1997 LSF 92 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDKOMSTSKAT FOR PERSONER M.V. (PERSONSKATTELOVEN), LOV OM KOMMUNAL INDKOMSTSKAT OG SKATTESTYRELSESLOVEN (SKATTEJUSTERINGER)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 716 af 11. september 1997, som ændret senest ved § 3 i
lov nr. 133 af 25. februar 1998, foretages følgende ændringer:
1. § 6 affattes således:
»§ 6. Skatten efter § 5, nr. 1, beregnes med den procent, der
anføres i stk. 2, af den personlige indkomst med tillæg af positiv
kapitalindkomst, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. For indkomståret 1999 udgør procenten 7,5. For
indkomståret 2000 udgør procenten 7. For indkomståret 2001 udgør procenten
6,25. For indkomståret 2002 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 5,5.
Stk. 3. For indkomståret 1999 beregnes skatten efter § 5, nr. 1,
af den skattepligtige indkomst. For indkomståret 2000 beregnes skatten efter
§ 5, nr. 1, af den skattepligtige indkomst med tillæg af halvdelen af negativ
kapitalindkomst. For indkomståret 2001 beregnes skatten efter § 5, nr. 1, af
den skattepligtige indkomst med tillæg af negativ kapitalindkomst. Underskud
i skattepligtig indkomst, der modregnes efter reglerne i § 13, stk. 1 og 2,
fragår ikke ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter 2. og 3. pkt.
Stk. 4. Hvis en gift person har negativ kapitalindkomst, modregnes
dette beløb i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst, inden skatten
efter stk. 1-3 beregnes. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er
samlevende ved indkomstårets udløb.«
2. § 6 a affattes således:
»§ 6 a. Skatten efter § 5, nr. 2, beregnes med 6 pct. af den
personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang det
samlede beløb overstiger det i stk. 2 anførte bundfradrag. Bundfradraget
reguleres efter § 20.
Stk. 2. For indkomståret 1999 udgør bundfradraget 111.000 kr. For
indkomståret 2000 udgør bundfradraget 116.650 kr. For indkomståret 2001 udgør
bundfradraget 122.100 kr. For indkomståret 2002 og efterfølgende indkomstår
Læs alt
udgør bundfradraget 127.350 kr.
Stk. 3. Hvis en gift person har negativ kapitalindkomst, modregnes
dette beløb i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst, inden skatten
efter stk. 1 og 2 beregnes. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er
samlevende ved indkomstårets udløb.
Stk. 4. Hvis en gift persons personlige indkomst med tillæg af
positiv kapitalindkomst er lavere end det i stk. 2 nævnte bundfradrag,
forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen
kan dog højst udgøre et til bundfradraget svarende beløb. Det er en
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.«
3. § 7, stk. 1 og 2, affattes således:
»Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes af den personlige indkomst med
tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i
pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, og med tillæg af positiv
kapitalindkomst.
Stk. 2. Skatten udgør 15 pct. af det i stk. 1 nævnte
beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger et bundfradrag på 190.000
kr.«
4. § 7, stk. 4-6, affattes således:
»Stk. 4. For hver ægtefælle beregnes skat med 15 pct. af
vedkommendes personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke
medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16,
stk. 1, i det omfang dette beregningsgrundlag overstiger et bundfradrag på
190.000 kr.
Stk. 5. Der beregnes tillige skat af ægtefællernes samlede
positive nettokapitalindkomst. Til dette formål beregnes en skat hos den af
ægtefællerne, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk. 4. Skatten
beregnes med 15 pct. af denne ægtefælles beregningsgrundlag efter stk. 4 med
tillæg af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst. Skatten
beregnes dog kun i det omfang, det samlede beløb overstiger bundfradraget på
190.000 kr.
Stk. 6. Forskellen mellem skatten efter stk. 5 og skatten efter
stk. 4 for den ægtefælle, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk.
4, udgør skatten af ægtefællernes samlede positive
nettokapitalindkomst.«
5. I § 7, stk. 7, udgår »over et grundbeløb på 16.150
kr.«.
6. § 7, stk. 8-10, affattes således:
»Stk. 8. Hvis begge ægtefæller har positiv kapitalindkomst,
fordeles skatten af ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst imellem dem
efter forholdet mellem hver enkelt ægtefælles kapitalindkomst.
Stk. 9. Hvis ægtefællernes beregningsgrundlag efter stk. 4 er lige
store, anses den af ægtefællerne, som har de største udgifter af den art, der
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved
opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst, for at have det højeste
beregningsgrundlag efter stk 4.
Stk. 10. Bundfradraget i stk. 2, 4 og 5 reguleres efter §
20.«
7. I § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 12, stk.
1,» til: »§ 12, stk. 1, 2. pkt.,», og »§§ 6 a,»
ændres til: »§§ 6, 6 a,».
8. I § 13, stk. 1, 3. pkt., ændres »§§ 6 a,» til:
»§§ 6, 6 a,».
9. I § 13, stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 6 a,» til:
»§§ 6, 6 a,».
10. § 13, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Hvis den personlige indkomst er negativ, modregnes
den inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6, 6 a og 7 i
indkomstårets positive kapitalindkomst. Et resterende negativt beløb
fremføres til modregning først i kapitalindkomst og derefter i personlig
indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af
beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, for de næste 5
indkomstår inden opgørelsen af beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a og 7.
Negativ personlig indkomst kan kun fremføres, i det omfang den ikke kan
modregnes efter 1. eller 2. pkt. for et tidligere indkomstår.«
11. § 13, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ og ægtefællerne
er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det negative beløb inden
opgørelse af beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a og 7 modregnes i den anden
ægtefælles personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke
medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16,
stk. 1.«
12. § 13, stk. 4, 5. og 6. pkt., affattes således:
»Et negativt beløb, der herefter ikke er modregnet, fremføres inden
for de følgende 5 indkomstår, i det omfang beløbet ikke kan modregnes for et
tidligere indkomstår, til modregning inden opgørelsen af
beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a og 7. Hvert år modregnes negativ
personlig indkomst først i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort
under eet, derefter i den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af
heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i
pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, og endelig i ægtefællens personlige
indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af
beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1.«
13. I § 13, stk. 5, 1. pkt., udgår »eller § 6 a, stk.
4,».
14. I § 13, stk. 5 , indsættes efter 2. pkt.:
»Der kan ikke ske overførsel efter stk. 4 af den del af underskuddet,
der modsvares af fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen
i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1.«
15. I § 19, stk. 1, 1. pkt., ændres »skatteloftet i
2.-6. pkt.« til: »59 pct.«.
16. § 19, stk. 1, 2.-6. pkt., ophæves.
17. § 25 a affattes således:
»§ 25 a. Den del af den skattepligtiges negative
kapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af den skattepligtiges personlige
indkomst, omregnes til skatteværdi med den procent, der anføres i stk. 3.
Skatteværdien fradrages i nævnte rækkefølge i den skattepligtiges beregnede
skatter efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 a, stk. 2, og herefter i skatter til kommune
og amtskommune samt kirkelige afgifter.
Stk. 2. For ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb,
omregnes den del af ægtefællernes samlede negative nettokapitalindkomst, der
overstiger 20 pct. af ægtefællernes samlede personlige indkomst, til
skatteværdi med den procent, der anføres i stk. 3. Skatteværdien fradrages i
skatten hos den ægtefælle, der har negativ kapitalindkomst, der overstiger 20
pct. af denne ægtefælles personlige indkomst. Hvis begge ægtefæller har
negativ kapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af deres personlige indkomst,
fordeles skatteværdien imellem dem efter forholdet mellem de dele af hver
enkelt ægtefælles negative kapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af hver
enkelt ægtefælles personlige indkomst. I det omfang en af ægtefællerne ikke
kan udnytte skatteværdien, fradrages den ikke udnyttede del i den anden
ægtefælles skatter. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. For indkomståret 2000 udgør procenten 4. For indkomstårene
2001 og 2002 udgør procenten 8. For indkomståret 2003 udgør procenten 6. For
indkomståret 2004 udgør procenten 4. For indkomståret 2005 udgør procenten 2.
For indkomståret 2006 og følgende indkomstår udgør procenten 0.«
18. § 27 a affattes således:
»§ 27 a. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for bundskat
efter § 6 kan en skattepligtig for indkomstårene 2002-2005 fradrage udgifter
af den art, der kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,
men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst, i det
omfang udgifterne overstiger det beløb, der er nævnt i stk. 2.
Stk. 2. For indkomståret 2002 udgør beløbet 40.000 kr. For
indkomståret 2003 udgør beløbet 60.000 kr. For indkomståret 2004 udgør
beløbet 80.000 kr. For indkomståret 2005 udgør beløbet 100.000 kr.«
§ 2
I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 6.
oktober 1995, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 1106 af 29. december 1997,
foretages følgende ændring:
1. I § 5, stk. 1, 1. pkt., ændres »den til statsskat
opgjorte skattepligtige almindelige indkomst« til: »den i henhold
til personskatteloven opgjorte skattepligtige indkomst«.
§ 3
I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.
(skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 19. marts 1998,
foretages følgende ændring:
1. § 33 C, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»For skattepligtige fysiske personer og dødsboer udgør tilskuddet 38
pct. for udgifter, der er betalt inden udgangen af kalenderåret 2001, og
derefter 32 pct.«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1999, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Personskattelovens § 6, stk. 4, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret 2000.
Stk. 3. Modregning af negativ personlig indkomst inden opgørelse
af beregningsgrundlaget efter personskattelovens § 6 i henhold til
personskattelovens § 13, stk. 3, og § 13, stk. 4, 1. og 5. pkt., som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 10-12, har virkning fra og med indkomståret 2000.
Stk. 4. § 1, nr. 7-9, har virkning fra og med indkomståret 2000.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 716 af 11. september 1997, som ændret senest ved § 3 i
lov nr. 133 af 25. februar 1998, foretages følgende ændringer:
1. § 6 affattes således:
» § 6. Skatten efter § 5, nr. 1, beregnes med den procent, der
anføres i stk. 2, af den personlige indkomst med tillæg af positiv
kapitalindkomst, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. For indkomståret 1999 udgør procenten 7,5. For
indkomståret 2000 udgør procenten 7. For indkomståret 2001 udgør procenten
6,5. For indkomståret 2002 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 6.
Stk. 3. For indkomståret 1999 beregnes skatten efter § 5, nr. 1,
af den skattepligtige indkomst. For indkomståret 2000 beregnes skatten efter
§ 5, nr. 1, af den skattepligtige indkomst med tillæg af halvdelen af negativ
kapitalindkomst. For indkomståret 2001 beregnes skatten efter § 5, nr. 1, af
den skattepligtige indkomst med tillæg af negativ kapitalindkomst. Underskud
i skattepligtig indkomst, der modregnes efter reglerne i § 13, stk. 1 og 2,
fragår ikke ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter 2. og 3. pkt.
Stk. 4. Hvis en gift person har negativ kapitalindkomst, modregnes
dette beløb i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst, inden skatten
efter stk. 1-3 beregnes. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er
samlevende ved indkomstårets udløb.«.
2. § 6 a affattes således:
»§ 6 a. Skatten efter § 5, nr. 2, beregnes med 6 pct. af den
personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang det
samlede beløb overstiger det i stk. 2 anførte bundfradrag. Bundfradraget
reguleres efter § 20.
Stk. 2. For indkomståret 1999 udgør bundfradraget 111.000 kr. For
indkomståret 2000 udgør bundfradraget 116.650 kr. For indkomståret 2001 udgør
bundfradraget 122.100 kr. For indkomståret 2002 og efterfølgende indkomstår
udgør bundfradraget 127.350 kr.
Stk. 3. Hvis en gift person har negativ kapitalindkomst, modregnes
dette beløb i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst, inden skatten
efter stk. 1-2 beregnes. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er
samlevende ved indkomstårets udløb.
Stk. 4. Hvis en gift persons personlige indkomst med tillæg af
positiv kapitalindkomst er lavere end det i stk. 2 nævnte bundfradrag,
forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen
kan dog højst udgøre et til bundfradraget svarende beløb. Det er en
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.«.
3. § 7, stk. 1 og 2, affattes således:
»Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes af den personlige indkomst med
tillæg af heri fradragne og ikke medregnede indbetalinger til
kapitalforsikringer i pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed, jf.
pensionsbeskatningslovens afsnit I, og med tillæg af positiv kapitalindkomst.
Stk. 2. Skatten udgør 15 pct. af det i stk. 1 nævnte
beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger et bundfradrag på 190.000
kr.«.
4. § 7, stk. 4-6, affattes således:
» Stk. 4. For hver ægtefælle beregnes skat med 15 pct. af
vedkommendes personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke
medregnede indbetalinger til kapitalforsikringer i pensionsøjemed og til
opsparing i pensionsøjemed, jf. pensionsbeskatningslovens afsnit I, i det
omfang dette beregningsgrundlag overstiger et bundfradrag på 190.000 kr.
Stk. 5. Der beregnes tillige skat af ægtefællernes samlede
positive nettokapitalindkomst. Til dette formål beregnes en skat hos den af
ægtefællerne, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk. 4. Skatten
beregnes med 15 pct. af denne ægtefælles beregningsgrundlag efter stk. 4 med
tillæg af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst. Skatten
beregnes dog kun i det omfang, det samlede beløb overstiger bundfradraget på
190.000 kr.
Stk. 6. Forskellen mellem skatten efter stk. 5 og skatten efter
stk. 4 for den ægtefælle, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk.
4, udgør skatten af ægtefællernes samlede positive
nettokapitalindkomst.«.
5. I § 7, stk. 7, udgår: »over et grundbeløb på 16.150
kr.«.
6. § 7, stk. 8-10, affattes således:
» Stk. 8. Hvis begge ægtefæller har positiv kapitalindkomst,
fordeles skatten af ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst imellem dem
efter forholdet mellem hver enkelt ægtefælles kapitalindkomst.
Stk. 9. Hvis ægtefællernes beregningsgrundlag efter stk. 4 er lige
store, anses den af ægtefællerne, som har de største udgifter af den art, der
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved
opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst, for at have det højeste
beregningsgrundlag efter stk 4.
Stk. 10. Bundfradraget i stk. 2, 4 og 5 reguleres efter §
20.«.
7. I § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 12, stk.
1,» til: »§ 12, stk. 1, 2. pkt.,», og »§§ 6 a,»
ændres til: »§§ 6, 6 a,».
8. I § 13, stk. 1, 3. pkt., ændres »§§ 6 a,» til:
»§§ 6, 6 a,».
9. I § 13, stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 6 a,» til:
»§§ 6, 6 a,».
10. § 13, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Hvis den personlige indkomst er negativ, modregnes
den inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6, 6 a og 7 i
indkomstårets positive kapitalindkomst. Et resterende negativt beløb
fremføres til modregning først i kapitalindkomst og derefter i personlig
indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede indbetalinger til
kapitalforsikringer i pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed, jf.
pensionsbeskatningslovens afsnit I, for de næste 5 indkomstår inden
opgørelsen af beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a og 7. Negativ personlig
indkomst kan kun fremføres, i det omfang den ikke kan modregnes efter 1.
eller 2. pkt. for et tidligere indkomstår.«.
11. § 13, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ og ægtefællerne
er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det negative beløb inden
opgørelse af beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a og 7 modregnes i den anden
ægtefælles personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke
medregnede indbetalinger til kapitalforsikringer i pensionsøjemed og til
opsparing i pensionsøjemed, jf. pensionsbeskatningslovens afsnit I.«.
12. § 13, stk. 4, 5. og 6. pkt., affattes således:
»Et negativt beløb, der herefter ikke er modregnet, fremføres inden
for de følgende 5 indkomstår, i det omfang beløbet ikke kan modregnes for et
tidligere indkomstår, til modregning inden opgørelsen af
beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a og 7. Hvert år modregnes negativ
personlig indkomst først i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort
under eet, derefter i den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af
heri fradragne og ikke medregnede indbetalinger til kapitalforsikringer i
pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed, jf.
pensionsbeskatningslovens afsnit I, og endelig i ægtefællens personlige
indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede indbetalinger til
kapitalforsikringer i pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed, jf.
pensionsbeskatningslovens afsnit I.«.
13. I § 13, stk. 5, 1. pkt., udgår: »eller § 6 a, stk.
4,».
14. I § 13, stk. 5 , indsættes efter 2. pkt. :
»Der kan ikke ske overførsel efter stk. 4 af den del af underskuddet,
der modsvares af fradragne og ikke medregnede indbetalinger til
kapitalforsikringer i pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed, jf.
pensionsbeskatningslovens afsnit I.«.
15. I § 19, stk. 1, 1. pkt., ændres »skatteloftet i
2.-6. pkt.« til: »58 pct.«.
16. § 19, stk. 1, 2.-6. pkt., ophæves.
17. § 25 a og § 27 a ophæves.
§ 2
I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 6.
oktober 1995, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 1106 af 29. december 1997,
foretages følgende ændring:
1. I § 5, stk. 1, 1. pkt., ændres »den til statsskat
opgjorte skattepligtige almindelige indkomst« til: »den i henhold
til personskatteloven opgjorte skattepligtige indkomst«.
§ 3
I skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 19. marts 1998,
foretages følgende ændring:
1. § 33 C, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»For skattepligtige fysiske personer og dødsboer udgør tilskuddet 38
pct. for udgifter, der er betalt inden udgangen af kalenderåret 2001, og
derefter 32 pct.«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1999, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Personskattelovens § 6, stk. 4, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret 2000.
Stk. 3. Modregning af negativ personlig indkomst inden opgørelse
af beregningsgrundlaget efter personskattelovens § 6 i henhold til
personskattelovens § 13, stk. 3, og § 13, stk. 4, 1. og 5. pkt., som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 10-12, har virkning fra og med indkomståret 2000.
Stk. 4. § 1, nr. 7-9, har virkning fra og med indkomståret 2000.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Dansk økonomi har været i fremgang siden 1993. Til næste år vil stigningen
i den samlede beskæftigelse siden 1993 kunne udgøre omkring 200.000 personer.
Ledigheden - der toppede med 360.000 personer i starten af 1994 - er
derfor næsten halveret. Derved er det også lykkedes at realisere et af de
højst prioriterede mål.
Det private forbrug er samtidig vokset kraftigt. Det er nu godt 20 pct.
højere end i 1993.
I det sidste år har væksten i dansk økonomi imidlertid været for stærk.
Det har forringet betalings balancen og øget presset på arbejdsmarkedet. Det
betyder tab af markedsandele og risiko for højere inflation.
Ledigheden er nu nede på et niveau, som med den nuværende struktur på
arbejdsmarkedet kan sidestilles med fuld beskæftigelse. En fortsættelse af
det hurtige og kraftige fald vil lede til overophedning. Det skal undgås, at
opsvinget på den måde får lov at ødelægge sig selv. Uden et effektivt
politisk indgreb er der en reel risiko for, at renten stiger og for en varig
forringelse af konkurrenceevnen.
Det kan være grundstenen til en nedgangsperiode. Det vil særligt være til
skade for arbejdsmarkedets svage grupper, hvis ledigheden igen begynder at
stige. Også boligejerne ville blive ramt. Boligmarkedet reagerer meget
kraftigt på konjunkturudsving. En ustabil økonomi giver et endnu mere
ustabilt marked for ejerboliger.
Derfor kan fremgangen ikke fortsætte i det hidtidige tempo.
Regeringens strategi er at stabilisere den økonomiske udvikling. Det skal
ske med en moderat finanspolitisk stramning og en stigning i den private
opsparing. Et afgørende bidrag hertil skal komme fra en justering af
skattesystemet.
Justeringen skal øge den langsigtede opsparing. Den private sektors
opsparing er ikke stor nok. Det hænger blandt andet sammen med størrelsen af
rentefradragets skatteværdi. Derfor skal rentefradragets værdi ned.
Tidspunktet er nu velegnet, fordi det også er nødvendigt at stabilisere
opsvinget. Dermed vil skattejusteringen hjælpe med til at fjerne presset på
betalingsbalancen.
Dertil kommer, at andre lande ikke har lige så rummelige rentefradrag,
f.eks er skatteværdien af boligrenter i Norge og Sverige ca. 30 pct. I mange
europæiske lande er der slet ikke generelt fradrag for renteudgifter, men de
fleste lande har dog fradrag for boligrente oftest med loft over fradragets
størrelse. Forslaget om justering af personbeskatningen vil derfor bringe det
danske skattesystem mere på linie med de øvrige europæiske lande.
Justeringen skal også skabe bedre sammenhæng i skattesystemet. Tidligere
reformer har allerede skabt en bedre sammenhæng, men der bruges stadig for
mange penge på at finansiere fradrag. Det er dårligt for gennemsigtigheden i
skattesystemet.
Justeringerne foreslås gennemført gradvist over de kommende fire år og vil
være tilendebragt i 2002. Den løbende velstandsfremgang og den gradvise
indfasning vil give husholdninger og virksomheder tid til tilpasninger.
Justeringerne af personbeskatningen bygger på to hovedprincipper:
En mere rimelig byrdefordeling mellem høj og lav indkomst
Derfor sænkes skatten for de lave indkomster. Det finansieres ved at gøre
fradragenes skatteværdi mindre. Det genetablerer den tilsigtede progression i
skattesystemet fra skattereformen fra 1993. De stigende kommuneskatter siden
1993 har ramt lavindkomsterne mest og gjort omfordelingen mindre end
tilsigtet i 1993.
Den langsigtede opsparing skal forøges
Derfor sættes skatteværdien af rentefradraget ned. Faldet i fradragenes
skatteværdi finansierer en del af de lavere skatteprocenter. Det er god
økonomi at bytte fradrag med lave skatteprocenter. Dertil kommer det
samtidigt af arbejdsministeren fremsatte forslag om videreførelse af den
midlertidige pensionsopsparing.
Justeringen af personskatten har følgende konkrete hovedelementer:
Lavere bundskat
Bundskatten, som i dag er 8 pct., sættes gradvist ned til 6 pct. Det skrå
skatteloft på 58 pct. bevares uændret. Det betyder, at lettelsen slår
forholdsmæssigt mest igennem for de lave indkomster.
Mellemskatten og topskatten bevares uændret på 6 og 15 pct.
Arbejdsmarkedsbidraget bevares uændret på 8 pct., og udgifterne til
arbejdsmarkedsordninger og førtidspension m.v. samles i een fond.
Højere bundfradrag ved beregning af mellemskatten
Bundfradraget ved beregning af mellemskatten foreslås hævet med i alt
32.000 kr. Derved gives en målrettet lettelse til de laveste
arbejdsindkomster.
Lavere bundskat og højere bundfradrag for mellemskatten medfører lavere
marginalskat for de lave arbejdsindkomster og øger dermed den økonomiske
gevinst ved at arbejde.
Generelt er der et fald i marginalskatten på knap 2 pct. for dem, der ikke
betaler topskat. Personer med de laveste lønninger og fuldtidsarbejde tjener
140-170.000 kr., efter arbejdsmarkedsbidraget er betalt. For dem falder
marginalskatten med knap 8 pct., før der tages hensyn til
arbejdsmarkedsbidraget.
Den lavere marginalskat øger fordelen ved at yde en ekstra arbejdsindsats
og reducerer tilskyndelsen til skattetænkning og sort arbejde.
Skattejusteringen giver også et vist bidrag til, at arbejde kan betale sig
bedre end passiv forsørgelse.
Fradragenes skatteværdi bringes ned
Det foreslås, at fradraget for renteudgifter udgår af mellemskatten og den
statslige bundskat. Alle ligningsmæssige fradrag - bl.a. fradrag for faglige
kontingenter - udgår af den statslige bundskat. Fra 2002 vil disse udgifter
kun være fradragsberettiget i amts- og kommuneskatter med en skatteværdi på
ca. 32 pct.
Ændringerne foreslås indført gradvist. I 1999 kan renteudgifter ikke
længere trækkes fra i grundlaget for mellemskatten. Rentefradraget i
bundskatten udgår med halvdelen i 2000 og bortfalder fra og med 2001.
De ligningsmæssige fradrag foreslås at udgå af bundskatten fra og med
2002. For de lavest lønnede gives på samme tidspunkt en forhøjelse af
befordringsfradraget, som aftrappes med voksende indkomst - dels som
kompensation for den lavere skatteværdi af fradraget, dels for at styrke
beskæftigelsen.
Skatteværdien af fradrag for indbetalinger til kapitalpension
nedsættes
Det foreslås at ændre fradragsretten for indbetalinger til
kapitalpensioner, således at disse ikke længere er fradragsberettigede ved
beregning af topskatten. Med fradrag op til mellemskatten bliver
fradragsværdien dermed ca. 44 pct. i en gennemsnitskommune.
Derved ophæves den særfordel, som de højeste indkomster har haft ved at
trække indbetalingerne fra i toppen af indkomsten, selv om udbetalingerne for
alle beskattes med 40 pct. På den måde sidestilles personer med forskellige
indkomster.
Forslaget kan ses i sammenhæng med den fordel, de højestlønnede får ved
det højere bundfradrag ved beregning af mellemskatten.
Bundfradragsforhøjelsen bliver dermed særligt målrettet mod de lave
arbejdsindkomster.
Det vil fortsat - sammenlignet med anden opsparing - være fordelagtigt at
skyde penge ind på en kapitalpensionskonto i kraft af en lavere skat ved
udbetalingen og en klart lavere beskatning af afkastet.
Lejeværdibeskatningen erstattes af en kommunal ejendomsværdiskat
Det foreslås at erstatte den nuværende beskatning af lejeværdi af egen
bolig med en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.
Beskatningen af ejerboliger er skattemæssigt velbegrundet.
Ejendomsbeskatning belaster ikke marginalskatten eller konkurrencen med
udlandet. Den stabiliserer ejendomsmarkedet og bidrager klart til
omfordelingen, idet den betalte skat typisk er stigende med indkomstens
størrelse.
Disse egenskaber kendetegner såvel lejeværdibeskatningen som den
foreslåede kommunale og amtskommunale ejendomsværdiskat. En finansiering med
disse egenskaber kan ikke undværes, da det ellers sætter den øvrige
beskatning og fordeling under pres.
Lejeværdibeskatningen har været en del af personbeskatningen siden dens
indførelse i 1903. Men beskatningen af lejeværdien har medført stigende
forståelsesproblemer og derfor foreslås den erstattet med ejendomsværdiskat.
Ejendomsværdiskatten udskrives på samme grundlag som lejeværdibeskatningen -
den samlede ejendomsværdi.
Det midlertidige bidrag til ATP videreføres
Med henblik på en styrkelse af den private opsparing videreføres det
midlertidige bidrag til ATP, som blev indført for 1998. Videreførelsen er
samtidig et naturligt element i udmøntningen af de skærpede krav til
finanspolitikken.
Opsparingen er fortsat fradragsberettiget ved opgørelsen af den personlige
indkomst og vil fortsat blive tilskrevet krone for krone og forrentet på
individuelle konti i Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til følgende lovforslag, der
fremsættes samtidig med dette lovforslag:
- forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsfonde med flere love
(Sammenlægning af arbejdsmarkedsfondene m.v.),
- forslag til lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat
(Ejendomsværdiskatteloven),
- forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Ændringer som
følge af lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat),
- forslag til lov om ændring af ligningsloven
(Befordringsfradragsjustering for lavindkomster og forhøjelse af
beskatningsprocenten for fri firmabil) og
- forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension med
flere love (Særlig pensionsopsparing).
Sidstnævnte lovforslag fremsættes af arbejdsministeren. Endvidere
fremsætter socialministeren lovforslag om ændring af lov om social pension,
der indebærer en forhøjelse af pensionstillæg for gifte pensionister, ligesom
der foretages ændringer af bekendtgørelse om forældrebetaling for ophold i
dagtilbud for børn og bekendtgørelse om deltagelse i klubtilbud og andre
socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, der indebærer en
fordobling af aftrapningsintervallet for daginstitutionsbetaling.
Provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser. 1999-2002
I. Indledning.
I det følgende er vist de provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af de
samlede justeringer på personskatteområdet mv. Beregningerne viser de
umiddelbare effekter af skattejusteringen beregnet på lovmodellen på grundlag
af en stikprøve på 0,3 pct. af befolkningen fremskrevet til 1998 under
forudsætning af uændret adfærd.
Erfaringsmæssigt giver lovmodelberegningerne et ret præcist billede af
ændringer i skattesystemet, selvom der selvsagt er knyttet usikkerhed til
opregning og fremskrivning af indkomstoplysningerne.
De foreslåede justeringer i skattesystemet i årene 1999-2002 skal ses som
en videreudvikling ad det spor som blev lagt med den seneste skattereform fra
1993.
Ændringerne er tilrettelagt, så de fortsætter styrkelsen af den private
opsparing og reduktionen af marginalskatterne især for de lavere lønnede på
arbejdsmarkedet finansieret ved en bredere skattebase og mindre skatteværdi
af fradragene.
Fordelingsprofilen i skattereformen fra 1993 blev fastlagt under
forudsætning af, at den gennemsnitlige kommunale skatteprocent forblev
konstant. Denne forudsætning blev blandt andet bygget på, at det skrå
skatteloft og den kommunale medfinansiering heraf ville udgøre et
tilstrækkeligt incitament til at holde kommuneskatterne i ro.
Det kan konstateres, at denne forudsætning ikke holdt. Den gennemsnitlige
kommunale skattesats er steget med 2,2 pct.point siden 1994 og udgør nu 32,4
pct. (inkl. kirkeskatten) i en gennemsnitskommune. Det betyder, at der i dag
kun findes ganske få kommuner, hvor det skrå skatteloft, der sætter loft over
beskatningen af den sidst tjente krone, ikke er effektivt for indkomster over
ca. 270.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag. Således udgør det gennemsnitlige
nedslag i topskatten 2,7 pct.point i 1998, svarende til en effektiv
topskattesats på 12,3 pct.
Ændringerne i den foreslåede justering af 1998-skattesystemet er med
baggrund heri målrettet, så de bliver til særlig fordel for de laveste
arbejdsindkomster og i mindre grad for de højere indkomster. Det har bl.a.
sin baggrund i, at de lavere indkomster fuldt ud er blevet pålagt de højere
kommuneskatter. Det er kun sket i begrænset omfang for de højeste indkomster,
som har fået nedslag som følge af det skrå skatteloft.
Det er gjort ved at sænke bundskatten med 2 pct.point og forhøje grænsen
for mellemskatten, der sætter ind ved godt 150.000 kr. før
arbejdsmarkedsbidrag, med 32.000 kr. (ca. 35.000 før AM-bidrag) frem til 2002
samt ved at fastholde det skrå skatteloft uændret på 58 pct. Den højere
mellemskattegrænse indebærer, at progressionen i beskatningen af lønindkomst
sætter ind på et højere niveau end i dag, hvor det sker ved indkomster
umiddelbart over dagpengemaksimum.
Skattesystemets bidrag til styrkelse af den private finansielle opsparing
sker ved at fjerne fradraget for negativ nettokapitalindkomst i grundlaget
for mellemskatten fra og med 1999, halvdelen i den statslige bundskat i 2000
og fuldt ud i grundlaget for bundskatten fra og med 2001.
Det betyder, at skatteværdien af rentefradraget gradvis sænkes fra 46,4
pct. i 1998 (40,4 pct. for skatteydere der ikke betaler mellemskat) til 32,4
pct. fra og med 2001 i en gennemsnitskommune. Strukturomlægningen vil aflaste
den almindelige finanspolitik, øge opsparingen og bidrage til at dæmpe
væksten i priserne på boligmarkedet, der er steget kraftigt de senere år.
Ligningsmæssige fradrag, f.eks. befordringsfradraget og fradrag for
faglige kontingenter, udgår af grundlaget for bundskatten i 2002 og får
dermed også en skatteværdi på gennemsnitlig 32,4 pct. imod 40,4 pct. i 1998.
Endelig afskaffes lejeværdien og erstattes med en kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat udskrevet på grundlag af ejerboligernes ejendomsværdi.
Bredere skattebase og lavere skatteprocenter gør endvidere det danske
skattesystem mere robust overfor den potentielle skattekonkurrence fra
udlandet.
Arbejdsmarkedsbidraget fastholdes til 8 pct.
II. Elementer i justeringen af personskatten.
Samtlige elementer, der indgår i justeringerne er i skematisk form vist i
nedenstående to oversigter.
Boks 1.
--------------------------------------------------------------------
Justeringer af personbeskatningen i 1999-2002 indeholdt i dette
lovforslag
--------------------------------------------------------------------
Bundskat: Bundskatten sænkes fra de nuværende 8 pct. til 7 1/2 ,
7, 6 1/2 og 6 pct. i 1999 til 2002.
Udskrivningsgrundlaget for den statslige bundskat
ændres ikke i 1999. Fra 2000-2002 ændres grundlaget
trinvist fra
skattepligtig indkomst - personfradrag til
personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst -
personfradrag.
Positiv nettokapitalindkomst bevares i bundskattegrund-
laget i alle årene. Negativ nettokapitalindkomst med-
regnes i grundlaget med halvdelen i 2000 og udgår fra
og med 2001.
Ligningsmæssige fradrag udgår af grundlaget fra og med
2002.
Mellemskat: Mellemskatteprocenten fastholdes uændret på 6 pct.
Mellemskattegrænsen hæves yderligere med 8.000 kr. år-
ligt i 1999-2002, i alt 32.000 kr.
Positiv nettokapitalindkomst bevares i mellemskatte-
grundlaget i alle årene. Negativ nettokapitalindkomst
udgår af mellemskattegrundlaget fra og med 1999.
Topskat: Topskatteprocenten fastholdes uændret på 15 pct. og
topskattegrænsen reguleres ikke yderligere. Indskud til
kapitalpensionsordninger tillægges topskattegrundlaget
fra og med 1999.
Al positiv nettokapitalindkomst uden bundfradrag med-
regnes til topskattegrundlaget fra 1999.
Skatteloft: Skatteloftet fastholdes på 58 pct. fra og med 1999.
Nedslaget reducerer ligesom efter gældende regler
topskatteprocenten.
Kommuneskat: Det kommunale udskrivningsgrundlag fastholdes uændret
til skattepligtig indkomst - personfradrag.
--------------------------------------------------------------------
Skatteprocenter m.v. indfases i 1999-2002, jf. bilag 2.
I de samtidigt med dette lovforslag fremsatte forslag foreslås
endvidere følgende justeringer af personbeskatningen m.v.
Boks 2.
--------------------------------------------------------------------
Justeringer af personbeskatningen m.v. i 1999-2002 i tilknyttede
lovforslag
--------------------------------------------------------------------
Beford- For personer med lønindkomst under 180.000 kr. for-
rings- højes befordringsfradraget med 25 pct., dog maks.
fradrag: 6.000 kr. For personer med lønindkomst over 180.000 kr.
reduceres forhøjelsen med 0,5 pct. og maks.beløbet med
2 pct. pr. 1.000 kr. indkomsten overstiger 180.000 kr.
Forhøjelsen er helt bortfaldet ved 230.000 kr.
Fri firma- Procentsatsen for beskatning af fri firmabil til
bil: rådighed forhøjes fra 23 pct. til 24 pct. i 1999 og til
25 pct. fra og med 2000.
AM-bidrag: Arbejdsmarkedsbidraget fastholdes på de nuværende 8
pct. i 1999-2002.
ATP-op- Den midlertidige ATP-opsparing i 1998 på 1 pct. af
sparing: grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget videreføres i
1999-2002.
Lejeværdien afløses af en kommunal og amtskommunal ejendomsværdi-
skat fra 2000:
Lejeværdi og standardfradrag samt begrænsningsreglerne
ophæves. Den gældende kommunale og amtskommunale grund-
skyld bevares.
Der indføres i stedet følgende kommunale ejendomsværdi-
skat som fordeles mellem amter og kommuner med hhv.
1/3 og 2/3:
Alle ejere: Der indføres fra 2000 en kommunal
ejendomsværdiskat på 10 0/00 af
det aktuelle års ejendomsværdi for
alle ejerboliger. Af ejendomsvær-
dien over 2.150.000 kr. betales
yderligere 20 0/00.
For nuværende ejere af parcelhuse
og sommerhuse gives der et bundfra-
drag i ejendomsværdiskatten på
4 0/00, maks 1.200 kr. og herudover
for nuværende ejere af alle typer
ejerboliger et ekstra fradrag på
2 0/00 af ejendomsværdien. Fra-
dragene bortfalder ved ejerskifte.
Pensionist- For ejere, der er fyldt 67 år,
nedslag: gives der herudover et indkomstaf-
hængigt nedslag i skatten på 4 0/00
af ejendomsværdien, dog maks. 6.000
kr. pr. helårsbolig og maks 2.000
kr. pr. sommerhus.
Begrænsnings- De eksisterende begrænsningsregler
regel: for stigningen i lejeværdiskatten
fra år til år tilpasses ejendoms-
værdiskatten og videreføres for
folke- og førtidspensionister fyldt
60 år samt efterlønsmodtagere, hvor
stigningen fra år til år begrænses
til maks. 500 kr., dog altid 20
pct. - 900 kr.
Indkomst- Pensionistnedslaget indkomstgradu-
graduering: eres. Nedslaget reduceres med 6
pct. af personlig indkomst + posi-
tiv nettokapitalindkomst + aktie-
indkomst udover 130.000 kr. for
enlige og 200.000 kr. for ægtepar.
(1999-niveau).
Daginstitu- Fordobling af aftrapningsintervallet for daginstitu-
tion: tionsbetaling.
Social Gifte pensionisters pensionstillæg forhøjes med 360 kr.
pension: årligt pr. pensionist i årene 1999 og 2000.
--------------------------------------------------------------------
Den reducerede daginstitutionsbetaling understøtter indsatsen overfor
børnefamilierne.
III. Provenumæssige virkninger.
De samlede provenumæssige virkninger er i tabel 1 opgjort som summen af
ændringerne i indkomstskat, ejendomsværdiskat, pensionstillæg og
daginstitutionsbetaling. Det bemærkes, at der er medregnet samtlige
provenuændringer af de foreslåede justeringer, også de provenuændringer der
er nævnt i de samtidigt med dette forslag fremsatte lovforslag. Det drejer
sig om en kommunal ejendomsværdiskat til erstatning for lejeværdien af egen
bolig, ændringer af befordringsfradraget, beskatningen af fri firmabil,
forhøjelse af pensionstillæg for gifte pensionister samt ændret
daginstitutionsbetaling.
Tabel 1. Provenuvirkning af forslag til skattejusteringer i
1999-2002.
--------------------------------------------------------------------
Indkomstår. 1998-niveau. 1999 2000 2001 2002
Ca. mill. kr.
I. Dette lovforslag............ 515 -1.220 -3.085 -4.515
Bundskatten sænkes med 1/2 pct.
point årligt i 1999-2002.
Bundskattegrundlaget udvides med
halvdelen af negativ nettokapi-
talindkomst i 2000, al negativ
nettokapitalindkomst fra 2001 og
med de ligningsmæssige fradrag
fra 2002........................ -2.625 -3.735 -5.030 -5.970
Negativ nettokapitalindkomst ud-
går af mellemskattegrundlaget
fra 1999........................ 2.235 2.235 2.240 2.275
Der gives ikke fradrag for kapi-
talpensionsindskud i topskatte-
grundlaget fra 1999 (* 1)....... 1.250 1.265 1.265 1.270
Det skrå skatteloft fastholdes
på 58 pct. fra 1999............. 410 810 1.190 1.535
Mellemskattegrænsen forhøjes med
8.000 kr. årligt i 1999 til 2002 -1.155 -2.195 -3.150 -4.025
Positiv nettokapitalindkomst
medregnes fuldt ud til top-
skattegrundlaget fra 1999....... 400 400 400 400
II. Forslag til lov om ændring
af ligningsloven.
(Befordringsfradragsjustering
for lavindkomster og forhøjelse
af beskatningsprocenten for fri
firmabil)....................... 80 160 160 20
Befordringsfradragsjustering for
lavindkomster fra 2002.......... 0 0 0 -140
Forhøjelse af beskatningsprocen-
ten for fri firmabil til rådig-
hed fra 23 pct. til 24 pct. i
1999 og til 25 pct. fra og med
2000 80 160 160 160
III. Forslag til lov om en kom-
munal og amtskommunal ejendoms-
værdiskat og forslag til lov om
ændring af forskellige skattelove. 0 820 1.460 1.660
Ny ejendomsværdiskat fra 2000
(* 2)(* 3)...................... 0 6.610 6.830 7.020
Bortfald af overskud af ejerbo-
lig fra 2000.................... 0 -5.730 -5.310 -5.300
Afledte virkninger på sociale
pensioner af bortfald af overskud
af ejerbolig fra 2000 (netto
efter skat)..................... 0 -60 -60 -60
IV. Forslag til lov om ændring
af lov om social pension -75 -150 -150 -155
Forhøjelse af pensionstillæg til
gifte pensionister med 360 kr.
årligt pr. pensionist i 1999 og
2000............................ -125 -250 -250 -250
Ændring i skat forhøjet pensions-
tillæg.......................... 50 100 100 95
V. Ændring af bekendtgørelse om
forældrebetaling for ophold i
dagtilbud for børn mv. -320 -320 -320 -320
Fordobling af aftrapningsinter-
vallet for daginstitutionsbetaling -320 -320 -320 -320
--------------------------------------------------------------------
Samlet provenuvirkning af juste-
ringer.......................... 200 -710 -1.935 -3.310
--------------------------------------------------------------------
Heraf: staten.................. 445 -2.465 -3.935 -5.370
kommunerne...................... -245 1.755 2.000 2.060
--------------------------------------------------------------------
Anm.: + = provenutab/merudgift.
Note: Provenuskønnene i tabellen er beregnet i den angivne rækkefølge og
er indbyrdes afhængige. De provenumæssige konsekvenser af de isolerede
ændringer af de enkelte elementer kan afvige væsentligt fra de angivne skøn,
jf. bl.a. note 2.
(* 1) Provenuskønnene er under forudsætning af, at der fortsat foretages
indskud og, at der ikke sker substitution til andre pensionsformer.
(* 2) Indkomstskatten af overskud af ejerbolig skønnes i 1998 at
udgøre ca. 6,8 mia. kr.
(* 3) Inkl. virkning af bortfald af nedslagene i ejendomsværdiskatten på 2
og 4, maks. 1.200 kr., ved ejerskifte som ved et normalt årligt salgsomfang
af ejerboliger skønnes at forøge provenuet af ejendomsværdiskatten med ca.
0,4 mia. kr. i 2000 og yderligere med ca. 0,2 mia. kr. årligt de følgende år.
Denne provenuvirkning er ikke indregnet i fordelingstabellerne.
Skattejusteringen indebærer i slutåret 2002 en samlet lettelse af
personskatten på ca. 10 mia. kr., hvoraf omkring halvdelen som følge af
afskaffelse af lejeværdien. Den ny ejendomsværdiskat skønnes at indbringe ca.
7 mia. kr.
I 1999 er den samlede virkning en nettobelastning af husholdningerne på
ca. 0,2 mia. kr. Virkningen af personskattedelen fremkommer primært som det
samlede resultat af, at negativ nettokapitalindkomst udgår af
mellemskattegrundlaget, at kapitalpensionsindskud tillægges
topskattegrundlaget, den højere mellemskattegrænse samt nedsættelsen af
bundskatten.
Staten får et merprovenu på ca. 0,4 mia. kr. som det samlede resultat af
sænkningen af bundskatten, bortfaldet af negativ nettokapitalindkomst i bund-
og mellemskatten, den reducerede fradragsværdi af kapitalpensionsindskud samt
det skrå skatteloft.
For kommunerne vil der i 1999 være tale om en (netto) merudgift på ca. 0,2
mia. kr. som følge af den reducerede daginstitutionsbetaling og et positivt
skatteprovenu fra de højere pensioner til gifte pensionister.
I 2000 vil der fremkomme et samlet provenutab på ca. 0,7 mia. kr., der
gradvis stiger til 3,3 mia. kr. i 2002 i takt med sænkningen af bundskatten.
I 2000, hvor lejeværdien erstattes med en kommunal ejendomsværdiskat,
bliver statens provenutab ca. 2,5 mia. kr., mens den kommunale sektor får et
merprovenu på knap 1,8 mia. kr. Det kommunale merprovenu hænger sammen med,
at indkomstskattetabet ved bortfaldet af lejeværdien på ca. 4,7 mia. kr. er
mindre end provenuet på ca. 6,6 mia. kr. fra den ny ejendomsværdiskat, der
fuldt ud tilfalder kommuner og amter.
Statens provenutab øges i 2001 til ca. 3,9 mia. kr. og til ca. 5,4 mia.
kr. i 2002 i kraft af den yderligere sænkning af bundskatten og den højere
bundskattegrænse.
Kommunernes gevinst er ca. 2 mia. kr. i 2001 og knap 2,1 mia. kr. i 2002.
De kommunale skatteforskydninger af skattejusteringerne m.v. vil indgå i
forhandlingerne om den kommunale økonomi.
IV. Fordelingsmæssige virkninger.
1. Fordelingsvirkninger for indkomstgrupper.
Fordelingsberegningerne viser et øjebliksbillede for familierne på basis
af eet års indkomster og fradrag. Over tiden vil en række af familierne
bevæge sig til andre indkomstkategorier mv. med deraf følgende andre
skattemæssige konsekvenser end de viste.
Fremgang og tilbagegang er for hvert af årene 1999 - 2002 målt i forhold
til uændrede skatteregler m.v. Ændringerne, der påvirker familiernes
rådighedsbeløb, er beregnet som summen af ændringerne i indkomstskat,
ejendomsværdiskat, overførselsindkomster og daginstitutionsbetaling.
Fordelingsberegningerne omfatter samtlige elementer, der indgår i
personskattejusteringerne. Den samlede indregnede provenuændring afviger dog
lidt fra provenutallene i tabel 1. Dette skyldes stikprøveskævhed i
lovmodelberegningerne. Bl.a. er udgiften til fordobling af
aftrapningsintervallet for daginstitutionsbetaling 320 mill. kr., men indgår
som følge af stikprøveskævhed kun i fordelingstabellerne med 240 mill. kr.
Endvidere er den del af provenuet af ejendomsværdiskatten, som skyldes
ejerskifte ikke indregnet, jf. note 3 til tabel 1.
Elementerne, der i overvejende grad påvirker fordelingsprofilen er:
* Nedsættelsen af bundskatten der virker på indkomsten helt fra
personfradraget.
* Den højere mellemskattegrænse målretter skattelettelsen til lav- og
mellemindkomster.
* Sænkningen af fradragenes skatteværdi.
* Skatteloftet på 58 pct.
* Indbetaling til kapitalpension der ikke længere kan fradrages i
topskatten.
* Den reducerede daginstitutionsbetaling.
Alt i alt er det samlede billede af fordelingsprofilen, jf. tabel 2 og 3,
at de relativt største forbedringer, når justeringerne er fuldt gennemført,
tilfalder lav- og mellemindkomstgrupperne med beskedne fradrag. I slutåret
2002 er det i gennemsnit 1-2 pct. i den disponible indkomst. De højeste
indkomster får derimod tilbagegang i rådighedsbeløb i forhold til uændret
videreførelse af det gældende skattesystem på i gennemsnit 1-2 pct. Faldet i
skatteværdien af fradragene, herunder rentefradrag, rammer især skatteydere
med højere indkomster.
Dette skal bl.a. ses i lyset af, at marginalskatteprocenterne (inkl.
arbejdsmarkedsbidrag) reduceres med ca. 2 pct.point for de laveste indkomster
og med ca. 7 pct.point for personer, der ligger over niveauet for dagpenge i
kraft af den højere mellemskattegrænse, og at marginalskatten for de højeste
indkomster fastholdes uændret.
Forskydningerne skal ses i lyset af, at personskattejusteringen er
nogenlunde provenuneutral i 1999, men sammensat således, at der er lettelse
på knap 2 mia. kr. til familier med fremgang og stramninger på ca. 2 mia. kr.
til familier med tilbagegang i rådighedsbeløb. I de følgende år er
justeringerne underfinansieret med op til ca. 4,1 mia. kr. i 2002. Her er der
imidlertid tale om lettelser på ca. 6,5 mia. kr. til familier med fremgang og
stramninger på ca. 2,4 mia. kr. til familier med tilbagegang i
rådighedsbeløb, jf. senere tabel 4.
For alle familier under eet bliver der tale om en (netto) gevinst på ca.
1.400 kr. pr. familie i slutåret 2002.
4/5 af familierne får fremgang i rådighedsbeløb på ca. 2.700 kr. pr.
familie og 1/5 tilbagegang på 3.900 kr. pr. familie, når justeringen er fuldt
gennemført i 2002.
Fremgang og tilbagegang er for hvert af årene målt i forhold til uændrede
skatteregler. Men for langt de færreste familier er justeringerne
ensbetydende med et år-til-år fald i levestandard. Den gradvise indfasning
vil give husholdningerne tid til tilpasning.
Fordelingsvirkningerne for lavindkomstgrupperne er iøvrigt præget af, at
der her findes mange unge ikke-forsørgere (lejere og hjemmeboende) samt
pensionister.
Enlige med indkomster under ca. 250.000 kr. får i gennemsnit fremgang i
rådighedsbeløbet på ca. 1/2 pct. i 1999. For enlige med højere indkomster vil
der være tale om en reduktion på ca. 1/2 - 1 1/2 pct., jf. tabel 2.
I 2002, hvor justeringen er fuldt indfaset, vil der i gennemsnit være
fremgang for enlige med indkomster på op til ca. 300.000 kr. på 1-2 pct. og
mest til indkomster fra 150.000-250.000 kr., hvor der findes ca. 650.000
personer. Enlige med indkomster fra ca. 300.000-400.000 kr. får stort set
status quo, mens enlige med højere indkomster får reduktion i
rådighedsbeløbet på 1-2 pct. eller i gennemsnit ca. 4.400 kr. Denne gruppe
omfatter ca. 50.000 personer.
Tabel 2. Indkomstfordeling. Enlige.
Gennemsnitlig ændring i rådighedsbeløb i 1999-2002 i forhold til
gældende regler. (1998-niveau).
--------------------------------------------------------------------
Gns. ændring i rådighedsbeløb
Personlig
indkomst før
fradrag af
AM-bidrag
og ATP-
opsparing
--------------------------------------------------------------------
Antal
familier 1999 2000
--------------------------------------------------------------------
Kr. (1.000) Kr. Pct.(* 1) Kr. Pct.(* 1)
Under 100.000..... 697 245 0,4 440 0,8
100.001-150.000... 434 535 0,6 865 1,0
150.001-200.000... 339 755 0,6 1.335 1,1
200.001-250.000... 313 645 0,5 1.360 1,0
250.001-300.000... 185 -175 -0,1 385 0,2
300.001-400.000... 125 -1.255 -0,6 -850 -0,4
400.001-500.000... 31 -2.735 -1,1 -3.810 -1,5
500.001-600.000... 9 -3.860 -1,3 -4.680 -1,6
Over 600.000...... 8 -6.695 -1,5 -8.660 -1,9
--------------------------------------------------------------------
I alt 2.141 235 0,2 605 0,6
--------------------------------------------------------------------
Gns. ændring i rådighedsbeløb
Personlig
indkomst før
fradrag af
AM-bidrag
og ATP-
opsparing
--------------------------------------------------------------------
Antal
familier 2001 2002
--------------------------------------------------------------------
Kr. (1.000) Kr. Pct.(* 1) Kr. Pct.(* 1)
Under 100.000 697 630 1,1 840 1,4
100.001-150.000 434 1.160 1,3 1.400 1,6
150.001-200.000 339 1.925 1,6 2.325 2,0
200.001-250.000 313 2.105 1,5 2.680 1,9
250.001-300.000 185 1.075 0,6 1.690 1,0
300.001-400.000 125 -315 -0,2 240 0,1
400.001-500.000 31 -3.655 -1,5 -3.010 -1,2
500.001-600.000 9 -4.805 -1,6 -4.615 -1,6
Over 600.000 8 -9.030 -2,2 -9.845 -2,2
--------------------------------------------------------------------
I alt 2.141 1.015 0,9 1.375 1,3
--------------------------------------------------------------------
Anm.: Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 0,3 pct. af befolkningen.
- = fald i rådighedsbeløb.
(* 1) I pct. af »rådighedsbeløb« (personlig indkomst + positive
kapitalindkomster (ekskl. overskud af ejerbolig) + aktieindkomst over
progressionsgrænsen 3 indkomstskat efter gældende regler)
For ægtepar, hvor ægtefællerne tilsammen har indkomst på op til omkring
400.000 kr., hvilket gælder for halvdelen af parrene, er der gennemsnitlig
fremgang i rådighedsbeløbet på op til 3/4 pct. i 1999, jf. tabel 3. For
ægtepar med samlet indkomst over 400.000 kr. er der gennemsnitlig tilbagegang
i 1999 på op til 0,3-1,2 pct. af parrets samlede rådighedsbeløb.
I 2002 får 70 pct. af ægteparrene (ca. 750.000 familier) med samlet
indkomst på op til ca. 500.000 kr. fremgang på i gennemsnit 1/2 - 2 pct.
En gruppe på ca. 15 pct. (140.000 par) med indkomster på 500-600.000 kr.
bevarer stort set status quo, mens der i gennemsnit er tilbagegang for par
med indkomster over 600.000 kr. For den højeste indtægtsgruppe (ca. 42.000
par med indkomster over 800.000 kr.) er reduktionen i gennemsnit ca. 1 pct.
eller 6.500 kr.
Tabel 3. Indkomstfordeling. Ægtepar.
Gennemsnitlig ændring i rådighedsbeløb i 1999-2002 i forhold til
gældende regler. (1998-niveau).
--------------------------------------------------------------------
Gns. ændring i rådighedsbeløb
Personlig
indkomst før
fradrag af
arbejdsm. bi-
drag og ATP-
opsparing
--------------------------------------------------------------------
Antal
familier 1999 2000
--------------------------------------------------------------------
Kr. (1.000) Kr. Pct.(* 1) Kr. Pct.(* 1)
Under 100.000..... 11 65 0,1 610 0,9
100.001-150.000... 81 720 0,6 1.450 1,3
150.001-200.000... 70 735 0,5 1.130 0,8
200.001-250.000... 85 1.320 0,8 1.290 0,8
250.001-300.000... 85 1.155 0,6 1.225 0,6
300.001-400.000... 184 320 0,1 1.060 0,4
400.001-500.000... 231 -860 -0,3 -35 0,0
500.001-600.000... 139 -2.280 -0,7 -1.690 -0,5
600.001-800.000... 103 -3.455 -0,9 -2.910 -0,7
Over 800.000...... 42 -7.010 -1,2 -8.180 -1,5
--------------------------------------------------------------------
I alt 1.031 -760 -0,3 -260 -0,1
--------------------------------------------------------------------
Gns. ændring i rådighedsbeløb
Personlig
indkomst før
fradrag af
arbejdsm. bi-
drag og ATP-
opsparing
--------------------------------------------------------------------
Antal
familier 2001 2002
--------------------------------------------------------------------
Kr. (1.000) Kr. Pct.(* 1) Kr. Pct.(* 1)
Under 100.000..... 11 760 1,1 895 1,3
100.001-150.000 81 1.700 1,5 2.065 1,8
150.001-200.000 70 1.440 1,0 1.480 1,0
200.001-250.000 85 1.610 0,9 1.980 1,2
250.001-300.000 85 1.580 0,8 1.955 1,0
300.001-400.000 184 1.720 0,7 2.385 1,0
400.001-500.000 231 740 0,3 1.760 0,6
500.001-600.000 139 -1.040 -0,3 45 0,0
600.001-800.000 103 -2.315 -0,6 -1.130 -0,3
Over 800.000 42 -8.205 -1,5 -6.550 -1,2
--------------------------------------------------------------------
I alt 1.031 275 0,1 1.150 0,4
--------------------------------------------------------------------
Anm.: Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 0,3 pct. af befolkningen.
- = fald i rådighedsbeløb.
(* 1) I pct. af »rådighedsbeløb« (personlig indkomst + positive
kapitalindkomster (ekskl. overskud af ejerbolig) + aktieindkomst over
progressionsgrænsen - indkomstskat efter gældende regler)
2. Fordelingsvirkninger for socioøkonomiske grupper.
Tabel 4. Samlet virkning af justeringerne i 1999-2002 fordelt på
erhvervsaktive og ikke-erhvervsaktive familier i forhold til gældende regler.
(1998-niveau).
--------------------------------------------------------------------
1999
Ændring i Erhv. Pensio- Andre Alle
rådigheds- aktive nister ikke-erhv. familier
beløb aktive
--------------------------------------------------------------------
Antal familier: (1.000)
Stigning 1.235 728 232 2.195
Uændret
(+/-100 kr.) 93 2 141 236
Fald 709 27 5 741
--------------------------------------------------------------------
I alt, familier 2.037 757 378 3.172
--------------------------------------------------------------------
Provenu-ændring: Ca. mill. kr.
Stigning 1.185 455 150 1.790
Fald -2.015 -50 -10 -2.075
--------------------------------------------------------------------
I alt -830 405 140 -285
--------------------------------------------------------------------
2000
Ændring i Erhv. Pensio- Andre Alle
rådigheds- aktive nister ikke-erhv. familier
beløb aktive
--------------------------------------------------------------------
Antal familier: (1.000)
Stigning 1.300 691 243 2.234
Uændret
(+/-100 kr.) 54 9 115 178
Fald 683 57 20 760
--------------------------------------------------------------------
I alt, familier 2.037 757 378 3.172
--------------------------------------------------------------------
Provenu-ændring: Ca. mill. kr.
Stigning 2.520 855 255 3.630
Fald -2.445 -125 -35 -2.605
--------------------------------------------------------------------
I alt 75 730 220 1.025
--------------------------------------------------------------------
2001
Ændring i Erhv. Pensio- Andre Alle
rådigheds- aktive nister ikke-erhv. familier
beløb aktive
--------------------------------------------------------------------
Antal familier: (1.000)
Stigning 1.373 696 252 2.321
Uændret
(+/-100 kr.) 41 8 102 151
Fald 623 53 24 700
--------------------------------------------------------------------
I alt, familier 2.037 757 378 3.172
--------------------------------------------------------------------
Provenu-ændring: Ca. mill. kr.
Stigning 3.675 1.180 340 5.195
Fald -2.580 -105 -45 -2.730
--------------------------------------------------------------------
I alt 1.095 1.075 295 2.465
--------------------------------------------------------------------
2002
Ændring i Erhv. Pensio- Andre Alle
rådigheds- aktive nister ikke-erhv. familier
beløb aktive
--------------------------------------------------------------------
Antal familier: (1.000)
Stigning 1.445 717 256 2.418
Uændret
(+/-100 kr.) 36 5 96 137
Fald 556 35 26 617
--------------------------------------------------------------------
I alt, familier 2.037 757 378 3.172
--------------------------------------------------------------------
Provenu-ændring: Ca. mill. kr.
Stigning 4.495 1.550 405 6.450
Fald -2.300 -65 -45 -2.410
--------------------------------------------------------------------
I alt 2.195 1.485 360 4.040
--------------------------------------------------------------------
Anm.: Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 0,3 pct. af befolkningen.
Note: - = fald i familiernes rådighedsbeløb (merprovenu).
* I 1999 får ca. 2,2 mill. familier højere rådighedsbeløb på
gennemsnitligt ca. 800 kr. end ved uændret lovgivning. Antal og beløb vokser
gradvist frem til år 2002, hvor den gennemsnitlige fremgang udgør 2.700 kr.
for ca. 2,4 mill. familier.
* 6 ud af 10 erhvervsaktive familier får fremgang på gennemsnitligt 1.000
kr. i 1999. Dette antal øges i 2002 til 7 ud af 10 erhvervsaktive familier,
hvor den gennemsnitlige fremgang er 3.100 kr.
* Ca. 740.000 familier skønnes at få et mindre rådighedsbeløb i 1999 på
gennemsnitligt 2.800 kr. i forhold til gældende regler. Dette antal falder
til ca. 600.000 familier i 2002 med gennemsnitlig reduktion på ca. 3.900 kr.
* Ca. 95 pct. af pensionistgruppen får fremgang i rådighedsbeløb på i
gennemsnit 625 kr. i 1999 stigende til ca. 2.300 kr. i 2002.
* 75 pct. af familierne vil alt i alt få forøget rådighedsbeløbet med
2.700 kr. i 2002 i forhold til uændrede skatteregler, 20 pct. tilbagegang på
i gennemsnit 3.900 kr. og 5 pct. reguleringer på +/- 100 kr.
3. Spredningsprofil på fordelingsvirkningerne.
Tabel 5 viser de gennemsnitlige reguleringer af rådighedsbeløbene.
Det generelle billede er, at de ønskede strukturændringer i skattesystemet
opnås med moderate udsving i de disponible indkomster i forhold til
fortsættelse af uændrede regler.
Tabel 5. Spredningsprofil. Alle familier. Størrelsen af ændring i
rådighedsbeløb i 1999-2002 i forhold til gældende regler. (1998-niveau).
--------------------------------------------------------------------
1999 2000
--------------------------------------------------------------------
Ændring i Antal Gns. Antal Gns.
rådigheds- familier ændring familier ændring
beløb
Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr.
Stigning
Over 10.000... 4 12.150 13 14.330
5.001-10.000.. 15 6.705 57 6.415
2.501-5.000... 37 3.170 311 3.305
1.001-2.500... 563 1.370 811 1.755
101-1.000..... 1.576 480 1.042 605
Stigning
i alt......... 2.195 815 2.234 1.625
Uændret
(+/-100)...... 236 15 178 10
Fald
101-1.000..... 214 -515 196 -515
1.001-2.500... 217 -1.630 219 -1.665
2.501-5.000... 178 -3.545 180 -3.540
5.001-10.000.. 116 -6.755 120 -6.825
Over 10.000... 16 -12.550 45 -15.340
Fald i alt... 741 -2.805 760 -3.430
--------------------------------------------------------------------
I alt 3.172 -90 3.172 325
--------------------------------------------------------------------
Ændring i Antal Gns. Antal Gns.
rådigheds- familier ændring familier ændring
beløb
Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr.
Stigning
Over 10.000... 16 14.170 24 13.650
5.001-10.000.. 143 6.615 248 6.595
2.501-5.000... 646 3.450 721 3.640
1.001-2.500... 829 1.600 1.006 1.590
101-1.000..... 687 675 419 595
Stigning
i alt......... 2.321 2.240 2.418 2.665
Uændret
(+/-100)...... 151 10 137 5
Fald
101-1.000..... 171 -525 152 -490
1.001-2.500... 182 -1.690 167 -1.680
2.501-5.000... 172 -3.570 151 -3.610
5.001-10.000.. 121 -6.945 98 -6.940
Over 10.000... 54 -16.260 49 -17.035
Fald i alt... 700 -3.900 617 -3.905
--------------------------------------------------------------------
I alt........ 3.172 775 3.172 1.270
--------------------------------------------------------------------
Anm.: Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 0,3 pct. af befolkningen.
- betyder fald i rådighedsbeløb.
* I 1999 vil ca. 20.000 familier opleve fremgang på over 5.000 kr. i
forhold til gældende regler. I 2002 vil det være ca. 280.000 familier.
* Ca. 130.000 familier får reduktion på over 5.000 kr. i 1999 og antallet
er ca. 150.000 i 2002. Det er bl.a. familier med stort skatteloftsnedslag og
store renteudgifter og/eller ligningsmæssige fradrag og/eller fri firmabil
til rådighed.
* Spredningsprofilen for de højeste indkomster er præget af, at en stor
del af husstandene har store indskud til kapitalpension. I et vist omfang kan
skattestramningen for disse opsparingsordninger neutraliseres ved at flytte
indskuddene til ordninger med løbende udbetalinger eller ved at reducere
indskuddet.
4. Aldersprofil på fordelingsvirkningerne.
I tabel 6 er vist hvorledes justeringen påvirker rådighedsbeløbene for de
forskellige generationer.
Tabel 6. Aldersprofil. Alle familier. Gennemsnitlig ændring i
rådighedsbeløb i 1999-2002 i forhold til gældende regler.
(1998-niveau).
--------------------------------------------------------------------
Alder Familier Gns. ændring i rådighedsbeløb
--------------------------------------------------------------------
1999 2000
Kr. Antal Gns. --------------------------------
(1.000) ind-
komst
1.000 kr. Kr. Pct.(* 1) Kr. Pct.(* 1)
Under 25 år.. 515 113 370 0,5 675 0,9
25-29 år..... 321 207 405 0,3 895 0,7
30-39 år..... 562 293 -185 -0,1 45 0,0
40-49 år..... 534 364 -920 -0,4 -465 -0,2
50-59 år..... 434 345 -775 -0,4 -120 -0,1
60-66 år..... 210 241 80 0,1 840 0,5
67 år og over 595 155 525 0,4 825 0,7
--------------------------------------------------------------------
I alt....... 3.171 245 -90 -0,1 325 0,2
--------------------------------------------------------------------
Alder Familier Gns. ændring i rådighedsbeløb
--------------------------------------------------------------------
2001 2002
Kr. Antal Gns. --------------------------------
(1.000) ind-
komst
1.000 kr. Kr. Pct.(* 1) Kr. Pct.(* 1)
Under 25 år.. 515 113 1.015 1,3 1.245 1,6
25-29 år..... 321 207 1.415 1,1 1.790 1,3
30-39 år..... 562 293 435 0,2 915 0,5
40-49 år..... 534 364 -55 0,0 525 0,2
50-59 år..... 434 345 425 0,2 1.030 0,5
60-66 år..... 210 241 1.340 0,8 1.910 1,2
67 år og over 595 155 1.345 1,1 1.965 1,7
--------------------------------------------------------------------
I alt 3.171 245 775 0,5 1.270 0,8
--------------------------------------------------------------------
Anm.: Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 0,3 pct. af befolkningen.
- betyder fald i rådighedsbeløb.
(* 1) I pct. af »rådighedsbeløb« (personlig indkomst + positive
kapitalindkomster (ekskl. overskud af ejerbolig) + aktieindkomst over
progressionsgrænsen 3 indkomstskat efter gældende regler)
* I 1999 får de helt unge og de ældste aldersklasser fremgang, mens
familier fra 30 til 60 år i gennemsnit får tilbagegang i rådighedsbeløb.
Denne aldersprofil skal ses i lyset af reduktionen af værdien af
rentefradraget og stramningen af skatteloftet. I 2002 får samtlige
aldersgrupper i gennemsnit fremgang, men fremgangen er mindst for de 30-60
årige og størst for de unge og ældste generationer.
* Aldersprofilen skal i øvrigt ses i lyset af, at gennemsnitsindkomsten
topper for aldersgrupperne mellem 40 og 50 år.
5. Virkningerne fordelt efter familiernes boligform.
Tabel 7 viser ændringerne for de forskellige indkomstgrupper i ejer- og
lejerbolig, når justeringen er fuldt gennemført i 2002.
Tabel 7. Indkomstfordeling for ejer-/lejerfamilier. Gennemsnitlig
ændring i rådighedsbeløb for ejer- og lejerfamilier i 2002.
(1998-niveau).
--------------------------------------------------------------------
Personlig ind- Gennemsnitlig ændring i
komst før AM- Antal familier rådighedsbeløb
bidrag og ATP Ejere Lejere Ejere Lejere
--------------------------------------------------------------------
Kr. (1.000) (1.000) Kr. Pct.(* 1) Kr. Pct.(* 1)
Under 100.000.. 125 583 975 1,4 810 1,5
100.001-150.000 151 364 1.315 1,2 1.580 1,8
150.001-200.000 157 253 1.000 0,7 2.910 2,5
200.001-250.000 183 214 995 0,6 3.845 2,7
250.001-300.000 159 111 485 0,3 3.605 2,1
300.001-400.000 221 88 840 0,4 3.340 1,6
400.001-500.000 224 39 640 0,2 4.410 1,6
500.001-600.000 134 14 -720 -0,2 -4.270(* 2) -1,3
600.001-800.000 100 8 -1.920 -0,5 - 890(* 2) -0,2
over 800.000... 43 1 -6.650 -1,7 -2.785(* 2) -0,6
--------------------------------------------------------------------
Alle familier 1.497 1.675 325 0,2 2.110 2,0
--------------------------------------------------------------------
Anm.: Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 0,3 pct. af befolkningen.
- betyder fald i rådighedsbeløb.
(* 1) I pct. af »rådighedsbeløb« (personlig indkomst + positive
kapitalindkomster (ekskl. overskud af ejerbolig) + aktieindkomst over
progressionsgrænsen - indkomstskat efter gældende regler)
(* 2) Som følge af få observationer i stikprøven i disse
indkomstintervaller er ændringsbeløbene forbundet med stor usikkerhed.
* De laveste indkomstgrupper blandt lejerne er domineret af mange unge,
pensionister og andre overførselsindkomstmodtagere, mens ejerfamilierne ofte
består af parfamilier med to indkomster. Gennemsnitsindkomsten er 338.000 kr.
for ejere og 162.000 kr. for lejere.
* Fordelingsprofilen for ejere og lejere er præget af, at ejerfamilier har
gennemsnitlig højere indkomster end familier i lejebolig. Da de foreslåede
skattejusteringer primært er til gunst for lav- og mellemindkomster, giver
det sig således også udslag i fordelingsprofilen, hvor familier i lejebolig
generelt set kommer bedre ud af justeringerne end familier i ejerbolig.
* For tilsvarende indkomster får lejerne gennemgående de største
fremgange, hvilket afspejler boligejernes større renteudgifter.
* For såvel ejere som lejere er den gennemsnitlige tilbagegang i
rådighedsbeløb for de højeste indkomster.
Virkningen af skattejusteringen for ejer og lejere fordelt på
aldersgrupper er vist i tabel 8 i slutåret 2002.
Tabel 8. Aldersprofil for ejer-/lejerfamilier. Gennemsnitlig
ændring i rådighedsbeløb for ejer- og lejerfamilier i 2002.
(1998-niveau).
--------------------------------------------------------------------
Ejere Lejere
Alder -------------------------------------------------------
Antal Gns. Antal Gns.
ind- ind-
komst komst
--------------------------------------------------------------------
(1.000) 1.000 kr. (1.000) 1.000 kr.
Under 25 år.. 44 190 470 106
25-29 år..... 99 256 222 185
30-39 år..... 283 370 280 215
40-49 år..... 340 447 194 218
50-59 år..... 295 409 140 210
60-66 år..... 138 284 72 158
67 år-....... 298 185 297 125
--------------------------------------------------------------------
Alle
familier..... 1.497 338 1.675 162
--------------------------------------------------------------------
Gennemsnitlig ændring i
Alder rådighedsbeløb
-------------------------------------------------------
Ejere Lejere
Kr. Pct.(* 1) Kr. Pct.(* 1)
Under 25 år.. 220 0,2 1.340 1,8
25-29 år..... 315 0,2 2.450 2,1
30-39 år..... -810 -0,3 2.655 1,9
40-49 år..... -600 -0,2 2.490 1,8
50-59 år..... 420 0,2 2.310 1,7
60-66 år..... 1.750 0,9 2.225 2,0
67 år-....... 1.735 1,2 2.190 2,4
--------------------------------------------------------------------
Alle
familier..... 325 0,2 2.110 2,0
--------------------------------------------------------------------
Anm.: Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 0,3 pct. af befolkningen.
- betyder fald i rådighedsbeløb.
(* 1) I pct. af »rådighedsbeløb« (personlig indkomst + positive
kapitalindkomster (ekskl. overskud af ejerbolig) + aktieindkomst over
progressionsgrænsen - indkomstskat efter gældende regler)
* Boligejere under 30 år og over 50 år får gennemsnitlig fremgang. Ejere i
30-50 års alderen får tilbagegang på gennemsnitligt knap 700 kr. årligt pr.
familie, hvilket bl.a. skal ses med baggrund i, at disse familier har
gennemsnitsindkomster på over ca. 400.000 kr., og at renteudgifterne typisk
er højest i denne fase af livsforløbet.
* For lejerne er fordelingsprofilen aldersmæssigt mere jævn, dog med
tendens til lidt større fremgang til de ældste aldersklasser.
5. Skattejusteringens virkning for forskellige familietyper.
I tabel 9 er vist virkningen af de foreslåede skattejusteringer for 10
familietyper med forskellige indkomster, renteudgifter og boligform. De 3 af
familierne (familie 8-10) modtager overførselsindkomster. Ændringen i
rådighedsbeløb er for hvert af årene målt i forhold til en uændret
videreførelse af det gældende skattesystem ligesom i lovmodelberegningerne og
angivet i 1998-prisniveau.
De erhvervsaktive lav- og mellemindkomstfamilier (nr. 1 og 2) med
forholdsvis små renteudgifter får i alle årene fremgang i rådighedsbeløb. Det
skyldes bl.a., at nedsættelsen af bundskatten og forhøjelsen af
mellemskattegrænsen for disse familier overstiger virkningen af den lavere
fradragsværdi for renteudgifterne og de ligningsmæssige fradrag. Fremgangen i
rådighedsbeløbet er på ca. 0,7-0,9 pct. i 1999 stigende til ca. 2-3 pct. i
2002.
For lønmodtageren med 158.000 kr. betyder det ekstra 900 kr. i 1999 og
ekstra 2.000 kr. i 2002. For den lidt højere lønnede med 210.000 kr. bliver
det også ekstra 900 kr. i 1999 stigende til knap 4.000 kr. i 2002.
Tabel 9. Eksempler på ændring i rådighedsbeløb for familietyper i
1999 - 2002 i forhold til gældende regler.
--------------------------------------------------------------------
Familietype Ændring i rådighedsbeløb (1998-prisniveau)
----------------------------------------------
1999 2000 2001 2002
--------------------------------------------------------------------
Erhvervsaktive Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct.
1. Enlig i leje-
bolig. Indkom-
st 158.400 kr.
Faglige kon-
tingenter
8.700 kr. 927 0,9 1.457 1,4 1.997 1,8 2.021 1,8
2. Enlig i leje-
bolig. Indkom-
st 210.000 kr.
Renteudgifter
5.000 kr. Fag-
lige kontingen-
ter 9.500 kr. 917 0,7 1.988 1,5 3.115 2,3 3.844 2,8
3. Enlig i ejer-
lejlighed.
Indkomst
450.000 kr.
Ejendomsværdi
1.000.000 kr.
Renteudgifter
60.000 kr.
Faglige kon-
tingenter
9.500 kr. -1.015 -0,4 -1.715 -0,7 -1.980 -0,8 -793 -0,3
4. Ægtepar i
ejerbolig.
Indkomst
175.000/
150.000 kr.
Ejendomsværdi
700.000 kr.
Renteudgifter
35.000 kr.
Faglige kon-
tingenter
2x9.500 kr. 664 0,3 750 0,3 785 0,3 862 0,4
5. Ægtepar i
lejebolig.
Indkomst
275.000/
175.000 kr.
Renteudgifter
10.000 kr.
Faglige kon-
tingenter
2 x 9.500 kr.
40 km daglig
befordring 1.940 0,7 4.201 1,5 6.589 2,3 7.889 2,7
6. Ægtepar i
ejerbolig.
Indkomst
350.000/
200.000 kr.
Ejendomsværdi
1.300.000 kr.
Renteudgifter
75.000 kr.
Faglige kon-
tingenter
2 x 9.500 kr.
Fri bil (værdi
200.000 kr.). -1.790 -0,6 -2.994 -0,9 -2.447 -0,8 -515 -0,2
7a. Ægtepar i
ejerbolig.
Indkomst
600.000/
250.000 kr.
Ejendomsværdi
1.500.000 kr.
Renteudgifter
80.000 kr.
Faglige kon-
tingenter
2 x 9.500 kr.
50 km daglig
befordring. -460 -0,1 -507 -0,1 41 0,0 1.688 0,3
7b. Som familie 7a.
men med maks.
indskud på
kapitalpension
(2 x 33.100
kr.) -4.880 -1,0 -5.354 -1,0 -5.244 -1,0 -4.027 -0,8
Overførselsind-
komstmodtagere
8. Enlig dag-
pengemodtager
i lejebolig.
Dagpenge i alt
139.880 kr.
Faglige kon-
tingenter
9.500 kr. 490 0,5 994 1,0 1.517 1,5 1.470 1,4
9. Enlig pensio-
nist med ATP
på 7.000 kr.
Lejebolig.
Pensionsind-
komst
93.216 kr. 345 0,5 700 0,9 1.065 1,4 1.439 1,9
10. Pensionist-
ægtepar uden
anden indkom-
st. Lejebolig.
Pensionsind-
komst
134.760 kr. 783 0,7 1.565 1,5 1.934 1,8 2.314 2,1
--------------------------------------------------------------------
Anm.: Ændring i rådighedsbeløbet fremkommer som ændring i skat og pension
samt tillæg af evt. ejendomsværdiskat. De anførte indkomster m.v. er for
1998. Kommuneskatten er 32,4 pct. i alle årene. Procenten angiver ændring i
pct. af rådighedsbeløb.
For ægteparret i ejerbolig med indkomster på omkring 300.000 kr. og
renteudgifter på 35.000 kr. (familie nr. 4) er fremgangen på ca. 1/2 pct. i
alle årene svarende til 700 - 800 kr. (i 1998-prisniveau) ekstra om året.
Denne familie betaler ikke mellemskat i dag.
Ægteparret med tilsammen 450.000 kr. (nr. 5), hvoraf den ene ægtefælle
tjener 275.000 kr. og den anden 175.000 kr., får fremgang på godt 1/2 pct. i
1999, eller ca. 2.000 kr. Beløbet øges gradvis de følgende år til ca. 2 1/2
pct. i 2002 svarende til knap 8.000 kr. ekstra. Dette par betaler ikke
topskat og får det maksimale ud af lettelsen på mellemskatten, idet uudnyttet
bundfradrag i mellemskatten hos den ene ægtefælle kan overføres og udnyttes
hos den anden ægtefælle.
For (funktionær)ægteparret med indkomst på 350.000/200.000 kr.,
forholdsvis høje renteudgifter og fri bil (nr. 6) er der tilbagegang i alle
årene. I 2002 er det ca. 500 kr. Tilbagegangen skyldes den lavere skatteværdi
af renteudgifterne og forhøjelsen af procentsatsen for fri firmabil til
rådighed.
For familierne i ejerbolig med høje indkomster (nr. 3 og 7a) giver
justeringen tilbagegang på 500 - 1.000 kr. i 1999. I 2002 er der en
tilbagegang på ca. 800 kr. for den enlige med 450.000 kr., mens
højindkomstfamilien med 850.000 kr. får fremgang på ca. 0,3 pct. eller ca.
1.700 kr.
Skatteændringerne for disse to familier, der betaler topskat, skal i
øvrigt ses på baggrund af, at de begge har fået et utilsigtet
skatteloftsnedslag som følge af de stigende kommuneskatter siden 1994. For
personen med 450.000 kr. drejer det sig om ca. 3.500 kr. i 1998 og for
ægteparret om ca. 6.500 kr.
For højindkomstægteparret er endvidere vist virkningen af
skattejusteringerne, hvis begge ægtefæller hvert år indskyder
maksimumsbeløbet på en kapitalpensionsordning og dermed bliver omfattet af de
foreslåede regler, hvor indskud på kapitalpension tillægges
topskattegrundlaget (jf. nr. 7b).
Den ændrede behandling af indskud på kapitalpension udløser en
skattestigning på ca. 5.000 kr. i 2002 for personer, der betaler topskat
(forudsat, at der fortsat indskydes på kapitalpension). Den ene ægtefælle i
eksemplet bliver ikke påvirket af de ændrede fradragsregler for
kapitalpensionsindskud, da personen ikke betaler topskat. For familien (nr.
7b) er tilbagegangen i rådighedsbeløb i forhold til uændrede skatteregler på
ca. 4.000 kr. eller 1 pct. i 2002.
For familierne på overførselsindkomster er der fremgang i rådighedsbeløb i
alle årene på ca. 1/2 pct. i 1999 stigende til 1 1/2 -2 pct. i 2002.
Tabel 10 viser virkningen for familietyperne 1 og 4, hvis disse har børn i
daginstitution og derved bliver omfattet af de forbedrede regler for
daginstitutionsbetaling, hvor aftrapningsintervallet for fripladstilskud
fordobles. For den enlige i eksemplet med 1 barn i institution bliver
fremgangen på 5.900 kr. i 1999 stigende til 7.200 kr. i 2002 svarende til 6
pct. af rådighedsbeløbet.
For ægteparret med 2 børn i institution bliver fremgangen i 1999 på 5.300
kr. stigende til 6.400 kr. i 2002 eller ca. 2 1/2 pct.
Tabel 10. Familier med børn i daginstitution. 1999 - 2002.
--------------------------------------------------------------------
Familietype Ændring i rådighedsbeløb (1998-prisniveau)
1999 2000 2001 2002
Erhvervsaktive med
børn i daginstitution Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct.
Enlig i lejebolig.
Indkomst 158.400 kr.
Faglige kontingenter
8.700 kr. 1 barn i
vuggestue. 5.881 5,1 6.584 5,6 7.028 5,9 7.231 6,0
Ægtepar i ejerbolig.
Indkomst 175.000/
150.000 kr.
Ejendomsværdi
700.000 kr.
Renteudgifter
35.000 kr.
Faglige kontingen-
ter 2 x 9.500 kr.
2 børn (vuggestue
+ børnehave). 5.346 2,2 5.576 2,2 5.762 2,3 6.364 2,5
---------------------------------------------------------------------
Anm.: Ændring i rådighedsbeløbet fremkommer som ændring i skat og
daginstitutionsbetaling samt tillæg af evt. ejendomsværdiskat. De anførte
indkomster m.v. er for 1998. Kommuneskatten er 32,4 pct. i alle årene.
Procenten angiver ændring i pct. af rådighedsbeløb.
I tabel 11 er for overførselsindkomstmodtagere i eksempel 8 og 10 vist
virkningen af skattejusteringerne, hvis de pågældende familier bor i en
ejerbolig og har (beskedne) renteudgifter.
Tabel 11. Overførselsindkomstmodtagere i ejerbolig. 1999 - 2002.
--------------------------------------------------------------------
Familietype Ændring i rådighedsbeløb (1998-prisniveau)
1999 2000 2001 2002
--------------------------------------------------------------------
Overførselsind-
komstmodtagere i Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct.
ejerbolig
--------------------------------------------------------------------
Enlig dagpengemod-
tager i ejerlej-
lighed. Ejendoms-
værdi 400.000 kr.
Renteudgifter
15.000 kr. Fag-
lige kontingenter
9.500 kr. 455 0,4 378 0,4 420 0,4 395 0,4
Pensionistægtepar
uden anden indkom-
st. Ejerlejlighed.
Ejendomsværdi
400.000 kr. Rente-
udgifter 5.000 kr. 778 0,7 1.365 1,3 1.574 1,4 1.961 1,8
--------------------------------------------------------------------
Anm.: Ændring i rådighedsbeløbet fremkommer som ændring i skat og pension
samt tillæg af evt. ejendomsværdiskat. De anførte indkomster m.v. er for
1998. Kommuneskatten er 32,4 pct. i alle årene. Procenten angiver ændring i
pct. af rådighedsbeløb.
Fremgangen i rådighedsbeløb er lidt mindre end for tilsvarende
lejerfamilier uden renteudgifter.
Endelig er i tabel 12 vist virkningen for en lønmodtager med en indkomst,
der netop giver maksimale dagpenge i tilfælde af ledighed. Denne indkomst er
ca. 169.000 kr., idet dagpengene beregnes som 90 pct. af lønnen fratrukket
arbejdsmarkedsbidraget.
Dette eksempel viser, at en lønmodtager, der netop har den lønindkomst,
der giver ret til maks. dagpenge, vil få en større fremgang i rådighedsbeløb
end en ledig, der oppebærer maksimale dagpenge på 139.880 kr. Årsagen er, at
lønmodtageren med den højere indkomst har et større grundlag at få
bundskattelettelse på. Forskellen er ca. 500 kr. i 1999 stigende til ca.
1.100 kr. i 2002 (alt i 1998-prisniveau).
Tabel 12. Dagpengemodtager med maks. dagpenge sammenlignet med
erhvervsaktiv der ved ledighed kan få maks. dagpenge. 1999-2002.
--------------------------------------------------------------------
Familietype Ændring i rådighedsbeløb (1998-prisniveau)
1999 2000 2001 2002
--------------------------------------------------------------------
Overførselsind- Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct.
komstmodtagere i
ejerbolig
Enlig ledig i
lejebolig med
maks. dagpenge
139.880 kr. 490 0,5 994 1,0 1.517 1,5 1.470 1,4
Enlig i lejebolig.
Lønindkomst
168.937 kr. 1.035 1,0 1.995 1,9 2.597 2,4 2.616 2,4
--------------------------------------------------------------------
Anm.: Ændring i rådighedsbeløbet fremkommer som ændring i skat. De anførte
indkomster m.v. er for 1998. Kommuneskatten er 32,4 pct. i alle årene.
Procenten angiver ændring i pct. af rådighedsbeløb.
6. Marginalskatterne i skatteskalaen.
Med en kommuneskat på 32,4 pct. (inkl. kirkeskat) som for
gennemsnitskommunen i 1998 er nedenfor vist marginalskatteprocenterne for
1999-2002. Til sammenligning er vist marginalskatterne i 1993 og 1998. For
1993 er kommuneskatten 30,2 pct.
Tabel 13 og 14 viser bl.a. den markante sænkning af marginalskatten for
lønindkomst, der er sket fra 1993 til 1998 og videreføres i den nedre del af
skatteskalaen frem til 2002. For lavindkomsterne og de lavere
mellemindkomster sænkes marginalskatten, inkl. arbejdsmarkedsbidrag, med ca.
2 - 7,5 pct.point fra 1998 til 2002. For de højere mellemindkomster er
sænkningen på ca. 2 pct., mens der for de højeste indkomster ikke sker nogen
sænkning af marginalskatten på lønindkomst de kommende år, idet skatteloftet
fastholdes på 58 pct.
Tabel 13. Marginalskatteprocenter for personlig indkomst, inkl.
arbejdsmarkedsbidrag. 1993-2002.
--------------------------------------------------------------------
1993 1998 1999 2000 2001 2002
--------------------------------------------------------------------
- - - - Pct. - - - -
Laveste 50,6(*) 45,2 44,7 44,2 43,8 43,3
Mellemste/
laveste(* 1) 52,2 50,7 44,7 44,2 43,8 43,3
Mellemste(* 2) 58,2 50,7 50,2 49,8 49,3 48,8(* 3)
Højeste i gen-
nemsnitskommune 68,7 62,0 62,0 62,0 62,0 62,0
Højeste = skatte-
loft + kirkeskat 68,7 62,0 62,0 62,0 62,0 62,0
--------------------------------------------------------------------
(*) Efter 3 pct.-fradrag.
(* 1) Omfatter fra 1999 arbejdsindkomst hos personer, der slipper for
mellemskat pga. forhøjelsen af mellemskattegrænsen.
(* 2) I 1993 inkl. 6 pct.-skat, som blev udfaset i 1994 og 1995.
(* 3) For personer med befordringsfradragstillæg i 2002, der aftrappes i
indkomstintervallet mellem 180.000 kr. og 230.000 kr., er marginalskatten 3,9
pct.point højere.
Tabel 14. Marginalskatteprocenter for personlig indkomst, ekskl.
arbejdsmarkedsbidrag. 1993-2002. Sociale og private pensioner samt dagpenge
mv.
--------------------------------------------------------------------
1993 1998 1999 2000 2001 2002
--------------------------------------------------------------------
- - - - Pct. - - - -
Laveste 50,6(*) 40,4 39,9 39,4 38,9 38,4
Mellemste/
laveste(* 1) 52,2 46,4 39,9 39,4 38,9 38,4
Mellemste(* 2) 58,2 46,4 45,9 45,4 44,9 44,4
Højeste i gen-
nemsnitskommune 68,7 58,7 58,7 58,7 58,7 58,7
Højeste = skatte-
loft + kirkeskat 68,7 58,7 58,7 58,7 58,7 58,7
--------------------------------------------------------------------
(*) Efter 3 pct.-fradrag.
(* 1) Omfatter fra 1999 indkomst hos personer, der slipper for mellemskat
pga. forhøjelsen af mellemskattegrænsen.
(* 2) I 1993 inkl. 6 pct.-skat, som blev udfaset i 1994 og 1995.
Marginalskatten for negativ nettokapitalindkomst sænkes fra 1998 og frem
til år 2002 med ca. 8 - 14 pct.point, mens den for positiv
nettokapitalindkomst sænkes med ca. 2 pct.point. Marginalskatten for positiv
nettokapitalindkomst hos personer med de højeste indkomster sænkes ikke frem
til 2002.
Tabel 15. Marginalskatteprocenter for kapitalindkomst. 1993-2002.
--------------------------------------------------------------------
1993 1998 1999 2000 2001 2002
--------------------------------------------------------------------
- - - - Pct. - - - -
Laveste, negativ 52,2 40,4 39,9 35,9 32,4 32,4
Laveste, positiv 52,2 40,4 39,9 39,4 38,9 38,4
Mellemste, negativ 52,2 46,4 39,9 35,9 32,4 32,4
Mellemste, positiv 58,2 46,4 45,9 45,4 44,9 44,4
Højeste i gennem-
snitskommune 68,7 58,7 58,7 58,7 58,7 58,7
--------------------------------------------------------------------
Skatteværdien af ligningsmæssige fradrag sænkes i årene 1999-2002 med 1/2
pct.point om året svarende til sænkningen af bundskatten.
I 2002, hvor fradragene alene fragår i den skattepligtige indkomst til
kommunen, reduceres skatteværdien med yderligere 6 pct.point, jfr. tabel 16.
Det gælder f.eks. for kontingenter til fagforening og A-kasse. For
befordringsfradraget vedr. transport mellem hjem og arbejdsplads indføres der
for lav- og mellemindkomster en særlig ordning med forhøjelse af fradraget,
der neutraliserer sænkningen af skatteværdien fra 2002.
Tabel 16. Marginalskatteprocenter for ligningsmæssige fradrag.
--------------------------------------------------------------------
1993 1998 1999 2000 2001 2002
--------------------------------------------------------------------
- - - - Pct. - - - -
Ligningsmæssige
fradrag 52,2 40,4 39,9 39,4 38,9 32,4
--------------------------------------------------------------------
7. Gennemsnitlige marginalskatter beregnet på repræsentativt
grundlag.
Marginalskatteprocenterne for samtlige 4,5 mill. skattepligtige personer
beregnet på grundlag af repræsentative lovmodelberegninger er vist i tabel 17
og 18. Marginalskatterne er for 1993 beregnet med 1993-kommuneskatteprocenter
(30,2 pct.), mens der for 1998 og 2002 er anvendt 1998-kommuneskatteprocenter
(32,4 pct.).
Tabel 17 dokumenterer det skift nedad i marginalskatterne, inkl.
arbejdsmarkedsbidrag, som 1993-skattereformen har medført frem til 1998, og
som justeringen frem til år 2002 vil videreføre. Således har ca. 57 pct. af
de skattepligtige en marginalskat for lønindkomst på under 50 i 1998, mens
kun hver fjerde havde det i 1993. I 2002 vil det være 80 pct. af alle
skattepligtige, der har en marginalskat (inkl. arbejdsmarkedsbidrag) af
lønindkomst på under 50. Antallet med marginalskat over 60 vil stige
beskedent.
For kapitalindkomst har 98 pct. af de skattepligtige i 1998 en
marginalskat på under 50 pct., mens kun hver fjerde lå under 50 pct. i 1993.
I 2002 vil 95 pct. af de skattepligtige have en marginalskatteprocent på
under 45 pct. for negativ nettokapitalindkomst, mens der bliver tale om en
beskeden stigning i antallet med en marginalskatteprocent over 55. I forhold
til de gamle 1993-regler er der tale om et markant fald i antallet med høje
marginalskatter for kapitalindkomst.
Tabel 17. Alle skattepligtige fordelt efter marginale skattesatser
efter 1993-regler, efter gældende regler i 1998 og efter justeringerne i
2002.
--------------------------------------------------------------------
Marginal skattesats Lønindkomst
------------------------------------------------
1993 1998 2002
--------------------------------------------------------------------
Pct. Antal Antal Antal
(1.000) Pct. (1.000) Pct. (1.000) Pct.
0-44 735 16 1.000 22 2.355 53
45-49 360 8 1.565 35 1.215 2
50-54 1.685 38 1.195 27 110 2
55-59 1.080 24 20 0 65 1
60-64 50 1 700 16 735 16
65- 570 13 0 0 0 0
I alt 4.480 100 4.480 100 4.480 100
--------------------------------------------------------------------
Marginal skattesats Kapitalindkomst
------------------------------------------------
1993 1998 2002
--------------------------------------------------------------------
Pct. Antal Antal Antal
(1.000) Pct. (1.000) Pct. (1.000) Pct.
0-44 965 22 2.300 51 4.235 95
45-49 195 4 2.095 47 50 1
50-54 2.970 66 1 0 20 0
55-59 320 7 84 2 175 4
60-64 10 0 0 0 0 0
65- 20 0 0 0 0 0
--------------------------------------------------------------------
I alt 4.480 100 4.480 100 4.480 100
--------------------------------------------------------------------
Anm.: Lovmodelberegninger på grundlag af stikprøve på ca. 0,3 pct. af
befolkningen. Marginalskattesatserne for lønindkomst er for 1998 og 2002
opgjort inkl. arbejdsmarkedsbidrag. Marginalskatterne i 2002 er inkl.
aftrapning af befordringsfradragstillægget men ekskl. aftrapning af
ejendomsværdiskatten for pensionister.
Tabel 18 viser, at næsten 80 pct. af alle skattepligtige får en lavere
marginalskat på lønindkomst i 2002 i forhold til gældende 1998-regler, mens
kun ca. 4 pct. får højere marginalskat.
De ca. 8 pct. (ca. 380.000 personer), der får reduceret marginalskatten af
lønindkomst på mere end 5 pct.point, omfatter personer med indkomst i
intervallet for forhøjelsen af mellemskattegrænsen. De ca. 2 pct. (80.000
personer), der får forhøjet marginalskatten med mere end 10 pct.point,
omfatter personer med fradrag for indskud på kapitalpensionsordninger, der
kommer til at betale topskat som følge af bortfald af
kapitalpensionsfradraget i topskattegrundlaget.
Med hensyn til kapitalindkomst befinder personerne med negativ
nettokapitalindkomst sig i gruppen med fald i marginalskatten på 5 pct.point
og derover. Personer med positiv nettokapitalindkomst får fald på 2
pct.point. En lille gruppe med positiv nettokapitalindkomst vil opleve en
stigning på over 10 pct.point. Det drejer sig om personer, der bliver
omfattet af topskat som følge af, at bundfradraget i kapitalindkomsten på
21.400 kr. ved beregning af topskat bortfalder, og al positiv
nettokapitalindkomst medregnes.
Tabel 18. Personer fordelt efter ændring i marginalskattesats for
lønindkomst og kapitalindkomst efter gældende 1998-regler i forhold til 2002
efter justeringerne.
--------------------------------------------------------------------
Ændring i marginalskat fra Lønindkomst Kapitalindkomst
1998 til 2002 Antal Antal
--------------------------------------------------------------------
- - - - Pct. point - - - - (1.000) Pct. (1.000) Pct.
Falder med mere end 10,0.... 8 0 1.870 42
5,1-10,0.................... 370 8 985 22
2,6-5,0..................... 12 0 15 0
1,1-2,5..................... 2.915 65 1.090 24
0,1-1,0..................... 235 5 35 1
Alle med fald.............. 3.540 79 3.995 89
Uændret.................... 780 17 360 8
Stiger 0,1-1,0.............. 15 0 1 0
1,1-2,5..................... 15 0 1 0
2,6-5,0..................... 35 1 5 0
5,1-10,0.................... 15 0 15 0
Stiger mere end 10,0........ 80 2 103 2
Alle med stigning.......... 160 4 125 3
--------------------------------------------------------------------
I alt...................... 4.480 100 4.480 100
--------------------------------------------------------------------
Anm.: Lovmodelberegninger på grundlag af stikprøve på ca. 0,3 pct. af
befolkningen. Marginalskattesatserne for lønindkomst er for 1998 og 2002
opgjort inkl. arbejdsmarkedsbidrag. Marginalskatterne i 2002 er inkl.
aftrapning af befordringsfradragstillægget men ekskl. aftrapning af
ejendomsværdiskatten for pensionister.
Resultaterne kan sammenfattes således:
* Alt i alt får 3,5 mill. skattepligtige eller 80 pct. en lavere
marginalskat af lønindkomst (inkl. arbejdsmarkedsbidrag) i 2002 i forhold til
1998. For hovedparten (2/3) er reduktionen 1 - 1 1/2 pct.-point.
* For 380.000 personer (8 pct.) falder marginalskatten af lønindkomst mere
end 5 pct.-point i 2002.
* Ca. 100.000 personer (2 pct.) får en marginalskat af lønindkomst, der er
5 pct.-point højere i 2002.
* 80 pct. af de skattepligtige vil have en marginalskat af lønindkomst
(inkl. arbejdsmarkedsbidrag) under 50 pct. i 2002. I 1998 er det ca. 55 pct.,
og i 1993 var det ca. hver fjerde.
* Alt i alt får 4 mill. personer (90 pct.) reduceret marginalskatten af
negativ nettokapitalindkomst i 2002.
* For 65 pct. eller 2,9 mill. personer reduceres marginalskatten af
negativ kapitalindkomst med mere end 5 pct.-point i 2002, mens 25 pct. (1,1
mill.) får reduktion på 1 - 2 1/2 pct.-point.
* Ca. 100.000 personer med positiv nettokapitalindkomst får forøget
marginalskatten med mere end 10 pct.-point i 2002.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
De foreslåede justeringer af personbeskatningen m.v. er ikke specielt
møntet på erhvervslivet, men har samlet set positive erhvervsøkonomiske
konsekvenser bl.a. i kraft af positive incitamentsvirkninger for
arbejdsudbuddet blandt erhvervsaktive med lav- og mellemindkomster. Endvidere
vil der blive større incitament til at være beskæftiget frem for ledig og
bedre incitamenter til at arbejde flere timer.
Fordelingsvirkningerne for gruppen af selvstændigt erhvervsdrivende svarer
i det store og hele til virkningerne for andre grupper af erhvervsaktive.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget skønnes ikke at have erhvervsadministrative konsekvenser.
Administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget om skattejusteringer og de samtidigt fremsatte forslag om
særlig pensionsopsparing, sammenlægning af arbejdsmarkedsfondene m.v., lov om
kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat, ændringer som følge af lov om
kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat samt befordringsfradragsjustering
for lavindkomster og forhøjelse af beskatningsprocent for fri firmabil
skønnes samlet at medføre engangsudgifter på i størrelsesordenen 50 mill. kr.
til edb og information for ToldSkat. Hertil kommer driftsudgifter på i alt
8,7 mill. kr. årligt samt merforbrug på 4 årsværk i 6 år i ToldSkat svarende
til i alt 1,4 mill. kr. årligt. Endelig skønnes forslagene at medføre øgede
driftsudgifter samt merarbejde i kommunerne.
Af de samlede statslige udgifter skønnes nærværende forslag om
skattejusteringer at medføre engangsudgifter på 22 mill. kr. til edb og
information, driftsudgifter på 3 mill. kr. årligt samt et merforbrug på 4
årsværk i 6 år. Derudover skønnes forslagene om kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat med nogen usikkerhed at medføre engangsudgifter på ca. 21
mill. kr. samt årlige driftsudgifter på 5 mill. kr. Forslaget vedrørende
befordringsfradraget m.v. skønnes at medføre engangsudgifter på ca. 1,5 mill.
kr. Forslaget vedrørende den særlige pensionsopsparing skønnes at medføre
engangsudgifter på 4 mill. kr. samt årlige driftsudgifter på 0,7 mill. kr.
Forslaget om sammenlægning af arbejdsmarkedsfondene skønnes at medføre
engangsudgifter på 2 mill. kr. For kommunerne skønnes forslagene om kommunal
og amtskommunal ejendomsværdiskat og den særlige pensionsopsparing at medføre
øgede driftsudgifter samt merarbejde.
De administrative konsekvenser fremgår også af de enkelte forslag.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
I henhold til gældende regler udgør bundskatten 8 pct. af den
skattepligtige indkomst for indkomståret 1998 og senere indkomstår.
Ved forslaget sænkes bundskatteprocenten over en 4-årig periode med 0,5
pct.-point hvert år, således at procenten udgør 6 pct. for indkomståret 2002
og senere indkomstår.
Over samme 4-årige periode ændres beregningsgrundlaget gradvist.
Bundskatten beregnes - som hidtil - af den skattepligtige indkomst for
indkomståret 1999, men fra og med indkomståret 2002 vil bundskatten blive
beregnet af den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af positiv
kapitalindkomst.
I løbet af de mellemliggende år - indkomstårene 2000 og 2001 - fjernes
negativ kapitalindkomst fra beregningsgrundlaget. For indkomståret 2000
medregnes halvdelen af negativ kapitalindkomst ved opgørelsen af
bundskattegrundlaget, mens negativ kapitalindkomst helt udgår af
beregningsgrundlaget for bundskatten fra og med indkomståret 2001.
Under indfasningen i indkomstårene 2000 og 2001 fastsættes
beregningsgrundlaget for bundskatten med udgangspunkt i den skattepligtige
indkomst. Der foreslås indsat en særlig bestemmelse om, at underskud i
skattepligtig indkomst ikke fragår ved opgørelsen af
beregningsgrundlaget for bundskatten for indkomstårene 2000 og 2001.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at beregningsgrundlaget for
bundskatten nedbringes ved modregning af underskud i personlig indkomst fra
og med indkomståret 2000, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 7-12.
Fradrag i skattepligtig indkomst (ligningsmæssige fradrag) indgår med fuld
værdi ved beregningen af bundskatten til og med indkomståret 2001. Herefter
beregnes bundskatten udelukkende af den personlige indkomst med tillæg af
positiv kapitalindkomst.
I stk. 4 foreslås en særlig bestemmelse for beregning af bundskat hos
ægtefæller. Bestemmelsen sikrer, at der er neutralitet i beskatningen af
ægtefællers kapitalindkomst i den forstand, at ægtefællernes samlede skat
skal være uafhængig af, hos hvem af ægtefællerne kapitalindkomsten beskattes.
Da beregningsgrundlaget for bundskatten er uændret for indkomståret 1999,
således at negativ kapitalindkomst fragår fuldt ud ved opgørelsen af
beregningsgrundlaget, tillægges bestemmelsen først virkning fra og med
indkomståret 2000, jf. lovforslagets § 4, stk. 2.
Bestemmelsen indebærer, at det fra og med indkomståret 2001 er
ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, der indgår ved
opgørelsen af beregningsgrundlaget. Hvis en af ægtefællerne har negativ
kapitalindkomst, modregnes dette beløb således i den anden ægtefælles
positive kapitalindkomst, inden bundskattegrundlaget opgøres.
For indkomståret 2000 modregnes den negative kapitalindkomst i ægtefællens
positive kapitalindkomst, inden halvdelen af eventuelt resterende negativ
kapitalindkomst tillægges ved opgørelsen af beregningsgrundlaget.
Eksempel: Opgørelse af beregningsgrundlag for bundskat for
indkomståret 2000
--------------------------------------------------------------------
Ægtefælle 1 Kr. Ægtefælle 2 Kr.
Personlig indkomst 300.000 400.000
Kapitalindkomst -90.000 60.000
Ligningsmæssige fradrag 10.000 10.000
--------------------------------------------------------------------
Skattepligtig indkomst 200.000 450.000
Modregning af negativ
kapitalindkomst 60.000 -60.000
50 pct. af resterende
negativ kapitalindkomst 15.000
--------------------------------------------------------------------
Bundskattegrundlag 275.000 390.000
--------------------------------------------------------------------
I eksemplet indebærer modregningen, at bundskattegrundlaget for ægtefælle
1 bliver 30.000 kr. højere end for en enlig med tilsvarende indkomstforhold.
Det skyldes, at modregningen af negativ kapitalindkomst i ægtefælle 2's
positive kapitalindkomst nedsætter den negative kapitalindkomst, som kan
fradrages med halvdelen ved opgørelsen af ægtefælle 1's bundskattegrundlag.
Til gengæld bliver ægtefælle 2's bundskattegrundlag 60.000 kr. lavere end for
en enlig med tilsvarende indkomstforhold.
Det vil kun være for indkomståret 2000, at den foreslåede sambeskatning af
ægtefællernes kapitalindkomst kan indebære, at en ægtefælle kan få et højere
bundskattegrundlag end en enlig med tilsvarende indkomstforhold. Fra og med
indkomståret 2001 kan denne situation ikke opstå, da (halvdelen af) negativ
kapitalindkomst ikke længere indgår i bundskattegrundlaget. For ægtefællerne
set samlet vil sambeskatningen af kapitalindkomst være fordelagtig både for
indkomståret 2000 og senere indkomstår.
Til nr. 2
I henhold til gældende regler beregnes mellemskat med 6 pct. af den del af
personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst og fradrag af
negativ kapitalindkomst, der overstiger et bundfradrag på 139.000 kr. (1998).
Det foreslås, at negativ kapitalindkomst med virkning fra og med
indkomståret 1999 ikke længere medregnes ved opgørelsen af
beregningsgrundlaget for mellemskatten, der derved kommer til at udgøre 6
pct. af den del af den personlige indkomst med tillæg af positiv
kapitalindkomst, der overstiger bundfradraget.
Bundfradragets nuværende grundbeløb på 105.100 kr. foreslås forhøjet,
således at bundfradraget - med den skønnede udvikling i reguleringstallet
efter personskattelovens § 20 - for hvert af indkomstårene 1999-2002 forhøjes
med 8.000 kr. i forhold til det forrige indkomstårs regulerede grundbeløb.
Bundfradraget skønnes herefter at udgøre 194.000 kr. for indkomståret 2002.
I stk. 3 foreslås indsat en særlig bestemmelse for beregning af mellemskat
hos ægtefæller. Bestemmelsen indebærer, at negativ kapitalindkomst hos en
ægtefælle kan modregnes i positiv kapitalindkomst hos den anden ægtefælle,
inden mellemskatten beregnes. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er
samlevende ved indkomstårets udløb. Bestemmelsen sikrer, at der er
neutralitet i beskatningen af ægtefællers kapitalindkomst i den forstand, at
ægtefællernes samlede skat bliver uafhængig af, hos hvem af ægtefællerne
kapitalindkomsten beskattes.
Hvis en gift person ikke kan udnytte bundfradraget, kan den uudnyttede del
som hidtil overføres til den anden ægtefælle, hvis bundfradrag forhøjes med
den uudnyttede del. Det er dog en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende
ved indkomstårets udløb.
Den gældende bestemmelse i personskattelovens § 6 a, stk. 4, foreslås
ophævet. I henhold til bestemmelsen kan en gift person, hvis positive
personlige indkomst med fradrag af negativ kapitalindkomst udgør et negativt
beløb, fradrage dette beløb ved beregningen af mellemskat for den anden
ægtefælle. Bestemmelsen har ingen betydning, når negativ kapitalindkomst ikke
længere fragår ved opgørelsen af mellemskattegrundlaget.
Til nr. 3-6
Efter gældende regler beregnes topskat af personlig indkomst med tillæg af
positiv kapitalindkomst over 21.400 kr. (1998), i det omfang beløbet
overstiger et bundfradrag på 251.200 kr. (1998). Topskatteprocenten udgør 15
pct.
For ægtefæller indgår kapitalindkomst i beregningsgrundlaget, i det omfang
ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst overstiger 42.800 kr.
(1998). Topskatten af denne del af kapitalindkomsten, beregnes hos den
ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst.
Der foreslås to ændringer i beregningsgrundlaget for topskat.
For det første foreslås, at såvel private indskud på kapitalpension som
indskud på kapitalpensioner i ansættelsesforhold - herunder arbejdstagerens
egen andel af indskuddet - ikke nedsætter beregningsgrundlaget ved
topskatteberegningen. Tilsvarende foreslås for indbetalinger til
kapitalforsikringer i pensionsøjemed.
Dette gennemføres ved at fastholde fradrags/bortseelsesret for
kapitalpensionsindskud og indbetalinger til kapitalforsikring ved opgørelsen
af den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 3, og
pensionsbeskatningslovens § 19, men til gengæld lægge
indskuddet/indbetalingen til i det skattegrundlag, der beregnes topskat af.
Fradraget/bortseelsesretten fjernes således ved skatteberegningen, hvorimod
indskud på kapitalpension og indbetalinger til kapitalforsikring behandles
som hidtil ved indkomstopgørelsen. Derved bevares fradragsretten for
kapitalpensionsindskud og kapitalforsikringsindbetalinger ved beregning af
bund- og mellemskat samt kommunale skatter.
For det andet foreslås, at al positiv kapitalindkomst indgår i
beregningsgrundlaget for topskatten. Det vil sige, at også positiv
kapitalindkomst, der ikke overstiger 21.400 kr./42.800 kr. (1998) medregnes
ved opgørelsen af beregningsgrundlaget. For ægtefæller er det - som efter
gældende regler - ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, der
indgår i beregningsgrundlaget for topskat.
Topskatteprocenten foreslås fastholdt uændret på 15 pct., ligesom
bundfradraget på 251.200 kr. (1998) ikke foreslås ændret.
Til nr. 7-9
Reglerne for fremførsel og overførsel af underskud fastholdes i vidt
omfang. Der vil således fortsat skulle skelnes mellem underskud i
skattepligtig indkomst og underskud i personlig indkomst. Ændringen af
bundskattegrundlaget indebærer imidlertid, at nedsættelse af
bundskattegrundlaget i tilfælde af underskud skal ændres fra at følge
reglerne for underskud i skattepligtig indkomst for indkomståret 1999 til at
følge reglerne for underskud i personlig indkomst fra og med indkomståret
2000.
Behandlingen af underskud i skattepligtig indkomst fastholdes uændret for
indkomståret 1999, idet bundskatten som hidtil beregnes af den skattepligtige
indkomst.
Fra og med indkomståret 2000 ændres beregningsgrundlaget for bundskatten.
Det foreslås, at beregningen af skatteværdien af underskud i skattepligtig
indkomst samtidig ændres, så skatteværdien beregnes med procenterne for
kommunal og amtskommunal indkomstskat samt kirkelige afgifter. Skatteværdien
af underskud i skattepligtig indkomst formindskes derved med procenten for
bundskat fra og med indkomståret 2000.
Det foreslås som hidtil, at årets underskud i skattepligtig indkomst
omregnes og modregnes i tillægsskatter, dvs. mellemskat, topskat og skat af
aktieindkomst over 35.000 kr. (1998). Da bundskatten ikke længere beregnes af
den skattepligtige indkomst, indgår bundskatten fra og med indkomståret 2000
i de tillægsskatter, som skatteværdien af underskud i skattepligtig indkomst
kan modregnes i. Til gengæld kan underskud i skattepligtig indkomst ikke
nedbringe grundlaget for beregning af bundskat fra og med indkomståret 2000,
jf. den under § 1, nr. 1, foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 3, 4. pkt.
Resterende underskud fremføres til modregning i skattepligtig indkomst og
- efter omregning til skatteværdi - i eventuelle tillægsskatter i de
efterfølgende 5 indkomstår.
Hvis personen er gift, modregnes underskuddet i ægtefællens skattepligtige
indkomst og - efter omregning til skatteværdi - tillægsskatter, før et
eventuelt resterende underskud fremføres.
Til nr. 10-12
Reglerne for overførsel og fremførsel af underskud i personlig indkomst
foreslås i vidt omfang - ligesom reglerne vedrørende underskud i
skattepligtig indkomst - fastholdt. Med virkning fra og med indkomståret
2000, jf. lovforslagets § 4, stk. 4, foreslås det dog, at underskud i
personlig indkomst tillige modregnes inden opgørelsen af beregningsgrundlaget
for bundskatten. Efter gældende regler modregnes underskud i personlig
indkomst udelukkende inden opgørelsen af beregningsgrundlaget for mellemskat
og topskat.
Det foreslås endvidere, at der ved overførsel og fremførsel af underskud i
personlig indkomst korrigeres for, at indskud på kapitalpension og
indbetalinger til kapitalforsikringer tillægges topskattegrundlaget, således
at underskud i personlig indkomst modregnes i positiv personlig indkomst
tillagt indskud på kapitalpension og indbetalinger til kapitalforsikringer.
Med andre ord reduceres det underskud i personlig indkomst, der kan overføres
til en eventuel ægtefælle eller fremføres til modregning i efterfølgende
indkomstår, med foretagne indskud på kapitalpension og indbetalinger til
kapitalforsikringer.
Underskud i personlig indkomst modregnes først i den positive personlige
indkomst, inden (resterende) underskud modregnes i kapitalpensionsindskud
m.v., der er tillagt den positive personlige indkomst. De øvrige regler om
modregningsrækkefølge m.v. ved overførsel og fremførsel af underskud i
personlig indkomst fastholdes uændret.
Til nr. 13
Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af den
gældende § 6 a, stk. 4, jf. forslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 14
I forbindelse med overførsel af underskud mellem ægtefæller ses der i
nogle tilfælde bort fra udenlandsk personlig indkomst ved opgørelsen af
skattepligtig og personlig indkomst. Derved kan fradragne eller ikke
medregnede indskud på kapitalpensionsordninger og indbetalinger til
kapitalforsikringer i pensionsøjemed indgå i et underskud i personlig
indkomst.
Et underskud i personlig indkomst vil reducere beregningsgrundlaget for
topskatten hos den af ægtefællerne, der får overført underskuddet. Hvis denne
ægtefælle havde foretaget et kapitalpensionsindskud m.v., ville indskuddet
efter de foreslåede regler blive tillagt beregningsgrundlaget for topskatten,
jf. forslagets § 1, nr. 4.
I det omfang underskuddet, der overføres til ægtefællen, modsvares af
fradragne eller ikke medregnede kapitalpensionsindskud m.v., får indskuddet
således en utilsigtet fradragsværdi ved beregning af topskatten. Det foreslås
derfor, at der kun kan overføres den del af et underskud i personlig
indkomst, som ikke modsvares af personens fradragne eller ikke medregnede
kapitalpensionsindskud m.v.
Til nr. 15 og 16
Der er tale om en omformulering af reglerne om det skrå skatteloft.
Reglerne sikrer, at ingen del af en indkomst beskattes over en given procent.
Ændringen har ingen materiel betydning. Skatteloftet udgør uændret 58 pct.
for indkomståret 1999 og senere indkomstår.
Til nr. 17
Der er tale om redaktionelle ændringer. Med forslaget ophæves for det
første den gældende overgangsbestemmelse vedrørende fremførsel af negativ
personlig indkomst, der vedrører indkomstår før indkomståret 1994.
Bestemmelsen, der blev indsat ved skatteomlægningen i 1993, har som følge af
tidsbegrænsningen på 5 år for fremførsel af underskud ikke virkning efter
indkomståret 1998.
For det andet ophæves en overgangsbestemmelse, der ligeledes blev indsat
ved skatteomlægningen i 1993 og som kun har virkning for indkomstårene 1994
og 1995.
Til § 2
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at den skattepligtige indkomst
fra og med indkomståret 2002 ikke skal opgøres ved beregning af statsskat.
Den skattepligtige indkomst opgøres som hidtil efter reglerne i
personskatteloven, men anvendes kun ved beregningen af skat til kommune og
amtskommune samt kirkelige afgifter.
Til § 3
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1,
der tilpasser tilskudsprocenten til fradragsværdien af ligningsmæssige
fradrag. Efter skattejusteringen udgår ligningsmæssige fradrag af
beregningsgrundlaget for bundskatten med virkning fra og med indkomståret
2002, og herefter gives der alene fradrag i skattepligtig indkomst med en
skatteværdi på ca. 32 pct., svarende til skatteprocenten i en
gennemsnitskommune.
Til § 4
Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Hovedparten af loven tillægges virkning fra og med indkomståret 1999. Det
gælder således ændringerne vedrørende opgørelsen af beregningsgrundlagene for
bundskat, mellemskat og topskat samt fastlæggelsen af procenten i det skrå
skatteloft.
I en række tilfælde har lovens bestemmelser dog først virkning fra og med
indkomståret 2000, hvilket er en konsekvens af, at bundskatten - som efter
gældende regler - beregnes af skattepligtig indkomst for indkomståret 1999.
Det gælder sambeskatningseffekten af ægtefællers kapitalindkomst ved
opgørelsen af beregningsgrundlaget for bundskat, jf. stk. 2, modregningen af
underskud i personlig indkomst ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for
bundskat, jf. stk. 3, samt ændringerne af reglerne i personskattelovens § 13,
stk. 1 og 2, om fremførsel og overførsel af underskud i skattepligtig
indkomst, jf. stk. 4.
Skriftlig fremsættelse (2. juni 1998)
Skatteministeren (Ole Stavad):
Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven), lov om kommunal indkomstskat og skattestyrelsesloven.
(Skattejusteringer).
(Lovforslag nr. L 92).
Jeg skal i den forbindelse henvise til arbejdsministerens forslag til lov
om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension med flere love (Særlig
pensionsopsparing) og socialministerens forslag til lov om ændring af lov om
social pension (Forhøjelse af pensionstillæg til gifte og samlevende), der
fremsættes samtidig med nærværende lovforslag.
Dansk økonomi har været i fremgang siden 1993, og ledigheden er nu nede på
et niveau, som med den nuværende struktur på arbejdsmarkedet kan sidestilles
med fuld beskæftigelse. Derved er det lykkedes at realisere et af de højest
prioriterede mål.
I det sidste år har væksten i dansk økonomi imidlertid været for stærk,
hvilket har forringet betalingsbalancen og øget presset på arbejdsmarkedet.
En fortsættelse af det hurtige og kraftige fald i ledigheden vil føre til
overophedning. Det skal undgås, at opsvinget på den måde får lov at ødelægge
sig selv. Uden et effektivt politisk indgreb er der en reel risiko for, at
renten stiger og for en varig forringelse af konkurrenceevnen.
Det kan være grundstenen til en nedgangsperiode. Det vil særligt være til
skade for arbejdsmarkedets svage grupper, hvis ledigheden igen begynder at
stige. Også boligejerne ville blive ramt. Boligmarkedet reagerer meget
kraftigt på konjunkturudsving. En ustabil økonomi giver et endnu mere
ustabilt marked for ejerboliger.
Derfor kan fremgangen ikke fortsætte i det hidtidige tempo.
Regeringens strategi er at stabilisere den økonomiske udvikling. Det skal
ske med en moderat finanspolitisk stramning og en stigning i den private
opsparing. Et afgørende bidrag hertil skal komme fra en justering af
skattesystemet.
De foreslåede justeringer i skattesystemet i årene 1999-2002 skal ses som
en videreudvikling ad det spor, som blev lagt med den seneste skattereform
fra 1993.
Ændringerne er tilrettelagt, så de fortsætter styrkelsen af den private
opsparing og reduktionen af marginalskatterne især for de lavere lønnede på
arbejdsmarkedet finansieret ved en bredere skattebase og mindre skatteværdi
af fradragene.
Fordelingsprofilen i skattereformen fra 1993 blev fastlagt under
forudsætning af, at den gennemsnitlige kommunale skatteprocent forblev
konstant. Denne forudsætning blev blandt andet bygget på, at det skrå
skatteloft og den kommunale medfinansiering heraf ville udgøre et
tilstrækkeligt incitament til at holde kommuneskatterne i ro.
Det kan konstateres, at denne forudsætning ikke holdt. Den gennemsnitlige
kommunale skattesats er steget med 2,2 pct.point siden 1994 og udgør nu 32,4
pct. (inkl. kirkeskatten) i en gennemsnitskommune. Det betyder, at der i dag
kun findes ganske få kommuner, hvor det skrå skatteloft, der sætter loft over
beskatningen af den sidst tjente krone, ikke er effektivt. Således udgør det
gennemsnitlige nedslag i topskatten 2,7 pct.-point i 1998, svarende til en
effektiv topskattesats på 12,3 pct.
Ændringerne i den foreslåede justering af 1998-skattesystemet er med
baggrund heri målrettet, så de bliver til særlig fordel for de laveste
arbejdsindkomster og i mindre grad for de højere indkomster. Det har bl.a.
sin baggrund i, at de lavere indkomster fuldt ud er blevet pålagt de højere
kommuneskatter. Det er kun sket i begrænset omfang for de højeste indkomster,
som har fået nedslag som følge af det skrå skatteloft.
Det er gjort ved at sænke bundskatten med 2 pct.point og forhøje grænsen
for mellemskatten med 32.000 kr. frem til 2002 samt ved at fastholde det skrå
skatteloft uændret på 58 pct. Den højere mellemskattegrænse indebærer, at
progressionen i beskatningen af lønindkomst sætter ind på et højere niveau
end i dag, hvor det sker ved indkomster umiddelbart over dagpengemaksimum.
Det foreslås, at arbejdsmarkedsbidraget - udover de nuværende formål - med
virkning fra og med 1999 tillige sigter på at dække statslige udgifter til
førtidspension, revalidering, fleksjob og skånejob m.v. Hermed fastholdes
arbejdsmarkedsbidraget for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende
uændret på 8 pct. i 1999.
Samtidig foreslås det, at der fra og med 1999 sker en sammenlægning af de
3 eksisterende fonde -Dagpengefonden, Aktiveringsfonden og Sygedagpengefonden
- til een fond - Arbejdsmarkedsfonden. Der sker herved en forenkling ved
opgørelse af reguleringsbehov og fastsættelse af bidragssatser.
Skattesystemets bidrag til styrkelse af den private opsparing sker ved at
fjerne fradraget for negativ kapitalindkomst i grundlaget for mellemskatten
fra og med 1999. Endvidere fjernes fradraget for negativ kapitalindkomst i
grundlaget for bundskatten med halvdelen i 2000 og fuldt ud fra og med 2001.
Det betyder, at skatteværdien af rentefradraget gradvis sænkes fra 46,4
pct. i 1998 (40,4 pct. for skatteydere, der ikke betaler mellemskat) til 32,4
pct. fra og med 2001 i en gennemsnitskommune. Strukturomlægningen vil aflaste
den almindelige finanspolitik, øge opsparingen og bidrage til at dæmpe
væksten i priserne på boligmarkedet, der er steget kraftigt de senere år.
Ligningsmæssige fradrag, f.eks. befordringsfradraget og fradrag for
faglige kontingenter, udgår af grundlaget for bundskatten i 2002 og får
dermed også en skatteværdi på gennemsnitlig 32,4 pct. imod 40,4 pct. i 1998.
Som kompensation for den mistede skatteværdi af befordringsfradraget og
som beskæftigelsesfremmende foranstaltning foreslås der et forhøjet fradrag
for befordring mellem hjem og arbejde til personer med lavere indkomster.
Forhøjelsen af befordringsfradraget aftrappes i takt med stigende indkomst.
Derudover forhøjes procentsatsen for fri firmabil fra 23 pct. i 1998 til
24 pct. i 1999 og til 25 pct. fra og med 2000.
Endelig foreslås det, at beskatningen af den såkaldte lejeværdi afskaffes
for størstedelen af alle ejerboliger. Herunder for ejere af parcelhuse,
ejerlejligheder, sommerhuse, stuehuse m.v. Samtidig foreslås det særlige
standardfradrag ophævet.
Til gengæld for lejeværdibeskatningen indføres for disse ejendomme en
kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat på ejerboliger.
Ejendomsværdiskatten er ikke som skatten af lejeværdi en indkomstskat, men en
ejendomsskat på boligværdien af en ejerbolig.
For nuværende ejere medfører omlægningen generelt set ikke et øget
beskatningsniveau af ejerboligen.
For kommende ejere er der tale om en moderat stramning i
beskatningsniveauet, som vil være med til at dæmpe prisudviklingen på
ejerboliger.
De samlede justeringer på personskatteområdet medfører en nettobelastning
af husholdningerne på ca. 0,2 mia. kr. i 1999. I 2000 vil der fremkomme et
samlet provenutab på ca. 0,7 mia. kr., der gradvis stiger til 3,3 mia. kr. i
2002 i takt med sænkningen af bundskatten og forhøjelsen af bundfradraget for
mellemskatten.
Den nye ejendomsværdiskat skønnes i 2002 at indbringe ca. 7 mia. kr.
Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne i lovforslagene, skal jeg
anbefale disse forslag til Folketingets hurtige og velvillige behandling.
Bilag 1
Skalaforløb efter gældende regler i 1998 og efter lovforslaget for
1999 - 2002
--------------------------------------------------------------------
Gældende Lovforslag
regler
--------------------------------------------------
1998 1999 2000 2001 2002
- - - - Pct. - - - -
Bundskat.......... 8,0 7,5 7,0 6,5 6,0
Mellemskat........ 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0
Topskat........... 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0
Kommunal ind-
komstskat,
ekskl. kirke-
skat(* 1)......... 31,7 31,7 31,7 31,7 31,7
Samlet skatte-
procent........... 60,7 60,2 59,7 59,2 58,7
Kommunal skat
under loftet...... 29,0 29,5 30,0 30,5 31,0
Skråt skatteloft.. 58,0 58,0 58,0 58,0 58,0
Nedslag i gennem-
snitskommune...... 2,7 2,2 1,7 1,2 0,7
Lønmodtagerbidrag
til arbejdsmarkeds-
fonde............. 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0
--------------------------------------------------------------------~
(* 1) Skatteprocenten svarer til skattesatsen i gennemsnitskommunen i
1998. For 1999-2002 er forudsat uændret kommuneskat. Kirkeskatten udgør 0,7
pct. i alle årene og er ikke omfattet af skatteloftet.
Bilag 2
I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering
af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 716 af 11. september 1997, som ændret senest ved § 3 i
lov nr. 133 af 25. februar 1998, foretages følgende ændringer:
1. § 6 affattes således:
» § 6. Skatten efter § 5, nr. 1, beregnes med den procent, der
anføres i stk. 2, af den personlige indkomst med tillæg af positiv
kapitalindkomst, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. For indkomståret 1999 udgør procenten 7,5. For
indkomståret 2000 udgør procenten 7. For indkomståret 2001 udgør procenten
6,5. For indkomståret 2002 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 6.
Stk. 3. For indkomståret 1999 beregnes skatten efter § 5, nr. 1,
af den skattepligtige indkomst. For indkomståret 2000 beregnes skatten efter
§ 5, nr. 1, af den skattepligtige indkomst med tillæg af halvdelen af negativ
kapitalindkomst. For indkomståret 2001 beregnes skatten efter § 5, nr. 1, af
den skattepligtige indkomst med tillæg af negativ kapitalindkomst. Underskud
i skattepligtig indkomst, der modregnes efter reglerne i § 13, stk. 1 og 2,
fragår ikke ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter 2. og 3. pkt.
Stk. 4. Hvis en gift person har negativ kapitalindkomst, modregnes
dette beløb i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst, inden skatten
efter stk. 1-3 beregnes. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er
samlevende ved indkomstårets udløb.«.
§ 6. Skatten efter § 5, nr. 1, beregnes med den i stk. 2 anførte
procent af den skattepligtige indkomst
Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 14,5. For
indkomståret 1995 udgør procenten 13. For indkomståret 1996 udgør procenten
12. For indkomståret 1997 udgør procenten 10. For indkomståret 1998 og
følgende indkomstår udgør procenten 8.
2. § 6 a affattes således:
»§ 6 a. Skatten efter § 5, nr. 2, beregnes med 6 pct. af den
personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang det
samlede beløb overstiger det i stk. 2 anførte bundfradrag. Bundfradraget
reguleres efter § 20.
Stk. 2. For indkomståret 1999 udgør bundfradraget 111.000 kr. For
indkomståret 2000 udgør bundfradraget 116.650 kr. For indkomståret 2001 udgør
bundfradraget 122.100 kr. For indkomståret 2002 og efterfølgende indkomstår
udgør bundfradraget 127.350 kr.
Stk. 3. Hvis en gift person har negativ kapitalindkomst, modregnes
dette beløb i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst, inden skatten
efter stk. 1-2 beregnes. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er
samlevende ved indkomstårets udløb.
Stk. 4. Hvis en gift persons personlige indkomst med tillæg af
positiv kapitalindkomst er lavere end det i stk. 2 nævnte bundfradrag,
forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen
kan dog højst udgøre et til bundfradraget svarende beløb. Det er en
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.«.
§ 6 a. Skatten efter § 5, nr. 2, beregnes med den i stk. 2 anførte
procent af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst
eller fradrag af negativ kapitalindkomst, i det omfang det samlede beløb
overstiger et bundfradrag på 105.100 kr. Bundfradraget reguleres efter § 20.
Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 4,5. For hvert af
indkomstårene 1995 og 1996 udgør procenten 5. For indkomståret 1997 og
følgende indkomstår udgør procenten 6.
Stk. 3. Hvis en gift persons personlige indkomst med tillæg af
positiv kapitalindkomst eller fradrag af negativ kapitalindkomst er lavere
end det i stk. 1 nævnte bundfradrag, forhøjes den anden ægtefælles
bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen kan dog højst udgøre et til
bundfradraget svarende beløb. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er
samlevende ved indkomstårets udløb.
Stk. 4. Hvis en gift persons positive personlige indkomst med
fradrag af negativ kapitalindkomst udgør et negativt beløb, fragår dette ved
beregningen af skat efter § 5, nr. 2, for den anden ægtefælle. Stk. 3, sidste
pkt., finder tilsvarende anvendelse.
3. § 7, stk. 1 og 2, affattes således:
»Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes af den personlige indkomst med
tillæg af heri fradragne og ikke medregnede indbetalinger til
kapitalforsikringer i pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed, jf.
pensionsbeskatningslovens afsnit I, og med tillæg af positiv kapitalindkomst.
Stk. 2. Skatten udgør 15 pct. af det i stk. 1 nævnte
beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger et bundfradrag på 190.000
kr.«.
4. § 7, stk. 4-6, affattes således:
» Stk. 4. For hver ægtefælle beregnes skat med 15 pct. af
vedkommendes personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke
medregnede indbetalinger til kapitalforsikringer i pensionsøjemed og til
opsparing i pensionsøjemed, jf. pensionsbeskatningslovens afsnit I, i det
omfang dette beregningsgrundlag overstiger et bundfradrag på 190.000 kr.
Stk. 5. Der beregnes tillige skat af ægtefællernes samlede
positive nettokapitalindkomst. Til dette formål beregnes en skat hos den af
ægtefællerne, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk. 4. Skatten
beregnes med 15 pct. af denne ægtefælles beregningsgrundlag efter stk. 4 med
tillæg af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst. Skatten
beregnes dog kun i det omfang, det samlede beløb overstiger bundfradraget på
190.000 kr.
Stk. 6. Forskellen mellem skatten efter stk. 5 og skatten efter
stk. 4 for den ægtefælle, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk.
4, udgør skatten af ægtefællernes samlede positive
nettokapitalindkomst.«.
5. I § 7, stk. 7, udgår: »over et grundbeløb på 16.150
kr.«.
6. § 7, stk. 8-10, affattes således:
» Stk. 8. Hvis begge ægtefæller har positiv kapitalindkomst,
fordeles skatten af ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst imellem dem
efter forholdet mellem hver enkelt ægtefælles kapitalindkomst.
Stk. 9. Hvis ægtefællernes beregningsgrundlag efter stk. 4 er lige
store, anses den af ægtefællerne, som har de største udgifter af den art, der
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved
opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst, for at have det højeste
beregningsgrundlag efter stk 4.
Stk. 10. Bundfradraget i stk. 2, 4 og 5 reguleres efter §
20.«.
§ 7. Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes af den personlige indkomst
med tillæg af den del af kapitalindkomsten, der overstiger et grundbeløb på
16.150 kr. Skatten udgør den i stk. 2 anførte procent af dette
beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger et bundfradrag på 190.000 kr.
Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 12,5. For
indkomståret 1995 udgør procenten 13,5. For indkomståret 1996 og følgende
indkomstår udgør procenten 15.
Stk. 3. For ægtefæller beregnes skatten efter stk. 4-9, når de er
samlevende i hele indkomståret og dette udgør en periode af et helt år.
Stk. 4. For hver ægtefælle beregnes skat af vedkommendes
personlige indkomst, i det omfang den overstiger bundfradraget på 190.000 kr.
Skatten beregnes med den procent, der fremgår af stk. 2.
Stk. 5. Der beregnes tillige skat af ægtefællernes samlede
positive nettokapitalindkomst, hvis den overstiger et grundbeløb på 32.300
kr. Til dette formål beregnes en skat på grundlag af den personlige indkomst
hos den af ægtefællerne, der har den højeste personlige indkomst, med tillæg
af den del af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, der
overstiger grundbeløbet på 32.300 kr. Skatten beregnes dog kun af dette
beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger bundfradraget på 190.000 kr.
Skatten beregnes med den procent, der fremgår af stk. 2.
Stk. 6. Forskellen mellem skatten efter stk. 5 og skatten efter
stk. 4 for den ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst, udgør
skatten af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst.
Stk. 7. Har kun den ene ægtefælle positiv kapitalindkomst over et
grundbeløb på 16.150 kr., påhviler den samlede skat af ægtefællernes
nettokapitalindkomst efter stk. 6 denne ægtefælle.
Stk. 8. Hvis begge ægtefæller har positiv kapitalindkomst over et
grundbeløb på 16.150 kr., fordeles skatten af ægtefællernes samlede
nettokapitalindkomst imellem dem efter forholdet mellem de dele af hver
ægtefælles kapitalindkomst, der overstiger grundbeløbet på 16.150 kr.
Stk. 9. Hvis ægtefællerne har lige store personlige indkomster,
anses den af ægtefællerne for at have den største personlige indkomst, som
har de største udgifter af den art, der fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og
kapitalindkomst.
Stk. 10. Bundfradrag og grundbeløb i stk. 1-8 reguleres efter §
20. Grundbeløb på 32.300 kr. reguleres dog som to grundbeløb på 16.150 kr.
7. I § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 12, stk.
1,» til: »§ 12, stk. 1, 2. pkt.,», og »§§ 6 a,»
ændres til: »§§ 6, 6 a,».
8. I § 13, stk. 1, 3. pkt., ændres »§§ 6 a,» til:
»§§ 6, 6 a,».
9. I § 13, stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 6 a,» til:
»§§ 6, 6 a,».
10. § 13, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Hvis den personlige indkomst er negativ, modregnes
den inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6, 6 a og 7 i
indkomstårets positive kapitalindkomst. Et resterende negativt beløb
fremføres til modregning først i kapitalindkomst og derefter i personlig
indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede indbetalinger til
kapitalforsikringer i pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed, jf.
pensionsbeskatningslovens afsnit I, for de næste 5 indkomstår inden
opgørelsen af beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a og 7. Negativ personlig
indkomst kan kun fremføres, i det omfang den ikke kan modregnes efter 1.
eller 2. pkt. for et tidligere indkomstår.«.
11. § 13, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ og ægtefællerne
er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det negative beløb inden
opgørelse af beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a og 7 modregnes i den anden
ægtefælles personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke
medregnede indbetalinger til kapitalforsikringer i pensionsøjemed og til
opsparing i pensionsøjemed, jf. pensionsbeskatningslovens afsnit I.«.
12. § 13, stk. 4, 5. og 6. pkt., affattes således:
»Et negativt beløb, der herefter ikke er modregnet, fremføres inden
for de følgende 5 indkomstår, i det omfang beløbet ikke kan modregnes for et
tidligere indkomstår, til modregning inden opgørelsen af
beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a og 7. Hvert år modregnes negativ
personlig indkomst først i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort
under eet, derefter i den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af
heri fradragne og ikke medregnede indbetalinger til kapitalforsikringer i
pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed, jf.
pensionsbeskatningslovens afsnit I, og endelig i ægtefællens personlige
indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede indbetalinger til
kapitalforsikringer i pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed, jf.
pensionsbeskatningslovens afsnit I.«.
13. I § 13, stk. 5, 1. pkt., udgår: »eller § 6 a, stk.
4,».
14. I § 13, stk. 5 , indsættes efter 2. pkt. :
»Der kan ikke ske overførsel efter stk. 4 af den del af underskuddet,
der modsvares af fradragne og ikke medregnede indbetalinger til
kapitalforsikringer i pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed, jf.
pensionsbeskatningslovens afsnit I.«.
§ 13. Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, skal
skatteværdien af underskuddet - beregnet med de i § 12, stk. 1, nævnte
procenter - så vidt muligt modregnes i de beregnede skatter efter §§ 6 a, 7,
og 8 a, stk. 2. Et herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den
skattepligtige indkomst for de følgende 5 indkomstår. Inden for 5 års
perioden kan fradraget for underskud i skattepligtig indkomst dog kun
fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig
indkomst eller modregnes med skatteværdien i skat efter §§ 6 a, 7 og 8 a,
stk. 2, for et tidligere indkomstår.
Stk. 2. Hvis en gift persons skattepligtige indkomst udviser
underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal
underskud, der ikke er modregnet efter stk. 1, 1. pkt., i størst muligt
omfang fradrages i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst. Derefter
modregnes skatteværdien af uudnyttet underskud i ægtefællens beregnede
skatter efter §§ 6 a, 7 og 8 a, stk. 2. Modregning sker, før ægtefællens egne
uudnyttede underskud fra tidligere indkomstår fremføres efter 4.-6. pkt. Et
herefter overskydende beløb fremføres til fradrag i de 5 følgende indkomstår
efter stk. 1, 3. pkt. Hvert år fradrages underskud først i den
skattepligtiges indkomst og i øvrigt efter samme regler, som gælder for
underskudsåret. Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende
tidligere indkomstår, modregnes det ældste af underskuddene først, uanset
hvilken ægtefælle underskuddet vedrører.
Stk. 3. Hvis den personlige indkomst er negativ, modregnes den
inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a og 7 i indkomstårets
positive kapitalindkomst. Et resterende negativt beløb fremføres til fradrag
først i kapitalindkomst og derefter i personlig indkomst for de nærmest
følgende 5 indkomstår inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a -
7. I denne periode kan fradraget for negativ personlig indkomst dog kun
fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i
kapitalindkomst og personlig indkomst for et tidligere indkomstår.
Stk. 4. Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ, og
ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det negative beløb
inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a og 7 fradrages i den
anden ægtefælles positive personlige indkomst. Et overskydende negativt beløb
modregnes i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under eet. Har
begge ægtefæller positiv kapitalindkomst, modregnes det negative beløb
fortrinsvis i den skattepligtiges kapitalindkomst og derefter i ægtefællens
kapitalindkomst. Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud
fra tidligere indkomstår fremføres efter 5.-8. pkt. Et negativt beløb, der
herefter ikke er fradraget, fremføres inden for de følgende 5 indkomstår
efter stk. 3, sidste pkt., til fradrag inden opgørelsen af
beregningsgrundlaget efter §§ 6 a og 7. Hvert år fradrages negativ personlig
indkomst først i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under eet,
derefter i den skattepligtiges personlige indkomst og endelig i ægtefællens
personlige indkomst. 3 pkt. finder tilsvarende anvendelse. Hvis ægtefællen
ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende tidligere indkomstår, modregnes
det ældste af underskuddene først, uanset hvilken ægtefælle underskuddet
vedrører.
Stk. 5. Ved overførsel efter stk. 2 eller 4 eller § 6 a, stk. 4,
af underskud mellem ægtefæller ses der ved opgørelsen af ægtefællernes
skattepligtige indkomst og personlige indkomst i denne forbindelse bort fra
personlig indkomst, der beskattes i udlandet og ikke her i landet. Den
personlige indkomst reduceres med fradragsberettigede udgifter, der vedrører
denne indkomst, uanset om disse udgifter er omfattet af § 3, stk. 2.
Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse, hvor skatten af den udenlandske
indkomst er nedsat i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 33 A eller §
33 C.
- - -
15. I § 19, stk. 1, 1. pkt., ændres »skatteloftet i
2.-6. pkt.« til: »58 pct.«.
16. § 19, stk. 1, 2.-6. pkt., ophæves.
§ 19. Hvis en skattepligtigs kommunale og amtskommunale
indkomstskatteprocenter og skatteprocenter efter §§ 6, 6 a og 7 sammenlagt
overstiger skatteloftet i 2.-6. pkt., beregnes et nedslag i statsskatten
svarende til, at skatteprocenten efter § 7 blev nedsat med de overskydende
procenter beregnet med een decimal. For indkomståret 1994 er skatteloftet 65
pct. For indkomståret 1995 er skatteloftet 63,5 pct. For indkomståret 1996 er
skatteloftet 62 pct. For indkomståret 1997 er skatteloftet 60 pct. For
indkomståret 1998 og senere indkomstår er skatteloftet 58 pct.
17. § 25 a og § 27 a ophæves.
§ 25 a. Negativ personlig indkomst, der vedrører indkomstår forud
for indkomståret 1994, og som efter de hidtidige regler skulle have været
fratrukket ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1994 til brug for
beregningerne efter § 7 og § 8, kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen til
brug for beregningerne efter §§ 6 a og 7 efter reglerne i § 13.
- - -
§ 27 a. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for mellemskatten
efter § 6 a samt overførsel af uudnyttet bundfradrag og negativt beløb efter
§ 6 a, stk. 3 og 4, kan den skattepligtige i indkomstårene 1994 og 1995
fradrage udgifter til underholdsbidrag i et omfang som angivet i stk. 2.
Stk. 2. Udgifter til underholdsbidrag, som efter ligningslovens §§
10 og 11 kan fradrages i den bidragspligtiges skattepligtige indkomst, kan
tillige fradrages efter stk. 1 i det omfang, de overstiger 40.000 kr. i
indkomståret 1994 og 80.000 kr. i indkomståret 1995.
§ 2
I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 6.
oktober 1995, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 1106 af 29. december 1997,
foretages følgende ændring:
1. I § 5, stk. 1, 1. pkt., ændres »den til statsskat
opgjorte skattepligtige almindelige indkomst« til: »den i henhold
til personskatteloven opgjorte skattepligtige indkomst«.
§ 5. Kommunal indkomstskat beregnes på grundlag af den til
statsskat opgjorte skattepligtige almindelige indkomst. Skatten nedsættes
efter personskattelovens §§ 10-12, jf. til dels § 9.
- - -
§ 3
I skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 19. marts 1998,
foretages følgende ændring:
1. § 33 C, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»For skattepligtige fysiske personer og dødsboer udgør tilskuddet 38
pct. for udgifter, der er betalt inden udgangen af kalenderåret 2001, og
derefter 32 pct.«.
§ 33 C. For skattepligtige personer og dødsboer udgør tilskuddet
38 pct. af de tilskudsberettigede udgifter. For andre skattepligtige udgør
tilskuddet 34 pct.
- - -
Efter 2. behandling den 24. juni 1998
§ 1
I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 716 af 11. september 1997, som ændret senest ved § 3 i
lov nr. 133 af 25. februar 1998, foretages følgende ændringer:
1. § 6 affattes således:
»§ 6. Skatten efter § 5, nr. 1, beregnes med den procent, der
anføres i stk. 2, af den personlige indkomst med tillæg af positiv
kapitalindkomst, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. For indkomståret 1999 udgør procenten 7,5. For
indkomståret 2000 udgør procenten 7. For indkomståret 2001 udgør procenten
6,25. For indkomståret 2002 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 5,5.
Stk. 3. For indkomståret 1999 beregnes skatten efter § 5, nr. 1,
af den skattepligtige indkomst. For indkomståret 2000 beregnes skatten efter
§ 5, nr. 1, af den skattepligtige indkomst med tillæg af halvdelen af negativ
kapitalindkomst. For indkomståret 2001 beregnes skatten efter § 5, nr. 1, af
den skattepligtige indkomst med tillæg af negativ kapitalindkomst. Underskud
i skattepligtig indkomst, der modregnes efter reglerne i § 13, stk. 1 og 2,
fragår ikke ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter 2. og 3. pkt.
Stk. 4. Hvis en gift person har negativ kapitalindkomst, modregnes
dette beløb i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst, inden skatten
efter stk. 1-3 beregnes. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er
samlevende ved indkomstårets udløb.«
2. § 6 a affattes således:
»§ 6 a. Skatten efter § 5, nr. 2, beregnes med 6 pct. af den
personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang det
samlede beløb overstiger det i stk. 2 anførte bundfradrag. Bundfradraget
reguleres efter § 20.
Stk. 2. For indkomståret 1999 udgør bundfradraget 111.000 kr. For
indkomståret 2000 udgør bundfradraget 116.650 kr. For indkomståret 2001 udgør
bundfradraget 122.100 kr. For indkomståret 2002 og efterfølgende indkomstår
udgør bundfradraget 127.350 kr.
Stk. 3. Hvis en gift person har negativ kapitalindkomst, modregnes
dette beløb i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst, inden skatten
efter stk. 1 og 2 beregnes. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er
samlevende ved indkomstårets udløb.
Stk. 4. Hvis en gift persons personlige indkomst med tillæg af
positiv kapitalindkomst er lavere end det i stk. 2 nævnte bundfradrag,
forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen
kan dog højst udgøre et til bundfradraget svarende beløb. Det er en
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.«
3. § 7, stk. 1 og 2, affattes således:
»Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes af den personlige indkomst med
tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i
pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, og med tillæg af positiv
kapitalindkomst.
Stk. 2. Skatten udgør 15 pct. af det i stk. 1 nævnte
beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger et bundfradrag på 190.000
kr.«
4. § 7, stk. 4-6, affattes således:
»Stk. 4. For hver ægtefælle beregnes skat med 15 pct. af
vedkommendes personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke
medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16,
stk. 1, i det omfang dette beregningsgrundlag overstiger et bundfradrag på
190.000 kr.
Stk. 5. Der beregnes tillige skat af ægtefællernes samlede
positive nettokapitalindkomst. Til dette formål beregnes en skat hos den af
ægtefællerne, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk. 4. Skatten
beregnes med 15 pct. af denne ægtefælles beregningsgrundlag efter stk. 4 med
tillæg af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst. Skatten
beregnes dog kun i det omfang, det samlede beløb overstiger bundfradraget på
190.000 kr.
Stk. 6. Forskellen mellem skatten efter stk. 5 og skatten efter
stk. 4 for den ægtefælle, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk.
4, udgør skatten af ægtefællernes samlede positive
nettokapitalindkomst.«
5. I § 7, stk. 7, udgår »over et grundbeløb på 16.150
kr.«.
6. § 7, stk. 8-10, affattes således:
»Stk. 8. Hvis begge ægtefæller har positiv kapitalindkomst,
fordeles skatten af ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst imellem dem
efter forholdet mellem hver enkelt ægtefælles kapitalindkomst.
Stk. 9. Hvis ægtefællernes beregningsgrundlag efter stk. 4 er lige
store, anses den af ægtefællerne, som har de største udgifter af den art, der
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved
opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst, for at have det højeste
beregningsgrundlag efter stk 4.
Stk. 10. Bundfradraget i stk. 2, 4 og 5 reguleres efter §
20.«
7. I § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 12, stk.
1,» til: »§ 12, stk. 1, 2. pkt.,», og »§§ 6 a,»
ændres til: »§§ 6, 6 a,».
8. I § 13, stk. 1, 3. pkt., ændres »§§ 6 a,» til:
»§§ 6, 6 a,».
9. I § 13, stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 6 a,» til:
»§§ 6, 6 a,».
10. § 13, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Hvis den personlige indkomst er negativ, modregnes
den inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6, 6 a og 7 i
indkomstårets positive kapitalindkomst. Et resterende negativt beløb
fremføres til modregning først i kapitalindkomst og derefter i personlig
indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af
beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, for de næste 5
indkomstår inden opgørelsen af beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a og 7.
Negativ personlig indkomst kan kun fremføres, i det omfang den ikke kan
modregnes efter 1. eller 2. pkt. for et tidligere indkomstår.«
11. § 13, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ og ægtefællerne
er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det negative beløb inden
opgørelse af beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a og 7 modregnes i den anden
ægtefælles personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke
medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16,
stk. 1.«
12. § 13, stk. 4, 5. og 6. pkt., affattes således:
»Et negativt beløb, der herefter ikke er modregnet, fremføres inden
for de følgende 5 indkomstår, i det omfang beløbet ikke kan modregnes for et
tidligere indkomstår, til modregning inden opgørelsen af
beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a og 7. Hvert år modregnes negativ
personlig indkomst først i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort
under eet, derefter i den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af
heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i
pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, og endelig i ægtefællens personlige
indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af
beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1.«
13. I § 13, stk. 5, 1. pkt., udgår »eller § 6 a, stk.
4,».
14. I § 13, stk. 5 , indsættes efter 2. pkt.:
»Der kan ikke ske overførsel efter stk. 4 af den del af underskuddet,
der modsvares af fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen
i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1.«
15. I § 19, stk. 1, 1. pkt., ændres »skatteloftet i
2.-6. pkt.« til: »59 pct.«.
16. § 19, stk. 1, 2.-6. pkt., ophæves.
17. § 25 a affattes således:
»§ 25 a. Den del af den skattepligtiges negative
kapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af den skattepligtiges personlige
indkomst, omregnes til skatteværdi med den procent, der anføres i stk. 3.
Skatteværdien fradrages i nævnte rækkefølge i den skattepligtiges beregnede
skatter efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 a, stk. 2, og herefter i skatter til kommune
og amtskommune samt kirkelige afgifter.
Stk. 2. For ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb,
omregnes den del af ægtefællernes samlede negative nettokapitalindkomst, der
overstiger 20 pct. af ægtefællernes samlede personlige indkomst, til
skatteværdi med den procent, der anføres i stk. 3. Skatteværdien fradrages i
skatten hos den ægtefælle, der har negativ kapitalindkomst, der overstiger 20
pct. af denne ægtefælles personlige indkomst. Hvis begge ægtefæller har
negativ kapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af deres personlige indkomst,
fordeles skatteværdien imellem dem efter forholdet mellem de dele af hver
enkelt ægtefælles negative kapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af hver
enkelt ægtefælles personlige indkomst. I det omfang en af ægtefællerne ikke
kan udnytte skatteværdien, fradrages den ikke udnyttede del i den anden
ægtefælles skatter. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. For indkomståret 2000 udgør procenten 4. For indkomstårene
2001 og 2002 udgør procenten 8. For indkomståret 2003 udgør procenten 6. For
indkomståret 2004 udgør procenten 4. For indkomståret 2005 udgør procenten 2.
For indkomståret 2006 og følgende indkomstår udgør procenten 0.«
18. § 27 a affattes således:
»§ 27 a. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for bundskat
efter § 6 kan en skattepligtig for indkomstårene 2002-2005 fradrage udgifter
af den art, der kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,
men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst, i det
omfang udgifterne overstiger det beløb, der er nævnt i stk. 2.
Stk. 2. For indkomståret 2002 udgør beløbet 40.000 kr. For
indkomståret 2003 udgør beløbet 60.000 kr. For indkomståret 2004 udgør
beløbet 80.000 kr. For indkomståret 2005 udgør beløbet 100.000 kr.«
§ 2
I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 6.
oktober 1995, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 1106 af 29. december 1997,
foretages følgende ændring:
1. I § 5, stk. 1, 1. pkt., ændres »den til statsskat
opgjorte skattepligtige almindelige indkomst« til: »den i henhold
til personskatteloven opgjorte skattepligtige indkomst«.
§ 3
I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.
(skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 19. marts 1998,
foretages følgende ændring:
1. § 33 C, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»For skattepligtige fysiske personer og dødsboer udgør tilskuddet 38
pct. for udgifter, der er betalt inden udgangen af kalenderåret 2001, og
derefter 32 pct.«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1999, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Personskattelovens § 6, stk. 4, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret 2000.
Stk. 3. Modregning af negativ personlig indkomst inden opgørelse
af beregningsgrundlaget efter personskattelovens § 6 i henhold til
personskattelovens § 13, stk. 3, og § 13, stk. 4, 1. og 5. pkt., som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 10-12, har virkning fra og med indkomståret 2000.
Stk. 4. § 1, nr. 7-9, har virkning fra og med indkomståret 2000.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN OG VIRKSOMHEDSSKATTELOVEN Retsinformation · 30. juni 1998
- Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser) Retsinformation · 17. november 2004
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat C. Stix-Hackl fremsat den 1. juni 2006 EU-domme · 1. juni 2006
- BEREGNING AF PERSONBESKATNING 1999 P. A OVERSIGT OVER SKATTEÆNDRINGER 1999-2002 Retsinformation · 5. februar 2008
- BEREGNING AF PERSONBESKATNING 2002 P. A OVERSIGT OVER SKATTEÆNDRINGER 1999-2002 Retsinformation · 5. februar 2008
- Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af aftale om reform af personskat) Retsinformation · 21. marts 2024