1996 BSF 77 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ARBEJDSMILJØUNDERVISNING OG -UDDANNELSE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte forslag vedrørende
arbejdsmiljøundervisning og arbejdsmiljøuddannelse efter følgende principper:
1. Arbejdsmiljøundervisning i skole- og faguddannelser
I alle skole- og faguddannelser skal indarbejdes en relevant, obligatorisk
arbejdsmiljøundervisning.
2. Virksomhedsrettet arbejdsmiljøuddannelse
Den virksomhedsrettede arbejdsmiljøuddannelse styrkes på følgende områder:
Den nuværende 32 timers § 9-sikkerhedsuddannelse for medlemmer af
sikkerhedsgruppen udvides til 40 timer og udstrækkes til at omfatte alle
områder, således at henholdsvis selvstudium og 16-timers-kurser afskaffes
inden for bl.a. administration og butik.
Der etableres et obligatorisk brancherettet overbygningskursus til §
9-uddannelsen.
Endvidere indføres der en obligatorisk grunduddannelse for virksomhedernes
sikkerhedsledere.
Som betingelse for at måtte beskæftige ansatte skal alle ledere i
momsregistrerede virksomheder have gennemgået en af Arbejdstilsynet fastsat
uddannelse i arbejdsmiljøledelse.
3. Uddannelse af arbejdsmiljøprofessionelle
Der oprettes en skole til uddannelse af arbejdsmiljøprofessionelle.
Bemærkninger til forslaget
I regeringens handlingsprogram »Rent arbejdsmiljø inden år 2005«
står der i afsnittet Uddannelse og information bl.a.:
»Regeringen lægger vægt på, at den brede opbakning i
arbejdsmiljøarbejdet i de kommende år yderligere styrkes. Ud fra en vurdering
af niveauet af undervisningen i arbejdsmiljø skal der gøres en ekstra indsats
på alle niveauer for at udvikle og udbygge undervisningen i arbejdsmiljø. I
den forbindelse understreges behovet for en yderligere prioritering af
arbejdsmiljøundervisningen på de højere læreanstalter - ikke mindst på de
teknisk orienterede læreanstalter.
Læs alt
Særligt bør der dog sættes ind på en styrkelse af uddannelse af børn og
unge, så børn og unge på et tidligt tidspunkt rustes til deres møde med
eventuelle arbejdsmiljøproblemer i fritidsjob og senere hen på
arbejdsmarkedet.«
SF er enig i regeringens målsætning på dette område. Fornyelse inden for
uddannelserne er erfaringsmæssigt en træg proces. Derfor haster det med at
komme i gang, for at uddannelsesinitiativer kan komme til at spille en aktiv
rolle i virkeliggørelsen af regeringens handlingsprogram.
Arbejdsmiljøindsatsen kan ikke køres af eksperter, ledere og
medarbejderrepræsentanter alene. De bliver isolerede, hvis ikke alle har
viden og muligheder for at være med. Med en udvikling, hvor uddelegering af
ansvar på arbejdspladserne er stigende, bliver det mere og mere afgørende, at
den enkelte er arbejdsmiljøbevidst.
I mange uddannelser af faglærte og specialarbejdere er undervisningen i
arbejdsmiljø valgfri, og undervisningsmaterialet er ofte ikke ajourført.
I dag er arbejdsmiljøundervisning helt eller delvis fraværende ved alle
højere uddannelser, f.eks. ved uddannelsen af ingeniører og arkitekter,
faggrupper, der i deres kommende erhverv typisk får stor indflydelse på
udformning af arbejdspladser.
Styrkelsen af arbejdsmiljøundervisningen bør bl.a. ske ved, at relevant
arbejdsmiljøundervisning gøres obligatorisk i alle uddannelser og
efteruddannelser, og at lærerne får den nødvendige efteruddannelse.
SF finder ikke, at f.eks. Undervisningsministeriets læseplan 1995
vedrørende arbejdskendskab er et eksempel på relevant
arbejdsmiljøundervisning.
Ministeriets forståelse af emnet arbejdsmiljø afspejles i placeringen
under afsnittet Miljø og ressourcer, hvor emnet er omtalt med følgende 2
pinde:
- sikkerhed på arbejdspladsen
- offentlige arbejdsmiljøindsatser
Derudover nævnes det, at »reglerne, der gælder for et godt
arbejdsmiljø, skal gennemgås«.
Relevant arbejdsmiljøundervisning i folkeskolen og på gymnasier/hf bør
bl.a. omfatte området fritidsjob, som foreslået i regeringens
handlingsprogram, samt elevernes (og måske lærernes og andre ansattes)
arbejdsmiljøforhold på skolen, ligesom undervisningen bør bibringe eleverne
et realistisk billede af arbejdsmiljøforholdene på arbejdsmarkedet i øvrigt.
Af SIO-perspektivudvalgets anbefalinger pkt. 3 og 13, som er tiltrådt i
regeringens handlingsprogram »Rent arbejdsmiljø inden år 2005«
fremgår det bl.a.:
»De overordnede principper for uddannelse af
sikkerhedsorganisationens medlemmer anbefales ændret og udviklet således, at
uddannelse i højere grad tilpasses de arbejdsmiljømæssige forhold, der er
inden for de enkelte brancher og sektorer, og således at uddannelsen har som
målsætning at styrke sikkerheds- og sundhedsfunktion.
Sikkerhedsorganisationen inddrages i og samarbejder med virksomhedens
ledelse om at opfylde kravet om vurdering af sikkerheds- og
sundhedsforholdene på virksomheden, jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse om
arbejdets udførelse, § 4.«
SF er enig i regeringens målsætning på dette område. Virksomhedernes
sikkerhedsorganisation er efter SF's opfattelse både det mest centrale og det
svageste led i arbejdsmiljøapparatet og derfor det sted, hvor det umiddelbart
vil have den største effekt at sætte ind, også med øget uddannelse.
Vedrørende de nuværende § 9-kurser er det helt uholdbart, at
sikkerhedsrepræsentanterne inden for f.eks. administration og butik er
henvist til henholdsvis selvstudium og 16-timers-kurser. Desuden er der især
mange arbejdsledere, der helt »sniger« sig uden om § 9-uddannelsen,
hvorfor kontrollen bør styrkes.
Det er almindeligt kendt, at en § 9-uddannelse af 4 dages varighed ikke er
tilstrækkelig, når der skal udføres mere omfattende forebyggelsesarbejde.
Derfor bør der snarest oprettes en overbygningsuddannelse.
Når regeringen i sit handlingsprogram peger på arbejdspladsvurderingen som
det centrale værktøj for sikkerhedsorganisationen, bør overbygningen på §
9-uddannelsen samtidig rettes herimod.
Endvidere er det uholdbart, at der ikke er noget krav om obligatorisk
grunduddannelse af virksomhedernes sikkerhedsledere. På trods af at
sikkerhedslederen er den centrale person i virksomhedernes
arbejdsmiljøindsats, anvendes sikkerhedslederjobbet ofte som retrætejob for
ledere, der kun er selvlærte i arbejdsmiljø.
Mange arbejdsmiljøtiltag i virksomhederne strander på, at ledelsen ikke
har forstand på arbejdsmiljø. Også hvor viljen er til stede, mangler der
oftest indsigt af virksomhedens beslutningstagere. Dette understøttes af en
offentliggjort undersøgelse fra Miljøministeriet, hvoraf det fremgår, at over
70 pct. af virksomhederne gerne vil lave en mere grøn produktion, men de har
ikke erfaring og uddannelse til at gennemføre ændringerne.
Derfor foreslås det, at der ved lov indføres et »Grønt kort«
inden for arbejdsmiljøledelse som betingelse for at kunne beskæftige ansatte.
Dette grønne kort skal erhverves af alle chefer og ledere i momsregistrerede
virksomheder. Arbejdstilsynet skal udarbejde retningslinjerne herfor i
samarbejde med øvrige relevante myndigheder.
Det foreslås, at der udarbejdes en branchevis tidsplan for uddannelsens
ikrafttræden.
SF foreslår, at uddannelserne placeres på forskellige fag- og
erhvervsskoler landet over. Med fag- og erhvervsskoler tænkes f.eks. på
tekniske skoler og skoler for videregående uddannelser. Dette kunne samtidig
styrke det faglige miljø omkring sikkerhed og sundhed på de pågældende
skoler.
Efter SF's opfattelse er geografisk nærhed væsentlig for
kursusdeltagelsen, hvilket kun vanskeligt kan opfyldes med forslaget om
partsstyret efteruddannelse som foreslået i SIO-perspektivudvalget
anbefalinger. Ligeledes vil det kunne tilgodese uddannelsesbehovet for mange
faggrupper, som ikke selv magter at etablere sådanne uddannelser.
Uddannelsen kan modulopbygges som foreslået i regeringens
handlingsprogram, og forskellige skoler kunne også specialisere sig og udbyde
efteruddannelseskurser.
I regeringens handlingsprogram »Rent arbejdsmiljø inden år 2005«
fremgår det af afsnittet om Arbejdstilsynets samarbejde med virksomhederne,
bilag 5 - BST-perspektivudvalgets anbefalinger - samt afsnittet
»Initiativer fra organisationernes side« bl.a.:
»Målet er, at Arbejdstilsynets medarbejdere har et højt fagligt
niveau og bred viden om arbejdsmiljøets mangeartede problemfelter. Endelig
skal uddannelsesindsatsen sikre et højt serviceniveau i forhold til
virksomhederne.
BST-enhederne bør sikre, at der fortsat afsættes ressourcer til
personalets løbende udvikling af BST-faglige kvalifikationer. Personalet bør
have den nødvendige efteruddannelse.
Det moderne trepartssamarbejde kan også omfatte initiativer fra
arbejdsmarkeders parter, herunder aftale mellem arbejdsgiver- og
lønmodtagerorganisationer med henblik på en supplerende, særlig indsats på
arbejdsmiljøområdet.«
SF er enig i regeringens målsætning på dette område.
Uddannelsen i arbejdsmiljø består i dag hovedsagelig af »learning by
doing« og temadage samt korte kurser, som afholdes mange forskellige
steder. Men typisk afholder Arbejdstilsynet, BST og organisationerne
udddannelser hver for sig på trods af næsten ens faglige behov.
Med planerne om en mere ambitiøs indsats på arbejdsmiljøområdet er tiden
inde til at lave en grundlæggende uddannelse i arbejdsmiljø.
Der er brug for en egentlig arbejdsmiljøskole for dem, der arbejder
professionelt med arbejdsmiljø, bl.a. ansatte i BST, Arbejdstilsynet,
virksomhedernes sikkerhedsledere og organisationernes
arbejdsmiljøkonsulenter. Med den øgede rolle, som organisationerne er
tiltænkt i arbejdsmiljøindsatsen, må der bl.a. her været et stort udækket
uddannelsesbehov.
Arbejdsmiljøuddannelsen er tænkt som en flerårig grunduddannelse, hvor der
som adgangsbetingelse stilles krav om erhvervserfaring i f.eks. 5 år, samt et
udbud af efteruddannelseskurser.
I SIO-perspektivudvalgets anbefalinger pkt. 13, som er tiltrådt i
regeringens handlingsprogram »Rent arbejdsmiljø inden år 2005«
fremgår det bl.a.:
»Vedrørende uddannelse af sikkerhedsorganisationens medlemmer: Det
forventes, at denne omlægning kan ske, uden at den samlede økonomiske ramme
vil ændres væsentligt.«
At tro, at den nuværende § 9-uddannelse kan omlægges med henblik på at
løfte nye store opgaver og få store resultater uden at investere yderligere
økonomisk heri, er enten totalt naivt eller udtryk for, at man ikke mener
det, man skriver. Selvfølgelig vil en tidssvarende arbejdsmiljøuddannelse,
også for virksomhedernes sikkerhedsorganisation, koste penge. Men der skal
ikke forebygges mange arbejdsskader, før investeringen har tjent sig ind.
Forebyggelse af bare en kronisk rygskade kan finansiere adskillige
arbejdsmiljøkurser.
Skriftlig fremsættelse
Anne Baastrup (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om arbejdsmiljøundervisning og
-uddannelse.
(Beslutningsforslag nr. B 77).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og
anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Revisor ikke meddelt en frist til gennemførelse af den manglende efteruddannelse. (2013-0034041) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. november 2013
- Dispensation fra reglerne om sikkerhedsorganisation Retsinformation · 11. november 2002
- KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1153/2014 af 29. oktober 2014 om ændring af forordning (EF) nr. 198/2006 for så vidt angår oplysninger, der skal indsamles, samt krav til stikprøvemetode, præcision og kvalitet (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 29. oktober 2014
- Sikkerhedsorganisation - psykologisk rådgivning - frivillige ulønnede medarbejdere Retsinformation · 7. maj 2007
- KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/702 af 10. december 2020 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/2195 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 om Den Europæiske Socialfond for så vidt angår definitionen af standardskalaerne for enhedsomkostninger og faste beløb med henblik på Kommissionens refusion af udgifter til medlemsstaterne EU-lovgivning · 10. december 2020
- Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling gennem ændringer på arbejdsmiljøområdet Retsinformation · 4. oktober 2001