Forslag til folketingsbeslutning om en retfærdig beskatning af ejerboliger samt lavere indkomstskat
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 8. februar 2006 af
Morten Homann (SF) og Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om
en retfærdig beskatning af ejerboliger samt lavere indkomstskat
Idet Folketinget konstaterer, at lejerne i dag brandbeskattes i
forhold til ejerne, at de, der ejer de største og dyreste boliger, har haft
langt størst glæde af skattestoppet, samtidig med at de har haft de største
værdistigninger, og at skattestoppet på ejendomsværdiskatten er med til at
udhule den langsigtede finansiering af velfærdssamfundet, opfordrer
Folketinget
regeringen til at fremsætte lovforslag, der indebærer,
1.
at de særlige rabatter
i ejendomsværdiskatten, der gælder, hvis man har ejet et hus fra før den 1.
juli 1998, og den særlig lave skat på landbrugets stuehuse afvikles over 4-5
år,
2.
at
ejendomsværdiskatten igen opkræves på grundlag af den aktuelle ejendomsværdi,
dog højst på grundlag af opkrævningsgrundlaget fra året før med tillæg af 5
pct.,
3.
at bundskatten gradvis
nedsættes med 1 procentpoint, mens topskatten sættes op med 1 procentpoint,
4.
at personfradraget
gradvis sættes op med 700 kr., og
5.
at der indføres en
Læs alt
særlig beskyttelsesregel for nuværende pensionister i ejerbolig.
Bemærkninger til forslaget
Boligbeskatningen er dybt uretfærdig
Den lave ejendomsværdiskat betyder bl.a., at indkomstskatten er
mange milliarder kroner højere, end den ellers behøvede være. Det betyder
bl.a., at lejerne kommer til at betale et stort milliardbeløb for meget i
skat.
Eftersom mange af dem med små indkomster er lejere, bidrager det markant til
at
øge uligheden. Også mange lavtlønnede boligejere bliver hårdt ramt af den
nuværende uretfærdige beskatning.
Det er i dag også sådan, at nogle grupper af boligejere slipper
langt billigere end andre. Et ungt par der flytter i ejerbolig kommer let til
at betale 40 pct. mere i ejendomsværdiskat end det midaldrende par, der har
boet i nabohuset i 8 år eller mere. Det skyldes nogle særlige rabatordninger,
som gælder, hvis man har ejet sit hus fra før den 1. juli 1998. Men det er jo
netop dem, der har ejet deres hus længe, der med sikkerhed har opnået store
værdistigninger. Med de nuværende skatteregler får de både i pose og sæk.
Hertil kommer, at landbruget i kraft af den såkaldte
bondegårdsregel får en særlig rabat på ca. 1,5 mia. kr., selvom landbruget jo
i
forvejen får både milliarder i landbrugsstøtte og i overpris på deres
produkter
i kraft af EU’s landbrugspolitik.
SF foreslår ganske enkelt, at vi bevæger os i retning af det
princip, at alle skal betale 1 pct. i ejendomsværdiskat. Det er der som sagt
mange nyere boligejere − herunder mange unge − der gør i dag, så
det kan ikke med nogen form for seriøsitet kaldes brandbeskatning. Den særlig
høje sats for dyre ejerboliger på 3 pct. skal dog bevares; det samme gælder
den
særlige indkomstafhængige rabat for pensionister.
Pengene foreslås brugt til at sænke indkomstskatten. Det sker
ved at sætte bundskatten ned med 1 procentpoint. For at sikre en god
fordelingsvirkning − og for SF er skattepolitik stadig i høj grad
fordelingspolitik − sættes topskatten tilsvarende op, så der bliver et
maksimum for, hvor stor en indkomstskattelettelse den enkelte kan få, og
personfradraget sættes tilsvarende op.
Opgør med uligheden
Den nuværende boligbeskatning er absurd, for mens uligheden i
samfundet vokser, og mange af de dårligt stillede familier får sværere og
sværere ved at få økonomien til at hænge sammen, får et mindretal af
befolkningen de facto skattelettelser på grund af den nuværende uretfærdige
boligbeskatning.
SF ønsker goderne i samfundet mere lige fordelt end i dag.
Derfor ønsker SF markante lettelser i indkomstskatten for den dårligst
stillede
del af befolkningen, og derfor ønsker SF et opgør med de særregler for
ejendomsværdiskatten, som både er med til at forvride boligmarkedet og gøre
formuefordelingen i Danmark endnu skævere.
SF ønsker at gå videre og indføre en egentlig skat på
fortjenesten ved salg af boliger som et led i en skattereform, der giver
markante lettelser i bunden og giver plads til hårdt tiltrængte forbedringer
og
investeringer i velfærdssamfundet. Men det foreliggende forslag viser, at man
ved alene og som et første skridt forsigtigt at fjerne særreglerne i
ejendomsværdiskatten,
så alle borgere stilles som mange nyere boligejere gør i dag, kan få råd til
indkomstskattelettelser, der virkelig kan mærkes i bunden af indkomstskalaen.
Økonomer anbefaler også højere
ejendomsværdiskat
Anbefalingerne fra en næsten enig økonomverden med Det Økonomiske
Råds formandskab og Velfærdskommissionen i spidsen er entydigt at hæve
skatten
på ejerboliger og sænke indkomstskatten. Argumentet er ikke alene, at fast
ejendom ikke uden videre kan flyttes over grænserne efter skatteniveauet, men
også at den nuværende skattesats kun ligger på godt 1/3 af den skattesats,
der
ville sikre en ligelig beskatning af ejerboliger og andre formuegoder som
f.eks.
en obligationsbeholdning. En sådan beskatning ville betyde, at ejerboliger
holdt
op med at være skattebegunstigede − blandt andet ville det ikke længere
være sådan, at man betalte mindre skat, hvis man boede i en fuldt belånt
ejerbolig, end hvis man boede til leje.
SF er til gengæld ikke enig med f.eks. Velfærdskommission i, at
lettelserne i indkomstskatten skal gives til de bedst stillede. Som svaret på
Skatteudvalgets
spørgsmål nr. 88 af 9. december 2005 (alm. del) viser, vil det føre til øget
ulighed. Velfærdskommissionen har efterfølgende, jf. SAU alm. del –
bilag 91,
gjort opmærksom på, at de ikke finder Skatteministeriets svar dækkende.
Velfærdskommissionen
påpeger, at boligejerne rammes mindre hårdt af deres forslag, end det fremgår
af beregningerne. Da boligejerne har højere indkomster end lejerne og det i
forstærket grad gælder dem med store boliger, er der ingen tvivl om, at
Velfærdskommissionens forslag vil virke endnu mere ulighedsskabende end det,
der fremgår af Skatteministeriets beregninger. SF mener ikke, at vejen til at
sikre en større beskæftigelse er at gøre det mere økonomisk attraktivt at
arbejde
– og da slet ikke for de højtlønnede, der i forvejen er i arbejde. Det
er
heller ikke en solidarisk vej, for det vil omvendt betyde større tab for dem,
der bliver arbejdsløse eller syge.
Forslagets samlede økonomiske virkning
Tabel 1. Umiddelbare
provenumæssige konsekvenser af reformskitsen i 2011
(2006-niveau) (Mia.kr.)
1a. Ophævelse af nedslagene i ejendomsværdiskatten på 2 af
ejendomsværdien og 4 , dog maksimalt 1.200 kr., der gives til ejere, der har
erhvervet boligen den 1. juli 1998 eller før
2,8
1b. Afskaffelse af bondegårdsreglen
1,5
2. Merprovenu af ejendomsværdiskatten som følge af opregulering
af grundlaget for ejendomsværdiskatten med 5 pct. årligt fra 2006 til 2011.
Progressionsgrænsen hæves tilsvarende
4,8
3. Bundskatten nedsættes med 1 procentpoint fra 5,48 pct. til
4,48 pct., og topskatten forhøjes med 1 procentpoint fra 15 pct. til 16 pct.
Skatteloftet fastholdes på 59 pct.
-6,9
4. Personfradraget hæves med 700 kr.
-1,2
5. Nedslag i ejendomsværdiskat for nuværende pensionister, der
sikrer, at den samlede indkomst- og ejendomsværdiskat ikke stiger som følge
af skitsen
-1,1
I alt
-0,1
Kilder: For punkt 1a, 2, 3 og
5 svar på Skatteudvalgets spm. 32 og 33 af 25. november 2005 (alm. del). Dog
er omkostningen ved punkt 5 nedsat med 0,1 mia. kr. som følge af, at
personfradraget hæves. For punkt 3 er der tale om eget skøn. For punkt 4 er
der tale om egen beregning på grundlag af skatteministeriets notat
»Stilleskruer
i personbeskatningen« af 24. november 2004, jf.
www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/658.html
Det forudsættes, at alle elementer i forslaget indfases gradvis
frem til 2011.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Ad 1
Følgende rabatter foreslås afskaffet:
Boligen ejet fra før den 1.7.1998 får rabat på 0,2 pct.
2,0
mia. kr.
Boligen ejet fra før den 1.7.1998 får rabat på (op til) 1.200 kr.
1,1
mia. kr.
Bondegårdsreglen
1,5
mia. kr.
I alt
4,6
mia. kr.
Tallene i denne tabel angiver størrelsen af rabatterne i 2006.
Som følge af udskiftningen på boligmarkedet vil de være noget mindre i 2011,
jf. provenuoversigten.
Ad 2
Før skattestoppet betalte man ejendomsværdiskat af den seneste
ejendomsvurdering, dog med nogle særlige begrænsningsregler. SF foreslår at
vende tilbage til dette princip, i det vi dog foreslår en mere
vidtgående
begrænsningsregel, der sikrer,
at beskatningsgrundlaget højst kan vokse med 5 pct. om året. Det gør vi for
at
sikre en forudsigelighed i den enkeltes skattebetaling og for at sikre, at
ejendomsværdiskatten aldrig vil stige markant hurtigere end løn eller anden
indkomst.
Ved at lave en 5 procents-regel kan man fjerne de nugældende
komplicerede begrænsningsregler (som i øvrigt sjældent har betydning, så
længe
skattestoppet er gældende), og man behøver ikke lave nogen specielle
overgangsregler. Sagt på en anden måde fungerer 5 procents-reglen også som
overgangsregel. I dag er ejendomsvurdering for langt de fleste ejerboliger
langt højere end opkrævningsgrundlaget, som i de fleste tilfælde svarer til
ejendomsvurderingen for 2001 med tillæg af 5 pct. Med SF’s forslag vil
opkrævningsgrundlaget typisk stige med 5 pct. om året, indtil det har
»indhentet«
den aktuelle ejendomsvurdering.
Ad 3 og 4
Den højere ejendomsværdiskat vil gøre det muligt i 2011 −
efter en 5-årig indkøringsperiode − at sænke indkomstskatten med næsten
7
mia. kr.
Det foreslås at bruge hovedparten af pengene på at sænke den
statslige bundskat med 1 procent- point. Alle skatteydere vil få del i denne
lettelse. Det foreslås modsvarende at hæve topskatten med 1 procentpoint. Det
betyder, at der vil være et maksimum for, hvor stor en lettelse af
indkomstskatten
den enkelte kan opnå, svarende til ca. 2.800 kr. pr. år. (1 pct. af
forskellen
mellem topskattegrænsen og personfradraget).
Der vil herefter være et restprovenu på ca. 1,2 mia. kr., der
vil gøre det muligt at hæve personfradraget med ca. 700 kr., hvilket vil give
næsten alle skatteydere en gevinst på knap 300 kr. om året.
Formålet er at sikre en skattelettelse også
til personer med meget små indkomster.
Ad 5
Et særligt problem består i, at en række pensionister har en lav
indkomst og bor i en dyr ejerbolig. For at sikre, at de ikke bliver ramt
urimelig hårdt, laves en beskyttelsesregel for
nuværende
pensionister, der sikrer dem mod indkomsttab i
forbindelse med skatteomlægningen.
Dette beslutningsforslag omfatter kun en del af SF’s
skattepolitik. SF’s samlede skattepolitik indebærer betydelig større
skattelettelser i bunden, herunder for de nævnte pensionister. Det vil
mindske
behovet for en særordning og måske helt fjerne det.
Fordelingsvirkning
Reformen vil have en fornuftig fordelingsvirkning, jf. tabel 2-4.
De, der har ejet deres bolig fra før den 1. januar 1998 og nydt godt af store
kapitalgevinster, vil komme til at betale. De, der har købt eller køber
ejerbolig senere, vil i gennemsnit få uændret skat. Kommende købere vil
herudover
få en gevinst som følge af, at prisstigningerne på ejerboliger vil blive
afdæmpet (fremgår ikke af tabellen). Endelig vil lejerne, der i dag bliver
brandbeskattet, få en betydelig gevinst.
Det vil især være ejere med høje indkomster, der kommer til at
betale mere i skat.
Der vil dog også være ejere med meget små indkomster, der kommer
til at betale mere i skat. Det må formodes, at det i vid udstrækning er
f.eks.
selvstændigt erhvervsdrivende, der har en meget lav indkomst netop i det
pågældende år. De vil i andre år have en højere indkomst og dermed få gavn af
den lavere indkomstskat.
Tabel
2. Beslutningsforslagets virkning for ugifte fordelt efter skatteændring i
2011
Ugifte
Kr.
Gns.
skatteændring
Ejere fra
før 1. juli 1998
Ejere efter 1. juli 1998
Lejere
I alt
Antal
Familier
Gns.
skatteændring
Antal
familier
Gns.
skatteændring
Antal
familier
Gns.
skatteændring
Antal
familier
Gns.
skatteændring
Skattenedsættelse
(1.000)
kr.
(1.000)
kr.
(1.000)
kr.
(1.000)
kr.
100-
1.000
12
-480
123
-540
575
-670
710
-645
1.001
– 2.500
5
-1.555
94
-1.540
638
-1.650
737
-1.635
2.501
– 5.000
0
0
8
-2.715
157
-2.715
165
-2.715
Over
5.000
0
0
0
0
0
0
0
0
I
alt med nedsættelse
17
-795
225
-1.035
1.370
-1.360
1.612
-1.310
Uændret
skat (+/÷ 100 kr.)
121
0
41
-5
162
-5
324
-5
Skattestigning
100-
1.000
26
590
67
495
0
0
93
520
1.001
– 2.500
56
1.750
39
1.610
0
0
95
1.695
2.501
– 5.000
61
3.575
15
3.345
0
0
76
3.530
Over
5.000
36
7.805
4
10.290
0
0
40
8.055
I
alt med skattestigning
179
3.420
125
1.500
0
0
304
2.630
I
alt
317
1.885
391
-125
1.532
-1.215
2.240
-585
Skatteændring
i alt
0,6 mia. kr.
-0,0 mia. kr.
-1,9 mia. kr.
-1,3 mia. kr.
Anm.
Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen.
»-«
betyder skattenedsættelse.
Kilde: Svar på
Skatteudvalgets spm. 32 og 33 (alm. del) af 25. november 2005.
Tabel
3. Beslutningsforslagets virkning for familier fordelt efter indkomst i 2011
Alle familier
Personlig indkomst før AM- bidrag
Gns. skatteændring
Ejere fra
før 1. juli 1998
Ejere efter 1. juli
1998
Lejere
I alt
Antal
familier
Gns. skatteændring
Antal
familier
Gns. skatteændring
Antal
familier
Gns. skatteændring
Antal
familier
Gns. skatteændring
Kr.
(1.000)
kr.
(1.000)
kr.
(1.000)
kr.
(1.000)
kr.
Under 100.000
20
3.915
21
1.695
341
-195
382
125
100.000-150.000
86
800
36
365
456
-845
578
-520
150.000-200.000
84
990
48
200
265
-1.250
397
-600
200.000-250.000
74
1.410
61
-70
191
-1.700
326
-685
250.000-300.000
76
1.700
79
-360
165
-2.115
320
-775
300.000-350.000
71
2.030
72
-580
115
-2.520
258
-730
350.000-400.000
57
2.270
52
-500
64
-2.720
173
-400
400.000-500.000
105
2.540
75
-445
62
-2.970
242
210
500.000-600.000
118
2.405
71
-865
35
-3.700
224
405
600.000-800.000
138
2.860
93
-670
27
-4.325
258
815
Over 800.000
72
5.260
57
770
10
-4.500
139
2.750
I alt
901
2.285
665
-235
1.731
-1.385
3.297
-150
Anm.
Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen.
»-«
betyder skattenedsættelse.
Kilde: Svar på
Skatteudvalgets spm. 32 og 33 (alm. del) af 25. november 2005.
Tabellen omfatter ikke bondegårdsreglen. Endelig omfatter den
ikke det forhøjede personfradrag, der betyder, at alle enlige får en knap 300
kr. større lettelse henholdsvis knap 300 kr. mindre skatteforhøjelse. For par
er
det det dobbelte.
I det følgende er vist virkningen på en række konkrete
husstande:
Tabel 4: Årlig gevinst
eller tab (i kr.) for familietyper i 2011
Type 1.1: LO-par, som bor i lejebolig og har en samlet årlig
indkomst på 413.009 kr.
Lavere indkomstskat
3.771
Højere ejendomsværdiskat
0
Gevinst ved reform
3.771
Type 1.2: LO-par med en samlet årlig indkomst på 413.009 kr., som
bor i ejerbolig, som er købt før den 1/7 1998, og som er vurderet til 1 mio.
kr.
i 2005.
Lavere indkomstskat
3.771
Højere ejendomsværdiskat
6.073
Tab ved reform
-2.302
Type 1.3: LO-par med en samlet årlig indkomst på 413.009 kr.,
som bor i ejerbolig, som er købt efter SF’s reform, og som er vurderet
til 1 mio.
kr. i 2005.
Lavere indkomstskat
3.771
Højere ejendomsværdiskat
322
Gevinst ved reform
3.449
Type 2: Pensionistpar, der begge modtager folkepension. Den ene
har desuden en ATP-opsparing. Det giver dem en samlet indkomst på 196.079 kr.
De bor i lejebolig.
Lavere indkomstskat
1.512
Højere ejendomsværdiskat
0
Gevinst ved reform
1.512
Type 3: Enlig dagpengemodtager. Modtager en overførsel på
169.291 kr. og bor i lejebolig.
Lavere indkomstskat
1.590
Højere ejendomsværdiskat
0
Gevinst ved reform
1.590
Type 4.1: Funktionærpar. Bor i ejerbolig, der er købt før den 1/7
1998, og som i 2005 var vurderet til 2 mio. kr. Samlet årlig indkomst 833.703
kr.
Lavere indkomstskat
6.914
Højere ejendomsværdiskat
10.583
Tab ved reform
-3.670
Type 4.2: Funktionærpar. Bor i ejerbolig, der er købt efter SF’s
reform, og som i 2005 var vurderet til 2 mio. kr. Samlet årlig indkomst
833.703
kr.
Lavere indkomstskat
6.914
Højere ejendomsværdiskat
643
Gevinst ved reform
6.271
På langt sigt − flere penge til velfærd
Skatteomlægningen anses for fuldt gennemført i 2011. På længere
sigt vil der være et merprovenu, fordi reguleringen af ejendomsværdiskatten
fortsætter. Dette modsvares kun delvis af, at rabatordningerne under punkt 1
og
6 efterhånden vil blive udfaset. Dette nettoprovenu skal medgå til at
fremtidssikre velfærden.
Skriftlig fremsættelse
Morten Homann
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om en retfærdig beskatning af ejerboliger samt lavere
indkomstskat.
(Beslutningsforslag nr. B 75).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Beregningerne i tabel 4 er baseret på forslagsstillernes egne beregninger.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om lavere skat på arbejde Retsinformation · 11. marts 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Lavere skat på arbejdsindkomst) Retsinformation · 18. juli 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning Retsinformation · 8. februar 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (Fradrag for personbiler udstyret med elektronisk stabiliseringsprogram m.v.) Retsinformation · 26. juni 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love (Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning) Retsinformation · 27. juni 2009
- Forslag til folketingsbeslutning om en enklere kapitalbeskatning Retsinformation · 13. januar 2005