Forslag til folketingsbeslutning om bedre velfærd for søer og pattegrise i svineproduktionen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 21. november 2006 af Kristen Touborg (SF),
Ole Sohn (SF), Mette Gjerskov (S), Frode Sørensen (S),
Jens Peter Vernersen (S), Ole Glahn (RV) og Per Clausen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om
bedre velfærd for søer
og pattegrise i svineproduktionen
Folketinget pålægger
regeringen i indeværende folketingsår at fremsætte de nødvendige lovforslag
og
foretage de nødvendige ændringer i administrative forskrifter m.v. med
henblik
på at skabe bedre betingelser for søerne i svineproduktionen ved at stille
følgende krav inden den 1. januar 2007:
1.
Der skal dagligt tildeles minimum ½ kg halm pr. so.
2.
Bokse til søer skal være så store, at soen har et frit råde- og
bevægelsesrum såvel i længden som i bredden.
3.
Sygestier skal altid være tilgængelige for syge og tilskadekomne
søer.
4.
Praksis ved halekupering af svin skal strammes op.
5.
4 ugers fravænning af smågrise skal være normen.
6.
En uvildig dyrlæge skal forhåndsgodkende ny- og tilbygninger af
sostalde.
Derudover pålægger
Læs alt
Folketinget regeringen at tage følgende initiativer inden den 1. januar 2009:
7.
Søer skal have fri adgang til grovfoder af god kvalitet svarende
til reglerne i den økologiske svineproduktion. Halm medregnes ikke som
grovfoder til enmavede dyr.
Endelig pålægger Folketinget
regeringen at tage følgende initiativer inden den 1. januar 2011:
8.
Søerne skal i hele deres cyklus være frie, så de kan udøve deres
naturlige adfærd. Dog skal der være mulighed for at benytte farebokse op til
2
uger efter faring.
9.
Gødningssystemerne skal kunne håndtere halm og andre materialer.
10.
Sygestier til syge og tilskadekomne dyr skal etableres i separate
staldafsnit ved produktion med mere end 300 søer.
Bemærkninger til
forslaget
Beslutningsforslaget er
en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 75 fra folketingsåret 2004-05,
1. samling (se Folketingstidende 2004-05, 1. samling, tillæg A side 4127 og
4131).
Begrundelse
Rapporten
»Velfærdsproblemer hos de danske søer« dokumenterer en lang række
velfærdsproblemer
for de danske søer. Oplysningerne er alarmerende, og enkelte hovedtal fra
rapporten om de 1,13 mio. søer viser bl.a.:
–
De drægtige søer sulter. De får kun
halvdelen af, hvad de kunne spise, hvis de havde fri adgang til foder. De
drægtige søer er konstant sultne.
–
56 pct. af søerne har mavesår eller
mavesårsrelaterede maveforandringer.
–
25 pct. af alle selvdøde dyr døde af
organdrejninger. Organdrejninger er en pludselig drejning af de indre
organer,
hvorved soen dør af enten indre blødninger eller cirkulationsforstyrrelser.
–
Benproblemer er den hyppigste årsag til
selvdøde søer, eller at søer bliver aflivet. Skader på benene kan føre til
halten,
hvilket er forbundet med store smerter.
–
12 pct. af søerne kommer aldrig til
slagtning, men sendes til destruktion. Dette tal er kraftigt stigende. I 1998
var det kun ca. 4 pct., der blev sendt til destruktion. Søerne er selvdøde
eller aflivet bl.a. på grund af sygdomme og benproblemer.
–
Alt for mange syge søer bliver ikke
behandlet. Det understreges også af den seneste opgørelse fra
fødevareregionernes
velfærdskontrol.
–
Søerne er for store til at være i både
fareboksene og hvile/ædeboksene. Søerne er siden 1986 blevet ca. 10 pct.
længere og bredere og næsten 30 pct. tungere. Men størrelsen på boksene er
ikke
øget i samme takt, så søerne kan derfor ikke være i bl.a. fareboksene.
–
Op til 30 pct. af søerne bliver udsat for
bid i skamlæberne.
Eksemplerne
understreger nødvendigheden af at igangsætte initiativer, der præciserer den
gældende lovgivning. Loven skal være præcis og ikke åben for fortolkning, så
det sikres, at loven virker efter hensigten. F.eks. skal svinestaldene
ifølge gældende lovgivning være indrettet således, at hvert svin kan lægge
sig
samt hvile og rejse sig uden besvær. Rapporten »Velfærdsproblemer hos de
danske
søer« dokumenterer imidlertid klart, at fare- og æde/hvilebokse til søer er
alt
for små til, at søerne kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær.
Ad 1
I stalde
etableret efter den 15. maj 2003 skal drægtige søer have adgang til en
tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan
opfylde
deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. I eksisterende stalde skal
kravet dog først opfyldes fra den 1. januar 2013. Lovens formulering er åben
for fortolkninger, idet det ikke er angivet, hvad der udgør en tilstrækkelig
mængde, ligesom det heller ikke anføres, hvornår søernes behov anses for
opfyldt.
Lovkravet
tolkes ifølge Landsudvalget for Svin således, at kravet om adgang til
rodematerialer er opfyldt i stalde, hvor der tildeles halm som strøelse på
det
faste eller drænede gulv, og halmen på gulvet kan på en og samme gang opfylde
kravet om permanent adgang til rode- og beskæftigelsesmaterialer, kravet om
halm som fodermiddel, der kan give mæthed til næste fodring, og kravet om et
strøet leje.
Eksempler
fra systemer med begrænset brug af halm (dvs. ikke dybstrøelse) viser, at der
bruges mellem 60 og
300 g
halm per stiplads om dagen,
hvilket må anses for en meget begrænset mængde, som kun svarer til, hvad
søerne
æder på kort tid. Det forekommer derfor usandsynligt, at halmtildeling i
disse
størrelsesordener på en og samme tid kan opfylde kravet om permanent adgang
til
rode- og beskæftigelsesmaterialer, kravet om halm som fodermiddel, der kan
give
mæthed til næste fodring, og kravet om et strøet leje.
Drægtige søer skal derfor dagligt have tildelt minimum
½ kg halm pr. so.
Ad 2
Avlen for
tilvækst og kødprocent hos slagtesvin har medført, at søer siden 1986 er
blevet
omkring 10 pct. længere og bredere og næsten 30 pct. tungere. 95
pct.
af søerne ligger ved flytning fra drægtighedsstald til farestald inden for en
længde på
2 m
og en bredde over skulderen
på
0,47
m, mens 5 pct. af søerne er henholdsvis længere og/eller bredere.
Den øgede
kropsstørrelse har store negative velfærdsmæssige konsekvenser for søerne,
fordi dimensionering af det inventar, de opstaldes i, ikke løbende er blevet
tilpasset søernes faktiske størrelse. Såvel bokse til farende og diegivende
søer som bokse til drægtige fikserede søer og goldsøer og bokse til løsgående
søer er alt for små i forhold til søernes fysiske kropstørrelse. De små bokse
forhindrer søerne i, som det er fastsat i lovgivningen, at kunne rejse sig,
lægge sig og hvile uden besvær.
Det er
velfærdsmæssigt helt uacceptabelt, at inventar til søer ikke er dimensioneret
i
forhold til søernes faktiske størrelse og hensynet til, at de uhindret skal
kunne rejse og lægge sig og hvile uden besvær. Derfor skal der indføres krav
om
minimum råderum omkring soen, så det sikres, at der er plads til soen i
boksen.
Ad 3
I systemer
med løse søer i grupper er der behov for at have aflastningsstier til minimum
5
pct. af søerne, så der er mulighed for at tage skadede og syge søer ud af
flokken til aflastning og behandling i en sti med god plads og strøelse.
Mange
besætninger har imidlertid alt for få eller slet ingen aflastningsstier til
deres søer. Resultatet er, at svækkede søer enten må blive i flokken eller
sættes ud på et gangareal, hvor der ikke er mulighed for at pleje dem
ordentligt.
Ad 4
Praksis
ved halekupering af svin skal strammes op. Reglerne om halekupering kræver
dokumentation for, at der på bedriften er sket skader på halen, som følge af
at
kupering ikke er foretaget, og at der, inden halekupering foretages, skal
være
forsøgt foranstaltninger for at forhindre halebidning under hensyntagen til
miljøet
og besætningsgraden. I praksis foretages der dog alt for mange halekuperinger
af smågrise.
Ad 5
I § 33 i bekendtgørelsen
om beskyttelse af svin fastlægges det, at pattegrise ikke må fravænnes soen,
før de er mindst 28 dage gamle (4 uger), medmindre det ellers ville gå ud
over
moderdyrets eller pattegrisenes velfærd eller sundhed. Men der er også et
stk.
2 til § 33, som tillader, at grise kan fravænnes tidligere (ved 21 dage),
hvis
de flyttes over i en klimastald, hvilket netop er, hvad der sker rigtig mange
steder. Forslaget lægger op til, at alle pattegrise først skal fravænnes
efter
4 uger. Hvis en pattegris skal fravænnes soen endnu tidligere af hensyn til
moderdyrets eller pattegrisenes velfærd eller sundhed, må det ske ved at
anbringe
soen i en separat sygesti.
Ad 6
For at
sikre, at dyrevelfærden ved ny- og tilbygninger af sostalde indarbejdes i
projekteringsfasen, skal en uvildig dyrlæge fra f.eks. fødevareregionerne
forhåndsgodkende byggeriet.
Ad 7
Det er et
lovmæssigt krav, at alle svin har adgang til foder, der passer til deres
alder,
vægt, adfærdsmæssige og fysiologiske behov af hensyn til deres velfærd og
sundhed. Dette harmonerer dårligt med den høje forekomst af mavesår eller ar
efter mavesår blandt slagtesøer, sammenholdt med at man i mange år har været
vidende om, at mavesår i høj grad skyldes den måde, der fodres på.
Den
altdominerende årsag til mavesår er længerevarende fodring med fintformalet
strukturløst foder.
Drægtige
søer fodres restriktivt, hvilket betyder, at søerne kun får halvdelen af den
mængde foder, de ville æde, hvis de havde fri adgang til foderet. Det
betyder,
at søerne ikke bliver mætte, men er sultne en stor del af tiden. For sultne
søer er foder en begrænset ressource, som de vil slås om, og restriktiv
fodring
øger risikoen for aggression blandt søerne.
Det blev
i 2003 et lovkrav, at søer og gylter i løbe- og drægtighedsstalden skal have
adgang til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med højt
fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse og opfylde søernes behov for at
tygge.
Lovkravet
tolkes imidlertid således, at kravet om mæthedsfølelse kan opfyldes ved at
give
søerne en tilstrækkelig mængde halm på gulvet. Og ifølge tolkningen af loven
kan halmen på en og samme tid opfylde kravene om strøelse i lejet, permanent
adgang til rode- og beskæftigelsesmateriale og tildeling af foderfibre. Det
er
dybt problematisk, at lovgivningen ikke nærmere præciserer, hvad der udgør en
tilstrækkelig mængde halm. Det er således ikke nærmere angivet, hvor meget
halm
søerne faktisk skal have, og der er en reel risiko for, at søerne kun får,
hvad
der må betragtes som en symbolsk mængde halm, der på ingen måde tilgodeser
deres behov for fyldigt foder.
Ved fri
adgang for søerne til grovfoder af god kvalitet kan de få foder, der gør dem
mætte, uden at de samtidig bliver for fede. Dette praktiseres allerede i den
økologiske svineproduktion, hvor grovfoder defineres som f.eks. frisk grønt,
hø, ensilage, rodfrugter, løv eller frugt- og grønsagsrester. Den øgede
mæthedsfornemmelse opstår, fordi der i længere tid er et øget indhold i
mave-tarm-kanalen,
som fysisk og kemisk stimulerer receptorer i mavesækken og tolvfingertarmen.
Herudover påvirkes hormoner og andre stoffer, der regulerer sult og mæthed,
fordi
optagelsen fra tarmen sker over længere tid. Grovfoderet har desuden positiv
effekt
på søernes mave-tarm-sundhed, således at problemerne med mavesår bliver
væsentlig færre. Halm kan på grund af meget lav fordøjelighed ikke medregnes
som grovfoder til enmavede dyr, dog har bladdelen bjærget ved ribbehøst
særdeles gunstig virkning for enmavede dyr.
Tildeling
af grovfoder reducerer endvidere aggression hos søer, fordi det gør dem mere
mætte. Når søerne er mætte, bliver foder ikke i samme omfang en begrænset
ressource for søerne, og de slås derfor ikke så meget om foderet. Det er
imidlertid vigtigt, at også grovfoder tildeles på en måde, der begrænser
konkurrencen mellem søerne.
Ad 8
Fikseringen
i fareboksen begrænser i meget høj grad soens adfærdsmæssige muligheder. Soen
kan ikke bevæge sig omkring, og hun er forhindret i at udføre sin normale
redebygnings- og faringsadfærd. Så længe det er tilladt at fiksere søer under
faring, skal fareboksen være stor nok til at rumme soens krop i såvel hvile
som
i forbindelse med positurskift.
En
fikseret so i fareboks har meget begrænset mulighed for kontakt med sine
grise.
I kassestier er der etableret en varmekilde til grisene væk fra, hvor soen
ligger. Det er velkendt, at soen forsøger at orientere sig mod grisene, når
de
ligger ved varmekilden. Soen lader således til at være motiveret for kontakt
med sine grise, men adskillige undersøgelser har vist, at
moder-afkom-samspillet
påvirkes af fikseringen af soen. Det er således klart, at fikseringen har
alvorlige konsekvenser for kontakten mellem soen og pattegrisene, hvilket
påvirker både soens og hendes pattegrises velfærd negativt.
Der skal
fortsat målrettet arbejdes på at udvikle et system til løse farende søer, der
tager hensyn til såvel soens velfærd som pattegrisenes overlevelse og
velfærd.
Soen skal i god tid før faring indsættes i farestalden, og den skal have et
blødt leje, der minimerer risikoen for udvikling af skuldersår. Der skal dog
være mulighed for at benytte farebokse op til 2 uger efter faring.
Ad 9
Søer skal
have fri afgang til grovfoder og rimelige mængder halm, og de skal have
adgang
til velegnede redematerialer, så de har mulighed for at udføre
redebygningsadfærd
op til faringen. Det betyder bl.a., at gødningssystemerne fremover skal
bygges,
så de kan håndtere grovfoder, halm og redematerialer.
Ad 10
Aflastningsstier
skal indrettes i et separat staldafsnit for besætninger på over 300 søer, der
minimerer risikoen for smittespredning og sikrer relevant og effektiv
behandling af syge og tilskadekomne dyr i mere skånsomme omgivelser.
Gældende lovgivning
Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte
§ 5.
Søer og gylte skal senest 4 uger efter løbning og indtil 7 dage før forventet
faring være løsgående i løsdriftssystemer i større eller mindre grupper.
§ 7.
Hvor drægtige søer og gylte holdes i enkeltdyrsbokse i de første 4 uger efter
løbning, skal der være mindst
90 cm
fast gulv målt fra krybbens
bagkant. Boksene skal være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig
samt
hvile og rejse sig uden besvær.
§ 9.
Drægtige søer og gylte skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde
halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for
beskæftigelses- og rodemateriale.
§
9 a. Drægtige søer og gylte skal
have adgang til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med
højt fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse og opfylde deres behov for at
tygge.
Bekendtgørelse om beskyttelse af svin
§ 11.
Svin, som skal holdes i flok, men som er syge eller skadede, kan opstaldes
midlertidigt i sygestier, herunder i individuelle stier.
§ 12.
Svinestalde skal være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig samt
hvile
og rejse sig uden besvær.
§ 21.
Efter fravænning og indtil løbning skal hver so have adgang til en
tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller andet foder med højt
fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse og opfylde soens behov for at
tygge.
§ 31.
Hvis der anvendes en fareboks, skal pattegrisene have tilstrækkelig plads til
at die uden vanskelighed.
§ 33.
Pattegrise må ikke vænnes fra soen, før de er mindst 28 dage gamle, medmindre
det ellers ville gå ud over moderdyrets eller pattegrisenes velfærd eller
sundhed.
Stk. 2.
Pattegrise kan dog fravænnes indtil 7 dage tidligere,
hvis de flyttes til specialiserede stalde, der tømmes og renses og
desinficeres
grundigt inden anbringelsen af en ny gruppe, og som er adskilte fra stalde,
hvor der holdes søer, for at minimere overførslen af sygdomme til
pattegrisene.
Skriftlig fremsættelse
Kristen
Touborg
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg
mig herved at fremsætte:
Forslag
til folketingsbeslutning om bedre velfærd for søer og pattegrise i
svineproduktionen.
(Beslutningsforslag nr. B 44).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om bedre velfærd for søer og pattegrise i svineproduktion Retsinformation · 18. april 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af søers skuldersår Retsinformation · 30. marts 2007
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af fravænningsalderen for pattegrise fra 3 til 4 uger Retsinformation · 13. juni 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod fiksering af søer under faring og diegivning Retsinformation · 5. november 2008
- Forslag til folketingsbeslutning om forbedret dyrevelfærd for søer med henblik på øget trivsel og overlevelse i danske svinestalde Retsinformation · 5. oktober 2023
- Landsretten ændrer byrettens afgørelse således, at de nedlagte forbud ophæves. Bestemmelserne om udlevering og beslaglæggelse af optagelser stadfæstes Domsdatabasen · 26. januar 2026