Spring til indhold

Retsinformation

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Indførelse af selvbetjeningsmodel, ny og forenklet udformning af forsørgelseskravet i familiesammenføringssager og reform af studieområdet)

2006/1 TBL 17Tillægsbetænkning over lovforslagFolketinget30. januar 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tillægsbetænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og

Integrationspolitik den 23. januar 2007

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

og forskellige andre love

(Indførelse af

selvbetjeningsmodel, ny og forenklet udformning af

forsørgelseskravet i familiesammenføringssager og reform af

studieområdet)

[af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2006 og var til 1.

behandling den 27. oktober 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Integrationsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 12.

december 2006. Lovforslaget var til 2. behandling den 11. januar 2007,

hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Integrationsudvalget.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet

udvalgsbehandling, behandlet dette i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget

stillet 7 spørgsmål til integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som

denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er

optrykt

i bilag 2 til tillægsbetænkningen.

2. Indstillinger

Udvalget

indstiller

Læs alt

lovforslaget til

vedtagelse

uændret.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med

indstillinger

eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

tillægsbetænkning.

Anne-Mette Winther Christiansen (V)

fmd.

Kristian Pihl Lorentzen (V)

Irene Simonsen (V)

Eyvind Vesselbo (V)

Jørgen Winther (V)

Jesper Langballe (DF)

Søren Krarup (DF)

Henriette Kjær (KF)

Allan Niebuhr (KF)

Lotte Bundsgaard (S)

nfmd.

Bjørn Medom Nielsen (S)

Troels Ravn (S)

Rasmus Prehn (S)

Simon Emil Ammitzbøll (RV)

Marianne Saxtoft (RV)

Steen Gade (SF)

Jørgen Arbo-Bæhr (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 17 omdelt

efter afgivelse af betænkning

Bilagsnr.

Titel

8

Betænkning afgivet 12/12-06

9

Artiklen »Selvbetjening og selvforsørgelse i

udlændingesager – enkelt og kompliceret« fra Advokaten 10/2006

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 17 omdelt

efter afgivelse af betænkning

Spm.nr.

Titel

28

Spm. om, hvilke dele af selvbetjeningsmodellen der ikke

kunne være gennemført på det nuværende lovgrundlag, til

integrationsministeren,

og ministerens svar herpå

29

Spm. om, i hvilke særlige tilfælde der kan være tale om

at se bort fra selvbetjeningsmodellen, og om der i den tolkning ligger en

kvalitativ forrykkelse af ansvar fra Udlændingeservice til den enkelte

ansøger, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm., hvor ministeren bedes redegøre for de sagsskridt,

som ministeren mener vil blive overflødiggjort af den foreslåede

selvbetjeningsmodel

og i den forbindelse redegøre for, om disse har en indholdsmæssig betydning

for Udlændingeservices vejledningspligt, til integrationsministeren, og

ministerens svar herpå

31

Spm. om ministeriets henvisning til Hans

Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave 2002, s. 478, som

baggrund for indførelse af selvbetjeningsmodellen, til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm., om ministeren kan bekræfte, at den processuelle

skadevirkning, som der henvises til i forbindelse med indførelse af

selvbetjeningsmodellen, udelukkende består i, at Udlændingeservice i de

sager,

hvor der måtte mangle oplysninger, laver en formalitetsafvisning, til

integrationsministeren,

og ministerens svar herpå

33

Spm. om acceptabel sagsbehandlingstid for screening, til

integra-tionsministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm. om evaluering af selvbetjeningsordningen, til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

integrationsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 28, 29, 33 og 34 og integrationsministeren svar herpå

er optrykt efter ønske fra RV, SF og EL.

Spørgsmål 28:

Ministeren bedes præcist angive, hvilke dele af

selvbetjeningsmodellen der ikke kunne være gennemført på det nuværende

lovgrundlag?

Svar:

Som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 19 ad L 17 er det i

dag muligt at afslutte en sag på det foreliggende grundlag, hvis ansøgeren

ikke

efterkommer en anmodning om at medvirke til fremskaffelse af de nødvendige

oplysninger til sagens afgørelse. Der kan henvises til Hans Gammeltoft Hansen

m.fl.,

Forvaltningsret, 2. udgave 2002, s. 478.

Det er ikke hensigten med selvbetjeningsmodellen at

tilvejebringe mulighed for at afvise ansøgninger i videre omfang, end hvad

der

følger af almindelig forvaltningsret.

Selvbetjeningsmodellen er således først og fremmest medtaget i

lovforslaget for parlamentarisk at forankre den væsentlige omlægning af

sagsgangene i Udlændingeservice, som selvbetjeningsmodellen er udtryk for.

Det

kan i den forbindelse bl.a. henvises til den betydelige politiske og

offentlige

interesse for Udlændingeservices sagsbehandling.

Spørgsmål 29:

Ministeren bedes uddybe, i hvilke særlige tilfælde der kan være

tale om at se bort fra selvbetjeningsmodellen, og om der i den tolkning

ligger

en kvalitativ forrykkelse af ansvar fra Udlændingeservice til den enkelte

ansøger?

Svar:

Formålet med

selvbetjeningsmodellen er, at ansøgere i højere grad skal tage ansvar for

oplysning

af sagen, herunder oplysninger, som ansøgeren og den herboende er nærmest til

at skaffe.

Det fremgår af lovforslaget, at der i særlige tilfælde, hvor

ansøgeren – og i familiesammenføringssager også den herboende –

ikke er i stand

til at oplyse sagen, vil kunne ses bort fra selvbetjeningsmodellen, således

at

Udlændingeservice overtager oplysningspligten.

Som det fremgår af besvarelsen af Integrationsudvalgets

spørgsmål nr. 6 ad L 17, vil det være tilfældet, hvor de pågældende ikke har

forudsætningerne for at oplyse sagen, f.eks. på grund af fysisk eller psykisk

handicap m.v. Det er i overensstemmelse med den almindelige forvaltningsret

og

indebærer således ikke, at ansvaret i denne henseende rykkes til ansøgeren.

Spørgsmål 33:

Som opfølgning på ministerens

besvarelse af spm. 14 ønskes en redegørelse for, hvad der efter ministerens

opfattelse er en

acceptabel sagsbehandlingstid (antal

dage) for den screening, der skal afgøre, om en sag er fuldt oplyst. Der

henvises i den forbindelse til, at ansøgningstidspunktet fremover beregnes ud

fra tidspunktet for indsendelse af den fuldt oplyste sag, hvorfor det har

væsentlige konsekvenser for ansøgeren, hvis screeningstiden andrager en

længere

periode?

Svar:

Det er en forudsætning for selvbetjeningsmodellen, at

Udlændingeservice hurtigt giver ansøgeren besked om, hvorvidt ansøgningen

afvises eller tages under behandling.

Screening af en sag med henblik på en vurdering af, om sagen

skal afvises, vil derfor normalt ske inden for en uge efter modtagelsen af

ansøgningen.

Jeg kan i øvrigt henvises til besvarelsen af Integrationsudvalgets

spørgsmål 18 ad L 17.

Spørgsmål 34:

Vil ministeren, når selvbetjeningsordningen har været sat i værk

i 12 måneder, foranstalte en evaluering af modellens effekter for såvel

styrelse som ansøgere og oversende denne til Folketingets Integrationsudvalg

til orientering?

Svar:

Ja.

Lignende dokumenter