Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om bedre velfærd for søer og pattegrise i svineproduktion

2005/1 BSF 127Beslutningsforslag som fremsatFolketinget18. april 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 18. april 2006 af

Kristen Touborg (SF), Jens Peter Vernersen (S),

Ole Glahn (RV) og Per Clausen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om

bedre velfærd for søer og pattegrise i svineproduktion

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte de nødvendige

lovforslag og foretage de nødvendige ændringer i administrative forskrifter

m.v. med henblik på at skabe bedre betingelser for søerne i svineproduktionen

ved at stille følgende krav inden den 1. januar 2007:

1.

Der skal dagligt

tildeles minimum ½ kg halm eller lignende materiale pr. so.

2.

Bokse til søer skal

være så store, at soen har et frit råde- og bevægelsesrum såvel i længden som

i

bredden.

3.

Sygestier skal altid

være tilgængelige for syge og tilskadekomne søer.

4.

Praksis ved

halekupering af svin skal strammes op.

5.

4 ugers fravænning

af smågrise skal være minimum.

6.

En uvildig dyrlæge

skal forhåndsgodkende ny- og tilbygninger af sostalde.

Læs alt

Med det formål at sikre søers velfærd pålægger Folketinget

regeringen at tage følgende initiativer inden den 1. januar 2009:

7.

Søer skal have fri

adgang til grovfoder af god kvalitet svarende til reglerne i den økologiske

svineproduktion.

Halm medregnes ikke som grovfoder til enmavede dyr.

Med det formål at sikre søers velfærd pålægger Folketinget

regeringen at tage følgende initiativer inden den 1. januar 2011:

8.

Søerne skal i hele

deres cyklus være frie, så de kan udøve deres naturlige adfærd. Dog skal der

være mulighed for at benytte farebokse i op til 2 uger efter faring.

9.

Gødningssystemerne

skal kunne håndtere halm og lignende materialer.

10.

Sygestier til syge og

tilskadekomne dyr skal etableres i separate staldafsnit ved produktion med

mere

end 300 søer.

Bemærkninger til

forslaget

Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag

nr. B 82 fra folketingsåret 2004-05, 2. samling (se Folketingstidende

2004-05,

2. samling, forhandlingerne side 4105 og tillæg A side 7254 og 7258) og af

beslutningsforslag

nr. B 75 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling (se Folketingstidende

2004-05,

1. samling, tillæg A side 4127 og 4131).

Begrundelse

Rapporten

»Velfærdsproblemer hos de danske søer« dokumenterer en lang række

velfærdsproblemer

for de danske søer. Oplysningerne er alarmerende, og enkelte hovedtal fra

rapporten om de 1,13 millioner søer viser bl.a.:

–

De

drægtige søer sulter. De får kun halvdelen af, hvad de kunne spise, hvis de

havde fri adgang til foder. De drægtige søer er konstant sultne.

–

56

pct. af søerne har mavesår eller mavesårsrelaterede maveforandringer.

–

25

pct. af alle selvdøde dyr døde af organdrejninger. Organdrejninger er en

pludselig drejning af de indre organer, hvorved soen dør af enten indre

blødninger eller cirkulationsforstyrrelser.

–

Benproblemer

er den hyppigste årsag til selvdøde søer, eller at søer bliver aflivet.

Skader

på benene kan føre til halten, og det er forbundet med store smerter.

–

12

pct. af søerne kommer aldrig til slagtning, men sendes til destruktion. Dette

tal er kraftigt stigende. I 1998 var det kun ca. 4 pct., der blev sendt til

destruktion.

Søerne er selvdøde eller aflivet, bl.a. på grund af sygdomme og benproblemer.

–

Alt

for mange syge søer bliver ikke behandlet. Det understreges også af den

seneste

opgørelse fra fødevareregionernes velfærdskontrol.

–

Søerne

er for store til at være i både fareboksene og hvile/ædeboksene. Søerne er

siden 1986 blevet ca. 10 pct. længere og bredere og næsten 30 pct. tungere.

Men

størrelsen på boksene er ikke øget i samme takt, så søerne kan derfor ikke

være

i bl.a. fareboksen.

–

Op

til 30 pct. af søerne bliver udsat for bid i skamlæberne.

Eksemplerne understreger

nødvendigheden af at igangsætte initiativer, der præciserer den gældende

lovgivning.

Loven skal være præcis og ikke åben for fortolkning, så det sikres, at loven

virker efter hensigten. F.eks. skal svinestaldene ifølge gældende

lovgivning være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig samt hvile og

rejse sig uden besvær. Rapporten »Velfærdsproblemer hos de danske søer«

dokumenterer imidlertid klart, at fare- og æde/hvilebokse til søer er alt for

små til, at søerne kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær.

Ad 1

I stalde etableret efter

den 15. maj 2003 skal drægtige søer have adgang til en tilstrækkelig mængde

halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for

beskæftigelses- og rodemateriale. I stalde, som er opført inden 2003, skal

kravet dog først opfyldes fra den 1. januar 2013. Lovens formulering er åben

for fortolkninger, idet det ikke er angivet, hvad der udgør en tilstrækkelig

mængde, ligesom det heller ikke anføres, hvornår søernes behov anses for

opfyldt.

Lovkravet tolkes ifølge

Landsudvalget for Svin således, at kravet om adgang til rodematerialer er

opfyldt i stalde, hvor der tildeles halm som strøelse på det faste eller

drænede gulv, og halmen på gulvet kan på en og samme gang opfylde kravet om

permanent adgang til rode- og beskæftigelsesmaterialer, kravet om halm som

fodermiddel, der kan give mæthed til næste fodring, og kravet om et strøet

leje.

Eksempler fra systemer

med begrænset brug af halm (dvs. ikke dybstrøelse) viser, at der bruges

mellem

60 og

300 g

halm per stiplads om dagen, hvilket må anses for en meget begrænset mængde,

som

kun svarer til, hvad søerne æder på kort tid. Det forekommer derfor

usandsynligt, at halmtildeling i disse størrelsesordener på en og samme tid

kan

opfylde kravet om permanent adgang til rode- og beskæftigelsesmaterialer,

kravet om halm som fodermiddel, der kan give mæthed til næste fodring, og

kravet om et strøet leje.

Drægtige søer skal derfor

dagligt have tildelt minimum ½ kg halm eller lignende materiale pr. so.

Ad 2

Avlen for tilvækst og

kødprocent hos slagtesvin har medført, at søer siden 1986 er blevet omkring

10 pct. længere og bredere og næsten 30 pct. tungere. 95 pct. af

søerne ligger ved flytning fra drægtighedsstald til farestald inden for en

længde på

2 m

og

en bredde over skulderen på

0,47 m, mens 5 pct. af søerne er henholdsvis længere

og/eller bredere.

Den øgede kropsstørrelse

har store negative velfærdsmæssige konsekvenser for søerne, fordi

dimensionering

af det inventar, de opstaldes i, ikke løbende er blevet tilpasset søernes

faktiske størrelse. Såvel bokse til farende og diegivende søer som bokse til

drægtige fikserede søer og goldsøer og bokse til løsgående søer er alt for

små

i forhold til søernes fysiske kropstørrelse. De små bokse forhindrer søerne

i,

som det er fastsat i lovgivningen, at kunne rejse sig, lægge sig og hvile

uden

besvær.

Det er velfærdsmæssigt

helt uacceptabelt, at inventar til søer ikke er dimensioneret i forhold til

søernes faktiske størrelse og hensynet til, at de uhindret skal kunne rejse

og

lægge sig og hvile uden besvær. Derfor skal der indføres krav om minimum

råderum omkring soen, så det sikres, at der er plads til soen i boksen.

Ad 3

I systemer med løse søer

i grupper er der behov for at have aflastningsstier til minimum 5 pct. af

søerne, så der er mulighed for at tage skadede og syge søer ud af flokken til

aflastning og behandling i en sti med god plads og strøelse. Mange

besætninger

har imidlertid alt for få eller slet ingen aflastningsstier til deres søer.

Resultatet er, at svækkede søer enten må blive i flokken eller sættes ud på

et

gangareal, hvor der ikke er mulighed for at pleje dem ordentligt.

Ad 4

Praksis ved halekupering

af svin skal strammes op. Reglerne om halekupering kræver dokumentation for,

at

der på bedriften er sket skader på halen som følge af, at kupering ikke er

foretaget, og at der, inden halekupering foretages, skal være forsøgt

foranstaltninger for at forhindre halebidning under hensyntagen til miljøet

og

besætningsgraden. I praksis foretages der dog alt for mange halekuperinger af

smågrise, sandsynligvis 90-95 pct.

Ad 5

I bekendtgørelsen om

beskyttelse af svin § 33 fastlægges det, at pattegrise ikke må fravænnes fra

soen, før de er mindst 28 dage gamle (4 uger). Men der er også et stk. 2 til

§

33, som tillader, at grise kan fravænnes tidligere (ved 21 dage), hvis de

flyttes over i en klimastald, hvilket netop er, hvad der sker mange steder.

Forslaget lægger op til, at alle pattegrise først skal fravænnes efter 4

uger.

Ad 6

For at sikre, at

dyrevelfærden ved ny- og tilbygninger af sostalde indarbejdes i

projekteringsfasen, skal en uvildig dyrlæge fra f.eks. fødevareregionerne

forhåndsgodkende byggeriet.

Ad 7

Det er et lovmæssigt krav,

at alle svin har adgang til foder, der passer til deres alder og vægt samt

adfærdsmæssige

og fysiologiske behov af hensyn til deres velfærd og sundhed. Dette

harmonerer

dårligt med den høje forekomst af mavesår eller ar efter mavesår blandt

slagtesøer sammenholdt med, at man i mange år har været vidende om, at

mavesår

i høj grad skyldes den måde, der fodres på.

Den altdominerende årsag

til mavesår er længerevarende fodring med fintformalet strukturløst foder.

Drægtige søer fodres

restriktivt, hvilket betyder, at søerne kun får halvdelen af den mængde

foder,

de ville æde, hvis de havde fri adgang til foderet. Det betyder, at søerne

ikke

bliver mætte, men er sultne en stor del af tiden. For sultne søer er foder en

begrænset ressource, som de vil slås om, og restriktiv fodring øger risikoen

for aggression blandt søerne.

Det blev i 2003 et

lovkrav, at søer og gylte i løbe- og drægtighedsstalden skal have adgang til

en

tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med højt fiberindhold,

der

kan give mæthedsfølelse og opfylde søernes behov for at tygge.

Lovkravet tolkes

imidlertid således, at kravet om mæthedsfølelse kan opfyldes ved, at søerne

får

en tilstrækkelig mængde halm på gulvet, og ifølge tolkningen af loven kan

halmen på en og samme tid opfylde kravene om strøelse i lejet, permanent

adgang

til rode- og beskæftigelsesmateriale og tildeling af foderfibre. Det er dybt

problematisk, at lovgivningen ikke nærmere præciserer, hvad der udgør en

tilstrækkelig mængde halm. Det er således ikke nærmere angivet, hvor meget

halm

søerne faktisk skal have, og der er en reel risiko for, at søerne kun får,

hvad

der må betragtes som en symbolsk mængde halm, der på ingen måde tilgodeser

deres behov for fyldigt foder.

Ved fri adgang for søerne

til grovfoder af god kvalitet kan de få foder, der gør dem mætte, uden at de

samtidig

bliver for fede. Dette praktiseres allerede i den økologiske svineproduktion,

hvor grovfoder defineres som f.eks. frisk grønt, hø, ensilage, rodfrugter,

løv

eller frugt- og grønsagsrester. Den øgede mæthedsfornemmelse opstår, fordi

der

i længere tid er et øget indhold i mave-tarm-kanalen, som fysisk og kemisk

stimulerer

receptorer i mavesækken og tolvfingertarmen. Herudover påvirkes hormoner og

andre stoffer, der regulerer sult og mæthed, fordi optagelsen fra tarmen sker

over længere tid. Grovfoderet har desuden positiv effekt på søernes

mave-tarm-sundhed, således at problemerne med mavesår bliver væsentlig færre.

Halm kan på grund af meget lav fordøjelighed ikke medregnes som grovfoder til

enmavede dyr, dog har bladdelen bjærget ved ribbehøst særdeles gunstig

virkning

for enmavede dyr.

Tildeling af grovfoder

reducerer endvidere aggression hos søer, fordi det gør dem mere mætte. Når

søerne er mætte, bliver foder ikke i samme omfang en begrænset ressource for

søerne, og de slås derfor ikke så meget om foderet. Det er imidlertid

vigtigt,

at også grovfoder tildeles på en måde, der begrænser konkurrencen mellem

søerne.

Ad 8

Fikseringen i fareboksen

begrænser i meget høj grad soens adfærdsmæssige muligheder. Soen kan ikke

bevæge

sig omkring, og hun er forhindret i at udføre sin normale redebygnings- og

faringsadfærd. Så længe det er tilladt at fiksere søer under faring, skal

fareboksen være stor nok til at rumme soens krop såvel i hvile som i

forbindelse

med positurskift.

En fikseret so i

fareboks har meget begrænset mulighed for kontakt med sine grise. I

kassestier

er der etableret en varmekilde til grisene væk fra, hvor soen ligger. Det er

velkendt, at soen forsøger at orientere sig mod grisene, når de ligger ved

varmekilden. Soen lader således til at være motiveret for kontakt med sine

grise, men adskillige undersøgelser har vist, at moder-afkom-samspillet

påvirkes

af fikseringen af soen. Det er således klart, at fikseringen har alvorlige

konsekvenser

for kontakten mellem soen og pattegrisene, hvilket påvirker både soens og

hendes pattegrises velfærd negativt.

Der skal fortsat

målrettet arbejdes på at udvikle et system til løse farende søer, der tager

hensyn til såvel soens velfærd som pattegrisenes overlevelse og velfærd. Soen

skal i god tid før faring indsættes i farestalden, og den skal have et blødt

leje, der minimerer risikoen for udvikling af skuldersår. Der skal dog være

mulighed for at benytte farebokse op til 2 uger efter faring.

Ad 9

Søer skal have fri afgang

til grovfoder og rimelige mængder halm, og de skal have adgang til velegnede

redematerialer, så de har mulighed for at udføre redebygningsadfærd op til

faringen. Det betyder bl.a., at gødningssystemerne fremover skal bygges

således,

at de kan håndtere grovfoder, halm og redematerialer.

Ad 10

Aflastningsstier skal for

besætninger på over 300 søer indrettes i et separat staldafsnit, der

minimerer

risikoen for smittespredning og sikrer relevant og effektiv behandling af

syge

og tilskadekomne dyr i mere skånsomme omgivelser.

Gældende lovgivning

Lov om indendørshold af drægtige søer og gylte

§ 5. Søer og gylte skal

senest 4 uger efter løbning og indtil 7 dage før forventet faring være

løsgående

i løsdriftssystemer i større eller mindre grupper. ( ).

§ 7. Hvor drægtige søer

og gylte holdes i enkeltdyrsbokse i de første 4 uger efter løbning, skal der

være mindst

90 cm

fast gulv målt fra krybbens bagkant. Boksene

skal være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig samt hvile og rejse

sig uden besvær.

§ 9. Drægtige søer og

gylte skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet

manipulerbart

materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale.

§

9 a. Drægtige søer og gylte skal have adgang til

en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med højt

fiberindhold,

der kan give mæthedsfølelse og opfylde deres behov for at tygge.

Bekendtgørelse om beskyttelse af svin

§ 11. Svin, som skal

holdes i flok, men som er syge eller skadede, kan opstaldes midlertidigt i

sygestier, herunder i individuelle stier. ( ).

§ 12. Svinestalde skal

være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig samt hvile og rejse sig

uden besvær. ( ).

§ 21. Efter fravænning og

indtil løbning skal hver so have adgang til en tilstrækkelig mængde halm,

fyldigt foder eller andet foder med højt fiberindhold, der kan give

mæthedsfølelse og opfylde soens behov for at tygge.

§ 31. Hvis der anvendes

en fareboks, skal pattegrisene have tilstrækkelig plads til at die uden

vanskelighed.

Skriftlig fremsættelse

Kristen Touborg

(SF):

Som ordfører for

forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om bedre velfærd for søer og pattegrise i

svineproduktion.

(Beslutningsforslag nr. B

127).

Jeg henviser i øvrigt til

de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets

velvillige

behandling.

Lignende dokumenter