Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

2002/1 BTL 158Betænkning over lovforslagFolketinget13. maj 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og

Integrationspolitik den 6. maj 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om

danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

[af

integrationsministeren (Bertel Haarder)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.

Integrationsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, mens

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2 og

3.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. januar 2003 og var til 1.

behandling den 7. februar 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring. Den 29. januar 2003 sendte integrationsministeren de indkomne

høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Arbejdsformidlingen

Frederiksborg Amt,

Kolding Kommune,

Liberalt Oplysnings Forbund,

Læs alt

Landsforbundet af Voksen- og

Ungdomsundervisere og

Udvalget om etniske

minoriteter.

Integrationsministeren har over

for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere og

Liberalt Oplysnings Forbund mundtligt over for udvalget redegjort for deres

holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 22 spørgsmål til integrationsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 1 af udvalgets spørgsmål og

integrationsministerens svar herpå er optrykt

som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

mindretal

i

udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med det af

integrationsministeren under nr. 1 stillede ændringsforslag.

Et

andet mindretal

i

udvalget (S, RV og KRF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Et

tredje mindretal

i

udvalget (SF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med det af integrationsministeren under nr. 1 stillede

ændringsforslag og vil stemme hverken for eller imod de under nr. 2 og 3

stillede ændringsforslag.

Et

fjerde mindretal

i

udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling, men vil stemme for de under nr. 2 og 3 stillede

ændringsforslag.

Det er Enhedslistens opfattelse, som vi redegjorde for under

lovforslagets 1. behandling, at en af nøglerne til integration er sprog og

kendskab til det danske samfund. Men det er kun en af nøglerne. En anden er,

at

det danske samfund åbner sig og inddrager de nye medborgere. Det gør

regeringen

angiveligt et forsøg på at fremme med sin beskæftigelsespolitik på området

– et

forsøg, som efter Enhedslistens opfattelse ikke er noget

efterstræbelsesværdigt

forsøg. Med indførelsen af den nedsatte ydelse har man taget det første

skridt

til at skabe et todelt samfund, som efter vores opfattelse peger i retning af

desintegration frem for integration.

Med dette lovforslag tager regeringen fat på

danskundervisningen. Og igen – som det er tilfældet med det nylig

vedtagne

lovforslag nr. L 157 (forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Reform

af

aktiverings- og undervisningsindsatsen over for voksne asylansøgere m.v. og

af

systemet vedrørende udbetaling af kontante ydelser til asylansøgere m.v.))

–

præsenterer regeringen her et menneskesyn, som bygger på straf og kontrol.

Der

opregnes en række ting, som udlændingen

skal

,

men når det kommer til de forpligtelser, som har med arbejdsmarkedet at gøre

–

den egentlige nøgle til integration – viger regeringen typisk nok

tilbage fra

at stille samme slags

skal

-krav til

virksomhederne. Virksomhederne skal mødes med

»tillid

«

, men ingen forpligtende krav. Ikke noget

med, at de skal have pligt til at stille et bestemt antal praktikpladser til

rådighed for udlændinge, som har så hårdt brug for at komme dette skridt

videre

på deres vej ind i samfundet. Det er denne skævvridning og akilleshæl i hele

integrationspolitikken, som Enhedslisten ville have ønsket, at regeringen

havde

forholdt sig til, men vi kan konstatere, at på netop dette område viger man

ydmygt tilbage for den private ejendomsret og virksomhedsejernes ret til at

lede og fordele arbejdet. Efter Enhedslistens opfattelse er det nødvendigt,

at

der gøres noget mere radikalt

for at

åbne arbejdsmarkedet – ikke bare for de udlændinge, der skal have en

plads, men

også for de mange danskere, som i dag står lige så meget på samfundets fortov

og betragter trafikken køre forbi.

Integrationsministeren har stillet et ændringsforslag om, at det

skal være muligt at kunne få danskundervisning for eksempel om natten! Havde

regeringen dog bare vist samme stålsatte indstilling til at få skabt

arbejdspladser, så havde der været en vis konsekvens i holdningen, men nu er

det sådan, at hvis en udlænding får et arbejde, så skal han ikke bare passe

dette, men også gå i skole om natten!

Enhedslisten har mærket sig de indvendinger, som ikke mindst LVU

er kommet med, og ville have ønsket, at regeringen havde lyttet til de

erfaringer, som sagkundskaben og folkene med erfaringerne med

danskundervisning

af udlændinge har fremført. Men det har desværre virket som at slå vand på en

gås at komme med disse erfaringer, for, – som det jo bliver tydeligere

og

tydeligere –

regeringen har en plan, og

den skal der ikke rokkes ved, heller ikke af fakta og erfaringer.

Et

femte mindretal

i

udvalget (IA) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og

ændringsforslagene ved 2. behandling.

Tjóðveldisflokkurin og Siumut var på tidspunktet for

betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde

dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser

i

betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i

udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i

Folketingssalen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

integrationsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af EL og IA):

Til § 3

1)

Efter stk. 7 indsættes som nyt

stykke:

»Stk. 8.

Danskuddannelserne skal tilrettelægges således, at

det er muligt at følge undervisningen uden for normal arbejdstid.

«

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

[Mulighed for at følge danskuddannelserne uden for normal

arbejdstid]

Af

et

mindretal

(S), tiltrådt af

et

mindretal

(RV, EL og KRF):

Til § 10

2)

Efter stk. 2 indsættes som nyt

stykke:

»Stk. 3.

Udbyderne skal

ved hver uddannelsesinstitution nedsætte et pædagogisk råd, som er rådgivende

for institutionens ledelse. Rådet består af institutionens leder og alle

medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske

opgaver.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

[Nedsættelse af pædagogisk råd ved uddannelsesinstitutionerne]

3)

I

stk. 3

, der bliver stk. 4, indsættes efter »og udbyderne« ordene:

», herunder om de ledelsesmæssige kvalifikationer for

uddannelsesinstitutionens

leder«.

[Sikring af ledelsesmæssige kvalifikationer]

Bemærkninger

Til nr. 1

Danskuddannelse må ikke være en hindring for, at udlændinge

kommer hurtigt i arbejde.

Ændringsforslaget stilles på baggrund af oplysninger om, at det

har været et problem for nogle kursister, at de har måttet vælge mellem

arbejde

og danskundervisning.

Da hovedformålet med integrationsindsatsen er, at den enkelte

udlænding hurtigt kommer i beskæftigelse og bliver selvforsørgende, er det

afgørende, at den pågældende får et tilbud om danskuddannelse, der

tidsmæssigt

kan forenes med at varetage et deltids- eller fuldtidsarbejde. Der skal

derfor

være tilbud om danskuddannelse både i dagtimerne og uden for normal

arbejdstid,

f.eks. om aftenen, om natten og i weekender, hvis der er behov for det,

således

at kursisterne også får mulighed for at uddanne sig i deres fritid.

Til nr. 2

Ændringsforslaget indebærer, at udbyderne af danskuddannelse

forpligtes til ved hver uddannelsesinstitution at nedsætte et pædagogisk råd,

der skal sikre, at undervisningen foregår i et pædagogisk miljø, der løbende

sikrer den faglige og pædagogiske kvalitet i undervisningen. Bestemmelsen

svarer til den bestemmelse, der findes vedrørende sprogcentrene i den

eksisterende lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge

m.fl. og sprogcentre, som foreslås ophævet med lovforslaget.

Til nr. 3

Forslagsstillerne finder det vigtigt at sikre

ledelseskvalifikationerne på uddannelsesinstitutionerne. Derfor foreslås det

med ændringsforslaget præciseret, at den bekendtgørelse om udbudet og

udbyderne, som ministeren for flygtninge, indvandrere og integration

forudsættes at udstede i medfør af loven, også kommer til at indeholde en

bestemmelse om kvalifikationskrav til lederne af uddannelsesinstitutionerne.

Forslagsstillerne forudsætter, at en sådan bestemmelse – i lighed med

den

eksisterende bestemmelse i bekendtgørelse nr. 252 af 3. april 2003 – ud

over

krav til lederens pædagogiske, administrative og ledelsesmæssige

forudsætninger

tillige kommer til at indeholde krav om, at lederen skal have gennemgået

eller

forpligtet sig til at gennemgå et kursus for ledere af institutioner, der

udbyder danskuddannelse for voksne udlændinge. Kurset skal være godkendt af

Integrationsministeriet.

Birthe Rønn Hornbech (V)

Irene Simonsen (V)

Bodil Kornbek (KRF)

Marianne Pedersen (V)

Jørgen Winther (V)

fmd.

Pia Kjærsgaard (DF)

Peter Skaarup (DF)

Else Theill Sørensen (KF)

Lars Barfoed (KF)

Ritt Bjerregaard (S)

Sophie Hæstorp Andersen (S)

Morten Bødskov (S)

Anne-Marie Meldgaard (S)

nfmd.

Kamal Qureshi (SF)

Elsebeth Gerner Nielsen (RV)

Pernille Falcon (EL)

Kuupik Kleist (IA)

Tjóðveldisflokkurin og Siumut havde ikke medlemmer i

udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 158

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat og høringssvar, fra integrationsministeren

2

Henvendelse af 3/2-03 fra Arbejdsformidlingen

Frederiksborg Amt

3

Spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 3/2-03 fra

Arbejdsformidlingen Frederiksborg Amt, til integrationsministeren

4

Forslag til tidsplan

5

Henvendelse af 7/2-03 fra Udvalget om etniske minoriteter

6

Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 7/2-03 fra

Udvalget om etniske minoriteter, til integrationsministeren

7

Spm. 3 om reduktion af tilskud til kommuner, til

integrationsministeren

Spm. 4 om forøgelse af bloktilskud, til

integrationsministeren

Spm. 5 om betydning af ændring af integrationsloven for

bloktilskuddet, til integrationsministeren

8

Spm. 6 om dispensation fra 3-års-grænsen, til

integrationsministeren

Spm. 7 om administrative vanskeligheder med

sygdomsperioder i forhold til 3 års-grænsen, til integrationsministeren

Spm. 8 om sikring af, at alle grupper når et

tilstrækkelig godt dansk niveau i løbet af 3-års-perioden, til

integrationsministeren

Spm. 9 om kommunens forpligtelse til af afsætte

ressourcer til udvikling og samarbejde, til integrationsministeren

Spm. 10 om baggrunden for, at taksterne kun er vejledende

og ikke bindende for kommunen, til integrationsministeren

Spm. 11 om sikring af, at et højt kvalitetsniveau

fastholdes, til integrationsministeren

Spm. 12 om, hvor mange steder i landet VUC udbyder dansk

som andetsprog, til integrationsministeren

Spm. 13 om niveaudeling i VUC i dansk som andetsprog, til

integrationsministeren

Spm. 14 om, hvilke kvalitetskrav der stilles til

underviserne på VUC i dansk som andet sprog, til integrationsministeren

9

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 3/2-03

fra Arbejdsformidlingen Frederiksborg Amt, fra integrationsministeren

10

Svar på spm. 3 om reduktion af tilskud til kommuner, fra

integrationsministeren

Svar på spm. 4 om forøgelse af bloktilskud, fra

integrationsministeren

Svar på spm. 5 om betydning af ændring af

integrationsloven for bloktilskuddet, fra integrationsministeren

11

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 7/2-03 fra

Udvalget om etniske minoriteter, fra integrationsministeren

12

Henvendelse af 11/3-03 fra Kolding Kommune

13

Spm. 15 om kommentar til henvendelse af 11/3-03 fra

Kolding Kommune, til integrationsministeren

14

Spm. 16 om sikring af faglighed i udbyderkredsen, til

integrationsministeren

Spm. 17 om bestemmelse om det kommunale lønningsnævn, til

integrationsministeren

Spm. 18 om kvalitet i undervisningen, til

integrationsministeren

15

Svar på spm. 6 om dispensation fra 3-års-grænsen, fra

integrationsministeren

Svar på spm. 7 om administrative vanskeligheder med

sygdomsperioder i forhold til 3-års-grænsen, fra integrationsministeren

Svar på spm. 8 om sikring af, at alle grupper når et

tilstrækkeligt godt dansk niveau i løbet af 3-års-perioden, fra

integrationsministeren

Svar på spm. 9 om kommunens forpligtelse til af afsætte

ressourcer til udvikling og samarbejde, fra integrationsministeren

Svar på spm. 10 om baggrunden for, at taksterne kun er

vejledende og ikke bindende for kommunen, fra integrationsministeren

Svar på spm. 11 om sikring af, at et højt kvalitetsniveau

fastholdes, fra integrationsministeren

Svar på spm. 12 om, hvor mange steder i landet VUC

udbyder dansk som andetsprog, fra integrationsministeren

Svar på spm. 13 om niveaudeling i VUC i dansk som

andetsprog, fra integrationsministeren

Svar på spm. 14 om, hvilke kvalitetskrav der stilles til

underviserne på VUC i dansk som andet sprog, fra integrationsministeren

16

Svar på spm. 15 om kommentar til henvendelse af 11/3-03

fra Kolding Kommune, fra integrationsministeren

17

Svar på spm. 16 om sikring af faglighed i udbyderkredsen,

fra integrationsministeren

Svar på spm. 17 om bestemmelse om det kommunale lønningsnævn,

fra integrationsministeren

Svar på spm. 18 om kvalitet i undervisningen, fra

integrationsministeren

18

Ændringsforslag, fra integrationsministeren

19

Henvendelse af 18/3-03 fra Landsforbundet af Voksen- og

Ungdomsundervisere

20

Spm. 19 om kommentar til henvendelse af 18/3-03 fra LVU,

til integrationsministeren

21

Spm. 20 om sikring af, at undervisningsopgaven bliver

jævnt fordelt på udbydere m.v., til integrationsministeren

22

1. udkast til betænkning

23

Henvendelse af 4/4-03 fra Arbejdsformidlingen

Frederiksborg Amt

24

Spm. 21 om kommentar til henvendelse af 4/4-03 fra

Arbejdsformidlingen Frederiksborg Amt, til integrationsministeren

25

Svar på spm. 19 om kommentar til henvendelse af 18/3-03

fra LVU, fra integrationsministeren

Svar på spm. 20 om sikring af, at undervisningsopgaven

bliver jævnt fordelt på udbydere m.v., fra integrationsministeren

Svar på spm. 21 om kommentar til henvendelse af 4/4-03

fra Arbejdsformidlingen Frederiksborg Amt, fra integrationsministeren

26

Henvendelse af 11/4-03 fra Liberalt Oplysnings Forbund

27

Spm. 22 om kommentar til henvendelse af 11/4-03 fra

Liberalt Oplysnings Forbund, til integrationsministeren

28

2. udkast til betænkning

29

Svar på spm. 22 om kommentar til henvendelse af 11/4-03

fra Liberalt Oplysnings Forbund, fra integrationsministeren

Bilag 2

1 af udvalgets spørgsmål til integrationsministeren

og dennes svar herpå

Spørgsmålet og svaret er optrykt efter ønske fra S.

Spørgsmål 22

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11. april 2003 fra

Liberalt Oplysnings Forbund, jf. L 158 – bilag 26.

Svar

Liberalt Oplysnings Forbund, Dansk Oplysnings Forbund, Folkeligt

Oplysningsforbund, AOF Danmark og Dansk Flygtningehjælp har i henvendelsen af

11. april 2003 peget på to problemfelter, henholdsvis dispensation fra tre

års-reglen og kvaliteten hos andre udbydere end sprogcentre.

Dispensation fra tre års-reglen

Organisationerne anfører, at mange udlændinge vil få svært ved

at nå forløbet inden for 1,2 årsværk. Organisationerne tvivler på, at det er

realistisk, at alle kan gennemføre undervisningen inden for tre år, hvorfor

dispensationsmulighederne fra tre-års reglen bør overvejes nøjere.

Organisationerne peger især på, at personer med en verserende

familiesammenføringssag, traumatiserede personer, som ikke er så

traumatiserede, at de er sygemeldte, og personer med dårlige

skoleforudsætninger kan have vanskeligheder med at nå at lære tilstrækkelig

dansk til at klare sig i Danmark inden for tre år.

De private sprogcenterorganisationer nævner tillige, at

forudsætningerne for at hjælpe de svage kursister i arbejde er meget

forskellige i kommunerne og peger på muligheden for at lade kommunerne

modtage

de svage kursister efter et fordelingstal, som tager højde for de forskellige

muligheder for at løse integrationsopgaven.

Som nævnt i tidligere besvarelser er uddannelsernes normeringer

fastsat således, at det for langt den største del af kursisterne vil være

muligt at tilegne sig sproget inden for den tre årige periode. Den

incitamentsstruktur, der er indbygget i dette lovforslag og lovforslaget om

ændring af integrationsloven og udlændingeloven (L 174), vil uden tvivl

medvirke til, at kursisterne vil lære dansk hurtigere end det sker i dag.

Ikke

mindst forventes det, at tre års-grænsen for det gratis

danskuddannelsestilbud

vil tilskynde til mere målrettet og systematisk gennemførelse af

danskuddannelsen.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 6, 8 og 15.

Med hensyn til organisationernes forslag om fordeling af særligt

svage udlændinge mellem kommunerne, kan det oplyses, at Udlændingestyrelsen i

henhold til bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge ved afgørelser om

visitering skal lægge vægt på en række forhold, herunder flygtningens

sproglige

og kulturelle baggrund, uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer og

behov.

Udlændingestyrelsen skal endvidere ved afgørelser om visitering lægge vægt på

den enkelte kommunes beliggenhed, størrelse, arbejdsmarkeds- og

uddannelsesforhold, befolkningssammensætning og behandlings- og

institutionstilbud.

Den enkelte kommune kan ikke selv bestemme sammensætningen af

det antal udlændinge, som efter den aftalte eller fastsatte kommunekvote skal

boligplaceres i den pågældende kommune, men kommunalbestyrelsens særlige

ønsker

vil kunne indgå i Udlændingestyrelsens vurdering af forholdene i forbindelse

med visiteringen.

Kvalitet og andre udbydere

De private sprogcenterorganisationer er bekymrede for kvaliteten

af undervisningen hos andre udbydere end sprogcentre. Organisationerne peger

på, at der i lovforslaget alene stilles krav til lærernes faglige

kvalifikationer, men ikke et krav om, at der skal oprettes et pædagogisk råd,

der er med til at sikre en løbende faglig og pædagogisk kvalitet i

undervisningen og der stilles heller ikke krav om, at lederne skal have

bestemte kvalifikationer. Endelig nævner organisationerne, at det i

forbindelse

med undervisning gennemført af andre udbydere end sprogcentre er ønskeligt,

at

kursisternes behov for uddannelses- og erhvervsvejledning og vejledning om

uddannelsens

gennemførelse tilgodeses.

Ud fra et ønske om at skabe større frihed for kommunerne til at

udbyde og tilrettelægge danskuddannelserne er de gældende bestemmelser om

pædagogisk råd og krav til ledernes kvalifikationer både for så vidt angår

sprogcentre og andre udbydere ikke medtaget i lovforslaget. Dette betyder dog

ikke, at der ikke kan oprettes et pædagogisk råd såvel på sprogcentrene som

hos

andre udbydere, hvis det ønskes, eller at lederne ikke skal være

kvalificerede

til at varetage ansvaret for danskuddannelserne.

Endvidere indeholder lovforslaget en bestemmelse om, at udbydere

af danskuddannelse alene skal vejlede kursisterne om danskuddannelsernes

gennemførelse. Denne bestemmelse vedrører både sprogcentre og andre udbydere.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 11, 16 og 19.

Lignende dokumenter