Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af fravænningsalderen for pattegrise fra 3 til 4 uger

2002/1 BTB 42Betænkning over beslutningsforslagFolketinget13. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri den 30. april 2003

Betænkning

over

Forslag til

folketingsbeslutning om forhøjelse af fravænningsalderen for pattegrise fra 3

til 4 uger

[af Kristen Touborg (SF) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 20. november 2002 og var

til 1. behandling den 16. januar 2003. Beslutningsforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 10 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 12 spørgsmål til justitsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Nogle af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes

svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(S, SF, RV, EL og KRF) indstiller beslutningsforslaget til

vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale

Venstres, Enhedslistens og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget

ønsker

at præcisere, at dispensationen fra 4-ugers-reglen ved fravænning af

Læs alt

pattegrise

efter Europa-Kommissionens direktiv 2001/93/EF om fastsættelse af mindstekrav

med hensyn til beskyttelse af svin vil omfatte en meget stor del af den

danske

svineproduktion. Det betyder altså i realiteten, at en meget stor del af

pattegrisene vil blive fravænnet tidligere end ved 4-ugers-alderen.

Dertil kommer, at det fortrinsvis er de store og meget effektive

besætninger, der har en fravænningsalder på under 4 uger. Samtidig gør

partierne opmærksom på, at man ved læsning af effektivitetskontrollens tal

ikke

kan tage disse som udtryk for, at den faktiske fravænningsalder for det

enkelte

kuld er 4 uger, idet spredningen inden for det enkelte hold kan betyde, at

mange pattegrise fravænnes væsentligt tidligere end ved 4 uger.

Et

mindretal

i

udvalget (V, DF og KF) indstiller beslutningsforslaget til

forkastelse.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at Dansk

Folkeparti vil stemme imod beslutningsforslaget, idet det ikke er

dokumenteret,

at der er dyrevelfærdsmæssige forbedringer forbundet med

beslutningsforslaget.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i

udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i

Folketingssalen.

Jens Kirk (V)

nfmd.

Jens Christian Larsen (V)

Inger Støjberg (V)

Henrik Vestergaard (V)

Christian H. Hansen (DF)

fmd.

Jørn Dohrmann (DF)

Else Theill Sørensen (KF)

Carina Christensen (KF)

Mogens Nørgård Pedersen (KRF)

Erik Mortensen (S)

Henrik Dam Kristensen (S)

Jeppe Kofod (S)

Ole Vagn Christensen (S)

Ritt Bjerregaard (S)

Kristen Touborg (SF)

Martin Lidegaard (RV)

Keld Albrechtsen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 42

Bilagsnr.

Titel

1

Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

2

Spm. 1 om dokumentationen for det af ministeren oplyste

om, at fravænningsalderen er 30 dage, til justitsministeren

Spm. 2 om dokumentationen for, at de 30 dage også

omfatter meget små besætninger, til justitsministeren

Spm. 3, om de 30 dage er beregnet ud fra det samlede

antal svin i Danmark, til justitsministeren

Spm. 4 om besætninger med over eller under 100 søer, til

justitsministeren

3

Spm. 5 om, hvilke problemer en fravænningsperiode på 4

uger medfører, som er anderledes end ved en periode på 3 uger, til

justitsministeren

4

Spm. 6 om dyrevelfærdsmæssige problemer for søer, når

smågrise er op til en uge længere hos søerne, til justitsministeren

5

Svar på spm. 1 om dokumentationen for det af ministeren

oplyste om, at fravænningsalderen er 30 dage, fra justitsministeren

Svar på spm. 2 om dokumentationen for, at de 30 dage også

omfatter meget små besætninger, fra justitsministeren

Svar på spm. 3, om de 30 dage er beregnet ud fra det

samlede antal svin i Danmark, fra justitsministeren

Svar på spm. 4 om besætninger med over eller under 100

søer, fra justitsministeren

Svar på spm. 5 om, hvilke problemer en fravænningsperiode

på 4 uger medfører, som er anderledes end ved en periode på 3 uger, fra

justitsministeren

Svar på spm. 6 om dyrevelfærdsmæssige problemer for søer,

når smågrise er op til en uge længere hos søerne, fra justitsministeren

6

Spm. 7 om kommentar til tabel samt indlæg i Hyologisk

tidsskrift, til justitsministeren

7

Svar på spm. 7 om kommentar til tabel samt indlæg i

Hyologisk tidsskrift, fra justitsministeren

8

Spm. 8 om oversendelse af de seneste måneders resultater

fra svinerådgivningens effektivitetskontrol, til justitsministeren

9

Svar på spm. 8 om oversendelse af de seneste måneders

resultater fra svinerådgivningens effektivitetskontrol, fra justitsministeren

10

Spm. 9 om de opgørelser (faktiske tal) fra

svinerådgivningens effektivitetskontrol, der ligger til grund for

gennemsnittet på 29,9 dage ved fravænning, til justitsministeren

11

Svar på spm. 9 om de opgørelser (faktiske tal) fra

svinerådgivningens effektivitetskontrol, der ligger til grund for

gennemsnittet på 29,9 dage ved fravænning, fra justitsministeren

12

Spm. 10, om resultater fra svinerådgivningens

effektivitetskontrol er retvisende, til justitsministeren

13

Svar på spm. 10, om resultater fra svinerådgivningens

effektivitetskontrol er retvisende, fra justitsministeren

14

Spm. 11, om de faktiske tal fra svinerådgivningens

effektivitetskontrol baserer sig på data fra 724 besætninger, til

justitsministeren

Spm. 12 om den gennemsnitlige fravænningsalder, til

justitsministeren

15

Svar på spm. 11, om de faktiske tal fra

svinerådgivningens effektivitetskontrol baserer sig på data fra 724

besætninger, fra justitsministeren

Svar på spm. 12 om den gennemsnitlige fravænningsalder,

fra justitsministeren

16

1. udkast til betænkning

Bilag 2

3 af udvalgets spørgsmål og justitsministerens svar

herpå

Spørgsmålene og justitsministerens svar herpå er optrykt efter

ønske fra DF.

Spørgsmål 1:

Ministeren bedes fremsende dokumentation for det af ministeren

oplyste om, at fravænningsalderen er 30 dage i praksis.

Svar:

Som det fremgår af justitsministerens tale under 1. behandlingen

af beslutningsforslaget, har Landsudvalget for Svin oplyst, at i Danmark er

den

gennemsnitlige fravænningsalder 30 dage.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet en udtalelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

samt

Landsudvalget for Svin.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har oplyst, at

ministeriet ikke er i besiddelse af dokumentation om fravænningsalderen.

Landsudvalget for Svin har fremsendt en rapport fra oktober

2002. Det fremgår af rapporten, at fravænningsalderen i perioden fra oktober

2000 til oktober 2001 var 30,0 dage og i perioden fra oktober 2001 til

oktober

2002 29,9 dage. Rapporten fra Landsudvalget for Svin vedlægges.

Bilag til justitsministeren besvarelse af spørgsmål 1

Landsudvalget for Svin

Justitsministeriet

Att.:

Fuldmægtig Dorit Borgaard

Slotsholmgade

10

1216

København K

Dato: 10. februar 2003

Udtalelse vedr. forslag til Folketingsbeslutning om forhøjelse

af fravænningsalderen for pattegrise fra 3 til 4 uger

Spørgsmål 1.

Dokumentation for, at fravænningsalderen er 30 dage i praksis.

Vedlagt notat 0247 fra INFO-svin, rapport over P-rapporternes

resultater oktober 2002.

Spørgsmål 2.

Dokumentation omfatter både små og store besætninger. Materialet

omfatter 7 besætninger med færre end 50 årssøer (34 dage v. fravænning), 28

besætninger med 50-75 årssøer (37 dage v. fravænning) og 811 besætninger med

mere end 75 årssøer (30 dage v. fravænning).

Spørgsmål 3.

Fravænningsalderen på 30 dage omfatter P-rapporternes resultater

fra oktober 2002 (notat 0247), hvor der indgår data fra 846 besætninger,

215.000 årssøer og 5.000.000 producerede grise.

På baggrund af øvrige statistiske oplysninger vedr. produktionen

(1.050.000 søer og 24.000.000 producerede grise) passer materialet godt, selv

om det kun omfatter ca. 20 pct. af produktionen.

Spørgsmål 4.

Som det fremgår af notat 0247, er fravænningsalderen stabil over

tid -29 dage i 1997-98 og 30 dage i 01-02. Det forventes ikke, at

fravænningsalderen ændres de kommende år.

Fravænningsalderen fordelt på besætninger med under eller over

100 søer:

–

under 100 søer: 76

besætninger – 34 dage

–

over 100 søer: 770

besætninger – 29 dage

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål til

ovenstående.

Med

venlig hilsen

for

Niels-Peder Nielsen

Inge

Lise Jørgensen

Bilag: Notat 0247 Rapport over

»P-rapporternes

resultater oktober 2002

«

INFO SVIN

Svinefaglig

database

Landsudvalget

for Svin

Danske

Slagterier

Dato: 12. december 2002

Nr:

0247

Rapport over P-rapporternes resultater oktober 2002

Sammendrag

Gennemsnitstal fra P-rapporterne for sohold viser i forhold til

tidligere år en stigning i antal producerede grise pr. årsso trods stigende

dødelighed før fravænning. Faringsprocenten er steget lidt i år i forhold til

tidligere.

P-rapportresultaterne fra slagtesvinsholdet viser fremgang i

gns. daglig tilvækst.

På baggrund af de indkomne kvartalssøjler (både DOS- og

Windows-versionen af BEDRIFTSLØSNING-Svin) fra de lokale kontorer er

landsgennemsnittet beregnet ud fra et vægtet gennemsnit af de enkelte

besætningers kvartalssøjler.

Vi har modtaget opgørelser fra alle områder.

Der er anvendt samme tidsafgrænsning som ved tidligere

opgørelser af landsgennemsnit, dvs. at besætningernes årsgennemsnit skal

bestå

af perioder, der tilsammen dækker mindst 170 dage inden for perioden 15.

august

2001 til 15. november 2002.

Søjler med mere end 5 pct. i afstemningen er blevet frasorteret.

Baggrund

1. Søer og smågrise

Efter sortering af data og afgrænsning i periodelængden på mindst

170 dage var der 846 beregnede årssøjler tilbage. I tabel 1 er gennemsnittet

af

årssøjlerne opgjort og til sammenligning gennemsnittet af årssøjlerne fra de

foregående 4 år. Tabel 1 viser altså den løbende udvikling i effektiviteten.

Tabel

1. Det gennemsnitlige produktionsniveau pr. besætning i P-rapporterne for

sohold

Periode

okt. 01-

okt.02

okt. 00-

okt. 01

okt. 99-

okt. 00

okt. 98-

okt. 99

okt. 97-

okt. 98

Antal besætninger

846

883

783

1.095

1.565

Nøgletal

Producerede

grise pr. år, stk.

5.968

5.413

4.984

4.930

4.533

Vægt

pr. afgået gris, kg

29,7

29,6

29,3

29,8

29,4

Foder

pr. prod. gris, FEs

1)

106,9

106,9

105,4

106,7

104,5

Heraf

poltefoder pr. gris

1)

6,4

6,1

6,5

7,0

6,3

Prod.

grise pr. årsso, stk.

22,96

22,55

22,36

22,22

22,00

Frav.

grise pr. årsso, stk.

23,87

23,46

23,22

23,02

22,77

Kuld

pr. årsso, stk.

2,25

2,24

2,25

2,26

2,26

Årssøer,

stk.

255

236

220

219

203

Kuldresultater

1.

lægs kuld, pct.

30,4

27,2

21,9

20,7

21,0

Levendefødte

pr. kuld, stk.

12,2

12,0

11,8

11,6

11,4

Dødfødte

pr. kuld, stk.

1,3

1,2

1,1

1,0

1,0

Fravænnede

pr. kuld, stk.

10,6

10,4

10,3

10,2

10,1

Alder

ved fravænning, dage

29,9

30,0

29,4

29,1

29,0

Vægt

ved fravænning, kg

7,2

7,3

7,2

7,2

7,3

Døde

indtil fravænning, pct.

13,3

13,2

12,7

12,4

12,0

Fravænnede grise

Døde

efter fravænning, pct.

3,7

3,5

3,8

3,2

3,0

Daglig

tilvækst, g

412

417

403

422

426

Alder

ved 30 kg, dage

85,6

85,3

84,4

83,3

82,7

Brunst/Drægtighed

Spildfoderdage

pr. kuld

16,4

16,8

17,1

16,7

16,8

Fra

frav til 1. løbning, dage

6,0

6,0

6,1

6,1

6,2

Omløbere,

pct.

8,2

8,4

8,3

8,1

8,2

Faringsprocent

84,0

83,7

84,2

84,5

84,7

1)

Antal besætninger

739

772

702

961

1.408

Foderet

er som i sidste rapport opgjort efter følgende kriterier:

*Der

skal opgøres poltefoder i besætningen.

*Afgangsvægten

skal ligge mellem 15 og 40 kg.

*Foderet

skal følge ligningen: 41,3 FEs + 1,57 FEs x afgangsvægt + 0,0117 x

afgangsvægt

2

(inden for ± 25 pct.).

Disse krav reducerede besætningsantallet til 739. På disse

besætninger blev foderforbruget, som fremgår af tabel 1, opgjort.

Sundhedsstatus

I

tabel 2 er konventionelle, MS- og SPF-besætninger opgjort hver for sig.

Tabel 2. Produktionsniveau pr. sobesætning opdelt efter sundhedsstatus

Periode

Konventionel

MS

SPF

Antal besætninger

531

205

110

Nøgletal

Producerede

grise pr. år, stk.

5.708

6.525

6.190

Vægt

pr. afgået gris, kg

29,8

29,7

29,6

Foder

pr. prod. gris, FEs

1)

107,0

106,5

107,6

Heraf

poltefoder pr. gris, FEs

1)

6,0

6,6

7,7

Prod.

grise pr. årsso, stk.

22,79

23,16

23,42

Frav.

Grise pr. årsso, stk.

23,71

24,11

24,19

Kuld

pr. årsso, stk.

2,25

2,26

2,26

Årssøer,

stk.

244

278

261

Kuldresultater

1.

lægs kuld, pct.

28,7

33,4

33,5

Levendefødte

pr. kuld, stk.

12,2

12,2

12,2

Dødfødte

pr. kuld, stk.

1,3

1,3

1,4

Fravænnede

pr. kuld, stk.

10,5

10,6

10,7

Alder

ved fravænning, dage

30,3

29,3

29,0

Vægt

ved fravænning, kg

7,3

7,1

7,2

Døde

indtil fravænning, pct.

13,6

12,9

12,7

Fravænnede grise

Døde

efter fravænning, pct.

4,0

3,2

2,7

Daglig

tilvækst, g

411

411

420

Alder

ved 30 kg, dage

86,3

84,8

83,4

Brunst/Drægtighed

Spildfoderdage

pr. kuld

16,5

16,0

16,2

Fra

frav. til 1. løbning, dage

6,0

5,9

6,1

Omløbere,

pct.

8,2

8,2

8,2

Faringsprocent

84,1

84,0

83,7

1)

Opgjort for antal besætninger

458

181

100

2. Ung- og

slagtesvin

Opgørelsen er samlet dels af ung- og slagtesvinerapporter, dels

af slagtesvinerapporter. Efter sortering af data og afgrænsning i

periodelængden på mindst 170 dage, var der 909 beregnede årssøjler tilbage. I

tabel 3 er gennemsnittet af årssøjlerne opgjort, og til sammenligning

gennemsnittet af årssøjlerne fra de foregående 4 år. Tabel 3 viser altså den

løbende udvikling i effektiviteten.

Tabel 3. Det

gennemsnitlige produktionsniveau pr. besætning i P-rapporterne for slagtesvin

Periode

okt. 01-

okt.02

okt. 00-

okt. 01

okt. 99-

okt. 00

okt. 98-

okt. 99

okt. 97-

okt. 98

Antal besætninger

909

963

954

1.612

1.692

Nøgletal

Producerede

svin, stk.

3.508

3.130

3.010

2.681

2.804

Daglig

tilvækst, g

827

821

804

778

785

Foder

pr. svin daglig, FEs

2,36

2,35

2,31

2,22

2,26

Foder

pr. kg tilvækst, FEs

2,88

2,89

2,89

2,89

2,90

Diverse oplysninger

Vægt

ved indsættelse, kg

31,6

31,5

30,7

30,6

31,0

Gns.

slagtevægt, kg

77,8

77,8

76,9

76,0

77,3

Tilvækst

pr. prod. svin, kg

70,4

70,4

70,1

68,9

70,3

Klassificering

Gns.

kødprocent

60,2

60,1

60,1

59,9

59,8

Sundhedsforhold

Bem.

for brysthindear, pct.

23,2

22,2

19,3

20,5

18,8

I

alt med fradrag, pct.

8,7

8,2

7,2

5,5

5,9

Døde

og kasserede, pct.

3,8

3,5

3,5

3,2

3,4

Sundhedsstatus

I

tabel 4 er konventionelle, MS- og SPF-besætninger med slagtesvin opgjort hver

for sig.

Tabel

4. Besætningerne opdelt efter sundhedsstatus

Sundhedsstatus

Konventionel

MS

SPF

Antal besætninger

582

203

124

Nøgletal

Producerede

svin, stk.

3.428

3.551

3.813

Daglig

tilvækst, g

821

833

847

Foder

pr. svin daglig, FEs

2,35

2,40

2,40

Foder

pr. kg tilvækst, FEs

2,88

2,90

2,86

Diverse oplysninger

Vægt

ved indsættelse, kg

31,5

31,7

31,6

Gns.

slagtevægt, kg

77,9

78,1

77,3

Tilvækst

pr. prod. svin, kg

70,5

70,6

69,7

Klassificering

Gns.

kødprocent

60,3

60,1

60,0

Sundhedsforhold

Bem.

for brysthindear, pct.

26,9

16,6

16,6

I

alt med fradrag, pct.

9,2

7,8

7,9

Døde

og kasserede, pct.

4,0

3,7

3,1

Spørgsmål 5:

Ministeren bedes redegøre nærmere for, hvilke problemer en

fravænningsperiode på 4 uger medfører for fravænning af pattegrise i hold,

som

er anderledes end ved en fravænningsperiode på 3 uger.

Svar:

Af rapport om

»Indendørs

hold af svin

«

(maj 1999) fra

Arbejdsgruppen om hold af svin fremgår det, at arbejdsgruppen fandt det

vigtigt, at der både tages hensyn til pattegrisenes og til soens velfærd.

Arbejdsgruppen anførte, at der er en lang række faktorer som

fravænningsmiljøet, ernæringen og risikoen for smitteoverførsel, der påvirker

grisenes velfærd, og at forskningsresultater ikke entydigt viser, hvilken

fravænningsalder der af velfærdsmæssige årsager er optimal. På den baggrund

anbefalede arbejdsgruppen, at den gældende fravænningsalder fastholdes, idet

tre uger må anses som et absolut minimum, og idet reglen i praksis resulterer

i

en noget højere – gennemsnitlig – fravænningsalder.

Justitsministeriet har til brug for 1. behandlingen af

beslutningsforslaget indhentet en udtalelse fra Danmarks JordbrugsForskning

om

fravænningsalderens betydning for grises velfærd. Udtalelsen vedlægges.

I udtalelsen har Danmarks JordbrugsForskning redegjort for

fravænningsalderens betydning i relation til pattegrisenes adfærd og sundhed

samt soens velfærd.

I udtalelsen har Danmarks JordbrugsForskning konkluderet

følgende:

»Der er ikke lavet

undersøgelser, der sammenligner velfærden ved 3 og 4 ugers fravænning, og der

er således ikke videnskabelig dokumentation for, at en fravænningsalder på 4

uger giver en bedre velfærd for søer og grise end en fravænningsalder på 3

uger.

Ud fra viden om grises naturlige fravænning samt eksisterende

undersøgelser, hvor andre fravænningsaldre sammenlignes, må det dog formodes,

at den direkte belastning som følge af fravænningen og ændringen i ernæring

alt

andet lige reduceres ved at hæve fravænningsalderen. Andre undersøgelser

tyder

dog på, at en eventuel øget fravænningsalder kan resultere i en dårligere

velfærd for soen i systemer, hvor søerne ikke kan undgå grisene.

Såvel grisenes som soens reaktionsmønster synes at undergå

betydelige forandringer netop omkring 4. leveuge. Variationer i

udviklingstidspunkt og -hastighed mellem individer såvel som samspillet til

andre forhold kan dog muligvis betyde, at der ud fra en helhedsbetragtning

ikke

vil kunne erkendes markante ændringer i velfærd ved at hæve

fravænningsalderen

fra 3 til 4 uger.

«

Spørgsmål nr. 6:

Kan ministeren oplyse, om det kan skabe dyrevelfærdsmæssige

problemer for søer, at smågrise er op til en uge længere hos søerne.

Svar:

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 5 og det vedlagte

notat fra Danmarks JordbrugsForskning, herunder navnlig afsnittet om

fravænningsalderens betydning for soens velfærd.

Bilag til

justitsministerens besvarelse af spørgsmål 6

DANMARKS

JORDBRUGSFORSKNING

Forskningscenter

Foulum

Fravænningsalderens betydning for

grises velfærd

Seniorforsker

Lise Dybkjær og forskningsleder Karin Hjelholt Jensen,

Afd. for

Husdyrsundhed og Velfærd, Danmarks JordbrugsForskning

Grises velfærd skal vurderes ud fra deres adfærd, sundhed og

fysiologi. I det følgende omtales først naturlig fravænning hos svin.

Herefter

behandles fravænningsalderens betydning under produktionsforhold med fokus på

betydningen af fravænning ved 4 uger i forhold til fravænning ved 3 uger.

Naturlig fravænning

Den naturlige fravænningsproces hos tamsvin har været genstand

for flere undersøgelser baseret på studier i seminaturlige omgivelser.

Studierne viser samstemmende, at fravænning i naturen er en gradvis og

langvarig proces, der først er afsluttet ved 17 ugers-alderen, med

variationer

mellem 9 og 19,5 uger. Processen er karakteriseret ved en gradvis reduktion i

mængden af kontakt mellem so og grise, en tilsvarende reduktion i

diegivningsfrekvens og en gradvis ændring i grisenes føde fra mælk til fast

føde.

I semi-naturlige omgivelser begynder grisene så småt at græsse i

3-4-ugersalderen, men tiden brugt på græsning stiger først stærkt fra

5-6-ugers

alderen op til 8-ugers-alderen. Græsningstiden afhænger dog af

tilgængeligheden

af græs (Petersen, 1994).

Studierne viser således, at der ikke kan sættes en præcis alder

på, hvornår en naturlig fravænning finder sted. Processen forløber over 5-12

uger og påbegyndes omkring 3-ugers-alderen. Den naturlige fravænningsproces

er

længere fremme ved 4 end ved 3 uger, og udfra den betragtning må det derfor

forventes, at 4-ugers-grise er bedre rustet til fravænning end grise, der kun

er 3 uger gamle.

Fravænning under produktionsforhold

Som kontrast til den gradvise, naturlige fravænning står den

bratte fravænning, der finder sted under produktionsforhold. Her udsættes

grisene på et forholdsvis tidligt udviklingsstadie for soens pludselige

fravær,

en brat ændring i ernæring, og ofte indebærer fravænningen håndtering,

flytning

til nyt miljø og sammenblanding med fremmede grise. Disse påvirkninger, der

hver især udgør en belastning, gør de første uger efter fravænningen til en

særlig kritisk periode i grisenes liv. Tidlig fravænning forårsager

adfærdsmæssige forandringer, herunder udvikling af unormale og

uhensigtsmæssige

adfærdsformer, som kan påføre stifæller ubehag eller ligefrem være

skadevoldende. Den pludselige overgang til fast føde medfører desuden en øget

risiko for fordøjelsesproblemer, herunder diarré. Den bratte og tidlige

fravænning

har således en negativ indflydelse på grisenes velfærd.

I Danmark skete fravænningen ved en gennemsnitsalder på 30 dage

i 2000 og 2001, og de produktionsmæssigt bedste 25 pct. af besætningerne i

2001

fravænnede grisene, når de var 28 dage gamle (Landsudvalget for Svin’s

årsberetning 2002 s. 6).

Fravænningsalderens betydning for grisenes velfærd

Der er kun lavet få undersøgelser af fravænningsalderens

indflydelse på smågrises velfærd (se referencelisten). Dokumentationen for

betydningen af fravænning ved 4 uger i forhold til fravænning ved 3 uger er

yderst sparsom.

Adfærd:

Når grisene fjernes fra soen, udstøder de karakteristiske lyde,

såkaldte »

forladthedsgrynt

« (Weary & Fraser, 1995). Antallet og

intensiteten af »forladthedsgrynt« er højest på fravænningsdagen og falder

derefter gradvis. Grise fravænnet ved 3 uger vokaliserer mere i den første

uge

efter fravænning end grise fravænnet ved 4 og 5 uger (Weary & Fraser,

1997;

Weary et al., 1999). Det er vist, at »forladthedsgrynt« sandsynligvis

afspejler

grisenes behov for soen, og at de nævnte forskelle således ikke alene skyldes

aldersbetingede ændringer i vokaliseringen (Weary & Fraser, 1995; Weary

et

al., 1996). Både næringsmæssige og temperaturmæssige faktorer påvirker

således

hyppigheden og frekvensen af lydene (Weary & Fraser, 1995; Weary et al.,

1999). Fravænning ved 4 uger i forhold til 3 uger synes således at reducere

grisenes behov for soen.

Tidligt i diegivningsperioden vil smågrisene stadig være stærkt

motiverede for at die. De omdirigerer derfor dieadfærd mod deres stifæller.

De

sutter

og tygger

på stifællers ører og haler og

trynepuffer

stifællernes

buge. Den omdirigerede adfærd forårsager forstyrelser og uro i form af

kortere

liggetider (Metz & Gonyou, 1990), den opleves formodentlig ubehageligt af

modtagergrisene og kan forårsage skader på modtagergrisene (øre-, hale- og

flankesår). Flere undersøgelser har samstemmende vist, at forekomsten af

sutten

og/eller trynepuffen falder med stigende fravænningsalder. Dette synes at

gælde

for fravænning i aldersintervallet fra 12 dage til 6 uger (Fraser, 1978; Metz

& Gonyou, 1990; Bøe, 1993; Gonyou et al., 1998; Weary et al., 1999;

Worobec

et al., 1999). Der foreligger ikke undersøgelser af betydningen af fravænning

ved 3 uger i forhold til fravænning ved 4 uger.

Blandt andet på baggrund af betydningen af fravænningsalderen

for sutten og trynepuffen har det været foreslået, at fravænningsalderen kan

være en vigtig faktor for udviklingen af

halebidning

(Schrøder-Petersen

& Simonsen, 2001). Dette har imidlertid ikke kunnet eftervises (Bøe,

1993;

Moinard et al., 2000).

Umiddelbart efter fravænning ses almindeligvis et markant fald i

foderindtagelsen

. Denne fasteperiode fører til morfologiske ændringer i

tarmen og disponerer herved for fravænningsdiarré. Varigheden af

fasteperioden

er længere, jo yngre grisene fravænnes (Worobec et al., 1999), ligesom grise,

der før fravænning er begyndt at æde fast foder, bedre vil kunne klare

fravænningen (Madec et al., 1998; Bruininx et al., 2002), idet fasteperioden

umiddelbart efter fravænningen vil være kortere end hos grise, der ikke er

begyndt at æde før fravænningen. Grisenes evne til at æde fast foder udvikles

gradvis med deres alder og erfaring. Pattegrise, der tildeles fast foder i

diegivningsperioden, begynder typisk at æde i 2-3-ugers-alderen. Ædeadfærden

udvikles markant i 3-4-ugers-alderen, og foderoptagelsen stiger mærkbart i

grisenes 4. leveuge (bl.a. Pajor et al., 1991; Bruininx et al., 2002).

Forudsat

at der tildeles fast foder i diegivningsperioden, vil man derfor forvente, at

grisene er bedre rustet mod fravænningsdiarré, jo ældre de er. Der sker en

afgørende udvikling i 3-4-ugers alderen.

Sundhed:

I henhold til EU-rapporten (The welfare of intensively kept

pigs, Report of the Scientific Veterinary Committee, 1997) tyder

forskningsresultater på, at der med stigende alder af pattegrisene i den

relevante aldersperiode sker en forbedring af flere dele af immunresponset.

Det

er dog uvist, om der opnås nævneværdige sundhedsmæssige forbedringer ved at

hæve fravænningsalderen fra 3 til 4 uger.

De miljømæssige krav i form af foder, staldklima og management

til fravænnede smågrise er betinget af fravænningsalderen. Jo lavere

fravænningsalderen er, jo større er kravene. Hvis der er taget hensyn hertil,

ser det ikke ud til, at variationer i grisenes fravænningsalder i intervallet

3-6 uger har betydende indflydelse på deres sundhed. I de første få uger

efter

fravænning er mave-tarm-forstyrelser (diarré) det hyppigst forekommende

problem, men det er ikke forsøgsmæssigt dokumenteret, at fravænningsalderen i

det nævnte interval har indflydelse på forekomsten heraf. Undersøgelser har

vist, at grise, der blev fravænnet ved henholdsvis 3, 4, 5 og 6 uger, havde

samme frekvens af diarré. Endvidere var udsætterprocenten i

fravænningsperioden

den samme for alle grupper (gns. 0,9-1,1 pct.), hvilket indikerer, at ingen

af

grupperne havde afvigende sundhedsmæssige problemer.

En nyere epidemiologisk undersøgelse fra Frankrig (Madec et al.,

1998) tyder dog på, at risikoen for fravænningsdiarré var større, hvis

fravænningsalderen var mindre end 26,5 dage, end hvis den lå mellem 26,5 og

28,2 dage.

Fravænningsalderens betydning for soens velfærd

Der er ikke lavet undersøgelser, der specifikt omhandler

fravænningsalderens betydning for soens velfærd. Flere undersøgelser tyder

på,

at vedvarende, tvunget samvær med grisene kan være belastende, efterhånden

som

laktationsperioden skrider frem. Under forhold, hvor soen ikke kan forlade

grisene, ses stigning i adfærdsmæssige og fysiologiske tegn på belastning fra

4. laktationsuge, hvor soen under naturlige forhold vil opholde sig væk fra

grisene en stor del af tiden. Fravænningen synes dog også i sig selv at kunne

belaste søerne. Det vides ikke, om søernes reaktion på fravænningen afhænger

af, hvor tidligt i laktationen fravænningen sker.

De sundhedsmæssige konsekvenser for soen ved at variere længden

af diegivningsperioden er ikke systematisk undersøgt og dokumenteret.

Størstedelen af de gennemførte undersøgelser har rettet sig mod effekten af

laktationsperiodens

længde på de efterfølgende reproduktionsforhold. På grundlag af både danske

og

udenlandske studier kan det konkluderes, at omfanget af

reproduktionsforstyrrelser i form af manglende brunst og drægtighedsproblemer

samt nedsat kuldstørrelse er stigende ved afkortning af laktationsperioden

fra

ca. 5 uger og nedefter. Størst effekt konstateres, når diegivningsperioden

kommer under ca. 3 uger. Hvis reproduktionen udtrykkes som antal grise pr.

årsso, vil der typisk findes et optimum i intervallet 21-28 dage.

Konklusion:

Der er ikke lavet undersøgelser, der sammenligner velfærden ved

3- og 4 ugers fravænning, og der er således ikke videnskabelig dokumentation

for, at en fravænningsalder på 4 uger giver en bedre velfærd for søer og

grise

end en fravænningsalder på 3 uger.

Ud fra viden om grises naturlige fravænning samt eksisterende

undersøgelser, hvor andre fravænningsaldre sammenlignes, må det dog formodes,

at den direkte belastning som følge af fravænningen og ændringen i ernæring

alt

andet lige reduceres ved at hæve fravænningsalderen. Andre undersøgelser

tyder

dog på, at en eventuel øget fravænningsalder kan resultere i en dårligere

velfærd for soen i systemer, hvor søerne ikke kan undgå grisene.

Såvel grisenes som soens reaktionsmønster synes at undergå

betydelige forandringer netop omkring 4. leveuge. Variationer i

udviklingstidspunkt og -hastighed mellem individer såvel som samspillet med

andre forhold kan dog muligvis betyde, at der ud fra en helhedsbetragtning

ikke

vil kunne erkendes markante ændringer i velfærd ved at hæve

fravænningsalderen

fra 3 til 4 uger.

Referencer:

Bruininx,

E.M.A.M. et al. (2002). Effect of creep feed consumption on individual feed

intake chracteristics and performance of group-housed weanling pigs. J. Anim.

Sci., 80: 1413-1418.

Bøe,

K. (1993). The effect of age at weaning and post-weaning environment on the

behaviour of pigs. Acta Agric. Scand., Sect. A, Animal Sci., 43: 173-180.

Fraser,

D. (1978). Observations on the behavioural development of suckling and

early-weaned

piglets during the first six weeks after birth. Animal Behaviour, 26: 22-30.

Gonyou,

H. W. et al. (1998). The behaviour of pigs weaned at 12 and 21 days of age

from

weaning to market. Can. J. Anim. Sci. 78: 517-523.

Jensen,

P. & Recén, B. (1989). When to wean – observations from free-ranging

domestic pigs. Appl. Anim. Behav. Sci., 23: 49-60.

Madec,

F. et al. (1998). Measurement of digestive disorders in the piglet at weaning

and related risk factors. Prev. Vet. J., 35: 53-72.

Metz,

J.H.M. & Gonyou, H. W. (1990). Effect of age and housing conditions on

the

behavioural and haemolytic reaction of piglets to weaning. Appl. Anim. Behav.

Sci. 27: 299-309.

Moinard,

C. et al. (2000). Investigations into risk factors for tail biting on

commercial farms in England, UK. In: Salman, M. D., Morley, P. S. &

Ruch-Gallie, R. (eds.) Proceedings of the 9

th

Symposium of the

International Society for Veterinary Epidemiology and Economics, (CD-ROM

extract), Breckenridge, Colorado. (Cit. In: »The Weaner Pig – Nutrition

and

Management«, edited by M. A. Varley & J. Wiseman, 2001, page 290).

Pajor,

E. A. et al. (1991). Consumption of solid food by suckling pigs: individual

variation and relation to weight gain. Appl. Anim. Behav. Sci., 32: 139-155.

Petersen,

V. (1994). The development of feeding and investigatory behaviour in

free-ranging domestic pigs during their first 18 weeks of life. Appl. Anim.

Behav. Sci. 42: 87-98.

Schrøder-Petersen,

D. L. & Simonsen, H. B. (2001). Tail Biting in Pigs (review). The

Veterinary

Journal, 162: 196-210.

Weary,

D. M. & Fraser, D. (1995). Calling by domestic piglets: reliable signals

of

need? Animal Behaviour, 50: 1047-1055.

Weary,

D. M. & Fraser, D. (1997). Vocal response of piglets to weaning: effect

of

piglet age. Appl. Anim. Behav. Sci., 54: 153-160.

Weary,

D. M. et al. (1996). Stronger sow response to isolation calls associated with

greater levels of piglet need. Animal Behaviour, 52: 1247-1253.

Weary,

D. M. et al. (1999). Alternative housing for sows and litters 2: effects of a

communal piglet area on pre- and postweaning behaviour and performance. Appl.

Anim. Behav. Sci., 65: 123-135.

Worobec,

E. K. et al. (1999). The effects of weaning at 7, 14 and 28 days on piglet

behaviour. Appl. Anim. Behav. Sci. 62: 173-183.

Lignende dokumenter