Forslag til folketingsbeslutning om lavere skat på arbejde
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 11. marts 2003 af Jacob Buksti (S),
Mogens Lykketoft (S), Ole Stavad (S) og Jens Peter
Vernersen (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om lavere skat på arbejde
Folketinget pålægger regeringen i indeværende
folketingssamling at fremsætte forslag til en fuldt finansieret nedsættelse
af
skatten på arbejde, forbedringer for nuværende og kommende pensionister og
lavere forældrebetaling for pasning af børn i daginstitutioner. Reformen og
forbedringerne skal have virkning fra 1. januar 2004.
En dynamisk skattereform skal:
–
sikre
velfærdssamfundets finansiering og stoppe udhulningen af de offentlige
indtægter,
–
sikre større
tilskyndelse til at arbejde,
–
sikre en socialt
retfærdig fordeling mellem de forskellige indkomstgrupper,
–
sikre, at der ikke sendes
ubetalte regninger videre til kommende generationer, og
–
imødegå international
skattekonkurrence.
Et sådant forslag til skattereform skal derfor som
minimum indeholde følgende hovedelementer:
Læs alt
–
Lavere skat på
arbejdsindkomst, særlig for lav- og mellemindkomsterne.
–
Større direkte
betaling fra arbejdsgiverne.
–
Mindre værdi af
fradrag for høje indkomster.
–
En større skat af
samfundsskabte værdier, herunder i særlig grad olie- og gasudvindingen i
Nordsøen.
–
En genetablering af en
retfærdig ejendomsværdibeskatning med rabat til de laveste indkomster og
indførelse
af et loft over stigningen fra år til år.
–
Gennemførelse af en
effektiv indsats mod skatteunddragelse og bekæmpelse af skattekriminalitet.
Forbedringer for nuværende og kommende pensionister:
–
Der gennemføres
mærkbare forhøjelser af pensionstillægget for såvel enlige som gifte og
samboende folkepensionister.
–
Indbetalingerne til
Den Særlige Pensionsopsparing fordobles med en solidarisk fordeling, hvor
alle
erhvervsaktive opnår ensartede pensionsrettigheder.
Lavere forældrebetaling for pasning af børn:
–
Der indføres et loft
over forældrebetalingen for pasning af børn i alle former for
daginstitutioner
på 1.000
kr. pr. måned.
–
Der gennemføres en
pasningsgaranti i alle kommuner, fra barnet er fyldt 6 måneder.
–
Reglen om
søskenderabat og friplads for SFO skal gælde i alle landets kommuner.
Bemærkninger til forslaget
En
skattereform for det 21. århundrede
Danmark behøver en selvforstærkende fremgang i
beskæftigelse og velstand for at få råd til den velfærd, vi ønsker i
fremtiden.
Men efter 9 års ubrudt fremgang går det lige nu den
forkerte vej.
Derfor er der helt overordnet brug for en politik, der kan
skabe ny dynamik i samfundet.
Det kræver også en ny skattepolitik, der spiller sammen med
fremsynede initiativer i uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikken og
indretningen af de sociale ordninger.
Regeringens såkaldte skattestop udhuler hvert år skatterne
med 1,5 mia. kr. De penge havner primært i lommerne på dem med de største
ejendomme og jordbesiddelser. Ejer man en stor villa til 4 mio. kr., kan
skattestoppet om 10 år nemt være blevet til en skattelettelse på 39.000 kr.
årligt. Det er ikke retfærdigt. Men værre er det, at det blokerer for det
vigtigste projekt i dansk skattepolitik – en betydelig lettelse af
skatten på
arbejde.
Socialdemokraterne ønsker :
–
at arbejdsindsats belønnes mere
–
at byrderne fordeles retfærdigt
–
at skatterne gøres robuste i forhold til de åbne grænser
Derfor lægger vi op til en nytænkning om fordelingen af
skatterne mellem borgerne indbyrdes, mellem borgere og virksomheder og mellem
arbejdsindkomster og kapitalgevinster.
Men nytænkningen må ikke sætte det danske særpræg med en
rimelig fordeling af goder og byrder over styr:
I Danmark har vi lagt vægt på et godt sikkerhedsnet for
dem, der ikke kan klare sig selv. Og vi har lagt vægt på, at hospitaler,
skoler
og ældrepleje bliver betalt solidarisk over skatterne og ikke – som i
mange
andre lande – via privat forsikring og brugerbetaling.
Derfor har vi relativt høje skatter. Alligevel har de
fleste danskere lige så meget tilbage efter skat som folk i vore nabolande,
hvor man efter at have betalt lav skat også skal betale højere præmier til
social forsikring og høj brugerbetaling for de ydelser, danskerne får betalt
over
skatterne.
Sammenlignet med mange europæiske lande – og USA – betyder
det, at vi i Danmark har større tryghed og bedre forbrugsmuligheder for
mennesker med stor risiko for sygdom og arbejdsløshed og forholdsvis beskeden
indkomst. Omvendt kræver vi i Danmark, at mennesker, der har en god
indtjening
og en ringe risiko, yder et større bidrag til fællesskabet.
En mere teknisk forskel er også,
at virksomhederne i Danmark kun i ringe grad bidrager til skatteindtægterne,
mens afgifter betalt direkte af virksomhederne andre steder i Europa yder
afgørende bidrag til den sociale forsikring. Derfor har danske lønmodtagere
opnået høj bruttoløn fra arbejdsgiverne, men afleverer til gengæld en større
andel igen i form af direkte indkomstskat. Det betyder, at skattetrykket
psykologisk opleves højere i Danmark, selv om nettolønnen efter skat for de
fleste er fuldt konkurrencedygtig med nabolandene.
Socialdemokraterne ønsker at
fastholde grundtrækkene i den danske fordelingspolitik.
–
Vort oplæg om
fremtidens skattesystem har som sit hovedmål at
nedsætte beskatningen på arbejdsindsats.
–
Der er behov for
fortsat at
reformere finansieringen af
velfærdssamfundet,
så den er robust i forhold til internationaliseringen af
økonomien og kan bidrage til større arbejdsudbud.
Der skal gennemføres en reel reduktion af skatten på
arbejdsindsats. Det kræver bl.a. bidrag fra skat på kapital og ejendom samt
en
reduktion af fradragenes betydning.
Desuden er det hensigtsmæssigt yderligere at sænke det
psykologisk oplevede skattetryk ved at flytte en væsentlig del af
skatteopkrævningen over til et bidrag fra arbejdsmarkedet, der opkræves
direkte
hos arbejdsgiverne. Dermed tilnærmer vi os realiteterne om beskatningens
niveau
og indretning i de fleste nabolande. Det sidste illustreres af den følgende
tabel 1.
Tabel 1 Skatten af bruttolønnen for en enlig
industriarbejder i 1999
Indkomstskat
Arbejdsgiver- og arbejdstager-
bidrag
I alt
Tyskland
18
34
52
Frankrig
10
38
48
Italien
15
32
47
Holland
5
39
44
Storbritannien
15
15
31
Sverige
20
30
51
Finland
21
27
47
Norge
19
18
37
Danmark
33
12
45
Danmark efter
reform, 2004
18
23
41
Kilde: OECD, 2001 og egne beregninger
Af tabellen ses, at indkomstskatten i Danmark efter
Socialdemokraternes forslag sænkes meget betydeligt, men at bidraget fra
arbejdsmarkedet også efter reformen er lavere end i de fleste nabolande.
De kommende års ændring i aldersfordelingen stiller store
krav, hvis den nødvendige arbejdsstyrke skal skaffes, og der skal blive plads
til en vis reduktion i det samlede skattetryk.
Kravene er store til modernisering, styring og indretning
af den offentlige sektor og til de tiltag, der skal sikre den nødvendige
arbejdsstyrke via opkvalificering, integration, godt arbejdsmiljø og
rummelighed på arbejdspladserne. Målet er, at langt færre henvises til passiv
forsørgelse, og at ældre motiveres til en senere og mere gradvis
tilbagetrækning.
Samfundets investering i at løfte kvalitet og omfang af
uddannelse fra folkeskolen over ungdomsuddannelserne til den livslange læring
er for den enkelte nøglen til høj løn, lav arbejdsløshed og længere
deltagelse
på arbejdsmarkedet som senior. Det er en af de vigtigste investeringer, der
kan
få dynamiske virkninger på samfundets økonomi og derved yderligere øge
råderummet for både mere velfærd og lavere skat i fremtiden.
Der er brug for i den samlede indsats i uddannelses-,
arbejdsmarkeds-, social- og skattepolitikken at skabe en selvforstærkende
dynamik i det danske samfund.
Socialdemokraternes oplæg til skattereform er ét væsentligt
element i den fortsatte modernisering og vitalisering af det danske samfund,
der blev sat på sporet under de S-ledede regeringer i 1993-2001: Der
er
sikret enestående høj beskæftigelse,
stærk reduktion af den offentlige gæld og betydeligt overskud på
betalingsbalancen. I »Danmark 2010« har vi udstukket retningslinjerne for at
fastholde og styrke denne udvikling. Uden at sætte velfærdssamfundets
grundlæggende indretning på spil kan vi sikre et behersket fald i skatters og
afgifters samlede tyngde frem til 2010.
Den borgerlige regering har tilsluttet sig vore mål om
reduktion af skattetrykket frem til 2010. Det er derfor uden forbindelse med
nogen virkelighed, når regeringen ofte antyder, at Socialdemokraterne
planlægger større beskatning af den danske befolkning. Det er også en
kendsgerning, at skattetrykket fra 1993 blev holdt uændret i andel af
befolkningens samlede indtjening, mens det under foregående borgerlige
regeringer steg.
Med sin særlige version af skattestoppet har regeringen
fastlåst en række skattekilder og aflastet en lille gruppe af i forvejen
meget
velhavende borgere.
Resultatet er desuden, at der blokeres for en samlet
nytænkning. En nytænkning, der kan føre til en mere rimelig fordeling af
skattebyrden mellem borgerne indbyrdes, mellem borgere og virksomheder og
mellem arbejdsindkomster og kapitalgevinster.
Mål for en dynamisk skattereform
Socialdemokraterne har følgende målsætning for en dynamisk
skattereform:
–
Der skal skaffes
en meget væsentlig nedsættelse af den
personlige indkomstskat
for at
forbedre udbyttet af arbejdsindsats og gøre skattesystemet mere robust over
for
internationaliseringen.
Det foreslås derfor, at den personlige indkomstskat i
fremtiden skal bestå af to hovedelementer:
–
29 pct. af
skattepligtig indkomst til kommune og amt
–
20 pct. statslig
topskat for dem, der tjener mest
–
Desuden foreslås et
beskæftigelsesfradrag på 3 procentpoint, der reelt sænker skatten på arbejde
for de laveste indkomster til 26 pct.
Mere retfærdighed i finansieringen
Så lav indkomstskat har fem væsentlige forudsætninger:
1. Større
betaling via arbejdsmarkedet
Arbejdsmarkedets parter skal via højere afgift på bruttoløn
og kapitalafkast betale en væsentlig større del af de offentlige udgifter,
sådan som det allerede er tilfældet i vore nabolande.
2. Stop for
den skæve udhuling af ejendomsbeskatningen
Ejendomsværdiskatten skal som tidligere følge udviklingen i
ejendomspriserne. Grundskyld og ejendomsværdiskat modvirker værdistigninger
og
lånefinansieret forbrug. De kan derfor finansiere lettelser af skatten på
arbejde.
3. Mindre
værdi af fradrag for de høje indkomster
Det vil bidrage til en mere rimelig fordeling at aftrappe
fradragenes værdi (dog ikke rentefradraget) for dem, der tjener mest og har
de
største fradrag.
4. Skat på
samfundsskabte gevinster
Samfundets andel i de meget store gevinster ved olie- og
gasudvinding i Nordsøen øges særskilt. Særregler for avanceskat på
landbrugsejendomme og for boliger, der udlejes til familiemedlemmer, skal
fjernes.
1)
5. Omgåelse
og økonomisk kriminalitet skal bekæmpes effektivt
For at give lettelser til alle dem, der arbejder hårdt og
overholder reglerne, skal der komme et væsentligt bidrag fra et effektivt
opgør
med snyd og omgåelse. Told & Skat og politiet må have flere midler –
ikke
mindst til den stadig mere raffinerede og internationalt orienterede
skattespekulation og
-kriminalitet.
Skatteomlægning med omtanke
Socialdemokraterne har på afgørende vis medvirket til de
tre seneste etaper i reformen af det danske skattesystem, der blev iværksat
fra
henholdsvis 1987, 1994 og 1999. Den sidste etape blev først fuldt gennemført
her i 2002 med en nedsættelse af bundskatten med 3/4 procentpoint.
På denne baggrund nedsatte SR-regeringen et sagkyndigt
udvalg til at forberede et beslutningsgrundlag for 4. etape. Beklageligvis
afbrød den borgerlige regering dette udredningsarbejde. Derfor fremlægger
Socialdemokraterne sit eget oplæg til den 4. etape i overensstemmelse med
målene fra
»Danmark 2010
«
. Forslagene forudsættes gennemført trinvis
over de næste år og skal ses i forlængelse af de tre første etaper:
Der er samlet set sket en reduktion i skatten på arbejde og
en formindskelse af fradragenes betydning. Det har trukket i retning af en
mere
fair fordeling af skattebyrden, færre forvridninger og mindre mulighed for
skatteundvigelse.
Det danske skattesystem er blevet mere robust i forhold til
internationaliseringen af økonomien. Men meget mere kan og skal gøres.
Der er også i de seneste år – på grund af for svag
konkurrence i væsentlige dele af erhvervslivet og utilstrækkelig effektivitet
i
virksomhedsbeskatningen – sket en forvridning af indkomstfordelingen med
stærkere stigning i avancer end i løn. Samtidig er der som påvist i
»Fordeling og incitamenter 2002
«
fra Finansministeriet med de sidste 8 års
stærke konjunkturfremgang sket meget store værdistigninger – især på
fast
ejendom.
Målet for 4. etape kan derfor ikke være et skattestop for
hver enkelt borger og virksomhed, uanset hvor begunstiget man har været af
udviklingen. Målet er, at det store flertal med almindelige lønindtægter får
lavere skat på arbejdsindsats.
For Socialdemokraterne har det højeste prioritet, at de
lavtlønnede får en markant forbedring af udbyttet af at arbejde.
Derfor foreslås med fuld virkning fra 2004 et
beskæftigelsesfradrag, et højere personfradrag og en lavere betaling for
børnepasning. Virkningen er, at en lavtlønnet fuldtidsbeskæftiget ikke
betaler
indkomstskat af de første 60.000 kr. i nettoløn.
Nedsættelse af skatten på en ekstra indsats skal imidlertid
omfatte det store flertal af lønmodtagerne. Derved tages der også et
væsentligt
skridt til mere ligelig behandling af lønmodtagere og selvstændige, idet de
selvstændige i forvejen har gode muligheder for at modvirke progressionen i
skattesystemet – bl.a. ved brug af virksomhedsordningen. Derfor foreslås
afskaffelse af mellemskatten og forhøjelse af bundgrænsen for topskatten. Men
der opretholdes en rimelighed i byrdefordelingen ved, at disse lettelser
»betales
«
ved stop for udhuling af ejendomsbeskatningen, reduktion af de
ligningsmæssige
fradrags værdi for de højere indkomster og et tillæg i topskattegrundlaget
for
personer med meget store formuer.
Børnefamilier skal tilgodeses
Socialdemokraterne ønsker at give et væsentligt løft for
småbørnsfamilier, der skal have deres børn passet for at komme på
arbejdsmarkedet.
Derfor foreslås fra 2004 et loft på 1.000 kr. om måneden
over betalingen for enhver form for dagpasning.
De særlig høje satser for børnefamilieydelse for børn under
7 år afskaffes. Dog kompenseres enlige, pensionister og uddannelsessøgende,
der
typisk i forvejen har hel eller delvis friplads. Samtidig gennemføres garanti
for pasningstilbud for børn over 6 måneder, og alle kommuner pålægges at give
søskenderabat og friplads – også for skolefritidsordning og fritidshjem.
Socialdemokraterne ønsker, at skattereformen
skal bidrage væsentligt til at mindske ulighederne i alderdommen
Derfor foreslås det, at 2 procent af lønsummen anvendes til
opsparing af lige store kronebeløb i årlige pensionsrettigheder for alle, der
er fuldt tilknyttet arbejdsmarkedet. Det vil særligt give et løft til de af
fremtidens pensionister, der ikke er begunstiget af høj indtjening og gode
pensionsordninger. Det meget store flertal af lønmodtagere vil få en
forbedring
i forhold til den nuværende særlige pensionsopsparing.
De nuværende pensionister – både folke- og
førtidspensionister – vil ikke få glæde af denne solidariske
pensionsopsparing.
Derfor hæves pensionstillægget for alle pensionisterne. Konkret hæves
pensionstillægget for enlige med 4.500 kr. og 4.700 kr. for øvrige. Det
sikrer
alle pensionister uden store pensionsopsparinger et løft i den disponible
indkomst, der svarer til, hvad ældrechecken i 2003 giver en lille gruppe
pensionister.
Med summen af de foreslåede ændringer sikres, at de
allerfleste danskere opnår lettelser i deres samlede skattebetaling og en
forbedring af deres private økonomi.
Hovedpunkterne
i Lavere skat på arbejde
–
Socialdemokraternes
udspil til skattereform i 2004 – punkt for punkt:
Forbedringer:
1.
Den statslige
bundskat på 5,5 pct. afskaffes.
2.
Skatteprocenterne
til kommuner og amter reduceres med 3,6
pct.
3.
Personfradraget
forhøjes med 13.200 kr.
4.
Der indføres et
beskæftigelsesfradrag på 10 pct. af den personlige arbejdsindkomst – dog
højst
15.000 kr.
5.
Mellemskatten på 6
pct. afskaffes.
6.
Der lægges loft
over den månedlige forældrebetaling på 1.000 kr. i
dagtilbud, og der indføres
børnepasningsgaranti fra 6 måneder. De særlig høje småbørnssatser i
børnechecken afskaffes, idet enlige m.fl. dog kompenseres herfor.
7.
Pensionstillægget
for modtagere af sociale pensioner hæves med 4.500 kr. for enlige og 4.700
kr.
for gifte.
8.
Bundfradraget for
topskatten forhøjes med 20.000 kr., hvilket betyder, at 200.000 færre skal
betale topskat.
Finansiering:
9.
Beskæftigelsesfradrag,
personfradrag, børnefamilieydelse og børnetilskud samt ligningsmæssige
fradrag
aftrappes i forhold til nettoindkomst ud over 200.000 kr.
10.
Det nuværende
arbejdsmarkedsbidrag og det særlige pensionsbidrag på 1 pct. ophæves. Der
indføres et nyt arbejdsgiveropkrævet bidrag af lønsum m.v. på 20 pct. En
tiendedel af bidraget indsættes hvert år på individuelle konti i ATP med lige
store beløb til alle, der fuldtids er tilknyttet arbejdsmarkedet.
11.
Arbejdsgivere
betaler en afgift på 5 pct. af kapitalafkast i virksomhederne
(værditilvæksten
efter fradrag af investeringer og af grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget).
12.
Statens andel af
gevinsterne ved olie- og gasudvinding i Nordsøen forhøjes ved, at afgiften på
kapitalafkastet for kulbrinteskattepligtige fastsættes til 15 pct. En
modernisering af kulbrinteskatten overvejes sideløbende med genforhandling af
koncessionerne.
13.
Ejendomsværdiskatten
følger udviklingen i ejendomsvurderingen – med et loft over, hvor stor
stigning
der kontant kan opkræves fra år til år. Der indføres rabat i
ejendomsværdiskatten for alle ejere med lav husstandsindkomst.
14.
Topskatteprocenten
hæves til 20 pct., og skatten af aktiefortjenester forhøjes. Der indregnes i
indkomstgrundlaget for topskatten et tillæg for særlig store formuer.
15.
Der indføres et loft
over en skatteyders årlige fradragsberettigede indbetaling til pensions- og
opsparingsordninger med løbende udbetalinger på maksimalt 100.000 kr.
Afgiften
på udbetaling af kapitalpension, der hidrører fra indbetalinger fra 2004 og
frem, nedsættes til 30 pct. For at afbalancere nedsættelsen af
trækprocenterne
opkræves en afgift på 12 pct. forud for udbetaling af den del af løbende
pensionsordninger, der er optjent før 2004.
Alle de nævnte beløb
er i 2003-priser og -lønninger. De op- og nedreguleres også fremover efter
den
hidtil anvendte mekanisme for satsregulering.
Skatteudspillets virkning for familier i
2004:
Typisk
LO-familie
Bruttoløn efter pensionsbidrag 2003:
Manden 270.000 kr. og kvinden 218.000 kr.
Ligningsmæssige fradrag 27.000 kr. og rentefradrag 58.000
kr.
Ejendomsværdi 1.096.000 kr.
Årlig skattelettelse: 9.000 kr.
–
Samme familie med
et barn i børnehave: 11.500 kr.
–
Samme familie med
et barn i børnehave og et barn i vuggestue: 21.200 kr.
–
Samme familie med
et barn i børnehave og et barn i skolefritidsordning: 10.900 kr.
Specialarbejder
gift med kontorassistent på deltid
Bruttoløn 390.000 kr.
Ejendomsvurdering 877.000 kr.
Ligningsfradrag 23.000 kr. og rentefradrag 46.400 kr.
Årlig skattelettelse: 6.500 kr.
–
Samme familie med
et barn i børnehave: 8.400 kr.
–
Samme familie med
et barn i børnehave og et i vuggestue:16.300 kr.
–
Samme familie uden
børn, lejere: 8.900 kr.
–
Samme familie med
et barn i børnehave, lejere: 10.800 kr.
–
Samme familie med
et barn i børnehave og et barn i vuggestue, lejere: 18.800 kr.
Funktionærægtepar
Bruttoløn 622.000 kr.
Ejendomsvurdering 1.534.000 kr.
Ligningsfradrag 19.400 kr. og rentefradrag 81.200 kr.
Årlig skattelettelse: 15.000 kr.
–
Samme familie med
et barn i børnehave og et barn i vuggestue: 27.200 kr.
Ægtepar –
lederstillinger
Bruttoløn 1.863.000 kr.
Ejendomsbolig: 4.110.000 kr.
Ligningsfradrag 80.000 kr. og rentefradrag 217.500 kr.
Årlig skattelettelse: 2.200 kr.
–
Samme familie med
en formue på 12 mio. og ingen renteudgift: –10.000 kr.
Enlig på
lavtlønsområdet, lejer
Bruttoløn 203.000 kr.
Ligningsfradrag 13.400 kr.
Årlig skattelettelse: 4.800 kr.
–
Samme person med et
barn i vuggestue: 7.600
–
Samme person med et
barn i vuggestue og et barn i børnehave: 6.300 kr.
Enlig folkepensionist,
lejer uden ekstraindkomst
Årlig
skattelettelse: 3.100 kr.
–
Samme person med
15.400 kr. i ATP: 3.200 kr.
Folkepensionistægtepar,
lejer uden ekstraindkomst
Årlig skattelettelse: 6.200 kr.
–
Samme ægtepar med
30.800 kr. i ATP: 6.300 kr.
Enlig
arbejdsløs, lejer uden børn
Årlig skattelettelse: 1.300 kr.
Supplerende bemærkninger til forslagets enkelte
elementer og deres konsekvenser
1. Den
statslige bundskat på 5,5 pct. afskaffes.
For at forenkle skattesystemet foreslås, at den statslige
bundskat på 5,5 pct. afskaffes. Finansieringen sker især ved en del af
indtægten fra det arbejdsgiveropkrævede bidrag (punkt 10).
Den statslige bundskat er i dag meget langt hen ad vejen
indrettet som en bruttoskat. De eneste individuelle fradrag, der tæller, er
bidrag til pensionsordninger. Men de lavere fradragsværdier for fremtidige
pensionsindbetalinger modsvares af lavere beskatning af de udbetalinger,
disse
senere udløser enten i form af løbende ydelser eller kapitalpension.
Derfor er bundskattens afskaffelse reelt en forenkling, der
samler bruttobeskatningen af de samlede løn- og erhvervsindtægter i et bidrag
fra arbejdsmarkedets parter.
2.
Skatteprocenterne til kommuner og amter reduceres med 3,6 pct.
Kommuners og amtskommuners samlede beskatningsgrundlag
udvides, så de fastlagte skatteprocenter under ét kan sænkes fra 32,6 pct.
til
29,0 pct. uden nedgang i indtægterne.
Udvidelsen af kommuners og amters beskatningsgrundlag sker
til dels ved, at ejendomsværdiskatten – der fuldt ud tilfalder kommuner
og
amter – igen kommer til at følge den faktiske udvikling i værdierne
(punkt 13),
dels ved, at en række fradrag nedtrappes i skatteværdi ved højere indkomst
(punkt 9).
Resten af udvidelsen sikres ved, at staten overtager
finansieringen af en andel af skattelettelsen via personfradraget.
Samlet set skal det sikres, at kommuner og amter under ét –
via statens medfinansiering af personfradraget og ekstra indtægter fra
ejendomsværdiskat og fradragsaftrapning – kan finansiere udgifter i
uændret
omfang til trods for følgende ændringer, der hver for sig isoleret set
begrænser indtægterne:
–
Nedsættelse af
skatteprocenterne med i alt 3,6 procentpoint.
–
Forhøjelse af
personfradraget med 13.200 kr. (punkt 3).
–
Indførelse af
beskæftigelsesfradrag på op til 15.000 kr. (punkt 4).
–
Begrænsning i de
personlige indkomster via bidragene opkrævet af arbejdsgiverne (punkt 10).
Kommunerne kompenseres særskilt for takstreformen for
forældrebetaling i dagpasningstilbud (punkt 6).
3.
Personfradraget forhøjes med 13.200 kr.
Der foreslås en forhøjelse af personfradragene med i alt
13.200 kr.
Forhøjelsen sikrer især, at lave indkomster fuldt ud
kompenseres for virkningerne på nettolønnen af højere bidrag fra
arbejdsmarkedets parter.
Staten overtager som nævnt under punkt 2 en gradvis større
andel af finansieringen af personfradraget for at holde kommuner og amter
skadesløse for bl.a. denne ændring.
4. Der
indføres et beskæftigelsesfradrag på 10 pct. af den personlige indkomst
– dog
højst 15.000 kr.
Socialdemokraterne ønsker – specielt for de lavtlønnede –
at sikre en lettelse i den reelle skat af en ekstra indkomst.
Derfor foreslås et beskæftigelsesfradrag på 10 pct. af den
personlige arbejdsindkomst opgjort netto efter reduktion som følge af
bidragene
fra arbejdsmarkedets parter og fradrag af eventuelle pensionsbidrag.
Beskæftigelsesfradraget kan dog højst være 15.000 kr.
Det vil sige, at beskæftigelsesfradraget topper ved en
personlig arbejdsindkomst på netto 150.000 kr. Når nettoarbejdsindkomsten er
over 200.000 kr., aftrappes beskæftigelsesfradraget sammen med andre fradrag
(punkt 9).
Beskæftigelsesfradraget og de angivne beløbsgrænser betyder
i realiteten en ekstra nedsættelse af marginalskatten op til en
bruttoindkomst
i 2003-niveau på 187.500 kr.
Afviklingen af mellemskatten (punkt 5) sikrer, at det
samlede billede er klart lavere marginalskat også for bruttoindkomster over
250.000 kr. Dette er tilfældet, selv om aftrapningen af
beskæftigelsesfradraget
(sammen med andre fradrag som nævnt under punkt 9) isoleret set trækker
modsat
for bruttoindkomster over 250.000 kr. i 2003-løn.
5.
Mellemskatten på 6 procent afskaffes.
Mellemskatten på 6 pct. berører i dag personer med
bruttoindkomst udover 217.600 kr. På grund af adgangen til overførsel af
uudnyttede bundfradrag berører den dog først ægtepar med bruttoindkomst over
435.200 kr.
Denne skat foreslår Socialdemokraterne helt afskaffet.
6. Der lægges
loft over den månedlige forældrebetaling på 1000 kr. i dagtilbud og indføres
børnepasningsgaranti fra 6 måneder. De særlig høje småbørnssatser i
børnechecken
afskaffes, idet enlige m.fl. dog kompenseres herfor.
Lavere
»skat
«
af ekstra indsats kan også opnås ved at
mildne såkaldte samspilsproblemer mellem skat og nedsættelse af
indkomstbestemte tilskud.
For personer, der er i arbejde, er der især to typer af
samspilsproblemer, og for småbørnsfamilier indtræder de ofte samtidig: Det er
nedsat rabat på forældrebetalingen i dagpasningstilbud og nedsat boligsikring
som følge af stigende indkomst i familien.
Socialdemokraterne har tidligere overvejet en løsning af
dette samspilsproblem ved hjælp af et såkaldt
»socialt
skatteloft
«
, så det blev sikret, at
ingen familie som følge af højere skat plus lavere ydelser mistede mere end
2/3
af en indkomstfremgang.
Men ideen om et
»socialt
skatteloft
«
er teknisk kompliceret. I
stedet sikres med summen af de forslag, der her fremføres, at ændringerne i
forbindelse med næste skattereform i praksis etablerer et sådant socialt
skatteloft for de beskæftigede.
Det væsentligste bidrag skal være ændringer i reglerne for
forældrebetaling for dagpasningstilbud.
Fra 1999 skete der en væsentlig forbedring af reglerne om
indtægtsbestemt rabat i forældrebetalingen. Optrapningen af betalingen med
stigende indkomst blev mildnet, og flere fik adgang til delvis friplads helt
op
til en personlig indkomst i familien på godt 370.000 kr. (2003-niveau)
Men aftrapningen af friplads betyder fortsat, at nedsat
forældrerabat kan inddrage 9-14 pct. af en indkomstfremgang for lavtlønnede
børnefamilier.
Socialdemokraterne ønsker at gøre det både lettere og
billigere for familier at få deres børn passet.
Socialdemokraterne foreslår derfor, at der indføres et loft
over forældrebetalingen i alle kommunale dagtilbud på 1.000 kr. pr. måned, og
at alle kommuner forpligtes til at tilbyde pasningsgaranti for børn over 6
måneder.
Samtidig gøres reglerne om søskenderabat og fripladser
obligatoriske for alle kommuner – også i skolefritidsordninger og
fritidshjem.
Staten holder kommunerne under ét skadesløse for loftet
over forældrebetalingen. Det kan f.eks. ske efter fordelingen af antallet af
passede børn med særlig stærk vægtning af de
»dyre
«
aldersgrupper. Udformningen af
kompensationen bør forhandles med kommunerne.
Statens udgifter til nedsættelse af forældrebetalingen
dækkes delvis ved at afskaffe de særlig høje børnefamilieydelser
(børnechecks)
til småbørn under 7 år. Ydelsen vil herefter være ens for alle børn under 18
år.
Børnetilskuddet for børn under 7 år hos enlige forsørgere,
pensionister og uddannelsessøgende forhøjes, idet disse grupper typisk i
forvejen
har hel- eller delvis friplads og derfor ikke får (fuld) gavn af den lavere
forældrebetaling. Forhøjelsen for disse grupper af forsørgere skal være 3.700
kr. for 0-2 årige børn og 2.500 kr. for 3-6 årige børn.
2)
Børnefamilieydelse og børnetilskud har reelt samme
virkning, som hvis man havde haft et højere personfradrag hos forskellige
grupper af forældre – afhængigt af antallet af børn. Når personfradraget
aftrappes med stigende indkomst, er det logisk – og rimelig
fordelingspolitik –
at aftrappe også børnecheck og børnetilskud.
Det foreslås, at børnefamilieydelse og børnetilskud
bortfalder for de mest velhavende.
Metoden skal være, at de beløb i børnecheck og
børnetilskud, familien har modtaget, medtages i det samlede
skattenedslagsbeløb
hos barnets forsørgere, der aftrappes med stigende indkomst (punkt 9).
Hvis et ægtepar har et fælles barn og modtager en
»børnecheck
«
,
er forslaget, at halvdelen af beløbet aftrappes sammen med fradragene hos
hver
af ægtefællerne. Dette gælder uanset, at børnechecken modtages af moderen.
Aftrapningen vil kun have betydning for personer med meget
høje indkomster (bruttoindkomster i 2003 ud over 680.000 kr.).
Det kan eventuelt på et senere tidspunkt – som
administrativ forenkling – overvejes at udbetale børnecheck m.v. som en
modregning i tilskudsmodtagerens skat.
7.
Pensionstillægget for modtagere af sociale pensioner hæves med 4.500 kr. for
enlige og 4.700 kr. for gifte.
For at sikre alle pensionister, der ikke når at få gavn af
den særlige pensionsopsparings andel i lettelserne ved skattereformen,
foreslås
det, at der sker en forhøjelse af pensionstillæg for enlige og gifte med
henholdsvis 4.500 kr. og 4.700 kr. Forhøjelsen sikrer, at alle pensionister
får
en indkomstfremgang på mindst 3.100 kr. svarende til den indkomstforbedring,
en
mindre gruppe pensionister er sikret med ældrechecken i 2003. De forhøjede
pensionstillæg gælder også førtidspensionister.
8.
Bundfradraget for topskatten forhøjes med 20.000 kr., hvilket betyder, at
200.000 færre skal betale topskat.
Der forventes ifølge vismændene og Finansministeriets
redegørelse
»Fordeling og incitamenter
2002
«
, at en forhøjelse af bundgrænsen
for topskat har en positiv virkning på arbejdsudbuddet og dermed en relativ
høj
grad af selvfinansiering.
Derfor foreslår Socialdemokraterne, at bundfradraget i
topskatten gradvis forhøjes ekstraordinært med 20.000 kr. Derved fritages
næsten 200.000 skatteydere fra at betale topskat.
9.
Nedsættelse af fradrag for personer med højere indkomst.
For at sikre en samlet rimelig fordelingsprofil i
skatteomlægningen foreslås, at værdien af en række fradrag nedsættes med
stigende indkomst og helt bortfalder ved meget høje indkomster.
Den samlede skatteværdi af beskæftigelsesfradrag,
personfradrag og ligningsmæssige fradrag svarer til fradragenes størrelse
ganget med den kommunale + amtskommunale skatteprocent (+ evt. kirkeskat).
Dette skattenedslag beregnes samlet for hver enkelt
skatteyder og nedsættes gradvis, når den personlige nettoindkomst m.v. (som
opgjort til grundlag for topskat) overstiger 200.000 kr. – svarende til
en
bruttoindkomst i 2003 på 250.000 kr.
Nedsættelsen af skattenedslaget beregnes derefter som 4
pct. af det beløb, hvormed personens topskattegrundlag overstiger de 200.000
kr. Nedsættelsesprocenten fastsættes dog i reformens første år til 5 procent,
hvorefter den sænkes til 4 procent.
3)
Aftrapningen sker i følgende rækkefølge:
Beskæftigelsesfradrag, personfradrag, børneydelser (punkt 6) og
ligningsmæssige
fradrag.
Det betyder i realiteten, at nedsættelse af værdien af
ligningsmæssige fradrag og børneydelser tidligst påbegyndes ved
bruttoindkomster på ca. 790.000 kr. (Dog ved en indkomst på ca. 680.000 kr. i
de første år, hvor aftrapningen er 5 procent) – og endnu senere, hvis
der er
børn under 18 år i familien.
Renteudgifter er ikke omfattet af aftrapningen af
fradragenes værdi, idet den væsentligste del af renteudgifterne knytter sig
til
ejerboliger og modsvares af betaling af ejendomsværdiskat, der samtidig
forebygger for store værdistigninger.
Det er Socialdemokraternes opfattelse, at skattesystemet
også i fremtiden skal bygge på en balance mellem ejendomsværdi og
rentefradrag.
Hvis man i stedet valgte at afvikle begge dele, ville det betyde en
uacceptabel
omfordeling. Det ville vælte budgettet for mange familier, der har købt
ejerbolig til meget høje priser og med et meget stramt budget. Og det ville
give en ubegrundet særlig lettelse til dén generation, der købte deres bolig
tidligt og billigt, og som for længst har høstet stor fordel af
rentefradraget
og fået en stor formuefremgang som følge af boligprisernes stigning.
10. Det
nuværende arbejdsmarkedsbidrag og det særlige pensionsbidrag på 1
procent ophæves. Der indføres et nyt
arbejdsgiveropkrævet bidrag af lønsum m.v. på 20 pct. En tiendedel af
bidraget
indsættes hvert år på individuelle konti i ATP med lige store beløb til alle,
der fuldtids er tilknyttet arbejdsmarkedet.
VK-regeringen afskaffede i foråret 2002 omfordelingen af
det særlige pensionsbidrag, som blev indført i 1999 og opkræves med 1 pct. af
bruttoindkomsten for alle erhvervsaktive mellem 17 og 66 år.
Den oprindelige ordning, der blev indført under
SR-regeringen fra 1999, betød, at alle med fuld tilknytning til
arbejdsmarkedet
uanset indkomst fik den samme kroneforbedring i årlig pension efter et
bestemt
åremål som bidragydere. Formålet var på sigt væsentligt at udjævne
ulighederne
i alderdommen ved en solidarisk omfordeling til fordel for de mennesker på
arbejdsmarkedet, der ikke er begunstiget af høje lønninger og gode
pensionsordninger.
Den nu gennemførte individuelle opsparingsordning betyder i
forhold til den oprindelige ordning, at:
–
en lavtlønnet med
årsindkomst på 180.000 kr. taber en tredjedel af pensionsforbedringen, og
–
en højtlønnet med
årsindkomst på 1 mio. kr. får næsten fire gange så meget ud af ordningen.
Dette finder Socialdemokraterne uacceptabelt. Derfor
foreslås den nuværende individuelle opsparingsordning og det særlige, separat
opkrævede bidrag på 1 pct. afskaffet.
Socialdemokraterne ønsker i
stedet at genskabe og forstærke det solidariske element og forenkle
opkrævningen af bidraget, jf. nedenfor.
I de fleste andre europæiske
lande udgør sociale bidrag fra arbejdsgivere og arbejdstagere – beregnet
som
procentdel af bruttolønnen – en betragtelig del af de samlede skatter og
afgifter. Det er samtidig forklaringen på, at der i andre lande er en lavere
nettoløn og lavere personlig indkomst end i Danmark.
Socialdemokraterne foreslår som
det væsentligste bidrag til nedsættelsen af den personlige indkomstskat et
arbejdsgiveropkrævet bidrag på 20 procent af bruttoløn m.v. (Det nuværende
grundlag for arbejdsmarkedsbidraget). Bidraget kædes ikke – som i mange
andre
lande – sammen med indretningen af sociale ordninger.
Indførelsen af dette bidrag og
afskaffelsen af de nuværende arbejdsmarkedsbidrag og bidrag til den særlige
pensionsopsparing betyder samlet set, at nettolønnen og nettoindbetalingen
til
pensionsordninger reduceres med 12 procent.
Bidraget opkræves som et
obligatorisk og automatisk fradrag i bruttolønnen m.v., der fratrækkes af
arbejdsgiverne sammen med pensionsbidrag. Det er kun løn efter bidraget, der
indberettes som skattepligtig løn fra arbejdsgiverne. Derved understreges
bidragets lighed med de sociale bidrag, der i nabolandene betales af
arbejdsgivere
og lønmodtagere.
Nedsættelse af nettolønnen
betyder en tilsvarende reduktion af overførselsindkomsterne via
satsreguleringsmekanismen. Men modtagerne af overførsler vil også få del i
skattelettelserne, bortset fra virkningen af beskæftigelsesfradraget, og
opnår
samlet set en forbedring.
Reduktionen i
bruttoudbetalingerne til overførsler og lavere beskatning af disse vil
modvirke
det forkerte indtryk af meget større udgifter til overførselsindkomster i
Danmark end andre steder: Forskellen mellem Danmark og en række andre
europæiske lande er netop, at vi har højere overførselsindkomster, men de er
også højere beskattet. Med reformen vil både udgifternes og skatternes andel
af
nationalproduktet af tekniske grunde falde mærkbart.
Det er Socialdemokraternes forudsætning,
at de beløb, som den enkelte modtager i boligsikring, boligydelse og
personlige
tillæg til pensionister, en række tillæg til førtidspensionister samt
normalbidrag til børn og særligt børnetilskud, opretholdes. Det sikres, at en
række beløbsgrænser reguleres ekstraordinært for at imødegå den svagere
satsregulering.
En automatisk virkning af den
svagere satsregulering er, at der sker en reel nedsættelse af
a-kassekontingentet med 361 kr. pr. år og efterlønskontingentet med 527 kr.
pr.
år.
Det foreslås, at de forskellige
tilskudsordninger til arbejdsgivere, der løser vigtige samfundsopgaver som
f.eks. at oprette lærepladser eller ansætte medarbejdere i fleks- og skånejob
m.v., som led i en administrativ forenkling indrettes som modregninger i de
bidrag, arbejdsgiverne opkræver af bruttoindkomsten.
Det nuværende
arbejdsmarkedsbidrag afskaffes sammen med den særlige pensionsopsparing. Der
indføres i stedet et nyt arbejdsgiveropkrævet bidrag på 20 pct. af bruttoløn
m.v. (Samme grundlag som det nuværende arbejdsmarkedsbidrag).
En tiendedel af bidraget
indsættes fremover på individuelle konti i ATP med lige stor
kronetilskrivning
for alle, der er fuldtids tilknyttet arbejdsmarkedet – også selv om de
har
perioder med sygdom og arbejdsløshed. Det indsatte beløb beskyttes af
grundlovens
bestemmelser om privat ejendomsret og kan derfor ikke gøres til genstand for
fremtidige politiske indgreb.
I dag får en lavtlønnet indskudt
ca. 2.000 kr. – svarende til lidt under 1 pct. af lønnen – i den
særlige
pensionsopsparing. Fremover vil en lavtlønnet få indskudt ca. 5.700 kr.
årligt.
Det højere indskud betyder samtidig, at alle med en løn på op til ca. 570.000
kroner får en større pensionsrettighed end i dag.
Med forslaget sikres, at
personer, der i 10 år har været fuld tid på arbejdsmarkedet og har betalt
arbejdsmarkedsbidrag – uanset deres indtjening – får et årligt løft
i
pensionsudbetalingen på 8.100 kr. de første 10 år efter folkepensionsalderen.
Ved 20 års opsparing er den
ekstra pension tilsvarende godt 16.600 kr. om året. Ved 30 års opsparing er
beløbet 30.000 kr. om året.
Der sikres med andre ord en
forbedring i pensionsdækningen af særlig stor betydning for de lavest
lønnede.
11.
Arbejdsgivere betaler en afgift på 5 pct. af kapitalafkast i virksomhederne.
Socialdemokraterne foreslår, at private virksomheder
betaler et bidrag på 5 procent af nettoværditilvæksten efter fradrag af løn
–
svarende til afgiftsgrundlaget for moms minus lønsum plus eksport minus
import.
Derved belaster bidraget aflønningen af kapital med fradrag for foretagne
investeringer.
Afgiften på kapitalafkast på 5 procent er et rimeligt
bidrag fra virksomhedsejerne, idet virksomhedernes avancer i en årrække er
steget hastigere end lønnen.
12. Større
statslig andel i værdierne i Nordsøen.
Den nuværende kulbrintebeskatning har ikke sikret samfundet
en passende andel af de meget store gevinster, der opnås ved udvinding af
olie
og gas i Nordsøen.
Der er udsigt til gevinster på et trecifret milliardbeløb
på disse aktiviteter frem til 2012.
Derfor er det rimeligt, at den ny afgift på kapitalafkast
fastsættes til 15 procent for virksomheder, der udvinder olie- og naturgas.
Der overvejes yderligere ændringer af kulbrinteskatten.
De fremtidige skatteforhold må fastlægges som grundlag for
forhandlinger om koncessionerne i Nordsøen fra 2012.
Forhandlingerne om koncessionerne i Nordsøen i 2012 bør
endeligt afsluttes senest 1.1.2004 – og have som mål at respektere
koncessionshavernes ønske om kontinuitet, sikre en høj grad af udnyttelse af
ressourcerne og en samlet set rimelig samfundsandel i de store gevinster.
13. Mere
retfærdig og social ejendomsværdiskat.
VK-regeringen har gennemført en fastfrysning af
ejendomsværdiskatten på den enkelte ejerbolig på maksimalt 2001-vurderingen
plus 5 pct. Herudover har regeringen indført et loft over stigningen i
grundskylden fra 2003, således at den maksimalt må stige 7 pct. pr. år.
Der er for så vidt ingen logik i disse lofter i forhold til
regeringens skattestop, der jo på andre områder blot er en fastholdelse af
skatteprocenter på stigende indkomster.
Resultatet af den borgerlige kurs er en udhuling af
ejendomsbeskatningen og en fordeling af skattestoppet, der helt overvejende
kommer et meget velhavende mindretal til gode.
Ejendomsværdiskat vejer tungere i budgettet, jo højere
indkomsten er. Den bedst aflagte tiendedel af befolkningen får mere end ti
gange så stort udbytte af fastfrysningen af denne skat som den tiendedel, der
tjener mindst. Dette belyses i svar fra Finansministeriet på spørgsmål nr. S
2652 af 5. juli 2002.
Men den sociale og geografiske profil er endnu skævere. Den
borgerlige regerings aflastning betyder for en lønmodtagerfamilie i provinsen
typisk intet eller kun nogle få hundrede kroner. Derimod fritages ejerne af
nogle få tusinde store, attraktive villaer i hovedstadsområdet for
titusindvis
af kroner.
Den borgerlige kurs betyder ikke alene en ensidig fordel
for nogle få velhavere. Den medfører også, at der mangler midler, som med
større samfundsøkonomisk fornuft og bedre fordelingspolitik kunne være brugt
til lettelser i skatten af arbejdsindsats.
Et afgørende moment er, at selve fastlåsningen af
ejendomsskatterne bidrager til større kapitalgevinster/højere priser på
ejerboliger end ellers. De kommende boligejere får derfor ingen gavn af
fastlåsningen. De kommer derimod til at betale for den gennem endnu højere
købspriser, som kun sælgerne har fordel af. Og de nuværende ejere får en
større
friværdi, der giver grundlag for større lån og forbrug. De skatteindtægter,
der
mistes på ejendomme, udløser derfor et forbrug, der via belåning af de ekstra
værdistigninger måske er dobbelt så stort. Derfor kan man uden at slække på
finanspolitikken give dobbelt så store kronelettelser i lønskatten, hvis man
opgiver lettelsen af ejendomsbeskatningen.
Socialdemokraterne foreslår, at fastfrysningen af
ejendomsværdiskatten ophæves for at give et bidrag til lettelse af skatten på
arbejde.
Der lægges dog loft over, hvor stor stigning der kan være i
beløbet, der opkræves i ejendomsværdiskat plus grundskyld på den enkelte
ejendom
fra det ene år til det andet. Hvis ejendoms- og grundvurderingen giver
grundlag
for en større stigning end 7 pct. i det samlede beløb, der skal betales i
ejendomsværdiskat og grundskyld, kan ejerne få indefrosset overskydende
betalinger i ejendommen. Det forudsættes dog, at der er en bagatelgrænse for,
hvor små kronebeløb der årligt kan indefryses (f.eks. på 800 kr. for
pensionister og efterlønnere og 3.000 kr. for andre).
Indefrysningen sker uden særlige formaliteter med
tinglysning m.v. og forrentes til markedsrente. Det indefrosne beløb opgøres
og
afregnes senest ved ejerskifte. Indefrysningsordningen betyder, at ingen
–
heller ikke i dyre huse med særlig store værdistigninger – får
uoverkommelige
stigninger i de løbende betalinger. Men de indefrosne beløb forfalder som en
enkelt opgjort regning, når værdistigningen realiseres.
For at undgå, at lav indkomst gør det vanskeligt at blive
boende i sin ejerbolig, indføres nedsat betaling af ejendomsværdiskatten for
alle husejere med lav indkomst – ikke som nu kun alderspensionister.
4)
Der gennemføres en reform af vurderingssystemet, så det
igen bliver mere retvisende for ejendommes og grundes salgsværdi.
Fra nogle sider ses avancebeskatning ved salg af
ejerboliger som alternativ til at genoprette den løbende ejendomsbeskatning.
Socialdemokraterne afviser denne idé. Det er bedre at
forebygge alt for store samfundsskabte værdistigninger ved løbende beskatning
af ejendomsbesiddelse end at »helbrede« med efterfølgende skat på
gevinsterne.
Avancebeskatning ved salg af parcelhuse og ejerlejligheder
er allerede af praktiske grunde uhyre vanskelig. Der er tale om en udskydelse
af skat af gevinsterne over endda meget lange åremål, hvis der ikke flyttes.
Det betyder, at der over 10, 20, 30 eller 40 års ejertid skal holdes styr på
og
sondres mellem vedligeholdelse og forbedring for at opgøre den skattepligtige
avance.
Desuden kan det give store huslejestigninger ved flytning,
hvor en familie skal betale stor avanceskat og derfor må låne ekstra for at
købe en anden og tilsvarende ejendom.
Mens egentlig avanceskat afvises for de boliger, der
anvendes til familiernes eget brug, er det nødvendigt med en
effektiv og ensartet avancebeskatning af
erhvervsejendomme.
Derfor må de særlige begunstigelser i form af årlige
skattefri opskrivninger af
landbrugsejendomme
afskaffes. Det er forudsætningen for, at samfundet også fra
landbrugserhvervet kan få rimelig andel i de samfundsskabte værdistigninger.
Rimeligheden heraf er endnu mere indlysende med det permanente loft over
landbrugets grundskatter, der er gennemført, og som fører til større
værdistigninger end ellers.
Et særligt problem findes ved
ejerboliger, der opkøbes til udleje til familiemedlemmer
– typisk
studerende børn – med anvendelse af virksomhedsskatteordningens gunstige
skatteregler.
For det første må det sikres, at lejen fastsættes på
markedsvilkår uanset, at der er tale om udleje inden for familien.
Desuden er det nødvendigt med skærpede regler for at hindre
omgåelse af avancebeskatning. Der må stærkere værnsregler imod, at ejere i
kortere perioder foretager proformatilflytning til lejligheder under
virksomhedsordningen for at blive helt fritaget for avanceskat. Og reglerne
må
ændres, så lejligheden ikke efter nogle års udlejning kan overdrages til
familiemedlemmer til en pris, der er væsentligt under markedsniveauet.
14. Uændret
bidrag fra de mest velhavende.
For at undgå, at den bedst stillede del af befolkningen,
der fortsat betaler topskat, får meget større lettelser end almindelige
lønmodtagere, foreslås, at topskatteprocenten gradvis forhøjes fra 15 til 20
pct.
Desuden ændres indretningen af aktiebeskatningen, så
fortjenester op til 41.100 kr. beskattes med 29 pct. (mod nu 28 pct.), og
fortjenester udover 41.100 kr. beskattes med 49 pct. (mod nu 43 pct.). Den af
den tidligere SR-regering foreslåede forenkling af aktiebeskatningen
gennemføres.
For de allermest velhavende er disse ændringer imidlertid
ikke tilstrækkelige til at fastholde en rimelig byrdefordeling, idet der sker
en mærkbar nedsættelse af marginalskatten, når fradragene er helt aftrappet.
Denne lettelse kan være velbegrundet for at tiltrække
udenlandske eksperter m.v. til at opholde sig i Danmark i en længere årrække.
Men for at sikre en rimelig balance i byrdefordelingen
foreslås det, at de ca. 10.000 borgere, der tjener og ejer mest, får
grundlaget
for topskat forhøjet med et særligt tillæg for store formuer.
Tillægget til dén personlige indkomst, der topbeskattes,
udgør 5 pct. af formueandele over 5 mio. kr. Ægtefæller fordeler deres
fællesejede
formue ligeligt mellem sig.
Virkningen er, at formue over 5 mio. kr. for enlige og 10
mio. kr. for ægtepar beskattes med 1 procent.
5)
Det forudsættes, at der opbygges en automatisk indberetning
om formueaktiver, hvilket også vil styrke det almindelige ligningsarbejde,
der
har været svækket, fordi en samlet formueopgørelse i årsopgørelsen blev
opgivet, da formueskatten blev afskaffet.
15. Balance i
pensionsbeskatningen.
Marginalskatten af løbende pensionsudbetalinger er fra
1986-2003 faldet væsentligt:
–
10 pct. for personer,
der kun betaler bundskat
–
18 pct. for personer,
der betaler mellemskat
–
14 pct. for personer,
der betaler topskat
En del pensionister er med den seneste skattereform sluppet
ud af mellemskatten og betaler så reelt 24 pct. mindre, end tilsvarende
pensionister gjorde i 1986.
Der er med andre ord sket en betydelig både absolut og
relativ lempelse af beskatningen af private pensionsordninger, der er klart
større end skattelettelsen for løn. Dette har delvis sammenhæng med
indførelsen
af arbejdsmarkedsbidraget og er for den fremtidige pensionsoptjening udtryk
for, at en del af beskatningen er flyttet fra udbetalings- til
indbetalingstidspunktet.
Men for den store gamle pensionsopsparing, der er indbetalt
med fradrag til højere marginalskatter, er der tale om en reel og varig
fordel,
fordi der vil være en væsentlig lavere skat på udbetalingen, end der var
skattebesparelse ved indbetalingen.
Opkrævningen af bidrag på 20 procent af lønsummen vil
isoleret set forstærke denne tendens.
Derfor foreslås det, at der opkræves en særlig afgift på 12
procent af den del af pensionsformuerne, der hidrører fra indbetalinger før
1.1.2004 og afkast heraf. Afgiften opkræves i pensionsordningen før
udbetaling.
Afgiften angriber ikke de fordele, der hidtil er opnået for
pensionssparerne som følge af arbejdsmarkedsbidragets virkning. Men den
forhindrer, at ubalancen mellem værdi af fradrag og efterfølgende beskatning
af
udbetalingen på pensionsopsparing uddybes ved gennemførelsen af
skattereformen.
Der lægges alene loft over de yderligere forbedringer i økonomien for den
gruppe af skatteydere, der har haft særlig stort udbytte af 1990’ernes
skatteændringer.
Den effektive skat på bund- og mellemniveauet for løbende
pensionsudbetalinger er i 2003 38-44 pct.
Efter reformen vil den i fremtiden reelt blive på 38-41
pct. for fortidig pensionsopsparing og 29-33 pct. for fremtidig
pensionsopsparing.
På toppen er skatten nu 59 pct.
Efter reformen vil den – så længe der aftrappes fradrag –
reelt svare til 59 pct. for fortidig pensionsopsparing og 53 pct. for
fremtidig
opsparing.
Skattebegunstigelsen for pensionsopsparing knytter sig dels
til eventuelle forskelle mellem den reelle marginalskat på ind- og
udbetalingstidspunktet – dels til den lavere beskatning af kapitalafkast
undervejs, mens pengene er anbragt i pensionsinstituttet.
Når opsparingen foregår inde i en pensionsordning,
beskattes afkastet undervejs med 15 pct. Når renteindkomst m.v. beskattes som
en del af den personlige indkomst, vil der efter den foreslåede reform være
en
skat på 29 pct. for det meget store flertal, der enten ikke betaler topskat
eller ikke netto har positiv kapitalindkomst som topskatteydere. Når en
skatteyder har positiv nettokapitalindkomst og betaler topskat, vil
beskatningen
være 49-53 pct. Det skal dog bemærkes, at forskellene overvurderes, fordi
kursgevinster beskattes mindre konsekvent som personlig indkomst end som
pensionsafkast.
Desuden kan der være en betydelig fordel for arvinger til
velhavere, hvis afdøde har skudt meget store beløb ind i rateforsikringer.
Uanset at afdøde har sparet topskat ved indskuddene, så kan rateforsikringens
restværdi udloddes som en sum til arvingerne til kun 40 procents beskatning.
Det er Socialdemokraternes ønske at fastholde den
nuværende, favorable skattemæssige behandling af alle normale behov for
pensionsopsparing.
Men for at begrænse begunstigelsen af de borgere, der har
de allerhøjeste indkomster, foreslås et kroneloft på 100.000 kr. pr. år i det
beløb, der kan fradrages for indskud til pensions- og forsikringsordninger
med
løbende udbetalinger (for kapitalpension eksisterer allerede et loft på
38.900
kr.).
Loftet vil ikke nødvendigvis begrænse pensionsopsparingen,
men kanalisere en mindre del af den over i andre og mindre skattebegunstigede
former.
Det overvejes, på hvilken måde tjenestemandspensionsret,
tilsagnsordninger m.v. skal påvirke loftsberegningen. Det skal bl.a. betyde,
at
borgere, der optjener store rettigheder af denne art, ikke også kan indskyde
i
andre fradragsberettigede ordninger med løbende udbetalinger.
Der må laves overgangs- og undtagelsesregler for allerede
tegnede ordninger, hvor skatteyderen er forpligtet til at indbetale et fast
beløb i en årrække. Desuden må der bevares en særlig adgang til store
engangsindskud for erhvervsdrivende, der sælger virksomhed og ikke i forvejen
har optjent væsentlige pensionsrettigheder.
Når den laveste indkomstskat nedsættes fra godt 38 til 29
pct., reduceres skatteværdien af fremtidige indbetalinger til kapitalpension,
og derfor skal afgiften på den hertil svarende udbetaling reduceres parallelt
hermed fra 40 til 30 pct.
Bemærkninger om marginalskat og
fradragsværdier
Virkningen heraf er indregnet i familieeksemplerne.
Bidraget fra arbejdsmarkedet foreslås i fremtiden opkrævet,
så det fremstår som dét, det faktisk er – en reduktion af bruttolønnen.
Derved
undgås lettere, at man – fejlagtigt – sammenlægger procenterne fra
arbejdsmarkedsbidrag og personskat.
Realiteten efter den her skitserede skattereform er, at den
personlige nettoindkomst udgør fire femtedele af den samlede lønsum i
samfundet
(eksklusive pensionsbidrag), fordi resten opkræves direkte af arbejdsgiverne
før lønudbetaling og indkomstskatteberegning.
Den personlige løn- og erhvervsindkomst, der er tilbage,
vil efter reformen blive beskattet med 29 pct. til kommune og amt – og i
toppen
ekstra 20 pct.
Men beskæftigelsesfradraget sænker den reelle skat i bunden
med 3 pct., mens fradragsaftrapningen hæver den med 4 pct. over 200.000 kr. i
personlig nettoindkomst.
Derfor er det samlede billede af de personlige
indkomstskatter følgende:
–
26 pct. op til
150.000 kr. (svarende til bruttoløn 187.500 kr. i 2003)
–
29 pct. op til
200.000 kr. (svarende til bruttoløn 250.000 kr. i 2003)
–
33 pct. over 200.000
kr. (svarende til bruttoløn 250.000 kr. i 2003)
–
53 pct. over 280.000
kr. (svarende til bruttoløn 350.000 kr. i 2003)
–
49 pct. helt i
toppen, når fradrag m.v. er fuldt aftrappet
Mange småbørnsforældre i mellemindkomstgruppen kommer op på
10-15 procents reel reduktion i
»marginalskatten
«
i kombination med de ændrede
betalingsregler for dagtilbud for børn.
Den store gruppe skatteydere, der i dag betaler mellemskat
og tjener op til bruttoindkomst 250.000 kr. i 2003, får en lettelse i
marginalskatten på over 6 pct. – også uden børn i dagtilbud.
Den anden store gruppe, der efter reformen slipper ud af
topskatten, sparer reelt knap 17 pct. af den sidst tjente krone.
I tabel 2 nedenfor ses de sammenlagte marginalskatter som
følge af indkomstskat + bidrag, målt i procent af bruttolønnen.
Tabel 2 Marginalskatter – skat og bidrag i procent
af bruttoløn, 2003 – nu og efter reformen
Marginalskat
Bruttoindkomst
(kroner)
2003
(pct.)
Reformen
(pct.)
Ændring
(pct. point)
0- 39.200
9,0
20,0
+ 11,0
39.200- 61.800
43,7
20,0
- 23,7
61.800-187.500
43,7
40,8
-2,9
187.500-217.600
43,7
43,2
-0,5
217.600-250.000
49,1
43,2
-5,9
250.000-324.500
49,1
46,4
-2,7
324.500-350.000
62,7
46,4
-16,3
350.000-xxx.xxx
62,7
62,4
-0,3
xxx.xxx-
62,7
59,2
- 3,5
Anm.: 1. Opgørelse er ekskl. kirkeskat og incl. SP i 2003
Anm. 2: xxx.xxx kr. indkomsten afhænger af, hvornår fradrag
m.v. er fuldt aftrappet
Anm. 3: I beregningerne er der forudsat en fradragsaftrapning
på 4 procent
Fradragenes betydning før, nu og efter
reformen
En afgørende forandring i indkomstskattesystemet siden 1986
er, at fradragenes betydning er dramatisk formindsket.
Værdien af ligningsmæssige fradrag og nettorenteudgifter
svarede i 1986 i gennemsnitskommunen til en skat i bunden på 47 pct., i
mellemstrækket på 62 pct. og i toppen på 73 pct.
I 2003 er skatteværdien af disse fradrag for alle godt 32
pct. uanset indkomsten. Efter reformforslaget falder værdien til 29 pct.
Ligningsmæssige fradrag får værdien aftrappet helt ned til nul for de højeste
indkomster.
Enklere regler, effektiv ligning
Regeringens nedskæringer i den statslige skatteforvaltning
vil afskære samfundet fra milliardindtægter fra skatteunddragelse og være en
selvstændig barriere for at skaffe midler til lettelser i indkomstskatten for
de mange, der betaler efter reglerne.
Socialdemokraterne ønsker, at skatteforvaltningen får
mulighed for langt stærkere at prioritere effektiv ligningsindsats i forhold
til virksomheder og skatteydere med komplicerede regnskaber og højt uddannede
skatterådgivere.
Især indsatsen mod internationalt orienteret
skattespekulation og økonomisk kriminalitet må styrkes og samordnes med
politiet og med andre landes skatte- og politimyndigheder.
De vigtigste indsatsområder er:
–
Flere kontrolaktioner
i forhold til store virksomheder.
–
Effektiv anvendelse
af kravene til internationale virksomheder om dokumentation for
»transfer pricing
«
– dvs. interne afregningspriser hen over grænserne.
Skatteministeriet har tidligere vurderet, at den danske stat taber flere
milliarder på forkerte afregningspriser, og en væsentlig del kan hentes ind
ved
systematisk ligningsindsats over en årrække.
–
Samtidig revision af
internationale virksomheder i flere lande.
–
Hyppigere revision af
skatteydere med store indkomster og komplicerede fradrags- og
regnskabsforhold.
–
Skatteaktioner mod åbenbart
kriminelle miljøer, der er del af internationale netværk (rockere m.fl.).
–
Generelt stærkere
indsats mod sort arbejde, hvor det foregår i stor skala.
Forudsætningen for en virkelig effektiv indsats er, at både
Told og Skat og Politiet får flere højt- og specialuddannede
revisionsmedarbejdere, der kan matche rådgiverne for de store virksomheder.
Samtidig må de nuværende medarbejdere i langt højere grad sættes ind på de
nævnte områder.
Socialdemokraterne foreslår
derfor, at der hvert år fra 2004-2006 til Told og Skat og Bagmandspolitiet
tilføres ekstra 200 mio. kr. til nyansættelser, efteruddannelse og udstyr.
Sikre erfaringer peger i retning
af, at denne indsats efter nogle år kan forbedre samfundets indtægter med
adskillige milliarder kroner.
Samtidig gennemføres en
yderligere forenkling og automatisering af ligningen af almindelige
lønmodtagere m.fl., så indsatsen – med passende efteruddannelse af
ligningspersonalet – kan flyttes over til virksomhedskontrol.
Der indføres automatisk beregning
af befordringsfradrag for de fleste ved, at arbejdsgivere oplyser antallet af
arbejdsdage, når lønmodtagers og arbejdsgivers adresse er kendt. Desuden skal
den stærkt påkrævede forenkling af aktiebeskatningen gennemføres, idet det
vil
lette ligningsarbejdet med et meget stort antal lønmodtagere med små
aktieposter.
Endelig foreslås, at virksomheder
ud over en bagatelagtig størrelse – for at forenkle ligningsarbejdet
–
forpligtes til elektroniske indberetninger af regnskaber.
Provenu og finanspolitik
Skattereformen er fuldt finansieret før indregning af
virkningerne af øget arbejdsudbud og ekstra fremgang i økonomien.
Indregnes i overensstemmelse med Finansministeriets
forudsætninger virkninger på arbejdsudbuddet, vil reformen bidrage til en
ekstra tilvækst i arbejdsstyrken svarende til ca. 20.000 årsværk og skaffe et
ekstra råderum på 4,5-5 mia. kr.
Det skaber mulighed for at investere ekstra i uddannelse,
forskning, infrastruktur m.v. eller at sænke skatten på arbejde yderligere.
Derved kan der i løbet af skattereformens indfasning iværksættes ekstra gode
cirkler, der styrker det danske samfunds vækst og konkurrencekraft.
Skattereformen er fuldt finansieret både fra starten og på
lang sigt. Lettelserne i skatten på arbejde vil ikke forsinke afviklingen af
gæld. Tværtimod. I løbet af de nærmeste år fra 2004 bliver reformen i en
årrække overfinansieret, fordi nogle finansieringselementer relativt hurtigt
vokser i betydning, mens andre – i langsommere tempo – mister
betydning:
Ejendomsskatterne stiger i takt med ejendomsværdierne, og
ligningseffektiviteten forbedres.
Modsat trækker, at
udbetalingerne fra den særlige pensionsopsparing vil være voksende. Desuden
får
den tekniske fremrykning af en del af skatten af pensionsopsparing
efterhånden
mindre betydning. Med forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidraget tages en større
andel af den samlede skat af pension ved
indbetalingen
af pensionsbidrag og en tilsvarende mindre andel i indkomst ved
udbetalingen
af pensionen. Det betyder
meget i starten, men mindre efterhånden som pensionsopsparing fra før 2004
falder i andel af de samlede pensionsudbetalinger.
Reformen påvirker i starten økonomien ekspansivt med godt ½
procent af bruttonationalproduktet, fordi den ændrede tidsprofil på
skatteopkrævning for pensionsopsparing ikke skønnes at påvirke
efterspørgslen.
Men i løbet af få år vil virkningen af ejendomsbeskatningen og forbedret
ligning neutralisere denne effekt.
Derfor synes gennemførelse af reformen fra 2004 at have en
positiv virkning på beskæftigelsen og modvirke de dårlige konjunkturer, der
tegner sig i den nærmeste fremtid. Omvendt vil der være indbygget en
automatisk
opstramning af finanspolitikken i følgende år.
De reelle forskydninger kan sammenfattes som i nedenstående
tabel 3.
Tabel 3 De reelle forskydninger ved skatteforslaget
i 2004, mia. kr.
Skattelettelser
1. Lavere skat på arbejde
13
2. Loft over betaling for børnepasning
2
3. Lettelser for folke- og førtidspensionister
2
4. Lettelser for andre på overførsler
1
Skattelettelser i
alt
18
Finansiering
1. Skat af olie- og gasfortjenester i Nordsøen
3
2. Skat af virksomhedernes kapitalafkast i øvrigt
3
3. Ejendomsværdiskat
1
4. Lavere børnecheck
1
5. Loft over fradrag for pensionsindskud på 100.000 kr.
og tidsforskydning af beskatning af pensionsbidrag
10
6. Forbedret ligningsindsats
-
Finansiering i
alt
18
Anm.: 1. Ejendomsværdiskatten vil stige i takt med
ejendomsværdierne – ca. 0,4 mia. kr. pr. år.
2. Bidraget fra forskydningen af pensionsbeskatning vil falde
på langt sigt.
3. Den forbedrede ligningsindsat vil give et stigende bidrag –
efter 10 år ca. 3 mia. kr.
I nedenstående tabel 4 er vist bruttobevægelserne på de
enkelte skatter som følge af forslaget.
Tabel 4
Skattereformens
provenuvirkninger i 2004, mia. kr.
Nettokapitalafkastskat (netto efter effekt på
selskabsskat)
6,2
Afledt effekt på aktieindkomstskat, netto
-0,7
Afledt effekt af indkomstreduktion, netto
-0,5
Arbejdsmarkedsbidrag
87,7
Afgift
for gl.
pensionsopsparing (brutto)*
3,5
Kapitalpensionsafgift**
0
Samlet lettelse i indkomstbeskatningen 1)
-113,7
Heraf:
- Skat til
kommune, amt og kirke før nedslag efter de nye regler
5,6
- Nedslag for
alle fradrag (inkl. beskæftigelses- og personfradrag)***
-70,2
- Bundskat
afskaffes
-40,4
- Mellemskat
afskaffes
-12,5
- Topskat
2,6
- Aktieskat
0,7
- Avanceskat
0,5
Ejendomsværdiskat (- rabat til lavindkomster)****
0,9
Fald i overførselsindkomster 2)
19,2
Reduktion i A-kassekontingent og efterlønsbidrag
(brutto)
-1,9
Ekstra udlodning af særlige pensionsopsparing (netto for
skat og tilskud)*****
0
Merprovenu af forbedret ligningsindsats (netto for
merudgift)******
0
I alt
0,7
Anm.:
1) Skat af pensionstillæg og reduceret skattefradrag som følge
af lavere bidrag til A-kasse og efterløn er inkluderet i indkomstskatter.
2) Børnepakke og pensionstillæg er inkluderet i
overførselsindkomster
Øvrige anm.:
*
Beløbet vil på meget lang sigt forsvinde,
da ny pensionsopsparing vejer stadig mere
Provenutab med tiden, da ny opsparing
belægges med lavere afgift – efter yderligere 10 år vil tabet være knap
1 mia.
og fortsat vokse
*
Yderligere lettelse på 1,3 mia., når aftrapningsprocenten er nedsat fra
5 til 4
** Ejendomsværdiskatten stiger med
årene i takt med ejendomsvurderingerne og vil f.eks. efter yderligere 10 år
give knap 4 mia. mere
*** Voksende udlodning fra den særlige pensionsopsparing som
følge af større indskud i starten vil efter ca.10 år betyde et provenutab på
ca. ½ mia.
****Forbedret ligningsindsats som følge af de skitserede
investeringer fra 2004 vil anslået forbedre indtægterne med ca. 3 mia.
Skriftlig fremsættelse
Jacob Buksti
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om lavere skat på arbejde.
(Beslutningsforslag nr. B 106).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
1)
Forhøjelse af de grønne afgifter indgår
ikke
som finansieringskilde. De afgifter, der blev gennemført i 1990’erne,
har
haft den tilsigtede virkning på adfærden. Udviklingen i forbruget af
naturgivne
ressourcer er afdæmpet til gavn for det lokale og globale miljø. Samtidig har
de gennemførte grønne afgifter betalt lettelser i indkomstskatten og
forhøjelser af børnecheck, folkepension m.v. Derved blev der taget højde for,
at specielt grønne afgifter på vand, el og opvarmning tynger hårdt i
budgettet
for familier med lav indkomst eller mange børn. Men Socialdemokraterne
afviser
yderligere forhøjelser af afgifterne på vand, el og opvarmning.
Socialdemokraterne vil alene overveje justeringer i afgifterne på benzin og
diesel og på biler i konsekvens af større ændringer i nabolandene eller
beslutninger i EU, og da kun som omlægninger inden for den samlede
transportbeskatning. Socialdemokraterne ønsker ikke at bidrage til
forringelse
af danske virksomheders konkurrenceevne i EU og mener derfor, at nye
ændringer
i erhvervslivets grønne afgifter bør være en del af de fælles beslutninger i
EU.
2)
Ændringen af børnecheck og forældrebetaling vil typisk – afhængigt af
den
kommunale takst – forbedre økonomien for en lønmodtagerfamilie med ét
barn i
børnehave med ca. 2.000 kr. om året og ca.12.000 kr. for en familie med et
barn
i børnehave og et i vuggestue.
Lettelsen vil blive væsentligt mindre for familier og enlige, der i forvejen
har hel eller delvis friplads. Men samspilsproblemerne
(’marginalskatten’) for
typiske lavindkomstfamilier mindskes afgørende, og dermed udbyttet af at
komme
i arbejde eller opnå en ekstra indtjening. Familier, der vælger selv at passe
deres børn, får noget mindre, men det skal ses i lyset af udvidelsen af
barselorloven m.v.
3)
Hvis kommune- og amtsskatterne er 29 pct. og summen af beskæftigelsesfradrag,
personfradrag og ligningsmæssige fradrag er f.eks. 90.000 kr., så er
nedslaget
i skatten som følge af disse fradrag 0,29 x 90.000 = 26.100 kr.
26.100 kr. svarer til 5 pct. af 522.000 kr. Dvs. at fradragenes værdi i dette
eksempel aftrappes over et stræk på 522.000 kr. og altså er helt væk ud over
personlig nettoindkomst m.v. på 200.000 + 522.000 = 722.000 kr. (dvs.
bruttoindkomst ca. 902.000 kr.).
Da aftrapning af fradragenes
værdi skal ses i sammenhæng med skattereformens øvrige elementer, foreslås
det,
at nedsættelsesprocenten sættes gradvis ned til de 4 pct.
4)
Det foreslås at indføre samme rabatordning som for alderspensionister for
alle
husejere, der betaler 10 promille ejendomsværdiskat. Dvs. at der gives rabat
med 4 promille af ejendomsværdien, dog højst 6.000 kr. pr. helårsbolig og
højst
2.000 kr. pr. fritidsbolig. Ved personlig indkomst m.v. ud over 148.500 kr.
for
enlige og 228.500 kr. for ægtepar aftrappes de således beregnede rabatter med
5
pct. af overskydende indkomst.
For husejere, der ikke er
alderspensionister, og som kun betaler 8 promille i ejendomsværdiskat,
foreslås
maksimumsrabat på 2 promille og højst 3.000 kr. pr. helårsbolig og højst
1.000
kr. pr. fritidsbolig. Aftrapning efter samme skala (5 pct.).
Rabatten kan
automatisk beregnes på grundlag af oplysninger, der findes på årsopgørelsen.
Også indefrosne beløb medregnes ved beregning af rabatten.
5)
Formuetillægget er forskelligt fra en traditionel formueskat, som betales
uanset indkomst. Formuetillægget udløser kun skat, hvis det bringer
indkomsten
op over bundgrænsen for topskatten på over 300.000 kr. Hvis en skatteyder på
grund af svingende indtjening, engangstab eller store afskrivninger m.v. ikke
har personlig indkomst før formuetillæg, så kræver det en formue på ca. 11
mio.
kr. for en enlig og 16 mio. kr. for et ægtepar at udløse en eneste krone i
topskat.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en enklere kapitalbeskatning Retsinformation · 26. marts 2003
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en børnefamilieydelse (Regulering efter forbrugerprisindeks) Retsinformation · 22. juni 2004
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/902 af 23. maj 2017 om en fortegnelse over EU-kontrollører, der må udføre inspektioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (meddelt under nummer C(2017) 3252) EU-lovgivning · 23. maj 2017
- 1989 BSF 40 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN SOLIDARISK SKATTEREFORM Retsinformation · 28. november 1989
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (Fradrag for personbiler udstyret med elektronisk stabiliseringsprogram m.v.) Retsinformation · 26. juni 2003