Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om ret til fødselsforberedelse, ret til at have en jordemoder til stede under fødslen samt ret til en efterfødselssamtale

2002/1 BSF 81Beslutningsforslag som fremsatFolketinget5. februar 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 31. januar 2003 af

Line Barfod (EL) og Pernille Rosenkrantz-Theil

;(EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om ret til fødselsforberedelse, ret til at have en

jordemoder til stede under fødslen samt ret til en

efterfødselssamtale

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen

af 2003 at fremsætte lovforslag, der sikrer,

at gravide har ret til at deltage i gratis

fødselsforberedelse,

at fødende har ret til at have en jordemoder til stede under

hele fødselsforløbet, og

at kvinder, der lige har født, har ret til en samtale med en

jordemoder som opfølgning på

fødselsforløbet.

Bemærkninger til forslaget

Dette forslag har til hensigt at sikre

størst mulig tryghed og sikkerhed i forbindelse med

fødsler.

Det følger i dag af Sundhedsstyrelsens

retningslinjer for svangreomsorg fra 1. juli 1998, at

»

Sundhedsfremmende

undervisning og vejledning indgår som en integreret del både i de

forebyggende helbredsundersøgelser og i fødsels- og

forældreforberedelsen og er et nødvendigt led for at opnå

formålet med svangreomsorgen.

Flere forhold vil være afgørende for den

fødendes oplevelse af tryghed i relation til selve fødslen. . .

Læs alt

tilliden til personalets kvalifikationer og muligheder som

fødselshjælpere den fødendes kontakt med personalet,

specielt at hun kender og er tryg ved jordemoderen, og at denne er

kontinuerligt til stede ved fødslen, så vidt det kan

gennemføres.

Jordemoderen, så vidt muligt fødselsjordemoderen, skal

tilbyde at besøge kvinden på barselsafdelingen. Formålet

er blandt andet at give moderen/forældrene mulighed for at tale om

fødslens forløb.

«

Men de gravide og fødende har ikke

krav på at få tilbud om at gå til

fødselsforberedelse, de har heller ikke krav på at have en

jordemoder til stede under hele fødselsforløbet og på en

samtale med en jordemoder som opfølgning på fødslen.

På baggrund af de sidste års nedprioriteringer

af forholdene for de gravide og de fødende er det derfor

forslagsstillernes opfattelse, at der nu er behov for at lovgive på

dette område.

Ifølge Sundhedsstyrelsen ville mange komplikationer

som for tidlig fødsel, indlæggelse under graviditeten og

kejsersnit kunne undgås, hvis amterne gjorde mere ud af

fødselsforberedelse og jordemoderbesøg. Desværre er

tendensen i øjeblikket, at amterne sparer på netop

fødselsforberedelse. Sundhedsstyrelsen ser det som et problem, at

tilbuddet om forældre- og fødselsforberedelse er meget

forskelligt også inden for samme amt. Desuden er den

netværksskabelse, som kan foregå både ved

forældre-fødselsforberedelse og gruppekonsultationer, vigtig i

dag, hvor der ofte ikke er andre nybagte forældre i familien eller i

bekendtskabskredsen, som man kan udveksle erfaringer med. (Notat

vedrørende amternes implementering af Sundhedsstyrelsens

retningslinjer for svangreomsorgen. Sundhedsstyrelsen oktober 2002). Der er

tale om en kortsigtet økonomisk besparelse med alvorlige konsekvenser

for mor og barn.

Fødeafdelingerne har ikke fået tilført

ekstraressourcer fra 1½ mia. kr.-puljen. Indenrigs- og sundhedsministeren

svarede på et spørgsmål om, hvorvidt de kunne få del

i ekstra midler, at det kunne de, hvis de havde flere planlagte kejsersnit,

jf. L 64, bilag 22 fra folketingsåret 2001-02, 2. samling. Nu er et af

formålene med svangreomsorgen at forebygge komplikationer og sikre, at

flest mulige kvinder kan føde normalt, så flere kejsersnit er

ikke noget mål.

Travlhed på landets fødeafdelinger har siden

1995 været den direkte årsag til mindst syv

dødfødsler, kunne man læse i forbrugerbladet

T ænk+Test nr. 21 fra februar

2002. I to af tilfældene fik jordemoderen en påtale fra

Patientklagenævnet for ikke at have udvist tilstrækkelig omhu,

fordi hun havde haft tilsyn med flere fødende på én gang

og derfor for sent opdagede alvorlige komplikationer. Arbejdsbelastningen

blev hermed gjort til jordemoderens personlige problem. Det er helt

uacceptabelt, at den fødende ikke automatisk er sikret ret til

tilstedeværelse af en jordemoder under hele fødslen/opholdet

på fødestuen.

Det kan have stor betydning for den fødendes

indstilling til en senere fødsel, at hun føler, at hun er

kommet godt ud af de forrige. En sådan følelse kan fremmes af en

personlig samtale med en jordemoder om det konkrete

fødselsforløb en af dagene efter fødslen. En sådan

samtale kan jage mange misforståelser om fødslens forløb

af vejen. En fødende kan meget nemt opfatte en fødselssituation

som langt mere kritisk, end den egentlig var. Ligeledes kan man ikke

forvente, at en fødende har opfattet alle jordemoderens og andres

henvendelser til hende under fødslen. Derfor er der meget at hente ved

at sikre, at alle efterfølgende får denne samtale, ikke mindst

nu, hvor man leder med lys og lygte efter områder, der umiddelbart

synes mindre vitale, og som man derfor kan skære ned på.

Skriftlig fremsættelse

Line Barfod

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om ret til

fødselsforberedelse, ret til at have en jordemoder til stede under

fødslen samt ret til en efterfødselssamtale .

(Beslutningsforslag nr. B 81).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter