Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om ret til gratis fødselsforberedelse, ret til at have en jordemoder til stede under fødslen, ret til en efterfødselssamtale og om etablering af en følgejordemoderordning som kompensation for de ofte store afstande i de nye regioner

2006/1 BSF 145Beslutningsforslag som fremsatFolketinget30. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 30. marts 2007 af

Per Clausen (EL) og Line Barfod (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om

ret til gratis fødselsforberedelse, ret til at have en jordemoder til stede

under fødslen, ret til en efterfødselssamtale og om etablering af en

følgejordemoderordning

som kompensation for de ofte store afstande i de nye regioner

Folketinget pålægger regeringen inden den 1. november 2007 at

fremsætte lovforslag, der sikrer

–

gravide ret til gratis

fødselsforberedelse,

–

fødende ret til at

have en jordemoder til stede under hele fødselsforløbet,

–

kvinder, der lige har

født, ret til en samtale med en jordemoder som opfølgning på fødselsforløbet

og

–

etablering af en

følgejordemoderordning som kompensation for de ofte store afstande i de nye

regioner.

Bemærkninger til forslaget

Forslaget er en genfremsættelse af beslutningsforlag nr. B 104

fra folketingsåret 2003-04 med en enkelt udbygning og justering af

bemærkningerne til forslaget. Der henvises vedrørende beslutningsforslaget

til

Folketingstidende 2003-04, tillæg A side 4527 og 4529 og forhandlingerne side

Læs alt

6633.

Begrundelse for forslaget

Enhedslisten kan konstatere, at det offentlige system på

området for fødsler og jordemødre kan fungere langt bedre, end det gør i dag.

I

privat regi er der således på det seneste opstået en række kompenserende

initiativer. Initiativerne i det private regi har ofte baggrund i forhold,

som

at jordemødrene i det offentlige system nogle gange aldrig har set den

fødende

før fødslen, og at de fødende ikke sjældent har været i kontakt med fire til

fem jordemødre undervejs. Det medfører utryghed og ofte en mere ubehagelig

fødsel for den gravide, lyder det fra de private initiativer, som kalder de

nye

regioners specialafdelinger med 5.000-8.000 fødsler årligt for de rene

fødselsfabrikker.

Der er altså tale om, at det offentlige system ikke fungerer

optimalt, og at nogle kan købe sig til noget bedre i det private regi.

Enhedslisten har samtidig noteret sig, at op mod hver tredje

jordemoder inden for det sidste år har overvejet at skifte job, heraf

halvdelen

til job uden for jordemoderfaget. Der henvises til undersøgelsen foretaget

for

Jordemoderforeningen: »Jordemødre på deltid og overarbejde: en

spørgeskemaundersøgelse af jordemødrenes arbejdsforhold og psykiske

arbejdsmiljø«, af Jørgen Møller Christiansen og Nadia E-Salanti, CASA 2006.

Enhedslisten kan ikke

leve med, at niveauet i den offentlige sektor på dette basalt vigtige område

er

blevet forringet.

Et godt børneliv starter med en god graviditet og fødsel for

moderen og gode vilkår for den efterfølgende start på den selvstændige

tilværelse og forældre-barn-tilknytningen.

Historik

I oktober 2003 foretog Sundhedsstyrelsen en undersøgelse af

jordemoderydelserne på landets fødesteder. Et notat om undersøgelsen blev

fremsendt til Folketingets Sundhedsudvalg den 23. december 2003, jf. 2003-04,

Sundhedsudvalget, alm. del – bilag 276.

Undersøgelsen viser, at der er områder, hvor ikke alle amter

lever op til anbefalingerne. Sundhedsstyrelsens notat om undersøgelsen

fastslår

vedrørende fødselsforberedelse, at en tredjedel af fødestederne har skåret i

tilbuddet

om fødselsforberedelse inden for de sidste 3 år. Flere store fødesteder

oplyser

endvidere, at tilbud om fødselsforberedelse til forældre vil ophøre ved

årsskiftet i 2003/04. Det vil i givet fald komme til at berøre knap en

sjettedel af alle gravide. Hvad angår jordemoderens tilstedeværelse hos den

fødende under den aktive del af fødslen, er det kun 6 pct. af de fødende, der

er næsten sikre på at have en jordemoder hos sig. 19 pct. af de fødende har

mindre end 50 pct. chance for, at jordemoderen er til stede under hele

fødslen.

Sundhedsstyrelsen konkluderer også i sit notat, at der fortsat er rum for

forbedringer med hensyn til muligheden for en jordemoders kontinuerlige

tilstedeværelse under en fødsel. Vedrørende efterfødselssamtale er det kun på

en

femtedel af fødestederne, at næsten alle mødre tilbydes en sådan samtale på

fødestedet før udskrivelsen, og på fem ud af ti fødesteder er det under

halvdelen

af de nybagte mødre, der tilbydes en efterfødselssamtale.

Forslagets formål

Beslutningsforslaget har til hensigt at sikre størst mulig

tryghed og sikkerhed i forbindelse med fødsler.

Det følger af Sundhedsstyrelsens retningslinjer: »Svangreomsorg:

retningslinjer og redegørelse: Sundhedsvæsenets indsats i forbindelse med

graviditet, fødsel og barselsperiode«, der trådte i kraft den 1. juli 1998,

at

–

sundhedsfremmende

undervisning og vejledning indgår som en integreret del både i de

forebyggende

helbredsundersøgelser og i fødsels- og forældreforberedelsen og er et

nødvendigt led for at opnå formålet med svangreomsorgen,

–

flere

forhold vil være afgørende for den fødendes oplevelse af tryghed i relation

til

selve fødslen: tilliden til personalets kvalifikationer og muligheder som

fødselshjælpere, den fødendes kontakt med personalet og her specielt, at den

fødende kender og er tryg ved jordemoderen, og at denne er kontinuerligt til

stede ved fødslen, og

–

jordemoderen

og helst fødselsjordemoderen skal tilbyde at besøge kvinden på

barselsafdelingen

og i hjemmene. Formålet med dette er bl.a. at give moderen/forældrene

mulighed

for at tale om fødslens forløb.

Det har stor betydning for den fødendes indstilling til en

senere fødsel, at hun føler, at hun er kommet godt ud af fødslen. En sådan

følelse

kan fremmes af en personlig samtale med en jordemoder om det konkrete

fødselsforløb

i dagene efter fødslen. Denne samtale kan jage mange misforståelser om

fødslens

forløb af vejen. En fødende kan meget nemt opfatte en fødselssituation som

langt mere kritisk, end den egentlig var. Ligeledes kan det ikke forventes,

at

en fødende har opfattet alle jordemoderens og andre henvendelser til hende

under fødslen. Derfor er der meget at hente ved at sikre, at alle fødende

efterfølgende får tilbudt denne samtale med jordemoderen. Det er et vitalt

område, som der skal værnes om, ikke mindst i tider, hvor man med lys og

lygte

leder efter muligheder for besparelser.

På baggrund af Sundhedsstyrelsens undersøgelse fra oktober

2003, der viser de sidste års nedprioriteringer af forholdene for de gravide

og

de fødende, er det Enhedslistens opfattelse, at der nu er behov for at

lovgive

på dette område.

I Sundhedsstyrelsen brev af 27. januar 2004 om jordemoderydelser

på landets sygehuse til blandt andet amternes sundhedsforvaltninger siges det

bl.a.:

»Sundhedsstyrelsen skal henlede opmærksomheden

på, at jordemodertilbudene til gravide, fødende og barselskvinder mange

steder

ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 1998. Det gælder

antallet

af jordemoderkontakter, som en del steder er lavere end det anbefalede, og

det

gælder forældre- og fødselsforberedelsen, som ikke alle steder tilbydes som

en

del af jordemoderkontakterne. Udviklingen de sidste 3 år har desværre

generelt

været en forringelse af tilbudene. Det skal pointeres, at styrelsen fortsat

finder det væsentligt, at sundhedspersonalet bidrager til, at gravide har den

bedst mulige sundhedsadfærd og viden om, hvad der er godt for deres

foster/barn. Arbejdet med netværksskabelse, minimering af rygning og

rusmiddelbrug,

den rette kostsammensætning, regelmæssig motion samt psykisk forberedelse til

fødslen og forældreskabet er væsentligt for et vellykket forløb, og effekten

rækker udover selve graviditetsperioden og fødslen. Der kommer således stadig

mere viden om betydningen af påvirkninger i svangerskabet for børns sundhed

senere hen.

Når Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der skabes mulighed for, at

jordemoderen kan være hos den fødende under hele den aktive del af fødslen,

betyder det ikke, at det er forbudt for jordemoderen at forlade den fødende,

men at den fødende kvinde har krav på ro omkring sig og på kompetent støtte

fra

en jordemoder, der koncentrerer sig om hende og ikke distraheres af mange

andre

opgaver.

Det er vigtigt for mange barselskvinder at kunne tale med en

jordemoder om fødslens forløb, men samtidig er det også sundhedspersonalets

mulighed for at få en evaluering fra brugeren. Barselssamtaler er derfor

vigtige.

Knappe økonomiske ressourcer og mangel på jordemødre kan

vanskeliggøre efterlevelsen af retningslinierne for svangreomsorgen.

Sammenfattende skal Sundhedsstyrelsen opfordre fødestederne til

at bruge de unikke muligheder, der er for forebyggelse og sundhedsfremme i

forbindelse med svangreomsorg og fødselshjælp.«

Sundhedsstyrelsen ser

det endvidere som et problem, at tilbuddet om forældre- og

fødselsforberedelse

er meget forskelligt også inden for det samme amt/region. Desuden er den

netværksskabelse, som kan foregå både ved fødselsforberedelse for forældre og

ved gruppekonsultationer vigtig i dag, hvor der ofte ikke er andre nybagte

forældre i familien eller bekendtskabskredsen, som man kan udveksle

erfaringer

med, jf. notat vedrørende amternes implementering af Sundhedsstyrelsens

retningslinjer for svangreomsorgen: »Retningslinjerne fra 1998«,

Sundhedsstyrelsen, oktober 2002. Der er tale om en kortsigtet økonomisk

besparelse med alvorlige konsekvenser for mor og barn.

Enhedslisten er opmærksom på, at retningslinjerne for

svangreomsorgen for tiden er under revision. Der skulle have foreligget

anbefalinger

ved udgangen af 2006. Imidlertid forventes det nu, at Sundhedsstyrelsens

svangrestyregruppe medio 2007 barsler med nyt. Enhedslisten ser frem til, at

de

kommende nye retningslin-jer dels vil ligge tæt op ad indholdet i dette

beslutningsforslag,

dels vil fastlægge et mindstemål for indsatsen i regionerne.

Forslagets indhold

Efter forslaget skal følgende forhold sikres:

–

Gravides

ret til gratis fødselsforberedelse,

–

fødendes

ret til at have en jordemoder til stede under hele fødselsforløbet,

–

kvinder,

der lige har født, ret til en samtale med en jordmoder som opfølgning på

fødselsforløbet, og

–

etablering

af en følgejordemoderordning som kompensation for de ofte store afstande i de

nye regioner.

Økonomiske konsekvenser af forslaget

Der afsættes 16 mio. kr. til regionerne.

Skriftlig fremsættelse

Per Clausen

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om ret til gratis fødselsforberedelse, ret til at have

en

jordemoder til stede under fødslen, ret til en efterfødselssamtale og om

etablering af en følgejordemoderordning som kompensation for de ofte store

afstande i de nye regioner.

(Beslutningsforslag nr. B 145).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter