Forslag til folketingsbeslutning om ret til gratis fødselsforberedelse, ret til at have en jordemoder til stede under fødslen, ret til en efterfødselssamtale og om etablering af en følgejordemoderordning som kompensation for de ofte store afstande i de nye regioner
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 30. marts 2007 af
Per Clausen (EL) og Line Barfod (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om
ret til gratis fødselsforberedelse, ret til at have en jordemoder til stede
under fødslen, ret til en efterfødselssamtale og om etablering af en
følgejordemoderordning
som kompensation for de ofte store afstande i de nye regioner
Folketinget pålægger regeringen inden den 1. november 2007 at
fremsætte lovforslag, der sikrer
–
gravide ret til gratis
fødselsforberedelse,
–
fødende ret til at
have en jordemoder til stede under hele fødselsforløbet,
–
kvinder, der lige har
født, ret til en samtale med en jordemoder som opfølgning på fødselsforløbet
og
–
etablering af en
følgejordemoderordning som kompensation for de ofte store afstande i de nye
regioner.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en genfremsættelse af beslutningsforlag nr. B 104
fra folketingsåret 2003-04 med en enkelt udbygning og justering af
bemærkningerne til forslaget. Der henvises vedrørende beslutningsforslaget
til
Folketingstidende 2003-04, tillæg A side 4527 og 4529 og forhandlingerne side
Læs alt
6633.
Begrundelse for forslaget
Enhedslisten kan konstatere, at det offentlige system på
området for fødsler og jordemødre kan fungere langt bedre, end det gør i dag.
I
privat regi er der således på det seneste opstået en række kompenserende
initiativer. Initiativerne i det private regi har ofte baggrund i forhold,
som
at jordemødrene i det offentlige system nogle gange aldrig har set den
fødende
før fødslen, og at de fødende ikke sjældent har været i kontakt med fire til
fem jordemødre undervejs. Det medfører utryghed og ofte en mere ubehagelig
fødsel for den gravide, lyder det fra de private initiativer, som kalder de
nye
regioners specialafdelinger med 5.000-8.000 fødsler årligt for de rene
fødselsfabrikker.
Der er altså tale om, at det offentlige system ikke fungerer
optimalt, og at nogle kan købe sig til noget bedre i det private regi.
Enhedslisten har samtidig noteret sig, at op mod hver tredje
jordemoder inden for det sidste år har overvejet at skifte job, heraf
halvdelen
til job uden for jordemoderfaget. Der henvises til undersøgelsen foretaget
for
Jordemoderforeningen: »Jordemødre på deltid og overarbejde: en
spørgeskemaundersøgelse af jordemødrenes arbejdsforhold og psykiske
arbejdsmiljø«, af Jørgen Møller Christiansen og Nadia E-Salanti, CASA 2006.
Enhedslisten kan ikke
leve med, at niveauet i den offentlige sektor på dette basalt vigtige område
er
blevet forringet.
Et godt børneliv starter med en god graviditet og fødsel for
moderen og gode vilkår for den efterfølgende start på den selvstændige
tilværelse og forældre-barn-tilknytningen.
Historik
I oktober 2003 foretog Sundhedsstyrelsen en undersøgelse af
jordemoderydelserne på landets fødesteder. Et notat om undersøgelsen blev
fremsendt til Folketingets Sundhedsudvalg den 23. december 2003, jf. 2003-04,
Sundhedsudvalget, alm. del – bilag 276.
Undersøgelsen viser, at der er områder, hvor ikke alle amter
lever op til anbefalingerne. Sundhedsstyrelsens notat om undersøgelsen
fastslår
vedrørende fødselsforberedelse, at en tredjedel af fødestederne har skåret i
tilbuddet
om fødselsforberedelse inden for de sidste 3 år. Flere store fødesteder
oplyser
endvidere, at tilbud om fødselsforberedelse til forældre vil ophøre ved
årsskiftet i 2003/04. Det vil i givet fald komme til at berøre knap en
sjettedel af alle gravide. Hvad angår jordemoderens tilstedeværelse hos den
fødende under den aktive del af fødslen, er det kun 6 pct. af de fødende, der
er næsten sikre på at have en jordemoder hos sig. 19 pct. af de fødende har
mindre end 50 pct. chance for, at jordemoderen er til stede under hele
fødslen.
Sundhedsstyrelsen konkluderer også i sit notat, at der fortsat er rum for
forbedringer med hensyn til muligheden for en jordemoders kontinuerlige
tilstedeværelse under en fødsel. Vedrørende efterfødselssamtale er det kun på
en
femtedel af fødestederne, at næsten alle mødre tilbydes en sådan samtale på
fødestedet før udskrivelsen, og på fem ud af ti fødesteder er det under
halvdelen
af de nybagte mødre, der tilbydes en efterfødselssamtale.
Forslagets formål
Beslutningsforslaget har til hensigt at sikre størst mulig
tryghed og sikkerhed i forbindelse med fødsler.
Det følger af Sundhedsstyrelsens retningslinjer: »Svangreomsorg:
retningslinjer og redegørelse: Sundhedsvæsenets indsats i forbindelse med
graviditet, fødsel og barselsperiode«, der trådte i kraft den 1. juli 1998,
at
–
sundhedsfremmende
undervisning og vejledning indgår som en integreret del både i de
forebyggende
helbredsundersøgelser og i fødsels- og forældreforberedelsen og er et
nødvendigt led for at opnå formålet med svangreomsorgen,
–
flere
forhold vil være afgørende for den fødendes oplevelse af tryghed i relation
til
selve fødslen: tilliden til personalets kvalifikationer og muligheder som
fødselshjælpere, den fødendes kontakt med personalet og her specielt, at den
fødende kender og er tryg ved jordemoderen, og at denne er kontinuerligt til
stede ved fødslen, og
–
jordemoderen
og helst fødselsjordemoderen skal tilbyde at besøge kvinden på
barselsafdelingen
og i hjemmene. Formålet med dette er bl.a. at give moderen/forældrene
mulighed
for at tale om fødslens forløb.
Det har stor betydning for den fødendes indstilling til en
senere fødsel, at hun føler, at hun er kommet godt ud af fødslen. En sådan
følelse
kan fremmes af en personlig samtale med en jordemoder om det konkrete
fødselsforløb
i dagene efter fødslen. Denne samtale kan jage mange misforståelser om
fødslens
forløb af vejen. En fødende kan meget nemt opfatte en fødselssituation som
langt mere kritisk, end den egentlig var. Ligeledes kan det ikke forventes,
at
en fødende har opfattet alle jordemoderens og andre henvendelser til hende
under fødslen. Derfor er der meget at hente ved at sikre, at alle fødende
efterfølgende får tilbudt denne samtale med jordemoderen. Det er et vitalt
område, som der skal værnes om, ikke mindst i tider, hvor man med lys og
lygte
leder efter muligheder for besparelser.
På baggrund af Sundhedsstyrelsens undersøgelse fra oktober
2003, der viser de sidste års nedprioriteringer af forholdene for de gravide
og
de fødende, er det Enhedslistens opfattelse, at der nu er behov for at
lovgive
på dette område.
I Sundhedsstyrelsen brev af 27. januar 2004 om jordemoderydelser
på landets sygehuse til blandt andet amternes sundhedsforvaltninger siges det
bl.a.:
»Sundhedsstyrelsen skal henlede opmærksomheden
på, at jordemodertilbudene til gravide, fødende og barselskvinder mange
steder
ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 1998. Det gælder
antallet
af jordemoderkontakter, som en del steder er lavere end det anbefalede, og
det
gælder forældre- og fødselsforberedelsen, som ikke alle steder tilbydes som
en
del af jordemoderkontakterne. Udviklingen de sidste 3 år har desværre
generelt
været en forringelse af tilbudene. Det skal pointeres, at styrelsen fortsat
finder det væsentligt, at sundhedspersonalet bidrager til, at gravide har den
bedst mulige sundhedsadfærd og viden om, hvad der er godt for deres
foster/barn. Arbejdet med netværksskabelse, minimering af rygning og
rusmiddelbrug,
den rette kostsammensætning, regelmæssig motion samt psykisk forberedelse til
fødslen og forældreskabet er væsentligt for et vellykket forløb, og effekten
rækker udover selve graviditetsperioden og fødslen. Der kommer således stadig
mere viden om betydningen af påvirkninger i svangerskabet for børns sundhed
senere hen.
Når Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der skabes mulighed for, at
jordemoderen kan være hos den fødende under hele den aktive del af fødslen,
betyder det ikke, at det er forbudt for jordemoderen at forlade den fødende,
men at den fødende kvinde har krav på ro omkring sig og på kompetent støtte
fra
en jordemoder, der koncentrerer sig om hende og ikke distraheres af mange
andre
opgaver.
Det er vigtigt for mange barselskvinder at kunne tale med en
jordemoder om fødslens forløb, men samtidig er det også sundhedspersonalets
mulighed for at få en evaluering fra brugeren. Barselssamtaler er derfor
vigtige.
Knappe økonomiske ressourcer og mangel på jordemødre kan
vanskeliggøre efterlevelsen af retningslinierne for svangreomsorgen.
Sammenfattende skal Sundhedsstyrelsen opfordre fødestederne til
at bruge de unikke muligheder, der er for forebyggelse og sundhedsfremme i
forbindelse med svangreomsorg og fødselshjælp.«
Sundhedsstyrelsen ser
det endvidere som et problem, at tilbuddet om forældre- og
fødselsforberedelse
er meget forskelligt også inden for det samme amt/region. Desuden er den
netværksskabelse, som kan foregå både ved fødselsforberedelse for forældre og
ved gruppekonsultationer vigtig i dag, hvor der ofte ikke er andre nybagte
forældre i familien eller bekendtskabskredsen, som man kan udveksle
erfaringer
med, jf. notat vedrørende amternes implementering af Sundhedsstyrelsens
retningslinjer for svangreomsorgen: »Retningslinjerne fra 1998«,
Sundhedsstyrelsen, oktober 2002. Der er tale om en kortsigtet økonomisk
besparelse med alvorlige konsekvenser for mor og barn.
Enhedslisten er opmærksom på, at retningslinjerne for
svangreomsorgen for tiden er under revision. Der skulle have foreligget
anbefalinger
ved udgangen af 2006. Imidlertid forventes det nu, at Sundhedsstyrelsens
svangrestyregruppe medio 2007 barsler med nyt. Enhedslisten ser frem til, at
de
kommende nye retningslin-jer dels vil ligge tæt op ad indholdet i dette
beslutningsforslag,
dels vil fastlægge et mindstemål for indsatsen i regionerne.
Forslagets indhold
Efter forslaget skal følgende forhold sikres:
–
Gravides
ret til gratis fødselsforberedelse,
–
fødendes
ret til at have en jordemoder til stede under hele fødselsforløbet,
–
kvinder,
der lige har født, ret til en samtale med en jordmoder som opfølgning på
fødselsforløbet, og
–
etablering
af en følgejordemoderordning som kompensation for de ofte store afstande i de
nye regioner.
Økonomiske konsekvenser af forslaget
Der afsættes 16 mio. kr. til regionerne.
Skriftlig fremsættelse
Per Clausen
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om ret til gratis fødselsforberedelse, ret til at have
en
jordemoder til stede under fødslen, ret til en efterfødselssamtale og om
etablering af en følgejordemoderordning som kompensation for de ofte store
afstande i de nye regioner.
(Beslutningsforslag nr. B 145).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om ret til gratis fødselsforberedelse, ret til at have en jordemoder til stede under fødslen samt ret til en efterfødselssamtale med en jordemoder Retsinformation · 13. januar 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om ret til fødselsforberedelse, ret til at have en jordemoder til stede under fødslen samt ret til en efterfødselssamtale Retsinformation · 5. februar 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om bedre fødsler – forslag om indførelse af rettigheder til fødende (borgerforslag) Retsinformation · 10. april 2021
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-10421 Retsinformation · 28. maj 2024
- Vejledende retningslinier for tilrettelæggelsen af de forebyggende helbredsundersøgelser i anledning af svangerskab og af fødselshjælpen Retsinformation · 20. juni 1985
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-12143 Retsinformation · 27. oktober 2026