft over, hvor stor

stigning

der kontant kan opkræves fra år til år. Der indføres rabat i

ejendomsværdiskatten for alle ejere med lav husstandsindkomst.

14.

Topskatteprocenten

hæves til 20 pct., og skatten af aktiefortjenester forhøjes. Der indregnes i

indkomstgrundlaget for topskatten et tillæg for særlig store formuer.

15.

Der indføres et loft

over en skatteyders årlige fradragsberettigede indbetaling til pensions- og

opsparingsordninger med løbende udbetalinger på maksimalt 100.000 kr.

Afgiften

på udbetaling af kapitalpension, der hidrører fra indbetalinger fra 2004 og

frem, nedsættes til 30 pct. For at afbalancere nedsættelsen af

trækprocenterne

opkræves en afgift på 12 pct. forud for udbetaling af den del af løbende

pensionsordninger, der er optjent før 2004.

Alle de nævnte beløb

er i 2003-priser og -lønninger. De op- og nedreguleres også fremover efter

den

hidtil anvendte mekanisme for satsregulering.

Skatteudspillets virkning for familier i

2004:

Typisk

LO-familie

Bruttoløn efter pensionsbidrag 2003:

Manden 270.000 kr. og kvinden 218.000 kr.

Ligningsmæssige fradrag 27.000 kr. og rentefradrag 58.000

kr.

Ejendomsværdi 1.096.000 kr.

Årlig skattelettelse: 9.000 kr.

–

Samme familie med

et barn i børnehave: 11.500 kr.

–

Samme familie med

et barn i børnehave og et barn i vuggestue: 21.200 kr.

–

Samme familie med

et barn i børnehave og et barn i skolefritidsordning: 10.900 kr.

Specialarbejder

gift med kontorassistent på deltid

Bruttoløn 390.000 kr.

Ejendomsvurdering 877.000 kr.

Ligningsfradrag 23.000 kr. og rentefradrag 46.400 kr.

Årlig skattelettelse: 6.500 kr.

–

Samme familie med

et barn i børnehave: 8.400 kr.

–

Samme familie med

et barn i børnehave og et i vuggestue:16.300 kr.

–

Samme familie uden

børn, lejere: 8.900 kr.

–

Samme familie med

et barn i børnehave, lejere: 10.800 kr.

–

Samme familie med

et barn i børnehave og et barn i vuggestue, lejere: 18.800 kr.

Funktionærægtepar

Bruttoløn 622.000 kr.

Ejendomsvurdering 1.534.000 kr.

Ligningsfradrag 19.400 kr. og rentefradrag 81.200 kr.

Årlig skattelettelse: 15.000 kr.

–

Samme familie med

et barn i børnehave og et barn i vuggestue: 27.200 kr.

Ægtepar –

lederstillinger

Bruttoløn 1.863.000 kr.

Ejendomsbolig: 4.110.000 kr.

Ligningsfradrag 80.000 kr. og rentefradrag 217.500 kr.

Årlig skattelettelse: 2.200 kr.

–

Samme familie med

en formue på 12 mio. og ingen renteudgift: –10.000 kr.

Enlig på

lavtlønsområdet, lejer

Bruttoløn 203.000 kr.

Ligningsfradrag 13.400 kr.

Årlig skattelettelse: 4.800 kr.

–

Samme person med et

barn i vuggestue: 7.600

–

Samme person med et

barn i vuggestue og et barn i børnehave: 6.300 kr.

Enlig folkepensionist,

lejer uden ekstraindkomst

Årlig

skattelettelse: 3.100 kr.

–

Samme person med

15.400 kr. i ATP: 3.200 kr.

Folkepensionistægtepar,

lejer uden ekstraindkomst

Årlig skattelettelse: 6.200 kr.

–

Samme ægtepar med

30.800 kr. i ATP: 6.300 kr.

Enlig

arbejdsløs, lejer uden børn

Årlig skattelettelse: 1.300 kr.

Supplerende bemærkninger til forslagets enkelte

elementer og deres konsekvenser

1. Den

statslige bundskat på 5,5 pct. afskaffes.

For at forenkle skattesystemet foreslås, at den statslige

bundskat på 5,5 pct. afskaffes. Finansieringen sker især ved en del af

indtægten fra det arbejdsgiveropkrævede bidrag (punkt 10).

Den statslige bundskat er i dag meget langt hen ad vejen

indrettet som en bruttoskat. De eneste individuelle fradrag, der tæller, er

bidrag til pensionsordninger. Men de lavere fradragsværdier for fremtidige

pensionsindbetalinger modsvares af lavere beskatning af de udbetalinger,

disse

senere udløser enten i form af løbende ydelser eller kapitalpension.

Derfor er bundskattens afskaffelse reelt en forenkling, der

samler bruttobeskatningen af de samlede løn- og erhvervsindtægter i et bidrag

fra arbejdsmarkedets parter.

2.

Skatteprocenterne til kommuner og amter reduceres med 3,6 pct.

Kommuners og amtskommuners samlede beskatningsgrundlag

udvides, så de fastlagte skatteprocenter under ét kan sænkes fra 32,6 pct.

til

29,0 pct. uden nedgang i indtægterne.

Udvidelsen af kommuners og amters beskatningsgrundlag sker

til dels ved, at ejendomsværdiskatten – der fuldt ud tilfalder kommuner

og

amter – igen kommer til at følge den faktiske udvikling i værdierne

(punkt 13),

dels ved, at en række fradrag nedtrappes i skatteværdi ved højere indkomst

(punkt 9).

Resten af udvidelsen sikres ved, at staten overtager

finansieringen af en andel af skattelettelsen via personfradraget.

Samlet set skal det sikres, at kommuner og amter under ét –

via statens medfinansiering af personfradraget og ekstra indtægter fra

ejendomsværdiskat og fradragsaftrapning – kan finansiere udgifter i

uændret

omfang til trods for følgende ændringer, der hver for sig isoleret set

begrænser indtægterne:

–

Nedsættelse af

skatteprocenterne med i alt 3,6 procentpoint.

–

Forhøjelse af

personfradraget med 13.200 kr. (punkt 3).

–

Indførelse af

beskæftigelsesfradrag på op til 15.000 kr. (punkt 4).

–

Begrænsning i de

personlige indkomster via bidragene opkrævet af arbejdsgiverne (punkt 10).

Kommunerne kompenseres særskilt for takstreformen for

forældrebetaling i dagpasningstilbud (punkt 6).

3.

Personfradraget forhøjes med 13.200 kr.

Der foreslås en forhøjelse af personfradragene med i alt

13.200 kr.

Forhøjelsen sikrer især, at lave indkomster fuldt ud

kompenseres for virkningerne på nettolønnen af højere bidrag fra

arbejdsmarkedets parter.

Staten overtager som nævnt under punkt 2 en gradvis større

andel af finansieringen af personfradraget for at holde kommuner og amter

skadesløse for bl.a. denne ændring.

4. Der

indføres et beskæftigelsesfradrag på 10 pct. af den personlige indkomst

– dog

højst 15.000 kr.

Socialdemokraterne ønsker – specielt for de lavtlønnede –

at sikre en lettelse i den reelle skat af en ekstra indkomst.

Derfor foreslås et beskæftigelsesfradrag på 10 pct. af den

personlige arbejdsindkomst opgjort netto efter reduktion som følge af

bidragene

fra arbejdsmarkedets parter og fradrag af eventuelle pensionsbidrag.

Beskæftigelsesfradraget kan dog højst være 15.000 kr.

Det vil sige, at beskæftigelsesfradraget topper ved en

personlig arbejdsindkomst på netto 150.000 kr. Når nettoarbejdsindkomsten er

over 200.000 kr., aftrappes beskæftigelsesfradraget sammen med andre fradrag

(punkt 9).

Beskæftigelsesfradraget og de angivne beløbsgrænser betyder

i realiteten en ekstra nedsættelse af marginalskatten op til en

bruttoindkomst

i 2003-niveau på 187.500 kr.

Afviklingen af mellemskatten (punkt 5) sikrer, at det

samlede billede er klart lavere marginalskat også for bruttoindkomster over

250.000 kr. Dette er tilfældet, selv om aftrapningen af

beskæftigelsesfradraget

(sammen med andre fradrag som nævnt under punkt 9) isoleret set trækker

modsat

for bruttoindkomster over 250.000 kr. i 2003-løn.

5.

Mellemskatten på 6 procent afskaffes.

Mellemskatten på 6 pct. berører i dag personer med

bruttoindkomst udover 217.600 kr. På grund af adgangen til overførsel af

uudnyttede bundfradrag berører den dog først ægtepar med bruttoindkomst over

435.200 kr.

Denne skat foreslår Socialdemokraterne helt afskaffet.

6. Der lægges

loft over den månedlige forældrebetaling på 1000 kr. i dagtilbud og indføres

børnepasningsgaranti fra 6 måneder. De særlig høje småbørnssatser i

børnechecken

afskaffes, idet enlige m.fl. dog kompenseres herfor.

Lavere

»skat

«

af ekstra indsats kan også opnås ved at

mildne såkaldte samspilsproblemer mellem skat og nedsættelse af

indkomstbestemte tilskud.

For personer, der er i arbejde, er der især to typer af

samspilsproblemer, og for småbørnsfamilier indtræder de ofte samtidig: Det er

nedsat rabat på forældrebetalingen i dagpasningstilbud og nedsat boligsikring

som følge af stigende indkomst i familien.

Socialdemokraterne har tidligere overvejet en løsning af

dette samspilsproblem ved hjælp af et såkaldt

»socialt

skatteloft

«

, så det blev sikret, at

ingen familie som følge af højere skat plus lavere ydelser mistede mere end

2/3

af en indkomstfremgang.

Men ideen om et

»socialt

skatteloft

«

er teknisk kompliceret. I

stedet sikres med summen af de forslag, der her fremføres, at ændringerne i

forbindelse med næste skattereform i praksis etablerer et sådant socialt

skatteloft for de beskæftigede.

Det væsentligste bidrag skal være ændringer i reglerne for

forældrebetaling for dagpasningstilbud.

Fra 1999 skete der en væsentlig forbedring af reglerne om

indtægtsbestemt rabat i forældrebetalingen. Optrapningen af betalingen med

stigende indkomst blev mildnet, og flere fik adgang til delvis friplads helt

op

til en personlig indkomst i familien på godt 370.000 kr. (2003-niveau)

Men aftrapningen af friplads betyder fortsat, at nedsat

forældrerabat kan inddrage 9-14 pct. af en indkomstfremgang for lavtlønnede

børnefamilier.

Socialdemokraterne ønsker at gøre det både lettere og

billigere for familier at få deres børn passet.

Socialdemokraterne foreslår derfor, at der indføres et loft

over forældrebetalingen i alle kommunale dagtilbud på 1.000 kr. pr. måned, og

at alle kommuner forpligtes til at tilbyde pasningsgaranti for børn over 6

måneder.

Samtidig gøres reglerne om søskenderabat og fripladser

obligatoriske for alle kommuner – også i skolefritidsordninger og

fritidshjem.

Staten holder kommunerne under ét skadesløse for loftet

over forældrebetalingen. Det kan f.eks. ske efter fordelingen af antallet af

passede børn med særlig stærk vægtning af de

»dyre

«

aldersgrupper. Udformningen af

kompensationen bør forhandles med kommunerne.

Statens udgifter til nedsættelse af forældrebetalingen

dækkes delvis ved at afskaffe de særlig høje børnefamilieydelser

(børnechecks)

til småbørn under 7 år. Ydelsen vil herefter være ens for alle børn under 18

år.

Børnetilskuddet for børn under 7 år hos enlige forsørgere,

pensionister og uddannelsessøgende forhøjes, idet disse grupper typisk i

forvejen

har hel- eller delvis friplads og derfor ikke får (fuld) gavn af den lavere

forældrebetaling. Forhøjelsen for disse grupper af forsørgere skal være 3.700

kr. for 0-2 årige børn og 2.500 kr. for 3-6 årige børn.

2)

Børnefamilieydelse og børnetilskud har reelt samme

virkning, som hvis man havde haft et højere personfradrag hos forskellige

grupper af forældre – afhængigt af antallet af børn. Når personfradraget

aftrappes med stigende indkomst, er det logisk – og rimelig

fordelingspolitik –

at aftrappe også børnecheck og børnetilskud.

Det foreslås, at børnefamilieydelse og børnetilskud

bortfalder for de mest velhavende.

Metoden skal være, at de beløb i børnecheck og

børnetilskud, familien har modtaget, medtages i det samlede

skattenedslagsbeløb

hos barnets forsørgere, der aftrappes med stigende indkomst (punkt 9).

Hvis et ægtepar har et fælles barn og modtager en

»børnecheck

«

,

er forslaget, at halvdelen af beløbet aftrappes sammen med fradragene hos

hver

af ægtefællerne. Dette gælder uanset, at børnechecken modtages af moderen.

Aftrapningen vil kun have betydning for personer med meget

høje indkomster (bruttoindkomster i 2003 ud over 680.000 kr.).

Det kan eventuelt på et senere tidspunkt – som

administrativ forenkling – overvejes at udbetale børnecheck m.v. som en

modregning i tilskudsmodtagerens skat.

7.

Pensionstillægget for modtagere af sociale pensioner hæves med 4.500 kr. for

enlige og 4.700 kr. for gifte.

For at sikre alle pensionister, der ikke når at få gavn af

den særlige pensionsopsparings andel i lettelserne ved skattereformen,

foreslås

det, at der sker en forhøjelse af pensionstillæg for enlige og gifte med

henholdsvis 4.500 kr. og 4.700 kr. Forhøjelsen sikrer, at alle pensionister

får

en indkomstfremgang på mindst 3.100 kr. svarende til den indkomstforbedring,

en

mindre gruppe pensionister er sikret med ældrechecken i 2003. De forhøjede

pensionstillæg gælder også førtidspensionister.

8.

Bundfradraget for topskatten forhøjes med 20.000 kr., hvilket betyder, at

200.000 færre skal betale topskat.

Der forventes ifølge vismændene og Finansministeriets

redegørelse

»Fordeling og incitamenter

2002

«

, at en forhøjelse af bundgrænsen

for topskat har en positiv virkning på arbejdsudbuddet og dermed en relativ

høj

grad af selvfinansiering.

Derfor foreslår Socialdemokraterne, at bundfradraget i

topskatten gradvis forhøjes ekstraordinært med 20.000 kr. Derved fritages

næsten 200.000 skatteydere fra at betale topskat.

9.

Nedsættelse af fradrag for personer med højere indkomst.

For at sikre en samlet rimelig fordelingsprofil i

skatteomlægningen foreslås, at værdien af en række fradrag nedsættes med

stigende indkomst og helt bortfalder ved meget høje indkomster.

Den samlede skatteværdi af beskæftigelsesfradrag,

personfradrag og ligningsmæssige fradrag svarer til fradragenes størrelse

ganget med den kommunale + amtskommunale skatteprocent (+ evt. kirkeskat).

Dette skattenedslag beregnes samlet for hver enkelt

skatteyder og nedsættes gradvis, når den personlige nettoindkomst m.v. (som

opgjort til grundlag for topskat) overstiger 200.000 kr. – svarende til

en

bruttoindkomst i 2003 på 250.000 kr.

Nedsættelsen af skattenedslaget beregnes derefter som 4

pct. af det beløb, hvormed personens topskattegrundlag overstiger de 200.000

kr. Nedsættelsesprocenten fastsættes dog i reformens første år til 5 procent,

hvorefter den sænkes til 4 procent.

3)

Aftrapningen sker i følgende rækkefølge:

Beskæftigelsesfradrag, personfradrag, børneydelser (punkt 6) og

ligningsmæssige

fradrag.

Det betyder i realiteten, at nedsættelse af værdien af

ligningsmæssige fradrag og børneydelser tidligst påbegyndes ved

bruttoindkomster på ca. 790.000 kr. (Dog ved en indkomst på ca. 680.000 kr. i

de første år, hvor aftrapningen er 5 procent) – og endnu senere, hvis

der er

børn under 18 år i familien.

Renteudgifter er ikke omfattet af aftrapningen af

fradragenes værdi, idet den væsentligste del af renteudgifterne knytter sig

til

ejerboliger og modsvares af betaling af ejendomsværdiskat, der samtidig

forebygger for store værdistigninger.

Det er Socialdemokraternes opfattelse, at skattesystemet

også i fremtiden skal bygge på en balance mellem ejendomsværdi og

rentefradrag.

Hvis man i stedet valgte at afvikle begge dele, ville det betyde en

uacceptabel

omfordeling. Det ville vælte budgettet for mange familier, der har købt

ejerbolig til meget høje priser og med et meget stramt budget. Og det ville

give en ubegrundet særlig lettelse til dén generation, der købte deres bolig

tidligt og billigt, og som for længst har høstet stor fordel af

rentefradraget

og fået en stor formuefremgang som følge af boligprisernes stigning.

10. Det

nuværende arbejdsmarkedsbidrag og det særlige pensionsbidrag på 1

procent ophæves. Der indføres et nyt

arbejdsgiveropkrævet bidrag af lønsum m.v. på 20 pct. En tiendedel af

bidraget

indsættes hvert år på individuelle konti i ATP med lige store beløb til alle,

der fuldtids er tilknyttet arbejdsmarkedet.

VK-regeringen afskaffede i foråret 2002 omfordelingen af

det særlige pensionsbidrag, som blev indført i 1999 og opkræves med 1 pct. af

bruttoindkomsten for alle erhvervsaktive mellem 17 og 66 år.

Den oprindelige ordning, der blev indført under

SR-regeringen fra 1999, betød, at alle med fuld tilknytning til

arbejdsmarkedet

uanset indkomst fik den samme kroneforbedring i årlig pension efter et

bestemt

åremål som bidragydere. Formålet var på sigt væsentligt at udjævne

ulighederne

i alderdommen ved en solidarisk omfordeling til fordel for de mennesker på

arbejdsmarkedet, der ikke er begunstiget af høje lønninger og gode

pensionsordninger.

Den nu gennemførte individuelle opsparingsordning betyder i

forhold til den oprindelige ordning, at:

–

en lavtlønnet med

årsindkomst på 180.000 kr. taber en tredjedel af pensionsforbedringen, og

–

en højtlønnet med

årsindkomst på 1 mio. kr. får næsten fire gange så meget ud af ordningen.

Dette finder Socialdemokraterne uacceptabelt. Derfor

foreslås den nuværende individuelle opsparingsordning og det særlige, separat

opkrævede bidrag på 1 pct. afskaffet.

Socialdemokraterne ønsker i

stedet at genskabe og forstærke det solidariske element og forenkle

opkrævningen af bidraget, jf. nedenfor.

I de fleste andre europæiske

lande udgør sociale bidrag fra arbejdsgivere og arbejdstagere – beregnet

som

procentdel af bruttolønnen – en betragtelig del af de samlede skatter og

afgifter. Det er samtidig forklaringen på, at der i andre lande er en lavere

nettoløn og lavere personlig indkomst end i Danmark.

Socialdemokraterne foreslår som

det væsentligste bidrag til nedsættelsen af den personlige indkomstskat et

arbejdsgiveropkrævet bidrag på 20 procent af bruttoløn m.v. (Det nuværende

grundlag for arbejdsmarkedsbidraget). Bidraget kædes ikke – som i mange

andre

lande – sammen med indretningen af sociale ordninger.

Indførelsen af dette bidrag og

afskaffelsen af de nuværende arbejdsmarkedsbidrag og bidrag til den særlige

pensionsopsparing betyder samlet set, at nettolønnen og nettoindbetalingen

til

pensionsordninger reduceres med 12 procent.

Bidraget opkræves som et

obligatorisk og automatisk fradrag i bruttolønnen m.v., der fratrækkes af

arbejdsgiverne sammen med pensionsbidrag. Det er kun løn efter bidraget, der

indberettes som skattepligtig løn fra arbejdsgiverne. Derved understreges

bidragets lighed med de sociale bidrag, der i nabolandene betales af

arbejdsgivere

og lønmodtagere.

Nedsættelse af nettolønnen

betyder en tilsvarende reduktion af overførselsindkomsterne via

satsreguleringsmekanismen. Men modtagerne af overførsler vil også få del i

skattelettelserne, bortset fra virkningen af beskæftigelsesfradraget, og

opnår

samlet set en forbedring.

Reduktionen i

bruttoudbetalingerne til overførsler og lavere beskatning af disse vil

modvirke

det forkerte indtryk af meget større udgifter til overførselsindkomster i

Danmark end andre steder: Forskellen mellem Danmark og en række andre

europæiske lande er netop, at vi har højere overførselsindkomster, men de er

også højere beskattet. Med reformen vil både udgifternes og skatternes andel

af

nationalproduktet af tekniske grunde falde mærkbart.

Det er Socialdemokraternes forudsætning,

at de beløb, som den enkelte modtager i boligsikring, boligydelse og

personlige

tillæg til pensionister, en række tillæg til førtidspensionister samt

normalbidrag til børn og særligt børnetilskud, opretholdes. Det sikres, at en

række beløbsgrænser reguleres ekstraordinært for at imødegå den svagere

satsregulering.

En automatisk virkning af den

svagere satsregulering er, at der sker en reel nedsættelse af

a-kassekontingentet med 361 kr. pr. år og efterlønskontingentet med 527 kr.

pr.

år.

Det foreslås, at de forskellige

tilskudsordninger til arbejdsgivere, der løser vigtige samfundsopgaver som

f.eks. at oprette lærepladser eller ansætte medarbejdere i fleks- og skånejob

m.v., som led i en administrativ forenkling indrettes som modregninger i de

bidrag, arbejdsgiverne opkræver af bruttoindkomsten.

Det nuværende

arbejdsmarkedsbidrag afskaffes sammen med den særlige pensionsopsparing. Der

indføres i stedet et nyt arbejdsgiveropkrævet bidrag på 20 pct. af bruttoløn

m.v. (Samme grundlag som det nuværende arbejdsmarkedsbidrag).

En tiendedel af bidraget

indsættes fremover på individuelle konti i ATP med lige stor

kronetilskrivning

for alle, der er fuldtids tilknyttet arbejdsmarkedet – også selv om de

har

perioder med sygdom og arbejdsløshed. Det indsatte beløb beskyttes af

grundlovens

bestemmelser om privat ejendomsret og kan derfor ikke gøres til genstand for

fremtidige politiske indgreb.

I dag får en lavtlønnet indskudt

ca. 2.000 kr. – svarende til lidt under 1 pct. af lønnen – i den

særlige

pensionsopsparing. Fremover vil en lavtlønnet få indskudt ca. 5.700 kr.

årligt.

Det højere indskud betyder samtidig, at alle med en løn på op til ca. 570.000

kroner får en større pensionsrettighed end i dag.

Med forslaget sikres, at

personer, der i 10 år har været fuld tid på arbejdsmarkedet og har betalt

arbejdsmarkedsbidrag – uanset deres indtjening – får et årligt løft

i

pensionsudbetalingen på 8.100 kr. de første 10 år efter folkepensionsalderen.

Ved 20 års opsparing er den

ekstra pension tilsvarende godt 16.600 kr. om året. Ved 30 års opsparing er

beløbet 30.000 kr. om året.

Der sikres med andre ord en

forbedring i pensionsdækningen af særlig stor betydning for de lavest

lønnede.

11.

Arbejdsgivere betaler en afgift på 5 pct. af kapitalafkast i virksomhederne.

Socialdemokraterne foreslår, at private virksomheder

betaler et bidrag på 5 procent af nettoværditilvæksten efter fradrag af løn

–

svarende til afgiftsgrundlaget for moms minus lønsum plus eksport minus

import.

Derved belaster bidraget aflønningen af kapital med fradrag for foretagne

investeringer.

Afgiften på kapitalafkast på 5 procent er et rimeligt

bidrag fra virksomhedsejerne, idet virksomhedernes avancer i en årrække er

steget hastigere end lønnen.

12. Større

statslig andel i værdierne i Nordsøen.

Den nuværende kulbrintebeskatning har ikke sikret samfundet

en passende andel af de meget store gevinster, der opnås ved udvinding af

olie

og gas i Nordsøen.

Der er udsigt til gevinster på et trecifret milliardbeløb

på disse aktiviteter frem til 2012.

Derfor er det rimeligt, at den ny afgift på kapitalafkast

fastsættes til 15 procent for virksomheder, der udvinder olie- og naturgas.

Der overvejes yderligere ændringer af kulbrinteskatten.

De fremtidige skatteforhold må fastlægges som grundlag for

forhandlinger om koncessionerne i Nordsøen fra 2012.

Forhandlingerne om koncessionerne i Nordsøen i 2012 bør

endeligt afsluttes senest 1.1.2004 – og have som mål at respektere

koncessionshavernes ønske om kontinuitet, sikre en høj grad af udnyttelse af

ressourcerne og en samlet set rimelig samfundsandel i de store gevinster.

13. Mere

retfærdig og social ejendomsværdiskat.

VK-regeringen har gennemført en fastfrysning af

ejendomsværdiskatten på den enkelte ejerbolig på maksimalt 2001-vurderingen

plus 5 pct. Herudover har regeringen indført et loft over stigningen i

grundskylden fra 2003, således at den maksimalt må stige 7 pct. pr. år.

Der er for så vidt ingen logik i disse lofter i forhold til

regeringens skattestop, der jo på andre områder blot er en fastholdelse af

skatteprocenter på stigende indkomster.

Resultatet af den borgerlige kurs er en udhuling af

ejendomsbeskatningen og en fordeling af skattestoppet, der helt overvejende

kommer et meget velhavende mindretal til gode.

Ejendomsværdiskat vejer tungere i budgettet, jo højere

indkomsten er. Den bedst aflagte tiendedel af befolkningen får mere end ti

gange så stort udbytte af fastfrysningen af denne skat som den tiendedel, der

tjener mindst. Dette belyses i svar fra Finansministeriet på spørgsmål nr. S

2652 af 5. juli 2002.

Men den sociale og geografiske profil er endnu skævere. Den

borgerlige regerings aflastning betyder for en lønmodtagerfamilie i provinsen

typisk intet eller kun nogle få hundrede kroner. Derimod fritages ejerne af

nogle få tusinde store, attraktive villaer i hovedstadsområdet for

titusindvis

af kroner.

Den borgerlige kurs betyder ikke alene en ensidig fordel

for nogle få velhavere. Den medfører også, at der mangler midler, som med

større samfundsøkonomisk fornuft og bedre fordelingspolitik kunne være brugt

til lettelser i skatten af arbejdsindsats.

Et afgørende moment er, at selve fastlåsningen af

ejendomsskatterne bidrager til større kapitalgevinster/højere priser på

ejerboliger end ellers. De kommende boligejere får derfor ingen gavn af

fastlåsningen. De kommer derimod til at betale for den gennem endnu højere

købspriser, som kun sælgerne har fordel af. Og de nuværende ejere får en

større

friværdi, der giver grundlag for større lån og forbrug. De skatteindtægter,

der

mistes på ejendomme, udløser derfor et forbrug, der via belåning af de ekstra

værdistigninger måske er dobbelt så stort. Derfor kan man uden at slække på

finanspolitikken give dobbelt så store kronelettelser i lønskatten, hvis man

opgiver lettelsen af ejendomsbeskatningen.

Socialdemokraterne foreslår, at fastfrysningen af

ejendomsværdiskatten ophæves for at give et bidrag til lettelse af skatten på

arbejde.

Der lægges dog loft over, hvor stor stigning der kan være i

beløbet, der opkræves i ejendomsværdiskat plus grundskyld på den enkelte

ejendom

fra det ene år til det andet. Hvis ejendoms- og grundvurderingen giver

grundlag

for en større stigning end 7 pct. i det samlede beløb, der skal betales i

ejendomsværdiskat og grundskyld, kan ejerne få indefrosset overskydende

betalinger i ejendommen. Det forudsættes dog, at der er en bagatelgrænse for,

hvor små kronebeløb der årligt kan indefryses (f.eks. på 800 kr. for

pensionister og efterlønnere og 3.000 kr. for andre).

Indefrysningen sker uden særlige formaliteter med

tinglysning m.v. og forrentes til markedsrente. Det indefrosne beløb opgøres

og

afregnes senest ved ejerskifte. Indefrysningsordningen betyder, at ingen

–

heller ikke i dyre huse med særlig store værdistigninger – får

uoverkommelige

stigninger i de løbende betalinger. Men de indefrosne beløb forfalder som en

enkelt opgjort regning, når værdistigningen realiseres.

For at undgå, at lav indkomst gør det vanskeligt at blive

boende i sin ejerbolig, indføres nedsat betaling af ejendomsværdiskatten for

alle husejere med lav indkomst – ikke som nu kun alderspensionister.

4)

Der gennemføres en reform af vurderingssystemet, så det

igen bliver mere retvisende for ejendommes og grundes salgsværdi.

Fra nogle sider ses avancebeskatning ved salg af

ejerboliger som alternativ til at genoprette den løbende ejendomsbeskatning.

Socialdemokraterne afviser denne idé. Det er bedre at

forebygge alt for store samfundsskabte værdistigninger ved løbende beskatning

af ejendomsbesiddelse end at »helbrede« med efterfølgende skat på

gevinsterne.

Avancebeskatning ved salg af parcelhuse og ejerlejligheder

er allerede af praktiske grunde uhyre vanskelig. Der er tale om en udskydelse

af skat af gevinsterne over endda meget lange åremål, hvis der ikke flyttes.

Det betyder, at der over 10, 20, 30 eller 40 års ejertid skal holdes styr på

og

sondres mellem vedligeholdelse og forbedring for at opgøre den skattepligtige

avance.

Desuden kan det give store huslejestigninger ved flytning,

hvor en familie skal betale stor avanceskat og derfor må låne ekstra for at

købe en anden og tilsvarende ejendom.

Mens egentlig avanceskat afvises for de boliger, der

anvendes til familiernes eget brug, er det nødvendigt med en

effektiv og ensartet avancebeskatning af

erhvervsejendomme.

Derfor må de særlige begunstigelser i form af årlige

skattefri opskrivninger af

landbrugsejendomme

afskaffes. Det er forudsætningen for, at samfundet også fra

landbrugserhvervet kan få rimelig andel i de samfundsskabte værdistigninger.

Rimeligheden heraf er endnu mere indlysende med det permanente loft over

landbrugets grundskatter, der er gennemført, og som fører til større

værdistigninger end ellers.

Et særligt problem findes ved

ejerboliger, der opkøbes til udleje til familiemedlemmer

– typisk

studerende børn – med anvendelse af virksomhedsskatteordningens gunstige

skatteregler.

For det første må det sikres, at lejen fastsættes på

markedsvilkår uanset, at der er tale om udleje inden for familien.

Desuden er det nødvendigt med skærpede regler for at hindre

omgåelse af avancebeskatning. Der må stærkere værnsregler imod, at ejere i

kortere perioder foretager proformatilflytning til lejligheder under

virksomhedsordningen for at blive helt fritaget for avanceskat. Og reglerne

må

ændres, så lejligheden ikke efter nogle års udlejning kan overdrages til

familiemedlemmer til en pris, der er væsentligt under markedsniveauet.

14. Uændret

bidrag fra de mest velhavende.

For at undgå, at den bedst stillede del af befolkningen,

der fortsat betaler topskat, får meget større lettelser end almindelige

lønmodtagere, foreslås, at topskatteprocenten gradvis forhøjes fra 15 til 20

pct.

Desuden ændres indretningen af aktiebeskatningen, så

fortjenester op til 41.100 kr. beskattes med 29 pct. (mod nu 28 pct.), og

fortjenester udover 41.100 kr. beskattes med 49 pct. (mod nu 43 pct.). Den af

den tidligere SR-regering foreslåede forenkling af aktiebeskatningen

gennemføres.

For de allermest velhavende er disse ændringer imidlertid

ikke tilstrækkelige til at fastholde en rimelig byrdefordeling, idet der sker

en mærkbar nedsættelse af marginalskatten, når fradragene er helt aftrappet.

Denne lettelse kan være velbegrundet for at tiltrække

udenlandske eksperter m.v. til at opholde sig i Danmark i en længere årrække.

Men for at sikre en rimelig balance i byrdefordelingen

foreslås det, at de ca. 10.000 borgere, der tjener og ejer mest, får

grundlaget

for topskat forhøjet med et særligt tillæg for store formuer.

Tillægget til dén personlige indkomst, der topbeskattes,

udgør 5 pct. af formueandele over 5 mio. kr. Ægtefæller fordeler deres

fællesejede

formue ligeligt mellem sig.

Virkningen er, at formue over 5 mio. kr. for enlige og 10

mio. kr. for ægtepar beskattes med 1 procent.

5)

Det forudsættes, at der opbygges en automatisk indberetning

om formueaktiver, hvilket også vil styrke det almindelige ligningsarbejde,

der

har været svækket, fordi en samlet formueopgørelse i årsopgørelsen blev

opgivet, da formueskatten blev afskaffet.

15. Balance i

pensionsbeskatningen.

Marginalskatten af løbende pensionsudbetalinger er fra

1986-2003 faldet væsentligt:

–

10 pct. for personer,

der kun betaler bundskat

–

18 pct. for personer,

der betaler mellemskat

–

14 pct. for personer,

der betaler topskat

En del pensionister er med den seneste skattereform sluppet

ud af mellemskatten og betaler så reelt 24 pct. mindre, end tilsvarende

pensionister gjorde i 1986.

Der er med andre ord sket en betydelig både absolut og

relativ lempelse af beskatningen af private pensionsordninger, der er klart

større end skattelettelsen for løn. Dette har delvis sammenhæng med

indførelsen

af arbejdsmarkedsbidraget og er for den fremtidige pensionsoptjening udtryk

for, at en del af beskatningen er flyttet fra udbetalings- til

indbetalingstidspunktet.

Men for den store gamle pensionsopsparing, der er indbetalt

med fradrag til højere marginalskatter, er der tale om en reel og varig

fordel,

fordi der vil være en væsentlig lavere skat på udbetalingen, end der var

skattebesparelse ved indbetalingen.

Opkrævningen af bidrag på 20 procent af lønsummen vil

isoleret set forstærke denne tendens.

Derfor foreslås det, at der opkræves en særlig afgift på 12

procent af den del af pensionsformuerne, der hidrører fra indbetalinger før

1.1.2004 og afkast heraf. Afgiften opkræves i pensionsordningen før

udbetaling.

Afgiften angriber ikke de fordele, der hidtil er opnået for

pensionssparerne som følge af arbejdsmarkedsbidragets virkning. Men den

forhindrer, at ubalancen mellem værdi af fradrag og efterfølgende beskatning

af

udbetalingen på pensionsopsparing uddybes ved gennemførelsen af

skattereformen.

Der lægges alene loft over de yderligere forbedringer i økonomien for den

gruppe af skatteydere, der har haft særlig stort udbytte af 1990’ernes

skatteændringer.

Den effektive skat på bund- og mellemniveauet for løbende

pensionsudbetalinger er i 2003 38-44 pct.

Efter reformen vil den i fremtiden reelt blive på 38-41

pct. for fortidig pensionsopsparing og 29-33 pct. for fremtidig

pensionsopsparing.

På toppen er skatten nu 59 pct.

Efter reformen vil den – så længe der aftrappes fradrag –

reelt svare til 59 pct. for fortidig pensionsopsparing og 53 pct. for

fremtidig

opsparing.

Skattebegunstigelsen for pensionsopsparing knytter sig dels

til eventuelle forskelle mellem den reelle marginalskat på ind- og

udbetalingstidspunktet – dels til den lavere beskatning af kapitalafkast

undervejs, mens pengene er anbragt i pensionsinstituttet.

Når opsparingen foregår inde i en pensionsordning,

beskattes afkastet undervejs med 15 pct. Når renteindkomst m.v. beskattes som

en del af den personlige indkomst, vil der efter den foreslåede reform være

en

skat på 29 pct. for det meget store flertal, der enten ikke betaler topskat

eller ikke netto har positiv kapitalindkomst som topskatteydere. Når en

skatteyder har positiv nettokapitalindkomst og betaler topskat, vil

beskatningen

være 49-53 pct. Det skal dog bemærkes, at forskellene overvurderes, fordi

kursgevinster beskattes mindre konsekvent som personlig indkomst end som

pensionsafkast.

Desuden kan der være en betydelig fordel for arvinger til

velhavere, hvis afdøde har skudt meget store beløb ind i rateforsikringer.

Uanset at afdøde har sparet topskat ved indskuddene, så kan rateforsikringens

restværdi udloddes som en sum til arvingerne til kun 40 procents beskatning.

Det er Socialdemokraternes ønske at fastholde den

nuværende, favorable skattemæssige behandling af alle normale behov for

pensionsopsparing.

Men for at begrænse begunstigelsen af de borgere, der har

de allerhøjeste indkomster, foreslås et kroneloft på 100.000 kr. pr. år i det

beløb, der kan fradrages for indskud til pensions- og forsikringsordninger

med

løbende udbetalinger (for kapitalpension eksisterer allerede et loft på

38.900

kr.).

Loftet vil ikke nødvendigvis begrænse pensionsopsparingen,

men kanalisere en mindre del af den over i andre og mindre skattebegunstigede

former.

Det overvejes, på hvilken måde tjenestemandspensionsret,

tilsagnsordninger m.v. skal påvirke loftsberegningen. Det skal bl.a. betyde,

at

borgere, der optjener store rettigheder af denne art, ikke også kan indskyde

i

andre fradragsberettigede ordninger med løbende udbetalinger.

Der må laves overgangs- og undtagelsesregler for allerede

tegnede ordninger, hvor skatteyderen er forpligtet til at indbetale et fast

beløb i en årrække. Desuden må der bevares en særlig adgang til store

engangsindskud for erhvervsdrivende, der sælger virksomhed og ikke i forvejen

har optjent væsentlige pensionsrettigheder.

Når den laveste indkomstskat nedsættes fra godt 38 til 29

pct., reduceres skatteværdien af fremtidige indbetalinger til kapitalpension,

og derfor skal afgiften på den hertil svarende udbetaling reduceres parallelt

hermed fra 40 til 30 pct.

Bemærkninger om marginalskat og

fradragsværdier

Virkningen heraf er indregnet i familieeksemplerne.

Bidraget fra arbejdsmarkedet foreslås i fremtiden opkrævet,

så det fremstår som dét, det faktisk er – en reduktion af bruttolønnen.

Derved

undgås lettere, at man – fejlagtigt – sammenlægger procenterne fra

arbejdsmarkedsbidrag og personskat.

Realiteten efter den her skitserede skattereform er, at den

personlige nettoindkomst udgør fire femtedele af den samlede lønsum i

samfundet

(eksklusive pensionsbidrag), fordi resten opkræves direkte af arbejdsgiverne

før lønudbetaling og indkomstskatteberegning.

Den personlige løn- og erhvervsindkomst, der er tilbage,

vil efter reformen blive beskattet med 29 pct. til kommune og amt – og i

toppen

ekstra 20 pct.

Men beskæftigelsesfradraget sænker den reelle skat i bunden

med 3 pct., mens fradragsaftrapningen hæver den med 4 pct. over 200.000 kr. i

personlig nettoindkomst.

Derfor er det samlede billede af de personlige

indkomstskatter følgende:

–

26 pct. op til

150.000 kr. (svarende til bruttoløn 187.500 kr. i 2003)

–

29 pct. op til

200.000 kr. (svarende til bruttoløn 250.000 kr. i 2003)

–

33 pct. over 200.000

kr. (svarende til bruttoløn 250.000 kr. i 2003)

–

53 pct. over 280.000

kr. (svarende til bruttoløn 350.000 kr. i 2003)

–

49 pct. helt i

toppen, når fradrag m.v. er fuldt aftrappet

Mange småbørnsforældre i mellemindkomstgruppen kommer op på

10-15 procents reel reduktion i

»marginalskatten

«

i kombination med de ændrede

betalingsregler for dagtilbud for børn.

Den store gruppe skatteydere, der i dag betaler mellemskat

og tjener op til bruttoindkomst 250.000 kr. i 2003, får en lettelse i

marginalskatten på over 6 pct. – også uden børn i dagtilbud.

Den anden store gruppe, der efter reformen slipper ud af

topskatten, sparer reelt knap 17 pct. af den sidst tjente krone.

I tabel 2 nedenfor ses de sammenlagte marginalskatter som

følge af indkomstskat + bidrag, målt i procent af bruttolønnen.

Tabel 2 Marginalskatter – skat og bidrag i procent

af bruttoløn, 2003 – nu og efter reformen

Marginalskat

Bruttoindkomst

(kroner)

2003

(pct.)

Reformen

(pct.)

Ændring

(pct. point)

0- 39.200

9,0

20,0

+ 11,0

39.200- 61.800

43,7

20,0

- 23,7

61.800-187.500

43,7

40,8

-2,9

187.500-217.600

43,7

43,2

-0,5

217.600-250.000

49,1

43,2

-5,9

250.000-324.500

49,1

46,4

-2,7

324.500-350.000

62,7

46,4

-16,3

350.000-xxx.xxx

62,7

62,4

-0,3

xxx.xxx-

62,7

59,2

- 3,5

Anm.: 1. Opgørelse er ekskl. kirkeskat og incl. SP i 2003

Anm. 2: xxx.xxx kr. indkomsten afhænger af, hvornår fradrag

m.v. er fuldt aftrappet

Anm. 3: I beregningerne er der forudsat en fradragsaftrapning

på 4 procent

Fradragenes betydning før, nu og efter

reformen

En afgørende forandring i indkomstskattesystemet siden 1986

er, at fradragenes betydning er dramatisk formindsket.

Værdien af ligningsmæssige fradrag og nettorenteudgifter

svarede i 1986 i gennemsnitskommunen til en skat i bunden på 47 pct., i

mellemstrækket på 62 pct. og i toppen på 73 pct.

I 2003 er skatteværdien af disse fradrag for alle godt 32

pct. uanset indkomsten. Efter reformforslaget falder værdien til 29 pct.

Ligningsmæssige fradrag får værdien aftrappet helt ned til nul for de højeste

indkomster.

Enklere regler, effektiv ligning

Regeringens nedskæringer i den statslige skatteforvaltning

vil afskære samfundet fra milliardindtægter fra skatteunddragelse og være en

selvstændig barriere for at skaffe midler til lettelser i indkomstskatten for

de mange, der betaler efter reglerne.

Socialdemokraterne ønsker, at skatteforvaltningen får

mulighed for langt stærkere at prioritere effektiv ligningsindsats i forhold

til virksomheder og skatteydere med komplicerede regnskaber og højt uddannede

skatterådgivere.

Især indsatsen mod internationalt orienteret

skattespekulation og økonomisk kriminalitet må styrkes og samordnes med

politiet og med andre landes skatte- og politimyndigheder.

De vigtigste indsatsområder er:

–

Flere kontrolaktioner

i forhold til store virksomheder.

–

Effektiv anvendelse

af kravene til internationale virksomheder om dokumentation for

»transfer pricing

«

– dvs. interne afregningspriser hen over grænserne.

Skatteministeriet har tidligere vurderet, at den danske stat taber flere

milliarder på forkerte afregningspriser, og en væsentlig del kan hentes ind

ved

systematisk ligningsindsats over en årrække.

–

Samtidig revision af

internationale virksomheder i flere lande.

–

Hyppigere revision af

skatteydere med store indkomster og komplicerede fradrags- og

regnskabsforhold.

–

Skatteaktioner mod åbenbart

kriminelle miljøer, der er del af internationale netværk (rockere m.fl.).

–

Generelt stærkere

indsats mod sort arbejde, hvor det foregår i stor skala.

Forudsætningen for en virkelig effektiv indsats er, at både

Told og Skat og Politiet får flere højt- og specialuddannede

revisionsmedarbejdere, der kan matche rådgiverne for de store virksomheder.

Samtidig må de nuværende medarbejdere i langt højere grad sættes ind på de

nævnte områder.

Socialdemokraterne foreslår

derfor, at der hvert år fra 2004-2006 til Told og Skat og Bagmandspolitiet

tilføres ekstra 200 mio. kr. til nyansættelser, efteruddannelse og udstyr.

Sikre erfaringer peger i retning

af, at denne indsats efter nogle år kan forbedre samfundets indtægter med

adskillige milliarder kroner.

Samtidig gennemføres en

yderligere forenkling og automatisering af ligningen af almindelige

lønmodtagere m.fl., så indsatsen – med passende efteruddannelse af

ligningspersonalet – kan flyttes over til virksomhedskontrol.

Der indføres automatisk beregning

af befordringsfradrag for de fleste ved, at arbejdsgivere oplyser antallet af

arbejdsdage, når lønmodtagers og arbejdsgivers adresse er kendt. Desuden skal

den stærkt påkrævede forenkling af aktiebeskatningen gennemføres, idet det

vil

lette ligningsarbejdet med et meget stort antal lønmodtagere med små

aktieposter.

Endelig foreslås, at virksomheder

ud over en bagatelagtig størrelse – for at forenkle ligningsarbejdet

–

forpligtes til elektroniske indberetninger af regnskaber.

Provenu og finanspolitik

Skattereformen er fuldt finansieret før indregning af

virkningerne af øget arbejdsudbud og ekstra fremgang i økonomien.

Indregnes i overensstemmelse med Finansministeriets

forudsætninger virkninger på arbejdsudbuddet, vil reformen bidrage til en

ekstra tilvækst i arbejdsstyrken svarende til ca. 20.000 årsværk og skaffe et

ekstra råderum på 4,5-5 mia. kr.

Det skaber mulighed for at investere ekstra i uddannelse,

forskning, infrastruktur m.v. eller at sænke skatten på arbejde yderligere.

Derved kan der i løbet af skattereformens indfasning iværksættes ekstra gode

cirkler, der styrker det danske samfunds vækst og konkurrencekraft.

Skattereformen er fuldt finansieret både fra starten og på

lang sigt. Lettelserne i skatten på arbejde vil ikke forsinke afviklingen af

gæld. Tværtimod. I løbet af de nærmeste år fra 2004 bliver reformen i en

årrække overfinansieret, fordi nogle finansieringselementer relativt hurtigt

vokser i betydning, mens andre – i langsommere tempo – mister

betydning:

Ejendomsskatterne stiger i takt med ejendomsværdierne, og

ligningseffektiviteten forbedres.

Modsat trækker, at

udbetalingerne fra den særlige pensionsopsparing vil være voksende. Desuden

får

den tekniske fremrykning af en del af skatten af pensionsopsparing

efterhånden

mindre betydning. Med forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidraget tages en større

andel af den samlede skat af pension ved

indbetalingen

af pensionsbidrag og en tilsvarende mindre andel i indkomst ved

udbetalingen

af pensionen. Det betyder

meget i starten, men mindre efterhånden som pensionsopsparing fra før 2004

falder i andel af de samlede pensionsudbetalinger.

Reformen påvirker i starten økonomien ekspansivt med godt ½

procent af bruttonationalproduktet, fordi den ændrede tidsprofil på

skatteopkrævning for pensionsopsparing ikke skønnes at påvirke

efterspørgslen.

Men i løbet af få år vil virkningen af ejendomsbeskatningen og forbedret

ligning neutralisere denne effekt.

Derfor synes gennemførelse af reformen fra 2004 at have en

positiv virkning på beskæftigelsen og modvirke de dårlige konjunkturer, der

tegner sig i den nærmeste fremtid. Omvendt vil der være indbygget en

automatisk

opstramning af finanspolitikken i følgende år.

De reelle forskydninger kan sammenfattes som i nedenstående

tabel 3.

Tabel 3 De reelle forskydninger ved skatteforslaget

i 2004, mia. kr.

Skattelettelser

1. Lavere skat på arbejde

13

2. Loft over betaling for børnepasning

2

3. Lettelser for folke- og førtidspensionister

2

4. Lettelser for andre på overførsler

1

Skattelettelser i

alt

18

Finansiering

1. Skat af olie- og gasfortjenester i Nordsøen

3

2. Skat af virksomhedernes kapitalafkast i øvrigt

3

3. Ejendomsværdiskat

1

4. Lavere børnecheck

1

5. Loft over fradrag for pensionsindskud på 100.000 kr.

og tidsforskydning af beskatning af pensionsbidrag

10

6. Forbedret ligningsindsats

-

Finansiering i

alt

18

Anm.: 1. Ejendomsværdiskatten vil stige i takt med

ejendomsværdierne – ca. 0,4 mia. kr. pr. år.

2. Bidraget fra forskydningen af pensionsbeskatning vil falde

på langt sigt.

3. Den forbedrede ligningsindsat vil give et stigende bidrag –

efter 10 år ca. 3 mia. kr.

I nedenstående tabel 4 er vist bruttobevægelserne på de

enkelte skatter som følge af forslaget.

Tabel 4

Skattereformens

provenuvirkninger i 2004, mia. kr.

Nettokapitalafkastskat (netto efter effekt på

selskabsskat)

6,2

Afledt effekt på aktieindkomstskat, netto

-0,7

Afledt effekt af indkomstreduktion, netto

-0,5

Arbejdsmarkedsbidrag

87,7

Afgift

for gl.

pensionsopsparing (brutto)*

3,5

Kapitalpensionsafgift**

0

Samlet lettelse i indkomstbeskatningen 1)

-113,7

Heraf:

- Skat til

kommune, amt og kirke før nedslag efter de nye regler

5,6

- Nedslag for

alle fradrag (inkl. beskæftigelses- og personfradrag)***

-70,2

- Bundskat

afskaffes

-40,4

- Mellemskat

afskaffes

-12,5

- Topskat

2,6

- Aktieskat

0,7

- Avanceskat

0,5

Ejendomsværdiskat (- rabat til lavindkomster)****

0,9

Fald i overførselsindkomster 2)

19,2

Reduktion i A-kassekontingent og efterlønsbidrag

(brutto)

-1,9

Ekstra udlodning af særlige pensionsopsparing (netto for

skat og tilskud)*****

0

Merprovenu af forbedret ligningsindsats (netto for

merudgift)******

0

I alt

0,7

Anm.:

1) Skat af pensionstillæg og reduceret skattefradrag som følge

af lavere bidrag til A-kasse og efterløn er inkluderet i indkomstskatter.

2) Børnepakke og pensionstillæg er inkluderet i

overførselsindkomster

Øvrige anm.:

*

Beløbet vil på meget lang sigt forsvinde,

da ny pensionsopsparing vejer stadig mere

Provenutab med tiden, da ny opsparing

belægges med lavere afgift – efter yderligere 10 år vil tabet være knap

1 mia.

og fortsat vokse

*

Yderligere lettelse på 1,3 mia., når aftrapningsprocenten er nedsat fra

5 til 4

** Ejendomsværdiskatten stiger med

årene i takt med ejendomsvurderingerne og vil f.eks. efter yderligere 10 år

give knap 4 mia. mere

*** Voksende udlodning fra den særlige pensionsopsparing som

følge af større indskud i starten vil efter ca.10 år betyde et provenutab på

ca. ½ mia.

****Forbedret ligningsindsats som følge af de skitserede

investeringer fra 2004 vil anslået forbedre indtægterne med ca. 3 mia.

Skriftlig fremsættelse

Jacob Buksti

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om lavere skat på arbejde.

(Beslutningsforslag nr. B 106).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

1)

Forhøjelse af de grønne afgifter indgår

ikke

som finansieringskilde. De afgifter, der blev gennemført i 1990’erne,

har

haft den tilsigtede virkning på adfærden. Udviklingen i forbruget af

naturgivne

ressourcer er afdæmpet til gavn for det lokale og globale miljø. Samtidig har

de gennemførte grønne afgifter betalt lettelser i indkomstskatten og

forhøjelser af børnecheck, folkepension m.v. Derved blev der taget højde for,

at specielt grønne afgifter på vand, el og opvarmning tynger hårdt i

budgettet

for familier med lav indkomst eller mange børn. Men Socialdemokraterne

afviser

yderligere forhøjelser af afgifterne på vand, el og opvarmning.

Socialdemokraterne vil alene overveje justeringer i afgifterne på benzin og

diesel og på biler i konsekvens af større ændringer i nabolandene eller

beslutninger i EU, og da kun som omlægninger inden for den samlede

transportbeskatning. Socialdemokraterne ønsker ikke at bidrage til

forringelse

af danske virksomheders konkurrenceevne i EU og mener derfor, at nye

ændringer

i erhvervslivets grønne afgifter bør være en del af de fælles beslutninger i

EU.

2)

Ændringen af børnecheck og forældrebetaling vil typisk – afhængigt af

den

kommunale takst – forbedre økonomien for en lønmodtagerfamilie med ét

barn i

børnehave med ca. 2.000 kr. om året og ca.12.000 kr. for en familie med et

barn

i børnehave og et i vuggestue.

Lettelsen vil blive væsentligt mindre for familier og enlige, der i forvejen

har hel eller delvis friplads. Men samspilsproblemerne

(’marginalskatten’) for

typiske lavindkomstfamilier mindskes afgørende, og dermed udbyttet af at

komme

i arbejde eller opnå en ekstra indtjening. Familier, der vælger selv at passe

deres børn, får noget mindre, men det skal ses i lyset af udvidelsen af

barselorloven m.v.

3)

Hvis kommune- og amtsskatterne er 29 pct. og summen af beskæftigelsesfradrag,

personfradrag og ligningsmæssige fradrag er f.eks. 90.000 kr., så er

nedslaget

i skatten som følge af disse fradrag 0,29 x 90.000 = 26.100 kr.

26.100 kr. svarer til 5 pct. af 522.000 kr. Dvs. at fradragenes værdi i dette

eksempel aftrappes over et stræk på 522.000 kr. og altså er helt væk ud over

personlig nettoindkomst m.v. på 200.000 + 522.000 = 722.000 kr. (dvs.

bruttoindkomst ca. 902.000 kr.).

Da aftrapning af fradragenes

værdi skal ses i sammenhæng med skattereformens øvrige elementer, foreslås

det,

at nedsættelsesprocenten sættes gradvis ned til de 4 pct.

4)

Det foreslås at indføre samme rabatordning som for alderspensionister for

alle

husejere, der betaler 10 promille ejendomsværdiskat. Dvs. at der gives rabat

med 4 promille af ejendomsværdien, dog højst 6.000 kr. pr. helårsbolig og

højst

2.000 kr. pr. fritidsbolig. Ved personlig indkomst m.v. ud over 148.500 kr.

for

enlige og 228.500 kr. for ægtepar aftrappes de således beregnede rabatter med

5

pct. af overskydende indkomst.

For husejere, der ikke er

alderspensionister, og som kun betaler 8 promille i ejendomsværdiskat,

foreslås

maksimumsrabat på 2 promille og højst 3.000 kr. pr. helårsbolig og højst

1.000

kr. pr. fritidsbolig. Aftrapning efter samme skala (5 pct.).

Rabatten kan

automatisk beregnes på grundlag af oplysninger, der findes på årsopgørelsen.

Også indefrosne beløb medregnes ved beregning af rabatten.

5)

Formuetillægget er forskelligt fra en traditionel formueskat, som betales

uanset indkomst. Formuetillægget udløser kun skat, hvis det bringer

indkomsten

op over bundgrænsen for topskatten på over 300.000 kr. Hvis en skatteyder på

grund af svingende indtjening, engangstab eller store afskrivninger m.v. ikke

har personlig indkomst før formuetillæg, så kræver det en formue på ca. 11

mio.

kr. for en enlig og 16 mio. kr. for et ægtepar at udløse en eneste krone i

topskat.

Lignende dokumenter