Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af fravænningsalderen for pattegrise fra 3 til 4 uger
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri den 30. april 2003
Betænkning
over
Forslag til
folketingsbeslutning om forhøjelse af fravænningsalderen for pattegrise fra 3
til 4 uger
[af Kristen Touborg (SF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 20. november 2002 og var
til 1. behandling den 16. januar 2003. Beslutningsforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 10 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 12 spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Nogle af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes
svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(S, SF, RV, EL og KRF) indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale
Venstres, Enhedslistens og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget
ønsker
at præcisere, at dispensationen fra 4-ugers-reglen ved fravænning af
Læs alt
pattegrise
efter Europa-Kommissionens direktiv 2001/93/EF om fastsættelse af mindstekrav
med hensyn til beskyttelse af svin vil omfatte en meget stor del af den
danske
svineproduktion. Det betyder altså i realiteten, at en meget stor del af
pattegrisene vil blive fravænnet tidligere end ved 4-ugers-alderen.
Dertil kommer, at det fortrinsvis er de store og meget effektive
besætninger, der har en fravænningsalder på under 4 uger. Samtidig gør
partierne opmærksom på, at man ved læsning af effektivitetskontrollens tal
ikke
kan tage disse som udtryk for, at den faktiske fravænningsalder for det
enkelte
kuld er 4 uger, idet spredningen inden for det enkelte hold kan betyde, at
mange pattegrise fravænnes væsentligt tidligere end ved 4 uger.
Et
mindretal
i
udvalget (V, DF og KF) indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at Dansk
Folkeparti vil stemme imod beslutningsforslaget, idet det ikke er
dokumenteret,
at der er dyrevelfærdsmæssige forbedringer forbundet med
beslutningsforslaget.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i
udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i
Folketingssalen.
Jens Kirk (V)
nfmd.
Jens Christian Larsen (V)
Inger Støjberg (V)
Henrik Vestergaard (V)
Christian H. Hansen (DF)
fmd.
Jørn Dohrmann (DF)
Else Theill Sørensen (KF)
Carina Christensen (KF)
Mogens Nørgård Pedersen (KRF)
Erik Mortensen (S)
Henrik Dam Kristensen (S)
Jeppe Kofod (S)
Ole Vagn Christensen (S)
Ritt Bjerregaard (S)
Kristen Touborg (SF)
Martin Lidegaard (RV)
Keld Albrechtsen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 42
Bilagsnr.
Titel
1
Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
2
Spm. 1 om dokumentationen for det af ministeren oplyste
om, at fravænningsalderen er 30 dage, til justitsministeren
Spm. 2 om dokumentationen for, at de 30 dage også
omfatter meget små besætninger, til justitsministeren
Spm. 3, om de 30 dage er beregnet ud fra det samlede
antal svin i Danmark, til justitsministeren
Spm. 4 om besætninger med over eller under 100 søer, til
justitsministeren
3
Spm. 5 om, hvilke problemer en fravænningsperiode på 4
uger medfører, som er anderledes end ved en periode på 3 uger, til
justitsministeren
4
Spm. 6 om dyrevelfærdsmæssige problemer for søer, når
smågrise er op til en uge længere hos søerne, til justitsministeren
5
Svar på spm. 1 om dokumentationen for det af ministeren
oplyste om, at fravænningsalderen er 30 dage, fra justitsministeren
Svar på spm. 2 om dokumentationen for, at de 30 dage også
omfatter meget små besætninger, fra justitsministeren
Svar på spm. 3, om de 30 dage er beregnet ud fra det
samlede antal svin i Danmark, fra justitsministeren
Svar på spm. 4 om besætninger med over eller under 100
søer, fra justitsministeren
Svar på spm. 5 om, hvilke problemer en fravænningsperiode
på 4 uger medfører, som er anderledes end ved en periode på 3 uger, fra
justitsministeren
Svar på spm. 6 om dyrevelfærdsmæssige problemer for søer,
når smågrise er op til en uge længere hos søerne, fra justitsministeren
6
Spm. 7 om kommentar til tabel samt indlæg i Hyologisk
tidsskrift, til justitsministeren
7
Svar på spm. 7 om kommentar til tabel samt indlæg i
Hyologisk tidsskrift, fra justitsministeren
8
Spm. 8 om oversendelse af de seneste måneders resultater
fra svinerådgivningens effektivitetskontrol, til justitsministeren
9
Svar på spm. 8 om oversendelse af de seneste måneders
resultater fra svinerådgivningens effektivitetskontrol, fra justitsministeren
10
Spm. 9 om de opgørelser (faktiske tal) fra
svinerådgivningens effektivitetskontrol, der ligger til grund for
gennemsnittet på 29,9 dage ved fravænning, til justitsministeren
11
Svar på spm. 9 om de opgørelser (faktiske tal) fra
svinerådgivningens effektivitetskontrol, der ligger til grund for
gennemsnittet på 29,9 dage ved fravænning, fra justitsministeren
12
Spm. 10, om resultater fra svinerådgivningens
effektivitetskontrol er retvisende, til justitsministeren
13
Svar på spm. 10, om resultater fra svinerådgivningens
effektivitetskontrol er retvisende, fra justitsministeren
14
Spm. 11, om de faktiske tal fra svinerådgivningens
effektivitetskontrol baserer sig på data fra 724 besætninger, til
justitsministeren
Spm. 12 om den gennemsnitlige fravænningsalder, til
justitsministeren
15
Svar på spm. 11, om de faktiske tal fra
svinerådgivningens effektivitetskontrol baserer sig på data fra 724
besætninger, fra justitsministeren
Svar på spm. 12 om den gennemsnitlige fravænningsalder,
fra justitsministeren
16
1. udkast til betænkning
Bilag 2
3 af udvalgets spørgsmål og justitsministerens svar
herpå
Spørgsmålene og justitsministerens svar herpå er optrykt efter
ønske fra DF.
Spørgsmål 1:
Ministeren bedes fremsende dokumentation for det af ministeren
oplyste om, at fravænningsalderen er 30 dage i praksis.
Svar:
Som det fremgår af justitsministerens tale under 1. behandlingen
af beslutningsforslaget, har Landsudvalget for Svin oplyst, at i Danmark er
den
gennemsnitlige fravænningsalder 30 dage.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
samt
Landsudvalget for Svin.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har oplyst, at
ministeriet ikke er i besiddelse af dokumentation om fravænningsalderen.
Landsudvalget for Svin har fremsendt en rapport fra oktober
2002. Det fremgår af rapporten, at fravænningsalderen i perioden fra oktober
2000 til oktober 2001 var 30,0 dage og i perioden fra oktober 2001 til
oktober
2002 29,9 dage. Rapporten fra Landsudvalget for Svin vedlægges.
Bilag til justitsministeren besvarelse af spørgsmål 1
Landsudvalget for Svin
Justitsministeriet
Att.:
Fuldmægtig Dorit Borgaard
Slotsholmgade
10
1216
København K
Dato: 10. februar 2003
Udtalelse vedr. forslag til Folketingsbeslutning om forhøjelse
af fravænningsalderen for pattegrise fra 3 til 4 uger
Spørgsmål 1.
Dokumentation for, at fravænningsalderen er 30 dage i praksis.
Vedlagt notat 0247 fra INFO-svin, rapport over P-rapporternes
resultater oktober 2002.
Spørgsmål 2.
Dokumentation omfatter både små og store besætninger. Materialet
omfatter 7 besætninger med færre end 50 årssøer (34 dage v. fravænning), 28
besætninger med 50-75 årssøer (37 dage v. fravænning) og 811 besætninger med
mere end 75 årssøer (30 dage v. fravænning).
Spørgsmål 3.
Fravænningsalderen på 30 dage omfatter P-rapporternes resultater
fra oktober 2002 (notat 0247), hvor der indgår data fra 846 besætninger,
215.000 årssøer og 5.000.000 producerede grise.
På baggrund af øvrige statistiske oplysninger vedr. produktionen
(1.050.000 søer og 24.000.000 producerede grise) passer materialet godt, selv
om det kun omfatter ca. 20 pct. af produktionen.
Spørgsmål 4.
Som det fremgår af notat 0247, er fravænningsalderen stabil over
tid -29 dage i 1997-98 og 30 dage i 01-02. Det forventes ikke, at
fravænningsalderen ændres de kommende år.
Fravænningsalderen fordelt på besætninger med under eller over
100 søer:
–
under 100 søer: 76
besætninger – 34 dage
–
over 100 søer: 770
besætninger – 29 dage
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål til
ovenstående.
Med
venlig hilsen
for
Niels-Peder Nielsen
Inge
Lise Jørgensen
Bilag: Notat 0247 Rapport over
»P-rapporternes
resultater oktober 2002
«
INFO SVIN
Svinefaglig
database
Landsudvalget
for Svin
Danske
Slagterier
Dato: 12. december 2002
Nr:
0247
Rapport over P-rapporternes resultater oktober 2002
Sammendrag
Gennemsnitstal fra P-rapporterne for sohold viser i forhold til
tidligere år en stigning i antal producerede grise pr. årsso trods stigende
dødelighed før fravænning. Faringsprocenten er steget lidt i år i forhold til
tidligere.
P-rapportresultaterne fra slagtesvinsholdet viser fremgang i
gns. daglig tilvækst.
På baggrund af de indkomne kvartalssøjler (både DOS- og
Windows-versionen af BEDRIFTSLØSNING-Svin) fra de lokale kontorer er
landsgennemsnittet beregnet ud fra et vægtet gennemsnit af de enkelte
besætningers kvartalssøjler.
Vi har modtaget opgørelser fra alle områder.
Der er anvendt samme tidsafgrænsning som ved tidligere
opgørelser af landsgennemsnit, dvs. at besætningernes årsgennemsnit skal
bestå
af perioder, der tilsammen dækker mindst 170 dage inden for perioden 15.
august
2001 til 15. november 2002.
Søjler med mere end 5 pct. i afstemningen er blevet frasorteret.
Baggrund
1. Søer og smågrise
Efter sortering af data og afgrænsning i periodelængden på mindst
170 dage var der 846 beregnede årssøjler tilbage. I tabel 1 er gennemsnittet
af
årssøjlerne opgjort og til sammenligning gennemsnittet af årssøjlerne fra de
foregående 4 år. Tabel 1 viser altså den løbende udvikling i effektiviteten.
Tabel
1. Det gennemsnitlige produktionsniveau pr. besætning i P-rapporterne for
sohold
Periode
okt. 01-
okt.02
okt. 00-
okt. 01
okt. 99-
okt. 00
okt. 98-
okt. 99
okt. 97-
okt. 98
Antal besætninger
846
883
783
1.095
1.565
Nøgletal
Producerede
grise pr. år, stk.
5.968
5.413
4.984
4.930
4.533
Vægt
pr. afgået gris, kg
29,7
29,6
29,3
29,8
29,4
Foder
pr. prod. gris, FEs
1)
106,9
106,9
105,4
106,7
104,5
Heraf
poltefoder pr. gris
1)
6,4
6,1
6,5
7,0
6,3
Prod.
grise pr. årsso, stk.
22,96
22,55
22,36
22,22
22,00
Frav.
grise pr. årsso, stk.
23,87
23,46
23,22
23,02
22,77
Kuld
pr. årsso, stk.
2,25
2,24
2,25
2,26
2,26
Årssøer,
stk.
255
236
220
219
203
Kuldresultater
1.
lægs kuld, pct.
30,4
27,2
21,9
20,7
21,0
Levendefødte
pr. kuld, stk.
12,2
12,0
11,8
11,6
11,4
Dødfødte
pr. kuld, stk.
1,3
1,2
1,1
1,0
1,0
Fravænnede
pr. kuld, stk.
10,6
10,4
10,3
10,2
10,1
Alder
ved fravænning, dage
29,9
30,0
29,4
29,1
29,0
Vægt
ved fravænning, kg
7,2
7,3
7,2
7,2
7,3
Døde
indtil fravænning, pct.
13,3
13,2
12,7
12,4
12,0
Fravænnede grise
Døde
efter fravænning, pct.
3,7
3,5
3,8
3,2
3,0
Daglig
tilvækst, g
412
417
403
422
426
Alder
ved 30 kg, dage
85,6
85,3
84,4
83,3
82,7
Brunst/Drægtighed
Spildfoderdage
pr. kuld
16,4
16,8
17,1
16,7
16,8
Fra
frav til 1. løbning, dage
6,0
6,0
6,1
6,1
6,2
Omløbere,
pct.
8,2
8,4
8,3
8,1
8,2
Faringsprocent
84,0
83,7
84,2
84,5
84,7
1)
Antal besætninger
739
772
702
961
1.408
Foderet
er som i sidste rapport opgjort efter følgende kriterier:
*Der
skal opgøres poltefoder i besætningen.
*Afgangsvægten
skal ligge mellem 15 og 40 kg.
*Foderet
skal følge ligningen: 41,3 FEs + 1,57 FEs x afgangsvægt + 0,0117 x
afgangsvægt
2
(inden for ± 25 pct.).
Disse krav reducerede besætningsantallet til 739. På disse
besætninger blev foderforbruget, som fremgår af tabel 1, opgjort.
Sundhedsstatus
I
tabel 2 er konventionelle, MS- og SPF-besætninger opgjort hver for sig.
Tabel 2. Produktionsniveau pr. sobesætning opdelt efter sundhedsstatus
Periode
Konventionel
MS
SPF
Antal besætninger
531
205
110
Nøgletal
Producerede
grise pr. år, stk.
5.708
6.525
6.190
Vægt
pr. afgået gris, kg
29,8
29,7
29,6
Foder
pr. prod. gris, FEs
1)
107,0
106,5
107,6
Heraf
poltefoder pr. gris, FEs
1)
6,0
6,6
7,7
Prod.
grise pr. årsso, stk.
22,79
23,16
23,42
Frav.
Grise pr. årsso, stk.
23,71
24,11
24,19
Kuld
pr. årsso, stk.
2,25
2,26
2,26
Årssøer,
stk.
244
278
261
Kuldresultater
1.
lægs kuld, pct.
28,7
33,4
33,5
Levendefødte
pr. kuld, stk.
12,2
12,2
12,2
Dødfødte
pr. kuld, stk.
1,3
1,3
1,4
Fravænnede
pr. kuld, stk.
10,5
10,6
10,7
Alder
ved fravænning, dage
30,3
29,3
29,0
Vægt
ved fravænning, kg
7,3
7,1
7,2
Døde
indtil fravænning, pct.
13,6
12,9
12,7
Fravænnede grise
Døde
efter fravænning, pct.
4,0
3,2
2,7
Daglig
tilvækst, g
411
411
420
Alder
ved 30 kg, dage
86,3
84,8
83,4
Brunst/Drægtighed
Spildfoderdage
pr. kuld
16,5
16,0
16,2
Fra
frav. til 1. løbning, dage
6,0
5,9
6,1
Omløbere,
pct.
8,2
8,2
8,2
Faringsprocent
84,1
84,0
83,7
1)
Opgjort for antal besætninger
458
181
100
2. Ung- og
slagtesvin
Opgørelsen er samlet dels af ung- og slagtesvinerapporter, dels
af slagtesvinerapporter. Efter sortering af data og afgrænsning i
periodelængden på mindst 170 dage, var der 909 beregnede årssøjler tilbage. I
tabel 3 er gennemsnittet af årssøjlerne opgjort, og til sammenligning
gennemsnittet af årssøjlerne fra de foregående 4 år. Tabel 3 viser altså den
løbende udvikling i effektiviteten.
Tabel 3. Det
gennemsnitlige produktionsniveau pr. besætning i P-rapporterne for slagtesvin
Periode
okt. 01-
okt.02
okt. 00-
okt. 01
okt. 99-
okt. 00
okt. 98-
okt. 99
okt. 97-
okt. 98
Antal besætninger
909
963
954
1.612
1.692
Nøgletal
Producerede
svin, stk.
3.508
3.130
3.010
2.681
2.804
Daglig
tilvækst, g
827
821
804
778
785
Foder
pr. svin daglig, FEs
2,36
2,35
2,31
2,22
2,26
Foder
pr. kg tilvækst, FEs
2,88
2,89
2,89
2,89
2,90
Diverse oplysninger
Vægt
ved indsættelse, kg
31,6
31,5
30,7
30,6
31,0
Gns.
slagtevægt, kg
77,8
77,8
76,9
76,0
77,3
Tilvækst
pr. prod. svin, kg
70,4
70,4
70,1
68,9
70,3
Klassificering
Gns.
kødprocent
60,2
60,1
60,1
59,9
59,8
Sundhedsforhold
Bem.
for brysthindear, pct.
23,2
22,2
19,3
20,5
18,8
I
alt med fradrag, pct.
8,7
8,2
7,2
5,5
5,9
Døde
og kasserede, pct.
3,8
3,5
3,5
3,2
3,4
Sundhedsstatus
I
tabel 4 er konventionelle, MS- og SPF-besætninger med slagtesvin opgjort hver
for sig.
Tabel
4. Besætningerne opdelt efter sundhedsstatus
Sundhedsstatus
Konventionel
MS
SPF
Antal besætninger
582
203
124
Nøgletal
Producerede
svin, stk.
3.428
3.551
3.813
Daglig
tilvækst, g
821
833
847
Foder
pr. svin daglig, FEs
2,35
2,40
2,40
Foder
pr. kg tilvækst, FEs
2,88
2,90
2,86
Diverse oplysninger
Vægt
ved indsættelse, kg
31,5
31,7
31,6
Gns.
slagtevægt, kg
77,9
78,1
77,3
Tilvækst
pr. prod. svin, kg
70,5
70,6
69,7
Klassificering
Gns.
kødprocent
60,3
60,1
60,0
Sundhedsforhold
Bem.
for brysthindear, pct.
26,9
16,6
16,6
I
alt med fradrag, pct.
9,2
7,8
7,9
Døde
og kasserede, pct.
4,0
3,7
3,1
Spørgsmål 5:
Ministeren bedes redegøre nærmere for, hvilke problemer en
fravænningsperiode på 4 uger medfører for fravænning af pattegrise i hold,
som
er anderledes end ved en fravænningsperiode på 3 uger.
Svar:
Af rapport om
»Indendørs
hold af svin
«
(maj 1999) fra
Arbejdsgruppen om hold af svin fremgår det, at arbejdsgruppen fandt det
vigtigt, at der både tages hensyn til pattegrisenes og til soens velfærd.
Arbejdsgruppen anførte, at der er en lang række faktorer som
fravænningsmiljøet, ernæringen og risikoen for smitteoverførsel, der påvirker
grisenes velfærd, og at forskningsresultater ikke entydigt viser, hvilken
fravænningsalder der af velfærdsmæssige årsager er optimal. På den baggrund
anbefalede arbejdsgruppen, at den gældende fravænningsalder fastholdes, idet
tre uger må anses som et absolut minimum, og idet reglen i praksis resulterer
i
en noget højere – gennemsnitlig – fravænningsalder.
Justitsministeriet har til brug for 1. behandlingen af
beslutningsforslaget indhentet en udtalelse fra Danmarks JordbrugsForskning
om
fravænningsalderens betydning for grises velfærd. Udtalelsen vedlægges.
I udtalelsen har Danmarks JordbrugsForskning redegjort for
fravænningsalderens betydning i relation til pattegrisenes adfærd og sundhed
samt soens velfærd.
I udtalelsen har Danmarks JordbrugsForskning konkluderet
følgende:
»Der er ikke lavet
undersøgelser, der sammenligner velfærden ved 3 og 4 ugers fravænning, og der
er således ikke videnskabelig dokumentation for, at en fravænningsalder på 4
uger giver en bedre velfærd for søer og grise end en fravænningsalder på 3
uger.
Ud fra viden om grises naturlige fravænning samt eksisterende
undersøgelser, hvor andre fravænningsaldre sammenlignes, må det dog formodes,
at den direkte belastning som følge af fravænningen og ændringen i ernæring
alt
andet lige reduceres ved at hæve fravænningsalderen. Andre undersøgelser
tyder
dog på, at en eventuel øget fravænningsalder kan resultere i en dårligere
velfærd for soen i systemer, hvor søerne ikke kan undgå grisene.
Såvel grisenes som soens reaktionsmønster synes at undergå
betydelige forandringer netop omkring 4. leveuge. Variationer i
udviklingstidspunkt og -hastighed mellem individer såvel som samspillet til
andre forhold kan dog muligvis betyde, at der ud fra en helhedsbetragtning
ikke
vil kunne erkendes markante ændringer i velfærd ved at hæve
fravænningsalderen
fra 3 til 4 uger.
«
Spørgsmål nr. 6:
Kan ministeren oplyse, om det kan skabe dyrevelfærdsmæssige
problemer for søer, at smågrise er op til en uge længere hos søerne.
Svar:
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 5 og det vedlagte
notat fra Danmarks JordbrugsForskning, herunder navnlig afsnittet om
fravænningsalderens betydning for soens velfærd.
Bilag til
justitsministerens besvarelse af spørgsmål 6
DANMARKS
JORDBRUGSFORSKNING
Forskningscenter
Foulum
Fravænningsalderens betydning for
grises velfærd
Seniorforsker
Lise Dybkjær og forskningsleder Karin Hjelholt Jensen,
Afd. for
Husdyrsundhed og Velfærd, Danmarks JordbrugsForskning
Grises velfærd skal vurderes ud fra deres adfærd, sundhed og
fysiologi. I det følgende omtales først naturlig fravænning hos svin.
Herefter
behandles fravænningsalderens betydning under produktionsforhold med fokus på
betydningen af fravænning ved 4 uger i forhold til fravænning ved 3 uger.
Naturlig fravænning
Den naturlige fravænningsproces hos tamsvin har været genstand
for flere undersøgelser baseret på studier i seminaturlige omgivelser.
Studierne viser samstemmende, at fravænning i naturen er en gradvis og
langvarig proces, der først er afsluttet ved 17 ugers-alderen, med
variationer
mellem 9 og 19,5 uger. Processen er karakteriseret ved en gradvis reduktion i
mængden af kontakt mellem so og grise, en tilsvarende reduktion i
diegivningsfrekvens og en gradvis ændring i grisenes føde fra mælk til fast
føde.
I semi-naturlige omgivelser begynder grisene så småt at græsse i
3-4-ugersalderen, men tiden brugt på græsning stiger først stærkt fra
5-6-ugers
alderen op til 8-ugers-alderen. Græsningstiden afhænger dog af
tilgængeligheden
af græs (Petersen, 1994).
Studierne viser således, at der ikke kan sættes en præcis alder
på, hvornår en naturlig fravænning finder sted. Processen forløber over 5-12
uger og påbegyndes omkring 3-ugers-alderen. Den naturlige fravænningsproces
er
længere fremme ved 4 end ved 3 uger, og udfra den betragtning må det derfor
forventes, at 4-ugers-grise er bedre rustet til fravænning end grise, der kun
er 3 uger gamle.
Fravænning under produktionsforhold
Som kontrast til den gradvise, naturlige fravænning står den
bratte fravænning, der finder sted under produktionsforhold. Her udsættes
grisene på et forholdsvis tidligt udviklingsstadie for soens pludselige
fravær,
en brat ændring i ernæring, og ofte indebærer fravænningen håndtering,
flytning
til nyt miljø og sammenblanding med fremmede grise. Disse påvirkninger, der
hver især udgør en belastning, gør de første uger efter fravænningen til en
særlig kritisk periode i grisenes liv. Tidlig fravænning forårsager
adfærdsmæssige forandringer, herunder udvikling af unormale og
uhensigtsmæssige
adfærdsformer, som kan påføre stifæller ubehag eller ligefrem være
skadevoldende. Den pludselige overgang til fast føde medfører desuden en øget
risiko for fordøjelsesproblemer, herunder diarré. Den bratte og tidlige
fravænning
har således en negativ indflydelse på grisenes velfærd.
I Danmark skete fravænningen ved en gennemsnitsalder på 30 dage
i 2000 og 2001, og de produktionsmæssigt bedste 25 pct. af besætningerne i
2001
fravænnede grisene, når de var 28 dage gamle (Landsudvalget for Svin’s
årsberetning 2002 s. 6).
Fravænningsalderens betydning for grisenes velfærd
Der er kun lavet få undersøgelser af fravænningsalderens
indflydelse på smågrises velfærd (se referencelisten). Dokumentationen for
betydningen af fravænning ved 4 uger i forhold til fravænning ved 3 uger er
yderst sparsom.
Adfærd:
Når grisene fjernes fra soen, udstøder de karakteristiske lyde,
såkaldte »
forladthedsgrynt
« (Weary & Fraser, 1995). Antallet og
intensiteten af »forladthedsgrynt« er højest på fravænningsdagen og falder
derefter gradvis. Grise fravænnet ved 3 uger vokaliserer mere i den første
uge
efter fravænning end grise fravænnet ved 4 og 5 uger (Weary & Fraser,
1997;
Weary et al., 1999). Det er vist, at »forladthedsgrynt« sandsynligvis
afspejler
grisenes behov for soen, og at de nævnte forskelle således ikke alene skyldes
aldersbetingede ændringer i vokaliseringen (Weary & Fraser, 1995; Weary
et
al., 1996). Både næringsmæssige og temperaturmæssige faktorer påvirker
således
hyppigheden og frekvensen af lydene (Weary & Fraser, 1995; Weary et al.,
1999). Fravænning ved 4 uger i forhold til 3 uger synes således at reducere
grisenes behov for soen.
Tidligt i diegivningsperioden vil smågrisene stadig være stærkt
motiverede for at die. De omdirigerer derfor dieadfærd mod deres stifæller.
De
sutter
og tygger
på stifællers ører og haler og
trynepuffer
stifællernes
buge. Den omdirigerede adfærd forårsager forstyrelser og uro i form af
kortere
liggetider (Metz & Gonyou, 1990), den opleves formodentlig ubehageligt af
modtagergrisene og kan forårsage skader på modtagergrisene (øre-, hale- og
flankesår). Flere undersøgelser har samstemmende vist, at forekomsten af
sutten
og/eller trynepuffen falder med stigende fravænningsalder. Dette synes at
gælde
for fravænning i aldersintervallet fra 12 dage til 6 uger (Fraser, 1978; Metz
& Gonyou, 1990; Bøe, 1993; Gonyou et al., 1998; Weary et al., 1999;
Worobec
et al., 1999). Der foreligger ikke undersøgelser af betydningen af fravænning
ved 3 uger i forhold til fravænning ved 4 uger.
Blandt andet på baggrund af betydningen af fravænningsalderen
for sutten og trynepuffen har det været foreslået, at fravænningsalderen kan
være en vigtig faktor for udviklingen af
halebidning
(Schrøder-Petersen
& Simonsen, 2001). Dette har imidlertid ikke kunnet eftervises (Bøe,
1993;
Moinard et al., 2000).
Umiddelbart efter fravænning ses almindeligvis et markant fald i
foderindtagelsen
. Denne fasteperiode fører til morfologiske ændringer i
tarmen og disponerer herved for fravænningsdiarré. Varigheden af
fasteperioden
er længere, jo yngre grisene fravænnes (Worobec et al., 1999), ligesom grise,
der før fravænning er begyndt at æde fast foder, bedre vil kunne klare
fravænningen (Madec et al., 1998; Bruininx et al., 2002), idet fasteperioden
umiddelbart efter fravænningen vil være kortere end hos grise, der ikke er
begyndt at æde før fravænningen. Grisenes evne til at æde fast foder udvikles
gradvis med deres alder og erfaring. Pattegrise, der tildeles fast foder i
diegivningsperioden, begynder typisk at æde i 2-3-ugers-alderen. Ædeadfærden
udvikles markant i 3-4-ugers-alderen, og foderoptagelsen stiger mærkbart i
grisenes 4. leveuge (bl.a. Pajor et al., 1991; Bruininx et al., 2002).
Forudsat
at der tildeles fast foder i diegivningsperioden, vil man derfor forvente, at
grisene er bedre rustet mod fravænningsdiarré, jo ældre de er. Der sker en
afgørende udvikling i 3-4-ugers alderen.
Sundhed:
I henhold til EU-rapporten (The welfare of intensively kept
pigs, Report of the Scientific Veterinary Committee, 1997) tyder
forskningsresultater på, at der med stigende alder af pattegrisene i den
relevante aldersperiode sker en forbedring af flere dele af immunresponset.
Det
er dog uvist, om der opnås nævneværdige sundhedsmæssige forbedringer ved at
hæve fravænningsalderen fra 3 til 4 uger.
De miljømæssige krav i form af foder, staldklima og management
til fravænnede smågrise er betinget af fravænningsalderen. Jo lavere
fravænningsalderen er, jo større er kravene. Hvis der er taget hensyn hertil,
ser det ikke ud til, at variationer i grisenes fravænningsalder i intervallet
3-6 uger har betydende indflydelse på deres sundhed. I de første få uger
efter
fravænning er mave-tarm-forstyrelser (diarré) det hyppigst forekommende
problem, men det er ikke forsøgsmæssigt dokumenteret, at fravænningsalderen i
det nævnte interval har indflydelse på forekomsten heraf. Undersøgelser har
vist, at grise, der blev fravænnet ved henholdsvis 3, 4, 5 og 6 uger, havde
samme frekvens af diarré. Endvidere var udsætterprocenten i
fravænningsperioden
den samme for alle grupper (gns. 0,9-1,1 pct.), hvilket indikerer, at ingen
af
grupperne havde afvigende sundhedsmæssige problemer.
En nyere epidemiologisk undersøgelse fra Frankrig (Madec et al.,
1998) tyder dog på, at risikoen for fravænningsdiarré var større, hvis
fravænningsalderen var mindre end 26,5 dage, end hvis den lå mellem 26,5 og
28,2 dage.
Fravænningsalderens betydning for soens velfærd
Der er ikke lavet undersøgelser, der specifikt omhandler
fravænningsalderens betydning for soens velfærd. Flere undersøgelser tyder
på,
at vedvarende, tvunget samvær med grisene kan være belastende, efterhånden
som
laktationsperioden skrider frem. Under forhold, hvor soen ikke kan forlade
grisene, ses stigning i adfærdsmæssige og fysiologiske tegn på belastning fra
4. laktationsuge, hvor soen under naturlige forhold vil opholde sig væk fra
grisene en stor del af tiden. Fravænningen synes dog også i sig selv at kunne
belaste søerne. Det vides ikke, om søernes reaktion på fravænningen afhænger
af, hvor tidligt i laktationen fravænningen sker.
De sundhedsmæssige konsekvenser for soen ved at variere længden
af diegivningsperioden er ikke systematisk undersøgt og dokumenteret.
Størstedelen af de gennemførte undersøgelser har rettet sig mod effekten af
laktationsperiodens
længde på de efterfølgende reproduktionsforhold. På grundlag af både danske
og
udenlandske studier kan det konkluderes, at omfanget af
reproduktionsforstyrrelser i form af manglende brunst og drægtighedsproblemer
samt nedsat kuldstørrelse er stigende ved afkortning af laktationsperioden
fra
ca. 5 uger og nedefter. Størst effekt konstateres, når diegivningsperioden
kommer under ca. 3 uger. Hvis reproduktionen udtrykkes som antal grise pr.
årsso, vil der typisk findes et optimum i intervallet 21-28 dage.
Konklusion:
Der er ikke lavet undersøgelser, der sammenligner velfærden ved
3- og 4 ugers fravænning, og der er således ikke videnskabelig dokumentation
for, at en fravænningsalder på 4 uger giver en bedre velfærd for søer og
grise
end en fravænningsalder på 3 uger.
Ud fra viden om grises naturlige fravænning samt eksisterende
undersøgelser, hvor andre fravænningsaldre sammenlignes, må det dog formodes,
at den direkte belastning som følge af fravænningen og ændringen i ernæring
alt
andet lige reduceres ved at hæve fravænningsalderen. Andre undersøgelser
tyder
dog på, at en eventuel øget fravænningsalder kan resultere i en dårligere
velfærd for soen i systemer, hvor søerne ikke kan undgå grisene.
Såvel grisenes som soens reaktionsmønster synes at undergå
betydelige forandringer netop omkring 4. leveuge. Variationer i
udviklingstidspunkt og -hastighed mellem individer såvel som samspillet med
andre forhold kan dog muligvis betyde, at der ud fra en helhedsbetragtning
ikke
vil kunne erkendes markante ændringer i velfærd ved at hæve
fravænningsalderen
fra 3 til 4 uger.
Referencer:
Bruininx,
E.M.A.M. et al. (2002). Effect of creep feed consumption on individual feed
intake chracteristics and performance of group-housed weanling pigs. J. Anim.
Sci., 80: 1413-1418.
Bøe,
K. (1993). The effect of age at weaning and post-weaning environment on the
behaviour of pigs. Acta Agric. Scand., Sect. A, Animal Sci., 43: 173-180.
Fraser,
D. (1978). Observations on the behavioural development of suckling and
early-weaned
piglets during the first six weeks after birth. Animal Behaviour, 26: 22-30.
Gonyou,
H. W. et al. (1998). The behaviour of pigs weaned at 12 and 21 days of age
from
weaning to market. Can. J. Anim. Sci. 78: 517-523.
Jensen,
P. & Recén, B. (1989). When to wean – observations from free-ranging
domestic pigs. Appl. Anim. Behav. Sci., 23: 49-60.
Madec,
F. et al. (1998). Measurement of digestive disorders in the piglet at weaning
and related risk factors. Prev. Vet. J., 35: 53-72.
Metz,
J.H.M. & Gonyou, H. W. (1990). Effect of age and housing conditions on
the
behavioural and haemolytic reaction of piglets to weaning. Appl. Anim. Behav.
Sci. 27: 299-309.
Moinard,
C. et al. (2000). Investigations into risk factors for tail biting on
commercial farms in England, UK. In: Salman, M. D., Morley, P. S. &
Ruch-Gallie, R. (eds.) Proceedings of the 9
th
Symposium of the
International Society for Veterinary Epidemiology and Economics, (CD-ROM
extract), Breckenridge, Colorado. (Cit. In: »The Weaner Pig – Nutrition
and
Management«, edited by M. A. Varley & J. Wiseman, 2001, page 290).
Pajor,
E. A. et al. (1991). Consumption of solid food by suckling pigs: individual
variation and relation to weight gain. Appl. Anim. Behav. Sci., 32: 139-155.
Petersen,
V. (1994). The development of feeding and investigatory behaviour in
free-ranging domestic pigs during their first 18 weeks of life. Appl. Anim.
Behav. Sci. 42: 87-98.
Schrøder-Petersen,
D. L. & Simonsen, H. B. (2001). Tail Biting in Pigs (review). The
Veterinary
Journal, 162: 196-210.
Weary,
D. M. & Fraser, D. (1995). Calling by domestic piglets: reliable signals
of
need? Animal Behaviour, 50: 1047-1055.
Weary,
D. M. & Fraser, D. (1997). Vocal response of piglets to weaning: effect
of
piglet age. Appl. Anim. Behav. Sci., 54: 153-160.
Weary,
D. M. et al. (1996). Stronger sow response to isolation calls associated with
greater levels of piglet need. Animal Behaviour, 52: 1247-1253.
Weary,
D. M. et al. (1999). Alternative housing for sows and litters 2: effects of a
communal piglet area on pre- and postweaning behaviour and performance. Appl.
Anim. Behav. Sci., 65: 123-135.
Worobec,
E. K. et al. (1999). The effects of weaning at 7, 14 and 28 days on piglet
behaviour. Appl. Anim. Behav. Sci. 62: 173-183.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin (Ændring af regler om arealkrav, individuelle stier og aflastningstier, rodemateriale og overgangsperioder) Retsinformation · 11. april 2003
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om indsats mod antibiotikaresistens ved et forbud mod fravænning af pattegrise tidligere end 7 uger efter fødsel med henblik på lavere antibiotikaforbrug og forbedret dyrevelfærd Retsinformation · 13. maj 2025
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod transport og slagtning af højdrægtige dyr Retsinformation · 21. marts 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af fravænningsalderen for pattegrise fra 3 til 4 uger Retsinformation · 21. november 2002
- Tilføjelse til betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod transport og slagtning af højdrægtige dyr Retsinformation · 3. april 2003
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om samlestalde og dyretransporter Retsinformation · 27. maj 2011