Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af søers skuldersår
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 30. marts 2007 af Ole Glahn (RV),
Kirsten Brosbøl (S), Christian H. Hansen (DF),
Kristen Touborg (SF) og Per Clausen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om
bekæmpelse af søers skuldersår
Med det formål at bekæmpe søers skuldersår pålægger Folketinget
regeringen senest den 1. november 2007 at fremsætte et lovforslag, der sikrer
følgende:
1.
At søerne har et blødt leje, eksempelvis en gummimåtte eller
halm.
2.
At der er tilstrækkeligt med sygestier, dog mindst 5 pct. af det
samlede antal stipladser, bl.a. til søer med begyndende skuldersår (grad 1 og
2). Sygestier etableres i løbet af en overgangsperiode.
3.
At svineproducenter, der vedtager bøde eller får en dom for at
have dyr med skuldersår, bliver pålagt at tage de nødvendige initiativer, så
skuldersår undgås, og at Fødevareregionen gennemfører en opfølgende kontrol i
en periode, indtil der ikke har været skuldersår på bedriften i 3 måneder.
4.
At Fødevarestyrelsen og politiet foretager en disciplinær
udredning i relation til dyreværnslovens § 20 for de privatpraktiserende
dyrlæger, der er ansvarlige for den månedlige sundhedsrådgivning i
besætninger,
hvor producenten er anmeldt til politiet for overtrædelser af
dyrevelfærdsbestemmelser.
5.
At dyrlæger på samlestederne får pligt til at sende søer, hvor
Læs alt
der er mistanke om skuldersår, til nærmeste soslagteri.
Regeringen pålægges
samtidig inden den 1. november 2007 at fremkomme med forslag til følgende:
6.
Hvordan der kan indføres kontrol med de døde søer med skuldersår, der
afleveres på destruktionsanstalterne.
7.
Hvordan der kan indføres en klippekortordning for svineproducenter, som
overtræder reglerne ved at have svin med skuldersår af grad 3 og 4.
Bemærkninger til
forslaget
Almindelige
bemærkninger
Fødevarestyrelsen har
anmeldt 335 svineproducenter til politiet i 2006. I 2005 blev der anmeldt 25
skuldersår, dvs. åbne sår med skader på vævet, og hvor man ligefrem kan se
soens skulderknogle. Det er meget smerte- og lidelsesfuldt for soen. Det er
kun
de mest alvorlige skuldersår, der fører til politianmeldelser, og antallet af
politianmeldelser viser kun toppen af isbjerget ved et meget alvorligt
dyreværnsmæssigt problem. Det er en alarmerede udvikling, og
beslutningsforslaget tager sigte på at vende denne udvikling.
Søernes skuldersår har
været veldokumenteret siden 2001. Branchen har taget en lang række
initiativer
bl.a. i form af omfattende oplysningskampagner over for svineproducenterne.
De
privatpraktiserende dyrlægers månedlige sundhedsvurderinger på besætningerne
har heller ikke vist sig som et egnet middel til at foretage det nødvendige
tilsyn og kontrol og forebyggende indsats, da kontrollen og tilsynet ikke er
uafhængigt af producenten. Fødevarestyrelsens dyrevelfærdsrejsehold har langt
fra tilstrækkelige ressourcer til at kunne løse deres opgave. Der går i
gennemsnit 20 år mellem kontrolbesøgene. De hidtidige initiativer har med
andre
ord været helt utilstrækkelige.
På baggrund af den
seneste debat om søers skuldersår har Landbrugsraadet, Dansk Svineproduktion
og
Den Danske Dyrlægeforening indgået en aftale om at gennemføre en fælles
handlingsplan for indsatsen mod skuldersår hos danske søer. Som et led i
handlingsplanen har Dansk Svineproduktion udsendt informationsmaterialet
»10-punktsplan
til håndtering af skuldersår« til alle svineproducenter. Handlingsplanen
omfatter følgende hovedpunkter:
–
Faste rutiner for den løbende kontrol af
søer (for at forhindre skuldersår).
–
Indsats på fodringsområdet, så
huldstyringen (huld: grisens fedtlag) bliver bedre.
–
Fokus på staldindretning.
–
Information om anvendelsen af hjælpemidler,
herunder gummimåtter.
–
Procedurer for behandling af dyr med
skuldersår.
–
Systemer til udpegning af besætninger med
risikodyr og særlige problemer.
Eftersom der har været viden om skuldersår siden 2001, undrer
forslagsstillerne sig over, at der ikke allerede er indført »faste rutiner
for
den løbende kontrol af søer (for at forhindre skuldersår)« og »systemer til
udpegning af besætninger med risikodyr og særlige problemer«. De kunne have
været indført allerede i 2001, hvor man første gang havde en videnskabelig
dokumentation af problemet.
Landbrugsraadet, Dansk Svineproduktion og Den Danske
Dyrelægeforening vil give »information om anvendelsen af hjælpemidler,
herunder
gummimåtter«, men forslagsstillerne undrer sig over, at der i forbindelse med
de stort anlagte informationskampagner ikke allerede er informeret herom.
Problemet er, at informationskampagner ikke forpligter svineproducenterne. Og
i
hele perioden har der været »fokus på staldindretning«, men det er meget
uforpligtende – for såvel branchen som for den enkelte svineproducent.
Og endelig
er der allerede indført »procedurer for behandling af skuldersår«, men
problemet er grundlæggende, at der ikke er det nødvendige antal sygestier, og
at procedurerne ikke følges af alle svineproducenter. Branchens og
dyrlægernes
handlingsplan er således både for sen og helt utilstrækkelig.
På baggrund af overstående tager beslutningsforslaget sigte på
at sikre, at de mest nødvendige påkrævede initiativer til bekæmpelse af søers
skuldersår tages. Dette vil skabe større dyrevelfærd, men det vil også gavne
svinebranchen, at der gribes ind over for de få svineproducenter, som
overtræder reglerne.
Bemærkninger til
forslagets enkelte punkter
Ad 1 og
2
Det er først og fremmest
vigtigt at forebygge, at søer udvikler skuldersår. Hertil er det helt
nødvendigt,
at søer hele tiden har adgang til et blødt leje, så de beskyttes mod det bare
betongulv. Derudover skal der være et tilstrækkeligt antal sygestiger til
rådighed, således at søer med begyndende skuldersår (grad 1 og 2) hurtigt kan
blive helbredt. For at sikre, at der uanset besætningens størrelse er
kapacitet
til syge dyr, skal sygestierne mindst udgøre 5 pct. af det samlede antal
stipladser. Sygestierne etableres i løbet af en overgangsperiode.
Ad 3
Det er ligeledes
essentielt for forebyggelsen af skuldersår, at indsatsen øges ved de
bedrifter,
hvor der er begrundet mistanke om problemet. Således skal de
svineproducenter,
der vedtager bøde eller får en dom for at have dyr med skuldersår, pålægges
at
tage de nødvendige initiativer, så skuldersår undgås. Samtidig skal
Fødevareregionen gennemføre en opfølgende kontrol på bedriften i en periode,
indtil der ikke har været skuldersår i besætningen i 3 måneder. De eventuelle
ekstra omkostninger skal finansieres i forbindelse med forhandlingerne
med
familie- og forbrugerministeren om veterinærkontrollens fremtid, såfremt det
ikke er muligt, at omkostningerne bæres af de svineproducenter, der
vedtager bøde eller får en dom for at have dyr med skuldersår.
Ad 4
Desuden skal
Fødevarestyrelsen og politiet foretage en opfølgning i forhold til den
privatpraktiserende dyrlæge, der er ansvarlig for den månedlige
sundhedsrådgivning. Det skal ske i form af en disciplinær udredning i
relation
til dyreværnslovens § 20, der forpligter dyrlægen til at foretage
politianmeldelse, hvis søerne har alvorlige skuldersår. De
privatpraktiserende
dyrlæger er helt afhængige af svineproducenterne, og hvis den
privatpraktiserende dyrlæge anmelder svineproducenten til politiet, er der
stor
risiko for at miste svineproducenten som kunde. Derfor er der en risiko for,
at
den privatpraktiserende dyrlæge ikke lever op til dyreværnslovens § 20.
Fødevarestyrelsen skal undersøge, om det er tilfældet i den disciplinære
udredning.
Ad 5
Der bliver sendt langt
flere søer til eksport end tidligere, og derfor er der stadig flere søer, der
ikke føres tilsyn med. I de seneste 10 år var tallene:
År
Antal søer til eksport
2006
155.795
2005
159.761
2004
133.711
2003
138.761
2002
126.726
2001
107.357
2000
125.326
1999
120.497
1998
112.152
1997
73.721
1996
61.827
Kilde: Danish Meat
Association.
Derfor skal der indføres
et langt bedre tilsyn på samlestederne, hvor søerne transporteres videre til
Tyskland. Inden søerne eksporteres, bliver de synet af dyrlæger, der
vurderer,
om de er egnet til transport. Det er denne kontrol, der skal strammes markant
op på. Dyrlægerne skal have pligt til at sende søerne til slagtning på et
dansk
slagteri, når de har mistanke om, at søerne har haft skuldersår af grad 3 og
4,
med henblik på at der rejses en eventuel dyreværnssag.
Ad 6
Der bliver ligeledes
indleveret langt flere søer til destruktion end tidligere. I TV 2 Nyhederne
den
6. marts 2007 erkendte formanden for Danske Slagterier, Bent Claudi Lassen,
at
svineproducenterne sender søer med skuldersår til destruktionsanstalterne for
at undgå, at de bliver anmeldt til politiet på slagteriet. Derfor er det et
klart formål med dette beslutningsforslag dels at forbedre forebyggelsen og
dels at skærpe tilsynet, så svineproducenterne ikke undgår kontrol.
Udviklingen
med hensyn til indleverede søer til destruktionsanstalterne har været:
År
Antal søer til destruktion
2006
169.499
2005
164.105
2004
163.117
2003
147.671
2002
137.253
2001
127.080
2000
122.716
1999
119.794
1998
112.331
1997
96.166
1996
82.979
Kilde: Fødevarestyrelsen.
Opgørelserne viser en
stærkt problematisk udvikling i antallet af aflivede søer. På
destruktionsanstalterne føres intet tilsyn og kontrol. Vi kender derfor ikke
til
søernes tilstand på det tidspunkt, hvor de blev aflivet. Derfor pålægger
forslagsstillerne regeringen at redegøre for, hvordan
der kan indføres kontrol med de døde søer med skuldersår, der afleveres
på destruktionsanstalterne.
Stigningen i antallet
søer, der sendes til destruktion, samtidig med det stigende antal søer, der
eksporteres, sættes yderligere i relief af, at antallet af søer i samme
periode
er faldet fra 1,143 mio. søer i 2004 til 1,123 mio. søer i 2006.
Ad 7
Endelig ønsker
forslagsstillerne at indføre langt mere konsekvens i systemet, således at der
gribes ind over for de producenter, der gentagne gange overtræder reglerne om
skuldersår af grad 3 og 4. Hvis man gang på gang overtræder reglerne, skal
det
have konsekvenser for retten til erhvervsmæssigt at holde dyr. Det vil først
og
fremmest gavne dyrevelfærden, men herudover vil det gavne svinebranchen som
helhed, fordi de få svineproducenter, der tilsidesætter dyrevelfærden i
produktionen, skader hele erhvervet.
Derfor pålægges
regeringen at undersøge, hvordan der kan indføres en klippekortordning for
svineproducenter, som overtræder reglerne ved at have svin med skuldersår af
grad 3 og 4. Når resultatet af undersøgelsen foreligger, kan der tages
stilling
til, om der skal indføres en klippekortordning for bedrifter med søer med
skuldersår
af grad 3 og 4, således at landmanden ved gentagne overtrædelser kan fratages
retten til at holde svin.
Skriftlig fremsættelse
Ole Glahn
(RV):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om bekæmpelse af søers skuldersår.
(Beslutningsforslag nr. B 146).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Folketingsbeslutning om bekæmpelse af søers skuldersår Retsinformation · 29. maj 2007
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af søers skuldersår Retsinformation · 25. maj 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om bedre velfærd for søer og pattegrise i svineproduktion Retsinformation · 18. april 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om bedre velfærd for søer og pattegrise i svineproduktionen Retsinformation · 21. november 2006
- Afgørelse om krydsoverensstemmelse for 2014 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 21. april 2016
- Stadfæstelse af indskærpelse i sag om manglende passende behandling og isolering i sygesti af so med skuldersår i Aalborg Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 14. marts 2024