Betænkning over Forslag til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og
Integrationspolitik den 6. maj 2003
Betænkning
over
Forslag til lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
[af
integrationsministeren (Bertel Haarder)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.
Integrationsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, mens
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2 og
3.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 29. januar 2003 og var til 1.
behandling den 7. februar 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring. Den 29. januar 2003 sendte integrationsministeren de indkomne
høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Arbejdsformidlingen
Frederiksborg Amt,
Kolding Kommune,
Liberalt Oplysnings Forbund,
Læs alt
Landsforbundet af Voksen- og
Ungdomsundervisere og
Udvalget om etniske
minoriteter.
Integrationsministeren har over
for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere og
Liberalt Oplysnings Forbund mundtligt over for udvalget redegjort for deres
holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 22 spørgsmål til integrationsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 1 af udvalgets spørgsmål og
integrationsministerens svar herpå er optrykt
som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
mindretal
i
udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med det af
integrationsministeren under nr. 1 stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i
udvalget (S, RV og KRF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et
tredje mindretal
i
udvalget (SF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med det af integrationsministeren under nr. 1 stillede
ændringsforslag og vil stemme hverken for eller imod de under nr. 2 og 3
stillede ændringsforslag.
Et
fjerde mindretal
i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling, men vil stemme for de under nr. 2 og 3 stillede
ændringsforslag.
Det er Enhedslistens opfattelse, som vi redegjorde for under
lovforslagets 1. behandling, at en af nøglerne til integration er sprog og
kendskab til det danske samfund. Men det er kun en af nøglerne. En anden er,
at
det danske samfund åbner sig og inddrager de nye medborgere. Det gør
regeringen
angiveligt et forsøg på at fremme med sin beskæftigelsespolitik på området
– et
forsøg, som efter Enhedslistens opfattelse ikke er noget
efterstræbelsesværdigt
forsøg. Med indførelsen af den nedsatte ydelse har man taget det første
skridt
til at skabe et todelt samfund, som efter vores opfattelse peger i retning af
desintegration frem for integration.
Med dette lovforslag tager regeringen fat på
danskundervisningen. Og igen – som det er tilfældet med det nylig
vedtagne
lovforslag nr. L 157 (forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Reform
af
aktiverings- og undervisningsindsatsen over for voksne asylansøgere m.v. og
af
systemet vedrørende udbetaling af kontante ydelser til asylansøgere m.v.))
–
præsenterer regeringen her et menneskesyn, som bygger på straf og kontrol.
Der
opregnes en række ting, som udlændingen
skal
,
men når det kommer til de forpligtelser, som har med arbejdsmarkedet at gøre
–
den egentlige nøgle til integration – viger regeringen typisk nok
tilbage fra
at stille samme slags
skal
-krav til
virksomhederne. Virksomhederne skal mødes med
»tillid
«
, men ingen forpligtende krav. Ikke noget
med, at de skal have pligt til at stille et bestemt antal praktikpladser til
rådighed for udlændinge, som har så hårdt brug for at komme dette skridt
videre
på deres vej ind i samfundet. Det er denne skævvridning og akilleshæl i hele
integrationspolitikken, som Enhedslisten ville have ønsket, at regeringen
havde
forholdt sig til, men vi kan konstatere, at på netop dette område viger man
ydmygt tilbage for den private ejendomsret og virksomhedsejernes ret til at
lede og fordele arbejdet. Efter Enhedslistens opfattelse er det nødvendigt,
at
der gøres noget mere radikalt
for at
åbne arbejdsmarkedet – ikke bare for de udlændinge, der skal have en
plads, men
også for de mange danskere, som i dag står lige så meget på samfundets fortov
og betragter trafikken køre forbi.
Integrationsministeren har stillet et ændringsforslag om, at det
skal være muligt at kunne få danskundervisning for eksempel om natten! Havde
regeringen dog bare vist samme stålsatte indstilling til at få skabt
arbejdspladser, så havde der været en vis konsekvens i holdningen, men nu er
det sådan, at hvis en udlænding får et arbejde, så skal han ikke bare passe
dette, men også gå i skole om natten!
Enhedslisten har mærket sig de indvendinger, som ikke mindst LVU
er kommet med, og ville have ønsket, at regeringen havde lyttet til de
erfaringer, som sagkundskaben og folkene med erfaringerne med
danskundervisning
af udlændinge har fremført. Men det har desværre virket som at slå vand på en
gås at komme med disse erfaringer, for, – som det jo bliver tydeligere
og
tydeligere –
regeringen har en plan, og
den skal der ikke rokkes ved, heller ikke af fakta og erfaringer.
Et
femte mindretal
i
udvalget (IA) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og
ændringsforslagene ved 2. behandling.
Tjóðveldisflokkurin og Siumut var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde
dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser
i
betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i
udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i
Folketingssalen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
integrationsministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af EL og IA):
Til § 3
1)
Efter stk. 7 indsættes som nyt
stykke:
»Stk. 8.
Danskuddannelserne skal tilrettelægges således, at
det er muligt at følge undervisningen uden for normal arbejdstid.
«
Stk. 8 bliver herefter stk. 9.
[Mulighed for at følge danskuddannelserne uden for normal
arbejdstid]
Af
et
mindretal
(S), tiltrådt af
et
mindretal
(RV, EL og KRF):
Til § 10
2)
Efter stk. 2 indsættes som nyt
stykke:
»Stk. 3.
Udbyderne skal
ved hver uddannelsesinstitution nedsætte et pædagogisk råd, som er rådgivende
for institutionens ledelse. Rådet består af institutionens leder og alle
medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske
opgaver.
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
[Nedsættelse af pædagogisk råd ved uddannelsesinstitutionerne]
3)
I
stk. 3
, der bliver stk. 4, indsættes efter »og udbyderne« ordene:
», herunder om de ledelsesmæssige kvalifikationer for
uddannelsesinstitutionens
leder«.
[Sikring af ledelsesmæssige kvalifikationer]
Bemærkninger
Til nr. 1
Danskuddannelse må ikke være en hindring for, at udlændinge
kommer hurtigt i arbejde.
Ændringsforslaget stilles på baggrund af oplysninger om, at det
har været et problem for nogle kursister, at de har måttet vælge mellem
arbejde
og danskundervisning.
Da hovedformålet med integrationsindsatsen er, at den enkelte
udlænding hurtigt kommer i beskæftigelse og bliver selvforsørgende, er det
afgørende, at den pågældende får et tilbud om danskuddannelse, der
tidsmæssigt
kan forenes med at varetage et deltids- eller fuldtidsarbejde. Der skal
derfor
være tilbud om danskuddannelse både i dagtimerne og uden for normal
arbejdstid,
f.eks. om aftenen, om natten og i weekender, hvis der er behov for det,
således
at kursisterne også får mulighed for at uddanne sig i deres fritid.
Til nr. 2
Ændringsforslaget indebærer, at udbyderne af danskuddannelse
forpligtes til ved hver uddannelsesinstitution at nedsætte et pædagogisk råd,
der skal sikre, at undervisningen foregår i et pædagogisk miljø, der løbende
sikrer den faglige og pædagogiske kvalitet i undervisningen. Bestemmelsen
svarer til den bestemmelse, der findes vedrørende sprogcentrene i den
eksisterende lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge
m.fl. og sprogcentre, som foreslås ophævet med lovforslaget.
Til nr. 3
Forslagsstillerne finder det vigtigt at sikre
ledelseskvalifikationerne på uddannelsesinstitutionerne. Derfor foreslås det
med ændringsforslaget præciseret, at den bekendtgørelse om udbudet og
udbyderne, som ministeren for flygtninge, indvandrere og integration
forudsættes at udstede i medfør af loven, også kommer til at indeholde en
bestemmelse om kvalifikationskrav til lederne af uddannelsesinstitutionerne.
Forslagsstillerne forudsætter, at en sådan bestemmelse – i lighed med
den
eksisterende bestemmelse i bekendtgørelse nr. 252 af 3. april 2003 – ud
over
krav til lederens pædagogiske, administrative og ledelsesmæssige
forudsætninger
tillige kommer til at indeholde krav om, at lederen skal have gennemgået
eller
forpligtet sig til at gennemgå et kursus for ledere af institutioner, der
udbyder danskuddannelse for voksne udlændinge. Kurset skal være godkendt af
Integrationsministeriet.
Birthe Rønn Hornbech (V)
Irene Simonsen (V)
Bodil Kornbek (KRF)
Marianne Pedersen (V)
Jørgen Winther (V)
fmd.
Pia Kjærsgaard (DF)
Peter Skaarup (DF)
Else Theill Sørensen (KF)
Lars Barfoed (KF)
Ritt Bjerregaard (S)
Sophie Hæstorp Andersen (S)
Morten Bødskov (S)
Anne-Marie Meldgaard (S)
nfmd.
Kamal Qureshi (SF)
Elsebeth Gerner Nielsen (RV)
Pernille Falcon (EL)
Kuupik Kleist (IA)
Tjóðveldisflokkurin og Siumut havde ikke medlemmer i
udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
56
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 158
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat og høringssvar, fra integrationsministeren
2
Henvendelse af 3/2-03 fra Arbejdsformidlingen
Frederiksborg Amt
3
Spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 3/2-03 fra
Arbejdsformidlingen Frederiksborg Amt, til integrationsministeren
4
Forslag til tidsplan
5
Henvendelse af 7/2-03 fra Udvalget om etniske minoriteter
6
Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 7/2-03 fra
Udvalget om etniske minoriteter, til integrationsministeren
7
Spm. 3 om reduktion af tilskud til kommuner, til
integrationsministeren
Spm. 4 om forøgelse af bloktilskud, til
integrationsministeren
Spm. 5 om betydning af ændring af integrationsloven for
bloktilskuddet, til integrationsministeren
8
Spm. 6 om dispensation fra 3-års-grænsen, til
integrationsministeren
Spm. 7 om administrative vanskeligheder med
sygdomsperioder i forhold til 3 års-grænsen, til integrationsministeren
Spm. 8 om sikring af, at alle grupper når et
tilstrækkelig godt dansk niveau i løbet af 3-års-perioden, til
integrationsministeren
Spm. 9 om kommunens forpligtelse til af afsætte
ressourcer til udvikling og samarbejde, til integrationsministeren
Spm. 10 om baggrunden for, at taksterne kun er vejledende
og ikke bindende for kommunen, til integrationsministeren
Spm. 11 om sikring af, at et højt kvalitetsniveau
fastholdes, til integrationsministeren
Spm. 12 om, hvor mange steder i landet VUC udbyder dansk
som andetsprog, til integrationsministeren
Spm. 13 om niveaudeling i VUC i dansk som andetsprog, til
integrationsministeren
Spm. 14 om, hvilke kvalitetskrav der stilles til
underviserne på VUC i dansk som andet sprog, til integrationsministeren
9
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 3/2-03
fra Arbejdsformidlingen Frederiksborg Amt, fra integrationsministeren
10
Svar på spm. 3 om reduktion af tilskud til kommuner, fra
integrationsministeren
Svar på spm. 4 om forøgelse af bloktilskud, fra
integrationsministeren
Svar på spm. 5 om betydning af ændring af
integrationsloven for bloktilskuddet, fra integrationsministeren
11
Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 7/2-03 fra
Udvalget om etniske minoriteter, fra integrationsministeren
12
Henvendelse af 11/3-03 fra Kolding Kommune
13
Spm. 15 om kommentar til henvendelse af 11/3-03 fra
Kolding Kommune, til integrationsministeren
14
Spm. 16 om sikring af faglighed i udbyderkredsen, til
integrationsministeren
Spm. 17 om bestemmelse om det kommunale lønningsnævn, til
integrationsministeren
Spm. 18 om kvalitet i undervisningen, til
integrationsministeren
15
Svar på spm. 6 om dispensation fra 3-års-grænsen, fra
integrationsministeren
Svar på spm. 7 om administrative vanskeligheder med
sygdomsperioder i forhold til 3-års-grænsen, fra integrationsministeren
Svar på spm. 8 om sikring af, at alle grupper når et
tilstrækkeligt godt dansk niveau i løbet af 3-års-perioden, fra
integrationsministeren
Svar på spm. 9 om kommunens forpligtelse til af afsætte
ressourcer til udvikling og samarbejde, fra integrationsministeren
Svar på spm. 10 om baggrunden for, at taksterne kun er
vejledende og ikke bindende for kommunen, fra integrationsministeren
Svar på spm. 11 om sikring af, at et højt kvalitetsniveau
fastholdes, fra integrationsministeren
Svar på spm. 12 om, hvor mange steder i landet VUC
udbyder dansk som andetsprog, fra integrationsministeren
Svar på spm. 13 om niveaudeling i VUC i dansk som
andetsprog, fra integrationsministeren
Svar på spm. 14 om, hvilke kvalitetskrav der stilles til
underviserne på VUC i dansk som andet sprog, fra integrationsministeren
16
Svar på spm. 15 om kommentar til henvendelse af 11/3-03
fra Kolding Kommune, fra integrationsministeren
17
Svar på spm. 16 om sikring af faglighed i udbyderkredsen,
fra integrationsministeren
Svar på spm. 17 om bestemmelse om det kommunale lønningsnævn,
fra integrationsministeren
Svar på spm. 18 om kvalitet i undervisningen, fra
integrationsministeren
18
Ændringsforslag, fra integrationsministeren
19
Henvendelse af 18/3-03 fra Landsforbundet af Voksen- og
Ungdomsundervisere
20
Spm. 19 om kommentar til henvendelse af 18/3-03 fra LVU,
til integrationsministeren
21
Spm. 20 om sikring af, at undervisningsopgaven bliver
jævnt fordelt på udbydere m.v., til integrationsministeren
22
1. udkast til betænkning
23
Henvendelse af 4/4-03 fra Arbejdsformidlingen
Frederiksborg Amt
24
Spm. 21 om kommentar til henvendelse af 4/4-03 fra
Arbejdsformidlingen Frederiksborg Amt, til integrationsministeren
25
Svar på spm. 19 om kommentar til henvendelse af 18/3-03
fra LVU, fra integrationsministeren
Svar på spm. 20 om sikring af, at undervisningsopgaven
bliver jævnt fordelt på udbydere m.v., fra integrationsministeren
Svar på spm. 21 om kommentar til henvendelse af 4/4-03
fra Arbejdsformidlingen Frederiksborg Amt, fra integrationsministeren
26
Henvendelse af 11/4-03 fra Liberalt Oplysnings Forbund
27
Spm. 22 om kommentar til henvendelse af 11/4-03 fra
Liberalt Oplysnings Forbund, til integrationsministeren
28
2. udkast til betænkning
29
Svar på spm. 22 om kommentar til henvendelse af 11/4-03
fra Liberalt Oplysnings Forbund, fra integrationsministeren
Bilag 2
1 af udvalgets spørgsmål til integrationsministeren
og dennes svar herpå
Spørgsmålet og svaret er optrykt efter ønske fra S.
Spørgsmål 22
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11. april 2003 fra
Liberalt Oplysnings Forbund, jf. L 158 – bilag 26.
Svar
Liberalt Oplysnings Forbund, Dansk Oplysnings Forbund, Folkeligt
Oplysningsforbund, AOF Danmark og Dansk Flygtningehjælp har i henvendelsen af
11. april 2003 peget på to problemfelter, henholdsvis dispensation fra tre
års-reglen og kvaliteten hos andre udbydere end sprogcentre.
Dispensation fra tre års-reglen
Organisationerne anfører, at mange udlændinge vil få svært ved
at nå forløbet inden for 1,2 årsværk. Organisationerne tvivler på, at det er
realistisk, at alle kan gennemføre undervisningen inden for tre år, hvorfor
dispensationsmulighederne fra tre-års reglen bør overvejes nøjere.
Organisationerne peger især på, at personer med en verserende
familiesammenføringssag, traumatiserede personer, som ikke er så
traumatiserede, at de er sygemeldte, og personer med dårlige
skoleforudsætninger kan have vanskeligheder med at nå at lære tilstrækkelig
dansk til at klare sig i Danmark inden for tre år.
De private sprogcenterorganisationer nævner tillige, at
forudsætningerne for at hjælpe de svage kursister i arbejde er meget
forskellige i kommunerne og peger på muligheden for at lade kommunerne
modtage
de svage kursister efter et fordelingstal, som tager højde for de forskellige
muligheder for at løse integrationsopgaven.
Som nævnt i tidligere besvarelser er uddannelsernes normeringer
fastsat således, at det for langt den største del af kursisterne vil være
muligt at tilegne sig sproget inden for den tre årige periode. Den
incitamentsstruktur, der er indbygget i dette lovforslag og lovforslaget om
ændring af integrationsloven og udlændingeloven (L 174), vil uden tvivl
medvirke til, at kursisterne vil lære dansk hurtigere end det sker i dag.
Ikke
mindst forventes det, at tre års-grænsen for det gratis
danskuddannelsestilbud
vil tilskynde til mere målrettet og systematisk gennemførelse af
danskuddannelsen.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 6, 8 og 15.
Med hensyn til organisationernes forslag om fordeling af særligt
svage udlændinge mellem kommunerne, kan det oplyses, at Udlændingestyrelsen i
henhold til bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge ved afgørelser om
visitering skal lægge vægt på en række forhold, herunder flygtningens
sproglige
og kulturelle baggrund, uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer og
behov.
Udlændingestyrelsen skal endvidere ved afgørelser om visitering lægge vægt på
den enkelte kommunes beliggenhed, størrelse, arbejdsmarkeds- og
uddannelsesforhold, befolkningssammensætning og behandlings- og
institutionstilbud.
Den enkelte kommune kan ikke selv bestemme sammensætningen af
det antal udlændinge, som efter den aftalte eller fastsatte kommunekvote skal
boligplaceres i den pågældende kommune, men kommunalbestyrelsens særlige
ønsker
vil kunne indgå i Udlændingestyrelsens vurdering af forholdene i forbindelse
med visiteringen.
Kvalitet og andre udbydere
De private sprogcenterorganisationer er bekymrede for kvaliteten
af undervisningen hos andre udbydere end sprogcentre. Organisationerne peger
på, at der i lovforslaget alene stilles krav til lærernes faglige
kvalifikationer, men ikke et krav om, at der skal oprettes et pædagogisk råd,
der er med til at sikre en løbende faglig og pædagogisk kvalitet i
undervisningen og der stilles heller ikke krav om, at lederne skal have
bestemte kvalifikationer. Endelig nævner organisationerne, at det i
forbindelse
med undervisning gennemført af andre udbydere end sprogcentre er ønskeligt,
at
kursisternes behov for uddannelses- og erhvervsvejledning og vejledning om
uddannelsens
gennemførelse tilgodeses.
Ud fra et ønske om at skabe større frihed for kommunerne til at
udbyde og tilrettelægge danskuddannelserne er de gældende bestemmelser om
pædagogisk råd og krav til ledernes kvalifikationer både for så vidt angår
sprogcentre og andre udbydere ikke medtaget i lovforslaget. Dette betyder dog
ikke, at der ikke kan oprettes et pædagogisk råd såvel på sprogcentrene som
hos
andre udbydere, hvis det ønskes, eller at lederne ikke skal være
kvalificerede
til at varetage ansvaret for danskuddannelserne.
Endvidere indeholder lovforslaget en bestemmelse om, at udbydere
af danskuddannelse alene skal vejlede kursisterne om danskuddannelsernes
gennemførelse. Denne bestemmelse vedrører både sprogcentre og andre udbydere.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 11, 16 og 19.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af integrationsloven, lov om danskuddannelse af voksne udlændinge m.fl. og forskellige andre love (Anvisning af bolig til flygtninge og udvidelse af kredsen af prøveberettigede ved prøve i dansk m.v.) Retsinformation · 30. april 2011
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af integrationsloven, lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og udlændingeloven (Forenkling af regler om opfølgning på integrationskontrakter, om introduktionsydelse og om registrering af fravær fra danskuddannelse m.v.) Retsinformation · 19. maj 2010
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Behandlingen af sager vedrørende uledsagede mindreårige asylansøgere) Retsinformation · 16. januar 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af integrationsloven (Frivilliggørelse af integrationsrådene) Retsinformation · 17. december 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning m.v.) Retsinformation · 12. december 2009
- Tilføjelse til betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om tilknytningskrav ved ægtefællesammenføring og styrket indsats mod ægteskaber, der indgås mod eget ønske) Retsinformation · 7. januar 2004