Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 92 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDKOMSTSKAT FOR PERSONER M.V. (PERSONSKATTELOVEN), LOV OM KOMMUNAL INDKOMSTSKAT OG SKATTESTYRELSESLOVEN (SKATTEJUSTERINGER)

1997/2 LSF 92Lovforslag som fremsatFolketinget30. juni 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 716 af 11. september 1997, som ændret senest ved § 3 i

lov nr. 133 af 25. februar 1998, foretages følgende ændringer:

1. § 6 affattes således:

»§ 6. Skatten efter § 5, nr. 1, beregnes med den procent, der

anføres i stk. 2, af den personlige indkomst med tillæg af positiv

kapitalindkomst, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. For indkomståret 1999 udgør procenten 7,5. For

indkomståret 2000 udgør procenten 7. For indkomståret 2001 udgør procenten

6,25. For indkomståret 2002 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 5,5.

Stk. 3. For indkomståret 1999 beregnes skatten efter § 5, nr. 1,

af den skattepligtige indkomst. For indkomståret 2000 beregnes skatten efter

§ 5, nr. 1, af den skattepligtige indkomst med tillæg af halvdelen af negativ

kapitalindkomst. For indkomståret 2001 beregnes skatten efter § 5, nr. 1, af

den skattepligtige indkomst med tillæg af negativ kapitalindkomst. Underskud

i skattepligtig indkomst, der modregnes efter reglerne i § 13, stk. 1 og 2,

fragår ikke ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter 2. og 3. pkt.

Stk. 4. Hvis en gift person har negativ kapitalindkomst, modregnes

dette beløb i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst, inden skatten

efter stk. 1-3 beregnes. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er

samlevende ved indkomstårets udløb.«

2. § 6 a affattes således:

»§ 6 a. Skatten efter § 5, nr. 2, beregnes med 6 pct. af den

personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang det

samlede beløb overstiger det i stk. 2 anførte bundfradrag. Bundfradraget

reguleres efter § 20.

Stk. 2. For indkomståret 1999 udgør bundfradraget 111.000 kr. For

indkomståret 2000 udgør bundfradraget 116.650 kr. For indkomståret 2001 udgør

bundfradraget 122.100 kr. For indkomståret 2002 og efterfølgende indkomstår

Læs alt

udgør bundfradraget 127.350 kr.

Stk. 3. Hvis en gift person har negativ kapitalindkomst, modregnes

dette beløb i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst, inden skatten

efter stk. 1 og 2 beregnes. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er

samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 4. Hvis en gift persons personlige indkomst med tillæg af

positiv kapitalindkomst er lavere end det i stk. 2 nævnte bundfradrag,

forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen

kan dog højst udgøre et til bundfradraget svarende beløb. Det er en

forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.«

3. § 7, stk. 1 og 2, affattes således:

»Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes af den personlige indkomst med

tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i

pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, og med tillæg af positiv

kapitalindkomst.

Stk. 2. Skatten udgør 15 pct. af det i stk. 1 nævnte

beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger et bundfradrag på 190.000

kr.«

4. § 7, stk. 4-6, affattes således:

»Stk. 4. For hver ægtefælle beregnes skat med 15 pct. af

vedkommendes personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke

medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16,

stk. 1, i det omfang dette beregningsgrundlag overstiger et bundfradrag på

190.000 kr.

Stk. 5. Der beregnes tillige skat af ægtefællernes samlede

positive nettokapitalindkomst. Til dette formål beregnes en skat hos den af

ægtefællerne, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk. 4. Skatten

beregnes med 15 pct. af denne ægtefælles beregningsgrundlag efter stk. 4 med

tillæg af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst. Skatten

beregnes dog kun i det omfang, det samlede beløb overstiger bundfradraget på

190.000 kr.

Stk. 6. Forskellen mellem skatten efter stk. 5 og skatten efter

stk. 4 for den ægtefælle, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk.

4, udgør skatten af ægtefællernes samlede positive

nettokapitalindkomst.«

5. I § 7, stk. 7, udgår »over et grundbeløb på 16.150

kr.«.

6. § 7, stk. 8-10, affattes således:

»Stk. 8. Hvis begge ægtefæller har positiv kapitalindkomst,

fordeles skatten af ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst imellem dem

efter forholdet mellem hver enkelt ægtefælles kapitalindkomst.

Stk. 9. Hvis ægtefællernes beregningsgrundlag efter stk. 4 er lige

store, anses den af ægtefællerne, som har de største udgifter af den art, der

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved

opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst, for at have det højeste

beregningsgrundlag efter stk 4.

Stk. 10. Bundfradraget i stk. 2, 4 og 5 reguleres efter §

20.«

7. I § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 12, stk.

1,» til: »§ 12, stk. 1, 2. pkt.,», og »§§ 6 a,»

ændres til: »§§ 6, 6 a,».

8. I § 13, stk. 1, 3. pkt., ændres »§§ 6 a,» til:

»§§ 6, 6 a,».

9. I § 13, stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 6 a,» til:

»§§ 6, 6 a,».

10. § 13, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Hvis den personlige indkomst er negativ, modregnes

den inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6, 6 a og 7 i

indkomstårets positive kapitalindkomst. Et resterende negativt beløb

fremføres til modregning først i kapitalindkomst og derefter i personlig

indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af

beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, for de næste 5

indkomstår inden opgørelsen af beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a og 7.

Negativ personlig indkomst kan kun fremføres, i det omfang den ikke kan

modregnes efter 1. eller 2. pkt. for et tidligere indkomstår.«

11. § 13, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ og ægtefællerne

er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det negative beløb inden

opgørelse af beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a og 7 modregnes i den anden

ægtefælles personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke

medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16,

stk. 1.«

12. § 13, stk. 4, 5. og 6. pkt., affattes således:

»Et negativt beløb, der herefter ikke er modregnet, fremføres inden

for de følgende 5 indkomstår, i det omfang beløbet ikke kan modregnes for et

tidligere indkomstår, til modregning inden opgørelsen af

beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a og 7. Hvert år modregnes negativ

personlig indkomst først i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort

under eet, derefter i den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af

heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i

pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, og endelig i ægtefællens personlige

indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af

beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1.«

13. I § 13, stk. 5, 1. pkt., udgår »eller § 6 a, stk.

4,».

14. I § 13, stk. 5 , indsættes efter 2. pkt.:

»Der kan ikke ske overførsel efter stk. 4 af den del af underskuddet,

der modsvares af fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen

i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1.«

15. I § 19, stk. 1, 1. pkt., ændres »skatteloftet i

2.-6. pkt.« til: »59 pct.«.

16. § 19, stk. 1, 2.-6. pkt., ophæves.

17. § 25 a affattes således:

»§ 25 a. Den del af den skattepligtiges negative

kapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af den skattepligtiges personlige

indkomst, omregnes til skatteværdi med den procent, der anføres i stk. 3.

Skatteværdien fradrages i nævnte rækkefølge i den skattepligtiges beregnede

skatter efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 a, stk. 2, og herefter i skatter til kommune

og amtskommune samt kirkelige afgifter.

Stk. 2. For ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb,

omregnes den del af ægtefællernes samlede negative nettokapitalindkomst, der

overstiger 20 pct. af ægtefællernes samlede personlige indkomst, til

skatteværdi med den procent, der anføres i stk. 3. Skatteværdien fradrages i

skatten hos den ægtefælle, der har negativ kapitalindkomst, der overstiger 20

pct. af denne ægtefælles personlige indkomst. Hvis begge ægtefæller har

negativ kapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af deres personlige indkomst,

fordeles skatteværdien imellem dem efter forholdet mellem de dele af hver

enkelt ægtefælles negative kapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af hver

enkelt ægtefælles personlige indkomst. I det omfang en af ægtefællerne ikke

kan udnytte skatteværdien, fradrages den ikke udnyttede del i den anden

ægtefælles skatter. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. For indkomståret 2000 udgør procenten 4. For indkomstårene

2001 og 2002 udgør procenten 8. For indkomståret 2003 udgør procenten 6. For

indkomståret 2004 udgør procenten 4. For indkomståret 2005 udgør procenten 2.

For indkomståret 2006 og følgende indkomstår udgør procenten 0.«

18. § 27 a affattes således:

»§ 27 a. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for bundskat

efter § 6 kan en skattepligtig for indkomstårene 2002-2005 fradrage udgifter

af den art, der kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,

men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst, i det

omfang udgifterne overstiger det beløb, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 2. For indkomståret 2002 udgør beløbet 40.000 kr. For

indkomståret 2003 udgør beløbet 60.000 kr. For indkomståret 2004 udgør

beløbet 80.000 kr. For indkomståret 2005 udgør beløbet 100.000 kr.«

§ 2

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 6.

oktober 1995, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 1106 af 29. december 1997,

foretages følgende ændring:

1. I § 5, stk. 1, 1. pkt., ændres »den til statsskat

opgjorte skattepligtige almindelige indkomst« til: »den i henhold

til personskatteloven opgjorte skattepligtige indkomst«.

§ 3

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.

(skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 19. marts 1998,

foretages følgende ændring:

1. § 33 C, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»For skattepligtige fysiske personer og dødsboer udgør tilskuddet 38

pct. for udgifter, der er betalt inden udgangen af kalenderåret 2001, og

derefter 32 pct.«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1999, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Personskattelovens § 6, stk. 4, som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret 2000.

Stk. 3. Modregning af negativ personlig indkomst inden opgørelse

af beregningsgrundlaget efter personskattelovens § 6 i henhold til

personskattelovens § 13, stk. 3, og § 13, stk. 4, 1. og 5. pkt., som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 10-12, har virkning fra og med indkomståret 2000.

Stk. 4. § 1, nr. 7-9, har virkning fra og med indkomståret 2000.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 716 af 11. september 1997, som ændret senest ved § 3 i

lov nr. 133 af 25. februar 1998, foretages følgende ændringer:

1. § 6 affattes således:

» § 6. Skatten efter § 5, nr. 1, beregnes med den procent, der

anføres i stk. 2, af den personlige indkomst med tillæg af positiv

kapitalindkomst, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. For indkomståret 1999 udgør procenten 7,5. For

indkomståret 2000 udgør procenten 7. For indkomståret 2001 udgør procenten

6,5. For indkomståret 2002 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 6.

Stk. 3. For indkomståret 1999 beregnes skatten efter § 5, nr. 1,

af den skattepligtige indkomst. For indkomståret 2000 beregnes skatten efter

§ 5, nr. 1, af den skattepligtige indkomst med tillæg af halvdelen af negativ

kapitalindkomst. For indkomståret 2001 beregnes skatten efter § 5, nr. 1, af

den skattepligtige indkomst med tillæg af negativ kapitalindkomst. Underskud

i skattepligtig indkomst, der modregnes efter reglerne i § 13, stk. 1 og 2,

fragår ikke ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter 2. og 3. pkt.

Stk. 4. Hvis en gift person har negativ kapitalindkomst, modregnes

dette beløb i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst, inden skatten

efter stk. 1-3 beregnes. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er

samlevende ved indkomstårets udløb.«.

2. § 6 a affattes således:

»§ 6 a. Skatten efter § 5, nr. 2, beregnes med 6 pct. af den

personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang det

samlede beløb overstiger det i stk. 2 anførte bundfradrag. Bundfradraget

reguleres efter § 20.

Stk. 2. For indkomståret 1999 udgør bundfradraget 111.000 kr. For

indkomståret 2000 udgør bundfradraget 116.650 kr. For indkomståret 2001 udgør

bundfradraget 122.100 kr. For indkomståret 2002 og efterfølgende indkomstår

udgør bundfradraget 127.350 kr.

Stk. 3. Hvis en gift person har negativ kapitalindkomst, modregnes

dette beløb i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst, inden skatten

efter stk. 1-2 beregnes. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er

samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 4. Hvis en gift persons personlige indkomst med tillæg af

positiv kapitalindkomst er lavere end det i stk. 2 nævnte bundfradrag,

forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen

kan dog højst udgøre et til bundfradraget svarende beløb. Det er en

forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.«.

3. § 7, stk. 1 og 2, affattes således:

»Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes af den personlige indkomst med

tillæg af heri fradragne og ikke medregnede indbetalinger til

kapitalforsikringer i pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed, jf.

pensionsbeskatningslovens afsnit I, og med tillæg af positiv kapitalindkomst.

Stk. 2. Skatten udgør 15 pct. af det i stk. 1 nævnte

beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger et bundfradrag på 190.000

kr.«.

4. § 7, stk. 4-6, affattes således:

» Stk. 4. For hver ægtefælle beregnes skat med 15 pct. af

vedkommendes personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke

medregnede indbetalinger til kapitalforsikringer i pensionsøjemed og til

opsparing i pensionsøjemed, jf. pensionsbeskatningslovens afsnit I, i det

omfang dette beregningsgrundlag overstiger et bundfradrag på 190.000 kr.

Stk. 5. Der beregnes tillige skat af ægtefællernes samlede

positive nettokapitalindkomst. Til dette formål beregnes en skat hos den af

ægtefællerne, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk. 4. Skatten

beregnes med 15 pct. af denne ægtefælles beregningsgrundlag efter stk. 4 med

tillæg af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst. Skatten

beregnes dog kun i det omfang, det samlede beløb overstiger bundfradraget på

190.000 kr.

Stk. 6. Forskellen mellem skatten efter stk. 5 og skatten efter

stk. 4 for den ægtefælle, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk.

4, udgør skatten af ægtefællernes samlede positive

nettokapitalindkomst.«.

5. I § 7, stk. 7, udgår: »over et grundbeløb på 16.150

kr.«.

6. § 7, stk. 8-10, affattes således:

» Stk. 8. Hvis begge ægtefæller har positiv kapitalindkomst,

fordeles skatten af ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst imellem dem

efter forholdet mellem hver enkelt ægtefælles kapitalindkomst.

Stk. 9. Hvis ægtefællernes beregningsgrundlag efter stk. 4 er lige

store, anses den af ægtefællerne, som har de største udgifter af den art, der

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved

opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst, for at have det højeste

beregningsgrundlag efter stk 4.

Stk. 10. Bundfradraget i stk. 2, 4 og 5 reguleres efter §

20.«.

7. I § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 12, stk.

1,» til: »§ 12, stk. 1, 2. pkt.,», og »§§ 6 a,»

ændres til: »§§ 6, 6 a,».

8. I § 13, stk. 1, 3. pkt., ændres »§§ 6 a,» til:

»§§ 6, 6 a,».

9. I § 13, stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 6 a,» til:

»§§ 6, 6 a,».

10. § 13, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Hvis den personlige indkomst er negativ, modregnes

den inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6, 6 a og 7 i

indkomstårets positive kapitalindkomst. Et resterende negativt beløb

fremføres til modregning først i kapitalindkomst og derefter i personlig

indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede indbetalinger til

kapitalforsikringer i pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed, jf.

pensionsbeskatningslovens afsnit I, for de næste 5 indkomstår inden

opgørelsen af beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a og 7. Negativ personlig

indkomst kan kun fremføres, i det omfang den ikke kan modregnes efter 1.

eller 2. pkt. for et tidligere indkomstår.«.

11. § 13, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ og ægtefællerne

er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det negative beløb inden

opgørelse af beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a og 7 modregnes i den anden

ægtefælles personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke

medregnede indbetalinger til kapitalforsikringer i pensionsøjemed og til

opsparing i pensionsøjemed, jf. pensionsbeskatningslovens afsnit I.«.

12. § 13, stk. 4, 5. og 6. pkt., affattes således:

»Et negativt beløb, der herefter ikke er modregnet, fremføres inden

for de følgende 5 indkomstår, i det omfang beløbet ikke kan modregnes for et

tidligere indkomstår, til modregning inden opgørelsen af

beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a og 7. Hvert år modregnes negativ

personlig indkomst først i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort

under eet, derefter i den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af

heri fradragne og ikke medregnede indbetalinger til kapitalforsikringer i

pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed, jf.

pensionsbeskatningslovens afsnit I, og endelig i ægtefællens personlige

indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede indbetalinger til

kapitalforsikringer i pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed, jf.

pensionsbeskatningslovens afsnit I.«.

13. I § 13, stk. 5, 1. pkt., udgår: »eller § 6 a, stk.

4,».

14. I § 13, stk. 5 , indsættes efter 2. pkt. :

»Der kan ikke ske overførsel efter stk. 4 af den del af underskuddet,

der modsvares af fradragne og ikke medregnede indbetalinger til

kapitalforsikringer i pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed, jf.

pensionsbeskatningslovens afsnit I.«.

15. I § 19, stk. 1, 1. pkt., ændres »skatteloftet i

2.-6. pkt.« til: »58 pct.«.

16. § 19, stk. 1, 2.-6. pkt., ophæves.

17. § 25 a og § 27 a ophæves.

§ 2

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 6.

oktober 1995, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 1106 af 29. december 1997,

foretages følgende ændring:

1. I § 5, stk. 1, 1. pkt., ændres »den til statsskat

opgjorte skattepligtige almindelige indkomst« til: »den i henhold

til personskatteloven opgjorte skattepligtige indkomst«.

§ 3

I skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 19. marts 1998,

foretages følgende ændring:

1. § 33 C, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»For skattepligtige fysiske personer og dødsboer udgør tilskuddet 38

pct. for udgifter, der er betalt inden udgangen af kalenderåret 2001, og

derefter 32 pct.«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1999, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Personskattelovens § 6, stk. 4, som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret 2000.

Stk. 3. Modregning af negativ personlig indkomst inden opgørelse

af beregningsgrundlaget efter personskattelovens § 6 i henhold til

personskattelovens § 13, stk. 3, og § 13, stk. 4, 1. og 5. pkt., som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 10-12, har virkning fra og med indkomståret 2000.

Stk. 4. § 1, nr. 7-9, har virkning fra og med indkomståret 2000.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Dansk økonomi har været i fremgang siden 1993. Til næste år vil stigningen

i den samlede beskæftigelse siden 1993 kunne udgøre omkring 200.000 personer.

Ledigheden - der toppede med 360.000 personer i starten af 1994 - er

derfor næsten halveret. Derved er det også lykkedes at realisere et af de

højst prioriterede mål.

Det private forbrug er samtidig vokset kraftigt. Det er nu godt 20 pct.

højere end i 1993.

I det sidste år har væksten i dansk økonomi imidlertid været for stærk.

Det har forringet betalings balancen og øget presset på arbejdsmarkedet. Det

betyder tab af markedsandele og risiko for højere inflation.

Ledigheden er nu nede på et niveau, som med den nuværende struktur på

arbejdsmarkedet kan sidestilles med fuld beskæftigelse. En fortsættelse af

det hurtige og kraftige fald vil lede til overophedning. Det skal undgås, at

opsvinget på den måde får lov at ødelægge sig selv. Uden et effektivt

politisk indgreb er der en reel risiko for, at renten stiger og for en varig

forringelse af konkurrenceevnen.

Det kan være grundstenen til en nedgangsperiode. Det vil særligt være til

skade for arbejdsmarkedets svage grupper, hvis ledigheden igen begynder at

stige. Også boligejerne ville blive ramt. Boligmarkedet reagerer meget

kraftigt på konjunkturudsving. En ustabil økonomi giver et endnu mere

ustabilt marked for ejerboliger.

Derfor kan fremgangen ikke fortsætte i det hidtidige tempo.

Regeringens strategi er at stabilisere den økonomiske udvikling. Det skal

ske med en moderat finanspolitisk stramning og en stigning i den private

opsparing. Et afgørende bidrag hertil skal komme fra en justering af

skattesystemet.

Justeringen skal øge den langsigtede opsparing. Den private sektors

opsparing er ikke stor nok. Det hænger blandt andet sammen med størrelsen af

rentefradragets skatteværdi. Derfor skal rentefradragets værdi ned.

Tidspunktet er nu velegnet, fordi det også er nødvendigt at stabilisere

opsvinget. Dermed vil skattejusteringen hjælpe med til at fjerne presset på

betalingsbalancen.

Dertil kommer, at andre lande ikke har lige så rummelige rentefradrag,

f.eks er skatteværdien af boligrenter i Norge og Sverige ca. 30 pct. I mange

europæiske lande er der slet ikke generelt fradrag for renteudgifter, men de

fleste lande har dog fradrag for boligrente oftest med loft over fradragets

størrelse. Forslaget om justering af personbeskatningen vil derfor bringe det

danske skattesystem mere på linie med de øvrige europæiske lande.

Justeringen skal også skabe bedre sammenhæng i skattesystemet. Tidligere

reformer har allerede skabt en bedre sammenhæng, men der bruges stadig for

mange penge på at finansiere fradrag. Det er dårligt for gennemsigtigheden i

skattesystemet.

Justeringerne foreslås gennemført gradvist over de kommende fire år og vil

være tilendebragt i 2002. Den løbende velstandsfremgang og den gradvise

indfasning vil give husholdninger og virksomheder tid til tilpasninger.

Justeringerne af personbeskatningen bygger på to hovedprincipper:

En mere rimelig byrdefordeling mellem høj og lav indkomst

Derfor sænkes skatten for de lave indkomster. Det finansieres ved at gøre

fradragenes skatteværdi mindre. Det genetablerer den tilsigtede progression i

skattesystemet fra skattereformen fra 1993. De stigende kommuneskatter siden

1993 har ramt lavindkomsterne mest og gjort omfordelingen mindre end

tilsigtet i 1993.

Den langsigtede opsparing skal forøges

Derfor sættes skatteværdien af rentefradraget ned. Faldet i fradragenes

skatteværdi finansierer en del af de lavere skatteprocenter. Det er god

økonomi at bytte fradrag med lave skatteprocenter. Dertil kommer det

samtidigt af arbejdsministeren fremsatte forslag om videreførelse af den

midlertidige pensionsopsparing.

Justeringen af personskatten har følgende konkrete hovedelementer:

Lavere bundskat

Bundskatten, som i dag er 8 pct., sættes gradvist ned til 6 pct. Det skrå

skatteloft på 58 pct. bevares uændret. Det betyder, at lettelsen slår

forholdsmæssigt mest igennem for de lave indkomster.

Mellemskatten og topskatten bevares uændret på 6 og 15 pct.

Arbejdsmarkedsbidraget bevares uændret på 8 pct., og udgifterne til

arbejdsmarkedsordninger og førtidspension m.v. samles i een fond.

Højere bundfradrag ved beregning af mellemskatten

Bundfradraget ved beregning af mellemskatten foreslås hævet med i alt

32.000 kr. Derved gives en målrettet lettelse til de laveste

arbejdsindkomster.

Lavere bundskat og højere bundfradrag for mellemskatten medfører lavere

marginalskat for de lave arbejdsindkomster og øger dermed den økonomiske

gevinst ved at arbejde.

Generelt er der et fald i marginalskatten på knap 2 pct. for dem, der ikke

betaler topskat. Personer med de laveste lønninger og fuldtidsarbejde tjener

140-170.000 kr., efter arbejdsmarkedsbidraget er betalt. For dem falder

marginalskatten med knap 8 pct., før der tages hensyn til

arbejdsmarkedsbidraget.

Den lavere marginalskat øger fordelen ved at yde en ekstra arbejdsindsats

og reducerer tilskyndelsen til skattetænkning og sort arbejde.

Skattejusteringen giver også et vist bidrag til, at arbejde kan betale sig

bedre end passiv forsørgelse.

Fradragenes skatteværdi bringes ned

Det foreslås, at fradraget for renteudgifter udgår af mellemskatten og den

statslige bundskat. Alle ligningsmæssige fradrag - bl.a. fradrag for faglige

kontingenter - udgår af den statslige bundskat. Fra 2002 vil disse udgifter

kun være fradragsberettiget i amts- og kommuneskatter med en skatteværdi på

ca. 32 pct.

Ændringerne foreslås indført gradvist. I 1999 kan renteudgifter ikke

længere trækkes fra i grundlaget for mellemskatten. Rentefradraget i

bundskatten udgår med halvdelen i 2000 og bortfalder fra og med 2001.

De ligningsmæssige fradrag foreslås at udgå af bundskatten fra og med

2002. For de lavest lønnede gives på samme tidspunkt en forhøjelse af

befordringsfradraget, som aftrappes med voksende indkomst - dels som

kompensation for den lavere skatteværdi af fradraget, dels for at styrke

beskæftigelsen.

Skatteværdien af fradrag for indbetalinger til kapitalpension

nedsættes

Det foreslås at ændre fradragsretten for indbetalinger til

kapitalpensioner, således at disse ikke længere er fradragsberettigede ved

beregning af topskatten. Med fradrag op til mellemskatten bliver

fradragsværdien dermed ca. 44 pct. i en gennemsnitskommune.

Derved ophæves den særfordel, som de højeste indkomster har haft ved at

trække indbetalingerne fra i toppen af indkomsten, selv om udbetalingerne for

alle beskattes med 40 pct. På den måde sidestilles personer med forskellige

indkomster.

Forslaget kan ses i sammenhæng med den fordel, de højestlønnede får ved

det højere bundfradrag ved beregning af mellemskatten.

Bundfradragsforhøjelsen bliver dermed særligt målrettet mod de lave

arbejdsindkomster.

Det vil fortsat - sammenlignet med anden opsparing - være fordelagtigt at

skyde penge ind på en kapitalpensionskonto i kraft af en lavere skat ved

udbetalingen og en klart lavere beskatning af afkastet.

Lejeværdibeskatningen erstattes af en kommunal ejendomsværdiskat

Det foreslås at erstatte den nuværende beskatning af lejeværdi af egen

bolig med en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

Beskatningen af ejerboliger er skattemæssigt velbegrundet.

Ejendomsbeskatning belaster ikke marginalskatten eller konkurrencen med

udlandet. Den stabiliserer ejendomsmarkedet og bidrager klart til

omfordelingen, idet den betalte skat typisk er stigende med indkomstens

størrelse.

Disse egenskaber kendetegner såvel lejeværdibeskatningen som den

foreslåede kommunale og amtskommunale ejendomsværdiskat. En finansiering med

disse egenskaber kan ikke undværes, da det ellers sætter den øvrige

beskatning og fordeling under pres.

Lejeværdibeskatningen har været en del af personbeskatningen siden dens

indførelse i 1903. Men beskatningen af lejeværdien har medført stigende

forståelsesproblemer og derfor foreslås den erstattet med ejendomsværdiskat.

Ejendomsværdiskatten udskrives på samme grundlag som lejeværdibeskatningen -

den samlede ejendomsværdi.

Det midlertidige bidrag til ATP videreføres

Med henblik på en styrkelse af den private opsparing videreføres det

midlertidige bidrag til ATP, som blev indført for 1998. Videreførelsen er

samtidig et naturligt element i udmøntningen af de skærpede krav til

finanspolitikken.

Opsparingen er fortsat fradragsberettiget ved opgørelsen af den personlige

indkomst og vil fortsat blive tilskrevet krone for krone og forrentet på

individuelle konti i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til følgende lovforslag, der

fremsættes samtidig med dette lovforslag:

- forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsfonde med flere love

(Sammenlægning af arbejdsmarkedsfondene m.v.),

- forslag til lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat

(Ejendomsværdiskatteloven),

- forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Ændringer som

følge af lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat),

- forslag til lov om ændring af ligningsloven

(Befordringsfradragsjustering for lavindkomster og forhøjelse af

beskatningsprocenten for fri firmabil) og

- forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension med

flere love (Særlig pensionsopsparing).

Sidstnævnte lovforslag fremsættes af arbejdsministeren. Endvidere

fremsætter socialministeren lovforslag om ændring af lov om social pension,

der indebærer en forhøjelse af pensionstillæg for gifte pensionister, ligesom

der foretages ændringer af bekendtgørelse om forældrebetaling for ophold i

dagtilbud for børn og bekendtgørelse om deltagelse i klubtilbud og andre

socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, der indebærer en

fordobling af aftrapningsintervallet for daginstitutionsbetaling.

Provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser. 1999-2002

I. Indledning.

I det følgende er vist de provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af de

samlede justeringer på personskatteområdet mv. Beregningerne viser de

umiddelbare effekter af skattejusteringen beregnet på lovmodellen på grundlag

af en stikprøve på 0,3 pct. af befolkningen fremskrevet til 1998 under

forudsætning af uændret adfærd.

Erfaringsmæssigt giver lovmodelberegningerne et ret præcist billede af

ændringer i skattesystemet, selvom der selvsagt er knyttet usikkerhed til

opregning og fremskrivning af indkomstoplysningerne.

De foreslåede justeringer i skattesystemet i årene 1999-2002 skal ses som

en videreudvikling ad det spor som blev lagt med den seneste skattereform fra

1993.

Ændringerne er tilrettelagt, så de fortsætter styrkelsen af den private

opsparing og reduktionen af marginalskatterne især for de lavere lønnede på

arbejdsmarkedet finansieret ved en bredere skattebase og mindre skatteværdi

af fradragene.

Fordelingsprofilen i skattereformen fra 1993 blev fastlagt under

forudsætning af, at den gennemsnitlige kommunale skatteprocent forblev

konstant. Denne forudsætning blev blandt andet bygget på, at det skrå

skatteloft og den kommunale medfinansiering heraf ville udgøre et

tilstrækkeligt incitament til at holde kommuneskatterne i ro.

Det kan konstateres, at denne forudsætning ikke holdt. Den gennemsnitlige

kommunale skattesats er steget med 2,2 pct.point siden 1994 og udgør nu 32,4

pct. (inkl. kirkeskatten) i en gennemsnitskommune. Det betyder, at der i dag

kun findes ganske få kommuner, hvor det skrå skatteloft, der sætter loft over

beskatningen af den sidst tjente krone, ikke er effektivt for indkomster over

ca. 270.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag. Således udgør det gennemsnitlige

nedslag i topskatten 2,7 pct.point i 1998, svarende til en effektiv

topskattesats på 12,3 pct.

Ændringerne i den foreslåede justering af 1998-skattesystemet er med

baggrund heri målrettet, så de bliver til særlig fordel for de laveste

arbejdsindkomster og i mindre grad for de højere indkomster. Det har bl.a.

sin baggrund i, at de lavere indkomster fuldt ud er blevet pålagt de højere

kommuneskatter. Det er kun sket i begrænset omfang for de højeste indkomster,

som har fået nedslag som følge af det skrå skatteloft.

Det er gjort ved at sænke bundskatten med 2 pct.point og forhøje grænsen

for mellemskatten, der sætter ind ved godt 150.000 kr. før

arbejdsmarkedsbidrag, med 32.000 kr. (ca. 35.000 før AM-bidrag) frem til 2002

samt ved at fastholde det skrå skatteloft uændret på 58 pct. Den højere

mellemskattegrænse indebærer, at progressionen i beskatningen af lønindkomst

sætter ind på et højere niveau end i dag, hvor det sker ved indkomster

umiddelbart over dagpengemaksimum.

Skattesystemets bidrag til styrkelse af den private finansielle opsparing

sker ved at fjerne fradraget for negativ nettokapitalindkomst i grundlaget

for mellemskatten fra og med 1999, halvdelen i den statslige bundskat i 2000

og fuldt ud i grundlaget for bundskatten fra og med 2001.

Det betyder, at skatteværdien af rentefradraget gradvis sænkes fra 46,4

pct. i 1998 (40,4 pct. for skatteydere der ikke betaler mellemskat) til 32,4

pct. fra og med 2001 i en gennemsnitskommune. Strukturomlægningen vil aflaste

den almindelige finanspolitik, øge opsparingen og bidrage til at dæmpe

væksten i priserne på boligmarkedet, der er steget kraftigt de senere år.

Ligningsmæssige fradrag, f.eks. befordringsfradraget og fradrag for

faglige kontingenter, udgår af grundlaget for bundskatten i 2002 og får

dermed også en skatteværdi på gennemsnitlig 32,4 pct. imod 40,4 pct. i 1998.

Endelig afskaffes lejeværdien og erstattes med en kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat udskrevet på grundlag af ejerboligernes ejendomsværdi.

Bredere skattebase og lavere skatteprocenter gør endvidere det danske

skattesystem mere robust overfor den potentielle skattekonkurrence fra

udlandet.

Arbejdsmarkedsbidraget fastholdes til 8 pct.

II. Elementer i justeringen af personskatten.

Samtlige elementer, der indgår i justeringerne er i skematisk form vist i

nedenstående to oversigter.

Boks 1.

--------------------------------------------------------------------

Justeringer af personbeskatningen i 1999-2002 indeholdt i dette

lovforslag

--------------------------------------------------------------------

Bundskat: Bundskatten sænkes fra de nuværende 8 pct. til 7 1/2 ,

7, 6 1/2 og 6 pct. i 1999 til 2002.

Udskrivningsgrundlaget for den statslige bundskat

ændres ikke i 1999. Fra 2000-2002 ændres grundlaget

trinvist fra

skattepligtig indkomst - personfradrag til

personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst -

personfradrag.

Positiv nettokapitalindkomst bevares i bundskattegrund-

laget i alle årene. Negativ nettokapitalindkomst med-

regnes i grundlaget med halvdelen i 2000 og udgår fra

og med 2001.

Ligningsmæssige fradrag udgår af grundlaget fra og med

2002.

Mellemskat: Mellemskatteprocenten fastholdes uændret på 6 pct.

Mellemskattegrænsen hæves yderligere med 8.000 kr. år-

ligt i 1999-2002, i alt 32.000 kr.

Positiv nettokapitalindkomst bevares i mellemskatte-

grundlaget i alle årene. Negativ nettokapitalindkomst

udgår af mellemskattegrundlaget fra og med 1999.

Topskat: Topskatteprocenten fastholdes uændret på 15 pct. og

topskattegrænsen reguleres ikke yderligere. Indskud til

kapitalpensionsordninger tillægges topskattegrundlaget

fra og med 1999.

Al positiv nettokapitalindkomst uden bundfradrag med-

regnes til topskattegrundlaget fra 1999.

Skatteloft: Skatteloftet fastholdes på 58 pct. fra og med 1999.

Nedslaget reducerer ligesom efter gældende regler

topskatteprocenten.

Kommuneskat: Det kommunale udskrivningsgrundlag fastholdes uændret

til skattepligtig indkomst - personfradrag.

--------------------------------------------------------------------

Skatteprocenter m.v. indfases i 1999-2002, jf. bilag 2.

I de samtidigt med dette lovforslag fremsatte forslag foreslås

endvidere følgende justeringer af personbeskatningen m.v.

Boks 2.

--------------------------------------------------------------------

Justeringer af personbeskatningen m.v. i 1999-2002 i tilknyttede

lovforslag

--------------------------------------------------------------------

Beford- For personer med lønindkomst under 180.000 kr. for-

rings- højes befordringsfradraget med 25 pct., dog maks.

fradrag: 6.000 kr. For personer med lønindkomst over 180.000 kr.

reduceres forhøjelsen med 0,5 pct. og maks.beløbet med

2 pct. pr. 1.000 kr. indkomsten overstiger 180.000 kr.

Forhøjelsen er helt bortfaldet ved 230.000 kr.

Fri firma- Procentsatsen for beskatning af fri firmabil til

bil: rådighed forhøjes fra 23 pct. til 24 pct. i 1999 og til

25 pct. fra og med 2000.

AM-bidrag: Arbejdsmarkedsbidraget fastholdes på de nuværende 8

pct. i 1999-2002.

ATP-op- Den midlertidige ATP-opsparing i 1998 på 1 pct. af

sparing: grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget videreføres i

1999-2002.

Lejeværdien afløses af en kommunal og amtskommunal ejendomsværdi-

skat fra 2000:

Lejeværdi og standardfradrag samt begrænsningsreglerne

ophæves. Den gældende kommunale og amtskommunale grund-

skyld bevares.

Der indføres i stedet følgende kommunale ejendomsværdi-

skat som fordeles mellem amter og kommuner med hhv.

1/3 og 2/3:

Alle ejere: Der indføres fra 2000 en kommunal

ejendomsværdiskat på 10 0/00 af

det aktuelle års ejendomsværdi for

alle ejerboliger. Af ejendomsvær-

dien over 2.150.000 kr. betales

yderligere 20 0/00.

For nuværende ejere af parcelhuse

og sommerhuse gives der et bundfra-

drag i ejendomsværdiskatten på

4 0/00, maks 1.200 kr. og herudover

for nuværende ejere af alle typer

ejerboliger et ekstra fradrag på

2 0/00 af ejendomsværdien. Fra-

dragene bortfalder ved ejerskifte.

Pensionist- For ejere, der er fyldt 67 år,

nedslag: gives der herudover et indkomstaf-

hængigt nedslag i skatten på 4 0/00

af ejendomsværdien, dog maks. 6.000

kr. pr. helårsbolig og maks 2.000

kr. pr. sommerhus.

Begrænsnings- De eksisterende begrænsningsregler

regel: for stigningen i lejeværdiskatten

fra år til år tilpasses ejendoms-

værdiskatten og videreføres for

folke- og førtidspensionister fyldt

60 år samt efterlønsmodtagere, hvor

stigningen fra år til år begrænses

til maks. 500 kr., dog altid 20

pct. - 900 kr.

Indkomst- Pensionistnedslaget indkomstgradu-

graduering: eres. Nedslaget reduceres med 6

pct. af personlig indkomst + posi-

tiv nettokapitalindkomst + aktie-

indkomst udover 130.000 kr. for

enlige og 200.000 kr. for ægtepar.

(1999-niveau).

Daginstitu- Fordobling af aftrapningsintervallet for daginstitu-

tion: tionsbetaling.

Social Gifte pensionisters pensionstillæg forhøjes med 360 kr.

pension: årligt pr. pensionist i årene 1999 og 2000.

--------------------------------------------------------------------

Den reducerede daginstitutionsbetaling understøtter indsatsen overfor

børnefamilierne.

III. Provenumæssige virkninger.

De samlede provenumæssige virkninger er i tabel 1 opgjort som summen af

ændringerne i indkomstskat, ejendomsværdiskat, pensionstillæg og

daginstitutionsbetaling. Det bemærkes, at der er medregnet samtlige

provenuændringer af de foreslåede justeringer, også de provenuændringer der

er nævnt i de samtidigt med dette forslag fremsatte lovforslag. Det drejer

sig om en kommunal ejendomsværdiskat til erstatning for lejeværdien af egen

bolig, ændringer af befordringsfradraget, beskatningen af fri firmabil,

forhøjelse af pensionstillæg for gifte pensionister samt ændret

daginstitutionsbetaling.

Tabel 1. Provenuvirkning af forslag til skattejusteringer i

1999-2002.

--------------------------------------------------------------------

Indkomstår. 1998-niveau. 1999 2000 2001 2002

Ca. mill. kr.

I. Dette lovforslag............ 515 -1.220 -3.085 -4.515

Bundskatten sænkes med 1/2 pct.

point årligt i 1999-2002.

Bundskattegrundlaget udvides med

halvdelen af negativ nettokapi-

talindkomst i 2000, al negativ

nettokapitalindkomst fra 2001 og

med de ligningsmæssige fradrag

fra 2002........................ -2.625 -3.735 -5.030 -5.970

Negativ nettokapitalindkomst ud-

går af mellemskattegrundlaget

fra 1999........................ 2.235 2.235 2.240 2.275

Der gives ikke fradrag for kapi-

talpensionsindskud i topskatte-

grundlaget fra 1999 (* 1)....... 1.250 1.265 1.265 1.270

Det skrå skatteloft fastholdes

på 58 pct. fra 1999............. 410 810 1.190 1.535

Mellemskattegrænsen forhøjes med

8.000 kr. årligt i 1999 til 2002 -1.155 -2.195 -3.150 -4.025

Positiv nettokapitalindkomst

medregnes fuldt ud til top-

skattegrundlaget fra 1999....... 400 400 400 400

II. Forslag til lov om ændring

af ligningsloven.

(Befordringsfradragsjustering

for lavindkomster og forhøjelse

af beskatningsprocenten for fri

firmabil)....................... 80 160 160 20

Befordringsfradragsjustering for

lavindkomster fra 2002.......... 0 0 0 -140

Forhøjelse af beskatningsprocen-

ten for fri firmabil til rådig-

hed fra 23 pct. til 24 pct. i

1999 og til 25 pct. fra og med

2000 80 160 160 160

III. Forslag til lov om en kom-

munal og amtskommunal ejendoms-

værdiskat og forslag til lov om

ændring af forskellige skattelove. 0 820 1.460 1.660

Ny ejendomsværdiskat fra 2000

(* 2)(* 3)...................... 0 6.610 6.830 7.020

Bortfald af overskud af ejerbo-

lig fra 2000.................... 0 -5.730 -5.310 -5.300

Afledte virkninger på sociale

pensioner af bortfald af overskud

af ejerbolig fra 2000 (netto

efter skat)..................... 0 -60 -60 -60

IV. Forslag til lov om ændring

af lov om social pension -75 -150 -150 -155

Forhøjelse af pensionstillæg til

gifte pensionister med 360 kr.

årligt pr. pensionist i 1999 og

2000............................ -125 -250 -250 -250

Ændring i skat forhøjet pensions-

tillæg.......................... 50 100 100 95

V. Ændring af bekendtgørelse om

forældrebetaling for ophold i

dagtilbud for børn mv. -320 -320 -320 -320

Fordobling af aftrapningsinter-

vallet for daginstitutionsbetaling -320 -320 -320 -320

--------------------------------------------------------------------

Samlet provenuvirkning af juste-

ringer.......................... 200 -710 -1.935 -3.310

--------------------------------------------------------------------

Heraf: staten.................. 445 -2.465 -3.935 -5.370

kommunerne...................... -245 1.755 2.000 2.060

--------------------------------------------------------------------

Anm.: + = provenutab/merudgift.

Note: Provenuskønnene i tabellen er beregnet i den angivne rækkefølge og

er indbyrdes afhængige. De provenumæssige konsekvenser af de isolerede

ændringer af de enkelte elementer kan afvige væsentligt fra de angivne skøn,

jf. bl.a. note 2.

(* 1) Provenuskønnene er under forudsætning af, at der fortsat foretages

indskud og, at der ikke sker substitution til andre pensionsformer.

(* 2) Indkomstskatten af overskud af ejerbolig skønnes i 1998 at

udgøre ca. 6,8 mia. kr.

(* 3) Inkl. virkning af bortfald af nedslagene i ejendomsværdiskatten på 2

og 4, maks. 1.200 kr., ved ejerskifte som ved et normalt årligt salgsomfang

af ejerboliger skønnes at forøge provenuet af ejendomsværdiskatten med ca.

0,4 mia. kr. i 2000 og yderligere med ca. 0,2 mia. kr. årligt de følgende år.

Denne provenuvirkning er ikke indregnet i fordelingstabellerne.

Skattejusteringen indebærer i slutåret 2002 en samlet lettelse af

personskatten på ca. 10 mia. kr., hvoraf omkring halvdelen som følge af

afskaffelse af lejeværdien. Den ny ejendomsværdiskat skønnes at indbringe ca.

7 mia. kr.

I 1999 er den samlede virkning en nettobelastning af husholdningerne på

ca. 0,2 mia. kr. Virkningen af personskattedelen fremkommer primært som det

samlede resultat af, at negativ nettokapitalindkomst udgår af

mellemskattegrundlaget, at kapitalpensionsindskud tillægges

topskattegrundlaget, den højere mellemskattegrænse samt nedsættelsen af

bundskatten.

Staten får et merprovenu på ca. 0,4 mia. kr. som det samlede resultat af

sænkningen af bundskatten, bortfaldet af negativ nettokapitalindkomst i bund-

og mellemskatten, den reducerede fradragsværdi af kapitalpensionsindskud samt

det skrå skatteloft.

For kommunerne vil der i 1999 være tale om en (netto) merudgift på ca. 0,2

mia. kr. som følge af den reducerede daginstitutionsbetaling og et positivt

skatteprovenu fra de højere pensioner til gifte pensionister.

I 2000 vil der fremkomme et samlet provenutab på ca. 0,7 mia. kr., der

gradvis stiger til 3,3 mia. kr. i 2002 i takt med sænkningen af bundskatten.

I 2000, hvor lejeværdien erstattes med en kommunal ejendomsværdiskat,

bliver statens provenutab ca. 2,5 mia. kr., mens den kommunale sektor får et

merprovenu på knap 1,8 mia. kr. Det kommunale merprovenu hænger sammen med,

at indkomstskattetabet ved bortfaldet af lejeværdien på ca. 4,7 mia. kr. er

mindre end provenuet på ca. 6,6 mia. kr. fra den ny ejendomsværdiskat, der

fuldt ud tilfalder kommuner og amter.

Statens provenutab øges i 2001 til ca. 3,9 mia. kr. og til ca. 5,4 mia.

kr. i 2002 i kraft af den yderligere sænkning af bundskatten og den højere

bundskattegrænse.

Kommunernes gevinst er ca. 2 mia. kr. i 2001 og knap 2,1 mia. kr. i 2002.

De kommunale skatteforskydninger af skattejusteringerne m.v. vil indgå i

forhandlingerne om den kommunale økonomi.

IV. Fordelingsmæssige virkninger.

1. Fordelingsvirkninger for indkomstgrupper.

Fordelingsberegningerne viser et øjebliksbillede for familierne på basis

af eet års indkomster og fradrag. Over tiden vil en række af familierne

bevæge sig til andre indkomstkategorier mv. med deraf følgende andre

skattemæssige konsekvenser end de viste.

Fremgang og tilbagegang er for hvert af årene 1999 - 2002 målt i forhold

til uændrede skatteregler m.v. Ændringerne, der påvirker familiernes

rådighedsbeløb, er beregnet som summen af ændringerne i indkomstskat,

ejendomsværdiskat, overførselsindkomster og daginstitutionsbetaling.

Fordelingsberegningerne omfatter samtlige elementer, der indgår i

personskattejusteringerne. Den samlede indregnede provenuændring afviger dog

lidt fra provenutallene i tabel 1. Dette skyldes stikprøveskævhed i

lovmodelberegningerne. Bl.a. er udgiften til fordobling af

aftrapningsintervallet for daginstitutionsbetaling 320 mill. kr., men indgår

som følge af stikprøveskævhed kun i fordelingstabellerne med 240 mill. kr.

Endvidere er den del af provenuet af ejendomsværdiskatten, som skyldes

ejerskifte ikke indregnet, jf. note 3 til tabel 1.

Elementerne, der i overvejende grad påvirker fordelingsprofilen er:

* Nedsættelsen af bundskatten der virker på indkomsten helt fra

personfradraget.

* Den højere mellemskattegrænse målretter skattelettelsen til lav- og

mellemindkomster.

* Sænkningen af fradragenes skatteværdi.

* Skatteloftet på 58 pct.

* Indbetaling til kapitalpension der ikke længere kan fradrages i

topskatten.

* Den reducerede daginstitutionsbetaling.

Alt i alt er det samlede billede af fordelingsprofilen, jf. tabel 2 og 3,

at de relativt største forbedringer, når justeringerne er fuldt gennemført,

tilfalder lav- og mellemindkomstgrupperne med beskedne fradrag. I slutåret

2002 er det i gennemsnit 1-2 pct. i den disponible indkomst. De højeste

indkomster får derimod tilbagegang i rådighedsbeløb i forhold til uændret

videreførelse af det gældende skattesystem på i gennemsnit 1-2 pct. Faldet i

skatteværdien af fradragene, herunder rentefradrag, rammer især skatteydere

med højere indkomster.

Dette skal bl.a. ses i lyset af, at marginalskatteprocenterne (inkl.

arbejdsmarkedsbidrag) reduceres med ca. 2 pct.point for de laveste indkomster

og med ca. 7 pct.point for personer, der ligger over niveauet for dagpenge i

kraft af den højere mellemskattegrænse, og at marginalskatten for de højeste

indkomster fastholdes uændret.

Forskydningerne skal ses i lyset af, at personskattejusteringen er

nogenlunde provenuneutral i 1999, men sammensat således, at der er lettelse

på knap 2 mia. kr. til familier med fremgang og stramninger på ca. 2 mia. kr.

til familier med tilbagegang i rådighedsbeløb. I de følgende år er

justeringerne underfinansieret med op til ca. 4,1 mia. kr. i 2002. Her er der

imidlertid tale om lettelser på ca. 6,5 mia. kr. til familier med fremgang og

stramninger på ca. 2,4 mia. kr. til familier med tilbagegang i

rådighedsbeløb, jf. senere tabel 4.

For alle familier under eet bliver der tale om en (netto) gevinst på ca.

1.400 kr. pr. familie i slutåret 2002.

4/5 af familierne får fremgang i rådighedsbeløb på ca. 2.700 kr. pr.

familie og 1/5 tilbagegang på 3.900 kr. pr. familie, når justeringen er fuldt

gennemført i 2002.

Fremgang og tilbagegang er for hvert af årene målt i forhold til uændrede

skatteregler. Men for langt de færreste familier er justeringerne

ensbetydende med et år-til-år fald i levestandard. Den gradvise indfasning

vil give husholdningerne tid til tilpasning.

Fordelingsvirkningerne for lavindkomstgrupperne er iøvrigt præget af, at

der her findes mange unge ikke-forsørgere (lejere og hjemmeboende) samt

pensionister.

Enlige med indkomster under ca. 250.000 kr. får i gennemsnit fremgang i

rådighedsbeløbet på ca. 1/2 pct. i 1999. For enlige med højere indkomster vil

der være tale om en reduktion på ca. 1/2 - 1 1/2 pct., jf. tabel 2.

I 2002, hvor justeringen er fuldt indfaset, vil der i gennemsnit være

fremgang for enlige med indkomster på op til ca. 300.000 kr. på 1-2 pct. og

mest til indkomster fra 150.000-250.000 kr., hvor der findes ca. 650.000

personer. Enlige med indkomster fra ca. 300.000-400.000 kr. får stort set

status quo, mens enlige med højere indkomster får reduktion i

rådighedsbeløbet på 1-2 pct. eller i gennemsnit ca. 4.400 kr. Denne gruppe

omfatter ca. 50.000 personer.

Tabel 2. Indkomstfordeling. Enlige.

Gennemsnitlig ændring i rådighedsbeløb i 1999-2002 i forhold til

gældende regler. (1998-niveau).

--------------------------------------------------------------------

Gns. ændring i rådighedsbeløb

Personlig

indkomst før

fradrag af

AM-bidrag

og ATP-

opsparing

--------------------------------------------------------------------

Antal

familier 1999 2000

--------------------------------------------------------------------

Kr. (1.000) Kr. Pct.(* 1) Kr. Pct.(* 1)

Under 100.000..... 697 245 0,4 440 0,8

100.001-150.000... 434 535 0,6 865 1,0

150.001-200.000... 339 755 0,6 1.335 1,1

200.001-250.000... 313 645 0,5 1.360 1,0

250.001-300.000... 185 -175 -0,1 385 0,2

300.001-400.000... 125 -1.255 -0,6 -850 -0,4

400.001-500.000... 31 -2.735 -1,1 -3.810 -1,5

500.001-600.000... 9 -3.860 -1,3 -4.680 -1,6

Over 600.000...... 8 -6.695 -1,5 -8.660 -1,9

--------------------------------------------------------------------

I alt 2.141 235 0,2 605 0,6

--------------------------------------------------------------------

Gns. ændring i rådighedsbeløb

Personlig

indkomst før

fradrag af

AM-bidrag

og ATP-

opsparing

--------------------------------------------------------------------

Antal

familier 2001 2002

--------------------------------------------------------------------

Kr. (1.000) Kr. Pct.(* 1) Kr. Pct.(* 1)

Under 100.000 697 630 1,1 840 1,4

100.001-150.000 434 1.160 1,3 1.400 1,6

150.001-200.000 339 1.925 1,6 2.325 2,0

200.001-250.000 313 2.105 1,5 2.680 1,9

250.001-300.000 185 1.075 0,6 1.690 1,0

300.001-400.000 125 -315 -0,2 240 0,1

400.001-500.000 31 -3.655 -1,5 -3.010 -1,2

500.001-600.000 9 -4.805 -1,6 -4.615 -1,6

Over 600.000 8 -9.030 -2,2 -9.845 -2,2

--------------------------------------------------------------------

I alt 2.141 1.015 0,9 1.375 1,3

--------------------------------------------------------------------

Anm.: Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 0,3 pct. af befolkningen.

- = fald i rådighedsbeløb.

(* 1) I pct. af »rådighedsbeløb« (personlig indkomst + positive

kapitalindkomster (ekskl. overskud af ejerbolig) + aktieindkomst over

progressionsgrænsen 3 indkomstskat efter gældende regler)

For ægtepar, hvor ægtefællerne tilsammen har indkomst på op til omkring

400.000 kr., hvilket gælder for halvdelen af parrene, er der gennemsnitlig

fremgang i rådighedsbeløbet på op til 3/4 pct. i 1999, jf. tabel 3. For

ægtepar med samlet indkomst over 400.000 kr. er der gennemsnitlig tilbagegang

i 1999 på op til 0,3-1,2 pct. af parrets samlede rådighedsbeløb.

I 2002 får 70 pct. af ægteparrene (ca. 750.000 familier) med samlet

indkomst på op til ca. 500.000 kr. fremgang på i gennemsnit 1/2 - 2 pct.

En gruppe på ca. 15 pct. (140.000 par) med indkomster på 500-600.000 kr.

bevarer stort set status quo, mens der i gennemsnit er tilbagegang for par

med indkomster over 600.000 kr. For den højeste indtægtsgruppe (ca. 42.000

par med indkomster over 800.000 kr.) er reduktionen i gennemsnit ca. 1 pct.

eller 6.500 kr.

Tabel 3. Indkomstfordeling. Ægtepar.

Gennemsnitlig ændring i rådighedsbeløb i 1999-2002 i forhold til

gældende regler. (1998-niveau).

--------------------------------------------------------------------

Gns. ændring i rådighedsbeløb

Personlig

indkomst før

fradrag af

arbejdsm. bi-

drag og ATP-

opsparing

--------------------------------------------------------------------

Antal

familier 1999 2000

--------------------------------------------------------------------

Kr. (1.000) Kr. Pct.(* 1) Kr. Pct.(* 1)

Under 100.000..... 11 65 0,1 610 0,9

100.001-150.000... 81 720 0,6 1.450 1,3

150.001-200.000... 70 735 0,5 1.130 0,8

200.001-250.000... 85 1.320 0,8 1.290 0,8

250.001-300.000... 85 1.155 0,6 1.225 0,6

300.001-400.000... 184 320 0,1 1.060 0,4

400.001-500.000... 231 -860 -0,3 -35 0,0

500.001-600.000... 139 -2.280 -0,7 -1.690 -0,5

600.001-800.000... 103 -3.455 -0,9 -2.910 -0,7

Over 800.000...... 42 -7.010 -1,2 -8.180 -1,5

--------------------------------------------------------------------

I alt 1.031 -760 -0,3 -260 -0,1

--------------------------------------------------------------------

Gns. ændring i rådighedsbeløb

Personlig

indkomst før

fradrag af

arbejdsm. bi-

drag og ATP-

opsparing

--------------------------------------------------------------------

Antal

familier 2001 2002

--------------------------------------------------------------------

Kr. (1.000) Kr. Pct.(* 1) Kr. Pct.(* 1)

Under 100.000..... 11 760 1,1 895 1,3

100.001-150.000 81 1.700 1,5 2.065 1,8

150.001-200.000 70 1.440 1,0 1.480 1,0

200.001-250.000 85 1.610 0,9 1.980 1,2

250.001-300.000 85 1.580 0,8 1.955 1,0

300.001-400.000 184 1.720 0,7 2.385 1,0

400.001-500.000 231 740 0,3 1.760 0,6

500.001-600.000 139 -1.040 -0,3 45 0,0

600.001-800.000 103 -2.315 -0,6 -1.130 -0,3

Over 800.000 42 -8.205 -1,5 -6.550 -1,2

--------------------------------------------------------------------

I alt 1.031 275 0,1 1.150 0,4

--------------------------------------------------------------------

Anm.: Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 0,3 pct. af befolkningen.

- = fald i rådighedsbeløb.

(* 1) I pct. af »rådighedsbeløb« (personlig indkomst + positive

kapitalindkomster (ekskl. overskud af ejerbolig) + aktieindkomst over

progressionsgrænsen - indkomstskat efter gældende regler)

2. Fordelingsvirkninger for socioøkonomiske grupper.

Tabel 4. Samlet virkning af justeringerne i 1999-2002 fordelt på

erhvervsaktive og ikke-erhvervsaktive familier i forhold til gældende regler.

(1998-niveau).

--------------------------------------------------------------------

1999

Ændring i Erhv. Pensio- Andre Alle

rådigheds- aktive nister ikke-erhv. familier

beløb aktive

--------------------------------------------------------------------

Antal familier: (1.000)

Stigning 1.235 728 232 2.195

Uændret

(+/-100 kr.) 93 2 141 236

Fald 709 27 5 741

--------------------------------------------------------------------

I alt, familier 2.037 757 378 3.172

--------------------------------------------------------------------

Provenu-ændring: Ca. mill. kr.

Stigning 1.185 455 150 1.790

Fald -2.015 -50 -10 -2.075

--------------------------------------------------------------------

I alt -830 405 140 -285

--------------------------------------------------------------------

2000

Ændring i Erhv. Pensio- Andre Alle

rådigheds- aktive nister ikke-erhv. familier

beløb aktive

--------------------------------------------------------------------

Antal familier: (1.000)

Stigning 1.300 691 243 2.234

Uændret

(+/-100 kr.) 54 9 115 178

Fald 683 57 20 760

--------------------------------------------------------------------

I alt, familier 2.037 757 378 3.172

--------------------------------------------------------------------

Provenu-ændring: Ca. mill. kr.

Stigning 2.520 855 255 3.630

Fald -2.445 -125 -35 -2.605

--------------------------------------------------------------------

I alt 75 730 220 1.025

--------------------------------------------------------------------

2001

Ændring i Erhv. Pensio- Andre Alle

rådigheds- aktive nister ikke-erhv. familier

beløb aktive

--------------------------------------------------------------------

Antal familier: (1.000)

Stigning 1.373 696 252 2.321

Uændret

(+/-100 kr.) 41 8 102 151

Fald 623 53 24 700

--------------------------------------------------------------------

I alt, familier 2.037 757 378 3.172

--------------------------------------------------------------------

Provenu-ændring: Ca. mill. kr.

Stigning 3.675 1.180 340 5.195

Fald -2.580 -105 -45 -2.730

--------------------------------------------------------------------

I alt 1.095 1.075 295 2.465

--------------------------------------------------------------------

2002

Ændring i Erhv. Pensio- Andre Alle

rådigheds- aktive nister ikke-erhv. familier

beløb aktive

--------------------------------------------------------------------

Antal familier: (1.000)

Stigning 1.445 717 256 2.418

Uændret

(+/-100 kr.) 36 5 96 137

Fald 556 35 26 617

--------------------------------------------------------------------

I alt, familier 2.037 757 378 3.172

--------------------------------------------------------------------

Provenu-ændring: Ca. mill. kr.

Stigning 4.495 1.550 405 6.450

Fald -2.300 -65 -45 -2.410

--------------------------------------------------------------------

I alt 2.195 1.485 360 4.040

--------------------------------------------------------------------

Anm.: Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 0,3 pct. af befolkningen.

Note: - = fald i familiernes rådighedsbeløb (merprovenu).

* I 1999 får ca. 2,2 mill. familier højere rådighedsbeløb på

gennemsnitligt ca. 800 kr. end ved uændret lovgivning. Antal og beløb vokser

gradvist frem til år 2002, hvor den gennemsnitlige fremgang udgør 2.700 kr.

for ca. 2,4 mill. familier.

* 6 ud af 10 erhvervsaktive familier får fremgang på gennemsnitligt 1.000

kr. i 1999. Dette antal øges i 2002 til 7 ud af 10 erhvervsaktive familier,

hvor den gennemsnitlige fremgang er 3.100 kr.

* Ca. 740.000 familier skønnes at få et mindre rådighedsbeløb i 1999 på

gennemsnitligt 2.800 kr. i forhold til gældende regler. Dette antal falder

til ca. 600.000 familier i 2002 med gennemsnitlig reduktion på ca. 3.900 kr.

* Ca. 95 pct. af pensionistgruppen får fremgang i rådighedsbeløb på i

gennemsnit 625 kr. i 1999 stigende til ca. 2.300 kr. i 2002.

* 75 pct. af familierne vil alt i alt få forøget rådighedsbeløbet med

2.700 kr. i 2002 i forhold til uændrede skatteregler, 20 pct. tilbagegang på

i gennemsnit 3.900 kr. og 5 pct. reguleringer på +/- 100 kr.

3. Spredningsprofil på fordelingsvirkningerne.

Tabel 5 viser de gennemsnitlige reguleringer af rådighedsbeløbene.

Det generelle billede er, at de ønskede strukturændringer i skattesystemet

opnås med moderate udsving i de disponible indkomster i forhold til

fortsættelse af uændrede regler.

Tabel 5. Spredningsprofil. Alle familier. Størrelsen af ændring i

rådighedsbeløb i 1999-2002 i forhold til gældende regler. (1998-niveau).

--------------------------------------------------------------------

1999 2000

--------------------------------------------------------------------

Ændring i Antal Gns. Antal Gns.

rådigheds- familier ændring familier ændring

beløb

Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr.

Stigning

Over 10.000... 4 12.150 13 14.330

5.001-10.000.. 15 6.705 57 6.415

2.501-5.000... 37 3.170 311 3.305

1.001-2.500... 563 1.370 811 1.755

101-1.000..... 1.576 480 1.042 605

Stigning

i alt......... 2.195 815 2.234 1.625

Uændret

(+/-100)...... 236 15 178 10

Fald

101-1.000..... 214 -515 196 -515

1.001-2.500... 217 -1.630 219 -1.665

2.501-5.000... 178 -3.545 180 -3.540

5.001-10.000.. 116 -6.755 120 -6.825

Over 10.000... 16 -12.550 45 -15.340

Fald i alt... 741 -2.805 760 -3.430

--------------------------------------------------------------------

I alt 3.172 -90 3.172 325

--------------------------------------------------------------------

Ændring i Antal Gns. Antal Gns.

rådigheds- familier ændring familier ændring

beløb

Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr.

Stigning

Over 10.000... 16 14.170 24 13.650

5.001-10.000.. 143 6.615 248 6.595

2.501-5.000... 646 3.450 721 3.640

1.001-2.500... 829 1.600 1.006 1.590

101-1.000..... 687 675 419 595

Stigning

i alt......... 2.321 2.240 2.418 2.665

Uændret

(+/-100)...... 151 10 137 5

Fald

101-1.000..... 171 -525 152 -490

1.001-2.500... 182 -1.690 167 -1.680

2.501-5.000... 172 -3.570 151 -3.610

5.001-10.000.. 121 -6.945 98 -6.940

Over 10.000... 54 -16.260 49 -17.035

Fald i alt... 700 -3.900 617 -3.905

--------------------------------------------------------------------

I alt........ 3.172 775 3.172 1.270

--------------------------------------------------------------------

Anm.: Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 0,3 pct. af befolkningen.

- betyder fald i rådighedsbeløb.

* I 1999 vil ca. 20.000 familier opleve fremgang på over 5.000 kr. i

forhold til gældende regler. I 2002 vil det være ca. 280.000 familier.

* Ca. 130.000 familier får reduktion på over 5.000 kr. i 1999 og antallet

er ca. 150.000 i 2002. Det er bl.a. familier med stort skatteloftsnedslag og

store renteudgifter og/eller ligningsmæssige fradrag og/eller fri firmabil

til rådighed.

* Spredningsprofilen for de højeste indkomster er præget af, at en stor

del af husstandene har store indskud til kapitalpension. I et vist omfang kan

skattestramningen for disse opsparingsordninger neutraliseres ved at flytte

indskuddene til ordninger med løbende udbetalinger eller ved at reducere

indskuddet.

4. Aldersprofil på fordelingsvirkningerne.

I tabel 6 er vist hvorledes justeringen påvirker rådighedsbeløbene for de

forskellige generationer.

Tabel 6. Aldersprofil. Alle familier. Gennemsnitlig ændring i

rådighedsbeløb i 1999-2002 i forhold til gældende regler.

(1998-niveau).

--------------------------------------------------------------------

Alder Familier Gns. ændring i rådighedsbeløb

--------------------------------------------------------------------

1999 2000

Kr. Antal Gns. --------------------------------

(1.000) ind-

komst

1.000 kr. Kr. Pct.(* 1) Kr. Pct.(* 1)

Under 25 år.. 515 113 370 0,5 675 0,9

25-29 år..... 321 207 405 0,3 895 0,7

30-39 år..... 562 293 -185 -0,1 45 0,0

40-49 år..... 534 364 -920 -0,4 -465 -0,2

50-59 år..... 434 345 -775 -0,4 -120 -0,1

60-66 år..... 210 241 80 0,1 840 0,5

67 år og over 595 155 525 0,4 825 0,7

--------------------------------------------------------------------

I alt....... 3.171 245 -90 -0,1 325 0,2

--------------------------------------------------------------------

Alder Familier Gns. ændring i rådighedsbeløb

--------------------------------------------------------------------

2001 2002

Kr. Antal Gns. --------------------------------

(1.000) ind-

komst

1.000 kr. Kr. Pct.(* 1) Kr. Pct.(* 1)

Under 25 år.. 515 113 1.015 1,3 1.245 1,6

25-29 år..... 321 207 1.415 1,1 1.790 1,3

30-39 år..... 562 293 435 0,2 915 0,5

40-49 år..... 534 364 -55 0,0 525 0,2

50-59 år..... 434 345 425 0,2 1.030 0,5

60-66 år..... 210 241 1.340 0,8 1.910 1,2

67 år og over 595 155 1.345 1,1 1.965 1,7

--------------------------------------------------------------------

I alt 3.171 245 775 0,5 1.270 0,8

--------------------------------------------------------------------

Anm.: Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 0,3 pct. af befolkningen.

- betyder fald i rådighedsbeløb.

(* 1) I pct. af »rådighedsbeløb« (personlig indkomst + positive

kapitalindkomster (ekskl. overskud af ejerbolig) + aktieindkomst over

progressionsgrænsen 3 indkomstskat efter gældende regler)

* I 1999 får de helt unge og de ældste aldersklasser fremgang, mens

familier fra 30 til 60 år i gennemsnit får tilbagegang i rådighedsbeløb.

Denne aldersprofil skal ses i lyset af reduktionen af værdien af

rentefradraget og stramningen af skatteloftet. I 2002 får samtlige

aldersgrupper i gennemsnit fremgang, men fremgangen er mindst for de 30-60

årige og størst for de unge og ældste generationer.

* Aldersprofilen skal i øvrigt ses i lyset af, at gennemsnitsindkomsten

topper for aldersgrupperne mellem 40 og 50 år.

5. Virkningerne fordelt efter familiernes boligform.

Tabel 7 viser ændringerne for de forskellige indkomstgrupper i ejer- og

lejerbolig, når justeringen er fuldt gennemført i 2002.

Tabel 7. Indkomstfordeling for ejer-/lejerfamilier. Gennemsnitlig

ændring i rådighedsbeløb for ejer- og lejerfamilier i 2002.

(1998-niveau).

--------------------------------------------------------------------

Personlig ind- Gennemsnitlig ændring i

komst før AM- Antal familier rådighedsbeløb

bidrag og ATP Ejere Lejere Ejere Lejere

--------------------------------------------------------------------

Kr. (1.000) (1.000) Kr. Pct.(* 1) Kr. Pct.(* 1)

Under 100.000.. 125 583 975 1,4 810 1,5

100.001-150.000 151 364 1.315 1,2 1.580 1,8

150.001-200.000 157 253 1.000 0,7 2.910 2,5

200.001-250.000 183 214 995 0,6 3.845 2,7

250.001-300.000 159 111 485 0,3 3.605 2,1

300.001-400.000 221 88 840 0,4 3.340 1,6

400.001-500.000 224 39 640 0,2 4.410 1,6

500.001-600.000 134 14 -720 -0,2 -4.270(* 2) -1,3

600.001-800.000 100 8 -1.920 -0,5 - 890(* 2) -0,2

over 800.000... 43 1 -6.650 -1,7 -2.785(* 2) -0,6

--------------------------------------------------------------------

Alle familier 1.497 1.675 325 0,2 2.110 2,0

--------------------------------------------------------------------

Anm.: Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 0,3 pct. af befolkningen.

- betyder fald i rådighedsbeløb.

(* 1) I pct. af »rådighedsbeløb« (personlig indkomst + positive

kapitalindkomster (ekskl. overskud af ejerbolig) + aktieindkomst over

progressionsgrænsen - indkomstskat efter gældende regler)

(* 2) Som følge af få observationer i stikprøven i disse

indkomstintervaller er ændringsbeløbene forbundet med stor usikkerhed.

* De laveste indkomstgrupper blandt lejerne er domineret af mange unge,

pensionister og andre overførselsindkomstmodtagere, mens ejerfamilierne ofte

består af parfamilier med to indkomster. Gennemsnitsindkomsten er 338.000 kr.

for ejere og 162.000 kr. for lejere.

* Fordelingsprofilen for ejere og lejere er præget af, at ejerfamilier har

gennemsnitlig højere indkomster end familier i lejebolig. Da de foreslåede

skattejusteringer primært er til gunst for lav- og mellemindkomster, giver

det sig således også udslag i fordelingsprofilen, hvor familier i lejebolig

generelt set kommer bedre ud af justeringerne end familier i ejerbolig.

* For tilsvarende indkomster får lejerne gennemgående de største

fremgange, hvilket afspejler boligejernes større renteudgifter.

* For såvel ejere som lejere er den gennemsnitlige tilbagegang i

rådighedsbeløb for de højeste indkomster.

Virkningen af skattejusteringen for ejer og lejere fordelt på

aldersgrupper er vist i tabel 8 i slutåret 2002.

Tabel 8. Aldersprofil for ejer-/lejerfamilier. Gennemsnitlig

ændring i rådighedsbeløb for ejer- og lejerfamilier i 2002.

(1998-niveau).

--------------------------------------------------------------------

Ejere Lejere

Alder -------------------------------------------------------

Antal Gns. Antal Gns.

ind- ind-

komst komst

--------------------------------------------------------------------

(1.000) 1.000 kr. (1.000) 1.000 kr.

Under 25 år.. 44 190 470 106

25-29 år..... 99 256 222 185

30-39 år..... 283 370 280 215

40-49 år..... 340 447 194 218

50-59 år..... 295 409 140 210

60-66 år..... 138 284 72 158

67 år-....... 298 185 297 125

--------------------------------------------------------------------

Alle

familier..... 1.497 338 1.675 162

--------------------------------------------------------------------

Gennemsnitlig ændring i

Alder rådighedsbeløb

-------------------------------------------------------

Ejere Lejere

Kr. Pct.(* 1) Kr. Pct.(* 1)

Under 25 år.. 220 0,2 1.340 1,8

25-29 år..... 315 0,2 2.450 2,1

30-39 år..... -810 -0,3 2.655 1,9

40-49 år..... -600 -0,2 2.490 1,8

50-59 år..... 420 0,2 2.310 1,7

60-66 år..... 1.750 0,9 2.225 2,0

67 år-....... 1.735 1,2 2.190 2,4

--------------------------------------------------------------------

Alle

familier..... 325 0,2 2.110 2,0

--------------------------------------------------------------------

Anm.: Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 0,3 pct. af befolkningen.

- betyder fald i rådighedsbeløb.

(* 1) I pct. af »rådighedsbeløb« (personlig indkomst + positive

kapitalindkomster (ekskl. overskud af ejerbolig) + aktieindkomst over

progressionsgrænsen - indkomstskat efter gældende regler)

* Boligejere under 30 år og over 50 år får gennemsnitlig fremgang. Ejere i

30-50 års alderen får tilbagegang på gennemsnitligt knap 700 kr. årligt pr.

familie, hvilket bl.a. skal ses med baggrund i, at disse familier har

gennemsnitsindkomster på over ca. 400.000 kr., og at renteudgifterne typisk

er højest i denne fase af livsforløbet.

* For lejerne er fordelingsprofilen aldersmæssigt mere jævn, dog med

tendens til lidt større fremgang til de ældste aldersklasser.

5. Skattejusteringens virkning for forskellige familietyper.

I tabel 9 er vist virkningen af de foreslåede skattejusteringer for 10

familietyper med forskellige indkomster, renteudgifter og boligform. De 3 af

familierne (familie 8-10) modtager overførselsindkomster. Ændringen i

rådighedsbeløb er for hvert af årene målt i forhold til en uændret

videreførelse af det gældende skattesystem ligesom i lovmodelberegningerne og

angivet i 1998-prisniveau.

De erhvervsaktive lav- og mellemindkomstfamilier (nr. 1 og 2) med

forholdsvis små renteudgifter får i alle årene fremgang i rådighedsbeløb. Det

skyldes bl.a., at nedsættelsen af bundskatten og forhøjelsen af

mellemskattegrænsen for disse familier overstiger virkningen af den lavere

fradragsværdi for renteudgifterne og de ligningsmæssige fradrag. Fremgangen i

rådighedsbeløbet er på ca. 0,7-0,9 pct. i 1999 stigende til ca. 2-3 pct. i

2002.

For lønmodtageren med 158.000 kr. betyder det ekstra 900 kr. i 1999 og

ekstra 2.000 kr. i 2002. For den lidt højere lønnede med 210.000 kr. bliver

det også ekstra 900 kr. i 1999 stigende til knap 4.000 kr. i 2002.

Tabel 9. Eksempler på ændring i rådighedsbeløb for familietyper i

1999 - 2002 i forhold til gældende regler.

--------------------------------------------------------------------

Familietype Ændring i rådighedsbeløb (1998-prisniveau)

----------------------------------------------

1999 2000 2001 2002

--------------------------------------------------------------------

Erhvervsaktive Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct.

1. Enlig i leje-

bolig. Indkom-

st 158.400 kr.

Faglige kon-

tingenter

8.700 kr. 927 0,9 1.457 1,4 1.997 1,8 2.021 1,8

2. Enlig i leje-

bolig. Indkom-

st 210.000 kr.

Renteudgifter

5.000 kr. Fag-

lige kontingen-

ter 9.500 kr. 917 0,7 1.988 1,5 3.115 2,3 3.844 2,8

3. Enlig i ejer-

lejlighed.

Indkomst

450.000 kr.

Ejendomsværdi

1.000.000 kr.

Renteudgifter

60.000 kr.

Faglige kon-

tingenter

9.500 kr. -1.015 -0,4 -1.715 -0,7 -1.980 -0,8 -793 -0,3

4. Ægtepar i

ejerbolig.

Indkomst

175.000/

150.000 kr.

Ejendomsværdi

700.000 kr.

Renteudgifter

35.000 kr.

Faglige kon-

tingenter

2x9.500 kr. 664 0,3 750 0,3 785 0,3 862 0,4

5. Ægtepar i

lejebolig.

Indkomst

275.000/

175.000 kr.

Renteudgifter

10.000 kr.

Faglige kon-

tingenter

2 x 9.500 kr.

40 km daglig

befordring 1.940 0,7 4.201 1,5 6.589 2,3 7.889 2,7

6. Ægtepar i

ejerbolig.

Indkomst

350.000/

200.000 kr.

Ejendomsværdi

1.300.000 kr.

Renteudgifter

75.000 kr.

Faglige kon-

tingenter

2 x 9.500 kr.

Fri bil (værdi

200.000 kr.). -1.790 -0,6 -2.994 -0,9 -2.447 -0,8 -515 -0,2

7a. Ægtepar i

ejerbolig.

Indkomst

600.000/

250.000 kr.

Ejendomsværdi

1.500.000 kr.

Renteudgifter

80.000 kr.

Faglige kon-

tingenter

2 x 9.500 kr.

50 km daglig

befordring. -460 -0,1 -507 -0,1 41 0,0 1.688 0,3

7b. Som familie 7a.

men med maks.

indskud på

kapitalpension

(2 x 33.100

kr.) -4.880 -1,0 -5.354 -1,0 -5.244 -1,0 -4.027 -0,8

Overførselsind-

komstmodtagere

8. Enlig dag-

pengemodtager

i lejebolig.

Dagpenge i alt

139.880 kr.

Faglige kon-

tingenter

9.500 kr. 490 0,5 994 1,0 1.517 1,5 1.470 1,4

9. Enlig pensio-

nist med ATP

på 7.000 kr.

Lejebolig.

Pensionsind-

komst

93.216 kr. 345 0,5 700 0,9 1.065 1,4 1.439 1,9

10. Pensionist-

ægtepar uden

anden indkom-

st. Lejebolig.

Pensionsind-

komst

134.760 kr. 783 0,7 1.565 1,5 1.934 1,8 2.314 2,1

--------------------------------------------------------------------

Anm.: Ændring i rådighedsbeløbet fremkommer som ændring i skat og pension

samt tillæg af evt. ejendomsværdiskat. De anførte indkomster m.v. er for

1998. Kommuneskatten er 32,4 pct. i alle årene. Procenten angiver ændring i

pct. af rådighedsbeløb.

For ægteparret i ejerbolig med indkomster på omkring 300.000 kr. og

renteudgifter på 35.000 kr. (familie nr. 4) er fremgangen på ca. 1/2 pct. i

alle årene svarende til 700 - 800 kr. (i 1998-prisniveau) ekstra om året.

Denne familie betaler ikke mellemskat i dag.

Ægteparret med tilsammen 450.000 kr. (nr. 5), hvoraf den ene ægtefælle

tjener 275.000 kr. og den anden 175.000 kr., får fremgang på godt 1/2 pct. i

1999, eller ca. 2.000 kr. Beløbet øges gradvis de følgende år til ca. 2 1/2

pct. i 2002 svarende til knap 8.000 kr. ekstra. Dette par betaler ikke

topskat og får det maksimale ud af lettelsen på mellemskatten, idet uudnyttet

bundfradrag i mellemskatten hos den ene ægtefælle kan overføres og udnyttes

hos den anden ægtefælle.

For (funktionær)ægteparret med indkomst på 350.000/200.000 kr.,

forholdsvis høje renteudgifter og fri bil (nr. 6) er der tilbagegang i alle

årene. I 2002 er det ca. 500 kr. Tilbagegangen skyldes den lavere skatteværdi

af renteudgifterne og forhøjelsen af procentsatsen for fri firmabil til

rådighed.

For familierne i ejerbolig med høje indkomster (nr. 3 og 7a) giver

justeringen tilbagegang på 500 - 1.000 kr. i 1999. I 2002 er der en

tilbagegang på ca. 800 kr. for den enlige med 450.000 kr., mens

højindkomstfamilien med 850.000 kr. får fremgang på ca. 0,3 pct. eller ca.

1.700 kr.

Skatteændringerne for disse to familier, der betaler topskat, skal i

øvrigt ses på baggrund af, at de begge har fået et utilsigtet

skatteloftsnedslag som følge af de stigende kommuneskatter siden 1994. For

personen med 450.000 kr. drejer det sig om ca. 3.500 kr. i 1998 og for

ægteparret om ca. 6.500 kr.

For højindkomstægteparret er endvidere vist virkningen af

skattejusteringerne, hvis begge ægtefæller hvert år indskyder

maksimumsbeløbet på en kapitalpensionsordning og dermed bliver omfattet af de

foreslåede regler, hvor indskud på kapitalpension tillægges

topskattegrundlaget (jf. nr. 7b).

Den ændrede behandling af indskud på kapitalpension udløser en

skattestigning på ca. 5.000 kr. i 2002 for personer, der betaler topskat

(forudsat, at der fortsat indskydes på kapitalpension). Den ene ægtefælle i

eksemplet bliver ikke påvirket af de ændrede fradragsregler for

kapitalpensionsindskud, da personen ikke betaler topskat. For familien (nr.

7b) er tilbagegangen i rådighedsbeløb i forhold til uændrede skatteregler på

ca. 4.000 kr. eller 1 pct. i 2002.

For familierne på overførselsindkomster er der fremgang i rådighedsbeløb i

alle årene på ca. 1/2 pct. i 1999 stigende til 1 1/2 -2 pct. i 2002.

Tabel 10 viser virkningen for familietyperne 1 og 4, hvis disse har børn i

daginstitution og derved bliver omfattet af de forbedrede regler for

daginstitutionsbetaling, hvor aftrapningsintervallet for fripladstilskud

fordobles. For den enlige i eksemplet med 1 barn i institution bliver

fremgangen på 5.900 kr. i 1999 stigende til 7.200 kr. i 2002 svarende til 6

pct. af rådighedsbeløbet.

For ægteparret med 2 børn i institution bliver fremgangen i 1999 på 5.300

kr. stigende til 6.400 kr. i 2002 eller ca. 2 1/2 pct.

Tabel 10. Familier med børn i daginstitution. 1999 - 2002.

--------------------------------------------------------------------

Familietype Ændring i rådighedsbeløb (1998-prisniveau)

1999 2000 2001 2002

Erhvervsaktive med

børn i daginstitution Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct.

Enlig i lejebolig.

Indkomst 158.400 kr.

Faglige kontingenter

8.700 kr. 1 barn i

vuggestue. 5.881 5,1 6.584 5,6 7.028 5,9 7.231 6,0

Ægtepar i ejerbolig.

Indkomst 175.000/

150.000 kr.

Ejendomsværdi

700.000 kr.

Renteudgifter

35.000 kr.

Faglige kontingen-

ter 2 x 9.500 kr.

2 børn (vuggestue

+ børnehave). 5.346 2,2 5.576 2,2 5.762 2,3 6.364 2,5

---------------------------------------------------------------------

Anm.: Ændring i rådighedsbeløbet fremkommer som ændring i skat og

daginstitutionsbetaling samt tillæg af evt. ejendomsværdiskat. De anførte

indkomster m.v. er for 1998. Kommuneskatten er 32,4 pct. i alle årene.

Procenten angiver ændring i pct. af rådighedsbeløb.

I tabel 11 er for overførselsindkomstmodtagere i eksempel 8 og 10 vist

virkningen af skattejusteringerne, hvis de pågældende familier bor i en

ejerbolig og har (beskedne) renteudgifter.

Tabel 11. Overførselsindkomstmodtagere i ejerbolig. 1999 - 2002.

--------------------------------------------------------------------

Familietype Ændring i rådighedsbeløb (1998-prisniveau)

1999 2000 2001 2002

--------------------------------------------------------------------

Overførselsind-

komstmodtagere i Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct.

ejerbolig

--------------------------------------------------------------------

Enlig dagpengemod-

tager i ejerlej-

lighed. Ejendoms-

værdi 400.000 kr.

Renteudgifter

15.000 kr. Fag-

lige kontingenter

9.500 kr. 455 0,4 378 0,4 420 0,4 395 0,4

Pensionistægtepar

uden anden indkom-

st. Ejerlejlighed.

Ejendomsværdi

400.000 kr. Rente-

udgifter 5.000 kr. 778 0,7 1.365 1,3 1.574 1,4 1.961 1,8

--------------------------------------------------------------------

Anm.: Ændring i rådighedsbeløbet fremkommer som ændring i skat og pension

samt tillæg af evt. ejendomsværdiskat. De anførte indkomster m.v. er for

1998. Kommuneskatten er 32,4 pct. i alle årene. Procenten angiver ændring i

pct. af rådighedsbeløb.

Fremgangen i rådighedsbeløb er lidt mindre end for tilsvarende

lejerfamilier uden renteudgifter.

Endelig er i tabel 12 vist virkningen for en lønmodtager med en indkomst,

der netop giver maksimale dagpenge i tilfælde af ledighed. Denne indkomst er

ca. 169.000 kr., idet dagpengene beregnes som 90 pct. af lønnen fratrukket

arbejdsmarkedsbidraget.

Dette eksempel viser, at en lønmodtager, der netop har den lønindkomst,

der giver ret til maks. dagpenge, vil få en større fremgang i rådighedsbeløb

end en ledig, der oppebærer maksimale dagpenge på 139.880 kr. Årsagen er, at

lønmodtageren med den højere indkomst har et større grundlag at få

bundskattelettelse på. Forskellen er ca. 500 kr. i 1999 stigende til ca.

1.100 kr. i 2002 (alt i 1998-prisniveau).

Tabel 12. Dagpengemodtager med maks. dagpenge sammenlignet med

erhvervsaktiv der ved ledighed kan få maks. dagpenge. 1999-2002.

--------------------------------------------------------------------

Familietype Ændring i rådighedsbeløb (1998-prisniveau)

1999 2000 2001 2002

--------------------------------------------------------------------

Overførselsind- Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct.

komstmodtagere i

ejerbolig

Enlig ledig i

lejebolig med

maks. dagpenge

139.880 kr. 490 0,5 994 1,0 1.517 1,5 1.470 1,4

Enlig i lejebolig.

Lønindkomst

168.937 kr. 1.035 1,0 1.995 1,9 2.597 2,4 2.616 2,4

--------------------------------------------------------------------

Anm.: Ændring i rådighedsbeløbet fremkommer som ændring i skat. De anførte

indkomster m.v. er for 1998. Kommuneskatten er 32,4 pct. i alle årene.

Procenten angiver ændring i pct. af rådighedsbeløb.

6. Marginalskatterne i skatteskalaen.

Med en kommuneskat på 32,4 pct. (inkl. kirkeskat) som for

gennemsnitskommunen i 1998 er nedenfor vist marginalskatteprocenterne for

1999-2002. Til sammenligning er vist marginalskatterne i 1993 og 1998. For

1993 er kommuneskatten 30,2 pct.

Tabel 13 og 14 viser bl.a. den markante sænkning af marginalskatten for

lønindkomst, der er sket fra 1993 til 1998 og videreføres i den nedre del af

skatteskalaen frem til 2002. For lavindkomsterne og de lavere

mellemindkomster sænkes marginalskatten, inkl. arbejdsmarkedsbidrag, med ca.

2 - 7,5 pct.point fra 1998 til 2002. For de højere mellemindkomster er

sænkningen på ca. 2 pct., mens der for de højeste indkomster ikke sker nogen

sænkning af marginalskatten på lønindkomst de kommende år, idet skatteloftet

fastholdes på 58 pct.

Tabel 13. Marginalskatteprocenter for personlig indkomst, inkl.

arbejdsmarkedsbidrag. 1993-2002.

--------------------------------------------------------------------

1993 1998 1999 2000 2001 2002

--------------------------------------------------------------------

- - - - Pct. - - - -

Laveste 50,6(*) 45,2 44,7 44,2 43,8 43,3

Mellemste/

laveste(* 1) 52,2 50,7 44,7 44,2 43,8 43,3

Mellemste(* 2) 58,2 50,7 50,2 49,8 49,3 48,8(* 3)

Højeste i gen-

nemsnitskommune 68,7 62,0 62,0 62,0 62,0 62,0

Højeste = skatte-

loft + kirkeskat 68,7 62,0 62,0 62,0 62,0 62,0

--------------------------------------------------------------------

(*) Efter 3 pct.-fradrag.

(* 1) Omfatter fra 1999 arbejdsindkomst hos personer, der slipper for

mellemskat pga. forhøjelsen af mellemskattegrænsen.

(* 2) I 1993 inkl. 6 pct.-skat, som blev udfaset i 1994 og 1995.

(* 3) For personer med befordringsfradragstillæg i 2002, der aftrappes i

indkomstintervallet mellem 180.000 kr. og 230.000 kr., er marginalskatten 3,9

pct.point højere.

Tabel 14. Marginalskatteprocenter for personlig indkomst, ekskl.

arbejdsmarkedsbidrag. 1993-2002. Sociale og private pensioner samt dagpenge

mv.

--------------------------------------------------------------------

1993 1998 1999 2000 2001 2002

--------------------------------------------------------------------

- - - - Pct. - - - -

Laveste 50,6(*) 40,4 39,9 39,4 38,9 38,4

Mellemste/

laveste(* 1) 52,2 46,4 39,9 39,4 38,9 38,4

Mellemste(* 2) 58,2 46,4 45,9 45,4 44,9 44,4

Højeste i gen-

nemsnitskommune 68,7 58,7 58,7 58,7 58,7 58,7

Højeste = skatte-

loft + kirkeskat 68,7 58,7 58,7 58,7 58,7 58,7

--------------------------------------------------------------------

(*) Efter 3 pct.-fradrag.

(* 1) Omfatter fra 1999 indkomst hos personer, der slipper for mellemskat

pga. forhøjelsen af mellemskattegrænsen.

(* 2) I 1993 inkl. 6 pct.-skat, som blev udfaset i 1994 og 1995.

Marginalskatten for negativ nettokapitalindkomst sænkes fra 1998 og frem

til år 2002 med ca. 8 - 14 pct.point, mens den for positiv

nettokapitalindkomst sænkes med ca. 2 pct.point. Marginalskatten for positiv

nettokapitalindkomst hos personer med de højeste indkomster sænkes ikke frem

til 2002.

Tabel 15. Marginalskatteprocenter for kapitalindkomst. 1993-2002.

--------------------------------------------------------------------

1993 1998 1999 2000 2001 2002

--------------------------------------------------------------------

- - - - Pct. - - - -

Laveste, negativ 52,2 40,4 39,9 35,9 32,4 32,4

Laveste, positiv 52,2 40,4 39,9 39,4 38,9 38,4

Mellemste, negativ 52,2 46,4 39,9 35,9 32,4 32,4

Mellemste, positiv 58,2 46,4 45,9 45,4 44,9 44,4

Højeste i gennem-

snitskommune 68,7 58,7 58,7 58,7 58,7 58,7

--------------------------------------------------------------------

Skatteværdien af ligningsmæssige fradrag sænkes i årene 1999-2002 med 1/2

pct.point om året svarende til sænkningen af bundskatten.

I 2002, hvor fradragene alene fragår i den skattepligtige indkomst til

kommunen, reduceres skatteværdien med yderligere 6 pct.point, jfr. tabel 16.

Det gælder f.eks. for kontingenter til fagforening og A-kasse. For

befordringsfradraget vedr. transport mellem hjem og arbejdsplads indføres der

for lav- og mellemindkomster en særlig ordning med forhøjelse af fradraget,

der neutraliserer sænkningen af skatteværdien fra 2002.

Tabel 16. Marginalskatteprocenter for ligningsmæssige fradrag.

--------------------------------------------------------------------

1993 1998 1999 2000 2001 2002

--------------------------------------------------------------------

- - - - Pct. - - - -

Ligningsmæssige

fradrag 52,2 40,4 39,9 39,4 38,9 32,4

--------------------------------------------------------------------

7. Gennemsnitlige marginalskatter beregnet på repræsentativt

grundlag.

Marginalskatteprocenterne for samtlige 4,5 mill. skattepligtige personer

beregnet på grundlag af repræsentative lovmodelberegninger er vist i tabel 17

og 18. Marginalskatterne er for 1993 beregnet med 1993-kommuneskatteprocenter

(30,2 pct.), mens der for 1998 og 2002 er anvendt 1998-kommuneskatteprocenter

(32,4 pct.).

Tabel 17 dokumenterer det skift nedad i marginalskatterne, inkl.

arbejdsmarkedsbidrag, som 1993-skattereformen har medført frem til 1998, og

som justeringen frem til år 2002 vil videreføre. Således har ca. 57 pct. af

de skattepligtige en marginalskat for lønindkomst på under 50 i 1998, mens

kun hver fjerde havde det i 1993. I 2002 vil det være 80 pct. af alle

skattepligtige, der har en marginalskat (inkl. arbejdsmarkedsbidrag) af

lønindkomst på under 50. Antallet med marginalskat over 60 vil stige

beskedent.

For kapitalindkomst har 98 pct. af de skattepligtige i 1998 en

marginalskat på under 50 pct., mens kun hver fjerde lå under 50 pct. i 1993.

I 2002 vil 95 pct. af de skattepligtige have en marginalskatteprocent på

under 45 pct. for negativ nettokapitalindkomst, mens der bliver tale om en

beskeden stigning i antallet med en marginalskatteprocent over 55. I forhold

til de gamle 1993-regler er der tale om et markant fald i antallet med høje

marginalskatter for kapitalindkomst.

Tabel 17. Alle skattepligtige fordelt efter marginale skattesatser

efter 1993-regler, efter gældende regler i 1998 og efter justeringerne i

2002.

--------------------------------------------------------------------

Marginal skattesats Lønindkomst

------------------------------------------------

1993 1998 2002

--------------------------------------------------------------------

Pct. Antal Antal Antal

(1.000) Pct. (1.000) Pct. (1.000) Pct.

0-44 735 16 1.000 22 2.355 53

45-49 360 8 1.565 35 1.215 2

50-54 1.685 38 1.195 27 110 2

55-59 1.080 24 20 0 65 1

60-64 50 1 700 16 735 16

65- 570 13 0 0 0 0

I alt 4.480 100 4.480 100 4.480 100

--------------------------------------------------------------------

Marginal skattesats Kapitalindkomst

------------------------------------------------

1993 1998 2002

--------------------------------------------------------------------

Pct. Antal Antal Antal

(1.000) Pct. (1.000) Pct. (1.000) Pct.

0-44 965 22 2.300 51 4.235 95

45-49 195 4 2.095 47 50 1

50-54 2.970 66 1 0 20 0

55-59 320 7 84 2 175 4

60-64 10 0 0 0 0 0

65- 20 0 0 0 0 0

--------------------------------------------------------------------

I alt 4.480 100 4.480 100 4.480 100

--------------------------------------------------------------------

Anm.: Lovmodelberegninger på grundlag af stikprøve på ca. 0,3 pct. af

befolkningen. Marginalskattesatserne for lønindkomst er for 1998 og 2002

opgjort inkl. arbejdsmarkedsbidrag. Marginalskatterne i 2002 er inkl.

aftrapning af befordringsfradragstillægget men ekskl. aftrapning af

ejendomsværdiskatten for pensionister.

Tabel 18 viser, at næsten 80 pct. af alle skattepligtige får en lavere

marginalskat på lønindkomst i 2002 i forhold til gældende 1998-regler, mens

kun ca. 4 pct. får højere marginalskat.

De ca. 8 pct. (ca. 380.000 personer), der får reduceret marginalskatten af

lønindkomst på mere end 5 pct.point, omfatter personer med indkomst i

intervallet for forhøjelsen af mellemskattegrænsen. De ca. 2 pct. (80.000

personer), der får forhøjet marginalskatten med mere end 10 pct.point,

omfatter personer med fradrag for indskud på kapitalpensionsordninger, der

kommer til at betale topskat som følge af bortfald af

kapitalpensionsfradraget i topskattegrundlaget.

Med hensyn til kapitalindkomst befinder personerne med negativ

nettokapitalindkomst sig i gruppen med fald i marginalskatten på 5 pct.point

og derover. Personer med positiv nettokapitalindkomst får fald på 2

pct.point. En lille gruppe med positiv nettokapitalindkomst vil opleve en

stigning på over 10 pct.point. Det drejer sig om personer, der bliver

omfattet af topskat som følge af, at bundfradraget i kapitalindkomsten på

21.400 kr. ved beregning af topskat bortfalder, og al positiv

nettokapitalindkomst medregnes.

Tabel 18. Personer fordelt efter ændring i marginalskattesats for

lønindkomst og kapitalindkomst efter gældende 1998-regler i forhold til 2002

efter justeringerne.

--------------------------------------------------------------------

Ændring i marginalskat fra Lønindkomst Kapitalindkomst

1998 til 2002 Antal Antal

--------------------------------------------------------------------

- - - - Pct. point - - - - (1.000) Pct. (1.000) Pct.

Falder med mere end 10,0.... 8 0 1.870 42

5,1-10,0.................... 370 8 985 22

2,6-5,0..................... 12 0 15 0

1,1-2,5..................... 2.915 65 1.090 24

0,1-1,0..................... 235 5 35 1

Alle med fald.............. 3.540 79 3.995 89

Uændret.................... 780 17 360 8

Stiger 0,1-1,0.............. 15 0 1 0

1,1-2,5..................... 15 0 1 0

2,6-5,0..................... 35 1 5 0

5,1-10,0.................... 15 0 15 0

Stiger mere end 10,0........ 80 2 103 2

Alle med stigning.......... 160 4 125 3

--------------------------------------------------------------------

I alt...................... 4.480 100 4.480 100

--------------------------------------------------------------------

Anm.: Lovmodelberegninger på grundlag af stikprøve på ca. 0,3 pct. af

befolkningen. Marginalskattesatserne for lønindkomst er for 1998 og 2002

opgjort inkl. arbejdsmarkedsbidrag. Marginalskatterne i 2002 er inkl.

aftrapning af befordringsfradragstillægget men ekskl. aftrapning af

ejendomsværdiskatten for pensionister.

Resultaterne kan sammenfattes således:

* Alt i alt får 3,5 mill. skattepligtige eller 80 pct. en lavere

marginalskat af lønindkomst (inkl. arbejdsmarkedsbidrag) i 2002 i forhold til

1998. For hovedparten (2/3) er reduktionen 1 - 1 1/2 pct.-point.

* For 380.000 personer (8 pct.) falder marginalskatten af lønindkomst mere

end 5 pct.-point i 2002.

* Ca. 100.000 personer (2 pct.) får en marginalskat af lønindkomst, der er

5 pct.-point højere i 2002.

* 80 pct. af de skattepligtige vil have en marginalskat af lønindkomst

(inkl. arbejdsmarkedsbidrag) under 50 pct. i 2002. I 1998 er det ca. 55 pct.,

og i 1993 var det ca. hver fjerde.

* Alt i alt får 4 mill. personer (90 pct.) reduceret marginalskatten af

negativ nettokapitalindkomst i 2002.

* For 65 pct. eller 2,9 mill. personer reduceres marginalskatten af

negativ kapitalindkomst med mere end 5 pct.-point i 2002, mens 25 pct. (1,1

mill.) får reduktion på 1 - 2 1/2 pct.-point.

* Ca. 100.000 personer med positiv nettokapitalindkomst får forøget

marginalskatten med mere end 10 pct.-point i 2002.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

De foreslåede justeringer af personbeskatningen m.v. er ikke specielt

møntet på erhvervslivet, men har samlet set positive erhvervsøkonomiske

konsekvenser bl.a. i kraft af positive incitamentsvirkninger for

arbejdsudbuddet blandt erhvervsaktive med lav- og mellemindkomster. Endvidere

vil der blive større incitament til at være beskæftiget frem for ledig og

bedre incitamenter til at arbejde flere timer.

Fordelingsvirkningerne for gruppen af selvstændigt erhvervsdrivende svarer

i det store og hele til virkningerne for andre grupper af erhvervsaktive.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes ikke at have erhvervsadministrative konsekvenser.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget om skattejusteringer og de samtidigt fremsatte forslag om

særlig pensionsopsparing, sammenlægning af arbejdsmarkedsfondene m.v., lov om

kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat, ændringer som følge af lov om

kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat samt befordringsfradragsjustering

for lavindkomster og forhøjelse af beskatningsprocent for fri firmabil

skønnes samlet at medføre engangsudgifter på i størrelsesordenen 50 mill. kr.

til edb og information for ToldSkat. Hertil kommer driftsudgifter på i alt

8,7 mill. kr. årligt samt merforbrug på 4 årsværk i 6 år i ToldSkat svarende

til i alt 1,4 mill. kr. årligt. Endelig skønnes forslagene at medføre øgede

driftsudgifter samt merarbejde i kommunerne.

Af de samlede statslige udgifter skønnes nærværende forslag om

skattejusteringer at medføre engangsudgifter på 22 mill. kr. til edb og

information, driftsudgifter på 3 mill. kr. årligt samt et merforbrug på 4

årsværk i 6 år. Derudover skønnes forslagene om kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat med nogen usikkerhed at medføre engangsudgifter på ca. 21

mill. kr. samt årlige driftsudgifter på 5 mill. kr. Forslaget vedrørende

befordringsfradraget m.v. skønnes at medføre engangsudgifter på ca. 1,5 mill.

kr. Forslaget vedrørende den særlige pensionsopsparing skønnes at medføre

engangsudgifter på 4 mill. kr. samt årlige driftsudgifter på 0,7 mill. kr.

Forslaget om sammenlægning af arbejdsmarkedsfondene skønnes at medføre

engangsudgifter på 2 mill. kr. For kommunerne skønnes forslagene om kommunal

og amtskommunal ejendomsværdiskat og den særlige pensionsopsparing at medføre

øgede driftsudgifter samt merarbejde.

De administrative konsekvenser fremgår også af de enkelte forslag.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I henhold til gældende regler udgør bundskatten 8 pct. af den

skattepligtige indkomst for indkomståret 1998 og senere indkomstår.

Ved forslaget sænkes bundskatteprocenten over en 4-årig periode med 0,5

pct.-point hvert år, således at procenten udgør 6 pct. for indkomståret 2002

og senere indkomstår.

Over samme 4-årige periode ændres beregningsgrundlaget gradvist.

Bundskatten beregnes - som hidtil - af den skattepligtige indkomst for

indkomståret 1999, men fra og med indkomståret 2002 vil bundskatten blive

beregnet af den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af positiv

kapitalindkomst.

I løbet af de mellemliggende år - indkomstårene 2000 og 2001 - fjernes

negativ kapitalindkomst fra beregningsgrundlaget. For indkomståret 2000

medregnes halvdelen af negativ kapitalindkomst ved opgørelsen af

bundskattegrundlaget, mens negativ kapitalindkomst helt udgår af

beregningsgrundlaget for bundskatten fra og med indkomståret 2001.

Under indfasningen i indkomstårene 2000 og 2001 fastsættes

beregningsgrundlaget for bundskatten med udgangspunkt i den skattepligtige

indkomst. Der foreslås indsat en særlig bestemmelse om, at underskud i

skattepligtig indkomst ikke fragår ved opgørelsen af

beregningsgrundlaget for bundskatten for indkomstårene 2000 og 2001.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at beregningsgrundlaget for

bundskatten nedbringes ved modregning af underskud i personlig indkomst fra

og med indkomståret 2000, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 7-12.

Fradrag i skattepligtig indkomst (ligningsmæssige fradrag) indgår med fuld

værdi ved beregningen af bundskatten til og med indkomståret 2001. Herefter

beregnes bundskatten udelukkende af den personlige indkomst med tillæg af

positiv kapitalindkomst.

I stk. 4 foreslås en særlig bestemmelse for beregning af bundskat hos

ægtefæller. Bestemmelsen sikrer, at der er neutralitet i beskatningen af

ægtefællers kapitalindkomst i den forstand, at ægtefællernes samlede skat

skal være uafhængig af, hos hvem af ægtefællerne kapitalindkomsten beskattes.

Da beregningsgrundlaget for bundskatten er uændret for indkomståret 1999,

således at negativ kapitalindkomst fragår fuldt ud ved opgørelsen af

beregningsgrundlaget, tillægges bestemmelsen først virkning fra og med

indkomståret 2000, jf. lovforslagets § 4, stk. 2.

Bestemmelsen indebærer, at det fra og med indkomståret 2001 er

ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, der indgår ved

opgørelsen af beregningsgrundlaget. Hvis en af ægtefællerne har negativ

kapitalindkomst, modregnes dette beløb således i den anden ægtefælles

positive kapitalindkomst, inden bundskattegrundlaget opgøres.

For indkomståret 2000 modregnes den negative kapitalindkomst i ægtefællens

positive kapitalindkomst, inden halvdelen af eventuelt resterende negativ

kapitalindkomst tillægges ved opgørelsen af beregningsgrundlaget.

Eksempel: Opgørelse af beregningsgrundlag for bundskat for

indkomståret 2000

--------------------------------------------------------------------

Ægtefælle 1 Kr. Ægtefælle 2 Kr.

Personlig indkomst 300.000 400.000

Kapitalindkomst -90.000 60.000

Ligningsmæssige fradrag 10.000 10.000

--------------------------------------------------------------------

Skattepligtig indkomst 200.000 450.000

Modregning af negativ

kapitalindkomst 60.000 -60.000

50 pct. af resterende

negativ kapitalindkomst 15.000

--------------------------------------------------------------------

Bundskattegrundlag 275.000 390.000

--------------------------------------------------------------------

I eksemplet indebærer modregningen, at bundskattegrundlaget for ægtefælle

1 bliver 30.000 kr. højere end for en enlig med tilsvarende indkomstforhold.

Det skyldes, at modregningen af negativ kapitalindkomst i ægtefælle 2's

positive kapitalindkomst nedsætter den negative kapitalindkomst, som kan

fradrages med halvdelen ved opgørelsen af ægtefælle 1's bundskattegrundlag.

Til gengæld bliver ægtefælle 2's bundskattegrundlag 60.000 kr. lavere end for

en enlig med tilsvarende indkomstforhold.

Det vil kun være for indkomståret 2000, at den foreslåede sambeskatning af

ægtefællernes kapitalindkomst kan indebære, at en ægtefælle kan få et højere

bundskattegrundlag end en enlig med tilsvarende indkomstforhold. Fra og med

indkomståret 2001 kan denne situation ikke opstå, da (halvdelen af) negativ

kapitalindkomst ikke længere indgår i bundskattegrundlaget. For ægtefællerne

set samlet vil sambeskatningen af kapitalindkomst være fordelagtig både for

indkomståret 2000 og senere indkomstår.

Til nr. 2

I henhold til gældende regler beregnes mellemskat med 6 pct. af den del af

personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst og fradrag af

negativ kapitalindkomst, der overstiger et bundfradrag på 139.000 kr. (1998).

Det foreslås, at negativ kapitalindkomst med virkning fra og med

indkomståret 1999 ikke længere medregnes ved opgørelsen af

beregningsgrundlaget for mellemskatten, der derved kommer til at udgøre 6

pct. af den del af den personlige indkomst med tillæg af positiv

kapitalindkomst, der overstiger bundfradraget.

Bundfradragets nuværende grundbeløb på 105.100 kr. foreslås forhøjet,

således at bundfradraget - med den skønnede udvikling i reguleringstallet

efter personskattelovens § 20 - for hvert af indkomstårene 1999-2002 forhøjes

med 8.000 kr. i forhold til det forrige indkomstårs regulerede grundbeløb.

Bundfradraget skønnes herefter at udgøre 194.000 kr. for indkomståret 2002.

I stk. 3 foreslås indsat en særlig bestemmelse for beregning af mellemskat

hos ægtefæller. Bestemmelsen indebærer, at negativ kapitalindkomst hos en

ægtefælle kan modregnes i positiv kapitalindkomst hos den anden ægtefælle,

inden mellemskatten beregnes. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er

samlevende ved indkomstårets udløb. Bestemmelsen sikrer, at der er

neutralitet i beskatningen af ægtefællers kapitalindkomst i den forstand, at

ægtefællernes samlede skat bliver uafhængig af, hos hvem af ægtefællerne

kapitalindkomsten beskattes.

Hvis en gift person ikke kan udnytte bundfradraget, kan den uudnyttede del

som hidtil overføres til den anden ægtefælle, hvis bundfradrag forhøjes med

den uudnyttede del. Det er dog en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende

ved indkomstårets udløb.

Den gældende bestemmelse i personskattelovens § 6 a, stk. 4, foreslås

ophævet. I henhold til bestemmelsen kan en gift person, hvis positive

personlige indkomst med fradrag af negativ kapitalindkomst udgør et negativt

beløb, fradrage dette beløb ved beregningen af mellemskat for den anden

ægtefælle. Bestemmelsen har ingen betydning, når negativ kapitalindkomst ikke

længere fragår ved opgørelsen af mellemskattegrundlaget.

Til nr. 3-6

Efter gældende regler beregnes topskat af personlig indkomst med tillæg af

positiv kapitalindkomst over 21.400 kr. (1998), i det omfang beløbet

overstiger et bundfradrag på 251.200 kr. (1998). Topskatteprocenten udgør 15

pct.

For ægtefæller indgår kapitalindkomst i beregningsgrundlaget, i det omfang

ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst overstiger 42.800 kr.

(1998). Topskatten af denne del af kapitalindkomsten, beregnes hos den

ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst.

Der foreslås to ændringer i beregningsgrundlaget for topskat.

For det første foreslås, at såvel private indskud på kapitalpension som

indskud på kapitalpensioner i ansættelsesforhold - herunder arbejdstagerens

egen andel af indskuddet - ikke nedsætter beregningsgrundlaget ved

topskatteberegningen. Tilsvarende foreslås for indbetalinger til

kapitalforsikringer i pensionsøjemed.

Dette gennemføres ved at fastholde fradrags/bortseelsesret for

kapitalpensionsindskud og indbetalinger til kapitalforsikring ved opgørelsen

af den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 3, og

pensionsbeskatningslovens § 19, men til gengæld lægge

indskuddet/indbetalingen til i det skattegrundlag, der beregnes topskat af.

Fradraget/bortseelsesretten fjernes således ved skatteberegningen, hvorimod

indskud på kapitalpension og indbetalinger til kapitalforsikring behandles

som hidtil ved indkomstopgørelsen. Derved bevares fradragsretten for

kapitalpensionsindskud og kapitalforsikringsindbetalinger ved beregning af

bund- og mellemskat samt kommunale skatter.

For det andet foreslås, at al positiv kapitalindkomst indgår i

beregningsgrundlaget for topskatten. Det vil sige, at også positiv

kapitalindkomst, der ikke overstiger 21.400 kr./42.800 kr. (1998) medregnes

ved opgørelsen af beregningsgrundlaget. For ægtefæller er det - som efter

gældende regler - ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, der

indgår i beregningsgrundlaget for topskat.

Topskatteprocenten foreslås fastholdt uændret på 15 pct., ligesom

bundfradraget på 251.200 kr. (1998) ikke foreslås ændret.

Til nr. 7-9

Reglerne for fremførsel og overførsel af underskud fastholdes i vidt

omfang. Der vil således fortsat skulle skelnes mellem underskud i

skattepligtig indkomst og underskud i personlig indkomst. Ændringen af

bundskattegrundlaget indebærer imidlertid, at nedsættelse af

bundskattegrundlaget i tilfælde af underskud skal ændres fra at følge

reglerne for underskud i skattepligtig indkomst for indkomståret 1999 til at

følge reglerne for underskud i personlig indkomst fra og med indkomståret

2000.

Behandlingen af underskud i skattepligtig indkomst fastholdes uændret for

indkomståret 1999, idet bundskatten som hidtil beregnes af den skattepligtige

indkomst.

Fra og med indkomståret 2000 ændres beregningsgrundlaget for bundskatten.

Det foreslås, at beregningen af skatteværdien af underskud i skattepligtig

indkomst samtidig ændres, så skatteværdien beregnes med procenterne for

kommunal og amtskommunal indkomstskat samt kirkelige afgifter. Skatteværdien

af underskud i skattepligtig indkomst formindskes derved med procenten for

bundskat fra og med indkomståret 2000.

Det foreslås som hidtil, at årets underskud i skattepligtig indkomst

omregnes og modregnes i tillægsskatter, dvs. mellemskat, topskat og skat af

aktieindkomst over 35.000 kr. (1998). Da bundskatten ikke længere beregnes af

den skattepligtige indkomst, indgår bundskatten fra og med indkomståret 2000

i de tillægsskatter, som skatteværdien af underskud i skattepligtig indkomst

kan modregnes i. Til gengæld kan underskud i skattepligtig indkomst ikke

nedbringe grundlaget for beregning af bundskat fra og med indkomståret 2000,

jf. den under § 1, nr. 1, foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 3, 4. pkt.

Resterende underskud fremføres til modregning i skattepligtig indkomst og

- efter omregning til skatteværdi - i eventuelle tillægsskatter i de

efterfølgende 5 indkomstår.

Hvis personen er gift, modregnes underskuddet i ægtefællens skattepligtige

indkomst og - efter omregning til skatteværdi - tillægsskatter, før et

eventuelt resterende underskud fremføres.

Til nr. 10-12

Reglerne for overførsel og fremførsel af underskud i personlig indkomst

foreslås i vidt omfang - ligesom reglerne vedrørende underskud i

skattepligtig indkomst - fastholdt. Med virkning fra og med indkomståret

2000, jf. lovforslagets § 4, stk. 4, foreslås det dog, at underskud i

personlig indkomst tillige modregnes inden opgørelsen af beregningsgrundlaget

for bundskatten. Efter gældende regler modregnes underskud i personlig

indkomst udelukkende inden opgørelsen af beregningsgrundlaget for mellemskat

og topskat.

Det foreslås endvidere, at der ved overførsel og fremførsel af underskud i

personlig indkomst korrigeres for, at indskud på kapitalpension og

indbetalinger til kapitalforsikringer tillægges topskattegrundlaget, således

at underskud i personlig indkomst modregnes i positiv personlig indkomst

tillagt indskud på kapitalpension og indbetalinger til kapitalforsikringer.

Med andre ord reduceres det underskud i personlig indkomst, der kan overføres

til en eventuel ægtefælle eller fremføres til modregning i efterfølgende

indkomstår, med foretagne indskud på kapitalpension og indbetalinger til

kapitalforsikringer.

Underskud i personlig indkomst modregnes først i den positive personlige

indkomst, inden (resterende) underskud modregnes i kapitalpensionsindskud

m.v., der er tillagt den positive personlige indkomst. De øvrige regler om

modregningsrækkefølge m.v. ved overførsel og fremførsel af underskud i

personlig indkomst fastholdes uændret.

Til nr. 13

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af den

gældende § 6 a, stk. 4, jf. forslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 14

I forbindelse med overførsel af underskud mellem ægtefæller ses der i

nogle tilfælde bort fra udenlandsk personlig indkomst ved opgørelsen af

skattepligtig og personlig indkomst. Derved kan fradragne eller ikke

medregnede indskud på kapitalpensionsordninger og indbetalinger til

kapitalforsikringer i pensionsøjemed indgå i et underskud i personlig

indkomst.

Et underskud i personlig indkomst vil reducere beregningsgrundlaget for

topskatten hos den af ægtefællerne, der får overført underskuddet. Hvis denne

ægtefælle havde foretaget et kapitalpensionsindskud m.v., ville indskuddet

efter de foreslåede regler blive tillagt beregningsgrundlaget for topskatten,

jf. forslagets § 1, nr. 4.

I det omfang underskuddet, der overføres til ægtefællen, modsvares af

fradragne eller ikke medregnede kapitalpensionsindskud m.v., får indskuddet

således en utilsigtet fradragsværdi ved beregning af topskatten. Det foreslås

derfor, at der kun kan overføres den del af et underskud i personlig

indkomst, som ikke modsvares af personens fradragne eller ikke medregnede

kapitalpensionsindskud m.v.

Til nr. 15 og 16

Der er tale om en omformulering af reglerne om det skrå skatteloft.

Reglerne sikrer, at ingen del af en indkomst beskattes over en given procent.

Ændringen har ingen materiel betydning. Skatteloftet udgør uændret 58 pct.

for indkomståret 1999 og senere indkomstår.

Til nr. 17

Der er tale om redaktionelle ændringer. Med forslaget ophæves for det

første den gældende overgangsbestemmelse vedrørende fremførsel af negativ

personlig indkomst, der vedrører indkomstår før indkomståret 1994.

Bestemmelsen, der blev indsat ved skatteomlægningen i 1993, har som følge af

tidsbegrænsningen på 5 år for fremførsel af underskud ikke virkning efter

indkomståret 1998.

For det andet ophæves en overgangsbestemmelse, der ligeledes blev indsat

ved skatteomlægningen i 1993 og som kun har virkning for indkomstårene 1994

og 1995.

Til § 2

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at den skattepligtige indkomst

fra og med indkomståret 2002 ikke skal opgøres ved beregning af statsskat.

Den skattepligtige indkomst opgøres som hidtil efter reglerne i

personskatteloven, men anvendes kun ved beregningen af skat til kommune og

amtskommune samt kirkelige afgifter.

Til § 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1,

der tilpasser tilskudsprocenten til fradragsværdien af ligningsmæssige

fradrag. Efter skattejusteringen udgår ligningsmæssige fradrag af

beregningsgrundlaget for bundskatten med virkning fra og med indkomståret

2002, og herefter gives der alene fradrag i skattepligtig indkomst med en

skatteværdi på ca. 32 pct., svarende til skatteprocenten i en

gennemsnitskommune.

Til § 4

Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Hovedparten af loven tillægges virkning fra og med indkomståret 1999. Det

gælder således ændringerne vedrørende opgørelsen af beregningsgrundlagene for

bundskat, mellemskat og topskat samt fastlæggelsen af procenten i det skrå

skatteloft.

I en række tilfælde har lovens bestemmelser dog først virkning fra og med

indkomståret 2000, hvilket er en konsekvens af, at bundskatten - som efter

gældende regler - beregnes af skattepligtig indkomst for indkomståret 1999.

Det gælder sambeskatningseffekten af ægtefællers kapitalindkomst ved

opgørelsen af beregningsgrundlaget for bundskat, jf. stk. 2, modregningen af

underskud i personlig indkomst ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for

bundskat, jf. stk. 3, samt ændringerne af reglerne i personskattelovens § 13,

stk. 1 og 2, om fremførsel og overførsel af underskud i skattepligtig

indkomst, jf. stk. 4.

Skriftlig fremsættelse (2. juni 1998)

Skatteministeren (Ole Stavad):

Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om indkomstskat for personer m.v.

(personskatteloven), lov om kommunal indkomstskat og skattestyrelsesloven.

(Skattejusteringer).

(Lovforslag nr. L 92).

Jeg skal i den forbindelse henvise til arbejdsministerens forslag til lov

om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension med flere love (Særlig

pensionsopsparing) og socialministerens forslag til lov om ændring af lov om

social pension (Forhøjelse af pensionstillæg til gifte og samlevende), der

fremsættes samtidig med nærværende lovforslag.

Dansk økonomi har været i fremgang siden 1993, og ledigheden er nu nede på

et niveau, som med den nuværende struktur på arbejdsmarkedet kan sidestilles

med fuld beskæftigelse. Derved er det lykkedes at realisere et af de højest

prioriterede mål.

I det sidste år har væksten i dansk økonomi imidlertid været for stærk,

hvilket har forringet betalingsbalancen og øget presset på arbejdsmarkedet.

En fortsættelse af det hurtige og kraftige fald i ledigheden vil føre til

overophedning. Det skal undgås, at opsvinget på den måde får lov at ødelægge

sig selv. Uden et effektivt politisk indgreb er der en reel risiko for, at

renten stiger og for en varig forringelse af konkurrenceevnen.

Det kan være grundstenen til en nedgangsperiode. Det vil særligt være til

skade for arbejdsmarkedets svage grupper, hvis ledigheden igen begynder at

stige. Også boligejerne ville blive ramt. Boligmarkedet reagerer meget

kraftigt på konjunkturudsving. En ustabil økonomi giver et endnu mere

ustabilt marked for ejerboliger.

Derfor kan fremgangen ikke fortsætte i det hidtidige tempo.

Regeringens strategi er at stabilisere den økonomiske udvikling. Det skal

ske med en moderat finanspolitisk stramning og en stigning i den private

opsparing. Et afgørende bidrag hertil skal komme fra en justering af

skattesystemet.

De foreslåede justeringer i skattesystemet i årene 1999-2002 skal ses som

en videreudvikling ad det spor, som blev lagt med den seneste skattereform

fra 1993.

Ændringerne er tilrettelagt, så de fortsætter styrkelsen af den private

opsparing og reduktionen af marginalskatterne især for de lavere lønnede på

arbejdsmarkedet finansieret ved en bredere skattebase og mindre skatteværdi

af fradragene.

Fordelingsprofilen i skattereformen fra 1993 blev fastlagt under

forudsætning af, at den gennemsnitlige kommunale skatteprocent forblev

konstant. Denne forudsætning blev blandt andet bygget på, at det skrå

skatteloft og den kommunale medfinansiering heraf ville udgøre et

tilstrækkeligt incitament til at holde kommuneskatterne i ro.

Det kan konstateres, at denne forudsætning ikke holdt. Den gennemsnitlige

kommunale skattesats er steget med 2,2 pct.point siden 1994 og udgør nu 32,4

pct. (inkl. kirkeskatten) i en gennemsnitskommune. Det betyder, at der i dag

kun findes ganske få kommuner, hvor det skrå skatteloft, der sætter loft over

beskatningen af den sidst tjente krone, ikke er effektivt. Således udgør det

gennemsnitlige nedslag i topskatten 2,7 pct.-point i 1998, svarende til en

effektiv topskattesats på 12,3 pct.

Ændringerne i den foreslåede justering af 1998-skattesystemet er med

baggrund heri målrettet, så de bliver til særlig fordel for de laveste

arbejdsindkomster og i mindre grad for de højere indkomster. Det har bl.a.

sin baggrund i, at de lavere indkomster fuldt ud er blevet pålagt de højere

kommuneskatter. Det er kun sket i begrænset omfang for de højeste indkomster,

som har fået nedslag som følge af det skrå skatteloft.

Det er gjort ved at sænke bundskatten med 2 pct.point og forhøje grænsen

for mellemskatten med 32.000 kr. frem til 2002 samt ved at fastholde det skrå

skatteloft uændret på 58 pct. Den højere mellemskattegrænse indebærer, at

progressionen i beskatningen af lønindkomst sætter ind på et højere niveau

end i dag, hvor det sker ved indkomster umiddelbart over dagpengemaksimum.

Det foreslås, at arbejdsmarkedsbidraget - udover de nuværende formål - med

virkning fra og med 1999 tillige sigter på at dække statslige udgifter til

førtidspension, revalidering, fleksjob og skånejob m.v. Hermed fastholdes

arbejdsmarkedsbidraget for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende

uændret på 8 pct. i 1999.

Samtidig foreslås det, at der fra og med 1999 sker en sammenlægning af de

3 eksisterende fonde -Dagpengefonden, Aktiveringsfonden og Sygedagpengefonden

- til een fond - Arbejdsmarkedsfonden. Der sker herved en forenkling ved

opgørelse af reguleringsbehov og fastsættelse af bidragssatser.

Skattesystemets bidrag til styrkelse af den private opsparing sker ved at

fjerne fradraget for negativ kapitalindkomst i grundlaget for mellemskatten

fra og med 1999. Endvidere fjernes fradraget for negativ kapitalindkomst i

grundlaget for bundskatten med halvdelen i 2000 og fuldt ud fra og med 2001.

Det betyder, at skatteværdien af rentefradraget gradvis sænkes fra 46,4

pct. i 1998 (40,4 pct. for skatteydere, der ikke betaler mellemskat) til 32,4

pct. fra og med 2001 i en gennemsnitskommune. Strukturomlægningen vil aflaste

den almindelige finanspolitik, øge opsparingen og bidrage til at dæmpe

væksten i priserne på boligmarkedet, der er steget kraftigt de senere år.

Ligningsmæssige fradrag, f.eks. befordringsfradraget og fradrag for

faglige kontingenter, udgår af grundlaget for bundskatten i 2002 og får

dermed også en skatteværdi på gennemsnitlig 32,4 pct. imod 40,4 pct. i 1998.

Som kompensation for den mistede skatteværdi af befordringsfradraget og

som beskæftigelsesfremmende foranstaltning foreslås der et forhøjet fradrag

for befordring mellem hjem og arbejde til personer med lavere indkomster.

Forhøjelsen af befordringsfradraget aftrappes i takt med stigende indkomst.

Derudover forhøjes procentsatsen for fri firmabil fra 23 pct. i 1998 til

24 pct. i 1999 og til 25 pct. fra og med 2000.

Endelig foreslås det, at beskatningen af den såkaldte lejeværdi afskaffes

for størstedelen af alle ejerboliger. Herunder for ejere af parcelhuse,

ejerlejligheder, sommerhuse, stuehuse m.v. Samtidig foreslås det særlige

standardfradrag ophævet.

Til gengæld for lejeværdibeskatningen indføres for disse ejendomme en

kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat på ejerboliger.

Ejendomsværdiskatten er ikke som skatten af lejeværdi en indkomstskat, men en

ejendomsskat på boligværdien af en ejerbolig.

For nuværende ejere medfører omlægningen generelt set ikke et øget

beskatningsniveau af ejerboligen.

For kommende ejere er der tale om en moderat stramning i

beskatningsniveauet, som vil være med til at dæmpe prisudviklingen på

ejerboliger.

De samlede justeringer på personskatteområdet medfører en nettobelastning

af husholdningerne på ca. 0,2 mia. kr. i 1999. I 2000 vil der fremkomme et

samlet provenutab på ca. 0,7 mia. kr., der gradvis stiger til 3,3 mia. kr. i

2002 i takt med sænkningen af bundskatten og forhøjelsen af bundfradraget for

mellemskatten.

Den nye ejendomsværdiskat skønnes i 2002 at indbringe ca. 7 mia. kr.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne i lovforslagene, skal jeg

anbefale disse forslag til Folketingets hurtige og velvillige behandling.

Bilag 1

Skalaforløb efter gældende regler i 1998 og efter lovforslaget for

1999 - 2002

--------------------------------------------------------------------

Gældende Lovforslag

regler

--------------------------------------------------

1998 1999 2000 2001 2002

- - - - Pct. - - - -

Bundskat.......... 8,0 7,5 7,0 6,5 6,0

Mellemskat........ 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0

Topskat........... 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0

Kommunal ind-

komstskat,

ekskl. kirke-

skat(* 1)......... 31,7 31,7 31,7 31,7 31,7

Samlet skatte-

procent........... 60,7 60,2 59,7 59,2 58,7

Kommunal skat

under loftet...... 29,0 29,5 30,0 30,5 31,0

Skråt skatteloft.. 58,0 58,0 58,0 58,0 58,0

Nedslag i gennem-

snitskommune...... 2,7 2,2 1,7 1,2 0,7

Lønmodtagerbidrag

til arbejdsmarkeds-

fonde............. 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0

--------------------------------------------------------------------~

(* 1) Skatteprocenten svarer til skattesatsen i gennemsnitskommunen i

1998. For 1999-2002 er forudsat uændret kommuneskat. Kirkeskatten udgør 0,7

pct. i alle årene og er ikke omfattet af skatteloftet.

Bilag 2

I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering

af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 716 af 11. september 1997, som ændret senest ved § 3 i

lov nr. 133 af 25. februar 1998, foretages følgende ændringer:

1. § 6 affattes således:

» § 6. Skatten efter § 5, nr. 1, beregnes med den procent, der

anføres i stk. 2, af den personlige indkomst med tillæg af positiv

kapitalindkomst, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. For indkomståret 1999 udgør procenten 7,5. For

indkomståret 2000 udgør procenten 7. For indkomståret 2001 udgør procenten

6,5. For indkomståret 2002 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 6.

Stk. 3. For indkomståret 1999 beregnes skatten efter § 5, nr. 1,

af den skattepligtige indkomst. For indkomståret 2000 beregnes skatten efter

§ 5, nr. 1, af den skattepligtige indkomst med tillæg af halvdelen af negativ

kapitalindkomst. For indkomståret 2001 beregnes skatten efter § 5, nr. 1, af

den skattepligtige indkomst med tillæg af negativ kapitalindkomst. Underskud

i skattepligtig indkomst, der modregnes efter reglerne i § 13, stk. 1 og 2,

fragår ikke ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter 2. og 3. pkt.

Stk. 4. Hvis en gift person har negativ kapitalindkomst, modregnes

dette beløb i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst, inden skatten

efter stk. 1-3 beregnes. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er

samlevende ved indkomstårets udløb.«.

§ 6. Skatten efter § 5, nr. 1, beregnes med den i stk. 2 anførte

procent af den skattepligtige indkomst

Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 14,5. For

indkomståret 1995 udgør procenten 13. For indkomståret 1996 udgør procenten

12. For indkomståret 1997 udgør procenten 10. For indkomståret 1998 og

følgende indkomstår udgør procenten 8.

2. § 6 a affattes således:

»§ 6 a. Skatten efter § 5, nr. 2, beregnes med 6 pct. af den

personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang det

samlede beløb overstiger det i stk. 2 anførte bundfradrag. Bundfradraget

reguleres efter § 20.

Stk. 2. For indkomståret 1999 udgør bundfradraget 111.000 kr. For

indkomståret 2000 udgør bundfradraget 116.650 kr. For indkomståret 2001 udgør

bundfradraget 122.100 kr. For indkomståret 2002 og efterfølgende indkomstår

udgør bundfradraget 127.350 kr.

Stk. 3. Hvis en gift person har negativ kapitalindkomst, modregnes

dette beløb i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst, inden skatten

efter stk. 1-2 beregnes. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er

samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 4. Hvis en gift persons personlige indkomst med tillæg af

positiv kapitalindkomst er lavere end det i stk. 2 nævnte bundfradrag,

forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen

kan dog højst udgøre et til bundfradraget svarende beløb. Det er en

forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.«.

§ 6 a. Skatten efter § 5, nr. 2, beregnes med den i stk. 2 anførte

procent af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst

eller fradrag af negativ kapitalindkomst, i det omfang det samlede beløb

overstiger et bundfradrag på 105.100 kr. Bundfradraget reguleres efter § 20.

Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 4,5. For hvert af

indkomstårene 1995 og 1996 udgør procenten 5. For indkomståret 1997 og

følgende indkomstår udgør procenten 6.

Stk. 3. Hvis en gift persons personlige indkomst med tillæg af

positiv kapitalindkomst eller fradrag af negativ kapitalindkomst er lavere

end det i stk. 1 nævnte bundfradrag, forhøjes den anden ægtefælles

bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen kan dog højst udgøre et til

bundfradraget svarende beløb. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er

samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 4. Hvis en gift persons positive personlige indkomst med

fradrag af negativ kapitalindkomst udgør et negativt beløb, fragår dette ved

beregningen af skat efter § 5, nr. 2, for den anden ægtefælle. Stk. 3, sidste

pkt., finder tilsvarende anvendelse.

3. § 7, stk. 1 og 2, affattes således:

»Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes af den personlige indkomst med

tillæg af heri fradragne og ikke medregnede indbetalinger til

kapitalforsikringer i pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed, jf.

pensionsbeskatningslovens afsnit I, og med tillæg af positiv kapitalindkomst.

Stk. 2. Skatten udgør 15 pct. af det i stk. 1 nævnte

beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger et bundfradrag på 190.000

kr.«.

4. § 7, stk. 4-6, affattes således:

» Stk. 4. For hver ægtefælle beregnes skat med 15 pct. af

vedkommendes personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke

medregnede indbetalinger til kapitalforsikringer i pensionsøjemed og til

opsparing i pensionsøjemed, jf. pensionsbeskatningslovens afsnit I, i det

omfang dette beregningsgrundlag overstiger et bundfradrag på 190.000 kr.

Stk. 5. Der beregnes tillige skat af ægtefællernes samlede

positive nettokapitalindkomst. Til dette formål beregnes en skat hos den af

ægtefællerne, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk. 4. Skatten

beregnes med 15 pct. af denne ægtefælles beregningsgrundlag efter stk. 4 med

tillæg af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst. Skatten

beregnes dog kun i det omfang, det samlede beløb overstiger bundfradraget på

190.000 kr.

Stk. 6. Forskellen mellem skatten efter stk. 5 og skatten efter

stk. 4 for den ægtefælle, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk.

4, udgør skatten af ægtefællernes samlede positive

nettokapitalindkomst.«.

5. I § 7, stk. 7, udgår: »over et grundbeløb på 16.150

kr.«.

6. § 7, stk. 8-10, affattes således:

» Stk. 8. Hvis begge ægtefæller har positiv kapitalindkomst,

fordeles skatten af ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst imellem dem

efter forholdet mellem hver enkelt ægtefælles kapitalindkomst.

Stk. 9. Hvis ægtefællernes beregningsgrundlag efter stk. 4 er lige

store, anses den af ægtefællerne, som har de største udgifter af den art, der

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved

opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst, for at have det højeste

beregningsgrundlag efter stk 4.

Stk. 10. Bundfradraget i stk. 2, 4 og 5 reguleres efter §

20.«.

§ 7. Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes af den personlige indkomst

med tillæg af den del af kapitalindkomsten, der overstiger et grundbeløb på

16.150 kr. Skatten udgør den i stk. 2 anførte procent af dette

beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger et bundfradrag på 190.000 kr.

Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 12,5. For

indkomståret 1995 udgør procenten 13,5. For indkomståret 1996 og følgende

indkomstår udgør procenten 15.

Stk. 3. For ægtefæller beregnes skatten efter stk. 4-9, når de er

samlevende i hele indkomståret og dette udgør en periode af et helt år.

Stk. 4. For hver ægtefælle beregnes skat af vedkommendes

personlige indkomst, i det omfang den overstiger bundfradraget på 190.000 kr.

Skatten beregnes med den procent, der fremgår af stk. 2.

Stk. 5. Der beregnes tillige skat af ægtefællernes samlede

positive nettokapitalindkomst, hvis den overstiger et grundbeløb på 32.300

kr. Til dette formål beregnes en skat på grundlag af den personlige indkomst

hos den af ægtefællerne, der har den højeste personlige indkomst, med tillæg

af den del af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, der

overstiger grundbeløbet på 32.300 kr. Skatten beregnes dog kun af dette

beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger bundfradraget på 190.000 kr.

Skatten beregnes med den procent, der fremgår af stk. 2.

Stk. 6. Forskellen mellem skatten efter stk. 5 og skatten efter

stk. 4 for den ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst, udgør

skatten af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst.

Stk. 7. Har kun den ene ægtefælle positiv kapitalindkomst over et

grundbeløb på 16.150 kr., påhviler den samlede skat af ægtefællernes

nettokapitalindkomst efter stk. 6 denne ægtefælle.

Stk. 8. Hvis begge ægtefæller har positiv kapitalindkomst over et

grundbeløb på 16.150 kr., fordeles skatten af ægtefællernes samlede

nettokapitalindkomst imellem dem efter forholdet mellem de dele af hver

ægtefælles kapitalindkomst, der overstiger grundbeløbet på 16.150 kr.

Stk. 9. Hvis ægtefællerne har lige store personlige indkomster,

anses den af ægtefællerne for at have den største personlige indkomst, som

har de største udgifter af den art, der fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og

kapitalindkomst.

Stk. 10. Bundfradrag og grundbeløb i stk. 1-8 reguleres efter §

20. Grundbeløb på 32.300 kr. reguleres dog som to grundbeløb på 16.150 kr.

7. I § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 12, stk.

1,» til: »§ 12, stk. 1, 2. pkt.,», og »§§ 6 a,»

ændres til: »§§ 6, 6 a,».

8. I § 13, stk. 1, 3. pkt., ændres »§§ 6 a,» til:

»§§ 6, 6 a,».

9. I § 13, stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 6 a,» til:

»§§ 6, 6 a,».

10. § 13, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Hvis den personlige indkomst er negativ, modregnes

den inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6, 6 a og 7 i

indkomstårets positive kapitalindkomst. Et resterende negativt beløb

fremføres til modregning først i kapitalindkomst og derefter i personlig

indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede indbetalinger til

kapitalforsikringer i pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed, jf.

pensionsbeskatningslovens afsnit I, for de næste 5 indkomstår inden

opgørelsen af beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a og 7. Negativ personlig

indkomst kan kun fremføres, i det omfang den ikke kan modregnes efter 1.

eller 2. pkt. for et tidligere indkomstår.«.

11. § 13, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ og ægtefællerne

er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det negative beløb inden

opgørelse af beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a og 7 modregnes i den anden

ægtefælles personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke

medregnede indbetalinger til kapitalforsikringer i pensionsøjemed og til

opsparing i pensionsøjemed, jf. pensionsbeskatningslovens afsnit I.«.

12. § 13, stk. 4, 5. og 6. pkt., affattes således:

»Et negativt beløb, der herefter ikke er modregnet, fremføres inden

for de følgende 5 indkomstår, i det omfang beløbet ikke kan modregnes for et

tidligere indkomstår, til modregning inden opgørelsen af

beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a og 7. Hvert år modregnes negativ

personlig indkomst først i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort

under eet, derefter i den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af

heri fradragne og ikke medregnede indbetalinger til kapitalforsikringer i

pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed, jf.

pensionsbeskatningslovens afsnit I, og endelig i ægtefællens personlige

indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede indbetalinger til

kapitalforsikringer i pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed, jf.

pensionsbeskatningslovens afsnit I.«.

13. I § 13, stk. 5, 1. pkt., udgår: »eller § 6 a, stk.

4,».

14. I § 13, stk. 5 , indsættes efter 2. pkt. :

»Der kan ikke ske overførsel efter stk. 4 af den del af underskuddet,

der modsvares af fradragne og ikke medregnede indbetalinger til

kapitalforsikringer i pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed, jf.

pensionsbeskatningslovens afsnit I.«.

§ 13. Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, skal

skatteværdien af underskuddet - beregnet med de i § 12, stk. 1, nævnte

procenter - så vidt muligt modregnes i de beregnede skatter efter §§ 6 a, 7,

og 8 a, stk. 2. Et herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den

skattepligtige indkomst for de følgende 5 indkomstår. Inden for 5 års

perioden kan fradraget for underskud i skattepligtig indkomst dog kun

fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig

indkomst eller modregnes med skatteværdien i skat efter §§ 6 a, 7 og 8 a,

stk. 2, for et tidligere indkomstår.

Stk. 2. Hvis en gift persons skattepligtige indkomst udviser

underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal

underskud, der ikke er modregnet efter stk. 1, 1. pkt., i størst muligt

omfang fradrages i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst. Derefter

modregnes skatteværdien af uudnyttet underskud i ægtefællens beregnede

skatter efter §§ 6 a, 7 og 8 a, stk. 2. Modregning sker, før ægtefællens egne

uudnyttede underskud fra tidligere indkomstår fremføres efter 4.-6. pkt. Et

herefter overskydende beløb fremføres til fradrag i de 5 følgende indkomstår

efter stk. 1, 3. pkt. Hvert år fradrages underskud først i den

skattepligtiges indkomst og i øvrigt efter samme regler, som gælder for

underskudsåret. Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende

tidligere indkomstår, modregnes det ældste af underskuddene først, uanset

hvilken ægtefælle underskuddet vedrører.

Stk. 3. Hvis den personlige indkomst er negativ, modregnes den

inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a og 7 i indkomstårets

positive kapitalindkomst. Et resterende negativt beløb fremføres til fradrag

først i kapitalindkomst og derefter i personlig indkomst for de nærmest

følgende 5 indkomstår inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a -

7. I denne periode kan fradraget for negativ personlig indkomst dog kun

fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i

kapitalindkomst og personlig indkomst for et tidligere indkomstår.

Stk. 4. Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ, og

ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det negative beløb

inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a og 7 fradrages i den

anden ægtefælles positive personlige indkomst. Et overskydende negativt beløb

modregnes i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under eet. Har

begge ægtefæller positiv kapitalindkomst, modregnes det negative beløb

fortrinsvis i den skattepligtiges kapitalindkomst og derefter i ægtefællens

kapitalindkomst. Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud

fra tidligere indkomstår fremføres efter 5.-8. pkt. Et negativt beløb, der

herefter ikke er fradraget, fremføres inden for de følgende 5 indkomstår

efter stk. 3, sidste pkt., til fradrag inden opgørelsen af

beregningsgrundlaget efter §§ 6 a og 7. Hvert år fradrages negativ personlig

indkomst først i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under eet,

derefter i den skattepligtiges personlige indkomst og endelig i ægtefællens

personlige indkomst. 3 pkt. finder tilsvarende anvendelse. Hvis ægtefællen

ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende tidligere indkomstår, modregnes

det ældste af underskuddene først, uanset hvilken ægtefælle underskuddet

vedrører.

Stk. 5. Ved overførsel efter stk. 2 eller 4 eller § 6 a, stk. 4,

af underskud mellem ægtefæller ses der ved opgørelsen af ægtefællernes

skattepligtige indkomst og personlige indkomst i denne forbindelse bort fra

personlig indkomst, der beskattes i udlandet og ikke her i landet. Den

personlige indkomst reduceres med fradragsberettigede udgifter, der vedrører

denne indkomst, uanset om disse udgifter er omfattet af § 3, stk. 2.

Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse, hvor skatten af den udenlandske

indkomst er nedsat i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 33 A eller §

33 C.

- - -

15. I § 19, stk. 1, 1. pkt., ændres »skatteloftet i

2.-6. pkt.« til: »58 pct.«.

16. § 19, stk. 1, 2.-6. pkt., ophæves.

§ 19. Hvis en skattepligtigs kommunale og amtskommunale

indkomstskatteprocenter og skatteprocenter efter §§ 6, 6 a og 7 sammenlagt

overstiger skatteloftet i 2.-6. pkt., beregnes et nedslag i statsskatten

svarende til, at skatteprocenten efter § 7 blev nedsat med de overskydende

procenter beregnet med een decimal. For indkomståret 1994 er skatteloftet 65

pct. For indkomståret 1995 er skatteloftet 63,5 pct. For indkomståret 1996 er

skatteloftet 62 pct. For indkomståret 1997 er skatteloftet 60 pct. For

indkomståret 1998 og senere indkomstår er skatteloftet 58 pct.

17. § 25 a og § 27 a ophæves.

§ 25 a. Negativ personlig indkomst, der vedrører indkomstår forud

for indkomståret 1994, og som efter de hidtidige regler skulle have været

fratrukket ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1994 til brug for

beregningerne efter § 7 og § 8, kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen til

brug for beregningerne efter §§ 6 a og 7 efter reglerne i § 13.

- - -

§ 27 a. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for mellemskatten

efter § 6 a samt overførsel af uudnyttet bundfradrag og negativt beløb efter

§ 6 a, stk. 3 og 4, kan den skattepligtige i indkomstårene 1994 og 1995

fradrage udgifter til underholdsbidrag i et omfang som angivet i stk. 2.

Stk. 2. Udgifter til underholdsbidrag, som efter ligningslovens §§

10 og 11 kan fradrages i den bidragspligtiges skattepligtige indkomst, kan

tillige fradrages efter stk. 1 i det omfang, de overstiger 40.000 kr. i

indkomståret 1994 og 80.000 kr. i indkomståret 1995.

§ 2

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 6.

oktober 1995, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 1106 af 29. december 1997,

foretages følgende ændring:

1. I § 5, stk. 1, 1. pkt., ændres »den til statsskat

opgjorte skattepligtige almindelige indkomst« til: »den i henhold

til personskatteloven opgjorte skattepligtige indkomst«.

§ 5. Kommunal indkomstskat beregnes på grundlag af den til

statsskat opgjorte skattepligtige almindelige indkomst. Skatten nedsættes

efter personskattelovens §§ 10-12, jf. til dels § 9.

- - -

§ 3

I skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 19. marts 1998,

foretages følgende ændring:

1. § 33 C, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»For skattepligtige fysiske personer og dødsboer udgør tilskuddet 38

pct. for udgifter, der er betalt inden udgangen af kalenderåret 2001, og

derefter 32 pct.«.

§ 33 C. For skattepligtige personer og dødsboer udgør tilskuddet

38 pct. af de tilskudsberettigede udgifter. For andre skattepligtige udgør

tilskuddet 34 pct.

- - -

Efter 2. behandling den 24. juni 1998

§ 1

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 716 af 11. september 1997, som ændret senest ved § 3 i

lov nr. 133 af 25. februar 1998, foretages følgende ændringer:

1. § 6 affattes således:

»§ 6. Skatten efter § 5, nr. 1, beregnes med den procent, der

anføres i stk. 2, af den personlige indkomst med tillæg af positiv

kapitalindkomst, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. For indkomståret 1999 udgør procenten 7,5. For

indkomståret 2000 udgør procenten 7. For indkomståret 2001 udgør procenten

6,25. For indkomståret 2002 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 5,5.

Stk. 3. For indkomståret 1999 beregnes skatten efter § 5, nr. 1,

af den skattepligtige indkomst. For indkomståret 2000 beregnes skatten efter

§ 5, nr. 1, af den skattepligtige indkomst med tillæg af halvdelen af negativ

kapitalindkomst. For indkomståret 2001 beregnes skatten efter § 5, nr. 1, af

den skattepligtige indkomst med tillæg af negativ kapitalindkomst. Underskud

i skattepligtig indkomst, der modregnes efter reglerne i § 13, stk. 1 og 2,

fragår ikke ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter 2. og 3. pkt.

Stk. 4. Hvis en gift person har negativ kapitalindkomst, modregnes

dette beløb i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst, inden skatten

efter stk. 1-3 beregnes. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er

samlevende ved indkomstårets udløb.«

2. § 6 a affattes således:

»§ 6 a. Skatten efter § 5, nr. 2, beregnes med 6 pct. af den

personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang det

samlede beløb overstiger det i stk. 2 anførte bundfradrag. Bundfradraget

reguleres efter § 20.

Stk. 2. For indkomståret 1999 udgør bundfradraget 111.000 kr. For

indkomståret 2000 udgør bundfradraget 116.650 kr. For indkomståret 2001 udgør

bundfradraget 122.100 kr. For indkomståret 2002 og efterfølgende indkomstår

udgør bundfradraget 127.350 kr.

Stk. 3. Hvis en gift person har negativ kapitalindkomst, modregnes

dette beløb i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst, inden skatten

efter stk. 1 og 2 beregnes. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er

samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 4. Hvis en gift persons personlige indkomst med tillæg af

positiv kapitalindkomst er lavere end det i stk. 2 nævnte bundfradrag,

forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen

kan dog højst udgøre et til bundfradraget svarende beløb. Det er en

forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.«

3. § 7, stk. 1 og 2, affattes således:

»Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes af den personlige indkomst med

tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i

pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, og med tillæg af positiv

kapitalindkomst.

Stk. 2. Skatten udgør 15 pct. af det i stk. 1 nævnte

beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger et bundfradrag på 190.000

kr.«

4. § 7, stk. 4-6, affattes således:

»Stk. 4. For hver ægtefælle beregnes skat med 15 pct. af

vedkommendes personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke

medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16,

stk. 1, i det omfang dette beregningsgrundlag overstiger et bundfradrag på

190.000 kr.

Stk. 5. Der beregnes tillige skat af ægtefællernes samlede

positive nettokapitalindkomst. Til dette formål beregnes en skat hos den af

ægtefællerne, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk. 4. Skatten

beregnes med 15 pct. af denne ægtefælles beregningsgrundlag efter stk. 4 med

tillæg af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst. Skatten

beregnes dog kun i det omfang, det samlede beløb overstiger bundfradraget på

190.000 kr.

Stk. 6. Forskellen mellem skatten efter stk. 5 og skatten efter

stk. 4 for den ægtefælle, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk.

4, udgør skatten af ægtefællernes samlede positive

nettokapitalindkomst.«

5. I § 7, stk. 7, udgår »over et grundbeløb på 16.150

kr.«.

6. § 7, stk. 8-10, affattes således:

»Stk. 8. Hvis begge ægtefæller har positiv kapitalindkomst,

fordeles skatten af ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst imellem dem

efter forholdet mellem hver enkelt ægtefælles kapitalindkomst.

Stk. 9. Hvis ægtefællernes beregningsgrundlag efter stk. 4 er lige

store, anses den af ægtefællerne, som har de største udgifter af den art, der

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved

opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst, for at have det højeste

beregningsgrundlag efter stk 4.

Stk. 10. Bundfradraget i stk. 2, 4 og 5 reguleres efter §

20.«

7. I § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 12, stk.

1,» til: »§ 12, stk. 1, 2. pkt.,», og »§§ 6 a,»

ændres til: »§§ 6, 6 a,».

8. I § 13, stk. 1, 3. pkt., ændres »§§ 6 a,» til:

»§§ 6, 6 a,».

9. I § 13, stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 6 a,» til:

»§§ 6, 6 a,».

10. § 13, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Hvis den personlige indkomst er negativ, modregnes

den inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6, 6 a og 7 i

indkomstårets positive kapitalindkomst. Et resterende negativt beløb

fremføres til modregning først i kapitalindkomst og derefter i personlig

indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af

beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, for de næste 5

indkomstår inden opgørelsen af beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a og 7.

Negativ personlig indkomst kan kun fremføres, i det omfang den ikke kan

modregnes efter 1. eller 2. pkt. for et tidligere indkomstår.«

11. § 13, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ og ægtefællerne

er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det negative beløb inden

opgørelse af beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a og 7 modregnes i den anden

ægtefælles personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke

medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16,

stk. 1.«

12. § 13, stk. 4, 5. og 6. pkt., affattes således:

»Et negativt beløb, der herefter ikke er modregnet, fremføres inden

for de følgende 5 indkomstår, i det omfang beløbet ikke kan modregnes for et

tidligere indkomstår, til modregning inden opgørelsen af

beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a og 7. Hvert år modregnes negativ

personlig indkomst først i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort

under eet, derefter i den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af

heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i

pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, og endelig i ægtefællens personlige

indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af

beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1.«

13. I § 13, stk. 5, 1. pkt., udgår »eller § 6 a, stk.

4,».

14. I § 13, stk. 5 , indsættes efter 2. pkt.:

»Der kan ikke ske overførsel efter stk. 4 af den del af underskuddet,

der modsvares af fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen

i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1.«

15. I § 19, stk. 1, 1. pkt., ændres »skatteloftet i

2.-6. pkt.« til: »59 pct.«.

16. § 19, stk. 1, 2.-6. pkt., ophæves.

17. § 25 a affattes således:

»§ 25 a. Den del af den skattepligtiges negative

kapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af den skattepligtiges personlige

indkomst, omregnes til skatteværdi med den procent, der anføres i stk. 3.

Skatteværdien fradrages i nævnte rækkefølge i den skattepligtiges beregnede

skatter efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 a, stk. 2, og herefter i skatter til kommune

og amtskommune samt kirkelige afgifter.

Stk. 2. For ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb,

omregnes den del af ægtefællernes samlede negative nettokapitalindkomst, der

overstiger 20 pct. af ægtefællernes samlede personlige indkomst, til

skatteværdi med den procent, der anføres i stk. 3. Skatteværdien fradrages i

skatten hos den ægtefælle, der har negativ kapitalindkomst, der overstiger 20

pct. af denne ægtefælles personlige indkomst. Hvis begge ægtefæller har

negativ kapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af deres personlige indkomst,

fordeles skatteværdien imellem dem efter forholdet mellem de dele af hver

enkelt ægtefælles negative kapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af hver

enkelt ægtefælles personlige indkomst. I det omfang en af ægtefællerne ikke

kan udnytte skatteværdien, fradrages den ikke udnyttede del i den anden

ægtefælles skatter. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. For indkomståret 2000 udgør procenten 4. For indkomstårene

2001 og 2002 udgør procenten 8. For indkomståret 2003 udgør procenten 6. For

indkomståret 2004 udgør procenten 4. For indkomståret 2005 udgør procenten 2.

For indkomståret 2006 og følgende indkomstår udgør procenten 0.«

18. § 27 a affattes således:

»§ 27 a. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for bundskat

efter § 6 kan en skattepligtig for indkomstårene 2002-2005 fradrage udgifter

af den art, der kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,

men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst, i det

omfang udgifterne overstiger det beløb, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 2. For indkomståret 2002 udgør beløbet 40.000 kr. For

indkomståret 2003 udgør beløbet 60.000 kr. For indkomståret 2004 udgør

beløbet 80.000 kr. For indkomståret 2005 udgør beløbet 100.000 kr.«

§ 2

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 6.

oktober 1995, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 1106 af 29. december 1997,

foretages følgende ændring:

1. I § 5, stk. 1, 1. pkt., ændres »den til statsskat

opgjorte skattepligtige almindelige indkomst« til: »den i henhold

til personskatteloven opgjorte skattepligtige indkomst«.

§ 3

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.

(skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 19. marts 1998,

foretages følgende ændring:

1. § 33 C, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»For skattepligtige fysiske personer og dødsboer udgør tilskuddet 38

pct. for udgifter, der er betalt inden udgangen af kalenderåret 2001, og

derefter 32 pct.«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1999, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Personskattelovens § 6, stk. 4, som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret 2000.

Stk. 3. Modregning af negativ personlig indkomst inden opgørelse

af beregningsgrundlaget efter personskattelovens § 6 i henhold til

personskattelovens § 13, stk. 3, og § 13, stk. 4, 1. og 5. pkt., som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 10-12, har virkning fra og med indkomståret 2000.

Stk. 4. § 1, nr. 7-9, har virkning fra og med indkomståret 2000.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter