Vejledende retningslinier for tilrettelæggelsen af de forebyggende helbredsundersøgelser i anledning af svangerskab og af fødselshjælpen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledende retningslinier for tilrettelæggelsen
af de forebyggende helbredsundersøgelser i anledning af svangerskab og af
fødselshjælpen
1. INDLEDNING
I henhold til lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, jfr.
lovbekendtgørelse nr. 431 af 3. september 1975, som ændret senest ved lov nr.
236 af 23. maj 1984, har kvinder under svangerskab ret til et antal
forebyggende helbredsundersøgelser hos læge og jordemoder, og ret til
vederlagsfri fødselsbetjening på sygehus eller vederlagsfri jordemoderhjælp i
hjemmet.
Loven pålægger amtskommunerne, herunder Københavns og Frederiksberg
kommuner (i det følgende under eet benævnt amtskommuner) det samlede ansvar
for tilvejebringelsen og tilrettelæggelsen af svangerskabshygiejnen og
fødselshjælpen.
Efter loven fastsætter sundhedsstyrelsen retningslinier for gennemførelsen
af de ovenfor nævnte forebyggende helbredsundersøgelser. Der henvises herom
til sundhedsstyrelsens retningslinier af marts 1985.
Efter lovens § 7 udfærdiger indenrigsministeriet efter forhandling med
sygehusrådet retningslinier for tilrettelæggelsen af de forebyggende
helbredsundersøgelser og fødselshjælpen.
Nedennævnte retningslinier, som har været forelagt for bl. a.
sundhedsstyrelsen, sygehusrådet og Amtsrådsforeningen i Danmark, træder i
stedet for indenrigsministeriets cirkulære af 23. marts 1973 om vejledende
retningslinier om svangerskabshygiejne og fødselshjælp.
2. FORMÅLET MED DE NYE RETNINGSLINIER
Det overordnede formål med sundhedsvæsenets indsats i
svangerskabshygiejnen og fødselshjælpen er at sikre, at graviditet og fødsel
forløber så sikkert og trygt som muligt for mor og barn.
Der er med den hidtidige tilrettelæggelse på området opnået en meget høj
grad af sikkerhed, og formålet med de nye retningslinier er derfor at
Læs alt
videreudvikle den nuværende tilrettelæggelse af svangerskabshygiejnen og
fødselshjælpen, således at der i højere grad end hidtil lægges vægt på, AT
fødslen (normalt) er en naturlig proces, AT behandlingsindsatsen må afpasses
herefter, og AT individuelle ønsker og behov hos den gravide f.eks. med
hensyn til familiestøtte og fysiske rammer så vidt muligt må imødekommes.
De nye retningslinier tilsigter ikke at medføre egentlige strukturelle
ændringer på området i den enkelte amtskommune. Men med den sikkerhed, der nu
er opnået i svangerskabshygiejnen og fødselshjælpen, herunder den hurtige
identifikation af risikotilfældene, finder indenrigsministeriet, at kvinder
fremtidigt inden for amtskommunen så vidt muligt bør have mulighed for at
kunne vælge, om fødslen skal ske på en af følgende former for fødested:
Specialafdeling, kirurgisk afdeling eller hjemme, og i de førstnævnte
tilfælde, om fødslen skal foregå ambulant eller under egentlig indlæggelse.
Kvinder skal endvidere - udover gennem valget af fødested - have størst
mulig medindflydelse på fødslens tilrettelæggelse, herunder f.eks. brug af
apparatur.
En forudsætning for at kunne imødekomme dette princip om større
valgmulighed og større medindflydelse for kvinden er, at hun ved de
forebyggende helbredsundersøgelser hos lægen og jordemoderen får en udførlig
orientering om de valgmuligheder, hun har, og hvad de indebærer af fordele og
ulemper, og om de muligheder hun har for at medvirke ved/øve indflydelse på
fødslens tilrettelæggelse.
3. TILRETTELÆGGELSEN AF DE FOREBYGGENDE
HELBREDSUNDERSØGELSER OG FØDSELSHJÆLPEN
3.1. OMRÅDETS UDVALGSMÆSSIGE PLACERING
Amtsrådet fastsætter i amtskommunens styrelsesvedtægt, hvilket udvalg der
varetager den umiddelbare forvaltning af opgaverne efter loven om
svangerskabshygiejne og fødselshjælp.
Af hensyn til muligheden for en bedre koordination i amtskommunerne,
afpasset efter lokale forhold, er hidtidige lovbestemte bindinger af
udvalgsplacering af opgaver i en række love ophævet. Dette gælder således
sygehusloven, sygesikringsloven og loven om svangerskabshygiejne og
fødselshjælp, idet sidstnævnte lovs bestemmelse om, at opgaverne enten
varetages af amtskommunens social- og sundhedsudvalg eller sygehusudvalget,
er ophævet.
Da svangerskabshygiejne- og fødselshjælpsområdet har tilknytning både til
social- og sundhedsområdet og til sygehusområdet, skal det dog understreges,
at den fornødne koordination mellem de 3 områder må søges sikret uanset
opgavernes udvalgsmæssige placering.
3.2. JORDEMODERCENTRENE
Jordemødrene/jordemodercentrene varetager i samarbejde med de
praktiserende læger og fødestedets læger svangreprofylaksen,
fødselsbetjeningen af det/de fødesteder, herunder specialafdelinger, som
hører til centret, eventuelle fødsler i hjemmet og tilsynsbesøg.
For at skabe kontinuitet og tryghed i omsorgen for den gravide henstilles
det, at det tilstræbes, at jordemoderarbejdet i videst muligt omfang
tilrettelægges således, at samme jordemoder (eller evt. samme gruppe af
jordemødre) foretager de forebyggende helbredsundersøgelser i
jordemodercentret og medvirker ved fødslen.
I tilrettelæggelsen af jordemoderarbejdet må der lægges vægt på, at der
etableres et samarbejde især med de praktiserende læger. Samarbejdet mellem
den praktiserende læge og jordemoderen kan yderligere styrkes ved at
læge-/jordemoderbetjeningen organiseres således, at en gruppe læger
samarbejder med en enkelt jordemoder/gruppe af jordemødre. Der bør endvidere
sikres mulighed for opsøgende og forebyggende arbejde.
Amtskommunens geografiske inddeling i jordemodercentre bør fortsat i
videst muligt omfang forene hensynet til den gravides lette adgang til
jordemoderundersøgelser med en hensigtsmæssig udnyttelse af
centerjordemødrenes arbejdskraft.
I områder med stor afstand mellem centrene bør de eksisterende
udekonsultationer eller delcentre således opretholdes. Amtskommunerne må i
øvrigt være opmærksomme på, at det kan være nødvendigt at udvide disses antal
eller at ændre placering, åbningstider el.lign. for fortsat at sikre de
gravide let adgang til jordemødrenes vejledning og støtte.
Placeringen af sådanne udekonsultationer eller delcentre, f.eks. i
tilknytning til et lægehus eller en social- og sundhedsforvaltning, kan løse
ikke blot afstandsproblemet for den gravide, men også bedre muligheden for
samordning af indsatsen fra de forskellige grupper i svangreprofylaksen.
Der bør være mulighed for tidsbestilling og aftenkonsultation til
undersøgelse i centrene.
Centrenes størrelse må afhænge af lokale forhold som befolkningsunderlag,
fødestedernes placering m.v.
Hvis et jordemodercenter placeres på et sygehus med specialafdeling, bør
jordemoderkonsultationen tilrettelægges uafhængigt af specialafdelingens
svangreambulatorium.
3.3. FØDSELSFORBEREDENDE UNDERVISNING
Omfanget af og deltagerprocenten i den fødselsforberedende undervisning i
amtskommunerne varierer meget.
Indenrigsministeriet skal anbefale, at alle gravide (og evt. deres mænd)
tilbydes deltagelse i gruppeundervisning i fødselsforberedelse.
Formålet med undervisningen er at bibringe forældrene viden om
svangerskabets forløb, fødslens og barselsperiodens forløb og de ændrede
familieforhold, således at unødig ængstelse undgås.
Ansvaret for tilrettelæggelsen af den fødselsforberedende undervisning bør
påhvile jordemodercentrene/jordemødrene, og undervisningen bør forestås af en
jordemoder eventuelt i samarbejde med andre faggrupper som f.eks. læge,
fysioterapeut og sundhedsplejerske. Oplysningsforbundene kan stå for den
praktiske tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen.
Om indholdet af kurserne henvises til sundhedsstyrelsens ovenfor nævnte
retningslinier.
3.4. FØDESTEDERNE
Den nærmere planlægning og tilrettelæggelse af den sygehusmæssige
fødselskapacitet må ske som led i amtskommunernes sygehusplanlægning.
I denne forbindelse skal indenrigsministeriet henstille, at amtskommunerne
så vidt muligt opretholder/tilvejebringer et varieret tilbud om fødested,
således at den gravide efter behov og ønske kan vælge mellem fødsel på
specielafdeling, fødsel på kirurgisk afdeling og fødsel i hjemmet. Til
fødestederne bør være tilknyttet svangreambulatorium.
Indenrigsministeriet kan yderligere anbefale, at der i tilknytning til
specialafdelinger, hvor det er muligt, gøres forsøg med oprettelse af
alternative jordemoderledede fødeafsnit. Formålet er at tilbyde fødsel under
mere »hjemlige« forhold, men med samtidig opretholdelse af meget
høj sikkerhed, idet specialafdelingens ekspertise, apparatur m.v. i givet
fald straks vil kunne bringes i anvendelse. I amtskommuner, hvor der kun
findes specialafdeling, vil sådanne afsnit endvidere kunne øge kvindernes
mulighed for at vælge mellem forskellige former for fødested.
Den gravide bør endvidere (både på kirurgisk afdeling og på
specialafdeling) kunne vælge mellem at føde ambulant og
»stationært«.
Andelen af ambulante fødsler udgør i dag få pct. Denne andel vil
formentlig kunne øges, hvis kvinderne orienteres om tilbudet og den støtte
fra jordemoder, hjemmesygeplejerske og sundhedsplejerske, de tilbydes i
hjemmet.
Amtskommunerne bør overveje, om det vil være hensigtsmæssigt at oprette
særlige barselshvileafdelinger, f.eks. på mindre sygehuse, til overflytning
af kvinder, som har født på specialafdeling.
Indenrigsministeriet skal i øvrigt generelt opfordre amtskommunerne til
DELS kritisk at vurdere miljøet på fødestuerne/afdelingerne og overveje,
hvorledes dette evt. kunne gøres mere trygt, aktiverende og imødekommende
over for særlige ønsker hos den gravide, DELS kritisk at vurdere anvendelse
af apparatur, i særdeleshed den mere rutineprægede brug uden særlig
indikation.
Fordele og ulemper bør således overvejes meget nøje inden en eventuel mere
generel ibrugtagning af ny teknik/nye undersøgelsesmetoder, og kvinden bør
samtykke i brugen af forskelligt apparatur.
4. SAMARBEJDE
I omsorgen for den gravide (graviditeten, fødslen, barselsperioden)
deltager efter behov en lang række personalegrupper henhørende under
forskellige myndigheder: Jordemoder, praktiserende læge, sygehusansat
læge/speciallæge, sygeplejerske, sundhedsplejerske, evt. socialrådgiver,
hjemmehjælper m.fl. Denne mangesidighed i indsatsen hjælper til at sikre den
gravide den specialhjælp, der er behov for, men den øger også behovet for at
koordinere hjælpen, således at denne for den gravide fremtræder som et
sammenhængende, overskueligt og hermed brugbart tilbud om hjælp og støtte i
de forskellige situationer. Det henstilles derfor, at der især ved
tilrettelæggelsen af arbejdet i jordemodercentrene tilstræbes den bedst
mulige koordination af indsatsen fra de personalegrupper, hvis deltagelse i
graviditets- og fødselsforløb er nødvendig. Jordemoderen og den gravides
egen/praktiserende læge, som normalt i samarbejde varetager den overvejende
del af de forebyggende helbredsundersøgelser, er ansvarlig for, at andre
faggrupper medinddrages i fornødent omfang.
5. UDARBEJDELSEN AF PLANER FOR DE FOREBYGGENDE
HELBREDSUNDERSØGELSER OG FØDSELSHJÆLPEN.
I henhold til § 7 i lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp udarbejder
amtskommunerne samt Københavns og Frederiksberg kommuner planer for de
forebyggende helbredsundersøgelser og fødselshjælpen, som indsendes til
indenrigsministeriet.
Af hensyn til den fornødne samordning mellem fødselshjælpsplanlægningen,
social- og sundhedsplanlægningen og sygehusplanlægningen må planerne inden
for disse 3 områder koordineres. Planerne for svangerskabshygiejnen og
fødselshjælpen forudsættes derfor tilvejebragt efter samarbejde med de nævnte
2 sektorer og efter samarbejde med embedslægeinstitutionen.
Planerne forudsættes i øvrigt at indeholde en kort redegørelse for
påtænkte væsentlige ændringer i tilrettelæggelsen af fødselshjælpen og mere
kvantitative oplysninger om: Antallet af fødsler på de forskellige
fødesteder, herunder antallet af hjemmefødsler og ambulante fødsler,
aktiviteten i jordemodercentrene og omfanget af den fødselsforberedende
undervisning. Desuden forudsættes givet en kort redegørelse for
retningslinierne for visitation til de forskellige fødesteder.
Tidsfrister m.v. for udarbejdelsen af planer fastsættes i særskilte
meddelelser fra indenrigsministeriet.
INDENRIGSMINISTERIET, DEN 22. MARTS 1985
BRITTA SCHALL HOLBERG
/JOHS. QWIST
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 LSF 37 FORSLAG TIL LOV OM DET OFFENTLIGE SUNDHEDSVÆSEN Retsinformation · 10. oktober 1990
- 1989 LSF 118 FORSLAG TIL LOV OM DET OFFENTLIGE SUNDHEDSVÆSEN Retsinformation · 17. januar 1990
- Cirkulære om ændrede tidsfrister m.v. for indsendelse af planer for forebyggende helbredsundersøgelser og fødselshjælp Retsinformation · 15. april 1981
- Vejledning om jordemødres virksomhedsområde, journalføringspligt, indberetningspligt mv. Retsinformation · 15. august 2001
- 1991 LSF 74 FORSLAG TIL LOV OM DET OFFENTLIGE SUNDHEDSVÆSEN Retsinformation · 11. november 1992
- 1992 LSF 49 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SYGEHUSVÆSENET OG LOV OM OFFENTLIG SYGESIKRING M.V. (FRIERE SYGEHUSVALG, BEHANDLING PÅ PRIVATE SPECIALSYGEHUSE M.FL., SPECIALESAMLING, AMBULANCETJENESTE, FÆRDIGBEHANDLEDE PATIENTER SAMT PLANLÆGNING OG SAMARBEJDE) Retsinformation · 21. december 1992