Spring til indhold

Retsinformation

1996 BSF 77 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ARBEJDSMILJØUNDERVISNING OG -UDDANNELSE

1996/1 BSF 77Beslutningsforslag som fremsatFolketinget10. december 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte forslag vedrørende

arbejdsmiljøundervisning og arbejdsmiljøuddannelse efter følgende principper:

1. Arbejdsmiljøundervisning i skole- og faguddannelser

I alle skole- og faguddannelser skal indarbejdes en relevant, obligatorisk

arbejdsmiljøundervisning.

2. Virksomhedsrettet arbejdsmiljøuddannelse

Den virksomhedsrettede arbejdsmiljøuddannelse styrkes på følgende områder:

Den nuværende 32 timers § 9-sikkerhedsuddannelse for medlemmer af

sikkerhedsgruppen udvides til 40 timer og udstrækkes til at omfatte alle

områder, således at henholdsvis selvstudium og 16-timers-kurser afskaffes

inden for bl.a. administration og butik.

Der etableres et obligatorisk brancherettet overbygningskursus til §

9-uddannelsen.

Endvidere indføres der en obligatorisk grunduddannelse for virksomhedernes

sikkerhedsledere.

Som betingelse for at måtte beskæftige ansatte skal alle ledere i

momsregistrerede virksomheder have gennemgået en af Arbejdstilsynet fastsat

uddannelse i arbejdsmiljøledelse.

3. Uddannelse af arbejdsmiljøprofessionelle

Der oprettes en skole til uddannelse af arbejdsmiljøprofessionelle.

Bemærkninger til forslaget

I regeringens handlingsprogram »Rent arbejdsmiljø inden år 2005«

står der i afsnittet Uddannelse og information bl.a.:

»Regeringen lægger vægt på, at den brede opbakning i

arbejdsmiljøarbejdet i de kommende år yderligere styrkes. Ud fra en vurdering

af niveauet af undervisningen i arbejdsmiljø skal der gøres en ekstra indsats

på alle niveauer for at udvikle og udbygge undervisningen i arbejdsmiljø. I

den forbindelse understreges behovet for en yderligere prioritering af

arbejdsmiljøundervisningen på de højere læreanstalter - ikke mindst på de

teknisk orienterede læreanstalter.

Læs alt

Særligt bør der dog sættes ind på en styrkelse af uddannelse af børn og

unge, så børn og unge på et tidligt tidspunkt rustes til deres møde med

eventuelle arbejdsmiljøproblemer i fritidsjob og senere hen på

arbejdsmarkedet.«

SF er enig i regeringens målsætning på dette område. Fornyelse inden for

uddannelserne er erfaringsmæssigt en træg proces. Derfor haster det med at

komme i gang, for at uddannelsesinitiativer kan komme til at spille en aktiv

rolle i virkeliggørelsen af regeringens handlingsprogram.

Arbejdsmiljøindsatsen kan ikke køres af eksperter, ledere og

medarbejderrepræsentanter alene. De bliver isolerede, hvis ikke alle har

viden og muligheder for at være med. Med en udvikling, hvor uddelegering af

ansvar på arbejdspladserne er stigende, bliver det mere og mere afgørende, at

den enkelte er arbejdsmiljøbevidst.

I mange uddannelser af faglærte og specialarbejdere er undervisningen i

arbejdsmiljø valgfri, og undervisningsmaterialet er ofte ikke ajourført.

I dag er arbejdsmiljøundervisning helt eller delvis fraværende ved alle

højere uddannelser, f.eks. ved uddannelsen af ingeniører og arkitekter,

faggrupper, der i deres kommende erhverv typisk får stor indflydelse på

udformning af arbejdspladser.

Styrkelsen af arbejdsmiljøundervisningen bør bl.a. ske ved, at relevant

arbejdsmiljøundervisning gøres obligatorisk i alle uddannelser og

efteruddannelser, og at lærerne får den nødvendige efteruddannelse.

SF finder ikke, at f.eks. Undervisningsministeriets læseplan 1995

vedrørende arbejdskendskab er et eksempel på relevant

arbejdsmiljøundervisning.

Ministeriets forståelse af emnet arbejdsmiljø afspejles i placeringen

under afsnittet Miljø og ressourcer, hvor emnet er omtalt med følgende 2

pinde:

- sikkerhed på arbejdspladsen

- offentlige arbejdsmiljøindsatser

Derudover nævnes det, at »reglerne, der gælder for et godt

arbejdsmiljø, skal gennemgås«.

Relevant arbejdsmiljøundervisning i folkeskolen og på gymnasier/hf bør

bl.a. omfatte området fritidsjob, som foreslået i regeringens

handlingsprogram, samt elevernes (og måske lærernes og andre ansattes)

arbejdsmiljøforhold på skolen, ligesom undervisningen bør bibringe eleverne

et realistisk billede af arbejdsmiljøforholdene på arbejdsmarkedet i øvrigt.

Af SIO-perspektivudvalgets anbefalinger pkt. 3 og 13, som er tiltrådt i

regeringens handlingsprogram »Rent arbejdsmiljø inden år 2005«

fremgår det bl.a.:

»De overordnede principper for uddannelse af

sikkerhedsorganisationens medlemmer anbefales ændret og udviklet således, at

uddannelse i højere grad tilpasses de arbejdsmiljømæssige forhold, der er

inden for de enkelte brancher og sektorer, og således at uddannelsen har som

målsætning at styrke sikkerheds- og sundhedsfunktion.

Sikkerhedsorganisationen inddrages i og samarbejder med virksomhedens

ledelse om at opfylde kravet om vurdering af sikkerheds- og

sundhedsforholdene på virksomheden, jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse om

arbejdets udførelse, § 4.«

SF er enig i regeringens målsætning på dette område. Virksomhedernes

sikkerhedsorganisation er efter SF's opfattelse både det mest centrale og det

svageste led i arbejdsmiljøapparatet og derfor det sted, hvor det umiddelbart

vil have den største effekt at sætte ind, også med øget uddannelse.

Vedrørende de nuværende § 9-kurser er det helt uholdbart, at

sikkerhedsrepræsentanterne inden for f.eks. administration og butik er

henvist til henholdsvis selvstudium og 16-timers-kurser. Desuden er der især

mange arbejdsledere, der helt »sniger« sig uden om § 9-uddannelsen,

hvorfor kontrollen bør styrkes.

Det er almindeligt kendt, at en § 9-uddannelse af 4 dages varighed ikke er

tilstrækkelig, når der skal udføres mere omfattende forebyggelsesarbejde.

Derfor bør der snarest oprettes en overbygningsuddannelse.

Når regeringen i sit handlingsprogram peger på arbejdspladsvurderingen som

det centrale værktøj for sikkerhedsorganisationen, bør overbygningen på §

9-uddannelsen samtidig rettes herimod.

Endvidere er det uholdbart, at der ikke er noget krav om obligatorisk

grunduddannelse af virksomhedernes sikkerhedsledere. På trods af at

sikkerhedslederen er den centrale person i virksomhedernes

arbejdsmiljøindsats, anvendes sikkerhedslederjobbet ofte som retrætejob for

ledere, der kun er selvlærte i arbejdsmiljø.

Mange arbejdsmiljøtiltag i virksomhederne strander på, at ledelsen ikke

har forstand på arbejdsmiljø. Også hvor viljen er til stede, mangler der

oftest indsigt af virksomhedens beslutningstagere. Dette understøttes af en

offentliggjort undersøgelse fra Miljøministeriet, hvoraf det fremgår, at over

70 pct. af virksomhederne gerne vil lave en mere grøn produktion, men de har

ikke erfaring og uddannelse til at gennemføre ændringerne.

Derfor foreslås det, at der ved lov indføres et »Grønt kort«

inden for arbejdsmiljøledelse som betingelse for at kunne beskæftige ansatte.

Dette grønne kort skal erhverves af alle chefer og ledere i momsregistrerede

virksomheder. Arbejdstilsynet skal udarbejde retningslinjerne herfor i

samarbejde med øvrige relevante myndigheder.

Det foreslås, at der udarbejdes en branchevis tidsplan for uddannelsens

ikrafttræden.

SF foreslår, at uddannelserne placeres på forskellige fag- og

erhvervsskoler landet over. Med fag- og erhvervsskoler tænkes f.eks. på

tekniske skoler og skoler for videregående uddannelser. Dette kunne samtidig

styrke det faglige miljø omkring sikkerhed og sundhed på de pågældende

skoler.

Efter SF's opfattelse er geografisk nærhed væsentlig for

kursusdeltagelsen, hvilket kun vanskeligt kan opfyldes med forslaget om

partsstyret efteruddannelse som foreslået i SIO-perspektivudvalget

anbefalinger. Ligeledes vil det kunne tilgodese uddannelsesbehovet for mange

faggrupper, som ikke selv magter at etablere sådanne uddannelser.

Uddannelsen kan modulopbygges som foreslået i regeringens

handlingsprogram, og forskellige skoler kunne også specialisere sig og udbyde

efteruddannelseskurser.

I regeringens handlingsprogram »Rent arbejdsmiljø inden år 2005«

fremgår det af afsnittet om Arbejdstilsynets samarbejde med virksomhederne,

bilag 5 - BST-perspektivudvalgets anbefalinger - samt afsnittet

»Initiativer fra organisationernes side« bl.a.:

»Målet er, at Arbejdstilsynets medarbejdere har et højt fagligt

niveau og bred viden om arbejdsmiljøets mangeartede problemfelter. Endelig

skal uddannelsesindsatsen sikre et højt serviceniveau i forhold til

virksomhederne.

BST-enhederne bør sikre, at der fortsat afsættes ressourcer til

personalets løbende udvikling af BST-faglige kvalifikationer. Personalet bør

have den nødvendige efteruddannelse.

Det moderne trepartssamarbejde kan også omfatte initiativer fra

arbejdsmarkeders parter, herunder aftale mellem arbejdsgiver- og

lønmodtagerorganisationer med henblik på en supplerende, særlig indsats på

arbejdsmiljøområdet.«

SF er enig i regeringens målsætning på dette område.

Uddannelsen i arbejdsmiljø består i dag hovedsagelig af »learning by

doing« og temadage samt korte kurser, som afholdes mange forskellige

steder. Men typisk afholder Arbejdstilsynet, BST og organisationerne

udddannelser hver for sig på trods af næsten ens faglige behov.

Med planerne om en mere ambitiøs indsats på arbejdsmiljøområdet er tiden

inde til at lave en grundlæggende uddannelse i arbejdsmiljø.

Der er brug for en egentlig arbejdsmiljøskole for dem, der arbejder

professionelt med arbejdsmiljø, bl.a. ansatte i BST, Arbejdstilsynet,

virksomhedernes sikkerhedsledere og organisationernes

arbejdsmiljøkonsulenter. Med den øgede rolle, som organisationerne er

tiltænkt i arbejdsmiljøindsatsen, må der bl.a. her været et stort udækket

uddannelsesbehov.

Arbejdsmiljøuddannelsen er tænkt som en flerårig grunduddannelse, hvor der

som adgangsbetingelse stilles krav om erhvervserfaring i f.eks. 5 år, samt et

udbud af efteruddannelseskurser.

I SIO-perspektivudvalgets anbefalinger pkt. 13, som er tiltrådt i

regeringens handlingsprogram »Rent arbejdsmiljø inden år 2005«

fremgår det bl.a.:

»Vedrørende uddannelse af sikkerhedsorganisationens medlemmer: Det

forventes, at denne omlægning kan ske, uden at den samlede økonomiske ramme

vil ændres væsentligt.«

At tro, at den nuværende § 9-uddannelse kan omlægges med henblik på at

løfte nye store opgaver og få store resultater uden at investere yderligere

økonomisk heri, er enten totalt naivt eller udtryk for, at man ikke mener

det, man skriver. Selvfølgelig vil en tidssvarende arbejdsmiljøuddannelse,

også for virksomhedernes sikkerhedsorganisation, koste penge. Men der skal

ikke forebygges mange arbejdsskader, før investeringen har tjent sig ind.

Forebyggelse af bare en kronisk rygskade kan finansiere adskillige

arbejdsmiljøkurser.

Skriftlig fremsættelse

Anne Baastrup (SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om arbejdsmiljøundervisning og

-uddannelse.

(Beslutningsforslag nr. B 77).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og

anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter