Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om ret til gratis fødselsforberedelse, ret til at have en jordemoder til stede under fødslen samt ret til en efterfødselssamtale med en jordemoder

2003/1 BSF 104Beslutningsforslag som fremsatFolketinget13. januar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 13. januar 2004 af Line Barfod (EL),

Keld Albrechtsen (EL), Søren Søndergaard (EL) og

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om ret til gratis fødselsforberedelse, ret til at have en

jordemoder til stede under fødslen samt ret til en efterfødselssamtale med en

jordemoder

Folketinget pålægger regeringen inden sommeren 2004 at

fremsætte lovforslag, der sikrer,

–

at gravide har ret til

at deltage i gratis fødselsforberedelse,

–

at fødende har ret til

at have en jordemoder til stede under hele fødselsforløbet, og

–

at kvinder, der lige

har født, har ret til en samtale med en jordemoder som opfølgning på

fødselsforløbet.

Bemærkninger til forslaget

Dette beslutningsforslag er en næsten uændret

genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 81 fra folketingsåret 2002-03. Se

Folketingstidende 2002-03, forhandlingerne side 8889 og tillæg A side 4051 og

4053. Forslaget fik nogen opbakning under behandlingen i Folketinget og førte

til, at indenrigs- og sundhedsministeren igangsatte en opfølgning på

Sundhedsstyrelsens undersøgelse af svangreomsorgen fra efteråret 2002. Et

notat

om den opfølgende undersøgelse – Sundhedsstyrelsens undersøgelse af

jordemoderydelserne på landets fødesteder oktober 2003 – blev fremsendt

til

Læs alt

Folketingets Sundhedsudvalg den 23. december 2003, jf. alm. del – bilag

276.

Undersøgelsen viser, at der er områder, hvor ikke alle

amter lever op til anbefalingerne. Sundhedsstyrelsens notat om undersøgelsen

fastslår vedrørende fødselsforberedelse, at en tredjedel af fødestederne har

skåret i tilbuddet om fødselsforberedelse inden for de sidste 3 år. Flere

store

fødesteder oplyser endvidere, at tilbud om forældre-fødselsforberedelse vil

ophøre ved årsskiftet. Det vil komme til at berøre knap en sjettedel af alle

gravide. Vedrørende jordemoderens tilstedeværelse hos den fødende under den

aktive del af fødslen, er det kun 6 pct. af de fødende, der er næsten sikre

på

at have en jordemoder hos sig. 19 pct. af de fødende har mindre end 50 pct.

chance for, at jordemoderen er til stede under hele fødslen.

Sundhedsstyrelsen konkluderer således også i sit notat, at

der fortsat er rum for forbedringer med hensyn til muligheden for en

jordemoders kontinuerlige tilstedeværelse under en fødsel. Vedrørende

efterfødselssamtale er det kun på en femtedel af fødestederne at næsten alle

mødre tilbydes en efterfødselssamtale på fødestedet før udskrivelsen, og på

fem

ud af ti fødesteder er det under halvdelen af de nybagte mødre, der tilbydes

en

efterfødselssamtale.

Beslutningsforslaget har til hensigt at sikre størst mulig

tryghed og sikkerhed i forbindelse med fødsler.

Det følger i dag af Sundhedsstyrelsens retningslinjer for

svangreomsorg fra 1. juli 1998, at

»–

Sundhedsfremmende

undervisning og vejledning indgår som en integreret del både i de

forebyggende

helbredsundersøgelser og i fødsels- og forældreforberedelsen og er et

nødvendigt led for at opnå formålet med svangreomsorgen.

–

Flere forhold vil

være afgørende for den fødendes oplevelse af tryghed i relation til selve

fødslen – tilliden til personalets kvalifikationer og muligheder som

fødselshjælpere – den fødendes kontakt med personalet, specielt at hun

kender

og er tryg ved jordemoderen, og at denne er kontinuerligt til stede ved

fødslen, så vidt det kan gennemføres.

–

Jordemoderen, så

vidt muligt fødselsjordemoderen, skal tilbyde at besøge kvinden på

barselsafdelingen. Formålet er blandt andet at give moderen/forældrene

mulighed

for at tale om fødslens forløb.«

Men de gravide og fødende har ikke krav på at få tilbud om

at gå til gratis fødselsforberedelse, og de har heller ikke krav på at have

en

jordemoder til stede under hele fødselsforløbet og på en samtale med en

jordemoder som opfølgning på fødslen.

På baggrund af Sundhedsstyrelsens undersøgelse fra oktober

2003, der viser de sidste års nedprioriteringer af forholdene for de gravide

og

de fødende, er det forslagsstillernes opfattelse, at der nu er behov for at

lovgive på dette område.

Ifølge Sundhedsstyrelsen ville mange komplikationer som for

tidlig fødsel, indlæggelse under graviditeten og kejsersnit kunne undgås,

hvis

amterne gjorde mere ud af fødselsforberedelse og jordemoderbesøg. Desværre er

tendensen i øjeblikket, at amterne sparer på netop fødselsforberedelse. Når

sygehusledelserne skal fordele ressourcerne – og besparelserne – på

sygehusene,

er det åbenbart lettere for dem at finde besparelser i ydelserne til gravide

og

fødende, for de er jo ikke syge! Derved ser man bl.a. bort fra det faktum, at

der både er penge og menneskelige omkostninger at spare ved at forbedre

svangreomsorgen.

Sundhedsstyrelsen ser det som et problem, at tilbuddet om

forældre- og fødselsforberedelse er meget forskelligt, også inden for samme

amt. Desuden er den netværksskabelse, som kan foregå både ved

forældre-fødselsforberedelse og ved gruppekonsultationer, vigtig i dag, hvor

der ofte ikke er andre nybagte forældre i familien eller i

bekendtskabskredsen,

som man kan udveksle erfaringer med, jf. notat vedrørende amternes

implementering af Sundhedsstyrelsens retningslinjer for svangreomsorgen fra

Sundhedsstyrelsen

oktober 2002. Der er tale om en kortsigtet økonomisk besparelse med alvorlige

konsekvenser for mor og barn.

Enhedslisten har ikke kunnet finde steder, hvor

fødeafdelingerne har fået tilført ekstraressourcer fra 1,5 mia. kr.-puljen,

og

Enhedslisten har fået oplyst fra DSOG, Dansk Selskab for Obstetrik og

Gynækologi, at man heller ikke dér har kendskab dertil. Indenrigs- og

sundhedsministeren svarede på et spørgsmål om, hvorvidt fødeafdelingerne

kunne

få del i ekstra midler, at det kunne de, hvis de havde flere planlagte

kejsersnit, jf. L 64, bilag 22, fra folketingsåret 2001-02, 2. samling. Ved

førstebehandlingen af beslutningsforslag nr. B 81 den 9. maj 2003 sagde

indenrigs- og sundhedsministeren dog, at kriterierne for uddeling fra denne

pulje

var blevet justeret, så den også kunne honorere akut gennemført meraktivitet.

Nu er et af formålene med svangreomsorgen at forebygge komplikationer og

sikre,

at flest mulige kvinder kan føde normalt, så flere akutte kejsersnit er ikke

noget mål.

Travlhed på landets fødeafdelinger har siden 1995 været den

direkte årsag til mindst syv dødfødsler, kunne man læse i forbrugerbladet

Tænk+Test nr. 21 fra februar 2002. I to af tilfældene fik jordemoderen en

påtale fra Patientklagenævnet for ikke at have udvist tilstrækkelig omhu,

fordi

hun havde haft tilsyn med flere fødende på én gang og derfor for sent

opdagede

alvorlige komplikationer. Arbejdsbelastningen blev hermed gjort til

jordemoderens personlige problem. Det er helt uacceptabelt, at den fødende

ikke

automatisk er sikret ret til tilstedeværelse af en jordemoder under hele

fødslen/opholdet på fødestuen.

Det kan have stor betydning for den fødendes indstilling

til en senere fødsel, at hun føler, at hun er kommet godt ud af de tidligere.

En sådan følelse kan fremmes af en personlig samtale med en jordemoder om det

konkrete fødselsforløb en af dagene efter fødslen. Denne samtale kan jage

mange

misforståelser om fødslens forløb af vejen. En fødende kan meget nemt opfatte

en fødselssituation som langt mere kritisk, end den egentlig var. Ligeledes

kan

det ikke forventes, at en fødende har opfattet alle jordemoderens og andres

henvendelser til hende under fødslen. Derfor er der meget at hente ved at

sikre, at alle fødende efterfølgende får denne samtale. Det er et vitalt

område, som der skal værnes om, ikke mindst nu, hvor man leder med lys og

lygte

efter områder, som der kan skæres ned på.

Skriftlig fremsættelse

Line Barfod

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om ret til gratis fødselsforberedelse, ret til at have

en

jordemoder til stede under fødslen samt ret til en efterfødselssamtale med en

jordemoder .

(Beslutningsforslag nr. B 104).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget,

og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter