Forslag til folketingsbeslutning om bedre velfærd for søer og pattegrise i svineproduktion
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 18. april 2006 af
Kristen Touborg (SF), Jens Peter Vernersen (S),
Ole Glahn (RV) og Per Clausen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om
bedre velfærd for søer og pattegrise i svineproduktion
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte de nødvendige
lovforslag og foretage de nødvendige ændringer i administrative forskrifter
m.v. med henblik på at skabe bedre betingelser for søerne i svineproduktionen
ved at stille følgende krav inden den 1. januar 2007:
1.
Der skal dagligt
tildeles minimum ½ kg halm eller lignende materiale pr. so.
2.
Bokse til søer skal
være så store, at soen har et frit råde- og bevægelsesrum såvel i længden som
i
bredden.
3.
Sygestier skal altid
være tilgængelige for syge og tilskadekomne søer.
4.
Praksis ved
halekupering af svin skal strammes op.
5.
4 ugers fravænning
af smågrise skal være minimum.
6.
En uvildig dyrlæge
skal forhåndsgodkende ny- og tilbygninger af sostalde.
Læs alt
Med det formål at sikre søers velfærd pålægger Folketinget
regeringen at tage følgende initiativer inden den 1. januar 2009:
7.
Søer skal have fri
adgang til grovfoder af god kvalitet svarende til reglerne i den økologiske
svineproduktion.
Halm medregnes ikke som grovfoder til enmavede dyr.
Med det formål at sikre søers velfærd pålægger Folketinget
regeringen at tage følgende initiativer inden den 1. januar 2011:
8.
Søerne skal i hele
deres cyklus være frie, så de kan udøve deres naturlige adfærd. Dog skal der
være mulighed for at benytte farebokse i op til 2 uger efter faring.
9.
Gødningssystemerne
skal kunne håndtere halm og lignende materialer.
10.
Sygestier til syge og
tilskadekomne dyr skal etableres i separate staldafsnit ved produktion med
mere
end 300 søer.
Bemærkninger til
forslaget
Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag
nr. B 82 fra folketingsåret 2004-05, 2. samling (se Folketingstidende
2004-05,
2. samling, forhandlingerne side 4105 og tillæg A side 7254 og 7258) og af
beslutningsforslag
nr. B 75 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling (se Folketingstidende
2004-05,
1. samling, tillæg A side 4127 og 4131).
Begrundelse
Rapporten
»Velfærdsproblemer hos de danske søer« dokumenterer en lang række
velfærdsproblemer
for de danske søer. Oplysningerne er alarmerende, og enkelte hovedtal fra
rapporten om de 1,13 millioner søer viser bl.a.:
–
De
drægtige søer sulter. De får kun halvdelen af, hvad de kunne spise, hvis de
havde fri adgang til foder. De drægtige søer er konstant sultne.
–
56
pct. af søerne har mavesår eller mavesårsrelaterede maveforandringer.
–
25
pct. af alle selvdøde dyr døde af organdrejninger. Organdrejninger er en
pludselig drejning af de indre organer, hvorved soen dør af enten indre
blødninger eller cirkulationsforstyrrelser.
–
Benproblemer
er den hyppigste årsag til selvdøde søer, eller at søer bliver aflivet.
Skader
på benene kan føre til halten, og det er forbundet med store smerter.
–
12
pct. af søerne kommer aldrig til slagtning, men sendes til destruktion. Dette
tal er kraftigt stigende. I 1998 var det kun ca. 4 pct., der blev sendt til
destruktion.
Søerne er selvdøde eller aflivet, bl.a. på grund af sygdomme og benproblemer.
–
Alt
for mange syge søer bliver ikke behandlet. Det understreges også af den
seneste
opgørelse fra fødevareregionernes velfærdskontrol.
–
Søerne
er for store til at være i både fareboksene og hvile/ædeboksene. Søerne er
siden 1986 blevet ca. 10 pct. længere og bredere og næsten 30 pct. tungere.
Men
størrelsen på boksene er ikke øget i samme takt, så søerne kan derfor ikke
være
i bl.a. fareboksen.
–
Op
til 30 pct. af søerne bliver udsat for bid i skamlæberne.
Eksemplerne understreger
nødvendigheden af at igangsætte initiativer, der præciserer den gældende
lovgivning.
Loven skal være præcis og ikke åben for fortolkning, så det sikres, at loven
virker efter hensigten. F.eks. skal svinestaldene ifølge gældende
lovgivning være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig samt hvile og
rejse sig uden besvær. Rapporten »Velfærdsproblemer hos de danske søer«
dokumenterer imidlertid klart, at fare- og æde/hvilebokse til søer er alt for
små til, at søerne kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær.
Ad 1
I stalde etableret efter
den 15. maj 2003 skal drægtige søer have adgang til en tilstrækkelig mængde
halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for
beskæftigelses- og rodemateriale. I stalde, som er opført inden 2003, skal
kravet dog først opfyldes fra den 1. januar 2013. Lovens formulering er åben
for fortolkninger, idet det ikke er angivet, hvad der udgør en tilstrækkelig
mængde, ligesom det heller ikke anføres, hvornår søernes behov anses for
opfyldt.
Lovkravet tolkes ifølge
Landsudvalget for Svin således, at kravet om adgang til rodematerialer er
opfyldt i stalde, hvor der tildeles halm som strøelse på det faste eller
drænede gulv, og halmen på gulvet kan på en og samme gang opfylde kravet om
permanent adgang til rode- og beskæftigelsesmaterialer, kravet om halm som
fodermiddel, der kan give mæthed til næste fodring, og kravet om et strøet
leje.
Eksempler fra systemer
med begrænset brug af halm (dvs. ikke dybstrøelse) viser, at der bruges
mellem
60 og
300 g
halm per stiplads om dagen, hvilket må anses for en meget begrænset mængde,
som
kun svarer til, hvad søerne æder på kort tid. Det forekommer derfor
usandsynligt, at halmtildeling i disse størrelsesordener på en og samme tid
kan
opfylde kravet om permanent adgang til rode- og beskæftigelsesmaterialer,
kravet om halm som fodermiddel, der kan give mæthed til næste fodring, og
kravet om et strøet leje.
Drægtige søer skal derfor
dagligt have tildelt minimum ½ kg halm eller lignende materiale pr. so.
Ad 2
Avlen for tilvækst og
kødprocent hos slagtesvin har medført, at søer siden 1986 er blevet omkring
10 pct. længere og bredere og næsten 30 pct. tungere. 95 pct. af
søerne ligger ved flytning fra drægtighedsstald til farestald inden for en
længde på
2 m
og
en bredde over skulderen på
0,47 m, mens 5 pct. af søerne er henholdsvis længere
og/eller bredere.
Den øgede kropsstørrelse
har store negative velfærdsmæssige konsekvenser for søerne, fordi
dimensionering
af det inventar, de opstaldes i, ikke løbende er blevet tilpasset søernes
faktiske størrelse. Såvel bokse til farende og diegivende søer som bokse til
drægtige fikserede søer og goldsøer og bokse til løsgående søer er alt for
små
i forhold til søernes fysiske kropstørrelse. De små bokse forhindrer søerne
i,
som det er fastsat i lovgivningen, at kunne rejse sig, lægge sig og hvile
uden
besvær.
Det er velfærdsmæssigt
helt uacceptabelt, at inventar til søer ikke er dimensioneret i forhold til
søernes faktiske størrelse og hensynet til, at de uhindret skal kunne rejse
og
lægge sig og hvile uden besvær. Derfor skal der indføres krav om minimum
råderum omkring soen, så det sikres, at der er plads til soen i boksen.
Ad 3
I systemer med løse søer
i grupper er der behov for at have aflastningsstier til minimum 5 pct. af
søerne, så der er mulighed for at tage skadede og syge søer ud af flokken til
aflastning og behandling i en sti med god plads og strøelse. Mange
besætninger
har imidlertid alt for få eller slet ingen aflastningsstier til deres søer.
Resultatet er, at svækkede søer enten må blive i flokken eller sættes ud på
et
gangareal, hvor der ikke er mulighed for at pleje dem ordentligt.
Ad 4
Praksis ved halekupering
af svin skal strammes op. Reglerne om halekupering kræver dokumentation for,
at
der på bedriften er sket skader på halen som følge af, at kupering ikke er
foretaget, og at der, inden halekupering foretages, skal være forsøgt
foranstaltninger for at forhindre halebidning under hensyntagen til miljøet
og
besætningsgraden. I praksis foretages der dog alt for mange halekuperinger af
smågrise, sandsynligvis 90-95 pct.
Ad 5
I bekendtgørelsen om
beskyttelse af svin § 33 fastlægges det, at pattegrise ikke må fravænnes fra
soen, før de er mindst 28 dage gamle (4 uger). Men der er også et stk. 2 til
§
33, som tillader, at grise kan fravænnes tidligere (ved 21 dage), hvis de
flyttes over i en klimastald, hvilket netop er, hvad der sker mange steder.
Forslaget lægger op til, at alle pattegrise først skal fravænnes efter 4
uger.
Ad 6
For at sikre, at
dyrevelfærden ved ny- og tilbygninger af sostalde indarbejdes i
projekteringsfasen, skal en uvildig dyrlæge fra f.eks. fødevareregionerne
forhåndsgodkende byggeriet.
Ad 7
Det er et lovmæssigt krav,
at alle svin har adgang til foder, der passer til deres alder og vægt samt
adfærdsmæssige
og fysiologiske behov af hensyn til deres velfærd og sundhed. Dette
harmonerer
dårligt med den høje forekomst af mavesår eller ar efter mavesår blandt
slagtesøer sammenholdt med, at man i mange år har været vidende om, at
mavesår
i høj grad skyldes den måde, der fodres på.
Den altdominerende årsag
til mavesår er længerevarende fodring med fintformalet strukturløst foder.
Drægtige søer fodres
restriktivt, hvilket betyder, at søerne kun får halvdelen af den mængde
foder,
de ville æde, hvis de havde fri adgang til foderet. Det betyder, at søerne
ikke
bliver mætte, men er sultne en stor del af tiden. For sultne søer er foder en
begrænset ressource, som de vil slås om, og restriktiv fodring øger risikoen
for aggression blandt søerne.
Det blev i 2003 et
lovkrav, at søer og gylte i løbe- og drægtighedsstalden skal have adgang til
en
tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med højt fiberindhold,
der
kan give mæthedsfølelse og opfylde søernes behov for at tygge.
Lovkravet tolkes
imidlertid således, at kravet om mæthedsfølelse kan opfyldes ved, at søerne
får
en tilstrækkelig mængde halm på gulvet, og ifølge tolkningen af loven kan
halmen på en og samme tid opfylde kravene om strøelse i lejet, permanent
adgang
til rode- og beskæftigelsesmateriale og tildeling af foderfibre. Det er dybt
problematisk, at lovgivningen ikke nærmere præciserer, hvad der udgør en
tilstrækkelig mængde halm. Det er således ikke nærmere angivet, hvor meget
halm
søerne faktisk skal have, og der er en reel risiko for, at søerne kun får,
hvad
der må betragtes som en symbolsk mængde halm, der på ingen måde tilgodeser
deres behov for fyldigt foder.
Ved fri adgang for søerne
til grovfoder af god kvalitet kan de få foder, der gør dem mætte, uden at de
samtidig
bliver for fede. Dette praktiseres allerede i den økologiske svineproduktion,
hvor grovfoder defineres som f.eks. frisk grønt, hø, ensilage, rodfrugter,
løv
eller frugt- og grønsagsrester. Den øgede mæthedsfornemmelse opstår, fordi
der
i længere tid er et øget indhold i mave-tarm-kanalen, som fysisk og kemisk
stimulerer
receptorer i mavesækken og tolvfingertarmen. Herudover påvirkes hormoner og
andre stoffer, der regulerer sult og mæthed, fordi optagelsen fra tarmen sker
over længere tid. Grovfoderet har desuden positiv effekt på søernes
mave-tarm-sundhed, således at problemerne med mavesår bliver væsentlig færre.
Halm kan på grund af meget lav fordøjelighed ikke medregnes som grovfoder til
enmavede dyr, dog har bladdelen bjærget ved ribbehøst særdeles gunstig
virkning
for enmavede dyr.
Tildeling af grovfoder
reducerer endvidere aggression hos søer, fordi det gør dem mere mætte. Når
søerne er mætte, bliver foder ikke i samme omfang en begrænset ressource for
søerne, og de slås derfor ikke så meget om foderet. Det er imidlertid
vigtigt,
at også grovfoder tildeles på en måde, der begrænser konkurrencen mellem
søerne.
Ad 8
Fikseringen i fareboksen
begrænser i meget høj grad soens adfærdsmæssige muligheder. Soen kan ikke
bevæge
sig omkring, og hun er forhindret i at udføre sin normale redebygnings- og
faringsadfærd. Så længe det er tilladt at fiksere søer under faring, skal
fareboksen være stor nok til at rumme soens krop såvel i hvile som i
forbindelse
med positurskift.
En fikseret so i
fareboks har meget begrænset mulighed for kontakt med sine grise. I
kassestier
er der etableret en varmekilde til grisene væk fra, hvor soen ligger. Det er
velkendt, at soen forsøger at orientere sig mod grisene, når de ligger ved
varmekilden. Soen lader således til at være motiveret for kontakt med sine
grise, men adskillige undersøgelser har vist, at moder-afkom-samspillet
påvirkes
af fikseringen af soen. Det er således klart, at fikseringen har alvorlige
konsekvenser
for kontakten mellem soen og pattegrisene, hvilket påvirker både soens og
hendes pattegrises velfærd negativt.
Der skal fortsat
målrettet arbejdes på at udvikle et system til løse farende søer, der tager
hensyn til såvel soens velfærd som pattegrisenes overlevelse og velfærd. Soen
skal i god tid før faring indsættes i farestalden, og den skal have et blødt
leje, der minimerer risikoen for udvikling af skuldersår. Der skal dog være
mulighed for at benytte farebokse op til 2 uger efter faring.
Ad 9
Søer skal have fri afgang
til grovfoder og rimelige mængder halm, og de skal have adgang til velegnede
redematerialer, så de har mulighed for at udføre redebygningsadfærd op til
faringen. Det betyder bl.a., at gødningssystemerne fremover skal bygges
således,
at de kan håndtere grovfoder, halm og redematerialer.
Ad 10
Aflastningsstier skal for
besætninger på over 300 søer indrettes i et separat staldafsnit, der
minimerer
risikoen for smittespredning og sikrer relevant og effektiv behandling af
syge
og tilskadekomne dyr i mere skånsomme omgivelser.
Gældende lovgivning
Lov om indendørshold af drægtige søer og gylte
§ 5. Søer og gylte skal
senest 4 uger efter løbning og indtil 7 dage før forventet faring være
løsgående
i løsdriftssystemer i større eller mindre grupper. ( ).
§ 7. Hvor drægtige søer
og gylte holdes i enkeltdyrsbokse i de første 4 uger efter løbning, skal der
være mindst
90 cm
fast gulv målt fra krybbens bagkant. Boksene
skal være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig samt hvile og rejse
sig uden besvær.
§ 9. Drægtige søer og
gylte skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet
manipulerbart
materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale.
§
9 a. Drægtige søer og gylte skal have adgang til
en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med højt
fiberindhold,
der kan give mæthedsfølelse og opfylde deres behov for at tygge.
Bekendtgørelse om beskyttelse af svin
§ 11. Svin, som skal
holdes i flok, men som er syge eller skadede, kan opstaldes midlertidigt i
sygestier, herunder i individuelle stier. ( ).
§ 12. Svinestalde skal
være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig samt hvile og rejse sig
uden besvær. ( ).
§ 21. Efter fravænning og
indtil løbning skal hver so have adgang til en tilstrækkelig mængde halm,
fyldigt foder eller andet foder med højt fiberindhold, der kan give
mæthedsfølelse og opfylde soens behov for at tygge.
§ 31. Hvis der anvendes
en fareboks, skal pattegrisene have tilstrækkelig plads til at die uden
vanskelighed.
Skriftlig fremsættelse
Kristen Touborg
(SF):
Som ordfører for
forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om bedre velfærd for søer og pattegrise i
svineproduktion.
(Beslutningsforslag nr. B
127).
Jeg henviser i øvrigt til
de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets
velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om bedre velfærd for søer og pattegrise i svineproduktionen Retsinformation · 21. november 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af søers skuldersår Retsinformation · 30. marts 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod fiksering af søer under faring og diegivning Retsinformation · 5. november 2008
- Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise Retsinformation · 27. marts 2026
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af fravænningsalderen for pattegrise fra 3 til 4 uger Retsinformation · 13. juni 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om forbedret dyrevelfærd for søer med henblik på øget trivsel og overlevelse i danske svinestalde Retsinformation · 5. oktober 2023