Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Reform af integrationslovens finansieringssystem og omlægning af finansieringen af danskuddannelse til udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven m.v.)

2006/1 BTL 16Betænkning over lovforslagFolketinget20. december 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og

Integrationspolitik den 12. december 2006

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af

integrationsloven og lov om

danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

(Reform af integrationslovens finansieringssystem og

omlægning af finansieringen af

danskuddannelse til udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven

m.v.)

[af

integrationsministeren (Rikke Hvilshøj)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2006 og var til 1.

behandling den 27. oktober 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Integrationsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og den 4. oktober 2006 sendte integrationsministeren de indkomne

høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til integrationsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

Læs alt

i udvalget

(udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets, Det

Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget kan

tilslutte sig lovforslaget, herunder at det har til formål at fremme

kommunernes incitament til at gøre en aktiv indsats for at integrere

flygtninge

i vores samfund. Vi kan også i høj grad støtte den forenkling af

finansieringssystemet, som lovforslaget lægger op til. For

Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti er

det

imidlertid afgørende, at den ændrede refusionsprocent ikke indebærer, at

færre

økonomisk trængte personer vil kunne modtage »hjælp i særlige tilfælde«, da

dette vil kunne medføre større fattigdom frem for bedre integration. Det er

ligeledes af afgørende betydning, at vedtagelsen af lovforslaget ikke

betyder, at der bliver færre start- og kontanthjælpsmodtagere,

som deltager i danskundervisningen.

Et

mindretal

i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Anne-Mette Winther Christiansen (V)

fmd.

Kristian Pihl Lorentzen (V)

Irene Simonsen (V)

Eyvind Vesselbo (V)

Jørgen Winther (V)

Jesper Langballe (DF)

Søren Krarup (DF)

Henriette Kjær (KF)

Allan Niebuhr (KF)

Lotte Bundsgaard (S)

nfmd.

Bjørn Medom Nielsen (S)

Troels Ravn (S)

Rasmus Prehn (S)

Simon Emil Ammitzbøll (RV)

Morten Østergaard (RV)

Steen Gade (SF)

Jørgen Arbo-Bæhr (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 16

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra integrationsministeren

2

Udkast til tidsplan for L 16

3

Endelig tidsplan for L 16

4

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 16

Spm. nr.

Titel

1

Spm. om, hvor mange personer der modtager hjælp i særlige

tilfælde efter de nugældende refusionsregler, til integrationsministeren, og

ministerens svar herpå

2

Spm., om færre vil modtage »hjælp i særlige tilfælde« ved

en ændret refusionssats, til integrationsministeren, og ministerens svar

herpå

3

Spm. om sammenhængen mellem nugældende refusionsregler og

de foreslåede regler for mennesker i introduktionsperioden, til

integrationsministeren,

og ministerens svar herpå

4

Spm. om ministeren vurderer, at der ved en lovændring vil

blive færre eller flere start- og kontanthjælpsmodtagere, der deltager i

danskundervisningen, jf. lovforslagets punkt 4.8.2, til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

To af udvalgets spørgsmål til

integrationsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålet og integrationsministeren svar herpå er optrykt

efter ønske S, RV og SF.

Spørgsmål 2:

Ministeren bedes vurdere

om færre vil modtage »hjælp i særlige tilfælde« ved en ændret refu-sionssats.

Svar:

Den foreslåede refusionsprocent på kommunernes udgifter til

hjælp i særlige tilfælde svarer til den refusionsprocent, som vil gælde

kommunernes udgifter til introduktionsydelse og introduktionsprogrammer, og

som

i dag gælder i lov om en aktiv socialpolitik. Samlet vil dette betyde en

væsentlig

forenkling for kommunerne, da de fremover alene skal operere med en

refusionsprocent

på integrationslovens område.

Det er næppe sandsynligt, at færre personer vil modtage hjælp i

særlige tilfælde som følge af en nedsættelse af refusionsprocenten fra 75

pct.

til 50 pct.

Først og fremmest foretages der ingen ændring i forhold til,

hvornår og på hvilke betingelser kommunerne kan yde hjælp i særlige tilfælde.

Dernæst er der forholdsvis få personer på landsplan, der

modtager hjælp i særlige tilfælde efter integrationsloven. Det betyder, at

den

enkelte kommunes udgifter til hjælp i særlige tilfælde til personer omfattet

af

integrationsloven er forholdsvis små, hvorfor jeg ikke kan tro, at kommunerne

vil lade den lavere refusionsprocent betyde, at færre vil modtage hjælp i

særlige

tilfælde.

Spørgsmål 4:

Vurderer ministeren, at der ved en lovændring vil blive færre

eller flere start- og kontanthjælpsmodtagere, der deltager i

danskundervisningen, jf. lovforslagets punkt 4.8.2, hvorefter det foreslås,

at

de kommunale udgifter til aktivering for fremtiden alene vil blive refunderet

af staten efter reglerne om en aktiv beskæftigelsesindsats på lige fod med

kommunens øvrige tilbud?

Svar:

Nyankomne udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, vil

modtage danskuddannelse og aktivering de første tre år, de opholder sig i

Danmark. Den foreslåede ændring af integrationslovens finansieringsregler vil

ikke medføre en ændring af kommunernes forpligtelse til at tilbyde

danskuddannelse

og aktivering til nyankomne udlændinge.

For så vidt angår ledige udlændinge, som har været i Danmark i

mere end tre år, vil kommunerne fortsat kunne tilbyde danskuddannelse, og

kommunernes udgifter hertil vil blive refunderet efter reglerne i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats. Der ydes her 50 procents refusion svarende til

den

foreslåede refusionsprocent i integrationsloven.

De forslåede ændringer af integrationslovens finansieringsregler

ændrer ikke ved refusionsreglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Lignende dokumenter