Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om bedre velfærd for søer og pattegrise i svineproduktionen

2006/1 BSF 44Beslutningsforslag som fremsatFolketinget21. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 21. november 2006 af Kristen Touborg (SF),

Ole Sohn (SF), Mette Gjerskov (S), Frode Sørensen (S),

Jens Peter Vernersen (S), Ole Glahn (RV) og Per Clausen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om

bedre velfærd for søer

og pattegrise i svineproduktionen

Folketinget pålægger

regeringen i indeværende folketingsår at fremsætte de nødvendige lovforslag

og

foretage de nødvendige ændringer i administrative forskrifter m.v. med

henblik

på at skabe bedre betingelser for søerne i svineproduktionen ved at stille

følgende krav inden den 1. januar 2007:

1.

Der skal dagligt tildeles minimum ½ kg halm pr. so.

2.

Bokse til søer skal være så store, at soen har et frit råde- og

bevægelsesrum såvel i længden som i bredden.

3.

Sygestier skal altid være tilgængelige for syge og tilskadekomne

søer.

4.

Praksis ved halekupering af svin skal strammes op.

5.

4 ugers fravænning af smågrise skal være normen.

6.

En uvildig dyrlæge skal forhåndsgodkende ny- og tilbygninger af

sostalde.

Derudover pålægger

Læs alt

Folketinget regeringen at tage følgende initiativer inden den 1. januar 2009:

7.

Søer skal have fri adgang til grovfoder af god kvalitet svarende

til reglerne i den økologiske svineproduktion. Halm medregnes ikke som

grovfoder til enmavede dyr.

Endelig pålægger Folketinget

regeringen at tage følgende initiativer inden den 1. januar 2011:

8.

Søerne skal i hele deres cyklus være frie, så de kan udøve deres

naturlige adfærd. Dog skal der være mulighed for at benytte farebokse op til

2

uger efter faring.

9.

Gødningssystemerne skal kunne håndtere halm og andre materialer.

10.

Sygestier til syge og tilskadekomne dyr skal etableres i separate

staldafsnit ved produktion med mere end 300 søer.

Bemærkninger til

forslaget

Beslutningsforslaget er

en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 75 fra folketingsåret 2004-05,

1. samling (se Folketingstidende 2004-05, 1. samling, tillæg A side 4127 og

4131).

Begrundelse

Rapporten

»Velfærdsproblemer hos de danske søer« dokumenterer en lang række

velfærdsproblemer

for de danske søer. Oplysningerne er alarmerende, og enkelte hovedtal fra

rapporten om de 1,13 mio. søer viser bl.a.:

–

De drægtige søer sulter. De får kun

halvdelen af, hvad de kunne spise, hvis de havde fri adgang til foder. De

drægtige søer er konstant sultne.

–

56 pct. af søerne har mavesår eller

mavesårsrelaterede maveforandringer.

–

25 pct. af alle selvdøde dyr døde af

organdrejninger. Organdrejninger er en pludselig drejning af de indre

organer,

hvorved soen dør af enten indre blødninger eller cirkulationsforstyrrelser.

–

Benproblemer er den hyppigste årsag til

selvdøde søer, eller at søer bliver aflivet. Skader på benene kan føre til

halten,

hvilket er forbundet med store smerter.

–

12 pct. af søerne kommer aldrig til

slagtning, men sendes til destruktion. Dette tal er kraftigt stigende. I 1998

var det kun ca. 4 pct., der blev sendt til destruktion. Søerne er selvdøde

eller aflivet bl.a. på grund af sygdomme og benproblemer.

–

Alt for mange syge søer bliver ikke

behandlet. Det understreges også af den seneste opgørelse fra

fødevareregionernes

velfærdskontrol.

–

Søerne er for store til at være i både

fareboksene og hvile/ædeboksene. Søerne er siden 1986 blevet ca. 10 pct.

længere og bredere og næsten 30 pct. tungere. Men størrelsen på boksene er

ikke

øget i samme takt, så søerne kan derfor ikke være i bl.a. fareboksene.

–

Op til 30 pct. af søerne bliver udsat for

bid i skamlæberne.

Eksemplerne

understreger nødvendigheden af at igangsætte initiativer, der præciserer den

gældende lovgivning. Loven skal være præcis og ikke åben for fortolkning, så

det sikres, at loven virker efter hensigten. F.eks. skal svinestaldene

ifølge gældende lovgivning være indrettet således, at hvert svin kan lægge

sig

samt hvile og rejse sig uden besvær. Rapporten »Velfærdsproblemer hos de

danske

søer« dokumenterer imidlertid klart, at fare- og æde/hvilebokse til søer er

alt

for små til, at søerne kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær.

Ad 1

I stalde

etableret efter den 15. maj 2003 skal drægtige søer have adgang til en

tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan

opfylde

deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. I eksisterende stalde skal

kravet dog først opfyldes fra den 1. januar 2013. Lovens formulering er åben

for fortolkninger, idet det ikke er angivet, hvad der udgør en tilstrækkelig

mængde, ligesom det heller ikke anføres, hvornår søernes behov anses for

opfyldt.

Lovkravet

tolkes ifølge Landsudvalget for Svin således, at kravet om adgang til

rodematerialer er opfyldt i stalde, hvor der tildeles halm som strøelse på

det

faste eller drænede gulv, og halmen på gulvet kan på en og samme gang opfylde

kravet om permanent adgang til rode- og beskæftigelsesmaterialer, kravet om

halm som fodermiddel, der kan give mæthed til næste fodring, og kravet om et

strøet leje.

Eksempler

fra systemer med begrænset brug af halm (dvs. ikke dybstrøelse) viser, at der

bruges mellem 60 og

300 g

halm per stiplads om dagen,

hvilket må anses for en meget begrænset mængde, som kun svarer til, hvad

søerne

æder på kort tid. Det forekommer derfor usandsynligt, at halmtildeling i

disse

størrelsesordener på en og samme tid kan opfylde kravet om permanent adgang

til

rode- og beskæftigelsesmaterialer, kravet om halm som fodermiddel, der kan

give

mæthed til næste fodring, og kravet om et strøet leje.

Drægtige søer skal derfor dagligt have tildelt minimum

½ kg halm pr. so.

Ad 2

Avlen for

tilvækst og kødprocent hos slagtesvin har medført, at søer siden 1986 er

blevet

omkring 10 pct. længere og bredere og næsten 30 pct. tungere. 95

pct.

af søerne ligger ved flytning fra drægtighedsstald til farestald inden for en

længde på

2 m

og en bredde over skulderen

på

0,47

m, mens 5 pct. af søerne er henholdsvis længere og/eller bredere.

Den øgede

kropsstørrelse har store negative velfærdsmæssige konsekvenser for søerne,

fordi dimensionering af det inventar, de opstaldes i, ikke løbende er blevet

tilpasset søernes faktiske størrelse. Såvel bokse til farende og diegivende

søer som bokse til drægtige fikserede søer og goldsøer og bokse til løsgående

søer er alt for små i forhold til søernes fysiske kropstørrelse. De små bokse

forhindrer søerne i, som det er fastsat i lovgivningen, at kunne rejse sig,

lægge sig og hvile uden besvær.

Det er

velfærdsmæssigt helt uacceptabelt, at inventar til søer ikke er dimensioneret

i

forhold til søernes faktiske størrelse og hensynet til, at de uhindret skal

kunne rejse og lægge sig og hvile uden besvær. Derfor skal der indføres krav

om

minimum råderum omkring soen, så det sikres, at der er plads til soen i

boksen.

Ad 3

I systemer

med løse søer i grupper er der behov for at have aflastningsstier til minimum

5

pct. af søerne, så der er mulighed for at tage skadede og syge søer ud af

flokken til aflastning og behandling i en sti med god plads og strøelse.

Mange

besætninger har imidlertid alt for få eller slet ingen aflastningsstier til

deres søer. Resultatet er, at svækkede søer enten må blive i flokken eller

sættes ud på et gangareal, hvor der ikke er mulighed for at pleje dem

ordentligt.

Ad 4

Praksis

ved halekupering af svin skal strammes op. Reglerne om halekupering kræver

dokumentation for, at der på bedriften er sket skader på halen, som følge af

at

kupering ikke er foretaget, og at der, inden halekupering foretages, skal

være

forsøgt foranstaltninger for at forhindre halebidning under hensyntagen til

miljøet

og besætningsgraden. I praksis foretages der dog alt for mange halekuperinger

af smågrise.

Ad 5

I § 33 i bekendtgørelsen

om beskyttelse af svin fastlægges det, at pattegrise ikke må fravænnes soen,

før de er mindst 28 dage gamle (4 uger), medmindre det ellers ville gå ud

over

moderdyrets eller pattegrisenes velfærd eller sundhed. Men der er også et

stk.

2 til § 33, som tillader, at grise kan fravænnes tidligere (ved 21 dage),

hvis

de flyttes over i en klimastald, hvilket netop er, hvad der sker rigtig mange

steder. Forslaget lægger op til, at alle pattegrise først skal fravænnes

efter

4 uger. Hvis en pattegris skal fravænnes soen endnu tidligere af hensyn til

moderdyrets eller pattegrisenes velfærd eller sundhed, må det ske ved at

anbringe

soen i en separat sygesti.

Ad 6

For at

sikre, at dyrevelfærden ved ny- og tilbygninger af sostalde indarbejdes i

projekteringsfasen, skal en uvildig dyrlæge fra f.eks. fødevareregionerne

forhåndsgodkende byggeriet.

Ad 7

Det er et

lovmæssigt krav, at alle svin har adgang til foder, der passer til deres

alder,

vægt, adfærdsmæssige og fysiologiske behov af hensyn til deres velfærd og

sundhed. Dette harmonerer dårligt med den høje forekomst af mavesår eller ar

efter mavesår blandt slagtesøer, sammenholdt med at man i mange år har været

vidende om, at mavesår i høj grad skyldes den måde, der fodres på.

Den

altdominerende årsag til mavesår er længerevarende fodring med fintformalet

strukturløst foder.

Drægtige

søer fodres restriktivt, hvilket betyder, at søerne kun får halvdelen af den

mængde foder, de ville æde, hvis de havde fri adgang til foderet. Det

betyder,

at søerne ikke bliver mætte, men er sultne en stor del af tiden. For sultne

søer er foder en begrænset ressource, som de vil slås om, og restriktiv

fodring

øger risikoen for aggression blandt søerne.

Det blev

i 2003 et lovkrav, at søer og gylter i løbe- og drægtighedsstalden skal have

adgang til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med højt

fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse og opfylde søernes behov for at

tygge.

Lovkravet

tolkes imidlertid således, at kravet om mæthedsfølelse kan opfyldes ved at

give

søerne en tilstrækkelig mængde halm på gulvet. Og ifølge tolkningen af loven

kan halmen på en og samme tid opfylde kravene om strøelse i lejet, permanent

adgang til rode- og beskæftigelsesmateriale og tildeling af foderfibre. Det

er

dybt problematisk, at lovgivningen ikke nærmere præciserer, hvad der udgør en

tilstrækkelig mængde halm. Det er således ikke nærmere angivet, hvor meget

halm

søerne faktisk skal have, og der er en reel risiko for, at søerne kun får,

hvad

der må betragtes som en symbolsk mængde halm, der på ingen måde tilgodeser

deres behov for fyldigt foder.

Ved fri

adgang for søerne til grovfoder af god kvalitet kan de få foder, der gør dem

mætte, uden at de samtidig bliver for fede. Dette praktiseres allerede i den

økologiske svineproduktion, hvor grovfoder defineres som f.eks. frisk grønt,

hø, ensilage, rodfrugter, løv eller frugt- og grønsagsrester. Den øgede

mæthedsfornemmelse opstår, fordi der i længere tid er et øget indhold i

mave-tarm-kanalen,

som fysisk og kemisk stimulerer receptorer i mavesækken og tolvfingertarmen.

Herudover påvirkes hormoner og andre stoffer, der regulerer sult og mæthed,

fordi

optagelsen fra tarmen sker over længere tid. Grovfoderet har desuden positiv

effekt

på søernes mave-tarm-sundhed, således at problemerne med mavesår bliver

væsentlig færre. Halm kan på grund af meget lav fordøjelighed ikke medregnes

som grovfoder til enmavede dyr, dog har bladdelen bjærget ved ribbehøst

særdeles gunstig virkning for enmavede dyr.

Tildeling

af grovfoder reducerer endvidere aggression hos søer, fordi det gør dem mere

mætte. Når søerne er mætte, bliver foder ikke i samme omfang en begrænset

ressource for søerne, og de slås derfor ikke så meget om foderet. Det er

imidlertid vigtigt, at også grovfoder tildeles på en måde, der begrænser

konkurrencen mellem søerne.

Ad 8

Fikseringen

i fareboksen begrænser i meget høj grad soens adfærdsmæssige muligheder. Soen

kan ikke bevæge sig omkring, og hun er forhindret i at udføre sin normale

redebygnings- og faringsadfærd. Så længe det er tilladt at fiksere søer under

faring, skal fareboksen være stor nok til at rumme soens krop i såvel hvile

som

i forbindelse med positurskift.

En

fikseret so i fareboks har meget begrænset mulighed for kontakt med sine

grise.

I kassestier er der etableret en varmekilde til grisene væk fra, hvor soen

ligger. Det er velkendt, at soen forsøger at orientere sig mod grisene, når

de

ligger ved varmekilden. Soen lader således til at være motiveret for kontakt

med sine grise, men adskillige undersøgelser har vist, at

moder-afkom-samspillet

påvirkes af fikseringen af soen. Det er således klart, at fikseringen har

alvorlige konsekvenser for kontakten mellem soen og pattegrisene, hvilket

påvirker både soens og hendes pattegrises velfærd negativt.

Der skal

fortsat målrettet arbejdes på at udvikle et system til løse farende søer, der

tager hensyn til såvel soens velfærd som pattegrisenes overlevelse og

velfærd.

Soen skal i god tid før faring indsættes i farestalden, og den skal have et

blødt leje, der minimerer risikoen for udvikling af skuldersår. Der skal dog

være mulighed for at benytte farebokse op til 2 uger efter faring.

Ad 9

Søer skal

have fri afgang til grovfoder og rimelige mængder halm, og de skal have

adgang

til velegnede redematerialer, så de har mulighed for at udføre

redebygningsadfærd

op til faringen. Det betyder bl.a., at gødningssystemerne fremover skal

bygges,

så de kan håndtere grovfoder, halm og redematerialer.

Ad 10

Aflastningsstier

skal indrettes i et separat staldafsnit for besætninger på over 300 søer, der

minimerer risikoen for smittespredning og sikrer relevant og effektiv

behandling af syge og tilskadekomne dyr i mere skånsomme omgivelser.

Gældende lovgivning

Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte

§ 5.

Søer og gylte skal senest 4 uger efter løbning og indtil 7 dage før forventet

faring være løsgående i løsdriftssystemer i større eller mindre grupper.

§ 7.

Hvor drægtige søer og gylte holdes i enkeltdyrsbokse i de første 4 uger efter

løbning, skal der være mindst

90 cm

fast gulv målt fra krybbens

bagkant. Boksene skal være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig

samt

hvile og rejse sig uden besvær.

§ 9.

Drægtige søer og gylte skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde

halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for

beskæftigelses- og rodemateriale.

§

9 a. Drægtige søer og gylte skal

have adgang til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med

højt fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse og opfylde deres behov for at

tygge.

Bekendtgørelse om beskyttelse af svin

§ 11.

Svin, som skal holdes i flok, men som er syge eller skadede, kan opstaldes

midlertidigt i sygestier, herunder i individuelle stier.

§ 12.

Svinestalde skal være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig samt

hvile

og rejse sig uden besvær.

§ 21.

Efter fravænning og indtil løbning skal hver so have adgang til en

tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller andet foder med højt

fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse og opfylde soens behov for at

tygge.

§ 31.

Hvis der anvendes en fareboks, skal pattegrisene have tilstrækkelig plads til

at die uden vanskelighed.

§ 33.

Pattegrise må ikke vænnes fra soen, før de er mindst 28 dage gamle, medmindre

det ellers ville gå ud over moderdyrets eller pattegrisenes velfærd eller

sundhed.

Stk. 2.

Pattegrise kan dog fravænnes indtil 7 dage tidligere,

hvis de flyttes til specialiserede stalde, der tømmes og renses og

desinficeres

grundigt inden anbringelsen af en ny gruppe, og som er adskilte fra stalde,

hvor der holdes søer, for at minimere overførslen af sygdomme til

pattegrisene.

Skriftlig fremsættelse

Kristen

Touborg

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg

mig herved at fremsætte:

Forslag

til folketingsbeslutning om bedre velfærd for søer og pattegrise i

svineproduktionen.

(Beslutningsforslag nr. B 44).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der

ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter